ØkoLoco februar 2020

Page 1

Tidligere Levnedsmiddel & Fødevaremagasinet · Nu:

ØKOLOCO Et magasin for bæredygtig livstil til fødevaresektoren og alle med interesse i at leve sundt og naturligt / Udgivet af BJ Media / Februar 2020

Magasinet er Gratis og kan læses on line Meld dig til på www.logfmagasinet.dk og få ØkoLoco direkte i din inbox

GIV NATUREN EN CHANCE

Temaer: Økologi, bæredygtighed, klima, Grøn Omstilling og hensyn til naturen Økoloco / Januar 2020 - Side 1


Luk frisk luft ind og hold insekterne ude

Gratis opmåling Gælder bro- og landfaste områder

Pris pr. vindue, inkl. åbne/lukke-lem og påmonteret insektnet fra:

600,- kr. ekskl. moms (750,- kr. inkl. moms). Pris ekskl. montering/levering.

Hvad siger lovgivningen?

Pris pr. netforsatsdør med vedligeholdelsesfri aluramme og sort glasfiber-insektnet. Leveret efter mål til alle typer døre (dog max str. 100 x 234 cm) i hvid eller brun:

I den private husholdning er der ingen lovgivning, men sundhedsmyndighederne stiller i dag store krav til hygiejnen på virksomheder og offentlige institutioner.

1.500,- kr. ekskl. moms

Kravene fremgår af Bekendtgørelse om Fødevarehygiejne Nr. 985 af 8. December 2003:

Ved specialstørrelse på døre – indhent tilbud.

(1.875,- kr. inkl. moms). Pris ekskl. montering/levering.

§ 9, stk. 4 Vinduer, der kan åbnes ud mod omgivelserne, skal om nødvendigt forsynes med insektnet, der let kan fjernes og rengøres. § 57 Der skal træffes passende foranstaltninger til forebyggelse mod og eventuelt bekæmpelse af insekter og andre skadedyr.

S i d e 2 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0

Alt i flue-, mygge- og insektnet. Kontakt os på tlf. 9854 4311 eller shop direkte på www.fluenet.dk


ØKOLOCO

LEDER

Trendsættere

MCH Messecenter Herning åbner dørene for unik platform Af chefredaktør Knud Meldgaard Det har altid været et klart mål for folkene bag MCH Messecenter Herning at være den første, eller, i det mindste, at være blandt de første, når der bydes på nye muligheder indenfor fødevarebranchen og deres leverandører, og evnen til at være trendsætter er ikke blevet mindre med årene, på trods af en udvikling, der foregår med rasende fart. Derfor bydes der også i år på spirende talenter, nye produkter og masser af nye spændende trends, når Foodexpo den 22. marts slår dørene op for bl.a. en unik platform for fødevarebranchens trendsættere. - Hos Foodexpo ser vi frem til hylde alle de dygtige iværksættere indenfor fødevarebranchen. Messen er branchens samlingssted, og fremtidens fødevareproducenter er en del af vores DNA. På Iværksætterområdet kan de besøgende se frem til at møde passionerede fagfolk og opleve innovative løsninger, fortæller Carina Høgsted Kirkegaard, projektleder hos MCH. Blandt de passionerede fagfolk Carina taler om er tre markante personligheder fra fødevarebranchen: Per Mandrup, kok og fødevarespecialist, Søren Holm, udviklingschef og konsulent samt Claus Meyer, kok og iværksætter. De tre vil på Foodexpo skabe et nyt ståsted for gastronomiske ildsjæleproducenter og samtidig håber man på at skabe et forum, hvor disse ildsjæle kan få et kvalificeret

feedback og støtte i deres daglige arbejde. - For at få succes som iværksætter, skal du omgive dig med dygtige mennesker. Min erfaring siger mig, at folk gerne vil hjælpe, så byg partner- og medejerskaber. Det er nok nogle af mine bedste råd til nye iværksættere, fortæller Claus Meyer. På Iværksætterscenen bliver der afholdt aktiviteter og foredrag hele messen med fokus på netop iværksætteri set med både producent- og forhandlerøjne. Søndag 22. marts kl. 13 kan de besøgende også opleve Foodexpos nye iværksætterawards blive uddelt på scenen. Ni finalister er udvalgt af Iværksætterområdets tre mentorer, og der bliver uddelt en award pr. mentor. Dommerpanelet består af René Damkjer fra Innovationsfonden, Hanna Schaldemose fra COOP og Heine Max fra Seaman Chips. Alle tre vindere bliver belønnet med 10.000 kr. samt en gratis stand på Foodexpo 2022. Der er altså også i år al mulig grund til at lægge vejen forbi Herning, hvor du kan møde nogle af de mest energiske og passionerede fagfolk – på alle fronter! - Messen er branchens samlingssted, og fremtidens fødevareproducenter er en del af vores DNA. På Iværksætterområdet kan de besøgende se frem til at møde passionerede fagfolk og opleve innovative løsninger, slutter Carina Høgsted Kirkegaard.

LÆS BL.A. I DETTE NUMMER Økologisk brød til folket

Klimaoptimering af landbrugets produktionssystemer

Fem økologiske tendenser i 2020...

I sin nuværende form kommer der ofte kun et enkelt eller få hovedprodukter ud landbrugets produktionssystemer.

Side 04 >

Side 10 >

Danskerne har god adgang til plantebaserede fødevarer

Global udfordring

Plantebaserede fødevarer deler vandene hos danskerne

Både produktionen og forbruget af mad i sin nuværende form belaster miljøet mere, end kloden kan holde til.

Side 8 >

Side 13 >

Udgiver: BJ Media, Tinggaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 2789 5471, info@logfmagasinet.dk, www.logfmagasinet.dk • Redaktion: Ansv. Redaktør Knud Meldgaard • Produktionskoordinator: Britt Søby • Forsidefoto: Karelia Mihaela Neacsu • Layout: Jes Lassen Freelance • Annoncer: +45 2789 5471 • Tryk: ReklameTryk Herning • Distribueres til: Næringsmiddel- og fødevareindustrien, Producenter, Detail- og engrosbrancherne, Hoteller, kantiner og catering, Restauranter, Supermarkeder, Bioteknologisk virksomhed, laboratorier, Brancheorganisationer, Fagskoler, Den offentlige sektor, samt relaterede brancher • ISSN: 1902-4754 • ISSN Online: 1902-4800. Levnedsmiddel & Fødevare Magasinet påtager sig intet ansvar for anvendelse af uopfordret fremsendt redaktionel tekst, medmindre det er udtrykkeligt pointeret, at dette ikke er tilladt. L&F Magasinet påtager sig ikke ansvar for fejl, der måtte forekomme i såvel tekst som annonce. Erhvervsmæssig brug af avisens sider må kun finde sted efter forudgående skriftlig tilladelse fra L&F Magasinet. N y 1 3- S-i d Side Øhk oe ldo ec or // JM a nauratrs 220 0 20 e 3 3


ØKOLOCO

Fem økologiske tendenser i 2020... Fem økologiske tendenser i 2020 Økologisk Landsforening bringer her sit bud på fem superskarpe økologiske og bæredygtige tendenser, som du kan glæde dig til i 2020. Det globale fokus på bæredygtighed betyder, at flere forbrugere vil have mere økologi. Hvor basisvarer som mejeriprodukter, mel, frugt og grønt for længst er blevet økologisk mainstream, vil danskerne nu have mange flere produkter i bæredygtighedens tegn. Både de plantebaserede produkter, det, vi forkæler os selv med, og det hurtige måltid skal være økologisk. Markedschef for detail Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening giver her et bud på fem superskarpe økologiske og bæredygtige tendenser, som du skal glæde dig til i 2020.

erklæret sig veganere, vegetarer eller flexitarer. Det har øget efterspørgslen på plantebaserede proteinholdige produkter, og udviklingen af dem er gået stærkt. 2020 bliver året, hvor flere plantebaserede fødevarer får det røde, statskontrollerede Ø-mærke, så forbrugerne er sikret en bæredygtig værdikæde fra jord til bord. Større sortiment af øko-grønt Danskerne er vilde med økologiske kartofler, gulerødder og løg, og i takt med at det grønne fylder mere på vores tallerkener, vil 2020 være året, hvor butikkerne i samarbejde med avlerne vil dække hullerne i det økologiske grønt-sortiment. Som forbruger betyder det, at du kan se frem til at få et større udvalg af økologiske grøntsager i dit supermarked.

Flere plantebaserede fødevarer får ø-mærket

Meget mere økologisk convenience Convenience – altså nemt tilgængelig og hurtig mad – fortsætter med at hitte blandt danskerne.

Med rekordfart har flere danskere

Men der er et stigende krav om, at den

S i d e 4 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0

mad, vi henter med hjem eller spiser on-the-go, skal være sund og økologisk. Derfor vil økologiske produkter i stigende grad finde vej til tanken, kiosken og supermarkedernes to-go hylder. Økologisk brød til folket Økologi har været småt repræsenteret i det danske brødsortiment, og forbrugerne har skullet kigge langt efter de populære brød i en økologisk udgave. Brødproducenter, som fx Schulstad, lancerer nogle af kundernes favoritbrød i helt nye, økologiske udgaver, og vi forventer, at flere følger efter. Økologisk forkælelse Når det kommer til at forkæle os selv lidt ud over det sædvanlige, skal lækkerierne selvfølgelig også være økologiske. Drikkevarer og søde sager er nye, hotte trends på den økologiske markedsplads. Produkter som flødeboller, alkoholfrie bobler og øko cocktails er noget alle skal prøve i 2020.


ØKOLOCO

Danske ingrediensvirksomheder i verdenstoppen To danske ingrediensvirksomheder scorer så højt på bæredygtighedsskalaen, at de placerer sig i top-10 over verdens mest bæredygtige virksomheder i 2020. Det drejer sig om Chr. Hansen og Novozymes, som har indtaget henholdsvis anden- og sjettepladsen på listen. Det canadiske analyseinstitut og erhvervsmagasinet Corporate Knights rangerer årligt virksomheder med en omsætning på over 1 mia. kr., ud fra en række relevante parametre inden for bæredygtighed. 7395 virksomheder er rangeret på listen, hvoraf hele fem danske virksomheder indgår i top-100. Tre ud af de fem danske virksomheder ligger i top-10, hvoraf to af

dem altså er ingrediensvirksomheder. Sidste år lå Chr. Hansen som nr. 1, men de har nu måtte lade pladsen for den danske energigigant, Ørsted. Rangeringens mest centrale parameter for bæredygtighed er, hvad analyseinstituttet kalder for ”ren omsætning”, da parametret tæller hele 50 pct. af den samlede score. ”Ren omsætning” dækker over den andel af virksomhedens samlede økonomiske aktivitet, som vurderes til at have positive miljømæssige eller sociale effekter. Derudover ses der på produktivitet i forhold til CO2-udledning, skattepro-

cent i forhold til indtjening, toplederløn i forhold til gennemsnitsansat, andel af kvinder i bestyrelsen og andel af bæredygtig omsætning. Her har særligt Chr. Hansen og Novozymes udmærket sig med en samlet score på henholdsvis 83,90 pct. og 82,70 pct. Virksomhedernes flotte tal placerer Danmark i verdens top-8 over lande med flest virksomheder i top-100. Det betyder blandt andet, at vi klarer os bedre end vores nordiske naboer, Sverige og Norge, når det kommer til vores virksomheders bæredygtighed. Kilde: DI Fødevarer Økoloco / Januar 2020 - Side 5


ØKOLOCO

En spændende fagkonkurrence på Foodexpo til marts Verdens første World Cup for tjenere Jagten sættes ind på både Danmarks, Nordens og nu også verdens bedste tjener, når World Cup for tjenere føjes til rækken af spændende fagkonkurrencer på Foodexpo til marts. Der bliver trancheret, flamberet og åbnet champagne-flasker med sabel, når Foodexpo 22.-24. marts byder indenfor til Nordens største fødevaremesse i MCH Messecenter Herning. Her kan besøgende glæde sig til at overvære den allerførste udgave af World Cup for tjenere, der afholdes af Dansk Gastronomisk Union. - Tjenerne har levet en lidt tilbagetrukket tilværelse, og det vil vi nu lave om på. Mange tror, at tjenergerningen udelukkende handler om at placere en tallerken med mad foran restaurantgæsterne, men faget rummer så meget mere. Når man tager på restaurant, forventer man at få en oplevelse, og det er i høj grad tjenerne, der er med til at levere den oplevelse. Derfor har vi valgt at etablere en international konkurrence, der vil bringe tjenerne frem i lyset og vise alle de særlige ting, som de mestrer, fortæller Uffe Nielsen, formand for Dansk Gastronomisk Union. S i d e 6 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0

Ti tjenertalenter fra ti forskellige lande er inviteret til at deltage i konkurrencen, der kommer til at foregå på messens sidste dag på scenen i Hal E.

konkurrerer om at levere den bedste service. Alt sammen i et forsøg på at modtage de prestigefyldte titler som Årets Kok og Årets Tjener.

Deltagerne skal testes i kundskaber som råvareviden, sabelåbning og tranchering af fisk, ligesom deres vinkendskab testes gennem blindsmagning. Tjenerne skal naturligvis også vise, at de kan yde en unik service ved restaurantbordene for at imponere dommerpanelet og hive det første World Cup-trofæ med hjem.

Med både danmarksmesterskab og nordisk mesterskab på Foodexpo var det for Dansk Gastronomisk Union oplagt også at placere World Cup for tjenere på messen.

En fantastisk synergi World Cup for tjenere afholdes sideløbende med konkurrencerne Nordens Bedste Kok, Nordens Bedste Junior Kok og Nordens Bedste Tjener, der også finder sted på messens tredje dag i Hal E. Her står finalister fra Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland klar til at brillere for at kunne kalde sig nordiske mestre. Danmarks bedste kok og tjener bliver også fundet på Foodexpo. Det sker allerede på åbningsdagen søndag, hvor ti kokkefinalister dyster om at kreere den bedste treretters menu, mens fem tjenertalenter

- Det var et helt naturligt valg. Der er i forvejen flere konkurrencer på messen, der skaber fokus på området, så World Cup skal naturligvis også finde sted her, siger Uffe Nielsen og fortsætter: - Det giver en fantastisk synergi, at konkurrencerne på denne måde er samlet ét sted. Det øger kendskabet, løfter branchen og giver grobund for innovation. Samtidig er det en stor fordel rent publikumsmæssigt, fordi branchen allerede er samlet på messen. Vi glæder os utrolig meget - og det samme kan publikum roligt gøre, lyder det fra formanden. Foodexpo finder sted 22.-24. marts i MCH Messecenter Herning, der bliver fyldt til randen med inspirerende udstillinger og nye trendområder, mens besøgende samtidig har et stort og spændende aktivitetsprogram i vente www.foodexpo.dk


ØKOLOCO

Bredt flertal i Folketinget vil have forbruget af bæreposer ned og genbruget op. Fremover er der krav om betaling for bæreposer i butikker, og tynde plastikbæreposer bliver forbudt. Snart er det slut med de tynde plastikposer til pizzaæskerne, og når du vil have en bærepose i butikkerne, så kommer det til at koste mindst fire kroner. I dag har regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtaget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som fra 1. januar 2021 gør det forbudt at udlevere gratis bæreposer, samt helt forbyder udlevering af tynde plastikbæreposer, som ikke kan genbruges. - Det skal kunne betale sig at lægge

de dårlige vaner på hylden og i stedet for genbruge sin bærepose. Vi har lige nu europarekord i husholdningsaffald, og det skal vi lave om på. Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget i dag har bakket op om at forbyde de gratis bæreposer, siger miljøminister Lea Wermelin. De tynde plastikbæreposer, som typisk ikke kan bruges mere end en eller to gange, bliver forbudt. Samtidig vil der fremover blive krævet betaling for alle øvrige typer bæreposer, også de tykkere bæreposer, som du for eksempel får i tøjforretninger. Miljøministeren vil desuden fastsætte en minimumspris for bæreposer på fire kroner. Dermed kan forbuddet om gratis udlevering ikke omgås ved

eksempelvis kun at kræve få øre i betaling. - Tempoet i den grønne omstilling skal op, og plastikforurening er en af de helt store miljøsyndere. Vi skal genbruge og genanvende vores plastik meget mere, end vi gør i dag. Forbuddet mod gratis bæreposer er både godt for klima og miljø og et vigtigt skridt i opgøret med en brug-og-smidvæk kultur, siger Lea Wermelin. Forbuddet mod udlevering vil gælde alle typer tynde plastikbæreposer med og uden hank. Dog vil de helt tynde plastikposer til for eksempel frugt og grønt stadig være lovlige af hensyn til bl.a. bekæmpelse af madspild og fødevarehygiejne. De nye regler om bæreposer træder i kraft 1. januar 2021.

Økoloco / Januar 2020 - Side 7


ØKOLOCO

Plantebaserede fødevarer deler vandene hos danskerne Ny forskningsrapport kortlægger markedstendenserne for plantebaserede fødevarer, der kan gavne sundheden og klimaet. Målgruppen er danske virksomheder, som arbejder med plantebaserede fødevarer i Danmark og europæiske lande, der kunne være interessante i forhold til eksport. Plantebaseret kost som et alternativ til animalske fødevarer er blevet aktuel af flere årsager. For det første er der globalt en stigende efterspørgsel på protein. For det andet ses en skæv fordeling af proteinindtaget. En gennemsnitseuropæer indtager omkring 70% mere end den anbefalede mængde protein, mens i andre lande er befolkningen underernærede. Mange ved ikke, at produktionen af animalsk baseret protein, især i form af kød og mælk, har en relativt stor indvirkning på klima og sundhed sammenlignet med produktionen af plantebaseret protein. Proteiner er vigtige i kosten. Det er særligt S i d e 8 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0

indholdet af aminosyrer, som bidrager til opbygning af muskelfibre, immunsystemet og understøtter mange vitale funktioner. Men især fødevarer med animalske proteiner har ofte et højt indhold af kolesterol og usunde fedtstoffer. Dog har animalsk protein 9 essentielle aminosyrer, som mennesket ikke selv kan omdanne til protein. Rapporten viser, at der er gode muligheder for at vælge plantebaserede alternativer eller supplement til animalsk baserede produkter. Planteproteiner stammer fra soja, hamp, hørfrø, bælgfrugter, frø, græs og tang. I Danmark er de vigtigste kilder til planteprotein bælgfrugter såsom ærter, lupin og hestebønner, men der er også grobund for dansk produktion af linser, quinoa, amarant, boghvede og proteinudtræk fra græs, havre eller kartoffelprotein som et biprodukt fra kartoffelmelsproduktion. Plantebaserede fødevarer deler vandene hos danskerne ifølge rapporten. Der er dem, som har forkærlighed for animalske fødevarer. Her er det forbrugernes vaner

og tradition med at spise animalske fødevarer, der er dominerende. De plantebaserede fødevarer opleves mindre velsmagende og vanskelige at tilberede. Animalske produkter som kød er ernæringsmæssigt nødvendigt og mere mættende end de plantebaserede alternativer. Samtidig er der en manglende erkendelse af animalske fødevarers negative sundhedskonsekvenser og deres relativt større miljøpåvirkning. I de senere år er flere danskere dog blevet mere bevidste om kødforbrug og klimapåvirkningen. I 2017 sagde 51% af danskerne, at de havde mindst en kødfri dag om ugen. I 2019 var dette tal angiveligt steget; 30% siger, at de spiser meget mindre kød og har reduceret deres forbrug over de seneste fem år (Videnskab.dk, 2019). Her anser flere af de adspurgte, at plantebaserede fødevarer er for at være sundere, de er miljøvenlige og bedre for klimaet. De tilbyder også større variation. Kilde: VIFU


ØKOLOCO

Når teknologi og dyrevelfærd går hånd i hånd Hans Dam opdrætter økologiske slagtegrise til Friland Økologi. Han har som en af de første i Danmark fuld sporbarhed på hver enkelt gris og opdager derfor hurtigt, hvis en gris stikker ud og skal undersøges nærmere. I stalden hos Hans Dam fra Kirke Hylling går der omkring 700 økologiske slagtegrise. Han modtager grisene ude fra marken, når de er minimum 7 uger gamle. Herefter tilbringer grisene resten af livet i Hans´ store staldanlæg, hvor de har masser af plads, halm og adgang til det fri i form af løbegårde. Inden han kastede sig over den økologiske produktionsform, havde Hans Dam haft konventionelle grise i 15 år. - Selvom de konventionelle landmænd tjener flere penge end jeg gør i øjeblikket, har jeg ikke fortrudt, at jeg er skiftet til økologi. Jeg kan virkelig mærke arbejdsglæden ved at passe grisene på denne måde, men det er også vigtigt for mig at sige, at jeg intet har i mod den konventionelle form, men jeg har bare opdaget, at økologien passer bedre til mig, siger Hans Dam.

Vægt scanner grisene Når man som landmand har frilandsgrise eller økologiske grise, er man på en evig rejse. Udover de daglige udfordringer er alle frilandmænd interesserede i at optimere arbejdsgangen og produktionen samtidig med der ikke gåes på kompromis med dyrevelfærden og klimaet. Derfor har Hans Dam indført lidt ekstra teknologi, som ganske få landmænd benytter. - Når grisene skal spise træder de op på en vægt, og alt efter hvor meget grisen vejer, får den serveret et måltid, der indeholder netop den fodersammensætning, den har behov for, siger han. Når grisene er på vægten, får de i samme omgang skannet en chip i øret, så den aktuelle vægt og udvikling lagres i systemet. - Jeg starter faktisk dagen inde foran computeren, hvor jeg lige danner mig et overblik over, hvordan grisenes udvikling er. Hvis der f.eks. er en gris, der ikke har spist dagen før, eller ikke udvikler sig i vægt, kan det være et tegn på, at den er ved at blive syg eller noget andet, siger han.

gris, kan han bede systemet om at lede grisen ind i en særlig bås i forbindelse med fodringen. På den måde slipper Hans for at skulle udpege og indfange en enkelt gris i flokken. - Det sparer mig en masse tid, og grisen slipper for et stressmoment, når den skal indfanges, siger han. Hjælp i weekenden Udover at passe grisene driver Hans Dam også 240 hektar med afgrøder, så der er nok at se til for en enkelt mand. Tidligere har børnene på gården dog hjulpet en del til, men sønnen Christoffer er startet på landmandsuddannelsen, og har ikke lige så meget tid som tidligere. Datteren Amalie er på vej på efterskole, og er ikke specielt interesseret i landbruget, også skal hun ikke tvinges til det. - Derfor har jeg haft en elev ansat, men i øjeblikket er der kun mig selv. Jeg kan dog trække lidt på min tidligere elev i weekenderne og ferierne, hvis jeg gerne vil holde et par fridage i ny og næ, siger han. Kilde: FRILAND

Hvis Hans vil se nærmere på en enkelt L ev n e d s m i d d e l & F ø d ev a r e M a gØaksoi lnoecto//MJ a rntusa 2 r 01 2 092 0- S- iSd ied e9 9


ØKOLOCO

Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder med forskere fra Københavns Universitet om udvikling af systemanalyser, der kan klimaoptimere en omstilling af fødevareproduktionen og biomasseanvendelsen i det danske landbrug. I sin nuværende form kommer der ofte kun et enkelt eller få hovedprodukter ud landbrugets produktionssystemer. I dagens kvægproduktion er mælk og kød fx hovedprodukterne, men ifølge forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet kan der være mange flere muligheder, hvis kvægproduktionen var en del af et større cirkulært system. Så ville det være muligt at målrette udnyttelsen af afgrøder således at den samlede ressourceudnyttelse forbedres. Et eksempel er bioraffine-ring af græs, hvor protein fra raffinering af græs bruges i fodring af svin og fjerkræ, mens græspulpen kan indgå i kvægets fodring eller til biogas og efterfølgende gødning af afgrøder. Ifølge seniorforsker Troels Kristensen er der behov for nye produktionssystemer i jordbruget, hvis visionen om et klimaneutralt landbrug i 2050 skal kunne realiseres. ”Der er brug for nye teknologi og tilpasning af de nuværende produktionsmetoder, herunder anvendelse af landbrugets afgrøder til nye materialer og til energi,” forklarer han. S i d e 10 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0

Cirkulær retning for landbruget ”Der er behov for at udvikle nye metoder til analyse og dokumentation af effektivitet og bæredygtighed, hvis landbrugsproduktionen skal kunne omstilles i en mere cirkulær retning,” siger Troels Kristensen, som er projektleder for et nyt klimaforskningsprojekt. Med titlen ”Det cirkulære jordbrug: Systemanalyse af grøn biomasse til fødevarer, foder og energi” har det til formål at opbygge ekspertise indenfor systemanalyse, udvikle og programmere en model og gennemføre en helhedsorienteret analyse af udvalgte cirkulære biomassesystemer. Miljø- og Fødevareministeriet har bevilliget 5.240.000 kr. til projektet, som er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Et af formålene med projektet er at udvikle en model, som kan anvendes til at vurdere potentialet for nye teknologier, produktionssystemer og virkemidler generelt. Med modellen vil forskerne kunne beskrive biomassesystemer, samt estimere hvilke konsekvenser de har blandt andet i forhold til klima og miljø. Modellen vil nemlig kunne hjælpe med at estimere klima- og miljøeffekterne ved en cirkulær omstilling af landbrugsproduktioner i Danmark.

Det kan f.eks. være, hvilke konsekvenser en ny teknologi eller bestemte virkemidler kan have for udledningen af drivhusgasser. Geografisk forankret Modellen skal ikke alene kunne beskrive og vurdere nye teknologier, systemer og virkemidler; den skal også kobles sammen med geografiske data således, at den mest hensigtsmæssige placering af f.eks. nye produktionssystemer kan identificeres. Det vil altså være muligt at estimere, hvor i landet potentielle nye teknologier eller produktionssystemer vil fungere bedst. Derved kan potentialet for implementering på nationalt plan kvantificeres i forhold til den forventede effekt på produktionen af fødevarer og energi, udledning af drivhusgasser og afledte miljøeffekter. Projektet vil med andre ord give et betydende bidrag til en hensigtsmæssig klimaoptimeret omstilling af fødevareproduktionen og biomasseanvendelsen frem mod et klimaneutralt dansk landbrug i 2050. Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug


ØKOLOCO

Oliefri trykluft, membran- og vakuumpumper til fødevareog levnedsmiddelindustrien.

DU HAR OPGAVEN VI HAR LØSNINGEN

Energivenlige drift ssikre oliefrie stempel- & skruekompressorer med nyeste teknologi & høje virkningsgrader, som garanterer ingen olie i kompressoren – oliefri trykluft kvalitet klasse 0. Nu kan vi også tilbyde generatorer fra JCB til kontinuerlig brug samt nødstrøm til når uheldet er ude - så er din produktion altid sikret. Vores vision er at være blandt de førende leverandører indenfor kompressor-, automatik-, vakuum-, generator- og pumpeteknologi, samt at være kendt for vores høje kompetence, kvalitet og værdiskabende løsninger – der sikrer vores kunder højdriftssikkerhed oggod økonomi.

Vakuumpumper, målere og tilbehør, oliefri trykluftdrevne membranpumper, generatorer til kontinulerigt forbrug og nødstrøm – stort produktprogram til ethvert behov dedikeret til Fødevare, Levnedsmiddel & Emballage markedet.

ISO 9001 certificeret

Ejby Industrivej 26 · 2600 Glostrup · T: 43 20 26 00 • Helge Nielsens Allé 6C · 87 23 Løsning • info@granzow.dk · www.granzow.dk Ø k o l o c o / J a n u a r 2 0 2 0 - S i d e 11


ØKOLOCO

På dette års Foodexpo får 45 udvalgte iværksættere en unik platform at profilere sig på med et helt nyt område på messen. Foto: MCH/Tony Brøchner. Ny platform for iværksættere Spirende talenter, nye produkter og spændende fødevaretrends er i fokus, når Foodexpo for første gang åbner dørene for en unik platform for fødevarebranchens iværksættere 22.-24. marts 2020 i MCH Messecenter Herning. 45 talentfulde iværksættere får taletid på Nordens største fødevaremesse, når Foodexpo lancerer Iværksætterområdet, der stiller skarpt på innovation, nye forretningsidéer og spændende fødevareprodukter. Messens nye spydspids fokuserer på nøgleord som iværksætteri, fællesskab og innovation og samler nogle af de mest spirende og fremtrædende talenter indenfor den danske fødevarebranche på et sted. I samarbejde med tre markante mentorer indenfor branchen i form af Per Mandrup, kok og fødevarespecialist, Søren Holm, udviklingschef og konsulent, samt Claus Meyer, kok og iværksætter, skaber Foodexpo med dette nye tiltag et ståsted til gastronomiske ildsjæle og producenter på markedet, samt et forum hvor de kan få kvalificeret feedback og støtte på deres rejse fra køkkenbord til butikshylde. Fra idé til serieiværksætter Ifølge Claus Meyer er parametre som blandt andet timing, velsmag, selverkendelse og mod afgørende for at slå igennem som iværksætter og fødevaS i d e 1 2 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0

reproducent. Med et markant brand på den kulinariske scene og flere virksomheder i bagagen ser Claus Meyer sig selv som en serieiværksætter, og på Foodexpo bringer han sin erfaring i spil i mentorrollen. - Min opgave, sammen med de to andre mentorer og vores respektive teams, har været en nysgerrig jagt på dygtige iværksættere i fødevarebranchen med spirende forretningskoncepter og smagfulde produkter. Vi har hver især peget på 15 iværksættere, som nu får chancen for at prøve sig af og slå over sin vægtklasse, fortæller Claus Meyer, der mener, at Iværksætterområdet på Foodexpo aktivt kan være med til at styrke startupmiljøet i branchen og afkorte vejen fra idé til gennembrud. - For at få succes som iværksætter, skal du omgive dig med dygtige mennesker. Min erfaring siger mig, at folk gerne vil hjælpe, så byg partnerskaber og medejerskaber. Det er nok nogle af mine bedste råd til nye iværksættere, fortæller Claus Meyer. Fokus på vidensdeling og priser til markante iværksættere På Iværksætterområdet er der forskellige stationer, hvor de besøgende har mulighed for at komme helt tæt på og blive klogere på iværksætternes mange spændende produkter. Dialogbordet er områdets samlingspunkt, hvor man kan tale med både iværksættere og mentorer, mens

Fælleskøkkenet er centrum for masser af inspiration og smagsprøver. Her kan de besøgende opleve en kok eksperimentere med iværksætternes produkter og skabe nye smagssammensætninger, som ikke er set før. På Iværksætterscenen bliver der afholdt aktiviteter og foredrag hele messen med fokus på netop iværksætteri set med både producent- og forhandlerøjne. Søndag 22. marts kl. 13 kan de besøgende også opleve Foodexpos nye iværksætterawards blive uddelt på scenen. Ni finalister er udvalgt af Iværksætterområdets tre mentorer, og der bliver uddelt en award pr. mentor. Dommerpanelet består af René Damkjer fra Innovationsfonden, Hanna Schaldemose fra COOP og Heine Max fra Seaman Chips. Alle tre vindere bliver belønnet med 10.000 kr. samt en gratis stand på Foodexpo 2022. - Hos Foodexpo ser vi frem til hylde alle de dygtige iværksættere indenfor fødevarebranchen. Messen er branchens samlingssted, og fremtidens fødevareproducenter er en del af vores DNA. På Iværksætterområdet kan de besøgende se frem til at møde passionerede fagfolk og opleve innovative løsninger, fortæller Carina Høgsted Kirkegaard, projektleder hos MCH. Foodexpo, der er Nordens største fødevaremesse, finder sted 22.-24. marts 2020 i MCH Messecenter Herning, hvor flere end 550 udstillere og 26.000 besøgende fra den danske og udenlandske fødevarebranche samles.


ØKOLOCO

Både produktionen og forbruget af mad i sin nuværende form belaster miljøet mere, end kloden kan holde til. En sund og bæredygtig kost skal også være sikker at spise FN har udgivet vejledende principper for sammensætning af en kost, der er både sund og bæredygtig. DTU Fødevareinstituttet har deltaget i arbejdet med at udarbejde principperne for at sikre, at kosten også er sikker at spise. Både produktionen og forbruget af mad i sin nuværende form belaster miljøet mere, end kloden kan holde til.

der fremmer menneskers sundhed og velvære, har en lav klimabelastning og en høj fødevaresikkerhed, og som folk har adgang til og er kulturel acceptabel. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdenssundhedsorganisation (WHO) står bag de vejledende principper. Hjælp fra DTU’s helhedsvurderingseksperter

Det er derfor en global udfordring at finde nye kostmønstre, som både tilgodeser miljøet og sikrer et tilstrækkeligt indtag af nødvendige næringsstoffer.

Principperne er udarbejdet af fem FNudpegede ekspertgrupper – heriblandt en gruppe fagfolk fra DTU Fødevareinstituttet, som har haft til opgave at identificere fødevaresikkerhedsudfordringer ved forskellige kostscenarier.

Som en hjælp i arbejdet med at udforme sådanne kostmønstre har FN udgivet nogle vejledende principper, som har til hensigt at sammensætte en kost,

Fagfolkene er udpeget i kraft af deres ekspertise i at beregne sygdomsbyrden af kontaminerede fødevarer, og i at udarbejde helhedsvurderinger af både

de sundhedsgavnlige og -skadelige effekter ved fødevarer, fødevaregrupper eller hele kosttyper. Gruppen fremhæver, at sygdomsbyrden for kontaminerede fødevarer allerede er høj, især i lavindkomstlande, og påpeger, at det er vigtigt at tage højde for sikkerheden af fødevarer i definitionen af sunde og bæredygtige kostmønstre. Eksempelvis risikerer befolkninger, som begynder at spise flere kornprodukter og nødder nogle steder i verden, at blive udsat for større mængder af de kræftfremkaldende stoffer aflatoksiner, som kan dannes i disse afgrøder under varme og fugtige forhold. Ligeledes vil et øget indtag af konventionelt dyrket frugt og grønt også føre til et større indtag af pesticidrester. Kilde: DTU Fødevareinstituttet Ø k o l o c o / J a n u a r 2 0 2 0 - S i d e 13


ØKOLOCO

Fødevirksomhederne har en stor investeringslyst for 2020 Fødevirksomhederne har en stor investeringslyst for 2020, men manglen på kvalificeret arbejdskraft og uro på eksportmarkederne er usikkerhedsfaktorer, der lurer i baghovedet. I DI’s Virksomhedspanel for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 er DI’s medlemsvirksomheder blevet spurgt til deres forventninger til de kommende år. 50 pct. af fødevarevirksomhederne angiver, at de forventer at skrue op for investeringerne i 2020 sammenlignet med 2019. I det samlede virksomhedspanel er det kun 30 pct. af virksomhederne på tværs af brancher, der forventer at investere mere i 2020 end sidste år. Hovedfokus for fødevarevirksomhedS i d e 14 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0

ernes investeringer i 2020 vurderes at være bygninger og anlæg samt teknologi, maskiner og inventar.

samt fødevarevirksomheder, at lettere adgang til kvalificerede medarbejdere vil gøre den største positive forskel.

Det er et godt signal, at fødevarevirksomhederne er klar til at skrue op for investeringerne i 2020, da det er med til at sikre, at produktionsapparatet fortsat moderniseres og videreudvikles. Det er et vigtigt element for at opretholde konkurrencedygtigheden blandt danske fødevarevirksomheder.

Overordnet har fødevarevirksomhederne et større fokus på eksportmarkedernes betydning end det samlede virksomhedspanel. Herunder hører et større fokus på en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina, konsekvenser af Brexit, øget protektionisme, svækket samarbejde mellem EUlandene samt mere fair og lige adgang til vækstmarkeder.

Når virksomhederne ser på, hvad der vil påvirke dem over de næste to år, er et fællestræk mellem det samlede virksomhedspanel og fødevarevirksomhederne, at manglen på kvalificeret arbejdskraft vurderes til at gøre den største negative forskel. Samtidig vurderer det samlede virksomhedspanel

Eftersom fødevarebranchen er en eksporttung branche, giver det god mening, at udviklingen på eksportmarkederne vurderes at have en stor betydning for fremtiden.


ØKOLOCO

Tre drenge vil udfordre Danish Crown stadig hårdt på at komme i mål med,

Med lokal produktion af naturlige plantebaserede produkter, som kan erstatte kød i mange retter, vil iværksætterne bag Planteslagterne gøre det nemt og mere lækkert at spise grøntsager. Et samarbejde mellem Planteslagterne og Coop har resulteret i, at der for første gang i Irmas historie kommer en serie af lokale kødalternativer på hylderne. Samme produkter kan nu fås i bulk til professionelle køkkener. Med dansk produktion af plantebaserede bøffer, kødfrie ”kød”boller, deller og postejer, vil de tre drenge udfordre danskernes madvaner ved at tilbyde smagfulde produkter lavet udelukkende af planter. Produkterne er økologiske, klar til brug og uden soja, e-numre eller tilsætningsstoffer, så den almindelige dansker eller professionelle køkken nemt kan integrere det i deres madlavning uden at skulle gå på kompromis med smag og kvalitet. Historien om David mod Goliat kan ikke undgå at gentage sig, hvis de tre fyre fra København, skal gøre sig håb om, at udfordre kødgiganterne og danskernes kødvaner, som stadig fylder en stor del af vores måltider. De vil gerne gøre planter så lækre, at selv en vestjyde ikke ser det store savn i at spise en rødbedebøf med brun sovs

og kartofler i stedet for en hakkebøf. Planteslagterne fokuserer på at lave produkter, som den danske familie kan forstå. ”Vi ved fra mange forældre, at det kan være svært at få grøntsager i deres børn, så vi har det sidste års tid været på arrangementer og messer, og kan stolt ruste os af, at vores produkter med succes er testet på børn, der spiser smagsprøverne som slik, når vi er ude” udtaler Henrik Have, en af iværksætterne bag Planteslagterne og fortsætter. ”Vi forstår som så mange andre ikke, hvad det øgede Co2-udledning fra kødproduktion vil betyde for vores verden, og vi synes i bund det er uoverskueligt at forudsige, så nu vil vi gøre det nemt for vores kunder at skifte kødet ud, når de ønsker det. Den mission arbejder vi

selvom ingen af os har fået løn her et år efter opstart”. Deres produkter kommer på frost, hvilket er et bevidst valg, da frost giver en lang holdbarhed uden tilsætningsstoffer, samtidig med at det holder bedre på vitaminer og mineraler end køl gør. De tre iværksættere mener at frisk-frafrost er det nye sort. Pga. alt for dårlig kvalitet af ready-meals i frostafdelingen, har produkter på frost fået et dårligt ry. Det vil de være med til at ændre med deres økologiske kødalternativer af grøntsager, som så vidt muligt skal udvikles af 2. sorterings grønt der enten er for grimt til at komme i supermarkederne eller af andre grunde skal kasseres.

Ø k o l o c o / J a n u a r 2 0 2 0 - S i d e 15


ØKOLOCO FOODEXPO.DK

HELE FØDEVAREBRANCHENS MØDESTED

22.-24. marts 2020 åbnes dørene til Foodexpo – fagmessen, hvor du kan lade dig inspirere af det nyeste inden for foodservice, detail, hotel og restaurant. Glæd dig til tre dage med fokus på mad, produktnyheder, bæredygtighed, viden og innovation.

GÅ IKKE GLIP AF:

• 10 haller med innovative produktnyheder fra danske og udenlandske udstillere. • Inspirerende trendzoner, spændende temaområder samt et væld af foredrag, shows og workshops. • En hel hal dedikeret til bæredygtighed og økologi.

Print din GRATIS billet foodexpo.dk

• Prestigefyldte fagkonkurrencer. Følg Foodexpo:

NORDENS STØRSTE FØDEVAREMESSE 22.-24. marts 2020

MCH Messecenter Herning | Vardevej 1 | DK-7400 Herning | mch.dk S i d e 16 - Ø ko l o c o / J a n u a r 2 0 2 0


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.