Bibliotekspressen 12/2010

12 2 0 1 0

Biblioteket er vigtigere end nogensinde Pjecer og pas – men mindre tid til poesi DTU om forskerservice og digitalisering

PRESSEN 12. august 2010

Skød BibZoom sig selv i foden?

L

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.

København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Grafiker Pernille Mühlbach har ironiseret over musiktjenesten BibZooms start på tilværelsen.

formanden har ordet

Succeshistorierne skal bruges konstruktivt Det er lykkedes bibliotekerne at blive en virkelig succeshistorie. Og det er både folke- og forskningsbiblioteksområdet, der har succes, men mest markant er udviklingen på folkebibliotekerne. Da sommerens varmeste måned begyndte, kom også de nye tal fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, og de viste en markant fremgang i antallet af besøgende på folkebibliotekerne. Der er simpelthen

flere danskere end tidligere, der vælger at gå på biblioteket. Og de kommer der ikke kun for at låne materialer, men også for at bruge det som både et værested og et kulturelt mødested. Funktioner som bibliotekerne selv har arbejdet for at få mere i spil, og det er så lykkedes nu. Og det til trods for at man internt i biblioteksvæsenet har været meget selvkritiske og tvivlende over for, om man kunne nå ud over rampen.

Men man må sige, at bibliotekerne er nået ud over rampen i den grad. Tallene taler deres tydelige sprog: mere end 36 millioner besøg i 2009 på folkebibliotekerne blev det til. Det betyder også, at bibliotekerne er et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark, kun overgået af tv og radio. Ud over de mange besøg på bibliotekerne, så er bibliotekernes nettilbud blevet populære. De elektroniske materialer bliver brugt mere end før – de er vokset med over 100 procent fra 2008 til 2009. Danskerne har eksempelvis

downloaded gratis musik via bibliotekerne mere end 5,7 millioner gange. Det er en stigning på 128 procent i forhold til 2008. Det tal er med til at indikere, at danskerne for alvor har taget biblioteket på nettet til sig. Brugen af bibliotekerne er ikke kun rettet mod én slags materiale eller én type af brugere. Det er over hele linjen, at der er flere biblioteksbrugere, og det er med til at cementere bibliotekerne som en succeshistorie.

Nu kunne man så læne sig tilbage og nyde succesen. Og selvfølgelig skal vi nyde succesen, men vi skal også lære noget af den. Ingen har været ude og forklare, hvorfor bibliotekerne netop nu topper og er blevet en stor succes hos borgerne. Siden 1990’erne har man talt om, at bibliotekerne ville blive overflødige, og at alt ville kunne findes gratis og nemt på nettet. Og biblioteket som mødested var der heller ikke mange, der troede på dengang. Alligevel er det lykkedes bibliotekerne at vende de dystre profetier og fremvise tal, der taler deres eget, tydelige sprog.

Men hvordan har bibliotekerne formået ikke blot at holde deres position, men også udbygge den og sørge for flere kunder i butikken? Det skal vi finde ud af, og vi kan netop bruge de opløftende tal til at få igangsat evidensbaserede analyser og undersøgelser, der kan afdække, hvad det præcist er, der har været med til at gøre bibliotekerne så populære. Internt skal vi bruge tallene til at blive skarpere på, hvad det er, vi har gjort så godt. Så vi kan lave mere af det, udvikle på de tiltag, der batter og få udarbejdet en strategi for fremtidens biblioteksvæsen, der også knytter sig til borgernes behov og deres måde at bruge bibliotekets tilbud på. På den måde kan bibliotekerne blive ved med at være en succeshistorie, også selvom de konstant bliver dømt ude af fremtidsforskere og andre meningsdannere.

Pernille Drost

INDHOLD

6 7 12 14 16

22

Biblioteket bliver et holdepunkt i et fragmenteret samfund Norsk forsker forudsiger, at bibliotekerne bliver en vigtig mødeplads i fremtiden.

Ren struktur uden indhold Svensk undersøgelse om låneradfærd viser, at ændringer i åbningstider, materialeudvalg og afstanden til biblioteket kan aflæses direkte i udlånstallet.

Bibliotek i borgernes tjeneste Borgerservice er rykket ind på biblioteket i 38 kommuner.

Får bibliotekarisk hjerteblod som formidling og hjælp til selvhjælp lov at overleve i borgerserviceregi?

16

Fra tvangsægteskab til fornuftsægteskab I Ry laver bibliotekarerne blandt andet pas og udleverer batterier til høreapparater. Reportage fra en dag med borgerservice på biblioteket.

Den store danske digitale krig føres på biblioteket Den 1. juli åbnede BibZoom med et forjættende tilbud om digital musik og netlydbøger til alle danskere, gratis leveret gennem deres lokale bibliotek. Men en uigennemskuelig forretningsmodel, manglende aftaler med bogforlagene og et konsortium, der fik trådt adskillige i biblioteksvæsnet over tæerne, spændte ben for et udmærket produkt. Bibliotekspressen ser på, hvad der egentlig skete undervejs.

Når bøgerne er væk, kan man se kunderne På DTU Bibliotek er bøgerne for længst sat i kælderen, samlingerne digitaliseret, og fokus er på kunderne – både forskere og studerende.

I øvrIgt

12

Debat 10 Del Din Viden 25 Nye stillinger 28 Personnyt 30 Jobskifte 31

38 kommuner har valgt at placere borgerservice på biblioteket, men hvad betyder det for bibliotekarerne?

Læs artiklerne på side 12 og 14.

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk.

Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 11 · 2010

3

Lønundersøgelse på nettet I år går Bibliotekarforbundet helt online med den årlige lønundersøgelse på både det private og det offentlige område. Som som sidste år vil medlemmerne modtage en invitation pr. e-mail i september med opfordring til at deltage i lønundersøgelsen.

Jo flere vi kan kontakte pr. e-mail, og jo flere der gennemfører undersøgelsen, jo billigere bliver det, da vi derved skal kontakte færre medlemmer pr. post.

Det er vigtigt, at vi har en personlig email-adresse. Sidste år oplevede vi for eksempel, at flere medlemmer var registeret med samme arbejdsmail, så vi opfordrer alle vores medlemmer til at tjekke, om vi har registeret en gyldig og personlig email-adresse.

Bibliotekarforbundet har oprettet adressen www.bf.dk/mineoplysninger, hvor du efter log-in kommer ind på siden »Mine oplysninger«, hvor du kan tjekke og eventuelt rette medlemsdata. Brugerkode til log-in er dit CPR-nummer, og du kan bestille din adgangskode på hjemmesiden, hvis du har glemt den.

Har du ikke mulighed for at registrere lønoplysninger online, kan du kontakte receptionen i Bibliotekarforbundet og få tilsendt et spørgeskema.

Forventning om meget små lønstigninger næste år for offentligt ansatte Lønudviklingen på det offentlige område skal være parallel med lønudviklingen på det private område og en eventuel forskel udmøntes via reguleringsordningen.

Det har som oftest været de offentligt ansatte, hvis lønudvikling haltede efter de privatansattes. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 fik de offentligt ansatte et rigtig flot resultat – så kom finanskrisen og lønudviklingen på det private arbejdsmarked blev langt mindre end forventet.

Det indebærer, at de offentligt ansatte nu har en regning, der skal betales i form af modregning i en fremtidig lønregulering. Næste reguleringstidspunkt er 1. april 2011, hvor der på det kommunale område skal modregnes 1,23 procent, mens der på det regionale område modregnes 1,24 procent. Tidligere bud på den

endelige regning har ligget på hele 1,4 procent.

I praksis får det offentlige område en usædvanlig start på de kommende overenskomstforhandlinger i 2011 ved, at der forlods skyldes penge til arbejdsgiversiden. Af samme årsag skal man ikke forvente egentlige lønforbedringer i det første år i den kommende overenskomstperiode.

På det statslige område forventes også en negativ udmøntning af reguleringsordningen pr. 1. april 2011. Den bliver først opgjort omkring årsskiftet. I øjeblikket ligger skønnet på den forventede negative udmøntning i staten på mellem 1,1 og 2,3 procent.

Helle Fridberg, faglig konsulent

Helle Fridberg, faglig konsulent

Fra bibliotekspressen.dk

Strid i konsortiet bag BibZoom Centralbibliotekerne i Odense, Herning og Gentofte er blevet så uenige om den opgave, de har med at udvikle sitet BibZoom, at Styrelsen for Bibliotek og Medier den 28. juni løste alle tre centralbiblioteker fra opgaven.

Uenighederne er opstået mellem Odense og Herning på den ene side, og Gentofte på den anden. Alle tre biblioteker ønskede derfor, at Gentofte kunne få lov til at træde ud af konsortiet. Det har Styrelsen ikke villet give lov til.

I notatet skriver Styrelsen blandt andet om konflikten: - Mange folkebiblioteker har været noget usikre overfor tilbuddet fra Digibib (nuværende BibZoom, red.). Det er Styrelsens opfattelse, at det kan give anledning til bekymring, hvis bibliotekerne ikke føler, at de har indflydelse på udviklingen af Digi-bib.

4

bibliotekspressen 12 · 2010

- Styrelsen har derfor været modvillig overfor ideen om at lade Gentofte Centralbibliotek udtræde af konsortiet; Gentofte Centralbibliotek repræsenterer en række andre bibliotekers synspunkter, og en udtræden vil dermed ikke bidrage til at skabe det fornødne ejerskab blandt bibliotekerne i forhold til udviklingen af Digi-bib.

Styrelsen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om BibZoom har udviklet sig til at blive et kommercielt produkt, som bibliotekerne ikke har den store indflydelse på.

Her konkluderer Styrelsen i notatet: - Styrelsen opfatter i højere grad Digibib som leverandør til bibliotekerne end som indkøber. Det indebærer efter Styrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker.

- Styrelsen vil derfor fjerne denne forpligtelse fra alle de tre bibliotekers centralbiblioteks-kontrakter og stille dem frit med hensyn til deltagelse i organiseringen omkring Digi-bib.

Morten Fogh, der er bibliotekschef i Herning, har ikke lyst til at kommentere på notatet.

- Vi har ingen drøftelser haft om at ændre vores måde at gøre tingene på.

Desuden har jeg absolut ingen kommentarer til, hvad der står i et notat, som jeg betragtede som forbeholdt Styrelsen og konsortiet, siger Morten Fogh.

Det har på grund af ferien desværre ikke været muligt at få fat på en medarbejder i Styrelsen for Bibliotek og Medier, der kunne uddybe baggrunden for notatet. kejser

Se artikel om BibZoom side 16

Folk over 60 år foretrækker kerneydelserne I Brønderslev er det slut med møder, hvor bibliotekarerne gør sig forestillinger om, hvad brugerne vil have. Nu praktiserer bibliotekarerne brugerdreven innovation. Blandt andet har man gennemført en markedsanalyse i den gruppe, man kalder PULS 60, altså brugergruppen over 60 år. I Brønderslev er hver fjerde borger over 60 år, og segmentet har biblioteket som sådan ganske godt fat i. Men får gruppen det, den gerne vil have af biblioteket?

Som udgangspunkt var bibliotekets tanke, at gruppen af borgere over 60 år ville foretrække, at biblioteket tilbød dem masser af kurser. Men sådan ser virkeligheden ikke ud.

- Nu er de direktører i eget liv – og de vil have friheden til selv at vælge her og nu. De vil ikke binde sig til et kursus hver onsdag formiddag – men det kan sagtens være, at de en bestemt onsdag får lyst til at deltage i et arrangement, forklarer biblioteksleder Bente Kristoffersen og tilføjer, at det dog er vigtigt, at arrangementet ikke er markedsført som et arrangement specifikt til segmentet over 60 år, for så kommer de ikke.

I stedet viste det sig, at gruppen over

Biblioteksbrugerne over 60 år vil nødigt binde sig til en kursusrække på biblioteket. De vil have god tid til eksempelvis oplevelser med børnebørnene.

Foto: Kåre Viemose/Scanpix

Udskiftninger på vej i hovedbestyrelsen Tre medlemmer af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse meddelte på mødet i juni, at de ikke agter at genopstille til næste periode på generalforsamlingen, der holdes i Nyborg første weekend i oktober.

Næstformand Matthias Engberg Eiriksson, der arbejder på Det Informationsvidenskabelige Akademi, begrunder sin udtrædelse således over for bibliotekspressen.dk: - Jeg er nødt til at prioritere nogle andre ting nu, men det kan godt være, at jeg senere stiller op igen.

Mette Kjeldsen Sloth er med mange personlige stemmer og mange år i forbundets hovedbestyrelse en af de meget markante politikere, som vælger at træde ud efter denne periode.

Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek, har også meddelt, at han ikke gen-

opstiller, da han nu er konstitueret som sektionsleder på universitetsbiblioteket, hvilket i hovedbestyrelsen har affødt den ofte hørte kommentar, at den sikre vej til et lederjob i biblioteksvæsenet går via en plads i hovedbestyrelsen.

Blandt de erfarne, der genopstiller, er foruden Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost også Søren Kløjgaard, der er med i forretningsudvalget og ansat på Hasle Bibliotek. Desuden ligger det på nuværende tidspunkt fast, at de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer agter at genopstille nemlig: Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne, Line Frølich, Biblioteket Sønderborg, Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne, Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole, Nina Thorsted Petersen og Camilla Sejerøe, begge Odense Centralbibliotek.

60 år lægger stor vægt på bibliotekets kerneydelser.

- Vi har opdaget, at når vi har lagt et nyt materiale ind i systemet, så kan der være 50 reserveringer på det allerede dagen efter. Så de holder øje, ser tv, læser aviser og tjekker på nettet eller sender mails, så de kan reservere materialerne, så snart vi har dem, fortæller Bente Kristoffersen.

I Brønderslev vil brugerne gerne kende deres bibliotekarers kompetencer og interesser.

- Jeg ved for eksempel meget om haver, og det kan jeg jo lige så godt bruge, konstaterer Bente Kristoffersen.

Netop haver og udeliv er noget af det, der optager brugerne over 60 år meget. De er aktive og spiller eksempelvis golf, men modsat bibliotekets formodning, så går gruppen over 60 år ikke bare ud og køber en bog, når de har brug for den.

- Nej, for de er måske flyttet i noget mindre, har delt ud af deres ejendele, og nu vil de hellere låne end at købe. De kan godt lide bibliotekstanken, siger Bente Kristoffersen.

Men skønt brugerne er glade for deres bibliotek, så går de ikke meget på opdagelse i det fysiske rum. Snakken med brugerne har vist, at det er spild af kræfter at lave spændende udstillinger i alle bibliotekets kroge. Mange brugere bemærker ikke udstillingerne, og de kommer heller ikke så meget rundt på biblioteket, som bibliotekarerne tror.

- De når aldrig ned til å. Vores brugere forklarede, at langt de fleste ikke kom længere end til vores torv. Vi har nu undersøgt det ved selv at observere deres adfærd, og det passer, så vi bruger kun kræfterne der, hvor vi ved, at de kommer, siger Bente Kristoffersen.

Samtidig med at biblioteket nu vægter kerneydelserne meget højt og sikrer sig at købe meget af det populære, så skal arrangements og kulturdelen også være på plads. For nyligt trak et arrangement om hjemmesiden Laurits.com mange til.

Brønderslev Bibliotek fortsætter arbejdet med brugerdreven innovation. Næste skridt bliver en undersøgelse af, hvad en fjerdeklasses elev vil med biblioteket. lerche

hermann

bibliotekspressen 12 · 2010

5

På biblioteket er vi alle lige. Du ved ikke, om låneren ved din side er elitestuderende eller arbejdsløs. Det er en styrke, vurderer norsk forsker.

Arkivfoto: Jakob Boserup

Biblioteket bliver et holdepunkt i et fragmenteret samfund Nye undersøgelser fra Norge peger på, at vi aldrig har haft mere brug for de offentlige biblioteker, end vi har i dag. Bibliotekerne udfylder en vigtig samfundsøkonomisk rolle og afbøder problemer, der er udbredte i det moderne, urbane samfund. af SANNE ARVIN

En gang om året mødes forskere og økonomer fra hele verden for at diskutere kulturøkonomi på højt plan. I år havde den 16. konference fundet vej til Copenhagen Business School. Bibliotekspressen var med og mødte dr.polit. Svanhild Aabø til en snak om hendes seneste forskning om bibliotekers rolle i en urban kontekst.

Platform for forståelse Centralt for Svanhild Aabøs lange forsk6

bibliotekspressen 12 · 2010

ningskarriere er anvendelsen af økonomiske modeller som et værktøj til at placere de offentlige biblioteker i en samfundsøkonomisk kontekst. Hun mener, at argumenterne for bibliotekernes sociale og økonomiske berettigelse er mere aktuelle end nogensinde: - Bibliotekerne er jo blandt andet med til at forbedre arbejdsstyrken i samfundet og særligt de grupper, der ikke har så mange penge. Bibliotekerne har blandt andet stor betydning for læsefærdigheder, tekniske færdigheder inden for it og for den generelle samfundsforståelse. Der er mange aspekter, der indirekte betyder, at biblioteker kan betale sig samfundsøkonomisk.

En af de vigtigste funktioner, som Svanhild Aabø peger på, er dog ikke de konkrete tilbud, som bibliotekerne danner rammer om som udlån af bøger og pc’ere. Analyser af biblioteker i tre forskellige områder af Oslo viser, at biblioteker bliver brugt ens i områderne uafhængigt af socioøkonomiske forskelle såsom indkomst, alder og etnicitet. I undersøgelsen fremhæves den helt unikke funktion, bib-

lioteker har som et mødested på tværs af baggrund og status.

- Det er vigtigt at have sådanne samlingssteder, fordi samfundet og særligt de store byer er meget mere fragmenterede og ulige i forhold til tidligere, forklarer Svanhild Aabø.

- Der er større klasseforskelle, end der var tidligere, og der er meget stor forskel på etnicitet. Der er stort set ikke andre steder, hvor du træffer nogen, som du ikke synger i kor med eller har andre fælles interesser med. Hvis der ikke er et minimum af platforme, hvor forskellige grupper i samfundet mødes, så har man ikke velfungerende samfund.

På denne måde forklarer hun, hvordan bibliotekerne danner rammer for, at forskellige grupper i samfundet stadig har en minimumsforståelse for hinanden.

- Findes den ikke, vil det skabe store problemer, fastslår hun.

Et skridt fra marginalisering Ifølge undersøgelsen er det ikke kun som mødested mellem grupper, at biblioteket har en afgørende funktion. Det fælles

Sanne Arvin er freelancejournalist. www.bibliotekspressen.dk

Svanhild Aabø er dr.polit., forsker og underviser på Biblioteks- og informationsuddannelsen ved Højskolen i Oslo. Hendes speciale er værdiansættelse af biblioteker med brug af økonomiske modeller.

Ren struktur uden indhold?

For nyligt blev en omfattende undersøgelse af låneradfærd på de svenske biblioteker fremlagt på en stor konference om kulturøkonomi på Copenhagen Business School.

En af forskerne bag mener, at biblioteker og politikere skal begynde at tage sådanne forskningsresultater mere alvorligt, hvis ikke sagen om bibliotekernes fremtid skal tabes. af SANNE ARVIN

Bibliotekspressen møder Knut Løyland på en cafe lige uden for Copenhagen Business School, hvor han tidligere på dagen har fremlagt de tendenser, der kendetegner svenskernes låneradfærd i årene fra 1995 til 2007. Undersøgelsen er en af de mest omfattende af sin slags og præsenterer detaljerede data om svenskernes låneradfærd blandt andet i forhold til alder, køn og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tendensen i Sverige er generelt den samme som i Danmark: Der lånes færre og færre bøger på de offentlige biblioteker.

De logiske sammenhænge Konkrete resultater fra undersøgelsen viser, at det gennemsnitlige udlån i 1995 var på 8 bøger pr. indbygger, mens det i

2007 var faldet til et sted mellem 6,5 og 7 bøger pr. indbygger. Det er særligt inden for voksenlitteratur, at udlånet er faldet markant.

Mange af resultaterne fra undersøgelsen er ikke overraskende. Eksempelvis peger de på en sammenhæng mellem antallet af udlånte bøger og rejsetid til bib-

”Det værst tænkelige er, at man har en biblioteksstruktur, men ikke noget indhold.” lioteket, bibliotekets litteraturbeholdning og de pågældende åbningstider. Men selvom mange af resultaterne ikke er forbavsende, fremhæver Knut Løyland, at undersøgelsen kan bidrage med vigtig viden.

- Jeg synes, man kan bruge den til rigtig meget. Særligt hvis man skal lave en strukturændring eller tænke fremad og bygge noget nyt. Vi analyserer jo eksempelvis også fordelene ved at bygge større biblioteker, selvom det kan betyde længere rejsetid for den enkelte.

Det er dog ikke kun til fremtidens biblioteker, at undersøgelserne kan bruges.

Resultaterne viser nemlig helt konkrete sammenhænge også mellem mindre tiltag og effekten af disse.

- Hvis du eksempelvis har mange nye bøger, så ved du også, der er mange, der vil låne dem. Så analyserne viser, at hvis du justerer på den ene faktor, så kender du også effekten af den, forklarer Knut Løyland.

Struktur uden indhold?

Netop indkøb af det nyeste litteratur bibliotekspressen 12 · 2010

▼

tilbud har også en mere psykologisk betydning, da man ikke defineres af ens livssituation i øvrigt.

- Der er et eksempel, hvor to sidder på et bibliotek, fortæller Svanhild.

- Den ene er forfatter, og hun har lige udgivet en novellesamling på et stort forlag. Den anden er langtidsledig og bruger biblioteket til at strukturere sin hverdag.

Ingen kan se, at han er mindre vellykket end hende. Det er vigtigt at kunne være et sted, hvor du ikke skiller dig ud på grund af status, og det er med til at gøre, at der er et skridt længere til at blive marginaliseret, hvilket er meget vigtigt både for den enkelte og for samfundet, understreger hun.

Svanhild Aabø kigger på uret. Der er ikke længe til, at hun skal mødes med kollegaer fra hele verden for at diskutere økonomiske modeller og metoder. Vi når dog lige at få hendes bud på bibliotekernes fremtid: - Der har jo været meget diskussion af bibliotekernes fremtid i lyset af den stigende digitalisering. Dog viser undersøgelser fra både Danmark og Norge jo allerede, at over 50 procent af dem, der bruger de offentlige biblioteker, ikke er der for at låne bøger, musik og så videre.

De bruger blandt andet biblioteket som et socialt og kulturelt samlingssted.

Hvis bibliotekerne og biblioteksuddannelsen formår at udvikle sig og følge med tiden, mener Svanhild Aabø, at denne tendens vil fortsætte: - Jeg tror, at bibliotekerne i fremtiden fortsat vil være en meget vigtig mødeplads i samfundet. n

7

”I de her krisetider har lokalpolitikerne en tendens til at skære ned på de kulturelle budgetter, og dette kan resultere i, at der eksempelvis ikke bliver købt nyt materiale til bibliotekerne.”

samt kvaliteten af bibliotekerne er tydelige faktorer, der kan påvirke udlån af bøger. Derfor er det helt centralt, at bibliotekerne har ressourcer til fornyelse og udvikling, så de matcher tiden og behovet i befolkningen. I denne sammenhæng mener Knut Løyland blandt andet, at der kan være nogle problemer med forvaltningen af området: - I Danmark og Norge er der eksempelvis en lov om, at alle kommuner skal have et bibliotek, men loven siger ikke noget om, hvad der skal være af materiale, fremhæver han.

- I de her krisetider har lokalpolitikerne en tendens til at skære ned på de kulturelle budgetter, og dette kan resultere i, at der eksempelvis ikke bliver købt nyt materiale til bibliotekerne, men at de beholder det gamle. Det værst tænkelige er, at man har en biblioteksstruktur, men ikke noget indhold.

Denne fare, mener Knut Løyland, er relevant i både Sverige, Norge og Danmark, da forvaltningen af velfærdsstaten ligger i kommunerne.

Selvom undersøgelsen drejer sig om låneradfærd, fremhæver Knut Løyland vigtigheden af bibliotekernes bredere funktion: - Det er vigtigt, at bibliotekerne i fremtiden også profileres og bliver brugt som sociale mødesteder, ellers kan det blive en tabt sag for bibliotekerne. Særligt nu hvor for eksempel e-bøger vinder mere og mere indpas.

Denne anbefaling passer godt med de tiltag, der nyligt er søsat i Danmark på baggrund af rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. Han understreger vigtigheden af, at forskere og praktikere arbejder sammen i kampen om bibliotekernes fremtid: 8

bibliotekspressen 12 · 2010

- For at profilere sig mere som bibliotek, bliver man simpelthen nødt til at begynde at bruge den her type analyser, de bliver nemlig alt for sjældent brugt i dag, fastslår Knut Løyland afslutningsvis.

Sanne Arvin er freelancejournalist. www.bibliotekspressen.dk

Fakta fra undersøgelsen

Ud fra økonomiske modeller har forskerne med undersøgelsen peget på helt konkrete sammenhænge mellem forskellige aspekter af bibliotekernes service og antallet af udlånte bøger.

Litteraturbeholdning

En 10 procent stigning i bibliotekets litteraturbeholdning fører til en stigning af udlån til voksne på 2 procent og en stigning af udlån til børn på 4,4 procent.

Rejsetid til biblioteket

En forøgelse af rejsetiden til biblioteket på cirka. 10 procent betyder et fald i udlån på cirka 1 procent. For børne- og ungdomslitteratur er dette tal lidt lavere.

Åbningstid

En 10 procent stigning i åbningstiden om ugen (eksempelvis fra 40 til 44 timer), betyder en stigning af udlånte bøger på cirka 2,6 procent.

Ny litteratur

Knut Løyland er cand.polit. i socialøkonomi og er ansat som forsker ved Telemarksforsking i Norge. I et tidligere forskningsprojekt har han blandt andet analyseret låneradfærd hos biblioteksbrugere i Norge.

En 10 procent stigning af nyt litteratur resulterer i et øget udlån på 1,5-2 procent Læs hele rapporten på: www.kulturradet.se/sv/ publikationer

ÉT KLIK TIL MERE END 500

BIBLIOTEKSPRODUKTER

ED PÅ H Y N NLINE K

O ND.D P O SH DSOU SUN

SUND SOUND APS | VED KL ÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

D

ebat

Fra bibliotekspressen.dk Kommentarer til nyheden »Digibib.dk har endnu ikke alle aftaler på plads« lagt på hjemmesiden 23. juni Kære Flemming Munch, Du siger i interviewet at der skulle være skabt usikkerhed om jeres produkt fra Gentofte og Århus, hvilket skulle have resulteret i at en del biblioteker ikke har meldt sig til lydbogsdelen. Jeg kan sige at vi i Albertslund ikke har været i kontakt med nogen i de to biblioteker eller for den sags skyld andre biblioteker da vi besluttede at takke nej til lydbogdelen. At vi siger nej skyldes udelukkende den totale amatørisme der præger hele digi-bib konceptet.

At vi siger ja til musik delen skyldes kun at vi er tvunget til det og at det er et godt produkt med streaming.

Du henviser til at jeres kontraktforhandlinger og prissætning er inspireret af det private erhvervsliv, I kunne med fordel også have ladet jer inspire af det private erhvervsliv i lanceringen af produktet.

Ville det private erhvervsliv skifte brand (netmusik.dk) ud med et nyt brand efter i flere år at have brugt tid og ressourcer på at brande det? Vi har klistret vores cd’er til med reklamer for netmusik, lavet reklame for det i diverse foldere osv., promoveret netmusik kraftigt på vores musik Twitter.

Alt sammen spildt arbejde nu. Ville det private erhvervsliv vælge en url som ligger så tæt op af et næsten konkurrende brand?

Ville det private erhvervsliv sætte en bindestreg i en url? Ville det private erhvervsliv køre markedsføringen af inden produktet er klart? I dagene efter lancering for to uger siden nåede I jo bredt ud med produktet – tillykke med det. Brugerne som så klikkede ind nåede frem til en hvid side hvor der i venstre hjørne stod ”digibib.dk åbner den 1. juli” – ingen forklaring af produktet, ingen mulighed for at skrive sig på en mailingliste eller sms service så

man bliver mindet om det når produktet er oppe, ingen som helst interaktion med de fremtidige kunder. Lige præcist her ville inspiration fra erhvervslivet have været en god ide. I forhold til selve konceptet bag digi-bib burde I tænke over at I ikke er en privatvirksomhed men en del af et samarbejdende offentligt biblioteksvæsen.

Vi siger også nej til de dele vi ikke er tvunget til, da arkitekturen bag digi-bib er lukket og i direkte modstrid med eksempelvis de tanker der er bag TING og Danskernes digitale bibliotek. Derfor kan vi ikke støtte produkter som modarbejder de øvrige digitale strategier vi har. Du truer med at kontakte vores lokale politikere så vi skal stå til regnskab overfor dem når vi ikke har valgt jeres produkt.

Du er mere end velkommen til at kontakte politikerne i Albertslund, jeg forklare dem gerne hvorfor jeg synes det er et dårligt produkt I har lavet og hvorfor borgerne i Albertslund på sigt vil få meget mere for deres penge i digitale løsninger baseret på åbne standarder.

Søren Mørk, Udviklingschef, Albertslund Bibliotek, 23. juni

I Referencen årg. 40, nr. 2 (udkommer juli 2010) er der en artikel om digi-bib.dk, som bl.a. kommer ind på digi-bib.dk's prismodel, forretningsmodel, og relation til det samlede (ideelt set samarbejdende) biblioteksvæsen.

Interesserede kan læse en pdf.-version af artiklen via dette link: http://www.referencefaggruppen.dk/ moodle/mod/forum/discuss.php?d=690 Skulle linket volde problemer, eller er der kommentarer / supplerende info, som ønskes afleveret direkte, så kan det ske via referencefaggruppen@gmail.com Kalle Nielsen, 23. juni

Jeg er målløs af harme. Ét er netmusikkens alméne jammerlighed, hvor musikbibliotekarisk fagkompetence er sat ud af spil til fordel for en dårlig udgave af TDC Play og den, som Søren Mørk bemærker, gennemførte amatørisme i hele processen og informationen omkring Digi.. undskyld, Bibzoom.dk. Oven i hatten kan jeg nu læse disse skråsikre, lalleglade og himmelråbende arrogante udtalelser fra Flemming Munch. Det er ikke just noget der bidrager til at øge entusiasmen for at formidle produktet til vore lånere, og derudover hæfter jeg mig blandt meget andet ved disse tåbeligheder: Navnet Bibzoom: Mage til uopfindsomt navn til en biblioteksportal skal man lede længe efter. Man zoomer da ikke ind på noget. Og har man slet ikke lært noget af børnebibliotekerne?

Her kan man godt lancere et site uden at der indgår 'bib' i navnet, for takket være gode samarbejdspartnere når budskabet alligevel ud over rampen, frem for at køre sit eget ræs. Og apropos eget ræs: Netlydsbogsdelen Jeg anser det for en skandale at SB lancerer sin egen netlydsbogsdel, i stedet for for at integrere den netlydbog.dk der allerede eksisterer og som mange biblioteker abonnerer på. Man har endda den udsøgte frækhed at kalde produktet det samme, sådan bare lige for at gøre forvirringen total. Og det er skidt thi folkebibliotekernes generelle formidlingsproblem bl.a. bunder i, at vi sidder hver for sig og opfinder den dybe tallerken igen og igen.

Sjovt nok tror jeg Flemming Munch skyder sig selv og hele projektet i foden.

For hvem lyster nu SBs netlydbogsprodukt med udtalelser som disse her foroven?

Thomas Tiedje, 25. juni

”Der er ikke noget på nettet” Temadag om skriftlige opgaver og AT i gymnasiet Fredag den 1. oktober 2010 kl. 9.30-16.00 Sted: Middelfart Bibliotek Pris: 920 kr.

Kursusudbyder: GL-E og Biblioteksforeningen for de Almene Gymnasier (B.A.G.)

10

bibliotekspressen 12 · 2010

Tilmelding: på www.gl.org senest fredag den 3. september 2010 Kursusnr: 1001-13 Se program på www.gl.org - GL-E's kurser Biblioteksforeningen for de Almene Gymnasier, B.A.G., inviterer alle interesserede

undervisere og bibliotekarer til temadag om de skriftlige opgaver og AT-eksamen.

B.A.G. vil med denne temadag give et øjebliksbillede af den aktuelle situation på dagens gymnasier og forsøge at give et bud på, hvad der skal ske i fremtiden.

Paradise tree - Magis

GRØNNE RABATTER! Vi giver rabat på alle produkter fra Magis resten af året.

Se tilbuddene i netbutikken!

Bestil direkte på www.eurobib.com eller tel 7678 2629

Vi giver dig råd!

Biblioteksvarehuset

Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP

80 procent af bibliotekarerne i Skanderborg Kommune siger, at borgerserviceopgaverne tager tid fra biblioteksarbejdet, ifølge en evaluering, Kommunen har foretaget.

Bibliotek i borgernes tjeneste Godt 40 kommuners biblioteker agerer opgaveløsere på borgerserviceområdet. Dermed sætter bibliotekerne sig selv i spil som en samarbejdspartner, der bliver regnet med i kommunalt regi.

Men får bibliotekarisk hjerteblod som formidling og hjælp til selvhjælp lov at overleve i borgerserviceregi?

Bibliotekarforbundets formand tvivler, mens Bibliotekschefforeningen er positiv. af TANIA KEJSER

12

bibliotekspressen 12 · 2010

I Skanderborg er borgerne glade for at gå på biblioteket og få overstået deres mellemværender med kommunen. 97 procent er således tilfredse med den borgerservice, de har modtaget fra bibliotekarerne på deres lokale bibliotek. På rådhusets centrale borgerservice, er medarbejderne også glade. De har fået mere luft til deres arbejde, efter bibliotekerne har overtaget en række opgaver. Bibliotekarerne er endda så gode til at løse opgaverne, at bare fem procent af de borgere, der henvender sig her, bliver sendt videre til den centrale borgerservice.

Alt det kan man læse i en evaluering af borgerservicen i Skanderborg, som har eksisteret i samarbejde med biblioteket siden januar 2009.

Det eneste sted i rapporten, hvor man sporer en form for utilfredshed er – på biblioteket.

Tiden går fra biblioteksopgaver Ifølge evalueringen melder halvdelen af de adspurgte medarbejdere tilbage, at den fysiske indretning ikke understøt-

ter arbejdsopgaverne. 38 procent svarer, »hverken/eller« og »i mindre grad« til spørgsmålet om, om de føler sig rustet til at varetage opgaverne. 80 procent siger, at borgerserviceopgaverne har medført et øget arbejdspres, og 80 procent siger ja til, at opgaverne tager tid fra andre opgaver på biblioteket.

Jørgen Bartholdy er leder af Skanderborg Biblioteker. Han ser ikke så sort på evalueringen, der også har positive toner.

- Da vi indførte borgerservice, blev tillidsrepræsentanterne og jeg i fællesskab enige om at give et løntillæg til personalet.

Det blev indført i stedet for at ansætte mere personale. Evalueringen viser, at der er stor tilfredshed med tillægget – som jo netop bliver givet på grund af de ekstra opgaver, som medarbejderne påtager sig, siger Jørgen Bartholdy.

Han mærker, at biblioteket er blevet mere synligt i kommunen, efter borgerserviceopgaven er kommet til.

- Det understreger bibliotekets vigtighed over for kommunen og politikerne.

”Vi skal med ind i maskinrummet og finde ud af, hvor i processen, bibliotekarerne har deres berettigelse.”

Pas, blanketter og faglighed Hvis ikke vi havde haft borgerservice, havde vi måske ikke skullet bruge så meget personale på biblioteket. Rationaliseringer på blandt andet udlån gør, at der er en del opgaver, der er faldet væk. Der går borgerservice ind og skaber nye opgaver, siger Jørgen Bartholdy.

En del af biblioteksloven Bibliotekerne i godt 38 kommuner landet over har i større eller mindre grad noget med borgerservice at gøre. Cirka halvdelen af kommunerne overlader en del af borgerserviceopgaverne til bibliotekarerne. I den anden halvdel er personalet fra borgerservice rykket ind på biblioteket, og arbejdsopgaverne holdes adskilt. Det er kun i Skanderborg, man har evalueret på, hvordan det går. Derfor er der ingen, der ved så meget om, hvordan borgerserviceløsningerne på bibliotekerne fungerer på landsplan.

I Danmarks Biblioteksforening er man udpræget begejstret for ideen om, at bibliotekerne rundt omkring i stigende grad overtager borgerserviceopgaver. I en rapport fra februar i år slår foreningen sammen med Bibliotekschefforeningen til lyd for, at borgerservice er en oplagt opgave.

- Vi har en fælles interesse i at lære brugerne, hvordan de digitale løsninger fungerer. Bibliotekarerne skal ikke sidde og udfylde blanketter for folk men lære dem, hvordan de selv skal gøre det næste gang.

Det er en stor samfundsmæssig opgave, som bibliotekerne kommer til at tage del i – og bibliotekarerne kommer til at tænke i nye målgrupper og nye måder at udføre deres job på, siger Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen.

Bibliotekarer i borgerservicens maskinrum Når borgerserviceopgaverne lægges ud på bibliotekerne, kan det være en meget fin

metode til at stoppe spareivrige politikeres blik i at lande netop her. For borgerservice er en opgave, kommunerne skal løse, og bibliotekerne kan være med til at gøre sig selv uundværlige ved at løfte opgaven.

Men det skal ikke ske for enhver pris, mener Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet.

- Jeg møder mange bibliotekarer, der ikke synes, at det er deres faglighed, der bliver efterspurgt i borgerserviceopgaverne. Mange kommuner tænker ikke over, hvordan bibliotekarerne kan være med til at løfte opgaven til en endnu bedre service, og det er ærgerligt, siger Pernille Drost.

I årene omkring kommunalreformen var Bibliotekarforbundet en af de ivrige fortalere for, at bibliotekerne skulle byde ind på kommunale opgaver. Fra at være en ensom satellit i det kommunale landskab, skulle biblioteket blive en solid medspiller i løsningen af de udfordringer, kommunerne står over for. Den strategi har i høj grad båret frugt.

- Men nu er det på tide, at vi igen tænker os om. Bibliotekerne og bibliotekarerne skal have indflydelse på de opgaver, de tager ind. Vi skal med ind i maskinrummet og finde ud af, hvor i processen, bibliotekarerne har deres berettigelse. Ellers er risikoen for, at en relativt stor gruppe højtuddannede, varetager opgaver, som HK-erne jo faktisk er de bedste til at lave, siger Pernille Drost.

Som et forsøg på at få kommunerne til i højere grad at tage stilling til, hvordan borgerservicen udvikles i en konstruktiv retning, udsendte Bibliotekarforbundet sammen med Kommunernes Landsforening og HK før sommerferien en strategiguide, ”Borgerservice 2015”, der skal få kommunerne til at tænke kreativt på borgerserviceområdet. n kejser@bf.dk

Giver bibliotekarerne køb på fagligheden ved at lave borgerserviceopgaver? af HENRIETTE ANKERSTJERNE HERMANN

Annette Lindgaard, chef for bibliotekerne i Esbjerg

- Borgerservice er rykket helt ind på biblioteket her i Esbjerg Kommune, og det er til borgerens fordel, at bibliotekerne har overtaget opgaver fra borgerservice. Man kan diskutere, om det er godt for bibliotekernes faglighed. Min holdning er, at vi som altid benytter os af vores faglige kunnen som bibliotekarer, også selvom vi også skal håndtere opgaver fra borgerservice, blandt andet når vi vejleder og søger viden for borgerne. Til gengæld synes jeg ikke, at det som sådan er en bibliotekars opgave at lave pas og udstede kørekort. Det gør vi i bogbussen og i de mindre lokalbiblioteker, og det har resulteret i flere besøgende på bibliotekerne, og det er jo positivt.

Tine Bakman, bibliotekar på Sønderborg Bibliotek - Vi har et godt samarbejde med borgerservice, hvor vi her på biblioteket mest udfylder forskellige blanketter. Skattepapirer, pas og kørekort skal stadig laves hos Borgerservice.

Det var kun i starten, at det føltes som ekstra arbejde, og hvis jeg var det mindste i tvivl om udfyldelsen af en blanket, kunne jeg altid ringe til en fra Borgerservice, der kunne guide mig igennem. Jeg føler ikke, at mit arbejde har ændret sig radikalt. Jeg bruger stadig min faglighed som bibliotekar, når jeg skal søge efter informationer for kunderne i borgerservice. Desværre er der ikke kommet flere besøgende på Broager Bibliotek som følge af sammenarbejdet. Det er mest de ældre, der kommer. Folk ordner det de skal, og så går de igen bagefter.

bibliotekspressen 12 · 2010

13

Fra tvangsægteskab til fornufts

Der er kommet mange nye opgaver til, siden bibliotekerne i Skanderbog Kommun overtog borgerserviceopgaverne. Bente Pedersen er bibliotekar på Ry Bibliotek og har efterhånden vænnet sig til arbejdet.

Der er ikke meget passion i ægteskabet mellem borgerservice og bibliotek, men i Ry lever bibliotekarerne i fred og fordragelighed med deres nye ægtefælle. tekst og foto: THOMAS SCHMIDT NØRGAARD

- Er det her jeg kan få batterier til mit høreapparat?

Den ældre mand i blåstribet polo står ved disken og ligner en, der forventer et nej, mens han mistroisk kigger rundt på de mange hyldemeter bøger og forsigtigt peger på sit øre.

- Ja, det kan du tro. Er det brun eller orange? spørger bibliotekar Bente Pedersen med henvisning til batteriets farvekode.

Det ved den ældre mand ikke. Det er et helt nyt høreapparat, så de to kigger i fæl14

bibliotekspressen 12 · 2010

lesskab i brugsanvisningen og bliver enige om, at det nok er den orange.

Selvom Bente Pedersen efterhånden har vænnet sig til de biblioteksmæssigt alternative opgaver, efter Skanderborg Kommunes borgerservice er rykket ind på hendes arbejdsplads, kan hun stadig blive overrasket.

- Nogle gange tager de simpelthen høreapparatet ud, og det kan altså godt være noget grænseoverskridende pludselig at komme i nærkontakt med sådan et, smiler hun, da den ældre mand igen er gået.

Forventning var værst Grin var der til gengæld ikke mange af, da det først kom på tale, at det lille bibliotek i

Uddannelse Samtlige biblioteksansatte har gennemgået træning og uddannelse i borgerserviceopgaven – det vil sige, at samtlige ansatte på bibliotekerne kan hjælpe borgerne med borgerservicespørgsmål.

den gamle købmandsforretning i Ry skulle giftes med borgerservice. De fleste bibliotekarer opfattede det nærmest som et tvangsægteskab.

- Det var mest fordi, det var svært at finde ud af, hvor omfattende opgaverne var. Men virkeligheden viste sig heldigvis at være meget afgrænset og veldefineret, siger Karen Thomsen.

Er hun eller en af kollegerne i tvivl, kan de kigge i »biblen«. Et sort ringbind, der med tjeklister beskriver, hvad de skal gøre i forskellige situationer. Hvis det ikke står beskrevet i evangelierne, ved bibliotekarerne, at de skal sende borgerne ind til rådhuset i Skanderborg. Det gælder blandt andet forespørgsler og alle opgaver, der involverer egentlig sagsbehandling. Og det er bibliotekarerne glade for.

Pas på - Vi kan godt mærke, at borgerservicekunderne har en lidt anden tilgang til os end biblioteksbrugerne. For eksempel har vi skullet lære at håndtere vrede borgere, der ikke kan forstå, at de er for sent på den til at få fornyet deres pas, dagen før de skal

ægteskab ”Der er jo ikke den store forskel på at forny et kørekort og oprette et lånerkort.”

Karen Thomsen, bibliotekar

rejse, siger Bente Pedersen, mens en ældre dame lister hen til disken og spørger: - Det der borgerservice...er det her?

Hun skal have fornyet sit pas, men hun viser tænder på pasfotoet og kigger ikke lige frem, og derfor kan fotoet ikke bruges, forklarer Bente Pedersen.

- Jeg har fået at vide, at jeg kan få taget et nyt billede her, siger damen venligt, men må gå skuffet fra biblioteket.

- Det er på rådhuset i Skanderborg.

Men du kan også gå ind til en fotohandler, siger Bente Pedersen.

Kommunal vejviser To fornyelser af kørekort følger, mens en tredje kunde gerne vil have information om høreapparater. Bente Pedersen giver ham et kort til en hørespecialist og viser ham, hvordan han på borger.dk kan læse mere om tilskud og ordninger. Og den nye rolle som kommunal vejviser er i virkeligheden ikke så forskellig fra tidligere.

- Før var der også folk, der kom ind og spurgte os, hvor de skulle gå hen, hvis de havde et spørgsmål om skrald eller lignende, og det er jo det, vi gør. Vi vejleder folk om, hvordan de finder information, siger Bente Pedersen.

Selvom de færreste bibliotekarer har gået fire år på biblioteksskolen for at lave pas og kørekort, og selvom opgaverne tager tid fra de klassiske biblioteksopgaver, er det ikke noget, der får fornuftsægteskabet til at knage.

- Arbejdet ændrer sig i forvejen hurtigt med digitaliseringen, så her halvandet år efter er borgerserviceopgaverne bare en naturlig del af vores arbejde. Og så er der

jo ikke den store forskel på at forny et kørekort og oprette et lånerkort, konstaterer Karen Thomsen.

Næste kunde i biksen venter, og i samme øjeblik den unge gymnasieelev spørger til en digtsamling med Lone Hørslev, lyser øjnene op hos Bente Pedersen, der kaster sig over tastaturet og netpunkt.dk.

- Efter et stykke tid med borgerserviceekspeditioner er det nu dejligt med noget biblioteksfagligt, smiler hun. n Thomas Schmidt Nørgaard er freelancejournalist. bibliotekspressen@bf.dk

Biblioteket i Skanderborgs borgerservice­ opgaver • Pas og kørekort • Vejledning i udfyldelse af blanketter og skemaer • Vejledning i og modtagelse af blanketter og dokumentation for den videre sagsbehandling • Videreformidling af udfyldte blanketter og dokumenter og herunder sikre korrekt udfyldelse og underskrift • Modtagelse af refusioner og andet post til kommunen • Vejlede i selvbetjeningsløsninger • Fungere som vejviser til den offentlige sektor og Skanderborg kommune • Udstedelse af sundhedskort – det almindelige og det blå • Udstedelse af visse typer af pas og kørekort (fornyelse af kørekort på grund af alder eller sygdom og udstedelse af nyt pas) • Udlevering af batterier til høreapparater • Udskrivning af BBR-ejermeddelelse • Modtagelse af brevstemmer ved valg

Pas, kørekort og udlevering af batterier til høreapparater. Borgerserviceopgaverne fylder ifølge bibliotekschef Jørgen Bartoldy i Skanderborg et hul, der er opstået gennem rationaliseringer på biblioteket. bibliotekspressen 12 · 2010

15

Den store danske digitale krig føres på biblioteket Med BibZoom er det blevet billigere for bibliotekerne og nemmere for brugerne at hente musik ned på computeren. Konsortiet bag har forhandlet gode priser med musikforlagene, hvilket gør det billigt at abonnere på ordningen. Men bibliotekerne har ikke taget imod Statsbiblioteks tilbud med åbne arme. For historien om BibZoom handler også om et konsortium,

tekst: TANIA KEJSER illustration: PERNILLE MÜHLBACH

der har formået at træde rigtig mange over tæerne, mens det har buldret frem. Om gamle forretningsmodeller, der kom i klemme og om en risiko for, at man med den solidariske forretningsmodel leverer en kæmpe ekstra regning videre til bibliotekerne, hvis sitets succes bliver for stor.

højere grad BibZoom som leverandør end som indkøber. Det indebærer efter Styrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker«.

Forud for denne udmelding gik et hektisk forløb, hvor rygtedannelser og kritik fik en del af de biblioteker, der skulle agere aftagere af BibZooms produkter, til at blive usikre på produktet.

Endda så meget, at BibZoom måtte trække tilbuddet om billige netlydbøger tilbage tre dage før åbningen. Opbakningen til at skifte fra netlydbog.dk til BibZoom var simpelt hen ikke til stede i biblioteksvæsnet, der ellers nok har brug for at spare penge.

I måneden op til åbningen og i tiden efter, har BibZoom generelt levet en turbulent tilværelse. Lad os begynde med forretningsmodellen, som var ny og ukendt for bibliotekerne.

I forsommeren begyndte Statsbiblioteket at sende nyhedsbreve og pressemeddelelser ud om priserne på det, der dengang blev kaldt digi-bib.dk – og siden ændrede navn til BibZoom på grund af et uheldigt navnesammenfald med Gyldendals undervisningssite, digibib.dk.

Fra den 1. juli ville der være gratis musik og lydbøger til alle danskere. Det var en historie, som gav genlyd i pressen, der ivrigt fortalte om det fremme-i-skoene danske biblioteksvæsen, der nu skulle konkurrere på musikfronten med giganter som TDC og Telenor.

En succes bliver dyr BibZoom har en aftale med underleverandøren Basepoint Media om at købe i alt 15 millioner musikstykker via streaming og 10 millioner via download.

Alle landets biblioteker er automatisk tilmeldt download-delen gennem deres bibliotekspressen 12 · 2010

▼

Er BibZoom historien om et fantastisk produkt, der blev udsat for misundelse og smædekampagner allerede før åbningen? Eller er det historien om en usikker forretningsmodel, som bibliotekerne ikke havde gennemskuet, før de havde skrevet under på slutaftalen?

En tredje mulighed er, at BibZoom, trods et rigtig godt produkt og gode aftaler med musikbranchen, ikke formåede at få kunderne – nemlig bibliotekerne – til at føle ejerskab for projektet.

Sandheden skal nok findes i alle tre svar. Og helt sikkert er det, at konsortiet bag BibZoom undervejs har formået at træde adskillige i det danske biblioteksvæsen over tæerne undervejs.

Før sommerferien undsagde Styrelsen for Bibliotek og Medier således BibZoom som en fælles indkøber for folkebibliotekerne – ifølge et notat fra Styrelsen, dateret den 28. juni 2010, »opfatter Styrelsen i

17

abonnement på netmusik. dk. Ønsker et bibliotek at abonnere på streaming af musik, skal biblioteket betale 60 øre pr. borger til BibZoom.

På Statsbiblioteket er Flemming Munch begejstret for produktet, der fungerer på flere platforme, og gør det nemmere for brugerne at høre musik gennem deres lokale bibliotek.

- Netmusik.dk har ikke fungeret godt nok. Mit bud er, at meget få børn og unge brugte det, det var simpelt hen for besværligt. BibZoom er et tilbud, der gør det supernemt og bekvemt at hente musik. Streaming er som at trykke på en knap, så har du adgang til alverdens playlister, som du kan sammensætte, som du vil – og det er gratis for brugeren. Jeg tror, at det her bliver en kæmpe succes, og noget som kan vise, at biblioteket er en vigtig brik i fremtidens landskab, siger Flemming Munch.

Den forretningsmodel, som BibZoom lancerede over for bibliotekerne, er nem at gå til. Skal brugerne kunne streame musik, betaler biblioteket 55 øre pr. borger i kommunen. Alle landets brugere kan tilsammen streame 10 millioner musikstykker inden udgangen af 2010. Når de har gjort det, er kassen tom, og så skal BibZoom – og dermed bibliotekerne - til at betale ekstra. Med andre ord risikerer bibliotekerne en ekstraregning, hvis BibZoom bliver en succes. Det kritiserede Bo Fristed, chef for IT og Kommunikation hos Århus Kommunes Biblioteker, da Bibliotekspressen snakkede med ham i juni, før åbningen af sitet.

18

bibliotekspressen 12 · 2010

- Jeg tror, at der er en del biblioteker, der ikke har indset, at de risikerer en ekstra regning på den her forretningsmodel.

Desuden viser al erfaring, at det er borgerne i de store byer, der bruger den her slags tilbud. Det vil sige, at de små kommuner kommer til at betale for de stores forbrug.

Det synes jeg ikke virker fair, sagde Bo Fristed.

Download Fundamentet i BibZoom består af ”MusikBasis”.

Indholdet i “MusikBasis”er i udgangspunktet identisk med indholdet i det tidligere netmu­ sik.dk og væsentlige dele af indhold og funk­ tionaliteter i det nuværende musikbibliotek. dk. Abonnement på ”MusikBasis” indeholder gratis og ubegrænset forbrug af downlån for bibliotekets brugere med bopæl i bibliotekets hjemkom­mune. Musikken leveres i WMA format med Digital Rights Management (DRM) som sikrer én uges spilletid. Servicen indeholder adgang til mere end 3 millioner musiknumre.

Musikken kan afvikles på Windows Media Player på Windows platform eller med simule­ ret Win­dows på alternativ platform. Musikken kan medtages på mobile devices i det omfang disse under­støtter WMA og DRM10.

Bange for en succes Flemming Munch fra Statsbiblioteket er godt klar over, at BibZoom på en underlig bagvendt måde risikerer at blive brugt for meget. Det er et kompleks, som bibliotekerne skal ud over, mener han.

- De danske biblioteker går rundt i en evig angst for at lave en succes – fordi det ofte vil blive dyrt, hvis brugerne får øjnene op for det, vi kan tilbyde. Sådan skal vi holde op med at tænke. For BibZooms vedkommende handler det om, at vi, hvis vi får mange brugere, skal forhandle nogle endnu bedre priser med forlagene, så den samlede pris bliver ved med at være den samme, siger Flemming Munch.

Men der er en risiko for, at BibZoom kan blive tvunget ud i at lægge begrænsninger for brugerne, hvis der kommer for mange af dem.

- Så kan vi blive nødt til at arbejde med kvoter for dem, der forbruger rigtig meget, eller finde på andre måder at mindske brugen på, siger Flemming Munch.

Desuden skal bibliotekarerne til at tænke anderledes, hvad angår indkøb af musik.

- Jeg tror, at bibliotekernes penge i fremtiden går fra at blive brugt på cd´er til den digitale musik. Bibliotekarerne skal ikke længere sidde og beslutte, hvad der skal købes ind – brugerne bestemmer selv, hvad de vil have. På den måde kan bibliotekarernes tid gå fra indkøb og administration til formidling, siger Flemming Munch.

Konkurrence på netlydbøger Kritik af forretningsmodellen er ikke den eneste modvind, BibZoom røg ind i. En uge før sitet gik i luften, havde underleverandøren Basepoint Media stadig ingen aftaler på plads med bogforlagene – og tre dage før den 1. juli måtte sitet

”De danske biblioteker går rundt i en evig angst for at lave en succes.”

melde fra på lydbogsdelen, fordi der ikke var nok biblioteker, der havde meldt sig til. Indtil videre er lydbogsdelen udsat til januar 2011.

Gladsaxe er et af mange biblioteker, som ikke havde lyst til at skifte netlydbog.dk ud med BibZooms tilbud.

- Helt fundamentalt var der usikkerhed om tilbuddet. Vi var betænkelige, fordi vi ikke kunne få indblik i, hvilke aftaler der lå med hvilke forlag – og efterfølgende viste det sig jo også, at der ikke var så mange aftaler. I hvert fald valgte vi at se tiden an. Men kommer BibZoom med et nyt udspil til januar, er vi naturligvis interesserede, hvis det viser sig at være til gavn for brugerne, siger Esben Fjord, udviklingschef på Gladsaxe Bibliotekerne.

Usikkerhed var altså én faktor i forhold til bibliotekernes lyst til at bruge BibZoom som leverandør af netlydbøger. En anden var den konkurrence til netlydbog.dk, som BibZoom pludselig repræsenterede. En meget markant markedsføring, hvor BibZoom kunne fortælle, at man havde fået priserne på en netlydbog ned på 20 kroner, modsat Netlydbogs 36 kroner, gjorde Bo Fristed fra Århus Bibliotekerne gal.

- På Netlydbog.dk koster det mellem 11 og 36 kroner at låne en digital lydbog.

Derfor blev jeg gal over, at der i markedsføringsmaterialet fra BibZoom stod, at de havde fået prisen ned til det halve i forhold til »andre tilbud på markedet«.

Det andet tilbud, det er netlydbog.dk, som langt de fleste biblioteker entrerer med – hvorfor ikke bare skrive det? sagde Bo Fristed, før BibZoom gik i luften 1. juli. Netlydbog.dk har siden januar ligget i forhandlinger med Statsbiblioteket om at lade Netlydbog.dk indgå som en del af BibZoom.

- Der er blevet holdt en række møder,

som hver gang strandede, fordi vi krævede, at alle biblioteker skulle have adgang til den metadata, der ligger i netlydbogsdelen. Det var vigtigt for os, at kataloget nemt kunne lægges ind i bibliotekernes egne hjemmesider. Det ønske ville Statsbiblioteket aldrig tilgodese – og derfor sagde vi nej tak. Det sjove er, at BibZoom efterfølgende markedsfører sig på, at det godt kan lade sig gøre at tappe metadata, så de har altså ændret holdning sidenhen. Hvis de havde vist den åbenhed fra begyndelsen, tror jeg, at mange af deres problemer aldrig var opstået, siger Bo Fristed, der pointerer, at han i dag ser det som bibliotekernes vigtigste opgave at komme videre med et godt samarbejde biblioteksvæsnet.

Streaming MusikStreaming fungerer som et tillægsprodukt til MusikBasis. MusikStreaming inde­holder en platform, hvor brugerne kan streame musik­ indholdet i BibZoom. Streaming af musik vil sige, at man afspiller musiknummeret direkte over nettet, uden at musikken skal hentes ned på computeren først. MusikStreaming indehol­ der mulighed for, at brugeren kan oprette og afvikle playlister med foretrukne musiknumre og albums. Abonnement på Musik streaming indeholder gratis og ubegrænset forbrug af streamet musik for bibliotekets brugere med bopæl i bibliotekets hjemkommune. Musikken leveres i et traditionelt streaming format. Servi­ cen indeholder adgang til mere end 3 millioner musiknumre.

Musikken kan afvikles direkte via valgfri brow­ ser på valgfri platform (Microsoft Windows, Ap­ ple OS, Linux etc). Musikken kan også afvikles på mobile devices med adgang til webbrowser.

Aggressiv markedsføring Andre steder i biblioteksvæsnet snakker man om, at markedsføringen fra BibZoom var for aggressiv. Flere, som Bibliotekspressen har talt med, og som ikke ønsker at stå frem, brød sig ikke om, at forskellige institutioner i biblioteksvæsnet begyndte at konkurrere med hinanden. Flemming Munch fra Statsbiblioteket har følgende kommentar til den kritik, konsortiet bag BibZom har mødt.

- Når man udvikler services, der rokker ved eksisterende grænser i forhold til teknologi, forretningsmodeller og markedsaktører, vil der altid være en vis forsigtighed og inerti fra nogle parter.

Det er imidlertid ikke min oplevelse, at BibZoom er stødt ind i en masse modvind, tværtimod er jeg ret godt tilfreds med, at så mange danskere allerede nu har taget den nye service til sig endog midt i sommerferieperioden. Den danske og den udenlandske presse har været meget positiv, og allerede nu er der masser af nyt indhold og flere ideer på vej.

Sidst men ikke mindst taler de statistiske data deres klare sprog. Der er tale om en efterspurgt service, og der er fortsat masser af potentiale, siger Flemming Munch.

Og det har Flemming Munch nok ret i.

Undervejs i debatten er det som om, brugerperspektivet er forsvundet til fordel for et mere snævert biblioteksperspektiv.

Ingen brugere kan være kede af at få nem adgang til streaming og download af musik. Ifølge tal fra Statsbiblioteket, har brugerne heller ikke tøvet med at skifte Netmusik ud med BibZoom. Tværtimod.

I juli måned har BibZoom haft besøg af 85.483 brugere, der tilsammen har streamet og downloadet i alt 780.821 stykker musik. Netmusik havde til sammenligning i samme måned sidste år bibliotekspressen 12 · 2010

▼

Flemming Munch, Statsbiblioteket

19

38.830 besøgende, der downloadede i alt 502.216 stykker musik.

Et spørgsmål om struktur Langt den største kritik af BibZoom handler ikke om selve produktet. Det handler om markedsføring, om uigennemsigtige forretningsmodeller, om et navn, der blev skiftet ud tre dage før åbningen, og om hvad nogen kalder »upassende konkurrence« på netlydbogsdelen.

Selve kerneproduktet, nemlig download og streaming af musik til billige penge, er de fleste biblioteker ret glade for at blive stillet i udsigt. Men måske ligger den egentlige utilfredshed et helt andet sted. Op til åbningen af BibZoom holdt konsortiet bag stramt fast i rettighederne til den metadata, som sitet bygger på.

Det vil sige, at bibliotekerne ikke havde mulighed for at integrere servicen på deres egne hjemmesider. Dermed ramte BibZoom ind i et dilemma, der er opstået i takt med, at udbuddet af digitale materialer stiger. De digitale materialer behøver ikke hyldeplads på det fysiske bibliotek, men skal til gengæld finde sin plads i den virtuelle verden. Materialerne skal være nemme for brugerne at finde frem til og bruge, nemme for bibliotekerne at administrere – og bygge på en forretningsmodel, der er brugbar og billig.

Desuden er det bibliotekarisk hjerteblod at holde fast på retten til og muligheden 20

bibliotekspressen 12 · 2010

for formidling, også når de digitale materialer downloades eller streames direkte fra computeren hjemme hos brugeren.

Og det er måske i nogle af disse ønsker, at BibZoom ikke har hørt ordentligt efter. Egentlig kan man sige, at ønskerne fra bibliotekerne er, det, der svarer til danskernes digitale bibliotek. Og der er BibZoom ikke.

Jakob Heide Petersen, kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, mener i hvert fald, at der skal en mere samarbejdende tone til, før BibZoom bliver det nye bud på danskernes digitale bibliotek.

- Det, vi lægger vægt på i rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, er en tættere koordinering af materialer. Bibliotekerne køber e-bøger, lydbøger, film og musik. Hvis ikke det bliver koordineret, skal du mange forskellige steder hen som bruger, og det gør det sværere at formidle de enkelte dele, siger Jakob Heide Petersen.

Ikke alle brugere kan streame Da BibZoom gik i luften 1. juli, havde i alt 61 kommuner meldt sig til det abonnement, der gør det muligt for brugerne at streame musik.

Store kommuner som Århus og København har ikke meldt sig til streaming, hvilket ellers er en del nemmere for brugerne at have med at gøre end download – ligesom streamingen fungerer på flere formater. Alle biblioteker er automatisk tilmeldt download gennem deres abonnement på netmusik.dk, hvorimod det koster 60 øre pr. borger per halve år at være med på streaming.

Vi vil have metadata Bibliotekerne skal kort sagt blive bedre til at koordinere indkøb, så de bliver billigere – nøjagtigt som BibZoom er lykkedes rigtig godt med. Men de skal også samarbejde om, at det, der bliver købt ind, kan integreres på forskellige hjemmesider.

Styrelsen ønsker ikke en service, der tvinger brugerne væk fra bibliotekernes hjemmesider og ind på alle mulige forskellige platforme. Desuden er aspektet om formater yderst aktuelt i en tid, hvor nye medier som iPads og e-bogslæsere hele tiden kommer til.

- Det nytter ikke bare at lave en brønd fyldt med metadata. Vi skal hele tiden tænke på slutbrugeren – kan han eller hun bruge det format, vi leverer i? Derfor skal vi tænke i formater, og i at de digitale materialer skal kunne bruges både på iPhones, MP3-afspillere, iPads og hvad der ellers kommer til, siger Jakob Heide Petersen.

Bibliotekspressen talte med Jakob Heide Petersen i juni, og ville gerne have haft styrelsens kommentar til udmeldingen om, at de tre centralbiblioteker i konsortiet bag BibZom fritstilles fra forpligtelsen til at deltage her – men de involverede medarbejdere har desværre været på ferie.

I Herning undrer bibliotekschef Morten Fogh sig over, at et notat fra Styrelsen for Bibliotek og Medier er havnet hos Bibliotekspressen.

- Jeg har absolut ingen kommentarer til et notat, som jeg undrer mig meget over, at du har fået i hånden. Vi har i konsortiet ikke truffet nogen beslutninger om at ændre på vores struktur, og hvad andre gør, må du snakke med dem om, siger Morten Fogh. n kejser@bf.dk

Egoistisk solidaritet Prøv at tage en snak med dine kolleger. Spørg dem, hvordan de drømmer om at leve, når de bliver ældre og pensionister. Svarene går helt sikkert i alle retninger. Vi har hver vores personlige drømme om det gode liv – nu og som ældre. Vi er egoister på den gode måde. Men alligevel har mange af dine kolleger ikke tilpasset pensionsordningen til deres egne ønsker. Og selvom penge ikke er alt her i livet, så hjælper det jo en del. Pensionsliv og penge skulle jo gerne passe sammen.

Tuborg Havnevej 14

•

2900 Hellerup

Og det kan sagtens lade sig gøre. Du ringer, skriver eller mailer til sampension.

Du fortæller om dine drømme – både som pensionist og lige nu, hvor du er på arbejdsmarkedet. Så gør vi din pensionsordning mere individuel.

Måske vil du indbetale lidt mere? Måske investere pensionspengene på en særlig måde? Eller have dem udbetalt lidt anderledes?

Det er bare at sige til. For selvom vi hedder sampension, går vi ikke ind for samme pension til alle.

•

Tlf. 77 33 18 77

•

www.sampension.dk

De fleste af biblioteks brugere kan finde alt, de behøver via en netopkobling. Rigtig mange har aldrig været en tur i kælderen, hvor bibliotekets bøger står.

Når bøgerne er væk, kan man se kunderne På DTU Bibliotek er fokus flyttet.

At drive et bibliotek handler ikke længere kun om at hente informationer ind og stille dem op på hylderne. Nu har biblioteket en stor andel i at sikre, at DTUs produktion bliver bemærket og brugt uden for DTU. tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP

En tro kopi af Ørsted-satellitten svæver over de studerende, når de går ind på 22

bibliotekspressen 12 · 2010

Danmarks Tekniske Universitets Bibliotek. For år tilbage var biblioteket et stort åbent rum på flere etager fyldt med bøger.

Nu er der læse- og studiepladser fordelt over de tre etager. Bøgerne og tidsskrifterne er rykket i kælderen, store samlinger af tidsskrifter er sågar smidt ud, fordi de for længst er blevet digitaliseret, og mens hylderne er blevet tømt, er der opstået et stort behov for ombygning. For akustik og indeklima er ikke gearet til at gå fra de stille, lydabsorberende bøger til talende studerende og varmen fra mange tændte computere.

Og så drømmer direktør for biblioteket, Mogens Sandfær, om at indrette en café, hvor DTU’s bedste sandwich skal serveres.

Den gode kop kaffe, der sammen med sandwichen skal langes over disken, skal blandt andre tiltag gøre biblioteket til et naturligt mødested.

- Vores kapital er ikke længere kilometervis af bøger. Det er heller ikke den digitale information, for den kan man få mange andre steder end på biblioteket. Vores kapital er personalets kompetencer – og det, man gør en forskel med, må man dyrke. Derfor er det vigtigt at investere i arbejdsglæden, siger direktøren, der selv har været ansat på DTU Bibliotek siden 1987 – de seneste tre år som direktør.

Samtidig kan biblioteket også glæde sig over, at det i krisetider faktisk ikke skal fyre, men hyre.

- Men vi har øvet os i at spare i mange år. Senest i 2007 hvor DTU var en del af en større fusion, hvor bibliotekets opgaver voksede, mens budgettet blev skåret, konstaterer Mogens Sandfær.

Hurtig med det nyeste Mogens Sandfær var ansat på biblioteket,

”Det er fantastisk at kunne give ydelser, der ikke er bundet op på bøger – det giver mulighed for at have fokus på kunderne. Sagt på en anden måde, så er det lettere at få øje på kunderne, når der ikke er nogen bøger.”

Mogens Sandfær

færdiggøre studiet, og de er ikke altid lige motiverede . Biblioteket vil derfor gerne tilrettelægge undervisningsforløb i informationssøgning og andre relevante informationskompetenceforløb, netop hvor de studerende har mest brug for dem. For det er tydeligt, at de er langt mere lydhøre over for de mange værktøjer, DTU Bibliotek kan tilbyde, lige før en opgave skal skrives.

Mogens Sandfær midt i DTU Bibliotek, hvor der blandt andet hænger et et fly fra 1946, som fløj sin sidste tur i 1980’erne.

Undervisning og netværk Netop dette skifte fra bøger til digitale medier har betydet meget for bibliotekets selvforståelse.

- Det er en spændende tid at være ansat på DTU Bibliotek. Det er fantastisk at kunne give ydelser, der ikke er bundet op på bøger – det giver mulighed for at have fokus på kunderne. Sagt på en anden måde, så er det lettere at få øje på kunderne, når der ikke er nogen bøger, forklarer Mogens Sandfær.

Kunderne er de cirka 7.000 studerende og omkring 2.500 undervisere og forskere, der har deres daglige gang på DTU, samt erhvervslivet og de borgere, der benytter sig af, at biblioteket er offentligt tilgængeligt.

Jeannette Ekstrøm, bibliotekar på DTU siden 1995, har blandt andet som opgave at undervise de studerende. Hun ser frem

til at komme i gang med et nyt projekt, hvor biblioteket skal knyttes tættere til samtlige bachelorforløb på DTU. Bibliotekets opgave bliver at øge de studerendes samlede informationskompetencer gennem undervisning i informationssøgning, anvendelse og håndtering af information, samt brug af e-ressourcer. Samtidig sikrer biblioteket sig, at det ikke – som det sker i dag – møder studerende, der mod slutningen af deres uddannelsesforløb aldrig har været i kontakt med biblioteket.

Jeannette Ekstrøm underviser desuden i et tre ugers kursus, som udbydes to gange årligt. Deltagelsen i kurset giver de studerende to et halvt ECTS point til deres samlede studie. Langt hovedparten af de studerende på kurset er motiverede og vil gerne suge bibliotekarernes viden til sig, men der kan også sidde studerende, som præcis mangler de to et halvt point for at

Biblioteket som naturligt mødested Bibliotekarerne er også vigtige for de mange internationale studerende, der hvert år i slutningen af august starter på DTU. De bliver introduceret til biblioteket i grupper, og opnår samtidig med nyttig viden om bibliotekets tilbud at få etableret et socialt netværk.

I det hele taget er det vigtigt, at biblioteket får vist flaget på DTU. - Det er derfor, vi holder fast i at bestyre biblioteksrummet, selv om det i høj grad i dag er et læringsrum, siger Mogens Sandfær.

I forbindelse med en ombygning er visionen, at bibliotekssalen i endnu højere grad skal være et omdrejningspunkt for de studerende. Stueetagen skal være et informationstorv, hvor der er dialog og foredrag. På etagerne skal der også være grupperum, og helst skal ombygningen være så fleksibel, at indretningen kan justeres.

- For de studerendes behov skifter. I 1960’erne havde man også mange grupperum, og det gik man så væk fra. Nu er behovet der igen, og det samme er behovet for de mere stille læsesale, siger Mogens Sandfær.

Forskerservice kræver nye kompetencer Det er ikke kun det fysiske bibliotek, der har ændret sig med tiden.

- I den digitale verden er det lettere at finde og få adgang til informationer, mens det er blevet sværere at anvende og producere information. Dermed er bibliotekets rolle i forhold til at støtte undervisere og forskere

▼

da det første gang hørte fra samarbejdspartneren Cern (the European Organization for Nuclear Research) om World Wide Web og siden om eksempelvis Open Access.

Biblioteket har været hurtigt til at rykke på nye tendenser. Det har både gjort, at biblioteket har haft en bi-indtægt som konsulent for diverse ministerier og styrelser, når der skulle udvikles nyt, men også at biblioteket er langt fremme, når det gælder skiftet fra de fysiske bøger til det digitale.

- Nu sker skiftet selvfølgelig også hurtigt på det naturvidenskabelige område, hvor det nyeste er det mest interessante, og hvor man sjældent har behov for at gå så langt tilbage, som man eksempelvis vil have behov for inden for de humanistiske fag, forklarer Mogens Sandfær.

Behovet for det nyeste viser sig også i de studerendes adfærd, hvor Mogens Sandfær har bemærket, at de studerende bliver mere og mere tøvende over for, hvordan de skal finde informationer, hvis de ikke er på nettet.

- Jeg tror, vi har mange, der aldrig har været i vores kælder efter en bog, siger han.

bibliotekspressen 12 · 2010

23

I bibliotekets bagerste ende står et par reoler, men ellers er de mange kvadratmeter forbeholdt borde og stole, så de studerende kan arbejde.

blevet større, forklarer Mogens Sandfær.

Biblioteket spiller tæt sammen med de øvrige formidlingsinstitutioner på DTU. Tidligere var det sådan, at biblioteket levede en mere isoleret tilværelse, hvor man havde fokus på sine bøger og sin samling, og så gjorde man det godt nok. I dag forventes det, at biblioteket har forståelse for DTU’s overordnede hensigt og intention.

Et af de områder, hvor biblioteket har fået stor betydning, er inden for serviceringen af forskerne.

Omdrejningspunkterne er forskningsregistrering, forskningsarkivering og forskningsformidling.

Der opstår en dialog mellem biblioteket og forskerne om, hvordan man sikrer forskningen en plads i de mest prestigefyldte tidsskrifter, hvordan brugen af Open Access kan blive til gavn for forskerne, hvordan man publicerer på nettet, og hvordan man forvalter sin ophavsret.

Bibliotekarernes ydelser bliver dermed både håndværksmæssige, når det gælder den præcise forskningsregistrering, og mere rådgivende, således at DTU sikrer, at dens forskning når langt ud over campusområdet i Lyngby.

- Man kan sige, at det at kombinere det bibliotekariske håndværk med en rådgivningsydelse kræver, at vi må tilegne os nye kompetencer. Der opstår et helt nyt bibliotekarisk håndværk, siger Mogens Sandfær.

Megen af dialogen med forskerne foregår virtuelt, og det er vigtigt, at forskerne ikke sidder tilbage med indtryk af et tungt bureaukratisk system, men derimod et hjælpsomt og serviceminded bibliotek.

- Det er her, vi kan gøre en forskel. At vi leverer en service, hvor vi samtidig har sat 24

bibliotekspressen 12 · 2010

os ind i DTU’s behov for at få videreformidlet sin forskning. Samtidig betyder det også noget for arbejdsglæden, at vi er en del af et større projekt, som vi også bidrager til, forklarer Mogens Sandfær,

På vej med samlet søgegrænseflade I 2006 formulerede DTU en publiseringspolitik for DTU hvor Open Access var en vigtig del. Biblioteket har en central rolle i DTU’s forskningsformidling, men naturligvis også i forbindelse med at bevare en publikation.

- Her sikrer vi DTU’s intellektuelle kapital, siger Mogens Sandfær.

Det danske fokus på bibliometri har betydet nye opgaver for biblioteket. Tilbage i 1996 udviklede biblioteket et system, hvor forskerne decentralt kunne registrere deres forskning. Men nu centraliseres registreringen.

- Kravene til præcision er så store, at det kan forskerne ikke selv.

Det tydelige billede er, at arbejdskraften flyttes og fokuseres på at sende informationer ud af DTU, mens en af de helt store og tunge poster i budgettet handler om at samle information ind, nemlig indkøb af licenser.

DTU Bibliotek har sikret sig, at de investeringer ikke kan gå tabt igen. Biblioteket har indført en arkivfunktion for de mange informationer, som biblioteket importerer digitalt.

- Vi lagrer dem lokalt, så vi er sikre på, at vi har den information, vi har brug for, lige meget hvad der sker ude i verden. De giver os den fordel, at vi har en forsyningssikkerhed, men samtidig er vi også langt med den vision, som alle har, at man har

en google-agtig-søgegrænseflade, som giver brugerne mulighed for at søge i alt et sted fra.

Endnu er DTU’s bud på en samlet søgeflade ikke klar, men man er gået i gang med at udvikle den. Og det er ikke det eneste område, hvor DTU Biblioteket vil udvikle.

For en af de store udfordringer for biblioteket er, hvordan man håndterer al den forskningsdata, der produceres på DTU. - Den er jo i høj grad bevaringstruet, og et sæt måledata fra en satellit kan sagtens ligge på en enkelt lokal computer og indeholde millionvis af data. Det er risikoen ved den digitale verden. Informationerne er hurtige at miste. De kan være forsvundet fra dag til dag – derfor er vi gået i gang med at se på, hvordan vi kan lagre de informationer. Det er en kæmpe opgave, som vi samarbejder med andre store tekniske universiteter fra andre lande om. Det bliver en enorm systemløsning, siger Mogens Sandfær. n lerche@bf.dk

Bonusinfo DTU Bibliotek har gennem årene haft forskellige navne, for eksempel DTU Informationscenter – nu er man vendt tilbage til navnet bibliotek.

Bibliotekets fulde titel er »DTU Bibliotek – Danmarks Tekniske Informationscenter« - Der har været krumspring for at undgå navnet bibliotek, men nu er vi gået tilbage til det, forklarer Mogens Sandfær.

Undertitlen har sin forklaring i, at biblioteket ikke blot er bibliotek for DTU, men også servicerer erhvervslivet og den generelle offentlighed.

De ansatte bibliotekarer holder fast i bibliotekartitlen, som de ser som et godt brand frem for eksempelvis informationskonsulent.

Resumeer fra Del Din Viden

W WW

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden Relationer der rykker – mødet mellem mennesker i børnebiblioteket Af Jørgen Ledet Bibliotekar på Randers Bibliotek

Dit bibliotek summer af liv Af Inger Skamris Bibliotekschef, Randers Bibliotek På Randers Bibliotek følger vi et årshjul og lige nu peger pilen på en ny aftale med Randers Kommune for 2011-2012.

Før vi kan lave den, skal strategien for de kommende to til tre år være på plads.

Det er den nu, og vi har kaldt den ”Dit bibliotek summer af liv”. Vi har fået input til strategien fra vores kunder og samarbejdspartnere, og det var en af kunderne, der sagde, ”jeg synes, at biblioteket er allerbedst, når jeg kan mærke, at der summer af liv”.

Projektet ”Relationer der rykker - mødet mellem mennesker i børnebiblioteket” har til formål at udvikle, afprøve og tilpasse en model for, hvordan man på landets folkebiblioteker kan udvikle professionel relationskompetence. Projektet er støttet af Styrelsen for Biblioteker og Medier. Randers Bibliotek står for projektet, og der deltager ni bibliotekarer og tre assistenter fra børnebiblioteket, samt børnebibliotekarer fra Viborg, Herning, Silkeborg og Aarhus Biblioteker. Projektdeltagerne har ind til nu deltaget i 6 workshops i foråret 2010, samt arbejdet med videoanalyse og kollegial feedback med udgangspunkt i de 8 samspilstemaer fra ICDP-programmet. Projektet foregår i hele 2010 og afsluttes med en konference den 8. marts 2011 på Randers Bibliotek.

Fodboldfeber på biblioteket Af Line Barklund Projektleder, Lyngby Bibliotek Undervisning i Free style football, skyd på en bibliotekar, PS3 turnering og en VM-quiz var nogle af de aktiviteter, der var på programmet, da Stadsbiblioteket i Lyngby varmede op til VM lørdag den 12. juni med en fodbolddag for børn.

Dagen bød også på besøg af den sydafrikanske viceambassadør, De Danske Roligans og ”pølsemanden” fra Lyngby Stadion. For de voksne (især fædrene) var der historiske landskampe på storskærm og mulighed for at komme tæt på Michael Laudrups sidste landsholdstrøje.

Vampyrer - litteraturens blodtørstige antihelte Af Jon Aslak Plitt Hansen Bibliotekar DB, Glostrup Bibliotek

Min niece Caroline er 7 år, og hun ved godt, at faster er bibliotekar. Tegningen her forestiller seks biblioteksfeer på arbejde.

I maj måned arrangerede Koldingbibliotekerne fotokonkurrencen Maj & hele Kolding i samarbejde med flere lokale aktører. Konkurrencen blev en deltagerog samarbejdsmæssig succes, der viste os, at der er gode muligheder for at inddrage borgere og lokale virksomheder i bibliotekets udvikling.

▼

Biblioteksfeer Af Jette S. F. Holst Bibliotekar, Horsens Bibliotek

Fotobrag i Kolding Af Kristoffer Harboe Bibliotekar, Kolding Bibliotekerne

Da Bram Stoker skrev Dracula i 1897, var det henblik på at fremstille vampyren som ond, levende død; et monster som lokkede sine kvindelige ofre til sig med en overnaturlig charme med væsentlige erotiske undertoner. Dette har dog ændret sig meget siden da. I kølvandet på Anne Rices Vampyrkrønike, som tæller 12 titler i alt, og som fremstiller vampyrerne som væsener med menneskelige egenskaber, ikke onde, men derimod en slags antihelte. Dog ikke helt helte idet de trods alt stadig lever af menneskeblod, som de skaffer sig ved at dræbe

bibliotekspressen 12 · 2010

25

Resumeer fra Del Din Viden fortsat...

mennesker – dog oftest misdædere som mordere og det der er værre! Således er vampyrens litterære ”guldalder” langt fra forbi.

Digi-bib.dk - et digitalt bibliotek Af Kalle Nielsen Redaktør, faggruppetidsskriftet Referencen Artiklen er en co-publicering af kommende artikel i Referencen årg. 40, nr.

2, som forventes at udkomme i juli. Af hensyn til emnets aktualitet har redaktionen valgt co-publicering på Del Din Viden. Artiklen tager udgangspunkt i nogle udvalgte indtryk fra orienterings- og salgsmøde om digi-bib.dk på Statsbiblioteket 10/6 2010. Digi-bib. dk’s forretningsmodel vurderes som værende problematisk i forhold til biblioteksfællesskabet. Desuden virker det uforståeligt, at resultat af fremtidige forhandlingsresultater fremskrives og præsenteres som kendsgerninger. Endelig problematiseres prismodellens mangel på loft, hvilket umuliggør sikker lokal budgettering. Det virker underligt, og måske er det i modstrid med eksisterende centralbiblioteksforpligtelser at udvikle ny netlydbogstjeneste.

Networking - or not working Af Lillan Grützmeier Bibliotekar, Vejle Bibliotekerne Hvad har en bibliotekar, en sundhedsplejerske, en socialrådgiver, en antropolog og en lærer til fælles? De er alle medlemmer af netværksgruppen ABCDørerne, der arbejder med Appreciative Inquiry

26

bibliotekspressen 12 · 2010

W WW

DELDINVIDEN

(AI), på dansk ”den anerkendende samtale”. Netværket giver nye muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og åbner helt bogstavligt døre til berigende kompetencer, der ellers ikke ligger lige for. Bibliotekaren er en naturlig deltager i denne process, og især når biblioteket i disse år står overfor at redefinere sig selv.

til iPhones og Androids. Med den nye applikation har brugerne hurtig adgang til søgning, reservering og andre biblioteksservices, uden at de behøver lægge vejen forbi en pc. Applikationen er nu også tilgængelig for andre biblioteker, der benytter sig af webløsningen Axiell Arena.

Med ABCDørerne i Nepal Af Lillan Grützmeier Bibliotekar, Vejle Bibliotekerne

Hvad skal google-generationen med bibliotekarer?

Af Knud Holch Andersen Lektor ved Thisted Gymnasium & HFKursus og medlem af DEFFs styregruppe

Som jeg tidligere har skrevet om i artiklen ”Networking or not working”, var jeg sammen med min netværksgruppe ABCDørerne i Nepal sidste år i november. Vi var der for at lave en workshop på en verdenskonference for Appreciative Inquiry /AI eller oversat til dansk ”den anerkendende samtale”.

It-revolution og gymnasiereform har grebet dybt ind i ungdomsuddannelsernes undervisning. Artiklen sætter fokus på behovet for veludbyggede studiecentre og udvikling af bibliotekarrollen i samspil med lærere og elever.

Ud med sproget!

Af Dorthe Markussen Kommunikationskonsulent, Odense Centralbibliotek

Put biblioteket i lommen Af Caroline Enghoff Mogensen Kommunikationsmedarbejder, Gladsaxe Bibliotekerne Nu kan lånerne putte biblioteket i lommen. Gladsaxe Bibliotekerne har sammen med it-leverandørerne Axiell og BridgeIT udviklet en mobil-applikation

Odense Centralbibliotek har i en måned haft egen husforfatter med eget skrivebord og daglig arbejdsplads midt mellem bogreoler og lånere. Forfatteren Jesper Wung-Sung har arbejdet med sin egen novellesamling, men har også haft mulighed for nogle gode snakke med publikum og amatør forfatterspirer. Læs om projektet samt Jesper Wung-Sungs råd til nye forfatterkollegaer.

Opgaver & projekter

W WW

W WW

W WW

Bogbusser

Samarbejde

Markedsføring

W WW W

W WW

Biblioteksindretning

W WW

Arrangementer Konferencer & kurser

Børnekultur

Ledelse IT

W WW

W WW

W WW

... og meget, meget mere...

De gode idéer skal op af skrivebordsskuffen ERFARING: En god idé i Sønderborg kan også bruges i Skive.

På Bibliotekspressens website Del Din Viden kan du hurtigt og nemt dele ud af dine erfaringer fra et vellykket projekt.

INSPIRATION: Har andre opfundet den dybe tallerken før dig selv?

Hvilke faldgruber mødte de undervejs, og hvordan slap de forbi?

Bliv inspireret af dine fagfællers gode idéer og afprøvede erfaringer.

IDÉUDVEKSLING: Hjælp andre, der skal i gang med noget, du allerede har været igennem. Vær klar til at svare på spørgsmål online og kom i kontakt med fagfæller, der har samme interesseområde som dig selv.

Del Din Viden er et virtuelt fagligt forum, udviklet af Bibliotekspressen. Når du uploader en artikel på Del Din Viden bliver artiklens resumé trykt i Bibliotekspressen, som i hvert nummer også bringer en artikel fra sitet i sin fulde længde. Gå ind på www.bibliotekspressen.dk og læs mere om Del Din Viden.

N

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 13 – Udkommer 26. august Bestillingsfrist 10. august kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 9. september Bibliotekspressen 14 – Udkommer 9. september Bestillingsfrist 24. august kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 23. september Bibliotekspressen 15 – Udkommer 23. september Bestillingsfrist 7. september kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 7. oktober

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Vil du være Billund Kommunes nye chef for fremtidens borgerservice og bibliotek?

Vi søger en person, som har et stort personligt drive, kendskab til bibliotek, borgerservice, offentlig administration, erfaring med digitalisering af arbejdsprocesser og som kan begå sig i en politisk ledet organisation.

Billund Kommune arbejder på at opbygge et nyt servicetilbud til sine borgere. Som chef for denne nye enhed bliver du leder af kommunens samlede biblioteksvæsen og borgerservice og vil således være med til at opbygge en helt ny organisation.

Den nye chef refererer til børne- og kulturdirektøren i Billund Kommune.

Ansøgningsfrist onsdag d. 8. september 2010 kl.12.00.

Se hele stillingsopslaget på Billund Kommunes hjemmeside www.billund.dk eller på bibliotekets hjemmeside www.billundbib.dk/job

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af, om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

28

bibliotekspressen 12 · 2010

Bibliotekar

til Gladsaxe Bibliotekerne Bibliografen åbnede den 6. februar 2010 og er en sammenlægning af lokalbiblioteket i Bagsværd og Gladsaxe Bio. Bibliografen bygger på bibliotekets og biografens kerneydelser og har en profil inden for IT, film og medier.

Visionen er at skabe et nyt og fremadrettet kulturelt tilbud, der aktivt inddrager nye formidlings- og kommunikationsformer, og som eksperimenterer med nye medier og teknologiske muligheder.

Bibliotekarens ansvarsområder vil primært ligge inden for voksenområdet.

Læs hele opslaget på gladsaxe.dk/bibliotek Ansøgningsfrist fredag den 27. august, kl. 12.00.

Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder

UCN Søger

Grib chancen – barselsvikariat der gi’r udvikling

To Bibliotekarer University College Nordjylland søger to bibliote­ karer/Cand. Scient. Bibl. på fuld tid, der er interes­ seret i at arbejde i et tværfagligt uddannelses­ bibliotek med biblioteksafdelinger på 7 adresser og med 25 medarbejdere.

Den ene af stillingerne vil være tilknyttet det tekniske område i hovedområdet Teknologi og Business, som bl.a. uddanner bygningskonstruk­ tører.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 26. august 2010 kl.12.

Varde Bibliotek søger initiativrig børnebibliotekar pr. 1. september

Læs det fulde opslag og uddybende informationer på www.ucn.dk

Det er ikke for at lokke, men tør du?

Ansøgningsfrist 26. august kl. 8.00

Skolevangen 45 · 9800 Hjørring · Tlf. 72 69 60 00

Læs mere på www.vardebib.dk/job

Job i Esbjerg Kommune

Bibliotekschef til Koldingbibliotekerne

Webkonsulent Esbjerg Kommunes Biblioteker Vi søger en webkonsulent, med styr på den tekniske og adfærdsmæssige udvikling på internettet. Du skal rådgive om og implementere webløsninger, der understøtter formidlingen af vores mange tilbud, og du skal brænde for bibliotekets kerneopgaver.

Flere oplysninger: Mette Ploug Bergholt tlf. 7616 1905 eller mail mpb@esbjergkommune.dk

Vil du være med til at videreudvikle et af Danmarks bedste biblioteker? Kan du profilere Koldingbibliotekerne i den offentlige bevidsthed? Har du sans for at skabe netværk og partnerskaber?

Og kan du begejstre og inspirere?

Så kan det være dig, der skal være vores nye chef.

Vi er et engageret og velfungerende personale i et spændende biblioteksvæsen i et af Danmarks mest dynamiske vækstområder.

Læs mere om jobbet på www.koldingbib.dk/chefjob

Ansøgningsfrist: 26.8.2010 kl. 12.00 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.613

Læs mere på: www.esbjergkommune.dk/jobs

Vil du vide mere - er du velkommen til at kontakte konstitueret bibliotekschef Kis Michaelsen, kimi@kolding.dk, tlf. 21 79 90 95 Ansøgning til Koldingbibliotekerne senest den 3. september 2010 kl.12.00, via bibliotek@kolding.dk Forventet tiltrædelsestidspunkt: den 1. november 2010.

Bib.12.8.2010

bibliotekspressen 12 · 2010

29

”Det kreative Svendborg” søger en bibliotekar Svendborg Bibliotek søger en erhvervs- og udviklingsbibliotekar pr. 1. november 2010 på fuld tid, der vil være med til at udvikle og eksponere det digitale og fysiske bibliotek sammen med brugere og kollegaer.

Vi søger en bibliotekar der kan • markedsføre bibliotekets digitale ressourcer • udvikle vores læringsmiljø på biblioteket • indgå i gruppen af erhvervsbibliotekarer • analysere og bruge metoder til udvikling af daglig drift.

Stillingen er på 37 timer med en ugentlig aftenvagt og lørdags/weekendvagt hver 4. uge.

Ansøgningsfrist er 26.8. 2010 og samtaler forventes afholdt d. 7. september 2010.

Nærmere oplysning kan fås hos personale- og udviklingschef Søren Lind, tlf. 62 23 50 05 eller publikumschef Nina Stentebjerg-Hansen tlf. 62 23 50 02.

Nærmere oplysninger findes på www.svendborgbibliotek.dk

P

ersonnyt

Trine Grønlund Berthelsen er fra den 1. juli ansat som filialleder ved Svaneke Bibliotek. Ansættelsen følger efter et halvt års vikariat ved Bornholms Biblioteker.

Tanya Møller er fra 1. august ansat som bibliotekar ved Det færøske Landsbibliotek i Tórshavn.

Thomas B. Hansen, bibliotekar DB og cand.it. 2005, er fra 1. april ansat som mediebibliotekar ved Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne. Thomas B. Hansen kommer fra en stilling som konsulent i Lyngby-Taarbæk Kommunes it-afdeling.

Emilie Wieth-Knudsen, bibliotekar DB og cand.scient.bibl.

2007, efterfulgt af et trainee-forløb, senest på CBS, er fra 1. juni ansat som bibliotekar i Musik og Kunst/Voksenområdet ved Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne.

Jane Kjertmann Jensen, bibliotekar DB, tidligere ansat som informationsarkitekt i DSB IT, er pr. 1. august ansat i DSB som kommunikationspartner for HR og Organisation. Arbejdsfokus: Intern kommunikation.

Pernille Søbye Andersen, tidligere Capinordic, er pr. 21. juli ansat som webmaster i Bolind-Handel A/S Har du fået nyt job så e-mail til bibliotekspressen@bf.dk.

30

bibliotekspressen 12 · 2010

Danskerne er så sjove - synes vi selv!

Det kan du høre mere om den 30. september 2010, hvor Netværksgruppen BITA-Bibliotekarer I Tværkulturelt Arbejde holder temamøde i Odense.

Temamødet vil indeholde et oplæg af Naser Khader, der udgiver en bog til efteråret om netop dansk humor og udfordringerne ved ikke være født ind i den danske ironi og humor.

Derudover vil BITA gerne diskutere netværksgruppens fremtid med deltagerne.

Se hele programmet på http://grupper.bf.dk/indvan

Mindeord Til minde om bibliotekar Hanne Enggaard Holm, Nakskov Hanne Holm var ansat som elev ved Nakskov Bibliotek i 1966 – 1969. Efter endt uddannelse ved Biblioteksskolen blev hun ansat ved Nakskov Bibliotek i 1972.

I sit arbejdsliv prøvede Hanne mange aspekter af biblioteksarbejdet. Samtidig med hendes ansættelse blev bogbussen ved Vestlollands Biblioteker indsat, og den blev og forblev Hannes hjertebarn. Ved siden af bogbusarbejdet var Hanne i en årrække børnebibliotekar. Senere blev kontaktarbejdet en væsentlig del af hendes arbejde – især havde udstillingsvirksomheden hendes store interesse. I en periode tog hun også del i referencearbejdet.

Hannes store interesse for musik, kunst og teater betød, at hun i mange år forestod bibliotekets musikindkøb. Når man lægger alle Hannes arbejdsfunktioner sammen, så går publikumsarbejdet igennem det hele som en rød tråd. Her var Hanne i sit es. Hun var en god formidler og kunne tale med alle bibliotekets brugere.

Hanne var meget aktiv i foreningsarbejdet på Vestlolland. Hun har haft bestyrelsesposter i musikforening, kunstforening, teaterforening med mere. På den måde havde Hanne et stort netværk.

Det kunne vi også mærke på biblioteket, hvor Hanne fik mange henvendelser fra publikum.

Vi, der kendte og arbejdede sammen med Hanne, mødte altid et varmt og positivt menneske. Altid var hun parat til at lægge til side, hvad hun havde i hænderne, når andre havde brug for hjælp.

Selv om Hanne var meget udadvendt i lokalsamfundet, var hun samtidig et privat menneske. Og dog ikke mere privat, end at hun gerne tilbød husly til nyansatte kolleger indtil de fandt en permanent bolig.

Hanne Holm gik på efterløn i 2007, og når en kollega af Hannes kaliber stopper sit arbejde, føler alle kolleger et savn. Ved Hannes bortgang er det et savn, der er uigenkaldeligt.

Hanne døde den 16. juni 2010.

På vegne af LollandBibliotekerne.

Axel Lund Larsen og Bente Engelund Knudsen.

Jobsøgning

på den gode gammeldags vis

Navn: Pernille Søbye Andersen Nyt job: Ansat som webmaster i Bolind-Handel A/S i Søborg pr.

21. juli.

Karriereforløb: Uddannet cand.scient.bibl fra Danmarks Biblioteksskole i 2004. Har arbejdet som webkoordinator på Bispebjerg Hospital og som konsulent på Rambøll Management. Fik i 2007 arbejde som webmaster og kommunikationskonsulent i Capinordic Bank, som var åbnet kort før finanskrisen brød ud. Banken gik konkurs i 2010, og Pernille blev fritstillet i maj 2010.

I Bibliotekspressen nummer 10 fra i år fortalte du om dine oplevelser med at blive fyret og søge arbejde. Du har været meget opmærksom på at bruge netværk og kontakter i din jobsøgning – var det dem, der hjalp dig til at få jobbet?

- Nej, faktisk ikke. Jeg fik jobbet på gammeldags vis, det vil sige via en ansøgning, jeg har sendte efter at have set deres jobopslag på jobindex.dk. Jeg havde heller ingen kontakter i firmaet, som kunne hjælpe mig til samtale, til gengæld havde jeg nogle erfaringer fra mit tidligere job, som de kunne bruge. Der var 49 ansøgninger til stillingen, og vi var fem til samtale.

Hvad består jobbet i?

Som webmaster skal jeg være ansvarlig for alt indhold og kvaliteten på bolind.dk samt de tilhørende produktsites og webshop.

Jeg skal stå for den daglige kontakt og koordination med reklamebureauet omkring udvikling af web og webshop – det vil sige tekst, billeder, søgemaskineoptimering, stamdatavedligeholdelse, kampagner og så videre. Systemerne, jeg skal arbejde med, hedder Dynamic Web og Navision, og de er nye for mig. Resten af arbejdsopgaverne er alt sammen noget, jeg kender fra banken, ligesom jeg har arbejdet med intranet, som jeg også skal stå for at få op at køre på min nye arbejdsplads.

Hvilken type arbejdsplads er det, du har fået arbejde på?

- Det er en traditionsfyldt arbejdsplads, som er 60 år gammel, og som har en del medarbejdere, der har været ansat i mange år. Det er noget helt andet end banken, som var nyåbnet, og hvor alle i sagens natur var nyansatte. Vores formål er at være indkøbsorganisation for danske boligorganisationer, og gamle fagforeninger som 3F, FOA og Dansk Metal hører med til ejerkredsen. Det giver i sig selv en helt anden kultur end i en bank.

Her er godt styr på tingene, og når jeg for eksempel skal lave et intranet, er det nærmest bare at sætte strøm på personalehåndbogen. Som ny medarbejder skal jeg først nu til at sætte mig ind i kulturen og finde ud af, hvordan jeg kan bidrage positivt med det, jeg kan.

Hvorfor blev det dig, de ansatte?

- Jeg har mange af de kompetencer, de har brug for. Og så tror

Foto: Jakob Boserup

jeg, det er en fordel for mig, at jeg ikke er bundet til for eksempel web, men også har arbejdet med kommunikation og lavet grafisk arbejde. Tidligere har de haft et reklamebureau koblet på, og derfor er det nyt, at de har oprettet en stilling i huset, som skal sørge for kommunikation og web.

Bruger du din uddannelse i jobbet?

- Ja, det gør jeg, selv om jeg også har fået andre kompetencer koblet på, efter jeg blev uddannet. Men i alt, der handler om at strukturere og sætte ting i system, der trækker jeg på min uddannelse fra Biblioteksskolen. Det her med at lave logiske strukturer i en webshop og tænke i formidling, så brugerne føler det er nemt at gå til – det er en bibliotekarisk kompetence. kejser@bf.dk bibliotekspressen 12 · 2010

31

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.

Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs Er der optræk til en rask lille skærmydsel i biblioteksbranchen omkring den nystartede BibZoom? Som ellers ser ud til at virke helt fint, altså set fra et brugersynspunkt.

redaktørens spalte

Zoom ind på krigen om Digi-bib Først var navnet Bibliotekernes Netmusik, så blev det til Digi-bib og midt i markedsføringen blev tjenesten for streaming og download af diverse medier så pludselig omdøbt til BibZoom.

Baggrunden for at Bibliotekernes Netmusik skiftede navn til Digi-bib, var, at der nu skulle udvides med nye medier, men navnet digibib.dk har Gyldendal rettighederne til, da det er navnet på et site hos forlaget. Så måtte Digi-bib omdøbes til BibZoom, som altså skal give gratis download – i første omgang af musik til alle danskere.

Så skulle lydbøgerne også med, men her har flere store forlag sagt fra, de vil selv distribuere fra 2011 og ikke levere til BibZoom. Hertil kommer stor uenighed i konsortiet for Netmusik. På den ene side Herning Centralbibliotek sammen med Odense Centralbibliotek, på den anden side Gentofte Centralbibliotek, der har ønsket at udtræde, men har fået at vide af Styrelsen for Bibliotek og Medier, at det vil være en dårlig idé. Gentofte Centralbibliotek repræsenterer

en række andre bibliotekers synspunkter, og er Gentofte ude, så vil det være svært at opbygge ejerskab hos bibliotekerne i forhold til udviklingen af Digi-bib. Men nu er alle tre centralbiblioteker stillet frit i relation til deres forpligtelse til at deltage i arbejdet med Digi-bib. Dette fremgår af et notat fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Der er altså lagt op til en reorganisering af konsortiet, en mulighed for at store spillere som Århus Kommunes Biblioteker og Københavns Kommunes Biblioteker kan træde ind. Så hvad handler balladen om Digi-bib egentlig om? En speget og røget sag, hvor Statsbiblioteket og konsortiet beskyldes for nærmest ublu metoder i form af uigennemskuelige forretningsmodeller og aggressiv markedsføring? Men sagen handler i virkeligheden også helt overordnet om en noget turbulent udvikling i retning mod Danskernes Digitiale Bibliotek, som skal være ét sted, hvorfra vi downloader al digital tekst, lyd, musik og billeder. Men lige nu ligner det blot en »krig« om

blandt andet streaming af digitale ydelser og forretningsmodeller. Det handler også om den knopskydning og konkurrence, der hidtil har været på alle mulige områder i det danske biblioteksvæsen.

Faktisk har Bibliotekschefforeningen foreslået – i forbindelse med arbejdet med Carinaudvalget i rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet – at der bliver nedsat et overordnet råd – et overbygningsråd, som blandt andet skal sikre samarbejde og hensigtsmæssig opgavefordeling mellem statslige og kommunale biblioteker.

I øvrigt har Styrelsen for Bibliotek og Medier netop opslået en stilling som projektleder for – Danskernes Digitale Bibliotek. Nok en rigtig god idé med projektledelse og styring af et område, der lige nu virker ude af kontrol.

Bibliotekspressen stiller skarpt på BibZoom i dette nummer, følg også sagen på bibliotekspressen.dk.

Henrik Hermann hermann@bf.dk