Islandsk Hest er udgivet af BJ Media. 7. årgang / Januar 2020
ISLANDSK HEST eMagasinet
Stina Larsen siger:
Helt speciel stemning til World tølt
Dyrlægens Vinkel Kan en hest fryse?
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Nyhed! Bomløs sadel “FLEX” Vejl. udsalg 12.900kr Med udskiftelige og justerbare knæpuder
Nyhed! “A” sadel
Vejl. udsalg 15.900kr Med udskiftelige og justerbare knæpuder
Find din nærmeste forhandler: Side 2. - Islandsk Hest / Januar 2020
karlslundriding.com
KARLSLUND
ISLANDSK HEST / Januar 2020
2020 -7. årgang af eMagasinet islandsk Hest Magasinet har været i en rivende udvikling og det forsætter selvfølgelig i 2020. Måske endnu mere end nogen sinde.
Derudover artikler om avlsarbejde, insemination, embryo og meget mere.
Bl.a. kan i glæde jer til næste udgave af magasinet, hvor vi har et stort tema om World Tølt 2020.
Den islandske hest.
Du vil få rytterprofiler, interviews med topryttere, præsentation af hingste, deltagerlister og program.
Masser af dejligt læsestof om det, vi alle sammen elsker: Som helt nyt udkommer vi også i en printudgave, der kan købes ved indgangen til World Tølt. eMagasinet Islandsk Hest er naturligvis med til World Tølt i Odense. Vi sender selvfølgelig liveinterviews med ryttere, dommere, arrangører og publikum.
Magasinet takker alle vores trofaste læsere og annoncører. Husk, uden annoncørerne var der ikke noget gratis magasin - så lige det, du mangler, er kun et klik væk, eMagasinet Islandsk Hest
Synes om
Britt Søby
LÆS I DETTE NUMMER:
Dyrlægens Vinkel Kan en hest fryse? Magiske dage med mageløse heste Om World Tølt 2020 Populær tysker på sjældent besøg i Danmark Af Berit Ertmann Tip til vintertræningen Af Sanne Olafsson Traumatisk oplevelse for islandske landmænd Kilde: Iceland Review og ritzau Icehorse og Rasmus Møller Jensen Af Helle Skram de Fries Sådan fandt jeg drømmehesten Helle Skram de Fries Interview af Anne-Mette Nielsen Tid heler mange skader Af Shaila Ann Sigsgaard Fodring af islandske præstationsheste Af Line T. Schmidt og Mette L. Nymand Telepatisk Ridning på islandske heste Af Maria Dose Jørgensen Sanseridning Af Lisette Norah Bentes historie Da hun faldt af sin hest
Side 4 Side 8 Side 14 Side 22 Side 24
IH IH IH IH
Side 26 Side 28 Side 34 Side 38 Side 46 Side 50 Side 54
IH IH IH
eMagasinet Islandsk Hest Udgives af BJ Media, Tingaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Layout: Jes Lassen • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Christine Smit. eMagasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv. Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse. Side 3. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af Helle dyrlæge Skram og journalist de Fries Mette Aarup
Kan en he eMagasinet Islandsk Hest har interviewet dyrlæge Peter Hjuler og to emner, der optager mange på denne årstid – nemlig heste og kulde og heste og mudder.
Introduktion: Peter Martin Hjuler Dyrlæge og indehaver af Horsedoc.dk, mobil hestepraksis og mindre hestehospital ved Århus. Hestedyrlæge siden 1991. Igang med specialist-uddannelse i halthedssygdomme ved Liverpool Universitet.
Side 4. - Islandsk Hest / Januar 2020
Hjælper det at give dem ekstra wrap, så de kan spise sig til energi, hvis de fryser?
-Nej, du kan ikke fodre dig ud af det. I koldt vejr vil hestenes behov for energi Hvordan ser man, om hesten fryser? til almindeligt vedligehold typisk stige, men den øgede mængde foder vil ikke -Der er flere indikatorer: i sig selv bidrage væsentligt til varmehestene stiller sig med røven op mod produktionen. vinden, pelsen rejser sig – og fryser en hest meget, så ryster kroppen, nøjagtig Hvad gør man så, hvis de fryser? ligesom hos mennesker. -Hvis de står og virker kolde og stive Islandske heste er ikke dem, der er i bevægelserne – og også er våde og mest udsatte i forhold til at fryse. De forkomne, skal man tage dem ind i har meget under-uld og er genetisk se- stalden og så gnubbe dem med tør lekterede til kulde. halm. Bagefter kan man give dem et dækken på og lægge halm under At de stiller sig med rumpen mod dækkenet. Har du muligheden, kan vinden, når det er koldt og blæser, du også varme dem op med infrabehøver ikke vække bekymring – det rød varme. er først, hvis hesten begynde at ryste og dermed virkelig fryser, man skal Men går de ude hele tiden, er det reagere. vigtigste, at de har læ og tørre områder på folden. Kan man forebygge, at hestene kommer til at fryse? Der er meget mudder i øjeblikket, hvilke problemer giver det? -Man kan jo vælge at give dem et dækken på, hvis det er meget koldt – også Når hestene går i lang tid og er våde på skal man sørge for, at de har mulighed benene, påvirker det hudens mikroflora. for at gå i læ, og at de har nogle tørre områder at være på. Fortsættes side 07
ISLANDSK HEST / Januar 2020
est fryse?
DYRLÆGENS VINKEL Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger
Side 5. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Side 6. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
DYRLÆGENS VINKEL Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger Fortsat fra side 04 Det betyder, de mister det beskyttende fedtlag ovenpå huden, der beskytter mod svampe og bakterier – og over tid giver det muk.
Kan en hest fryse?
Det ser vi meget af i øjeblikket. Det våde miljø påvirker også hovene og giver bløde såler, og mudderet slider på glasurlaget - det glatte lag yderst på hovene, og dette bevirker faktisk, at hovene lettere tørrer ud. Hvordan kan man forebygge de problemer? -Det kan man ved at grave det øverste lag mudder væk og så smide groft flis på. Og så sørge for et rent foderbord, hvor de får deres foder. Desuden kan man tage hestene ind, så deres ben får en chance for at tørre og ikke er våde konstant. Når hesten så er tør, kan man børste mudderet af – ikke vaske det af, men børste. -Og så kan man krydse fingre for, at der kommer noget frost og sne - det ville være optimalt. I det våde vejr har vi en træls kombination af pissekoldt vejr med høj luftfugtighed. Side 7. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
sponsored by TO
Magiske dage med
Tølt i verdensklasse, smukke hingste, enestå
World Tølt har det hele samlet ét sted. Køb din billet nu og glæd dig til at se de bedste konkurrere mod de bedste i gangartskonkurrencer. Gerd Nyegaard Hansen rider 4.1 Stina Larsen rider V.1 og T.1 på den og T.1 på den 8-årige hingst Bogi syvårige hingst Silas vom Forstwald.: fra Flögu: l World Tølt er helt specielt, og jeg glæder mig helt vildt l Bogi er min nye soulmate, og vi får en fantastisk oplevelse sammen. l Publikum, musikken, klapsalverne, potteplanterne der pynter på banen- det hele. Wauw det giver et sus! l World Tølt er både intenst og hyggeligt. l Super fine forhold - især med en ny opvarmningsbane. l Dejligt med hotel på stedet – så gør det ikke noget, der går lidt vin i den :-) Side 8. - Islandsk Hest / Januar 2020
Følelsen af at ride ind til World Tølt er noget helt særligt. l Der er en speciel stemning, og forholdene er gode. l Det er en god oplevelse for hestene at komme til World Tølt. l Det er fedt med et publikum, der er tilstede. l
ISLANDSK HEST / Januar 2020
OP REITER
d mageløse heste
ående ekvipager og et begejstret publikum.
Glæd dig til avlsshow, hingsteshow og en shoppetur blandt de mange udstillere. Det hele starter fredag 21. februar Og der er stadig plads til dig! 17-årige Oscar Eilasson deltager i World Tølt for anden gang og skal ride 5.1 på hoppen Rögg fra Katulabo og hinsteshow på Gammur frá Þúfu i Landeyjum:
Mette Reichstein og hendes 13-årige datter Molly elsker World Tølt.
l Det er en fast tradition, at vi tager til World Tølt. l Der er en fantastisk stemning og l Det er stort at ride ind i den hal flotte heste. l Man er spændt og nervøs – på en l Det er helt unikt at komme ind i god måde den hal. l Det er en fantastisk oplevelse l Essensen er en fælles kærlighed l Der er fine forhold for både heste til den islandske hest. og ryttere l Det giver en følelse af familiefest. l Det er ligesom at være tæt på sine rockstjerner. l Man møder altid nogle andre ”hestetosser”. l Vi snakker og griner hele vejen hjem til København. Side 9. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af Helle Skram de Fries
Mette og dat elsker W Årets familiefest for hesteelskere 52-årige Mette Reichstein og datteren Molly på 13 er et trofast og meget begejstret publikum til World Tølt. -Det er blevet en tradition, og Molly har været med, siden hun var seks år gammel. Nogle gange har vi bare været af sted os to, men for det meste er vi flere, fortæller Mette Reichstein. -I år skal min veninde Laura og hendes mor også med, indskyder Molly ivrigt. -Ja, vi bliver fire mødre og fire piger, så jeg har købt fire pladser på række syv og fire på række seks. Vi kan bedre snakke sammen, når vi ikke sidder på samme række, forklarer Mette – og tilføjer: -Jeg var klar ved tasterne, så snart billetsalget åbnede. For Mette og Molly er World Tølt noget helt specielt. -Man er mange mennesker, der er sammen om noget, og der er en fantastisk stemning og flotte heste, synes Molly. -Det er helt ekstraordinært at komme ind i den hal. Den rummer det hele – og der sker ikke alt muligt andet i hallen. Man kan så gå ud og handle på standene, men når du er inde i hallen, er det heste, ryttere og publikum – bum! Det er en unik ramme, hvor essensen er en fælles kærlighed til heste, forklarer Mette begejstret – og fortsætter: -Det er samtidig en skøn ting at have med sin datter – og med sine veninder. Der er et fælleskab og en følelse af familiefest. Den her islænderverden er trods alt så lille, at man som publikum føler sig som en del af det, selv om man ikke er med på banen.
Side 10. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
tteren Molly World Tølt Mette tænker – og uddyber: -Så sidder man måske sammen med nogen, der har et føl efter en hingst, der er på banen – eller kender en af rytterne, eller har hest opstaldet hos en af rytterne, eller bliver trænet af en af dem, der rider. Det er ligesom at være tæt på sine rockstjerner. Og så møder man jo altid nogle andre ”hestetosser”, man ikke har set længe – eller møder nogle nye. Vi er jo mange damer i vores bedste alder, der møder op med vores piger. Det er noget af det, jeg elsker ved den her sport. -Og så har alle hestedamerne noget at kigge på, for der er jo rigtig mange mænd, der rider til World Tølt, selv om ikke er så mange mænd hjemme i staldene, hvor det mest er damer, konkluderer Molly livsklogt. Mette griner. -World Tølt er lidt som starten på sæsonen – så er vi i gang. Vi kommer tidligt lørdag morgen og bliver til den bitre ende lørdag aften. Vi er dødtrætte når vi kører, men vi snakker og griner hele vejen hjem til København. Molly elsker selv at ride stævner. -Der er ikke så mange af mine veninder, der rider stævner, men jeg elsker at ride stævner og at træne på ovalbanen og i ridehuset. Jeg kan godt lide disciplin. Allerede da Molly som seksårig var med til sit første World Tølt sagde hun til sin mor: -Det vil jeg ride! Molly har lige fået en rigtig fin hest, 13-årige Bragi fra Helledige efter Flögrí frá Hábæ. De to er allerede det perfekte match. Så 13-årige Molly er godt på vej mod sit mål. Side 11. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
sponsored by TOP REITER
Rabat / Discount Nu kan man få 20 % rabat ved køb af mere end 12 billetter som fx. klubber, store familier eller folk der kan finde ud af at slå sig sammen.
Køb din billet her Glæd dig til næste udgave af eMagasinet Islandsk Hest, hvor vi har stort tema om World Tølt 2020. ç ç
Du får: l Rytterprofiler – med interviews af topryttere l Præsentation af hingste l Deltagerlister og program l Artikler om avlsarbejde, insemination, embryo l Masser af dejligt læsestof om det, vi alle sammen elsker: Den islandske hest. Som helt nyt udkommer vi også i en printudgave, der kan købes ved indgangen til World Tølt. eMagasinet Islandsk Hest er naturligvis med til World Tølt i Odense. Vi sender liveinterviews med ryttere, dommere, arrangører og publikum.
Side 12. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
sponsored by TOP REITER Side 13. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Populær t sjældent besø
Af journalist Berit Ertmann
I et par kølige decemberdage fik Nils-Christian Larsen på Kronholt fornøjelsen af at være vært for Jolly Schrenk - som dog endnu ikke har bestemt sig for, om hun vil gentage succesen. Jolly Schrenk underviser ikke gerne særlig langt hjemmefra. Det er for besværligt, der er langt at køre, og det er en udfordring for hende at have hundene med. Ikke desto mindre var det selvsamme Jolly Schrenk, der i begyndelsen af december gav et todages kursus på Kronholt ved Herning. Her var et par håndfulde ryttere af ikke ringe kaliber samlet for at modtage undervisning af den sympatiske tyske rytter og træner, som til daglig holder til i landsbyen Berlar omkring 500 kilometer fra den danske grænse. “Jeg underviser derhjemme og har kun holdt et par enkelte clinics på de samme steder i løbet af de seneste mange år. Men Nils blev ved og ved med at spørge,” siger hun og slår en skraldlatter op. Den 57-årige Jolly Schrenk har de fleste, som interesserer sig for internationale konkurrencer, stiftet bekendtskab med. Hun har i sin karriere vundet både verdensmesterskaber, flere tyske mesterskaber og talrige andre titler. For tiden konkurrerer hun på den 12-årige hingst Glæsir von Gut Side 14. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
tysker på øg i Danmark Wertheim, som hun red til VM i både 2015 og 2017, hun er en fast del af det tyske landshold, og derudover træner hun heste samt underviser andre ryttere hjemme i Berlar. At undervise i Danmark var derfor slet ikke på hendes radar, og hun sagde da også kun ja til at komme til Kronholt, fordi hun kunne kombinere kurset med en ferie ved Vesterhavet med hunden. “Jeg har forsøgt at få hende til at komme i et år, og nu sagde hun endelig ja”, som værten, Nils-Christian Larsen, formulerer det, mens han forbereder dagens frokost - spinatsuppe med æg leveret af en nærliggende golfklub flankeret af hvidvin, selvfølgelig - for Jolly og kursusdeltagerne i Kronholts rytterstue. Det er ganske tydeligt, at kursisterne, der ud over Nils-Christian Larsen tæller bl.a. Rasmus Møller Jensen, føler sig hjemme i Jolly Schrenks hænder. Hun kræver utrolig meget af hesten, men hun belønner den også for at gøre det rigtige. Hun lader aldrig en rytter slippe, før rytteren har gjort det, hun beder om. Og så lever hun sig i dén grad ind i hver enkelt ekvipage, som hun underviser. Med store armbevægelser og entusiasme kan man høre hende råbe “jaaaa, guuuuuut”, så det runger i hele ridehallen, når en rytter Fortsættes side 17 Side 15. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
NATURLIG, STÆRK & SUND
VÆLG OPTIMAL ICELANDIC
OPTIMAL #6
ICELANDIC POWER
OPTIMAL #10
ICELANDIC NATURE
Lækre og sunde müesliblandinger til islandske heste. Rige på essentielle næringsstoffer, urter og forskellige fiberkilder der tilsammen giver god mavesundhed, fordøjelse og trivsel. Icelandic Nature indeholder urter, som giver blank og flot pels og hjælper i sommerperioden mod kløe. Icelandic Power er til konkurrencehesten og giver støtte, styrke og power til musklerne. Er du i tvivl om, hvilket foder som passer bedst til din islandske hest, er du altid velkommen til at kontakte vores foderrådgivning.
Side 16. - Islandsk Hest / Januar 2020
CAND.AGRO/FODRINGSRÅDGIVER
MARIA BRUN-RASMUSSEN
Skriv til Maria på mail mbr@brogaarden.eu
Brogaarden® | Smedevangen 5 | 3540 Lynge | T: 39 65 18 80 | E: Brogaarden@brogaarden.eu | www.brogaarden.eu
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Jolly Schrenk selv siger, at hun frem for alt har en passion for at se en hest og en rytter udvikle sig. Det er aldrig kedeligt at undervise, fordi hver hest og hver rytter er forskellige. Og - som hun siger - ved man aldrig, hvornår der opstår magi. “Det er virkelig spændende at finde den rigtige ‘nøgle’ til hver hest. Det er noget nyt hver gang. Og sagen er den: Nogle gange lykkes det, og andre gange lykkes det ikke. Sådan er det. Så må man prøve noget andet. Men hvis det lykkes, og der pludselig er noget, der vokser frem - så er det en god følelse for træneren,” forklarer hun. For hende betyder det ikke noget, hvilket niveau rytterne, hun underviser, er på. Bare de er motiverede og fokuserede på opgaven. “Forskellen er måske, at man skal rette mindre ting, når man er på et højere niveau,” siger hun, før hun bliver afbrudt af en kursist, som fortæller begejstret om sin time dagen forinden. Nils-Christian Larsen er en af dem, som længe har været svært begejstrede for Jolly Schrenk. Han har benyttet sig af tyskerens ekspertise på begge kursusdage ved at få undervisning på bl.a. sin relativt nyindkøbte hest, Flaumur fra Sólvangi, der kom til Herning efter at have været med til VM i Berlin for Island med Árni Björn Pálsson i sadlen. Fortsat fra side 15
Populær tysker på sjældent besøg
“Det, der er så cool ved Jolly, er, at hun virkelig lever for hestene. Hun kan “Din hest er fantastisk, men du flag- undervise en hel dag, og når hun er rer rundt,” siger Jolly Schrenk med færdig, spørger hun: ‘Er der ikke nogle et grin til en anden kursist, før hun flere heste, jeg skal se?’. Hun er virkelig resolut marcherer hen og placerer dedikeret,” siger Nils-Christian Larsen, rytterens schenkel dér, hvor den skal som heller ikke slap for kritik under dagens lektion. være - og blive! teren driver for meget med sædet.
får givet den helt rigtige hjælp på det helt rigtige tidspunkt. Og med lige så Spørger man rytterne, hvorfor de har stor umiddelbarhed giver hun kritik, valgt at tage på kursus hos en undernår en rytter laver en fejl. viser, der ikke tidligere har undervist i Danmark, og som er svær at trække “Ikke sidde så uroligt. Hesten skal hertil igen inden for en overskuelig tid, skridte med dig, du skal ikke skridte er svarene ret klare: De har set hende med hesten,” kommenterer hun til en ride, har hørt hende tale om hestene, af kursisterne få minutter inde i lek- og de er vilde med hendes stil og tionen, mens hun med hele sin egen tilgang til træningen. Derfor ville de krop i bevægelse viser, hvordan ryt- gerne prøve at ride hos hende.
“Man bliver aldrig for dygtig til at lære. Der er altid noget, du kan gøre bedre,” som Jolly Schrenk formulerer det efter at have arbejdet nogle af verdens bedste heste godt og grundigt igennem. Hvis man er en rytter, som ofte tager på kurser, har man måske oplevet, Fortsættes side 18 Side 17. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Side 18.
føltes rigtig. Den her måde - den frie og lidt legende - kan jeg bedre lide, og jeg kan mærke, at han også er gladere for det og går bedre,” fortæller hun og klapper en meget svedig Lettir efter dagens træning. Både Jolly, Nils-Christian og Laura er enige om, at det er vigtigt at finde en underviser, som man stoler på kan bringe det bedste frem i ens hest og i en selv. En underviser, som har det samme “system”, som man selv ønsker at ride efter. Og én, som giver den rigtige mavefornemmelse efter træningen.De tilstedeværende på
Mød os til World Cup i Herning
Fortsat fra side 17
Populær tysker på sjældent besøg
rende, hvis man får mange forskellige input.
Laura Midtgård Hansen var en af de ryttere, der havde meldt sig til kurset uden at have redet hos Jolly Schrenk før. Hendes nye konkurrencehest, den unge 4-gængerhingst Lettir vom Kronshof, som hun i foråret købte af at den ene underviser kan have én Nils-Christian, viste tölt i absolut topbestemt måde at træne på, mens en klasse under torsdagens træning, og anden underviser kan have en anden. Laura var mere end tilfreds med Jolly Jolly Schrenk selv forklarer da også, Schrenks måde at undervise på. at der ikke kun findes én måde at nå målet på - forskellige trænere kan have “Jeg har tidligere fået undervisning af vidt forskellige tilgange til hest og ryt- en træner, som ville have mig til at ride ter. Netop derfor kan det virke forvir- på en bestemt måde, der bare slet ikke
Side 18. - Islandsk Hest / Januar 2020
Kronholt er over en bred kam enige om, at Jolly Schrenks smittende begejstring giver dem den helt rigtige mavefornemmelse. Det helt store spørgsmål er så: Kommer hun nogensinde tilbage til Danmark? I løbet af blot én kursusdag blev Jolly Schrenk spurgt flere gange af flere forskellige, og hver gang var svaret det samme: “Måske.”
Islandsk Hest / Februar 2019
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Side 18. - Islandsk Hest / Februar 2019
Side 19. - Islandsk Hest / Januar 2020
Åbningstilbud i nyt lokale på Slangerupgaard: 1. Konsultation: 700,Opfølgende konsultationer: 400,Tilbuddet gælder frem til 01.03.20 Ring for booking af tid til Sisse Dupont 2889 7070 / Thomas Macon 4115 0155 Gælder kun behandlinger på Slangerupgaard i Ringsted
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af både hest og rytter l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling
af hest for at optimere din hests bevægeapparat, så den kan præstere bedre
l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling, for at rette op på de skævheder, skader eller asymmetri, din krop kunne have
l Test og behandling på Flexchair l Flexchair er en stol med en tredimensionel bevægelsemekanisme
l Flexchair er forsynet med en sensor under sædet som registrérer din bevægelse fra dit bækken som vises på en skærm
l Du kan lære meget mere om din egen krop og
din kropsholdning ved træning og behandling på Flexchair
l På Flexchair træner du både mobilitet i dit bækken og i din ryg samt stabilitet i din overkrop, skuldre og hænder
l Du vil få et skræddersyet træningsprogram med øvelser som er tilpasset til lige netop dig
Ring evt. og få en snak med os, hvis du har spørgsmål på 2889 7070 el. 4115 0155 eller skriv en mail til info@equipagefys .dk
SideSide 21. -21. Islandsk - Islandsk HestHest / September / Januar 2020 2019
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af berider Sanne Olafsson
Tips til vintertræ
eMagasinet Islandsk Hest har fået Fra 1975-77 var hun elev på Ballerup berider Sanne Olafsson, der bor i rideskole, v/Robert Johansen. Gørløse, til at give sine tips til vintertræningen. I de efterfølgende tre år var Sanne trænerelev v/Egon Stenbjerggård, Ole Sanne er opvokset og har gennem Krogård og Henrik Johansen, og fra sin barndom og teen-age år kom- 1980 – 1983 var hun beriderelev v/ met og arbejdet på stutteri Kignæs Nis Valdemar Hansen og Lindy Fog i Frederiksværk. Først med Fred- Pedersen. eriksborgheste og senere med varmblodsheste. Berider på revalideringen EllesSide 22. - Islandsk Hest / Januar 2020
lettegård og Vedbæk rideklub fra 8388. Hun har også været på flere ophold hos Reiner Klimke i Tyskland. Sanne Olafsson skriver siden april 2010 til 2016 fast blog på www.hestonline.dk. I 2011 tog hun Level I i Centreret Ridning og tager mindst en gang om året
ISLANDSK HEST / Januar 2020
æning forskellige kurser, der gavner hesten og rytteren. Her er Sannes bud på en god vintertræning: Hvis der er noget, du gerne vil have justeret på hesten, er det nu, tiden er til det. Eks.: Hesten reagerer ikke hurtigt nok for hjælperne. Hesten har svært ved en bestemt øvelse evt. fra den ene side osv. Emner du kan arbejde med: 1. Rytterens opstilling. Rytterens forståelse og betydning af egen opstilling og ikke mindst konditions træning. Det er ikke kun hesten, der skal plads. Selv det mest banale kan faktisk arbejde i en god holdning og en god være ret svært og overraske mange kondition. Rytteren skal arbejde på også garvede ryttere. samme måde. 6. Tjek din konkurrence påklædn2. Balancen mellem hest og rytter. ing. Klæder den dig? Fremhæver den Hesten kan ikke arbejde bagfra, hen det du gerne vil have, og skjuler det du over ryggen og søge frem til biddet, ønsker? Det samme gælder for heshvis rytteren ikke følger dens bev- ten. Du skal kunne fremvise den bedægelser og bøjninger af kroppen. ste side af både dig selv og din hest, når du er på banen. Du skal sælge dig 3. Konditions træning af hesten er og din hest selv bedst muligt. der tid til at få forbedret nu, da en pause for dressuren er helt på sin Heste der ikke går konkurrence, plads. Som alle andre atleter kan hes- behøver ikke at være heste, der går ten ikke toppe hele året. forkert og dermed ikke kan være på konkurrencebanen. Det kan lige 4. Lange skridt ture i naturen, eller så godt være en rytter, der har valgt læg konditions-træningen ind her, konkurrencelivet fra af den ene eller når underlaget gør det muligt. anden grund. 5. Teorien bag alle de øvelser og figurer vi arbejder med skal være på
at lægge arbejdet ind i naturen end resten af året. Til gengæld kan vi korrigere hele året, og det er selvfølgelig en stor fordel. De skal opnå det samme: nemlig at komme bagfra, over ryggen og arbejde frem til biddet. De skal gå taktfast og blive mere og mere smidige og dermed svinge mere og springe mere i deres gangarter. For mig er det lige meget, hvilken race jeg arbejder med. Mit arbejde er at få det bedst mulige ud af hest og rytter og få dem længst muligt, samt at få hesten til at holde længst muligt og bevare rytteren interesse og glæde ved ridningen.
Her er træningen muligvis mere in- Du kan læse mere på tensiv om vinteren, da det er svære www.korrektridning.dk Side 23. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Traumatisk oplevelse for islandske landmænd
80 islandske heste omkom og 100 meldtes savnede under storm på sagaøen
frem til disse heste i to eller tre dage. Hestene var helt ude af syne. Og under de betingelser er der ingenting, man kan gøre, siger dyrlægen SigriIslandske heste er under de fleste dur Björnsdottir til den islandske forhold hårdføre, men en voldsom statsradiofoni, RUV. snestorm i Island midt i december krævede flere ofre blandt de island- Under en sådan storm er det alminske heste, hvor 80 omkom og 100 deligt, at de islandske heste er uden meldtes savnede. mad eller vand, men Björnsdottir understreger, at der ikke er nogen Det skriver nyhedsmediet Iceland grund til at tro, at landmændene har Review og ritzau. vanrøgtet deres heste.
beskyldt for at have mishandlet deres heste. Magnus Asgerir Eliasson, der er landmand i Hunavatn, mistede fire heste under snestormen. Han siger, at han i fire dage kun sov i fem timer, fordi han var så travlt optaget af at redde sine heste.
Værst stod det til i regionen Hunavatn, hvor 80 heste omkom og de overlevende heste led af ekstrem udmattelse. Dette til trods for, at islandske heste er kendte for at være særdeles hårdføre og vant til det ofte barske klima.
En anden landmand i Hunavatn, Tryggvi Runer Haukeson, der mistede seks heste, siger, at han ikke begræder sit økonomiske tab. Skaden - Dette er en traumatisk oplevelse for har mere noget med følelser at gøre. landmændene, og jeg vil gerne understrege, at det ikke er fordi, de har Det er normalt, at islandske heste været uforberedte. opholder sig udenfor om vinteren. Kun rideheste bringes ind i stalde i Hun konstaterer, at det er på mange de koldeste måneder. gårde, at hestene er døde, så skulle der være tale om vanrøgt, ville man - Heste har gået ude, siden dette land typisk kun have døde heste på få blev beboet, siger Tryggvi Runer gårde. Haukeson.
- Der var ingen muligheder for at nå
Alligevel er mange landmænd blevet Kilder: Iceland Review og ritzau.
En dyrlæge på Island kalder omstændighederne uden fortilfælde.
Side 24. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
NY SADEL TIL DIN ISLANDSKE HEST FÅ BESØG AF TOP REITER SADELBILEN • Vi kører i hele landet. • Få konsultation, tilpasning af sadel og rådgivning når og hvor det passer dig. • Vi samarbejder direkte med sadelmagerne hos Top Reiter i Tyskland. • Book Sadel Service Bilen på telefon 28 94 31 22
Book Sadel Service Bilen på telefon 28 94 31 22
TOP REITER “START PLUS”
Populær islændersadel til både konkurrence- og skovtursrytteren. Anatomisk formede knæpuder samt det dybere sæde, giver dig en optimal opstilling. Med enkelt sadelklapper får du mulighed for tæt kontakt med hesten. Samtidig sikrer opbygningen en høj grad af komfort og frihed for hesten. Fås i 16,5” og 17,5”. Sæde fås i Latex og uld. Vejl. udsalgspris:
Fra 13.35000
Side 25. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Selv for en nordjyde som Rasmus Møller Jensen er det svært at komme udenom ordet succes, og måske endda kæmpe succes, når man taler om Icehorse Festival. Og selv en nordjyde må indrømme, at det er han da svært glad ved. -Jo, man må vel sige, vi har ramt sømmet, erkender Rasmus Møller Jensen, der sammen med Lone Bertelsen og Stine Sandahl er arrangør af Icehorse Festival. 2.-5. april 2020 bydes der for tredje gang indenfor til Icehorse Festival i Equsana Arena i Messecenter Herning. Alene antallet af ryttere, der gerne vil ride til Icehorse Festival, indikerer, hvor stor en succes, arrangementet er. Søndag 1. december, hvor tilmeldingen åbnede klokken 20, brød Sporti totalt sammen på grund af det store pres. -Det er vi naturligvis meget kede af og håber, Sporti næste år er bedre gearet til at klare presset, lyder det fra Rasmus Møller Jensen. 261 ekvipager er p.t. på deltagerlisten – og så står en hel del klar på ventelisten. -Vi regner med at slutte på 320 ekvipager i år, men tilmeldingen til hingsteshow og Futurity, åbner først 1. februar.
publikum en totaloplevelse. Du har det hele samlet ét sted, hvor du kan se flotte ekvipager, du kan shoppe, netværke og være sammen med mennesker i et fællesskab omkring interessen den islandske hest.
Hemmeligheden bag den store og hurtige succes skyldes, ifølge Rasmus Møller Jensen, hovedsageligt tre ting. -Den ene – og måske vigtigste – er, at der har været efterspørgsel på en stor indendørs event, som samtidig er et WRL-stævne. Og Icehorsefestival er verdens største indendørs WRLstævne for islandske heste.
En tredje ting Rasmus Møller fremhæver er, at Icehorse Festival også er for bredden, da der rides både A- og B-klasser. -Det er meget vigtigt, og det er vi meget bevidste om. Publikum vil gerne se eliten, som mange kender, men det har også stor værdi at se B-klasse ryttere. Det giver hvert år nye blod på tanden.
En anden ting er, at festivalen kombinerer messe og sport og foregår i en opvarmet hal. Den strækker sig over fire dage og giver både deltagere og
Hvordan fordeler I pladserne mellem A- og B-klasser?
Side 26. - Islandsk Hest / Januar 2020
-Uden at jeg kan sige det præcist, tror jeg faktisk, det er fify-fifty. Måske er der
lidt flere ekvipager, der rider A-klasser. Du stiller selv op med to heste, Lómur frá Hrisum og Vaki frá Auðsholtshjáleigu (helle for ikke at udtale det!). -Ja, Lómur investerede jeg i for fire måneder siden. En 10 år gammel sort hingst, kåret med 8,83 i rideegenskaber, så det bliver spændende med ham. Vaki vandt sidste år Tvisturs pinsestævne med et snit på 7,55, så jeg håber da, han klarer sig godt til Icehorse. Men man ved aldrig, der kan ske meget til et stævne, fortæller Rasmus Møller Jensen – og tilføjer: -Lige nu er jeg faktisk på vej for at hente en hest, jeg skal have på prøve i 14 dage for se, om det er noget, jeg skal købe. Nu må vi se, man ved aldrig. Til gengæld ved Rasmus Møller, at publikum og ryttere godt kan glæde sig til et toptunet arrangement, der i store
ISLANDSK HEST / Januar 2020
også en lille månedsløn ud af det alle tre, men det er et dyrt set-up, så det er ikke noget, vi spinder guld på. Til gengæld er det perfekt til også at udbygge et internationalt netværk. Det har bestemt også en værdi. Icehorse Festival har uden tvivl har indflydelse på, at Rasmus Møller Jensen sammen med de tre andre skal arrangere VM for islandske heste i 2021, der afholdes i Herning. -Med Icehorse Festival har vi jo bevist, at vi kan løfte så stort et arrangement. Hvor langt er I så med at arrangere VM? -Langt. Vi har aftaler på plads med renovering af baner, og vi har booket tribuner, tegnet pladsen op og er i gang med at aktivere frivillige. Så der er fuldkommen ro på. Lige nu gælder det Icehorse Fetival. Hvor mange publikummer er der plads til?
træk er, som de kender, og elsker, det. -Udover ridningen - også med internationale ryttere - er der et stort udstillingsområde, hingsteshow, forskellige underholdende indslag med musik og sjove events, og Dansk Islandshesteforening har DI-talks arrangementer med orientering om alt fra BLUP til rideangst m.v.
tusind timer. Nu går det naturligvis nemmere, fordi vi har prøvet det før. Vi lærer meget af det, og sammen med Ole Søgaard, der har Hestar Event ApS, skal vi arrangere VM i 2021. Det er stort, men vi er allerede langt.
-Og så holder vi fast i, at der skal være en festlig stemning med hestene som ramme. Vi arrangerer også noget hygge komsammen lørdag aften. Og som noget helt nyt bliver der en stor udstilling med maskiner og inventar i Hal Q.
-Det er ikke på grund af pengene, vi gør det her. Man skal synes, det er sjovt. Samtidig ligger det også godt i tråd med mit firma, og jeg får en masse netværk ud af det.
Arbejdet omkring så stor en event er naturligvis omfattende. -Det første år var det et knokkel-arbejde. Jeg tror, Lone og Stine brugte
Rasmus Møller Jensen holder i pause – og tilføjer så:
Rasmus Møller Jensen har i over 20 år været selvstændig i islænderverdenen og har blandt andet Eques sadler og rideudstyr. -På den måde får jeg noget igen, og det er de briller, man skal have på. Vi får da
-2800. Halvdelen af billetterne er solgt, og det svarer til niveauet sidste år. Det er billigere at købe billetterne nu end at vente og købe dagsbilletter, lyder det fornuftige råd fra arrangøren. Rundt omkring i de små – og store – hjem sidder en masser islandskhesteryttere og krydser fingre for at rykke fra ventelisten ind på den eftertragtede deltagerliste. -Sidste år fik vi mange med fra ventelisten, men det afhænger jo af, hvor mange frameldinger der kommer. Der er cirka 300 udover dem, der er på, som forsøgte at få en plads på tilmeldingsdagen. Det betyder, der er dobbelt så mange, der ønsker at ride Icehorse Festival, som der er plads til. Vi kan desværre ikke udvide arrangementet, men det er jo positivt, at det er blevet så populært på rekordtid. Side 27. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af Helle Skram de Fries / Foto www.stuewer-tierfoto.de
Sådan fandt jeg d Anne-Mette Nielsen søgte det perfekte match
Anne-Mette Nielsen har redet islændere i flere år – og også haft flere af dem. Den første Elfa har hun stadig. En i dag Mange brikker skal passe sammen, ældre hoppe, som står på Pilehøj. når man søger det rigtige match, men -Hun har haft forskellige sygdomsrelaAnne-Mette Nielsen tog til Island og terede udfordringer, men jeg er faktisk fandt drømmehesten.
Der er gode heste, skønne heste, dejlige heste, søde heste, sjove heste osv. Og så er der ”Drømmehesten”. Anne-Mette Nielsen har haft flere skønne heste, som har været et værdifuldt skridt på vej til drømmehesten. Nogle af dem har hun stadig – og værdsætter dem højt. Men 3. oktober i år landede den islandske hingst Sjarmör fra Varmalæk i Kolding – efter en lang rejse fra Island. Fra Kolding blev hingsten Sjarmör kørt til Birgitte Simonis stutteri Pilehøj i Fredensborg, hvor Anne-Mette Nielsen har sine heste opstaldet. Her tog den nye ejer, Anne-Mette Nielsen imod ham sammen med Birgitte Simoni. -Michael Hembo, der havde kørt Sjarmör fra Kolding, trak ham ud af traileren – uden træktov. Både Birgitte og jeg tudede. Det var et meget bevægende øjeblik, fortæller Anne-Mette Nielsen – og tilføjer: -Bagefter rullede Sjarmör sig og fik hø og tog det hele stille og roligt, selvom han havde været på en lang rejse inden ankomsten til stuttteri Pilehøj. Side 28. - Islandsk Hest / Januar 2020
begyndt at ride på hende igen, fortæller Anne-Mette Nielsen. Inden købet af Sjarmör havde AnneMette også købt en rigtig fin hoppe Sverta som sin konkurrencehest. Den er også opstaldet på Pilehøj.
ISLANDSK HEST / Januar 2020
drømmehesten -Hende har jeg stadig, og jeg er rigtig glad for hende. Hun er skøn, men også svær at ride, og jeg ville gerne have en hest, jeg umiddelbart svingede bedre med uden så meget besvær. En hest, der giver en god oplevelse hver gang. Og én
gang i livet ville jeg gerne prøve at have en rigtig fed hest, som samtidig var en, jeg kunne ride. Derfor besluttede Anne-Mette at tage til Island. -Fordi det er der, de allerbedste heste er.
Anne-Mette Nielsen boede på det her tidspunkt i USA, hvor en af hendes veninder anbefalede hende at alliere sig med Hulda Bjørk Haraldsdottir – niece til Jóhann Rúnar Skúlason -Hun kender alle på Island og lavede en liste til mig med de heste, som matchede det, jeg ledte efter.
Hvad var det så konkret, du ledte efter? -En 1-klasses kåret hest, der var let ridelig, med et godt sind og potentiale til at gå A-klasser. Fortsættes side 30 Side 29. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Fortsat fra side 29
Hun var i forvejen informeret om, at -Men jeg skulle først have ham hjem til netop denne hest nok var det bedste efteråret. bud på det, hun søgte. Det kom han så 3. oktober – og Sjarmör har ikke skuffet sin nye ejer. -Og jeg blev forelsket – helt fra starten. Jeg prøvede også en anden rigtig fin -Både hans sind og proportioner er hingst fra samme avler. Men Sjarmör perfekte. Det er første gang, jeg har en var lidt mere blid. Klassens gode dreng hingst, men han er bare så velopdragen – og det passede godt til mig, fortæller og sød med sine store brune øjne. En Anne-Mette Nielsen. dejlig bamse! Opholdet i USA var kun midlertidigt, -Nu skal han bare startes langsomt op. så hesten skulle først hjem, når Anne- Birgitte Simoni var enig. Birgitte Simoni hjælper mig, og jeg får Mette var tilbage i Danmark. også undervisning hos Gummi (Guð-Men skulle hun have valgt hest til mundur Björgvinsson, red.) – og satser Her har hun og familien har købt en sig selv, var det nok blevet den anden, på at starte med at starte B-klasser, når ejendom med henblik på at etablere et tilføjer Anne-Mette. vi er klar. mindre stutteri. -Så det ville jo være fint, hvis det var en -Sjarmör er 5-gænger med masser af Sjarmör kan gå det hele, men vi skal hingst eller en hoppe, men jeg prøvede potentiale til sport A. Og så har han det stille og roligt i gang – jeg skal jo også også et par vallakker. der gode sind og er nem at have med at lige følge med, ha! Og så vil jeg også gergøre, selv om han er hingst. ne udbyde ham til avl. Han er kåret med -Birgitte Simoni, hvor mine heste står, 8,22 og har flere afkom i Island. var med på turen til Island. Hun kender Han er otte år og har allerede bevist et mig som rytter, så jeg ville gerne have højt niveau. Han er utrolig velredet og Anne-Mette Nielsen er ikke i tvivl om, hendes hjælp til at vælge den helt rigtige er ikke for ung til mig. Jeg var ret hurtigt at hun med Sjarmör har ramt drømmehest. Vi var i Reykjavik og Selfoss-om- sikker på, at ham skulle det være. hesten. rådet i syd, men tog også til det nordlige -Teknisk er han heller ikke svær at Island ved Skagafjordur– og der mødte Anne-Mette bød på Sjarmör, og i juni ride. Han er stadig forholdsvis ung, vi Sjarmör, fortæller Anne-Mette. købte hun ham. men samtidig ret veluddannet allerede. Så jeg er vældig glad for, at det var ham, jeg valgte.
Sådan fandt jeg drømmehesten
Hoppen Sverta vom Forstwald har Anne-Mette Nielsen stadig. -Jeg købte hende fra Tyskland, og hun var med mig de to år i USA, så hun er en berejst dame. I USA havde jeg hende opstaldet i en dressurstald med store heste, og de har heste på en helt anden måde, end vi har islandske heste på i Danmark. Anne-Mette griner lidt ved tanken. -Der var ansat en hær af heste-groomers, der badede og striglede hestene og sadlede dem op. Jeg måtte specifikt bede om, at de IKKE vaskede min hest hver dag. Og én dag da jeg kom, havde det klippet Svertas man, fordi de syntes at hun havde det for varmt. Jeg blev stjernetosset. Anne-Mette måtte også sætte skilte op med, at Sverta ikke måtte få godbidder. -Alle syntes jo, den lille islænder var enormt cute, så hun blev prop-fodret med godbidder i starten. Side 30. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
En anden udfordring var ridningen. -Når jeg kom ind i ridehuset, forsvandt de andre, fordi de store heste blev nervøse, når Sverta var i ridehuset. Anne-Mette fandt dog nogle, hun kunne ride i skoven med. -Men det var ikke en rar måde at have hest på. Og slet ikke islænder. Der var ikke meget foldtid – for om sommeren var det varmt og om vinteren var der for meget is eller sne på foldene. Turen frem og tilbage mellem Danmark og USA var også hård for lille Sverta. -Hun skulle jo i karantæne fire uger, og det er en lang flyvetur, fortæller Anne-
Mette Nielsen, der havde betalt for, at Peter og Anne-Mette har købt en landeSverta fik sin egen boks i flyet, så hun jendom i Hørsholm. havde god plads. -Jeg har længe drømt om at bo et sted, hvor jeg kunne have mine heste, Sverta er stadig også Anne-Mettes ri- forklarer Anne-Mette Nielsen. dehest, og hun har deltaget i et et enkelt stævne, siden hesten kom hjem I øjeblikket har hun hingsten Sjarmör, fra USA. hoppen Sverta – sin gamle hoppe Elfa og et føl efter Elfa, Flora, samt en lille Udover det hjælper Sverta tvil- mini-shetter som selskabshest til Elfa. lingedøtrene Maria og Sofia med at blive dygtige ryttere. -Vi skal lige finde ud af, hvad vi vil -Især Maria er glad for at ride, med stedet. Drømmen er at bygge et fortæller Anne-Mette, der sammen nyt staldanlæg, så det matcher vores med sin mand Peter også har sønnen behov, og en ny bolig på ejendomMatthias på 12. men. Lige nu har vi ikke travlt, men drømmen lever. Side 31. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Side 32.
Vinter U Hold øje med v
Udstyr i TOP KVALIT www.topreite
Gandur / Vetcur / Schar
Side 32. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Udsalg vores “Outlet”
Side 33.
TET til dig og din hest erdanmark.dk
rff forhandles også her
Hold dig orienteret på www.topreiterdanmark.dk og Facebook hvor du kan melde dig til vores fordelagtige Nyheds Service. Eller meld dig til lige her:
MELD DIG DIG TIL MELD TIL TOP REITER Danmark +45 2789 5473 Side 33. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af Shaila Ann Sigsgaard
Tid heler mange skader Tid er ofte vores (irriterende) ledsager, når vi snakker om heste. Min ridehoppe er i dag rengående og måske endnu vigtigere en veloplagt hest efter flere års skadespause.
Måneders venten, pinefuld hænder- for meget til, at der er et dis-proporvriden og slidsom genoptræning tionelt forhold mellem antallet af hobforude. byheste og forsikring af heste i USA.
Tid så bare aldrig ud til blive den helende faktor. Vent, hov mere end to Hvis der dog bare fandtes en trylle- år siden? Ja, det er godt nok længe at formel som kunne forudsige, hvornår vente på et lille lysglimt forude. det kan betale sig at vente på at ens bedste hest kommer sig fuldstændigt Det er jo, hvis man tænker over det, havde vi jo alle bundløs tid. ikke synderligt etisk bare at lade hesten stavre rundt med en svær skade i Jeg ved dog i dag at ventetiden var så lang tid. Indtil det slog mig at det alle frustrationer værd. Alt omkring ville jeg aldrig have gjort, hvis ikke samværet med heste lige fra tyggetid jeg havde været under fremmed indtil uddannelse af hesten kræver tid i flydelse. ubegrænsede mængder. Så er der lige alt det, der ligger udenfor vores kon- For amerikanere er jo kendte for at trol. Sygdom og skadespauser mv. Tid være lidt crazy i deres omgang med som forløsende belønning- såvel som dyr. Vi har nok alle set dyr med amen pinefuld faktor. puterede ben humpe rundt med gangstativ, og kæledyr der burde have Jeg lever mit liv i USA og har gjort endt livet lidt før med ære i behold. det i snart 9 år. En tidlig junimorgen Værdighed som vi netop værner om i for mere end to år siden pådrog en af Danmark. Heldigvis. mine hopper sig en grim skade med ret tvivlsom udsigt. Alligevel studser jeg tit over HVOR beredvillig man er til at gå planken ud Alt dyrlægefaglig ekspertise blev sat i håbløse situationer. Hvis man lader ind på bedste beskub, men uden held. den sætning stå alene uden at skæve Side 34. - Islandsk Hest / Januar 2020
Kun få hobbyheste har forsikring. Omvendt er dyrlægeregninger fuldt ud lige så høje som i DK. Så det ofrer man gerne direkte ud af lommen. Der er altså en større kulturel villighed til at gå meget langt for at holde hobbydyr i live end herhjemme. Man ser dem an forbavsende længe i USA er mit ind-tryk. Det er i hvert fald en interessant observation, når man ellers skræller alt det absurde fra mht. at fx holde liv i dyr med tydelige smerter som desværre bliver følgesvend alt for ofte. Måske bliver forsikringsspørgsmålet sammen med den faglige dyrlægeekspertise som jo også er under pres fra både hesteejer og andre kollegaer versus hesteetik en barriere for hvor meget snor og hvor lang tid vi tør give vores heste? Fordi vores heste er købt med et bestemt formål for øje? Fortsættes side 36
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Side 35. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Fortsat fra side 34
Tid heler mange skader
Min skønne hoppe kan igen rides i dag. Efter flere års ulidelig venten. Hun har en anden opgave i dag. Hun kommer ikke tilbage i femgang.
ekstra chance – og vi kunne revurdere om der ellers var en mulighed for at give hesten et nyt formål, hvis den ellers er glad og trives.
Faktum er at der foreligger meget få undersøgelser på tid versus kroniske skader hos heste. Forsikringsselskabet Agria startede som bekendt projektet ”Himlen må vente” for snart 3 år siden på baggrund af at heste måske ikke var så skadede, at de ikke ville kunne bruges i fremtiden. Man mente altså at en del heste blev dømt til aflivning helt omsonst. På det grundlag valgte man 23 heste ud af de mange indberetninger og købte dem fri for at se, om de var uanvendelige eller om det netop var muligt ved tid og ro at de kunne komme Men jeg tror hun er ret ligeglad. Jeg er tilbage i sporten igen. Ud af de 23 heste sikker på at flere heste i dag ville kunne Men ja, det kan tage sin tid. kom 22 tilbage i sporten! få et godt og langt liv, hvis de fik den Side 36. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
ICEHORSE FESTIVAL ET VÆLD AF OPLEVELSER!
KØ DIN BILLB ET PÅ
sport
i.dk
FØL FACEG OS PÅ B OOO K
SANDAHLS.NET
JULIE BERTHELSEN
DI TALKS MED VERDENSMESTER JULIE CHRISTIANSEN
DI TALKS MED VERDENSMESTER JON STENILD
DI TALKS MED VERDENSMESTER JÓHANN R. SKÚLASON
DET STØRSTE INDENDØRS WORLD RANKING STÆVNE FOR ISLANDSHESTE 4 DAGES ISHESTEFEST MED 250 INTERNATIONALE EKVIPAGER I SPORT A OG B, FOREDRAG, HINGSTEHOW, UNDERHOLDNING & SHOPPING! HERNING MCH. 2.- 5. APRIL 2020
Side 37. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af agronom Line T. Schmidt og agronom Mette L. Nymand, Brogaardens Fodringsrådgivning
Den første del af artiklen omhandlede hestens energiomsætning. I det følgende vil vi komme nærmere ind på typen af arbejde, og hvordan hesten skal fodres ved de forskellige arbejdstyper.
I det følgende afsnit beskrives muskelarbejde i langsomt og moderat/ vekslende, hvilke fodermidler, der er relevante, og der gives eksempler på foderplaner til en islænder på 350 kg i de forskellige kategorier.
Langsomt muskelarbejde
Ved langsomt muskelarbejde er det primært fiberomsætningen og fordøjelsen af fedt, som er vigtig, da det giver langsom frigivelse af energi. Energiomsætningen er aerob, og Man skelner primært mellem to Da islændere er meget forskellige derfor dannes der næsten intyper arbejde – langsomt og hurtigt også mht. foderstand og tempera- gen mælkesyre, hvilket reducarbejde. Valg af foder afhænger af ment, skal man selvfølgelig altid tage erer risikoen for ophobningen af hvilken disciplin hesten bruges til. udgangspunkt i ens egen hest. mælkesyre og dermed nyreslag. Side 38. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Hesten har dog stadig behov for en lille mængde kulhydrater, så glykogendepoterne ikke udtømmes, og hesten bliver træt. Udholdenhedsarbejde og lange ridt hører ind under denne kategori. Anbefalede fodermidler:
ver for tung og vommet), hø og wrap) Lucerne (f.eks. Brogaarden Lucerne Mix eller Hartog Lucerne-mix Digest)
fordøjelige fibre og fedt samt lidt stivelse (kulhydrat) (f.eks. Optimal 6 -Icelandic Power)
Opblødte roefibre (f.eks. roepiller, Brogaardens Elektrolytter (se nedSpeedi-Beet, FIbre-Beet) enstående afsnit) Olie eller Equi-Jewel Vitaminer og mineraler (f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer)
Grovfoder af god kvalitet (græs (i begrænsede mængder, så hesten ikke bli- Foderblandinger som er baseret på
Fortsættes side 40 Side 39. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Fodring af islandske præstationsheste Fodring ved de forskellige arbejdstyper
Fortsat fra side 39
Mange discipliner er baseret på en kombination af langsomt og hurtigt Eksempel 1: muskelarbejde. Dvs. der er brug for både aerob og anaerob energiomIslænder, 350 kg, bruges til langdis- sætning. tance ca. 80 km.: Daglig foderration: Behovet for stivelse er højere for Hø/wrap min. 5-6 kg heste i denne kategori end for heste, Lucerne Mix 0,5-1 kg som kun udfører langsomt muskelSpeedi-Beet (tør vægt) 0,2-0,4 kg arbejde. (Skal opblødes i vand!) Optimal 6 - Icelandic Power 1,1 kg Hvis hesten får for store mængder Olie 1-2 dl korn, vil den ofte være meget frisk, Brogaardens Elektrolytter 60 g måske endda eksplosiv i starten, men Foderet bør fordeles over min. 3 ens vil hurtigt gå træt. Grunden til dette måltider. er, at glykogendepoterne udtømmes for hurtigt, og mælkesyreprodukMuskelarbejde i moderat eller tionen stiger. vekslende tempo Side 40. - Islandsk Hest / Januar 2020
Hvis mængden af stivelse reduceres, og der i stedet suppleres med fordøjelige fibre og fedt/olie, kan hesten faktisk udnytte sin energi bedre. Hesten bruger den langsomme energi (fibre og fedt) først, og sparer derved på sine glykogendepoter – hvilket kan øge udholdenhed og præstation. Töltog pasheste hører oftest ind under denne kategori. Anbefalede fodermidler: Grovfoder af god kvalitet (græs (i begrænsede mængder, så hesten ikke bliver for tung og vommet), hø og wrap) Lucerne (f.eks. Brogaarden Lucerne
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Mix og Hartog Lucerne-mix Digest) Opblødte roefibre (f.eks. roepiller, Speedi-Beet, Fibre-Beet) Olie eller Equi-Jewel
Hø/wrap min. 5-6 kg Lucerne Mix 0,5-0,75 kg Speedi-Beet (tør vægt) 200-400 g (Skal opblødes i vand!) Optimal 6 - Icelandic Power 1,1 kg Foderblandinger som er baseret på evt. Olie 1-2 dl fordøjelige fibre og fedt (Icelandic Pow- Brogaardens Elektrolytter 60 g er, Performance, Cool Sport) Evt. korn (f.eks. havre og/eller majs- Foderet bør fordeles over min. 3 ens flager) måltider. Brogaardens Elektrolytter (se neden- Eksempel 2b: stående afsnit) Islænder 350 kg, konkurrenEksempel 2a: ceniveau – moderat/højt, brug for hurtig energi: Islænder 350 kg, konkurrenceniveau Daglig foderration – moderat/højt, energisk: Hø/wrap min. 5-6 kg Daglig foderration: Lucerne Mix 0,5-0,75 kg
Optimal 4 - Performance 1,1 kg evt. Havre ca. 0,5 kg evt. Olie 1-2 dl Brogaardens Elektrolytter 60 g Foderet bør fordeles over min. 3 ens måltider. Græsning og præstation Typisk ligger stævnesæsonen for islændere om sommeren, hvor de oftest vil gå på græs. Græs indeholder mange kalorier i form af kulhydrater og fordøjelige fibre, men er ikke optimalt som eneste foder til præstationsheste. Næringsindholdet varierer Fortsættes side 42 Side 41. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Fortsat fra side 41 meget, og græsset er ikke dækkende --med mineraler.
adgangen, hvor hesten kan gå på græs et begrænset antal timer per dag. Hesten skal have tildelt både hø/wrap og tilskudsfoder om sommeren, men i justerede mængder i forhold til græsmængden/tiden på græs – det er vigtigt at hesten holdes i en tilpas foderstand.
Har man en nøjsom islænder kan indholdet af kalorier i græsset kan også være for højt. Hvis hesten er på græs det meste at døgnet, kan det gå ud over præstationen - hesten bliver Væskebalance og elektrolytter tung, vommet og muligvis overvægtig. Hesten består af ca. 65-75 % vand. Dette svarer til, at en islænder på 350 Er der nok græs, kan hesten sagtens kg indeholder mellem 227 og 263 nå at spise 40-45 kg græs i døgnet, liter vand. Til vedligehold har den hvilket kan gøre den tung og træt. dagligt brug for 30-35 ml vand/kg På trods af den store mængde græs, kropsvægt, hvilket svarer til 12-13 vil hesten stadig ikke være dækket liter vand. Behovet stiger i takt med med alle de vigtige mineraler, hvilket arbejdsbelastningen, omgivelsernes også kan påvirke præstationen nega- temperatur og luftfugtighed mv.. tivt. Græsset har dog nogle fordele - det er god beskæftigelse, virker Ved 1 times arbejde i køligt vejr vil en afstressende og generelt er der god islænder tabe ca. 3,5 liter vand, hvor ædelyst selv for de småt-spisende den kan tabe op mod 10 liter i varmt heste. og fugtigt vejr. Ved væskemangel på 4-5 % af kropsvægten (14-18 liter) Derfor behøver man ikke at undgå risikerer den en livstruende stigning græsset helt, men i stedet begrænse af kropstemperaturen. Hestens sved Side 42. - Islandsk Hest / Januar 2020
indeholder dog ikke kun vand, men den indeholder også store mængder elektrolytter (salte/mineraler). Det er derfor ikke tilstrækkeligt at sørge for, at hesten drikker tilstrækkelige mængder vand. Den skal også tildeles elektrolytter, så den ikke dehydreres. Tildeling af elektrolytter Opretholdelse af en god væskebalance er altafgørende for at opnå optimal præstation, og dermed et godt resultat. De salte/elektrolytter, som hestene taber i størst mængde, er: Natrium (Na), klorid (Cl) og kalium (K). Hesten taber dog også kalcium (Ca) og magnesium (Mg) i mindre mængder. Heste i let/moderat arbejde i koldt/ køligt vejr kan nøjes med at få tildelt almindelig køkkensalt, da det indeholder natrium og klorid. Grovfoder indeholder en del kalium, hvorfor heste i let arbejde får dækket deres behov for kalium på denne måde.
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Hos heste i vedligehold er det tilstrækkeligt at have adgang til saltsten. Det kan dog være nødvendigt at tildele salt eller elektrolytter ved varme/fugtige forhold, hvor hesten sveder, selvom den ikke er i arbejde.
bevirke at hesten nemmere dehydreres. Sørg altid for at hesten har fri adgang til frisk drikkevand. Både indtagelse af godt grovfoder og/eller tildeling af salt og elektrolytter øger hestens tørst.
Den sidste forberedelse af Heste i hårdt arbejde sveder meget konkurrencehesten især under varmt og fugtigt vejr. I disse tilfælde er det nødvendigt med I dagene og timerne op til konkurdaglig tildeling af elektrolytter i fo- rence er der også forskellige faktorer, deret. Man bør være opmærksom der skal tages højde for. Det er her på, at der er stor forskel på ingredi- man kan være med til at sikre, at enserne i de forskellige elektrolyt- hesten topper og har mentalt fokus blandinger. på selve dagen og tidspunktet for præstationen. Mange blandinger har et højt indhold af sukker, hvilket ikke er ønskvær- I de sidste dage før konkurrence skal digt. Det er ofte elektrolytblandinger træningsintensitet og – varighed reberegnet til andre dyrearter (f.eks. duceres dvs. hesten skal motioneres smågrise eller spædkalve). Disse let og ikke køres træt. er ofte billigere og derfor fristende at anvende, men ikke de mest vel- Hesten bør i disse dage stadig få egnede til at dække hestenes behov. samme mængde foder, som den plejer. Således sikres det at glykogenHesten skal drikke vand efter den er depoterne i både muskler og lever tildelt elektrolytter, da det ellers kan er fyldt op. Derved sikres, at hesten
kan være mere udholdende og mentalt fokuseret. Dette er især vigtigt for heste, som skal konkurrere over flere dage. Hesten skal ikke stå stille, og fodermængden skal ikke øges, da begge dele kan give sygdoms-problemer som kolik og nyreslag. En anden faktor som transport til stævnet er også vigtig at tage højde for. Hesten bruger den energi, der svarer til skridt, når den transporteres i trailer eller lastbil. Det er mere belastende for den, end hvad mange umiddelbart regner med. Så sammenlign kørselstiden med, at det ville være det samme som at skridte hesten. Det er ikke ualmindeligt, at der er flere timers kørsel til stævnepladsen. Men man vil jo ikke skridte hesten flere timer inden konkurrence - det tager jo på dens energidepoterne og kan derfor påvirke præstationen. Fortsættes side 44 Side 43. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Fortsat fra side 43
har hesten kun energi til kort tid ved denne energiomsætning. Depoterne opbruges hurtigt, risikoen for ophobning af mælkesyre stiger, og hesten vil derfor hurtig blive træt. Alt i alt vil præstationen blive påvirNedenfor er givet nogle retningslin- ket negativt, hvis den skal præstere jer for hestens behov for hvileperi- for hurtigt efter fodring med stort ode efter kørsel og før stævnestart: kornholdigt måltid. Sørg derfor at fodre hesten med sit sædvanlige i < 6 timers kørsel – under 24 timers god tid, inden den skal starte. pause > 6 timers kørsel – 24 timers pause Eksempler på fodringsstrategier (1 dag) før konkurrence: 12 timers kørsel – 48 timers pause (2 dage) Tidlig morgen: Sent aftenmåltid, 14 timers kørsel – 72 timers pause (3 men ikke sin sædvanlige morgendage) mad
f.eks. bestå af opblødt speedi-beet tilsat lidt majsflager eller en blanding tilskudsfoder og lidt havre. Husk at hesten altid skal have adgang til frisk vand. Korrekt fodring af konkurrencehesten er en langsigtet proces, og er derfor ikke noget man skal starte på 14 dage inden et stævne, hvis man gerne vil have et godt resultat. Kvaliteten af den daglige fodring bør være i orden, så hesten holdes velfungerende, sund og rask. Derved kan det sikres, både rytter og hest får det bedste ud af den daglige træning og stævnesæsonen.
Referencer: Mindst ½ dags pause for hver times Eftermiddag: Sit sædvanlige morflytransport (f.eks. 10 timers flyvn- genmåltid, hvis det kan gives 5 timer Dunnett, C.E., Marlin, D..J., Harris, ing – 7 dages pause) før start R.C., 2002. Effect of dietary lipid on response to exercise: relationship to Fodring i timerne før konkurrence Hesten må dog under ingen omstæn- metabolic adaptation. Equine Exerdigheder faste, altså stå uden adgang cise Physiology 6. Equine vet. J., SupHesten bør ikke arbejde umiddelbart til hø i mere end 3-4 timer før start, pl. 34 (75-80). Edt. Hinchcliff, K.W., efter fodring med store mængder da det øger stressniveauet og tærer Geor, R.J. and Pagan, J.D. korn/kraftfoder – i det hele taget på energireserverne. Der kan f.eks. efter store måltider. Sukker topper gives 1-2 kg hø mindst 2-3 timer før Harris, P., 2005. Feeding the endur1-3 timer efter fodring, hvilket resul- start – hesten skal selvfølgelig have ance horse. Applied equine nutrition. terer i at insulin stiger. Insulin sørger adgang til vand hele tiden, da det Equine Nutrition Conference (ENUfor at lagre energien, altså sukkeret ellers kan påvirke hestens væskebal- CO) (61-84). Edt. Arno Lindner. (glukosen) transporteres fra blodet ance og dermed præstation negativt. og lagres både i lever og muskler i Fodring efter konkurrence Luthersson, N., 2004. Den store form af glykogen, samt i fedtvæv foderbog. Brogaardens forlag. i form af fedt. Blodsukkeret falder Musklerne glykogendepoter bliver Luthersson, N., 2005. Fodring og derfor i dette tidsrum, og er derfor faktisk stadig brugt i timerne efter, at forberedelse af islandske konkurikke umiddelbart ikke tilgængelig til hesten er færdig med sin præstation. renceheste. 1. del. – Konkurrencemuskelarbejde. Dette skyldes, at mælkesyre skal ned- hestens energiomsætning. Tölt, nr. 7 brydes og fjernes fra muskulaturen, (54-58). Sukker er nødvendigt for, at hjernen hvilket er en meget energikræv- Luthersson, N., 2005. Fodring og kan fungere optimalt, dvs. for at hes- ende proces. Hesten er 3 dage om at forberedelse af islandske konkurten kan koncentrere sig. Hesten vil på genopbygge musklernes glykogen- renceheste. 2. del. Den optimale fordette tidspunkt (første 1-3 timer efter depoter, og ca. 1 dag om leverens beredelse. Tölt, nr. 8 (32-37). fodring) være sløv og ukoncentreret, depot efter en udmattende præstahvilket kan påvirke præstationen tion. For at hesten skal komme sig så Marlin, D. & Nankervis, K., 2002. negativt. Desuden kan der være hurtigt som muligt, kan den tildeles Equine Exercise Physiology. Blackrisiko for dehydrering, da en stor et lille måltid med et højt indhold af well Science. mængde af væsken der cirkulerer i stivelse 1-1,5 time efter hård præstablodet trækkes ind tarmsystemet ved tion. Møller, J. et al., 2000. Fodermiddeltafordøjelse af store måltider. bel. Rapport nr. 91. Landsudvalget Dette mindsker udtømningen af for kvæg. Energiomsætningen ændres også musklernes glykogendepoter og i timerne efter et stort måltid. Hes- bevirker at leverens glykogendepot Valberg, S., 2005. Differential diagten forbrænder hovedsageligt kul- genopbygges hurtigt. Efter yderligere nosis and nutritional management hydrater, og udnyttelsen af fedt fal- 2-3 timer tildeles hesten et stivelses- of equine exertional rhabdomyolyder. Dvs. hesten kører på anaerobt rigt måltid igen. sis. Applied equine nutrition. Equine energiomsætning – altså uden ilt. Nutrition Conference (ENUCO). P. Som beskrevet i den forrige artikel Sådant et stivelsesrigt måltid kan 139-157. Arno Lindner. Side 44. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST/December / Januar 2020 Islandsk Hest 2018
http://www.skandwood.dk/
http://www.skandwood.dk/
https://www.arnaborg.com/
- Islandsk Hest / Januar 2018 2020 SideSide 55.45. - Islandsk Hest / December
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af Maria Dose Jørgensen
Telepatisk på islands
I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan man kan inddrage nye træningstilgange i sin ridning. Vi fortæller her om Maria Dose Jørgensen som arbejder med at styrke samspillet mellem hest og rytter ved at bruge telepatisk kommunikation. Vi rider alle for at få nogle dejlige ture på vores heste. Det giver gode stunder på hesteryg i naturen og på banen at opleve, hvordan hesten lytter til os. De fleste af os vil nok også mene, at vi lytter til dem. Vi ønsker jo at forstå vores heste. Nogle islandske ryttere har taget alternative midler i brug at opnå en endnu større viden om deres hestes ønsker og oplevelser. For at udvikle samarbejdet på en ny måde, bruger de derfor Maria Dose Jørgensens hjælp og vejledning. Med sit koncept Telepatisk Ridning hjælper hun både turryttere, hobbyog konkurrenceryttere med at finde melodien sammen med hestene. Og det virker - siger både hun og rytterne. ”Min hest Skakkur og jeg bruger telepati som et vigtigt værktøj i vores En af dem er rytteren Louise Teil- træningsplan samt i vores samspil gaard Koch fra Horbelev på Falster. med hinanden for at opnå en endnu Hun har redet hos Maria Dose Jør- tættere kontakt i ridningen. Det er gensen i 1,5 år. for os et fantastisk og givende forløb, hvor jeg har fået en langt større forSide 46. - Islandsk Hest / Januar 2020
ståelse for min hest og dens ønsker til træningen og mit samvær.” Hestens dagsorden og ønsker På staldgangen og under ridning formidler Maria Dose, hvad hes-
ISLANDSK HEST / Januar 2020
k Ridning ske heste lighed for at lette deres hjerte. Vi starter med at tale om lige præcis det, de har brug for. De elsker nemlig at blive hørt! Nogle heste fortæller også om deres venskaber med andre heste, deres favoritfoder, deres hverdag, ubalancer i kroppen om traumer/ voldsomme oplevelser eller andet.” Maria fortæller, at sådanne oplysninger kan have stor betydning for, hvordan de kan udvikle sig under rytter. ”Hvis vi eksempelvis har ondt i maven, er stressede eller er kede af det, påvirker det vores evne til at koncentrere os og lære nye ting. Det samme gælder hestene. Derfor er det afgørende at få afdækket og afhjulpet sådanne ting inden ridningen.” Fokus på rytterens energi Heste er utroligt følsomme væsner som mærker mennesker og andre heste i deres omgivelser. Allerede inden rytteren har sat sig i sadlen, har hesten dannet sig et indtryk af rytterens indstilling, følelser og humør. Derfor tager Maria Dose også fat i det. ”Hesten tilpasser sig rytterens tene gerne vil have deres ryttere til fokuseret på opgaven”, fortæller Ma- energi. Derfor har jeg også stort at gøre for dem. ”Ja, de har i virke- ria Dose Jørgensen. fokus på, hvordan rytteren kan finde ligheden meget forskellige behov alt den bedste balance i sig selv. Det kan efter deres personlighed og kontakt Det kan også være andre ting som skabe en større harmoni med hesten. med rytteren. De kan også have no- kommer frem, når hestene bruger Det giver kompetente ryttere som gle oplevelser med i deres bagage Maria som talerør. ”For mig er det som udfordrer dem i at være 100 % utrolig vigtigt, at hestene har mu- Fortsættes side 49 Side 47. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Om Maria Dose Jørgensen: l 37 år l Clairvoyant vejleder m. speciale i heste l Lektor, blogger, hesteejer, rytter l www.mellemdyrogmennesker.dk Rytterkommentarer i sin helhed: Min hest Skakkur og jeg bruger telepati som et vigtigt værktøj i vores træningsplan samt i vores samspil med hinanden for at opnå en endnu tættere kontakt under ridningen. Det er for os et fantastisk og givende forløb, hvor jeg får en langt større forståelse for min hest og dens ønsker til træning og samvær. Jeg har måtte omstille min tankegang og sætte mine forventninger på standby og trænet efter nye tiltag, men aldrig har jeg følt et større sammenhold og ro over min træning. Fortsat fra side 47
Telepatisk Ridning på islandske heste
arbejde mere smidigt i sin overlinje eller andet.”
Louise Teilgaard Koch beskriver sine erfaringer med Telepatisk Ridning således: ”Jeg har måtte omstille min tankegang og sætte mine forventninger på standby og trænet efter nye tiltag, men aldrig har jeg følt et kan bruge mere af dem selv i sam- større sammenhold og ro over min spillet med deres heste.” træning. Et helt uundværligt værktøj, som er formidlet så fint, så præPå hvilke måder kan man så hjælpe cist og håndgribeligt gennem Maria sin hest, når det ikke er ved at bru- og hendes dygtige evner. ge tøjlen, schenkler og sæde? Utroligt hvad lidt indsigt og “taletid” ”Ja, det bestemmer hesten jo egen- til hesten, kan skabe af sammenhold tligt. Det er lige så forskelligt som - en usynlig og meget fin forbindelse heste er individuelle. mellem sadlen og hesten! Vi føles som én, når vi træner sammen.” Nogle heste vil have deres ryttere til at ændre på deres vejrtrækning, Og hun er ikke den eneste som har andre deres forestillingsevne og no- oplevet en mærkbar udvikling. Telegle tredje deres fokus. Igennem min patisk Ridning er nemlig for alle som formidling giver hesten redskabet til har lyst til at styrke båndet og løfte rytteren. samarbejdet med deres heste op på et nyt niveau. På den måde kan rytteren bl.a. blive i stand til at hjælpe sin hest til at slappe Så er man blevet nysgerrig og har af, øge gangarternes kvalitet, have spørgsmål, er man hjertelig velkomstørre tillid til og fokus på opgaven, men. Side 48. - Islandsk Hest / Januar 2020
Et helt uundværligt værktøj, som er formidlet så fint, så præcist og håndgribeligt gennem Maria og hendes dygtige evner. Utroligt hvad lidt indsigt og “taletid” til hesten, kan skabe af sammenhold - en usynlig og meget fin forbindelse mellem sadlen og hesten! Vi føles som én, når vi træner sammen. Louise Teilgaard Koch ”Vi fortæller altid hvad vores heste skal gøre, ikke burde gøre eller heller skal gøre. Sjælent er det hestene som får mulighed for at fortælle os, hvad de ønsker at vi gøre for dem. Maria har evnerne til at lade heste tale igennem hende. Igennem Maria har min hest fortalt mig, hvordan jeg kan hjælpe hende med at klare udfordringerne i en hverdag fyldt med uforudsigelige udfordringer som f.eks. udflugter, stævner og kurser, der godt kan kræve en hel del mere af en hest end bare hverdagstræning i dens kendte omgivelser.” Julia Böhmer
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Hesten i Centrum 1. februar 2020 Se Program
Køb billetter her: Køb billetter Side 49. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Af Lisette Norah
Oftest bruger vi hestene til at opfylde vores eget behov for at nå nogle mål; vi træner hesten til at kunne udføre øvelser, bevæge sig på bestemte måder eller have en bestemt funktion, og vi forventer at hesten gør som vi beder den om. Men heste kan meget mere, end blot at leve op til vores ambitioner; alene deres væsen og tilstedeværelse kan gøre en verden til forskel, for mennesker med særlige behov. Nogle børn har svært ved at; l Sidde stille. l Tage imod beskeder.
Være sammen med (mange) andre mennesker. l
Håndtere og sortere i sanseindtryk (Se, høre, lugte, mærke) l
l Regulere adfærd til situationen. l Finde ro, både fysisk og mentalt. l Aflæse kropssprog og mimik, og der-
ved forstå andres hensigter. l Overskue hverdagen.
l Overskue skift fra én ting/aktivitet til
en anden.
Forstå nuancer, såsom humor og metaforer. l
l Konsekvensberegne.
Det kan være en stor udfordring at få hverdagen til at fungere som forældre til et barn med forskellige vanskeligheder. Side 50. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
l Får vi større overskud og kommer i
bedre humør.
l Føler vi os forstået og lyttet til; heste
har en fantastisk evne til at rumme os.
Sanseridning er et koncept som er under udvikling af socialpædagog og BBH instruktør Lisette Norah. Sanseridning tager afsæt i en specialpædagogisk kombineret med hestens helt unikke evne til at rumme og møde mennesker med særlige behov. Der er fokus på; Forudsigelighed; det foregår så vidt muligt på samme måde hver gang, så der skabes en forudsigelig rutine. Det skaber tryghed for barnet at vide hvad, hvornår, hvem, hvor… l
Der kan være forskellige årsager til at barnet ikke trives, og der er mange parametre at rykke på; miljøet i daginstitutionen/skolen, miljøet hjemme, rammerne for en fødselsdag, forskellige former for visuel støtte, time-timere, den rette kost, et godt samarbejde med de mennesker der hver dag er sammen med barnet og andre samarbejdspartnere. Hvis der er noget der virkelig kan skabe ro, glæde, trivsel og udvikling er det samværet med dyr, og min erfaring siger mig at heste i særdeleshed kan gøre en stor positiv forskel – for alle mennesker, men i høj grad også for børn med særlige behov. Heste er ikke i stand til at bekymre sig om fortid eller fremtid, de er til stede i nuet. De spejler vores tanker, følelser og adfærd, men stiller ikke krav til os. De bevæger vores krop og tilbyder os
deres venskab. Heste er super sensitive og aflæser kropssprog, ansigtsmimik og stemninger på et langt dybere plan end l Visuel støtte; der anvendes piktoos mennesker. grammer før og under lektionen, for at barnet ikke skal bruge for meget energi Når vi er sammen med hestene; på at lytte og tage imod beskeder. Det er med til at skabe overblik for barnet og l Beroliges vores nervesystem. kan hjælpe til at skift bliver nemmere at overskue. l Kommer vi i “flow” – vi er i nuet. l Anerkendelse; Barnet anerkendes l Mærker vi os selv – vores krop og for at være lige præcis den, det er. Der følelser. arbejdes ud fra et positivt mindset med øje for at fremhæve barnets samarbel Udvikles vores empatiske følelser; vi jdsvilje og de små positive ting barnet føler samhørighed med et andet væsen. bidrager med. Det er med til at barnet føler sig set og forstået, og ikke mindst l Stimuleres vores sanser blidt; vi dufter fodres selvværdet. til hestens pels, mærker de vuggende bevægelser og den bløde man og hører l Samvær; Barnet lærer hvordan det er hestens taktfaste gang. hensigtsmæssigt at være sammen med hesten, og lærer at lytte til hestens sigl Lærer vi os selv at kende, fordi hesten spejler os. Fortsættes side 52
Side 51. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Fortsat fra side 51
Sanseridning hesten, og lærer at lytte til hestens signaler og tage hensyn hertil; det styrker i høj grad barnets sociale kompetence. l Sanseintegration; Der laves forskellige øvelser for at stimulere barnets sanser, hvorigennem dets sanseintegration
styrkes. Når barnets sanseintegration styrkes, forbedres barnets evne til at håndtere sanseindtryk og det bliver på sigt nemmere at overskue dagligdagen med andre mennesker og de krav der stilles.
aldrig presses ud i situationer, det ikke kan rumme. Den specialpædagogiske indsats gør en stor forskel, men hestenes venlige og stille væsen kan noget helt særligt!
Ro og tryghed; Lektionerne foregår Du kan finde mere information om enkeltvis, eller evt. som en delelektion Sanseridning på siden her: med én anden, afhængig af det enkelte barns ressourcer. Det foregår i rolige omgivelser og med garanti for at barnet l
Se her
ØSTERGAARD TRAILERCENTER GOLD ONE PLYWOOD M/SADELRUM
Pris
45.995 kr. inkl. moms Pr. mdr.:
2.233 kr.
Ved et samlet kreditbeløb på 45.995 kr. over 23 måneder, der tilbagebetales via Betalingsservice. Månedlig ydelse: 2.233 kr. Debitorrente 0,0% (variabel i lånets løbetid). ÅOP: 11,9%. Samlede kreditomkost.: 5.358 kr. Samlet tilbagebetaling: 51.353 kr. Stiftelsesomkost.: 4.600 kr. Mdl. faktureringsgebyr: 33 kr. FORTRYDELSESRET: Du kan fortryde den indgåede kreditaftale indenfor 14 dage.
GOLD P2 TIL 2 HESTE EGENVÆGT 750 KG
Pris
52.995 kr. inkl. moms Pr. mdr.:
Pris
25.000 kr. ekskl. moms
2.568 kr.
Ved et samlet kreditbeløb på 52.995 kr. over 23 måneder, der tilbagebetales via Betalingsservice. Månedlig ydelse: 2.568 kr. Debitorrente 0,0% (variabel i lånets løbetid). ÅOP: 11,6%. Samlede kreditomkost.: 6.058 kr. Samlet tilbagebetaling: 59.053 kr. Stiftelsesomkost.: 5.300 kr. Mdl. faktureringsgebyr: 33 kr. FORTRYDELSESRET: Du kan fortryde den indgåede kreditaftale indenfor 14 dage.
EGET VÆRKSTED
– Service, reparationer og reservedele tlf. 2331 8384 Alle priser er ekskl. klargøring og levering. Tilbuddene er gældende så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.
Side 52. - Islandsk Hest / Januar 2020
VARIANT 2015 T2 LADMÅL 254 x 145 x 35 CM
Østergaard TrailerCenter ApS Østre Vindingevej 170, 4000 Roskilde Tlf. +45 2331 8384, mail@oetc.dk www.oetc.dk
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Se alt udstyr på hjemmesiden: www.avant.dk
Danmark
Hestepæreopsamler
Overfaldsgreb
Fingerklipper
Hestepæresuger
Ridebaneplaner
Kost, Skubbe
En økonomisk og effektiv arbejdshest til stalden Perfekt til stalden • Løftekapacitet på 550 kg • Den bedste førerposition • Ergonomi i topklasse
Fra kun kr. 158.000,9 Maskin-serier 260+ redskaber Jylland: 8695 7522 - Århusvej 12, 8670 Låsby Se alt udstyr på hjemmesiden: www.avant.dk Hest / Januar 2020 Sjælland: 5965 6037 - Industrivej 17, 4534 Hørve Side 53. - Islandsk
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Bentes historie Har tit hørt : og så faldt jeg af og slog Bedst som jeg skal ride en volte, bliver mig ganske forfærdeligt. Og det var jeg dårlig og falder lidt ned på hessidste gang jeg satte mig op på en hest. tens hals. Den bliver forskrækket og sparker ind i barrieren og springer an i Tør simpelthen ikke mere. galop. Stopper brat op og jeg falder ned i frøstilling på maven. Sådan en følelse har jeg også haft. Nogen kommer altså op på kræet igen, Smerten var ulidelig. Det de kalder for andre ikke. smerteshock. Heldigvis var den anden rytter sygeplejerske og hun kunne se, Efter jeg havde læst Britt Søbys historie jeg var meget forpint. i november magasinet, syntes jeg også, det villle være gavnligt at bedrage med Jeg bliver vendt om på ryggen og var min lille historie. ligbleg og sveddryppende. Nogen vil måske tænke, så er der en chance, for mig også. Jeg red i hallen med en anden rytter. Vi red begge på islændere. Vi fik undervisning og det foregik i skridt, da timen lige var begyndt Jeg bliver svimmel, havde ikke sovet godt om natten, men tog alligevel afsted.
Side 54. - Islandsk Hest / Januar 2020
Der bliver ringet til 112 og med blå blink og en puls på 200, endte jeg på skadestuen. Mit ridetøj blev klippet af, da de ikke kunne hive og flå i mig pga smerten. Blev røntgenfotograferet og scannet og diagnosen var : Flækket skamben fortil i højre side og 2 brud i bækkenet også i højre side.
ISLANDSK HEST / Januar 2020
De talte om narkose og stød i hjertet, da det galopperede afsted. Det nægtede jeg prompte og sagde så, så dør jeg. Lægerne trak på smilebåndet og sagde, vi prøver med indsprøjtning først. Det hjalp og jeg blev kørt op på hjerteafd og lå der et døgn. Bagefter kirurgisk afd i 14 dage. Hjem til rollator og krykker og diverse hjælpemidler i hjemmet. Senere genoptræning. Jeg var hunderæd for at falde og den dag idag, kan jeg få en isende fornemmelse i mine ben, hvis jeg skal gå ned af en stejl trappe uden gelænder. Hesten blev solgt. Den var sentitiv og nok en for stor mundfuld for mig. Jeg tænkte meget da jeg sad derhjemme og familien sagde, så stopper du da med at ride. Skal, skal ikke. Skal jeg prøve eller er det nu, jeg skal sige, nok er nok. Jeg faldt af i nov 2018 og i august 2019 satte jeg mig op på Løggie i Hillerød. Knastør i halsen, og bankende hjerte, men jeg gjorde det sgu. Fik at vide hun er og er stadig en ualmindelig sød og stabil hoppe på 15 år og jeg fik 2 ture sammen med ejeren, den weekend. Sørme også en lille galop. Jeg var solgt og hesten blev solgt. Hun er en cremello med blå øjne. Nu står hun på Bornholm. Jeg er meget glad for det godmodige gemyt og hun kommer bare jeg fløjter efter hende, når jeg skal hente hende på fold. Jeg gjorde det. Op på hesten igen. Selvom jeg nu er 66 år, så er det ikke for sent. Kærlig hilsen Bente og Løggie Side 55. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Dejlige og super-komfortable ridetights, lavet i meget elastisk materiale, som giver en meget god pasform, samt en ergonomisk kompression, for forbedret blodcirkulation. Lavet i to-lags stof med fleece på indersiden, for at være ekstra varm på kolde dage. Meget flot design, uden sømme på indersiden af benene, og silikone-grip på ben og bag, i et mønster af töltene islændere, hjælper rytteren med at sidde godt i sadlen. Integreret praktiske lommer på hofte og lænd, med plads til en mobiltelefon eller lignende. For at sikre den gode pasform, kan disse være en smule stramme når de tages på. Men så sidder de også perfekt!
Side 56. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
Til hest og rytter
Gandur Hudsalve
Læderfedt
Hudsalve er en lægende og blødgørende salve til sår, muk og sommereksem på heste. Ved brugen danner den en hinde over sår og blødgør hudranden hvilket fremskynder helingen af sårene. Den absorberes hurtigt i huden hvilket mindsker risikoen for at urenheder sætter sig i fedtet men maksimerer dens virkning i huden. Fluer tiltrækkes ikke af sår efter indsmøring, og det beroliger hesten og fremskynder yderligere at sårene heles.
Blødgørende læderfedt som trænger særlig godt ind i læderet. Har for eksempel givet gode erfaringer på sadeltøj og vandresko. Læderfedt indeholder en meget stor andel af minkolie, bivoks til at gøre produktet fastere, antioxidanter og duftstoffer.
• Er blødgørende og trænger godt ned i huden • Fremstillet af minkolie og håndplukkede • islandske urter • Et 100% naturligt produkt fra Island, uden alle • mulige tilsætningsstoffer Side 40. - Islandsk Hest / December 2016
Fås i 300 ml og 500 ml dåser.
Køb her Side 57. - Islandsk Hest / Januar 2020
ISLANDSK HEST / Januar 2020
ISLANDSK HEST / November 2019
ISLANDSK HEST eMagasinet
eMagasinet
Vær sikker på at modtage næste nummer
Husk at:
eMagasinet
er Tilmeld dig IH’s abonnementservice her:
Ja Tak Side 58. - Islandsk Hest / Januar 2020