Islandsk hest juni juli 2016

Islandsk Hest er udgivet af BJ Media. 3. årgang / Juni / Juli 2016

ISLANDSK HEST e - magasinet

Islændere:

I højrisiko for forfangenhed

Færøske islænderryttere:

Livsnydere og konkurrencemennesker

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Stævnetid med

“Léttur” ultralette stigbøjler Elegante og holdbare i polymer materiale

KARLSLUND

NY: Smart Boots Balleboots, hvor man kan skifte vægt

“Vinnur” stævnebukser Perfekt pasform og komfort.

Find en forhandler nær dig:

karlslundrideudstyr.dk Side 2. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

KARLSLUND

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Sommerens nyheder

kommer med E-Magasinet Islandsk Hest Island, det fantastiske land, har nu også vist at de kan jonglere med en bold Stort tillykke med sejren som vi glæder os til at dele med jer. Stort tillykke med de gode resultater - glæder os til at se kampen på søndag Vi håber, at du nød at læse vores særudgave om Landsmot som her bliver fulgt af dette juni / juli nummer af Islandsk Hest med aktuelt om forfangenhed, historien om Mathilde - en viljefast ung pige, træning over bom, ridning på Færøerne og meget mere.

Vi, her på redaktionen ønsker dig Vi hører meget gerne fra dig med ris, rigtig god sommerlæsning, også med ros, kommentarer og forslag. dette nummer.

Rigtig god sommer til alle Kig forbi vores nye hjemmeside to- og firbenede www.islandskhest.com og på IH Facebook og del meget gerne.

Husk, at det er annoncørerne der finacierer Islandsk Hest så du kan modtage og læse magasinet gratis så brug dem :-)

Synes om

eMagasinet Islandsk Hest Britt Søby

Læs i dette nummer:

Dyrlægens Vinkel Højrisiko for forfangenhed Ungrytter med vilje over middel Af dyrlæge og journalist Mette Aarup Livsnydere og konkurrencemennesker Af Camilla Linnebjerg Ripa EquiCoach Ditte Young møder Helgi 2. gang Af Anne-Sofie Schou Munk

Hestene gør mig mere udadvendt og aktiv i skolen Af Camilla Linnebjerg Ripa Træning over bom Af Shaila Ann Sigsgaard Landsmót - Islandshestefolkets Mekka Uddrag fra Lise Hvarregaards nyeste bog En verden af heste i Skive Interview med Mette Halberg Ny hestelov kan give positiv vækst Landbrugsinfo

Side 4 Side 10 Side 14 Side 20 Side 28 Side 36 Side 40 Side 46 Side 51

eMagasinet Islandsk Hest Udgives af BJ Media, Tingaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Layout: Jes Lassen • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Jørgen Søby. eMagasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv., der indsendes uopfordret.

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 3.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup

Islændere er i

HØJRISIKO Introduktion: Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

På forhånd tak og mange hilsner, Mette.

Side 4. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

for forfangenhed

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Dyrlægens Vinkel Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger Velbegrundet bekymring og en jungle af gode råd og regler.

Dét er hvad mange islandshesteejere døjer med hver forsommer, når forfangenhed truer med at ødelægge deres elskede heste.

Jeg har talt med dyrlæge Nanna Luthersson fra Hestedoktoren, som har indsamlet vigtig viden om de risikofaktorer, vi skal være særligt opmærksomme på. Fortsættes på side 6

Sunde, slanke, nysgerrige heste Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 5.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 5

Dyrlægens Vinkel

Forfangenhed er en smertefuld, invaliderende og livstruende sygdom.

Sygdomskomplekset starter med en “betændelsestilstand” i hovene, som ødelægger hovens indre struktur.

Hovbenet løsner sig fra hornvæggen, og det giver varige forandringer, som kan invalidere hesten. Forfangenhed er en kompliceret lidelse med mange udløsende faktorer, og Nanna Lutherssons studie af 110 forfangne heste og 80 raske kontrol-heste forsøger netop at indkredse de vigtigste årsager og tendenser.

Alle heste i studiet blev diagnosticeret af dyrlæger og fulgt i op til et år med undersøgelse og interviews med ejerne. De vigtigste risikofaktorer er:

• Ponyer af koldblodsrace • Skift i græs • Fedme • Hormonelle lidelser Side 6. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Nanna Luthersson fortæller, at ponyer af koldblodsrace har størst risiko for at blive forfangne, dvs. racer som islændere, shetlændere, fjordheste, dartmoor osv. - vallakker og hopper rammes lige hyppigt.

Det blev tydeligt under studiet, at ændringer i fodring/græsning har stor betydning. Græs af høj kvalitet med stort næringsindhold er farligt for hestene, ligesom pludselige foldskift og ændring af arealet kan fremprovokere forfangenhed. Stabilitet er et nøgleord.

Fedme var en hyppig fællesnævner hos de heste, som udviklede forfangenhed. Og når man siger fedme hos heste, skal stofskiftesygdomme som Equine Metabolic Syndrome (EMS) og Cushing overvejes og undersøges.

diabetes. Mange af os fodrer vores heste for meget hele året og kæmper for at holde dem på jordfold om sommeren for at undgå det farlige græs. Det resulterer ofte i meget små arealer med næsten ingen mulighed for fysisk aktivitet. Dét forpligter!

De skal motioneres dagligt, så de ikke står på et frimærke og hænger dag ud og dag ind. Motion er ligeså vigtigt som restriktiv fodring i forebyggelsen af forfangenhed, fordi motion påvirker stofskiftet.

Forebyggelse af forfangenhed handler om at styre hestens foderstand.

Ifølge forsker, Raymond J. Geor, fra Michigan State University skal man begrænse kalorieindtaget, være omhyggelig med græsning og helt undgå kornprodukter og sukkerholdige Et vigtigt fund i Nanna Lutherssons foderblandinger for at få hesten til undersøgelse var, at 33% af de heste, at tabe sig. For egen regning vil jeg som bliver forfangne, ender med tilføje, at heste klarer sig fint på grov-

at blive aflivet indenfor et år, og at risikoen for at dø af forfangenhed er størst hos heste, som bliver syge om vinteren - disse heste lider nemlig ofte af EMS eller Cushing.

foder som hø, wrap, græs og halm de er skabt til den slags foder fra naturens hånd.

Et vitamin/mineraltilskud kan være på sin plads, men kornprodukter, Heste får livsstilsygdomme – af os melasse etc. er et menneskeskabt behov, som i værste fald kan skade Fedme hos heste er en livsstilsygdom, hestene. der minder om menneskers type II

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

”Forebyggelse af høj Insulinproduktion er nøglen til forebyggelse af forfangenhed” Insulin forstyrrer hovens fine strukturer Man antager, at det høje niveau af insulin i blodet (hyperinsulinæmi) giver forfangenhed, fordi insulinet påvirker modstanden i blodårene i hoven og dermed cirkulationen i hoven, mens en anden teori peger på, at det høje insulinniveau giver en betændelsestilstand (inflammation), der nedbryder de bløddele i hoven, som holder hovbenet fast under hovvæggen. Hvis hovbenet løsner sig fra indersiden af hovens hornvæg, vil hovbenet dreje, synke nedad og give hesten uudholdelige smerter.

Det vigtigste er, at hestene har et konstant, lavt indtag af kalorier Forebyggelse og forståelse Ca. 90-95% af forfangenhedstilfældene skyldes problemer med sukkerstofskifte og meget høj produktion af insulin, mens tilvænning til græs og deraf følgende fordøjelsesproblemer kun udløser 5-10% af forfangenhederne. Traditionelt har vi fokuseret mest på at ”indgræsse” hestene gradvist, og derfor er det så frustrerende, at de alligevel kan blive forfangne.

Det betyder, at:

Man skal undgå store forandringer, hvor hestene pludselig får mere græs eller græs af kraftigere næringsværdi

Stribegræs kan være farligt, hvis hestene hver 3-4. dag får en pludselig stor mængde græs og dermed sukker, som udløser en top i insulinproduktionen

Skift mellem to folde, så den ene ”får fred” mens hestene græsser den anden ned kan forvolde store udsving i insulinproduktionen og dermed skade

Husk at styre kalorieindtaget hele året, så hestene på intet tidspunkt bliver overvægtige

Det kan være lettest at styre sine hestes kalorieindtag ved at holde dem permanent på en godt nedgnavet fold og eventuelt supplere med wrap, hvis de ikke har mad nok

Hold stofskiftet i gang ved at ride og motionere hestene så meget som muligt!

• • • • • •

Forståelse og forebyggelse er bedre end behandling, og dyrlæge Nanna Luthersson har udover undersøgelsen, ”Laminitis: Risk factors and outcome in a group of Danish horses”, Der er ingen skudsikker opskrift på skrevet om behandling og fodring af håndtering af islændere på græs i forfangne heste – læs mere på Hestforsommeren, men det allervigtig- edoktorens hjemmeside og på porste princip er at sørge for, at hestene talen ”Netdyredoktor”: har et konstant, lavt indtag af kalorier (græs), og at de bliver motioneret så Behandling af forfangenhed http://dinhestifokus.dk/ meget som muligt. files/9314/2490/1754/Forfangenhed_behandling.pdf Foderplaner til forfangne heste: http://dinhestifokus.dk/ files/2814/2490/1763/Forfangenhed-Fodring.pdf Netdyredoktor om EMS http://www.netdyredoktor.dk/hest/ sygdomsleksikon/e/equint-metabolisk-syndrom-ems/ Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 7.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Søgårdens

et stævne med stem To gange om året arrangerer Søgården i Ganløse stævnet Søgårdens Ryttertræf. Det er et stævne ude af DIregi og både pris og den afslappede stemning er derefter. Men tag endelig ikke fejl! Trods den afslappede stemning kører stævnet nemlig fuldkommen som de mere “autoriserede” stævner.

næsten! Hos Søgårdens Ryttertræf er der nemlig højt til loftet. Det er plads til at tage den unge hest med, til at teste en højere klasse eller måske bare prøve at ride stævne for første gang. Reglerne er bløde i kanten og det meste tillades, selvom det ofte kommenteres med et smil. Hvis blot hestevelfærden er på plads!

år efter år støtter op om stævnet. Fx kunne der, takket være Polar Hestar, trækkes lod om et islandsophold blandt alle de deltagende ryttere!

Og ikke nok med det, der var også flotte præmier til de fem bedst placerede ryttere i hver af de otte klasser.

Derudover var der så mange skønne præmier tilbage at der blev afholdt stævnelotteri hvor både ryttere og tilskuere kunne deltage.

Hestene skal tjekkes ind, vacci- Ved stævnet i maj slog Søgårdens Rytnationerne skal være på plads og tertræf deltagerrekord, takket være RID-reglementet skal overholdes - en stor flok fantastiske sponsorer der Som en deltager bemærkede:

Stor tak til vores fantastiske sponsorer ved Søgårdens Ryttertræf Forår 2016!

Side 8. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Ryttertræf

mning og plads til alle “Stævnelotteri” er kommet for at blive!! Det virkede fantastisk. Stævnepladsen var fyldt til bristepunktet lige til det sidste, og da præmierne skulle udtrækkes var luften nærmest elektrisk.

Så en stor tak til sponsorer, deltagere og tilskuere, for at være med til at gøre Søgårdens Ryttertræf til noget helt specielt!

Læs mere på www.ryttertraef.dk

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 9.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Ungrytter over m

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup

Ambitioner, talent og vedholdenhed er en god basis, når Mathilde Fredsgaard Obelitz på 19 år arbejder sig frem mod en levevej fyldt med islandske heste. Hun vil uddanne heste, undervise deres ejere og selv ride konkurrencer på fuld tid, og gerne sammen med broren, Emil Fredsgaard Obelitz, der snart vender hjem efter seks år på Island.

Jeg møder Mathilde i stalden tæt ved Nykøbing Sjælland. Vi snakker ind over ryggen på hoppen, Svala, som Mathilde har lånt for at ride DM i juli.

Svala finder sig i at have notesblokken liggende på krydset og jeg noterer hastigt, mens Mathilde fortæller om sin vej til ovalbanerne, om drømme og problemer undervejs. Svala står helt stille og ser ud til at nyde hyggen og Mathildes fingre, der klør hende og der står ingen pengestærk familie kærligt. med kostbare avlsheste i kulissen. De Bror og søster på den lokale rideskole to søskende startede med at gå til ridMathilde og Emil har ikke fået heste ning på ponyer, da Mathilde var fem og ridning ind med modermælken, år. De var begge glade for ridning og Side 10. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

fulgte al undervisningen, men det var et rent tilfælde, at Emil en dag fik lov at prøve en islænder. På et splitsekund var han helt solgt, og de to søskende skiftede til en naturrideskole med

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

r med vilje middel Naturrideskolen havde mange heste og i en alder af otte år fik Mathilde lov at ride mange forskellige islandske heste.

De to søskende fik undervisning af Mille Kyhl, som spottede Emils talent.

Mathilde og Emil flyttede begge over til Mille Kyhls stald, og nu tog ridningen for alvor fart for de to unge ryttere, som lånte heste, deltog i stævner og klarede sig godt. ”Jeg er totalt konkurrencemenneske og fik mega-meget blod på tanden!”, fortæller Mathilde passioneret. Hun elskede adrenalin-kicket og belønningerne for det hårde arbejde, når det gik godt til stævnerne. Nu købte familien vallakken, Kátur til Emil, og Mathilde fik Helgi for sig selv. Kátur var en problemhest, som Mille Kyhl havde i kommission, og Emil faldt for islandske heste, og overtalte deres Mathildes historier. Han er en trofast den følsomme og ret vilde hest. De to forældre til at købe vallakken, Helgi. ældre herre på 18 år, som Mathilde opnåede mange fine resultater samstadig rider for hyggens skyld. Han men, og da Emil i 2010 besluttede sig Helgi stikker sit røde hoved ud over var hendes første stævnehest og gav bokskanten og lytter nysgerrigt til hende og Emil en rigtig god start. Fortsættes side 12 Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 11.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 11

andet har Kátur og Mathilde vundet Sjællandsmesterskabet i forskellige klasser fem år i træk og Danmarksmesterskaberne to gange. Det har bevirket, at Mathilde nu er kendt som ”Mathilde” og ikke ”Emils lillesøster”!

men de kan ikke købe den type heste, der suser lige ind i finalerækkerne.

Det betyder, at Mathilde har brug for held til at møde en hesteejer, der lader hende ride og starte på konkurrencer på en virkelig lovende hest.

De to søskende har rigtig meget glæde af hinanden, selvom Emil har boet på for at rejse til Island for at lære endnu Island i flere år: mere, overtog Mathilde Kátur og en ”Vi er sparringspartnere og skyper stor portion præstationsangst.. Emil om træning, heste og konkurrencer. havde klaret sig rigtig godt på den Og jeg glæder mig så meget til han musegrå hest og Mathilde følte sig kommer hjem igen”, smiler Mathilde, presset af forventningerne til hende som har en drøm om, at de to skal på brorens hest. starte en træningsstald sammen.

Drømmehesten er en 5-gænger, som Mathilde kan træne og deltage i internationale stævner på. Hun bruger lang tid på at lære en ny hest at kende, og hun arbejder gerne med unge, nervøse heste. ”Jeg fokuserer meget på hestens velvære og presser den ikke, hvis den ikke har tilliden på plads”, forklarer Mathilde og fortsætter med et smil: ”Jeg kan se, når de får ro i øjnene og smasker, når de stoler på mig”.

Ungrytter med vilje over middel

Sjællandsmester - ikke lillesøster Der var ingen grund til panik. Mathilde og Kátur fandt hurtigt melodien, men som Mathilde siger: ”Jeg er nok aldrig kommet helt over presset, selvom jeg har slået alle Emils resultater efter jeg blev ungrytter”. Blandt

På jagt efter drømmehesten Mathilde klarer sig selv økonomisk ved at undervise og træne heste. Men hårdt arbejde gør det ikke alene Mathilde har brug for rigtig gode (læs dyre) heste, hvis hun skal nå til tops.

Hendes forældre bakker hende op,

Der er ingen tvivl om, at Svala stoler på Mathilde, vi må nærmest vække hende, da interviewet er slut og hun igen skal ud på folden.

Mathilde med sin hest

Side 12. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Har du fundet den bedste forsikring til din hest?

K O

Y N

LÆS MERE OM VORES FORSIKRINGER

HOVEDSPONSOR FOR

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22 · dansk-hesteforsikring.dk Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 13.

Wiegaarden · 151562

142040

STOR RABAT PÅ FØLFORSIKRING

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Af Camilla Linnebjerg Ripa

Færøske islænderryttere:

Livsnydere og konk i en skøn blanding Island er for islandske hestefans, hvad Mekka er for muslimer - et sted, mange drømmer om at komme hen mindst én gang i livet for at ride og opleve, hvordan den fascinerende natur højt mod nord har formet vores hårdføre heste. Men kigger man lidt længere sydpå i Atlanterhavet ligger Færøerne, der ligesom deres storebror Island giver en stor oplevelse på hesteryg og tilmed rummer de måske mest gæstfrie indbyggere i norden.

Side 14. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Færøerne, som består af 18 øer, rummer fascinerende natur, åbne mennesker og gode islandske heste. Jeg har redet meget på Island og elsker den vilde natur, de reserverede islændinge og de energiske heste, så jeg er meget spændt på at besøge Færøerne og opleve landskabet til hest.

I lufthavnen bliver vi modtaget af madentusiasten Óli Rubeksen og hestemanden Leif Berg. Smilende og snakkende tager de os med hen til deres to firehjulstrækkere og læsser vores bagage ind bagi, og så er vi afsted. De snakker begge flydende dansk og vil gerne fortælle om deres land. Vi ruller afsted på god vej i det Vi flyver til Færøerne, og jeg bliver golde klippelandskab og bemærker, overrasket over at finde ud af, at en at der kun er sparsomme grønne pletflybillet tur-retur udenfor højsæ- ter i det milde klima. Leif fortæller, sonen kun koster omkring 1.500 kr. at der ikke gror meget græs her på

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

kurrencemennesker Færøerne og slet ikke der, hvor han og hans kone Jacklin Durhuus bor, så deres heste går hjemme det meste af sommeren og får hø.

Det er også en af grundene til at, der ikke er så meget islandshesteavl på Færøerne. Unghestene kan ikke vokse op i det fri, udvikle sig i naturen og styrke ben og muskler i fjeldene, når der intet græs er for dem at leve af. Tidligere havde Leif og Jacklin en hingst og avlede lidt selv. Men de var

nødt til at sende unghestene en tur på over 30 timer med færgen til Danmark, hvor de kunne vokse op i det fri på Læsø, og så tog de unghestene hjem igen, når de skulle tilrides.

Man behøver ikke lukke øjnene og håbe på det bedste Óli og Leif vil gerne vise deres land frem og kører en omvej over fjeldet, for at vi kan se noget mere af øen – og vi fornemmer allerede, at Færøerne måske er en overset perle for turister,

der vil se noget fra en hesteryg. Vi er på vej mod hovedstaden Tórshavn, hvor Leif og Jacklin bor i udkanten.

Her har de bygget en flot ridehal flankeret af en stald med bokse og et hus til dem selv og deres søn Bergur.

Leif og Jacklin arbejder begge fuld tid med deres islandske heste i deres firma Berg Hestar. De er de eneste på Færøerne, der har handicapridning, Fortsættes side 16 Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 15.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 15

Livsnydere og konkurrencemennesker og hver sommer, når handicapridningen holder sommerferie, tilbyder de rideture til turister og lokale, der vil nyde den flotte færøske natur på hest.

Og på Færøerne er der gode rideture på fjeldene. I modsætning til Island

digt urutinerede, instruerer hun dem grundigt i deres hest inde i ridehallen, inden vi rider ud i det golde klippelandskab ovenfor Tórshavn.

Vi rider igennem stenet landskab ad smalle, gode ridestier, som Leif har været med til at lave, igennem en å, og hestene går sikkert over den smalleste bro, som selv Vigtigt at ride på flotte heste ikke islændinge kunne producere Tórshavn ligger som navnet fortæller smallere. Leif og Ólis heste er friske ved havet og rummer Færøernes og villige og vil fremad, men den største havn, hvor færgen fra Dan- næsten ustyrlige ophidselse hos mark lægger til kaj, inden den sejler vi- hestene, som jeg kender fra ridedere til Island. Færøerne er en klynge ture på Island, oplever jeg ikke på af små, billedskønne øer, der er en del Færøerne. Vi tølter jævnligt og gaaf Rigsfællesskabet Danmark. Ved lopperer lidt, men der bliver også hvert folketingsvalg sender befolk- tid og ro til at skridte og nyde udningen på knap 50.000 indbyggere to sigten og snakke med de øvrige rytfolkevalgte politikere i Folketinget på tere på turen.

Christiansborg, og selvom valutaen Stærk konkurrenceånd er færøske kroner, så er mønterne de På rideturen får vi følgeskab af danske, som vi kender hjemmefra. en af dem, der gerne vil vise sine heste frem, hun hedder Óluva Men hvad de færreste ved er, at á Lofti. Óluva ejer seks konkurFærøerne også giver husly til nogle renceheste, som hun har købt på af de allermest glødende beundrere Island. Hun elsker stævnerne, og af islandske heste. De færinger, vi hun red for Færøerne til NordJacklin snakker ligesom Óli og Leif møder på turen, køber ofte gode heste iske Mesterskaber i Herning i 2014. flydende dansk, og vi fornemmer på Island og tager dem med sig hjem. Turen til Nordiske Mesterskaber hurtigt, at hun kender sine hestes Det er vigtigt for dem at ride på en måtte hun betale 60.000 kroner af særheder rigtig godt. Hun parrer flot hest, hvilket vi nemt kan se, når vi egen lomme for, og selvom hun er hest og rytter ud fra rytterens erfa- møder andre ryttere på vores ridetur. blevet spurgt, om hun vil ride den ring og temperament, og da nogle af Deres heste kommer tordnende i tølt deltagerne på rideturen er fuldstæn- med balleboots og flot løft.

Fortsættes side 18 hvor rideturene ofte foregår i et meget højt tempo, så er turene hos Jacklin og Leif mere præget af en storslået naturoplevelse med fornuftig ridning i et kuperet terræn. Her behøver man ikke lukke øjnene og håbe på det bedste.

Side 16. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

R

NC

PU

E

20

YEARS

E

UE HORS BL

EXCELLE

SELECTED FOR WORLD CLASS HORSES

ØGET VELVÆRE I SOMMERPERIODEN Blue Hors Care Sommer serie 





Specialudviklet, stærk duft

Et tyndt lag smøres/sprayes/rulles på hestens pels,

Giver hesten øget velvære I sommerperioden

som en god hjælp til at bevare hestens velvære.

Vandafvisende – kan modstå en regnbyge

tørt og stille vejr, under rideturen og ved skumringstid.

Anvendes efter behov. Anbefales især på dage med

WWW.BLUEHORSCARE.COM

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 17.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 16

Livsnydere og konkurrencemennesker samme hest til Nordiske Mesterskaber i år, så ved hun ikke helt, om hun tager af sted igen. Óluva har også travlt med at drive to butikker i Tórshavn, og så er hun gift og har to børn.

Undervejs på vores ridetur gør vi holdt på en smuk skråning med en fantastisk udsigt. Óluva ordner lidt forretninger over mobilen, her er der nemlig mobilforbindelse over det hele – selv oppe på fjeldet, og vi andre spiser vores medbragte madpakker og nyder den afslappethed, der ikke kan undgå at brede sig over hele selskabet. Himlen er højblå, solen skinner varmt, og Færøerne viser sig i hele sin pragt med kunstfærdige fjelde, blå søer og sparsomme fjeldmarker tyndt befolket af pjuskede får. Tiden går et øjeblik i stå, mens hestene nipper næsten imaginære græsstrå i pausen.

Hver gang vi på rideturen imellem fjeldene får udsigt til kysten, ser vi eventyragtige klippeøer i horisonten let dækket af tågedis i det lune solskinsvejr. På mange af øerne bor der færinger, der kun kan komme væk med skib, og på en af øerne, vi kan se, bor der kun to familier.

På et tidspunkt solgte Jacklin to heste til en familie på en af de andre øer på Færøerne, og hestene var nødt til at blive fløjet over til de nye ejere. Først blev de sat i en kasse sammen, så blev de bedøvet af dyrlægen og fløjet over til øen med helikopter, der så satte kassen ned. Det var lidt vildt, synes hun.

Jacklins hest taber en bagsko på turen, så Ólis kone kommer i bilen med grej til, at Leif kan sætte skoen på igen.

Sådan noget som at få smed er en udfordring. Leif kan faktisk godt sko, men han gider ikke rigtig, og der er heller ikke andre, der arbejder med at sko, så der kommer en smed flyvende helt fra Island og skoer 30-40 heste hver gang.

295 islandshestemedlemmer har FEIF registreret på Færøerne, hvilket svarer til en god dansk lokalklub.

Hvert år afholder Færøernes islandshesteklub Føroyskt Íslandsrossafelag tre store stævner samt en række andre arrangementer og kurser for islænderrytterne. Desuden kommer der jævnligt islandske trænere til Vi gør holdt højt oppe på et fjeld med Færøerne for at undervise. en udsigt over havet og øerne, som fuldstændig tager pusten fra os. I det Jacklin er ligesom Óluva inkarneret smukke solskin kan vi se meget langt. konkurrencemenneske og rider alle Selvfølgelig skal alle vi gæster fotode stævner, hun kan komme til. Hun graferes med den vilde udsigt i baghar lige fået en ny vallak ned fra Island grunden. Det er næsten som at være efter Krákur frá Blesastöðum, som i en eventyrfilm med de smukkeste hun er spændt på at starte Færøske kulisser. Efter en længere pause med Mesterskaber på om nogle uger. Hun lækre sandwiches og sodavand begvil gerne være med i toppen. ynder vi nedstigningen mod hovedvejen ved kysten og turen tilbage Hestene blev fløjet med helikopter til Ólis hjem, hvor vi skal nyde en Side 18. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Færøsk middag. Og nedstigning er ikke for sarte sjæle. Vi trækker hestene igennem våde, ujævne og bakkede områder, mens det går nedad, så lårene syrer til. Tempoet er roligt, og vores værter venter på alle. Vi holder mange små pauser, hvor hestene ivrigt græsser af det mere grønne græs, som vi nu er nået til.

Da der ikke findes særlig mange græsmarker på Færøerne, er det også problem at få wraphø, så Leif og Jacklin må købe hø i udlandet og importere hertil, og det er ret dyrt. Leif fortæller, at de betaler den normale pris for høet, og så betaler de for at få det sejlet hertil, én rulle wrap koster måske tusind kroner.

Han har tit oplevet, at de første par læs hø er fine, men så daler kvaliteten i løbet af vinteren, og de kan jo ikke aflevere det dårlige tilbage til sælgeren igen.

Hvalspæk, tørfisk og mørt lam Vel nede på kystvejen rider vi videre mod Ólis hjem. Med jævne mellemrum er der fæ-riste, og vi må krybe

sammen og ride igennem små porte, der kun lige rummer en hest med rytter. Hestene tølter alle - også med de urutinerede ryttere, de er utrolig medgørlige og tydeligvis vant til lidt af hvert, vi kan tage både billeder og video uden at stoppe hestene.

Og dét sammen med værternes omsorg gør alle på turen trygge og afslappede. Snart når vi frem til den lille by Velbastaður, hvor vi skal nyde en lækker færøsk menu tilberedt af Ólis kone Anna.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Leifs bil med trailer er allerede blevet kørt herop aftenen før, og efter vi har sadlet af og læsset hestene, kører Leif hestene hjem igen.

Imens går vi andre indenfor i Óli og Annas hjem og bliver væltet helt omkuld af endnu en fantastisk udsigt. Spisestuen er lavet alleryderst på skråningen ned mod havet og hele væggen er et glasparti, der vender mod kysten, så vi har frit udsyn over havet og naboøerne. Udenfor står et lille moderløst lam og græsser bundet

fast, så det ikke bliver væk.

Vi kan knap tage øjnene fra det smukke sceneri, der hele tiden ændrer udseende i solnedgangen, mens Óli og Anna serverer færøske specialiteter.

Vi smager saltet hvalspæk, tørfisk, jomfruhummersuppe med roer, lækkert, mørt lammekød, lammelever, saltfisk med æble og hårdkogte æg, alt sammen skyllet ned med færøsk øl.

Og til dessert hjemmelavet rabarberis, der smager friskt og opkvikkende.

Snakken går let, færingerne er livlige

og vil gerne fortælle og diskutere, og først efter midnat siger vi godnat og kører tilbage til Tórshavn og Leif og Jacklins hjem. Natten er lys som dagen, fordi vi er så højt mod nord, og da vi kommer tilbage, er der fyldt vand i den varme ”potte” et udendørs boblebad, der har udsigt over Tórshavn. Vi springer i badetøjet og sænker os i det varme vand, der løsner alle spændinger fra dagens ridetur – en helt perfekt afslutning på en fantastisk tur, hvor vi har følt os meget afslappede og forkælede.

HOFFMANN’S RIDEUDSTYR Rideudstyr fra hestefolk til hestefolk STÜBBEN WEBBERS. Den bedste læderkvalitet du kan få 850,-

NYHED

STÜBBEN STANGBID 3-delt 795,-

SOMMER KLAR KINGSLAND POLO SHIRT navy m. rød contrast 499,EQUES TRENSE Kom ind og design din egen trense 1159,-

Find os på facebook og instagram

KINGSLAND CAP 299,KINGSLAND RIDEBUKS med knægrip.

Stofmateriale i 80% nylon, 20% elasthane (spandex) 649,-

PASKACHEVAL Sommerspray eller gel 149,-

Hoffmann’s Rideudstyr Hunderupvej 190 · 5230 Odense M · Tlf. 6614 6049Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 19. www.hoffmannsrideudstyr.dk

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Af Anne-Sofie Schou Munk

Eliteprojekt

IH bringer en artikelserie om mødet imellem EquiCoach Ditte Young og den dobbelte Verdensmester Caroline Poulsen og hendes hest, Helgi.

Denne er den anden af 3 artikler.

Helgi møder Ditte Young for anden gang Når verden slår gnister Equicoaching med Caroline Poulsen og Helgi session 2 Det er næsten 3 måneder siden at Ditte sidst besøgte Helgi og Caroline. Derfor er det med en vis forventning at hun ankommer i stalden igen. Hun er spændt på at høre om hvordan det er gået siden sidst og hvad EquiCoach session 2 med Helgi og Caroline Poulsen vil afstedkomme denne gang.

Det er helt normalt når Ditte møder Side 20. - Islandsk Hest / april juni // juli maj2016 2016

på arbejde at hun ikke ved hvad dagen bringer, eller hvilke udfordringer hun skal hjælpe til med, hvilket gør hendes arbejde spændende og meget alsidigt.

Alligevel giver equicoach programmet bedre mulighed for at få en mere dybdegående indsigt i hest og rytters samarbejde, fordi det er længere forløb, på minimum 3-4 besøg. Når Ditte er ude ved heste er der som regel tale om at ejeren ønsker Ditte ud for at løse et enkelstående problem.

Ikke fordi Ditte ikke besøger samme hest flere gange, men det er ikke så

ofte pga. det samme problem. Equicoach programmet er også nyt for Ditte, og hun synes at hun selv får mere med hjem i kufferten fordi det er lidt længere forløb.

Helgi står i boksen og Helgi fortæller Ditte, hvor meget han har glædet sig til at se Caroline, og at han meget gerne vil ud og gå en tur i skoven i dag.

Ved forrige og første session mødte Ditte, Helgi og Caroline for første gang og fik dannet sig et indtryk af ekvipagen som helhed, og af Helgis personlighed. I den efterfølgende

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

t EquiCoach

tid har Caroline fået til opgave, at tænke mere over hvilke udfordringer og problematikker hun støder på i forbindelse med træningen af Helgi, således at Ditte kan begynde at arbejde med de specifikke udfordringer der opstår.

tordenvejr når han er indendørs. Nu hvor sommeren er over os, er det ikke så sjældent at det både tordner og lyner, og det stresser Helgi.

flere gange, om hun kan love ham det, og som altid lover Ditte ikke noget med 100% sikkerhed. Det er svært at garantere at lynet ikke slår ned.

Det Helgi beskriver overfor Ditte er, at han er bange for, at han bliver ramt på bagparten af lynet, og at han Caroline synes generelt det går bedre reagerer kraftigst på det, når han ikke og bedre med Helgi, han viser mere kan se, hvor det slår ned. Han er altså tillid, og hviler mere i sig selv. Han ikke nær så bange for det udenfor, er fokuseret under træning og virker som hvis han står inde i boksen. Ditte glad og samarbejdsvillig. Der er dog forklarer ham, at det ikke kan ramme en ting som Caroline kan have svært ham inde i boksen, fordi lynet oftest ved at tackle, nemlig Helgis angst for ville slå ned i jorden. Helgi spørger

Helgi siger, at han er mest bange for gnisten.

Ditte får den tanke, at det må minde om lyden fra en gaslighter, som ikke tænder med det samme, og det skaber en flamme øjeblikkeligt. Hun spørger Caroline, om hun kan finde en lighter, som er flad på gas.

Fortsættes side 22 Islandsk IslandskHest Hest/ /april juni //maj juli 2016 - side 21.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 21

Eliteprojekt EquiCoach Det finder Caroline. Ditte ønsker at afkode Helgis nervesystem ved at skabe en opstillet situation, og på den måde give Helgi en ny oplevelse med lyden af gnisten i et kontrolleret miljø.

Ditte giver også Caroline nogle visualiseringsøvelser, som sikrer, at Helgis ”antenner” vil falde til ro og at han dermed vil være mindre påvirkelig for ydre påvirkninger, og lytte mere til Caroline og mærke hendes ro.

Caroline visualiserer og trækker vejret roligt sammen med ham, mens Ditte tænder lighteren. Gradvist provokerer Ditte ham mere og mere ved at bevæge lighteren rundt omkring ham, oppe over hans hoved og ned til hovene, hvor han ikke kan se gnisten i samme grad, som når Ditte står lige foran ham. Han var opmærksom

Side 22. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

men flygtede ikke eller panikkede eller trak hovedet væk, som han plejer.

Normalt bliver han meget opmærksom på gnist og torden, og han har svært ved at koncentrere sig.

Caroline siger, at han virker langt mere rolig nu og hun synes det er så skønt at lære sin hest bedre og bedre at kende, i forbindelse med sessionerne med Ditte.

De går udenfor og går en tur i skoven, hvor de også træner ham med lighteren. Det giver en anden oplevelse nu hvor han er ude i naturen, og der er flere ting, som han potentielt set skal forholde sig til i omgivelserne.

Helgi registrerer lighteren, men flygter ikke fra den, eller trækker sig, som Caroline normalt synes at han gør når det lyner.

Udenfor møder de flere heste på folden, som løber efter dem og pga. de visualiseringsøvelser og åndedrætsøvelser Ditte har vist Caroline, mærker hun også, at Helgi virker langt mere rolig for andre ydre omstændigheder og påvirkninger.

Alle er glade efter en god dag, med både en god gåtur og super træningssession sammen.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 23.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Boganmeldelse

Kunsten at ride uden bid

Konventioner er svære at bryde med.

Sådan er det også i ridesporten, hvor udstyret ofte har mere at gøre med tradition end funktion. Flere og flere ryttere begynder dog at sætte spørgsmåltegn ved, om det virkelig er nødvendigt at ride med bid.

Svaret er nej, mener Ute Lehmann, som er forfatter til bogen Kunsten at ride uden bid, men det kræver en anden teknik og kan være lige så skadeligt som ridning med bid, hvis man ikke gør det rigtigt.

Bogen indeholder beskrivelser af de forskellige trensetyper uden bid, vejledning i korrekt brug og teknik samt masser af lækre fotos til inspiration og forståelse.

Side 24. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Kunsten at ride uden bid handler ikke kun om bidløs ridning, men også om almindelig adfærdstræning af hesten. Ute Lehmann understreger nemlig, at forudsætningen for al harmonisk ridning er en forståelse mellem hest og rytter – uanset hvilket udstyr man rider med.

Om forfatteren Ute Lehmann er først og fremmest rytter og rideinstruktør. Hendes blide og empatiske tilgang til ridning og al omgang med heste har gjort hende til et kendt navn i rideverdenen, hvor hun nyder stor respekt.

Ryttere, der går op i forståelse for Kunsten at ride uden bid hestens anatomi og velfærd, vil er Utes anden bog på dansk. sætte pris på denne bog om et emne, der ikke tidligere er blevet beskrevet Vejledende pris: 249,95 kr. i dybden på dansk.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Unikke, grafiske plakater – til alle der elsker islandske heste Er du vild med den islandske hest, og sætter pris på grafisk design?

Drømmer du om at dekorere dit hjem med smukke plakater, der matcher tidens farvetrends og samtidig fortæller om gangarter, farvevarianter og ridediscipliner?

Opfyld dine drømme med et smukt islændermotiv fra Ping Pong Posters.

Vi ses til DM i Herning

ALRID TERRÆNLYDIGHED

GANGARTER

REV_30x40_The Icelandic Horse_ALL.indd 3

UDHOLDENHED

LYDIGHED

HURTIGHED

10/11/15 13.09

A5_The Icelandic Horse_13.06.16.indd 8

13/06/16 14.47

NYHED! Nyt motiv med udgangspunkt i ALRID. Plakaten illustrerer hvor fantastisk alsidig islænderen er - lige fra spring i skoven til dressur og væddeløb.

Kort (15 x 21 cm) 29 kr. Plakater (30x40 / 50x70 / 70x100 cm) 199/299/499 kr. Se alle vores designs på pingpongposters.dk

Lotte

Rikke Ring til os, skriv til os eller besøg os: Ping Pong Posters - Ingerslevs Boulevard 21 - 8000 Aarhus C shop@pingpongposters.dk - tlf. 40 40 62 06 og 26 73 63 24 pingpongposters.dk

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 25.

§ §

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Kilde: Chef Jørgen Kold / Heste / jrk@seges.dk

Så nærmer vi os endelig en revision af Hesteloven

Den længe ventede revision af Hesteloven er nu kommet et stort skridt videre.

Miljø- og Fødevareministeriet har sendt et forslag om ændring af Hesteloven i høring. Det glæder organisationerne i Forum for Hestevelfærd, som er meget tilfredse med en stor del af lovforslaget.

Der er stor tilfredshed med, at ministeren har ændret på de fremtidige krav til loftshøjde, boksstørrelse, lysindfald og rumfang i de allerede opførte stalde.

Disse oprindelige lovkrav til staldene har et betydeligt økonomisk omfang, og kunne betyde at mange rideklubber, stutterier og hestepensioner ville blive lukningstruede.

Side 26. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Forum for Hestevelfærd leverede allerede i 2012 et forslag til revision af Hesteloven. Forum for Hestevelfærd mener med organisationernes eget forslag fra 2012, at et godt niveau for hestevelfærden i Danmark kan sikres.

planlagt at etablere sig, efter disse krav.

Endelig ønsker Forum for Hestevelfærd også at opfordre til, at alle typer af heste kan gå ude uden læskur, men med fokus på, at de rette betingelser er til stede for et sådant hestehold.

Der er i den forbindelse områder, som Forum for Hestevelfærd gerne vil opfordre meget til, at ministeriet tager med i den endelige revision af Hesteloven. Det gælder f.eks. et krav om at heste skal holdes med artsfæller, da heste er flokdyr. Det er også ønsket, at de nuværende krav til boksstørrelser ved nyopførelser af stalde videreføres, da mange allerede har etableret, eller

Forum for Hestevelfærd Den Danske Dyrlægeforening Hestens Værn Dansk Ride Forbund Dansk Galop Dansk Travsports Centralforbund Dansk Varmblod Dansk Islandshesteforening Landsudvalget for Heste/SEGES

§

Nordisk Friluftsliv

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Islandske heste

Jagt

Lystfiskeri

Klik her for mere info

Helgenæs Naturefterskole Vi er en aktiv efterskole, der ligger naturskønt med placering helt ud til kysten ved Ebeltoft Vig. Vores 4 linjefag Nordisk Friluftsliv, Islandske heste, Jagt og Lystfiskeri - kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.hne.dk.

Vi er en lille efterskole med plads til 70 elever. Det er et bevidst valg fra vores side, da vi har fokus på fællesskabet, sammenholdet og masser af oplevelser i naturen.

Her kan du være, som du er – tæt på naturen.

Helgenæs Naturefterskole Vængesøvej 3 8420 Knebel Tlf: 8635 6100 Email: adm@hne.dk

Book en rundvisning på telefon 8635 6100 Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 27.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Af Camilla Linnebjerg Ripa

“Hestene gør mig og aktiv i Amalie Luna Andersens skoleår på efterskole blev et skelsættende år især på grund af én hest, som, hun slet ikke havde regnet med, ville få så stor betydning for hendes liv.

mende med alle de nye klassekammerater, og at mor ikke var i nærheden i det daglige. Men hestene gav hende følelsen af tryghed og accept, og det hjalp, at der var andre piger at dele interessen med.

”Jeg kalder ham Ravn nogen gange, for det betyder hans navn. Hrafn - jeg ved ”I min gamle klasse var jeg den eneste ikke, om jeg udtaler det rigtigt,” siger hestepige. Hvis jeg åbnede munden Amalie usikkert. og sagde hest, så gik de andre. Jeg savnede en jævnaldrende at dele det Den sortbrune hest puffer til hende med. Her på efterskolen bliver jeg med mulen, mens hun roligt strigler accepteret som den, jeg er,” fortæller hans man igennem. Amalie fortæller, Amalie. at Hrafn altid er nysgerrig og vil følge med i alt. Hun reder omhyggeligt jord Inden hun startede på Helgenæs Naog græsstrå ud af manen og børster støv turefterskole satte hun sig som mål, at ud af pelsen, mens Hrafn står utålmo- hun skulle have en hesteveninde, og digt og rykker lidt i træktovet. det mål er for længst nået.

Vidste ikke, hvordan det var at have hest Hrafn trækker hovedet nedad i tovet og nipper lidt til græsstråene omkring ”Han er virkelig en bulderbasse. I den bom, han er bundet til. Amalie starten ville han ikke stoppe og hel- renser hove. Det er en solrig junidag ler ikke flytte sig, når jeg skubbede til og mange af kammeraterne på skoham,” siger Amalie. len læser til eksamen, Amalie har lige været oppe til sin sidste eksamen, og Hun mødte Hrafn for første gang på nu nyder hun bare livet sammen med Helgenæs Naturefterskole på Djurs- hestene. land for næsten to år siden, da hun startede på hestelinien i niende klasse. ”Jeg har altid haft det sådan, at jeg Hun var fjorten år, og det var skræm- nærmest holder op med at være Amalie Luna Andersen på 16 år er spinkel og lang, mens Hrafn er stor og lidt kompakt.

Side 28. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

menneske, når jeg er i hesteflokken.

Jeg kan sidde og se på flokken og bare være. Det er ikke mig, der bestemmer – vi er lige. Jeg føler mig et med flokken,” forklarer Amalie.

Amalies smiler lidt usikkert. Hendes stemme er blød og lav. Hendes frisure er kortklippet, men pandehåret er langt og skjuler øjnene – ligesom hos hesten.

Amalie er opvokset i en lejlighed midt i Skanderborg by i Østjylland sammen med sin mor og bror. Hun startede tidligt med at gå til ridning på en rideskole og har altid været glad for hestene. Skolen, hun gik på, var en Rudolf Steiner skole, og Amalie var glad for den, men i ottende klasse følte hun, at hun var kørt lidt træt især socialt. Hun følte sig ikke udenfor, hun trængte bare til at prøve noget nyt.

Så da hun skulle på efterskole i niende klasse, vidste hun, at det skulle være en efterskole med heste. ”Jeg havde jo redet, men jeg vidste jo ikke, hvordan det var at have hest, jeg ville gerne have en selv, og her var muligheden,” siger Amalie.

Hun havde aldrig været på Helgenæs

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

g mere udadvendt i skolen” før, men siden hun var helt lille, havde hun altid drømt om at bo på en gård.

Så da hendes mor en dag viste hende billeder fra Helgenæs Naturefterskole på nettet, blev de hurtigt enige om at tage ud og kigge på skolen. ”Jeg kan tydeligt huske det. Det blæste lidt på dagen, men solen skinnede, og det virkede meget lyst her. Det var sådan lidt svensk skovhytteagtigt med røde og hvide træhuse. Det føltes næsten som at komme på bondegårdsferie, da vi ankom hertil,” husker Amalie.

Hun kan godt lide, at skolen er lille og elevtallet overskueligt, men den afgørende faktor er, at skolen har islandske heste. Dem er Amalie ret vild med. ”Der er et eller andet over islandske heste - de har lidt mere personlighed og er mere heste. Rideskolehestene er bare næsten lidt som robotter,” forklarer hun. ”Kan vi ikke vende om?”

Amalie skulle starte på skolen i august måned 2014, og sommerfuglene flaksede vildt rundt i maven på hende. ”Der gik det op for mig, at min mor

kommer ikke til at være her hele tiden. Jeg sagde til hende i bilen, om vi ikke kunne vende om. Jeg havde ikke været med til kommende elevers dag og kendte ingen,” husker Amalie.

hest, for så snart hun var kommet på ryggen af Hrafn, red de et par runder på efterskolens ridebane og så skulle alle rideeleverne af sted til skolens gård, der ligger nogle kilometer væk.

Efter den første lidt kejtede uge, hvor hun gjorde lidt mere ud af make-up og tøj, end hun plejede, røg kosmetikpungen ned i rejsetasken, og hendes nøgne ansigt blev vist frem. Her var klassekammeraterne jo sammen døgnet rundt i stedet for at tage hjem efter skole. Og så var der hestene, der også hjalp hende med at føle sig hjemme.

Hun var nervøs den første gang, hun skulle af sted på ham. Han ville ikke have, at hun holdt ham tilbage i tøjlen, og han satte bare farten op. Han var slet ikke som de rideskoleheste, hun var vant til. Han løb med Amalie og gad ikke flytte sig, hvis hun prøvede at skubbe ham til siden. Det kom endda så vidt, at Amalie overvejede at bede om en anden hest. Men hun ville ikke Da Amalie og kammeraterne havde give op! gået på skolen nogle få uger og var faldet lidt til, skulle eleverne vælge den ”Hvis jeg presser på ham, skubber han hest, de skulle have i løbet af året. bare imod, jeg er nødt til at fortælle ham tingene på en anden måde, ”Jeg valgte Hrafn fremfor en gammel bruge kropssprog, vifte med armene hoppe, også fordi han var stor og flot. – så forstår han det bedre, end hvis Men første gang jeg skulle håndtere jeg lægger pres på,” forklarer Amalie ham, vadede han bare lige ind i mig, og fortsætter, ”han har lært mig at og jeg tænkte bare øh …yes, fedt!” kommunikere - at folk skal høre mig, Husker Amalie med et ironisk udtryk. også selvom de ikke vil. Hrafn er min psykolog på fire ben. Han har ikke ”Han skubber mig ikke væk, skubbet mig væk, hvis jeg har sagt fra, når jeg siger fra” tværtimod har han haft brug for, at Hun kendte lidt til horsemanship, jeg sætter grænser.” men var ikke vant til en så egenrådig hest som Hrafn. Amalie fik ikke Fortsættes side 31 meget tid til at tænke over sit valg af Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 29.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Stutteri Oren tilbyder bedækning ved hele 2 x 1. klasses 5-gænger hingste – Almar og Adam!

Følg Almar

Følg Adam

Almar frá Ketilsstöðum

Adam fra Oren

IS2005176178 Byg 8,32 - rid 8,30 - ialt 8,31.

DK2010100591 Byg 8,04 - rid 8,09 - ialt 8,07.

Almar er en af de højst bedømte afkom efter Álfasteinn frá Selfossi.

Adam er første fuldkårede afkom efter Almar frá Ketilsstöðum i 1.klasse som 5 års.

Eksemfri og spatfri 5-gænger med ridehestevilje.

Eksem og spatfri - 145 cm.

Hele 4 x 9-taller: Benkvalitet - hårpragt - langsom tølt og langsom galop.

Stærk og villig 5-gænger med meget udtryk.

Homozygot for blak.

Avler store samarbejdsvillige afkom som arver Almars bløde rummelige gangarter og fantastiske sind.

Har berømte Ofeigur frá Flugumyri både på fars og mors side.

Vi forventer at genfremstille Adam i 2016.

Almar koster kr. 6.500

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

Adam koster kr. 5.000 i år inden kåringen.

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

www.stutterioren.dk • Bispegårdsvej 10 • 4320 Lejre • Telefon: 4648 1373 / 4026 5373 • www.lejredyreklinik.dk

Side 30. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 29

for Amalie og Hrafn.

På andre tidspunkter har det været Hrafn, der har støttet Amalie.

“Hestene gør mig mere udadvendt og aktiv i skolen”

Hestene giver selvtillid ”Når ting har været for meget, har jeg søgt til ham. Han har givet mig ro og været der for mig,” forklarer Amalie.

Det giver udfordringer, når der bor Amalie stryger ofte Hrafn over huden så mange teenagere sammen på en med en kærlig bevægelse, og der fal- skole. På et tidspunkt ændrede stemder en ro over de to, mens hun gør ningen sig blandt Amalies veninder, ham klar til ridetur. Hun henter sadel og Amalie blev ked af det, trak sig og hovedtøj, mens Hrafn følger meget væk og sad meget på værelset alene. opmærksomt med i, hvad hun laver. Ude ved hestene var det eneste sted, I dag skal Amalie og Hrafn ikke ride hun kunne slappe helt af. Her følte langt. Kun få meter fra skolen ligger hun, at alle problemerne forsvandt, en sø på den ene side, og på den an- og hun fik ro i sit hoved fra tankerne.

Men hun kunne ikke skjule, hvordan den side af skolen er der hav. hun havde det overfor Hrafn.

Amalie og Hrafn skal ned og se, om Hrafn vil i havet. Han er ikke så glad ”Han har været mit spejl. Hvis jeg har for vandet. Derfor har Amalie også været ked af det, men bare ladet som rideveninden Charlotte med på sin hest, så den kan agere støttepædagog Fortsættes side 32

AutomAtisk hegnsystem kan fodre/lukke på græs når du vil, selvom du ikke er der!

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig her:

Bruger ikke strøm - kan opsættes overalt

Husk at: er

Ja Tak

Købes hos BROGÅRDEN og www.feedeasy.dk Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 31.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 31

nogle drenge fodbold, hestene er vant til det og reagerer ikke på, at bolden kommer flyvende.

“Hestene gør mig mere udadvendt og aktiv i skolen” om alting var fint, og så tænkt, at nu skulle jeg ud og ride. Så vil han bare ikke med, og jeg har stået og tudet med træktovet i hånden. Han sørger virkelig for, at jeg kommer i kontakt med mig selv,” siger Amalie.

Amalie trækker Hrafn ind på banen for at varme lidt op, mens Charlotte sadler sin hest op. Amalie kan godt lide at ride alene, for hun kan godt blive usikker, når mange kigger på hende og Hrafn. ”Jeg har aldrig været konkurrencemenneske, for at ride skal jeg ikke opnå noget,” fortæller Amalie. Mit selvværd er ikke så godt, jeg tvivler altid på, at det jeg gør er rigtigt. Men så snart jeg arbejder med Hrafn og han giver pay-off, så får jeg selvtillid. Han har hjulpet mig til, at min selvtillid er blevet bedre - jeg er også blevet mere aktiv i timerne.”

Kan ikke leve uden hestene Efter niende klasse fortsatte Amalie i tiende klasse på Helgenæs Naturefterskole. Hun ville gerne have et år mere, og det at have sin egen hest på skolen spillede også en stor rolle, for hun vidste ikke, hvornår hun kunne have hest igen.

En af de fede oplevelser med hestene havde Amalie sidste jul, hvor hun og familien tilbragte julen på efterskolen med at passe dyrene og nyde den smukke natur. Hver morgen og aften skulle dyrene fodres, og Amalie fik redet en masse på Hrafn og striglet alle hestene. ”Det var ligesom om, de vænnede sig til, at det var mig, der var her. Jeg bruger tid på at gå rundt og snakke med dem, og jeg bliver en del af deres flok.

De knytter sig til én. En af dagene gik jeg ude ved vejen og kaldte på dem, og straks kom de galopperende mod mig – det var helt vildt,” husker Amalie.

Charlotte og hendes hest er klar til at ride af sted, og pigerne rider ned mod stranden. Lidt længere henne bader nogle af klassekammeraterne højlydt i solen.

Charlottes hest går forrest ud i vandet, men det kniber Amalie at få overbevist Hrafn om, at vandet er herligt, for ”Jeg tror simpelthen ikke, jeg kan leve bølgerne ser farlige ud. uden hestene i min hverdag,” siger Amalie.

Pigerne griner og hviner, når hestene plasker i vandet med forbenene. For Charlotte lægger sadlen på sin hest, Charlotte er det her en af de sidste rimens Amalie traver og øver parader deture, men ikke for Amalie. Hrafn får med Hrafn inde på banen. nemlig lov til at følge med hende hjem til Skanderborg, når skoleåret er slut.

Halvtreds meter fra ridebanen spiller Side 32. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 33.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Vidste du at Den islandske hest er efterkommer overtog store dele af hestenes arbejde. af de heste vikingerne havde med sig, da de bosatte sig på Island i niende og Hestene bruges i dag, når får eller mere eller mindre vilde hesteflokke tiende århundrede. skal drives sammen. De bruges også De medbragte heste var forskellige i som slagtedyr. udseende og farver, og der er derfor en stor farvevariation i den islandske I dag bruges de mest til konkurrence hesterace. Det barske klima på Island og tur-ridning og er noget af det, Isformede igennem tiderne hesten til land er mest kendt for rundt om i veren kompakt, nøjsom og hårdfør race. den.

Befolkningen på Island har været helt Kilde. Wikipedia afhængige af hesten til transport og som arbejds- og slagtedyr. Omkring 1920 påbegyndtes en stambog over hestene i Island. Efter anden verdenskrig vandt jeep og traktorer frem og

Læs mere

Islandsk hest

Heste skal også til tandlæge

Sunde og velpassede tænder er afgørende for din hests velbefindende Dyrlæge Mette Aarup tilbyder tandpleje og behandling af sygdomme i hestens tænder og hoved Kører overalt på Sjælland - ring og få en tid til tandtjek og vaccination på tlf. 30 13 40 40 www.metteaarup.dk Side 34. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Rummelig kabine Rummelig kabine 20 eller 2520hkeller Kohler 25 hk motor Kohler motor

Ny 200 200serie serie

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

PPrirsiesrer frafra

Faster lyn-kobling

Avant Avanthurtigskiftplade hurtigskiftplade

Fås som gas model

8855.0.00

00

Gode leaGsoinde le g Ring fmuliagshiendgesr muli or ghe

vores DEMO, vi v der. is maski ner fre er gerne m.

Redskab hydraulik 50 l/min 14 l brændstoftank

Forbedret stabilitet

Anhængertræk Anhængertræk

Danmark

Oplevden dennye nye200 200serie serie på på Hest & Rytter Oplev Rytter

Hækkeklipper

Overfaldsgreb

Under hegn klipper

Skubbe kost

Stenopsamler

Græsklipper med opsamler

Stort Stortonline redskabsprogram redskabsprogram med overStort 100 redskaber brugtmarked online www.avant.dk

Fingerklipper

Hestpæreopsamler Et rigtig g odt ti fra 19.50 lbud 0 kr.

Front kultivator

Wraptang

Hestpæresuger Ridebaneplaner Hestpæreopsamler

Danmark

Jylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 172016 - 4534 Islandsk Hest / juni / juli - sideHørve 35.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Af Shaila Ann Sigsgaard

Koordination, motiv

Træning ov Vi har hørt det mange gange før.

Det er sundt at variere træningen.

Alligevel kan det være udfordrende nok at finde på nye ruter, øvelser i terrænet eller udfordringer i ridehallen, så hestens fysisk og mentale tilstand er sund.

Ridning eller longering over bomme bliver ofte anbefalet af dyrlæger til genoptræning af heste og er fremragende til at få luft under gangarterne og få bugmuskulaturen på arbejde. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt hvordan hesten bevæger sig henover bommene, da en hest der skynder sig ikke kan

Side 36. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

bruge musklerne i ryggen korrekt.

Hesten skal, uanset om du rider eller longerer, altid have mulighed for at strække sig frem.

Et godt råd er først at prøve med en enkelt bom og først når hesten skridter/ traver fint henover den, kan du prøve med flere. Lægger du 2 bomme ud, skal man være opmærksom på, at hesten ikke springer over begge på én gang.

Udover variation og opbygning af hestens overlinje er en tredje faktor som ofte overses i betydning, nemlig at hestens proprioceptiske sans udvikles, (også kaldet muskel-ledsans), altså fornemmelsen for, hvordan den bevæger sin krop og ben i rummet. Det er helt fundamentalt for udvikling af hestens balance, rytme og smidighed.

Muskel-ledsansen modtager nemlig konstant informationer inde fra kroppen via de sansereceptorer, der sidder i alle led og muskler.

Minimerer eller forlænger du afstanden en anelse mellem bommene i trav vil det også skærpe opmærk- De registrerer og opsamler ubesomheden hos hesten. vidst information om indstillingen

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

motivation og balance

ver bomme

af muskler, led, sener og knogler, så hesten ikke behøver at tænke over, hvor den fx skal sætte sine ben. Det er blandt andet dét, der gør, at hesten er i stand til ubevidst at styre kroppens og benenes indbyrdes position og be-vægelser i relation til tyngdekraften. Og skåne sig ved et højt spring eller passe på, når den

går ekstra stejlt ned ad bakke. Man kan sige at hesten føler sig frem med sin krop. Og netop ved at stimulere hestens nervereceptorer, udvikler du således også hestens reflekser.

Og bedre reflekser, giver utvivlsomt bedre og sikrere bevægelser. Gode reflekser minimerer fejltrin og de skader der følger i kølvandet.

Derudover er der den bonus, at den alsidige træning tilfører aktivitet til musklerne som bliver stærkere. Senerne bliver smidige og ledbåndene styrkes.

Fortsættes side 38

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 37.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 37

Koordination, motivation og balance

Træning over bomme

hest, mentaltræning af hesten, så den kan holde koncentration og fokus i terrænnet og under fremmede eller nye forhold, og fysisk træning, her kondition og styrke samt ikke mindst koordination og balance, uddyber hun.

Tip: 8 bomme lægges på lidt mindre end en halv cirkel, svarende til en pasHvordan kommer du i gang? sende voltestørrelse for hesten. De Der er utallige måder du kan va- første gange hestene skal over, ligger riere bomtræning på. Du kan vælge bommene direkte på jorden og hesat bruge bomme eller cavalettis som ten skridter over. kan justeres op og ned i højden og lægge dem ud i forskelige figurer, Når det så går godt rejses bommene fx i vifteform, med en nøje afmålt op og øvelsen gentages i skridt. Hesten afstand som kan opfordre hesten til trænes på begge volter. Derefter re-

at forlænge- eller forkorte skridte alt guleres afstanden mellem bommene, efter formål. så de passer til den pågældende hests trav. Hesten arbejdes nu i trav over Anne Sofie Nielsen, træner og in- bommene. ”Hestene skal strække struktør, bruger bomtræningen fast sig og søge frem og ned, mens de går i sin træning af hestene. ” Jeg synes over bommene, og derfor skifter jeg det giver flere fordele . Hestene bliver ofte mellem at lade dem tage en tur både bedre til at afstandsbedømme over bommene og derefter arbejde på og bliver mere bevidste om hvor de en lidt mindre volte, for at korrigere sætter benene og derudover bliver bøjningen og frem- og nedad søgninhestens core også styrketrænet, når gen, hvis den skal forbedres. ” de arbejder over bomme.”

I starten bærer hestene bare lette Hestene bliver trænet over bomme klokke på forbenene som beskyttelse, ca. én gang om ugen - især i trænin- men hvis jeg gerne vil have hesten til gen om efteråret og vinteren, hvor jeg at strække sig og tage længere skridt bruger meget tid på basistræningen, kan jeg godt finde på at give den tunforklarer Anne Sofie Nielsen. Dvs. gere boots på forbenene, fx 190 g indlæring og forfining af signalerne og øge afstanden en lille bitte smule i kommunikation mellem rytter og mere mellem bommene eller sende Side 38. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

den over bommene længere ude på cirklen, forklarer Anne Sofie Nielsen. ”Jeg arbejder med hesten ca. 20-25 min. inkl. en let opvarmning uden bommene og en lille gåtur efter arbejdet for at få hesten helt afslappet.”

Dressurrytter Anke Ter Beek er også varm fortaler for cavalettis. ”Jeg bruger regelmæssigt cavalettis, når jeg træner mine dressurheste og underviser elever.” Der er mange gode grunde til det, og det kan være forskelligt fra hest til hest -eller rytter, hvordan jeg bruger dem.

Først og fremmest er det selvfølgelig super afveksling og jeg oplever at heste virkelig synes det er sjovt, siger

Anke Ter Beek. ”Igennem cavalettistræning, har jeg mulighed for at arbejde med hestens takt, løsgjorthed, forbindelse, “schwung”, ligeudretning og samling - træningsskalaens 6 trin.

For eksempel bruger jeg det i skridt hos heste som har svært med takten, når der samles. I det tilfælde lægger jeg bommene med lidt kortere afstand. Når en hest skal lære at dvæle mere og skridte bedre frem over ryggen, øger jeg afstanden og skridter over dem med forlængede tøjler i et mere fremad tempo. Dette gælder selvfølgelig også i trav og galop. Så ved at træne med cavalettis, kan jeg ikke alene forbedre de forskellige gangarter, men også hestens facon samt motivation.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

IH

G M IN

OS L DM TI

Ă˜D

ER N Danmarks eneste Top Reiter Fokus Butik

Er du rytteren der kun vil have HQ er Top Reiter Danmark noget for dig.

Hold dig orienteret

Meld dig til Top Reiter Danmark +45 2789 5473 Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 39.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Teksten er et uddrag fra Lise Hvarregaards nyeste bog Islandske heste. Fakta og fortællinger, der udkommer i slutningen af 2016.

Fotos: www.landsmot.is

Lands

Islandshestef Historien om Landsmót: Et islandsk samlingspunkt for avl og sport Fra 27. juni - 3. juli 2016 mødes islandshestefolket fra nær og fjern til Landsmót, der denne gang afholdes på hesteuniversitetet Hólar i Nordisland.

Hólar, der har dybe historiske rødder både som bis-pesæde og skole, er også valgt, fordi det er præcis 50 år siden, Landsmót sidst blev afholdt her.

Det islandske Landsmót hestamanna er et stort nationalt hestestævne og hesteshow, hvor det ypperste indenfor avls- og konkurrenceheste vises frem og konkurrerer. – Fra 1950 har man afholdt Landsmót. Det oprindelige formål var at hestefolk her kunne mødes, more sig sammen og nyde synet af et udvalg af tidens bedste heste. I dag er Landsmót også et vindue ud mod verden, hvor islandshestefolk fra hele verden kan få et fascinerende indblik i, hvad der rører sig i hesteverdenen i Island.

I 2014 var der ca. 10.000 besøgende på Landsmót i Hella og ca. 1.000 heste deltog. Stævnet varer en uge og holdes på skift i Syd-, Nord- og Sydvestisland, hvert andet år. I de første år afholdtes hestestævnet med 4 års mellemrum, men fra 1998 besluttede man at det skulle være hvert andet år. VM (verdensmesterskaberne) for islandske heste afholdes også hvert Side 40. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

andet år. Det passer så med, at hesteentusiaster kan skiftes til at tage af sted til Landsmót og VM: De to begivenheder er placeret forskudt hvert andet år.

Enhver med interesse for islandske

heste, må en gang i livet, mindst, opleve et Landsmót. Alt (næsten) drejer sig om heste. Her er en hest, underforstået, en islandsk hest, for det er i sagens natur et stævne, hvor kun islandske heste deltager, der er ikke andre racer i Island.

smót:

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

folkets Mekka avlsheste afholdes fredag, lørdag og søndag og her kommer mange tusinde tilskuere for at se de fantastiske heste, der har kæmpet sig vej frem til finalerne. For gædingakeppni-klasserne gælder at de 8 deltagere i en klasse med det højeste sammenlagte karaktergennemsnit, går videre i A-finalen.

De placerede fra 9-17 konkurrerer i B-finalen, her får vinderen direkte adgang til at deltage i A-finalen. For sportsklasserne gælder at de 5 deltagere i en klasse med det højeste sammenlagte karaktergennemsnit, går direkte i A-finalen.

De placerede fra 6-11 konkurrerer i B-finalen, her får vinderen direkte adgang til at deltage i A-finalen. Af denne grund afholdes B-finalen først.

Den vindende hest i B-finalen er ofte en joker, den må have ekstra kræfter, så den kan give alt i endnu en finale.

A- og B- finalerne afholdes derfor almindeligvis ikke samme dag.

Hestene, der deltager i Landsmót, har kvalificeret sig gennem en lang række stævner over hele landet. De ryttere der når frem til de sidste dages finaler, er for de flestes vedkommende hel eller halvprofessionelle. Konkurrencen om at deltage i Landsmót er hård, og

At det lader sig gøre at vinde B-finalen og kæmpe sig op i A-finalen vidner hesten Klerkur frá Bjarnanesi redet af Eyjólfar Þorsteinsson, om. I 2014 det er svært at opnå så høje karakter- vandt ekvipagen B-finalen i B-flok og gennemsnit, at man kan komme med kom efterfølgende op på en 5. plads og at finde en hest som kan matche de i A-finalen, der blev vundet af Loki høje krav. Men i år 2014 havde flere frá Selfossi og Sigurður Sigurðarson. end nogensinde før, lejlighed til at Den største hæder og pokalen/trofæet vise heste på Lándsmot. Finalerne og fremvisningerne af de højest bedømte Fortsættes side 42 Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 41.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 41

Njals saga, hvor Hallgerd og Gunnar møder hinanden på tinget. I Ravnkel Frøjsgodes Saga findes en udførlig beskrivelse af hvordan en retssag gik for sig på tinget.

for børn. Hvis vejret er mildt og godt udfoldes et rigt udendørsliv på pladsen, man leger, synger, spiller fodbold, griller og snakker selvfølgelig om noget af det vigtigste i verden: Nemlig heste.

Det er også på Landsmót, nye komSelv om der udelukkende findes én hes- mende stjerner har chancen for at terace på Island, så er der flere typer blive set og vise hvad de dur til. Ingen og forskellige avlslinjer indenfor racen: heste vises frem kun for udseende: Tølt Det kan man opleve ved selvsyn under er et nøgleord og navnet på denne for går til vinderen af klassen, men det Landsmót, eksempelvis under frem- islænderen så karakteristiske gangart, er næsten lige så ærefuldt at blive nr. visningerne af gårdsamlinger, og når er gået ind i verdenssprogene for ordet 2. 3. eller 4. 5. og 6. Om man har en hopper og hingste møder med afkoms- tølt oversætte ikke. – Det er det samme god dag, den dagsaktuelle form, eller samlinger for at modtage 1. præmie og ord på alle sprog. Dog bliver tölt til tølt andre tilfældige faktorer kan være af- ærespræmie for avl. på dansk. At ”skeið” er pas, må man gørende for, hvem der bliver den akogså vide som udlænding. Alle ridetuelle vinder.

Landsmót er en folkefest konkurrencer annonceres på islandsk

Landsmót: Islandshestefolkets Mekka

Der afholdes også et årligt Íslandsmót, der svarer til DM og i de år, der ikke er Landsmót, afholdes Fjórðungsmót: et lidt mindre nationalt hestestævne, med færre udenlandske gæster.

Det første Landsmót i 1950 Det første Landsmót blev afholdt ved Thingvellir i 1950: ved det historiske gamle tingsted i Island, hvor det første alting fandt sted i 930. Historiens vingesus stod over dette første træf for 133 heste og hestefolk, for det var Under Landsmót hestmanna vises jo netop her, man hvert år mødtes til nogle af de bedste heste, Island har at ting, tilbage i vikingetidens Island. byde på, men mange fantastiske heste findes også på øen, selv om de ikke Under tinget har man naturligvis også har været på Landsmót. underholdt sig med alle de heste, der havde transporteret folk til tingstedet. Begivenheden Landsmót er meget anDer har været afholdt kapløb, frem- det end konkurrencer og udlændinge visninger, væddemål, bedækninger, der kommer for at se heste, det er også hestesalg og hestekampe og dette cen- en tradition for mange islændinge, trale mødested, hvor folk fra fjerne både de der har heste med, men også egne kom til stede, har også haft stor for de mange hestefolk og andre, der betydning for avlen: For selvfølgelig camperer og holder ferie her. blev der udvekslet heste, solgt og byttet, så nyt blod er kommet ud til de I udstillingsteltet findes boder med alt fjerneste egne . Ikke mindst har man fra tøj til trailere, reklamer for ridestkunnet orientere sig i de hestelinjer, eder, rideture, hestegårde/stutterier, man ønskede at få ind i avlen, akkurat uddannelser med heste, kunst, strik, som folk gør i dag, når man mødes til islandske specialiteter: Her er en god store stævner som Landsmót. blanding af hestebønder, udenlandske hestefolk og alle mulige folk med Alting: Folk har her mødt hinanden tilknytning til heste og ryttere. Der og også bryllupper er blevet aftalt her, er legehjørne for børn, musik og bal i det kan man eksempelvis læse om i teltet om aftenen og sangkonkurrence Side 42. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

og engelsk, men dette er ikke altid tilfældet under avlsfremvisningerne, hvor der speakes på islandsk. Hestenavne og gårdnavne forstås af alle, og man kan her få sin første introduktion til at forstå en lille smule islandsk.

Avl og ridning I ugens løb vises heste på to baner, placeret mellem telte med udstillinger, salgsudstillinger og det store cafeteriatelt.

På banerne til den ene side fremvises avlsheste, på en langside. Her er en opdeling i klasser for hopper og hingste og efter alder: 4- 5- 6-års og ældre. I sportsklasserne, som afvikles på en større ovalbane, er der også klasser for børn, juniorer og ungryttere.

Tilskuerne sidder på græsskråninger Fortsættes side 44

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

BIDT AF NATUREN? – Nu er det slut med insektgener Som de første i Danmark, præsenterer Land&Fritid nu en række produkter med den revolutionerende nye patenterede teknologi, Insect Shield.

Vi introducerer bl.a. en fuld Equsana insekt-serie til hesten samt tæpper til både familien og hunden. Udstyr og tøj er forbehandlet så det afgiver en aura der afskrækker alle typer af insekter (flåter, fluer, hestebremser, hvepse, myg og mitter).

Behandlingen virker i op til 70 vaske, er 100% lugtfri og helt ufarligt for mennesker og dyr.

Insektdækken

799,-

Equsana Collection dækken med Insect Shield Dækkenet fås i str. 115-155

Insektmaske

199,-

Equsana Collection maske med Insect Shield

Insekthals

229,-

Equsana Collection hals med Insect Shield

*Gældende optil 30 dage efter varen er købt

INSECT SHIELD®

A16111

Den første teknologi der er udviklet til insektbeskyttelse, som har opnået godkendelse af EPA og ECHA. Teknologien er resultatet af flere års research og test af bl.a. WHO, Canadas Sundhedsvæsen, EPA (US Environmental Protection Agency) og ECHA (European Chemical Agency) samt Eco-tex certificeret. Læs mere på www.insectshield.com

Familietæppe

Hundetæppe

Allround Familietæppe med InsectShield Str. 142 x 188 cm

Sund – Hundetæppe med InsectShield Str. 90 x 70 cm

249,-

199,-

Forhandles også på www.landogfritid.dk og hos udvalgte forhandlere. (Find forhandler på www.equsana.dk).

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 43.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Fortsat fra side 42

officielle forenings-uniform i denne klub er mørkblå jakke, med blåsort krave, hvid skjorte, gult slips, og hvide bukser . I optoget er der tradition for at lade en af de yngste og en af de ældste medlemmer, repræsentere klubben. Mange smukke gæðinger og stoute ryttere ses i den flotte parade, hvorover de smukke foreningsfaner vajer. De heste, der måske har været ned mod banerne på tæpper eller til Landsmót før, eller som kender medbragte stole. Der er prestige i at konkurrencebanerne, kan godt have være klædt i flotte islandske trøjer el- lidt svært ved at skridte her. ler farverige huer og trøjer, - i tilfælde af regn og storm må skønheden vige A- og B-Flok: ”Gæðingar” for komforten, lange uldunderbukser På ovalbanen konkurreres i tølt og i er gode og tilskuerne ses i lange oil- Gædingakeppni A- og B-flok/gruppe. skindsfrakker. Få har paraplyer med, Målet i gæðingakeppni er ikke blot at af hensyn til hestene og den af og til finde hesten med de flotteste gangartgenstridige islandske vind. Hvis solen spræstationer, men en væsentlig fakskinner nyder alle solen og hvis ikke, tor her er også hestens vilje og lyst til hygger man sig alligevel: Vejret er som at arbejde, samt ekvipagens samlede det er. Skoldhed kaffe og suppe er godt. udtryk: Det vil sige hvordan samarbejdet er mellem hest og rytter. Hesten Gårdsamlinger og åbningsparade skal vise naturlig løbeglæde. Pisk er Et højdepunkt er fremvisningen af ikke tilladt i hverken A- eller B-flok. gårdsamlinger. Her viser stutterierne samlinger med deres bedste heste. Benævnelsen ”Gæðingur” er en gamHestene vises i tølt og trav, nogle få der mel hævnvunden islandsk betegnelse har jordvindende skridt, vises i det. for en ualmindelig god ridehest. Ordet kommer af: ”Gæði”, der betyder De heste der kan vise pas, vises i flyv- kvalitet. Førhen bestod ridekonkurende pas, til publikums jubel: - galop rencer af kapløb, hvor målet var at vises sjældent. Skønhed, elegance og finde den hurtigste hest, i pas, galop fart over feltet, er det man ønsker at eller trav. En lokalklub på Syd-Island vise i gårdsamlingerne og det er pub- lancerede i 1942, en ny konkurrencelikums dom, der afgør, hvilken gård- form, hvor ekvipagen blev bedømt på samling der vinder konkurrencen. andet end fart. Gæðingekeppi bredte Mobiltelefonerne, på islandsk sími, sig og til det første landsmót i 1950 var benyttes til at stemme på, hvilket stut- konkurrenceformen, officielt på proteri man mener, skal vinde. Nogen grammet og det har den været siden. synes, det er de samme avlsgårde, der I de første år var Gædingekeppi ikke vinder hvert år, og dette kan så virke opdelt i A. og B. flok, og konkurrenselvforstærkende. cen var forbeholdt vallakker, fordi en vallaks fornemste opgave i tilværelsen Et flot syn er åbningsparaden, hvor er at være en god ridehest. repræsentanter fra de Islandske lokalforeninger deltager, og man rider i I B-flok vises klar-heste. Det vil sige den officielle påklædning, hver foren- 4-gængerheste, og målet er at finde ing har valgt. Den ældste og største den hest, der bedst mestrer fire forening, er Hestamannafélagið gangarter: tølt, trav, skridt og galop og Fákur grundlagt i 1922, med 1537 hurtig tølt. Tøltkaraktererne er høje medlemmer. Fákur er hjemme- i denne klasse, ofte er hestene mere hørende i Viðidal i Reykjavik og den kompakte og kvadratiske i kropsbyg-

Landsmót: Islandshestefolkets Mekka

Side 44. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

ning, i forhold til alhliða-hestene: 5-gængerhestene, der har en længere krop, bygget til også at kunne gå pas.

I A-flok konkurrerer således alhliðahestene: ”de alsidige heste”. Det vil sige 5-gængere, der bedømmes i 5 gangarter. A-flok regnes for den ypperste konkurrenceform, for her skal hestene mestre hele 5 klart adskilte gangarter, for at gøre sig: tølt, trav, galop, skridt og pas. Når hestene lægges i pas, og det er rent flyve-pas, hurtigt – og hesten holder længe, hujer, pifter, og klapper tilskuerne af begejstring.

I 2014, blev der afgivet flere rene 10-taller for pas og hingsten Spuni, der vandt A-flok, udløste et 10-tal for pas, til publikums udelte begejstring.

Karaktersystemet går op til 10, med 10 som højeste karakter. At de vindende heste i A-flok fik samlede

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

vist i gårdsamlingen og da vi besøgte gården nogle dage efter, ankom flere hopper, hvor ejerne havde set hingsten på Landsmót. Episoden med hunden var med til, folk bemærkede og huskede netop den.

Landsmót og hestefarver Blandt de vindende heste ved Landsmót 2014, var sort og sortbrun den dominerende farve. Den første filmoptagelse, der findes fra Landsmót, er fra 1954 og viser, hvordan alle farver var repræsenteret: gennemsnit i karakterer på 9,3 viser det høje niveau. Ekvipagerne får også karakterer for sind og vilje, og for skønhed under ridningen, som indgår i det samlede snit.

Pasløbene afvikles på ligeudrettet bane, da pas er en samsidig to-taktet gangart, og det må banen egne sig til. Om aftenen afholdes pasløbene, hvor der konkurreres i pas på tid: Her er stemningen høj.

I 2014 var der en rytter, der blev kastet af hesten, fordi folk, stik mod hvad der var annonceret, havde medbragt hunde på banen. Én lille hund, iført gult regndækken, sprang frem mod en ung 4-års hingst, det blev for meget for den, den kastede sig til siden og rytteren faldt af, så var de ude af avls-konkurrencen for 4-års hingste. – Men alt var ikke tabt. Den smukke talentfulde hingst blev siden frem-

hoppe hedder noget med alfe-: Álfasteinn, Álfur, Gandálfur, Álffinnur, Álfhildur, Álfarinn, Álfastjarna osv.

Hestene er dejlige med smukt formet hoved, tølt med stor bevægelse, og de poetiske navne ødelægger bestemt ikke indtrykket af dem. Álfadís har naturligvis sat sit synlige spor i avlen, da hun er rødbroget, med et karakteristisk rødt hoved, og rød symmetrisk cirkel øverst på krydset: Efter hende og sønnerne, vistes flere talentfulde og velgående heste i 2014.

Om denne hoppe og et udvalg af andre væsentlige hopper i avlshistorien, kommer man til at kunne læse mere i min nye bog: Islandske heste. Fakta og fortællinger, der forventes at udkomme sidst i 2016.

Ingen andre steder i verden bringes der i radioavisen indslag med den sejrende hest fra Landsmót, men det har man i Island. Dagen efter Lándsmot var afsluttet i 2014, bragte man et indslag om den vindende hest i A-flok: Spuni fra Vesturkoti, der før er omtalt.

Ejeren, en helt ung pige, blev interviewet og hun fortalte om, hvordan hun fik hesten, da den var ganske ung og hun en lille pige. Hun berettede om Spuni, at den er en sand gæðingur, smuk og velgående og at den fortjent løb med sejren. Hesten var nu blevet lukket ud på en dejlig frodig eng, sammen med de 30-40 hopper, der ventede på den, og endnu flere var Især bemærkedes de mange hvide på venteliste. For hvem ønsker ikke et heste, der deltog. I 2014 sås kun en føl efter en landsmótvinder. Spuni får enkelt skimlet/hvid hest i finalerne. I vi ikke at se til Landsmót denne gang, udtagelserne var der naturligvis flere. men afkom efter ham deltager.

Røde heste og jørpe/mørkbrune heste var pænt repræsenteret.

Se også Lise Hvarregaard: Hovslag At avlsmatadorer som Hrafn fra fra Sleipnir Islandske heste i saga Holtsmula, Otur og og Orri har været og Edda, 2012. Flere oplysninger på sorte /sortbrune er medvirkende til www.fakur.is dominansen af sorte heste. Der er meget talent bundet i denne arve- Om forfatteren: Lise Hvarregaard (1964). Cand. mag. i masse.

Alle drømmer om at avle en superhest.

For ejeren af Álfadís fra Selfossi blev det en realitet. Hestene efter denne

dansk og kunsthistorie. Lektor, foredragsholder og forfatter. Dansk lektor ved Islands Universitet i Reykjavik fra 2000-2004.

Bor i Nordjylland. Har selv islandske heste og er rytter.

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 45.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

En verden af heste i Skive Der er islænderne, araberne, shetlænderne og westernudgaven.

Heste fra det meste af verden og i alle størrelser og afskygninger.

Hvis man har interesse for heste, er det svært ikke at glæde sig til det arrangement, en bred kreds af hestefolk hvert år stabler på benene i Skive. ”Hesten i Fokus” løber i år af stabelen søndag den 4. september, og arrangørerne, der blandt andet tæller Skive Trav, Skive Rideklub og islænderhesteklubberne Fjördur og Hrimfaxa, har lagt sig i selen for at gøre 2016-udgaven endnu mere attraktiv end de foregående år, hvor omkring 3000 tilskuere har lagt vejen forbi området ved Skive Trav og Skive Rideklub, hvor de mange aktiviteter finder sted. ”Vi byder på en fantastisk mulighed for at se alle typer af heste og de forskellige måder, vi bruger hestene på, hvad enten det er i forbindelse med avl, ridning eller kørsel, og hvad enten det er til sport, fritid, Side 46. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

konkurrence eller som kæledyr. Der vil være masser af gang i den hele dagen”, fortæller Mette Helberg, som er koordinator for ”Hesten i Fokus”.

Der arbejdes fortsat med at få de sidste detaljer i programmet på plads, men blandt de aktiviteter, der ligger fast, kan nævnes ponytrav, ”rigtige” travløb, ”Powershow”, som er en opvisning med islandske hingste, kåring for Dansk Shetlænderforening, show af Skive Rideklub, klassisk dressur, westernheste, juniorryttere på islandske heste, miniatureheste, ProPrio-træning, følskue og diverse konkurrencer, hvor der som noget nyt dystes om præmiepenge, heriblandt ringridning.

”I år bliver der også mange flere aktiviteter for dem, der ikke er så hesteinteresserede. Der bliver faldskærmsudspring, udstilling af amerikanerbiler, hundelydighedsopvisning, opvisning med trialcykler, som folk måske har set i ”Danmark har talent”, agility, brandbiler og en hel masse mere, og så vil der selvfølgelig også være en masse interessante boder at kigge på med blandt andet hesteudstyr og lækker forplejning”, pointerer Mette Helberg.

Hesten i Fokus varer fra tidlig formiddag til sen eftermiddag.

Som nævnt arbejder arrangørerne fortsat med at finpudse programmet, så det kan være værd at holde øje med hjemmesiden www.hestenifokus.dk eller Facebook-siden facebook.com/hestenifokus, hvor der løbende vil blive offentliggjort seneste nyt om årets store familieog hestedag.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

du vil gerne købe en sadel - men synes det er svært?

Vi har valgt følgende for at sikre dig det optimale valg af sadel:

T O S IL

DM I H

MØD

en sadel i en kortere periode. Det er vigtigt for os, at du tager det rigtige valg omkring din næste sadel.

ER

Vi kommer gerne ud med sadelbussen, så du kan prøve vores sadler. Vi har alle vores sadler som demo. Det betyder, at du kan teste vores sadler grundigt, samt at du kan låne

NI N G  graTis sadelprøvning

 14 dages 100% returret på din nye sadel

 graTis udlån af prøvesadel

 afdragsordning på dit sadel køb

Q

safir

Frami

Økonomisk gunstig sadel med et lækkert sæde og anatomisk udformede knæpuder.

Nyt design som giver hesten bedre skulder frihed samt bedre støtte til rytteren.

Frami giver rytteren lækker ridekomfort til en meget fordelagtig pris.

Kr. 10.500,-

Kr. 14.500,-

Kr. 11.750,-

www.vengedalen-rideudstyr.dk

www.vengedalen-rideudstyr.dk • Ring/SMS 61307385 og bestil en tid hos Lillijan

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 47.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Ølholm Bygade 43 • 7160 Tørring • Tlf. 7580 5575 info@kystol.com • www.kystol.com ring/skriv for katalog Side 48. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

ISLANDSK HEST e - magasinet

Vær sikker på at modtage næste nummer

Husk at: er Tilmeld dig IH’s abonnementservice her:

Ja Tak Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 49.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

OMEGA-3 KRAFTUR NYHED

Amequ Omega-3 Kraftur, er udviklet specielt til

islændere, og heste der er i risikogruppen for overvægt og stofskifteproblemer. Foderet er lav på sukker og stivelse - høj på omega-3, tang og urter.

KLIK HER OG LÆS MERE OM OMEGA-3 KRAFTUR • Meget lav på sukker og stivelse - og helt fri for kornprodukter • Højt indhold af fordøjelige fibre - sikrer længere tyggetid og god mæthedsfornemmelse • Tilpasset indhold af organiske mineraler, naturlige vitaminer og tang • Gavnligt indhold af omega-3 fedtsyrer fra ekstruderede hørfrø • Tilsat kraftfuld urteblanding med bl.a. hyben, timian, morgenfrue, burresnerre og mint • Lav daglig dosering - 150 gr. pr. 100 kg hest • GMO-fri

Find din nærmeste forhandler - klik her Side 50. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

§ §

Ny hestelov kan give positiv vækst

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Kilde: Chef Jørgen Kold / Heste / jrk@seges.dk

Forslag fra Miljø- og Fødevareministeriet om mere fornuftige regler for boksstørrelse, loftshøjde, lysindfald og luftkvalitet betyder, at mange rideklubber, stutterier og hestepensioner får mulighed for at fortsætte, også efter 2020.

Derudover vil det bidrage til at bevare et tusindtal af arbejdspladser på landet.

Det er sund fornuft for hesteholdene, og så er det samtidigt et tiltrængt boost til en presset branche og til landets yderområder, hvis loven om hold af heste nu kan blive lavet om, så kravene til staldindretning lempes. Dermed undgår vi at miste mange hestehold, der ikke ville kunne honorere de fremtidige krav i loven, og derfor ville være nødsaget til at indskrænke eller lukke helt ned.

Det siger Jørgen Kold, chef for SEGES Heste om det ændringsforslag til hesteloven, som netop er sendt i høring fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det er sund fornuft siger Jørgen Kold. Vi mener, at en række af de krav, der skulle indfases i 2020 er alt for vidtgående i forhold til hvad der kræves for at hesten trives. Det tages der nu hånd om med det nye lovforslag.

- Et eksempel er kravene til boksstørrelser fra 2020. Uden en lovændring vil vores standardbokse på 3m x 3m udelukkende kunne anvendes til ponyer. Det står i skarp kontrast til at disse bokse er anvendt til alle hestetyper i hele Europa i årtier uden at det har affødt et generelt trivselsproblem. Det er tydeligt, at sådan et krav var blevet for stramt, i forhold til hvad der er nødvendigt for hestenes velfærd.

- Et andet eksempel er luftkvaliteten, hvor et rumfangskrav på 30 m3 nu foreslås

ændret til, at man fokuserer på at den rette luftkvalitet er til stede, hvilket jo kan måles objektivt og reguleres med ventilation. En meget bedre løsning for heste og hesteholdere.

Det er Jørgen Kolds opfattelse, at lovgivningen vil have stor betydning for sektorens fremtidsudsigter.

- Jeg er meget glad for, at ministeren har lyttet til sektorens bekymringer og forstået, at de meget rigide krav til boksstørrelser, lysindfald osv. var for stramme.

Man har fundet en vej, så god velfærd for dyrene kombineres med fleksible løsninger, som er mulige at leve op til for hesteholderne, siger Jørgen Kold.

SEGES estimerer, at hestesektoren siden 2008 leverer ca. 3.000 færre arbejdspladser til den danske samfundsøkonomi, og det er i en branche, der årligt skaber omsætning for mere end 20. mia. kr. Siden 2008 er følproduktionen halveret og antallet af heste faldet fra 200.000 til 170.000. En udvikling som i høj grad hænger sammen med de skrappe krav i hesteloven som skulle opfyldes i 2020.

- Uden en revision af loven vil den udvikling kunne fortsætte. Hvis vi mister yderligere 30.000 heste, hvilket ikke er et urealistisk scenarie, så ville det koste yderligere 3.000 jobs og 3. mia. i omsætning, siger Jørgen Kold.

Han vurderer, at det for rigtig mange hesteholdere ville være umuligt at foretage

de investeringer, som er nødvendige for at overholde de krav, som den nuværende lov stiller til hestebedrifterne fra 2020.

- Kravene ville koste milliarder for sektoren at implementere fuldt og ikke nødvendigvis bidrage til øget hestevelfærd. Et andet problem er, at for mange af hesteholderne vil det reelt ikke kunne lade sig gøre at finansiere de nødvendige ombygninger – specielt med de præmisser der er for at låne penge med sikkerhed i fast ejendom i landdistrikterne, siger Jørgen Kold.

På enkelte områder vil SEGES gerne holde ministeriet til ilden. Det drejer sig f.eks. om et krav om at hestehold bør bestå af mindst to heste. Ministeriet har ikke afvist kravet, men vil se på det i den nærmeste fremtid, og det ser vi selvfølgelig frem til.

Ligeledes er det anbefalet at nybygning af stalde opfylder de krav, som er stillet i den nuværende lovgivning, da mange allerede har indstillet sig på de nuværende krav i forbindelse med nyopførelser eller planlægning af disse. Endelig bedes ministeriet også om at genoverveje en anderledes håndtering af udegående heste uden læskur.

- Jørgen Kold konkluderer dog, at de foreslåede ændringer til hesteloven er et stort skridt mod mere fornuftige rammer for hold af heste og afslutter med at understrege at hestefolk er meget optagede af at sikre hestene gode forhold.

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 51.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Hvor må du ride gratis i Danmark?

Pjecer om Ridning i Gribskov, i Mols Bjerge, Ride-ruten i Thy - er kun nogle få af de udgivne publikationer der gør rede for de lokale regler i forskellige områder af Danmark.

Hvis du gerne vil vide mere om de lokale regler og muligheder lige netop i dit område vil der være meget hjælp at hente på naturstyrelsen.dk, hvor du kan læse eller downloade de enkelte pjecer.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du hente meget øvrig information som vedrører adfærd i naturen.

Dit lokalområde Side 52. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 53.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Side 54. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

Insektfri sommer behandlingen er 100% ufarlig og er testet og godkendt i hele Europa af EPA & ECHA.

kurven efter skovturen, et større tæppe til familien samt en fuld Equsana insektdækken-serie til hesten.

Da Insect Shield lægges ind i tekstilet under produktionen, kan produkterne vaskes helt op til 70 gange uden de mister effekt, ligesom de er 100% lugtfrie.

Der tilbydes på alle produkter : Fuld tilfredshed eller pengene retur (indenfor 30 dage)

I en radius af 30 cm fra stoffet afskrækkes alle typer af insekter (ligefra flåter til hestebremser og myg),

Serien består af bukser, skjorte og T-shirt til herre, et hundetæppe som hunden kan ligge på i bilen eller i

d in

E q us

Insect Shield kan købes hos Land & Fritid og hos udvalgte forhandlere Se mere om Insect Shield på equsana.dk eller landogfritid.dk

a

na Insect S

æ k ke n d V t

Nu introduceres en særkollektion af produkter, med den revolutionerende og banebrydende teknologi Insect Shield. Siden 2006 har Insect Shield i USA været en populær beskyttelsesmetode for dyr og mennesker mod insektgener, og nu kommer teknologien endelig til Danmark.

eld insek hi

Vind Equsana Insect Shield insektdækken inkl. maske + hals Nu kan du vinde et af de revolutionerende insektdækkener fra Equsana Collection.

De nye dækkener er behandlet med

DELTAG HER den revolutionerende teknologi indenfor insektbeskyttelse – Insect Shield, som afgiver en særlig aura der afskrækker alle typer af insekter en radius på ca 30 cm.

Dækkenet er i høj komfort, med god pasform og maveklap m/ tre spænder.

Insect Shield er 100% lugtfri og ufarlig for såvel dyr som mennesker.

Vejl udsalgspris kr. 799,-

Fås i str. 115-155

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 55.

Islandsk Hest / Juni / Juli 2016

FLYTBARE LÆSKURE I KRAFTIG DANSK KVALITET

Læskur med to hestebokse

Læskure med ståltag og antidug

Læskur med hjul og træk til nem flytning

Læskure med to udgange

Hestefoderhæk med slowfeeder

1 x 2m med justerbare ben

Dyrenes velfærd er bedre hele dagen og hele året med et læskur fra Arne´s Smedie!

Ring for et uforpligtende tilbud

Mød os på Roskilde Dyrskue på Stand 129

Side 56. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

www.arnes-smedie.dk / post@arnes-smedie.dk