Islandsk Hest januar 2024 by BJ Media

eMagasinet

eMAGASINET ISLANDSK HEST OKTOBER / NOVEMBER 2023

BIRGITTE SANDVIG OM HESTE OG KUNST / EN DANSK ISLÆNDER REJSER TIL CALIFORNIEN / FODRING, VÆSKE INDTAG OG TRANSPORT eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 1.

Veifa Hybrid-Sadel Fordelene fra både bomløs og bomsadel

Fjöður Sadel Med enestående kulfiberbom Vejl. udsalg: 24.900 kr.

Vejl. udsalg: 16.500 kr.

Prøv vores sadler på din egen hest, inden du køber! Kontakt din nærmeste Karlslund forhandler for at høre mere: karlslundriding.com/forhandlere

2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST JANUAR 2024

FROST MED FRYNSEGODER FOR ISHESTE

Udgiver BJ Media / eMagasinet Islandsk Hest Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forside foto: Lene Pedersen Layout / Editing: BS Media Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse. Der tages forbehold for trykfejl og mangler. BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Jaaa! Sne, kulde og frostvejr. Det er lige noget for en islandsk hest. Måske. Generelt trives vores ismuler fint med det kolde vejr. De bygger selv deres perfekt isolerede vinterpels, der fungerer fint i sne og frost.

I artiklen ”En dansk islænder rejser til Californien” kan du læse om Óðinn fra Napstjert, som tog hele vejen fra Danmark til Californien.

Meen – så kommer der alt det med de knoldede folde, snesåler og spørgsmålet mordax eller ej, når de går med andre heste. Adgangen til vand, der risikerer at fryse til, lukkede ridebaner osv.

Du kan også blive klogere på, hvordan automatisk foderboks, slowfeeder og fri adgang til stråfoder påvirker hestenes velfærd og adfærd.

Hver årstid sine udfordringer. Men smukt er det med isheste i sne og frost – og lige nedenunder ligger foråret og venter. De lange, mørke vinteraftener, der allerede er blevet lysere, kan passende bruges til lærerig og underholdende læsning. Dette nummer af eMagasinet Islandsk hest byder på flere skønne artikler, og vi fortsætter sidste års tema med hestevelfærd. Læs blandt andet den spændende artikel ”Konfliktadfærd hos hesten skal tælle med i bedømmelsen” fra Equilinks paneldebat om fremtiden for heste i sporten. Apropos vinter kan du også få glæde af at læse artiklen ”Vinterpels og klipning af islandske heste”. Du kan også læse gode råd fra cand.agro/ fodringsrådgiver om de vigtige ting, man skal være opmærksom på, når hesten transporteres. ”Dyrlægens vinkel” orienterer om handelsundersøgelse af islandske heste. Der er masser hestelivsglæde at hente i interviewet med kunstner og rytter Birgitte Sandvik, der er kombinerer kunst og hesteinteresse i en inspirerende cocktail.

I den nyligt introducerede ”Hestens brevkasse” har brevkasseredaktør, dyretelepatør Mathilde Denning, spurgt hesten Tjaldur, hvordan man bedst hjælper sin hest, når den sørger over tabet af en god ven.

Professionel rytter, træner m.v. Anne Sofie Nielsen belyser, hvordan øget viden er nøglen til bedre hestevelfærd og orienterer om fem områder, der indikerer, om din hest har det godt. Dyrlæge Anne Marie Vejstrup tager hestevelfærd under kærlig behandling – med udgangspunkt i ”Lov om værn mod dyr”. Sanne Bonfils Hopkins, der har Katla Rideudstyr, kommer med sit bud på, hvad hestevelfærd betyder for hende. Hun opfordrer blandt andet til, at man starter med sig selv i stedet for at forurene luften i hestevelfærds-debatten med beskyldninger af alle mulige andre. Efter endt læsning kan du begynde at glæde dig til næste nummer af dit hestemagasin, som vi er i fuld gang med. Her kigger vi – blandt meget andet godt - på konkurrenceformen Gæðingalist, der er på vej frem i Danmark. Blandt andre sammen med Mette Mannseth, cheftræner på Hólar University College i Island.

Glade, kolde hilsner Britt Søby

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 3.

Hurtig og effektiv hjælp hvis uheldet er ude Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge. Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

INDHOLD

eMagasinet Islandsk Hest januar 2024

024 Velfærd 2

Dyrlægens Vinkel - Om handelsundersøgelse af Islandske Heste

Birgitte Sandvik - Hesteverdenen inspirerer mig

Hestevelfærd - øget viden er nøglen til bedre hestevelfærd

Fodring, væskeindtag og transport - Ifølge Maria Brun-Rasmussen

Paneldebat - Om hestevelfærd i fremtiden

Læsernes billeder - Et udvalg af de 308 vi modtog

Boganmeldelse - “Ridevennerne og hestetyvene”

Forskning - Om trav og om halthed

Hestevelfærd - Et alvorligt emne, anskuet med lidt humor

En rejse - En dansk islænder rejser til Californien

Klipning? - Om vinterpels og klipning af islandske heste

Boganmeldelse - “Hestenes Budskab”

Fri adgang? - Indflydelsen af fri adgang af foder til heste

Hestevelfærd - Begynd md dig selv i stedet for at kritisere andre

Hestens Brevkasse - Tjaldur svarer på spørgsmål

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 5.

DYRLÆGENS

VINKEL

6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

DYRLÆGENS

VINKEL HANDELSUNDERSØGELSE AF

ISLANDSKE HESTE DYRLÆGENS VINKEL MED DYRLÆGE PETER HJULER

Af Dyrlæge Peter Hjuler, CertAVP Foto: Privat

Er der nogle særlige ting, som det kan være værd at være opmærksom på, når du skal ud at købe islandsk hest? Spørgsmålet bliver ofte stillet til mig, når jeg er igang med lige netop denne del af mit arbejde. Og ja, der er ting, som bør have særlig opmærksomhed - både fra dig og din dyrlæge - når du skal ud og investere en mindre formue på en islandsk hest. Først og fremmest er der en praktisk ting, som du bør være forberedt på. Hesten skal kunne trave, når man løber med den til en klinisk handelsundersøgelse! Dette er på ingen måde en selvfølge, og jeg har oplevet flere islandske heste, der ikke kunne eller snarere ikke ville trave, hvis de blev mønstret (løbet med). Det er et problem, ikke kun fordi det kan være svært at vurdere om en hest, der bevæger sig i grisepas, er halt eller ej. Det er også et problem, fordi de fleste forsikringsselskaber forlanger, at hesten kan undersøges i trav. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så må dyrlægen lave en anmærkning

om det, og så kan forsikringsselskabet nægte at forsikre hesten.

Hold godt øje med pandelok, man og halerod.

Rent dyrlægefagligt er der også andre ting at bekymre sig om. Mere præcist, så er der særligt tre ting, der bør nævnes i denne sammenhæng.

Islandske heste er nærmest berømte for at lide af sommer-eksem. Dette er egentligt lidt uretfærdigt, for andre pony- og hesteracer har også problemer med denne allergiske hudlidelse.

Hold godt øje med foderstanden Islandske heste er mere tilbøjelige til overvægt end andre, større hesteracer. Og med overvægt følger en risiko for EMS, equinemetabolic syndrome, en lidelse, der minder meget om Type II diabetes hos mennesker. Denne lidelse ses hyppigst hos overvægtige heste, så hold derfor øje med om den hest, du vil købe, har lidt for store fedtdepoter bag skulder, på flanker, kryds og omkring halerod. Ofte er man-kammen også hårdt spændt. Dette kan være tegn på, at hesten lider af EMS. Hvis denne beskrivelse bliver nedskrevet i handelsundersøgelsen som en bemærkning, så vil et eventuelt forsikringsselskab højst sandsynligt tage forbehold for stofskifte-lidelser.

Når hesten har sommereksem i udbrud, kan det ses som gnubbe- og kradse-skader på pandelok, man og halerod. Særligt huden i manen kan være meget hævet, så der her opstår tværgående furer i huden, ligesom der opstår sår og eksem. En eksem-hest er altså nem at genkende, hvis sygdommen er i udbrud. Men når mitte-sæsonen er ovre, så vil symptomerne mildnes, og hvis hesten er blevet intensivt behandlet, så kan der være ingen eller meget få hudskader at se eller finde. Så ser du på en islandsk hest fra efterår indtil det tidlige forår, så kan det altså være svært at erkende denne sygdom rent klinisk. Der findes blodprøver og allergi-tests, der kan give et godt fingerpeg, men de er typisk ret dyre, og de er ikke en normal del af en handelsundersøgelse.

Dette betyder, at du risikerer, at forsikringsselskabet ikke vil dække dine udgifter eller erstatte hesten, hvis den senere får konstateret en stofskiftesygdom som EMS.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 7.

DYRLÆGENS

VINKEL

8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

KØB DEM HER

Hurtigere heling med CADDY-serien Effektiv og dokumenteret behandling eller forebyggelse af skader, inflammatoriske tilstande, muk og hovbylder. CADDY 15W PEN, CADDY 15W FEET og CADDY 60W infrarød pad. Fra kun kr. 499,-

LumenLight Horse | Kirstinehøj 57, 2770 Kastrup | Tlf. 31 50 82 80 | sales@lumenlighthorse.dk | lumenlighthorse.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 9.

DYRLÆGENS

VINKEL

Hvad med spat? En anden lidelse, som islandske heste har måtte finde sig i at blive beskyldt for at lide hyppigere af end andre hestearter, er spat. Spat er en betegnelse for slidgigt i hasens glideled - de led, der svarer til dine egne fodrodsled, vristen. Som diagnose beskriver spat en kombination af halthed på et eller begge bagben, der kan lokaliseres til glideleddene- og samtidige røntgenforandringer i samme led. Det er altså en forudsætning, at hesten både er halt og har røntgenforandringer, før man kan sige, at hesten har spat. Alligevel taler vi om “spat” og “spat-billeder” i forbindelse med handelsundersøgelser. Og islandske heste ER mere tilbøjelige til at have spat-lignende tilstande i deres haser ved røntgenundersøgelse. I en større undersøgelse af 600700 islandske heste, der alle var i ridebrug, fandtes der spat-lignende røntgenforandringer hos ca. 30% af hestene, mens der i en lignende undersøgelse på ca.7400 varmblodsheste blev fundet forandringer hos ca. 21% af hestene. Hvad kan du så bruge denne information til? Kig nu godt på hesten, dens huld og hud, og sørg for at få hesten grundigt handelsundersøgt.

10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Islandske heste er stadigvæk en ret sund hesterace, så med disse opmærksomhedspunkter, kan du fortsat trygt købe en “Nordisk fuldblod”.

FAKTA

Og husk, handelsundersøgelsen går bedst, hvis hesten kan trave, når du løber med den og longerer den;) Ønsker du en gennemgang af alt, jeg gennemgår ved både den kliniske handelsundersøgelse og handelsrøntgen, så kan du lige nu få adgang til mit online kursus i Hestehandel A-Z for 0 kr. Hent kurset på www.equication.dk/handel Du kan undgå mange fejl ved køb og salg af hest, hvis du er godt forberedt. Peter Hjuler, DVM &CertAVP Horsedoc Hestehospital

Peter Hjuler Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus. Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

"Islandske heste er stadigvæk en ret sund hesterace, så med disse opmærksomhedspunkter, kan du fortsat trygt købe en “Nordisk fuldblod”"

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 11.

Birgitte og Núpur 12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

KUNSTNER OG RYTTER BIRGITTE SANDVIK:

MEGET AF MIN INSPIRATION KOMMER FRA HESTEVERDENEN

Af Bettina Stecher Fotos: Privat

Så længe Birgitte Sandvik kan huske, har hun været fascineret af heste. Hendes forældre ville først ikke have, at hun gik til ridning og forsøgte ihærdigt at få hende til at vælge andre sportsgrene. Men forgæves – Birgitte ville kun gå til ridning. Hun begyndte at bygge heste i naturstørrelse, som hun også lavede sadler og andet udstyr til. Hestene stod fint på plænen ved familiens hus. Samtidig begyndte hun at male og tegne – og de fleste af værkerne var af heste. Måske var det netop det, der gjorde, at Birgittes forældre bukkede under og gav hende lov til at starte til ridning på en rideskole, da hun var 7 år. Siden da var der ingen vej tilbage.

-Jeg ville så gerne have, at vi kunne dele denne fantastiske interesse, fortæller Birgitte Sandvik.

Der var altså ingen vej udenom, så Birgitte og hendes mand solgte huset og købte en gård.

Hun ønskede, at hendes søn skulle opleve følelsen af at ride i naturen, så en dag tog hun ham med ud til et udlejningssted, hvor man kunne ride på islandske heste. Turen gjorde et stort indtryk på Birgitte.

-Min mand var i starten ikke superbegejstret for tanken om at bo på en gård. I dag elsker han det, forsikrer Birgitte, der nu har tre heste.

-Jeg var helt høj, da jeg havde prøvet at tølte, erindrer hun. -Jeg var også meget imponeret over hestenes rolige sind. Det var helt anderledes end de store heste, som ofte var meget nervøse og vågne. Da Birgitte kom hjem fra skovturen, var beskeden til hendes mand klar: -Jeg tror, at jeg køber en islænder. Og det gjorde hun.

Hun gik til ridning i mange år, men først som 20-årig fik hun sin egen hest.En stor dansk varmblod, som hun red dressur på.

I starten var hesten opstaldet i løsdrift på en nærliggende gård, men det fungerede ikke for hende. Hun ville gerne have mere indflydelse på, hvordan den blev passet og fodret. Det blev mere og mere klart for hende, at hun var nødt til at have sin hest hjemme. Problemet var bare, at de boede i almindeligt hus.

Senere, efter hun var blevet mor, prøvede hun ihærdigt at få sine børn til at interessere sig for heste og ridning.

-Jeg sagde til min mand: Hvis jeg skal have hest, så er jeg nødt til at passe den selv og have den hjemme.Og jeg skal have hest.

-Jeg var bidt af en gal hest, fortæller Birgitte.

To hopper og en hingst, som alle er fra Stutteri Bendstrup. Den ene hoppe, Ofelia fra Bendstrup, er efter Skinfaxi. Den købte hun af Lis Lysholm, der har avlet hoppen sammen med stutteri Bendstrup Hingsten Núpur fra Bendstrup er Birgittes stævnehest. Oprindeligt ønskede Birgitte sig en hoppe, fordi det var lettere, men sådan gik det ikke. -Jeg ønskede mig et afkom efter Álfasteinn. Jeg havde oprindeligt kigget på en, som blev solgt til en anden køber. Herefter fandt jeg en hoppe, som avler så valgte at give til sin datter. Og ja – så blev det Núpur, og det er jeg i dag ovenud lykkelig for. Birgitte købte Núpur allerede, da han var en måned gammel og fik ham hjem, da han var seks måneder gammel. Hun besluttede allerede fra starten, at Núpur ikke skulle gå alene, bare fordi han er hingst. Derfor fik han en jævnaldrende ven, som han kunne gå med.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 13.

-Det har fungeret rigtig godt, og de to går stadig sammen på vandrefold, hvor de kan tage en løbetur og ofte leger, fortæller Birgitte. Fordi hun fik Núpur hjem i en så tidlig alder, har det betydet, at de to har fået et særligt bånd. De har oplevet meget sammen, og Birgitte er taknemmelig for, at det netop var Núpur, der kom med hjem.

-Jeg synes, det er sjovt at ride konkurrencer. Núpur og jeg har haft en spændende og lærerig rejse sammen, og jeg er stolt af, at vi blev nummer syv i 4.1 til vores første DM i sommers. Han er egentlig 5-gænger, men jeg har ikke haft mod på at lære at ride pas, så jeg har valgt at ride ham som 4-gænger. Vi har noget helt unikt sammen, som jeg sætter meget pris på.

-Jeg føler mig så heldig over at have en så god hest. Núpur har virkelig nemt ved alting og har et godt sind. Han er god til at koncentrere sig og er meget modig. Og så synes han, at det er sjovt at være med til stævner.

Hestene inspirerer til kunsten

-At han også er langbenet, er meget heldigt, da jeg selv er 1,80 meter høj, tilføjer Birgitte med et grin.

-Jeg har arbejdet med kunsten i mere end 30 år nu. I starten var det ved siden af mit faste job, men for 15 år siden sagde jeg jobbet op for at leve af kunsten.

Hun går ind for en alsidig træning og rider på banen max. to gange om ugen. Herudover rider hun i skoven og arbejder fra jorden. -Jeg er nok lidt pylret, når det kommer til mine heste. Ingen andre får lov til at ride Núpur, og jeg kunne heller ikke drømme om at sende ham i træning. -Jeg vil gerne vide, hvad han har været ude for, og hvordan han er blevet trænet. Og jeg er bange for, han ville blive presset for meget i de forkerte hænder. Derfor gør jeg det hele selv. Desuden er Núpur den slags hest, der knytter sig meget og vil gøre alt for en.

14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Birgitte Sandvik startede, som tidligere nævnt, med at kreere værker, male og tegne. Det gør hun stadig og lever i dag af at være kunstner.

Birgitte laver skulpturer i keramik og bronze, abstrakte malerier og maler på vaser og kopper. Hun har sit værksted derhjemme og kan kigge ud på hestene, mens hun arbejder. -Kunsten og ridningen hænger sindssygt godt sammen. Fordi jeg arbejder hjemme, kan jeg lave begge ting hver dag, og det er en god kombination. Jeg arbejder jo meget indenfor, og hestene sørger for, at jeg også kommer udenfor og får frisk luft og motion. Birgitte får meget inspiration til sit arbejde med kunsten, når hun er sammen med sine heste.

-Jeg observerer dem og får ideer til min kunst. Jeg kan finde inspiration i de små detaljer som deres ører, øjne, overlinje og hove. Når man spørger, om hun ser sig selv med samme hverdag i fremtiden, er svaret klart. -Hvis det står til mig, maler og rider jeg stadig, når jeg er 90 – også gerne længere. Jeg har læst et sted, at hestedamer bliver 10 år ældre end andre. Min fysioterapeut har også sagt, at der ikke findes en andre former for sport, der er så gode for kroppen som ridning. Den opbygger uden at belaste kroppen. Det vælger jeg at tro på, for jeg elsker, det jeg laver, slutter den ridende kunster. Man kan se Birgittes kunst på www.birgittesandvik.dk info@birgittesandvik.dk

Buy your ticket at www.afram.nu eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 15.

Velfærd 2024

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

ØGET VIDEN ER NØGLEN TIL BEDRE HESTEVELFÆRD Af Anne Sofie Nielsen Foto: Privat

Hestevelfærd er for mig, når hesten har det godt – både fysisk og mentalt – Logisk nok, tænker du måske, men hvordan vurderer man, hvad hesten oplever i situationen? Et brugbart værktøj til at vurdere, om hesten har det godt, er ”Fem Domæne”- modellen. Med den kan man 16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

vurdere dyrets oplevelse af velfærd ud fra 5 områder.

ind over og tilføjet dyrets interaktion til det fjerde domæne.

Modellen er udviklet i starten af 1990’ erne til alle typer dyr af den australske forsker David Mellor. Op igennem årene er den opdateret efterhånden, som man har fået mere og mere viden på området.

Modellen kigger på om hesten (dyret) har positive eller negative oplevelser inden for områderne: Fodring, Fysiske omgivelser, Sundhed og interaktion med henholdsvis omgivelserne, andre dyr og mennesker.

I 2020 kom den seneste opdatering, og her har den kendte hesteadfærdsforsker Andrew McLean været med

Ved hvert af de 4 domæner kigger man på nogle vigtige parametre inden for området, som man ved har

indflydelse på, om hesten oplever situationen som overvejende positiv eller negativ. Det kan for eksempel være, om hesten har mulighed for at drikke nok vand og kan vælge imellem forskellige typer foder, om den har mulighed for at vælge at være social med andre heste, men også om der er nok plads på folden, så den selv kan bestemme, hvor lang tid den vil interagere med de andre – for blot at give nogle få eksempler fra nogle af domænerne. I nogle situationer, vil der være elementer, som tæller som negative for hesten, og andre som tæller som positive. For at vurdere om hesten samlet set har det godt, er man derfor nødt til at se på alle domænerne og danne sig et overordnet billede i den pågældende situation. Overstiger antallet af negative oplevelser, antallet af positive i situationen, vil hestens velfærd være kompromitteret. Modellen giver for de 3 første områder hver 3 udsagn, som omhandler hestens grundlæggende naturlige behov. I den situation hvor man undersøger hestevelfærden, skal

man observere hesten og derefter for hvert udsagn vurdere på en 5 trins skala i hvor høj grad, man er enig eller uenig i udsagnet i den pågældende situation. Her ser man for eksempel på adgangen til og typen af foder, om hesten kan søge ly for støj, lys og ubehagelige lugte, om den fysisk er sund og rask mm. For det fjerde område, som omhandler hestens interaktion med sine omgivelser, andre dyr og mennesker, er der i alt 9 spørgsmål inden for de 3 forskellige underområder. Man ser for eksempel på, hvorvidt hesten er rolig i nærheden af de fleste mennesker og er ustresset under strigling og opsadling. I ridningen kigger man på, om hesten reagerer på små tegn og lette signaler, og om den holder retning, tempo, rytme og form, uden at rytteren behøver give signaler konstant. Når alle spørgsmål inden for det pågældende område er besvaret, giver man på baggrund af sine observationer en samlet vurdering af hestens velfærd inden for dette område som enten:

Meget dårligt – dårligt – neutralt – godt – meget godt. I alt vurderer man 18 udsagn og giver 6 overordnede bedømmelser. Til sidst ser man så på det samlede billede, for at kunne sige noget om, hvorvidt hestevelfærden er god eller dårlig. Modellen giver et godt overblik over, hvilke ting i vores hestehold og omgang med heste, der fungerer tilfredsstillende, og hvilke der bør forbedres. Den giver os også en god forståelse for at ikke kun enkelte, men mange elementer har betydning for, hvordan vores heste har det. Hver især kan vi gøre en forskel for de heste, vi har. Hver gang der kommer mere og ny viden, må vi tage vores hestehold og træningsmetoder op til vurdering. Hvad skal justeres? Hvor kan vi gøre det bedre for hestene? Det stiller krav til os som ”hestemennesker”. Viden er nøglen til bedre hestevelfærd. Hvad er hestens naturlige behov? Hvad er det, som gør en hest til en hest? Heste vil altid forsøge at få deres

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 17.

naturlige behov opfyldt. De har brug for tyggetid og føde, ly for insekter om sommeren og dårligt vejr om vinteren, social interaktion med andre heste og hvile, for blot at nævne nogle af de helt grundlæggende behov. Når vi interagerer med dem, er vi derudover også nødt til at vide noget om deres sanser, hvordan de lærer, hvordan de kommunikerer osv. Selvom man er vant til heste, kan udfordringen være, at ikke alle heste udtrykker deres ubehag lige tydeligt, og så opdager man måske ikke, at hesten er stresset og ikke har det godt. Andre heste er mere tydelige og viser konfliktadfærd som for eksempel spændinger omkring munden, slåen med halen og kraftigt bagudvendte ører. Heldigvis forskes der intensivt på området, og der er allerede fokus på, at vi skal blive bedre til at aflæse hestens mimik og kropssprog. Jeg tror, at vi skal være opmærksomme på, at livet som hest ofte kan være forvirrende. Fra den ser dig med grimen i hånden på vej ned over folden, i ridningen, hvor den ikke kan se dig, men skal mærke hvad du vil, når den er hos dyrlægen for at blive undersøgt, når der fodres etc. I alle situationer skal hesten gætte, hvad vi vil. Nogle situationer genkender den og gætter det nemt. Andre er helt nye, og her må den prøve sig frem. Den forholder sig til alt, hvad 18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

der sker omkring den, og den justerer sin adfærd efter det. Heste kan lære de mest utrolige ting. Det stiller krav til os, som håndterer hestene om at bygge træningen op, så hvert signal eller øvelse fører naturligt og logisk videre til den næste. Vi skal øve os i at gøre det nemt for hesten at gætte, hvad vi vil, så vi undgår forvirring, stress og ubehag. Tegn, signaler, øvelser og gangarter kan indlæres, men også hurtigt aflæres, hvis vi er upræcise og forvirrende i vores kommunikation. Dette gælder, lige meget hvilken type træning vi benytter, eller hvad vi laver med vores heste. Har du lyst til at vide mere om hestevelfærd? Så afholder Dansk Islandshesteforening en række gratis foredrag i lokalklubberne hen over vinteren og foråret om emnet. Her vil du bl.a. lære mere om forskningen på området, få redskaber til at se på din hests dagligdag med nye øjne og få mulighed for at sparre med andre om, hvordan vi kan højne hestevelfærden for vores heste.

"I ridningen kigger man på, om hesten reagerer på små tegn og lette signaler, og om den holder retning, tempo, rytme og form, uden at rytteren behøver give signaler konstant"

FAKTA: Anne Sofie Nielsen Professionel træner og underviser siden 1991. FEIF matrix level 3 instruktør. Har redet på landsholdet og repræsenteret Danmark ved i alt 18 internationale mesterskaber (VM/NM) på 10 forskellige heste. Tilknyttet Uddannelsesudvalget i Dansk Islandshesteforening som konsulent og underviser på Dis instruktørkurser. Underviser til dagligt elever på alle niveauer og har haft flere elever med til NM og VM. Brænder for at udvikle samarbejde og kommunikation mellem hest og rytter. Jeg mener, at jo bedre parterne forstår hinanden, jo mere positiv bliver træningen og jo bedre bliver resultaterne.

KILDER: Applying the Five Domains Model to the WelfareAssessment of Sport and Recreation Horses, University of New England & Horses and People. EquitationscienceAf Paul McGreevy & Janne Winther Christensen & Uta Konig von Borstel & Andrew McLean Dansk Islandshesteforenings online kurser i Hestevelfærd af Anne Soelberg & Sarah Mikkelsen

HorsePro Elite Når sundhed og vitalitet sættes først

Vælg et danskproduceret kvalitetsfoder - tilpasset danske forhold

www.horsepro.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 19.

20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

FODRING, VÆSKEINDTAG OG TRANSPORT -Rasmussen Maria Brun iver odringsrådg /F m no Agro rden hos Brogaa

Advertorial Af Maria Brun Rasmussen Cand.agro / Fodringsrådgiver

Der er flere ting,du skal være opmærksom på, når du transporterer din hest. Stress, varme, væske og muskelspændinger kan have betydning for din hests præstation eller trivsel under og efter transporten. Du kan igennem din fodring afhjælpe nogle af de udfordringer, som transport kan medføre. Vejr og varme I den nedenstående tabel ses hvorledes hestens væskebehov påvirkes af vejr/varme og træning og hvorfor fokus bør være på at forsyne hesten med rigeligt vand.

Varme er det, som især øger behovet for væske, hvor vandindtaget stiger med næsten 50%, når temperaturen stiger fra 20C° til 3035C°. Og det er for heste, som ikke laver andet end at gå på fold. En god måde at komme omkring væsketab i varme perioderer ved at give elektrolytter i opblødt foder f.eks. roe-, grøn- eller fiberpiller eller mash. På denne måde får hesten væske på en god og naturlig måde. Stiger temperaturen, og hesten også rides, kan en Islandsk Hest miste helt op til 11 liter væske i timen i form af sved. Træning Under træning dannes der varme, når musklerne trækker sig sammen. For at undgå at varmen får kropstemperaturen til at stige, skal var-

men fjernes fra kroppen. Det sker ved, at varmen overføres til blodet og transporteres til huden, hvor det nedkøles ved hjælp af de temperaturer, der er uden for kroppen. Når hesten trænes, udvider den sine porer i huden samtidigt med, at den øger sin vejrtrækning, så varm luft kan komme ud den vej også. Omgivelsernes temperatur og luftfugtighed har indflydelse på, hvor våd hesten bliver, da den varme, fugtige luft, der fordamper fra huden, bliver på huden som sved, hvis luftens fugtighed er høj. Når huden bliver våd, bliver kroppen samtidigt kølet ned på en meget effektiv måde. Halter svedproduktionen efter, og musklerne ikke afkøles, så stopper arbejdet, hvilket medfører dårligere udholdenhed og en træt hest.

Hest i:

Vandindtag (liter/100 kg kropsvægt)

Vandindtag for Islandsk Hest (liter/dag)

Vedligehold 20C°

15-23

Vedligehold 30-35C°

9,6

29-43

Moderat træning 20C°

8,2

24-37

5-7

Moderat træning 30-35C°

16,4

49-74

7,5-11

Svedtab (varme/træning) (liter/time)

(Kilder: NRC 2007 og EACN 2013)

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 21.

Hestens sved er hypertonisk, hvilket betyder, at det er mere salt end andre kropsvæsker. Hesten vil derfor tabe større mængder elektrolytter, når den sveder. Hestens træningsniveau har sammen med temperaturen indflydelse på, hvor meget hesten sveder, og dermed også hvor meget den drikker, og hvorvidt den skal have ekstra elektrolytter i sit foder. Hvad er elektrolytter? Hestes sved er lidt anderledes end f.eks. menneskers, og de har brug for flere mineraler for at opretholde en effektiv afkøling af kroppen. Det er her elektrolytter kommer ind i billedet. Mineralerne natrium, kalium, klorid, kalcium og magnesium kaldes samlet for elektrolytter og er de primære og vigtigste næringsstoffer i forhold til dannelse af sved.

22. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Gennemsnitlig vil hestesved indeholde ca. 54 % klorid, 32 % natrium, 11 % kalium, 2 % kalcium og 1 % magnesium (EACN 2013). Elektrolytter har mange vigtige opgaver, udover, som sved og afkøling af muskler - eksempelvis opretholdelse af normal nerve- og muskelfunktion og regulering af væske- og syre/basebalancen i kroppen. Nyrerne spiller en central rolle i forhold til regulering af elektrolytbalancen. Nogle elektrolytter udskilles med hestepærerne, men de fleste forlader kroppen med urinen. Nyrerne tilbageholder natrium, hvis hesten ikke får tilstrækkeligt via sit foder. Og det er rigtig smart, da det er med til at opretholde vigtige funktioner i kroppen. Kalium og kalcium findes i større mængder i hø, wrap og græs, og der udskilles derfor mere af dette, da der er et større overskud.

Elektrolytter i hestens foder Heste i vedligehold (næsten intet arbejde/går på fold) i moderat klima vil ofte få dækket deres behov for elektrolytter gennem deres foder forudsat, at de får tilstrækkeligt med grovfoder (hø/wrap) og er fuldt dækket med vitaminer og mineraler. Kaliumbehovet dækkes næsten altid gennem grovfoderet, men indholdet af natrium og klorid er ofte ikke særlig stort her, og det kan derfor være en god idé at give hesten en saltsten. Der er dog stor uenighed blandt eksperter omkring saltsten og hvorvidt, hesten bliver dækket den vej. Nogle heste kan godt administrere at have en saltsten, hvorimod andre ikke kan og har spist den i løbet af en uge. Derudover findes der heste, som ikke bruger saltstenen, og derfor ikke får de nødvendige elektrolytter.

Heste i moderat til hård træning bør få elektrolytter, specielt hvis det også er varmt, da de ikke får behovet dækket ved en saltsten. Ved at give et elektrolyttilskud får hesten alle de rigtige elektrolytter og ikke kun natriumklorid, som findes i almindeligt salt. Udover at elektrolytter tilfører vitale mineraler, så øger det også tørsten og væskeindtaget, hvilket er med til at opretholde en god væskebalance og hydrering af hesten. Det er ikke muligt at give elektrolytter på forhånd for at undgå, at hesten kommer i underskud, da hesten udskiller det, den ikke har brug for. Derfor gives det i perioder, hvor hesten har et ekstra behov og gerne fordelt ud over dagen, da det øger det samlede vandindtag. Efter hårdere præstationer (konkurrence eller hård træning), hvor hesten har svedt meget, skal den

have ekstra elektrolytter både efter træning og over de næste 2-3 dage. Det gælder også ved transport, hvor hesten kan bruge energi og svede, hvis den har svært ved at holde balancen eller bliver stresset og opkørt. Stress omkring transport En stresset hest kan godt nægte at drikke, og der er derfor en øget risiko for dehydrering. Dehydrering opstår, når hesten har tabt 6-7 % af kropsvægten i væske, hvilket for en islandsk hest svarer til 20-30 liter. Gode forhold omkring transport er derfor vigtige, så hesten både mentalt og fysisk er forberedt på de opgaver, den stilles efter transporten. Det hele starter dagene op til transporten, hvor hestens fodring eventuelt ændres for at tilgodese mere væske i foderplanen, tildeling af elektrolytter og eventuelt mere

eller mindre af dens normale foder i forhold til længden af transporten, og hvad der passer den enkelte hest bedst. Opblødte roepiller, grønpiller og mash er gode måder at øge væskeindtaget, og nogle starter allerede 2 dage før med at øge mængden, hvis hesten skal transporteres langt. Dernæst er tildeling af hø/wrap vigtigt at have fokus på grund af det høje tørstofindhold og dets vandbindingsevne. Derfor ses det ofte, at heste på grønt og frodigt græs drikker mindre fra vandkarret end heste, der udelukkende får tørt hø. Giv gerne hø/wrap op til og under transport.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 23.

Ved siden af fodring og væske er det også vigtigt at finde ud af, om din hest befinder sig bedst med lys i traileren, maskestørrelsen på hønettet, da nogle heste giver op, hvis det er for svært, og den måske i forvejen bruger tid på at holde balancen, om din hest fryser eller sveder og generelt forsøge at finde de bedste forhold for din hest. Alt sammen for at give den bedste transport og mest veloplagte hest.

INFOBOKS: Inden transport (og under ved lange transporter) er det en rigtig god idé at give hesten et måltid med vand. Lunt vand, når det er koldt og koldt vand, når det er varmt. Hertil må der gerne være tilsat fibre, da fibre holder på væsken i hestens tarmsystem og kan medvirke til, at hesten holder sig hydreret i længere tid. Det kunne være et fiberprodukt, som BrogaardenMash Light, Brogaarden Lucerne KwikBeet eller lignende. Og så altid adgang til hø eller wrap før, under og efter turen.

KILDER: D’sterdieck, K.F., Schott, H.C., Eberhart, S.W., Woody, K.A., Coenen, M. (1999) Electrolyte and glycerol supplementationimprovewaterintake by horses performing a simulated 60 km endurance ride. EquineVeterinary Journal Suppl. 30: 418-424. Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition, Health, welfare and Performance. Saunders, Elsevier, Edinburgh Geor, R.J., McCutcheon, L.J. (1998) Hydrationeffects on physiologicalstrain of horses duringexercise-heat stress. Journal of Applied Physiology 84: 2042-2051. Kingston, J.K., McCutcheon, L.J., Geor, R.J. (1999) Comparison of threemethods for estimation of exercise-related ion losses in sweat of horses. American Journal of Veterinary Research 60: 1248-1254. Jansson, A., Dahlborn, K. (1999)

24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Effects of feedingfrequency and voluntary salt intake on fluid and electrolyteregulation in athletic horses. Journal of Applied Physiology 86: 1610-1616. McCutcheon, L.J., Geor, R.J., Hare, M.J., Ecker, G.L., Lindinger, M.I. (1995) Sweating rate and sweatcompositionduringexercise and recovery in ambient heat and humidity. EquineVeterinary Journal Suppl. 20: 153-157. McCutcheon, L.J., Geor, R.J. (1998) Sweating: fluid and ion losses and replacement. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice 14: 75-95. National Research Council (NRC). 2007. NutrientRequirements of horses, 6th ed. Washington, DC: National Academy Press. Schott, H.C., McGlade, K.S., Molan

der, H.A., Leroux, A.J., Hines, M.T. (1997) Bodyweight, fluid, electrolyte, and hormonal changes in horses during and afterrecovery from 50- and 100-mile endurance races. American Journal of Veteri nary Research 58: 303-309. Schott, H.C., Hinchcliff, K.W. (1998) Treatmentsaffecting fluid and electrolyte status duringexercise. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice 14: 175-204. Sosa-LeÛn, L.A., Hodgson, D.R., Carlson, G.P., Rose, R.J. (1998) Effects of concentratedelectrolytesadministered via a paste on fluid, electrolyte, and acid-base balance in horses. American Journal of Veterinary Research 59: 898-903

I don’t sweat..

I sparkle! Koncentreret fiberholdigt foder til islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold og let arbejde. Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding beregnet til udvoksede Islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold eller let arbejde. Består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler samt fibre, som bidrager til en god og naturlig fordøjelse. Icelandic Nature har et lavt energiindhold (kalorieindhold) og et højt indhold af vitaminer og mineraler. Icelandic Nature er dækkende ved en lille daglig mængde, og kan bruges som eneste foder ved siden af græs eller hø/wrap, og er derfor ideel til heste, som skal begrænse kalorie- eller sukker/stivelsesindtaget.

Læs mere på www.brogaarden.eu

ekstra gode ting!

- Giver alle vitaminer og mineraler - Lavt kalorieindtag - Lav sukker og stivelse - Immunbooster - Ekstra urter til hår og pels

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 25.

Velfærd 2024 FORSLAG I KONSTRUKTIV PANELDEBAT OM FREMTIDEN FOR HESTE I SPORT

KONFLIKTADFÆRD HOS HESTEN SKAL TÆLLE MED I BEDØMMELSEN Pressemeddelelse Af Helle Skram de Fries / Foto Purepress

I en paneldebat lørdag 6. januar på Landbrugsskolen Sjælland satte det professionelle netværk Equilink fokus på hestevelfærd i forbindelse med brug af heste i sporten. Målet var at komme med konstruktive forslag til, hvordan vi kan dyrke konkurrencesport uden at gå på kompromis med hestevelfærd – og uden at den verserende debat om hestevelfærd drukner i mudderkastning og skænderier. I en pressemeddelelse fremgår det, at der både i panelet og hos tilhørerne var enighed om, at ansvaret for ridesportens fremtid ligger hos alle aktører. Keynote-speaker Janne Winther Christensen, lektor ved Institut for Husdyrog Veterinærvidenskab, orienterede om flere pointer efter visning af et indslag med den britiske dyrlæge og forsker Sue Dyson. Især med fokus på forskningen vedrørende hestens konfliktadfærd og smerteindikatorer. Det mundede ud i et helt konkret forslag: Lad ridesportskonkurrencer få et ekstra lag, hvor en dommer udelukkende tildeler point baseret på, om hesten viser smerte- eller konfliktadfærd, når den er på banen. Et forslag, der lod til at møde opbakning blandt tilhørerne. De seks paneldeltagere var enige om, at branchen står med et fælles problem, hvor økonomi, avl og kultur presser hestene til at yde mere, end de er i stand til - eller slet og ret har lyst til. Dressurrytter og tidligere World Cupfinalist, Mai Tofte Olesen, pointerede det misvisende i at betegne en hest som ”alderssvarende uddannet’”. Det kan være ødelæggende for netop uddannelsen af hesten. Uddannelsen

26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

kan ikke generaliseres, men bør foregå med respekt for den enkelte hests kapacitet og formåen – både fysisk og mentalt. Eksamineret berider Anders B. Chortzen fremhævede, hvis alle overholdt reglementet, var der ingen problemer. Han er generelt rystet over den opførsel, han oplever på opvarmningsbanerne med meget forceret ridning. Og lige så rystet over jævnligt at opleve, at rideforbundets officials vender det til blinde øje til. Eller ikke tør reagere. Professionel springrytter Georgia Timmermann, der også driver ride-skole, fremhævede, at den professionelle rideverden bærer et ansvar som rollemodeller. Også hun håber, flere tør åbne munden og sige fra, hvis de ser dårlig hestevelfærd eller voldsom ridning. Forum for Hestevelfærd var også inviteret, men ønskede ikke at deltage, med begrundelse i forummets igangværende arbejde med et svar på den kritik, der i begyndelsen af 2023 kom fra Det Dyreetiske Råd (DDR). Formand for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, deltog i paneldebatten. Han indledte med kritik af, at branchen stort set ikke er lykkedes med at gennemføre nogle af de forbedringer, der blev lagt op til efter rådets rapport tilbage i 1998. Som ikke-hestemenneske er han overrasket over det, han kalder en ”uhyggelig tavshedskultur” indenfor ridesporten. Debatten blev rundet af med en forhåbning om, at hestefolk kan mødes og enes om at fokusere mere på hestene i fremtiden. Især netop nu hvor der er momentum, fordi også det omgivende samfund holder øje med, hvad der sker i branchen. -Jeg synes, det blev en god og saglig debat, og det giver håb for fremtiden, hvor vi forhåbentlig kan mødes om at sikre bedre hestevelfærd i sporten. Vi behøver ikke være enige hele vejen igennem, men det var dejligt at opleve, at hverken panelet eller de

mange fremmødte havde intentioner om at grave grøfterne endnu dybere, siger direktør i hestebranchens fællesskab, EquiLink, Tina Bjerregaard efter debatten. Et streaming replay af et fulde faglige program fra paneldebatten er nu tilgængeligt for alle på youtube HER

FYSIOTERAPI TIL HEST OG RYTTER l Equipagefys er Sisse Dupont

Priser:

og Thomas Macon. Begge er autoriserede fysioterapeuter og hestefysioterapeuter.

l 1.500 kr. pr. hest for bevæge-

l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.

analyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram. l 1.000 kr. for opfølgende behandling.

Fysioterapi til hest og rytter

l Behandling og evt. træning af

din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik. En behandling består af:

Korrespondance:

Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.

ANNONCE Specielt / ANDET tilrettelagte

l Målrettet behandling til l Fysioterapeutisk hest og rytter undersøgelse

og behandling l Snak om træning ift. niveau l Test, træning og og mål. behandling på øvelser testudstyr l Skræddersyede til din hest ift. eventuel problematik i kroppen.

l Præcis måling af

tøjletrykket

l Bedre balance

Du er altid velkommen til at kontakte os på 2889 7070 eller l info@equipagefys.dk for booking træningsprogrammer eller mere info.

l Mindske smerte hos

hest og rytter

l Forbedre interaktionen

l Forbedre performance

hest og rytter imellem

Karlslunde Landevej 34 2690 Karlslunde Tlf. Thomas, 4115 0155 og Sisse, 2889 7070 info@equipagefys.dk www.equipagefys.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 27.

LÆSERNES BILLEDER

Anne Bols Zeuthen

Bente Frank Nielsen

Betina Bisgaard Eeg.

Cecilie Langvad

Heidi Kyed

Helena Strøbæk Pryssing

Karin Hansen

Lene Pedersen

Lisa Reinbach Christoffersen

Mathilde Bøgh

Mette Langkilde

Jette Lauritzen

Heidi Hilarius-Kalkau Philipsen

Trine Hinge

Johanne Bruun Rasmussen

28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

LÆSERNES BILLEDER

Mette Rio

Nadia Thorling

Pia Friborg

Rikke D. Staun

Salli Holmstrøm

Sasha Nellemose

Simone Marie Rosenkrantz

Steffi Svendsen

Tina Knoblauch

Trine Pihlgaard

Vanessa Dreisig

Christina Pedersen

1000 TAK FOR ALLE JERES DEJLIGE BILLEDER Vi har modtaget 308 fotos og bringer her et lille udvalg af dem.. Super Tak til jer alle... Vi har valgt lene Pedersens foto med en glad og aktiv hest der ser ud til at nyde livet i sneen i fulde drag..

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 29.

NY BOGSERIE FOR BØRN, UNGE OG BARNLIGE SJÆLE

Boganmeldelse

Rideveninderne er en ny hestebogserie, der handler om Esther på 14 år og Ofelia på 12 år, som tager på spændende eventyr med deres heste. Pigerne er modige, dygtige ryttere, træner heste på en kærlig og respektfuld måde, og så har de et særligt talent for at rode sig ind i farlige og hæsblæsende eventyr.

Spørgsmålet er, om Esther og Ofelia når at finde Crescent og få hende i sikkerhed, før tyvene opdager, at pigerne er på sporet af dem. Læseren lærer det nyeste indenfor hestetræning

Den første bog i serien hedder ‘Rideveninderne og hestetyvene’. Ny bogserie for børn, unge og barnlige sjæle

Foruden at komme med på spændende og utrolige eventyr så lærer læseren, hvordan man rider, træner og passer heste. I den første bog i serien lærer Rideveninderne at træne med positiv forstærkning, og de finder også ud af, hvorfor heste kan finde på at reagerer ved at løbe eller hoppe, når de bliver presset.

Plottet i bogen

Bogen er for alle, der elsker heste

Esther på 14 år og Ofelia på 12 år lærer hinanden at kende, da deres forældre bliver kærester. Det går hurtigt op for pigerne, at de har en masse til fælles, for de elsker begge heste, og det bedste de ved er at ride i naturen.

Bogen er skrevet til det store barn eller den unge teenager, som elsker heste og eventyr. Men er du voksen med en barnlig sjæl med hang til en sød historie, så kan bogen også give dig en god læseoplevelse.

Da en smuk sort araberhoppe, der hedder Crescent, bliver stjålet, prøver pigerne at fortælle de voksne, at de ved, hvem der stjal hende, og hvor hun er. Men der er ingen, der tror på dem. Derfor tager Esther og Ofelia sagen i egen hånd, og rider ud for at redde Crescent, før tyvene kører hende til udlandet.

Om forfatteren

Rideveninderne kommer ud for en masse oplevelser på deres tur. De skal bl.a. sove alene i shelter, sejle deres heste over en å, og kæmpe mod drilske drenge og misundelige piger.

30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Bogen er skrevet af Christine Tindahl Nielsen (f. 1986). Forfatteren er passioneret omkring heste,og har mange års erfaring som hesteejer. “Jeg har skrevet bogen, fordi jeg gerne vil vise børn og unge, at der er en anden måde at have hest på, end den måde jeg selv lærte, da jeg begyndte at ride. Jeg tror på, at forandringen i hesteverden for alvor skal komme fra den nye generation af ryttere og hesteejere, og jeg håber, at bogen kan være med til

at sætte skub i forandringens vinde til glæde og gavn for vores elskede heste.” Christine Tindahl Nielsen, forfatter til Rideveninderne og hestetyvene. Om bogen ‘Rideveninderne og hestetyvene’ er den første bog i serien, og er netop udkommet på forlaget BoD - Books on Demand. Bogen er på 158 sider, og kan købes hos Saxo, Bog & Idé og i BoDsbogshop, hvor man også kan læse et uddrag af bogen:

https://bogshop.bod.dk/ rideveninderne-og-hestetyvene-christine-tindahlnielsen-9788743055792

KONGERIGET DANMARKS HESTEFORSIKRING g/s

SAMMEN OM TRYGHED Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder: Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt. Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

www.kdh.dk tlf. 3315 3970 kontakt@kdh.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 31.

32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

FORSKNING

Fri trav belaster hestens forben

skulder som kunne relateres til kodeledsoverstrækningen. Alt tyder på, at fri trav påvirker belastning af hele hestens forben, men underlaget spiller også en rolle, supplerer forskerne.

Forskning viser, at når hesten går i såkaldt fri trav belaster det hestens kodeled, sener og ligamenter. Kodeledsoverstrækning er et fænomen som ses i stigende grad hos dressurheste eller heste med ’flashy’ trav.

Walker, V.A., Tranquille, C.A., Dyson, S.J., Newton, R. and Murray, R.C, What Effect Does Medium and Extended Trot Have on the Kinematics of the Forelimb in Dressage Horses? Equine Veterinary Journal.

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Forsker Vicky Walker fra Animal Health Trust i England har undersøgt forbensbevægelser i henholdsvis middel- og fri trav hos 20 dressurheste af forskellige racer. De havde en gennemsnitsalder på 9 og alle var vurderet til at være på middelsvært niveau. Hestene blev testet af egen rytter på lige spor i samlet trav, middel trav og fri trav i nedsidning. Hver ridt blev registreret ved hjælp af high-speed motion-capture-teknologi. Markører blev placeret på forhånd på hestenes forben, så bevægelserne kunne analyseres præcist. Vinklen på kodeledsoverstrækningen blev forøget signifikant i middel trav holdt op imod samlet trav. Vinklen blev ligeledes forøget signifikant under fri trav sammenlignet med samlet trav. Vinklen på kodeledsoverstrækningen blev signifikant forøget, når vinklen på forknæ og skulder øges, siger forskerne.

Er hesteejere dårlige til at vurdere halthed? Ifølge, britiske forskere, er hesteejere, både amatører og professionelle, dårlige til at vurdere halthed hos egen hest. Dr. Sue Dyson mfl. har lavet mange studier i dette emne. Et studie har blandt andet undersøgt ca. 60 heste i deres almindelige daglige træning. Ifølge trænere og rytterne selv, skulle alle heste være haltfri. 27 heste udviste halthed, da de skulle rides, mens 7 heste kun viste halthed under rytter. 20 heste eller 35% blev vurderet fuldstændig haltfri, men dagen efter var der imidlertid yderligere 6 af de 20 som var halte og 2 under sadel. Hestene skulle også mønstres på hårdt og blødt underlag og bøjeprøve blev udført af dr. Sue Dyson. Kun 14 heste i alt blev vurderet fuldstændig haltfri.

Forskerne notererede sig en belastning omkring henholdsvis forknæ og

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 33.

24 eller 42,1% viste halthed i longe og på blødt underlag og 23 heste eller 40,4 % var halte i longe på hårdt underlag. 27 heste eller 47,4% viste halthed da de blev redet. Der var ingen signifikant forbindelse mellem alder, ridedisciplin og halthed.

At hesten er haltfri på lige spor er ikke en troværdig indikator på at hesten er haltfri, og nogle haltheder viser sig kun under rytter. Ydermere ud af de 20 heste som fandtes ’fit’ var der yderligere 2 som udviste halthed i anden ombæring under rytter.

Forskerne påpeger, at halthed normalt vurderes ved mønstring eller på volte, men finder bevis for, at nogle haltheder kun viste sig under ridning. Ridning som del af en handelsundersøgelse er ikke en udbredt eller almindelig praksis i Europa. Forskerne peger på, at ridning af hesten derfor burde være en del af en handelsundersøgelse.

De kliniske observationer var, at bagbenshaltheder kun viste sig under rytter og i særlig grad i trav på diagonalen på det halte bagben.

34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Forskerne konkluderer på baggrund af studiet, at der er et meget højt antal halte heste i daglig træning som antages fejlagtigt at være haltfri. De heste ville kunne præstere langt bedre, hvis de var haltfri, naturligvis. Der er således

brug for langt større uddannelse og træning af hesteejere, så de bedre kan vurdere haltheder. “Subjective gait assessment of 57 sports horses in normal work: a comparison of the response to flexion tests, movement in hand, on the lunge and ridden” Sue Dyson, Line Greve.

”De heste ville kunne præstere langt bedre, hvis de var haltfri, naturligvis. Der er således brug for langt større uddannelse og træning af hesteejere, så de bedre kan vurdere haltheder”

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 35.

Velfærd 2024

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

DYREVELFÆRD - ET ALVORLIGT EMNE, ANSKUET MED LIDT HUMOR! Af Dyrlæge Anne Marie Vejstrup Foto: Privat

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil skrive om dyrevelfærd! Og jo – men hvordan? Og ud fra hvilken synsvinkel? De ridemæssige overgreb på dressurheste - tydeliggjort af optagelser fra store ellers anerkendte ”ridefabrikker”. Ja, det forfærdeligt, men næppe nyt? Og egentlig forudsigeligt! 36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Den vanrøgt og grov negligering af hestes basale fodermæssige behovog omsorg for dem, når de er syge, er ligeledes fotodokumenteret med makabre billeder fra en stor dansk ”hestefabrik” Eller rewilding og den voldsomme og utiltalende fraktionering og debat mellem hard-core biologer og dyrevenlige sjæle. Måske andre aspekter?

Hvad siger loven?

Lov om Værn for Dyr: § 1. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes

og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Hvad vi gjorde i ”gamle dage” vækker undren og forargelse i dag, men gad vide hvad kommende generationer vil mene om de forhold, vi byder dyr her på tærsklen til 2024.

Enig i at ”besværet” med at have kønslig omgang med hinanden helt erstattes af sæsonmæssigt overarbejde og travlhed for dyrlæger og sædtransportfirmaer.

”Dyrevelfærd” refererer til den overordnede tilstand af sundhed, trivsel og lykke for dyr. Det indebærer at sikre, at dyr lever under forhold, der opfylder deres fysiske, mentale og adfærdsmæssige behov, samtidig med at de beskyttes mod unødig smerte, lidelse og stress.

3 postulater!

Men er det i virkeligheden ikke også at fratage avlsdygtige naturlige dyr at udfolde sig fysiologisk og adfærdsmæssigt i overensstemmelse med, hvad deres hormoner, arvemasse og adfærd dikterer dem at gøre? Og dermed en overskridelse af Dyreværnsloven.

Sådan står der i vores Dyreværnslov, som er helt tilbage fra 1917, men med ændringer hen ad vejen. Mange af de ord, der beskriver vores adfærd omkring dyrene, er følelsesmæssigt ladede – ord som ”angst” ”væsentlig” ”unødig”. Tilstande og følelser, som er individuelt forskellige fra menneske til menneske, men helt sikkert også fra dyr til dyr. Ligeledes er etiske betragtninger omkring den måde, vi holder og ”udnytter” vores dyr, i høj grad påvirket af den tid, vi lever i.

Når man nu har ”fået ordet” – har man også ret til at fremkomme med sine meninger, og jeg vil derfor lidt give en anden synsvinkel på to af lovens ord, ”Fysiologisk” og ”adfærdsmæssig”. Så tillad mig at komme med tre provokatoriske postulater. Og forstå mig ret! Det er mere emner til debat, som jeg mener vi bør debattere, end det er mine personlige og helt klippefaste meninger!

1.Postulat: Det er ikke i overensstemmelse med Dyreværnsloven at anvende artificiel insemination! Hvad er nu det for noget vrøvl? Både hoppe og hingst skånes for at have noget som helst med hinanden at gøre, og man minimerer skader og begrænser smitsomme sygdomme og ogog..

Amputerer vi ikke hestene, som vi ellers opfatter os så følelsesmæssigt forbundet med, en stor del af deres livsglæde og deres trang til at følge deres drifter? Og ligger der ikke på den lange bane en fare for, at vi over to-tre generationer fremdriver en degeneration af vores oprindelige seje vikingehest, som vi påberåber os at beskytte og værne om? -Evnen til naturlig reproduktion er for længst gået tabt blandt de mere langbenede hesteracer – er det det vi ønsker?

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 37.

Motivationen for at producere føl kan være mange, lige fra sentimentale over entusiastiske, dedikerede, ambitiøse til ren business med økonomisk vinding for øje. Jeg skal ikke dømme, hvilke der har mest vægt og værdi - men blot bemærke, at økonomien i at avle føl, med øget anvendelse af AI (Kunstig intelligens, red.), nok vil dreje pilen mod de sidste bevæggrunde.

2. Postulat Det er ikke i overensstemmelse med Dyreværnsloven at avle og ride 4-gængere! Nej, nu har hun da tabt sutten!!! Men seriøst – hvor mange har ikke mødt heste, som skal bruge flere år af deres liv på at gå en gagget gangart, blot fordi vi har nedskrevet et ridereglement, der foreskriver ren 4-takt og jegskalkommeefter dig! Er grisepas ikke i virkeligheden en meget mere dyrevenlig gangart? Vi forblændes gerne af det ypperste, når vi kigger på ridehest eller stamforældre til vores egne kommende rideheste. Så sidder vi der på lægterne og kigger på de smukke ekvipager – og drømmer os helt op i shopping området, hvor de nyeste, mest hestevenlige bid kan købes, og hvor ridebukser med push-up-effekt lover guld og grønne skove. Næseremme, som angiveligt er ”fysiologisk korrekte”, og som skal bringer os ryttere tættere på vores mål. Men det ypperste er ikke altid det enkle! Og det nyeste ikke altid det bedste. Og jo mere komplicerede vi laver vores heste, jo bedre ryttere kræves det for at disse dejlige dyr kan trives i deres ”arbejde”, deres liv. For meget temperament – for ekvilibristiske evner – for meget nerve. Hvor mange ryttere kan håndtere dette? Den islandske hest er oprindeligt en fåresamlerhest- et transportmiddel, en fødekilde. Tritsikker og pålidelig i al terræn og i sidste ende mad til familien i mange dage. En hest, man med tillid kunne sætte sig op på uden de store rideevner. Da de gik fra at

38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

være landbrugets lille traktor til at være 60érnes og 70érnes ”protest” mod det etablerede ridemiljø – og til nu, hvor pilen peger mere og mere i retning af det ædlere og mere ”storhesteagtige” både i deres kapacitet, men også i deres adfærd. Men rytterne – langt de fleste af os har jo ikke gennemgået en lignende ridemæssig udvikling og er stadig glade skovtursryttere. Vi gør så meget i at finde den perfekte sadel, der passer til vores fremavlede kortryggede heste, men ikke nødvendigvis til den store gruppe af ryttere, som måske begrænser deres atletiske virke til den ugentlige ridetur, og derfor nødvendigvis ikke passer ned i en 16”sadel. Med andre ord har hesten med sine kortere generationer overhalet os indenom. Jeg møder i min dagligdag flere og flere ryttere, som er frustrerede over manglende match med deres hest. Mange af disse heste tilbringer trælse år, inden de opgives og sælges videre. Og det er ikke dyrevelfærd! Vi ved at heste kan være år om at falde til i et nyt miljø. Keep it simple – keep it 5-gated!

3.Postulat! Facebook tilskynder til dyremishandling! Jaja selvfølgelig ikke direkte – bevares! Men at alle småsår, dårlige øjne, pelsproblemer – ridemæssige udfordringer – liiiiiige skal rundt i manengen og vendes af facebook-panelet! I stedet for at stole på dig selv eller inddrage en fagperson? Dyreværnloven siger: § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ingen steder nævnes Facebook! Husker I måske det gamle Falck-logo: Hurtig hjælp er dobbelt hjælp! Og hesten får ikke hurtig hjælp, hvis alle hesteguruer i hele verden først skal give deres mening til kende!

Fordi – og det mener jeg – at mange rammes af de vildt mange input og derfor beskriver en slingrekurs i forhold til problemet. Og det har ingen godt af! Det har en meget dårligere prognose, hvis man som dyrlæge kommer ud til en lidelse eller en skade, som allerede er forsøgt klaret med facebookeksperters hjælp! Kend en klog! En du stoler på! Og brug vedkommende! Idet jeg håber på tilgivelse og forståelse for provokationen i dette lille skriv og med håbet om, at I alle vil være med til at bevare og udvikle den islandske hesterace i en sund og fornuftig retning - ønsker jeg alle et glædeligt 5-gænger år med masser af naturlig og bæredygtig udvikling for vores dejlige heste! Gør det godt – og gør det langsomt! Kærlig hilsen Anne Marie Veistrup

OM ANNE MARIE VEISTRUP: Bor i Lejre. Har studeret Cand. med. vet. på Den Kongelige Veterinær-og Landbohøjskole. Afsluttede i foråret 2011 eksamen hos IAVC (International Academy of Veterinary Chiropractic) i Tyskland og blev dermed professionel hestekiropraktor. Uddannelsen henvender sig udelukkende til uddannede dyrlæger og humane kiropraktorer. Den er baseret på, at man arbejder ud fra et grundigt anatomisk og fysiologisk kendskab. Bruger sin viden viden og kompetencer til at hjælpe heste hos Lejre Dyreklinik i området omkring Roskilde, Lejre og Viby. Har sideløbende Stutteri Oren, hvor avlshingsten Almar Frá Ketilsstöðum har sit virke.

VIL DU OGSÅ FODRE SIMPELT OG GODT DENNE VINTER?

OPTIMAL CUP Koncentreret foder til avls-, ungheste og nøjsomme racer Det lave indhold af energi og stivelse gør at væksten hos unghesten ikke stikker af, og det høje indhold af letoptagelige vitaminer og mineraler i de korrekte forhold, sikrer at alle behov er dækket ved en lav dosering

Læs mere om vores produkter og find nærmeste forhandler på aveve.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 39.

Óðinn deler morgenhø med en Rocky Mountain horse på folden – 10 min efter at være blevet introduceret til flokken

40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

ET NYT LIV LANGT VÆK

EN DANSK ISLÆNDER REJSER TIL CALIFORNIEN

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Da Pernille Daniaud bosat i Californien gennem en årrække besluttede sig for at genoptage ridningen igen efter en længere pause, havde hun egentlig opgivet at finde en islandsk hest. Hun ledte mere målrettet efter en god ridehest, som med hendes egne ord var klar til at kunne nydes med hendes evner og formåen. Da hun ved et tilfælde fik prøvet en islandsk hest 3 timer væk, vidste hun, at det skulle være en islænder. Læs historien om Óðinn fra Napstjert, som tog hele vejen fra Danmark til Californien. -Jeg havde haft part i et par år, og det er altid et kompromis. Jeg brugte jo meget tid på at ride og ønskede en så sikker hest som muligt samtidig med indflydelse på hestens pleje og levevilkår. Da Pernille begyndte at kigge på heste sammen med sin ridelærer, var de ude at kigge på alt fra Quarter-heste, Tinkere til frisere mv. Og så var der lige en enkelt islænder-vallak til salg indenfor en rimelig køreafstand, ca. 3 timer, griner hun, og tilføjer, at der kun er ganske få islandske hest i USA pr. indbygger. -Han var skøn, 16 år og bare helt vildt dejlig. Jeg kunne have købt ham på stedet, men det gør man jo ikke. Og ejeren var også lidt betænkelig, og

ville gerne være sikker på,at han kom et sted hen, hvor han ikke ville blive misforstået. Det lå nok lidt i luften, at ejer gerne ville have, at Pernille lige fik tænkt det ordentligt igennem, husker Pernille tilbage med et smil. Hun var vist heller ikke helt afklaret med, om hun ville sælge, for hun ville først lige undersøge, om en af hendes venner var interesseret i at have ham til låns, indskyder Pernille. -Inden det var afklaret var vi tæt på sommerferien og selvom vi aftalte, at jeg kunne prøve ham igen og evt. få ham på prøve, når vi begge var tilbage fra rejser og ferier efter sommeren, så endte det jo helt anderledes. Den hest var helt sikkert afgørende for, at Pernille bestemte sig for at udleve drømmen om at få en islænder. -Jeg droppede helt at kigge efter andre racer.

blematisk ridehest. Jeg tror også islænderfolket i USA gerne vil være sikre på, at deres heste kommer til folk, der kender racen og vil racen det bedste. Pernille måtte også sande, at det nemt kan blive meget dyrt at rejse rundt og se på heste og transportere en hest over lange afstande efter køb. Hun fik god hjælp og vejledning, og var fristet til at overveje en yngre hest, men det ville nok være at tage munden for fuld i og med, at der ikke er en islænderstald og trænere, hvor hun bor. Så hun begyndte at undersøge import fra Island, hvilket var yderst fristende, for man får meget for pengene i Island, men det er naturligvis uden eksportomkostninger inkluderet. -Der ville komme en sending heste i oktober/november, og jeg fik flere bud på gode heste. Prisen ved import fra Island var rimeligt høj ca. $23.00025.000, men der var nærmest garanti for en dejlig ridehest.

Leder med tættekam i USA og lidt i Island Pernille henvendte sig til flere forskellige avlere og trænere i USA. Jeg var også så heldig at kunne bruge en dansker bosat i USA som kendte både markedet ret godt og diverse trænere som forbindelsesled. - Der var desværre ikke rigtigt nogen heste til salg i USA med de krav, jeg ledte efter her vallak, 8-10 år og upro-

”Jeg ledte efter en god ridehest, der kan give en god oplevelse, hvor man ikke sidder med hjertet oppe i halsen eller ender med frustration, fordi man ikke er kvalificeret nok til at træne den”

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 41.

Begynder at lede i Danmark Nu var det endelig blevet rigtig sommer og Pernille og familien skulle til Danmark på ferie som de gør hvert eneste år. Solen stod højt på himmelen og vejret i DK var 100% ønskværdigt. Perfekt til at udleve ønskedrømmen i, og Pernille fik da også den indskydelse, at det jo kunne være oplagt at kigge efter hest i Danmark nu, hvor der var lidt ekstra tid. Derudover er der jo også et hav af heste at vælge imellem indenfor en meget tæt radius sammenlignet med USA. -Jeg var nok også tiltrukket af at kunne se hesten inden køb. Jeg var også utrolig heldig at have et par hjælpsomme danske islændereksperter som hjalp med over Messenger. De kunne guide mig lidt i forhold til, hvor jeg skulle kigge og kunne hjælpe med at se salgsvideoer etc. Den hjælp var virkelig uvurderlig, og jeg er så taknemmelig. Vores familieferie i Danmark blev lynhurtigt til hesteturisme, mindes Pernille med et smil. De turede rundt til flere private sælgere, avlere og salgsstalde, og fik gradvist mere og mere en fornemmelse for, hvad hun gik efter og især også hvad hendes behov ikke var med de mange lærerige prøveture. Prøveturene var alle positive, så Pernille må have lykkes med at forklare, hvad hun ledte efter. -Min mand er fransk og selvom han er helt uinteresseret i heste, så syntes han, det var sjovt at se nogle helt nye afkroge af Danmark. Vi havde også gode oplevelser i mødet med det danske islænderfolk, så det var en helt igennem en god ferie. Der var et par heste som stak ud, og som vi besøgte igen. Pjakkur som stod hos Line Søgaard i Hobro (www. pro-sale.eu), og han var virkelig skøn, og så var der Óðinn fra Napstjert som stod hos Lisa i Svenstrup, avlet af Jette Kaldahl, Napstjert Heste,og ham var der bare ikke noget at sætte en finger på, fortæller Pernille.

42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

-Óðinn var lige så ukompliceret, som jeg havde brug for. Veltrænet, talentfuld med naturlig tølt, og vigtigst af alt, så er hans sind simpelthen så godt. Han gav mig en helt igennem god mavefornemmelse. Han var kun lige fyldt 7 år, og derfor noget yngre end det jeg oprindeligt ledte efter. Men jeg turde godt slække på det ene krav i hans tilfælde, hvilket jeg er lykkelig for i dag. Efter at handlen var aftalt fik jeg selvfølgelig en dyrlæge til at lave handelsundersøgelse og samtidigt udtage blodprøver som er påkrævet ved eksport/import. Pernille forklarer, at hun tidligt i processen havde undersøgt alt med hensyn til transport til USA. -Det er rasende dyrt at få en hest til USA, men i og med at islandske heste er meget billigere i Danmark end i USA, og jeg kunne spare en del udgifter til rejser og lokal transport i USA, så gik det næsten lige op. Dog blev karantænen i USA $2000 dyrere end antaget, fortæller Pernille, men gør klart at hun nu allerede var så langt i processen og havde fundet Óðinn, så det ikke fik hende til at ændre plan. Der var lidt praktisk omkring transport, dyrlæge, eksportdokumenter, moms mv., der skulle ordnes, men alt i alt så var det faktisk ret nemt, og alle var virkeligt hjælpsomme og søde. Det gælder fra sælger, transportfirma til dyrlæge som alle var fleksible og nemme at samarbejde med.

Dette kort viser den lange rejse

Hvordan selve rejsen gik Ifølge Pernille gik selve rejsen ret nemt. Óðinn levede op til forventningerne fra sælger, om at han ville tage rejsen i stiv hov. Først en tur til Amsterdam, så overnatning på hestehotel, derefter fly Amsterdam-LA og derefter karantæne i 3 dage. I LA bliver hestene transporteret i transportboksene fra flyet helt hen til karantænefaciliteten, så der er minimum stress og af- og pålæsninger, pointerer Pernille. Efter karantænen havde Óðinn lige 570 km mere i trailer, men det tog han også pænt, husker Pernille, og gør klart at han ankom en skøn fredag aften ved 18-tiden. -Han gik stille og roligt ud af traileren. Kiggede sig lidt omkring og gik så fint med ind i stalden og gik ombord i det lækre californiske hø, der ventede ham. Pernille husker at Óðinn virkede meget fattet. Alle i stalden var vildt imponerede over Pernilles lækre lille hest. Han var rolig og virkede slet ikke skræmt. Men set i bakspejlet var han nok mere påvirket end han viste. Han virkede ømskindet og var bestemt ikke glad for at blive striglet. Han ville slet ikke børstes i hovedet i de første uger. Han tog sig sin tid til at snuse og se. Han var også lettere modvillig op og ned ad bakken som vores stald ligger på. -Så nu, hvor han er helt i sit es, kan jeg godt se, at rejsen nok var lidt hård, selvom han udadtil tog det meget pænt.

Óðinn fik lov til at falde til i en boks i knapt en uge, inden han blev lukket på jordfold, hvor han nu 24/7 går med sine nye californiske venner.

rette i nye omgivelser -og endnu mere med en helt ny ejer. Det gælder nok også, selvom man ikke flytter kontinent, påpeger Pernille alvorligt.

-Han var enormt cool med at få en ny flok. Jeg var så imponeret og knuselsker simpelthen, at han er så klog og kyndig, trods hans unge alder. Der har slet ikke været nogen grund til bekymring, selvom han går med store heste. Han er mester i det sociale og har ligeså stille manøvreret sig helt op i toppen af hierarkiet på folden - og stort set uden knubs.

-Derudover er jeg utrolig glad for, at jeg holdt fast i, hvad jeg ledte efter og ikke lod mig rive med eller friste af heste, der ikke opfyldt mine kriterier. Jeg ledte efter en god ridehest, der kan give en god oplevelse, hvor man ikke sidder med hjertet oppe i halsen eller ender med frustration, fordi man ikke er kvalificeret nok til at træne den. Jeg har fået en fantastisk hest. Jeg har også set og sagt nej til mange, og det er jeg glad for. For Óðinn er sådan et godt match. Jeg kan mærke han er tilpas, og at han nyder sit liv her i Californien. Jeg kniber mig selv i armen over, at jeg er så heldig at have den skønne hest.

Jeg har valgt en virkelig god stald til at have ham opstaldet. Jeg har en god træner, der er leder af stedet, og som elsker Óðinn. Hun har lidt erfaring med Rocky Mountain horses og er ellers bare åben for at lære sammen med mig og Óðinn, fortæller Pernille. Pernille tager i dag også timer med en westerntræner, som underviser hende i horsemanship. Ifølge Pernille, er han fantastisk og han sagtens lære hende en masse, selvom han ikke ved noget om tölt. Men det har selvfølgelig været en bekymring, at hun ikke havde nogen til at hjælpe sig med at træne Óðinn-og især at bevare den godetölt, som vi alle ved er så vigtig at bevare kontinuerligt. Men Silicon Valley er et fantastisk sted, da der hele tiden flytter nye til og Pernille har været så heldig at møde Mette Høj Ravnborg fra Danmark (Kirkehøj Avl af Islandske heste) som for nylig er flyttet til Californien med sin familie. -Det er win-win for os begge, at hun rider Óðinn, og hun er meget dygtig, så det er måske nok mest win for mig, men heldigvis er Óðinn så skøn, at hun også mener, at det er en fordel for hende, og så har vi jo et eminent klima og meget smuk natur, så det er et skønt sted at ride. Et godt råd, som du har lært af denne proces? -Jeg tror ikke, at man skal undervurdere, hvor stor en omvæltning det er for en hest at flytte - heller ikke selvom den er bundsolid med et godt sind. Det tager meget lang tid at finde sig til

Pernille og familie besøger Óðinn i Svenstrup

Drømmen gik i opfyldelse

FAKTA: 7-årige Óðinn er efter Óðinn fra Guldbæk (Stefnir frá Sandhólaferju) og Röst fra Guldbæk (Vákur frá Brattholti)

Dagen efter ankomst. Óðinn kigger på sin nye verden fra round pen Store venner på folden

Óðinn og Pernille

”Óðinn fik lov til at falde til i en boks i knapt en uge, inden han blev lukket på jordfold, hvor han nu 24/7 går med sine nye californiske venner” eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 43.

44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

BETRAGTNINGER :

VINTERPELS OG KLIPNING AF ISLANDSKE HESTE

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Skal jeg klippe min hest?

Spørgsmålet som mange islandske hesteejere stiller sig selv hver vinter. Kritikerne af klipning siger: Hvis vi klipper vores hest, griber vi ind i termoreguleringen. Tilhængerne siger: Jeg vil gerne motionere min hest selv i de kolde måneder, men den sveder og er så våd, at vinterpelsen ikke længere kan give tilstrækkelig varme. Hesten sveder mindre og kan derfor ofte præstere mere. Mange heste bliver også mere energiske efter de er blevet klippet. Sekretariatsleder Ghita Zangger Madsen fra Hestens Værn udtaler, at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Man kan kun besvare dette spørgsmål individuelt. Det vil sige, hvor meget pels ens hest har, hvilke forhold, der hersker fx blæst åben løsdrift eller boks, hvordan ens islandske hest klarer sig om vinteren, og ikke mindst,hvordan træningen ser ud som om vinteren. -Heste der går på døgnfold bør dog ikke klippes, da de har brug for deres naturlige hårlag som isolering. Heste der rides, bør man altid undlade at klippe i sadelområdet, da der er større slid her, og så skal de have dækken på.

-Personligt har jeg haft glæde af dækkenklip eller jagtklip, hvor hesten er klippet på halsen og i en stribe på hver side af flanken. Det gør at hesten kan komme af med varmen under ridning uden at blive drivvåd. Og samtidig har haft pels til at holde varmen. Jeg synes det meget afhænger af, hvad man bruger hesten til og hvilke type opstaldning man har, om og hvordan hesten bør klippes. Klippede heste har brug for dækken som erstatning for den manglende pels. Når vi klipper vores islandske heste, er det som regel noget vi gør, når hesten er i regelmæssig træning, da det hjælper hesten med at regulere sin kropsvarme. Når hesten er våd, fordi den har svedt, vil den være våd helt inde ved huden, mens heste som er våde, fordi de har gået ude i regnvejr, typisk er tørre helt inde ved huden. En hest, der er våd af sved,vil derfor have svært ved at holde varmen. Det er kombinationen af sved og kulde, der gør det udfordrende for hesten at regulere kropstemperaturen. Om hesten skal klippes, afhænger desuden af brug, alder og sygdom. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, hvordan klipningen er udført i forhold til dækken. Dog vil klipning af disse områder fungere som en kølemekanisme, fordi man blotlægger de vaskulære (blodkar) områder. Når du klipper halsen, udsætter du de store arterier langs halsen for køligere temperaturer,

fordi de ikke er dækket af et tæppe af vinterpels. Dette afkøler igen blodet, der cirkulerer gennem din hest, hvilket hjælper med til at regulere hestens kropstemperatur, så den sveder mindre. Der findes dog ikke et fagligt eller videnskabeligt svar på hvad en klipning gør for hesten i forhold til fx at kunne holde varmen under brystkassen som stort altid er det område som vi klipper, da det er her hesten sveder. For at gøre det nemmere for dig at beslutte, om en hest skal klippes eller ej, vil vi se nærmere på termoregulering, klipning og dækkener. For at forstå, hvad det betyder for vores hest at blive klippet, er det nødvendigt at se på, hvordan hestens termoregulering fungerer. Termoregulering hos heste er samspillet mellem hud, pels, blodkar og svedkirtler Først og fremmest har vi hestens hud. Den er opbygget af flere lag og giver ikke mindst med underhudsfedtet et isolerende lag. Derudover er huden med til at aflede kropsvarme og forhindre, at hesten bliver overophedet. Der er talrige sensoriske nerveceller i hestens hud, som opfatter forskellige miljømæssige stimuli. Blandt dem er de såkaldte termoreceptorer, som registrerer kulde og varme, så kroppen kan sætte processer i gang, der varmer den op eller køler den ned.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 45.

Hvis disse receptorer registrerer, at det for eksempel er koldt, sænkes hjerteslaget, og blodkarrene trækker sig sammen. På denne måde pumpes der mindre blod til overfladen af kroppen, så der går mindre varme tabt. En hest, der fryser, kan rejse hårene lidt, så de står i en skrå vinkel ud fra kroppen. Når pelsen rejser sig, dannes der en form for ekstra dyne, hvor hesten kan lade dens kropsvarme recirkulere. Dermed mister hesten ikke så hurtigt varmen. Dette skaber et varmende lag, der holder hesten varm udover den pels, den allerede har. Det fedtede ydre pelslag beskytter ved at afvise vand. Når det er meget koldt, sættes stofskiftet markant op, og der genereres mere kropsvarme. Af netop denne grund er det vigtigt, at heste har mere grovfoder til rådighed når det er koldt, fordi det holder hesten varm. Når hesten bliver for varm, køler den ned ved hjælp af dens svedkirtler og den kan desuden frigive op til 20 % af

46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

sin kropstemperatur gennem luften, den indånder. Våd pels reducerer den opvarmende effekt - hesten fryser Problemet om vinteren er, at varmen hovedsageligt genereres af musklerne, og varmeproduktionen under træning kan være op til 60 gange højere end under hvile. Varmen samler sig så under den tykke pels. De fleste islandske heste begynder at svede hurtigere end fx sammenlignet med sommeren, hvor det generelt er varmt, men der er ingen ekstra underuld som isolerende varmepude. Det er således ikke selve sveden, der er problemet. Problemet opstår, når sved gør underpelsen våd, og pelsen klæber sammen, når den tørrer. Så går pelsens varmeeffekt tabt. Derfor er det så vigtigt, at du smider et afkølingsdækken på. Dette hjælper ikke kun din hest med at tørre pelsen, men forhindrer den også i at fryse og undgå spændte

rygmuskler. Så vintertræning er ganske fint sålænge der tages disse hensyn. Ifølge flere studier, ligger islandske hestes komforttemperatur på omkring 5 grader med vinterpels, så vinteren er som udgangspunkt et godt tidspunkt for træning. Det, der er mest tricky er, når det blæser koldt og hesten er våd af sved. Derfor er det altid godt at have et åndbart dækken. Hvis det regner i dagevis om vinteren skal dækkenet helst være vandtæt, og er der kold blæst, er der større sandsynlighed for, at din hest fryser end på tørre solskinsdage. Hvor ofte er det nødvendigt at klippe hesten? Det varierer selvfølgelig meget, men ca. 3-4 uge. Det er især i månederne fra september- december at pelsen vokser meget. Når foråret nærmer sig, bør hesten ikke klippes, da det kan forstyrre den naturlige pelsfældning og resultere i en dårlig sommerpels.

Selvfølgelig kan en svedende islænder aldrig helt forhindres, især ikke om foråret og efteråret på varme dage. Og her kan det være nyttigt at klippe hesten, så den er mere komfortabel.

Der findes flere forskellige klippemønstre. På den måde kan man nærme sig hestens behov og klippe mere eller mindre. Du kan også efterklippe i løbet af vinteren.

Hvilke klippemønstre er velegnede til islandske heste?

Vær opmærksom på:

Den smukkeste islandske hest er stadig den uklippede hest i naturlig vinterpels. Men hvis du sørger for at give klipningen en nogenlunde harmonisk form, hjælper det gevaldigt. Brug kridt eller en ugiftig tus til at tegne op med. En god klipning understreger hestens kropsbygning. Hvis en hest med lang dobbelt man klippes på halsen, har den stadig betydeligt mere beskyttelse på grund af sit lange hår end en hest med samme klipning men kort manke på den ene side.

Hår på næsepartiet, hovskæg og hår i ørerne må aldrig klippes. At en klippet hest er meget mere modtagelig for slidmærker fra f.eks. dækkener, sadlen og schenklen. Derfor en god ide ikke at klippe selve sadelejet. Vær ekstra omhyggelig med at udstyret sidder optimalt. Vær varsom med at klippe gamle og unge heste eller heste, der er inaktive, men ved visse sygdomme herunder stofskiftelidelsen PPID kan det være nødvendigt at klippe hesten på grund af den lange tunge pels, som den kan udvikle på grund af denne lidelse.

“Der findes flere forskellige klippemønstre. På den måde kan man nærme sig hestens behov og klippe mere eller mindre”

Kilder: https://equinehelper.com/why-horsesare-clipped/ https://sportsfreund-studios.com/ en/post/soll-ich-mein-islandpferdscheren-die-vor-und-nachteile-einerpferdeschur Tak for tilladelse til benyttelse af fotos: https://hestefrisoer.dk/islaender.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 47.

”HESTENES BUDSKAB” Boganmeldelse

Dette er en dragende og realitetsnær beretning som rammer plet i den aktuelle tidsånd, om en eventyrlig vej til mental og karaktermæssig initiation. Baseret på selvbiografiske elementer beskriver dette dybdegående og medrivende værk det spændende møde mellem den unge forfatter og en munk, som i sidste ende fører dem begge til deres grænser – hen mod nye indsigter og livsperspektiver. Gennem sine egne erfaringer og den visdom, som livet og den tilbagetrukne munk formidlede, lærte den unge Klaus Ferdinand Hempfling at konfrontere sig med sin frygt og sine tvivl, forbinde sig med sine dybeste ønsker og potentialer og endelig mestre vigtige livsovergange med klarhed, målsætninger og modstandsdygtighed. I ”Hestenes Budskab” fortæller den verdensberømte konsulent og bestsellerforfatter Klaus Ferdinand Hempfling, ved hjælp af selvbiografiske motiver, med sit eget eksempel på sin transformative rejse til selvopdagelse og begyndelsen på sin vej som en succesrig coach og bogforfatter - en personlig og dog også arketypisk vej til livets formål. En fortælling absolut ikke kun for hestevenner, men snarere et tidløst vidnesbyrd om en ’ur-oplevelse.’ Det er en selvbiografisk roman om, hvordan nogen bliver det, de i sagens natur er skabt til at være ifølge deres eget væsen - en bog om initiationens natur, en persons indre rejse og hans ustoppelige ydre engagement, for rent faktisk at udfolde sit autentiske væsen, som han bærer i sig. Den unge Klaus Ferdinand Hempfling’ rejse førte ham ikke kun til forståelsen af heste, men frem for alt til erkendelsen af deres symbolske betydning for menneskene og menneskeheden i det hele taget. 48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Derved viser forfatteren med sit eksempel vejen til sin indre væsenskerne. Denne beretning over en arketypisk og tidløs rejse gør særligt indtryk i vores samtid. Rejsen som den unge Klaus Ferdinand Hempfling begav sig ud på, førte ham til at forstå hestenes forbindende væsen og til at forstå ridderlighedens vej i al sin dybde og at gennemtrænge den – i særdeleshed dog også deres individuelle symbolske betydning for ethvert menneske og menneskeheden i det hele taget. Således opdagede han på helt sin egen måde det tidløse Budskab af Hestene. Hans oplevelser, parret med den visdom, som livet og munken som han mødte på sin eventyrlige og forgrenede initieringsvej, formidlede, kan hjælpe læserne med positivt at mestre og forme vigtige livsovergange med større klarhed, fokus og vedholdende motivation, for altid at komme tættere på deres sande selv. ”Hestenes Budskab” er en transformativ rejse til selvopdagelse og personlighedsudvikling – en historie om en arketypisk og tidløs rejse, der netop i dag finder stærk genklang hos læserne. Om Forfatteren: Klaus Ferdinand Hempfling er en globalt anerkendt coach, konsulent og bestsellerforfatter, kendt for sin ekspertise i både personlig og professionel udvikling. Med en baggrund i ingeniør- og kommunikationsvidenskab har Klaus et unikt perspektiv på menneskelig interaktion og ledelse. I løbet af de sidste 30 år har Klaus finpudset sine færdigheder i ”troubleshooting” / problemløsning, mægling og familiecoaching, og tilbyder personlig karrierestøtte til professionelle, virksomheder og offentlige embedsmænd. Hans særlige fokus ligger i elite/kendisrådgivning af enhver slags, hvor han har opnået stor anerkendelse verden over.

Det som skiller Klaus ud, er hans exceptionelle arbejde med heste, hvilket har haft en dyb indflydelse på hans tilgang til livet, forretning og holistisk succes. Gennem hans unikke og innovative måde at forbinde sig med hestene på og igennem hans transformationsteknikker har Klaus opdaget det bemærkelsesværdige potentiale for interaktion og kommunikation i menneskelige og sociale sammenhænge. Som en verdenskendt konsulent, har Klaus fået en betydelig følgerskare, med hans opmærksomhed i sociale netværk og klipudgivelser, der når op på tocifrede millioner. Hans transformative tilgang er blevet vidnet af tusindvis i live-demonstrationer og publiceret verden over i hans banebrydende bog, ”At Danse med Heste.” Klaus bor og har baseret sit konsulentfirma i Danmark igennem to årtier. Bestseller - for første gang i en dansk oversættelse.

Paperback - 210 sider - Pris: 145 DKK Udgiver: Akedah International ApS - Forlag: BoD – Books on Demand, Hellerup, Danmark

Tryghed i alle livets faser Få op til

10% Medlemsrabat

Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.: - Ingen begrænsning på receptpligtig medicin. - Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre. - Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere. Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 49.

50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

FORSKNING :

HVORDAN

AUTOMATISK FODERBOKS, SLOWFEEDER OG FRI ADGANG TIL STRÅFODER PÅVIRKER HESTE

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

“Heste med fri adgang til stråfoder eller slowfeeder brugte mere end halvdelen af deres dag på at æde”

Vildtlevende heste kan bruge omkring 16 timer om dagen på at græsse. At give vores almindelige rideheste fri adgang til grovfoder ville være helt i overensstemmelse med deres naturlige adfærd, men indrømmet mange ville nok blive alt for fede. Men hvordan påvirker det deres velfærd og adfærd, når de udsættes for diverse anordninger? Mange af os overvejer eller har måske allerede investeret i automatiske foderbokse, der giver “planlagte fodringstider” hele dagen, hvilket også bidrager til mindre spild. På trods af dette, har det dog vist sig, at disse anordninger kan lede til øget frustration. En nylig undersøgelse har undersøgt virkningen af tre forskellige anordninger og tilgængeligheden af stråfoders indvirkning på hesteadfærd. Målet var at identificere forbedrede fodringsteknikker, der kunne optimere foderstyring, mindske frustration og stress samt forbedre hestevelfærden hos heste på jordfold. Femten fuldblodskrydsninger ved Colorado State University deltog i undersøgelsen - alle gik på jordfold. Undersøgelsen omfattede tre grupper, hver bestående af fem heste, hvor hver gruppe gennem 15 dage blev udsat for 1) fri adgang til stråfoder, 2) slowfeeder eller 3) stråfoderautomat. Hestene blev vejet, og blodprøver blev indsamlet for at overvåge cortisolniveauet. Adfærden blev overvåget gennem den sidste dag.

”At passe heste indebærer meget mere end blot at give dem et sted at opholde sig, foder og vand. Det er også ansvaret for at give dem et miljø, hvor de kan gøre de ting, der er en del af deres naturlige adfærd,såsom at æde”, siger forsker Jéssica Carvalho --Seabra. Forskerne fandt ud af at de heste, der fik stråfoder via de automatiske foderbokse og slowfeedere indtog mindre stråfoder og udviste en langsommere vægtøgning, hvilket indikerer en effektiv regulering af foderindtagelse. Heste med frihed til at vælge, hvornår de skulle spise, havde den højeste stråfoderudnyttelse og vægtøgning, hvilket tyder på, at denne tilgang måske ikke er optimal for overvægtige heste, ifølge forskerne. Heste med fri adgang til stråfoder eller slowfeeder brugte mere end halvdelen af deres dag på at æde. I modsætning til dette scenarie, brugte foderautomat-gruppen af heste kun omkring en fjerdedel af deres dag på at æde, hvilket medførte øget tid som gik med bare at stå og hænge, snuse til jorden eller æde hestepærer.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 51.

Desuden viste heste, der brugte foderautomat flere tegn på aggression. Under undersøgelsen bemærkede forskerne, at heste blev mere aggressive, da foderet i stråfoderautomaten blev mindre, og adgangen til foderet blev sværere. For at løse dette problem anbefaler forskere at sikre tilstrækkelig plads til hver hest, især når der gives en begrænset mængde foder.

Opsummerende kan man udlede af studiet, at det var slowfeederen, der holdt hestene bedst beskæftiget samtidig med at deres naturlige adfærd, og dermed velfærd blev bedst tilgodeset. ”Valget af den rigtige fodringsteknik kan forlænge den tid heste engagerer sig i naturlig hesteadfærd. Det kan også reducere forekomsten af stress og potentielt lægge en dæmper på stress og aggression”.

Jéssica Carvalho Seabra, Tanja Hess, Marcos Martinez do Vale, Katherinne Maria Spercoski, Ryan Brooks, João Ricardo Dittrich, Effects of Different Hay Feeders, Availability of Roughage on Abnormal Behaviors and Cortisol Circadian Rhythm in Horses Kept in Dry Lots, Journal of Equine Veterinary Science (2023) Vol 130, 104911, https://doi.org/10.1016/j. jevs.2023.104911. Journal of Equine Veterinary Science (2023) Vol 130, 104911,

52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

VI TROR PÅ KVALITET pantone 172C

find din N Y E S A D E L H OS K AT L A U D S T YR · FOKUS PÅ BÅDE HEST OG RYTTER · SADELPRØVNING HOS DIG · SADELPRØVNING HOS KATLAUDSTYR · LEJ EN SADEL I EN UGE

Katla klæder både hest og rytter på til uforglemmelige rideture i den d a n s k e n a t u r, å r e t s o p l e v e l s e s r i g e s t æ v n e r e l l e r l i g e d é r, h v o r d u allermest nyder at opholde dig med din hest. Vi tilbyder stor ekspertise og erfaring i n d e n f o r i s l a n d s k e h e s t e o g u d s t y r, og vi rådgiver dig hjertens gerne. Forkæl dig selv eller din guddommelige hest – gå på opdagelse i vores webshop eller kig forbi vores showroom, hvor vi med stor glæde v i s e r, o g g u i d e r d i g g e n n e m h e l e v o r e s s t o r e u d v a l g a f l æ k r e p r o d u k t e r. VI ØNSKER DIG GOD FORNØJELSE I VORES UNIVERS!

UDS T YR T I L D I G O G D I N I S LA NeMAGASINET D S K EISLANDSK H E SHEST T / JANUAR 24 53.

Velfærd 2024

HVAD BETYDER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

BEGYND MED DIG SELV I STEDET FOR AT KRITISERE ANDRE Af Sanne Bonfils Hopkins Foto: Privat

Hestevelfærd er et emne, som bliver taget op overalt – vi er i en brydningstid, og forandringer er i gang. Desværre er der også opstået en form for mudderkastning – alle bebrejder alle. Beskyldninger svirrer i luften. Både udstyr, professionelle ryttere, 54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

avlere og hestfolk generelt står for skud på de sociale medier. Hvis noget godt skal komme ud af det her, skal energien bruges helt anderledes. Det er så nemt at skyde skylden på andre, på udstyret, på reglerne osv. Men det, der er sværest, og der, hvor det virkelig kan rykke, er, hvis vi ser på os selv. Hvordan lever mine heste, hvordan rider jeg dem, hvordan træner jeg

dem, lytter jeg til dem osv. Hvis man synes, hesteloven ikke er god nok, kan man jo begynde med at gøre det bedre selv. Hvis man ikke synes, reglerne om udstyr og konkurrencer er gode nok, kan man jo begynde med at gøre det bedre selv. Man behøver ikke kun råbe op og vente på, at ”nogen” ændrer reglerne. Hestevelfærd er mange ting, det er

ikke kun et spørgsmål om ridning og udstyr, men også i den grad et spørgsmål om måden, vi holder heste på. Vi skal lære at skelne mellem egne behov og hestenes behov.

Når indianerne satte camp, gik hestene frit omkring, men de blev der. I dag har vi mistet den forbindelse med naturen og den forståelse af, hvordan alt hænger sammen.

Vi skal forstå under hvilke forhold, hesten trives bedst med sig selv og sine artsfæller.

Indianerne havde et tæt bånd med deres heste, de var ledere – gode ledere! Og det er lige her, vi skal lære.

Når vi kan det, så er det hestevelfærd. Mennesker taler med ord – og gerne rigtig mange af dem. Hestene taler ikke med ord. Så for at høre dem, er vi nødt til at lære at være stille og slå andre sanser til. Jo flere der lærer det, jo bedre vilkår får hestene.

Vi skal have etableret det tætte bånd med vores heste, som gør os til gode ledere. Det kræver en del. Det kræver selvindsigt, det kræver mod til at se på os selv og blive bedre. Men når vi kan det, så er det hestevelfærd.

Vi skal alle blive bedre, og vi skal lære af hinanden. Det er meget i gang for tiden – for eksempel dyretelepati og alternative træningsmetoder – og der er lige så mange meninger!

Og så er det faktisk fuldstændig ligegyldigt om vores heste bruges til turridning, konkurrencer, terapi eller hvad, det nu kan være. Det er vigtigt, at vi holder fokus. Det er hestene og os selv, vi skal fokusere på – ikke hvad alle andre gør.

Jeg har før hørt dygtige, professionelle hestefolk sige: ”Ej alt det der Dr. Doolittlehokuspokus – det er noget værre sludder!”

Det er tid at finde din indre indianer frem. Og jeg mener ikke regndans (vand har vi nok af) og trommer.

Det sjove er, at netop de mennesker, har det helt naturligt indbygget, og netop derfor er de så dygtige ryttere/trænere. De tænker bare slet ikke over det.

Jeg mener ro, stilhed til at opleve, forstå og lære, respekt for andre og deres tilgang til hestene og ikke mindst respekt for hestene.

Indianerne levede i et med naturen. De mente, alt havde en ret og en stemme. Hestene var respekteret for de fantastiske væsener, de er. De var en del af stammen, de var uundværlige.

Det at ride islandske heste startede som en protest mod den traditionelle ridesport. Det var intet mindre end rebelsk!

des. Så lad os gå forrest. Sanne Bonfils Hopkins – ENJOYTHERIDE.DK

OM SANNE: Sanne har haft med islandske heste at gøre altid – og interesseret sig for hestevelfærd. I 2016 tog hun ”TrueLead-uddannelsen” hos Marianne Florman - True Lead Academy. I 2018 tog hun Rytteryoga uddannelsen hos Søs Fejerskov - Fit2Ride. I 2019 tog hun Intro kursus i dyretelepati hos Mathilde Denning - Animal Listening (eMagasinet Islands Hests brevkasseredaktør.) Sanne Bonfils Hopkins ejer Katlaudstyr.dk og Enjoytheride.dk

”Vi skal forstå under hvilke forhold hesten trives bedst med sig selv og sine artsfæller”

Nu har vi i islænderverdenen igen muligheden for at gøre det anderle-

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 55.

56. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

HESTENS

BREVKASSE

HESTENS BREVKASSE Af Mathilde Denning, dyretelepatørog ejer af ”Animal Listening”.

I denne brevkasse er det hestene, der bevarer spørgsmålene. Det forgår på denne måde. Du kan sende dit spørgsmål til mathilde.denning@hotmail.com med emnet ”Brevkasse”. Det kan for eksempel være spørgsmål som ”Hvordan har den ældre hest det, og hvornår er det tid til at sige farvel?”, ”Kan heste godt lide at være til stævner?”, ”Hvordan oplever hesten det at få en ny ejer”. Jeg vælger hver gang et spørgsmål ud, som jeg så stiller til en hest, der er relevant for spørgsmålet. Jeg interviewer hesten telepatisk og deler svaret direkte med jer. Som telepatør har jeg specialiseret mig i at træne min intuition til at oversætte de beskeder og energier, hestene hele tiden udsender, når de tænker eller føler noget. Dem modtager jeg inde i min egen krop i form af følelser, tanker, visuelle billeder og kropslige fornemmelser. Disse

energetiske indtryk fra dyrene, oversætter jeg så til vores menneskesprog. Det er det, du kan læse i denne brevkasse. Denne gang er der en læser, der har spurgt: ”Hvordan hjælper man bedst sin hest, når den sørger over tabet af en god ven?” Jeg spurgt hesten Tjaldur, som mistede to af sine bedste foldkammerater indenfor ganske kort tid. Tjaldur sender mig først følelsen af sorg, da han hører spørgsmålet. Det er ikke et let spørgsmål at svare på. Et halvt år senere er han stadig fyldt med sorg over tabet. ”Nogle ting kan aldrig erstattes” fortæller han. Han viser mig, at han har været heldig, for hans omgivelser har givet ham masser plads til sorgen. De indstillede først alt træning og ridning af ham og sørgede bare for at være omkring ham, strigle ham og kæle med ham, når han havde lyst til det. De lod ham også stå for sig selv, når han bare havde brug for det. Han beskriver sorgen, som jeg kender den fra mig selv, når jeg har mistet et familiemedlem. En knugende følelse i maven, tunghed, træthed, tårer i øjnene, ensomhed, smerte i hjertet. Med andre ord oplever

han samme sorg, som vi mennesker kender den. ”Det er det samme, om nogle dør, eller om de bare bliver fjernet. Jeg har mistet mange venner i løbet af mit liv, og dem, der flytter, savner jeg ligeså meget. Vi heste danner stærke, familiebånd, og vi kan ikke undvære hinanden. Det vil efterlade sår. Og dem der flytter meget har sværere ved at skabe stærke relationer til andre, fordi der er så meget sorg, når de skal sige farvel. Heste har brug for andre, for at vi kan føle os sig tilpas. Det er vigtigt at skabe en god base i en flok, vi kan regne med”. Tjaldur fortæller om uvisheden, når én pludselig er flyttet og følelsen af at vente på, at den vender tilbage, men aldrig gør. At sorgen kan være forsinket i disse tilfælde, fordi han ikke engang vidste, han ville miste en ven, før det var for sent. ”Vi vil gerne vide det, vi vil gerne sige farvel” siger han, og foreslår, at man som minimum fortæller det til flokken 24 timer inden og sørger for at give hestene fred til at sige farvel på den måde, de har brug for.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 57.

skal erstattes. Men han vil gerne blive med andre heste, der også har mistet, måske også har mistet en ven. Nogle der forstår, så de deler tabet sammen. Det er ligesom det gennemgående tema. Forståelse. Fra ejer og fra andre heste. Ikke at være alene med sorgen, men dele den med andre. At forstå der ikke er en deadline, og at sorgen kan komme og gå. Det oplever han selv, at der er dage, han ikke tænker over det og dage, hvor han stadig er helt tynget af sorg selv et år efter. Og det skal der være plads til. ”Vi heste danner meget stærke relationer, også selvom I ikke altid ser det. Tabet af en kær ven kan være meget stort for os og ændre hele vores verden på et splitsekund. Hjælp os ved at forhindre for mange tab, og når det er uundgåeligt så sørg sammen med os og være en del af vores proces”. Han føler sig tættere på sin ejer nu end nogensinde før, fordi de har delt så svær en tid, og fordi hun forstår, hvor stort tabet af hans venner er. Tjaldur har mistet to af sine bedste foldkammarater

”Når vi siger farvel til en ven, der skal herfra og over på den anden side, vil vi gerne vide det. Vi vil gerne have mulighed for at sige farvel og forstå hvorfor”. Han viser mig, at sorgen er lettere at leve med, når han har vidst det. Det har været bedst for hans venner. Hvis de for eksempel har været i stor smerte. Uvisheden er det sværeste at leve med, så hellere være inddraget.Også selvom det er dårlige nyheder. Tjaldur viser mig også, at det har været en stor hjælp, at hans mennesker ikke har bedt ham om

noget, men bare har givet ham god tid til at sørge. Han føler, det er rart at blive hygget om og forkælet, og han kan godt lide, når hans menneske deler sine følelser om tabet. Særligt hvis ejer også havde et forhold til den ven, der er taget videre, er det rart at være åbne og ærlige om det. At rumme følelserne sammen. Han har ikke brug for at blive distraheret. Han vil gerne gennemleve følelserne, og han vil gerne ikke skulle gøre det alene.

”Når vi siger farvel til en ven, der skal herfra og over på den anden side, vil vi gerne vide det. Vi vil gere have mulighed for at sige farvel og forstå hvorfor”

Han føler heller ikke for, at vennen

Óðinn deler morgenhø med en Rocky Mountain horse på folden – 10 min efter at være blevet introduceret til flokken

58. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

Nyhed!

Pavo EasyPower Sportsmysli til Islandske heste

• Øget koncentration af vitaminer og mineraler • Optimale energikilder

• Understøtter musklerne

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 59.

TIL DIG OG DIN HEST

BELYSNING MED LED STRIPS

Køb det bedste lys på marked til din ridebane. LED strips 23V er nemt at tilslutte og giver et godt lys. For priser og forhandler kontakt os gerne.

Følg os på Facebook og Instagram

KØB HER:

AVEVE MINERAL MIX-ALLROUND Ny og forbedret kvalitet med forhøjet indhold af organiske mineraler. Mineral Mix–Allround er en pelleteret vitaminog mineralblanding, som sikrer at heste er dækket ind med vitaminer og mineraler hele året. Den store andel af organiske mineraler gør Mineral Mix Allround særdeles let optageligt for hesten, og sikrer maksimalt udbytte. Vejl. udsalg kr. 449,00 – 20 kilo.

KØB DEN HER 60. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

TIL DIG OG DIN HEST

HORSEPRO POWERBUILD. Ren power hele vejen igennem! HorseProPowerBuild er et lækkert, velsmagende müslifoder, specielt egnet heste der er svære at holde huld på, som arbejder meget, mangler muskelmasse og udholdenhed eller heste der skal bygges op i forbindelse med genoptræning eller tilridning.

Foderet kan med fordel også bruges op til og i forbindelse med shows, kåringer, stævner mm., hvor hestens eksteriør, huld og muskelsætning skal fremstå bedst muligt. Foderblandingen kan både bruges efter vejledende anbefalede skema eller i mindre mængde, som et supplement til hestens daglige fodring.

KØB DET HER:

PAVO LIGA En klassiker bliver bedre.

KØB DET HER:

Pavo Liga opdateres, så den er up-to-date med den sidste nye viden omkring vitaminer og mineraler. Vi skifter også en del af ingredienserne. Vi skifter kort sagt, en del korn ud med mere fiberrige ingredienser, så vi primært får lavere stivelse og energi. Pavo Liga er nu endnu mere interessant og stadig en meget økonomisk løsning (275 kr./ 20kg). Foderanbefalingen er på kun 0,66 kg, til en 400 kg islandsk hest dagligt. Dvs. kun én pose pr måned! Se den nye sammensætning og mere om Pavo Liga her

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 61.

TIL DIG OG DIN HEST VINTER RIDESTØVLER M. LAMMESKIND

Varme jodhpur vinterridestøvler i mat læder, med foring og indersål af blødt og lækkert ægte lammeskind. Lammeskindet har naturens fantastiske egenskaber, der holder dine fødder komfortable og varme. Støvlen har elastik i begge sider for bedre komfort, YKK lynlås, dekorativ islænder og designet med reflekser, så du bliver set i mørket. Vandafvisende konstruktion og avanceret skridsikker ydersål. https://karlslundriding.com/catalog/toj/vinterKØB DEM HER: ridestovler-m.-lammeskind

ASKJA VINTER RIDEJAKKE

KØB DEN HER:

https://karlslundriding.com/catalog/toj/askjavinterridejakke

10.000 mm vandtæt, varm og åndbar ridejakke, i lækkert design og høj kvalitet.

Aftagelig hætte der kan spændes til så den sidder godt. Diskrete reflekser som kan ses fra alle vinkler. Integrerede håndvarmere m/hul til tommelfingeren og 4 gode lynlåslommer. Den to-vejs lynlås samt slids med knapper bagpå gør den meget velegnet til ridning 62. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

TIL DIG OG DIN HEST HRIMNIR Q-BOOTS

KØB DEM HER:

https://katlaudstyr.dk/produkt-kategori/til-hesten/ klokker-og-boots

- Nem at sætte på, fremragende beskyttelse,100% gummi, vægt: 90 gram pr. boot (leveres i par) HRIMNIR GUMMI BOOTS - Velcrolukning for nem justering, fremragende beskyttelse, polstret med imiteret lam, vægt: 177 gram pr boot (leveres i par) HRIMNIR NO-TURN BOOTS - Nem justering, fremragende beskyttelse, no-turn knop på indersiden, holdbar nylon, let neoprenpolstring for stødabsorbering, ekstrem letvægt (leveres i par) EQUES BESKYTTELSES KLOKKER - Beskyttelse af hestens hove og koder, slidstærkt design med yderside af kraftig nylon, en let kerne af neopren og en kraftig velcrolukning, vægt: 85 gram pr boot, størrelser S og M

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24 63.

MELD DIG TIL PÅ WWW.ISLANDSKHEST.COM

10 ÅRS JUBILÆUM 2013 / 2023

Velfærd 2024 Find os på nettet på www.islandskhest.com, hvor du kan melde dig til. Modtag nye magasiner og info til alle med Islandsk hest, direkte i din inbox. Du kan også kontakte os direkte på : bs@bjmedia.dk eller på tlf. +45 2789 5471 Du finder os også på Facebook / Instagram.

64. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JANUAR 24

eMagasinet

ABONNER GRATIS PÅ eMAGASINET ISLANDSK HEST