Efterværn og overgange til voksenlivet

Page 13

3

Præsentation af efterværn og identificerede temaer

I Danmark gives efterværn til 18-22-årige unge efter servicelovens § 76 og er knyttet til § 46 om formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, for at de kan opnå samme muligheder for personligudvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv som deres jævnald­ rende. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder un­ derstøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx anskaffelse af selvstændig bolig. Efterværnsbestemmelsen i § 76 giver kommunen mulighed for at etablere fire typer af sociale foranstaltninger til unge, som er anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det 18. år: 1) opretholdelse af døgnophold på et anbringelsessted, 2) udslusningsordning på det hidtidige anbringelsessted, 3) etablering eller opretholdelse af fast kontaktperson eller 4) anden støtte. Anden støtte kan være forskellige former for støtte med formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse, fx psykologsamtaler, netværks- eller samtalegrup­ per. Derudover har kommunen mulighed for at tilbyde unge, som har en fast kontaktperson, op til det 18. år at bevare sin kontaktperson (Social- og Ældreministeriet, 2020). Hensigten med efterværn er at give unge med behov for særlig støtte en mere glidende over­ gang til voksenlivet. Det væsentligste kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn, er, om støtten vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet. Tilbuddet om efterværn kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænses, men skal ophøre, når til­ buddet ikke længere opfylder sit formål i forhold til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år (Social- og Ældreministeriet, 2020). I Danmark er det imidlertid ikke kun kommunerne, der arbejder med efterværn. Der er flere eksempler på frivillige og private organisationer, som iværksætter tiltag og indsatser for at støtte unge tidligere anbragtes overgang fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv. De 17 studier, der indgår i denne litteraturgennemgang undersøger både efterværnsindsatser i Danmark, Norge og Sverige, efterværnsindsatser, der iværksættes i offentligt regi samt efter­ værnsindsatser, der tilbydes af frivillige og private organisationer. VIVE har systematiseret de 17 inkluderede studier på baggrund af studiernes genstandsfelt, hvilket i denne sammenhæng er de efterværnsindsatser, studierne undersøger. Systematise­ ringen resulterer i identifikationen af, at studiernes genstandsfelter overordnet set falder inden for fire overordnede temaer, som præsenteres uddybende i Figur 3.1.

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.