Islandsk Hest November 2019

Islandsk Hest er udgivet af BJ Media. 6. årgang / November 2019

ISLANDSK HEST eMagasinet

Dyrlægens Vinkel

Værd at vide om blodorm

Britt Søby interview:

Jeg troede aldrig jeg kom til at ride igen

ISLANDSK HEST / November 2019

Nyhed!

Bomløs sadel “FLEX” Vejl. udsalg 12.900kr Med udskiftelige og justerbare knæpuder

Nyhed! “A” sadel

Vejl. udsalg 15.900kr Med udskiftelige og justerbare knæpuder

Find din nærmeste forhandler: Side 2. - Islandsk Hest / November 2019

karlslundriding.com

KARLSLUND

ISLANDSK HEST / November 2019

2019. Med vinterens nye islænderhistorier.

Islandsk Hest indleder denne gang med Dyrlægens Vinkel der handler om blodorm. Martin Krarup Nielsen har lavet en informativ artikel om temaet.

som jeg dog, langt om længe, er ved at overvinde. Lærerig historie.

Magasinet takker alle vores trofaste læsere og annoncører. Husk, uden annoncørerne var der ikke noget gratis Der er nogle gode tip om vintetræ- magasin - så lige det, du mangler, er ning af din hest fra Alberte Møller -San kun et klik væk, pedro og en artikel om at overvægt er Og så handler det om fodring af island- den primære årsag til aflivning af heste. eMagasinet Islandsk Hest ske præstationsheste. agronomerne Line T. Schmidt og Mette L. Nymand En artikel om Gæðingafimi af Berit har en artikel med om emnet.

Ertmann, endnu en rejsebeskrivelse af Mogens kofoed Marker og Heidi Synes om Helle Skram de Fries har interviewet Nielsen beskriver, hvordan du skal mig (Britt Søby) om min rideangst bruge hønet til din hest.

Britt Søby Og så det løse. God læsning.

LÆS I DETTE NUMMER: Dyrlægens Vinkel Værd at vide om blodorm af Martin Krarup Nielsen Fodring af islandske præstationsheste Brogaardens Fodringsrådgivning Jeg troede aldrig jeg kom til at ride igen Af Helle Skram de Fries 5 gode tip til vintertræningen Af Alberte Møller-San Pedro Overvægt er den primære årsag til at heste aflives af Helle Kristensen / Mette Uldahl Gæðingafimi: Kraftfuld, smidig , lydig Af journalist Berit Ertmann Er þetta ást? III Mogens Kofoed Marker med en ny rejsebeskrivelse Sådan bruger du hønet til din hest Af Dyrlæge heidi Nielsen

Side 4 Side 10

IH

Side 20 Side 26 Side 30 Side 36

IH IH

Side 42 Side 50

eMagasinet Islandsk Hest Udgives af BJ Media, Tingaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Layout: Jes Lassen • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Johanna Vaurio-Teräväinen. eMagasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv. Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Side 3. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Af Dyrlæge dyrlæge og Martin journalist Krarup Mette Nielsen Aarup

Værd at vide Hvordan påviser man blodorm?

Der er til dags dato ikke påvist ormemiddelresistens hos blodorm, så Blodorm kan påvises ved en dyrkning alle typer ormemidler har i princippet af gødningsprøven. Dette gøres fordi stadig god virkning. der findes en lang række parasitter, som alle producerer den samme type Man skal dog huske på at der er forskel æg. på hvor bredt de forskellige produkter virker.

Disse strongylideæg kan ikke kendes fra hinanden, men hvis man lader Nogen typer ormekure (pyrantel og æggene klække og derefter giver fenbendazol) virker kun mod de voklarverne tid til at udvikle sig til det sne orm i tarmen, mens andre (ivertredje larvestadie, kan man identificere mectin og moxidectin) virker mod blodormelarverne ved mikroskopisk både de voksne orm og også de vanundersøgelse. drende larver i blodårerne.

Introduktion: Martin Krarup Nielsen Dyrlæge, PhD, parasitolog Prisbelønnet forsker i hestens parasitter på Gluck Equine Research Center ved University of Kentucky, USA. Har udgivet over 80 videnskabelige artikler samt flere bøger og bogkapitler om hestens parasitter.

I Sverige findes der også en PCR-test for blodorm. Det er en metode, der påviser DNA fra blodormen i gødningsprøve og er meget specifik.

Vær også opmærksom på at effekten mod disse vandrende larver er variabel og afhænger af hvilket stadie, de befinder sig på.

Vi har også udviklet en test til påvisning af antistoffer mod blodorm i blodet, men den er i øjeblikket kun tilgængelig til forskningsbrug. Forskere på Københavns Universitet arbej-der desuden med at identificere andre markører for blodormeinfektion og de vævsskader, den forårsager.

Din dyrlæge kan sørge for at udskrive de produkter til dig, der bedst opfylder din hests behov.

Hvilke ormekure virker mod blodorm?

Side 4. - Islandsk Hest / November 2019

Hvad kan man gøre for at undgå blodorm?

Hyppige ormebehandlinger af hele hesteflokken er selvsagt ikke nogen holdbar løsning. Det er vel at mærke Fortsættes side 06

ISLANDSK HEST / November 2019

om blodorm

DYRLÆGENS VINKEL Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger

Side 5. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

NYHEDER FRA EQUES!

GOLD

by Black Edition

Eques Gold by Black Edition – designet i samarbejde med Nils-Christian Larsen Eques Gold by Black Edition er designet med en bom, der har en smal talje. Den smalle talje optimerer pasformen af sædet.

Den unikke kontakt til hestens ryg og det åbne sæde giver god støtte samtidig med, at rytteren har mulighed for at foretage små justeringer af sin position i sadlen.

EQUES Jodhpurs Ridebukser i lækker og slidstærk kvalitet En ny ridebuks på markedet, der er designet til at møde kravene til både til hverdags- og stævnebrug fra aktive ryttere. Materialet er åndbart og slidstærkt, har langvarig god pasform pga. firevejs strækegenskaber.

Side 6. - Islandsk Hest / November 2019

www.eques.dk Facebook: EQUESrideudstyr Instagram: eques_equipment

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 04

DYRLÆGENS VINKEL Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger

den strategi, mange har anvendt her i USA gennem de sidste årtier. De har ganske vist ingen blodorm, men de har til gengæld meget høje forekomster af ormemiddelresistens hos andre af hestens parasitter.

Værd at vide om blodorm

Så hvad kan man så gøre? Den amerikanske forening for hestepraktiserende dyrlæger anbefaler at sørge for at alle heste får en ormekur mindst en gang om året, og så ellers basere øvrige behandlinger på resultatet af gødningsprøver.

I Danmark kræver receptpligten at den dyrlæge, der udskriver ormekuren, har et godt kendskab til besætningen, og rutinemæssigt indsamler diagnostisk information fra denne. Så sørg for at lægge en samlet plan sammen med din dyrlæge.

Vær desuden opmærksom på blodormens livscyklus. Som med mange af de øvrige parasitter, er der fritlevende stadier – æg og larver på marken.

Disse kan overleve i flere måneder i koldt vejr og kan sagtens klare sig igennem en vinter med masser af sne og frost.

Men omlægning af marker, rotation mellem folde og samgræsning med andre dyrearter kan alt sammen hjælpe med at få blodormesmitten reduceret.

Fortsættes side 08

Blodormelarver i den store krøspulsåre. Larverne ses tydeligt i blodkarret omgivet af trombemasse.

Side 7. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 07

Værd at vide om blodorm

Forskningsflokken på University of Kentucky.

Disse heste har ikke modtaget ormekur i 40 år, men er sunde og raske.

Et andet relevant aspekt af blodormens livscyklus, er, at den tager omkring 6 måneder, hvilket er længere end for de fleste andre parasitter.

Parasittens levetid er generelt tilpasset til et år, hvor der er flest voksne orm, som udskiller æg i løbet af sommerhalvåret, mens der er flest larver om vinteren, som fordrives med at vandre i hestens blodbaner.

En ormebehandling om efteråret kan derfor reducere denne larvevandring i blodårerne, mens en forårsbehandling kan eliminere de nu voksne orm, som er ved at gøre sig klar til at udskille æg.

Tal med din dyrlæge om hvornår på året det vil være mest effektivt at få dine heste behandlet, hvis I har konstateret blodorm i besætningen.

Glas med orm: Voksne blodorm: til venstre tre hanner og til højre tre hunner.

Side 8. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

DYRLÆGENS VINKEL Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger

Foto: Christina Hauschildt Side 9. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Af agronom Line T. Schmidt og agronom Mette L. Nymand, Brogaardens Fodringsrådgivning

Er man målrettet og stiller store krav til hestens ydeevne, er god planlægning og den rigtige ”værktøjskasse” afgørende for, om hesten kan indfri forventningerne.

Når præstationerne udebliver eller er nedsat, kan årsagen ofte findes i energimangel, mælkesyreophobning og/ eller elektrolyt- og væskemangel.

Side 10. - Islandsk Hest / November 2019

Men hvordan findes balancen i fodrin- lede foder/tilskudsmængde afhænger gen for at give hesten de bedste betin- af hestens alder, temperament, størgelser til at yde det maksimale? relse og arbejdets varighed og intensitet (hygge i skoven, gangartstræning, forFor alle heste gælder det, at en opti- beredelse til pasløb eller konkurrence). mal tildeling af grovfoder, olie, korn/ kraftfoder og vitaminer/mineraler er Når hesten ikke lever op til den forventforudsætningen for optimal trivsel og ede præstation, er de fodringsmæssige præstation. årsager oftest: • Energimangel Den indbyrdes vægtning af den sam- • Mælkesyreophobning

ISLANDSK HEST / November 2019

• Elektrolyt- og væskemangel • Manglende muskelsætning • Foderstand (over- eller undervægtig)

hest, må man vide hvordan hesten somt og giver hesten energi til skridt, bruger energien fra de forskellige langsom trav og galop. Det giver hesfodertyper. ten udholdende energi, hvor både kulhydrater (stivelse) og fedt forbrændes, Energiomsætning Der findes to måder, som hesten kan og overskydende mælkesyre kan ombruge den oplagrede energi fra foderet dannes og fjernes fra kroppen med Afhængig af hestens arbejdstype er til mekanisk/fysisk energi, så den kan udåndingsluften. det vigtigt for en optimal præstation at udføre muskelarbejde: vælge de rigtige fodermidler.

Denne energiomsætning er meget ef1. Aerob energiomsætning – kræver For at kunne vælge det rigtige til ens ilt. Denne energiform omsættes lang- Fortsættes side 012 Side 11. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fodring af islandske præstationsheste

Fortsat fra side 11

sætning omdannes energien meget denne energiomsætning, hvilket gør at hurtigt. hesten kun har energi til kort tid.

fektiv – danner 12 gange mere energi i forhold til den anaerobe energiomsæt- I modsætning til aerob energiomsætning. ning – er det er kun glukose og glykogen der kan omsættes til energi.

2. Anaerob energiomsætning – kræver ikke ilt. Ved denne energiom- Fedtdepoter kan ikke nå at bruges til Side 12. - Islandsk Hest / November 2019

Der dannes mælkesyre som affaldsstof og risikoen for ophobning af mælkesyre er stor, hvilket kan nedsætte udholdenheden, da hesten mærker træthed – man oplever at

ISLANDSK HEST / November 2019

Det er vigtigt at kombinere de forskel- Fordøjelige fibre – langsom lige energikilder i korrekte forhold, for frigivelse af energi Ophobning af store mængder mælke- at tilgodese hestens fordøjelsessystem syre kan resultere i beskadigelse af og en optimal præstation.

En foderplan bør baseres på grovfoder muskelcellerne og hesten risikerer at få (fordøjelige fibre) fra hø eller wrap, nyreslag.

Hestens behov for tildeling af hurtig og hvilket gælder alle heste. Hesten er langsom energi, afhænger af typen af De forskellige fodertyper hest og arbejde, den udfører.

Fortsættes side 14 hesten ”går død”.

Side 13. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fodring af islandske præstationsheste Fortsat fra side 13

tein og mineraler, så har man bedre mulighed for at tilpasse den øvrige planteæder og har brug for fordøjelige fodring efter grovfoderet. Andre kilder fibre fra f.eks. hø, wrap, lucerne m.fl. til fordøjelige fibre er bl.a. lucerne og En høj andel af fordøjelige fibre i den roefibre (SKAL opblødes i vand!). daglige foderration, er med til at sikre en sund og velfungerende hest samt Grovfoder (hø og wrap) samt lucerne forebygge fordøjelsesproblemer som og roefibre fungerer desuden også kolik, mavesår mv. som et vanddepot (reservoir) i hestens stortarm og bidrager til udholdenhed Halm og frøgræshalm er ikke velegnet, både i form af energi og ved at opresom eneste grovfoder til heste eller til tholde en god væskebalance, så hesten at erstatte tildeling af hø/wrap, idet det ikke dehydreres. stort set er ufordøjeligt for heste, men det kan sagtens være velegnet som Korn/stivelse – hurtig frigivelse supplement og beskæftigelse. af energi

i stortarmen og skabe problemer som kolik, diarré og forfangenhed.

Desuden er hesten også i større risiko for at få nyreslag, hvis der fodres med store mængder korn. Det er derfor vigtigt at begrænse hestens daglige indtag af korn.

Der er stor forskel på indholdet af stivelse i de forskellige kornsorter, hvor de tre mest brugte kornsorter til heste er havre, byg og majs.

Havre: indeholder ca. 40 % stivelse.

Stivelsen i havre består af korte og simple molekyler som er letfordøjelige for heste. Havre kan i de fleste tilfælde gives hel, da skallen er blød og let kan tygges. Nogle heste reagerer ved at blive stressede, nervøse/ophidsede og urolige, når de fodres med havre, da det har en stor indflydelse på blodsukkeret.

Man skal altid være opmærksom på kvaliteten af grovfoderet. Det skal selvfølgelig være frit for støv, mug og svampesporer. Grovfoderet bør være let fordøjeligt og have et højt energi- og proteinindhold til præstationsheste, hvilket typisk er gældende for hø/wrap høstet tidligt på sommeren.

Grovfoderet alene giver ikke altid tilstrækkelig energi til konkurrencehesten. Nogle heste har behov for korn eller kornrigt foder for at få tilstrækkelig energi til arbejdet.

Nogle er trivelige og har brug for grovfoder, som er senere høstet og dermed har et lavere kalorieindhold. Det er en god idé at få foretaget en analyse for bl.a. energiindhold (kalorier), pro-

Korn (stivelse) skal optages i hestens tyndtarm, som er kort, og der er der- Begge har et forholdsvist højt kalofor kun en begrænset kapacitet til at rieindhold. Både byg og majs bør optage stivelse. Hvis denne kapacitet overskrides, kan stivelsen fortsætte ud Fortsættes side 16

Korn er opbygget af stivelse/kulhydrater, hvilket giver en hurtig frigivelse af energi. Hurtig frigivelse af energi Vær altid opmærksom på at det er vel- bruger hesten eksempelvis ved en koegnet til ens egen hest, da der kan være rtvarig og intensiv præstation som pastor forskel på typen af islændere. sløb.

Side 14. - Islandsk Hest / November 2019

Byg og majs: indeholder hhv. ca. 50 % og 60 % i stivelse. Stivelsen i disse korntyper består af lange og komplekse molekyler, som hesten har svært ved at fordøje.

ISLANDSK HEST / November 2019

HVOR TIT HAR DU MULIGHEDEN FOR AT FÅ EN GRATIS SÆK FODER FRA BROGAARDEN? VORES POPULÆRE RABATKORT ER TILBAGE!

KØB 10 SÆKKE AF DE LÆKRE FODERVARIANTER I BROGAARDENS OPTIMALSERIE & FÅ DEN 11. GRATIS

RABATKORT

HESTEFODER 2019/2020

Som noget nyt trækker vi 10 vindere af 3 sække Brogaarden Optimal blandt alle indleverede rabatkort 01/09-2020

(SE VILKÅR PÅ BAGSIDEN)

SMEDEVANGEN 5 | 3540 LYNGE | T: 39 65 18 80 | E: BROGAARDEN@BROGAARDEN.EU | WWW.BROGAARDEN.EU

Side 15. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fodring af islandske præstationsheste Fortsat fra side 14

Vitaminer og mineraler

Referencer:

varmebehandles, da de komplekse stivelsesmolekyler klippes op i mindre stykker, så hesten får nemmere ved at fordøje og udnytte det.

Det er vigtigt, at hesten dækkes ind med vitaminer og mineraler. Det er en fordel at bruge en kombination af organiske og uorganiske mineraler, da det er med til at sikre en god optagelse.

Dunnett, C.E., Marlin, D..J., Harris, R.C., 2002. Effect of dietary lipid on response to exercise: relationship to metabolic adaptation. Equine Exercise Physiology 6. Equine vet. J., Suppl. 34 (75-80). Edt. Hinchcliff, K.W., Geor, R.J. and Pagan, J.D.

I færdige foderblandinger bør man være opmærksom på, hvilke typer korn der anvendes og om det er varmebehandlet eller ej. Det er afgørende for, hvor fordøjeligt det er for hesten.

Fedt – langsom frigivelse af energi Fedt/olie er en meget koncentreret form for energi – kalorier. En hest kan tildeles mange kalorier på en lille mængde, da det har et højt kalorieindhold. Fordelen ved at bruge olie er bl.a. at mængden af korn kan reduceres, hvilket kan bidrage til øget udholdenhed pga. nedsat produktion af mælkesyre.

Når hesten bliver redet påvirker det behovet for forskellige vitaminer og mineraler afhængigt af arbejdstypen og - mængden. Når hesten sveder under arbejde udskiller den via sveden forskellige mineraler, der samlet går under betegnelsen elektrolytter.

Elektrolytter påvirker bl.a. hestens væskebalance, og mangel på disse kan medføre en nedsat præstationsevne.

Under hårdt arbejde i forbindelse med træning og konkurrence, sker der en øget muskelaktivitet.

Harris, P., 2005. Feeding the endurance horse. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO) (6184). Edt. Arno Lindner.

Luthersson, N., 2004. Den store foderbog. Brogaardens forlag, 2. ed.

Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste.

1. del. – Konkurrencehestens energiomsætning. Tölt, nr. 7 (54-58).

Dette øger hestens behov for bl.a. kalci- Luthersson, N., 2005. Fodring og forum, da kalcium har stor betydning for beredelse af islandske konkurrenceheste. muskelfunktionen.

2. del. Den optimale forberedelse. Tölt, nr. 8 (32-37).

Behovet for kobber stiger som følge af øget enzymaktivitet og forhøjet produk- Marlin, D. & Nankervis, K., 2002. tion af røde blodlegemer, og behovet for Equine Exercise Physiology. Blackwell antioxidanter som selen og E-vitamin Science. stiger på grund af en øget produktion af affaldsstoffer og frie radikaler.

Møller, J. et al., 2000. Fodermiddeltabel.

Det er dog vigtigt, at der sker en langRapport nr. 91. Landsudvalget for kvæg. som tilvænning. Vær opmærksom på, Ved konkurrenceheste gælder dog de Valberg, S., 2005. Differential diagat man først ser den maksimale effekt samme forhold som for alle andre heste nosis and nutritional management of efter ca.10-12 uger. Efter en måneds – de har brug for afbalancerede vitamin equine exertional rhabdomyolysis. Appause går der igen 10-12 uger før man og mineraltilskud i korrekt dosering plied equine nutrition. Equine Nutriser effekt. frem for enkelttilskud baseret på tilfæl- tion Conference (ENUCO). P. 139-157. dige oplysninger og skrøner.

Arno Lindner.

Der kan bruges vegetabilske olier: Majs-, raps-, soja- og solsikkeolie er de mest almindelige. De har det samme kalorieindhold, men forskellig smag, majs- og solsikkeolie er de mest milde.

Fedt/olie er ikke en naturlig del af hestens føde, men hesten er god til at udnytte det i fordøjelsessystemet.

Side 16. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

NY SADEL TIL DIN ISLANDSKE HEST FÅ BESØG AF TOP REITER SADELBILEN • Vi kører i hele landet.

• Få konsultation, tilpasning af sadel og rådgivning når og hvor det passer dig.

• Vi samarbejder direkte med sadelmagerne hos Top Reiter i Tyskland.

• Book Sadel Service Bilen på telefon 28 94 31 22

Book Sadel Service Bilen på telefon 28 94 31 22

TOP REITER “START PLUS”

Populær islændersadel til både konkurrence- og skovtursrytteren. Anatomisk formede knæpuder samt det dybere sæde, giver dig en optimal opstilling. Med enkelt sadelklapper får du mulighed for tæt kontakt med hesten. Samtidig sikrer opbygningen en høj grad af komfort og frihed for hesten. Fås i 16,5” og 17,5”. Sæde fås i Latex og uld. Vejl. udsalgspris:

Fra 13.35000

Side 17. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Åbningstilbud i nyt lokale på Slangerupgaard: 1. Konsultation: 700,(ca. 60 minutter) Opfølgende konsultationer: 400,- (ca. 30 minutter) Tilbuddet gælder fra den 01.12.19 – 01.01.20 Ring for booking af tid til Sisse Dupont 2889 7070 / Thomas Macon 4115 0155 Gælder kun behandlinger på Slangerupgaard i Ringsted

Side 18. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling til ryttere hos Equipagefys Du vil gennemgå forskellige test, for at vi kan se, hvor problematikken sidder i din krop:

l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling, for at rette op på de skævheder, skader eller asymmetri, din krop kunne have

l Test og behandling på Flexchair l Flexchair er en stol med en tredimensionel bevægelsemekanisme

l Flexchair er forsynet med en sensor under sædet som registrérer din bevægelse fra dit bækken som vises på en skærm

l Du kan lære meget mere om din egen krop og

din kropsholdning ved træning og behandling på Flexchair

l På Flexchair træner du både mobilitet i dit bækken og i din ryg samt stabilitet i din overkrop, skuldre og hænder

l Du vil få et skræddersyet træningsprogram med øvelser som er tilpasset til lige netop dig

Ring evt. og få en snak med os, hvis du har spørgsmål på 2889 7070 el. 4115 0155 eller skriv en mail til info@equipagefys .dk

Side Side19.

19.--Islandsk IslandskHest Hest//September November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Af Helle Skram de Fries

Jeg troede

aldrig jeg kom til at ride igen

55-årige Britt Søby gik fra ride-angst til mesterskabsrytter.

hele vejen til Island.

Men her gik det fatalt galt, da Britt I maj 2014 gik turen gik til Island for at Søby prøvede en hoppe. finde drømmehesten, som Britt Søby -Jeg rider rundt og nyder det, men da skulle ride stævner på. jeg rider fremad i tølt, går hoppen helt amok.

Missionen lykkedes!

Den hopper ud på pas-sporet og sætter Hingsten Hnokki, som Britt Søby prø- kurs mod et højere hegn. Jeg forventer, vede hos cheftræner på Hólar, Mette den vil springe over og som tidligere Mannseth og Gisli Gislason, der havde springrytter, indstiller jeg mig på det. kåret ham, levede op til alle forventningerne.

I stedet kurrer heste hen langs heg-Det var en træner, jeg kender, der net. Ham, der fremviser den, kommer havde fundet hesten til mig. løbende for at få mig af og får fat i mit ene ben.

Jeg havde faktisk på forhånd sagt, jeg ikke ville have en hingst, men Hnokki Veninden Nina når at tænke: ”Nu dør var den sødeste hingst. Selv avlers børn hun”, da Britt ryger ned og rammer kunne ride ham. jorden med hovedet først.

Britt havde sin mand, Jørgen, og veninden Nina med, og trioen boede ved siden af Hólar Universitetet for islandske heste.

-Jeg kommer op og får rystet mig.

Mine ridebukser er nærmest brændt af, fordi jeg blev kurret op af hegnet.

Britts stemme ryster ved minderne om det grimme styrt.

Så kommer jeg op på en hest og rider lidt rundt i en rotunde.

Næste dag kan Britt Søby ikke løfte sin arm.

-Vi skulle hjem den dag. Jeg er stadig dybt forelsket i Hnokki, som jeg køber og får hjem i juli.

Jeg rider ikke i den mellemliggende periode, men får min skulder undersøgt. Den er ødelagt inde i leddet. Jeg går til fysioterapeut, og det er en lang proces.

Hnokki kommer hjem til gården i Viby Sjælland, som Britt og Jørgen købte i 2009. Efter en årrække som springrytter har Britt haft en ridepause på 25 år, mens hendes to døtre red.

Men nu begynder hun at ride islændere, og finder drømmehesten Hnokki i Island.

-Jeg sender Hnokki i træning, og efterfølgende låner jeg ham ud i et år, fordi jeg ikke selv tør ride ham.

-Selvom jeg var vild med Hnokki, tog vi videre til sydlandet for at prøve no- -Jeg fik et glas rødvin, og hørte en sige: gle andre heste. Nu var vi jo kommet ”Du skal op igen”.

Fortsættes side 22 Side 20. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Klaki og Britt blev Hedelandsmestre 2019 Side 21. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 20

gitte Simoni på Pilehøj.

Jeg troede aldrig jeg kom til at ride igen

-Jeg sætter Tritla i ridning her og flytter Britt ser, at der er to vallakker efter også Hnokki med til Pilehøj. Birgitte Heikir, der er kendt for at avle suer en stor hjælp. Det lykkes hende at få per stabile afkom, til salg hos Alberte Møller San Pedro på Bækkegården.

Hvornår finder du ud af, at du er blevet så angst for at ride?

-I starten efter ulykken er det jo på grund af min skulder, jeg ikke rider. Men jeg mærker, jeg er bange, selv når jeg bare går med en hest. Angsten sidder simpelthen fast i kroppen.

stadig.

Hun beslutter af prøve den ene - den mest rolige af dem, naturligvis.

-Jeg fortæller ærligt om min rideangst, og siger til Alberte, at jeg skal trækkes rundt. Jeg synes, det er pinligt og tænker, at Alberte nok undrer sig over, at jeg overhovedet tænker på at købe en hest, når jeg kun tør blive trukket rundt ligesom et barn.

Britt Søby griner og fortæller videre.

-Alberte trækker mig rundt, og jeg red også lidt selv. Jeg fik mod til at spørge, om jeg bare måtte prøve se den anden Britt Søby beslutter at købe en Det er en kæmpe sejr, men angsten er Heikir-søn, Klaki, som havde mere stille og rolig skovturshest, der kan der stadig, og jeg siger hele tiden til Bir- kapacitet – men selvfølgelig også mere hjælpe hende af med rideangsten. gitte: ”Du går ikke fra mig!”. vilje.

-Jeg finder en hoppe, Tritla, på Facebook. Hende begynder jeg så at ride Veninden Nina er med hele vejen og Det lykkes Alberte, at få Britt til at prøve på, men ride-angsten kommer igen. tænker i sit stille sind: ”Det går ikke”. en skridttur på Klaki – først i træktov.

-Jeg prøver ham to gange og bliver Jeg kan ikke.

Britt er meget i vildrede med, hvad seriøst forelsket. hun skal og tænker: “Jeg kommer aldBritt Søby kommer i kontakt med Bir- rig til at ride igen”, men drømmen lever Fortsættes side 24 Samtidig viser det sig, at Hnokki ikke mig op på hesten, og jeg bliver trukket er rask og skal i genoptræning. rundt i ridehuset.

Side 22. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Side 23. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 22

Jeg troede aldrig jeg kom til at ride igen Jeg beslutter at sælge Hnokki og Tritla og sætter dem i salgsstald på Bækkegården.

I februar 2019 køber jeg så Klaki på én betingelse. At han må blive stående, og at Alberte skal hjælpe mig med at lære at ride ham. Klaki er avlet på Bækkegården, så Alberte kender ham rigtig godt og har blandt andet redet ham til istølt.

Herfra begynder det at gå ufatteligt

stærkt for rideangste Britt Søby.

galoppere, så jeg starter i T.7 og 3-gang.

Britt griner igen – og tilføjer: -Helt overraskende vandt jeg. Så stod jeg pludselig der med to røde rosetter.

og det var sundt at ”klippe navlestrengen”. Helt klippet var den dog ikke. Jeg kunne pludselig ikke finde traven på Klaki og var tæt på at trække mig. Så ringede jeg til Alberte. Hun guidede Jeg tudede, da jeg stod af og takkede mig i telefonen, og så travede Klaki lige min fantastiske lille hest og de fantas- så fint. tiske mennesker, der har hjulpet mig.

Veninden Nina var lige så imponeret, Jeg er SÅ dybt taknemmelig. Jeg har og glad, som Britt. fundet min soulmate i Klaki. Han er -Jeg troede ikke, det ville lykkes. Det er guld værd. Uden ham og Alberte var bare SÅ fantastisk, jubler hun. det aldrig lykkedes.Helt ind i himlen Siden har Britt Søby takket lille Klaki, vokser træerne dog ikke. og sine trofaste hjælpere, mange gange.

Tilbage til Hnokki.

Det er nemlig blevet til flere stævner. I april kvalificerede Britt Søby og Klaki Mens Hnokki er på Bækkegården, får fra Bækkegården sig til DM i Gædinga. Alberte mistanke om, at der er noget galt. Han er ikke helt rengående.

-Bare fire måneder efter de første træk- -Det viser sig, efter et langt forløb, at ture, og vi fik en flot placering i øverste han har en permanent skade i nakken, halvdel af det hårde felt i B-flok, hvor som ikke kan repareres. Så Hnokki er

der også var flere topryttere. Det er jo her desværre ikke længere. næsten som et eventyr.

Britt bliver stille. Det er svært for henDen foreløbig kulmination var, da de at tale om.

Britt Søby i august 2019 kunne hænge et rødt bånd om halsen på Klaki og Faktisk har Klaki for nylig været løfte pokalen i vejret som årets Hede- gennem en sygdomsperiode med landmester. maveproblemer.

-Jeg lærer hurtigt, med hjælp fra Alberte, at stole på Klaki. Stole på at stopknappen altid virker. Han kan tændes, men er altid til at stoppe. Jeg er helt ærlig og åben om min angst, og siger mange gange: ”Jeg tør ikke”. Alberte får mig til at slippe angsten mere og mere og skubber mig hele tiden lidt længere. -Så tudede jeg igen. Tårerne trillede, -Det var et forfærdeligt forløb med en Først i longe, så alene. Små skridt, men og jeg tænkte: ”Vi gjorde det!”. Det var lang indlæggelse. Ikke mindst efter hele tiden lidt fremad. den vildeste følelse. historien med Hnokki tænkte jeg: ”Det må bare ikke ske”. Hvis Klaki ikke -I april, tre måneder efter Alberte trak Ved første stævne tog Alberte Møller overlever, så stopper jeg med at ride, mig rundt, starter jeg mit første stævne. San Pedro med og hjalp på dagen. fortæller en stærkt bevæget Britt.

Det er på Hedeland. Jeg tør stadig ikke -Ved Hedelandsstævnet var jeg alene, Men det skete heldigvis ikke.

Side 24. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

-Klaki er kommet hjem. Han er glad og fuld af energi. Nu skal vi langsomt i gang, så han kan komme tilbage i topform.

Hjemme på gården i Viby er der kommet en ny hest. Vallakken Burkni på 10 år.

-Den fik jeg i bryllupsdags-gave af min søde mand. Burkni har endnu mere kapacitet end Klaki. Foreløbig skal Alberte ride ham næste stævnesæson, så må vi se. Han er rigtig fin.

På gården bor de tre generationer. Den yngste datter Fie bor i nabolaget sammen med sin mand og sønnen Milas på to år. Datteren Sisse bor på gården med mand og to børn, Oscar på ni og Elias på fire – og så ni heste – blandt andet en Hnokki søn.

Om Alberte

Jeg ville rigtig gerne have, at Klaki blev købt af en, hvor han ville få en stor beAlberte Møller San Pedro lever af at tydning. Han er nemlig en helt særlig ride, træne, sælge og avle heste på hest for mig.

Bækkegården i Helsinge.

Jeg troede på Britt og Klaki fra starten, -Det startede altså bare med to is- For Alberte har forløbet med Britt men jeg er vildt overrasket over, hvor lændere, afslører Britt med et grin og Søby og Klaki været en helt særlig meget de har rykket på så kort tid. De tilføjer: oplevelse. er et flot eksempel på, hvor enorm -Jeg skal have solgt nogle af de unge -Jeg tænker altid i løsninger og blev stor betydning det har, at rytteren har heste. smittet af Britts store ønske om at god kemi - både med sin hest og sin komme til at ride igen. Først ville hun træner. Den kemi skal være der, for at Britt Søby får fuld opbakning til sin kun se Klaki, men jeg foreslog, hun det lykkes. islænderpassion af sin mand, Jørgen skulle prøve at skridte på ham.

Søby, der er fotograf på DR. Når det så lykkes, er det fantastisk, og Jeg kunne hurtigt se, at hun godt jeg er mindst lige så lykkelig som Britt -Jørgen har redet islændere og haft sin kunne ride, og langsomt begyndte over, hvor langt hun er nået. egen hest. Han overvejer at begynde vi sammen at få oparbejdet noget igen. På skovtursniveau – ikke stævner. selvtillid. Og så gik det hurtigt. Allere- Jeg håber, at mange vil lære af Britts Britt har derimod fået mod på flere de efter 14 dage talte vi meget om ri- historie. Hvis ønsket er der, så er det stævner. deteknik og ikke så meget om angst. muligt.

-Drømmen er at ride Icehorse Festival til april næste år.

Om Britt Søby Udover at ride og passe gården ejer Britt Søby ”eMagasinet Islandsk Hest”, som hun har haft i fire år.

-Jeg udgav i forvejen magasiner indenfor levnedsmidler og fødevarer. Ham, der havde det før, ringede og spurgte, om jeg ville overtage det. Ellers ville han lukke det.

Jeg har et stort iværksætter-gén og sprang til. Da jeg overtog i 2015, var der 1500 abonnenter, nu er vi næsten oppe på 5000. Herudover er der mange, der læser det direkte på nettet.

Side 25. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Af Alberte Møller-San Pedro

5 gode tip til vintertræningen

Søg efter lethed gennem energi, rammerne for at din hest kan gå balanceret/samlet med udgangspunkt i lethed som du kan bruge til noget. dens uddannelsesniveau uden at have Om vi taler lethed for hånden/tøjlen, behov for at kompensere. schenkel eller i fremdriften, er det vigtigt, at denne lethed er ”ægte” og Gør ikke for meget på samme tid, kommer fra bæring og energi, så det gør hellere lidt, men ofte. kan blive en stabil og holdbar lethed.

Hvis vi ønsker en hest, som er lettere i Mange små skridt i den rigtige rethånden, må vi skabe energi i samlin- ning ved hver træning med en lille gen, så hesten bærer sig, så det bliver positiv udvikling giver en rigtig god muligt for den ikke at kompensere for og holdbar træningskurve, hvor balmanglende samling eller balance ved ance, styrke, smidighed, puls/kondition og hestens mentalitet kan følge at læne sig på tøjlen. med. Tænk også på at korte sekvenHård tøjlekontakt er oftest et udtryk ser af korrekt bæring er bedre end 15 for, at hesten ikke bærer rytteres vægt minutter stabilt ”på forparten”. Det du og sin egen krop korrekt. Hvis vi blot gør, bliver du god til. lirker hesten af tøjlen, vil den enten kompensere et andet sted eller komme l Lav ikke øvelsen for øvelsens hurtigt tilbage på tøjlen igen. Skab skyld, lav øvelsen for resultatet. l

Side 26. - Islandsk Hest / November 2019

I min træning og uddannelsen af mine heste og mig selv, søger jeg inspiration inden for flere ridesportsgrene end islænderverdenen. Træningen af mine islandske heste tager i høj grad udgangspunkt i mange dressurøvelser, men noget, jeg synes er vigtigt at have fokus på, når man arbejder ind i forskellige øvelser, er: ”Hvad er det, jeg søger efter gennem denne øvelse”.

I islænder-sporten indgår der ikke mange øvelser i vores konkurrence programmer.

Her viser vi stort set kun overgange samt temposkift, men alligevel inkluderer jeg øvelserne som en del af uddannelsen af hestene f. eks versade, traversade, schenkelvigning, kontragalop, piruette, for- og bagpartsvending, osv. Den måde, jeg bruger øvel-

ISLANDSK HEST / November 2019

Alberte Møller-San Pedro Alberte Møller-San Pedro driver en trænings- og salgsstald på Bækkegården i Helsinge, Nordsjælland hvor hun også beskæftiger sig med kurser og undervisning af elever på alle niveauer.

Alberte har selv været en del af det danske landshold to gange, deltaget i finaler på NM og DM og hun er i den danske elitegruppe.

serne på, er, at jeg rider ind i øvelsen, indtil jeg får det, jeg søger efter - så rider jeg videre med det ekstra, jeg nu har fået som resultat af øvelsen. l Gangarten bliver aldrig bedre end

den overgang som startede den.

Overgange ind og ud af gangarter og parader er noget af det, jeg fokuserer meget på i træningen af heste. Alle overgange tæller som en del af uddannelsen af din hest. Det er vigtigt, at overgangen op i en gangart er ”uphill” og foran din schenkel, med panden først og uden spænding på tøjlen.

Pas på med trav overgang for en løs tøjle, med foroverbøjet opstilling hos rytteren, hvor hesten går frem på forparten med skuldrene nede, korte trin på bagparten og mulen først fremme.

Hvis du starter traven sådan, spilder du en masse tid og energi på at genoprette kontakt til bagbenene, finde korrekt tøjle kontakt og ride skuldrene op.

spændte, balancen er dårlig, hesten kaster skulderen ind og taber bæring/ form, er det fristende at tænke: Så skal vi træne galoppen. Men hvis du tager den beslutning, så tager du Lær din hest at blive aktiveret for en også beslutningen om at træne mere større skridtlængde for din schenkel spændthed, mere dårlig balance, til let kontakt på hånden. Forbered mere skulder ikke på plads, mere dig inden en nedtagning og rid sam- manglende bæring. let ind i nedtagningen med energi for din schenkel. Stil efter at 95 % af alle Et alternativ er at udvikle hesten på dine overgange til skridt skal være disse områder i andre gangarter, hvor ”OP” i skridt. det er mindre udfordrende for hesten at opfylde dine krav til korrekt l Træn ikke den dårlige vane. bæring. Så kan man forsøge at arbejde galop fra jorden, i longe og introEn sætning jeg ofte har med mig i ducere hesten til korrekte overgange træningen af hesten er: ”Det du gør, og galop på volte uden rytter. Hvis bliver du god til.” Får man en hest f. dette også er for stor en udfordring så eks med meget dårlig balance i galop vent med galoppen, indtil hesten er under rytter, hvor overgangene er klar til opgaven.

Side 27. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Black F Se “Outlet” d.

Udstyr i TOP KVALIT www.topreite

Gandur / Vetcur / Schar

Side 28. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Friday: 29. november

TET til dig og din hest erdanmark.dk

rff forhandles ogsĂĽ her

Hold dig orienteret pĂĽ www.topreiterdanmark.dk og Facebook hvor du kan melde dig til vores fordelagtige Nyheds Service. Eller meld dig til lige her:

MELD DIG TIL TOP REITER Danmark +45 2789 5473 Side 29. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Tekst af Helle Kristensen i samarbejde med Mette Uldahl

I tillæg holdes hesten oftere som et kæledyr, frem for et arbejdsdyr, som man så det i gamle dage. Sidst men ikke mindst har flertallet af hesteejere ikke den samme faglige viden omkring hestens basale behov, som det var tilfældet tidligere. Det betyder, at vi som ryttere ofte mistolker en overvægtig hest som værende muskuløs.

Mens stigende overvægt hos ryttere længe har været et omdiskuteret emne i relation til hestens holdbarhed, så er stigende overvægt hos vores heste faktisk den hyppigste årsag til, at heste aflives i Europa. Mette Uldahl vil i denne artikel forsøge at beskrive nogle af de problemstillinger hun oplever i sit arbejde som Kombinationen af for meget mad og praktiserende dyrlæge. for lidt motion, kan medvirke til at mennesker udvikler diabetes 2, og det Overvægt alene tager ikke livet af hes- samme gør sig gældende for heste. Her ten, men præcis som det er tilfældet betegnes lidelsen blot som EMS. Hos hos vi mennesker, så kan overvægt hos heste giver overvægt samtidig en stor heste medføre alvorlige sygdomme, øget risiko for forfangenhed, som er en der på sigt kan resultere i at hesten hyppig invaliderende hov-lidelse, hvor må aflives. Eksempelvis EMS, som på hestene får store smerter og nogle gange mange måder kan sammenlignes med må aflives. diabetes 2 hos mennesker, bliver mere og mere udbredt hos vores heste.

Et studie foretaget på islandske heste Det er som nævnt ikke kun i Danmark dyrlægerne støder på dette problem.

Mette Uldahl, der er formand for sammenslutningen af europæiske hestedyrlæger, FEEVA, der med sine 8.000 medlemmer fordelt på 20 lande er én af verdens største sammenslutninger af dyrlæger, forklarer at overvægt er angivet som den hyppigste årsag til aflivning i Europa.

Eksempler på andelen af overvægtige heste på verdensplan: Danmark: over 25 % Canada 30 % USA: 50 % England: Op til 70 % Australien: Heste 40 % & ponyer 70 % Disse tal er af ældre dato, og det estimeres at andelen af overvæge heste i Danmark ligger højere i dag.

Stigende velstand skaber problemer for vores heste Én af årsagerne til, at man hos dyrlægerne oplever en større tendens til at hestene bliver mere og mere overvægtige er bl.a. at vi oplever en stigende velstand. Det betyder, at vi er blevet mere rundhåndede med vores fodring og i højere grad er tilbøjelige til at give vores heste mere mad end de egentlig har brug for.

Side 30. - Islandsk Hest / November 2019

viser, at der er en sammenhæng mellem fedme og forekomsten af insulinresistens. Jo mere overvægtig hesten er, desto højere grad af insulinresistens udvikles der. Dette hænger meget godt sammen med, at flere dyrlæger gennem de seneste år, har noteret en stigning i antallet af heste, der rammes af forfangenhed.

Fedme giver følgesygdomme som eksempelvis: Stofskiftesygdomme (EMS) Forfangenhed Nedslidning af kroppen Haltheder og skader Ændring af evnen til at præstere Besvær under motion og leg Nedsat velbefindende Mette Uldahl fra Vejle Hestepraksis vil i

ISLANDSK HEST / November 2019

denne artikel forsøge at forklare hvorfor overvægt hos vores heste er et problem, vi er nødt til at tage alvorligt og blive langt bedre til at italesætte, samt belyse hvilke problemstillinger ejeren af den overvægtige hest må forholde sig til.

Ejerens erkendelse er det vigtigste “Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at når vi taler om heste, der er blevet overvægtige, er ejerne oftest enormt frustrerede, fordi de føler, at de kæmper en ulige kamp. Der er ingen af disse ejere, der lader deres heste blive overvægtige med vilje, tværtimod føler mange af de hesteejere, jeg taler med, at de har forsøgt alt men uden held.”

Mette Uldahl forklarer, at én af de største problemstillinger i kampen mod overvægt er, at vores opfattelse af, hvornår en

hest er i normal huld, har skubbet sig. Problemet løses ikke udelukkende Det betyder, at ejeren først begynder at ved mindre foder få øjnene op for problemet, når hesten er kraftigt overvægtig.

Et studie på islandske heste har vist, at ved at mindske hestens indtag af foder Mange hesteejere ser ganske enkelt ikke, med 10 – 20 procent, kunne man få at hesten er for fed, men opfatter fe- hestene til at tabe sig, men det betød jlagtigt hestens fylde som muskelmasse. ikke nødvendigvis at deres kropssundDenne tendens, kombineret med at det hed blev bedre. ikke altid falder i god jord, at sige til en hesteejer, at hesten er lidt til den tykke “Når det handler om vægttab, så har vi side betyder, at mange heste når at blive reelt kun 2 knapper, vi kan skrue på. meget overvægtige, før der handles.

Den ene knap er tildeling af foder, og den anden knap er mere motion. Hvis For mange heste og større ponyer bety- du udelukkende fokuserer på tildeling der det, at der skal tabes langt over 100 af foder, så risikerer du på sigt, at heskilo, og det løses ikke blot ved at sætte ten bliver tyndfed, fordi den ikke får de hesten ned i foder. Tværtimod.Ved kun næringsstoffer, kroppen har brug for. at skære hesten i foder risikerer man, at hesten istedet bliver tyndfed.

Yderligere har vi den udfordring, at heste har brug for tyggetid fordelt over hele døgnet. Når hesten tygger, producerer den basisk spyt, og produktionen af basisk spyt neutraliserer hestens mavesyre, som den producerer hele tiden.

Tyggetid er derfor medvirkende til, at hestens tarmsystem kan fungere optimalt. En hest har brug for at tygge på stråfoder hele tiden.

Der må maksimalt være sammenhængende pauser på 3-4 timer, da risikoen for at hesten udvikler mavesår ellers vil øges. I praksis kan behovet for hyppig tyggetid, og den mængde foder hesten reelt har brug for være en svær ligning at løse.”

Heste er som udgangspunkt skabt til at bevæge sig, og i naturen skal de afsøge store områder, for at skaffe den næring, de har brug for.

Det er naturligt, for heste der lever frit, at de gennem vinteren taber sig en del grundet begrænset adgang til naturlig føde, men når sommeren kommer, og græsset igen gror, får hesten genopfyldt sine depoter. Derfor vil man hos heste som lever et vildt liv i naturen også se store udsving i deres kropvægt henover året.

Men når hestene ikke lever vildt, men istedet fodres jævnt hele året rundt, bliver det vigtigt for hestens generelle sundhed, at den ikke bliver for tyk.

Fortsættes side 32 Side 31. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 31 Mette Uldahl forklarer, at heste spiser hyppigt og mange gange i løbet af døgnet:

stråfoder heller ikke altid optimal, fordi Præcis som det er tilfældet hos menmange heste vil ende med at spise for nesker, kan hesten ikke udelukkende meget.” spise sig til en stærk og sund krop. En sund krop skabes også via korrekt trænLøsdrift og vandrefolde er ikke motion ing og motion.

“Heste spiser typisk ca. 10 gange over et døgn. Kunsten ved korrekt fodring efter hestens behov er derfor også, at sikre at hesten har adgang til foder med jævne mellemrum uden at overfodre den.

Alle heste (med undtagelse af heste der står med skade eller sygdom) har godt af at få pulsen op, og bør derfor bevæge sig i både galop og trav minimum 4 gange om ugen.

Med udgangspunkt i at hesten ikke skal blive tyndfed og stadig sikre at hesten kan fodres med en mængde stråfoder, så den får dækket sit behov for tyggetid, er hyppig motion derfor en vigtig faktor for, at en hest får de rigtige forudOg det er her mange hesteejere idag sætninger for at tabe sig. Her er det møder en udfordring. vigtigt at understrege, at bevægelse på folden ikke anses som motion. Hesten En hest vil helt naturligt æde meget skal motioneres dagligt, og særligt heste mere end den reelt har brug for, hvis der er kraftigt overvægtige og på diæt, den har fri adgang til foder. Derfor er vil have gavn af motion flere gange om løsningen med ubegrænset adgang til dagen.

Side 32. - Islandsk Hest / November 2019

Når det handler om at få den overvægtige hest tilbage i god form, er det vigtigt, at hesten trænes langsomt op, således at den i forvejen belastede krop ikke overbelastes.

Det er derfor vigtigt at træningsplanen

ISLANDSK HEST / November 2019

udarbejdes i samarbejde med en dyrlæge og/eller en fagligt kompetent træner.

Eksempelvis kan træningsforløbet i starten omfatte hyppige skridtture på forskelligt underlag (gerne flere gange dagligt, hvis det er muligt), løbeture for hånd og longearbejde. Efterhånden som hestens kondition forbedres udvides træningssessionerne, således at hestens form langsom bygges op.

Mette understreger, at det er vigtigt, at man som hesteejer gør sig klart, at det kræver en langsigtet indsats at få hesten tilbage i god form.

“Når vi taler om motion, så er det ikke nok at hesten går på fold. Det er også vigtigt, at hesten får pulsen op. Det lyder så nemt, når vi som dyrlæger giver disse råd, men i praksis ved jeg godt, at det kan være en svær opgave for hesteejeren at løse, og det er derfor også nødvendigt, at man tænker ejerens hverdag ind i den plan, der bliver udarbejdet for hver enkelt hest, ellers risikerer man, at ejeren giver op, fordi træningsplanen ikke kan lade sig gøre på den lange bane.”

Træning af den overvægtige hest ”Én ting er, hvad der er optimalt for hesten, en anden ting er, hvad der kan lade sig gøre i praksis for ejeren. Derfor er det også en enorm vigtig faktor for et godt vægttab, at vi formår at udtænke kreative løsninger, der ikke blot tilgodeser hestens behov, men også tager højde for de tidsmæssige og økonomiske ressourcer ejeren har til rådighed.

Er det et problem, at hesten ikke får motion nok, så kan det måske være en løsning, at der findes en part til hesten, således at man kan få hestens behov for motion dækket samtidig med at hverdagen kan fungere. Det er vigtigt, at man finder et setup hvor det er holdbart på den lange bane, fordi management af den overvægtige hest kræver en langsigtet indsats, hvis man skal lykkes med at få den tilbage i en sund og fornuftig form.

Der kan være mange forskellige måder at sikre, at en hest får hyppig motion, men det allervigtigste er, at ejeren men-

talt når til erkendelsen af, at det er nød- foder samt vitaminer og mineraler. vendigt for hesten, at den daglige management ændres, så hestens behov kan Får hesten i forvejen kun grovfoder imødekommes,“ understreger Mette. samt vitaminer og mineraler, bør du overveje at skære i mængden af dette.

Eksempler på motion Men igen med udgangspunkt i at hesten minimum skal have 1,5% af sin l Ridning/ mere ridning kropsvægt i grovfoder. Tal evt. også med l Kørsel for vogn din dyrlæge om hvorvidt der kan lægge l Hesten kan gå med som håndhest nogle helbredsmæssige udfordringer til l Ture i terrænnet grund for hestens overvægt. l Svømning l Skridtbånd/vandbånd Følgende tiltag kan medvirke til l Motion 2xdaglig (måske kan der at sikre, at hesten spiser langsommere findes en part til hesten) og derved får mere tyggetid ud af l Intervaltræning sit foder: l Øget intensitet i motionen l Hønet/slowfeeder net – Her er der Hvor meget foder har en hest reelt blandede tilbagemeldinger om, hvorbrug for? vidt det forlænger tyggetiden. l Bland hø og halm – Halm må maks Det er helt individuelt fra hest til hest udgøre 30 % af hestens grovfoder. Det hvor meget foder hesten har brug for. er vigtigt at hø og halm blandes godt.

For særligt nøjsomme heste, vil den anbefalede mængde hø på 1,5 % af hes- Fakta om hestens indtag af græs tens kropsvægt betyde, at hesten langsomt tager på.

En pony kan indtage fra 1,5% til 5% af egen kropsvægt Det kan være svært med det blotte øje at En hest kan indtage fra 1,5% til 3% af se, hvorvidt en hest langsomt tager mere egen kropsvægt på i vægt, eller om den taber sig. Derfor Dette er meget mere end hesten har er det vigtigt løbende at monitorere hes- brug for. tens vægt – det bedste og mest effektive værktøj til dette er et vægtmålebånd. l Normale heste og ponyer har brug for græs i en mængde svarende til 0,5 -1 For heste der er på aktiv kur, er det en % af deres kropsvægt. god idé at måle hesten én gang om l Ungheste der vokser har brug for 1,5 ugen, for at kunne følge med i om hes- -1,8 % af deres egen kropsvægt i græs ten taber sig. Men også for heste i nor- l Drægtige heste har brug for 2% af mal huld, kan det være en god idé, at deres kropsvægt måle hestens gjordmål ca. hver 14 dag.

Herved kan man hurtigere gribe ind, Heste på græs hvis hesten begynder at tage på eller alternativt tabe sig.

Går hesten på græs, kan det være svært at styre mængden af græs, hesten vil inDet er vigtigt, at du altid benytter det dtage, og derfor kan følgende metoder samme målebånd, når du måler hesten. være en hjælp til at sikre, at hesten ikke Den vægt der vises på målebåndet er spiser mere end den har brug for. ikke den nøjagtige vægt, men så længe du altid bruger det samme målebånd, Forslag til begrænsning af græs har du en god indikation for om din hest taber sig eller tager på. l Har du en stor fold med meget græs, kan det være en løsning at lukke flere Opdager du at din hest begynder at heste på samme fold tage på, er det første du skal justere l Alternativt kan folden laves mindre mængden af kraftfoder, såfremt den får l Stribe græsning – her udvides områdette. De fleste heste har ikke brug for det med græs en lille smule dag for dag, kraftfoder, men derimod kan de leve sundt og godt udelukkende på grov- Fortsættes side 34 Side 33. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 33 således at hesten kun får adgang til en lille mængde frisk græs dagligt l Luk hesten på jordfold – Vælger du at lukke hesten på jord/sandfold er det vigtigt, at der er stråfoder tilgængeligt af hensyn til tyggetid, og at der er foderpladser nok til hver enkelt hest, så de ikke skal slås om adgangen til foderpladserne. l Begrænsning af foldtiden kan også være en løsning, men det er sjældent den optimale løsning understreger Mette Uldahl. Ved at nedsætte den tid hesten går på græs, vil der nemlig oftest ske det, at hesten blot æder græsset meget hurtigere. Studier viser at en hest kan spise op til 1% af sin kropsvægt på blot en time. I praksis betyder det, at det ikke hjælper at begrænse foldtiden.

Mundkurv er i mange tilfælde en mange kalorier. rigtig god løsning.

Det er dog vigtigt, at mundkurven At give hesten mundkurv på, er for tilpasses hesten, så den ikke skarver elmange ryttere meget grænseoverskri- ler begrænser kæbebevægeligheden. dende, men Mette Uldahl forklarer, at Hullet, hvor hesten kan nippe græs skal hun faktisk har gode erfaringer med også være præcist placeret ud for hestens mund” netop denne løsning. l

Side 18.

”Jeg oplever, at mange hesteejere har svært ved at acceptere løsningen med mundkurv, og jeg har også tidligere selv været meget skeptisk omkring brugen, men jeg er nået til den erkendelse, at det er en super løsning på problemet.

Rigtig mange ryttere er hurtige til at reagere, hvis hesten bliver for tynd, men overvægt er et langt større problem i vores hestehold, end hvad vi er opmærksomme på.

“Mindst 25% procent af alle danHestene kan gå på fold sammen, de kan ske heste skønnes idag at være overgnubbe hinanden og være ude i mange vægtige – og konsekvenserne af timer – og sidst men ikke mindst få den overvægten er ofte alvorlige. Så det er tyggetid de skal have, uden at de får for vigtigt, at vi får fokus på denne problemstilling – så vi kan redde flere hesteliv fra de følgesygdomme, der følger med overvægten.”

Mød os _________ til World Cup i Herning OM UANVENDELIG.DK Denne artikel er udarbejdet af projektet uanvendelig.dk Projektet Uanvendelig.dk er et fondsbaseret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade eller sygdom.

På websiden Uanvendelig.dk kan du finde en lang række faglige artikler der både belyser sygdomme og skader, men også italesætter korrekt træning af hesten.

Artiklerne er gratis for alle at læse. _________ Om Mette Uldahl Mette Uldahl er fagdyrlæge i sygdomme vedr. heste og arbejder som praktiserende dyrlæge hos Vejle Hestepraksis l

Mette Uldahl har gennem flere år arbejdet for Dansk Ride Forbund som veterinærkonsulent l

Mette Uldahl er formand for sammenslutningen af europæiske hestedyrlæger l

Side 34. - Islandsk Hest / November 2019

Islandsk Hest / Februar 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Side 18. - Islandsk Hest / Februar 2019

Side 35. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Af journalist Berit Ertmann

Hører man til dem, som i sine barneår har siddet og set dressurryttere ride kürprogrammer til musik og drømt om engang at få lov til at lave sit helt eget dressurprogram, så bør man spidse ører, når man hører ordet gæðingafimi blive nævnt.

Gæðingafimi - eller gæðingadressur - er nemlig præcis dét: Et dressurprogram, som man i vid udstrækning selv får lov til at opbygge. Der er ganske vist nogle øvelser, som skal være med, alt afhængig af sværhedsgraden, men det er op til rytteren at vise sin hest, så dommere og tilskuere ser dens absolut bedste sider. Det er en kunst, og det kræver, at man kender sin hests styrker og svagheder - og at hesten ikke mindst er særdeles velredet.

Lørdag den 9. november er nogle af Danmarks bedste gæðingafimiekvipager samlet på Guldsmedegården i Tikøb i Nordsjælland for at konkurrere i den sidste del af “efterårsligaen” - en holdkonkurrence såvel som en individuel konkurrence, der er inspireret af den islandske vinterliga MeistaSide 36. - Islandsk Hest / November 2019

radeild. I Meistaradeild konkurrerer Islands bedste ryttere i bl.a. gæðingafimi, og derfor har de danske arrangører naturligvis taget konceptet til sig.

Der er ingen ranglistepoint at hente.

Til gengæld har både ryttere og heste det sjovt med konkurrenceformen, som bliver afholdt i gårdens store ridehus. Her har rytterne hele ridehuset til rådighed, og rytterne kan ride langsider, volter eller slangegange, som de lyster.

“Det skal se let og flydende ud. Øvelser og gangarter skal udføres ubesværet, og man skal kunne se, at øvelserne og opbygningen af programmet gør hesten bedre og bedre.

Vi kigger rigtig meget på helheden,” forklarer en af dagens dommere, Guðmundur Björgvinsson. Sammen med sin landsmand, Viðar Íngolfsson, sidder han ved den ene langside og bedømmer ekvipagerne på kvaliteten i gangarterne samt udførelsen af øvelserne. Rytterne skal desuden også have karakterer for programmets udførelse

ISLANDSK HEST / November 2019

Kraftfuld, smidig, lydig samt for deres opstilling.

9-årige Agnar fra Ulbæk, rider hun sig til 7,47 i finalen og en andenplads.

De to dommere hvisker lavmælt sammen i løbet af hvert eneste program og “Jeg er jo såden en lidt nørdet rytter bliver hurtigt enige om, hvilken karak- som godt kan lide at ride øvelser og ter der skal gives for hver opgavedel. arbejde med små detaljer - derfor har jeg lært Agnar en del øvelser, og jeg Programmerne er ikke nye for dom- arbejder hele tiden med at have ham merne - rytterne har på forhånd sendt mere og mere mellem hjælperne, at deres øvelseslister, så dommerne er have fuld kontrol over overlinjen, eklar over, hvad de skal se. I dette tilfæl- nerginiveauet osv - alt det arbejde er jo de har de to islændinge brugt fredag netop det gædingafimi handler om at aften på at sidde og gennemgå ryt- vise,” fortæller hun og tilføjer, at det er ternes programmer. Det har været en utrolig lærerigt som rytter at finde ud overkommelig opgave, for der er kun af, hvordan man rider øvelserne, så de ni startende ryttere på denne novem- har en positiv effekt på hesten. berdag. Men kvaliteten er høj.

“Det er udfordrende og sjovt som ryt“Nogle af dem har fået rigtig gode ter selv at sætte et program sammen karakterer. Hvis man kommer over 7, - at vælge hvilke øvelser man vil vise er det ret godt,” lyder beskeden fra da- og hvordan de kombineres, så man får gens dommerteam. vist sin hest frem på bedst mulig vis.”

En af de ryttere, som præsterer at ride et endda rigtig pænt program, er Anna Christine Ulbæk. Hun har kun redet gæðingafimi én gang tidligere, men hun er allerede blevet bidt af disciplinen. På den hjemmeavlede hingst, den

Disciplinen gæðingafimi blev oprindelig udtænkt af Eyjólfur Ísólfsson på Hólar, så eleverne på hestelinjen kunne vise deres træningsheste frem i et dressurFortsættes side 38 Side 37. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Gæðingafimi

Fortsat fra side 37

står reglerne. Der er nemlig flere forskellige sværhedsgrader af gæðingafiprogram med forskellige sværheds- mi - og dermed også forskellige krav til grader, alt efter hvor veluddannet hes- programmerne - alt efter hvilke regler ten var. Derpå begyndte toprytterne man vælger at ride efter. på Island at konkurrere i gæðingafimi i Meistaradeild, og først i de senere år er I efterårsligaen rider man efter Hólars danskerne begyndt at få øjnene op for 2. trin. I alt er der tre trin, hver med disciplinen. forskellige sværhedsgrader, som følger den klassiske uddannelsesskala. I Landet over bliver der nu, især uden Meistaradeild rider rytterne efter nogfor den almindelige konkurrencesæson, holdt foredrag, kurser og oplæg om gæðingafimi, der kan afholdes indendørs og derfor kan være kærkomment for ryttere og heste at ride i den kolde og mørke vintertid.

Det er dog forståeligt, hvis man som menig tilskuer ikke umiddelbart for-

Side 38. - Islandsk Hest / November 2019

le andre kriterier og bliver samtidig bedømt af op mod 10 dommere: Fem, der bedømmer øvelser, og fem, der bedømmer gangarter.

Jo sværere et niveau, man rider på, desto højere krav er der til øvelserne og hestens uddannelsesniveau. F.eks. er det i efterårsligaen tilladt at lægge en versade i tölt langs væggen og ikke “ude i det fri” En international ensretning af reglerne for gæðingafimi er man lige nu ved at kigge på i Island. Fælles for alle måder at ride disciplinen på er dog, at det gælder om at vise en rigtig “gæðingur” frem.

Hesten skal være fuldstændig styrbar,

ISLANDSK HEST / November 2019

afslappet, i stand til at strække sig for tøjlen, men samtidig være parat til at lave en kraftfuld øgning, knivskarpe overgange og elastiske sidebevægelser.

Det er ikke let, og rytterens fornemste opgave er at prøve at gøre programmet så let for hesten som muligt.

når man rider gæðingafimi.

“Det var sådan jeg havde valgt at bygge mit program op. Starte stille og roligt med at vise en masse øvelser i tölt, trav og skridt, og så vise hans flotte gangarter i frit tempo til slut. Derfor synes jeg, at det musikstykke passede godt til mit Vinderen af efterårsligaens gæðin- program,” forklarer Tine. gafimi-konkurrence på Guldsmedegården bliver denne novemberlørdag Dagens nummer to, Anna ChrisTine Terkildsen på den tidligere ver- tine Ulbæk, mener, at de øvelser, som densmester i 4-gang, Hrímnir fra Ósi kræves for at ride gæðingafimi, er esmed 7,64 i finalen. Ifølge Tine er det sentielle for hestens uddannelse.

Hrimnirs smidighed og følsomhed, som gør ham god til at udføre dres- Så selv om hun ikke træner målrettet surøvelserne. Samtidig er hingsten frem mod at konkurrere i gæðinutrolig god til at komme ubesværet gafimi, giver det alligevel mening for op og ned i tempo, hvilket giver store hende at øve sig i. For hvem vil ikke plusser i dommernes bog. gerne ende med at have en hest, hvis energiniveau og arbejdsform man kan Tine havde valgt at ride til sangen “Al- kontrollere fuldstændig? ways Remember Us This Way” fra filmen A Star is Born - en stemningsfyldt “Jeg håber at gæðingafimi vil blive ballade, som ifølge rytteren “passer mere populært i Danmark fordi det godt til rytmen i hesten”. Det skal man motiverer til bedre uddannelse af heste nemlig også have med i overvejelserne, og ryttere. Jeg oplever, at der er flere og

flere Islandshesteryttere, som gerne vil ride på gode og veluddannede heste.

Det er også en super disciplin til vinterstævner og kan derfor være med til at holde motivationen til at få trænet oppe hos ryttere, som synes, at der er lidt langt til forårets og sommerens stævner,” siger hun.

Om gæðingafimi: Har sin oprindelse på universitetet Hólar i det nordlige Island.

Er i de senere år blevet mere og mere populært i Danmark.

Går ud på at vise hestens skønhed, kraft og elegance i et dressurprogram til musik.

Der findes forskellige sværhedsgrader af disciplinen.

Fortsættes side 40 Side 39. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 39

Gæðingafimi

Det er tilladt at vise alle fem gangarter.

Rytteren kan vælge at ride én eller flere gangarter for løse tøjler.

Det hæver karakteren, hvis man kan vise noget exceptionelt, f.eks. ridning med én hånd, flere øvelser flettet sammen osv.

Øvelser og gangarter bliver bedømt på en skala fra 0-10. Nogle dele vægtes Et godt flow i programmet er yderst vigtigt Ekvipagen har - afhængig af hvilke højere end andre.

- der skal tænkes over opbygningen. regler man rider efter - 4-5,5 minutter til at vise sit program.

Rytteren skal hilse på dommerne, når Det trækker modsat ned, hvis man hun begynder sit program. forsøger sig med en for svær øvelse, Der skal vises et vist antal øvelser og der ikke lykkes. et vist antal gangarter. Ofte mindst tre I en eventuel finale rides programmet gangarter og seks øvelser som for- eller igen. Det er dog tilladt at justere sit For at få en meget høj karakter, skal bagpartsvending, traversade, versade program. man vise øvelserne uden støtte fra og tilbagetrædning. barrieren.

Side 40. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

21 - 22. FE B R UAR 2020 I STADI U M AR E NA FYN

VERDENS STØRSTE INDENDØRS EVENT FOR

ISLANDSKE HESTE WWW.WOR LDTOE LT.D K

Køb billetter Side 41. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Af Mogens Kofoed Marker

Foto: Johanna Vaurio-Teräväinen

Rejsebeskrivelse fortsat fra sensom- og jeg håber de får en stor oplevelse merudgaven af IH med ridning i forskelligt vejr, men også oplevelsen af nordlys.

Nu er efteråret så småt ved at sætte ind her på Island, og på gården Gröf er vi I mine 2 første rejsebeskrivelser har jeg ved at forberede os på sæsonens sidste beskrevet mit arbejdsliv her på Island, ridetur, nemlig Nordlys-turen. Det er først på en fårefarm i Nordisland og nu en 6-dages ridetur for erfarne ryttere, på hestefarmen Gröf på Snæfellsnes.

Side 42. - Islandsk Hest / November 2019

Jeg har netop været tilbage på fårefarmen i nogle dage, da jeg blev inviteret til at komme og være med til at samle fårene sammen i bjergene. SIKKE EN OPLEVELSE!!

I dagene inden jeg kom tilbage til fårefarmen, havde bønderne i dalen været

ISLANDSK HEST / November 2019

rundt i de fleste områder af bjergene og samle fårene sammen. Men det sidste område i bunden af dalen manglede.

ujævn vej op i højlandet, tog hestene ud af trailerne og sadlede op. Jeg fik en skøn sortbrun vallak, Örvar frá Steinnesi på 16 år.

men i starten var der stor afstand i mellem os, så det var svært. Og det er altså ikke helt nemt som nybegynder at drive får... Bedst som man synes der er styr på Så fredag morgen mødtes alle tidligt for det, er der nogle som går til højre - eller foden af bjerget, alle med store 4-hjuls- Vi red på en lang linje og drev fårene venstre... Og måske går de ud i et sumpet trækkere og hestetrailere på krogen. foran os ned mod dalen. Vi forsøgte Vi kørte i en lang kolonne ad en noget hele tiden at holde øje med hinanden, Fortsættes side 44 Side 43. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 43

Er þetta ást? III område, hvor man ikke kan følge efter dem med hesten... Så det var en god hjælp, at vi alle havde walkie talkier om halsen, så vi kunne snakke sammen og hjælpe hinanden.

31 kilometer. Mange kilometer havde jeg foretaget til hest, men for at spare ham, gik jeg også mange gange i løbet af dagen.

vognlæs, blev de læsset på traktorvognen og kørt hjem til vores gård. Heldigvis var det lige på den anden side af floden, som traktoren let kunne krydse.

Lørdag morgen mødtes vi med de andre bønder fra dalen igen, nu skulle fårene sorteres. Jeg fristes til at kalde det et gedemarked... Der var får over det hele, de piskede om benene på mig, og opgaven bestod i, at finde og fange de får som hørte til “min” gård.

Og så snart fårene var hjemme og lukket ud på lækre græsmarker, glemte de alt om stress og der herskede med det samme fred og idyl.

Nu skal lammene have nogle uger, hvor de går og spiser sig lidt større i det Da vi nærmede os dalen, blev stykket, gode græs, inden de skal slagtes. Og det som fårene skulle gå på, smallere, og så Det var ikke nemt, og jeg fik ikke fanget samme gælder for fårene, som også skal blev det lettere at drive dem. Det sidste så mange. Men når bonden var i nær- have fred til at spise sig klar til vinteren, stykke vej ned til dalen var jeg én af de heden af mig og kunne udpege, hvilket inden de sættes sammen med en vædbagerste ryttere, og det var impone- får jeg skulle fange, så gik det bedre... der og kommer på stald for vinteren. rende at se 8 - 9.000 får gå foran mig.

Det var en stressfyldt oplevelse for Og næste forår går det hele løs med Det tog omkring 12 timer, fra vi sadlede fårene, især lammene - som jo af gode læmmesæson igen... hestene op om morgenen, til vi havde grunde ikke havde prøvet det før. Effårene samlet, og jeg havde tilbagelagt terhånden som vi havde fanget får til et Fortsættes side 46 Side 44. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST November 2019 Islandsk Hest/ /December 2018

http://www.skandwood.dk/

http://www.skandwood.dk/

https://www.arnaborg.com/

Side 45.

2019 55. - Islandsk Hest / November December 2018

ISLANDSK HEST / November 2019

Er þetta ást? III

Fortsat fra side 44

Min færgebillet tilbage til Danmark er bestilt, og jeg er ved at forberede mig på Jeg har valgt at kalde mine rejsebeskriv- at skulle hjem - men jeg skal helt sikkert elser for “Er þette ást?” Og jeg må sige, at tilbage igen. Hvornår, hvordan og hvor min kærlighed til Island altid har været længe det bliver næste gang, det må stor. Men efter at have brugt sommeren tiden vise. heroppe, og haft et væld af gode oplevelser, så er min kærlighed til Island kun Tak til eMagasinet Islandsk Hest og Britt blevet større.

Søby for at ville udgive mine rejsebreve,

Side 46. - Islandsk Hest / November 2019

og TAK til alle Jer som har haft lyst til at læse dem!

Er du nysgerrig på at læse mere om rideturene, så kan du besøge hjemmesiden: www.horsebackridingiceland.is

ISLANDSK HEST / November 2019

Køb billetter

Velkommen sponsored by TOP REITER Arena. Vi håber, at du vil være med til at skabe et brag af en stemning, så vi i fællesskab kan få en mindeværdig start på sæsonen 2020.

Så læn dig tilbage og nyd et par festlige dage i Odense - i selskab med gode venner, smukke heste og dygtige ryttere!

Ekvipagerne vil dyste i T.1, T.2, 4.1 og 5.1. Herudover kan du se frem til I år glæder vi os atter til at præsentere at heppe på de dygtige ungryttere i nogle af Danmarks og Nordeuropas Youth Match’en, forberede dig på det mest spektakulære ekvipager til et kommende års hingstevalg til hingste forrygende show i Sparekassen Fyn showet.

Og husk at besøge vores store udvalg af udstillere i udstillerområdet, der er med garanti et par gode tilbud, som du ikke må gå glip af.

Hjerteligt velkommen til World Toelt 2020 i Arena Fyn, hvor vi på 12. år mødes for at dele passionen for den islandske hest, og alle de traditioner, venskaber og oplevelser, som følger med vores stærke og hårfagre ganger.

Velkommen!

Side 47. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Produkt nyheder fra EQUES til den kolde tid Magna Jakke Vatteret til damer og herrer i elegant skandinavisk stil.

Den har justerbar bund og elastikker i ærmekanter, 2 sidelommer og 1 inderlomme

Jakken er figursyet og har ekstra Størrelser: ærmelængde, hvilket giver god funktionalitet og lethed.

Dame: S-XL; Kombinationen af light 300T Shell- Herre: M-XXL stof og kunstdun sikrer den optimale kombination af varme og åndbarhed. Vejledende udsalg: Kr. 1149

Magna Jakke

Side 48. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Lækre varme luffer med tre “fingre” som giver ekstra varme, og er nemme at bruge med en tøjle.

Læderkapsun i høj kvalitet, til longering mv.

Med dejlig blød foring på næsebåndet og en anatomisk nakkerem.

Fleksibel og komfortabel for hesten.

Side 49. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Af Dyrlæge heidi Nielsen

Sådan bruger du h

på en forsvarlig og he

Jeg får meget ofte spørgsmål til brugen af hønet. Og jeg forstår det godt – der er virkelig mange holdninger til det derude og utroligt mange måder at bruge hønet på.

på disse spørgsmål i blogindlægget her. For at give dig mit svar på spørgsmålene – både som dyrlæge, kiropraktor, tandlæge og ikke mindst hesteejer selv.

malt både fysisk og mentalt, bør de selv plukke deres føde og have mulighed for store arealer, hvor de kan vandre rundt og finde og plukke det plantemateriale, de kan lide at æde.

Nogle af de spørgsmål, jeg oftest får, lyder sådan her:

Længere nede i blogindlægget kan se et videoklip af min egen løsning med brug af hønet hos mine egne heste.

Men først er vi nødt til lige at tage fat på, hvorfor vi overhovedet skal tale om hønet. Det er jo ikke et emne, vilde heste har drøftet i flokken, før de blev fanget og gjort tamme…

Det er deres naturlige spiseadfærd.

l Er det ok at bruge hønet? l Hvor højt skal et hønet hænge

optimalt? l Skader det hestens tænder, når de æder fra hønet? l Får de ikke hold i nakken, ømme nakke- og halsmuskler, når de æder Den naturlige spiseadfærd og vores fra hønet? påvirkning af hestens liv Så jeg tænkte, at jeg i dag vil svare Side 50. - Islandsk Hest / November 2019

Problemet for mange af vores heste holdt i fangenskab er overvægt og astma samt mange andre lidelser og følgesygdomme, der skabes af det miljø, vi tilbyder vores heste. Æv.

Heldigvis kan vi gøre rigtig meget for at skabe et sundt miljø og give vores For at heste skal fungere 100% opti- heste nogle fornuftige vilkår.

ISLANDSK HEST / November 2019

hønet til din hest

ensigtsmæssig måde

Men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på dette. For vi begrænser hestene i deres mulighed for fysisk udfoldelse og fri bevægelse, vi begrænser dem i deres behov for at være en del af en flok og udleve de helt basale behov, en hest har brug for, som at knytte venskaber, udføre gnubbeadfærd, leg og reproduktion.

te imod rovdyr og sygdomme og hjælpe dem, når de er skadet, og i øvrigt fri dem fra unødig smerte.

Det er jo en interessant snak, det her med heste, der lever vildt kontra heste, der lever i fangenskab. Og husk på, at jeg selv holder heste, men forsøger at skabe et miljø, der giver dem de bedste betingelser.

Uden de helt basale vilkår heste har Tilbage til hønettet, som dette behov for, påvirker vi dem negativt blogindlæg jo skal omhandle…. både fysisk og mentalt. Ødelægger hesten sine tænder, når Med det i baghovedet bør vi derfor den spiser fra et hønet? som hesteejere stræbe efter at give hesten det bedst mulige liv, vi over- Det her er et spørgsmål, jeg ofte hovedet kan. Og samtidig glæde os får. Altså, om hesten kan skade sine over, at vi kan beskytte vores hes- tænder, når den spiser fra et hønet.

Og mit korte svar er: Ja, hesten kan godt ødelægge sine tænder. Men det er ikke altid et stort problem. Det kræver en forklaring….

Når hestens tænder fungerer korrekt For at hestens tænder kan fungere og slides korrekt, skal tænder være i fuld okklusion (når overmundens rækker af kindtænder og undermundens rækker af kindtænder er linet op lige overfor hinanden). Dette er de, når hesten har hovedet nede ved jorden.

Det er genialt, da heste er designet til at gå og græsse 16-20 timer i døgnet.

Når der er optimal okklusion, kan Fortsættes side 52 Side 51. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 51

Sådan bruger du hønet til din hest hesten meget effektivt klippe stråene over i passende størrelser/partikler.

Det er tandspidsernes opgave. Tandspidser er de skarpe punkter, der kommer på kindtændernes kanter Side 52. - Islandsk Hest / November 2019

både på ydersiden af overmundens Læs mere om hestens tænder, tandkindtænder og på indersiden/ind spidser, og om hvorfor vi ikke bare mod tungen på hestens tænder i un- skal raspe tandspidser ukritisk her. dermunden.

Hønettets påvirkning Tandspidser er så at sige ”saksen”, af hestens tænder der klipper stråfoderet over. Herefter maler tyggefladerne det og kværner Når vi udfodrer hø i hønet, hænger foderet til endnu mindre partikler, vi typisk hønettet op på boksvæggen, der føres ned i maven. op i et træ eller et andet praktisk sted.

Jo mindre partikler, der føres ned i hestens mave-tarmsystem, jo mere kan hesten udnytte de næringstoffer, som foderet indeholder.

Og herved påvirkes okklusionen – altså den tandstilling, hvor over- og undermundens kindtænder er linet lige op over hinanden – og hesten

ISLANDSK HEST / November 2019

Nogle lægger hønettet på gulvet eller på jorden for at give hesten optimal ædehøjde. Dette skal du være meget varsom med, og bærer hesten sko, er det helt og aldeles no go.

vil slide sine tænder anderledes, end hvad den er skabt til.

Samtidig skal den bruge kræfter på at få fat i høet med sine fortænder – især når vi bruger de småmaskede hønet. Dette kan give et stort slid på fortænderne, og hos nogle heste giver det slidskader på fortænderne.

Bliver slidet på fortænder så slemt, at tandmaterialet ødelægges/ slides væk, får hesten isninger i sine tænder, og afhængigt af graden kan den få meget ondt.

libitum hele året uden net omkring, da jeg har meget nøjsomme heste.

Jeg ser ingen skader som følge af slitage på mine hestes fortænder. Måske det skyldes det, at jeg så vidt muligt lader dem græsse, når det er mest Hesteskoene kan nemlig kile sig fast sikkert for dem i forhold til at undgå i hønettets masker, og du kan selv overvægt. forestille dig følgerne af dette.

Jeg har fået marken lagt om i en Har hestene ikke sko på, kan det lavfruktanholdig græsblanding, være en ok løsning at lægge hønettet og samtidig har jeg byttet rundt på på gulvet eller jorden, men vær op- sommer og vinter. Mine heste går mærksom på, at hesten stadigvæk derfor på meget græsfattige arealer kan få benene viklet ind i maskerne, om sommeren og får i stedet tildelt hvis der er tale om et net med større hø og halm efter behov. masker eller blot i i hønettets åbning og det reb, hønettet lukkes med.

Om vinteren går de på græsarealerne og kan udleve optimal græsseadfærd, Derfor er hønettets højde ikke og de har i de måneder bedst mulighed afgørende for tandstillingen for at slide deres tænder optimalt. Om vinteren får de i øvrigt også tildelt hø, Om du hænger nettet op eller lægger halm og wrap efter behov. det på jorden, betyder ikke noget for hestens tandstilling, okklusionen. Dette leder mig over til, hvorfor Så længe der er tale om stråfoder og hønettet er en god ide i forhold til ikke almindelig græsning, vil hesten nøjsomme heste eller heste med deciuanset hønettets højde ikke have den deret overvægt. optimale okklusion.

Hønettet er oplagt til nøjsomme Faktisk hjælper det heller ikke at heste eller heste med tendens til lægge høet direkte på jorden uden overvægt net. Prøv at observere din hest, når den græsser, versus når den får til- Når en hest spiser stråfoder, vil det delt hø, om det er i net eller ej. aldrig være det samme, som når den græsser. Vi har gjort føden langt mere Når heste græsser, tygger de typisk tilgængelig og placerer det ofte på græsset med hovedet ved jorden og samme lokation, hvilket ikke kræver klar til at plukke en ny mundfuld større bevægelse. græs.

En hest vil derfor kunne spise Når vi klipper/høster græsset for rigtig meget hø, hvis det blot er frit hesten og presser det til hø eller wrap tilgængeligt for den. og derefter udfodrer det, foregår det på en lidt anden måde.

Det kan give overvægtige heste.

Her tager hesten en mundfuld, løfter hovedet og tygger det med hovedet løftet. Så lige her betyder ædehøjden af hø ikke så meget for hestens fysiske bedste, når det gælder god tyggefunktion og bedst mulige slid på tænderne.

Hønet kombineret med naturlig græsning er min opskrift

Derudover har vi så rigeligt og høj kulhydratrigt græs på markerne nu – det er faktisk alt for godt til vores nøjsomme heste, der ikke yder meget fysisk arbejde.

Derfor er det altid en god ide at forlænge den tid, som hesten bruger på at spise. Og det kan vi gøre med et hønet.

Med udfodring af stråfoder i hønet kan vi begrænse hestens foderindtag

Mine heste får alt deres hø og wrap tildelt i småmasket hønet og halm ad Fortsættes side 55

Side 53. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Danmark

Se alt udstyr på hjemmesiden: www.avant.dk

Hestepæreopsamler

Overfaldsgreb

Fingerklipper

Hestepæresuger

Ridebaneplaner

Kost, Skubbe

En økonomisk og effektiv arbejdshest til stalden Perfekt til stalden • Løftekapacitet på 550 kg • Den bedste førerposition • Ergonomi i topklasse

Fra kun kr. 158.000,9 Maskin-serier 260+ redskaber Jylland: 8695 7522 - Århusvej 12, 8670 Låsby Se alt udstyr på hjemmesiden: www.avant.dk Side 54. - Islandsk Hest / November 2019 Sjælland: 5965 6037 - Industrivej 17, 4534 Hørve

ISLANDSK HEST / November 2019

Fortsat fra side 53

Sådan bruger du hønet til din hest

Se her, hvordan jeg bruger hønet i min løsdrift:

Se her Jeg sørger så også for, at mine heste aldrig opholder sig i en lille boks ret mange timer ad gangen – faktisk er nytårsaften den dag, de står længst tid i deres boks, og i år blev dette til 9 timer.

med helt op til 20 %, når der bruges hønet med små masker i forhold til at fodre uden net omkring stråfoderet. 20 Til daglig er de maksimalt i boksen % er meget. en halv til hel time, imens de får tildelt deres fuldfoder. Læs mere om, hvorfor Det er klart, at har du ikke en nøjsom jeg altid anbefaler hesteejere at lukke hest eller måske en hest, der har ud- deres heste ud her. fordringer med at holde vægten oppe, så har du andre udfordringer.

Derudover forsøger jeg at variere deres træning så meget som muligt og lægHar du en overvægtig hest, anbefaler ger også ProPrio-Træning ind flere jeg dig at læse dette blogindlæg. gange i ugen. ProPrio-Træning består i øvrigt af afspænding-, stræk-, balanceSkader det ikke hestens nakke og og koordinationsøvelser. Læs mere om giver spændinger i hestekroppen, når ProPrio-Træning her. de æder fra hønet?

Hønettet begrænser desuden hestens Det her spørgsmål får jeg ofte. Og jeg optag af støvpartikler forstår det godt. Hønettet vil nemlig altid hænge højere end almindelig Udover at jeg altid anbefaler et småmasgræshøjde. ket hønet til nøjsomme og overvægtige heste alene for at nedsætte indtaget, er Og jo, det kan godt give hesten der endnu en god grund til at bruge spændinger og problemer i nakke og hønet. Og det er, at du begrænser heskrop. Især hos heste, der ikke har fri ad- tens optag af støvpartikler. gang til høet døgnet rundt. De vil ofte Det kræver også lige en forklaring…. gå meget aggressivt og grådigt til værks, når nettet hænges op til dem, fordi de Forklaringen er, at hesten ikke kan er sultne – husk på, at heste er skabt til stikke mulen helt ned i høet, som de konstant at gå og græsse 16-20 timer i ofte ynder at gøre. Maskerne hindrer døgnet. dem i dette, og på den måde udsættes deres luftveje for mindre støv. Hønettet Eller hvis du hænger nettet ind i et må dog ikke hænge for højt, da støvhjørne, kan det give en for ensformig partikler så vil blive rystet ud af høet og bevægelse – fordi hesten altid vil stå og ned i hestens hoved og dermed luftveje, trække hø ud med den samme bev- hver gang den piller strå ud af nettet. ægelse. Du kender sikkert selv spænd- Men hænger du hønettet lavt vil du uningsfølgerne af ensformige arbejdsstil- dgå dette. Det betyder dog ikke, at du linger. kan fodre din astmahest med hø, bare fordi det er i net. Men blot se det som Fri adgang til halm, masser af plads en bonus for hesten uden astma, at dens og varieret træning er min opskrift lunger nu beskyttes bedre imod støv.

Mine heste har en rundballe med net omkring til rådighed, og jeg har ikke oplevet spændinger i deres nakke og øvrige krop som følge af den måde at æde grovfoder på.

Hvis ikke du læser andet om brug af hønet, så læs dette

anvender hønet. Jeg anbefaler gerne hønet, specielt de småmaskede, når vi snakker om at begrænse foderindtaget og undgå følgelidelser af overvægt.

Men som altid med hestehold og fremme af hestes fysiske og mentale sundhed er der mange faktorer, der spiller ind.

Som en opsummering får du her en liste med nogle af de vigtigste punkter, hvis din hest skal trives med fodring i hønet: 1.

Hesten skal have ad libitum adgang til stråfoder for at undgå, at den går for aggressivt til værks, når den spiser fra hønettet – jo mere sulten og desperat, jo større ryk.

2.

Hesten bør have mindst mulig tid på boks – jo mere tid på boks, jo flere spændinger opstår der i hesten. Læs her, hvorfor foldtiden er så vigtig.

3.

Pas på med hønet og heste, der bruger sko – de kan hænge fast i nettet.

4.

Hæng hønettet på en større flade, så den kan æde fra flere vinkler og dermed undgå ensformige ”arbejdsstillinger” – skift gerne væg hver anden dag.

5.

Sørg for, at hesten også får mulighed for at græsse på arealer, den kan tåle.

6.

Sidst, men ikke mindst: Vær meget kritisk med din dyrlæge, hestetandlæge, tandplejer etc, der ordner tænder. Sørg for, at tandspidserne ikke raspes væk. Det er ikke tandspidsernes skyld, hvis der kommer sår i hestens kinder – det er smerte andet sted fra, som gør, at hesten suger kinderne ind, og da kan spidserne kradse i kinderne.

Diagnosebaseret mundhuleundersøgelse er vejen frem, og så skal raspen kun punktraspe lige præcis der, hvor der er for meget, ellers ødelægger vi tænderne, og hesten må lide med isninger i tænderne(lyder dette som volapyk for dig, så tøv ikke med at kontakte mig – så skal jeg gerne fortælle dig mere om det og årsagen til dette ”nye” syn på hestemundens funktion).

Rigtig god fornøjelse med hønettet

Alt i alt er der rigtig mange faktorer, der Med venlig hilsen spiller ind i forhold til at undgå slitage og spændinger i hestekroppen, når du Dyrlæge Heidi Nielsen Side 55. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Hesten i Centrum 1. februar 2020

Køb billetter her: Køb billetter Side 56. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Nu er det sikkert:

Nordisk Mesterskab afholdes i Sverige

Egentlig var det Finlands tur til at afholde Nordisk Mesterskab for islandske heste i 2020.

oplyser Svenska Islandshästförbundet de har et hold af rutinerede folk, som på deres hjemmeside. tidligere har prøvet kræfter med at arrangere store mesterskaber.

Mesterskabet, som både gælder Sport Men da Finland er sprunget fra, har og Gädingakeppni holdes på Himmel- Rytterne til det danske landshold, der Sverige sagt ja til at være værtsnation. strand i Norrköping. udtages i forbindelse med DM til sommer, får en noget kortere transport, når ”Vi har takket ja til NM 2020 og ser Tiden er knap for de svenske arrangør- de nu skal tage turen til Sverige i stedet med stolthed frem til at være værter”, er, men de er fortrøstningsfulde, da for den lange tur til Finland.

Side 57. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

”Hestene er Islands ukronede konger og dronninger” Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur af Lise Hvarregaard, er en bog om islandske heste og deres navne.

hesten til stadighed er blevet opkaldt efter den natur, der fylder så meget i Island, den natur som er unik islandsk: jökler, vulkaner, bjerge, lyngheder, og masser af hestenavne henter inspiraForsiden prydes af superhoppen Ál- tion i hav, bølger og vand. fadís frá Selfossi og et af hendes 18 føl, og denne hoppes navn redegøres der Vind og vejr der til stadighed omgiver naturligvis for i bogen. mennesker og dyr og konstant veksler, har været, og udgør en stadig kilde til Navnebogen er også et opslagsværk og navne, ofte i form af heiti, der er en rummer ca. 3000 navne til heste, sam- særlig islandsk form for metafor. Også let og oversat af Lise Hvarregaard, der fra blomster, træer, dyr og fugle hentes gennem de sidste 5 -6 år, har foretaget mange navne. I dag spiller film, litresearch i Island. teratur, musikere, musikgrupper, tegneserier samt biler en ikke uvæsentlig Bogen udgør også et kulturhistorisk rolle. billede af hesten og menneskene omkring den – for det der har optaget En særlig humoristisk kategori af og optager hestens navngivere, har de navne er heste opkaldt efter islandsk også navngivet hesten med. slik og chokolade, eller fra emner som elbiler, der har givet anledning til Fra gammel tid, var det hestens farv- navne som Ellert og Tesla. er og aftegn, om den havde blis eller stjerne, eller var en stjerne selv, der Alfe-bølgen, slog for alvor igennem bestemte dens navn. Om det var en med den legendariske hoppe Álfadís hoppe, om den var sky, og om hesten fra Selfossi, hvis afkom er navngivet var ung eller gammel. Også dens tem- med Álfe- navne, inspireret af Tolkperament og sind har givet anledning iens fantastiske eventyr-univers, og til navne. andre navne inspireret af folketroen.

Navnene vender så at sige tilbage, for I bogen fortælles således om hvordan Tolkien var inspireret af de islandske Side 58. - Islandsk Hest / November 2019

Eddadigte og folketroens skikkelser som alfer, diser, dværge, jætter osv.

Hoppen der er Álfadís mor, har ikke for ingenting navn efter troldkvinden Gryla.

I bogen redegøres for hvordan strukturer bag navngivning knytter sig til bestemte heste-slægter, og til bestemte gårde. Fra Litteratur, film, kunst samt musik, er der til stadighed lånt navne til heste. Med udgangspunkt i især den ældre klassiske islandske litteratur Eddadigtningen og i Sagaerne er mange heste navngivet.

ISLANDSK HEST / November 2019

Ny bog om Islandske heste og islandske hestenavne ner af den islandske hest, der vil kende betydningen af egen og andre hestes navne. Hvis man skal navngive et føl, er den et must.

De sammensatte navne har fået deres egne sider, og udgør et stort kreativt puslespil, der viser mulighederne og spændvidden i mange nye navnekombinationer.

Bagerst i bogen findes gør det selv sider, hvor læseren kan indsætte egen hest/e og betydningen af dens/deres navn/e, i et slægts-perspektiv.

Det kan ikke udelukkes at læseren lærer lidt islandsk ved brug af bogen, pointerer forfatteren.

En smuk og praktisk bog for alle ven-

Þórs- navne Navne fra vind og vejr til temperamentsfulde heste Villige heste opkaldt efter vindstød Edda og saga-navne Navnebogen Islandske heste Fra Ál- Islands ukronede konger og dronfadís til Steinálfur ninger Det bliver i familien Lise Hvarregaard ”Smeden, Præsten, Degnen og Posten” Forlaget Gudernes heste Navne med sødme og poesi 142 s.

Navne med kraft og dynamik Bogen indeholder 30 illustrationer af Naturens store betydning: Fokus på Liva, Lea og Lise Hvarregaard lys, vind og vejr hav & bølger Udkommer 1. november 2019 Efter fødselstidspunkt, døgnet, dagen og årstiden, fødselsdag, dåb, konfirmaPris: 300 kr. tion, bryllup Og selvfølgelig efter eksteriør, temperLæs mere: www.hovslagfrasleipnir.dk ament, farve, aftegn, men også heste navngivet efter hårpragt eller split og I bogen kan man læse om: ring i øje.

Dynamikken i sammensatte navne Heste opkaldt efter filosoffer Historiske navne.

De mest kendte hestenavne Og de mindst kendte – Abba, Álfamey, Bláinn, Cesar, Dár, At opkalde in-direkte Eðall, Fönn, Garpur, Garri, Hákon, Kan hingste/vallakker opkaldes efter Hrafnkatla, Illugi, Ísöld, Jörundur, blomster?

Kapp, Kveikur, Leiknir, Mey, Narfi, Kan hopper opkaldes efter dværge og Orri, Óður, Pá, Unnur, Úlfsstaða Blsværd? akkur, Ragnars-Brúnka, Sál, Spuni, Hestenavne der er heiti Tígull, Urta, Úrsvöl, Vagl, Yrja, Ýra, Mange heste med navne der er heiti for Æska, Þáttur, Ör, Zorró.

Odin Side 59. - Islandsk Hest / November 2019

ISLANDSK HEST / November 2019

Stiftende generalforsamling i en ny lokalklub på Sjælland!

En gruppe glade entusiaster med bred erfaring fra klubarbejde har valgt at oprette en ny lokalklub under DI.

mange klubber allerede har bidraget til på DI´s baneanlæg på Hedeland – til

glæde og gavn for alle med kærlighed til den islandske hest.

Klubben har til formål at støtte vedligehold og opgradering af DI´s baneanlæg på Hedeland, hvorfor al overskud går ubeskåret til forbedringer og investeringer herpå.

Klubben bliver et supplement til de øvrige lokalklubber på Sjælland og vil primært lave arrangementer, der komplimenterer de eksisterende klubbers aktiviteter. Eksempelvis har klubben i støbeskeen at afholde aftenstævner, pas-aktiviteter, ridelejr etc.

Stifterne håber på bred opbakning og positiv ånd, så vi i fællesskab kan fortsætte det store stykke arbejde

ØSTERGAARD TRAILERCENTER GOLD ONE PLYWOOD M/SADELRUM

Pris

45.995 kr. inkl. moms Pr. mdr.:

2.233 kr.

Ved et samlet kreditbeløb på 45.995 kr. over 23 måneder, der tilbagebetales via Betalingsservice. Månedlig ydelse: 2.233 kr.

Debitorrente 0,0% (variabel i lånets løbetid). ÅOP: 11,9%.

Samlede kreditomkost.: 5.358 kr. Samlet tilbagebetaling: 51.353 kr. Stiftelsesomkost.: 4.600 kr. Mdl. faktureringsgebyr: 33 kr. FORTRYDELSESRET: Du kan fortryde den indgåede kreditaftale indenfor 14 dage.

GOLD P2 TIL 2 HESTE EGENVÆGT 750 KG

Pris

52.995 kr. inkl. moms Pr. mdr.:

Pris

25.000 kr. ekskl. moms

2.568 kr.

Ved et samlet kreditbeløb på 52.995 kr. over 23 måneder, der tilbagebetales via Betalingsservice. Månedlig ydelse: 2.568 kr. Debitorrente 0,0% (variabel i lånets løbetid). ÅOP: 11,6%.

Samlede kreditomkost.: 6.058 kr. Samlet tilbagebetaling: 59.053 kr. Stiftelsesomkost.: 5.300 kr. Mdl. faktureringsgebyr: 33 kr. FORTRYDELSESRET: Du kan fortryde den indgåede kreditaftale indenfor 14 dage.

EGET VÆRKSTED

– Service, reparationer og reservedele tlf. 2331 8384 Alle priser er ekskl. klargøring og levering. Tilbuddene er gældende så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

Side 60. - Islandsk Hest / November 2019

VARIANT 2015 T2 LADMÅL 254 x 145 x 35 CM

Østergaard TrailerCenter ApS Østre Vindingevej 170, 4000 Roskilde Tlf. +45 2331 8384, mail@oetc.dk www.oetc.dk

ISLANDSK ISLANDSK HEST HEST//November November2019 2019

ISLANDSK HEST eMagasinet

eMagasinet

Vær sikker på at modtage næste nummer

Husk at:

eMagasinet

er Tilmeld dig IH’s abonnementservice her:

Ja Tak Side 61. - Islandsk Hest / November 2019