Overvågning af mosser i Svanninge Bjerge 2022
Erik Aude Malik Riishøj Mads Krogstrup Lene Thomsen
Overvågning af mosser i Svanninge Bjerge 2022
Kolofon:
Forfattere: Erik Aude, Malik Riishøj, Mads Krogstrup og Lene Thomsen, HabitatVision A/S
Rekvirent: BikubenFonden
Kontaktperson: Caroline-Marie Vandt Madsen
GIS-ekspertise: Thorild Vrang Bennett, HabitatVision A/S
Intern kvalitetssikring: Ditte Nan Hansen, HabitatVision A/S
Projektansvarlig: Erik Aude, HabitatVision A/S
Dokumenttitel: Overvågning af mosser i Svanninge Bjerge 2022
Dokumenttype: Teknisk kundenotat 2022-05
Årstal: 2022
Sider: 74
Forsidefoto: Sten med dækning af den graciøse Slank stammemos (Isothecium myosuroides)
1. Indholdsfortegnelse
Kolofon: 1 1. Indholdsfortegnelse 2 2. Resumé 3 3. Introduktion 4 4. Metode 4 5. Resultater 14 5.1: Mosser 14 5.2: Strukturer 19 5.2.1 Træer i prøvefelter og bevoksninger 19 5.2.2 Dødt ved 25 5.2.3 Sten, Stubbe og husdyrfækalier 26 6. Litteraturliste 27 7. Bilag 1: Eksempel på udfyldt Feltskema 28 8. Bilag 2: Fotos – alle billeder findes som filer 30 9. Bilag 3: Separat Excel regneark med rådata fra inventeringen 74
2. Resumé
Bikubenfonden har erhvervet store dele af Svanninge Bjerge. Det er ønsket at styrke og udvikle naturindholdet i området, og der er derfor gennemført en række tiltag for at give naturen mulighed for at udvikle sig i området.
For at dokumentere og evaluere indsatsen, er der i 2022 iværksat en evidensbaseret overvågning af nye dele af Svanninge Bjerge (I 2017 blev mosserne i en anden del af Svanninge Bjerge kortlagt af HabitatVision)
Der er i 2022 udlagt 105 tilfældigt placerede punkter i 17 forskellige bevoksningstyper, som afspejler de 7 mest dominerende hovedtræarter i området (Nobilis, Douglasgran, Lærk, Ahorn, Bøg, Eg og Birk) med forskellige aldre (ung, mellem og gammel).
Resultatet af denne overvågning viser, at der er en varieret mosflora med forekomst af 47 mosarter i de undersøgte prøvefelter.
Træerne i området var generelt unge og små, og der var få af de mos-arter som indfinder sig i gammel skov og på veterantræer. Mængden af dødt ved var også beskedent, men lidt over gennemsnittet for danske skove Generelt mangler der substrat til de sjældne og værdifulde mosser.
Der er et stort naturpotentiale for den undersøgte del af Svanninge Bjerge og – med den ændrede drift samt styrket fokus på naturen – mulighed for at øge mosdiversiteten betragteligt.
3. Introduktion
I 2017 blev ca. 160 hektar af Svanninge Bjerge udlagt til vildskov, hvor HabitatVision A/S forestod overvågningen af mosser. Senest er yderligere 177 ha blevet udlagt til vildskov, hvorefter Bikubenfondens vildgræsningsareal dækker i alt ca. 586 hektar med skov og lysåben natur i de Fynske Alper på Sydfyn.
Området vil blive bevaret og udviklet med henblik på at skabe et nationalt natur- og landskabshistorisk monument til glæde for nutidige og fremtidige generationer. Denne vision sætter store krav til områdets daglige drift, der skal balancere mellem benyttelse og beskyttelse af området.
Der bliver lagt vægt på professionel formidling af områdets kvaliteter, og Svanninge Bjerge er tilgængeligt for alle, der har lyst at opleve områdets mangfoldighed. Men samtidig skal stedets unikke karakter bibeholdes med relativt uforstyrrede yngleområder, udvikling af sårbare naturtyper og en autentisk fornemmelse af landskabets ro og storhed.
Der er iværksat flere rydninger (af nåletræ) og der ønskes en evidensbaseret overvågning af den iværksatte forvaltning.
Derfor er der indsamlet systematiske overvågningsdata af mosser, som gennemgås i dette notat.
4. Metode
Kortlægningen af mosser blev udført ved hjælp af en afprøvet og veldokumenteret metode. Metoden er f.eks. anvendt i det store kortlægningsprojekt af mosserne i Nationalpark Thy og overvågning af evidensbaseret naturforvaltning i Hammer Bakker, samt i naboområdet i Svanninge Bjerge i 2018 (Aude og Ebsen 2018). Metoden er modificeret, men kompatibel med den ”Tekniske anvisning til den nationale overvågning af naturtyper (NOVANA)” (Fredshavn m.fl. 2019). Metoden gennemgås i hovedtræk nedenfor.
1) Udlægning af prøvefelter: Ud fra tilsendte bevoksningslister er der udvalgt bevoksninger til undersøgelse. Det totale areal er 235 ha heraf er 57 ha med lysåben natur, som ikke undersøges. Det resterende skovareal er 177 ha. De mest dominerende træarter er i faldende rækkefølge: Bøg, Eg, Douglasgran, Lærk, Nobilis, Ahorn og Birk. Disse træarter dækker 84 % af arealet. Blandt hver af de syv træarter er det forsøgt at finde både unge, mellem-aldrende og gamle bevoksninger. Dette har dog ikke været muligt i alle tilfælde. Efter udvælgelsen er der forud for feltarbejdet i hver af de 17 udvalgte bevoksninger/delområder udlagt 10 tilfældige prøvefelter ved hjælp af et GIS-program og en tilfældighedsgenerator. I denne kortlægning i Svanninge Bjerge blev der undersøgt 5-10 prøvefelter i hver af de 17 bevoksninger (se nedstående kort), hvilket giver i alt 105 prøvefelter, jf. nedenstående Tabel 1 Bevoksningernes koder, plantnings-år, areal og fordelingen af de inventerede prøvefelter fremgår af nedenstående Tabel 2. Deres placering fremgår af kortet Figur 2 herunder.
Figur 2: Kortet viser en oversigt over undersøgelsesområdet (blå streg) og bevoksningerne med prøvefelter
2) Markering af prøvefelter: De tilfældigt udlagte felter blev eftersøgt i felten ved hjælp af GPS, hvor punkterne på forhånd var indlagt. Prøvefelterne blev markeret med en træpæl i centrum, som blev banket ned til ca. 10-20 cm over jordoverfladen. Der blev ved hvert prøvefelt taget to fotos fra hhv. nord og syd (Bilag 2). Ved fremkomst til prøvefeltet vurderedes, om det levede op til den naturtype, det var
udlagt som. Hvis prøvefeltet havnede i en anden naturtype end forventet, blev feltet kasseret og næste i rækken blev brugt, 6-7-8 og så fremdeles. Ved mindre afvigelser, eksempelvis at prøvefeltet landede tæt ved hegn eller på en skovsti, flyttede inventøren punktet – i lige linje 5-10 meter - og registrerede de endelige GPS-koordinater. I disse tilfælde blev det noteret som en kommentar på feltskemaet.
Tabel 1: Oversigt over bevoksningstyper, bevoksningsforkortelser, antal bevoksninger og antal felter
Bevoksningstype
Forkortelser Antal delområder Antal felter i delområdet Antal felter i alt
Birk, mellem Bir_ml 1 5 5 Birk, gammel Bir_gl 1 5 5
Blandskov, ung Bland_ung1, Bland_ung2, Bir_ung, Bøg_ung_a, Eg_ung_a 2 5 10
Bøg, ung Bøg_ung 1 5 5
Bøg, mellem Bøg_ml 2 5 10
Bøg, gammel Bøg_gl 1 5 5
Douglas_ung DGR_ung 1 5 5
Douglas_mellem DGR_ml 1 5 5
Douglas_gammel DGR_gl 1 5 5
Eg_ung Eg_ung 1 5 5 Eg_gammel Eg_gl 2 5 10
Lærk_ung Lær_ung 1 5 5
Lærk_mellem Lær_ml, Lær_gl_a 1 5 5 Lærk_gammel Lær_gl 1 5 5
Nobilis_ung NOB_ung 1 5 5 Nobilis_mellem NOB_ml 1 5 5 Ahorn_mellem ÆR_ml 1 10 10
Tabel 2: Oversigt over de undersøgte prøvefelter med areal af delområderne og årstal for plantning/foryngelse.
Delområder Areal i hektar Prøvefeltsnumre Antal felter Årstal
Bir_ung * 2 1 2002
Bir_ml 0,3 1, 2, 3, 4, 5 5 1967
Bir_gl 0,3 1, 2, 3, 4, 5 5 1940
Bland_ung1 4,5 4, 5 2 2002
Bland_ung2 8,3 2, 3, 5 3 2002
Bøg_ung 0,8 1, 2, 3, 4, 5 5 1994-2010
Bøg_ung_a * 1, 3 2 2002
Bøg_ml 8,6 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 10 1955-1977
Bøg_gl 1,9 1, 2, 3, 4, 5 5 1870-1880
DGR_ung 1,4 1, 2, 3, 4, 5 5 2002
DGR_ml 1,2 1, 2, 4, 5, 6 5 1988
DGR_gl 0,8 1, 2, 3, 4, 5 5 1979
Eg_ung 0,5 1, 2, 3, 5, 6 5 1995
Eg_ung_a * 1, 4 2 2002 Eg_gl 3,4 1, 2, 3, 5, 7, 9, 10, 11, 12, 13 10 1927-1940
Lær_ung 0,6 1, 2, 3, 4, 5 5 2014
Lær_ml 0,5 4 1 1983
Lær_gl 1,8 2, 3, 4, 6, 7 5 1953
Lær_gl_a ** 1, 2, 3, 5 4 1983
NOB_ung 2,1 1, 2, 3, 4, 5 5 2002 NOB_ml 3,3 1, 2, 3, 4, 5 5 1985 ÆR_ml 5,3 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 10 1965 Stendige - - 2 -
Total 45,5 107
*Fra Bland_ung, **Fra Lær_ml
3) Undersøgelse af det enkelte prøvefelt med Pin-point og 5-meter cirkel: I det fundne felt blev placeret en pin-pointramme til undersøgelse af arternes relative hyppighed i vegetationen. Registreringen foregik ved, at en pin-pointpind føres lodret ned gennem vegetationen i rammens 16 krydspunkter, og ved hvert punkt registreredes, hvilke mosarter pinden berørte. Med centrum i rammen registreredes derefter alle arter i en cirkel med radius på 5 m svarende til et areal på 78,5 m2
Figur 3: Foto af pin-pointramme med markeringspæl i centrum.
4) Strukturparametre: Der blev i hvert prøvefelt registreret strukturparametre, som fx dækningsgrad af dværgbuske og vedplanter, afgræsning og drift, samt naturtypekarakteristiske strukturer. Derudover blev registreret en række yderligere strukturer, som er af betydning for mosdiversiteten:
1. Antal træer med en diameter i brysthøjde (DBH) på over 10 cm. Hvert træ blev målt med en klub, som er et instrument til måling af træers diameter (se nedenstående foto – figur 4) Træets art og diameter blev registreret.
2. Dødt ved med DBH > 20 cm, for hvert stykke blev der registreret længde, nedbrydningsgrad og om det var liggende eller stående.
3. Antal stubbe eller stød.
4. Store sten (diameter >30 cm)
5. Mosdækning 6. Fald fra husdyr 7. Antal snag (dødt, stående ved, DBH 10-20 cm)
Disse strukturer er registreret, fordi de alle er vigtige for biodiversiteten af mosser.
Under feltarbejdet blev der flere gange observeret flotte stendiger med dominans af mosser. Som en ekstra bonus, blev der supplerende undersøgt to ekstra prøvefelter på et stendige (uden beregning). Disse prøvefelter er udlagt steder hvor mosser havde en stor dækning - med et prøvefelt der er 1 x 78 meter, og hvor UTM-koordinatet er i centrum.
Efterfølgende analyse
5) Abundans og frekvens:
Abundans: Arterne fik abundans-score efter hvor mange gange de blev berørt af pin-pointpinden Hvis en art var dominerende og blev ramt af 16 ud af 16 mulige pinde, tildeles den værdien 16. Arter som i pin-point analysen blev ramt af pinden 1 gang, tildeles værdien 1. Hvis arten forekom i rammen, men f.eks. var lille og derved ikke blev ramt af pinden, fik den værdien 0,5. Hvis arten ikke fandtes i rammen, men blot i cirklen, tildeles den værdien 0,25.
Frekvens: Arterne har desuden fået tildelt en frekvensværdi, som svarer til antallet af prøvefelter, hvori arten er fundet.
6) Data og analyser: Data er indtastet i vegetationsdatabasen TurboVeg, med efterfølgende dataudtræk og analyser. Substratdata i form af levende stammer og dødt ved i prøvefelterne er indtastet i Excel regneark. Rådata findes i Bilag 3.
7) Kort over delområder med placering af prøvefelter (figur 6 til figur 23). Med gul afgrænsning vises den relevante bevoksning.
8. Dato for feltarbejdet: Feltarbejdet blev gennemført i februar og starten af marts 2022.
5. Resultater
5.1: Mosser
I de 105 undersøgte prøvefelter, fordelt på 17 bevoksninger, blev der i alt registreret 47 mosarter (Tabel 4)
I de to felter på stendiget blev der registreret yderligere en mosart, Hartmans gråmos (Grimmia hartmanii) som kun blev fundet her.
Mosbunddækket i Svanninge Bjerge var gennemsnitligt 21%, men varierede fra næsten intet mos (<1%) til næsten 100% mosbunddække.
De tre hyppigste mosser var Almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) (Tabel 3)
To af de 3 mest hyppige mosser, er arter som trives ved høj næringsstoftilgængelighed. (Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum)).
Figur 244: Hartmans gråmos (Grimmia hartmanii) på stendiget i selskab med Almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme) øverst
Der blev registreret typiske hede-arter som fx Almindelig etagemos (Hylocomium splendens), Hedecypresmos (Hypnum jutlandicum) og Bølgebladet kløvtand (Dicranum polysetum) - hvilket viser, at der er næringsfattige og sure habitater til stede i området, da disse arter fortrinsvis vokser på heder Disse typiske hedearter blev primært fundet i de ældre Nobilis-bevoksninger, som er meget lysåbne, da de anvendes til pyntegrønt. De nedfaldne nåle har igennem mange år opbygget et tykt tørvelag, som er meget surt og helt forskellig fra det naturlige udgangsmateriale i området. Der er således tale om økologiske forhold, som ikke er naturlige i området og som med tiden vil reduceres, når nåleskoven konverteres til løvtræer.
Der er fundet tre arter, som bruges til at udpege nøglebiotoper i skov (Rune 2000) og som anvendes som indikatorer i den nationale Novana-skovovervågning (Fredshavn m.fl. 2019). Det drejer sig om følgende tre arter: Ulvefod-Kransemos (Rhytidiadelphus loreus), Almindelig køllemos (Zygodon rupestris) og Slank stammemos (Isothecium myosuroides). Dette indikerer, at dele af skoven har nogen skovnaturværdi.
Ser man på antallet af prøvefelter, hvor ovenstående værdifulde arter er fundet i, er antal prøvefelter med arter der indikerer næringsrige forhold mere hyppige Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er fundet i henholdsvis 89 og 84 felter ud af de 105 undersøgte. Modsat er indikatorarten Slank stammemos (Isotheicum myosuroides) fundet i 12 felter, mens indikatorarterne Almindelig etagemos (Hylocomium splendens), Hede-cypresmos (Hypnum jutlandicum) og Bølgebladet kløvtand (Dicranum polysetum) er fundet i blot 4-6 felter (se Tabel 3)
Der blev desuden registreret et par sjældne mosser. Det drejer sig om Lille katrinemos (Atrichum tenellum) som vokser på jorden og blev fundet i 1 felt, samt epifytten Dværg-furehætte (Orthotrichum pumilum) som blev fundet i 2 felter.
Den invasive mos Stjerne-bredribbe (Campylopys introflexus) blev fundet i 4 prøvefelter.
Tabel 3: Fundne mosarter sorteret efter antal felter, hver art blev fundet i.
Videnskabeligt artsnavn Dansk artsnavn
Registreret i antal felter
Hypnum cupressiforme Almindelig cypresmos 98
Kindbergia praelonga Forskelligbladet vortetand 89
Brachythecium rutabulum Almindelig kortkapsel 84
Polytrichastrum formosum Skov-jomfrukapsel 55
Lophocolea heterophylla Forskelligbladet kamsvøb 52
Plagiothecium laetum Retkapslet tæppemos 49
Atrichum undulatum Bølget katrinemos 44
Scleropodium purum Hulbladet fedtmos 43
Dicranella heteromalla Almindelig fløjlsmos 40
Dicranum scoparium Almindelig kløvtand 38
Mnium hornum Brunfiltet stjernemos 31
Orthotrichum affine Almindelig furehætte 26
Aulacomnium androgynum Kugle-filtmos 24
Orthotrichum pulchellum Smuk furehætte 23
Metzgeria furcata Almindelig gaffelløv 23
Herzogiella seligeri Stub-pølsekapsel 21
Orthotrichum stramineum Strågul furehætte 19
Pleurozium schreberi Trind fyrremos 18
Plagiothecium undulatum Bølget tæppemos 15
Isothecium myosuroides Slank stammemos 12
Radula complanata Almindelig spartelmos 10
Lophocolea bidentata Sylspidset kamsvøb 10
Thuidium tamariscinum Pryd-bregnemos 9
Isopterygium elegans Skinnende ynglegren 8
Eurhynchium striatum Stribet næbmos 7
Orthodontium lineare Smalbladet plysmos 7
Hylocomium splendens Almindelig etagemos 6
Campylopus introflexus Stjerne-bredribbe 4
Hypnum jutlandicum Hede-cypresmos 4
Dicranum polysetum Bølgebladet kløvtand 4 Dicranoweisia cirrata Almindelig krøltuemos 3
Pohlia nutans Almindelig nikkemos 3
Frullania dilatata Mat bronzemos 3
Ceratodon purpureus Rød horntand 3
Rhytidiadelphus squarrosus Plæne-kransemos 3
Orthotrichum diaphanum Hårspidset furehætte 3
Amblystegium serpens Almindelig krybmos 2
Ulota crispa
Kruset låddenhætte 2
Orthotrichum tenellum Lille furehætte 2
Leucobryum glaucum Almindelig hvidmos 2
Tetraphis pellucida Almindelig firtand 2
Orthotrichum pumilum Dværg-furehætte 2
Grimmia hartmanii Hartmans gråmos 2
Zygodon rupestris Almindelig køllemos 1
Rhytidiadelphus loreus Ulvefod-kransemos 1
Atrichum tenellum Lille katrinemos 1
Metzgeria fruticulosa Blågrøn gaffelløv 1
Ser vi på, hvor arterne forekommer i de forskellige naturtyper, er der også nogle tydelige mønstre. F.eks. forekommer nogle arter kun i løvskov, mens andre kun forekommer i nåleskov. En del arter blev kun fundet i løvskov, deriblandt arter som er epifytter på løvtræers bark, eksempelvis Blågrøn gaffelløv (Metzgeria fruticolosa), flere arter af furehætte (Orthotrichum), Slank stammemos (Isothecium myosuroides) og Kruset låddenhætte (Ulota crispa). Arter som Mat bronzemos (Frullania Dillatata) og Almindelig hvidmos (Leucobryum glaucum) blev også kun fundet i løvskov.
Tabel 4: Artsliste sorteret efter videnskabeligt artsnavn. Det fremgår, hvor mange prøvefelter arten er fundet i totalt samt frekvens i de forskellige skovtyper.
Videnskabeligt artsnavn Dansk artsnavn Antal felter I andel af bevoksningens felter Birk Bøg Ahorn Nobilis Amblystegium serpens Almindelig krybmos 2 9% 0% 0% 0%
Atrichum tenellum Lille katrinemos 1 0% 0% 10% 0% Atrichum undulatum Bølget katrinemos 44 64% 45% 70% 10%
Aulacomnium androgynum Kugle-filtmos 24 18% 27% 0% 60%
Brachythecium rutabulum Almindelig kortkapsel 84 100% 77% 100% 50%
Campylopus introflexus Stjerne-bredribbe 4 0% 18% 0% 0%
Ceratodon purpureus Rød horntand 3 9% 0% 0% 0%
Dicranella heteromalla Almindelig fløjlsmos 40 18% 68% 30% 50%
Dicranoweisia cirrata Almindelig krøltuemos 3 9% 0% 0% 0%
Dicranum polysetum Bølgebladet kløvtand 4 9% 0% 0% 30%
Dicranum scoparium Almindelig kløvtand 38 18% 36% 20% 90%
Eurhynchium striatum Stribet næbmos 7 45% 0% 0% 0%
Frullania dilatata Mat bronzemos 3 9% 0% 0% 0%
Herzogiella seligeri Stub-pølsekapsel 21 18% 32% 10% 50%
Hylocomium splendens Almindelig etagemos 6 9% 0% 0% 50%
Hypnum cupressiforme
Almindelig cypresmos 98 100% 91% 100% 100%
Hypnum jutlandicum Hede-cypresmos 4 0% 0% 0% 20%
Isopterygium elegans Skinnende ynglegren 8 0% 18% 30% 0%
Isothecium myosuroides Slank stammemos 12 0% 23% 40% 0%
Kindbergia praelonga Forskelligbladet vortetand 89 100% 68% 80% 70%
Leucobryum glaucum Almindelig hvidmos 2 9% 5% 0% 0%
Lophocolea bidentata Sylspidset kamsvøb 10 0% 9% 0% 20%
Lophocolea heterophylla Forskelligbladet kamsvøb 52 9% 45% 10% 60%
Metzgeria fruticulosa Blågrøn gaffelløv 1 0% 0% 10% 0%
Metzgeria furcata Almindelig gaffelløv 23 9% 27% 50% 0%
Mnium hornum Brunfiltet stjernemos 31 27% 41% 40% 20%
Orthodontium lineare Smalbladet plysmos 7 0% 5% 10% 20%
Orthotrichum affine
Almindelig furehætte 26 45% 23% 30% 0%
Orthotrichum diaphanum Hårspidset furehætte 3 9% 5% 10% 0%
Orthotrichum pulchellum Smuk furehætte 23 18% 9% 50% 0%
Orthotrichum pumilum Dværg-furehætte 2 9% 0% 10% 0%
Orthotrichum stramineum Strågul furehætte 19 9% 27% 40% 0%
Orthotrichum tenellum Lille furehætte 2 0% 9% 0% 0%
Plagiothecium laetum Retkapslet tæppemos 49 55% 36% 40% 50%
Plagiothecium undulatum Bølget tæppemos 15 0% 5% 0% 20%
Pleurozium schreberi Trind fyrremos 18 9% 5% 0% 80%
Pohlia nutans Almindelig nikkemos 3 9% 5% 0% 10%
Polytrichastrum formosum Skov-jomfrukapsel 55 27% 55% 60% 90% Radula complanata Almindelig spartelmos 10 18% 0% 20% 0%
Rhytidiadelphus loreus Ulvefod-kransemos 1 0% 0% 0% 0%
Rhytidiadelphus squarrosus Plæne-kransemos 3 0% 5% 0% 20%
Scleropodium purum Hulbladet fedtmos 43 45% 18% 0% 80% Tetraphis pellucida Almindelig firtand 2 0% 0% 0% 0%
Thuidium tamariscinum Pryd-bregnemos 9 9% 5% 0% 20%
Ulota Låddenhætteslægten 11 9% 9% 30% 0% Ulota crispa Kruset låddenhætte 2 0% 0% 0% 0% Zygodon rupestris Almindelig køllemos 1 0% 5% 0% 0%
5.2: Strukturer
5.2.1 Træer i prøvefelter og bevoksninger
Der blev målt i alt 641 levende stammer af både løv- og nåletræer (Tabel 5)
Tabel 5: Antal levende stammer. Øverst står trætypen som bevoksningen er udpeget som, ned langs venstre side fremgår træarten (der er altså eksempelvis både bøg og eg i bøgebevoksningen). Stamme-antal Træart \
Stammerne havde en gennemsnitlig diameter på 20 cm (Tabel 6), med en median på 15 cm, hvilket viser, at træerne gennemsnitligt er meget unge og små
I de forskellige bevoksninger er gennemsnittet ikke meget højere. Højeste gennemsnit er i ahornbevoksningerne, hvor ahorntræerne har en gennemsnitlig diameter på 34 cm (Tabel 6).
Tabel 6: Gennemsnitlig DBH af trætyper i de forskellige træbevoksninger. Øverst står trætypen som bevoksningen er udpeget som, ned langs venstre side fremgår træarten, som gennemsnitsdiameteren er målt på (der er altså eksempelvis både bøg og eg i bøgebevoksningen).
Gennemsnitlig DBH (cm)
Træart \ Bevoksningstype Dunbirk Bøg Eg
Ahorn Nobilis Douglas Alle bevoksninger
Ahorn 0 0 27 34 0 0 31
Alm. Eg 15 14 21 0 0 0 19 Bøg 20 26 21 0 0 0 25 Douglas 32 0 23 0 0 20 20 Dunbirk 20 0 14 0 0 0 17 Nobilis 0 0 0 0 17 0 17 Alle træarter 19 25 21 34 17 20 20
De højeste gennemsnit for delbevoksninger af løv og nål finder vi i Bøg_gl og DGR_gl med hhv. 71 cm og 47 cm. Det er værd at bemærke, at træer med en diameter i brysthøjde mindre end 10 cm ikke er målt. I den gamle bøgebevoksning var der massiv opvækst af små bøge med dbh på 2-5 cm.
Det største træ der blev registreret, var en douglasgran i felt DGR_gl3 med en diameter på 75 cm. Ser man på de forskellige diameterklasser er langt den overvejende del under 40 cm i diameter, både for løv- og nåletræerne (figur 8 og 9). Det største løvtræ blev registreret i felt Bøg_gl2 og havde en diameter på 74 cm. Det største Egetræ havde en diameter på 64 cm (tabel 7).
Tabel 7: Største træ (Max DBH) for hver art i hver bevoksningstype. Øverst står trætypen som bevoksningen er udpeget som, ned langs venstre side fremgår træarten.
Max DBH (cm)
Ovenstående er alle relativ små diametre og viser, at der mangler gamle træer i Svanninge bjerge. Der er således tydelige tegn på tidligere skovdrift. Diameteren på gamle bøge- og egetræer kan nemt blive op mod 2 meter, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der er fundet i denne skov.
De mest værdifulde mosser og laver indvandrer først på træer der er væsentlig ældre (> 150 år) end gennemsnittet i Svanninge Bjerge. Der er altså stort potentiale til at få mere mosdiversitet ved at lade træerne vokse sig ældre. En proces som først når sit fulde udbytte om mere end hundrede år.
De målte stammer fordelt på størrelsesklasser fremgår af nedenstående Figurer 27 til 31
Antal levende løvstammer i diameterklasser
Figur 26: Størrelsesklassefordelingen af løvtræer.
Antal levende nålestammer i diameterklasser
Figur 27: Størrelsesklassefordelingen af nåletræer.
Antal levende stammer i diameterklasser, unge bevoksninger
Antal levende stammer i diameterklasser, mellem aldrende bevoksninger
5.2.2 Dødt ved
Mængden af dødt ved var meget beskeden i de undersøgte prøvefelter. I alt var der gennemsnitligt 6,32 m3/ha i de undersøgte områder (Tabel 9) Dette tal dækker dog over, at der var forskel på de forskellige bevoksningstyper. I nåle-bevoksningerne var der intet dødt ved, hvorimod der i birkebevoksningerne gennemsnitligt var 25,87 m3/ha. Se nedenstående Tabel 8 og 9
Tabel 8: Dødt ved i prøvefelter. Samlet Volumen (m3) fordelt på træart og bevoksningstype. Samlet volumen (m3).
Træart \ Bevoksningstype Dunbirk Bøg Eg Ahorn Nål Sum Ahorn 0,00 0,00 0,00 0,87 0,00 0,87 Alm. Eg 0,00 0,00 0,23 0,00 0,00 0,23 Bøg 0,00 1,50 0,00 0,00 0,00 1,50 Douglas 0,29 0,37 0,00 0,00 0,00 0,66 Dunbirk 1,94 0,00 0,00 0,00 0,00 1,94 Samlet 2,23 1,88 0,23 0,87 0,00 5,21
Tabel 9: Gennemsnitlig volumen dødt ved (m3 pr ha) for hver art, fordelt på bevoksningstype (hvor n=antal prøvefelter) og træart, samt samlet gennemsnit for hele arealet Volumen dødt ved pr. ha (m3). Træart \ Bevoksningstype Dunbirk (n=11) Bøg (n=20) Eg (n=17) Ahorn (n=10) Nål (n=40) Gn.snit alle bevoksninger
Ahorn 0,00 0,00 0,00 11,07 0,00 1,05 Alm. Eg 0,00 0,00 1,70 0,00 0,00 0,28 Bøg 0,00 8,71 0,00 0,00 0,00 1,82 Douglas 3,36 2,16 0,00 0,00 0,00 0,80 Dunbirk 22,51 0,00 0,00 0,00 0,00 2,36 Gennemsnit, alle træarter 25,87 10,87 1,70 11,07 0,00 6,32
Den samlede mængde dødt ved på 6,32 m3/ha er meget lavt sammenlignet med hvad danske forskere anbefaler. Heilmann Clausen m.fl. 2014 vurderer, at flere skovtyper kræver 45 m3/ha dødt for at opnå ”gunstig bevaringsstatus”. Dette på grund af de mange organismer tilknyttet dødt ved som substrat.
Ser vi på mængden af dødt ved i Svanninge Bjerge i forhold til gennemsnittet for danske skove, som ifølge Danmarks Skovstatistik (NFI) er 5,7 m3/ha, er der lidt mere dødt ved end i en gennemsnitlig dansk skov. Hvis man sammenligner de danske løvskoves gennemsnit på 4,1 m3/ha (Johannsen m.fl. 2015) med egebevoksningerne i Svanninge Bjerges gennemsnit på 1,70 m3/ha er disse således noget under det nationale gennemsnit. Det er dog en vigtig pointe, at Danmarks Skovstatistik medtager dødt ved med en diameter ned til 10 cm for både løv- og nåleskove (Johannsen m.fl. 2015)
Sammenligner vi ovenstående resultater med Suserup Skov, som er en af de urørte skove i Danmark med størst volumen af dødt ved, er det dog meget små mængder. I Suserup Skov er der opmålt 168 m3/ha (Vesterdal & Christensen 2007).
5.2.3 Sten, Stubbe og husdyrfækalier
Samlet set blev der fundet 47 større sten i de 105 prøvefelter. Der blev derimod fundet 508 træstubbe, hvoraf en stor del fandtes i unge bevoksninger. Sten og stubbe er substrat for mosser og visse mosser er meget substrat-specifikke
Antallet af sten i de undersøgte prøvefelter svarer til, at der er en sten for hver 175 m2 . På samme måde svarer de 508 stubbe til, at der er en stub for hver 16 m2
Gødningsafsætning fra kvæg og heste blev ligeledes registreret og udgjorde 8,25 m2 i alt. Dette svarer til 1 m2 ekskrementer for hver 1000 m2 . Disse værdier dækker over 97 felter som ikke havde fækalier og 8 felter med fækalier, heraf et felt med store mængder fækalier
6. Litteraturliste
Aude, E. og Ebsen, N. S. 2018. Overvågning af mosser i Svanninge Bjerge. Tekniske kundenotat 2018-03.
Fredshavn, J. Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. og Nygaard, B. 2019 Teknisk Anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE, Aarhus Universitet.
Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Johansen, V.K. 2016. TAN04 Kortlægning af skovhabitattyper Ver. 1, FDC-bio, DCE, Aarhus Universitet og IGN, Kbh. Universitet.
Heilmann Clausen J, Nygaard B, Ejrnæs R, Damgaard C, Nielsen K E, Bruun H H 2014: Hvad skal der til for at sikre en gunstig bevaringsstatus i danske habitatskove? –Skoven 2014/3: s. 146-150.
Johannsen, VK, Nielsen, K, Fritzbøger, B, Buchwald, E, Serup, H, Møller, PF, Schmidt, IK, Kepfer Rojas, S, NordLarsen, T, Larsen, JB, Christensen, M, Jørgensen, BB, Vesterdal, L, Rune, F, Halse, AY, Riis-Nielsen, T & Arndal, MF 2015, Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved. IGN Rapport, 2. udg, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Rune, F. 2000: Registrering af nøglebiotoper. Tillæg til: Tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift. Vejledning nr. 1: Foryngelse af skov og driftsplanlægning. - Skov- og Naturstyrelsen, København.
Vesterdal L & Christensen M 2007: The Carbon Pools in a Danish SemiNatural Forest. Ecological Bulletins, No. 52, Suserup Skov: Structures and Processes in a Temperate, Deciduous Forest Reserve, s. 113-121.
7. Bilag 1: Eksempel på udfyldt Feltskema
8. Bilag 2: Fotos – alle billeder findes som filer
Bir_ml1 Nord
Bir_ml1 Syd
Bir_ml4 Nord Bir_ml4 Syd
Bir_ml5 Nord Bir_ml5 Syd
9. Bilag 3: Separat Excel-regneark med rådata fra inventeringen
