HIMLEN STARTER LIGE OVER JORDEN
Lukasevangeliet kap. 24 vers 46-53
TID TIL AFSKED
»Der står jo, at Messias skal blive mishandlet og stå op fra de døde efter tre dage,« sagde han. »Alle folk i verden skal høre om mig, så de kan ændre deres liv og få tilgivet det, de har gjort forkert. I skal fortælle om mig, for I har jo selv set og hørt det hele, og I skal begynde her i Jerusalem. Men først vil jeg give jer det, min far har lovet jer. Vent her i Jerusalem, indtil Gud har givet jer kraft fra himlen.«
Så tog han dem med ud til Betania, løftede sine hænder og velsignede dem. Mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev løftet op i himlen. De kastede sig til jorden og tilbad ham, og bagefter tog de fulde af glæde tilbage til Jerusalem. De var hele tiden ved templet og hyldede Gud.
EN AFSKEDSFEST
I Danmark er Kristi Himmelfart for mange blevet en miniferie. En del familier tager på forlænget weekend, der er store sportsstævner, og mange tager på lejre. Derfor er der ikke lige så mange traditioner, der handler om kirken, som til jul og påske. Men heldigvis kommer højtidens navn os til hjælp, når vi skal forstå, hvad den handler om. Dagen hedder jo Kristi Himmelfartsdag, så det er altså det, at Jesus Kristus farer til himlen, vi fejrer. Det sker 40 dage efter påsken. I de 40 dage har Jesus været sammen med disciplene, og det er blevet slået fast, at han virkelig er stået op fra de døde. For disciplene har det været vigtigt at være sammen med Jesus, mærke ham og spise sammen med ham, og det har givet dem et ekstra ”energiboost”.
Nu skal de så videre med det arbejde, de begyndte på, mens de vandre de rundt med Jesus: De skal udbrede budskabet om Guds tilgivelse. Det bliver hårdt arbejde, men Jesus tror på, at disciplene kan klare det. De skal nemlig ikke klare det alene – Jesus lover dem, at Gud vil give dem kraft fra himlen!
Man kan godt sige, at Jesus bliver nødt til at rejse fra jorden for at give plads til, at disciplene kan løse deres opgave. Ved at tage til himlen giver han disciplene plads til at fortælle om Guds rige på jorden. Men der er også en anden grund til, at Jesus tager op til sin far. Så er han ikke længe re begrænset i tid og rum på jorden. Vi mennesker kan kun være ét sted ad gangen, men det er Jesus ikke begrænset af længere. Fordi han nu er i himlen, uden for tid og rum, kan han til enhver tid være ved ethvert men neske, der søger efter ham. For himlen starter ikke først højt oppe – den starter lige over jorden!
Alt det her gør Kristi Himmelfart til en slags afskedsfest for Jesus. Vi ken der det fra andre sammenhænge. Voksne kan gå til afskedsreception for en kollega, som skal skifte arbejde. Vi holder bon voyage-fester for de unge, inden de tager på jordomrejse. Eller vi får et ekstra lækkert festmåltid den sidste aften på sommerlejren. At sige farvel er lige så vigtigt som at sige goddag.
Når man holder afskedsfest, siger man ofte tak. Og der er meget at takke Jesus for: tilgivelsen, kærligheden, hans tillid til os, hans død og opstandel se. Så lad os nu mindes ham og hans flyvefart med en fest.
HOLD AFSKEDSFEST MED FLYVETEMA
Til enhver god fest er der nogle gode aktiviteter. Her er fem forslag, som kan justeres efter, hvor mange (og hvor gamle) I er. Den voksne kan starte med at fortælle om Jesus’ afsked.
Første aktivitet: Fortæl om, hvad I godt kan lide ved Jesus – eller tegn det! Anden aktivitet: For at give Jesus god vind med på vejen, kan I lave en papirflyverkonkurrence. Hvem kan lave den flotteste papirflyver? Hvem kan flyve længst? Og hvem har den bedste fortælling om sin papirflyver? Tredje aktivitet: Ingen fest uden snacks. Spis astronautis, raketis eller noget tredje, der passer til det flyvende tema. Fjerde aktivitet: Der er intet bedre til at mindes og sige tak end en sang. Skriv en afskedssang på melodien til ”I østen stiger solen op”. Brug gerne noget af det, I talte om i den første aktivitet. Femte aktivitet: Afslut festen med at lave en raket –udenfor. Det skal I bruge:
natron/papir-kuglen ned i flaskehovedet, og brug vinproppen til at skubbe kuglen ned i flasken, samti dig med at du lukker flasken med proppen.
flasken og vend den om hurtigt (husk ikke at sigte på nogen). Så er den klar til affyring.
KOM
OG VÆR MED
Kristendom har fællesskabet som sit omdrej ningspunkt. Fællesskabet mellem Gud og men nesker – og mellem mennesker. Det gælder høj og lav, store og små.
Kom og vær med er en aktivitetsbog, der skal bruges i fællesskabet mellem børn og voksne.
At forstå alt det med troen gør vi ikke bare med hjernen, nej, det gør vi også med kroppen og i hjertet. Kom og vær med gør de kristne fortæl linger forståelige, så de giver mening i netop dit liv, i jeres liv. Og med bogens 25 bibeltekster til hele året – og lige så mange refleksioner og skønne aktiviteter – er det bare med at komme i gang!
Bogen er skrevet af 25 mennesker fra hele det danske kirkeliv, som alle deler en forkærlighed for at lade Bibelen tale til sanserne.
BIBELSELSKABETS FORLAG