Bikubenfondens bæredygtighedsanalyse af investeringsporteføljen
Executive Summary
Indholdsfortegnelse
Formål med analysen
Side 03
Konklusion af analysen
Side 04
Analyse 1: Bikubenfondens likvide porteføljes bæredygtighed
Side 05
Analyse 2: Bikubenfondens private equity porteføljes bæredygtighed
Side 14
Oplæg til næste skridt
Side 18
2
Formål med analysen Bikubenfonden har indgået aftale med Curo Capital (herefter kaldet Curo) om at foretage en bæredygtighedsanalyse af Bikubenfondens investeringsportefølje. Formålet med denne analyse er:
1.
at give Bikubenfonden et overordnet indblik i hvorledes den nuværende portefølje er sammensat ud fra en bæredygtig vinkel
2. herigennem at give Bikubenfonden indsigt i en række forskellige perspektiver af bæredygtighed. Indsigterne kan være med til at klarlægge, hvilke aspekter af bæredygtighed, der er vigtigst for Bikubenfonden i relation til investeringerne 3. at efterfølgende bruge analysen som grundlag for en strategisk drøftelse hos Bikubenfonden om, hvordan porteføljens bæredygtighed skal afspejles fremover samt hvilke tiltag, der evt. skal foretages for at nå dertil
Analysen er inddelt i to overordnede sektioner: første del analyserer Bikubenfondens likvide portefølje bestående af aktie- og obligationsporteføljer. Anden del af analysen evaluerer private equity porteføljen gennem en vurdering af de enkelte private equity forvalteres tilgang til bæredygtighed på et overordnet niveau. Endeligt konkluderes samlet på analysen og oplæg til næste skridt for Bikubenfonden præsenteres.
3
Konklusion af analysen
Bikubenfondens portefølje placerer sig meget tæt op ad benchmarket ud fra en bæredygtighedsvinkel og ligger dermed nogenlunde midt på bæredygtighedsskalaen. Der er ingen problematiske beholdninger i porteføljerne ud fra et generelt synspunkt.
De to likvide forvalteres bæredygtige performance er meget ens Bikubenfondens to forvaltere af den likvide portefølje, Danske Bank og SEB, placerer sig meget tæt i analysen. Fra et bæredygtigt perspektiv er der ikke meget forskel på de to porteføljer heller ikke i forhold til benchmarket. Den primære forklaring bag dette er, at vi sammenligner to balancerede mandater. Vores erfaring er, at de balancerede mandater ofte ligger meget tæt op ad benchmark, bl.a. fordi de består af en høj andel af fonde, som ender med at udjævne hinanden. Samlet set ligger scoren for de respektive impact indikatorer nogenlunde midt på skalaen, hvilket betyder, at Bikubenfondens portefølje ikke placerer sig dårligt men heller ikke i toppen af bæredygtighedsskalaen.
Private equity forvalterne integrerer ESG Størstedelen af Bikubenfondens private equity portefølje forvaltes af fem forvaltere. Der er noget forskel på deres tilgang til ESG, men disse forvaltere har alle en rimelig høj grad af ESG integration i deres investeringsproces og arbejder i større eller mindre omfang med at forbedre bæredygtigheden i egen organisation. De fire mindre forvaltere, som også kun investerer en mindre del af porteføljen, integrerer enten slet ikke eller i mindre omfang ESG i deres processer. Her er der klart plads til forbedring. 4
Analyse 1 Bikubenfondens likvide porteføljes bæredygtighed
5
Metoden bag analysen af den likvide portefølje
Analysen af den likvide portefølje kan overordnet set inddeles i to områder: • Først analyserer vi porteføljens bæredygtighed ved at forholde os til investeringernes fokus på Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelsesforhold), herefter benævnt ESG. Analysen vurderer selskabernes ESG risiko, hvilket vil sige i hvor høj grad et selskabs økonomiske værdi kan påvirkes negativt af ESG faktorer. Denne type analyse kigger hovedsageligt indad i virksomheden ved bl.a. at forholde sig til, hvilke politikker og strategier virksomheden har sat op for ESG, og forholder sig udelukkende til de risici, som kan påvirke den økonomiske værdi af virksomheden betydeligt. Derudover analyseres porteføljernes kontroversielle beholdninger • Anden del af analysen anvender et andet perspektiv på bæredygtighed. Her vender vi i stedet blikket udad og vurderer, i hvilket omfang virksomheden påvirker samfundet omkring sig – både i forhold til klima, mennesker og samfund. Vi vurderer virksomhedernes betydning for samfundet, også kaldet virksomhedernes impact. Så her handler det ikke længere om virksomhedens økonomiske værdi eller minimering af risici, men i stedet ser vi virksomhederne i et større perspektiv, nemlig i hvilket omfang de bidrager til samfundet omkring sig, både gennem deres opførsel men også gennem de produkter og services, virksomhederne bringer til samfundet Samlet set mener vi, at disse to forskellige perspektiver på bæredygtighed giver Bikubenfonden et grundigt og nuanceret overblik over den likvide porteføljes bæredygtighed. Vi anvender i analysen data fra tre leverandører. Systainalytics er en af de globalt førende analysehuse, der leverer analyser og ratings på virksomheders bæredygtighed, ved at forholde sig til virksomhedernes hensyntagen til ESG. De udregner desuden eksponeringen til kontroversielle beholdninger. Morningstar anvendes til sammenligning med peer group, og endeligt har vi anvendt Impact-Cubed til analysen af porteføljernes impact på samfundet, deres miljømæssige og sociale effekt samt understøttelse af FN’s verdensmål. Vi har analyseret Bikubenfondens to forvaltere, SEB og Danske Bank, og de underliggende strategier/fonde, som der er investeret i (data er fra 30. april 2021). Der er foretaget en gennemlysning af de enkelte fonde, således at vi kigger på data på de underliggende virksomheder, som der er investeret i, hvor bestemte indikatorer kvantificeres, scores og sammenlignes med et tilsvarende benchmark bestående af samme fordeling af aktier og obligationer, som forvalternes porteføljer.
6
Porteføljernes ESG risikofordeling ESG Risikofordeling
• Sustainalytics udarbejder en bæredygtighedsscore for de enkelte selskaber, som angiver graden af ESG risiko i selskaberne. Til højre ses fordelingen af disse bæredygtighedsscores for de enkelte selskaber i Bikubenfondens samlede portefølje • Langt størstedelen af investeringerne i både SEBs, Danske Banks portefølje og benchmarket fordeler sig i Middel og Lav ESG risiko, hvor benchmarket dog har en større andel af porteføljen placeret i Lav ESG risiko sammenlignet med både SEB og Danske Bank • Danske Bank har en relativ høj andel af porteføljen i kategorien Alvorlig ESG risiko og betydeligt højere end benchmarket. Selskaber i denne kategori stammer primært fra Danske Banks strategier indenfor emerging market aktier og
Selskaber i porteføljen med højest ESG risiko
obligationer samt US high yield obligationer
Virksomhed Inner Mongolian Baotou Steel Union Co Ltd
Subindustri Steel
Strategi DI Global Emerging markets restricted
ESG risiko 67,4
Zhongjin Gold Corp Ltd
Gold
DI Global Emerging markets restricted
65,2
Icahn Enterprises, L.P.
Conglomerates
Danske invest US High yield
62,9
Tongling Nonferrous Metals Group Co Ltd
Metals mining
DI Global Emerging markets restricted
62,3
NORTHERN OIL AND GAS, INC.
Oil & Gas exploration
Danske invest US High yield
61,5
• 37% af Danske Banks Nye Markeder Obligationer portefølje har en Alvorlig ESG risiko. Figuren til højre sammenligner kun med Globale Aktier, så derfor bliver Danske Banks allokering til Alvorlig ESG risiko relativt højere end benchmarket • Til højre gives et overblik over de fem selskaber i Bikubenfondens likvide portefølje med den laveste ESG risiko, samt de fem som scorer højest på ESG
Selskaber i porteføljen med lavest ESG risiko Virksomhed Subindustri RELX PLC Publishing
Strategi DI Global Restricted
risiko (alle i kategorien Alvorlig)
Herman Miller Inc
Office Services
DI Global Eq. Solution
6,5
Flex Ltd
Electronics Manufacturing
DI Global Eq. Solution
7,2
Icade
Real Estate
DB TAA
7,3
CBRE Group Inc Class A
Real Estate Services
SEB Nordamerika Indeks
7,3
7
ESG risiko 5,4
Porteføljens scores sammenholdt med peer group
• Til højre ses en oversigt over SEBs og Danske Banks porteføljers scores samt benchmarkets scores for hhv. Miljø, Sociale Forhold og Governance sammenlignet med peer group, opdelt i kvartiler. Peer group består af mere
Høj risiko
end 6.000 globale strategier, hvilket betyder, at hver kvartil indeholder ca. 1.500 strategier. Dette giver et godt indtryk af, hvor stor spændvidden er på de respektive scores, og hvordan porteføljens scorer placerer sig i forhold til andre strategier • Som det fremgår af figuren, opnår begge porteføljer en fin score på både Sociale Forhold samt Ledelse. Både SEB og Danske Bank ligger bedst placeret på Sociale Forhold, hvor begge porteføljer ligger nederst i 1. kvartil, hvorimod de begge placerer sig midt i 2. kvartil på scoren for Ledelse • På Miljø scoren ligger SEB lidt bedre, nederst i 2. kvartil, hvorimod Danske Bank scorer dårligere end benchmarket, begge i 4. kvartil • På nær Danske Banks Miljø score, ligger forvalterne betydeligt bedre end benchmark på alle parametre. Dog er det værd at bemærke, at benchmarket placerer sig rigtig dårligt sammenlignet med peer group, idet det ligger i 4. kvartil både indenfor både Miljø, Sociale Forhold samt Ledelse
Lav risiko
Danske Bank
8
SEB
Benchmark
Oversigt over porteføljernes andel af kontroversielle beholdninger • Vi har gennemlyst Bikubenfondens samlede portefølje for investeringer i kontroversielle produktområder sammenholdt med benchmark samt peer group • Til højre ses en oversigt over, hvor stor del af hhv. SEBs og Danske Banks portefølje, der er investeret i kontroversielle beholdninger • Ca. 7,5% af virksomhederne i SEBs portefølje har omsætning fra kontroversielle beholdninger, hvor fossile brændstoffer udgør størstedelen efterfulgt af atomkraft • Det samme billede gør sig gældende for Danske Banks portefølje, som dog har en lidt højere andel af kontroversielle beholdninger, ca. 9% af porteføljen • Benchmark har den højeste vægt af kontroversielle beholdninger (12,7%), hvorimod peer group ligger lidt lavere (10%) • Det overordnede billede er, at SEBs portefølje har en noget lavere vægt på kontroversielle beholdninger end Danske Bank og peer group samt en væsentligt lavere andel end benchmark • Sammenlignet med benchmark og peer group har Danske Bank også en lidt lavere andel af kontroversielle beholdninger
9
Porteføljernes impact profil
En aktieporteføljes impact på samfundet kan overordnet set opdeles i tre områder: Klima, Mennesker og Samfund. I alt måles på 10 underliggende indikatorer indenfor de tre områder. Tabellen nedenfor giver et overblik over hhv. SEBs og Danske Banks porteføljers profil på de 10 impact indikatorer sammenholdt med benchmark. Impact indikatorer
KLIMA
Benchmark
162,4
124,7
191,3
Affaldsforbrug (ton affald genereret pr $1m omsætning)
287,2
561,9
360,8
5,4
4,4
5,7
2,49
2,52
2,6
23,3%
24,1%
23,5%
47,7
49,8
52,0
72,4%
75,0%
74,8%
5,7%
5,9%
5,8%
2,8%
2,6%
2,9%
$47.891
$46.392
$47.919
Vandforbrug (tusind m3 ferskvand anvendt pr $1m omsætning)
Ligestilling (procentdel af kvinder i bestyrelsen og topledelsen) Toplederløn (forhold mellem toplederløn og gennemsnitlig medarb.løn)
Uafhængighed (procentdel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer) Beskæftigelse (vægtet arbejdsløshed i de lande porteføljens virksomheder er aktive i)
SAMFUND
Danske Bank
CO2 udledning (ton drivhusgas pr $1m omsætning)
Vandknaphed (geografisk vandforbrug, skala fra 0-5)
MENNESKER
SEB
Skattegab (estimeret procentdel skatteunddragelse for virksomhederne) Økonomisk udvikling (vægtet gns. indkomst i de lande porteføljens virksomheder er aktive i)
10
Den efterfølgende analyse er baseret på impact-resultaterne i tabellen til venstre, fordelt på de to forvaltere. Dog har vi været nødsaget til at omregne resultaterne til en score hele vejen igennem analysen. Hvis vi blot sammenligner tallene i tabellen, kan vi vurdere porteføljen i forhold til et samlet resultat for benchmarket. Men vi har ingen indsigt i, hvordan fordelingen af de underliggende virksomheder i benchmarket er. Vi har set nærmere på denne fordeling, og for langt de fleste af indikatorerne gælder det, at ganske få virksomheder med en høj vægt i benchmarket opnår nogle resultater, som kan defineres som ”outliers”, og disse virksomheder vil normalt ikke vil være til stede i forvalternes porteføljer. For eksempel opnår Danske Bank et væsentligt bedre resultat på CO2 udledning end benchmarket, men benchmarket indeholder fem virksomheder med en betydelig vægt, som alle udleder mere end 10,000 ton drivhusgas pr $1m omsætning (sammenlignet med 125 ton for Danske Banks portefølje). Disse fem virksomheder trækker det samlede resultat for benchmarket markant op og skævvrider datasættet. Derfor har vi omregnet alle resultater til en score fra 0-100, hvor jo højere score jo bedre. Disse scores tager højde for fordelingen af virksomhederne og ikke med hvilken vægt, de indgår i benchmarket.
Overblik over porteføljens impact omdannet til scores (0-100, hvor højere er bedst)
Figuren til højre viser den overordnede sammenligning mellem SEBs og Danske Banks porteføljer og benchmark. Samlet set ligger både SEBs og Danske Banks samlede porteføljer på niveau med benchmarket. Danske Bank opnår en lidt bedre score på to ud af tre indikatorer for Samfund end både SEB og benchmark. SEB ligger på niveau med benchmarket på stort set alle indikatorer. Den samlede impact-score for Danske Banks portefølje ender på 43 (ligevægt af de 10 underliggende scores). Dette er en smule bedre end SEBs samlede impact score på 41 samt benchmarkets score på 40, men der er stadig god plads til forbedring hos begge forvaltere, idet den maksimale score er 100. Specielt indenfor Klima opnår forvalterne en meget lav absolut score.
SAMFUND
CO2 Udledning 22 / 25
KLIMA Affaldsforbrug 6/5
Økonomisk udvikling 68 / 67
Skattegab 51 / 55
Vandforbrug 13 / 15
Beskæftigelse 65 / 71
Vandknaphed 43 / 42
Uafhængighed 46 / 50 Toplederløn 46 / 43 11
Ligestilling 51 / 53
MENNESKER
Har virksomhedernes produkter en positiv miljømæssig og social effekt? Indtil nu har vi set på, hvordan virksomhederne i porteføljen påvirker samfundet omkring dem igennem deres adfærd. Nu retter vi blikket mod de produkter og services, virksomhederne sælger, og analyserer, hvilken miljømæssig og social effekt disse har på samfundet. Eller sagt på en anden måde: producerer virksomhederne produkter/services, som har en positiv eller decideret negativ påvirkning på samfundet? Det er vigtigt at vurdere den positive men også den negative effekt, da porteføljen kan have en høj positiv effekt, men hvis den samtidig indeholder en høj andel af virksomheder, der sælger produkter med en negativ effekt, neutraliseres den positive effekt. Derfor ser vi på nettoeksponeringen.
Miljømæssig og social effekt på samfundet
Impact-Cubed har opsat kriterier for, hvorvidt et produkt eller en service har en positiv eller negativ effekt. Her er anvendt en konservativ vurdering, så hvis der kan være tvivl om effekten (nogle ser den som positiv, andre som negativ), kategoriseres den som neutral. Dette betyder også, at størstedelen af produkter og services kategoriseres med neutral effekt. Eksempler på positiv miljømæssig effekt er elektriske biler, energiopbevaring og affaldshåndtering, hvor en negativ miljømæssig effekt kan komme fra fossile brændstoffer, plastik og guldminer. Som eksempler på produkter med positiv social effekt kan for eksempel nævnes uddannelse, telekommunikation (kun i de lande, hvor der er mangel) og sundhedsfaciliteter. Derimod anses bl.a. alkohol, sodavand og kasino/spil som havende en negativ social effekt på samfundet. Kriterierne er defineret med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Som grafen til højre viser, kommer knap 14% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje fra produkter med en positiv miljømæssig påvirkning. Dette udlignes delvist, da ca. 4% af omsætningen kommer fra produkter, som direkte er skadelige for miljøet. Samlet set kommer ca. 10% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje fra produkter med en positiv miljømæssig effekt på samfundet. Dette skal sammenlignes med 3% for benchmarket. Derudover kommer godt 14% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen fra produkter, som har en positiv social effekt på samfundet. Dette modsvares delvist af en negativ social effekt fra 2% af den samlede omsætning, svarende til at samlet set bidrager ca. 12% af omsætningen positivt socialt. Dette er en smule højere end benchmarket, hvor ca. 8% af den samlede omsætning har en positiv social effekt.
12
Miljø Bikubenfonden (nettoeksponering)
Social Benchmark (nettoeksponering)
Porteføljens understøttelse af FN’s 17 verdensmål
Impact-Cubed har kortlagt, hvilke brancher der understøtter de respektive verdensmål, hvilke der direkte modarbejder målene og endelig hvilke industrier, der hverken understøtter eller modarbejder verdensmålene, men blot er neutrale. Kortlægningen tager udgangspunkt i virksomhedernes omsætning, og deler omsætningen op i underliggende industrier, således at én virksomhed f.eks. kan understøtte flere verdensmål og evt. samtidig modarbejde andre. Figuren til højre viser Bikubenfondens likvide porteføljes eksponering mod FN’s verdensmål. Som det fremgår, understøtter porteføljen flere af verdensmålene, men modarbejder også nogle. Samlet set på tværs af alle 17 verdensmål opnår Bikubenfondens likvide portefølje en nettoeksponering på 15%. Det vil sige, at 15% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen understøtter verdensmålene. Dette er betydeligt højere end benchmarkets nettoeksponering på 8%. Dog er det absolutte niveau på 15% ikke prangende sammenlignet med tilsvarende porteføljer fra andre investorer.
Bikubenfonden (nettoeksponering)
13
Benchmark (nettoeksponering)
Analyse 2 Bikubenfondens private equity porteføljes bæredygtighed
14
Metode til evaluering af forvalterne Bikubenfondens private equity forvaltere er vurderet ud fra fem parametre
Parameter
ESG
Kriterier
Punkt
1. Forvalterens arbejde med ESG
I hvilket omfang arbejder forvalteren med ESG? Definerer forvalteren ESGpolitikker, forpligter forvalteren sig til brancheinitiativer som f.eks. PRI, og samarbejder forvalteren med porteføljeselskaber om ESG? Anvender forvalteren ESG innovativt?
1
2. Investeringsproces
I hvilket omfang integrerer forvalteren formelt ESG i investeringsprocesser, og anvender forvalteren ESG ved evaluering af nye investeringer?
2
3. Porteføljestyring
I hvilket omfang udviser forvalteren ”aktivt ejerskab” via etablering af retningslinjer, etablering KPI'er eller tildeling af ansvar for ESG til porteføljeselskaber?
2
4. Rapportering
I hvilket omfang leverer forvalteren regelmæssig og relevant rapportering om ESG på virksomhedsniveau og på fondsniveau?
2
5. Forvalterens fokus på egen bæredygtighed
Hvad gør forvaltere for at efterleve ESG i egen organisation?
3
15
De store forvaltere integrerer ESG • Partners Group og Triton klarer sig godt når man sammenligner de fem store forvaltere. Generelt scorer Partners Group og Triton højt på alle fem parametre. Begge forvaltere har arbejdet med ESG i mange år i deres organisationer, både i forhold til deres investeringer men også deres egen bæredygtighed. Sammenlignet med Partners Group, så beskriver Triton mere dybdegående, hvordan de forbereder deres porteføljevirksomheder til salg ved at indsamle og analysere ESG-relateret information. Derudover har Triton udarbejdet et mere solidt framework omkring ESG-arbejdet med porteføljeselskaberne. Både Partners Group og Triton har separate ESG-teams
Baseret på en gennemgang af Bikubenfondens fem store private equity forvaltere, har vi sammenlignet deres overordnede tilgang til ESG. Vi har illustreret forskellen mellem dem ved hjælp af nedenstående graf. Ud af X-aksen viser den, i hvor høj grad forvalterne integrerer ESG i deres investeringsproces. Op af Y-aksen vises graden af ESG modenhed i organisationen, herunder hvor lang tid forvalterne har arbejdet med ESG, og hvor dybt det er integreret i organisationen. Størrelsen på de enkelte forvalteres afmærkninger, illustrerer størrelsen af mandatet – jo større cirkel, jo mere udgør forvalteren af den samlede private equity portefølje.
• Hamilton Lane laver ikke ESG-rapportering med konkrete KPI’er på hverken porteføljeniveau eller virksomhedsniveau. Dette kan skyldes, at Hamilton Lane investerer gennem en fund-of-funds struktur, hvor det kan være udfordrende at rapportere på virksomhedsniveau. Samtidigt indgår ESG ikke, som en del af forvalterens forberedelse af exits. Dette er et gennemgående træk hos flere forvaltere • Axcel har det bedste rapporteringsniveau af de fem store forvaltere. Omvendt scorer Axcel lavt på parameteren ”Forvalterens fokus på egen bæredygtighed”. Det fremgår således ikke af informationsmaterialet, om Axcel arbejder med at efterleve ESG i egen organisation. Samtidigt scorer Axcel lavt på organisatoriske forhold, da forvalteren ifølge informationsmaterialet kun har en enkelt medarbejder, som arbejder med ESG (vedkommende er ansat i 2020) • Polaris har siden 2020 øget fokus på ESG markant, men befinder sig fortsat i en tidlig fase i forhold til integrationen af bæredygtighed. Vi vurderer dog, at Polaris er i en positiv udvikling, om end der forventeligt går nogle år, før effekten af de tiltag på ESG, som er påbegyndt i 2020, for alvor manifesterer sig
> 1 % AUM (af total) < 1 % AUM (af total)
16
De mindre forvaltere er tynde på ESG
• Core Property beskriver, at de følger en ”buttom up” tilgang til ESG uden dog at være mere konkrete. NCI beskriver, at de i forbindelse med alle nye investeringer evaluerer relevante ESG-faktorer. De beskriver dog ikke mere konkret, hvad der indgår i denne evaluering. NCI integrerer ikke ESG i deres investeringspolitikker og er ikke en del af PRI. Core Property og NIC scorer samlet set lavest i analysen.
Nedenfor er de fire små forvalteres tilgang til ESG illustreret på samme vis som den foregående side for de større forvaltere. De store forvaltere er sløret på denne graf, da vi her kun har fokus på de små men stadig ønsker at se, hvordan de placerer sig i forhold til de store.
• Maj Invest og Amber Trust er på et højere niveau end NCI og Core Property i forhold til integration af ESG. KJK og Firebird (som ejer Amber Trust fonden) har politikker, som beskriver, hvordan de arbejder med ESG. Generelt klarer Amber Trust sig fint på de første fire parametre, mens Amber Trusts’ krav til sig selv på ESG-området ikke er omtalt i informationsmaterialet, som heller ikke omtaler forvalterens strategi på dette område. • Blandt Bikubenfondens mindre beholdninger er Maj Invest kommet længst med integration af ESG. Maj Invest har været medlem af PRI siden 2010 og har to ansatte, som understøtter investeringsteamet i spørgsmål om ESG. I informationsmaterialet beskriver Maj Invest, hvordan virksomheden arbejder med ESG i investeringsprocesser, porteføljestyring og rapportering. Informationen er dog ikke konkret ift. private equity, og det er derfor vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang ESG spiller en rolle i Maj Invests arbejde med private equity investeringer.
Høj
Lav
Lav
Høj
> 1 % AUM (af total) < 1 % AUM (af total)
17
Analysen danner grundlag for beslutning om Bikubenfondens mål for bæredygtige investeringer
Oplæg til næste skridt
• Vi har gennemgået en række forskellige indikatorer og de rammer, man som investor kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og impact ud fra. Denne information kan nu anvendes som indsigt og inspiration til Bikubenfondens arbejde med at vurdere, hvilke impact indikatorer eller verdensmål, som har størst betydning for netop Bikubenfonden • Det er vores vurdering, at der er et betydeligt rum for forbedring, såfremt Bikubenfonden har ambitioner om at fremlægge en progressiv bæredygtig portefølje samt at skabe en klar strategisk sammenhæng mellem sit filantropiske virke og sin investeringsportefølje. • Vi anbefaler, at Bikubenfonden på denne baggrund præciserer sine ambitioner for at skabe impact gennem sin investeringsportefølje, beslutter helt konkrete målsætninger for hvilke bidrag man ønsker at yde, og hvor store de bidrag skal være på sigt. Det kan eksempelvis være specifikke FN verdensmål, som man ønsker at yde et særligt bidrag til. Disse målsætninger bør så vidt muligt understøtte Bikubenfondens strategiske fokusområder. Porteføljen kan flyttes i den ønskede retning ved at fjerne og/eller tilføje forvaltere • Når Bikubenfonden har besluttet sig for, hvilket niveau af bæredygtighed den samlede portefølje skal afspejle samt hvilke områder indenfor bæredygtighed, som er vigtigst, kan analysen anvendes til at vurdere, om de eksisterende forvaltere understøtter fondens fokusområder i tilstrækkelig grad. Hvis det ikke er tilfældet, kan man overveje at finde nye eller tilfølje forvaltere, som bedre understøtter det bæredygtige fokus end de eksisterende.
18
Disclaimer
•
Materialet er udarbejdet til informationsformål af Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S og er baseret på oplysninger fra egne kilder, samt kilder, der vurderes at være pålidelige. Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S garanterer ikke for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed eller for eventuelle unøjagtigheder eller udeladelser.
•
Materialets informationer, analyser, beregninger, vurderinger og lignende skal ikke opfattes som en opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser eller andre værdipapirer.
•
Al investering er forbundet med risici for tab og historisk værdiudvikling og afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidig udvikling og afkast på finansielle instrumenter.
•
Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S forbeholder sig ejendomsretten til alle immaterielle rettigheder knyttet til dette materiale.
•
Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S er under tilsyn af Finanstilsynet.
19
