Islandsk Hest februar 2020 by BJ Media

WORLDTOELT 2020 21.-22. FEBRUAR ARENA FYN • ODENSE

NU SKAL VI RIDE GÆDINGAFIMI SIDE 12 COACH DIN HEST SIDE 25 RET DIG SELV FØR DU RETTER PÅ DIN HEST SIDE 36 VÆLG DEN RIGTIGE HINGST SIDE 42

Nyhed! Bomløs sadel “FLEX” Vejl. udsalg 12.900kr Med udskiftelige og justerbare knæpuder

Nyhed! “A” sadel Vejl. udsalg 15.900kr Med udskiftelige og justerbare knæpuder

Annonce Karlslund

Find din nærmeste forhandler: 2

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 2 0

karlslundriding.com

KARLSLUND

VELKOMMEN TIL

SKØNNE HESTEDAGE

Kan du lide islandske heste, kan du lide at se spektakulære ekvipager, vil du se fyrige hingste, kan du lide stemning i top og vil du nyde det hele sammen med andre ”hestetosser”? SÅ er du landet det helt rigtige sted – nemlig til WORLD TOELT 2020 – med skønne hestedage.

Her har du - for første gang nogensinde - eMagasinet Islandsk Hest på print, men denne udgave findes, naturligvis, også online.

Udgiver BJ Media Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forsidefoto: Sonya Rudenko Layout: Mette Reichstein Ejlersen Tryk: Trykstuen Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse. Der tages forbehold for trykfejl og mangler. BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Her er masser af spændende artikler - blandt andet om embryoføl, om den nye fremadstormende konkurrenceform Gædingafimi, om Equipagefys, der retter både hest og rytter op og ud og ind. Der er også dejlige interviews med nogle af de toprytterne, du kommer til at se i aktion på banen og med to af World Toelts topfans Mette og datteren Molly. Du kan også møde to hestegale kvinder, der sender frysesæd fra deres islandske hingst til Australien, og du får gode råd fra dygtige avler om, hvordan man vælger den rigtige hingst. Og så kan du læse om noget så sjældent som en islænder, der er Verdensmester i ponytrav – plus mange andre interessante artikler – se indholdsfortegnelsen på side 5. Bagerst finder du praktiske oplysninger som program, rytterlister, hingstekatalog, udstillerliste m.v.

eMagasinet Islandsk Hest glæder sig til nogle skønne hestedage. Vi glæder os til et spændende 2020, hvor vi atter vil være til stede ved alle de store – og mindre store – begivenheder. Og vi ser allerede frem mod VM 2021 i Herning. Vi får flere og flere læsere, og det er helt forrygende. Jer vil vi fortsætte med at forkæle – og byde nye velkommen til masser af underholdende læsning med et højt fagligt niveau. Vi fortsætter naturligvis også den store succes med vores videoer. Også her ved World Toelt. Har du en god historie, eller bare noget på hjerte, så prik os på skulderen. Du kan kende os på trøjerne med eMagasinet Islandsk Hest’ logo. Vi er altid til at tale med! Bedste hestehilsner

Britt Søby Indehaver af eMagasinet Islandsk Hest

▪ ▪ ▪

,ǀŝƐ ŚĞƐƚĞŶ ƐĞůǀ ŬƵŶŶĞ ǀčůŐĞ /ŶĚƚĞŐŶŝŶŐ ĨƌĂ ĨŽƐƚĞƌ ƚŝů ϮϬ Ċƌ >ŝǀƐůĂŶŐ ĚčŬŶŝŶŐ ƉĊ ĂůůĞ ĨŽƌƐŝŬƌŝŶŐĞƌ

<KE' Z/' d ED Z<^ , ^d &KZ^/<Z/E' ŐͬƐ Ͳ &Z , ^d &K>< d/> , ^d &K><

ǁǁǁ͘ŬĚŚ͘ĚŬ – ƚůĨ͘ ϯϯϭϱ ϯϵϳϬ – ŬŽŶƚĂŬƚΛŬĚŚ͘ĚŬ 4

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 2 0

INDHOLD eMagasinet Islandsk Hest Dyrlægens vinkel Hvordan laver man et embryo-føl Der er en helt speciel stemning ved World Toelt

7 10

Nu skal vi ride gædingafimi 12

SEND 9 91 SMS atTIvæLre1klar på Sørg for å din g stem p mobilen o

HINGST FAVORIT takst alm. SMSDet kosterge, og beløbet at delta ke refunkan ik deres.

Kom med til de islandske hestes Champins League

Coach din hest

Islandske heste til Australien med frysesæd

Ret dig selv før du retter på din hest

Når man skal vælge hingst

VELKOMMEN TIL WORLD TOELT Program

49 51

Rytterlister 52 Hingsteheat og Hingsteshow

62 - 63

Æreshingstene Garri frá Reyjkavik og Jarl frá Midkrika

64 - 65

Hingsteoversigt 66

e MAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2020

Embryo fundet ved embryoskylning fĂ¸r kollaps

Emma Lorenzen ved mikromanipulatoren 6

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 2 0

DYRL ÆGENS

VINKEL

Af Shaila Sigsgaard Foto Staahl og Johs

Hvordan laver man et embryo-føl? Selvom det kan virke lidt overskudsagtigt at tale om forår lige nu – så er dagene blevet betydeligt længere. Vi får mere tid til at dyrke vores interesse samt planlægge sæsonens avl. For få år siden var embryo transfer (ET) stadig relativt nyt og forbeholdt en lille gruppe af privilegerede avlere, men i dag er der langt mere raffinerede metoder, konkurrencedygtige priser og ikke mindst stærke resultater som gør, at langt flere af os kan være med.

Udtagning af æg fra æggestokkene (OPU) er en ny teknik som også kommer til at vinde endnu større indpas som en valgmulighed i avlen, spår Jannie Spanner, dyrlæge, islandshesteejer og avler, medejer af Højgaard VetEmbryo Technologies ApS.

moderfunktion kan det kræve lidt mere indsats og er der tale om infektioner i livmoderen kan de være årsagen til at nogle embryoner går til grunde i rugehoppen, da bakterier eller svampe kan være vanskelig at få fjernet fra overfladen af embryonet

”Alene sidste år havde vi vel en 30-40 skylninger”, fortæller Jannie Spanner til E-magasinet Islandsk Hest. Jannie er i øvrigt selv ivrig islandshesteavler og benytter blandt andet embryo transfer i sin egen avl. Hun fortæller, at hun har rigtig gode erfaringer med brugen af embryo transfer på islandske heste. ”Jeg har efterhånden skyllet mange islandske hopper. Én af dem var en ældre, skadet, 1. klasses hoppe, som ikke kunne bære en drægtighed grundet en skade på et ben. Hun var glad, ved godt mod og med et interessant arvemateriale. Jeg synes at det gav utrolig god mening, da jeg overtog hende, at kunne lave en række afkom på hende. Hun fik fred for den byrde det var at bære en drægtighed, samtidig med at hun nu fik en lille flok af hendes egne gener gående ude på folden.”

Hvorfor vælge embryo transfer? Drægtighedsprocenten ved embryo transfer er virkelig høj sammenlignet med varmblodshopper. Recovery-rate, som er sandsynligheden for, at vi finder et embryo ved en skylning, er også markant bedre end for varmblodsheste, da mange hopper stadig insemineres med frisk sæd eller bedækkes naturligt. De fleste vælger embryo transfer, hvis hoppen går i sporten, er skadede eller hvis hesten er gammel og ikke længere kan bære en drægtighed til termin. Det kan være, at hoppen har nedsat livmoderfunktion som gør, at den ikke er i stand til at bære et føl, men har et super genetisk materiale. På den måde kan man få flere afkom på den samme hoppe hurtigere og opnå en hurtigere avlsfremgang. Kan man fryse embryoner i dag?

Jannie Spanner forklarer at yngre hopper som regel er ukomplicerede at skylle embryoner fra. Har hoppen nedsat liv-

I dag er det også muligt at fryse embryoner som skylles ud af hoppen 7 dage

e MAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2020

Én af dem var en ældre, skadet, 1. klasses hoppe, som ikke kunne bære en drægtighed grundet en skade på et ben. Hun var glad, ved godt mod og med et interessant arvemateriale. Jeg synes at det gav utrolig god mening. efter ægløsning ved helt normal embryoskylning. Her er der en succesrate på 6070% efter optøning og overførsel. Det smarte er her, at man kan blive ved med at inseminere og skylle så længe hoppen er i cyklus, og man kan tø embryonet op, når det fx passer med rugehoppens cyklus. Selve synkroniseringen af rugehopper er også relativ ukompliceret i dag for de fleste. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man altid samarbejder med de rette fagfolk. Udtagning af æg (OPU) – hvem er oplagte kandidater? Oplagte kandidater til udtagning af æg er hopper, som har folet tidligere, da de er mindre stramme i deres ligamenter til æggestokkene, end hopper, der ikke har haft føl før. Æggestokkene hos goldhopper er svære at flytte med, og de skal kunne skubbes ned til scanner-proben, for at man overhovedet kan suge ægget ud. Det træk i ligamentet kan være forbundet med smerte for en ung hoppe, uanset hvor meget bedøvelsesmiddel de får. Så snart hoppen har båret en drægtighed, er ligamenterne væsentlig længere og lettere at manipulere rundt med uden at hoppen mærker noget. Det er jo ikke ens for alle hopper, men mange unge hopper vil være vanskelige at tage æg ud på.

Man kan tage æg ud af hoppen året rundt med to ugers interval.

denne procedure og anbefaler i stedet embryoskylning.

Hvad hvis hoppen pludselig skal aflives eller dør?

Hvordan sker en embryoskylning typisk?

Står man pludselig med en dødssyg hest, som skal aflives, er det i dag muligt at tage æggestokkene ud på hoppen og transportere æggestokkene ned til vores laboratorium, hvor vi så tager æggene ud, modner dem og befrugter dem. Det er altså muligt at få afkom fra hopper, som ikke længere er levende. Det er en mulighed, som de færreste overhovedet kender til og som nu foregår på dansk jord. Ægudtagning (OPU) og intra-cytoplasmisk sperm injektion (ICSI) på islandske heste er kun lige startet, selvom det har været noget mere udbredt indenfor mange andre avlsforbund. Det islandske avlsforbund er ofte lidt mere afventende overfor nye tiltag end mange af de andre avlsforbund. Ingen tvivl om, at det er et område i rivende udvikling. Har du som repro-kyndig nogle etiske overvejelser ved brug af embryo transfer, udtagning af æg og frysning af embryoner mv.? Hvis man skal veje metoderne op med hensyn til embryo transfer og ægudtagning, kan man se det på denne måde: Ved embryo transfer skal hoppen scannes mange gange, men det er en noninvasiv procedure. Ved udtagning af æg fra æggestokken er hoppen i hænder i 30 minutter plus minus, men det involverer omvendt en nål, som jo selvfølgelig gør det til et invasivt indgreb. Jeg vil dog sige, at vi oplever meget få komplikationer – under 1% af de ca. 200 heste vi har taget æg ud af i 2019 og indtil nu. Enkelte, oftest unge hopper kan være lidt nedstemte i en dag eller to. Resten lukkes på fold igen, så snart de er vågnet op fra bedøvelsen. Vi har selvfølgelig diskuteret etikken meget min kollega Emma Lorenzen og jeg. Vi er derfor af den holdning at vi ikke skal gennemføre denne procedure for enhver pris. Viser hoppen tegn på smerte og ubehag med en rimelig mængde bedøvelse, så stopper vi og informerer ejer om, at den ikke er egnet til

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 2 0

Et helt normalt scenarie er følgende: Vi inseminerer hoppen eller donorhoppen bliver bedækket. Herefter scannes hun regelmæssigt, for at få fastlagt ægløsningstidspunktet, så vi ved præcist, hvornår hoppen skal have skyllet embryonet. Ca. 5,5-6 dage efter befrugtningen har fundet sted i æggelederen, lander det befrugtede æg i livmoderen. Normalt, til almindelig embryo transfer og overførsel skyller man på dag 7,5-8. Vi lægger et Foley-kateter ind i livmoderen, som er et kateter med en lille ballon for enden. Så skyller man ved hjælp af tyngdekraft-princippet embryonet ud med en særlig skyllevæske. Der er flere forskellige metoder til at lave embryoskylning på. Fælles for dem er, at man efter skylningen ender med et filtrat, som skal undersøges i mikroskop. Først her kan man se embryonet, fortæller hun. Når embryonet så er fundet, skal det renses i en række brønde med holding medie. Dette medie indeholder nogle stoffer, som embryonet befinder sig godt i. Ideen er, at man renser embryonets overflade, sådan at det ikke afstødes af rugehoppen, når det overføres. Kunsten er nu at lade embryonet i en såkaldt ”gun”, som er en form for et insemineringskateter. Kateteret føres gennem rugehoppens livmoderhals og ind i livmoderen, hvor embryonet lægges ind. Efter 7-8 dage, så scannes rugehoppen. Såfremt embryoet skal fryses, så gælder det om at skylle det jo før jo bedre. Der er forskellige frysemetoder, og den vi benytter i vores laboratorie, er vitrifikation. Her kollapser vi embryonet. Vi suger ganske enkelt væsken eller blastocoelen ud af embryonet, for derefter at fryse det. Det klapper sammen og ligner egentlig mere en ”rosin”. På den måde undgår man iskrystal-dannelse og ødelæggelse af embryonet. Ved fryseprocessen tilføres embryonet kryo-protektive stoffer, men på grund af den kapsel som

Jannie Spanner med assistent, dyrlæge Mantas Zemaitis, er ved at tage æg ud af en hoppe

dannes, når embryonet kommer ned i livmoderen, så er det svært for disse stoffer at passere. Frysning er ren videnskab, men efter man har fundet ud af at kollapse embryonerne, har succesraten ændret sig drastisk, således at det for alvor kan bruges kommercielt. Hvordan sker en udtagning af æg typisk? Et helt normalt scenarie er følgende: Ved udtagning af æg fra æggestokkene (OPU) tager man ubefrugtede æg direkte fra æggestokken. Her fikseres æggestokken gennem rektum, altså endetarmen, og en ”guide” med en scanner-probe i føres ind gennem skeden. Igennem guiden føres en nål ind i æggestokken. Æggene sidder, i modsætning til hos køer, rigtig godt fast. Så man er nødt til at skylle hver follikel eller ægblære 8-10 gange og skrabe follikelvæggen med nålen for at løsne ægget. Al væsken suges ud via nogle slanger forbundet til guiden og opsamles i en flaske. Væsken i flasken filtreres, og æggene findes under mikroskop. Herefter kommer æggene i et modningsmedie, som efterligner for-

holdene hos hoppen – det vil sige med de rette hormoner, iltforhold, pH osv. Efter ca. 30 timers modning sprøjtes sædcellen ind. Denne proces refereres til som ICSI – intra-cytoplasmisk sperm injektion. Efter intra-cytoplasmisk sperminjektion dyrkes æggene i et nyt medie i 8-10 dage. Herefter står det klart, om et af de befrugtede æg, har udviklet til sig til et embryon,altså et tidligt fosterstadie. Embryonet kan herefter overføres til en rugehoppe eller fryses ved hjælp af vitrifikation. Denne type embryoner tåler interessant nok fryseprocessen væsentlig bedre end de naturlige, idet de ikke har dannet nogen kapsel. Hestene bedøves stående under processen, som ved en lidt større tandraspning. Indgrebet tager fra 20-60 minutter.

Gode råd: Det vigtigste er, at hopperne er sunde og i godt huld, og at man vælger en hingst med en god sædkvalitet. Helt unge hopper, der ikke har haft føl før, anbefales i højere grad embryoskylning end udtagning af æg fra æggestokkene.

Værd at vide: FEIF har pt. indført en begrænsning på, hvor mange embryoføl eller føl, man må lave via reagensglasbefrugtning per år. Man kan derfor kun kan få to embryoafkom om året og så kan donorhoppen, altså den hoppe hvor det genetiske arvemateriale kommer fra få et afkom selv.

Jannie Spanner, dyrlæge, islandshesteejer og avler, medejer af Højgaard VetEmbryo Technologies ApS Equine Stud med- Cert. AVP Stud Medicine (reproduktion) fra Liverpool University Højgaard VetEmbryo Technologies ApS tilbyder avancerede tilbud indenfor reproduktion blandt andet reagensglasbefrugtning af heste og frysning af embryoner mv.

e MAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2020

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Der er en helt speciel stemning ved World Toelt Stina Larsen glæder sig til at ride ind til World Toelt på hingsten Silas vom Forstwald Af Helle Skram De Fries

Silas er efter Viktor fra Diisa og Nona fra Mosfelli og er syv år. Det er hans første World Toelt, mens Stina Larsen er lidt i tvivl om, hvor mange gange, hun har redet det. -Jeg mener, det er fire eller fem. For Stina Larsen er World Toelt noget særligt. -Der er en helt speciel stemning, forholdene er gode, og det er rart, at alt er indendørs. Silas har Stina Larsen redet i to år. -Han er en rigtig gavtyv – altid glad og med på spas og løjer. Han siger aldrig nej. Til World Toelt skal han gå V.1 og T.1. -Det bliver spændende. Det er en oplevelse for hestene at komme til World Toelt, og det er god miljøtræning. Der er mange ting at se på, og banen kan godt være lidt ”farlig”- set med hesteøjne. Da hun var 17 år skiftede Stina Larsen fra springning på store heste til at ride islændere. Det har hun så haft stor succes med og har blandt andre flotte resultater også været på landsholdet flere gange. I 2018 blev Stina Larsen Nordisk Mester på Finbogi i T.1 og 4 gangskombination.

Ambitioner er der naturligvis, men i år tager Stina Larsen det roligt. -Ingen pres. Hestene skal bare ud og have lidt gode oplevelser og prøve nogle nye ting af, så vi er topklar til 2021. Her vil jeg nok prøve, om jeg kan komme med til VM i Herning. Hjemme på Stutteri Slippen i Bording i Midtjylland bor Stina Larsen sammen med sin mand og deres to børn, Johann på seks år og William på bare ét år. Stina Larsens mand er et både meget kendt og anerkendt navn i den islandske hesteverden. Det er nemlig selveste Jóhann Runar Skúlason. Tøltens mester – hvilket han beviste endnu en gang, da han ved VM i Berlin 2019 vandt guld i blandt andet T.1 og V.1 på hingsten Finnbogi. Hvordan er det at have en verdensmester derhjemme? -Hmm, skomagerens børn mangler jo altid sko, siger Stine Larsen med et grin og fortsætter: -Ej, vi er gode til at hjælpe hinanden – især med den vigtige finpudsning op til stævnerne. Og det er fantastisk

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Vi- er ikke altid enige om vores passion, men det ser jeg kun som en fordel. at have haft muligheden for at se Jóhann træne i – efterhånden - så mange år. Det har jeg lært meget af! Så det er en fordel, at I deler passionen for den islandske hest? -Det er en kæmpe fordel. Vi er hinandens sparringspartnere – på godt og ondt. Vi er ikke altid enige om vores passion, men det ser jeg kun som en fordel. Det er vigtigt med andres input. Er det svært at få tid til at træne heste, når I har to små børn?

-Til tider ja, men nu er den yngste lige startet i dagpleje, så det giver mig selvfølgelig pludselig en hel masse tid – efter et år med næsten igen tid. Normalt rider Stina hestene tre-fire gange om ugen. -Der udover kommer de på skridtbånd, bliver longeret eller løber frit på ovalbanen med et ATV’er efter sig. Det er god motion. Følelsen af at ride ind til et arrangement som World Toelt er noget særligt. -Det er altid sjovt, for der kan ske mange sjove ting. For eksempel at heste hopper ind på midten af banen. Stemingen og presset gør, at hestene ikke altid reagerer helt, som man regner med – det er god træning. Og så er det altid fedt med et publikum, der er tilstede.

mig til de store stævne, hvor alt helst skal klappe. Men det er kun godt for mig at få lidt pres og lidt kampgejst. Jóhann siger, jeg rider aaalt for pænt og går lidt i stå, når jeg kommer ud til stævner, fortæller Stina – og tilføjer: -Det har han nok lidt ret i. Er der én bestemt hest, som betyder – eller har betydet – specielt meget for dig?

Er du nervøs, når du rider ind?

-Jeg har været så heldig at møde og kende mange virkelig fantastiske heste, så det er svært kun at nævne én. Finbogi har dog en helt særlig plads. Der er bare ingen som Finbogi, og han har givet hele familien helt fantastiske oplevelser. Der udover er der Kári fra Eystri-Hol – den første hest, jeg red DM på! Og Hrodur fra Votmula, som fik mig på landsholdet første gang. Og Hnokki fra Fellskoti, der har lært mig uendeligt meget om T.1.

-Nej aldrig. Men jeg kan blive stresset, hvis jeg ikke føler, hesten er helt med

-Silas har nu hele mit hjerte, slutter Stina Larsen.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Nyheder fra Top Reiter Danmark

670,Riding Leggins “BodyShape” vinter og sommer model

Få Nyheder her Modtag flere Top Reiter Danmark Nyheder

www.topreiterdanmark.dk

Gandur / Vetcur / Scharff forhandles også her

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

NU SKAL VI RIDE

KONKU RREN FORM CE-

HITTER

GÆDINGAFIMI

Den nye konkurrenceform på islandsk hest, Gædingafimi, er ved at blive rigtig populært herhjemme. Det er allerede super populært i Island. Det er en konkurrenceform, der på mange måder nærmer sig dressur, som vi kender det fra storheste-verdenen. Af Helle Skram De Fries Foto Louise Højrup Sørensen

Formålet er at vise en veltrænet hest, hvor man blander gangarter og dressurøvelser sammen. Hesten skal blandt andet være løsgjort, søge frem, arbejde taktfast, være bøjelig og ligudrettet. Der lægges også vægt på, at hesten er afspændt, til biddet og eftergivende – og at den kan samle sig og vise flere tempi. Tine Terkildsen og Anne Sofie Nielsen har netop afholdt en clinic på Tine Terkildsens stutteri Skovhjørnet i Fredensborg – som optakt til et stævne samme sted 7. marts. Der er tre klasser i Gædingafimi – let, middel og svær. Til stævnet 7. marts rides let og middel-klasse, og der er 30 deltagere. Dommere bliver Anne Sofie Nielsen, der er en rutineret rytter og dommer, samt Anna Ulbæk, der er eliterytter og selv har deltaget i GF - svær klasse i efterårsliga de senste to år med flotte resultater. 1. år vandt Anna og sidste år blev hun nr. 2. -Det her er en start, og på sigt vil vi gerne arrangere DM i Gædingafemi. Vi vil holde det på Sjælland, og vi leder bare efter det ideelle sted, forklarer Tine Terkildsen – og tilføjer: -Planen er at invitere omkring 30-35 seniorer som har redet over 7 i sporten på ovalbanen inden for det sidste år og 10 ungryttere som f.eks har redet over 6,7 .

Til DM skal der kun rides i den svære klasse. Tine Terkilsen og Anne Sofie Nielsen har fulgt de regler, der anvendes på Hólar – det islandske universitet for islandske heste. -Og så har vi også et tæt kontakt med Mette Mannseth og Gummi (Gudmundur Gudmundsson red.) Og så synes jeg selv, det er så sjovt og meget givende at ride Gædingafimi. Vi har to gange holdt Mesterliga- også efter inspiration fra Island, hvor der også blev redet Gædingafimi. Og her har Gummi været med til at dømme. -Det er svært. Især i den høje klasse, hvor alle øvelser laves indenfor hovslaget. -Men også rigtig sjovt – og så er det en god måde at træne sin hest på. Det er også spændende at sammensætte sit eget program og vælge sin egen musik. Det minder lidt om Kür i klassisk ridning. På Skovhjørnet foregår stævnet i 20 x 40 meter ridehus. I et skema markerer man, hvilke seks øvelser, man vil vise. Man kan tilføje en valgfri øvelse – eksempelvis spanske skridt, eller at hesten kan neje. Den valgfri øvelse kan være den ene af de seks. Man har maksimalt 5,5 minutter til rådighed. Der skal vises 1-3 sidebevægelser (versade i tølt SKAL vises i mellem klassen og versade i skridt skal vises i den lette klasse). Alle sidebevægelser og øvelser på volter skal vises både til højre og venstre. Viser man færre end 6 øvelser, gives der 0 for hver af de manglende øvelser. Der

skal vises minimum 3 gangarter, heraf mindst ét tempo i tølt eller en øvelse i tølt. Tølt tæller altid som den ene af de 3 gangarter og tølten tæller dobbelt. Gangarterne skal vises på mindst én langside eller skråt igennem eller på Midterlinjen, for at der gives karakter. Man kan nøjes med at vise skridt i minimum 30 meter. For at få karakter for pas, skal der vises hvad der svarer til minimum 3⁄4 langside. Vises der mere end 3 gangarter kan det være med til at hæve karakteren for udførelsen. De tre bedste gangarter tæller med i gangartsbedømmelsen. Det er 6 øvelser i alle klasser - også svær. Der er egentlig ikke den store forskel på mellem og svær. Kun at i svær skal alle øvelser laves væk fra hovslaget. I både svær og mellem er versader i tølt obligatoriske. Hvornår der kommer DM i Gædingafimi kan Tine Terkildsen ikke sige med sikkerhed. -Vi venter, til vi finder det rigtige sted. Vi satser på, det bliver et 1-dages arrangement med 35 deltagere og med B- og A-finale. I Island er de vilde med det. Det er Tine Terkildsen og Anne Sofie Nielsen også. Og ingen tvivl om, at det også i Danmark er en hurtigt voksende disciplin. Og der arbejdes også på FEIF-regler til Gædingafimi.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Det giver et sus at ride

WORLD TOELT Gerd Nyegaard Hansen klar med ny hest

Af Helle Skram De Fries

41-årige Gerd Nyegaard Hansen havde kigget langt efter Bogi fra Flögu i et helt år. Først i november 2019 købte hun den 8-år gamle hingst, der er kåret med total 8,44 og 8,59 i rid. -Jeg havde jo heste nok, men de var skadede, så jeg havde ikke noget at ride på. Egentlig tænkte jeg, det var fint nok. Så skulle jeg bare arbejde og prøve at have lidt mere tid til mig selv og noget andet end heste, fortæller Gerd Nyegaard Hansen, der er selvstændig maler.

At ride ind på banen, høre publikum, musikken, klapsalverne, potteplanterne, der pynter op – det hele. Wauw - det giver et sus!

Men Bogi, der stod på Guldsmedegården, blev ved med at spøge i tankerne. Gerd skrev til Tryggvi Björnsson, der er træner på Guldsmedegården og red Bogi til kåring.

Jeg vil helst have ham løs og fin og ikke spændt op helt tiden. Han er en god dreng – min nye soulmate. Jeg er virkelig glad for ham. Han er den drøm af en hest, forsikrer Gerd Nyegaard Hansen, der har tre heste – plus én på vej i maven på sin hoppe Opera. -Jeg har selvfølgelig elsket alle min heste, men Bogi og så hoppen Opera er de to, der er kommet mest ind under huden på mig. Bogi skal ikke være avlshingt. -Det er i hvert fald ikke planen. Han er købt som ridehest, men det kan godt være, jeg prøver at lave et føl med ham og Opera.

-Og så talte jeg med min mand, der først sagde, at det vel ikke var lige nu, jeg skulle have ny hest, men da han så mit ansigtsudtryk, skyndte han sig at sige, at så måtte jeg jo slå til.

Foreløbig gælder det World Toelt, hvor Gerd og Bogi skal på banen i 4.1 og T.1. -Det bliver fantastisk. At ride ind på banen, høre publikum, musikken, klapsalverne, potteplanterne, der pynter op – det hele. Wauw - det giver et sus!, forklarer Gerd, der også sidste år red World Toelt.

Og det gjorde Gerd Nyegaard, der nu skal ride sin nye hest til World Toelt 2020. -Jeg har jo ikke haft mulighed for at få point, da jeg lige har fået ham, men jeg er kommet med på et wildcard. Det er jeg super glad for, og jeg glæder mig helt vildt.

-Det er imponerende, hvor flot islandske heste klarer presset. De er selvfølgelig tændte og nervøse, og det kan slet ikke sammenlignes med at ride ind på en udendørs ovalbane. Presset er meget mere intenst, men de små, seje heste klarer det bare så flot.

Bogi er meget fremadgående, men det er fint for Gerd. -Jeg racer ikke af sted på ham og lægger heller ikke et stort pres på.

Samtidig med den intense stemning synes Gerd Nyegaard Hansen også World Toelt er hyggeligt.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Bogi fra Flรถgu og Gerd glรฆder sig til World Toelt-stemningen.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

10 8 2

eM AGAS E TE SIS W9O R L D T O E LT 2 0 20 IS L AN D S IN K H TLA NN ODS V EK M BHE E RS T 201

-Der er jo både rosetter og pengepræmier på spil, men det er også super hyggeligt. Og dejligt man kan bo på hotel på stedet. Så gør det ikke noget, der går lidt vin i den om aftenen, konstaterer Gerd, der går ind for flere rytterfester.

-Jeg anede intet om islændere, så da jeg begyndte at kigge på annoncer, og der stod noget med 4-gængere og 5-gængere, var jeg helt blank.

Gerd har redet fra hun var lille, men holdt så en pause på 18 år, hvor hun lavede alt muligt andet. Tog en uddannelse, boede i udlandet – og kørte rigtig meget på cykel. Da Gerd købte et landsted fik hun efter godt et år lyst til at ride igen og tænkte: ”Jeg køber en nem ismule”. -Jeg anede intet om islændere, så da jeg begyndte at kigge på annoncer, og der stod noget med 4-gængere og 5-gængere, var jeg helt blank. Gerd griner ved tanken og fortsætter: -Jeg søgte på nettet og fandt frem til en Michael Hembo. Han havde ikke noget til salg, men foreslog at jeg ringede til en Eva Lundh. -Hun solgte mig en vallak, Teitur. Eva var super ærlig, og det var en god handel. Teitur var seks år, mega sød, men kunne ikke tølte. Det var også ligegyldigt, jeg skulle bare ride i skoven. Senere købte Gerd en bundstabil firegænger og begyndte at ride lidt stævner. -Takten sad lige i skabet, så vi klarede os ret godt, og jeg begyndte at udvide hestebestanden. Nu var jeg jo faldet i islændergryden. Gerds stævneambitioner er ikke at blive verdensmester. -Men jeg siger da ikke nej tak, hvis Bogi og jeg en dag bliver så gode, at vi bliver tilbudt en plads på landsholdet, griner hun. -Min ambition er at klare mig godt og blive bedre. Jeg kan godt lide, når noget udvikler sig. Jeg bruger også stævnerne til at træne- så man har et mål at træne frem til. Jeg elsker at få undervisning, og jeg vil selvfølgelig gerne klare mig bedst muligt. Men det skal være på hesten præmisser. De er mine venner og ikke bare et redskab til at nå resultater.

Gerd ser meget frem til World Toelt – og går klart efter at yde sit absolut bedste. -Jeg er samtidig realistisk og ved, jeg har kort tid til at lære Bogi rigtig godt at kende. Men uanset resultatet bliver det fantastisk og en lærerrig oplevelse for os sammen. Forholdene til World Toelt er Gerd Nygaard Hansen også glad for. -De er super fine – især efter, der er kommet ny opvarmningsbane. Gerd Nyegaard har ét stort ønske til det nye år: -Ingen skadede heste. Da min far så Bogi konstaterede han ”Den har gode, tykke ben” – så de holder nok. Gerd Nyegaard Hansen griner. Det gør hun jævnligt – ikke mindst når talen falder på hendes nye drømmehest Bogi fra Flögu.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

KOM MED TIL DE ISLANDSKE HESTES

CHAMPIONS LEAGUE Hver vinter bliver der afholdt Meistaradeildin - på dansk “Mesterligaen” - i Island. Her konkurrerer 40 ryttere på otte hold om at vinde trofæerne i ligaen, der siden dens spæde skridt for snart to årtier siden har udviklet sig til at være vinterens vigtigste konkurrence på Island.

Af Berit Ertmann Foto Petra Lönnqvist

En iskold torsdag aften sidst i januar begyndte konkurrencesæsonen for nogle af Islands bedste ryttere og heste. TM Höllin - sædvanligvis hjemmebane for klubben Fákur - var blevet piftet op med blomster og bannere og rød løber i anledning af den årlige mesterliga Meistaradeilds første disciplin, firegang.

Meistaradeilds formand, Ingibjörg Guðmundsdóttir - eller bare Inga, som hun bliver kaldt. Hun står nu for tredje sæson i spidsen for ligaen - et job, som hun og de øvrige bestyrelsesmedlemmer for tiden lægger et utal af frivillige timer i.

I alt 24 ekvipager deltog, mens omkring 700 tilskuere så på i hallen, og folk i udlandet kunne kigge med på OZ’s betalingslivestream. Derudover kunne et endnu større antal mennesker i Island se med på tv, for konkurrencen blev for andet år i træk sendt på islandsk nationalt tv.

“Jeg tror næsten, at det er et fuldtidsarbejde. Jeg sidder næsten ikke stille, der er altid ét eller andet, der skal ordnes eller tages hånd om. Det er et hårdt arbejde, men det er virkelig det hele værd. Vi er et stort team, der arbejder sammen om det her, og vi minder hele tiden hinanden om, at meningen med ligaen er at gøre rytterne bedre og give sporten fremgang - det tror jeg er vigtigt at huske på, når man er lidt træt,” fortæller Inga, der i sit ‘civile’ job arbejder med event management og derfor er mere end vant til at koordinere store arrangementer.

“Ligaen er vokset i de senere år. Der er blevet større og større interesse for den, og bare dét, at konkurrencen nu bliver vist live på nationalt tv, er kæmpestort,” siger chefen for det hele,

De rider for holdet Spørger man Inga, hvad mesterligaen egentlig handler om bare sådan kort fortalt, får man et alt andet end kort svar. Meis-

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Sidste år vandt team Hrímnir/Export-Hestar holdkonkurrencen. Bånd, medalje og pokal står nu trygt hos holdkaptajn Viðar Ingólfsson (hvide ridebukser).

taradeild er ikke bare én ting, den er mange ting. Det er en konkurrence, som både handler om at teste formen af for de individuelle ryttere, men den handler lige så meget om at holde en fest, hylde godt horsemanship, møde hinanden - både ryttere og publikum - og ikke mindst om at deltage som hold. Modsat de fleste ganske almindelige stævner, som vi kender fra Danmark, konkurrerer rytterne nemlig her for et team. “Der er plads til otte hold med max fem ryttere og én holdkaptajn på hvert hold, så man rider ikke bare for sig selv, men for sit hold. Det synes jeg er virkelig fedt, og det giver en rigtig god stemning, når folk hepper på hinanden på den måde,” fortæller Inga. De indledende skridt til mesterligaen blev taget i begyndelsen af 2000-tallet, men det var først i 2006, at konkurrencen for alvor blev sat i system med det formål at øge offentlighedens interesse for hestesport, give rytterne noget at lave om vinteren samt at give landets bedste ryttere en liga, de kunne konkurrere på højt plan mod hinanden - efter de helt normale regler for sportskonkurrencer - og med en stor præmiesum og god reklame for sponsorerne som gulerod. Og i 2007 blev holdkonkurrencen så en del af ligaen. “Det koster jo både mange penge og megen tid at være med i sådan en konkurrence. Det betyder, at rytterne skal have noget sportsligt ud af at være med, og holdejerne skal have noget

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

reklame ud af det. Og publikum skal selvfølgelig have noget ud af det også, så der er mange at tage hensyn til. Men mit indtryk er, at konkurrencen har udviklet sig i en god retning, og at alle er tilfredse med den, som den er udformet nu. Den får virkelig rytterne til at strække sig for at blive bedre og gøre det bedre hele tiden,” siger Inga Guðmundsdottir og tilføjer, at ligaen i år er noget kortere, end den plejer at være og kun strækker sig over to måneder for ikke at have et overlap med forårets kåringer og større konkurrencer. Indendørs konkurrence Hver sæson bliver der konkurreret i firegang, femgang, T1, T2, gæðingafimi og pasdiscipliner. Alle discipliner bliver holdt indendørs på nær stilpas og 150 meter pas, som bliver holdt udendørs, som regel i frost og sne og blæst. De indendørs baner har ikke WRL-mål, og i hallen i Fákur, hvor flere af disciplinerne i år bliver holdt, er der korte langsider og smalle kortsider, som rytterne skal navigere deres heste igennem - en ganske svær opgave. Den sidste disciplin, som i år bliver holdt den 26. marts i Samskipahöllin i Kópavogur, er T1 og speedpas, og herefter bliver vinderne hyldet - både de individuelle vindere og det bedste hold. Det er ikke tilladt for alle fra et hold at stille op i den samme disciplin, for der er kun plads til tre ryttere fra hvert hold, i alt 24 startende. Det betyder, at holdene i løbet af vinteren skal mødes og finde ud af, hvem der har de bedste heste til hver

disciplin og så vælge de tre, der skal konkurrere. I sidste ende er det op til liðsstjórinn - holdkaptajnen - at bestemme, hvem der skal deltage. “Titlen som holdkaptajn er dog mest en ‘ceremoniel titel’, kan man sige. Du har selvfølgelig mere ansvar, og du skal med til nogle møder, som resten af holdet kan undgå. Og så får du lov til at tage imod pokalen,” lyder den omtrentlige jobbeskrivelse fra Viðar Ingólfsson. Han er kaptajn på team Hrímnir/ExportHestar som vandt holdkonkurrencen sidste år, og hjemme i hans rytterstue på Kvíarhóll mellem Hveragerði og Selfoss har sejrsbåndet fra sidste års mesterliga således fået en fornem placering midt på pokalvæggen. Viðar Ingólfsson har redet Meistaradeild i mange år, og for ham er konkurrencen noget særligt af flere grunde: Dels fordi den giver mulighed for at prøve nogle forskellige heste af, og dels fordi han får mulighed for at træne med sit hold flere gange om ugen. “Vi træner altid som et hold. Nogle gange begynder vi forberedelserne allerede i december, hvor vi kører over til hinanden og træner, og i ugen op til konkurrencen har vi så et par timer i ridehallen, hvor det skal holdes, til at træne som hold. Nogle hold træner sammen 2-3 gange op til en disciplin, mens andre kun mødes én gang, det er lidt forskelligt,” siger Viðar og tilføjer, at den usædvanligt stormfulde januar i år har gjort det lidt vanskeligt at træne som sædvanligt. Mulighed for wildcard Med så mange gode ryttere og heste er det næsten umuligt at forestille sig, at der ikke på ét eller andet tidspunkt bliver udfordringer med at finde ud af, hvem der får lov til at starte de respektive discipliner, og hvem der overhovedet skal være med på holdet. Spørger man lidt rundt, får man at vide, at det ikke er helt forkert: Den slags udfordringer er der ind imellem. Ryttere skifter hold, nogle bliver sat af, og gode heste bliver vraget. I langt de fleste tilfælde sker tingene dog på meget islandsk manér, ret udramatisk og lidt af sig selv. “Som regel er vi alle sammen nogenlunde enige om, hvem der skal ride hvad, men det sker da, at der er ret store diskussioner på et hold om, hvem der skal med. Sidste år havde vi f.eks. et luksusproblem i T1, hvor vi havde fire supergode töltheste, der alle havde fået over 8 i konkurrencer, og alle ville selvfølgelig

... Det betyder, at holdene i løbet af vinteren skal mødes og finde ud af, hvem der har de bedste heste til hver disciplin og så vælge de tre, der skal konkurrere.

gerne med. Så vi endte med at gøre det sådan, at vi betalte en hel masse penge for at få den fjerde rytter med. Han red så ikke for holdet, men var med i den individuelle konkurrence,” forklarer Viðar. Den mulighed, som Hrímnir/Export-Hestar-holdet benyttede sig af, kaldes “den 25. mand” og er blevet indført af arrangørerne som et ekstra krydderi til konkurrencen. Her har udefrakommende ryttere mulighed for at betale sig ind i konkurrencen som den 25. rytter på startlisten og på den måde udfordre de eksisterende ryttere. En anden mulighed, som Meistaradeilds arrangører har indført for at skabe yderligere spænding i konkurrencen, er, at hvert hold én gang i løbet af ligaen kan kalde en rytter ind udefra for at konkurrere for holdet. Det bedst kendte eksempel på dette er formentlig, da den portugisiske legende Julio Borba i 2018 stillede op i gæðingafimi med hesten Glampi frá Ketilsstöðum for holdet Gangmyllan. Borba endte på en andenplads og fortalte efterfølgende til de islandske medier, at han havde været meget nervøs over at skulle ride ind på banen. “Men hvem ville ikke være nervøs? Du rider mod landets bedste ryttere foran tusindvis af mennesker, og alle kigger på dig for at se, hvad du kan komme med. Det kræver godt nok noget mod og nogle nerver af stål,” siger formand Inga Guðmundsdottir, som er meget begejstret for “joker”-konceptet. Vinderen af firegangen på den klare, kolde torsdag aften den 30. januar blev team Hjarðartúns Jakob Svavar Sigurðsson på hesten Hálfmáni fra Steinsholti, mens rytterne fra det nye, delvist danskejede team Eques/Kingsland fik det højeste antal point og dermed løb med titlen som bedste hold. Den 26. marts vil det blive afgjort, hvem der kan kalde sig samlede vindere af Meistaradeildin 2020.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Ligeudretning giver bedre balance. Foto: Sashart

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

COACH

DIN HEST Af Anne Sofie Nielsen

Lige meget hvad vi bruger hestene til, har vi glæde af at ride i naturen. Det er en misforståelse at tro at heste kun kan trænes ordentligt på en ridebane eller i ridehus. Varieret træning er med til at holde hestens arbejdsglæde og desuden holde den fri for skader, fordi du undgår belastende ensidig træning. En veltrænet hest arbejder godt, lige meget om den rides på bane eller ude i naturen. Ligesom det er en fordel at bruge bane ved nogle øvelser, er der også nogle ting der er nemmere at få hesten til , når man rider ude i naturen. Denne artikel giver nogle fif til, hvordan du kan bruge naturen og terrænet bevidst i din træning. Jeg gør meget ud at variere træningen af mine heste. Det er min erfaring, at mange heste mister arbejdsglæden, hvis man terper for meget i ridehus. Jeg træner derfor på mange forskellige måder i løbet af ugen. De bliver både løssprunget, longeret og efter behov redet i ridehus. Men allermest rider jeg hestene ud i naturen. Den største fordel ved at ride hesten ud er nok, at den af sig selv går mere frem. Den øgede lyst til at arbejde giver automatisk mere aktive bagben – et af de vigtigste elementer, når vi skal arbejde med at forbedre gangarter og dermed hestens balance. For at få så meget ud af den øgede fremdrift i hesten og kunne arbejde lige så

effektivt med hesten ude som inde, kræver det først og fremmest, at hesten er ordentligt under hjælperne, så den reagerer lige så let og nøjagtigt for rytterens signaler, som hvis du rider i ridehuset. Og det er netop en udfordring, når man rider ude – at bevare denne lydhørhed. Miljøet virker som en slags støj på en del heste, som bare hører mindre efter. Hvis man rider konkurrence, kender du måske fornemmelsen, når hesten kigger på tilskuerne eller telte mv. Man er nødt til at være tydeligere overfor hesten, for at få den samme reaktion, som ellers derhjemme kommer med det samme. Det første der er oplagt, når du rider ud, er derfor at arbejde med at få (gen)skabt denne lydhørhed hos hesten, selvom den kan blive distraheret af omgivelserne.

De bliver både løssprunget, longeret og efter behov redet i ridehus. Men allermest rider jeg hestene ud i naturen.

Hele hestens træningsniveau vil få et løft af denne øgede lydhørhed. I træningen ude gælder det først om at vælge det tempo og den gangart, hvor du i første omgang kan bevare eller skabe lydhørheden. Ofte er det sådan, at jo hurtigere du rider, jo sværere er det at bevare kontrol, men det gælder ikke altid. Så start med at finde det tempo, hvor du kan bevare de samme lette svar for hjælperne, som hvis du red på banen. Når du er kommet igennem i et tempo i en gangart, kan du gå videre med andre gangarter eller andre tempi. Husk kun at øge sværhedsgraden lidt ad gangen. Du kan altid gå hurtigt videre, hvis det lykkes med det samme. Du kan sagtens bruge de samme øvelser ude som på bane, for at gymnasticere og balancere hesten og få den mere under hjælperne. Øvelserne kan desuden være med til at holde hestens opmærksomhed på dig i stedet for omgivelserne. Ligeudretning giver bedre balance Ligesom når du arbejder i ridehuset gælder det om at få hesten til at arbejde symmetrisk med sin krop, så den både kan bøje og strække begge sider lige meget og bære og skubbe med højre og venstre bagben. Hvis du vil tjekke, hvor god du og din hest er til at gå lige, så væn

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Rid ud i naturen, rid frem og bevar lydhørheden.

dig til at ride midt på vejen i stedet for ude i siden. Hvis din hest hele tiden trækker ud til siden, er den ikke i balance. Og bruger sig ikke ens i siderne, hvilket igen går ud over gangarternes renhed og kvalitet. Hvis din hest hele tiden trækker til den samme side, så rid konsekvent i den modsatte side af vejen. Undgå at trække den derover med tøjlen - så går den bare endnu mere skævt. Det er meningen, at den skal gå lige med både hoved, hals og krop, så den kan holde balancen og gå lige frem. Lær den i stedet schenkelvigninger. Hvis hesten søger mod højre, så flyt den for din højre schenkel, så den kommer over at gå i venstre side. I mange tilfælde vil hesten stadig gå lidt skævt – enten ved at skubbe forparten eller bagparten til en af siderne – eller til hver sin side på en gang. Men kontrol over for- og bagpart, kan du flytte dem, så hesten kommer til at gå lige. Versader og traversader er også øvelser, der kan afhjælpe det problem.

Cirkelvolter kan rides i kryds mellem grusveje, på åbne arealer eller rundt om store træer eller små klynger af træer. Bruges til at lære hesten at bøje sig til begge sider. Korrekt bøjning giver øget bæring for indvendige bagben. Undgå alt for mange små volter.

Skævheder på tøjle er ofte symptomer på ubalance i hestens krop og skyldes sjældent, at din hest er mindre følsom i den ene side af munden end den anden. Får du hesten til at gå reelt ligeudrettet, ændrer det dens balance, så den bærer sig selv bedre og føles mere lige i kroppen og dermed på tøjlen. Øget samling er ligeledes med til at ligeudrette hesten, fordi bagbenenes bæring bliver mere ens, og dermed skubbes forparten ikke i samme grad skævt, når den løfter brystbenet. Hermed har du skabt mulighed for at forbedre hestens gangarter.

Letridning i trav- tjek at du kan ride på begge diagonaler. Det styrker hestens evne til at bære kontra skubbe med bagbenene.

Schenkelvigninger kan rides fra side til side på vejen. Denne øvelse er et ”must” for at holde hesten i sporet, hindre den i at søge til siderne, og dermed holde fremadtænkningen.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Kontraversader og versader kan rides i siden eller midt på vejen - svarende til hovslaget på banen (ligesom traverser) bruges til at øge hestens evne til at bøje sig og bære vægt med indvendige bagben. Galopanspring kan øves, hvor vejen svinger til højre eller venstre og bruges til at få hesten til at strække sig - især i den side, hvor forbenet griber længst frem. Er eneste gangart hvor hesten bruger sig asymmetrisk. God til at lære hesten at strække den side, som den ellers vil holde kort.

-Har du problemer med at få hesten til at strække sig, kan det hjælpe at ride op ad lette stigninger eller bakker og/eller ujævnt terræn. -Hvis du vil tjekke om hesten forstår en halv parade og kan bære sig selv, så rid ned af bakke og sænk tempoet lidt. Er hesten på forparten, vil den forsøge at øge tempoet ned af bakken og lægge sig på biddet. Hesten i god balance vil derimod sænke tempoet og samle sig nedad bakken uanset hvilken gangart du rider.

SPRING UD I DET, HVIS DU ØNSKER:

· Et danskproduceret kvalitetsfoder

· Fokus på hestens

sundhed og præstation

· Minimale

foderomkostninger

· Rådgivning og kunden i fokus

HorsePro Mød os på IceHorse Festival på vores stand 9934 i Herning den 2. – 5. april 2020.

Se forhandlerliste på www.HorsePro.dk

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

17-årige Oscar Eliasson glæder sig til World Toelt

Det er

STORT at ride ind i den hal Af Helle Skram De Fries

Oscar Eliasson har redet altid - lige som sin far – Elias Árnason. Så ja, han har fået det med de islandske heste ind fra barnsben. -Jeg tror nok, jeg kun var et par måneder gammel, da jeg sad på en hest første gang. Sidste år prøvede Oscar at ride World Toelt for første gang. -Jeg red avlsshow på en vallak, vi selv har avlet, fortæller Oscar. I år skal han ride 5.1 på hoppen Rögg fra Katulabo. I 2019 red Oscar den syvårige Rögg til et stævne. -Jeg havde kun redet hende tre gange inden stævnet, men jeg fik en andenplads. Hun er ret fremadgående, men det kan jeg også bedst lide.

Man er spændt og nervøs – og det er bare stort at ride ind i den hal. Det er en fantastisk oplevelse

Nu gælder det World Toelt og Oscar både glæder sig og er spændt. -Sidste år var det jo kun show, jeg red – og ikke konkurrence, så det er ekstra spændende. Jeg har ikke redet så voldsomt mange stævner. Oscar skal også ride i hingsteshowet til World Toelt, på den 14 årige hingst Gammur Frá Þúfu í Landeyjum. De rider også i 5.1.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Oscar har selv unghingsten Kjarni Fra Yggdrasil på 4 år og vallakken Glanni Fra Yggdrasil, som han red til avlsshowet i 2019. -På den blev jeg i 2015 nummer 1 i udtagelsen til DM, men så gik det galt i finalen. Den var ikke så gammel og ikke vant til at ride med andre på banen. Måske skal jeg have ham med til World Toelt i stutterifremvisning igen. -Det håber jeg. Han er min yndlingshest, så jeg glæder mig til at ride ham. Oscar Eliasson er konkurrencemenneske, men det tænker han ikke på i det daglige. -Jeg elsker bare at ride. Elsker den power hesten har. Jeg rider en 3-4 heste hver dag – og arbejder også meget med dem fra jorden. Med Eilas Àrnason som far har Oscar altid undervisning tæt på. -Og så får jeg også nogle gange undervisning af Siggi Oscarsson – han og min far er venner. Følelsen af at ride ind i hallen til World Toelt med publikum og musik og gang i den er svært at beskrive. -Man er spændt og nervøs – det er bare stort at ride ind i den hal. Det er en fantastisk oplevelse, lyder forklaringen fra Oscar.

Selvom hestene fylder meget for 17-årige Oscar, fylder de ikke alt. Han passer også sin gymnasieuddannelse. -Men jeg tænker da mange tanker i forhold til at kunne leve af at arbejde med heste.

Fester og gang i den er ikke noget Oscar bruger meget tid på. -Jeg drikker ikke men jeg går da nok med, hvis der er en rytterfest til World Toelt.

Oscar når at ride 3-4 heste hver dag, selvom han går i gymnasiet.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Lille stutteri med stort nyskabende projekt

ISLANDSKE HESTE TIL AUSTRALIEN MED FRYSESÆD Af Helle Skram De Fries

De to veninder Sille Sandell og AnneKatrine Justnæs driver sammen et lille stutteri på Djursland, hvor de aldrig siger nej til en udfordring! Nu er de blevet kontaktet af et australsk stutteri, der vil købe frysesæd til 20 hopper. De initiativrige veninder har samlet den spændende udfordring op- selv om det er en lang og kompliceret proces. De mødtes til en fest hos en fællesveninde, og i dag er de både samarbejdspartnere og bedste veninder. -Vores partnere synes, vi snakker mere med hinanden end med dem – og det er nok meget rigtigt, fortæller Sille San-dell med et grin, da vi fanger hende på mobilen. I bagrunden er der liv og glade dage og masser af høje børnestemmer, men Sille er frisk på et interview. Udover at være engelsklærer, gift med Peter, som hun tilsammen har syv børn med – heraf fire biologiske - så driver hun stutteriet Hvidemosen sammen med Anne-Katrine, der er jurist. De har begge kærligheden til den islandske heste og nogle kreative hjerner. -De sidste par år har vi haft hingste, blandt andet fra Tyskland, udstationeret.

Blandt andre Klettur fra Hvammi, Hausti fra Kagadarholi, Spyrill fra Reykjavik og Stefnir fra Sandhólaferju har stået hos. Hingstene fra Tyskland har ikke været i Danmark før, så dem er der mange kunder til. Og vi har altid taget hingste op, som vi selv ønsker i avlen. Sidste år købte Sille og Anne-Katrine så hingsten Heðinn fra Feti. -Vi fik ham op fra Østrig på et tidspunkt, hvor han prismæssigt var overkommelig for os. Og han avler mega godt. Så de to veninder er godt tilfredse med deres hingstekøb. For et par måneder siden skete der så noget uventet. -Vi fik en besked fra Australien på Heðinns facebook side. Det var noget med at købe sæd. Jeg læste den ikke færdig – jeg troede det var sådan en fake-besked. Jeg talte med Anne-Katrine, der spurgte: ”Har du læst, hvad der står”. De besluttede, at Sille skulle ringe til afsenderen i Australien, selv om hun stadig ikke rigtig troede på det. -Men den var god nok. Henvendelsen var fra Nele Koemle, der har stutteri Litli Staður i Garvoc, Victoria i Australien. Hendes veninde henter frysesæd fra fjordheste i Danmark til Australien, og så var der en ledig plads i en forsendelsesboks. Via sit netværk i Danmark var hun stødt på vores lillebitte stutteri.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Sille griner – og fortsætter: -Der er kun 300 islandske heste i Australien, så det her kan jo bliver skelsættende for avlen i Australien. Det er SÅ skørt! Projektet er ikke kun ”skørt” – det er også meget kompliceret. Men de to hestetossede veninder valgte, som vanligt, at klø på med ufortrøden optimisme og entusiasme. Det er også nødvendigt, for der er mange restriktioner. Da vi taler med Sille er hingsten Heðinn i karantæne – og kan derfor ikke vises til hingsteshowet ved World Toelt. -Han skal være i karantæne i 28 dage inden tapningen kan påbegyndes. I den periode bliver han testet for en lang række sygdomme og om hans sæd er god nok. Problemet er ikke at fryse det ned, men at tø det op igen. Heðinn står hos dyrlæge Hans Schougaard på Nørlund Hestehospital, der er en af de førende indenfor reproduktion. Det har så heldigvis vist sig, at Heðinns sæd er af usandsynlig god kvalitet. Så når karantænen er slut, kan de begynde at tappe ham. Sille tilføjer begejstret: -Og nu ser det ud til, de også gerne vil have sæd til New Zealand. Udover karantæne skal man også have certifikat fra Fødevareministeriet, men for Sille og Anne-Katrine er det hele besværet værd.

-Det er sindssygt spændende. Os bekendt er der ikke andre, der har prøvet at eksportere sæd til så mange hopper indenfor islændere før. Og der er jo også et voksende islændermarked i USA. For de to veninder er det naturligvis stort at tænke på, at netop deres hingst – den eneste de har – efter alt at dømme får en masse afkom i Australien. -Hver hoppe får tre portioner sæd, da det ikke lige er sådan at få mere sæd, hvis hoppen ikke bliver drægtig. Hvis det resulterer i tre levedygtige føl, skal hoppeejeren betale fuld bedækningspris på de to ekstra føl. Så hvis alle 20 hopper får hver tre føl, kan de i teorien bliver til 60 – i stedet for 20 føl. Folk kan jo gemme sæden som de vil, og Nele Koemle, som vi leverer til, er også den, der registrerer føl, så der er godt styr på det. Sille tager lige en dyb vejrtrækning, inden hun tilføjer: -Nele Koemle kommer herop til marts, og vi har også tænkt, at vi skal besøge hende i Australien. Stutteri Hvidemosen, som startede for bare fem år siden med tre heste, har nu 30. -Føl og avlshopper går hos mig, og ridehestene hos Anne-Katrine, som så tilrider og træner dem. Hun er klart den dygtigste rytter og har blandt andet redet Nordisk Mesterskab. Sille Sandell og hendes mand Peter har selv stutteriet Petersminde, mens Anne-Katrine har stald Nors. -Da vi skulle have

Hingsten Heðinn bliver formentlig far til en masse afkom i Australien. Her rider Anne-Katrine på Heðinn

en hoppe til kåring, besluttede vi at tage DI’s kåringskursus. Jeg har ikke råd til at betale en professionel kåringsrytter, så AK og jeg kiggede på hinanden og sagde ”det her er en gave, vi giver hinanden”. Det var Anne-Katrine der red – og det gjorde hun rigtig godt. Hun er virkelig dygtig. -Vi er bedste venner, og vi deler alt. Men man er også nødt til at have noget, der er ens eget. Det er vigtigt. Hvert år aftaler vi, hvilke føl stutteriet skal have, og hvilke der skal være vores egne. Sille tager en tænkepause – og uddyber: -Vi tør godt sige ting, der er grimme til hinanden. Vi kan også godt bliver uvenner – men vi fortæller så hinanden, hvad det gør ved os. Og vi bliver altid gode venner igen. Det er næsten som scener fra et ægteskab, og nu kommer der forhåbentligt en masse skønne islænderføl til at tumle rundt i kæmpe store Australien og gøre deres ejere glade og stolte. Bare på grund af noget frosset sæd fra Djursland.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

5 fm e5 t-se 019 a æd Print: 30-11-285,00 ække 8 s

020 ig lt 2 Gyld Toe ar 2020 d l u or ebr

r 5 Køb DKK on C, : ti Pris s: Sek d Pla

4108

t rsen elv-bille jleterteseren ichstein Ejle E Print-s 1-2019teafin m : t30-1 eichs bt e Kø l 55 00 l r 5, de tte 58 -bi is: DeKK kke 8 sæ

lv Pr9 af m Sektion Ce, ræ 56 t-se 01Pl ads: æd Print: 30-11-285,00 ække 8 s oelt

038

se S

den

522

038644

08 441

ens

: Od

sse

Adre

kve

rbæ

r, Ø

ente

s ngre

0, j 35

370

154

2. .-2

rda

g lø

a fred

145

jlers

in E

hste

reic

ette

038

ill lv-b

rda

ag og lørd 2020ag og lø fredag T World202b0ruyaldr 2ig0f2re0dGyldig - l2t2. fe G Ø Toe r 2020 eS

r 5 Køb DKK on C, : ti Pris s: Sek d 21. Pla

rld rua Wo - 22. feb

552 905

Pri

ion C ke 8 10-1s: Sekt 0 t:Pl3ad 585,0 ræk Køb DKK on C, : ti Pris s: Sek d ruar Pla

lørd

1451

e t jlers rsen elv-bt illemettehsreteicinhsE tein Ejle Print-s 1-i20 le19 aftte reic l -1 b v- 585, me Købt:e30 l 7 56 00 f 5 de a e 8 sæ 9 , rækkseæd nPrt-iss: DKK 201

70 543

145

Adre

084 543700

4108

038644

s den 0O SØ 522 Odense 0, 5220 50, ej ,3Ørbækvej 35 kntver æ Ce ss Ørb ngre Co r, se te e: Oden Cen s Adress res ong se C den e: O

21.

0020 edag g lørdag Toelt 022 yldyligdigfr fredag o World obelt 2 202002G0G Ø . fe ar 2 22T se S 21.r-ld den ru 0O Wo - 22. feb 522 , 0 35 SØ 21.

416 062

163

rse

Ejle

in t let hste rsen elv-bille il reeicttehsreteicin Ejle mette Print-s 1-2019 lvaf-b 58 e af m e s -1 9 d 30 t 1-201 Købt: rin58 sæ de8 57 1 PKK t: 35,0-00 kk0e 8æsæ kke Pris: D 85,0 C, ræ

4 552

5524 084905

3700

145154

ense vej 5220 Od æk Ørb kvej 350, te,r,Ørbæ ener ss Cent Congreress C se en e: Od ong Adress eC ens : Od sse Adre

ÅRETS FAMILIEFEST FOR HESTE-ELSKERE 905

084

lørd

fred 20 02020 0Gfryelddigag og lørdag Toelt 2 elt SØ World brlrudarT2o0r2u0aGr 2yl0d2ig nse . fe Ode 20 21. - 22Wo 22. feb , 52 350 -

øbktion K 5 C, r Plads:KSeis: DK ktion Pr s: Se d Pla

21.

j kve rbæ ense SØ r, Ø nte350, 5220 Od eej C kv s s er, Ør rebæ ss CentCong Congre e se s en n e e: Od Adress : Od sse Adre

5524

084905

t elv-bille Mette Print-s og datteren Molly elsker World Toelt en

World

in Ejlers reichste af mette -11-2019 Købt: 30 585,00 58 de sæ 8 Pris: DKK ion C, række kt Plads: Se

41 163062

416

062

163

g 020 g lørda Toelt 2 20Gyldig fredag o r 20

februa 1. - 22.

52-årige Mette Reichstein og datteren Molly på 13 er et trofast og meget be4164 163062 gejstret publikum til World Toelt.

0, 5220

kvej 35

Odense

SØ

er, Ørbæ Man kanresssåCentgå ud og handle på standene, se Cong e: Oden Adress men når du er inde i hallen, er det heste, ryttere og publikum – bum! Det er en unik ramme, hvor essensen er en fælles kær-Det er blevet en tradition, og Molly har lighed til heste, forklarer Mette begejstret været med, siden hun var seks år gammel. – og fortsætter: -Det er samtidig en skøn Nogle gange har vi bare været af sted os ting at have med sin datter – og med to, men for det meste er vi flere, fortæller sine veninder. Der er et fælleskab og en Mette Reichstein. følelse af familiefest. Den her islænderverden er trods alt så lille, at man som pub-I år skal min veninde Laura og hendes likum føler sig som en del af det, selv om mor også med, indskyder Molly ivrigt. man ikke er med på banen. -Ja, vi bliver fire mødre og fire piger, så jeg har købt fire pladser på række syv og Mette tænker – og uddyber: -Så sidder fire på række seks. Vi kan bedre snakke man måske sammen med nogen, der har sammen, når vi ikke sidder på samme et føl efter en hingst, der er på banen – række, forklarer Mette – og tilføjer: -Jeg eller kender en af rytterne, eller har hest var klar ved tasterne, så snart billetsalget opstaldet hos en af rytterne, eller bliver åbnede. trænet af en af dem, der rider. Det er ligesom at være tæt på sine rockstjerner. For Mette og Molly er World Toelt noget Og så møder man jo altid nogle andre helt specielt. -Man er mange mennesker, ”hestetosser”, man ikke har set længe der er sammen om noget, og der er en – eller møder nogle nye. Vi er jo mange fantastisk stemning og flotte heste, synes damer i vores bedste alder, der møder Molly. -Det er helt ekstraordinært at komop med vores piger. Det er noget af det, me ind i den hal. Den rummer det hele – jeg elsker ved den her sport. og der sker ikke alt muligt andet i hallen.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

-Og så har alle hestedamerne noget at kigge på, for der er jo rigtig mange mænd, der rider til World Toelt, selv om ikke er så mange mænd hjemme i staldene, hvor det mest er damer, konkluderer Molly livsklogt. Mette griner. -World Toelt er lidt som starten på sæsonen – så er vi i gang. Vi kommer tidligt lørdag morgen og bliver til den bitre ende lørdag aften. Vi er dødtrætte når vi kører, men vi snakker og griner hele vejen hjem til København. Molly elsker selv at ride stævner. -Der er ikke så mange af mine veninder, der rider stævner, men jeg elsker at ride stævner og at træne på ovalbanen og i ridehuset. Jeg kan godt lide disciplin. Allerede da Molly som seksårig var med til sit første World Toelt sagde hun til sin mor: -Det vil jeg ride! Molly har lige fået en rigtig fin hest, 13-årige Bragi fra Helledige efter Flögrí frá Hábæ. De to er allerede det perfekte match. Så 13-årige Molly er godt på vej mod sit mål.

Leasing fra 55 kr./dag

Se tørmaskinerne i stalden Móses

Silja

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING Bragi

Mette og Mollys hesteliv Mette Reichstein fik som teenager connemara-ponyen Kasper af sin far. Som så mange andre holdt hun så en 20 år lang ridepause, inden hun for 12 år siden startede med en part på islænderen Prinsessa. -Det var en 23-årig rød raket, der efter et par ture i Dyrehaven overbeviste mit tvivlende hjerte om, at det at ride på islænder ikke bare var én stor rodebutik for hippier, men noget man blev glad af – helt ind i sjælen.

SPA RELAX

SUN

Senere tog Mette til Island og købte en 8-årig vallak, der i annoncen var beskrevet som ”en hest, selv bedstemor kan ride”. -Jeg vil gerne møde den bedstemor! Jeg købte i stedet en sød vallak Lukku Taktur – med middel vilje – og havde ham i seks år. I dag har Mette to islændere – Móses frá Hofi og Silja fra Thaulow, som er opstaldet hos Birgitte Simoni. Molly red første gang foran hos mor, da hun var bare ni måneder gammel. Som 6-årig begyndte hun at få undervisning på Lukku Taktur. -Molly forelskede sig senere i min hest Móses og begyndte at få undervisning på ham af Birgitte Simoni. Lige før jul fik Molly så sin egen hest – Bragi fra Helledige. -Han er den perfekte juniorhest og har fået Molly til at drømme stort og lægge mange planer for fremtiden.

WALK

HORSE-TRAINER Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@ horse-trainer.dk eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020 33 www.horse-trainerproducts.com

DET ER FARLIGT AT VÆRE HEST...

Som hesteejer, dyrlæge og behandler møder jeg ’livet med heste’ fra flere sider. Jeg kender alt til bekymringerne og magtesløsheden, når hesten ikke har det godt, og jeg ser desværre håbløsheden i ansigtet på en del af mine klienter, når hesten igen står stille med en skade. Af dyrlæge Lise Charlotte Berg

I kender alle sammen det med at nogle heste altid kommer til skade, og nogle ejere altid er uheldige. Mange skader og sygdomme kan selvfølgelig forebygges ved at træffe kloge beslutninger omkring hestens miljø og træning, men inden vi giver ejerne og hestene skylden for alle problemerne, så er der også en række omstændigheder, som er med til at gøre livet svært som hest og hesteejer. Risiko 1: Miljøskift En del af livet som ridehest er at blive købt og solgt. Det lyder lidt kynisk, men hvis vi ikke handlede vores heste, så skulle vi alle sammen selv avle. Når hesten bliver handlet, så bliver alting skiftet ud på én gang: staldmiljø, naboer, foldkammerater, foder, stråfoder, rytter, bundforhold, udstyr, træningsmetoder, underviser, smed, dyrlæge, osv. osv. Når man tænker over det, så er det egentlig mere overraskende, hvor tit det går godt, end at det nogle gange går galt. Som behandler møder jeg ofte den nye hest ca. 1-2 mdr. inde i forløbet, hvor den måske er begyndt at fungere dårligere i ridningen. Der er ikke lavet store videnskabelige undersøgelser på det her, men hvis vi tænker på hestens krop og træningsfysiologi, så kan det næsten faste dyk i præstation omkring måned nr. 2 nok forklares med, at hesten har arbejdet på en stresset krop (ny verden, nye venner, nye forhold, manglende søvn = musklerne arbejder ikke optimalt) med en ny rytter (ny balance, nye hjælpere, nye øvelser, masser af ridning fordi den nye hest er spændende og sjov = negativ formkurve med manglende restitution, øm krop og nedbrydning af muskler og bindevæv), på nye bundforhold og evt. med nyt udstyr (ny sadel, nyt bid = anderledes kontakt). Selvom hesten kommer fra en professionel salgsstald, så har fokus måske været mere på at få hesten salgsklar end i god grundform, styrke og balance, så grundtræning og rolig opstart er altid vigtigt, også selvom hesten ser smuk og veltrænet ud. De samme forhold gør sig gældende bare i mindre grad, når vi flytter vores heste. Løsning: Når hesten flyttes/handles, så tænk på det som en genoptræningsperiode, hvor hesten skal vænnes til det nye miljø. Prøv at få så mange informationer fra det gamle sted som muligt, så overgangen bliver skånsom. Giv hestens krop tid til at restituere mellem træninger med ’active rest’, hvor musklerne bliver holdt i gang, men uden at hesten bliver øm = positiv formkurve med opbygning frem for nedbrydning, og husk at hesten også vil være mentalt træt pga. alle de nye ting, den skal forholde sig til. Hold øje med at hesten får sovet rigtigt, dvs. at den lægger sig

helt ned. Hold antallet af forskellige ryttere nede, så hesten kun skal forholde sig til en eller max. to nye ryttere i starten. Hvis I allerede bruger behandler til jeres heste, så få jeres behandler til at tjekke hesten igennem allerede i starten, så I kan snakke om hestens fysiske styrker og svagheder, inden I går rigtig i gang med træningen, så træningen kan blive målrettet. Risiko 2: Tilbage i arbejde efter skade Hvorfor er nogle heste hele tiden ude med forskellige skader? Der er sikkert nogle ’mandagsmodeller’ hos hestene, og der er mange forhold omkring vores træning af hestene, der kan forbedres, men der er også en negativ spiral som starter, når hesten bliver skadet første gang. Det kommer selvfølgelig an på, hvad skaden er, men en hest der står stille bliver svagere, og hvis ikke genoptræningen foretages med stor opmærksomhed på at gendanne den tidligere styrke, smidighed, balance og proprioception, så er hesten mere sårbar efter skaden end før skaden. Desuden kan der være dannet arvæv, som er stivere, svagere og mindre funktionelt end normalt væv, og som derfor har større risiko for at blive skadet igen. Jo flere gange en skade ’springer op’, jo mere arvæv bliver der dannet og jo mere sårbar bliver hesten for nye skader. Skader ’springer op’, når hesten f.eks. bliver lukket på fold for tidligt! En hest der står stille er også ofte mere trist, og vi ved fra studier i mennesker, at det er dårligt for heling. Heste er kodet til at opfange stemninger omkring dem, da det er vigtigt for at overleve på savannen, og hvis ejeren er trist og bekymret, så vil hesten også blive mere trist eller stresset. Løsning: Følg genoptræningsplanen! og hav en løbende kontakt med din dyrlæge/dyrlægebehandler, så I hele tiden får tilpasset planen til den situation, du står i. Hvis dyrlægen har sagt gåture i skoven, men hesten er ved at slå dig ihjel, så lad være med enten: 1 – at droppe gåturene, 2 – stædigt holde fast og have en hest der hopper rundt som en kænguru og bryder skaden op, 3 – give op og lukke hesten på fold, men snak i stedet for med din dyrlæge om en alternativ plan. Hold din hests krop ved lige med smidigheds- og core-øvelser, mens den står stille. Det holder hesten glad både fysisk og mentalt. Inden I er tilbage i fuld ridning, så overvej hvorfor hesten blev skadet i første omgang, og om der er nogle ting der skal ændres, så du forebygger gentagelser. Der er flere ting, som gør livet farligt som hest, men 2 må være nok for nu, så vi ikke bliver alt for bekymrede …

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

RET DIG SELV FØR DU RETTER PÅ DIN HEST Af Helle Skram De Fries

Du kender det garanteret. Hesten går ikke på lige spor, den vil ikke bøjes om venstre schenkel, den er bedst på højre volte, den går skævt osv.

Han har behandlet adskillige elitesportsudøvere. Blandt andre Mikkel Kessler, hvilket Thomas selv er alt for beskeden til selv at nævne – men Google sladrer.

Det kan man kompensere for med alverdens udstyr, nye træningsmetoder, ny sadel, ny gjord, ny træner – NY HEST.

Allerede nu må Sisse og Thomas gerne behandle både hesten og rytteren. Som noget helt unikt arbejder de med en flexchair. -Det er en stol, jeg opdagede i Holland. Den er ikke specifikt udviklet til ride-verdenen, men den fungerer perfekt, fortælle Sisse Dupont begejstret – og forklarer: -Den har flere test og en sensor under sædet, der registrerer rytterens bevægelser og fortæller ud fra det, hvor du evt. har en nedsat stabilitet. Ligesom den registrerer rytterens evne til bevægelse. Du får helt præcise svar på, hvor dine svagheder er.

Det kan være en rigtig god ide, men den bedste ide er, at tjekke dig selv – inden du bruger en masse tid og penge på alt det andet. Der kan selvfølgelig også være noget galt med hesten. Hos Sisse Dupont og Thomas Macon kan du få begge dele tjekket på én gang. De har sammen etableret Equipagefys. Som navnet antyder, arbejder de ud fra et helhedssyn, hvor de professionelt tager stilling til hele ekvipagen. Ikke kun rytteren, eller kun hesten – men helheden i hesten og rytteren sammen.

Du kender det garanteret. Hesten går ikke på lige spor, den vil ikke bøjes om venstre schenkel, den er bedst på højre volte, den går skævt osv.

Begge er uddannede fysioterapeuter. I maj måned kan de også skrive hestefysioterapeuter på CV’et, og det var på hestefysioterapeutuddannelsen hos hestefysuddannelsen.dk v/Cecile Stadler, de mødte hinanden. -Thomas og jeg er gode sparringspartnere, så derfor fik vi ideen om at arbejde sammen.Thomas Macon har over 25 års erfaring som fysioterapeut.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Thomas Macon supplerer: -Det giver muligheden for at designe nogle helt specifikke træningsprogrammer til den enkelte rytter. I stedet for standardprogrammer, der ikke er lige så optimale og effektive. Det, der så gør det rigtig effektivt er, at de to fysioterapeuter også kan behandle hesten. -Hvis du har en skævhed, eller et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster som rytter, så påvirker det din hest, når du rider på den, forklarer Thomas Macon. Sisse tilføjer: -Ja, og så længe du bliver ved med det, så bliver hesten også ved med at trække til den ene side – eller hvad problemet nu end måtte være. Med stolen kan vi helt præcist få svar på, hvor rytterens problem er. De problemer det så har givet hesten –

ja dem kan Sisse og Thomas også rette op, fordi de – som overbygning på deres fysioterapeutuddannelse - har en hestefysuddannelse. -Det er klassisk, at hesten kompenserer for en rytter, der har skævheder eller et ”forkert” bevægelsesmønster. Med den faglige baggrund vi har, og de præcise ”svar”, vi får via test på stolen, har vi det optimale udgangspunkt for at behandle helt korrekt, lyder det fra Sisse Dupont. Equipagefys er de eneste i Danmark, der har stolen. Derfor er det ret unik og epokegørende.

rider stævner. Der gælder nøjagtigt det sammen, forsikrer Thomas Macon.

Som rytter ved Sisse Dupont af bitter og dyr erfaring, hvor svært det kan være at komme til bunds i et rideproblem. Men hvis nu ”fejlen” f.eks. sidder på ryggen af hesten – i form af rytteren - er det her, der skal sættes ind. Sisse og Thomas er helt klar over, at problemet også kan være konkret hos hesten. Men det kan de så også behandle. -Det er jo to atleter, der skal arbejde sammen, bemærker Sisse Dupont og understeger, at Equipagefys absolut ikke kun er for konkurrenceryttere. -Nej, det er lige så relevant for skovtursryttere, der aldrig

Det dygtige team har allerede haft mange gennem deres behandlingstilbud. -Så vi har masser af eksempler på, at det virker. Og at det unikke er, at vi arbejder med hele ekvipagen, fortæller Sisse Dupont. Efter en tænkepause tilføjer hun: -Thomas og jeg nørder så meget, og det er så kompliceret. Da jeg skrev bachelor bad jeg om ryttere med rygproblemer for at undersøge om de havde asymmetrisk tøjletryk. Og jeg kunne tale i timevis om diverse ryghvirvler og studier i rytterens rotation – og mangel på samme. Og hvor lidt der skal til,

Equipagefys har bl.a. dressurrytter Kristina Nordman som profilrytter

for at det påvirker hesten enormt. Thomas har også en stor viden og erfaring, men det vigtige for os er at fortælle, at vi kan tilbyde en effektiv, og langtidsholdbar behandling. Netop fordi vi tager udgangspunkt i både rytter og hest. Thomas Macon er helt enig. -Det går begge veje - og vi kan hjælpe både ryttere og heste. Så vil du gøre noget godt for din hest, så ret dig op, ind og ud og få behandlet din hest samtidig. Vil du vide mere om behandlingerne for både hest og rytter og den spændende Flexchair stol, så kan du møde Equipagefys om lørdagen på Dansk Hesteforenings stand til World Toelt.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

ISLÆNDER VERDENS Af Shaila Sigsgaard

Una fra Skovbogaard er en islandsk hoppe - men ikke en helt almindelig en af slagsen. Hun er nemlig sammen med sin ejer Selma S. Grage en af de bedste ponytravere i verden. Hun er lille og hurtig, og brillerer ved at udvise en meget hurtig trav som bringer hende op på topplan i travsporten - en sport som er ukendt land for de fleste islænderejere. Hvordan kan en islænder som almindeligvis regnes for værende en hest så konkurrere i en ponydisciplin, tænker du måske? Ja, det kan Una fordi hun er lige under de 1.35 cm som er grænsen. Men historien om Una er kuriøs af flere forskellige årsager. Det er usædvanligt for en islænder at konkurrere i andre væddeløbsdiscipliner som ikke pas. Der findes ganske vist galopløb for islændere

Una er firgænger med højt løft, men hun er aldrig blevet decideret gangsat, da vi fra starten prioriterede traven.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

i Island, men her kæmpes der side om side med andre islandske heste. I ponytrav på topplan er kun få islændere. En af dem er Una fra Skovbogaard. Men historien om Selma og Una er meget mere end bare en succeshistorie, for det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Una var det medfødte travtalent. Hun var og er en viljestærk hoppe, men da vi startede hende havde hun kun en middelgod trav, husker Selma tilbage. ”Vi trænede og trænede, hvilket tog lang tid. Vi var vedholdende - og ja i dag står vi så med en af verdens hurtigste ponyer. Undskyld islænderfolk for, at jeg kalder hende en pony”, griner Selma. Una er i dag stadig en speciel og meget sensitiv hoppe, og ifølge Selma er det nok især hendes sind, der gør Una så fremragende til sin sport: ”Hun er bare sådan en lille stærk personlighed med masser af fremdrift”. Som førnævnt vil hun også gerne vil bestemme tempoet, som helst er fuld fart frem, påpeger hun.

Danmarks hurtigste i ponytrav, Una fra Skovbogaard og Selma.

MESTER I PONYTRAV Det er selvfølgelig noget, vi arbejder rigtig meget med, da det også er rigtig vigtigt, at hun kan slappe af både derhjemme og på væddeløbsbanen”, understreger Selma. Hvordan træner man en islænder til at blive hurtig i trav? Alsidig træning er nøgleordet, forklarer Selma, og uddyber at hun også træner på væddeløbsbanen op til to gange om ugen. ”Her træner vi oftest intervaller fx to runder langsom trav som opvarmning, hvorefter vi så kører omkring 4-5 intervaller. Et interval består af 500 meters tempoarbejde, hvor Una går omkring 80% af hvad hun kan. Her kører jeg med stopur, for at sikre, at vi hverken kører for hurtigt eller langsomt. De 500 meter går ned gennem opløbet, hvorefter vi så skridter nogle store volter på banen for til sidst at lunte op til 500 meter mærket og gentage det hele igen.” Selma fortæller, at hun også kan finde på at træne med en travhest, som kan presse Una

igennem opløbet og skærpe hendes koncentration. ”Dette er specielt vigtigt op til de større løb, som Copenhagen Cup, Aalborg Store Pris, DM mv. Derudover rider vi en masse ture med dressur derhjemme og en gang imellem bliver hun også sprunget, hvilket hun også er super god til.” Ødelægger travløb tölten og omvendt? ”Una er firgænger med højt løft, men hun er aldrig blevet decideret gangsat, da vi fra starten prioriterede traven. Hun kunne sikkert have været en god tölter, men det har dog altid været vigtigst for os at holde tölten fuldstændig ude af billedet, for at undgå forvirring omkring gangarterne, siger Selma ærligt. Hvordan startede trav-eventyret? Selma startede sit liv med heste som ganske lille først på rideskole, men det var først i 2010, hvor hun flyttede til Århus, at Selma hørte om ponytrav for

første gang - og tog travlicens med sin shetlandspony Turbo Tulle. Siden flyttede familien på gård, og der manglede hurtigt en selskabspony til Tulle.

UNA FRA SKOVBOGAARD (e. Hróður fra Reykjavík og Kylja fra Skovlykke)

Oslo Grand Prix Super Sprint 2017: 1:40,2 2. afdeling af Ponyernes Elite Serie Monté 2017 i Aalborg: 1:42,0 Danmarks Hurtigste Pony 2016: 1:46,3 Mini Sprintermesteren i Monté 2017: 1:46,2 DM Monté 2016: 1:52,8 (Vores første DM sejr)

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Selma Grage er både kusk og jockey

Det skulle helst være en hest min mor kunne arbejde med, så valget faldt på Una, som var en lille, men selvstændig islænderhoppe, forklarer Selma. Hoppen blev uheldigvis syg kort tid efter købet, husker hun. Hele fem forskellige dyrlæger var inde over, før der endelig var én som diagnosticerede en byld på størrelse med en håndbold i bughulen, og det skal lige tilføjes, at Una kun er 129,5 cm i stangmål. ”Den svenske grænse er 130 cm, som er den vi går efter med Una”, siger Selma. Una blev hasteindlagt på Ansager, hvor vi så stod med valget om aflivning, eller operation med 50/50 chance, fortæller Selma. Heldigvis valgte min mor at få hende opereret, et valg vi selvfølgelig aldrig har fortrudt”. Una fik det gradvist bedre, husker Selma tilbage, men da hun stadig var meget tynd efter den lange tids sygdom, valgte de at køre hende til, siger hun. Og dette var starten på løb på ponybanen ved Vilhelmsborg, smiler Selma. ”Una startede dog ikke løb med mig helt i starten. Jeg var stadig for ung, og så var der også den lille hage, at Una havde et meget specielt sind.”

Professionel jockey i dag Selma Grage blev i august 2018 optaget på Newmarket (British Racing School), hvor hun gik i gang med et Level 2 Diploma Apprenticeship. Her lærte hun rideteknik og at håndtere udfordrende væddeløbsheste. Hun husker tilbage: ”Det var mega hårdt og meget udfordrende rideteknisk, -og allerede få uger inde i forløbet var der elever som sprang fra, fordi de ikke kunne følge med”. Udover træning af jockeypositioner, lærte de hvordan man stopper på den rigtige måde, skifter hånd på tøjlerne og hvordan man rider galop flere sammen. ”Vi trænede og trænede og de fleste prøvede at falde af. Den første var vores instruktør, Mr. Howell, som skulle forklare, hvordan man ved hjælp af vejrtrækning kan få hesten til at slappe af, så man ikke falder af. Lige pludselig sprang hesten til siden, og af røg han, som den første på holdet”, husker hun med et grin. I dag er Selma succesfuld færdiguddannet jockey med karriere i Newmarket, England. ”Men vildt sjovt, at en islænder kickstartede min karriere indenfor væddeløb. Una vil altid være en stjerne, slutter hun.”

TIPS TIL KØRSEL MED ISLÆNDER Min erfaring er at islændere er helt fantastiske køreheste, og mange af dem synes også det er rigtig sjovt, fortæller Selma Grage. Derudover er det rigtig god træning, da det er med til at bygge muskler på en anden måde end ridning. Hvis man kunne være interesseret i ponytrav, kan man prøve at henvende sig til en af landets ponyklubber, som ligger på alle Danmarks ni væddeløbsbaner. Man kan herefter komme til en træningsdag, hvor man kan prøve at ride eller køre på banen med andre ponykuske og -ryttere. Hvis din hest ikke er kørt til, kan du helt sikkert også få hjælp til at komme i gang med tilkørslen. Mere info og kontaktinformationer kan findes på danskhv.dk under Pony & Ungdom.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

NATURLIG, STÆRK & SUND

VÆLG OPTIMAL ICELANDIC MØD OS TIL

WORLD TOELT D. 21 - 22 FEBRUAR

OPTIMAL #6

ICELANDIC POWER

OPTIMAL #10

ICELANDIC NATURE

Lækre og sunde müesliblandinger til islandske heste. Rige på essentielle næringsstoffer, urter og forskellige fiberkilder der tilsammen giver god mavesundhed, fordøjelse og trivsel. Icelandic Nature indeholder urter, som giver blank og flot pels og hjælper i sommerperioden mod kløe. Icelandic Power er til konkurrencehesten og giver støtte, styrke og power til musklerne. Er du i tvivl om, hvilket foder som passer bedst til din islandske hest, er du altid velkommen til at kontakte vores foderrådgivning.

CAND.AGRO/FODRINGSRÅDGIVER

MARIA BRUN-RASMUSSEN

Skriv til Maria på mail mbr@brogaarden.eu

NÅR MAN SKAL VÆLGE

HINGST Et af mange højdepunkter til World Toelt er hingsteshowet. Flotte, fyrige hingste fremvises i superform og tempo. En ren nydelse at se på. For nogle er hingsteshowet også en god lejlighed til at se, om der skulle være en af hingstene, de eventuelt vil bruge til deres hoppe.

Af Helle Skram De Fries

Men hvordan vælger man hingst til sin hoppe? Hvad skal man især være opmærksom på? Hvordan vurderer man for eksempel kårings-karakterer, og hvordan matcher man dem med de karakterer hoppen eventuelt har? eMagasinet Islandsk Hest har talt med nogle erfarne avlere og bedt dem om gode råd, når der skal vælges hingst.

En hingst skal have gode resultater. At en hingst er god på stævnebanerne siger både noget om gangarter og sind.

SUS ULBÆK - STALD ULBÆK, GULDSMEDEGÅRDEN, FREDENSBORG: Hvad skal man specielt se efter, når man skal finde en hingst til sin hoppe? I vores avl ser vi efter et godt sind, store rummelige bevægelser, og hestens avlslinjer. Hvis det er en hest med afkom over 5 år, lægger vi vægt på, at der er flere godt kårede afkom efter hingsten. Hvordan tolker man kåringskarakterer – i forhold til de karakterer, hoppen evt. selv har – såfremt den er kåret. Hvis man vil avle gode heste, er det vigtigt, at både hingst og hoppe har gode anlæg for de forskellige gangarter - og at de begge har et godt sind. Det er ikke

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

sådan, at man som avler kan regne med at opveje mangler ved at vælge noget komplementært. Hvis man vælger en hingst med 9 for tølt og har en hoppe med 7,5, så kan man jo ikke regne med at afkommet får 8-8,5 for tølt. Hvis man gerne vil være sikker på god tølt er sandsynligheden større, hvis både hingst og hoppe har god tølt. Hvor meget skal man vægte sindet – i forhold til det, føllet skal udvikle sig til? En hest skal altid have et godt sind, uanset hvad den skal bruges til. Den skal være samarbejdsvillig – det er afgørende for, at den kan uddannes. Så en sportshest på højt niveau skal også have et godt sind. At en hest kan gå sport på højt niveau, er ofte en indikation på godt sind. Ingen bør avle på heste med et dårligt sind – hverken hoppe eller hingst. Ved man hvor meget hingsten betyder i forhold til hoppen? De betyder lige meget. Men nogle gange er hoppens sind og egenskaber mere fremtrædende og andre gange hingstens. Det ved man ikke på forhånd. Hoppens

sind er jo også vigtigt, da det er hoppen, der præger føllet de første måneder. Er der nogen ide i at bruge en kåret hingst, hvis man "bare" vil lave en skovturshest? Man skal altid bruge en kåret hingst. Udover det er en regel, giver det et fingerpeg om, hvad slags afkom man kan få. Og jeg ville ønske, at flere ville få bedømt deres hopper, så hoppeejere har en klarere idé om, hvad der er i hoppen, førend de træffer beslutning om at avle. Det drejer sig både om sind og gangarter. Hvor meget betyder hingstens stævneresultater? Det ser vi faktisk meget på i vores valg af hingste til vores hopper. En hingst skal have gode resultater. At en hingst er god på stævnebanerne siger både noget om gangarter og sind. Nogle gange bruger vi dog også yngre hingste, som ikke har været på stævnebanerne endnu, men så skal vi kende hingsten godt. Og vide hvad den indeholder. En ældre hingst, som aldrig har gået stævner, vil vi være skeptiske overfor.

Er der en formel – a la "vælg en langbenet hingst, hvis hoppen er lavbenet" – "vælg en ikke for spinkel hingst, hvis hoppen er meget spinkel", "vælg en powerhingst, hvis du vil ride pasklasser" – benkvalitet, hoved, rideegenskaber osv. Man kan forsøge at opveje ens hoppes mindre fordelagtige sider. Det er jo ikke sikkert, det lykkes. Så derfor vær også kritisk overfor hoppens egenskaber. Skal den i avl? Eller er det bedre at købe den hest, man forsøger at avle? Det er ikke billigt at avle, opdrætte, tilride og uddanne en hest. Og der går lang tid, inden man har resultatet – en ridbar hest. Hvad er prisen for en bedækning med en kåret hingst? De svinger meget – fra 3000 til 12.000 kroner, alt efter om hingsten er godt kåret, vist flot på stævnebanerne osv. Prisen på bedækningen er faktisk den mindste udgift i forbindelse med avl af en hest. Så det er ikke her, man skal spare. Her skal man vælge en god hingst – med super godt sind og flotte gangarter.

OM STALD ULBÆK Stald Ulbæk er et Islands hestestutteri, som avler og sælger islandske heste og lægger vægt på at sælge velredne og glade heste til konkurrencer, avl og super rideture. Stalden har hjemme på Guldsmedegården, som ligger mellem Fredensborg og Tikøb i Nordsjælland. Guldsmedegården har altid et udvalg af 1. kl. hingste og hopper til konkurrence, avl eller bare ridning til salg. Kontakt på facebook Stald Ulbæk, på e-mail kontakt@staldulbaek.dk.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

BO HANSEN – STUTTERI KATULABO, HUNDESTED: Hvad skal man specielt se efter, når man skal vælge hingst til sin hoppe? Man skal allerførst tage en beslutning om, hvilke fem ting, der er vigtige i forhold til, hvad man forventer. Hvis hoppen ikke opfylder mindst tre af de fem kriterier, skal man ikke avle på den. Kriterier kan være tølt, vilje, flot hals, gode hove, minimum 1,40 høj m.v. Og hingsten skal så matche de fem ting – og gerne flere. Men find de fem væsentligste ting. Så du skal faktisk ikke spørge mig, hvilken hingst, du skal vælge. Du skal fortælle mig, hvilke kriterier du har.

Matchet mellem hest og rytter betyder meget. Jeg kan godt lide at avle heste, folk bliver rigtig glade for.

være modige. Men det er så sindssygt vigtigt at vide, hvad man vil. Ellers avler vi i blinde. Jeg har været med i mange år, og man skal vide, hvad man brænder for. Der er også meget nemmere at sælge heste, man selv er glad for. Man skal selv synes, det man har er godt. Hvad avler du så selv efter? Heste med naturlig tølt – og kun femgængere. Tølten skal være dens bedste gangart, og de skal have en flot hals og være velrejste. Og så skal de være modige. Jeg ønker at ride på heste, der ikke hele tiden stopper op, fordi de ikke er modige nok. De er ok, at de kigger, når de er unge, men de skal gå frem, når man beder dem om det. De skal ikke se spøgelser alle vegne eller dreje rundt og gå den anden vej.

Hvordan tolker man kåringskarakterer?

Hvor mange heste avler du?

-Det kommer igen an på, hvilke kriterier man har sat op. Man er nødt til selv at tager nogle beslutninger for, hvad man vil have. Hvis du for eksempel går efter at lave en topkonkurrencehest, skal den ikke nødvendigvis have meget vilje. For mig handler det mere om, at de skal

Fem – otte stykker om året. Og kun på 1. klasses hopper. Jeg har været oppe på 18, men nu ligger niveauet på fem-otte stykker.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Ved man, hvor meget afstamningen betyder for, hvordan hesten bliver?

Kiljan fra Katulabo er den af Maja og Bo's afkom der er kommet længst.

60 procent er arvemasse – resten er tillært. Men det er ikke kun tillæringen fra mennesker, der tæller. Føllet lærer også rigtig meget af hopperne. Er moren en stærk hoppe i flokken, bliver føllet også stærkt. Hvor meget betyder hingstens stævneresultater? Nu har vi jo en verdensmesterhingst boede i landet (Finnbogi hos Jóhann Rúnar Skúlason, red.) Er han bedre avlshingst nu, end da han var tre år og ikke var blevet verdensmester? Nej, vel. Og 70 procent af årsagen til, at Finnbogi er verdensmester, er Jóhann Skjúlarson. Sådan er det også i avlen. Matchet mellem hest og rytter betyder meget. Jeg kan godt lide at avle heste, folk bliver rigtig glade for. Jeg kan også godt finde på at sige nej til at sælge en hest, hvis jeg ikke mener, det er det rigtige match. Skal man vælge en powerhingst, hvis man vil avle en god pashest? Nej! Det er 100 gange vigtige, den er modig. Det handler primært, om måden hesten tænker på. Man kan ikke presse en hest til at løbe hurtigere end den vil. Den skal løbe stærkt, fordi den kan lide det – og så skal det være kontrolleret.

De bedste pasheste er dem, der står helt stille i boksen og fokuserer på opgaven og ikke alt muligt andet. Hvis de har for meget vilje, misser de for mange pasløb og leverer ustabile resultater. Bo Hansen avler heste til 80.000 og opefter. Han rider dem typisk selv i to år – så kommer de videre. Jeg kan flytte dem et vist stykke vej, men jeg vil hellere sælge nøglen til en topkonkurrencehest – så kan andre lukke dem op. Men det er svært at avle topheste. Der er 16 trin i bedømmelsen – og fejler du på én af dem, så har du ikke en tophest. Jeg er glad, hvis jeg rammer én ud af 10. Men jeg går efter store, gode, flotte heste. Du og Maja startede Katulabo i 1972. Hvad er den bedste hest, du har avlet?

OM KATULABO

Kiljan. Jeg har avlet mange gode heste, men han er den, der er kommet længst. Jóhann trænede ham halvandet år – han er en rigtig sportshest. Jeg kan bedst lide, når de ikke er for tunge. Jeg kan godt lide Kiljans bygning – han er en ædel og meget velrejst hest. Hans afkom er også fine. Jeg har nogle – og tror, jeg beholder et par stykker.

Hestene går i store indhegnede folde i Gribskov i grupper på 5-25 sammen med jævnaldrende og vokser op så naturligt som muligt. De tilses dagligt.

Drives af Bo og Maja Hansen og ligger i Hundested.

Fra 4-5 års-alderen starter træningen hjemme på stutteriet.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

NORDISK

RÅSTYRKE Hvad er det nu, der gør den islandske hest til noget helt særligt? Jo, den besidder en helt unik alsidighed, der gør den til en formidabel ridehest for rigtig mange – store som små.

Af Anna Bols Zeuthen Foto Marius MacKenzie

HISTORIEN OM DEN ISLANDSKE HEST

De nordiske lande fik oprindeligt heste fra Østen, Skotland og Irland. Fra omkring 700-tallet blev en del heste bragt med til Island, da især mange Nordmænd drog til øen for at bosætte sig.

eM AGAS IN E T IS L A N DS K HE S T W O R L D T O E LT 2 0 20

Man regner med, at importen af heste fra fastlandet til Island har fundet sted indtil 1200-tallet. Den islandske hest har været stort set renracet siden. Som brugshest har den islandske hest ført bønderne over det lavabelagte landskab. Det er i dag forbudt at importere heste til Island. Hvis hesten har forladt landet, så må den aldrig komme tilbage.

DEN ISLANDSKE HESTS FEM GANGARTER

DEN ISLANDSKE HESTS ALSIDIGHED

SKRIDT Den gode skridt er aktiv og energisk. Hesten skal tage lange skridt, sætte godt af og komme fremad. Gangarten er firtaktet og kræver god energi, en god bagbensaktion og et energisk udtryk.

SPORTSKONKURRENCERNE Når en ekvipage rider ind på ovalbanen bedømmer de 3-5 dommere hest og rytter på en skala fra 0-10. De vurderer først og fremmest takt, tempo, smidighed, form og bevægelse. De kraftfuldt heste er både imponerende og elegante, når de sammen med rytteren bevæger sig rundt på sporet. Der konkurreres både i særskilte tølt-discipliner, gangartskonkurrencer hvor der vises henholdsvis fire eller fem gangarter og endelig hører pas-disciplinerne også ind under sporten.

TØLT I tølt har hesten altid et eller to ben i jorden. Gangarten er firtaktet, jævn og rytmisk. Tølt kan udføres i forskelligt tempo – fra den helt langsomme tølt til hurtig tølt, hvor skridtlængen øges og farten er helt i top. Lange skridt, bølgende bevægelser gennem kroppen, god energi samt en flot form og bæring er ønskværdigt, når gangarten bedømmes i konkurrence.

TRAV Den gode trav har en klar rytmisk totakt med et godt inkorporeret svæv. Traven skal være kraftfuld med god aktion, meget lange skridt og svæv samt rentaktet for at få en god karakter på konkurrencebanen.

Tølt

Trav

GÆÐINGAKEPPNI De seneste år har denne konkurrenceform vundet mere og mere frem uden for Island. Den islandske hests unikke karakter kommer særligt godt til udtryk i denne form for konkurrence. Det handler om at finde den bedste ”Gæðinga”, så fokus er på hesten. Hesten skal udstråle kraft, energi og samarbejdsvillighed. Konkurrencen dømmes på en skala fra 5-10. GÆÐINGAFIMI Konkurrenceformen er forholdsvis ny i Danmark, men har været praktiseret i Island i mange år. Her viser rytteren hesten i et program sammensat af et antal forskellige dressur og gangartsøvelser. Fokus er på hestens træningsniveau og ekvipagens udførelse af opgaverne. ALRID I disciplinen alrid vises den islandske hests alsidighed. Konkurrencen består af fem delopgaver, som alle skal bestås for at gennemføre. Ekvipagen skal både igennem: Udholdenhed, terrænlydighed, lydighed, gangarter og hurtighed.

GALOP Målet for gangarten er en tre-takt, hvilket også inkluderer et svævemoment. Hesten skal springe godt op, vise god aktion og tage lange skridt. Galop

PAS Gangarten er i udgangspunktet totaktet med et tydeligt svævemoment, men der kan forekomme en synlig firtakt grundet forbenenes aktion. Hesten lægges i pas fra galop og vises i højt tempo. Pas

KÅRING Til avlsbedømmelserne vises hestene på et langt, lige spor. Kåringsdommerne giver karakterer på en skala fra 5-10 for både rideegenskaber og bygning. Rideegenskaberne tæller 60 % og bygningen 40 % i totalbedømmelsen. BLUP Best Linar Unbiased Prediction (BLUP) bruges til at beregne de islandske hestes genetiske egenskaber statistisk. MiddelBLUP er 100.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Tilbud i forbindelse med World Toelt: Behandling af hest

Behandling af rytter

700,- for en fysioterapeutisk 700,- for en fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af hest. undersøgelse og behandling af rytter samt test på vores Flexchair (Normalpris 1000,-) på Slangerupgaard. (Normalpris 1000,-) Tilbuddet gælder på adressen, Tinggårdsvej 4, 4130 Viby Sj. Ellers er der tillæg for kørsel.

Tilbuddet gælder frem til 01. april 2020. Ring for booking af tid til Sisse Dupont 2889 7070 / Thomas Macon 4115 0155

VELKOMMEN TIL

WORLD TOELT 2020

For 12. gang slår World Toelt dørene op til magisk messestemning og verdensklasse ridning på islandske heste.

For 10. gang er det Bo Hansen, der står for arrangementet. Så tillykke med jubilæet! Men hvorfor gør han det – og oveni købet igen og igen? -For at give den islandske hest et løft, lyder den korte forklaring fra Bo Hansen, der uddyber: -Og fordi jeg gerne vil give folk mulighed for at se de mange topheste Det er den primære grund. Jeg tror også på, World Toelt har været medvirkende til, at den islandske hest er kommet bredere ud. Selv i storhesteverdenen bemærker man, den forandring, der er sket, siden vi kun blev associeret med T-shirts og træsko. -Der er sket meget siden, vi red stævner på langhårede lidt beskidte heste – og et arrangement som World Toelt er med til at sætte fokus på den udvikling. Og der ER sket meget siden det første World Toelt. -Nu gør rytterne meget mere ud af sig

selv og hestene. Det er velplejede og polerede heste og udstyr, fortæller Bo Hansen, og han er ikke en mand, der hænger fast i de gamle træsko-traditioner. -Nej, jeg synes kun, det er dejligt, at folk bruger mere tid på deres islændere. Og det er da fint med glimmer på hesten og pailetter på rytterne – og heste, der er blevet mere ædle og sportsprægede. I konkurrencerne nærmer islænderverdenen sig også mere og mere storhesteverdenen. Ikke mindst med det nye Gædingafemi, der indeholder mange øvelser inspireret af den klassiske ridning. Bo Hansen hilser udviklingen velkommen – og samtidig alle dem, der er kommet til World Toelt i Odense for at få en herlig hesteweekend med den islandske hest i centrum.

eMAGAS I NET I SLAND S K H ES T WO R LD TO E LT 2 020

Forsikring er en tillidssag

WIEGAARDEN 164944

– både før og efter skaden er sket

HOVEDSPONSOR FOR

Dansk Hesteforsikring støtter både bredden og sporten i Dansk Islandshesteforening

PR GRAM FREDAG 21. FEB

LØRDAG 22. FEB