Nyt islandsk hest februar 2016

Islandsk Hest er udgivet af BJ Media. 3. årgang / Februar 2016

ISLANDSK HEST e - magasinet

Tema

Om tænder og sygdommen EOTRH

Dyrlægens vinkel

Slip din svedige hest ud, også om vinteren

Islandsk Hest / Februar 2016

KARLSLUND

NY: Smart Boots Balleboots, hvor man kan skifte vægt NY: D sadel Nyt tolags design med uovertruffen komfort

Aflastningsgjord Blød gjord med god pasform

Side 2. - Islandsk Hest / februar 2016

Find nærmeste forhandler på:

karlslundrideudstyr.dk

Islandsk Hest / Februar 2016

Årets første udgave af E-Magasinet Islandsk Hest Velkommen til årets første udgave af E-Magasinet Islandsk Hest som er et gratis magasin. Du kan læse magasinet online 24/7 lige når det passer dig.

I dette nummer, kan du bl.a. læse om tandsygdommen EOTRH og hvordan det er at være ejer af en hest med sygdommen, World Tølt Verdens største indendørs event for islandske heste, ”Coaching og heste” En vej til godt samarbejde, ”Dyrlægens vinkel” Må svedige heste komme på fold når det er koldt? ”Træningsøvelsen” Trænings-

trappens uundgåelige, At ride, hvor du får smilet frem / At ride, i dit rette element / At ride, med sædet, ”Den Islandske Side” Midvinterfesten Þorrablót og meget mere.

Vi er klar til at tage fat på 2016 med fornyede kræfter og nye spændende initiativer. E-Magasinet udkommer hver 2. måned og nu vil du også modtage spændende nyhedsbreve.

noncørerne var der ikke noget gratis magasin, så kære læser – det du mangler er kun et klik væk.

Alle to- og firbenede ønskes det bedste

Synes om

E-Magasinet Islandsk Hest Tusind tak til læsere og annoncører Britt Søby for den store opbakning. Uden an- bs@bjmedia.dk

Læs i dette nummer:

Dyrlægens Vinkel Slip din svedige hest ud på fold, også om vinteren Side 4 Hestekampe i Vikingetiden Af Maria Juul Pedersen Side 8 EOTRH – Min historie som hesteejer Af Christina Mathiasen, CM Coaching Side 10 Social kontakt med artsfæller er vigtigt Af Marie Rønn

Hestens Værn Af Shaila Ann Sigsgaard Myten om de første Islændinge Af Maria Juul Pedersen Træningstrappens uundgåelige Af Jón Már Gudmundsson og Louise Mølbak Kunsten at vælge den rigtige hingst Af Maria Ammitzbøll Coaching og heste - om godt samarbejde Af Christina Mathiasen EOTRH – En smertefuld tandsygdom Af dyrlæge og journalist Mette Aarup Den Islandske side - Midvinterfesten Parrablot Af Knud Meldgaard World Tølt - verdens største indoor event for IH Af Rikke Olsen Fra hesteryg til hasselnøddebund Af Simone Jespersen

Side 14 Side 18 Side 24 Side 26 Side 28 Side 36 Side 40 Side 44 Side 47 Side 53

E-Magasinet Islandsk Hest Udgives af BJ Media, Tinggaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Grafik: Jes Lassen Freelance • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Dorte Tang E-Magasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv, der indsendes uopfordret. Magasinet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Islandsk Hest / februar 2016 - side 3.

Islandsk Hest / Februar 2016

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup

Dyrlægens Vinkel Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger Introduktion: Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

På forhånd tak og mange hilsner, Mette.

Side 4. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

Slip din

svedige hest ud på fold

Denne gang udbreder jeg mig om vinterpelsens fantastiske egenskaber, og jeg har interviewet en dyrlægekollega, som også er professionel islandsheste-træner om, hvorvidt hun bruger dækken på svedige heste efter træning – det gør hun ikke…

- også om vinteren

Vinterpels med plads til varm luft

Vinterpelsen består af en kort, blød underuld i bunden og længere dækhår, som vokser ud gennem underulden og lægger sig som et ”stråtag”, hvor regnvand kan løbe af, og sne kan ligge uden at smelte. Hestens hud unHeste – og især islandske heste - er der underulden er beskyttet af hududstyret med en højt specialiseret fedt, som afviser fugt og hjælper med pels. Om vinteren kan den tykke at holde huden smidig, tør og varm. vinterpels regulere varmen i krop- Mellem de små uldhår er der plads pen og modstå selv ekstreme tem- til luft, og denne luft bliver varmet peraturer. Den kan også sørge for at op af hestens kropsvarme. Det betykomme af med overskudsvarme og der, at hesten kan være dejlig varm genetablere en passende temperatur helt inde ved hudoverfladen, mens efter hårdt arbejde, hvor hesten har der er is i dækhårene. Dyrlæger i Svesvedt. rige har udført temperaturmålinger på kødkvæg, hvis vinterpels er samNår vi lægger dækkener på hestene menlignelig med islandske hestes. De efter ridning, risikerer vi at forstyrre målte 25 grader inde ved huden, samkroppens fine reguleringsmekanis- tidig med at temperaturen var minus mer langt mere, end vi hjælper dem! ti grader i de yderste hårlag.

Den svedige hest Når man har redet om vinteren, vil mange gerne lægge et eller flere dækkener på deres heste. Det kan være for at holde på varmen eller for at tørre hesten. Men heste sveder for at komme af med overskudsvarme, så de har det ubehageligt med at blive pakket ind.

Hvis man lægger tunge dækkener på hesten, klapper de små luftrum i underulden sammen, og den naturlige genetablering af varm, tør luft inde ved hudoverfladen forstyrres.

Faktisk kan man risikere at tvinge fugten ind på huden, hvor den netop ikke skal være, fordi den nedkøler hele hesten.

Fortsættes side 6 Islandsk Hest / februar 2016 - side 5.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 5

heste ryger direkte ud på fold efter træningen. De er ofte meget våde af sved, og vi har aldrig haft én eneste med luftvejslidelser eller andre problemer”. Charlotte fastholder, at hestene er lavet til at regulere varmen selv. De ruller sig og gnubber pelsen, og når sveden fordamper Ud på fold med det samme fra de våde og iskolde dækhår, er hesten allerede ved at varme luften Jeg har talt med dyrlæge og profes- op og blive tør inde ved hudoversionel rytter, Charlotte Cook, fra Stut- fladen. Charlotte lukker også de teri Bakkeholm i Nordsjælland. Char- heste ud, som er klippede på unlotte har beskæftiget sig med heste det dersiden af halsen og ned på brinmeste af sit liv, og er nu både avler og gen. En fuldklippet hest skal man berider af islandske heste. Hun og tage særlige hensyn til, da man har hendes hjælpere rider 15-20 heste fjernet dens naturlige værn mod hver dag året rundt, og de bruger al- vind og vejr. Den har brug for at drig dækkener efter ridning: ”Alle blive tørret og have dækken på.

Dyrlægens Vinkel

Foto: Dorte Tang Side 6. - Islandsk Hest / februar 2016

Dækken eller ej Diskussionen om dækkener er ofte meget præget af menneskelige følelser. Vi kan ikke udholde tanken om at stå med vådt hår i kold vind på en mark! Vi bliver påvirket af reklamer for dækkener, der ånder, isolerer og beskytter, men man skal huske på, at de, der taler, også lever af at sælge dækkenerne.

En sund islænder ved godt huld og med god pels har ikke brug for dækken efter rideturen.

Jeg vil anbefale, at man skridter sin svedige hest godt af, så den bliver færdig med at producere overskuds-

Pjaskvåd af sved og lige ud i sneen

Islandsk Hest / Februar 2016

varme og pulsen falder til ro – det er tere komme til at fryse, og så må man også godt for musklerne. tage hensyn og hjælpe den mere.

Hvis hesten skal stå inde og spise efter rideturen, kan man godt lægge et helt let/tyndt fleecedækken på, hvor vanddamp kan lægge sig uden på dækkenet. Det vigtigste er, at man ikke klemmer pelslagene sammen med tykke, tunge tæpper. Når hesten har spist, eller man skal videre, så er det OK at lukke en hest med våd overpels ud på folden igen. Den vil typisk rulle sig og gå ud og spise grovfoder på folden. Nu afhænger tørretiden af vind og vejr, og en normal, sund og rask hest kan fint holde varmen så længe.

Sund fornuft og gode forhold Et norsk studie, som er Publiceret i Equine Veterinary Journal*, viser, at der er store individuelle forskelle på, om heste fryser. Studiet konkluderer, at enhver hest er unik, og man må derfor aldrig bedømme, om den fryser, ud fra dens race og udseende, og heller ikke lytte til ”regler”, som er opstået blandt ryttere i stalden. Man skal kigge på den enkelte hest og sikre, at den trives.

De fuldklippede islændere har ikke mulighed for at regulere temperaturen, og derfor går mange af dem med dækken i de kolde måneder – både ude og på stald.

De allerfleste heste tåler dog vinteren helt fint – ja de trives rigtig godt, hvis de har fået mulighed for at vænne sig til livet udendørs, sætte pels og har adgang til rigeligt grovfoder. Heste holder varmen ved at spise og fordøje mere, når det er koldt. De får også varme ved at bevæge sig rundt på folden og lege med andre heste, så det er vigtigt at sørge for, at de har god plads og godt selskab!

Rigeligt med drikkevand

at modvirke kolik ved at sørge for, at hestene får drukket nok. Tilbyd fx hestene lunkent vand, når du skal ud at ride eller lige har redet. Hesteejere har ofte travlt med af give müesli, udblødte roepiller, mash og andet foder efter ridning, men man kan med fordel kanalisere noget af sin kærlige omsorg via en spand dejlig lunkent vand, som er let at drikke i kulden.

En hest uden dækken er som en fisk uden cykel Heste, der har vænnet sig til livet i løsdrift og sat god pels, klarer temperaturreguleringen fint, både når vinden blæser iskoldt fra nord, og når de sveder og skal af med overskudsvarmen efter træning. Kort sagt, hestene er virkelig ”smart designet”, og vi skal lade være med at forstyrre dem!

* Jørgensen, G.H., Aanensen, L., MeHeste har brug for at drikke tem- jdell, C.M. & Bøe, K.E. 2015. Prefermelig meget, når det er koldt, fordi ence for shelter and additional heat in de udelukkende spiser tørt grov- horses exposed to Nordic winter confoder og ikke får ret meget væde ditions. Equine Veterinary Journal, fra fx græs. Heste skal have adgang 2015 Oct 28. doi: 10.1111/evj.12522. til vand, som bliver holdt frostfrit, [Epub] men frostfrit vand kan stadig være meget koldt. Det kolde vand nedkøler kroppen indefra, og det kan Heste skal have godt huld og god være ubehageligt at drikke store pels, der beskytter dem. Har man en mængder. gammel eller mager hest, kan den let- Det er utroligt vigtigt og ret enkelt Islandsk Hest / februar 2016 - side 7.

Islandsk Hest / Februar 2016

islaendere.dk

Hestekampe i vikingetiden

Tekst: Maria Juul Pedersen Hestene var statussymboler i vikingernes samfund.

De blev derfor brugt i mange forskellige sammenhænge til at udsende signaler om magt, styrke og status. I de islandske sagaer berettes fortællinger om, hvordan heste er blevet brugt i forskellige former for kappestrid, for at afgøre kampe imellem mænd. Der fortælles for eksempel om, at heste blev brugt til kapløb og hestekampe. Hestekampene udviklede sig i flere tilfælde til kampe mellem de mænd, som drev hestene frem.

I Sagen om Gretter den Stærke fortælles netop en sådan historie, om mænds kampe under dække af hestekampe.

Sagaen beretter, at der blev afholdt en større hestekamp ved gården Reykir, hvor kampene blev afholdt lige op ad en brusende elv. De heste, som endnu ikke havde været i kamp, stod bundet ud mod elven, bundet sammen i tøjlerne. Gretter den Stærke havde fået lov til at føre den gråbrune hingst, Bjargfolde, i kamp mod en stor, brun hingst, som blev ført af den selvbevidste kraftkarl, Odd Umageskjald. Hesten blev kaldt Melhingsten. Ifølge beretningen var det nok mest på grund af Odd, at Gretter gik ind i kampen. Da kampen gik i gang gik hestene voldsomt mod hinanden.

Side 8. - Islandsk Hest / februar 2016

Gretter styrede sin hest ved at holde den i halen, mens Odd langt mere direkte gik ind i kampen.

Odd stod ved Melhingstens hoved og afvæbnede, med sin stok, de bid og slag, der kom fra Gretters hest.

Gretter ser i begyndelsen bort fra dette, da han var blevet advaret om, ikke at indgå i klammeri med Odd, da han var kendt for at gribe enhver anledning til strid. Men da Odd pludselig stikker sin stok så hårdt mod Gretters skulder, at den bliver helt blå, lader Gretter ikke længere chancen passere. Han verfer de kæmpende heste til side, og giver Odd så hårdt et slag med stokken, at han brækker tre ribben. Od falder tilbage i klyngen af ventende heste, og i et virvar styrter de i den brusende elv. Odd hjælpes op, mens tilskuerne råber og skriger, nogle af raseri, andre gør nar. Derefter griber folk til våben og kun med nød og næppe undgås et større slag.

hvordan hestekamp også har medført kampe imellem mænd, for eksempel i Njals saga, der også giver et billede af, hvordan en mands heste også blev opfattet som et signal om hans magt og styrke.

I denne saga berettes der om en hestekamp, hvor Starkad udfordrer Gunnars brune hingst med sin gode hest, hvorom der blev sagt, at “ingen hest kunne tage det op med den i hestekamp”. Hestekampen endte med, at mændene også gik ind i kampen, som udvikler sig til tumult, hvor det ender med, at Gunnars hest får slået øjet ud. Gunnar ville ikke se på det, og fik hesten slået ned, men dette får først ufreden til at vokse imellem Gunnar og Starkad.

Sådanne begivenheder, som hestekampe og andre konkurrencer, fandt sted, når man mødtes til de lokale ting forår, efterår og midt sommer på Thingvellir. Tingen var Historien her vidner om, at hes- den centrale lovgivende og dømtekampene, udover underhold- mende magt i samfundet, men de ning, også er blevet brugt til at få blev også opfattet som folkefester, afløb for stridigheder. I vikinge- hvor også hestene indgik. Der tiden var der love mod unødig vold blev i forbindelse hermed afholdt og overgreb, og derfor er det ikke hesteskuer, hestemarked, bedækutænkeligt, at man under disse ninger, kapløb og, som vi her har konkurrence har udnyttet mu- bevidnet, hestekampe. Den sidste ligheder til at gøre op med rivaler hestekamp man kender til blev eller, som det fremgår af Odds afholdt ikke senere end i 1930 på personkarakteristik, at få afløb for Thingvellir i forbindelse med 1000 et godt slagsmål. Der findes flere året for Altingets oprettelse. beretninger i sager og eddaer om,

Islandsk Hest / Februar 2016

R

NC

PU

E

20

YEARS

E

UE HORS BL

EXCELLE

SELECTED FOR WORLD CLASS HORSES

OPLEV FORSKELLEN! Feed Complex Flydende tilskudsfoder – Specielt velegnet til nøjsomme heste!

BLUE HORS CARE Feed Complex 

Velsmagende tilskudsfoder i flydende form



Anvendelig til nøjsomme heste



Økonomisk

Et flydende dagligt fodertilskud der sikrer fleksibel og økonomisk foderplanlægning. Blue Hors Feed Complex kan afstemme enhver foderplan, til alle typer heste, f.eks. Konkurrenceheste, avlshopper, plage, ældre heste m.m. Tilpasset danske forhold.

WWW.BLUEHORSCARE.COM

Islandsk Hest / februar 2016 - side 9.

Islandsk Hest / Februar 2016

Christina med “tandløse” Silja

EOTRH Min historie som hesteejer Af Christina Mathiassen

tilfælde har EOTRH været en proces over 3 år - fra diagnosen blev stillet til Udover at være coach og indehaver i dag, tre operationer senere, at have af CM Coaching er jeg også heste- et fantastisk hesteliv uden fortænder. ejer. Jeg er ejer til 23 årige Silja, en islænderhoppe med EOTRH. I forbindelse med dyrlæge, Mette Aarups artikel om tandlidelsen Silja fik diagnosen i 2012, og i hendes EOTRH, har jeg fået lov til at dele Side 10. - Islandsk Hest / februar 2016

min historie fra et mindre lægevidenskabeligt synspunkt. Min historie som handler om beslutninger og følelser, om pleje, og vigtigst af alt om det liv, min Silja har i dag som ”tandløs”.

Mit forhold til dyr har altid været

Islandsk Hest / Februar 2016

følelsespræget. Jeg bliver altid meget knyttet til mine dyr, og det at skulle af med dem igen, gør ondt helt ind i sjælen. Alligevel har jeg altid lovet mig selv, at mine dyr skulle have et godt liv, ellers intet liv. Derfor var det en hård nød at knække, da Silja fik diagnosen EOTRH, og dommen lød på at få tænderne fjernet eller lade hende aflive. Umiddelbart syntes jeg ikke, at der var nogen af de to modeller, der klingede rigtig godt i mine ører. Men der er ikke en tredje mulighed.

operation? Giver en operation i hendes alder mening? Bliver hun glad eller mister hun ædelysten og livsmodet? Rigtig mange spørgsmål måtte mine dyrlæger lægge ører til og rigtig mange svar fik jeg. De svar, jeg ikke fik, og som kun jeg selv kunne svare på, var svarene på mine følelser. Og det var mig, der skulle træffe et valg.

hendes alder, vel vidende at hvis det efterfølgende fik konsekvenser for hendes trivsel og helbred, ville jeg lade hende aflive? Eller skulle jeg aflive nu og investere pengene i en ny hest?

På den anden side gik mine spekulationer omkring en operation på tiden lige efter. Hvor længe ville det være om at hele, og hvordan ville hendes Min største bekymring gik på, om liv være i mellemtiden? Hvad lå der Silja ville bevare sin natur. Jeg ville i pleje? Hvad hvis der gik betændelse ikke kunne bære at se hende stå på i sårene? marken en sommerdag, og hun ikke På daværende tidspunkt havde jeg ville være i stand til at forsyne sig med Så mange spørgsmål og bekymringer aldrig hørt om EOTRH, og jeg havde græsset. Det var ikke et spørgsmål - mange helt unødvendige. Det kan heller ingen i mit hestenetværk med om, at jeg i stedet kunne forsyne hen- jeg tillade mig at sige i dag, hvor jeg er erfaring på området. Jeg var altså på de med ekstra hø (det var selvfølgelig blevet erfaringer rigere. Og jeg håber, bar bund og skulle træffe (for mig) et en trøst), men dette, hendes vigtigste det kan være trøst til andre der måtte ret betydningsfuldt valg. natur, ville jeg ikke tage fra hende. komme i samme situation.

Min lid blev sat til dyrlægerne og deres svar på alle mine spørgsmål. Kan hun leve uden fortænder? Hvordan skal hun spise græs? Hvorledes foregår en

Derudover var jeg splittet omkring Jeg er målløs over, hvor nemt det hele en operation. På den ene side øko- er gået. Hvor ”nemme” og hurtige nomisk - skulle jeg investere i en operation (som blev til tre) på en hest i Fortsættes side 12

Heste skal også til tandlæge

Sunde og velpassede tænder er afgørende for din hests velbefindende Dyrlæge Mette Aarup tilbyder tandpleje og behandling af sygdomme i hestens tænder og hoved Kører overalt på Sjælland - ring og få en tid til tandtjek og vaccination på tlf. 30 13 40 40 www.metteaarup.dk Islandsk Hest / februar 2016 - side 11.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 11

EOTRH, Min historie operationerne har været. Hvor hurtigt gummerne heler med overskuelig pleje, og ikke mindst den kæmpe forskel det har gjort for Silja. Jeg er glad for, det var den model, jeg valgte.

Det der har været sværest at håndtere (og derfor vigtig for mig at nævne), har været når jeg en sjældent gang er blevet mødt med en bebrejdende kommentar (fra folk lige så uvidende, tænker jeg, omkring EOTRH, som jeg selv var). ”Tænk lige på, hvor ondt den har”

(efter operationen) og ”den kan jo høet, med det samme bedøvelsen har ikke spise sin mad nu”. fortaget sig. Sidste gang, kun to-tre timer efter operationen, gik hun diDet ér et indgreb, der, afhængig af rekte ud af hestetraileren og kastede omfanget, ser voldsomt ud efterføl- sig energisk over græsset, som om gende. Derfor får den også smertes- intet var hændt. tillende medicin. Men ved at fjerne de dårlige tænder, fjerner vi også en Så nej, jeg forestiller mig ikke, at nokonstant smerte, som hesten har gået gen gennemgår en operation uden med. Ingen kan holde en konstant den mindste smerte eller ubehag, tandpine ud, heller ikke hesten. men i dette tilfælde er det intet imod Jeg har selv fået mine visdomstænder den smerte, hesten havde forinden. fjernet. Hver gang har den stået på flydende kost i nogle dage, selv- I forhold til græsning, og mad i det medlidenhed, og jeg har i hvert fald hele taget, har de manglende tænder ikke blomstret af overskud. Det har aldrig påvirket Siljas evne til at Silja. græsse eller hendes ædelyst, som jeg frygtede. Hun bruger sin tunge og Alle tre gange er hun gået direkte i sine gummer til at plukke græsset,

Silja spiser græs som om intet var hændt Side 12. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

og maden bearbejder hun, som altid, med sine kindtænder, som ikke er berørt af sygdommen.

Jeg husker, at der på boksdøren ind til Silja hang fem nyligt udtrukne tænder, da jeg besøgte hende på hestehospitalet lige efter første opeSelvfølgelig er alting ikke helt som ration. Min første indskydelse var, før. Der er nogle krav til græssets ”det har jeg da ikke behov for at se”. længde, som ikke må være helt kort Men det gav mig faktisk en forståelse og afgnavet. Det har jeg mulighed af, hvor stor en smerte det må have for at tilbyde hende, så det har endnu været for hende, imens de endnu sad ikke været et problem. Og selvfølgelig i munden. supplerer jeg med hø, som alle andre, på visse tider af året, hvor også Forestil jer en tand på størrelse med vinterfoldene tager deres form. en pegefinger. I stedet for en rod på Æbler og gulerødder skærer jeg i samme tykkelse, der ender ud i en stykker, der er til at indtage, da det spids, sad der på den dårligste tand ikke er muligt for hende selv at gøre en kugleformet rod på størrelse med arbejdet. Men det har alt sammen in- en 20’krone. gen betydning for mig og slet ikke for Siljas trivsel.

De største af de efterladte huller var forsynet med gazetamponer, som inJeg vil også gerne tilføje, at jeg inden denfor 48 timer selv skulle falde ud. operationerne havde svært ved at Hvis dette ikke skete, skulle de fjernes holde sul på kroppen af Silja. Det har (af mig). De resterende huller, og efter altid gået mig på, at det ikke er lykke- 48 timer alle, skulle jeg skylle/spule des mig at ændre på dette, selvom med en vandslange to gange dagligt i hun er blevet passet efter alle kunst- 14 dage. Dette for at holde dem fri af ens regler. Der har operationerne græs og hø. Fuldfoder tog jeg fra hende også gjort en forskel. så længe for ikke at få noget til at sætte For første gang i den tid, hun har sig i klemme i de dybe ”lommer”. været min, har jeg i år haft en hest med ”sommer-former”. Og det har Derudover fik hun som tidligere ikke ændret sig over vinteren. nævnt smertestillende i 7 dage.

Ridningen kunne jeg genoptage efter en uge, hvis jeg syntes, fordi jeg red bidløs. Så overskuelig var den efterfølgende pleje og de hensyn at tage!

Jeg måtte ganske vist op 10 minutter før om morgenen for at nå skylningen inden arbejde, og jeg måtte have hjælp fra min kæreste. Ikke fordi hun gjorde modstand, men det er en udfordring at holde hest, krænge læben op/ned, skylle og forsigtigt trække eventuelle små rester ud samtidig :-) Og så investerede jeg i en kasse engangs-gummihandsker, jeg kunne have på under ”behandlingen”. Dette for ikke at tilføje yderligere bakterier, når jeg skulle fjerne eventuelle madrester, men også for min egen skyld.

Tilbage står jeg med min nu snart 24 årig Silja, som har fået endnu mere livsglæde.

Tungen hænger (læs dyrlængens artikel om, hvad det er, der sker), men det er blevet hendes charme.

Hendes utrolige vilje og rideglæde har hun heller ikke mistet. En rigtig bedstemor med slag i…

FAKTA om tandsygdommen EOTRH ”Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis” er en lidelse, der primært ses i fortænderne hos ældre heste. De angrebne tænder bliver løse, tandkødet bliver

rødt og betændt og trækker sig tilbage. Det gør ondt hver eneste gang hesten forsøger at bruge fortænderne, og eftersom heste æder i 12-18 timer i døgnet, så er det helt uacceptabelt at lade en

hest gå ubehandlet med betændte, smertende tænder.

Læs hestetandlæge, Mette Aarups artikel om sygdommen på side 40

Islandsk Hest / februar 2016 - side 13.

Islandsk Hest / Februar 2016

islaendere.dk

Social kontakt med artsfæller er vigtig for hestens adfærd og indlæringsevne Tekst og foto: Marie Rønn

kan forvolde skader på andre heste og på dem selv. De pointerer problemet Heste er sociale dyr, der i naturlige med, at selv i naturen ses hingste omgivelser er i tæt kontakt med an- meget sjældent alene, da selv ældre dre artsfæller det meste af deres liv. hingste, der har mistet sin flok, oftest også slutter sig til bachelorgrupperne.

De lever i grupper, hvor de mest forekomne hos vilde heste er harem Rebound effect grupper, som består af en hingst og dens hopper og afkom. Når ung- I forsøget blev de to-årige hinghingstene bliver ca. to år forlader de steplages adfærd vurderet da de blev flokken og danner bachelorgrupper lukket sammen med andre heste, og ses næsten aldrig alene. Plage som efter at have været opstaldet alene elikke får social kontakt med andre ler i grupper i ni måneder. Man fandt artsfæller kan udvikle en problema- bl.a. at de enligt opstaldede hingste tisk adfærd overfor andre heste, men reagerede mere voldsomt på at møde også overfor mennesker. Det er der- andre ukendte hingste end de grupfor en vigtig del af hestens opvækst, peopstaldede hingste. De havde en at socialisere sig med andre heste, signifikant større undersøgelsestrang som også lovgivningen pointerer: og et højere niveau af aggression, leg i form af slåskampe og gnubbeadfærd, §17, stk. 3 Når føl og plage er på fold, skal hvilket vurderes til at være en respons de, indtil de er 2 år gamle, på fold sam- på den længerevarende forhindring men med artsfæller, medmindre vete- i at udføre naturlig socialiseringsrinære forhold taler afgørende herimod. adfærd overfor andre heste. Denne forøgning af en specifik adfærd efter Et forsøg blev lavet i 2001 for at un- en længerevarende forhindring, siges dersøge opstaldningssystemets på- at være en “rebound effect”, der gør, virkning af hingsteplages adfærd, at når dyret får mulighed for at udhvis de havde været opstaldet alene føre en adfærd igen, kompenserer eller i grupper af tre. Forsøget så især den for den længerevarende depripå problemstillingen med, at hingste vation ved at intensivere adfærden. ofte bliver opstaldet alene i stald og på fold. Grunden herfor er, at hingste Den intensiverede mængde af social ses som værende mere aggressive og gnubbeadfærd og leg i løbet af de seks Side 14. - Islandsk Hest / februar 2016

uger hingstene blev undersøgt, forblev højere hos de tidligere enligt opstaldede hingste end hos de tidligere gruppeopstaldede hingste, hvilket kan tyde på, at effekten enten er langvarig (mere end seks uger) eller at disse hingste havde fået en forblivende højere motivation til at udføre adfærden.

De gruppeopstaldede hingste socialiserede sig også mere med deres tidligere gruppe end de enligt opstaldede hingste socialiserede sig med deres tidligere nabohingst, som de havde kunnet lugte og se gennem bokstremmer, men ikke fysisk at socialisere sig med. Dette indikerer at, hvis hestene ikke får fysisk kontakt med nabohesten, kan hesten ikke skabe en tilknytning til den anden hest og dermed er den fysiske socialisering en vigtig komponent i socialiseringsadfærden og opbygningen af relationer.

Opstaldningens betydning påindlæring Et andet lignende forsøg fra 2003 undersøgte opstaldningens betydning for hingsteplages indlæringsevne, hvor hingstene igen enten blev opstaldet alene eller i grupper af tre. Hingstene blev herefter udsat for et opdragende træningsforløb (ståstille, bundet, løfte ben,

Islandsk Hest / Februar 2016

berøring mm.) bestående af 43 trin i 10 minutter pr. dag over to vintre.

Hvis plagene gennemførte et trin kunne de komme videre til næste. Forsøget viste, at hingstene, der var blevet opstaldet i grupper, gennemførte gennesnitligt flere trin begge vintre end de enligt opstaldede hingste. Samtidig oplevede trænerne, at de enligt opstaldede hingste fik flere unoder, såsom bide- og sparkeintentioner.

Begge forsøg giver tydelige tegn på, at socialisering med andre artsfæller er vigtig for plages indlæring og opdragelse. Flere forskere på emnet mener også, at manglende kontakt med andre artsfæller er en af de største stressfaktorer for heste. Hvis hesten forhindres i normal socialisering, kan den omlægge sin adfærd til andre mindre velsete adfærdsmønstre, såsom stereotyp adfærd, som er en vigtig indikator for problemer i hestens omgivelser og dermed dårlig velfærd.

Enligt opstaldede hingste reagerer mere voldsomt

- for the Icelandic Horse ...

With powergrip

waterrepellent fibertoe caterpillar sole also with fur

Light weight Thermo-woll rugs for stable & transport

With memoryfoam inside: chokabsorbing & pressurealligning ventilation antislip extremely breathable

Islandsk Hest / februar 2016 - side 15.

Islandsk Hest / Februar 2016

Højskole og islandske heste

Tag på højskole i uge 14 eller 41 Bliv klogere på den islandske hest og på den fascination af Island, der naturligt følger med hesten.

Masser af spændende foredrag om islandsk kultur, litteratur og musik, blandet med skønne og uforglemmelige rideture i Mols Bjerge og det vestlige Himmerland.

Alt dette plus gangartstræning hos Lilian Pedersen fra Lipo´s Islændercenter samt et besøg hos Agnar Snorri Stefánsson og Anne Stine Haugen på Stald Gavnholt, er med til at sikre en islænder oplevelse for livet.

Find hele ugens program her Side 16. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

FLYTBARE LÆSKURE I KRAFTIG DANSK KVALITET

Læskur med to hestebokse

Læskure med ståltag og antidug

Læskur med hjul og træk til nem flytning

Læskure med to udgange

Hestefoderhæk med slowfeeder

1 x 2m med justerbare ben

Dyrenes velfærd er bedre hele dagen og hele året med et læskur fra Arne´s Smedie!

Ring for et uforpligtende tilbud

www.arnes-smedie.dk / post@arnes-smedie.dk Islandsk Hest / februar 2016 - side 17.

Islandsk Hest / Februar 2016

Af Shaila Ann Sigsgaard

Når ønsket om

heste i løsdrift ikke står mål med forholdene

Islandske heste er blevet stadig mere populære end nogensinde.

De findes i alverdens spændende farver, er nemme at holde og passer godt ind i et moderne liv, da de kan gå ude det meste af tiden og motionere sig selv. E-magasinet Islandsk Hest har spurgt sekretariatsleder, Ghita Zangger Madsen, Hestens Værn om de udfordringer foreningen oplever i dag med hold af udegående islandske heste.

Langt de fleste islandske heste holdes ude i flokke, og med den nye hestelov, og det nye krav til løsdrift til udegående heste pr. januar 2016, er det et skridt i den rigtige retning, set med hestevelfærdsøjne. Al forskning peger nemlig på, at også islandske heste har brug for løsdrift i fugtigt og koldt vejr på trods af tyk vinterpels. Det viser sig nemlig, at islandske heste benytter Side 18. - Islandsk Hest / februar 2016

løsdriften i kulde og regn, undtagen når løsdriften ikke lever op til hestens behov og adfærd, påpeger Ghita Zangger Madsen.

Hvor mange sager får Hestens Værn årligt, som drejer sig om islandske heste og hvad drejer de sig typisk om?

I foreningen Hestens Værn oplever man igen og igen, at der generelt er knyttet en lang række udfordringer til det ofte ekstensive udegående hold af islandske heste. Problemer som handler om plads, adgang til tørre arealer - og faciliteter, som ofte ikke modsvarer fx antallet af heste eller hensynet til unghestes behov for plads og motion etc.

Hesten Værn får årligt omkring 50 sager om islandske heste. Sager som omhandler hele spektret indenfor dyreværn lige fra manglende foder, over sygdom og dårlige foldforhold til direkte mishandling. Da islandske heste ofte går sammen i store flokke, så er det tit mange heste en enkelt sag drejer sig om. Anmeldelserne drejer sig oftest om manglende adgang til læ og tørt leje, manglende vand, dybt mudder og marker, der står under vand. En anden hovedgruppe er ubehandlet sygdom, hvor vi ser en del heste med alvorlig ubehandlet sommereksem og forfangne heste. Og så er der sidst, men ikke mindst hovplejen, som nogen gange halter.

Mange islandske heste er måske ’lowkeepers’ med hensyn til kaloriebehov, men har fuldstændig samme behov for masser af motion, store og veldrænede folde, adgang til godt stråfoder og regelmæssig hovpleje som alle andre racer, siger Ghita Zangger Madsen.

Islandsk Hest / Februar 2016

Vil man sine heste det bedste, så skal der være rigelig plads og her kan man bruge retningslinjerne i Hestelovens § 8, med hensyn til tørt strøet leje. Løsdriften skal endvidere have brede åbninger, være lys og bunden skal holdes ren/tør.

Behøver islandske heste læ?

Det gode ved det typiske islænderhestehold er, ifølge Ghita Zangger Madsen, at hestene ofte holdes ude i flokke og på store arealer. Det giver dem netop rig mulighed for at have en naturlig adfærd, social kontakt til mange artsfæller og mulighed for fri bevægelse. Ofte lever de af godt grovfoder med tilskud af vitaminer og mineraler – en diæt der er ideel for alle heste. Men der er et ’men’: ”Det største problem er, når forholdene ikke står mål med ønsket om heste i løsdrift. Som førnævnt går klagerne oftest på islændere, der står ude på en bar mudret mark med 4 løvtræer eller nogle stablede wrapballer som ”læ”. Hestene kan reelt ikke søge ly for vejrliget og de kan slet ikke ligge tørt. Ejeren synes dette er i orden bare, fordi det er en islænder som jo er hårdfør - og i Island har de heller ikke stalde eller skure.”

Og så er der et sidste punkt man skal have styr på – der skal være fri adgang til rent frostfrit drikkevand – det er et krav og lad os slå fast, at ingen islændere eller andre hesteracer kan leve af sne.

et læskur - og man skal overholde dansk lovgivning -også selvom hes- Hvad kan man gøre, hvis ikke man ten er fra Island. har løsdrift, og ikke kan tilbyde et tørt leje?

Hesten gider ikke bruge læskuret Så skal man få sin hest opstaldet om Ifølge Ghita Zangger Madsen, er vinteren et sted der har forhold, der det et udbredt argument, ”at vores kan dække hestens behov og som heste bruger jo aldrig deres læskur overholder hestelovens krav. alligevel.” I langt de fleste tilfælde er det bare ikke korrekt, hvis man kig- Hvordan bør man holde ungheste, ger hestens naturlige adfærd lidt i ifølge Hestens Værn? sømmene.

Man skal sikre sig at man har en fold, ”Vores erfaring er, hvilket også bak- hvor der er plads til en galop og leg kes op af flere undersøgelser, at så- og gerne med naturligt læ/ly for infremt læskuret udgøres af en smal sekter i form af træer og afveksling mørk togvogn med kun en smal ind- i form af bakker eller lign. Samtidig gang eller for eksempel en lavloftet skal der være mulighed for at hescontainer uden vinduer – nej, så vil ten kan trække sig tilbage til et ormange heste ikke gå derind frivilligt. dentligt læskur af passende størrelse Udformningen af læskuret er meget med tørt strøet leje. Ny forskning af vigtig i forhold til hvor meget hesten bruger det.”

Fortsættes side 21

Men det er ikke i orden, understreger Ghita Zangger Madsen. Alle heste har nemlig krav på at have adgang til læ for nedbør og vind samt tørt leje. Det er de færreste folde, der naturligt kan give dette i form af tætte granlunde, som hestene kan gå i læ under og hvor underlaget forbliver tørt og ikke bliver trådt op.

Som udgangspunkt skal der være Islandsk Hest / februar 2016 - side 19.

Islandsk Hest / Februar 2016

Alt til hesten - næsten

CN AGRO A/S

www.cnagro.dk

N.A. Christensens vej 15 ∙ 7900 Nyk. M. ∙ Tlf.: 9776 9044 ∙ info@cnagro.dk Side 20. - Islandsk Hest / februar 2016

Fortsat fra side 19

Heste i løsdrift hvordan islandsheste bruger deres læskure viser, at især de unge heste bruge forholdsvis mere tid på at sove i læskurene end de ældre heste.

Alle føl/ungheste har brug for kontakt til andre heste på deres egen alder så de kan lege, og så har de stor gavn af at have kontakt til ældre heste. De fungerer ofte både som opdragere og som tanter/onkler, der kan styre legen hos de unge heste.

sikre et godt veldrænet underlag, der hvor der er mest trafik. Det er typisk omkring fodringspladser, og ved ind og udgang til skure.

Hvis man har mange heste, vil det være en fordel, hvis der etableres et område med fx fliser eller plastikriste, hvor hestene kan stå og hvor der aldrig bliver mudret.

Fliser kan let fejes for møg og de forgår ikke. Plastikristene leder vandet væk, men hindrer, at hestene kan træde underlaget op.

•

•

•

•

Islandsk Hest / Februar 2016

Velstrøet stald eller læskur, der passer til antallet af heste Beskæring efter behov af reg. beslagsmed Dyrlægetilsyn, vaccinering, tandrasp mv.

Motion og træning under hensyntagen til hestens træningsstand og alder Korrekt tilpasset udstyr Hestelovens svipsere, ifølge Hestens Værn:

Hvad er hestevelfærd?

Hesteloven har præciseret de forhold som man i Danmark meGodt hestevelfærd i hesteflokken ner er dækkende for hestens behov. består af en lang række faktorer der Loven angiver fx mindstestørrelser hver især har betydning for hestens på læskure og folde : Loven som Henvisning til HV-emnehæftet trivsel: helhed har i vores øjne betydet et ”Heste på fold” skrevet af Eva Sønvelfærdsløft for rigtig mange heste,

Optimal fodring med godt siger Ghita Zangger Madsen. dergaard. Kan købes her

grovfoder samt vitaminer

og mineraler Gode tips fra Hestens Værn: Desværre indeholder loven også

Fri adgang til frisk vand knapt så heldige paragraffer som fx

Store tørre folde med godt at hesteflokke ikke må bestå af mere Foldenes størrelse skal passe til hegn og varierende terræn end 20 heste. Der er i vores øjne antallet af heste. Jo større folde des som passer til antallet af heste mindre mudder. Det er vigtigt at Fortsættes side 22

• • •

Islandsk Hest / februar 2016 - side 21.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 21

Heste i løsdrift

første paragraf omhandler krav til gulvet i stalden, mens de næste paragraffer omhandler krav om adgang til en fold samt dennes størrelse, ligesom der stilles krav til foldplan.

daglige drift tilsikrer, at lovkravene til motion og fri bevægelse opfyldes for det samlede antal heste på bedriften.”

Kilde: Guide til Lov om Hold af ingen dyrevelfærdsmæssigt løft i Allerede fra 2008 har der været krav Heste. denne paragraf. Hvis folden er stor om, at heste skal motioneres eller nok kan der sagtens gå mere end 20 gives fri bevægelse på fold i 2 timer Citat: ”Det største problem er, når heste sammen. Især for islandshes- dagligt 5 dage om ugen. Nu tilføjes forholdene ikke står mål med ønsket tene har denne paragraf betydning, altså et krav om, at der på et heste- om heste i løsdrift” da de ofte holdes i store flokke. hold skal være adgang til en fold, med et areal på mindst 800 m2, En anden paragraf er den der hvor den korteste side er 20 meter foreskriver at hoppe og føl skal hol- pr. hest, der benytter folden på et de på stald den første måned efter givet tidspunkt. foling. Endnu en svipser.

Der skal således også være en foldLoven skal revideres i 2016 og Hes- plan for hver hest og dette ansvar tens Værn håber på at disse åben- påhviler som udgangspunkt heslyse fejl vil blive rettet. teejeren at få udarbejdet skriftligt, ifølge Jørgen Kold, SEGES Heste.

Hesteloven nye regler pr. januar 2016: “Fra SEGES anbefales det, at ethvert hestehold udarbejder en foldskitse, Har du styr på de nye foldregner hvor det fremgår hvor mange heste, som træder i kraft pr. 2016? I lov der kan benytte de tilknyttede folde. om Hold af Heste er der flere om- Foldskitsen kan så suppleres med råder, der indføres over tid, for de en forklaring omkring hvor mange hestebedrifter, der var etableret før skift, der foretages dagligt på de en1. juli 2007. Fra januar 2016 træder kelte folde. På den måde kan hessåledes §11, §16 og §18 i kraft. Den tebedriften sandsynliggøre, at den

Side 22. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

Mød os på

HEST OG RYTTER

Ølholm Bygade 43 • 7160 Tørring • Tlf. 7580 5575 info@kystol.com • www.kystol.com ring/skriv for katalog

Islandsk Hest / februar 2016 - side 23.

Islandsk Hest / Februar 2016

Myten om de første islændinge

islaendere.dk

Tekst: Maria Juul Pedersen Når nationer er opstået på baggrund af indvandring, såsom Island, eksisterer der også myter og sagn om de første indbyggere. Fortællingerne bygger på en ubetinget tro på, at tegn og varsler hjalp med at bestemme, hvor man skille slå sig ned i det nye land. De første heste, der blev bragt til Island af vikingerne i 800-tallet, indgår også som en vigtig del af disse fortællinger.

ne opfylde Grims forespørgsel men sagde først, at Grim behøvede han ikke at spå - hvad det så end måtte betyde? Thorer kunne han derimod tale mere om: Thorer skulle, når vinteren var ovre, følge deres hoppe, Skalm, Alene det faktum, at hestene er ligegyldigt hvorhen hun gik, og lade repræsenteret i fortællingerne viser, hende gå forrest - først der hvor hun at hestene har haft stor betydning lagde sig ned, skulle de slå sig ned og for dagliglivets drift. Men hestene tage land. var ikke kun tillagt stor betydning i forhold til deres rolle som arbejdsdyr, Det gik hverken værre eller bedre men også for deres betydning for det end at Grim druknede på den næste sociale samvær på den isolerede ø og fisketur, men Thorer overlevede og deres udstyring af en sjette sans. Hes- drev selv i land. Denne begivenhed tens mytologiske og religiøse status fik sønnen til at huske på havmanvar særligt størst i tiden inden kris- dens spådom, og han vidste derpå, tendommens indførelse. hvad han måtte gøre: Sammen med sin mor drog han det efterfølgende I et af de gamle sagn fortælles der om forår af sted efter Skalm, som bar landnámsamanden Grim Iggjalssøn. sin kløvsadel med oppakning. Når Da han engang var ude at fiske sam- hoppen standsende for at æde græs, men med sin lille søn, Thorer, og måtte de gøre holdt og når det faldt gårdens huskarle, fik Grim en hav- hende at drage videre, måtte de være mand i sit fiskenet som de trak om- klar og følge med - som havmanden bord. Det var almindeligt kendt, at havde sagt. Der gik et helt år på denne havmænd kunne spå om fremtiden måde, hvor Skalm stod op og sov. og Grim bad derfor havmanden om De der kender hestenes natur ved, at at blive spået. Havmanden ville ger- heste først lægger sig ned når de er Side 24. - Islandsk Hest / februar 2016

fuldstændigt trygge og der ingen fare er på færde.

Thorer og hans mor troede til sidst aldrig at vandringen skulle få en ende, men respekten for spådommen fik dem til at fortsætte, og ved mange gode græsgange gjorde de holdt.

Skalm førte dem igennem utallige sølvklare brusende elve, hvor fiskene sprang højt. Men endelig en sen aften, hvor solen lyste, var det nu blevet forår, og de var kommet sydpå til Brogarfjord. Her lå Thorer i uro og kunne ikke sove i den lyse nat. Da han ser op opdager han, til sin forundring, at Skalm har lagt sig. Hoppen så skælmsk og underfundigt på ham med sine store blide øjne - for hun havde virkelig øjne som skovsøer, som hun lå der i den blomstrende eng og det sølvblanke vand i baggrunden spejlede sig i hendes øjne - hér skulle det være.

Herefter slog de sig ned på de frodige græsgange, hvor der var fisk i fjorden og det var let at sejle ud, eller ride ind i landet. Det samme der gjorde, at andre slog sig ned her. Thorer voksede op og blev en lykkemand, en betydningsfuld bonde og Skalm blev stammor til en vidtforgrenet slægt af fine islandske heste; udholdende og trofaste. Jeg ved ikke med jer, men jeg er sikker på at mine heste må stamme, tilbage fra hende.

FREMTIDENS LØSDRIFT

Islandsk Hest / Februar 2016

100% produceret i Danmark

Løsdriften fra MaskinKom er skabt af hestefolk til hestefolk.

Indehaver Steen Møller Jensen har været involveret i hesteavl i mange år og ved derfor at ikke to hestehold er ens, løsdriften udformes derfor præcist efter ejers ønsker og behov således at løsningen fra MaskinKom altid imødegår det individuelle behov for læ og ly.

Løsdriften fra MaskinKom fås ligeledes i valgfrie farver uden merpris således at løsdriften afstemmes med de omkringliggende bygninger. Den er desuden fremstillet med speciallavede ekstra kraftige jordspyd således at løsdriften modstår det stadigt hårdere danske klima og er vindstabil med de ekstra vindkryds der sikrer løsdriftens opbygning under selv ekstreme vejrforhold.

Se alle vores løsninger på hjemmesiden. Vi giver også pris på din løsning

Landbrug

Entreprenør

Byggeri

MASKINKOM v/Steen Møller Jensen · Grynderupvejen 3 · 9610 Nørager · Tlf. 31 18 18 68 · Mail: maskinkom@gmail.com

www.maskinkom.dk

Islandsk Hest / februar 2016 - side 25.

Islandsk Hest / Februar 2016

Af Jón Már Gudmundsson og Louise Mølbak, Stald AKUR

Træningstrappens uundgåelige Islandsk Hest, nr. 2

At ride, hvor du får smilet frem - at ride, i dit rette element - at ride, med sædet!

Fremaddrivende

Neutral

Når vi kigger på vores træningstrappe fra sidste nummer af e-magasinet Islandsk Hest, er brugen af sædet en utrolig vigtig forudsætning for at bevæge sig op og ned ad trappen.

Træningstrappen er en del af den viden og erfaringer vi bruger i vores arbejde med heste og giver nogle klare idéer og værktøjer til hvad der skal trænes. Når først sædet spiller mellem hest og rytter er det nemmere at opnå sine træningsmål.

trappen – og det giver bonus med det samme! Har du først prøvet at få en samhørighed med hest gennem dit sæde glemmer du det aldrig.

Anholdende

er lige stor. Sædet fungerer bedst når rytteren er i sit rette element, tryg, afbalanceret og har mental fokus på at mærke hestens bevægelser. Rytteren skal kunne sidde lige over hesten og Rytterens sæde mærke og følge dens bevægelser uforstyrret i det neutrale sæde. Det er den Rytterens sæde består af 3 punkter: svære kunst – at undgå påvirkning på 2 sædeben og 1 skamben og disse 3 hesten og bare lave ingenting. punkter har indflydelse på hestens neutrale, fremaddrivende, anhold- Ved at rytteren øger sin bevægelse vil ende bevægelser. hesten prøve at følge med og øge sin bevægelse. Ved at rytteren gør sin beFor hver gang du forbedrer og får Det neutrale sæde: vægelse langsommere vil hesten prøve samhørighed med dit sæde, kommer at følge denne og gøre sin bevægelse du nærmere dit mål længere oppe ad Støtten fra sædebenene og skambenet lidt langsommere. Det er vigtigt, at rytSide 26. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

teren hele tiden kommer tilbage til det Læremesteren fra Island neutrale sæde for at fortælle hesten at dens reaktion er hvad du ønsker!

I 90´erne i Island havde vi fornøjel-sen af Jóns gamle ridehest, Korall, som var Det fremaddrivende sæde: en fantastisk læremester. På denne hest havde du kun en mulighed og det var Når du gerne vil have hesten til at at slippe tøjlerne og ride ham med sægå fremad lægger du lidt mere vægt det, så ville han gøre alt for dig – tage dig på skambenet end sædebenet. I det med op og ned ad bakker, ned i floden øjeblik at vi lægger vægten over på og i det tempo du ønskede. skambenet, er målet at hesten flytter sig frem. Når den hastighed vi Hvis du ikke kunne følge med i sædet, ønsker er opnået fjerner vi presset glemte at belønne med det neutrale fra hesten og kommer tilbage til det sæde, sad i ubalance, spændt og/eller neutrale sæde. Fremdriften bru- tog i tøjlerne svarede han promte igen ger vi til at få mere energi i hestens med at veksle. Når Korall vekslede i bevægelser, opnå større stræk, øget tølten lavede han ubehagelige stød i benbevægelse, overtrædning og sving sadlen og jo hurtigere man kom ud af i hele kroppen. de stød jo bedre.

Det anholdende sæde: Rytteren påvirker med større vægt på sædebenene end skambenet. Vi bruger det anholdende sæde når vi ønsker at hesten skal gå langsommere, at den tager bagbenene længere ind under sig, holder tølten eller f.eks. laver overgange.

Selv disse små øvelser deler vi op i små delmål og belønner hesten for små fremskridt og reaktioner. Schenklerne og hænderne kan også komme ind og hjælpe med at få en reaktion fra sædet.

For hver gang hesten svarer med en positiv reaktion belønner vi den ved at gå tilbage til det neutrale sæde og fortæller hesten at den skal bevare den tilstand og det moment den er i.

I det moment stiller vi ingen krav, hesten skal hverken øge eller sænke tempo – der sker ingenting – status que. … kunsten at lave ingenting ved den rette timing

Sædet kan også bruges sideførende, hvor der f.eks. ønskes mere bæring af det ene bagben fremfor det andet, eller hvis der skal rettes op på en skulder. Så har vi bevæget os lidt op ad trappen og er i gang med nogle sideførende øvelser.

En gammel avler i Island, Stebbi i SteÞja, sagde en gang til os: ”Husk… hesten skal have sin balance og rytteren skal have sin. De skal være uafhængige af hinandens balance og alligevel skal hest og rytter samarbejde.

Og hvornår er det så at vi får smilet frem?

Det er vigtigt for os at hesten tidligt lærer at når den gør noget rigtigt forsvinder indvirkning og belønningen træder til.

Ridningens Hjul:

Indvirkning – reaktion – belønning.

Hjulet bliver skubbet i

gang når rytteren laver en indvirkning som bliver efterfulgt af en reaktion fra hesten og derefter belønnet.

Belønningen sker ved at fjerne indvirkningen af hjælpere og bare svæve med hestens bevægelser, indtil en ny indvirkning påbegyndes.

Ridningens hjul er et værktøj vi tager Den eneste udvej var gennem samspil med hele vejen op ad vores trænmed sædet! Korall har lært os rigtig ingstrappe og giver succeser ved alle meget gennem årene små mål. Rytterens uddannelse kan deles op i balance, teori og fornemTræningstrappen melse/følelse. Fornemmelse er en føling for korrekt timing af indvirkI vores daglige træning implemente- ning og belønning. rer vi sædet så hurtigt som muligt og bruger sædet i samspil med andre Når hjulet bare kører – let, legende og hjælpere. Man kan sige at schenk- effektivt og rytteren hele tiden er klar lerne hjælper det fremaddrivende med det neutrale sæde – det er her vi sæde og hænderne hjælper det an- er i nuet - og det er her smilet komholdende sæde. mer frem.

Islandsk Hest / februar 2016 - side 27.

Islandsk Hest / Februar 2016

islaendere.dk

Kunsten af vælge den rette hingst ... til sin hoppe Der er utvivlsomt mange forskellige avlsmål og meninger om, hvordan avlsarbejdet skal gribes an, men for Hvordan man laver de fleste handler det om, at avle en det bedste match? hest med gode töltanlæg og et godt Forventningens glæde er ofte den ridemæssigt temperament. En isstørste, men når det gælder avlsar- landsk hest uden tölt svarer nærmest bejde, så er det fineste øjeblik når det til en usandsynlig dyr fjordhest (nordbagge), bortset fra at farvevariationlille nye føl kommer til verden. erne er større hos islænderen – og i Flere måneders forventning og for- disse finansielle krisetider er der jo beredelse viser sig i form af et lille ingen grund til at avle noget, som 4-benet væsen, der i løbet af de næste kan fås billigere i andre racer. Det 4-5 år forhåbentlig udvikler sig til at er tölten, som det unikke ved vores blive en dejlig ridehest. hesterace.

Tekst: Maria Ammitzbøll

sig fra small til medium og opefter.

Men uanset størrelsen, så handler det om, at finde det bedste match mellem hoppen og hingsten, uanset hvad målet og ambitionerne er til.

Mit mål er at inspirere og lidt at provokere ud fra egne erfaringer og oplevelser.

Så set i lyset af, at man alligevel skal vente 5 år fra føllet bliver til ridehest, så er et par timers indledende forberedelse givet godt ud. For når først hoppen er afleveret hos hingsten, så er der ikke meget at gøre for at forbedre resultatet ud over almindelig omsorg og Mit ønske med denne avlsartikel er Artiklen er inddelt i pleje. Og jo større krav man stiller til at lave en lidt anden vinkel på dette “small-medium-large” sit avlsarbejde – jo bedre hopper må spændende emne for at supplere de mange andre gode artikler om avl, Jeg har valgt at inddele artiklen i man utvivlsomt også satse på.

3 forskellige avlskategorier: small, der er skrevet gennem tiden. medium og large for at kunne give SMALL Størsteparten af vores føl avles med en lidt mere differentieret inspirahenblik på at blive gode rideheste, tion vel vidende, at vi sjældent pas- Her taler vi om avleren med egen hvad enten de skal bruges til banerne ser den samme størrelse hele livet ukåret hoppe, der har lyst til at få et eller på skovture eller begge dele. igennem – som oftest bevæger man føl uden at bruge de store ressourcer Side 28. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

på bedækning og kørsel til hingsten.

World Fengur er en “by på Island” – og det primære mål, er en ny ridehest til ture i naturen.

Her er det primære fokus rent avlsmæssigt at forsøge at kompensere for hoppens svage sider primært i forhold til hesten töltanlæg og sind. Eftersom det primære avlsmål er en venlig hest med god tölt til ridning i naturen, så er det vigtigt at få set på sin hoppe med lidt friske øjne. Hvad er hendes største svagheder, som der skal tages højde for? Hvis hun har svært ved tölten og foretrækker trav, så er valget nok en 5-gænger hingst med god tölt.

(God betyder i denne sammenhæng en hingst med minimumkarakter 8 eller derover for tölt for en 5-gænger hingst og minimum 8,5 i tölt hos en 4-gænger hingst). Det er heldigvis ikke svært at finde, da vi i Danmark har så rigtig mange fine hingste. Hvis hoppen derimod er meget pasagtig i tölten, så skal der måske satses på 4-gænger hingst med god tölt og/ eller en 5-gænger hingst med god trav og tölt. 2 Det næste er så spørgsmålet om, hvordan er hoppens ridehestesind?

töltanlægget det vigtigste at holde fokus på. Heri ligger brugsværdien for en fremtidig god ridehest – og livet er for kort til at ride på en doven og tvær grise-passer. Den tid er forbi, og det generelle avlsniveau i Danmark er da heldigvis også blevet meget bedre i løbet af de sidste 30-40 år, så der er ingen grund til at avle trælse og ubrugelige rideheste.

Sindet handler om, hvordan hesten er som ridehest – og jo bedre sind, jo nemmere er det at stille krav til hesten og få hesten til at gøre lige netop det, som rytteren beder om.

Et dårligt sind kan udvikle sig til en slåskamp mellem hest og rytter og er ikke særlig eftertragtelsesværdigt.

dømme nogle hingste på den måde, da det dårlige sind måske kommer fra moderhoppen, men hvis den samme hingst optræder flere gange ved besværlige heste, så kan det være en fordel at vælge en anden hingst i stedet for at tage chancen – som uerfaren bør man ikke tage de store chancer, hvad angår sind.

Endelig er der jo den enkelte hoppes egen karakteristika, har hun svagheder i bygningen, som der skal ret-tes op på, så er det også vigtigt at tage det med.

Det kan være dårlige hove, meget lavt ansat hals og andre punkter, hvor det er vigtigt, at hingsten ikke også selv er svag på disse punkter.

Man skal dog være opmærksom på, Hvordan vælger man så at man sjældent kan løfte alle hoppens en hingst med et godt sind? svage punkter samtidig, derfor er det nødvendigt at koncentrere sig om de 2 Ja, det er jo selve udfordringen, og meget væsentlige punkter – tölten og her kan det være en fordel at spørge sindet. Hvis man fokuserer på det hele, nogle mere erfarne avlere, hvilke risikerer man at tabe det væsentlige! hingste de kender til, som avler godt sind. Næsten alle hingsteejere omtaler Det kan godt betale sig at stille krav til egne hingste med et super godt sind hingsten uanset, at du ikke har de store (jeg har endnu aldrig hørt en ejer ambitioner, da priserne på bedækfortælle det modsatte, selvom vi har ninger lige nu er meget rimelige – hingste i landet med vanskeligt sind). også på gode hingste. Jo bedre hingst, Dette er ikke for at miskreditere hing- jo bedre føl og jo bedre investering, og steejerne, men ofte bliver man som på den måde øges sandsynligheden hingsteejer måske lidt blind på egen for at avle en god ridehest. hingst svagheder, og det er jo ganske naturligt. Og heldigvis har vi mange Næste fase er at begynde at se lidt hingste med godt sind her i landet, så mere på hingsten kåringsresultater, opgaven er absolut overskuelig. Man og så er vi på vej over i næste kategori. kan også spørge sig lidt omkring, hvis man oplever meget medgørlige heste i sin egen lokalklub, så er det ikke ualmindeligt at spørge til, hvilke hingst er far til den pågældende hest. På den måde får man langsomt udvidet sin viden om hingste.

Med ridehestesind menes der, hvordan vil hun samarbejde med sin rytter, og ikke hvordan hun er at omgås på marken. De fleste islandske heste er rimelig omgængelige på marken og i stalden, med mindre de er meget uopdragne, og så skyldes det som oftest forkert adfærd hos ejeren og ikke selve hesten. Så vi skal prøve at fokusere på hoppens væsen, som ridehest – er hun venlig og positiv overfor, hvad hendes rytter beder hende om, eller er hun tvær og stridbar og kræver både pisk og/eller gulerod for at opføre sig ordentligt under rytter? Når man oplever besværlige heste kan man også interessere sig for hingsteLigeledes skal hesten være rolig og faderen, for at få kendskab til, hvilke modig, og ikke løbe sin vej, hver gang hingste man måske skal undgå. hun møder noget nyt på en ridetur.

I kategorien SMALL er sindet samt Selvfølgelig kan det være unfair at Fortsættes side 30

Islandsk Hest / februar 2016 - side 29.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 29

Den rette hingst MEDIUM Her taler vi om avleren med ukåret hoppe eller måske en middel kåret hoppe, der har som det primære formål at avle en hest til skovture og småstævner, og som er parat til at bruge lidt mere tid på forberedel-serne.

Målet er at avle heste, der er nemme at gangsætte i en tidlig alder, og som har et godt ridehestesind.

Her forudsætter jeg, at du har nogenlunde klart billede af din hoppes svagheder, og ved, hvad der skal kompenseres for. Du har måske deltaget i kurser såsom “se på din hest med kåringsdommerøjne” – og har et rimeligt godt billede af dit avlsmateriale.

Du er vant til at læse kåringsresultater og forholder dig åbent overfor blup som inspiration. Måske er dilemmaet, at du ønsker at bruge hingste, som rent faktisk ikke er det bedste match til din hoppe. Dilemmaet kan være, at hoppens bygning er det svageste område, og så begrænser det måske valget af hingstemuligheder i forhold til dine ønsker. Alternativt så har hoppen måske en god bygning, og så er det rideegenskaberne, der mere skal satses på.

Her er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan skal føllet være, og så forholde sig til, hvor det skal sættes ind, og hvor du kan gå på kompromis.

Det er nemlig vanskeligt at vælge frit på alle hylder, med mindre man har en super god avlshoppe, der ikke har særlige svagheder, som der skal kompenseres for. Og i denne mediumkategori bliver opgaven at kompensere for hoppen bedst muligt, Side 30. - Islandsk Hest / februar 2016

samtidig med at du kan vælge din kelt), er hesten samarbejdsvillig – og drømmehingst. så igen forsøge at sammenligne med sin egen hoppe. Der hvor hoppen er Fokuser på talent frem for træning. svag, skal hingsten være stærk, ellers er der risiko for, at føllet ikke blive Mit forslag er, at det kan være en god forbedret i forhold til sin moder. 4 hjælp at udvælge 3-5 hingste, som du synes passer godt, og så gå rigtig i Ofte “falder man for hingsten” og dybden i vurdering af disse. Hvordan bliver blind for, om den er det rigtige er hingstenes kåringer? Klarer de sig match til sin hoppe, så ved at lave en allerede godt i en ung alder, eller viser vurdering mellem flere hingste, er de først flotte kåringstal i en senere al- det nemmere at bevare det avlsmæsder. Som tommelfingerregel er flotte sige overblik. Mange hingste er flotte resultater i en ung alder (4-6 år) tegn og imponerende på banerne, og kan på, at hesten har meget naturlig talent let virke forførende, men det er deres og ikke kræver mange års træning for avlsmæssige værdi som kombination at opnå et godt kåringsresultat. Så jo til din egen hoppe, at det avlsmæssige bedre kåring i en ung alder – jo større fremskridt ligger. er chancen for at afkommet måske også er moden i en tidlig alder.

Brug stævneresultater til at supplere din viden.

Hingste som først for alvor slår igennem efter 9-10 år kan indebære Til at supplere din afgørelse findes der en risiko for, at det er heste, som måske også tilgængelige stævneresulkræver meget træning for at nå de tater på internettet, som er med til at flotte resultater, og hvis ønsket er at fortælle om hingstens formåen. Og avle en hest, som skal være klar i en endelig så er hingstens afstamning jo yngre alder, så skal man forholde sig ligeledes et helt kapitel for sig. Der er til “hingstens kåringsdebut”. Dette er skrevet tykke bøger om de forskellige i øvrigt begrundelsen for den danske hesteslægter og deres fortrin, men i 7-års-regel, om at en hingst skal have dag bliver disse gamle karakteristika opnået minimum 7,75 total senest i langsomt udvisket gennem stor uden alder af 7 år. Man kan mene om veksling af hingste fra nord til syd i Isreglen, hvad man vil – men rent avls- land. Uden tvivl vil et godt kendskab mæssigt er det uden tvivl godt, hvis til avlslinier have sin værdi, og der man ønsker at styrke den samlede er meget viden at hente ved at surfe avlsindsats, og med det store udbud, rundt på World Fengur. som Danmark har af supergode avlshingste, så er 7,75 jo et forholdsvis lavt Det er oplagt at bruge lidt af den krav at stille til en avlshingst. mørke vintertid til sine avlsforberedelser, hvis man har interesse i oplysNår du har udvalgt dine ningerne i World Fengur. Eksempel5 favorithingste, så kig på vis er det muligt at forholde sig de deres kåringsresultater. ældre hingstes avlsværdi ved at se, hvor mange kårede afkom, der findes De fleste hingste er kåret mere end 1 efter dem. Det-te er med til at give et gang, så det er muligt at få lidt flere nyt billede af hingsten, som suppleoplysninger ved at se på hingstens ment til din øvrige viden. Ligeledes er kåringsudvikling. Der er meget god det oplagt at studere domsordene på viden at hente ved at studere kårings- afkommene, dette kan ligeledes give kommentarerne – giver hingsten et billede af, hvorledes hingsten avler. store bevægelser, er halsen velansat, hvordan er krydset (groft eller spin- Fortsættes side 32

Islandsk Hest / Februar 2016

At miste sin hest kan ikke gøres op i penge…

– MEN EN GOD FORSIKRING KAN HJÆLPE DIG TIL AT KOMME VIDERE

142040

Kom og mød os til World Toelt i Odense 26.-27. februar

HOVEDSPONSOR FOR

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22 · dansk-hesteforsikring.dk

Islandsk Hest / februar 2016 - side 31.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 30

Den rette hingst Som avler i denne kategori har du måske allerede andre føl efter din hoppe, og her er det også godt at bruge disse erfaringer. Hvad gik godt, og hvad gik skidt i forhold til sidste valg af avlshingst? Måske er der nogle svagheder fra hoppen, som der yderligere skal sættes ind overfor, og udfordringen er, at forsøge at forholde sig

så neutral som muligt til eget afkom.

Igen her er det anbefalelsesværdigt at inddrage andre, som måske kan være med til at hjælpe.

hest med sig selv på marken uden at Følbedømmelser er nyttig viden have andre at måle den op imod.

Her taler vi om en kategori af avlere, En dag får du måske lyst til at skifte der også udover kåringsresultater mv. din hoppe ud med en bedre avlshop- bruger lidt tid på at se på føl. Nu er det pe, og så er du måske på vej i næste ikke bare hingsten og hoppen, som er kategori. det primære, men ligeledes hvordan er hingstens og hop-pens avlsmæsLARGE sige værdi. Når man vurderer føl, så ser man på om afkommene er velrejste Her taler vi om avlere med en eller med udstråling, virker de smidige og flere kårede hopper, der allerede har med gode bevægelser? Viser føllene været igennem small, og medium- flere gangarter og kan skifte mellem fasen, og er kommet til den erkendelse gangarterne så let som ingenting, så er af, at der skal rigtigt godt hoppema- vi på vej mod de rigtig fine føl.

teriale til for at avle et supergodt føl.

Sandsynligheden for at avle eksempelvis en god hals er større, når både moderhoppen og hingsten ligeledes har en god hals – banalt og indlysende, Der laves mange forskellige tiltag men mange uerfarne tror og håber, at blandt andet i DI- og lokalklubregi hvis bare hingsten er verdensmester, mv., og her er det oplagt at tage sit føl så bliver føllet det også, uanset moeller hoppe med, og få lidt ny viden. derhoppens kvalitetsniveau. I denne Ofte er det nemmere at vurdere sin kategori arbejder vi ud fra, at en god hest, når den måles med andre – det avlshoppe giver flere muligheder for giver ikke mening at sammenligne en at lave det bedste match.

Side 32. - Islandsk Hest / februar 2016

Deltagelse ved følshow og særligt følbedømmelser er meget nyttige og lærerige, da det kræver træning at vurdere føl. Når man en hel dag har vurderet og kigget på 15-20 føl, så bliver det nemmere at skelne de gode føl, frem for de dårlige.

Det interessante ved følbedømmelser er, at vi hermed på et tidligere Fortsættes side 34

Islandsk Hest / Februar 2016

Islandsk Hest / februar 2016 - side 33.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 32

Den rette hingst tidspunkt kan vurdere en hingsts afkom uden at skulle vente de 5-6 år på, at de er rideklare.

Hvilken erfaring giver hoppen?

En rigtig god hoppe skal som oftest prøves i kombination med flere forskellige fine hingste, før man finder den bedste løsning. Når man avler på kårede hopper har man foruden blup jo også et kåringsresultat til at supplere sin avlsmæssige viden om hesten på. Vel vidende at et kåringscertifikat ikke er et endeligt billede på hestens kvalitet, så er det et godt bidrag til at lære sin hoppe at kende på. Ligeledes kan træne-ren/ kåringsfremviseren også bidrage med nyttig viden om hoppen til at sikre det bedst mulige kendskab at avle ud fra. Som avler kan det være nyttigt at blive udfordret på sine avlsmål, også her vil jeg anbefale, at man bruger andre avlere til faglig sparring og inspiration. Andres erfaringer og viden kan være nyttig og være med til at åbne øjnene for nye ideer, selvom man i denne kategori måske kan synes, at man “er godt kørende”. Det er vigtigt som

Side 34. - Islandsk Hest / februar 2016

avler ikke at blive for blind for egne afkom ved VM 2009 – de har ganske hestes svagheder, hvis man ønsker almindelige farver. at for-bedre sin avl.

Farven er det kosmetiske, og først når Hvis man ejer gode hopper, der alle de andre faktorer ved bygningen ligeledes har gode søskende (hele eller og rideegenskaberne er opti-male, halvsøskende), så kan man studere, giver det avlmæssig mening at forholhvad beslægtede hopper har givet af de sig til farven. Selvfølgelig er nogle gode resultater. Hvis en søsterhoppe hestefarver mere salgsbare end anhar givet et førsteklasses afkom efter dre, men dette siger intet om hestens en bestemt hingstelinie, så er det jo kvalitet som ridehest, som er denne oplagt at inddrage denne viden til sit artikels fokus. valg af avlshingst. Fordelen ved at have flere gode hopper ligger blandt andet Jeg har bevidst valgt ikke at fremhæve i, at man måske er mere villig til at ek- særlige hingstetyper frem for andre, sperimentere og prøve sig lidt frem. men i anledningen af Orri frá Þúfu Det er svært på forhånd at vide, hvad særlige status og resultater, vil jeg blot ens hopper giver videre, og så er det fremhæve et par karakteristika ved en fordel at prøve 4-5 forskellige vel- den gamle avlsmatador. Han er nemegnede hingste, som er med at give et lig kendt for at avle heste med store stærkere billede af hoppens avlsværdi. rummelige bevægelser, som oftest et Der er ligeledes nogle “gyldne kryds” rigtig godt ridehestesind, stærk tölt, i avlskombinationerne, hvor man kan gode hove og masser af man og hale. hente inspiration hos andre stutteri-er Hans svagheder har været en lidt tung blandt andet på Island, hvor avlen jo forpart i hans første årgange, dette har fortsat er vældig langt fremme. ændret sig og efterfølgende har han sønner med nogle af verdens bedste Hvis hingsten er god, så er farven bygningskarakter. Der er flere “gyldne underordnet i forhold til resultatet kryds” med Orriafstamning, blandt Her taler vi også om avlere, der ikke med Ófeigur fra Flugumýri-linien og fokuserer på at avle bestemte farve- Kraflar fra Miðsitju-linien. kombinationer. Hvis hesten er rigtig god, så er farven som regel ligegyl- Afslutningsvis vil jeg ønske alle avlere dig uanset om hingsten er sort eller rigtig held og lykke med jeres avlsarberød eller almindelig brun. Tænk på jde, den eneste genvej ligger i at arbejde Garri fra Reykjavik, Viktor fra Diisa, med en rigtig god avlshoppe resten er Pa fra Egefjord og Magnus fra Dalur, op til hingstene, og hvorvidt kombinasom blev repræsenteret selv eller ved tionen er den rigtige, vil tiden jo vise.

Islandsk Hest / Februar 2016

Landsmót 27.6.-3.7.2016 Hólar in Hjaltadalur NW-Iceland

Horse Festival for the whole family!

Iceland’s top horses in breeding and sport - Breeding farms - Icelandic culture and history - Beautiful nature Great range of activities for the whole family in the area and great swimming pools everywhere!

..

Sauðárkrókur Hólar í Hjaltadal

.

Weekpa

EUR 1

till Jun

ss

12

e 15th 2

016

Reykjavík

Tickets and information www.landsmot.is Islandsk Hest / februar 2016 - side 35.

Islandsk Hest / Februar 2016

Coaching og heste er blevet Christinas liv

Coaching og heste En vej til godt samarbejde

Af Christina Mathiasen

stilling såvel på jobbet som sammen kation. Om at forstå hinanden (signalmed hestene. Jeg håber allerede nu at er kontra respons) og derigennem at I sidste nummer af E-magasinet Is- have vakt din interesse for coaching. opnå et godt samarbejde. For at dette landsk Hest introducerede jeg dig for skal lykkes, findes der muligheder coaching, den værdiskabende samtale. Denne gang vil jeg fokusere på ind- og redskaber i at ”samtale” værdiskaArtiklen præsenterede, hvorledes man dragelse af det systemiske mind-set bende. kan bruge den værdiskabende samtale (mind-set’et bag min coaching) i arbejtil at bryde med gamle tankemønstre det med heste. Omgangen med heste Når en samtale er værdiskabende, er og blive afklaret omkring en problem- handler i særdeleshed om kommuni- der nogle betydningsfulde værdier Side 36. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

tilstede i samtalerummet. Jeg vil ikke komme omkring dem alle, men i forhold til mine tanker om at arbejde med heste ud fra det systemiske mind-set, er jeg mig særligt inspireret af ”nærvær”, ”at lytte” og ”det refleksive øje” (at observere undervejs - os selv og andre). Dette uddybes nedenfor.

Som introduceret i min forrige artikel, ”Coaching og heste - at være glad og afklaret”, mener jeg, vi bør starte her.

Vær afklaret og glad omkring de valg, du træffer/har truffet. Så er der lagt et stærkt fundament for et godt samarbejde.

Det er vigtigt at have hestepersonligheder for øje, når vi træffer vores valg af hest. Uanset hvor erfarne vi er i at samtale værdiskabende, er der altid det lille ord ”kemi”, vi ikke kan snige os udenom. Alting bliver nemmere og konflikterne færre, hvis vi fra starten finder os et godt match. Dette valg kan coaching også hjælpe én til.

Men har du og hesten god kemi, er næste skridt at finde en værdiskabende måde at samarbejde på.

til hestene og deres forskelligheder?

med hestene bærer præg af harmoni og gensidig forståelse, og jeg Mødet, du sidder til, handler om har lyst til mere, så har min træning samarbejde. Et emne der berører været udviklende. alle de tilstedeværende, og et emne der er mange holdninger til. Du ob- Skal der mere end lidt inspiration serverer, at alle deltager nærværende nærvær, dét at lytte og observere i mødet. En kollega, der altid plejer til at skabe værdi? Er det overhoveat forholde sig passivt, deltager i dag det nødvendigt? Jeg tænker, det er meget aktivt. Du lytter nysgerrigt til et rigtig godt udgangspunkt. Og jeg de andres fortællinger og synspunk- oplever selv, at det har hjulpet mig ter, ligesom at dine kollegaer viser til et godt samarbejde med mine interesse for dine. Refleksioner bliver heste. Men ligesom der er gode dage skabt, delt og diskuteret. Sammen med hestene, er der også mindre får I skabt en god og konstruktiv de- gode dage. Hvordan kan det være? bat om emnet samarbejde. Efter en Måske nedenstående scenarie kan timer går I igen ud af mødelokalet. hjælpe med at forstå.

Hvad føler du, da du går ud af døren?

Hvad tager du med dig der fra?

Når nærvær bliver til ”fravær”

Når jeg går ud ad døren fra dette møde, er jeg yderst positiv. Jeg oplever, jeg er blevet lyttet til. Jeg har lyttet og observeret (og har med stor sandsynlighed lært). Min tid er givet godt ud, og jeg synes at have oplevet et godt samarbejde uden de store konflikter. Mit møde har været givende og udviklende. ”Givende” og ”udviklende” er blot to eksempler på De efterfølgende scenarier bygger på værdiskabende samtale. De samme sammendrag af egne erfaringer som værdier vil vi gerne opnå i vores coach og hesteejer. For mig under- samvær med heste. streger de vigtigheden af nærvær, at lytte (og at blive lyttet til) og at reflek- Værdiskabende samtale kan også tere for at skabe værdi, eller udbytte være samtaler, der er afklarende, om man vil, af en samtale. beroligende, udfordrende eller bidragende. Hvad er en værdiskaNærvær skaber værdi i dine møder bende samtale for dig? En givende samtale er for mig en samtale, der Forestil dig at du sidder til et møde efterlader mig glad, giver overskud med nogle kollegaer (det kunne og energi. En udviklende samtale også være et privat møde med en får mig til at reflektere, men kan ven eller veninde eller et helt tredje også være en feedback på, at noget møde). Der er kollegaer med for- er lykkedes. skellige jobfunktioner, forskellige uddannelsesbaggrunde og blandede Når jeg, efter at have tilbragt tid erhvervserfaringer. Mødedeltagerne med mine heste, føler mig glad og repræsenterer derudover en bred fuld af fornyet energi, så har min vifte af personligheder. Måske kan ridetur eller tid sammen med dem du allerede nu drage nogle paralleller været givende. Når tiden sammen

Forestil dig nu at du sidder til det samme møde med de samme mennesker. Denne gang har et par af dine kollegaer medbragt hver sin bærebare computer og er i gang med at svare på nogle e-mails, de skulle have svaret på dagen forinden. Den ene kollega er tilsyneladende heller ikke forberedt og svarer i øst og vest, på de spørgsmål du og dine øvrige kollegaer stiller.

En anden kollega bliver ved med at afbryde dig og færdiggøre dine sætninger. Vedkommende har ganske vist været i virksomheden længere tid end dig, kender alle godt og har tidligere diskuteret emnet. Alligevel bliver der ikke rigtig sagt dét, der var dit budskab. En tredje kollega er meget stresset og virker ikke oplagt.

Vedkommende har måske en dårlig dag, men det får ikke yderligere opmærksomhed. Mødet har været planlagt i over en uge, og I har kun denne ene time til rådighed, inden de fleste af jer skal haste videre til det næste af slagsen. Så nu skal det gennemføres.

Fortsættes side 38 Islandsk Hest / februar 2016 - side 37.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 37

Hestene observerer os

Coaching og heste

Afslutningsvis vil jeg gerne pointere vigtigheden i at observere. Observér de mennesker, du taler med, observér din hest og glem ikke at observere dig selv - eller at hestene konstant observerer os. Det er afgørende for jeres udbytte, at du er bevidst om dette. Kommunikation handler meget om kropsproget.

Vi kan ikke skjule, når vi er stressede og uoplagte. Slet ikke over for hesten, der spejler sig i os.

ningen, omgivelserne. Vi kan dermed ikke forvente, at få en konstruktiv dialog eller den ønskede respons fra modparten, hesten. Derfor er nærvær vigtigt, når vi gerne vil skabe værdi i Tre minutter før tid vælter alle ud af samtaler og situationer. Når vi gerne mødelokalet, og I når knapt at afrunde. vil opnå en givende og udviklende tid i Hvad tager du med dig der fra denne samvær med vores heste. gang? Det er ikke en positiv og brugbar oplevelse, der som det første fal- Dalai Lama sagde engang: ”When you der mig ind. Jeg er irriteret over ikke talk, you are only repeating what you at være blevet lyttet til, og synes heller already know. But if you listen, you ikke, jeg har modtaget noget konstruk- may learn something new”. tivt. Jeg oplever, at min tid er spildt.

Mødet har hverken været givende eller Jeg tror sjældent, det er af ond vilje, udviklende. når vi afbryder andre I at fortælle. I virkeligheden finder vi måske emnet At vise nærvær over for sin hest interessant, og dermed brænder vi for at dele vores viden og historier? Måske Når vi sidder med vores computere og gør vi det ubevidst uden aldrig at være skriver e-mails, eller når vi er ude at blevet gjort opmærksom på det? Men ride, men alligevel vælger at tage tel- Dalai Lama har en god pointe i sit citat. efonen, sende en sms eller tage en selfi Hvis vi gerne vil lære og gerne vil for(blot for at nævne nogle eksempler), så stå, er vi nødt til at lytte og observere. er vi ikke 100% nærværende i dét, der Det er uanset, om det er i forhold til var vores udgangspunkt - hesten, træ- vore medmennesker eller heste.

Jeg tror, vi alle kende følelsen af stress, for mange inputs på én gang, uoplagthed, utryghed osv. Det er ikke på disse tidspunkter, vi præsterer eller lærer bedst.

Det samme gælder heste. Brug hellere din afsatte tid på at afhjælpe problemet eller accepter et velfortjent break i en ofte travl hverdag. Stress og manglen på nærvær smitter af på hesten og den oplevelse I får sammen.

Det handler om at værdiskabe…

Sleek EZ Fjerner løse hår og snavs fra pelsen året rundt uden at irritere hesten .

Længden tillader brugere at bruge to hænder og hurtigt fjerner løse hår og snavs.

SleekEZ er nem at rengøre - tag en børste fra striglekassen og børst snavset af bladet.

Du kan købe den direkte her: Side 38. - Islandsk Hest / februar 2016

SE HER

Islandsk Hest / Februar 2016

Islandsk Hest / februar 2016 - side 39.

Islandsk Hest / Februar 2016

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup

”EOTRH” en smertefuld tandsygdom Rødt tandkød, løse tænder og dårlig ånde er desværre ikke et sjældent syn hos ældre heste. Vi accepterer ikke rådne, stinkende tænder hos mennesker, og det skal vi heller ikke hos vores husdyr.

tandbyld eller blot en lille blist i ens egen mund kan gøre, så er det åbenlyst, at heste med EOTRH må have meget ondt i munden. Hver gang hesten skal tygge eller bide græs af, bliver der skubbet lidt til de løse og ømme tænder. Det kan stå på i Jeg vil forsøge at kaste lidt lys over mange år, før tænderne knækker elen alvorlig lidelse, ”EOTRH”, som ler falder ud, og i alle disse år, dage vi typisk ser i tænderne hos ponyer og uendeligt mange timer gør det og heste over 15 år. Sygdommen er ondt på hesten, når den spiser. smertefuld for hesten og ildelugtende for ejeren. ”Equine Odontoclastic Betydningen af navnet, EOTRH Tooth Resorption and Hypercementosis” er en lidelse, der primært an- Selve det lange svære navn siger nogriber hestens fortænder. I sjældne get om sygdommen: tilfælde kan hingstetænderne

Equine betyder hest (hjørnetænderne) og de forreste Odontoclastic fortæller, kindtænder også blive angrebet. År- at det er nogle celler, som hedder sagen til EOTRH er ikke kendt, og odontoclaster, som er aktive i udforskerne leder efter svar og forklar- viklingen af sygdommen. Odontoinger, så vi kan forstå og forhåbentlig clasternes normale job er at nedforebygge sygdommen. bryde tænders hårde strukturer, fx når mælketænder skal skrumpes og Langvarig tandpine gøres svagere, så de blivende tænder kan skubbe dem ud.

De angrebne tænder bliver løse, og

Tooth præciserer, at sygtandkødet bliver rødt og betændt dommen rammer tænder og trækker sig tilbage. Betændelsen

Resorption fortæller, at der gør, at det lugter fælt, og der dannes resorberes/nedbrydes knoglevæv dybe lommer, hvor bakterier breder Hypercementosis fortæller, sig ned langs tændernes rødder. Hvis at kroppen reagerer på ødelæggelsen man forestiller sig, hvor ondt en af tænderne ved at opbygge store

• •

• • •

Side 40. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

mængder af et andet tandmateriale, ”cement” på den del af fortænderne, som sidder fast i kæben. Dette ses som buler på tandkødet over den synlige del af fortænderne.

Vi har altså at gøre med en sygdom, hvor hestens egne celler går amok og angriber tandens rod under tandkødet. Bakterier fra mundhulen vokser vildt i det ødelagte væv og giver betændelse i tandkødet og i kæbeknoglerne. Nu reagerer kroppen og forsøger at reparere de skadede tænder ved at danne store mængder cement. Men betændelsen bliver gradvist værre og tænderne løsere.

Lidelsen er ekstremt smertefuld.

En ny diagnose og en gammel lidelse EOTRH er beskrevet første gang i 2004, selvom sygdommen nok har eksisteret meget længere. Årsagen til, at diagnosen stilles hyppigere nu end for ti år siden, er formentlig, at det er blevet almindeligt med regelmæssig undersøgelse og pleje af hestes tænder, samt at vi lader vores heste leve længe og blive gamle.

Behandling af EOTRH Der har været forsøgt forskellige typer behandling, både medicinsk med langvarig antibiotika og binyrebarkhormoner, og at raspe fortænderne kortere for at lette presset på dem.

Men den eneste rigtig effektive behandling på nuværende tidspunkt er at trække de angrebne tænder ud.

Dyrlægen tager røntgenbilleder af alle fortænderne for at danne sig et indtryk af, hvor alvorligt rødderne og kæben er angrebet og dermed beslutte, hvilke tænder der skal trækkes ud.

Fortsættes side 42

En mundfuld dårlige tænder Islandsk Hest / februar 2016 - side 41.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 41

“EOTRH” Tandsygdom I slemme tilfælde er det nødvendigt at fjerne alle hestens tolv fortænder, og selvom det lyder barsk, kan det være den bedste løsning for hesten. Den klarer sig overraskende godt uden fortænder, den æder foder og hø, og den formår faktisk også at æde græs. Der er ingen tvivl om, at det er dyrevelfærdsmæssigt bedre for hesten at leve uden fortænder, end at have stærke smerter i tænderne hver gang den skal æde.

Etik og økonomi Sygdommen EOTRH giver anledning til svære overvejelser for mange hesteejere. Man spørger sig, om det er rimeligt at operere en gammel hest? Et endnu vigtigere spørgsmål er, om det er OK at lade en hest leve med kronisk tandpine? Og så

Ingen tænder til at holde tungen på plads

kommer økonomien: Det kan koste mange penge at få færdigbehandlet en mund, som er angrebet af EOTRH, og der er sjældent nogen forsikring, der dækker tandlidelser hos ældre heste. Man må som ejer nøje overveje de muligheder, man har. Ofte står valget mellem behandling og aflivning - det ikke nogen mulig løsning at lade hesten gå i smerter og ikke gøre noget som helst. Læs Christina Mathiassens beretning om hendes overvejelser, da hesten Silja fik stillet diagnosen EOTRH. Tandløst grin og hængende tunge Fortænder har meget lange ”rødder”, og når de bliver trukket ud, efterlader de store åbne huller i kæben, og det bløder temmelig meget. Ikke desto mindre vil de fleste heste kaste sig ud i at æde, straks efter operationen, når bedøvelsen har fortaget sig. Det er utroligt at se en hest tygge foder og

Side 42. - Islandsk Hest / februar 2016

hø samme dag, og endnu mere utroligt at se, hvor meget foder, der stritter ud af hul-lerne, når man som dyrlæge kontrollerer gummerne i dagene eller ugerne efter, at hesten har fået trukket tænderne ud. Ofte er det ejeren, der skyller med vand og blidt piller foder ud af sårene, hvis han/hun synes den slags er OK. Efter en måneds tid er gummen som regel helet nogenlunde op, tandkødet er igen lyserødt og lugten er aftaget. Hesten får nu et charmerende tandløst look, og den ender måske med at have tungen hængende lidt udenfor læberne, fordi der ikke er nogle tænder at støtte tungen op imod.

De fleste ejere oplever en tilfreds hest, der får humøret tilbage og spiser bedre end før operationen, og dermed nogle flere gode år sammen med en dejlig, ældre hest.

Islandsk Hest / Februar 2016

HOFFMANN’S RIDEUDSTYR Rideudstyr fra hestefolk til hestefolk

Mød os til

World Toelt i Odense

Mød Rasmus på vores stand

d. 26.-27. februar

NYT

på vores stand se bl.a. nye bid og trenser

TRÆNING AF ISLANDSKE HESTE Af Rasmus Møller Jensen. Køb bogen og få den signeret. Se hvornår på vores hjemmeside eller på facebook.

HILBAR EXKLUSIV TRENSE Med ergonomisk formet nakkestykke Før 1149,- NU 800,-

SUPER TILBUD PÅ VINTERTØJ KIG FORBI OG

SPAR

DÆKKENER

Gode TILBUD

MANGE PENGE EXPAN Aflastningsgjord.

Verdens bedste gjord som gør din hest glad. kr. 1699,-

Find os på facebook og instagram

Nye godkendte hjelme

Køb en Casco Mistral og få en gratis pibe med efter eget valg.

Hoffmann’s Rideudstyr Hunderupvej 190 · 5230 Odense M · Tlf. 6614 6049 www.hoffmannsrideudstyr.dk Islandsk Hest / februar 2016 - side 43.

Islandsk Hest / Februar 2016

Midvinterfesten Þorrablót Til venstre: Hangikjøt,

Hrútspungar, Lifrarpylsa, Blóðmör, Hákarl, Svið.

Til højre: rúgbrauð, flatbrauð

Af Knud Meldgaard

Lifrarpylsa: leverpølse, kogt i en kasserolle.

af blodpølse lavet på fåreblod og fedt blandet med rugmel og havre.

Harðfiskur, tørret fisk (ofte kuller, torsk eller havkat) serverad med smör.Rúgbrauð traditionelt islandsk rugbrød. Hangikjöt, røget lammekød, fåreben eller -bov, spises sommetider råt. Lundabaggi, mælkesyret og presset fårekød. Selshreifar, mælkesyrede sælluffer.

I Island indgår hestekød stadig i en del retter, men under Þorramatur, den gamle nordiske måned þorri (Thorri), i januar og februar, spises der et udvalg af den mere traditionelle, islandske mad, hovedsageligt kød- og fiskeprodukter, der er tilberedt på en traditionel måde, skåret i skiver eller bidder og serveres med rúgbrauð (rugbrød), Næsten alt, hvad et får har at byde smør og brændevin. på, ender på menuen under Þorrablot festen. Mest berygtet er måske Især under midvinterfesten Þorra- svið, hvor et fårehoved først svides blót som en hyldest til den gamle for at få det sidste uld af, hvorpå islandske kultur. Þorramatur er det koges. Denne delikatesse sersåledes mest forbundet med tra- veres til Þorrablot festen enten hel ditionen for at fejre Þorrablót og eller halveret, anrettet i egen gelé. måltidet serveres ofte som en buf- Tilbehøret er mosede kålroer. Det fét, der består af følgende: skulle smage bedre end det lyder – selv øjnene!

Kæstur hákarl, på dansk også kaldet surhaj, der er gæret grønlands- Enhver udskæring af fårets kød og haj eller brugde. Súrsaðir hrút- indvolde tilberedes på forskellig spungar, fåretestikler, pressede til måde. Det gælder også vædderens blokke, som koges og mælkesyres. testikler, der syltes og presses til en Svið, svedne lammehoveder, som grum kage. Næppe noget for dem, siden koges og iblandes mælke- der tænker over, hvad de sætter syre. Sviðasulta, sylte lavet på svið, gaflen i, men skulle være forbaviblandet mælkesyre. Lifrarpylsa, sende spiselig i små mængder. leverpølse, lavet på lever og fedt Tarme, blod, fedt og en lille smule fra får blandet med rugmel og kød for god ordens skyld: Det hele havre. Blóðmör (også kaldet slá- syes sammen i en fåremave til endtur, som betyder slagtet), en type nu en traditionel ret, der meget Side 44. - Islandsk Hest / februar 2016

Harðfiskur: tørret fisk.

passende kaldes slátur (slagtning).

Slátur spises regelmæssigt i islandske hjem og ikke kun midt om vinteren. Retten findes i to udgaver: Lirapylsa, som betyder leverpølse (men ikke er det), og den mørkere og federe blóðmör eller blodbudding, der minder om skotsk haggis, bare uden krydderierne.

Men højdepunktet under midvinterfesten, og ved mange andre festlige lejligheder året igennem, er den ceremonielle indtagelse af snaps og rådden haj (hákarl).

Man tager en haj og graver den ned i tre måneder til den er besk og ammoniakagtig som den værste gammelost. Den er nu halvrådden og har konsistens som gummi.

Hajen skylles ned med en særlig brændevin ved navnet ”Den sorte Død”. Start måske med et glas eller to for at hæve moralen. At spise hákarl er et symbol på selve den mørke vinter og appellerer til noget dybt i den islandske sjæl. Når den er overstået, er det som om alting straks ser lidt lysere ud.

Skriv gerne til os om Islandsk kultur, kunst, musik, bøger, mad, strikkeopskrifter etc - på bs@bjmedia.dk. Så bringer vi det evt. i denne artikelserie.

Islandsk Hest / Februar 2016

SALVANA sætter endnu mere fokus på den Islandske Hest!

SALVANA introducerer nu en ny pelleteret variant af den velkendte Icelandic Brix, som målrettet tager højde for den islandske hests behov for vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Produktet hedder SALVANA Icelandic Balance!

Salvana Icelandic Balance har et højt indhold af organisk bundet svovl, højt zinkindhold og et ekstra højt indhold af vitamin E således produktet afbalancerer indholdet i dansk grovfoder i forhold til den islandske hests behov for vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Produktet kan anvendes til heste i alle aldre.

Indholdet af specielt svovl og zink gør produktet meget velegnet til alle typer af heste og ponyer med behov for ekstra support til huden.

Der er således to muligheder for at anvende SALVANA Icelandic produkterne – enten i bolcheform som er let at tildele på folden/løsdriften eller i pelleteret form som er lettere at dosere mere præcist.

SALVANA Icelandic Balance er tilsat naturlig æblearoma for optimal smagbarhed. Det er velkendt at svovl har en speciel smag som kan afskrække nogle heste. Idet produktet er pelleteret og tilsat ekstra meget æblearoma, vil denne udgave være at foretrække for den kræsne hest.

Produktet er at finde hos vore forhandlere i 15 kg sække.

Lejre Dyreklinik • Bispegårdsvej 10 • 4320 Lejre • Telefon: 4648 1373 • www.lejredyreklinik.dk Islandsk Hest / februar 2016 - side 45.

Islandsk Hest / Februar 2016

26 - 27. FE B R UAR 2016 I STADI U M AR E NA FYN

VERDENS STØRSTE INDENDØRS EVENT FOR

ISLANDSKE HESTE WWW.WOR LDTOE LT.D K Side 46. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

Søges:

Velgående hingste med x-faktor!

Tekst: Rikke Olsen Fotograf: Marius Mackenzie Siden World Toelt så dagens lys for første gang i 2008 har hingsteshowet været en fast del af eventen.

Showet er blevet vundet af nogle imponerende herrer gennem årene, men hvad var det der gjorde, at de vandt i et felt hvor alle hingstene var kåret i første klasse Vi tog os en lille snak med to tidligere vindere af hingsteshowet for at høre hvad de mener har været medvirkende til deres succes og hvad det er der afgør hvem der i den sidste ende vinder, og hvem der ikke gør. ”Jeg tror de som vinder hingsteshowsene er dem hvor helheden kommer til udtryk. Alle gangarterne er gode, afstamningen er i top og så er selve præsentationen vigtig. Intet er afgjort før alle gangarterne er vist på banen og kravene bliver hele tiden højere og højere fordi vi er blevet mere vant med de gode gangarter” forklarer Nils-Christian Larsen, der som den eneste har vundet hingsteshowet hele 4 gange. Han har blandt andet deltaget to gange med Hörður fra Kolneset i 2008 og 2009 hvor han løb med sejren begge år, samt med Moli frá Skriðu i 2011 og 2013 hvor han blev kåret som bedste 4-gænger hingst efter showet blev delt op i to klasser.

”Jeg tænker Hörður var så populær dengang på grund af hans trav. Han er jo kåret med 9.5 for trav og tölt og på det tidspunkt var man ikke vant til at islandske heste kunne trave på den måde. Men samtidig havde han også en spændende afstamning og en flot farve. En hel pakke kan man sige. Han var stor og flot med masser af x-faktor og udstråling” forklarer Nils-Christian. De hingste der ender på podiet under hingsteshowet har altså en x-faktor som spiller ind. Og man kan vel godt sige at det var det samme med Moli frá Skriðu et par år efter, hvor han tog sejren med NilsChristian i sadlen. ” Med Moli blev folk ligesom blown away af Glampi-blodet og det løft det gav ham i alle gangarterne. Her tror jeg at det var traven og galoppen der gjorde udslaget for folk. Moli er jo ikke den pæneste hest” siger han grinende ”men han har noget af den x-faktor som vi snakkede om. Og så er blodlinjerne hos både mor og far spændende for avlerne. Han har også den pakke som Hörður har, men han repræsenterede dengang noget andet end vi havde været vant til. Noget anderledes.”

Nils-Christian opsummerer lidt på valget af hingste han gennem tiden Fortsættes side 48 Islandsk Hest / februar 2016 - side 47.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 47

Søges: Velgående hingste har medbragt til showet. ”De heste jeg har tage med til showet har haft et formål med avlen. Det har jo været hingste som skulle gå i avlen den efterfølgende sæson, og så er sådan et show jo en oplagt mulighed for at vise hingsten frem i et rigtig element og showet giver dig mulighed for at præsentere hingsten bedst muligt.”

Publikumsdarling Når vi tænker på hingsteshows, og her ikke kun i forbindelse med World Toelt, så er publikums jubel, øredøvende og gåsehudsfremkaldende, noget af det man husker bedst. Når hingsten kommer flyvende ned ad Side 48. - Islandsk Hest / februar 2016

langsiden i en gangart der er så fejende flot at man ikke kan lade være med at udtrykke sin begejstring, i samstemning med de andre tilskuere, med det resultat at taget løfter sig en smule. ” Det er sindssygt fedt at ride derinde når hesten viser sig i fuld fart og publikum er med én.

Så synes jeg at man må give noget tilbage til dem, man må smile lidt og give noget af sig selv og vise at man sætter pris på det. Man er jo helt ekstatisk når man oplever opbakningen fra publikum og man sidder på en god hest. Man smiler og har det sjovt og nyder det til fulde” siger Nils-Christian Larsen efterfulgt at et grin. Der er ingen tvivl om at det også påvirker rytterne

han med mere alvor i stemmen. Og netop det her med forberedelse er noget Þórður Þorgeirsson er enig i. Þórður har også vundet hingsteshowet for 5-gængere to gange tidligere på tophingstene Glymur frá Innri-Skeljabrekku og Fláki frá Blesastöðum 1A. Han forklarer ” At vise en hingst i Odense er noget helt andet end at ride den udenfor. Det er sværere fordi banen er mindre og svingene stejle. Det er vigtigt at hestene er i balance og kontrol hele vejen rundt, at de er sikre på sig selv og her handler det meget om hingstens karakter eller sind om man vil.”

positivt når hele salen gynger og taget er ved at lette. Men han mener dog ikke at den begejstring fra arenaen kommer uden hårdt arbejde. ” Man skal også ville det. Man må give alt og du må forberede dig godt nok så den hingst du har med også har noget at gøre der.” forklarer

og publikum får hvad de vil have. ” Det er jo et show, så du skal have med dig.

Hvis du formår at gøre det korrekt så sikrer du underholdningsværdien.

Mere end 90% af de deltagende heste er virkelig gode hingste, så for at vinde showet er du nødt til at underholde folk og få dem med dig når du er på banen”.

Þórður ved også hvad det vil sige at levere et show så både dommere

Islandsk Hest / Februar 2016

Fremdrift, harmoni og holdning Det er dog ikke kun publikum der i sidste ende bestemmer hvem det er der rider ud af arenaen med det røde bånd og sejren. Arrangørerne bag World Toelt har en helt klar mening om hvad det er der skal belønnes i showet og det bliver bakket op af dommerne. ”Vil vil se fremdrift, harmoni og holdning” forklarer Bo Hansen, der er én af kræfterne bag eventen. ”Det er jo de samme ting man efterspørger i gæðingakeppni og det passer godt med vores koncept og hvad det er man bliver inspireret af når man skal vælge hingst.

Det betyder også at vi har fokus på den gode ridning og vi vil ikke se grimme lægninger, åbne munde og andet”. Det er således tydeligt at harmoni er et ord som betyder meget i bedømmelsen. ”Vi vil se den harmoniske hingst som med stor udstråling og fantastiske gangarter tager hallen og publikum med storm.” Og netop dette bakkes op af Logi Laxdal, som var én af dommerne i 2015 og skal dømme igen i 2016. ”Det handler i bund og grund om gangarter, udstråling, vilje og smidighed” fortæller Logi Laxdal, der selv har en lang liste af meritter bag sig som rytter og dommer på Island. ”For mig er det utroligt vigtigt at hesten bevæger sig ubesværet rundt. At den er blød og smidig i alle gangarterne og styrbar for rytteren.”

• World Toelt er verdens største indendørs event for islandske heste • Hvert år kommer de bedste heste og ryttere fra hele Europa for at konkurrere • Billetter købes på sporti.dk • Afholdes i år for 9. år i træk i Arena Fyn i Odense • Rytterne bruger World Toelt til at se hvor de andre profiler er i deres træning

Islandsk Hest / februar 2016 - side 49.

Islandsk Hest / Februar 2016

Optimal fodring af din islænder

Itch free

Elektrolytter

B-vitamin

Urteblanding til forbedring af hud, hår og pels. Sund og velnæret hud og hårsække er mindre påvirkelige overfor insektstik/bid, hvorved kløe og irritation mindskes.

Vandoptag øges, depoter genopfyldes, væskebalance opretholdes, hestens sved er særlig, da den indeholder mange næringsstoffer – findes i elektrolytter, giver energi.

Undgå trætte heste under pelsskifte, vigtig medspiller i energistofskiftet – hjælper konkurrenceheste til hurtigere restitution.

Side 50. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

ÖRTMASH

KRÄUTER MASH

BROGAARDENS MASH er et supplement til hestes daglige fodring. Det er et velsmagende tilskudsfoder, som bl.a. er velegnet til kræsne heste og heste med nedsat appetit.

BROGAARDENS MASH är ett komplement till hästens utfodring. Det är ett välsmakande kompletteringsfoder, som bland annat är lämpligt till kräsna hästar och hästar med dålig aptit.

BROGAARDENS MASH ist ein Zusatz zur Fütterung des Pferdes. Es ist ein leckeres Ergänzungsfuttermittel, die unter anderem geeignet ist für anspruchsvolle Pferde und Pferde mit schlechtem Appetit.

Det kan fodres tørt eller opblødt i vand. Dette foder skal suppleres med et tilskudsfoder eller en vitamineral blanding.

Brogaardens Mash kan utfodras torrt eller uppblött. Detta foder ska kompletteras med ett kompletteringsfoder eller en vitamin/mineralblandning.

Sammansättning: Hvedeklid Valset byg Varmebehandlet majs Varmebehandlet hvede Mineraler Sojaolie

Hørfrø Rørmelasse Cikorie Lucernefibre Porre Gulerødder

Hvidløg Mynte Eukalyptus Timian

Fordøjelig energi Tørstofprocent Råprotein Råfedt Træstof Råaske Natrium

11,1 MJ/kg 84 FE/100 kg 87,5 % 11,7 % 8,5 % 8,6 % 8,0 % 0,6 %

Vitamin C Biotin Cholinklorid Jern Kobber Mangan Selen Zink

50 mg/kg 150 mcg/kg 319 mg/kg 100 mg/kg 20 mg/kg 100 mg/kg 0,2 mg/kg 100 mg/kg

Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber: A-vitamin/E672 D-vitamin/E671 E-vitamin/Alfa-tocoferyl 3a700

Vitlök Mynta Eukalyptus Timjan

100 mg/kg 0,20 mg/kg 0,20 mg/kg 40 mg/kg 100 mg/kg 100 mg/kg 0,22 mg/kg

Aminosyrer: Lysin

0,44 %

Antioxidanter C-Vitamin (L-ascorbinsyre) Blandede tokoferoler E321 Ethoxyquine E324

Smältbar energi Torrsubstans Råprotein Råfett Växttråd Råaska Natrium

11,1 MJ/kg 84 FE/100 kg 87,5 % 11,7 % 8,5 % 8,6 % 8,0 % 0,6 %

Weizenschälkleie Gerollt Gerste wärmebehandelt Mais Vwärmebehandelt Weizen Mineralen Sojaöl

50 mg/kg 50 mg/kg 15 mg/kg

Forslag til daglig tildeling:

Kalcium 1,5 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,4 % Kalium 0,9 % Vitamin A 12.500 IE/kg Vitamin D3 1.500 IE/kg Vitamin E 150 mg/kg Socker och stärkelse 32 %

Vitamin C Biotin Cholinklorid Järn Koppar Mangan Selen Zink

50 mg/kg 150 mcg/kg 319 mg/kg 100 mg/kg 20 mg/kg 100 mg/kg 0,2 mg/kg 100 mg/kg

400 kg 100-300 g

500 kg 200-400 g

600 kg 200-500 g

12,500 iu/kg 1500 iu/kg 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat Calciumiodate Kobaltkarbonat hydroxid Kobbersulfat pentahydrat Mangan monohydrat Zink monohydrat Selen

100 mg/kg 0,20 mg/kg 0,20 mg/kg 40 mg/kg 100 mg/kg 100 mg/kg 0,22 mg/kg

Aminosyror: Lysin

0,44 %

Antioxidanter C-Vitamin (L-ascorbinsyra) Blandade tokoferoler E321 Ethoxyquine E324

100-300 g

100-400 g

200-600 g

200-750 g

Hästens vikt Underhåll/ lätt arbete Moderat/ hårt arbete

Verd. Energie 11,1 MJ/kg 84 FE/100 kg Trockensubstanzgehalt 87,5 % Rohprotein 11,7 % Rohöle und -fette 8,5 % Rohfaser 8,6 % Rohasche 8,0 % Natrium 0,6 %

Knoblauch Minzen Eukalypte Thymiane

Calcium 1,5 % Phosphor 0,7 % Magnesium 0,4 % Kalium 0,9 % Vitamin A 12.500 IE/kg Vitamin D3 1.500 IE/kg Vitamin E 150 mg/kg Stärke und zucker 32 %

Vitamin C 50 mg/kg Biotin 150 mcg/kg Cholinchlorid 319 mg/kg Eisen 100 mg/kg Koppar 20 mg/kg Mangan 100 mg/kg Selen 0,2 mg/kg Zink 100 mg/kg

Ernährungsphysiologische Zusatzstoffe:

A-vitamin/E672 D-vitamin/E671 E-vitamin/Alfa-tocoferyl 3a700

50 mg/kg 50 mg/kg 15 mg/kg

Förslag till daglig tilldelning

300 kg 100-200 g

Leinsamen Zuckerrohrmelasse Zichorie Luzerne Lauch Karotte

Analytische Bestandteile:

Näringstillsatser: 12,500 ie/kg 1500 ie/kg 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat Calciumiodate Kobaltkarbonat hydroxid Kobbersulfat pentahydrat Mangan monohydrat Zink monohydrat Selen

Hestens vægt Vedligehold/ let arbejde Moderat/ hårdt arbejde

Linfrö Sockerrörsmelass Cikoria Lucernfibrer Purjolök Morötter

Analytiska beståndsdelar: Kalcium 1,5 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,4 % Kalium 0,9 % Vitamin A 12.500 IE/kg Vitamin D3 1.500 IE/kg Vitamin E 150 mg/kg Sukker og Stivelse 32 %

Es kann trocken gefüttert oder in Wasser eingeweicht werden. Dieses Futter sollte durch eine Futter-oder Vitamin-Mineral-Ergänzungsmittel ergänzt werden.

Zusammensetzung:

Vetekli Krossat korn Värmebehandlad majs Värmebehandlat vete Mineraler Sojaolja

Analytiske bestanddele:

A-vitamin/E672 D-vitamin/E671 E-Vitamin/Alfa-Tocopherol 3a700

12,500 iu/kg 1500 iu/kg 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat Calciumjodat Kobaltcarbonat Hydroxide Kupfersulfat Pentahydrat Mangan Monohydrat Zink Monohydrat Selen

100 mg/kg 0,20 mg/kg 0,20 mg/kg 40 mg/kg 100 mg/kg 100 mg/kg 0,22 mg/kg

Aminosäuren: Lysin

0,44 %

Antioxidanten: C-Vitamin (L-Ascorbinsäure) Gemische Tokopherole E321 Ethoxyquin E324

50 mg/kg 50 mg/kg 15 mg/kg

Fütterungsempfehlung

300 kg 100-200 g

400 kg 100-300 g

500 kg 200-400 g

600 kg 200-500 g

100-300 g

100-400 g

200-600 g

200-750 g

Körpergewicht Pflege/ leichte Arbeit Moderater/ harter Arbeit

300 kg 100-200 g

400 kg 100-300 g

500 kg 200-400 g

600 kg 200-500 g

100-300 g

100-400 g

200-600 g

200-750 g

Tilskudsfoder til heste.

Skal helst anvendes inden: 10 måneder fra produktionsdatoen, som er trykt sammen med batchnummeret et andet sted på sækken/på siden af sækken.

Nettovægt: 12 kg sæk

Kompletteringsfoder till häst Ska helst användas innan: 10 månader från produktionsdatum, som står tillsammans med batchnummret på säcken.

Nettovikt : 12 kg säck

Ergänzungsfuttermittel für Pferde Mindestens haltbar 10 Monaten nach dem Herstellung Datum das zusammen mit dem Batchkode auf der Seite des Sacks angegeben ist.

Nettogewicht: 12 kg

Produceret af: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tlf.: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, Registreringsnummer GNP 00026 for: Brogaarden, Smedevangen 5, DK-3540 Lynge, Tlf.: +45 39 65 18 80, Email: brogaarden@brogaarden.eu, Registreringsnummer 208-R891643.

Producerat av: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tel: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, Registreringsnummer GNP 00026 för: Brogaarden, Smedevangen 5, DK-3540 Lynge, Tel: +46 40 87 613, Email: brogaarden@brogaarden.eu, Registreringsnummer 208-R891643.

Hergestellt von: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tel.: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, GNP 00026 für: Brogaarden, Smedevangen 5, DK-3540 Lynge, Tel.: +45 39 65 18 80, E-mail: brogaarden@brogaarden.eu, 208-R891643.

12 kg 5 710445 000453

mash

12 kg

· Havrefri · Kan både anvendes tør, eller opblødt i vand · Velsmagende urtemash

URTEMASH

· Havrefri · Kan både anvendes tør, eller opblødt i vand · Velsmagende urtemash

mash

12 kg

Suregrow

Icelandic power

Mash

Meget velegnet til islandske heste, hvor kalorieindtaget skal begrænses. Øget indhold af biotin, B-vitamin og zink til forbedring af hove, hår og pels.

Er specielt udviklet til at forbedre udholdenhed og energi hos toppræsterende Islandske heste.

Styrke hestens sundhed og fremmer hår, pels og hovkvalitet.

Meget velsmagende ekstramåltid.

Bruges til stævner eller som hyggeligt ekstramåltid hjemme, eller til at skjule mindre velsmagende tilskud i. Kan gives både tørt eller opblødt i koldt eller lunkent vand.

Lucerne

Equi-Jewel

Strukturrigt fodersupplement, som gives sammen med basisfoder.

Fremmer tyggetid og spytsekretion og fremmer derved mavesundhed.

Særdeles velegnet til konkurrenceheste, som mangler udholdenhed eller i tilridningsperioden, hvor hesten skal opbygge muskler.

OPTIMAL TRIVSEL VED OPTIMAL FODRING

SMEDEVANGEN 5 | 3540 LYNGE | T: 39 65 18 80 | F: 39 65 70 68 | E: BROGAARDEN@BROGAARDEN.EU | WWW.BROGAARDEN.EU Islandsk Hest / februar 2016 - side 51.

Islandsk Hest / Februar 2016

KERAMIK KERAMIK Rikke Oppermann

Kallestrupvej 90 Rikke Oppermann

9632 Møldrup90 Kallestrupvej 9632 61678259 Møldrup Mobil: Mobil: 61678259 rikkeoppermann@gmail.com rikkeoppermann@gmail.com www.o-keramik.dk www.o-keramik.dk

Side 52. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

Fra hesteryg til hasselnøddebund

Liv og hendes mor med hestene.

islaendere.dk

Liv også en stor passion for islandske heste. I den forbindelse har Liv været så sød at indvilge i et lille in- Interview med Den Store Bagedyst terview, så vi kan få et indblik i Livs tilværelse med de islandske heste.

Vinder - Liv Martine Hansen Tekst: Simone Jespersen Foto: Liv Martine Hansen

”Arbejdet med hestene har givet mig noget fantastisk, som jeg har brugt gennem bagedysten. Jeg ved blandt andet, at arbejdet på ridecenteret, når der er højsæson, kræver, at man skal holde tungen lige i munden. I bagedysten var vi ligeledes enormt presset, og der har jeg helt sikkert kunne bruge det overblik, jeg har lært på ridecenteret”. Således udtaler Liv Martine Hansen, der i oktober måned vandt ’Den Store Bagedyst’, som blev sendt på DR1. Her blev Liv, udover sin vindertitel, også kendt for sin lækre hasselnøddebund, som Mette Blomsterberg simpelthen måtte have opskriften på.

Udover super gode bageevner, har

Livet med islandske heste Man kan roligt sige, at Liv er vokset op blandt heste. I dåbsgave fik hun sin første pony Trold og senere startede hendes forældre et ridecenter op med sportsponyer og varmblodsheste. De firbenede dyr har stort set altid været en del af familien, da Livs mor også altid har haft heste grundet bedsteforældrenes interesse for travheste.

Kærligheden til de islandske heste startede dog efter en tur til Læsø: ”Efter en tur til Læsø, hvor min mor første gang prøvede den islandske hest, var hun ikke i tvivl om, at det var dem, hun skulle bruge til ridecenteret, da de havde et meget mere roligt sind og gangarten tølt”.

I 8 års fødselsdagsgave fik Liv sin første islandske hest - en skøn rødbroget vallak ved navn Laxi, som var den første islandske hest på ridecenteret. Efter anskaffelsen af Laxi gik det stærkt med tilflytningen, og familien har nu omkring 75 til 100 islandske heste. I dag forpagter Livs forældre Skallerup Seaside Resort Ridecenter, og de har tilmed deres eget stutteri, Stutteri Diget, hvor de selv avler. På stutteriet har de blandt andet hingsten Teitur fra Diget, der blev den bedste 6 års danskavlede hingst i 2014 - en yderst flot præstation.

I højsæsonen arbejder Liv på ridecenteret, hvor hun hjælper med at få det hele til at fungere, og til daglig rider hun stutteriets ungheste og konkurrenceheste. På stutteriet Fortsættes side 54 Islandsk Hest / februar 2016 - side 53.

Islandsk Hest / Februar 2016

Fortsat fra side 53

Vinder - Den Store Bagedyst har Liv sin hoppe, Prinsessa fra Diget, der sidste år blev kåret med høje resultater i 2.klasse, og som forhåbentligt skal kåres i 1.klasse næste år. Derudover skal Liv i næste sæson starte stævner på en af stutteriets egne hingste, Sigur fra Diget, som er kåret i første klasse som firegænger med 8,5 for alt.

Den glade vinder - Liv Martine Hansen Her regner Liv med at skulle stille op i T.4 og 4.3, hvilket hun er meget Jeg pendlede frem og tilbage melspændt på. lem Silkeborg, hvor optagelserne var, og til Herning, hvor der var Jeg spurgte Liv ind til, hvad hun kåring. selv faldt for ved den islandske hest, og hun kom med følgende Selvom kage fylder meget i mit liv, svar, som jeg tror mange ryttere så er mine heste stadig øverst på med islandske heste kan nikke listen, og sådan vil det altid være. genkendende til: Men for at kunne nå begge dele, så red jeg om dagen og bagte om ”Der er noget helt specielt ved den natten, og passede selvfølgelig Liv med Prinsessa fra Diget. islandske hest. Den må siges at have mit fuldtidsarbejde. Jeg er heldverdens bedste sind og ikke mindst igvis så privilegeret, at min mor er verdens bedste gangarter! Tølt er mere end god til at passe hestene noget helt specielt, og hvis man har for mig, når jeg har stressede perihaft en hest, der ”kun” kan trave, så oder i mit liv, så jeg kun har skullet er det bare den bedste oplevelse at fokusere på at træne hestene”. komme op på en, der tølter afsted”.

På den måde har Liv og hendes Heste, arbejde, fritid og den store mor et helt specielt bånd, hvilket bagedyst blandt andet også udmærkede sig i hendes mesterværk i fina- Sigur fra Diget, der bliver redet af Som de fleste ved, er livet med hest len i ’Den Store Bagedyst’. Kagen Jakob Svavar Sigurðson noget af en tidkrævende beskæf- var først og fremmest en kæmpe tigelse, og jeg var derfor forundret hyldest til Livs mor, men den var over, hvordan Liv kunne få sin derudover også en hyldest til de hverdag til at fungere med både islandske heste: ”Om nogen så er fuldtidsarbejde, hestene, familie, det en hest, der fortjener at blive venner og ’Den Store Bagedyst’. hyldet, og jeg ville ikke kunne leve Her var Liv dog ret klar i sin ud- uden hver dag at kunne sætte mig melding om, at hun virkelig har op på en af vores dejlige firbenede været presset: ”To af optagelserne og tølte afsted sammen med min var samtidig med, at jeg trænede fantastiske mor”. heste til kåring. Jeg var lige ved at ryge ud i program fem, fordi hes- Et stort tak til Liv for tene havde højeste prioritet, og det hendes tid og medvirken!

Teitur fra Diget, der bliver redet af kunne tydeligt ses på mit bagværk.

Jakob Svavar Sigurðson Side 54. - Islandsk Hest / februar 2016

Islandsk Hest / Februar 2016

Vi tilbyder

ALT

hvad din hest har brug for til både sommer og vinter

Stort udvalg af Tilskudsprodukter, Mineraler, Godbidder, Hestefoder og meget mere. vi har en attraktive stutteri/storkunde ordning.

Køb for kun 499 kr og få det leveret fragtfrit til stalddøren.

Kig ind på vores webshop og se alle de gode tilbud.

Vi garanterer super service hver gang du handler hos Nemfoder.dk

Islandsk Hest / februar 2016 - side 55.

Islandsk Hest / Februar 2016

P R O DUKT

NY H EDE R

Nyt Titanium Bid fra Karlslund Vores titanium bid har det primære formål at give et lettere bid, der “støjer” mindre for hesten. Både for heste som ikke tager så godt imod tungere bid, men også for andre heste, er der fordele at opnå ved dette. Rytterens hjælpere gennem tøjlen fylder mere i hestens bevisthed, jo mindre selve biddet fylder.

Desuden har titanium en lavere termisk kapacitet, hvilket betyder at det mærkes mindre koldt når hesten får det i munden.

Titanium er helt biologisk neutralt, og bruges derfor i stor stil til blandt andet implantater mv. Derfor vil et titanium bid give mindre smag og små kemiske reaktioner i hestens mund, end bid i andre materialer.

Vi har indtil videre to modeller i vores serie af titanium bid: Et buet muffebid med begrænset artikulation, samt et traditionelt todelt bid med “lock-up” funktion.

www.karlslundrideudstyr.dk

Sadel D

NY

Vores nye D sadel bygger på den store succes med vores fleksible polymer bom, og kombinerer dette med et nyt to-lags design, samt helt uhørt komfortable knæpuder.

Selvfølgelig fremstillet i det allerbedste europæiske læder.

Den kommer med ringe til sadeltasker og den slags, som kan tages af, hvis man ikke ønsker at der skal være ringe på sadlen.

Sadlen fåes enten med udskiftelige kopfjern, eller med et trinløst justerbart “SuperFit” kopfjern.

www.karlslundrideudstyr.dk

Blue Hors Top Flex

Optimal støtte til hestens led/bevægeapparat - med naturligt glucosamin

Top Flex er baseret på naturligt glucosamin, højt forædlede planteolier samt udvalgte urter med henblik på at optimere betingelserne i hestens led.

Råvaren til den naturlige glucosamin er arktiske skaldyr, som er bearbejdet uden kunstige tilsætningsstoffer.

Glucosamin indgår i dannelse af ledbrusk.

De nøje udvalgte planteolier er behandlet, så optageligheden er høj. Solbær og hyben er rig på C-vitamin – en stærk antioxidant.

Top Flex er sammensat, så den naturlige bevægelighed og restitution i hestens led støttes.

Side 56. - Islandsk Hest / februar 2016

www.bluehorsecare.com

Islandsk Hest / Februar 2016

P R O DUKT

NY H EDE R Mattes er kendt for deres fantastiske lammegjorde, fås til islænder fra str. 40cm til 110 cm.

-Ulden kan absorbere fugt op til 8 gange sin egen vægt før det føles vådt -Uldens spændstighed er ideel til trykfordeling -Uldens opretstående fibre kan gnide imod hinanden, derfor er der absolut ingen friktion, irritation eller gnubben af hestens hud Find Mattes produkterne på vores web-shop

Dansk Rideudstyr www.dansk-rideudstyr.dk

Blue Hors Hoof Oil Deluxe.

Klar hovolie – styrker og plejer Klar hovolie til pleje af hove og kronrand.

Hoof Oil Deluxe trænger hurtigt ind og gør hoven blank og skinnende.

Hoven tilføres fugt, elasticiteten bevares og hoven beskyttes og styrkes. Velegnet til daglig pleje.

www.bluehorsecare.com

Vær sikker på at modtage næste nummer tilmeld dig vores abonnementservice her:

Husk at:

Ja Tak Islandsk Hest / februar 2016 - side 57.

Islandsk Hest / Februar 2016

Sæt din hest til salg på S I T A R G

islaendere.dk avl / helbred, trivsel, pleje / praktisk viden / kultur & historie / Træning & sport / mennesker bag hesten / debat / GRATIS ANNONCER / stutterier / og meget mere

AutomAtisk hegnsystem kan fodre/lukke på græs når du vil, selvom du ikke er der!

Mix - Match -Design MED MATTES

Bruger ikke strøm - kan opsættes overalt

Købes hos BROGÅRDEN og www.feedeasy.dk Side 58. - Islandsk Hest / februar 2016

Dansk Rideudstyr www.dansk-rideudstyr.dk

Islandsk Hest / Februar 2016

Rytter kend din hest!

Gratis dyrlæge-foredrag om heste-tænder i jeres lokale klub eller stald.

Har I lyst til et spændende og lærerigt foredrag, hvor I bliver klogere på alt det, der foregår i hestens mund, så ring til dyrlæge og hestetandlæge Mette Aarup på 30134040 og lav en aftale.

Jeg fortæller om tænder, tandproblemer og trivsel. Vi ser en masse billeder og illustrationer, vi kigger på kranier, løse tænder og tandudstyr - og måske runder vi af med at undersøge en hest.

Læs mere på min hjemmeside.

Stald

Stald

AKUR

Stald

AKUR

AKUR Islandsk Hest / februar 2016 - side 59.

Islandsk Hest / Februar 2016

Karins Ryttertips Bogen henvender sig til alle som vil ride islandsk hest, idet de grundige og gennemarbejdede forklaringer åbner forståelsen for begyndere såvel som for øvede.

Bogen indeholder alt fra pasning og pleje til gode råd til konkurrence rytteren eller skovtursrytteren.

De mange tips er rigt illusterede med gode farvefotos eller tegninger.

Bogen kan købes her. Det er også muligt at købe den via enten mail, telefon eller fax: Mail: k.hassing@mail.dk Telefon: 49 71 78 87 Fax: 49 71 78 84 Prisen er 250 kr. inkl moms, fragt 30 kr. - Ialt 280 kr.

Girokort vil blive vedlagt bogen.

CM Coaching Christina Mathiassen Lergyden 36 5492 Vissenbjerg

2339 5855 / kontakt@cm-coaching.dk / www.cm-coaching.dk / CVR: 36213450 Side 60. - Islandsk Hest / februar 2016

annonce

Islandsk Hest / Februar 2016

Islandsk Hest / Marts 2015

Fortæl om din hingst i vores Tema om Hingste I e-magasinet islandsk Hest kan du vise din hingst frem for hoppeejerne med både billeder og video.

Bestil din annonce på bs@bjmedia.dk eller ring hvis du vil høre mere.

Priser ½ side (184 x 131) hingste annonce incl. foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.000,1/1 side (184 x 271) hingste annonce incl. Foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.500,-

Mail Ring 2789 5471 Islandsk Hest / februar 2016 - side 61.

Rummelig kabine Islandsk Hest / Februar 2016

Rummelig kabine

20 eller 2520hkeller Kohler 25 hk motor Kohler motor

Ny 200 200serie serie

PPrirsiesrer frafra

Faster lyn-kobling

Avant Avanthurtigskiftplade hurtigskiftplade

Fås som gas model

8855.0.00

00

Gode leaGsoinde le g Ring fmuliagshiendgesr muli or ghe

vores DEMO, vi v der. is maski ner fre er gerne m.

Redskab hydraulik 50 l/min 14 l brændstoftank

Forbedret stabilitet

Anhængertræk Anhængertræk

Danmark

Oplevden dennye nye200 200serie serie på på Hest & Rytter Oplev Rytter

Hækkeklipper

Overfaldsgreb

Under hegn klipper

Skubbe kost

Stenopsamler

Græsklipper med opsamler

Stort Stortonline redskabsprogram redskabsprogram med overStort 100 redskaber brugtmarked online www.avant.dk

Fingerklipper

Hestpæreopsamler Et rigtig g odt ti fra 19.50 lbud 0 kr.

Front kultivator

Wraptang

Hestpæresuger Ridebaneplaner Hestpæreopsamler

Danmark

Jylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Side 62. - Islandsk Hest / februar 2016

Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 17 - 4534 Hørve

Islandsk Hest / Februar 2016

Når bunden er lagt er alting godt

Avant har nu tilføjet en front kultivator til deres i forvejen store redskabsprogram.

Kultivatoreren er udstyret med 7 store tænder, der effektivt løsner jorden og gør harvningen af ridebanen meget lettere.

Kultivatoren kan med fordel benyttes sammen med Avant’s ridebaneplaner, og derved effektivisere udjævningen af ridebanen endnu mere.

Hold ridebanen ukrudts fri Jørgen Jensen, indehaver af Avant Dan-

mark fortæller: “At bruge kultivatoren sammen med ridebaneplaneren har den fordel, at ved du kultiverer underlaget først, og derefter kører over med ridebaneplaneren, så sikrer du at underlaget ikke bliver for blødt. Og så er der naturligvis det i det, at ved redskaberne kan bruges sammen - så opdager du slet ikke det ekstra arbejde - kun at der ikke længere er ukrudt på ridebanen”.

Kultivatoren løsner nemlig ikke alene jorden, men hiver også det genstridige ukrudt op med rødderne, og netop derfor egner kultivatoren sig særdeles godt til

de udendøres rideområder, hvor ukrudts bekæmpelsen jo ellers hurtigt kan koste mange arbejdstimer.

“Kultivatoren er et rigtig godt alternativ til sprøjtemidlerne. Ved at bruge kultivatoren undgår du at din hest kommer i kontakt med de farlige giftstoffer - og du slipper for at holde ridebanen lukket et vist antal dage efter den er blevet sprøjtet” fortæller Jørgen Jensen.

Kultiveres jorden jævnligt, er det lettere at holde ridebanen ukrudts fri, men det er også med til at sikre et ensartet toplag. Er der plads og mulighed for det, kan man med fordel kører en runde omkring ydresiden af ridebanens indhegning med kultivatoren, og derved besværliggøre ukrudtets vej ind til rideområdet. På den måde holder du din ridebane pæn i længere tid.

banens underlag og toplag gør, at underlaget virker stødabsorberende, og vil give en bedre affjedring - til glæde for både hest og rytter.

“Det er vigtigt at vedligeholde ridebanen for at sikre hesten imod skader, og underlaget spiller her en rigtig stor rolle for hestens mobilitet og stabilitet, men også for hele accelerationen og transformeringen af hestens bevægelser. Vi har rigtig mange kunder indenfor stutteri, og jeg er glad for

vi nu kan præsentere kultivatoren. Det er et hul, vi har fået lukket i vores sortiment”, fortæller Jørgen Jensen.

Front kultivatoren er udstyret med 7 justerbare tænder samt to hjul foran - og er kompatibel med alle Avant Minilæssere.

Foruden ukrudts bekæmpningen er kultivatoren et uundværligt redskab til baner med et kompakt underlag. Her vil kultivatoren hurtigt og let løsne underlaget. En jævnlig kultivering og harvering af rideIslandsk Hest / februar 2016 - side 63.

Islandsk Hest / Februar 2016

Side 64. - Islandsk Hest / februar 2016