Vi styrker unge i naturen, Bikubenfonden (2023)

VI STYRKER UNGE I NATUREN 1

ALLE UNGE PÅ KANTEN SKAL HAVE MULIGHED FOR AT BLIVE STYRKET I NATUREN AT gå under trækronerne i stilhed, at holde en bille i håndfladen og opdage dens overlevelsesstrategi eller at komme i mål med at tænde sit eget knitrende bål kan have effekt for en ung her og nu – men også på længere sigt, når erfaringerne og indsigterne lever videre i hverdagen.

MØD for eksempel 15-årige Emil, der har et hidsigt temperament, men som oplever, at han bedre kan mærke sig selv under forløb i naturen.

Eller 16-årige Isabella, der tidligere blev mobbet og havde et halvt år, hvor hun ikke gik i skole.

Naturforløbene har hjulpet hende til at blive den person, hun gerne vil være, fortæller hun.

Nu drømmer hun om at blive socialpædagog og være noget for andre.

NATUR til et godt liv – Laboratoriet er et natursocialt program hos Bikubenfonden. Vores mål er, at alle unge på kanten mellem 13 og 30 år får mulighed for at blive styrket i naturen.

DU kan også møde nogle af de fagprofessionelle, der arbejder i naturen. Mød Natalie Johannsen, der er terapeut i TUBA. Et område fyldt med brændenælder blev symbolet på en svær tid for en ung mand, der var i terapi hos hende. Ifølge Natalie Johannsen kan forløb i naturen hjælpe unge med at sætte ord på deres følelser og forstå sig selv bedre.

SAMMEN med vores partnere laver vi forløb i naturen med unge, der er ramt af komplekse problemstillinger. Det kan for eksempel være unge, der er uden for job og uddannelse, er ramt af misbrug eller spiseforstyrrelser. De kæmper på forskellige måder med mistrivsel og med at være en del af samfundets fællesskaber.

MED magasinet håber vi at vise jer, der arbejder med unge på kanten indendørs i dag, hvordan man kan gribe socialt arbejde an på en ny måde, når man rykker ud i naturen.

UNGE kan få styrket deres livsmestring og trivsel i naturen sammen med engagerede fagprofessionelle som fx pædagoger og socialrådgivere. Det har vores arbejde med unge på kanten i naturen siden 2014 og tilhørende forskning og evalueringer vist os.

God læselyst.

Caroline-Marie Vandt Madsen, leder af Natur til et godt liv – Laboratoriet og Svanninge Bjerge

VORES mål med magasinet her er at give et indblik i den betydning, som naturen og naturintegreret socialt arbejde har og har haft for en række sårbare unge, fagprofessionelle og ledere.

UDGIVET AF

KONTAKT Marie Hohnen, mhn@bikubenfonden.dk REDAKTION Signe Tonsberg, Tonsberg Tekst og Marie Hohnen DESIGN Mattias Wohlert/The Central FOTO Hvor intet andet angivet: Jacob Nielsen.

Natur til et godt liv - Laboratoriet Bikubenfonden Odensevej 160 5600 Faaborg www.naturtiletgodtliv.dk

Forside: Jacob Nielsen, bagside: Casper og Karina Tybjerg

OPLAG 500 eksemplarer, trykt på 100 % genbrugspapir

2

UNGE FORTÆLLER

”DET GAV EN KEMISK REAKTION OPPE I HOVEDET, SOM FIK MIG TIL AT TÆNKE: JEG KAN GODT” Freja Kidholm Christiansen er 15 år og går i 9. klasse. Hun har været to gange på robusthedscamp i Svanninge Bjerge, hvor lærere og pædagoger fra UngSlagelse bruger metoder og redskaber fra Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Foto: Casper og Karina Tybjerg

”PÅ robusthedscamp er man ude hele tiden og skubber til sine grænser – på mountainbike, på lange vandreture, i kano og omkring bålet. Det er et frirum at være ude, og man bliver hurtigt tæt med de andre unge. Lærerne og pædagogerne betyder også meget. De tror på dig og får dig til at tro på dig selv.

Man er tryg ved dem.

Der er et andet sammenhold, når man er sammen udenfor. Man lærer hurtigt rigtig meget om hinanden og hinandens grænser. For eksempel har jeg højdeskræk, og det fortalte jeg, da vi skulle klatre. Jeg var bange for, om de andre ville afvise mig, men de var helt forstående, og så blev det nemmere at klare at være højt oppe, når man var sammen om det.

Jeg bruger det faktisk i skolen nu. På min gamle skole var det svært, og jeg

kunne godt give fuldstændig op, hvis der kom et bump. Nu kan jeg tænke: ’Hvis jeg kunne klatre så højt op, så kan jeg altså også lave det der matematikstykke’. Jeg har udviklet mig meget fra min første camp til nu. Jeg er blevet mere klar over, hvem jeg er, kan sætte grænser og er blevet bedre til at tale med andre.

På camp har folk meget respekt for hinanden. Man føler, at man er noget værd. Folk lytter og spørger ind, og hvis man har fortalt noget meget personligt, så føler man ikke, at der blev gjort grin 3

med en. Man bliver lyttet til, og folk har respekt for en, fordi der er andre, der har det på samme måde.

Vi havde også noget, der hedder ’bevidning’, hvor vi fortæller positive ting om hinanden, som vi har lagt mærke til. Det var ret vildt og dejligt at høre de andre sige positive ting om mig. Jeg fik at vide, at jeg er omsorgsfuld og bare sådan en, som er rar at være sammen med, fordi jeg er mig. Det gav mig megameget selvtillid. Det var som om, det gav en kemisk reaktion oppe i hovedet, som fik mig til at tænke: Jeg kan godt.”

KORT OM OS

Natur til et godt liv – Laboratoriet er et natursocialt program hos Bikubenfonden. Vi er opbygget som et partnerskab, der består af Bikubenfonden, fire kommuner og to organisationer samt andre videns- og sparringspartnere. Laboratoriets sekretariat holder til i naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn, som ejes af Bikubenfonden.

Området er en del af den danske naturkanon og forvaltes med biodiversitet for øje.

Bikubenfonden har lavet naturformidling i området siden 2014, og laboratoriet har eksisteret siden 2019.

Hvem er vores målgruppe?

Vores målgruppe er unge mellem 13 og 30 år, som er ramt af komplekse problemstillinger. Fælles for de unge er, at de er udfordrede i forhold til relationer og fællesskaber. De kan have svært ved at håndtere hverdagen, de har ofte en svag tilknytning til uddannelse og job, og så har mange ringe tro på sig selv.

Nogle går i alternative tilbud til for eksempel folkeskolen eller står helt uden for job og uddannelse.

Hvordan ser et forløb ud?

De unge har typisk en dagligdag med deres fagprofessionelle, som bl.a. kan være socialpædagoger, lærere eller behandlere i vores partnerorganisationer og -kommuner. Det kan være, at de unge går i et specialskoletilbud eller er i behandling hos en af vores partnere.

De fagprofessionelle arbejder med NISA med de unge i hverdagen, og så kommer de unge som supplement løbende på ture til Svanninge Bjerge. Her arbejder vi i sekretariatet sammen med de unge og de fagprofessionelle om at bruge naturen.

Hvad gør vi?

Vi afprøver, udvikler og tester naturintegreret socialt arbejde (NISA). NISA er et begreb, som er udviklet i tæt samarbejde med fagprofessionelle som socialpædagoger, lærere og terapeuter. NISA dækker over en integration af naturens rum og fænomener i det socialfaglige og/eller terapeutiske arbejde til blandt andet at skabe nye erkendelser, styrke fællesskaber og øge livsmestring for unge.

Hvad kan naturen i det sociale arbejde?

Naturen kan bruges til at styrke livsmestring og trivsel hos unge, viser vores erfaringer, forskning og evalueringer.

Det socialfaglige arbejde spirer på nye måder, når engagerede fagprofessionelle og unge er i naturen sammen.

Naturen som rum skaber en anden arena for læring, end når den unge og den fagprofessionelle sidder sammen indenfor omgivet af fire hvide vægge.

Kan vi dokumentere, at det virker?

Hvem er vores partnere?

Partnerskabet består af fire kommuner og to organisationer; Slagelse, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Furesø kommuner samt TUBA, der laver tilbud for unge fra familier med misbrug og Askovhus, som hjælper unge, der kæmper med spiseforstyrrelser. Kommunerne deltager med indsatser i flere forskellige afdelinger som for eksempel botilbud, familierådgivning og ungdomsskoler.

4

Det er dokumenteret, at det at være i naturen har en positiv effekt på vores mentale, fysiske og sociale sundhed.

Men naturen gør det ikke alene. Vellykket naturintegreret socialt arbejde kræver fagprofessionelle, der faciliterer arbejdet i naturen og formår at skabe transfer til den unges liv, altså at overføre de erfaringer, kompetencer og indsigter, den unge har fået i naturen, til hverdagen derhjemme. Det viser de forsknings- og evalueringsrapporter, der er lavet om Natur til et godt liv – Laboratoriet.

UNGE FORTÆLLER

”JEG SLAPPER MERE AF, NÅR VI ER UDENFOR”

Emil Kofod er 15 år og går i 9. klasse i heltidsundervisningen i Slagelse Kommune, hvor metoderne fra Natur til et godt liv – Laboratoriet er en fast del af den pædagogiske praksis. ”JEG kan godt have et stort temperament, men jeg slapper altid mere af, når vi er ude. Vi er meget udenfor og på ture i naturen med lærerne her.

Det er fedt. Jeg elsker at fiske og har fisket med min far, siden jeg var fem år.

Derfor spørger de andre mig om hjælp til at binde knuder og ordne kanoerne og alt det.

På den måde er det meget anderledes her. På min gamle skole var der ingen, der bad mig om hjælp til noget. Jeg var lidt en ballademager med meget temperament, slåskampe og smadrede møbler. Jeg sad tit nede i skolens kælder. Det er anderledes nu, hvor jeg er meget mere udenfor. Så kan jeg godt koncentrere mig i lang tid. Jeg har også rykket mig fagligt her både i dansk og matematik, men mit yndlingsfag er friluftshold. Før tog jeg meget hjem og spillede. Nu kan jeg finde på at gå en tur, når jeg kommer hjem.

Jeg har nok forandret mig. Jeg er blevet bedre til bare at trække mig, når der er noget, der trigger mig. Jeg kan bedre mærke, når jeg skal have en pause og kan bedre styre mit temperament.

I sidste uge var der en, der råbte ad mig, hvor jeg bare valgte at gå. Og da vi var på lejrskole, var det mig, der fik de andre med på at lave bål og stege skumfiduser.

Det er anderledes nu, hvor jeg er meget mere udenfor. Så kan jeg koncentrere mig i lang tid. Jeg har også rykket mig fagligt både i dansk og matematik.

Jeg har også været i praktik hos en landmand som jordbrugsmaskinfører – det er dem, der kører de store maskiner på markerne. Det kunne jeg godt tænke mig at blive, og jeg har stadig kontakt med landmanden.”

5

Emil Kofod

FAGPROFESSIONELLE FORTÆLLER

PSYKOLOG: NATUREN SÆTTER TURBO PÅ TERAPIFORLØBENE Der sker noget helt særligt med gruppeterapien, når terapeut og unge sammen rykker ud i naturen. Det oplever psykolog Natalie Johannsen fra TUBA, som hjælper unge, der er vokset op i familier med misbrug.

DET første man ser, når man træder ind på Natalie Johannsens psykologkontor, er en masse billeder af natur. Der er nærbilleder af skovsyre og skovmyrer, af snobrød over et bål og fotos af nåletræer og blikstille søvand i skumringen.

Det er billeder, som Natalie Johannsen og de unge, hun har i gruppeterapiforløb i TUBA, har taget på deres ture i Svanninge Bjerge på Sydfyn. Hun og alle hendes kolleger i TUBA hjælper hvert år mere end 3.000 unge, som er vokset op i familier med misbrug.

Som ung kan man både få individuel terapi og gruppeterapi i TUBA. Natalie Johannsens ungegruppe mødes hver 14. dag i tre timer til gruppeterapi, og to gange om året rykker terapien udenfor, når gruppen tager sammen på todages ophold i Svanninge Bjerge. ”Der kommer turbo på de unges terapeutiske proces under vores ophold.

Det er min oplevelse hver eneste gang, vi er af sted, at de tager nogle kæmpe ryk,” siger Natalie Johannsen, som si-

den 2017 har haft unge med på ophold i Svanninge Bjerge som en del af deres forløb i TUBA. ”Terapi i gruppelokalet er jo en stor procentdel af forløbene, men min oplevelse er, at det er under forløbene i Svanninge Bjerge, at gruppen bliver en gruppe. Der bliver skabt tillid og fællesskab hurtigere, end vi ellers kunne. De unge går fra at være individuelle unge, som kommer for at få hjælp i TUBA til at blive en gruppe, som lærer hinanden at kende og også tager sig af hinanden,” forklarer Natalie Johannsen.

Hun understreger, at det ikke bare handler om at tage unge med ud i naturen, og så bliver alt godt. Det er terapien og det lange seje træk i gruppen, der gør det, men opholdene i Svanninge Bjerge er med til at booste udviklingen. ”Naturen er ikke et vidundermiddel, men det, at vi tager derned som en gruppe og gør nogle ting sammen, virker stærkt. Det er kombinationen af 6

terapien og naturen, som gør noget ekstra.”

Fanget i livets brændenælder En af de øvelser, Natalie Johannsen laver med de unge i skoven, hedder ’Livets sti’. Her skal de unge hver især skabe en vej i naturen, som symboliserer deres liv. En ung valgte fx, at hans sti skulle gå igennem et brændenældeområde, som for ham symboliserede en svær tid, hvor hans alkoholiserede mor døde. Han fortalte, at han næsten ikke kunne finde ud af brændenældeområdet igen, og kom også i skoven i kontakt med sin vrede og sorg. Stien sluttede ved et stort engområde med udsigt, som symboliserede hans sted i livet nu. ”Han sagde: ’Nu ved jeg, at jeg kan komme ud af det igen’, og fortalte, at han var begyndt at sætte grænser for venner og familie og give sig selv lov til at have det, som han har det. Det var stort. Sådan en øvelse får stor betydning både for ham og for gruppen,

I naturen bliver der skabt tillid og fællesskab hurtigere, end vi ellers kunne.

Psykolog Natalie Johannsen

Når psykolog Natalie Johannsen har unge i gruppeterapi i TUBA, er det en del af forløbene, at gruppen tager på ture til Svanninge Bjerge. Det gør en stor forskel, oplever hun.

7

fordi de jo går hans sti. Og det forklarer bedre end mange ord, hvad det er for en proces, han har været igennem,” forklarer Natalie Johannsen.

Stillevandring og skovsyre I skoven bruger Natalie Johannsen de terapeutiske redskaber på en lidt anden måde. ”Hjemme i gruppeterapien bruger vi meget sproget til at sætte ord på og bearbejde det, som er traumatisk. Når vi er i Svanninge Bjerge, arbejder vi på nogle andre kanaler fx nervesystemet og sanseapparatet. Mange af vores unge i TUBA har på grund af deres opvækst i familier med misbrug ofte fokus på andres behov. Så det med at mærke, hvad de selv føler og sanser, har de ikke øvet sig så meget i. Her kan de øve sig i fx at mærke, om de er sultne, om de fryser, om deres grænse er overtrådt, om de har brug for at trække sig.”

Simple øvelser som at skrue op for sanserne og fx lytte og smage på ting kan sætte gang i meget. På den seneste tur smagte de unge blandt andet på skovsyre og myrer. ”Der var en af de unge, som senere sagde ’Vi er sådan nogle, som smager på myrer’. Og det var vi jo. Men i et fagligt perspektiv er sådan en kommentar også udtryk for, at der opstår et fællesskab om nogle naturobjekter, som kan være healende. Så der bliver skabt nogle andre narrativer, end ’vi er sådan nogle, hvis forældre drikker’,” forklarer Natalie Johannsen.

Stillevandring og overførbarhed En øvelse, som ofte virker stærkt og meget forskelligt på de unge, er stillevandring. Her går gruppen sammen i en halv eller en hel time uden at sige noget. I stedet skal de skrue op for sanserne. ”At være stille lyder måske nemt, men det kan være grænseoverskridende for nogen. Det at være stille betyder,

at man skal være alene med sine tanker, kropslige fornemmelser og følelser.

Og at man måske ikke har mulighed for at aflede sig ved at snakke med andre eller skrue op for musikken, hvis det nu er ens strategi. Så det kræver, at jeg som terapeut kan gribe de unge, hvis der fx er en, der får angst eller ikke kan være i det,” forklarer hun.

En helt essentiel del af det naturintegrerede sociale arbejde er at skabe transfer, altså overførbarhed mellem naturforløbene og de unges liv. Så

Nogle gange lykkes det de unge at tage roen fra skoven med hjem. En pige fortalte efter en vellykket halvdagstur i silende regn, at hun var så træt, da hun kom hjem, at hun lagde sig til at sove uden at tage sovemedicin, som hun ellers plejede. ”Men den aften faldt hun bare i søvn og sov hele natten. Hun beskrev det som en åbenbaring at vågne veludhvilet op. Det gav hende en tro på, at hun måske ikke skulle tage sovemedicin resten af sit liv” Psykolog Natalie Johannsen 8

man både fortsætter det terapeutiske arbejde fra grupperummet i naturen og tager erkendelserne og processerne fra naturen med tilbage i terapien og hverdagen derhjemme. Helt konkret beder Natalie Johannsen altid de unge om at tage en genstand eller et billede med hjem af noget, som har gjort indtryk på dem i skoven, og som de gerne vil bringe med tilbage i deres hverdagsliv.

Det kan være en genstand, som minder dem om en proces. En ung tog fx en stor sten med et hul i med hjem, fordi den mindede hende om, at der var lys på den anden side af det svære.

Fagpersonlig udvikling Når gruppen mødes igen i grupperummet derhjemme, bruger Natalie Johannsen mange kræfter på at sørge for, at der bliver samlet op og bygget bro til de oplevelser, processer og erkendelser, som gruppen og de enkelte medlemmer har oplevet på turen. ”Et par dage efter vi er kommet hjem, sender vi en evaluering ud, hvor vi spørger ind til de øvelser, vi har lavet.

Det får de unge til at reflektere over, hvad der har været betydningsfuldt, og hvad de kan tage med sig ud i hverdagen. Det er meget bevidst, at jeg beder dem skrive ned, for det forstærker det, de har lært og taget med sig.”

Opholdene i Svanninge Bjerge rykker også hende selv som fagperson. ”Naturen har samme effekt på mig som på de unge. Den bringer nervesystemet i ro. Og det er nemmere aktivt at bruge mig selv som intervention. Mange af vores unge har dårlige erfaringer med autoritetspersoner og voksne, men når de kan se, at ’uh Natalie er også bange for at få en flåt’, så ser de, at jeg er ligeværdig, autentisk og et menneske som dem. Og så betyder det noget, at man også bare er nærværende og sidder sammen og spiser som ligeværdige mennesker. Det er ikke terapi det hele,” siger hun.

UNGE FORTÆLLER

”JEG ER BLEVET DEN PERSON, JEG GERNE VIL VÆRE”

At være udenfor sammen og på tur gør alt i forhold til skolen. Det skaber et tættere fællesskab og sammenhold, når vi er ude sammen. Turene gør, at vi er tæt på hinanden og trygge. Og så tør man også sige noget i undervisningen.

16-årige Isabella Stuhr har de seneste tre år gået i heltidsundervisningen i Slagelse Kommune, hvor lærere og pædagoger bruger metoder fra Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Den første gang, vi skulle sejle i kano, fik jeg en redningsvest og en pagaj, og tænkte: ’Shit, jeg drukner!’. Vandet var virkelig klamt, og det skulle jeg bare ikke i. Men jeg gjorde det. Når vi er på kanotur nu, så er det mig, der siger til de andre: ’Hey, det er ikke farligt det her’ og hjælper dem. Os, der har gået her længe, hjælper de nye. Det er helt naturligt.

”ALLE os, der går her, kommer fra noget lort og har vores problemer. Jeg gik i den samme folkeskole fra 0. til 7. klasse, og der blev jeg mobbet. Så havde jeg et halvt år, hvor jeg ikke gik i skole. Da jeg startede her for tre år siden, var jeg meget påpasselig og bange for nye ting. I dag kan jeg sige til mig selv: ’Nu gør du det!’, og så er det fedt bagefter.

Jeg har ændret mig rigtig meget.

Det at gå her har gjort meget for mig, også da jeg ikke havde nogen andre.

Skolen og turene har været mit fristed.

Nu bor jeg på et opholdssted. Og dér er det mig, der siger: ’Hallo, skal vi ikke tage ud at klatre og lave noget sammen?’. Jeg er blevet den person, jeg gerne vil være. Jeg drømmer om selv at blive socialpædagog og arbejde med udsatte børn og unge. At være noget for andre og hjælpe.”

Vi skubber til vores grænser her. Når man har prøvet noget én gang, så tænker man næste gang, at det kan man godt. Vi var for eksempel ude at klatre, og jeg har højdeskræk og kan godt blive bange og komme op at køre, så det var hårdt. Men vi støttede hinanden, så det blev en fælles ting. Og bagefter var vi bare sådan: ’Vi gjorde det!’. Det var fedt.

9

FAKTA OG TAL OM OS

Natur til et godt liv – Laboratoriet har partnere i kommuner og organisationer i hele landet.

Hvilke udfordringer har de unge?

Vores indsats er målrettet unge på kanten mellem 13 og 30 år, der er i mistrivsel. Det er unge, der kæmper med for eksempel angst, misbrug og kriminalitet. De står ofte uden for job og uddannelse.

TUBA Aalborg

TUBA Aarhus Silkeborg Kommune TUBA Hillerød Furesø Kommune

Askovhus, København

TUBA Odense, to afdelinger Faaborg-Midtfyn Kommune

10

Slagelse Kommune

De unge er i forløb hos vores partnere. Forløbene er bygget op om naturintegreret socialt arbejde og suppleres med ture til Svanninge Bjerge.

Når de unge er her, hjælper vi unge og fagprofessionelle med at integrere naturen i det sociale arbejde. Vi afholder desuden kurser for vores partnere, hvor vi træner metoder i naturen.

Hvilke faggrupper tilhører fagprofessionelle?

Det er blandt andet socialpædagoger, lærere, terapeuter og andre socialfaglige medarbejdere.

400

Så mange unge besøger os årligt i Svanninge Bjerge på halvdagsture, heldagsture og ture over flere dage. På turene er unge og fagprofessionelle både i vores naturrum i skoven samt i Knagelbjerghus, som er vores moderne skovløberhus, hvor man også kan overnatte.

3.000

Så mange ungebesøg har vi haft siden 2014.

80

Så mange fagprofessionelle er på kurser hos os årligt.

18

Så mange dage om året afholder vi kurser for vores partnere. Dertil kommer en lang række workshops.

11

FAGPROFESSIONELLE FORTÆLLER

AT ARBEJDE MED UNGE I NATUREN ER EN KÆMPE GENVEJS­ TAST TIL TRIVSEL

At arbejde med unge i naturen er en god investering for både kommunekassen, skolerne og mest af alt for de unge selv. Kim Stendorf er leder af Slagelse Kommunes heltidsundervisning, hvor metoderne fra Natur til et godt liv – Laboratoriet er en del af det pædagogiske fundament.

EN kæmpe genvejstast. Sådan kalder afdelingsleder i Slagelse Kommune Kim Stendorf de metoder og redskaber fra Natur til et godt liv – Laboratoriet, som han og hans personale de sidste seks år har brugt i arbejdet med kommunens unge. Metoderne er en del af indsatserne til en meget bred gruppe unge med faglige, personlige eller sociale udfordringer, som går i kommunens specialtilbud og heltidsundervisning. ”Vi har haft natursociale indsatser på hjernen i UngSlagelse de sidste seks-syv år, for vi kan se, at de rammer plet. Metoderne fra Natur til et godt liv er en kæmpe genvejstast i arbejdet med unge. Vi kan så tydeligt se, at vores unge udvikler sig og vokser, når vi arbejder pædagogisk med dem i naturen.

Her når de unge de mål, vi sammen sætter, langt hurtigere og klarere, end med alle andre indsatser vi har prøvet,” siger Kim Stendorf.

Slagelse Kommune er partner i Natur til et godt liv – Laboratoriet, og UngSlagelse har arbejdet med naturintegreret socialt arbejde siden 2016. Kommunen bruger metoderne til mange forskellige målgrupper af unge – fra folkeskoleelever, der har brug for et positivt selvtillidsboost på en femdages

robusthedscamp til unge med flere diagnoser og massiv skolevægring, som går i heltidsundervisning med naturintegreret socialt arbejde som omdrejningspunkt.

Handler om relationer Fælles for indsatserne er, at de stræber mod at gøre eleverne til selvstændige mennesker, som kan tage beslutninger i deres eget liv. ”Det kræver, at vi som professionelle bruger lige så mange kræfter, kalorier og tid på elevernes personlige og sociale kompetenceudvikling som på det faglige. Og her bruger vi Natur til et godt liv. Når vi er udenfor og arbejder med de her metoder og redskaber, ser vi nye sider af de unge. Flere af deres kompetencer kommer i spil, og det er nemmere at få øje på succeserne,” forklarer Kim Stendorf.

Men den allervigtigste ingrediens er ikke selve naturen, understreger han.

Det er de fagprofessionelles evner og lyst til at brugen naturen. ”Vi kommer kun i mål, hvis der er personale, som vil det her, kan skabe et trygt miljø og er gode til at skabe relationer – både mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever.”

12

Udvikler sig hurtigere I Slagelse oplever man, at arbejdet med metoder og redskaber fra Natur til et godt liv – Laboratoriet kan være livsforandrende. ”Det er en løftestang for mange unge til at få adgang til en masse kompetencer, som de har, men som ellers har været pakket godt væk i kufferten.

Det er unge, som får blik for hinandens styrker, finder selvværd, blomstrer og tør meget mere end før. Og unge, der udvikler sig positivt, hurtigere end vi ellers havde turdet håbet på,” siger Kim Stendorf, som understreger, at resultaterne gælder mange forskellige typer unge, også dem der har det sværest. ”Vi bruger redskaberne fra Natur til et godt liv på mange forskellige måder i ungdomsskole og heltidsundervisning og kan se, at det virker. Derfor er der også på sigt en idé om at udbrede det til det almene skoleområde. En af kommunens folkeskoler har allerede valgt at gøre ideerne og teorierne til en del af deres inklusionsindsats,” fortæller Kim Stendorf.

Plus på unges og kommunens konto I en tid, hvor kommunerne skal spare, må Kim Stendorf løbende tage stilling

Kim Stendorf oplever, at det øger arbejdsglæden hos lærere og pædagoger at bruge metoderne fra Natur til et godt liv - Laboratoriet.

til, om det naturintegrerede sociale arbejde er pengene værd. ”Jeg har arbejdet med heltidsundervisningen siden 1987, og jeg har ikke oplevet nogen indsats, som er så effektiv til at styrke social og personlig kompetenceudvikling hos unge som Natur til et godt liv. Det er vores opgave at nå i mål med vores elever, så de kan fungere personligt og socialt frem ad banen. Og hvis vi kan få hjulpet vores elever hurtigere og sikrere i land, er det jo også penge direkte ind på kontoen – både kommunens, skolens og ikke mindst elevens egen personlige konto.

Og det kan vi med de her metoder,” siger Kim Stendorf.

Han vurderer, at arbejdet med det naturintegrerede sociale arbejde ikke er dyrere end andre indsatser. ”Både på skolerne og i kommunerne slås vi med at få de økonomiske ender til at nå sammen. Ressourcemæssigt står vi et sted, hvor der er mange ting, vi ikke kan. Men vi har opdaget, at vi kan få betydeligt mere for pengene end ellers, når vi bevæger os ind i det pædagogiske landskab omkring Natur til et godt liv,” siger Kim Stendorf.

En bred gruppe unge har glæde af metoderne

UngSlagelse, der både rummer ungdomsskole med heltidsundervisning og 10. klassecentret Xclass, er partner i Natur til et godt liv – Laboratoriet. I UngSlagelse bruger man naturintegreret socialt arbejde i arbejdet med mange forskellige typer unge: • På robusthedscamps og læringscamps for grupper af unge med faglige, personlige eller sociale udfordringer.

Deltagerne på camps går i kommunens folkeskoler og bliver visiteret til tilbuddet.

• I arbejdet med sent ankomne flygtninge- og indvandrerbørn og -unge.

• I heltidsundervisning i specialskoleafdelingen Eventen for unge med faglige, personlige og sociale udfordringer. Mange af de unge her har skolevægring og været i massiv mistrivsel i skolen.

• I arbejdet med unge i heltidsundervisningen i tilbuddet Kulturhuset for unge med typisk flere diagnoser og mange udfordringer både personligt, fagligt og socialt.

13

UNGE FORTÆLLER

”JEG HAVDE GLEMT, HVOR RART DET ER BARE AT LYTTE – TIL FUGLE, BLADE OG REGN”

Det har konsekvenser at vokse op med en far, der er alkoholiker. Gennem gruppeterapi i naturen har Tanja lært at slække på kontrollen, give følelserne lov til at være der – og så har hun genfundet den ro, som skoven giver hende.

NÅR Tanja Reinholdt mærker, at hun er presset, rydder hun kalenderen, pakker en rygsæk med mad, drikke og tegnegrej og tager ud i skoven. Hun finder sig en solplet, nyder roen og tager måske en middagslur. Og måske ringer hun til en ven. Det er noget nyt, hun er begyndt på. Engang var det sådan, at når hun var ked af det, ventede hun på, at det skulle blive mørkt, så hun kunne gå i seng og græde alene. For når man som Tanja er vokset op i en familie med en forælder, der har et alkoholmisbrug,

kan man blive lidt for god til at pakke følelser væk. ”Jeg er vokset op med en far, der er alkoholiker, og en mor, som er medmisbruger. Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke måtte snakke om det, der skete hjemme. Så jeg pakkede tingene væk.

Som barn søgte jeg faktisk mod skov, når jeg havde det allerværst. Jeg kunne for eksempel tage et garnnøgle med op i skoven og bruge timevis på at lave mig en hule. Men det stoppede jeg med at gøre, da jeg blev ældre.”

14

I dag er Tanja Reinholdt 28 år, uddannet socialpædagog og arbejder i retspsykiatrien. Det seneste år har hun gået i en terapigruppe hver 14. dag hos TUBA sammen med andre unge, som er vokset op i familier med misbrug. ”Da jeg begyndte i forløbet, var jeg meget kontrolleret og havde brug for meget struktur og forudsigelighed.

Jeg kunne ikke rigtig mærke mig selv.

Jeg kunne for eksempel blive vred, hvis nogen spurgte om, hvad jeg havde lyst til at spise til aftensmad,

for det anede jeg ikke. Jeg kunne ikke mærke det.”

Ud af terapirummet Som en del af forløbet har Tanjas TUBA-gruppe og deres to tilknyttede terapeuter været på to overnatninger og en endagstur til Svanninge Bjerge hos Natur til et godt liv – Laboratoriet.

For Tanja har det givet rigtig god mening at koble gruppeterapi og natur. ”Det er intenst at være afsted, men det gør også noget godt at komme ud af terapirummet. Det er nogle gange lettere at fortælle om noget sårbart, hvis man ikke skal sidde og have intens øjenkontakt med syv andre i et grupperum. Når vi er ude, går vi i mindre grupper eller alene, og det giver et andet rum for bare at være. Man ser hinanden på nye måder, når man er ude. Vi laver øvelser, hvor vi skal finde symboler og rum i naturen og åbne op for følelser og alt det, der er svært,” forklarer hun.

Når gruppen er ude, er der også en masse fællesskab, som ikke handler om terapi. Gruppen laver bål, spiser aftensmad og er bare sammen. Og det er til hver en tid i orden at trække sig. Også dét bliver nemmere udenfor, synes Tanja. ”Naturen er et bedre sted end grupperummet at øve sig i at mærke sine grænser og reagere på dem og trække sig,” siger hun.

Tættere fællesskab Hun oplever, at gruppen og terapeuterne kommer tættere på hinanden på turene. ”Når vi sammen har hørt om en bille, der vokser op i lort eller har smagt på en myre, så har vi en anden fælles reference, når vi taler om svære ting i terapien. Efter opholdene er der en helt anden tryghed og ro i gruppen, samtidig med man er fyldt op af det, turen har gjort. Naturen bliver et fælles tredje. Vi er ikke kun sammen i gruppen, fordi vi har familier med misbrug, vi har også en tur at referere til, hvor vi har været mennesker sammen, uden at det var sørgeligt,” forklarer Tanja.

Hun oplever, at der er mere rum til også at dele sin positive udvikling og de positive fortællinger, når terapien rykker udendørs. ”Terapien handler jo meget om, hvad vi er vokset op med, og hvordan vi reagerer på det i dag. Det er tunge

og følsomme emner. Men ude i naturen giver mange af de øvelser, vi laver, også rum for at dele den positive udvikling, der er sket. Det er rart,” forklarer hun.

Bedre til at række ud Og der har været en positiv udvikling.

Det er en anden Tanja, der afslutter gruppeforløbet, end den Tanja der trådte ind. ”Jeg er blevet mere spontan og kan bedre rumme, når der sker ændringer.

Jeg har slet ikke brug for forudsigelighed i samme grad. Jeg ved, at følelser er svære, og jeg behøver ikke have styr på mig selv og kontrol over alting hele tiden. Jeg har fået meget mere ro med mig selv og mine omgivelser og kan bedre være mig,” fortæller Tanja, der også er begyndt at gå til sport, hvor der er spiret nye venskaber frem. Og så arbejder hun stadig på at række ud til andre, når det er svært: ”Nu kan jeg godt mærke, at jeg har et behov for andre, men det kan stadig være svært at række ud. Så kan jeg sige: ’Det rumsterer i mit hoved. Jeg har ikke ord for det lige nu, men jeg har nok brug for at tale om det senere, så du må meget gerne spørge igen’. For mig er dét stort,” siger Tanja og tilføjer: ”Følelser er jo ikke farlige, men når man har lært, at følelser er forkerte, så tager det tid at aflære.”

Et sundt mønster Ude i Tanjas entre står en vandrestav, som hun fandt i Svanninge Bjerge. ”Jeg afbarkede, snittede og ridsede i den, da vi var i Svanninge Bjerge. Jeg kan huske, at jeg sad der i græsset med en kop kaffe og snittede, til jeg fik vabler. Det var rart bare at være lige der. Nu står vandrestaven i min entre og minder mig om, at jeg skal huske, at jeg kan lide naturen og bare sidde og have det, som jeg har det.”

Forløbet har betydet, at hun har fået naturen tilbage i sin hverdag. ”Jeg havde glemt, hvor rart det er bare at gå udenfor og lytte – til fugle og blade og regn. Så nu drikker jeg morgenkaffe på altanen uden høretelefoner. Jeg er blevet mindet om noget vigtigt: At jeg som barn fandt ro af at gå ud i naturen. Det er et sundt mønster, som jeg skal fodre. Det tror jeg ikke, jeg havde opdaget, hvis vi kun havde siddet i terapirummet.”

15

TANJA OM …

… AT GÅ LANGSOMT ”Vi lavede en øvelse, hvor vi skulle vandre og fokusere på at gå langsomt og bruge sanserne til at lytte, dufte og smage. Da jeg først begyndte at gå langsomt, var jeg ved at græde. Det var bare svært, måske fordi jeg så kunne mærke mig selv. Jeg er vant til at være på og gå hurtigt fra A til B. Men jeg har taget øvelsen med mig, så jeg nogle gange tester mig selv i at gå langsomt for at mærke, om jeg er okay.” … AT GÅ I STILHED ”Vi lavede en stillevandring, som fik mig til at indse, at nogle gange skal jeg bare lytte til naturen i stilhed og bare være. Det er en kontrast til min hverdag, hvor jeg tit hører musik eller har en faglig lydbog kørende for at få noget ud af tiden. Jeg har fået øjnene op for, at det også er godt for mig at lave ingenting, og at det er okay ikke at udnytte tiden.” … AT FINDE RO I EN SKOV ”Når jeg får det skidt i en periode, begynder jeg at lave detaljerede tidsplaner for min dag med: ’Klokken 16 skal jeg det, og kl. 19 skal jeg det’. Nu ved jeg, at når jeg begynder på det, så er det tid til at trække stikket og aflyse mine aftaler. Så pakker jeg min rygsæk med tegnegrej, noget at spise og drikke, og så skal jeg bare ud i skoven. Så sidder jeg der og tegner og laver ingenting. Og måske sover jeg til middag.” … AT TRÆKKE SIG ”På vores første tur til Svanninge Bjerge trak jeg mig indimellem, fordi det hele var meget overvældende. Jeg kom i kontakt med noget, jeg ikke havde følt længe.

Når jeg har trukket mig i min opvækst, har jeg fået lov til at være mig selv. Men her kom der hele tiden nogle af de andre og spurgte: ’Er du okay?’ og ’Vil du være med?’.

Det var en god tanke, men jeg fik bare lyst til at give dem et par på kassen. Det var overvældende.”

FORSKNINGEN SIGER

VELLYKKEDE NATUR­ MØDER KRÆVER ENGAGEREDE FAGPROFESSIONELLE

Lektor Anne Mette W. Nielsen og hendes kolleger på Center for Ungdomsforskning, AAU har undersøgt, hvilken betydning naturen har for unge, som er med i naturintegrerede sociale indsatser under Natur til et godt liv – Laboratoriet. En af konklusionerne er, at de fagprofessionelle spiller en nøglerolle i at skabe vellykkede naturmøder.

Gør naturen en forskel for unge? ”Vi ved fra den psykologiske forskning, fra hjerneforskning og fra stressforskning, at når naturmøderne fungerer, er der stærke positive effekter. I vores undersøgelse, kan vi se, at effekten hos unge i udsatte positioner i høj grad afhænger af, hvordan de møder naturen.

Det er afgørende, hvordan fagprofessionelle faciliterer unges møder med naturen. Naturen har ikke et iboende potentiale, som altid forløses. Effekten er betinget af, hvordan møderne mellem unge og natur finder sted. Der sker noget, når det stærke pædagogiske arbejde møder stort kendskab til naturen. Vi kan for eksempel høre på de unge, at det betyder noget for dem, at de voksne også har viden om naturen.”

Har alle unge så glæde af naturen? ”Ikke alle. Nogle unge oplever naturen som fremmed og et sted, man taber kontrol. Vi har ofte en forestilling om, at naturen bare er dejlig at være i for alle, men den kan også være grænseoverskridende og ubehagelig for nogen. Det med at bare vi sætter os sammen rundt om bålet, og så dukker roen og de gode fortællinger op, er en romantiseret forestilling. For nogle kan bålet være et svært socialt rum at være i. De har

for eksempel brug for at vide, hvornår og hvordan de kan trække sig. For nogle unge kræves der noget andet og mere for, at deres møder med natur opleves som vellykkede og frugtbare.”

Undersøgelsen viser, at det i høj grad er de fagprofessionelles indsats og evne til at reflektere og aktivere kvaliteterne i naturen, som er med til at skabe vellykkede naturmøder for unge.

Anne Mette W. Nielsen

Lektor Anne Mette W. Nielsen, Center for Ungdomsforskning, AAU

16

Hvor stor en rolle spiller de fagprofessionelle? ”Når vi taler om unge i udsatte positioner, spiller fagprofessionelle en stor og afgørende rolle for naturmøderne. I de sociale indsatser er det ikke naturen, som spiller hovedrollen. Det er den fagprofessionelles indsats, der skaber et vellykket møde med naturen for de unge. I naturfeltet får man nogle gange indtryk af, at der ikke er grænser for, hvad naturen i sig selv gør ved os. Men møderne med natur er altid karakteriseret ved en sammenfiltring af menneske og natur og dermed også de erfaringer, præferencer og evner, vi bringer med os som mennesker. Vores undersøgelse tydeliggør de fagprofessionelles rolle i forhold til at understøtte, at de forskellige kvaliteter kan komme i spil i de unges møder med natur. Undersøgelsen viser, at det i høj grad er de fagprofessionelles indsats og evne til at reflektere og aktivere kvaliteterne i naturen, som er med til at skabe vellykkede naturmøder for unge. Hovedfundet i vores studie er, at der er nogle spændingsfelter i mødet med naturen, som er vildt potente, men som samtidig kan slå ud i forskellige retninger. Hvis de skal forløses på positiv vis, har de fagprofessionelle en nøglerolle.”

SEKS KVALITETER NÅR UNGE MØDER NATUREN

Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet har talt med unge fra Natur til et godt liv – Laboratoriets indsatser. De unge nævner på tværs af køn, alder, udfordringer og indsatser seks forskellige kvaliteter i deres møder med naturen:

1. Åbne sanser

Unge oplever, at deres sanser vækkes i møderne med naturen. De bliver for eksempel opmærksomme på lyde, kulde, varme, farver – og sig selv. Det er med til at rykke dem ud af deres vante kropslige og mentale tilstand.

2. Det vi bare gør

Ofte består naturmøderne for de unge, der er med i undersøgelsen, af en række ritualer, rutiner og regler, som de fagprofessionelle stiller op. Det kan være, at de altid tænder bål på den samme måde. Det kan være en tryghed – og for nogle unge et irritationsmoment og et meningstab, hvis ’det vi gør’ ikke er motiveret, fx hvis bålet skal tændes, selvom vejret er meget varmt.

3. Sammen

Samvær og fællesskab. Mange unge fortæller, at de får et helt særligt tilhørsforhold til andre unge og voksne, som de er i naturen med. Naturen er et sted, hvor man kan være sammen på andre måder, men også trække sig, når man har brug for det.

4. På opdagelse

Naturen er et sted, man kan gå på opdagelse og få vakt sin eventyrlyst og fantasi. Mange unge oplever, at de kan finde særlige steder eller ting og sætte deres egne nye spor i naturen.

5. Food for thought

Unge fortæller, hvordan naturen vækker deres videbegær og lyst til at lære og få nye kundskaber og kompetencer.

6. De store spørgsmål

Mange unge oplever, at de kan spejle sig selv og deres livshistorie i naturen. Når de er i naturen, rejser der sig en masse store spørgsmål og psykologiske og filosofiske refleksioner hos dem.

17

NATUR TIL ET GODT LIV Unges fortællinger om deres møder med naturen

Niels Ulrik Sørensen og Anne Mette W. Nielsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

1

Naturen aktiverer sanserne

”Undersøgelsen viser et mangfoldigt natursocialt felt med store potentialer for mange forskellige typer unge. De unges møder med naturen kan pirre deres sanser og åbne nye horisonter for dem. Naturmøderne kan også trække dem væk fra en dagligdag, hvor de oplever ikke at slå til eller passe ind, og åbne deres øjne for, at de har ressourcer, som de ikke vidste, de besad.”

Læs meget mere i rapporten: ’Natur til et godt liv – Unges fortællinger om deres møder med naturen’

VORES VISION

MERE SOCIALT ARBEJDE MED UNGE SKAL UD I NATUREN Naturintegreret socialt arbejde kan være livsforandrende for unge på kanten. Derfor vil Natur til et godt liv – Laboratoriet bane vejen for, at endnu flere unge får glæde af metoderne og redskaberne, fortæller leder af laboratoriet, Caroline-Marie Vandt Madsen.

HVORFOR skal vi være ude? Når Caroline-Marie Vandt Madsen, som er leder af Bikubenfondens Natur til et godt liv – Laboratoriet, bliver spurgt om det, stiger hendes puls altid lige lidt. ”Så stiller jeg modspørgsmålet: Hvorfor skal vi være inde? Jeg har beskæftiget mig med natur og unge på kanten i ti år, og det kan stadig undre mig, hvorfor så stor en del af unges liv skal foregå i små, hvide, lukkede lokaler.

Man kunne også spørge: Hvad er det for en livsmestring, der kommer ud af at være indendørs,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Natur til et godt liv – Laboratoriet har siden 2019 i tæt samspil med partnere i kommuner og organisationer systema-

tisk arbejdet på at udvikle og afprøve metoden naturintegreret socialt arbejde (NISA). Her kobler engagerede fagprofessionelle naturen med deres socialfaglige og terapeutiske praksis. ”Vi kan se, at naturintegreret socialt arbejde er en fleksibel og effektiv metode. NISA kan bruges i næsten alt socialt arbejde og til en lang række målgrupper. Det virker for mange forskellige unge med en lang række forskellige udfordringer. Derfor er der et stort potentiale i at udbrede metoden til endnu flere,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen og pointerer, at både de fagprofessionelle og deres ledelse har en nøglerolle: ”Der er et vildt momentum i at arbej18

de i naturen. Men det er ikke sådan, at hvis vi bare tager ud og sejler i kano i naturen, så får vi det bedre. Naturmøderne skal faciliteres på en kvalificeret måde. Og der skal arbejdes på det i hele organisationen – også i ledelsen.”

Når systemer spænder ben Caroline-Marie Vandt Madsen oplever færre og færre fordomme og mindre skepsis over at koble natur og socialt arbejde. ”Før har jeg ofte oplevet, at det at lave socialt arbejde i naturen ikke er blevet taget lige så seriøst som socialt arbejde, der foregår indendørs. Dén opfattelse er ved at flytte sig. Vi oplever mindre modstand og mere taletid. Og med god grund, synes vi jo selv. For vi mener, at vi har nogle af brikkerne til at løse det vilde problem, det er, at så mange unge mistrives og står uden for job og uddannelse,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Der er dog fortsat nogle strukturelle barrierer, regler og kulturer i systemerne, som kan gøre det vanskeligt at lave naturintegreret socialt arbejde.

Tænk hvis alle kendte NISA Natur til et godt liv – Laboratoriet er lige nu ved at udvikle en række grundprincipper og konkrete eksempler, som skal gøre det lettere for fagprofessionelle i kommuner, organisationer og på uddannelsesinstitutioner selv at komme i gang med at arbejde med NISA. ”Målet er at gøre vores metode mere tilgængelig, så andre også kan bære den videre ud i verden. I Natur til et godt liv – Laboratoriet skal vi sammen med vores samarbejdspartnere udvikle feltet, afprøve ideer og skabe nye muligheder. Og så kan vi forhåbentlig være med til at skabe rammer og mobilisere samarbejdspartnere til at udbrede det naturintegrerede sociale arbejde sammen med os,” forklarer hun.

Gøre en forskel sammen Natur til et godt liv – Laboratoriet vil nemlig gerne udbrede det naturintegrerede sociale arbejde i større skala og til en bredere målgruppe. ”Vi vil gerne være med til at sætte dagsordenen på det her felt. Men Natur til et godt liv – Laboratoriet hverken kan eller skal udbrede naturintegreret socialt arbejde alene. Vi drømmer om at gøre en forskel sammen med andre. Det gør vi jo blandt andet gennem længere-

Naturintegreret socialt arbejde kan være en løsning på mange unges mistrivsel.

Caroline-Marie Vandt Madsen

Foto: Katrine Hulgard

”Det kan for eksempel være kommunale regler og lovgivning, som helt konkret spænder ben for at transportere de unge ud i naturen, eller som forhindrer at unge og fagprofessionelle kan opholde sig i længere tid i naturen,” forklarer Caroline-Marie Vandt Madsen.

De systemiske barrierer vil laboratoriet være med til at kortlægge – og arbejde målrettet på at komme til livs.

Caroline-Marie Vandt Madsen drømmer om, at NISA bliver et accepteret tilbud til unge på kanten og en anerkendt og forankret metode i mange forskellige organisationer.

Derfor er Natur til et godt liv - Laboratoriet blandt andet ved at stifte et netværk, hvor fonde kan dele erfaringer og viden.

varende samarbejder som for eksempel vores partnerskaber. Jeg vil gerne derhen, hvor NISA er en anerkendt og forankret metode i mange forskellige organisationer som et accepteret tilbud til unge på kanten,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

For metoden tilføjer pædagogikken, didaktikken og behandlingen noget nyt og mere: ”Der sker bare noget helt andet, når man kravler rundt med sin lærer, pædagog eller terapeut i et træ, end når man sidder over for hinanden i et lokale. Og som fagprofessionel kan du bruge fx træklatring til at arbejde med ét fokusområde til den ene ung og et andet fokusområde til en anden ung.

Det giver nogle helt andre muligheder,” forklarer hun.

Som fagprofessionel behøver du ikke være ekspert i naturen, hvis du gerne vil i gang med at bruge den i din praksis, tilføjer hun.

“NISA skal ses som et supplement til de metoder, du bruger og den faglighed, du har i forvejen. På vores hjemmeside kan du finde nogle af værktøjerne, hvis du selv vil i gang.”

19

NISA ind på uddannelser Hvert år er Natur til et godt liv – Laboratoriet i kontakt med en lang række forskellige fagprofessionelle fra partnerkommuner og -organisationer.

Det er for eksempel socialpædagoger, lærere, psykologer, psykoterapeuter, fysioterapeuter, ergoterapeuter foruden naturvejledere og friluftsvejledere, som er på kurser og workshops i naturintegreret socialt arbejde. Rigtig mange af dem udvikler deres praksis med afsæt i det naturintegrerede sociale arbejde.

Natur til et godt liv – Laboratoriet samarbejder også med forskellige velfærdsuddannelser i mindre skala fx pædagoguddannelsen. Her ligger også et stort potentiale, der kan foldes ud, mener Caroline-Marie Vandt Madsen. ”Vi har udviklet en metode, som kan være en løsning på mange unges mistrivsel. Det kunne vi godt tænke os, at en større målgruppe af fagprofessionelle fik kendskab til. Det kunne for eksempel ske ved, at man lærte om naturintegreret socialt arbejde på uddannelserne på professionshøjskolerne. Det vil vi i hvert fald meget gerne udvikle videre på,” siger hun.

Man ser hinanden på nye måder, når man er ude. Vi laver øvelser, hvor vi skal finde symboler og rum i naturen og åbne op for følelser og alt det, der er svært.

Tanja, 28 år

20