Fagbladet Billedkunstneren #2 2022

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2022

BILLED NR2 KUNSTNEREN TEMA: Hvordan får du et bæredygtigt arbejdsliv?

2

Leder

Holder det?

AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Spørgsmål om klimamæssig bæredygtighed fylder uden tvivl meget i denne tid, også for os billedkunstnere. Men hvordan med bæredygtighed mere holistisk set i billedkunsten? I det store billede fylder økonomi og mentalt velvære meget, ligesom det langsigtede perspektiv i opretholdelsen og den stadige udvikling af det kunstneriske virke gør det. Men hvis vi som kunstnere i højere grad skal kunne skabe indhold og bidrage samfundsmæssigt – sanseligt, kritisk, æstetisk – så er det at se på bæredygtighed på tværs afgørende.

Som fagorganisation er netop det perspektiv både brugbart og nødvendigt, og blandt de spørgsmål, der fylder her, er: Arbejder det billedkunstneriske felt på bæredygtig vis, når indholdsproducenternes økonomi og arbejdsvilkår presses i stedet for at blive styrket? Holder de aftaler, du som kunstner indgår – kan honoraret bære dig igennem produktionen eller udstillingen? Og tillader det luft på vejen frem til de næste værker og dermed bidrager til en mere stabil arbejdssituation? Er det bæredygtigt, når billedkunsten, der vises og skabes, ikke reflekterer samfundets sammensætning i forhold til diversitet?

Og holder det, når de erfarne kunstnere med både stor professionel og levet erfaring oplever færre muligheder i takt med at alderen stiger? Hvad spiller ind i at skabe et opbyggeligt arbejdsliv, hvor vi fortsat kan udvikle og specialisere os?

Og hvordan med balancen mellem arbejdsliv og privatliv? Forskningen viser, at mange mistrives i det grænseløse arbejdsliv som kunstnere lever, hvor arbejdet flyder ind i det private rum og tid både på grund af arbejdets natur og det store personlige grundlag, men også i høj grad på grund af en presset økonomi. I bladet kan du læse om arbejdslivsforsker Janne Gleerups arbejde med det prekære og grænseløse arbejdsliv, som mange kunstnere lever med, og hendes bud på, hvordan for eksempel en øget forståelse for de specifikke vilkår for billedkunstfeltet kan være med til at styrke det langsigtede engagement i eget virke og i det faglige kollektiv.

Hvilke strategier ser vi ellers i feltet? Inden længe

åbner documenta 15 i Kassel, der i år baseres på et sæt af værdier, hvoriblandt tillid, solidaritet og bæredygtighed er afgørende for det kuratorkollektiv og kunstneriske hold, der står bag den store udstilling – som du også kan læse om her i bladet. Og det kollektive ser vi også herhjemme, hvor billedkunstnere enten bogstaveligt talt arbejder sammen som kunstnerisk gruppe, eller hvor kunstnere går sammen om for eksempel atelierfællesskaber for på den måde både at kunne være fælles om huslejen, og skabe fagfællesskab lokalt og på tværs af kunstneriske virker.

Mange af aspekterne og den konkrete forbedring af forholdene er afhængige af, at flere instanser vælger at bidrage og tage de givne problematikker alvorlige. Heriblandt fondene, både de private og de statslige – for hvordan spiller de ind i billedkunstneres arbejds- og livsvilkår? I en artikel i Altinget, udgivet den 20. april, peger jeg netop på de private fondes rolle i dette. De private fonde er en positiv spiller i feltet og kan have stor indflydelse på, hvilken billedkunst der kan opleves. De har derfor en afgørende rolle og kan aktivt være med til blandt andet at sikre, at billedkunstnere modtager rimelige honorarer i de projekter, der støttes, og at diversiteten sikres igennem bevillingerne ved at indskrive det i deres retningslinjer.

Og apropos støttemuligheder, så har BKF i dette forår etableret en ny Tilgængelighedspulje, som vil gøre det muligt for kunstnere med handikap at søge mindre beløb til assistentstøtte i deres produktioner, ansøgninger mv. – et initiativ vi håber meget på, kan skabe fundament til at større fonde går ind i arbejdet med at skabe ligeværdige arbejdsvilkår for netop denne gruppe af kunstnere. Se på bkf.dk for ansøgningsprocedure og frister.

Til sidst en opfordring til jer medlemmer – til måske især de nyeste blandt jer: Kender I BKFs regionale afdelinger? På tværs af landet samles aktive medlemmer om arbejdet for billedkunstens vilkår lokalt om blandt andet at arrangere workshops og skabe lokale fællesskaber, og nye medlemmer er meget velkomne til at tage del i de faglige fællesskaber og aktiviteter. Se mere på bkf.dk.

God læselyst!

6 TEMA: HVORDAN FÅR DU ET BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV? Som kunstner har man mange udfordringer i sit arbejdsliv. Et arbejdslivsprojekt forsøger at udvikle et værktøj til at håndtere dem.

Ida Sønder Thorhauge, Udsnit af The Sixth Sense of Cassandra. FOTO Rine Rodin

15 MALERE I KUNSTNERISK SØSTERSKAB Vi må gøre noget! Frustration over uligheden mellem kønnene i kunstverdenen har ført til etablering af det kollegiale netværk Kassandras søstre, der består af 15 kvindelige malere.

4 25 30 34 36

Kunstnerens værksted documenta 15 Ny bog BKF-kurser Kort nyt

FOTO Signe Kejlbo i atelier

22 KOMMENTAR: HVOR LÆNGE KAN KUNSTBRANCHEN BÅDE BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN? Blandt billedkunstnere er der større og større interesse for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling af vores samfund.

Kunstbranchen kunne være et udmærket sted at starte.

PÅ FORSIDEN Ida Sønder Thorhauge, Udsnit af The Sixth Sense of Cassandra.

FOTO Rine Rodin

KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted

Mia-Nelle Drøschler F. 1978 For tre år siden sagde jeg i sjov til min kæreste, at jeg mente, at jeg kunne købe en gård på landet for det beløb, jeg betalte for et atelier og en lille lejlighed i København.

Vi undersøgte det, og det viste sig ikke at være sjovt, men at være sandt.

Derfor kørte vi rundt på Sjælland og Orø i to år, og sommeren 2021 fandt vi endelig et totalrenoveret nedlagt landsted på Jungshoved. I den ene længe bor vi, og i den anden længe er mit atelier fordelt på både stueetage og første sal. Jeg har aldrig haft så meget plads at arbejde på.

Nu kan jeg brede mig over flere rum på én gang. Jeg har et rum, hvor jeg kun skriver. Jeg har et rum, hvor jeg kun tegner. Og stueetagen er det rum, hvor jeg kun maler, hvilket er praktisk, da jeg også kan hive de store lærreder udenfor og arbejde på dem, når vejret tillader det.

Siden min afgang på Goldsmiths i 2010 har jeg haft atelierer i London, Glasgow og København, som alle har været små eller mellemstore.

Fælles for dem har været, at de har været i ét rum (og meget dyre).

Nu kan jeg hoppe som en græshoppe fra mine rum; fra skrivebord til mit tegnebord til min våde maling, hvilket passer mig fantastisk, da jeg faktisk arbejder på alle

medier på samme dag. At jeg kan gå fra at skrive til at tegne til at male eller forme – uden at skulle rydde det ene medie op for at komme til det næste – betyder, at jeg vågner med en følelse af at være den heldigste kunstner i verden.

Ovenpå maleatelieret er der også et gæsteværelse.

Det giver mulighed for at dele mit sted med andre skabende udøvere, så de eneste gange, jeg rent faktisk rydder op, er, når der er bookinger på det nye Refugium Jungshoved, som jeg har åbnet. Så kan andre benytte sig af de rum, jeg ellers bruger til at tegne og skrive i. Det er en stor og meget smuk drøm, at mit atelier har alle disse facetter, og at det selvfølgelig ligger i den smukkeste natur uden lyseller støjforurening. Det er min glæde og passion at arbejde så tæt på naturens elementer, at dele det med andre i perioder og have så meget plads til at skabe på.

5

Kunstnerens værksted

FOTO Privat

Anne Torpe, Udsnit af This is not Happening FOTO Rine Rodin

6 Bæredygtigt arbejdsliv

TEMA: HVORDAN FÅR DU

7

ET BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV? Af Steen Bruun Jensen Livet som kunstner er meget ofte synonymt med usikker beskæftigelse, midlertidige ansættelser, lave indkomster og manglende arbejdsmæssige rettigheder og pensionsordninger. Undersøgelser viser, at det er svært for kunst- og kulturarbejdere at skabe bæredygtige arbejdsliv under disse vilkår. Flere har andre jobs ved siden af det kunstneriske arbejde, andre forlader branchen helt, nogen har dårlig mental sundhed, og mange har svært ved at få arbejds- og privatliv til at balancere.

Det er baggrunden for, at Aron — Center for bæredygtigt arbejdsliv har igangsat udviklingsprojektet GRO, der har som mål at udvikle et dialogværktøj, der skal fremme bæredygtige arbejdsliv hos kunst- og kultur-arbejdere.

Projektet består af fire etaper, hvor den første har handlet om at gennemføre en række vækstgruppeforløb. Her har knapt 30 kunst- og kulturarbejdere mødtes i alt seks gange hver fjortende dag for at diskutere samfunds-, organisations- og individmæssige emner, der har indflydelse på et bæredygtigt arbejdsliv. Målet er, at den viden og læring, som deltagerne har opnået, i de tre kommende etaper skal bruges til at udvikle et elektronisk dialogværktøj, som efterfølgende kan anvendes af målgruppen selv.

Billedkunstneren har talt med arbejdslivsforskeren Janne Gleerup, der har været med til at udvikle projektet, samt billedkunstnerne Signe Kejlbo og Kristina Steinbock, der begge har deltaget i vækstgruppeforløbene, for at høre om de udfordringer man kan opleve som kunstner i sit arbejdsliv, og hvordan man kan forsøge at håndtere dem.

8

Bæredygtigt arbejdsliv

Find grænserne i det grænseløse arbejdsliv Som kunstner skal man selv finde ud af, hvilke vilkår man vil arbejde under Janne Gleerup er ansat på RUC og forsker i arbejdsliv, og er som sådan deltager i GRO-projektet. I de seneste år har hun først og fremmest beskæftiget sig med det, man kalder det prekære arbejdsmarked, der er kendetegnet ved løse ansættelsesforhold og deraf følgende usikre indtægter og ringe arbejdsforhold. Det er betingelser, der har bredt sig til flere og flere arbejdsområder og faggrupper de seneste år, hvor det kan opleves som en stor forandring for mange, men nok føles knapt så fremmed for en billedkunstner. ”Der er mange typer af udfordringer i et prekært arbejdsliv, og mange af dem ser man også på det kunstneriske område, hvor atypiske vilkår mere eller mindre er præmissen for det kreative arbejde. Men det giver nogle udfordringer, som vi interesserer os for i projektet,” siger Janne Gleerup. ”Vi ser på, om vi kan udvikle viden i samarbejde med dem, der er berørt af det, og på den måde udvikle styrkelsesstrategier, man kan betjene sig af for at navigere bedst muligt i udfordringerne. Vi vil gerne tilbyde redskaber, man kan bruge til at til at afklare med sig selv, hvad det er, man trives med,” siger hun.

Ifølge Janne Gleerup er et vigtigt afsæt for at skaffe sig et bæredygtigt arbejdsliv, at man sætter sig ind i ansættelses- og indtægtsbestemmelser på sit område. Men det er formentlig de færreste skabende kunstnere, der er gået ind i branchen efter på forhånd at have vurderet plusser og minusser.

Modsætningsfyldte forhold ”Arbejdslivet er for mange uforudsigeligt. Man starter med noget, og så bevæger ens karriere sig under indtryk af, hvem og hvad man møder undervejs. Det er sjældent en snorlige karrierevej, og man kan ikke altid forebygge problemer ved at sætte sig ind i vilkårene i branchen. Men det med at finde ud af hvilke rettigheder man har og få overblik over de generelle vilkår i branchen, det er meget vigtigt. Ellers risikerer man at individualisere ansvaret for, at man har et råt arbejdsliv, mens kolleger, som det går godt for, tilsyneladende har taget de rigtige valg. Når man har indsigt i, hvordan vilkårene er objektivt set, så aflaster det den enkelte i forhold til at tage hele skylden selv,” siger hun.

Et andet forhold, som man ifølge Janne Gleerup skal kunne håndtere som kunstner, er balancen mellem at være en ’kunstnerisk udøvende sjæl’ og samtidig klare alle hverdagens praktikaliteter og ikke mindst tænke i indtjening. Det kan være et meget modsætningsfyldt forhold: ”Rigtig mange kunstnere har ikke den der 8-til-16-inddeling af arbejdslivet. Måske er man musiker og spiller om natten. Måske skriver eller komponerer man bedst på skæve tidspunkter, eller tager i sommerhus og arbejder tre uger i streg og derefter ikke laver noget i lige så mange uger. Så kan det være en udfordring at finde grænserne for, hvornår man arbejder, og hvornår man holder fri. Og samtidig skal man finde ud af, hvordan der bliver plads til familieliv, børn i institutioner og måske en ægtefælle, som arbejder som almindelig lønarbejder. Man bliver nødt til at finde et mødested for de her logikker og rytmer,” siger hun.

Bæredygtigt arbejdsliv

Det grænseløse arbejde ”Man kan se, at flere og flere lønarbejdere ude på det øvrige arbejdsmarked ved teknologiens hjælp får et mere grænseløst arbejde, for eksempel i form af at man kan arbejde hjemmefra og selv bestemme hvornår.

Det giver på den ene side en frihed til at bestemme, om man vil sove eller gå i svømmehallen, og så udsætte arbejdet til et tidspunkt, hvor motivationen er større. Men det åbner også til en grænseløshed, hvor der altid er mulighed for at arbejde, og hvor det er ens eget ansvar at trække grænsen. Man får ikke hjælp af en institution eller ramme omkring en, der siger, at nu er klokken 16, nu stopper vi. De institutionelle rammer aflaster det personlige valg, men dem har man ikke altid i samme grad, i de mere kunstneriske fag, hvor mange arbejder for sig selv, og derfor selv må sætte rammerne,” siger Janne Gleerup.

En tredje ting, der er kendetegnende for det prekære arbejdsliv, er de manglende efteruddannelsesmuligheder. Hvor den almindelige arbejdsplads som regel har afsat midler til efteruddannelse til dens ansatte, må kunstneren selv afsætte tid og penge til formålet, og det betyder i praksis, at lærings- og udviklingsmulighederne er meget ringere: ”Når man skal betale selv, finder mn aldrig det rigtigt gode tidspunkt, hvor man ikke skal noget andet,” siger Janne Gleerup.

Selvom kunstnerjobbet møder mange udfordringer, og indimellem ligger langt fra det, man vil betegne som et bæredygtigt arbejdsliv, vil Janne Gleerup ikke være med til at kalde det usundt: ”Men man kan sige, at den samfundsmæssige undervurdering af arbejdets værdi slår igennem i arbejds- og ansættelsesvilkårene, og det betyder, at nogen har det godt, og andre har det mindre godt.”

Find balancen ”Jeg synes, at det er en meget værdifuld branche, selvom dens bidrag til samfundet måske også er lidt miskendt. Vi lever jo i et samfund, hvor ting kun anerkendes, hvis det kan måles og vejes. Kunsten bidrager med nogle kvalitative værdiskabelser, som måske først kan måles på lang sigt, og selvom de ikke kan måles i traditionelle økonomiske systemer,

så skaber de værdi på andre parametre som for eksempel dannelse, livskvalitet og medmenneskelighed,” siger hun.

Noget af den viden og læring om et bæredygtigt arbejdsliv, som skabes i GRO-projektet, skal udmønte sig i et værktøj, der kan hjælpe andre kultur- og kunstarbejdere til at fremme et bæredygtigt arbejdsliv. Og selvom hverken værktøjet eller projektet er færdigt, tør Janne Gleerup godt pege på et par af de ting, som man bør se på, nemlig fællesskaber og struktur: ”Mange undersøgelser viser, at individualisering er med til at øge belastningen. Så hvis man kan finde nogle sammenhænge eller fællesskaber, hvor man kan sparre, dele erfaringer og hjælpe hinanden, så står man bedre.

Det kan for eksempel være i ens faglige organisation. Nogle faglige organisationer har især fokuseret på fastansatte lønarbejdere og været mindre gode til at varetage løstansattes rettigheder, men det gælder nok i mindre grad på kunstområdet, hvor sådanne udfordringer ikke er nye” siger hun. ”Hvad angår struktur, så tror jeg tror ikke, at der er et enkelt svar på det. For nogle vil en hård strukturering og langsigtet planlægning være et rigtig godt redskab, det vil skabe en tryghed og forudsigelighed, der gør, at man får luft til det, man gerne vil, og at man ikke bliver overvældet af bekymringer. Og andre vil føle sig kvalt i en sådan strukturering af sit arbejdsliv. Det vigtigste er, at man får fundet en balance mellem de vilkår, man ikke kan fravælge, og sit individuelle temperament,” siger hun. ”Vi har ikke konkluderet noget endnu, men grunden til at vi laver det her værktøj, det er, at man får mulighed for at afklare med sig selv, hvad det er man trives med, og hvor man vil sætte ind for at gøre sit arbejdsliv så bæredygtigt som muligt under de givne vilkår. Det håber vi, at de relevante grupper vil finde brugbart,” siger Janne Gleerup.

FOTO Jacob Nielsen

9

JANNE GLEERUP, LEKTOR, MA & PHD Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Arbejdsliv, Læring, Uddannelse og Pædagogik (LEAP), Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling og Center for Arbejdslivsforskning

10

Bæredygtigt arbejdsliv

Signe Kejlbo aflyste vores første interviewaftale, fordi der pludselig kom en freelanceopgave indover. ”Ja, det er et vilkår, når man er billedkunstner,” siger hun.

Signe Kejlbo har været selvstændig siden 2006. Ikke blot som kunstner, men også som designer og blomsterdekoratør, og det at have sit eget enmands-firma var ikke noget, hun havde tænkt over grundigt på forhånd: ”Efter min uddannelse startede jeg mit eget firma uden egentlig at overveje det, for det blev jeg nødt til, hvis jeg skulle lave en opgave, tænkte jeg. Så jeg har et arbejdsliv, som jeg selv har valgt, men jeg har ligesom bare taget det, som er kommet til mig, og jeg har egentlig aldrig spekuleret over, om jeg havde et sundt arbejdsliv eller ej,” siger hun.

Da hun hørte om GRO-projektet, hørte hun også for første gang nogen tale om ’et bæredygtigt arbejdsliv’. ”Jeg har udviklet mit arbejde og arbejdsliv, men ikke været opmærksom på et bæredygtigt arbejdsliv, og først faldt det mig ikke ind, at det vedkom mig. Men på en eller

FOTO Signe Kejlbo i atelier

At gøre sit arbejdsliv bæredygtigt er ikke så abstrakt som det lyder

anden måde tiltalte det mig, og da jeg læste mere om det, syntes jeg, at det lød spændende, og tænkte, at det ville være godt for mig.”

Nyt netværk Signe Kejlbo valgte derfor at deltage i en vækstgruppe i GRO-projektet, hvor hun sammen med andre kunstnere fra forskellige områder har delt erfaringer, og det har været noget af en øjenåbner: ”Det har været superfedt. Vi har virkelig kunnet bruge hinandens erfaringer og fået en masse ny viden, som man har kunnet tage

”Jeg tænkte ikke over, om mit arbejdsliv var sundt”

11

Bæredygtigt arbejdsliv

FOTO Signe Kejlbo

med sig i sit daglige arbejde. Grupperne er ophørt nu, og jeg har stor lyst til at fortsætte vores arbejde under andre former, men jeg har under alle omstændigheder fået et netværk, som jeg er meget glad for,” siger Signe Kejlbo, der indimellem har følt sit job ret ensomt, selvom hun også har set store fordele ved at arbejde for sig selv i sit atelier: ”Men jeg har nok ikke været så god til at tilvælge det at netværke i mit arbejde. Siden jeg fik børn, har jeg været mindre opsøgende i forhold til at netværke på grund af manglende tid, og derfor har det været guld værd at komme ind i sådan en gruppe.”

Signe Kejlbo kan nikke genkendende til mange af de udfordringer, der gør sig gældende for det prekære arbejdsliv, for eksempel bekymring for indtjening, jobusikkerhed og vanskeligheden ved at skabe en god struktur, der rummer både arbejdsliv og privatliv.

Vigtigt at sætte grænser ”Efter at have fået børn har jeg øvet mig i at blive mere struktureret. Ellers kan man jo blive ved med at arbejde, og jeg kender alt til følelsen af, at man aldrig bliver helt færdig.

Men de senere år, har jeg forsøgt at få de vigtige ting ind i mit liv også, så det hele ikke er fokuseret på arbejde, for det går ikke,” siger hun. ”Penge har været en kilde til stor bekymring i mit arbejdsliv, og er det i perioder stadig. Jeg har vænnet mig til det, men det har taget mig rigtig mange år at tro på, at det nok skal gå. Og jeg er endnu en gang blevet opmærksom på under dette forløb, at man skal finde ud af at sætte sin pris og sine grænser, for man kan godt være tilbøjelig til at gå for langt for at bevare sit job. Siden corona-

nedlukningerne er nogle af mine faste opgaver røget, og så har jeg været nødsaget til at finde flere freelancejobs. Det kan være benhårdt i perioder. Men selvom jeg har betalt til en A-kasse i 16 år, har jeg altid fravalgt at gå på dagpenge, for det er alt for begrænsende, når man har sit eget firma.”

Signe Kejlbo håber, at mange andre vil få øjnene op for, at det er muligt at gøre sit arbejdsliv mere bæredygtigt: ”Det kan lyde abstrakt, men det er i virkeligheden lige til, så jeg kunne godt tænke mig, at der vil komme mere formidling af, hvad det vil sige at have et bæredygtigt arbejdsliv, og hvad man kan gøre for at få det. Det har været meget givende for mig, og derfor håber jeg, at GRO-projektet munder ud i et godt værktøj, så andre også kan få glæde af det. Jeg kan ikke se, hvem det ikke skulle være godt for,” siger hun.

12

Bæredygtigt arbejdsliv

Vi skal være mere åbne for hinanden Billedkunstnere kunne lære af andre brancher, når det handler om at dele sin viden med hinanden.

FOTO Kristina Steinbock

”Det ligger hele tiden på lur, det med om man måske skulle finde på noget andet, fordi det kan være enormt hårdt med den her patchworkøkonomi.”

Sådan siger Kristina Steinbock, der, selvom hun er uddannet ved akademierne i både København og Glasgow og har en ganske pæn udstillingsaktivitet og har modtaget flere arbejdslegater, jævnligt har det oppe at vende, om hendes bestræbelser på at holde gang i en kunstnerisk karriere er besværet værd. ”Én ting er at skulle opfinde nye værker og udstillingskoncepter, som man jo gør, når man laver kunst, og man så samtidig har en enmands-virksomhed, hvor der hele tiden skal penge ind i de huller, der opstår mellem

legater og arbejde. Dét kan være hårdt. Og det ved jeg også, at mange af mine kolleger er optagede af,” siger hun.

Desværre oplever hun også, at det kan være meget svært at tale med sine billedkunstkolleger om, hvad man lever af. ”Det kan godt være ambivalent for nogen at sige, at man lever af noget helt andet end at være billedkunstner, for det er en kæmpestor del af ens identitet. Men når bumpene så kommer med dagpengeperioder, eller man tager et job, der ikke har noget som helst med ens kunstvirksomhed at gøre, så gider man ikke rigtigt stå til en fernisering og sige, at man er billedkunstlærer på sin datters skole, og at det er superhårdt, fordi man mangler pædagogisk erfaring. Man skal være meget tæt på folk, før man tager den samtale, men vi ved jo godt, at vi alle bliver nødt til at have et almindeligt job indimellem” siger Kristina Steinbock.

13

Bæredygtigt arbejdsliv

Elsker samarbejdet At hun gik med i GRO-projektet, hænger et langt stykke hen ad vejen sammen med ønsket om nye perspektiver på det bæredygtige arbejdsliv – noget som kan være svært for hende at opretholde som kunstner, fordi hun i perioder arbejder 24/7 – samt en nysgerrighed på et kollegialt sparringsfællesskab på tværs af de kreative brancher. ”I kunstbranchen mangler vi lidt åbenhed, vi er for eksempel bange for at låne hinanden fondsansøgninger, måske fordi vi er skolet til enmands-processer i atelieret og til at udvikle kunstværker. Igennem min deltagelse i projektet har jeg kunnet se, at andre brancher er bedre til at sparre med hinanden, eller er mere trænet i det” siger hun.

Kristina Steinbock, DIVINE DECADENCE DARLING, video 2020.

”Jeg arbejder meget med film og med filmbranchen, så jeg ser jo, hvordan folk kan arbejde sammen og har glæde af hinanden. Der kan jeg godt nogle gange komme tilbage til mit atelier og være ensom i den her praksis, fordi jeg elsker at arbejde sammen med andre mennesker. I mine film er det så fantastisk at kunne hyre folk ind, som kan noget helt specifikt, og som kommer med gode ideer til samarbejdet og det færdige kunstværk. Og den slags samarbejder passer så godt til mig, at jeg blandt andet har haft mod til at kaste mig ud i at være projektleder i et stort EU-projekt,” siger Kristina Steinbock.

14

Bæredygtigt arbejdsliv

”Sammen med projektet har det også hjulpet mig til at få struktur på mit arbejde.

Hvis man ikke har struktur, kan man godt have svært ved at tage hjem og holde fri med god samvittighed, når man har følelsen af, at dagen mest har bestået af tanker og refleksioner, men intet konkret kunstværk. Ellers begynder man at sidde og arbejde derhjemme om aftenen,” siger hun.

Bruger erfaringen bredt ”Nogen vil selvfølgelig sige, at der er en stor frihed i kunstnerjobbet, fordi det ikke foregår fra 8 til 16. Men der er mange, der ikke ville kunne holde til at have tre forskellige kasketter på hver dag, som jeg ofte har. Og det er en svær følelse ikke at vide, om man har økonomi til at komme til tandlæge om to måneder. På akademiet er man privilegeret ved at være lukket inde i en boble af fantastisk kreativitet, så når man er færdig, er mange uvidende om, hvordan man kører en enmandsvirk-

somhed. Men når det er sagt, kunne jeg ikke forestille mig ikke at være i den kunstneriske branche. Jeg forsøger bare at bruge min erfaring i forskellige typer jobs, som for eksempel adjunkt i billedkunst på HF, som jeg også har været.”

Når Kristina Steinbock i sidste ende alligevel altid når frem til, at det er besværet værd at holde gang i sin kunstneriske karriere, så er det fordi, hun finder sit job meningsfuldt, og at hun er med til at gøre en forskel: ”I mine værker har jeg arbejdet med folk med funktionsnedsættelser i mange år, og det giver mig så meget, at jeg næsten bliver rørt over at tale om det. Jeg føler, at jeg er blevet en oversætter for dem. Jeg har et visuelt blik, og er æstetisk trænet, så jeg synes selv, at jeg laver nogle fantastisk flotte værker for nogen mennesker, som ikke altid har taletid som alle mulige andre. Det giver mig utrolig meget, et livsperspektiv. Den oversætterfunktion, ville jeg ikke kunne undvære,” siger hun.

OM GRO GRO er et udviklingsprojekt om at skabe bæredygtige arbejdsliv for kunst- og kulturarbejdere.

Projektet er udviklet af Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv i samarbejde med: •

• • •

Janne Gleerup, lektor og forsker på Roskilde Universitet på Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling og Center for Arbejdslivsforskning Ulrik Gensby, ph.d. og arbejdslivsforsker, udviklingskonsulent og partner i TeamArbejdsliv DKR – Dansk Kunstnerråd Øvrige fageksperter

De to forskere i projektet har peget på otte temaer, der har indflydelse på et bæredygtigt arbejdsliv: Mental sundhed, arbejdsmarkedets rammer og normer, faglighed og kreativ skabelse, omsorgsfuldhed og verdensbidrag, sund krop, familie, fritid og arbejdsliv, forretning og salg, samt identitet og værdier.

Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

Fase 1 løber fra august 2021 til juli 2022.

Opnås yderligere midler til projektet vil fase 2, 3 og 4 løbe fra oktober 2022 til december 2023.

15

Fællesskab

AF Miriam Katz

Anne Torpe, Udsnit af This is not Happening FOTO Rine Rodin

MALERE I KUNSTNERISK SØSTERSKAB

Vi må gøre noget! Frustration over uligheden mellem kønnene i kunstverdenen har ført til etablering af det kollegiale netværk Kassandras søstre, der består af 15 kvindelige malere, som lige nu udstiller sammen for første gang i Rundetaarn i København.

Henriette Hellstern, Udsnit af En Sandsigerskes Sindelag II FOTO Rine Rodin

17

Fællesskab

Netværket og den aktuelle udstilling har hentet sit navn fra den græske fortælling om Kassandra, der blev forbandet af Apollon, fordi hun afviste hans tilnærmelser. Forbandelsen betød, at ingen troede på det klarsyn, hun var begavet med. Og medførte, at ingen lyttede, når Kassandra talte.

Den forbandelse har Kassandras nutidige søstre i sinde at ophæve. De taler – og maler – i fællesskab på den aktuelle udstilling, hvor de nyfortolker den mytologiske Kassandra-figur og hylder malerkunsten. ”Vi fandt sammen, fordi vi var trætte af, at kvindelige kunstneres værker stadig sælges for lavere priser, købes af færre, og at kvindelige kunstnere er dårligere repræsenteret end mandlige kolleger på gallerier og museer,” fortæller Henriette Hellstern, da Billedkunstneren møder hende og tre andre af netværkets udstillende kunstnere i Hellsterns atelier på Amager. ”Og selvom uligheden selvfølgelig ikke kan fixes med et enkelt greb som vores, så oplever vi, at det kan gøre en forskel at tage initiativ selv. Den seneste tid er vi blevet kontaktet af flere aktører i kunstlivet, som er interesserede i vores projekt. Det giver håb om, at der langt om længe er forandringer på vej,” siger hun, der sammen med kunstner Anna Walther og kunstrådgiver Helle Moalem udgør initiativgruppen bag netværket.

Møder på tværs Kunstnerne i netværket kendte ikke hinanden privat i forvejen, men blev sat sammen af initiativtagerne på tværs af maleriske udtryksformer, uddannelsesbaggrund og alder.

Nogle af deltagerne er etablerede i kunstlivet eller har været i gang et par år, andre helt nyuddannede. Og siden 2020 har Kassandras søstre mødtes til faglig udveksling, sparring og erfaringsdeling i hinandens atelierer, været til sommerfest og nytårskur sammen og har afholdt kritikklasser, hvor de har ’nørdet igennem med maleriet’, som Henriette Hellstern siger.

En af Kassandras søstre er 31-årige Ida Sønder Thorhauge. Hun blev stærkt inspireret af den fælles udforskning af Kassandra-myten, som danner afsæt for udstillingen: ”Det er jo en slags Antikkens MeToo-historie, hvor en talentfuld, visionær kvinde bliver udstødt og gjort tavs, fordi hun ikke vil besvare Apollons, en magtfuld mands, tilnærmelser. Efterhånden som vi lærte hinanden bedre at kende i gruppen, stod det klart, at de fleste af os kan genkende de gamle græske Apollon-typer fra nutidens kunstliv. Vi har talt meget om vores akademitid, og selvom der er 10-15 års forskel på, hvornår vi har taget afgang, så har mange af os oplevet de samme udfordringer i forhold til kønsproblematikker. Og har været mål for forskellige former for nedgørende, sexistiske kommentarer, både under uddannelsen og ude i arbejdslivet som kunstnere,” siger hun.

Hun husker for eksempel, hvordan hun som ung kunstner under en optagelses-

Ida Sønder Thorhauge FOTO Rine Rodin

Ida Sønder Thorhauge, Udsnit af The Sixth Sense of Cassandra.

FOTO Rine Rodin

18 Fællesskab

Kassandras søstre — fremtidens malere hæver forbandelsen, Bibliotekssalen i Rundetaarn, København. FOTO Rine Rodin

” Det er godt, at andre kan bruge nogle af de erfaringer, jeg selv har gjort mig. Før prøvede jeg at skjule hullerne i mit CV, dér hvor jeg havde små børn. Nu er jeg snarere stolt af det, fordi det viser, at man faktisk har løbet dobbelt så stærkt for at nå dertil, hvor man er.”

Anne Torpe, FOTO Rine Rodin

Anne Torpe

Fællesskab

Kønnet kunst

Henriette Hellstern FOTO Rine Rodin

Det vilkår genkender 31-årige Helene Vestergaard, der tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2018. ”Jeg fik at vide fra dag 1 på akademiet af en ældre medstuderende, at det var et problem at være kvinde og male. Det handlede om, at der generelt var en skepsis overfor maleriet som udtryksform, og når du så både malede og var kvinde, var det dobbelt så ’slemt’. Det var megairriterende, og jeg stødte på det mange steder på uddannelsen. Til en efterkritik sagde en underviser for eksempel, at min æstetik var som en teenagepiges. Jeg var interesseret i det grimme og frastødende, og det blev opfattet som useriøst. Heldigvis er jeg sådan indrettet, at jeg får lyst til at skubbe tilbage, når jeg får at vide, at jeg bør finde på noget andet at lave. Så jeg blev kun endnu mere opsat på at følge min egen vej,” siger hun.

Også 40-årige Anne Torpe har oplevet sexisme. Men i hendes tid på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2003-2009 var det ikke noget, man talte åbent om: ”Der var et par markante yngre kvindelige malere, der slog igennem i de år, og de fik på puklen over, at deres maleri var ’pussenusset’. Den kritik havde jeg også selv indeni, og jeg tænkte, at jeg i hvert fald ikke ville male ’feminint’. Mere eller mindre ubevidst forstod jeg, at det bare var federe at stå ovre hos mændene,” siger hun.

Helene Vestergaard FOTO Rine Rodin

samtale fik ros af et jurymedlem, som sagde, at ’dine værker er virkelig rock’n’roll, du maler meget maskulint’.” ”Som studerende suger man til sig som en svamp, og her var budskabet altså, at det er godt at male som en mand og dårligt at male som en kvinde. Det er en strukturel modstand, man som kvindelig studerende er nødt til at bruge kræfter på at forholde sig til og frigøre sig fra,” siger hun, der dimitterede i 2016.

Helene Vestergaard, Udsnit af Vanvidsdekorationer. FOTO Rine Rodin

20

21

Fællesskab

Kollektive erfaringer Selvom tørre tal om for eksempel kvindelige kunstneres værksalg på auktioner og repræsentation på museer stadig vidner om stor ulighed, er der et opbrud i gang – blandt andet på grund af de senere års fokus på MeToo-problematikker og racisme, mener de fire kunstnere fra Kassandras søstre. ”Det betyder meget, at der begynder at opstå nogle rum, hvor man tør sige de her ting højt og tale om sine erfaringer.

Det rykker. Man står stærkere i det, man gør, når man ved, der er flere som har samme tanker og oplevelser med sig,” siger Ida Sønder Thorhauge.

Og det er netop de kollektive erfaringer og fælles rum, der er plads til i Kassandras søstre, hvor deltagerne i netværket også har kunnet støtte hinanden praktisk på tværs af livsfaser.

For eksempel står både Ida Sønder Thorhauge og Helene Vestergaard overfor at skulle på barsel og har gavn af deres medsøstres erfaring. ”Vi har talt en del om, hvordan man får arbejdslivet til at hænge sammen som selvstændig med børn. Jeg har mange spørgsmål om økonomi – det er fedt at kunne vende med kolleger, der har erfaringer med det,” siger Helene Vestergaard. ”Selvfølgelig kan man få børn og stadig arbejde med sin kunst. Men som yngre kvindelig kunstner bliver man stadig spurgt, om man ikke er bange for at ødelægge sin karriere, når man bliver gravid,” siger Ida Sønder Thorhauge. ”Åh hvor er det dog skørt. Det gør mig så rasende,” udbryder Anne Torpe. Og tilføjer: ”Men det er godt, at andre kan bruge nogle af de erfaringer, jeg selv har gjort mig. Før prøvede jeg at skjule hullerne i mit CV, dér hvor jeg havde små børn. Nu er jeg snarere stolt af det, fordi det viser, at man faktisk har løbet dobbelt så stærkt for at nå dertil, hvor man er. Det handler også om erfaring. Jeg bekymrer mig ikke længere så meget om, hvad andre tænker.

Og det er virkelig fedt at mærke, at man ikke er alene.”

KASSANDRAS SØSTRE — FREMTIDENS MALERE HÆVER FORBANDELSEN Udstillingen kan se frem til den 16. juni i Bibliotekssalen i Rundetaarn, København.

Deltagende kunstnere: Agnete Bertram, Ditte Marie Frost, Emily Gernild, Henriette Hellstern, Mie Olise Kjærgaard, Tanja Nis-Hansen, Coline Marotta, Mie Mørkeberg, Marie Rud Rosenzweig, Bolatta Silis-Høegh, Ida Sønder Thorhauge, Anne Torpe, Helene Vestergaard, Anna Walther og Maria Wæhrens.

Initiativtagerne til udstillingen og netværket Kassandras søstre er Henriette Hellstern, Anna Walther og Helle Moalem. Udstillingen er kurateret af Henriette Hellstern og Anna Walther.

Publikationen Kassandras søstre — fremtidens malere hæver forbandelsen med 15 kunstner portrætter skrevet af kunsthistoriker Natalia Gutman og med fotos af Rine Rodin og grafisk design af Anders Gerning, er udgivet i forbindelse med udstillingen og kan rekvireres i butikken i Rundetaarn.

22

Kommentar

FOTO Maria Lavman Vetö.

Hvor længe kan kunstbranchen både blæse og have mel i munden?

Af billedkunstner Lotte Tauber Lassen

23

Kommentar

Blandt billedkunstnere er der større og større interesse for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling af vores samfund. Kunstbranchen kunne være et udmærket sted at starte.

Hvordan ville kunstverdenen fungere med drastisk reduktion i antallet af flyrejser? Hvis man konsekvent afviste sponsorer, hvor der er tale om uetisk partnerskab eller bestemte typer kunstopkøb? Hvis mængden af udstillinger og events skulle reduceres og samles i nye og langt mindre udstyrskrævende og spektakulære udtryksformer? Hvis der var kvoter for forbrug og lovgivning, der foreskrev nul-emission? Eller hvis de eneste tilladte byggematerialer var genanvendelige eller genbrug?

I skrivende stund åbner Venedig Biennalen for 59. gang, i år kurateret af Cecilia Alemani. Her mødes en global kunstverden til nonstop udstillingsåbning, pressemøder, prisuddeling, VIP-brunch og afterparties. Denne gang er der fokus på forestillingen om nye former for væren, sameksistens og transformation med spørgsmål til menneskehedens beståen.

Alligevel synes en underliggende dagsorden at være den samme år efter år. For trods fejringen og de alvorstunge temaer er kunsten samtidig en salgbar vare styret af stærke kommercielle interesser.

Som også den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg har påpeget, har kunsten fokus på alvoren i klimaforandringerne, men samtidig flyver kuratorer, kunstnere og gæster – som nu til Venedig – stadigvæk kloden rundt til en overflod af udstillinger. Kunstværker sendes ekspres mellem messerne. Energiforbruget i kunstens huse er enormt. Der bruges årligt millioner i kilowatt timer til opvarmning, belysning, udstillingsopbygning og ny teknik. Og selvom de enkelte institutioner forsøger at reducere, synes det samlede billede uændret. Der udvides – med flere depoter, flere udstillingssale,

større udstillingshaller etc. Samtidig er man ude af trit med det globale skift i retning af omhyggelig brug af ressourcer, for der mangler gerne en gedigen bæredygtighedsplan for genbrug af materialer.

På samme måde stilles der sjældent spørgsmål til kulturens vækstparadigme eller handelen med kunst. Nok er kunsten magisk, men det er de uregulerede markeder, der styrer salget, på ingen måde. I den globale kunstindustri indgår værker gerne hos samlere, der i den grad understøtter en hyperkapitalisme og et liv i ekstrem og prangende overflod, ligesom handel med kunst kan benyttes i hvidvask af penge.

Således kan selv en samfundskritisk kunst komme til at tjene maskerede formål og den irrationalitet og det enorme hykleri, som kulturindustrien også eksemplificerer. For eksempel blev Venedig Biennalen i 2017 delvist finansieret af den italienske våbeneksportør Beretta. I 2016 sponsorerede Beretta også kunstneren Christos projekt The Floating Piers ved at lade ham opsætte sin installation på familiens private ø.

Men forestillingen om at vi både kan blæse og have mel i munden – at det er muligt at tjene absolut modstridende dagsordener – møder stigende kritik.

Oliegiganten BP måtte således afslutte sit sponsorat af Tate Modern. Gennem årtier har olieindustrien med alle midler forsøgt at underminere og bremse klimaforskningen for ikke at miste indtjening. Samtidig kunne BP i rollen som kunstmæcen i årevis flytte fokus væk fra sine skadelige påvirkninger af miljøet. Der er talrige andre eksempler.

Ved at opretholde forestillingen om kunsten som fri og uafhængig er

pengenes magt blevet nedtonet i sammenhængen. Det gælder i allerhøjeste grad for sponsorer og købere med dybt belastende klimaaftryk.

Det har også fjernet fokus fra den oplevelsesøkonomi, som de fleste kunstinstitutioner i dag er underlagt for at overleve konkurrencen. Men vækstimperativet er indbygget i den kapitalistiske markedsøkonomi med en grundidé om konstant konsumering og det at vokse sig større. De store udstillinger har til opgave at tiltrække flere pengestærke kulturforbrugere fra både ud- og indland – med andre ord er formålet at stimulere fortsat vækst og hele tiden skabe nye overraskelser.

Men vi kan kun skabe en fremtid ud fra dybden af den sandhed, vi står over for nu – og lige nu er det et temmelig dystert billede. Alt afhænger af, hvordan vi med fælles indsats involverer os i en klimadagsorden. Hvis vi oprigtig ønsker forandring, er det nødvendigt at stille langt flere spørgsmål til vores arbejds- og levemåder – at se på os selv med et både udadrettet og indadrettet blik.

Hvilken værdi og mening vil alt det kunstlivet omfatter i dag mon egentlig have, når naturen er uoprettelig skadet? Når vi først løber tør for mad, og når der ikke længere findes rent drikkevand tilbage? Når det sker, er jeg sikker på, at de livsvigtige spørgsmål og den nødvendige indsigt melder sig helt af sig selv. Til gengæld er det en yderst skræmmende tanke, at når vi først derhen – ja, så er der næppe mere tid tilbage, så vi også kan nå at handle på svarene.

Mere om emnet af Lotte Tauber Lassen kan læses her → doart.dk/blog/artwashwhitewash-greenwash.

24

documenta 15

KUNSTEN AT HÆNGE UD Når næste udgave af den internationale samtidskunstudstilling documenta åbner i Kassel i juni 2022, bliver det med den kollektive arbejdsproces som udgangs- og omdrejningspunkt.

Frederikke Hansen og Isawarto Hartono (begge i rødt) og resten af kunstnerkollektivet ruangrupa fra Jakarta, Indonesien, som har kurateret documenta 15.

FOTO Nicolas Wefers

Af Louise Steiwer

Det er det indonesiske kuratorkollektiv ruangrupa, der står bag documenta fifteen, som bliver en udstilling, der drejer sig om fænomenet lumbung – ikke som et tema, men som praksis og med en række definerede kerneværdier omkring kollektivitet i højsædet. Omkring disse kerneværdier – for eksempel bæredygtighed, tillid, generøsitet og lokal forankring – har de opbygget en kuratorisk struktur i adskillige lag, og en arbejdsform, der ligger langt fra gængse vestlige ideer om kuratoriske processer og som blandt andet understreger vigtigheden af ‘at hænge ud sammen’.

Med i den 15. udgave af documentas kuratorteam er blandt andet danske Frederikke Hansen, der (i samarbejde med Tone Olaf Nielsen) er grundlægger af udstillingsstedet CAMP (Center for Migrationspolitik), der i perioden 2015-2020 holdt til i flygtninge-medborgerhuset Trampolinhuset i København. Trampolinhuset er også at finde på listen over såkaldte lumbung members på udstillingen, sammen med en længere række af kollektiver, der primært arbejder med sociale praksisser i deres lokale økosystemer.

Når man gennemgår listen af kunstnere og samarbejdspartnere, eller klikker rundt på documenta fifteens hjemmeside og støder på begreber som majelis, lumbung og nongkrong, kan man godt blive lidt i tvivl: Kommer der overhovedet til at være kunstværker i gængs forstand med på årets udstilling?

Billedkunstneren fangede Frederikke Hansen og Iswanto Hartono fra ruangrupa på en knitrende Zoom-forbindelse fra Kassel, for at blive klogere på, hvad vi mere konkret kan forvente at se i Kassel til sommer.

25

documenta 15

Hvordan er den kuratoriske struktur for denne udgave af documenta opbygget?

ISWANTO HARTONO: Så snart vi blev udpeget som Artistic Directors begyndte vi at undersøge mulighederne for at udvide invitationen til en håndfuld andre, som sammen med os skulle udgøre documenta fifteen’s Artistic Team. ruangrupa er et 22 år gammelt kollektivt, og vi ønskede ikke, at documenta fifteen udelukkende skulle reflektere vores ideer. Derfor var det logisk for os at dele både arbejdet og den kollektive proces med flere andre. Vi havde en række parametre for, hvordan vi ville udvide temaet, og mødtes første gang med alle på en campingplads udenfor Sukabumi, Vestjava i august 2019, hvor vi var sammen i fire dage. Der mødte jeg personligt også Frederikke første gang, og derfra startede arbejdet frem imod de 100 dage, som udstillingen i Kassel varer, men også får stor vigtighed i arbejdet med at bygge en lumbung, der fortsætter efter documenta.

Ud over Artistic Team har I tilføjet yderligere et lag af kuratoriske kræfter med de såkaldte lumbung-medlemmer, ikke?

FREDERIKKE HANSEN: Ja, det kan man godt sige. Ligesom ruangrupa udvidede deres invitation til os andre i Artistic Team, ligesådan har vi fortsat med at udvide invitationen – i første omgang til 14 lumbung-medlemmer og dernæst en lang række kollektiver og individer, som vi kalder lumbung-kunstnere. lumbungmedlemmer er kollektiver og organisationer, der har forpligtet sig på den lange bane, ikke kun til udstillingen. Da vi inviterede dem, bad vi dem eksplicit om at fortsatte med den praksis, de allerede havde, men også tænke over en måde at oversætte den på til udstillingen i 2022 i Kassel.

Ud fra hvilke kriterier har I udvalgt lumbungpartnere og -kunstnere?

FH: På det første møde i 2019 fastlagde vi et sæt værdier, som vi som team deler og som guideline for denne documenta. Begrebet lumbung er den indonesiske betegnelse for en kollektivt organiseret rislade, hvor et landsbysamfund i fællesskab opbevarer årets høst og i den måde at organisere sig på, ligger der nogle kerneværdier, eksempelvis generøsitet, solidaritet, tillid, humor, uafhængighed, bæredygtighed, gennemsigtighed og lokal forankring. De værdier

har vi brugt som guide igennem hele den rejse, som documenta fifteen har været og fortsat er. Det er værdier, der er indbydes forbundne, for med humor kan man for eksempel punktere et opblæst ego og adressere svære problemstillinger eller konflikter på en konstruktiv måde, hvilket er nødvendigt for et kollektivs fungeren.

En af jeres kerneværdier er den lokale forankring.

Hvordan bevarer man som lumbungkunstner en lokal forankring samtidig med, at man laver et projekt i Kassel?

FH: Den lokale forankring handler om, at vi ønsker at understøtte de lokale processer, der ligger til grund for kunstnernes arbejde. Vi har ikke lyst til at udvinde kunst og kunstnere fra de lokalsamfund, som understøtter dem, og som de bidrager til, og så teleportere det hele til Kassel. Det er vigtigt for os at se documenta fifteen som en ressource, der kan være til gavn for kunstnerne og de lokale miljøer rundt omkring i verden, som projekterne udspringer af. Det vigtigste er, at vi kan lære af hinanden, så ressourcerne bliver omfordelt og fornyet. Kassel er en nyttig skueplads, men ikke den eneste lokalitet i lumbung , for

eksempel har et indonesisk lumbung-medlem været hos medlemmer i Columbia og Mali, mens en lumbung-kunstner fra Mexico City har besøgt et medlem i Jakarta for at arbejde direkte sammen.

IH: Gudskul er et godt eksempel på, hvordan documenta i Kassel og det lokale økosystem, de fungerer i, interagerer. Gudskul er en uddannelses- og vidensdelingsplatform i Jakarta og i løbet af de 100 dage, vil de både være til stede i Kassel og lave lokale projekter i Jakarta. De kommer til at sende nogle af deres studerende til Kassel, og den udveksling håber vi bliver værdifuld både for Gudskul, for de studerende og for det lokale økosystem i Indonesien, de er rundet af.

Når jeg er så interesseret i den kuratoriske struktur, er det også fordi, at jeg har forstået det sådan, at lumbung og den måde at samarbejde på, som karakteriserer en lumbung, også bliver udstillingens tematiske omdrejningspunkt. Er det rigtigt forstået?

FH: lumbung er ikke et tema, som udstillingen vil belyse fra en masse forskellige

26

documenta 15

ruangrupa, lumbung-tegning. FOTO Iswanto Hartono, 2020.

documenta fifteen, workshop with ruangrupa, Artistic Team and lumbung members, Kassel, 2020, FOTO Nicolas Wefers, Courtesy of documenta fifteen

27

documenta 15

sider. Det er derimod praksis, mange forskellige måder at arbejde sammen på. Det er praksisser, som bygger på et sæt af værdier, der er styrende for de kollektiver, vi har inviteret ind i arbejdet, og som danner grundlag for at lumbung-medlemmer og -kunstnere har kunnet opbygge tillid til og imellem hinanden. Når man inviterer folk at til at dele deres ressourcer og netværk kræver det en høj grad af tillid.

IH: lumbung repræsenterer en måde at tænke kollektivt på, som vi gerne vil undersøge igennem documenta .

Det betyder selvfølgelig at den måde, vi har struktureret hele processen på, også vil være tydelig i den endelige udstilling.

mål. Det handler om at flytte og udvide sit mindset, og det gør man blandt andet igennem det, vi kalder nongkrong, som betyder ’at hænge ud’. Det lyder måske uproduktivt fra et vestligt perspektiv, men det flytter faktisk noget.

IH: Den udstilling, man kommer til at se i Kassel, er et direkte resultat af den kollektive proces i lumbung og majelis . Eksempelvis vil man møde ruruHaus , som siden begyndelsen af 2020 har været vores udvidede dagligstue i Kassel og vil fungere som en fysisk platform og venue under udstillingen; et offentligt område, hvor de samme principper bliver gældende. Det betyder, at det ikke kun er kunstnerne, der beslutter, hvordan ruruHaus skal bruges.

Det er i høj grad også publikums interaktion med stedet, der kommer til at bestemme dets karakter.

Hvordan har den proces set ud?

FH: En vigtig del af vores arbejdsproces har været det, vi kalder majelis, som er et indonesisk begreb for en slags stormøde. Oprindeligt var det planen, at Artistic Team og lumbung-partnerne skulle mødes fysisk hver tredje måned til sådan et møde, men det har desværre ikke været muligt på grund af corona-pandemien. Ideen med majelis er at skabe en form for rituel ramme, en slags mekanisme, som man kan sætte i gang, uden at der behøver været et helt fastlagt

Når I fortæller om udstillingen, så forestiller jeg mig en hel masse workshop og socialt engagerede eller proces-orienterede projekter. Bliver det en mindre visuelt orienteret documenta, end vi er vant til; kommer der også til at være maleri og skulptur?

FH: Spørg os om snart sagt en hvilken som helst kunstgenre vil være til stede, og vi kommer til at svare ja.

Men når det så er sagt, så vil mange af disse værker indgå i de førnævnte oversættelser og blive aktiveret af kollektiverne undervejs i udstillingen.

IH: Det bliver ikke udelukkende en projekt-baseret udstilling, men du har ret i, at det vil være en høj grad af social aktivitet. Vi vil gerne invitere publikum til at være aktive deltagere i documenta frem for passive tilskuere.

Hvad er det mest værdifulde – eller måske overraskende – I har lært igennem den proces, det har været at skabe documenta fifteen?

IH: Noget af det mest interessante har været at se, hvordan vores værdisæt og kollektive arbejdsproces har fungeret indenfor den kæmpestore maskine, som documenta også er. documenta er også en koncentration af magt, økonomi og et helt bestemt image, og det har været virkelig interessant at tilføre den struktur et helt andet værdisæt og så bare observere, hvad der skete.

Vi startede med en lille gruppe mennesker og så har vi udvidet gradvis over de 2½ år, vi har arbejdet med det her, og

hver gang vi inviterede nye mennesker ind, ændrede projektet sig en smule. En del af det at arbejde kollektivt er, at vi ikke nødvendigvis ved, hvordan det hele kommer til at se ud til sidst.

FH: For mig er det vigtigste, jeg tager med mig fra denne proces, en erkendelse af, hvor meget tillid betyder. Da vi startede arbejdet med de forskellige lumbung-medlemmer og -kunstnere bad vi også de involverede om at dele deres ressourcer med hinanden og at stole på, at vi sammen kunne skabe et netværk og en alternativ økonomi, der giver mening for alle. Der har været nogle temmelig komplekse problemstillinger undervejs, og det kommer der også fremadrettet. Nu er vi i gang med at opbygge en udstilling sammen, uden at nogle af os har en helt færdig plan for, hvordan det hele skal ende med at se ud. Alt er stadig i proces og forhandling, og sådan kommer det til at blive helt indtil åbningsdagen og også efter den, idet mange nye samarbejdsprojekter mellem de forskellige kunstnere er opstået i processen, enten med documenta i Kassel og/eller med de langsigtede mål med lumbung for øje. Derfor er tilliden det absolut mest centrale, jeg tager med videre. →

28

documenta 15

Iswanto, du nævnte, at det arbejde, I har påbegyndt med documenta fifteen, også kommer til at fortsætte efter de 100 dage.

Hvilken form vil det samarbejde tage efter udstillingen?

IH: Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, men for mig er det ekstremt værdifuldt at hele den konstruktion og alle de diskussioner, vi har haft op til udstillingen, ikke bare forsvinder, når de 100 dage er ovre. Dette her handler ikke om en udstilling, men om det bånd, vi har skabt til hinanden.

FH: Når man først er begyndt at dele sine ressourcer med hinanden, så kan man ikke bare klippe båndet over igen. De platforme og den forbindelse, vi har skabt til hinanden, kommer til at eksistere i en anden form fremover.

BKF har arrangeret en firedages studietur for medlemmerne til documenta 15 i september. Interessen har været stor, så alle 50 pladser er desværre afsat.

FUSSBALLABALLA, var en række af events i regi af documenta fifteen, som fandt sted i ruruHaus, Kassel, i 2021. FOTO Nicolas Wefers, Courtesy of documenta fifteen

29

documenta 15

30

NY BOG

Sigrids UdeStue med arbejde på Sten, sti, dige. Juni 2020, Gellerupparken, Aarhus.

FOTO Birgit Eriksson

HVAD GAVN HAR KUNST I BOLIGOMRÅDER?

31

Ny bog

Kunst og kultur inddrages i stigende grad i by- og områdeudvikling. Men hvad kan og gør forskellige typer af kunstprojekter egentlig?

Og hvad er kunstnerens rolle?

Det er en udbredt antagelse, at kunstprojekter kan bidrage til positive forbedringer af boligområder. Det kan være ved at skabe attraktive byrum eller kulturelle oplevelser, der kan være med til at tiltrække ressourcestærke familier. Eller det kan være som instrument i byudviklingen, som kan give nyt liv til nedslidte kvarterer og udsatte områder i udkanten af de større byer, hvoraf mange nu optræder på den omstridte ’ghettoliste’. Men kan kunsten i virkeligheden indgå i by- og områdeudvikling og løse konkrete sociale problemer og parallelsamfunds-problematikker? Det er omdrejningspunktet i en ny bog, ’Kunst i almene boligområder. Mellem udsathed, inddragelse og forandring’.

Generelt ved man meget lidt om, hvorvidt og hvordan kunst virker, eller om hvad offentlige kunstprojekter i ’udsatte’ boligområder kan og gør. Bogens forfattere har i det forskningsprojekt, der ligger til grund for bogen, derfor stillet sig selv spørgsmål om, hvilke muligheder kunstprojekter har for at skabe møder omkring kunst, hvordan de arbejder med og mod de aktuelle politiske dagsordner, samt hvordan de håndterer områdernes ’udsatheder’ og tilbyder alternativer til disse.

Svært, men væsentligt Bogen præsenterer fire cases, henholdsvis Stengårdsvej i Esbjerg, Værebro Park i Gladsaxe, Gelleruparken i Aarhus og Vollsmose i Odense, hvor de identificerer fire typer af kunstprojekter. Den første type har karakter af fysiske installationer og interventioner i boligområdet. En anden type intervenerer i nabolaget som socialt rum gennem forskellige former for fællesskabende aktiviteter og begivenheder. En tredje type af kunstprojekter er dem, der har karakter af kunstneriske og kreative workshops, mens den fjerde og sidste type er baseret på et længerevarende engagement gennem mere permanent tilstedeværelse i området.

De fire forfattere konkluderer, at det både er svært, men også væsentligt at arbejde med kunstprojekter i boligområder, der betegnes som udsatte, og de betegner inddragelsen af kunstneriske processer i det seneste årtis bolig-, social- og integrationspolitik, som et potentielt nybrud i forhold til demokratiseringsformålet i dansk kulturpolitik.

32

Ny bog

”Men projekterne kan også have utilsigtede konsekvenser og forstærke ulighed og give en falsk fornemmelse af indflydelse. Vi ser eksempler på, at projekter kan være engagerende og mobiliserende, men vi ser også eksempler på, at det kan gå skævt. Man kan ikke lave kunstprojekter ud fra den abstrakte ide om, at kunsten altid gør godt, hvis man ikke tager højde for konteksten. Det vil være misforstået solidaritet at gå ind og sige, at her er vi alle lige, for det er vi ikke. Der skal være en forståelse for de forskelle og ligheder, der faktisk er en betingelse for de her projekter,” siger Anne Scott Sørensen, der er professor emerita ved Syddansk Universitet og en af forfatterne til bogen.

Forskellige kunstnerroller En af udfordringerne ved kunstprojekterne er, at de forskellige aktører har forskellige succeskriterier: ”Kommunen, Statens Kunstfond og beboerne har alle succeskriterier, og de er ikke hundred procent overlappende.

Og det skal man som kunstner gøre sig klart, når man siger ja til at gå ind i sådan et projekt, selvom det kan være svært at sige nej,” siger Anne Scott Sørensen. ”At gennemføre et kunstprojekt er et kæmpearbejde, og kunstneren bliver slet ikke honoreret i forhold til det reelle arbejde, der ligger i det. Der bliver trukket meget store veksler på deres arbejde. Det forventes, at kunstnerne både er professionelle og ildsjæle. Og nogen af dem bliver nødt til at skyde et lag ind af professionelle kunstformidlere, som hjælper dem med presse og med samarbejdet med de mange forskellige instanser, der er med i projektet,” siger hun. ”I kunstprojekterne kan kunstnerne typisk enten påtage sig rollen som social worker eller fastholde, at det er kunsten, der er det vigtigste. De kunstnere vi har mødt, arbejder i forskellige ender af den skala. Nogen trækker en skarp grænse mellem det kunstneriske og det sociale, mens andre er villige til at eksperimentere med den grænse. Men man taler også om, at kunstneren kan påtage sig rollen som social wanker, en der stiller spørgsmål og provokerer, og som

måske ikke står til rådighed her og nu, men måske er desto vigtigere på længere sigt,” siger hun.

Selvom der er masser af gode grunde til at glæde sig over at kunst og kultur inddrages i stigende grad i by- og områdeudvikling, så er tendensen til at anvende kunst og kultur som løftestang for sociale forbedringer også en udfordring for kunstnerrollen. ”Måden at (mis)bruge kunstnere på i offentlige programmer er et underbelyst felt, der først for nylig er gjort til genstand for mere kritiske undersøgelser,” skriver de fire forfattere således i bogen.

Kunst i almene boligområder.

Mellem udsathed, inddragelse og forandring.

Aalborg Universitetsforlag Birgitte Eriksson, Anne Mette Winneche Nielsen, Anne Scott Sørensen & Mia Falch Yates (2022). Åben adgang via forlagets hjemmeside: aauforlag.dk

33

Ny bog

Plantesanatoriet af Lars Henningsen, som har indsamlet og fået forskellige kasserede og skrantende planter og træer, Gellerupparken, Aarhus. FOTO Birgit Eriksson

NETVÆRK FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM KL og BKF har oprettet og faciliterer et netværk for at styrke arbejdet med den professionelle billedkunst i kommunerne.

Det kommunale netværk skal bistå kommunerne med erfaring, viden og inspiration, der kan højne kvaliteten og smidigheden i gennemførelsen af kunstprojekter i det offentlige rum, herunder både innovativ byudvikling, midlertidige kunstneriske projekter og permanente værker.

Første netværksmøde fandt sted i marts og havde ’Det strategiske arbejde med kunst’ som tema. Næste møde i netværket er i november, hvor emnet er ’Operationaliseringen af kunstprojekterne’, mens tredje og sidste møde afholdes februar 2023, hvor det handler om ’Værdisættelse af kunst’.

34

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER Billedkunstnernes Forbund er dit billedkunstfaglige fællesskab. Vi har kurser særligt udviklet til dig.

Vores kurser understøtter og styrker kunsten og din rolle som kunstner i samfundet, ligger tæt på din kunstneriske praksis, styrker din faglighed og indtjeningsmuligheder og bidrager til, at du som kunstner får et godt arbejdsliv gennem hele din karriere.

Få ny viden og udvid dit faglige netværk uanset hvor du er i din karriere. Kursusprogrammet afspejler metoder og tendenser inden for fire områder: Karriereudvikling, kunstnerisk udvikling, pædagogik og teknologi.

KUNSTEN AT LANDE EN GOD KONTRAKT — ET KURSUS I TO MODULER FOR PROFESSIONELLE I KUNSTERHVERVET DATO 24. september 2022, kl. 10-15.00 (Modul 1) & 1. oktober 2022, kl. 10-15.00 (Modul 2) STED København På kurset vil du tilegne dig viden om grundelementerne i en kontrakt, og hvordan du kan bruge en kontrakt og forskellige kontrakttyper aktivt og kommercielt i dit professionelle virke. Gennem teori, praksis og rollespil vil du også tilegne dig elementær forhandlingsteknik på kurset. Har du en konkret kontrakt du forholder dig til, eller en kontrakt du vil opnå, vil du blive opfordret til at lave en forhandlingsplan ud fra et analyseværktøj udarbejdet til kurset. Bemærk venligst at det er muligt at deltage i et eller to moduler.

UNDERVISER Catja C. Gaebel EGENBETALING 500 kr.

TILMELDINGSFRIST 15. august 2022

DEL DIN KUNSTFAGLIGHED MED BØRN OG UNGE DATO 29. september (1. modul), 13. oktober (2. modul), 27. oktober (3. modul), gennemførelse af undervisningsforløb i perioden fra d. 28. oktober til d. 23. november (4. modul), 24. november 2022 (5. modul), kl. 10-16 STED Høje-Taastrup Hvordan udvikler og gennemfører man et godt undervisningsforløb undervisningsforløb med udgangspunkt i ens egen praksis? Høje-Taastrup Billedskole udbyder i samarbejde med BKF et praksis-orienteret kursus for billedkunstnere, der ønsker at få mere viden om og erfaring med det at lave kunstprojekter for børn og unge.

På kurset præsenteres du for en række forskellige cases af andre billedkunstnere, og du får en indføring i forskellige teoretiske (kunst)pædagogiske positioner. Som en del af kurset vil du skulle udvikle og realisere et kort undervisningsforløb på maks. fire timers undervisning.

Forløbet vil afprøves enten hos Høje-Taastrup Billedskole eller hos SFO’en på Ole Rømer-skolen. I løbet af kurset vil der være mulighed for sparring – både i grupper og individuel vejledning samt opfølgende evaluering.

UNDERVISER Gæsteundervisere samt Berit Nørgaard EGENBETALING 750 kr. inkl. forplejning TILMELDINGSFRIST 15. august 2022

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

35

BKF Efteruddannelse

FÅ FAGLIG KOLLEGIAL SPARRING PÅ DIT KUNSTNERISKE PROJEKT

PARS PRO TOTO af Alicja Kwade. FOTO Torben Eskerod.

Bringes med tilladelse fra Bygningsstyrelsen.

KUNSTKONSULENTER FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM — PROJEKTLEDELSE FOR KUNSTNERE DATO 29. oktober, 5. november, 19. november 2022, alle dage kl. 9-15 STED København Styrk dine projektlederevner som kunstner og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som kunstkonsulent eller rådgiver. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver.

UNDERVISER Christina Prip og Camilla Hedegaard Møller EGENBETALING 750 kr.

TILMELDINGSFRIST 15. september 2022

30 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som sparringspartnere til din næste ateliersamtale.

I en ateliersamtale er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum og oftest vil samtalen bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller realisering af et andet kunstnerisk projekt.

Du bestemmer selv, hvor i processen der ønskes sparring; det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen.

Form og procedure Forud for samtalen sender du BKF en motivation for, hvorfor du gerne vil have samtalen, og hvad du gerne vil tale om. Heri ansøger du også om, hvem du ønsker som samtalepartner.

BKF kontakter din samtalepartner, hvorefter du selv står for den videre kontakt med vedkommende omkring mødetidspunkt og mødested.

En ateliersamtale er rammesat til ca. 3 timer. Du og din samtalepartner aftaler selv, hvordan I disponerer over de tre timer. De kan f.eks. fordeles sådan, at man afholder 1 samtale på 2 timer og derefter en opfølgende samtale (pr. skype/telefon/fysisk). Man kan også holde 1 samtale á 3 timer.

Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under kurser.

36

Nyt fra BKF’s sekretariat

Runde fødselsdage 25

60

30

70

Stud. medlem Theodor Præst Nymark Jensen 06/06 Stud. medlem Signe Ralkov 14/06 Stud. medlem Cecilie Bøcher Carlsen 16/06 Stud. medlem Sally Messell-Dalgaard 28/06 Stud. medlem Jonathan Vitting Nielsen 04/07 Stud. medlem Sofie Brag 17/07 Stud. medlem Christine Dahlerup 20/07 Stud. medlem Rigmor Fischer 05/08 Stud. medlem Alda Mohr Eyðunardóttir 06/08 Stud. medlem Tristan Kold Christensen 21/08 Stud. medlem Lærke Cecilie Birkemose Holm 30/08

Stud. medlem Iben Zorn Thorsen 05/06 Stud. medlem Marie Hartmann Christensen 16/06 Stud. medlem Jonas Erboe Rasmussen 22/06 Stud. medlem Sara Amalie Mikkelsen 28/06 Stud. medlem Esben Weile Kjær 03/07 Stud. medlem Laura Hjort Jensen 04/07 Alm. medlem Pernille Kragh Christensen 10/07 Alm. medlem Line Schmidt Myhlendorh 14/07 Stud. medlem Billie Meiniche 25/07 Alm. medlem Amalie Gabel 14/08 Stud. medlem Niels Munk Plum 17/08 Stud. medlem Emilie Iman Fog-Møller 27/08 Alm. medlem Daniel Mølholt Bülow 31/08

40

Alm. medlem Michael Würtz Overbeck 21/06 Alm. medlem Mette Nisgaard Larsen 29/06 Alm. medlem Johna Hansen 29/06 Alm. medlem Banaan Al-Nasser 02/07 Alm. medlem Berit Dröse 01/08 Alm. medlem Rusudan Melikishvili 17/08 Alm. medlem Christian Elovara Dinesen 31/08

50

Alm. medlem Kristine Hymøller 05/06 Alm. medlem Helle Witte Christiansen 01/07 Alm. medlem Cathrine Raben Davidsen 10/07 Alm. medlem Mille Søndergaard 16/07 Alm. medlem Nis Rømer 17/07 Alm. medlem Mette Rishøj 23/07 Alm. medlem Mille Kalsmose/Hjelmborg 04/08 Alm. medlem Lasse Krog Møller 07/08 Alm. medlem David Risley 15/08 Alm. medlem Astrid Mette Tejdell Raba 16/08 Alm. medlem Kristine Djurhuus 16/08 Alm. medlem Anne Koldsø 19/08 Alm. medlem Camilla Berner 22/08

Alm. medlem Trine Rytter Andersen 01/06 Alm. medlem Marianne Steenholdt Bork 05/06 Alm. medlem Linda Orloff 07/06 Alm. medlem Anette Nørby 09/06 Alm. medlem Anna Lindgren 13/06 Alm. medlem Jane Maria Petersen 27/06 Alm. medlem Ann Lislegaard 12/07 Alm. medlem Julie Kjer Koca 21/07 Alm. medlem Tulle Ruth Koefoed-Jespersen 23/07 Alm. medlem Lars Pryds 14/08 Alm. medlem Søren Koni Andersen 26/08

Alm. medlem Søren Bjælde 07/06 Alm. medlem Jan Henriksen 27/06 Alm. medlem Viggo Salting 03/07 Alm. medlem Jeppe Kruse 05/07 Alm. medlem Jan Wessel 08/07 Alm. medlem Agneta Werner 14/07 Alm. medlem Pernelle Maegaard 22/07 Alm. medlem Jobim A.M. Jochimsen 26/07 Alm. medlem Lisbeth Nielsen 02/08 Alm. medlem Carsten Schmidt-Olsen 13/08 Alm. medlem Åse Højer 14/08 Alm. medlem Pylle Søndergård 23/08

75

Alm. medlem Poul Erik Nielsen 23/06 Alm. medlem Mogens Pøhlsgaard 23/06 Alm. medlem Henning Tais Hedin 29/06 Alm. medlem Helle Bang 24/07 Alm. medlem Renate Borgen 22/08

80

Alm. medlem Ole Gjermandsen 21/08 Alm. medlem Anet Brusgaard 28/09 Alm. medlem Finn Andersen 30/09

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Billedkunstner Adam Fenton Billedkunstner Alexsandro Almeida Da Silva Studerende Astta Nielsen Studerende Aya Simone Bækhøj Schmidt Schmidt Studerende Bertram von Undall Studerende Camilla Stolt Billedkunstner Ditte Gantriis Fotograf Fie Johansen Billedkunstner Fredrik Tydén Billedkunstner Holger Højbjerg Billedkunstner Janni Mai Larsen Billedkunstner Jens Østergaard Billedkunstner Jonas Kjeldsgaard Sørensen Studernede Josephine Alberthe Molter Billedhugger Julie Peter Billedkunstner Kasper Købke Studerende Laura Hjort Jensen Billedkunstner Line Finderup Jensen Billedkunstner Marie-Louise Andersson Studerende Niels Christensen Billedkunstner Pablo Jansana Tekstilkunstner Petra Vicianova Billedkunstner Rasmus Eckhardt Billedkunstner Stine Ljungdalh Studerende Rasmus Niclas Rose Nielsen Billedkunstner Rasmus Røhling Billedkunstner Tinne Zenner Studentermedlem Victor Chakravarty Billedkunstner Victoria Kaldan

DØDE Billedkunstner Truls Melin, † 2022 Kunstmaler Deolinda Fonseca, † 2022 Billedkunstner Oda Knudsen, † 13. april 2022 Grafiker Birgitte Thorlacius, † 17. april 2022 Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

LUKAS KUNSTNERFARVER

85

Alm. medlem Karen Abell 22/07

90

Alm. medlem Martin Sloth 15/07 Alm. medlem Gerda Thune Andersen 29/08

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

37

Ansøgningsfrister

NYT FRA SEKRETARIATET Bemærk ny ansøgningsfrist for BKF’s boliger i Berlin og Fanø den 1. september.

Der er ansøgningsfrist den 1. september for ophold i perioden januar-juni 2023 i både Fanøhuset og BKF’s lejlighed i Berlin.

Ansøgningsskemaer (skal anvendes) og mere info findes på → bkf.dk/medlem/kunstnerboliger

ANSØGNINGSFRISTER Mere info om aktuelle residencies, Open calls, puljer mm. → bkf.dk

JUNI Jyllands-Postens Fondens legatbolig i Berlin Jyllands-Postens Fond stiller en atelierlejlighed i det centrale Berlin til rådighed for danske billedkunstnere og forfattere, der ønsker arbejdsro og nye udfordringer.

Den moderne udstyrede lejlighed kan søges for en måneds frit ophold samt tilskud til rejseomkostninger. Udgifter til forplejning står legatmodtageren selv for. Ansøgninger skal rumme angivelse af det foretrukne tidsrum for et ophold i perioden november 2022 til og med oktober 2023, samt en kort beskrivelse af formål og levnedsbeskrivelse. Ansøgninger mærkes ”Berlin” Jyllands-Postens Fond Att. Lone Jürgensen Mediebyen 3 8000 Aarhus C jpfonden@jp.dk Ansøgningsfristen er i juni.

Se mere på fondens hjemmeside.

31. JULI SÍM Residency Reykjavik The Association of Icelandic Visual Artists (SíM) The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months. The residency includes studio spaces for a total of thirteen artists each

month. The artists get a living space and a studio right next to each other, with shared kitchen facilities and bathrooms.

KOMMENDE KURSER STATENS VÆRKSTEDER FOR KUNST

Tlf.+354 551 1346 / sim.is Ansøgningsfrist: 31. juli for perioden januar-juni 2022

JUNI 27. juni – 1. juli 5-dages workshop i traditionelle grafiske metoder

Ledige perioder i Tranum Strandgårds kunstnerboliger Tranum Strandgårds Kunst og kulturcenter ligger helt unikt 300 m. fra Vesterhavet i Jammerbugten, og med 3 km til det naturskønne område ‘Lien Bakker’. Der er to kunstnerboliger, som kan bookes til særpris for BKF’s medlemmer.

JULI 27. – 29. juli 3-dages gipsworkshop, udvidet grundkursus 2

Læs mere på → tranumstrandgaard.dk

AUGUST 2. – 5. august 4-dages kursus i serigrafi / silketryk 22. – 16. august 5-dages workshop i kobbertryk

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE

Som medlem af Billedkunstnernes Forbund får du 25% rabat på et af Statens Værksteder for Kunsts kurser — tilbuddet gælder de første 10 tilmeldte. Se hele kursusprogrammet og tilmeld dig her: → svfk.dk/kurser-paa-svk

BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf. dk eller tlf. 33 12 81 70.

BKF’S UDVALG TIL FORDELING AF KULTURELLE MIDLER Udvalget yder støtte til følgende formål: • • •

•

• •

Styrkelse af billedkunstnernes juridiske og økonomiske rettigheder Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder nationalt og internationalt (f.eks. høringsmøder, konferencer, pjecer, information om Copydans ophavsretslige arbejde etc.)

Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører flere billedkunstnere Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere Tiltag der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter fondens skøn, bør modtage støtte.

NB! Der ydes ikke støtte til almindelig udstillingsvirksomhed eller individuelle uddannelsesformål, herunder studieophold og rejselegater.

Udvalget anvender ikke ansøgningsskemaer, men ansøgninger skal være på max 4 sider og indeholde: • En begrundelse for ansøgningen • Et budget for både indtægter og udgifter (finansieringsplan) • Andre relevante oplysninger og eventuelle bilag Ansøgningen bedes sendt til bkf@bkf.dk.

BKF’s Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K Tlf. 33 12 81 70 → bkf.dk

38

Opslagstavle

15. JUNI TILGÆNGELIGHEDSPULJE I BKF

ANSØGNINGSFRISTER STATENS KUNSTFOND

Kunstnere med handicap har mulighed for at søge midler til assistenttimer i forbindelse med værkproduktion, ansøgninger, udstillingsforberedelser mv.

18. AUGUST

Det kan fx være: • En kunstner med ordblindhed, der søger et mindre beløb til at kunne betale en tekstfaglig for assistance ifm. fondsansøgninger.

• En kunstner med funktionsnedsættelse, der søger til at kunne betale en assistents meddeltagelse på et residency eller researchrejse, fx i form af tilskud til rejse og ophold.

• En kunstner med handicap der søger midler til en værkstedsassistent ifm. nye værkproduktioner og udstilling.

Beløbsstørrelse Der kan ansøges om kr. 2.000 – 10.000 pr. projekt.

Ansøgning Send er kortfattet beskrivelse på max 200 ord/ en A4 side om behovet for assistenttimer i forbindelse med dit projekt og vedhæft cv til BKF’s sekretariat; bkf@bkf.dk. Skriv i emnefeltet; Tilgængelighedspulje.

— Værkproduktion og udstillinger — Lån af kunst — Kunst i det offentlige rum — Opstart af nye udstillingsplatforme — Viden, dialog og debat — Børn og unges møde med billedkunst

1. SEPTEMBER

LINDA LILDHOLDT

— Karriereprogram: Den unge kunstneriske elite — Løbende behandling: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies

International art Exhibition NordArt 2022: 4 juni – 9 oktober.

Kunstwerk Carlshütte, Rendsburg,Tyskland

Mere info på → kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

De 8 malerier der er med på udstillingen hedder alle sammen Tidslomme, malet i 2020-2021.

Billedsproget er nonfigurativt og malet med akryl på lærred.

VIVI LINNEMANN NORDISK KULTURKONTAKT 12. SEPTEMBER Kultur- og kunstprogrammet

Ansøgningsfrist: 15. juni og herefter 4. gange årligt; 1.9 / 1.12 / 1.3 / 1.6

20. SEPTEMBER

STATENS KUNSTFOND

Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på: program@nordiskkulturkontakt.org.

Kortvarig netværksstøtte

8. maj – 19. juni: Regionalschau Norddeutschland 26. maj – 26. juni: KUNSTSCHAFFEN Robbe & Berking Museum, Flensburg, Tyskland Juli – 30. oktober: AILYOS Sculptures, Schweiz 19. – 28. august: POSITION Fabrik der Künste Hamburg BBK Mitglieder

Næste gang du skal søge tilskud til billedkunst hos Kunstfonden skal det ske via vores nye Tilskudsportal.

For at kunne søge skal du fremover bruge (én af disse) • NemID • NemID medarbejdersignatur.

• Brugerlogin (udenlandske ansøgere uden NemID)

Corona on the go, Vivi Linnemann

Du skal fremover bruge nemid når du ansøger Særligt CVR-ansøgere skal være opmærksomme på, at det vil kræve en CVR-tilknyttet NemID medarbejdersignatur at ansøge Kunstfondens puljer.

39

Kolofon

SOMMERFERIE I BKF’S SEKRETARIAT Kontoret i Vingårdstræde holder lukket fra den 1. juli til den 7. august. Vi ønsker alle en god sommer!

Nu gratis adgang til udstillingerne i Den Sorte Diamant, samt på Rønnebæksholm og Thorvalsens Samling på Nysø Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at BKF nu har lavet en aftale med Det Kgl. Bibliotek om, at BKF’s medlemmer igen kan komme gratis ind til udstillingerne i Den Sorte Diamant — mod forevisning af BKF-kortet.

Vi har ligeledes lavet en aftale med Rønnebæksholm og Thorvaldsen Samling på Nysø om gratis adgang for forbundets medlemmer.

Thorvaldsen Samling på Nysø har begrænsede åbningstider, men det er for forbundets medlemmer muligt at kontakte samlingen og lave aftaler om at besøge samlingen uden for de faste åbningstider.

TJEK AT DIN AUTOMATISK KONTINGENTOVERFØRSEL ER OPDATERET OG BRUG IKKE GAMLE GIROKORT! Vi kan ikke se, hvem indbetaler er, hvis der er brugt et gammelt girokort, eller informationerne i din Netbank ikke er ajourført.

BKF’S BESTYRELSE 2022 FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams BILLEDKUNSTNER Katja Bjørn BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen BILLEDKUNSTNER Lars Worm Thomsen BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jules Fischer BILLEDHUGGER Marie Markman STUDERENDE Anna Elisabeth Dupont Hansen BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel BKF’S REGIONER 2022 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistoft Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER Nils Vollertsen

REDAKTØR Steen Bruun Jensen sbj@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Marie Thams, Hannibal Andersen, Marie Markman, Jóhan Martin Christiansen og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren nr. 3, 2022: 8. august 2022 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th.

1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Annarosa Krøyer Holm KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Steen Bruun Jensen KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K

ID-NR. 46798