Nyt islandsk hest april maj 2016

Islandsk Hest er udgivet af BJ Media. 3. årgang / April / Maj 2016

ISLANDSK HEST e - magasinet

Syge føl

er en sag for eksperter

Stort tema om orm

Fokus på både vært og omgivelser

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fit r e Sup rbar te jus m bo

Kombi trense Sammensæt selv Mange muligheder NY: D SuperFit sadel Uovertruffen komfort for både hest og rytter KARLSLUND Side 2. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Find nærmeste forhandler på:

karlslundrideudstyr.dk

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Foråret er på vej,

også her i E-Magasinet Islandsk Hest Noget helt specielt ved foråret er, at føllene er på vej.

læse om i dette forårsnummer af E- Alle to og firbenede ønskes et rigtig Magasinet Islandsk Hest - som er et dejligt forår. gratis magasin. Du kan læse magasiVi skal måske vælge en hingst til net online 24/7 lige når det passer dig. E-Magasinet Islandsk Hest vores hoppe, stævnesæsonen er startet, vi starter indgræsningen og Tusind tak til læsere og annoncører for hestene skal tjekkes for orm. Hvad er den store opbakning. Uden annoncøkværke og hvad er risikoen for at din rerne var der ikke noget gratis mahest får kværke? Alt dette og meget gasin, så kære læser - det du mangler mere kan du er kun et klik væk.

Britt Søby Synes om

Dyrlægens Vinkel En langtidsholdbar hest Coaching og Heste Af Christina Mathiassen At omprogrammere en hest Af Camilla Linnebjerg Ripa EquiCoach Ditte Young møder Helgi Af Anne-Sofie Schou Munk

Læs i dette nummer:

Syge føl er en sag for eksperter Af dyrlæge og journalist Mette Aarup Tema om orm og ormebekæmpelse Af Kristina Christensen Amalies oplevelse af Worl Tølt Af Kristina Christensen Inviter Islænderen ind i din bolig Besøg hos Ping Pong Posters Avlerhjerne?

Af Camilla Linnebjerg Ripa Islandsk Horsemanship skal læres på Island Af dyrlæge og journalist Mette Aarup Hvad er Kværke?

Interview med Kenneth E. Lassen, Hvordan er vi ved hinanden?

Af Camilla Linnebjerg Ripa Indgræsning Hvordan gør du?

Side 4 Side 8 Side 13 Side 16 Side 20 Side 26 Side 32 Side 40 Side 44 Side 48 Side 53 Side 58 Side 69

E-Magasinet Islandsk Hest Udgives af BJ Media, Tingaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Grafik: Jes Lassen • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Jørgen Søby. E-Magasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv., der indsendes uopfordret.

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 3.

Islandsk Hest / April /2016 Maj 2016

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup / Foto: Trine Helene Henrichsen

Introduktion: Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

På forhånd tak og mange hilsner, Mette.

Side 4. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Islandsk Hest /Hest April//April Maj 2016

Dyrlægens Vinkel Tips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger

En langtidsholdbar Heste kan sammenlignes med højtydende atleter, som har vilje og talent til at nå langt i træningen. Men de kan få alvorlige skader, hvis vi lader dem gå for hurtigt frem. Beridere, dyrlæger og andre fagfolk har i stigende grad fokus på hestes velfærd og holdbarhed – jeg var heldig at møde tre af dem til interview under Herning Hingsteshow i marts

hest

Anke ter Beek skridter gerne sine heste i de første 10-15 minutter af opvarmningen, og det skal ikke være med mobiltelefonen for øret, men derimod et koncentreret og nærværende samarbejde mellem hest og rytter. Under travarbejdet Vi skal ”lytte” til vores heste, mærke fokuserer Anke ter Beek på takt og hvordan de har det, og være meget løsgjorthed, og hun tjekker, at hesten mere bevidste, når vi planlægger svarer på hjælperne. træning, hvis vi ønsker, at hestene skal kunne holde længe. Alt for mange Anke minder os om, at det ikke gør heste slides op for tidligt på grund noget, at det ”ser kedeligt ud”. De taaf monotont, hårdt arbejde. Berider, lentfulde heste byder sig til alt for hurAnke ter Beek, human- og heste- tigt, og det skal rytterne passe på ikke fysioterapeut, Claus Toftgaard og at udnytte. For at skabe afveks-ling dyrlæge, Rikke Munk leverede hver i træningen og give hesten balance deres vinkel på hestes holdbarhed, og bruger hun cavaletti-træning. I startselvom de nok primært arbejder med en lader hun hesten gå dybt med hals store heste, er der rigtig mange kloge og hoved, senere under mere samling. råd at hente for os med islændere.

Opvarmning og afveksling Berider, Anke ter Beek, anbefalede grundig opvarmning og varieret arbejde, så hesten holder sig glad og frisk: ”Vi skal huske de simple og løs- Anke ter Beeks Tip - trav cavaletti på buet spor gørende øvelser og ikke gå for hurtigt Samarbejde og lethed i gang, selvom hesten byder sig til og gerne vil arbejde”.

Human- og hestefysioterapeut, Claus

Toftgaard, stiller store krav til heste og ryttere: ”Jeg undersøger altid, hvem der gør hvem skæv? Er det rytteren eller hesten, der har et problem?”

Og ofte sætter han ind med ét træningsprogram for rytteren og et andet for hesten. Han har fine resultater af løbetræning med hesten, hvor rytter og hest bliver trænet sammen og opbygger nære samarbejdsbånd under løbeturene.

Mange skader og rideproblemer skyldes bevidstløse gentagelser af øvelser, fortæller Claus, og han fokuserer på at skabe et sjovere og mere afvekslende arbejdsliv for hesten: ”Jeg gør det her for hestenes skyld, de er hårdt prøvede. Husk at give dem pauser fra ovalbanen og tag dem ud i naturen”, siger Claus. Ryttere har ofte alt for travlt med at nå resultater, og hestene står af både fysisk og psykisk.

Claus kæmper for ændringer i ridesporten og vores måde at træne heste: ”Vi skal se mere følsomhed hos rytterne og flere lette, afspændte heste”.

Han mener, at en større åbenhed og en bedre dialog om træning er en del Fortsættes side 6 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 5.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 5

Dyrlægens Vinkel af løsningen. Den anden del handler om, at dommere skal honorere lethed og afspændthed i ridningen.

Core-træning og restitution Dyrlæge, Rikke Munk, har beskæftiget sig med træningsfysiologi og hestes holdbarhed i de sidste fem år.

Hun efterlyser større bevidsthed fra rytterens side. Hvad er ens mål med hesten og ridningen? Er det konkurrence og toppræstationer? Eller er det holdbarhed og et livslangt kammeratskab? Man kan ikke altid få det hele.

Hvis en hest har præsteret et stort

stykke arbejde i konkurrencer eller været på en fire timer lang tur i terrænet, kan det tage op til tre døgn for den at restituere. Det skal lægges ind i planerne.

De tre eksperter leverede genial inspiration, som fint kan overføres til træning og ridning af vores islandske heste. Væk med vanetænkning og Rikke er træt af den bevidstløse vane fastgroede mønstre for, hvor vi plejer med en times træning, som mange at tølte, hvor længe og ad hvilken rute. ryttere hænger fast i: ”Hvorfor træne det samme hver dag? Måske passer Vi skal have mere leg, balancetræning, det med bussen eller spisetid, men afveksling og bevidsthed om, hvad vi træningen skal passe til hestens behov laver og hvorfor – fordi vores elskede og de krav og ønsker, som rytteren ismuler gerne skal holde i mange år! reelt har til den!”

I dette nummer af Islandsk Hest Rikke Munk fortæller, at opbygning bringer vi også uddrag af et interview af kroppens core-muskler og balance med en ung italiensk mand, som er helt centralt for hestens holdbar- arbejder på Island for at lære ægte hed. Hun anbefaler ryttere at inklu- Horsemanship. Det hele starter med dere ’core-træning’, neuromuskulær og bygger på kontakten med hesten. træning, kondition og styrke i vores Den bevidste, nære og respektfulde træningsprogrammer. Ligesom de kontakt. andre foredragsholdere nævnte Rikke Munk naturen som fitnesscenter og God læselyst! god afveksling for hest og rytter.

Claus Toftgaard har fine resultater med løbetræning med hesten Side 6. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandske heste har samme behov

Islandsk Hest / April / Maj 2016

20

YEARS

R

NC

PU

E

E

UE HORS BL

EXCELLE

SELECTED FOR WORLD CLASS HORSES

FODER-NYHEDER FRA BLUE HORS

Blue Hors Royal

Blue Hors Gold

Blue Hors Mash

Et meget velsmagende og letfordøjeligt

Tilskud til muskelopbygning og præstation.

Lækker og letfordøjelig mash beregnet

müslifoder fremstillet af kvalitetsråvarer.

til opblanding i varmt vand.

Bestil nyhederne på www.bluehorscare.com og få dem leveret fragtfrit.

WWW.BLUEHORSCARE.COM

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 7.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Coaching

Af Christina Mathiassen

personlig udvikli En bekendt, der ikke er hestemenneske, sagde for nylig til mig, at han mente hesten er noget af det mest utilregnelige. Jeg har hørt det før. I virkeligheden oplever jeg, at det er lige modsat. Hesten er noget af det mest troværdige, vi har. Troværdig som leder af egen flok. Troværdig i forhold til at fortælle den ægte sandhed om det menneske, den står overfor.

kan tilbyde os i forhold til hestene, til hvad hestene kan tilbyde coaching.

I særdeleshed i kombination med lederskab og lederudvikling.

Hertil har jeg delt mine tanker omkring heste og coaching med Heidi Philipsen, Lektor og tidligere leder af Knowledge Lab, der foruden sin egen erfaring med ledelse også har mange års erfaring med heste og ledelse i Som jeg var inde på i min artikel hesteflokken. Mange timers sparring ”Coaching og heste - en vej til godt omkring heste og coaching har udsamarbejde” (feb. 2016), så afspejler viklet sig til et samarbejde omkring hesten dets menneske, og vi kan ikke coaching og lederudvikling med brug skjule for den, hvis vi er stressede, af hestene. Denne artikel bygger derusikre (utroværdige) eller usamar- for ikke alene på egne observationer bejdsvillige etc. Samtidig viser den og erfaringer, men også Heidis. dig megen tillid, hvis den befinder sig godt og trygt i dit selskab. Særligt er Hesten - et værktøj til visualisering den oftest ekstremt nærværende, som jeg også havde fokus på i min forrige ”Coaching er et effektivt redskab til artikel. Er du en god leder, har du at bryde med vores tankemønstre og således en ”medarbejder”, der vil yde hjælpe os til en afklaring omkring sit bedste for dig og fællesskabet. de problemstillinger, vi umiddelbart ikke selv formår at løse på egen hånd” I denne, min sidste artikel i serien af (artikel, ”Coaching og heste - at være tre, skifter jeg fokus fra, hvad coaching glad og afklaret”, dec. 2015).

Side 8. - Islandsk Hest / april / maj 2016

For at bryde med vores tankemønstre er vi ofte nødt til at kigge indad. Vi er ”tvunget” til at observere og lytte til os selv. Og hvis ikke vi er ærlige omkring dét, vi ser og hører, kan vi ikke skabe udvikling. Ét af redskaberne til dette er spejling, og så er vi tilbage ved hesten. Hesten er det mest troværdige spejlbillede af vores indre og derfor et interessant værktøj at inddrage i coaching. Vi kan lære rigtig meget om os selv ved at observere hestens respons på vores ageren.

g og heste

Islandsk Hest / April / Maj 2016

ing og lederskab

Heidi, der selv har fundet svar via coaching, siger: ”Jeg mener, at coaching og heste har meget at tilbyde hinanden. Jeg tror, at hvis vi er i tvivl om eller søger svar på noget i vores liv, så kan det af og til være givende enten at betragte en hesteflok og deres adfærd eller at gå ind i flokken og interagere med hestene.

De vil reagere på dit kropssprog og visualisere noget omkring dig, du endnu ikke selv er klar over. Det vil give mening for mig i en coachproces.

Heste lyver ikke. De reagerer på dét, denen. Efterhånden som min uddande ser og oplever - uden mellemreg- nelse og mine erfaringer har udviklet ning. Det kan give en sund indsigt”. sig, har mine tanker omkring heste og coaching ligeså. I dag er det blevet mit Foruden den spejling vi ser hos hes- varemærke i min lille virksomhed, tene, oplever jeg, at mit eget samvær og der går ikke mange dage eller timed hestene i sig selv er beroligende, mers arbejde i et af felterne, uden at men til tider også udfordrende. Begge en tanke eller to flettes sammen med dele kan være relevant i forhold til at det andet. opnå et gennembrud i en problemstilling/tankemønster.

For nogle måneder siden overværede jeg en sammenføring af to heste og en Det er altså ikke kun coaching, der allerede velfungerende hesteflok. Det, kan hjælpe os til svar omkring vores jeg så, var fascinerende. At observere heste. Hestene kan også give os svar lederskabet i flokken var dybt impoi coaching af andre problemstillinger. nerende (jeg har aldrig set så overbevisende ledelse i nogen flok før).

Heste og coaching Og det fik mig til at genoptage tanken Allerede fra den første dag på min om coaching - heste - ledelse. Der coachuddannelse har jeg set nogle er så megen inspiration at hente hos muligheder i at kombinere heste og hestene. Det må deles. Hvad tænker coaching. Som jeg tidligere har været du? Kan du se ligheder mellem god inde på, ligger det systemiske og aner- ledelse af hesteflok og arbejdsplads? kendte mindset i coaching meget tæt op af min tilgang til hestene, og jeg har Jeg kan. ofte i coachundervisningen kunnet drage nogle paralleller til hestever- Fortsættes side 10 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 9.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 9

Coaching og heste Der er ledere, og der er ”wanna be” ledere.

Forud for denne artikel spurgte jeg Heidi, hvorledes hun ville beskrive lederskab? ”En leder skal kunne og ville bringe andre frem. Det handler om ansvar, troværdighed og rammer”. Det var hendes bud på en god leder.

Man kan argumentere for, at der findes to typer ledere - også hos hestene. Den troværdige leder, hvilket handler om moral og etik såvel som erfaring (lederen skal have prøvet nogle ting). Lederen der kan sætte nogle rammer, og som vil tage ansvaret for konsekvenserne af egne og flokkens (medarbejdernes) handlinger.

Lederen der går forrest, når der er behov for det, men som også tør træde bagud og observere sin flok på afstand.

Side 10. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Enhver hest i naturen vil uden tøven følge denne leder igennem ild og vand. Og hestelederen vil tage sig af de heste, der vil have brug for det og give den nødvendige støtte og læring.

Med ”wanna be” lederen er det gerne anderledes. Den er mere voldsom, dens lederskab er endnu uafklaret, og den vil gerne opad i flokken, uden at det virker overbevisende på de andre.

Hvilken ledertype ville du foretrække Så er der ”wanna be” lederen. Lederen på din arbejdsplads? der febrilsk forsøger at irettesætte det ene flokmedlem efter det andet, ofte Hvis vi i højere grad studerede de med store ”armbevægelser”. Lederen naturlige lederes egenskaber i ekder altid sørger for sin egen sikker- sempelvis en flok islændere, og hed, men sjældent går forrest, når kombinerede vores observationer faren lurer. Den usikre og introverte med coaching (den værdiskabende leder, hesteflokken aldrig vil følge samtale), ville vi åbne for et hav af (her er der kontant afregning). refleksioner. Og det ville undre mig, om ikke blot et par ringe i vandet De fleste ledere - i vore egne ”men- ville være givende og udviklende neskeflokke” vil gerne være den tro- for os selv, for vores medarbejdere værdige leder. Den, der bringer med- eller kollegaer og i sidste ende for arbejderne videre og i sidste ende forretningen. skaber nogle resultater.

Tak for nu!

Her er der også inspiration at hente i hesteflokken. Den troværdige leder Jeg håber, du har følt dig inspireret af af hesteflokken behøver oftest ingen denne korte tur igennem min coachvoldsomme dramaer, når den agerer. ing- og hesteverden. Måske er der Den har opnået en naturlig autoritet, skabt refleksion i din hverdag. Det er så den behøver kun at vrikke med et altid mit ønske at kunne hjælpe et anøre, eller rykke bagparten lidt den det menneske på vej til en hverdag i ene vej, så indpasser flokken sig. De trivsel og udvikling, og det har været andre er bekendt med og respekterer en fornøjelse at dele mine tanker bag dens grænser. Og de ved, det er den, coaching og heste med dig. der tager tjansen, hvis der fx er farer på færde. Der er ro i flokken pga. Det var alt i denne omgang, men vi denne klarhed. ses nok derude…

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 11.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Har du fundet den bedste forsikring til din hest?

LÆS MERE OM VORES FORSIKRINGER HOVEDSPONSOR FOR

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22 · dansk-hesteforsikring.dk Side 12. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Wiegaarden · 151562

142040

STOR RABAT PÅ FØLFORSIKRING

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Camilla Linnebjerg Ripa Foto: Niels Blirup

At omprogrammere en hest På Island findes der store staldom- hovedtøj på nakken og køre mellem råder, hvor stalde ligger side om side stalde for at ride hestene der, hvor som rækkehuse. de var op-staldet. For nogle hesteejere skulle jeg bare holde hesten i god De bliver ejet af enten en enkelt eller træning og ride den et par gange om flere ryttere sammen, og eftersom det ugen, andre ønskede at få tilredet en er forholdsvis dyrt at eje sådan et ‘hes- unghest, men meget ofte skulle jeg tehus’, er det ofte folk med en god in- ‘reparere’ på en hest, der gav problemdkomst, der har staldene. En stald tæt er eller mang-lede ordentlig træning. på Reykjavík kan sagtens koste fra et par millioner og op, hvis der skal være Det kunne være heste, der var stive plads til mere end nogle få heste. på tøjlen og i kroppen, heste der var Jeg arbejdede i flere år i et af disse stald- bange eller ulydige og heste, der på områder, de første år for en professionel grund af manglende eller forkert udrytter og senere for mig selv. dannelse var endt som problemheste.

En af opgaverne var at tage sadel og

med hestene igennem positiv træning, der hjalp hestene ud af den forvirring, de ofte var i omkring rytterens signaler.

Når jeg træner problemer ud af en hest, bruger jeg en slags omprogrammering, hvor jeg enten lærer hesten noget helt nyt eller ændrer det indlæringsmønster, den har lært på forhånd.

Det kan for eksempel være et problem, hvis en hest er over-følsom for schenklerne. De fleste heste lærer

Jeg opnåede gode, hurtige resultater Fortsættes side 14 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 13.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

At omprogrammere en hest

Fortsat fra side 13 at bevæge sig fremad eller til siden, når rytteren bevæger eller klemmer med schenklerne, men hvis hesten er meget følsom eller direkte bange for benene, lærer jeg den gradvist det modsatte af, hvad den er vant til, nemlig at stå stille, når jeg klemmer med schenklerne.

Hvis hesten springer fremad eller spænder, når jeg klemmer med benene, bliver jeg ved med at holde schenklerne samme sted, indtil hesten står stille og slapper af. Så får den en godbid, en masse glad ros, og når vi skal fremad igen, får jeg den til at gå frem hovedsageligt ved at ‘dreje’ den i gang med den ene tøjle og vægten. Som regel tager det nogle dage at få hesten til at forstå, at det er en ny ‘regel’ for schenklerne. Sådan en omprogrammering kan gøre hesten mere afslappet, den har nemlig fejlagtigt lært at flugt er den rigtige respons på benenes pres. Disse heste Side 14. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Foto: Niels Blirup

er som regel ikke dovne og skal ikke på skulderen kan hjælpe hesten med at forbinde min berøring med traven, drives meget på. så jeg senere hen hurtigt kan vise hesJeg bruger samme metode, hvis hes- ten, at jeg vil trave, når jeg ikke letter ten skal lære at give efter for tøjler og på sædet mere. Når hesten har lært søge fremad og ned. Jeg støtter den på traven godt, ændrer jeg sæde og sidtøjlen og arbejder den tålmodigt i let der mere ned i overgangene. eftergivenhed, samtidig med, at jeg klemmer med schenklerne. Med det Jeg kan lære en hest at stoppe, når jeg samme hesten giver efter, løsner jeg læner mig fremover, og at den skal gå presset fra schenklerne, slapper af i hurtigere, når jeg læner mig bagover, min krop og roser den med stemmen. eller det omvendte - stoppe når jeg Det er vigtigt at slappe af i kroppen, læner mig bagover og gå hurtigere, da hesten læser hele vores kropsreak- når jeg læner mig frem. Det hele kommer an på, hvad, jeg programtion og ikke kun tøjle eller ben. merer den enkelte hest til at forstå, er Tydelige, virkelig klare signaler er det rigtigt. vigtigste i en om-programmering.

Hesten er et intelligent dyr, og vi kan Skal hesten lære at trave, skal den lære dem utrolig meget med positiv mærke helt klar forskel mellem mit ledelse og guidance. De er den persæde i tølt og i trav. Jeg letter mig fra fekte partner, for de hjælper os til at sadlen, så hestens rygrad får mere udvikle os sammen med dem. frihed til at bevæge sig, læner mig ganske let frem og rører ved hestens Camilla Linnebjerg Ripa skulder samtidig med, at jeg opmun- www.ripa-heste.com trer den til at gå fremad. En let hånd

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 15.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Anne-Sofie Schou Munk

Eliteprojekt IH bringer en artikelserie om mødet imellem EquiCoach Ditte Young og den dobbelte Verdensmester Caroline Poulsen og hendes hest, Helgi.

Denne er den første af 3 artikler.

Helgi møder Ditte Young Bare 21-årige Caroline Poulsen har allerede to verdensmesterskabstitler i hus med sin hest og bedste ven Helgi.

VM guld i T.1 og 4-gangskombination - begge dele ved seneste VM i Herning i 2015.

Caroline og Ditte håber at de ved fælles kraft, kan gøre det der lidt ekstra. Caroline fortæller: - Det der tiltalte mig ved Equicoach projektet er, at det giver mig muligheden for at få et bedre indblik i Helgis psyke og mentalitet, så jeg Helgi er Carolines anden Islænder. bedre kan forstå hvorfor han gør som Han er hentet hjem fra Island og har han gør. Er han virkelig bange eller ifølge Caroline sin helt egen person- driller han mig bare? Jeg vil virkelig lighed. Caroline fandt allerede tidligt i bare gerne have muligheden for at deres samarbejde ud af, at Helgi havde forstå ham lidt bedre. brug for en lidt anden approach end hendes første islænder Landi.

Helgi fortalte meget til Ditte, både om foder, træning m.m.

Helgi og Caroline startede deres rejse sammen for tre år siden; god kemi Følgende beretning er et uddrag fra opstod og melodien mellem de to be- deres første session, med Dittes progyndte hurtigt at spille. De sidste tre jekt Equicoach, hvor også den danår har været en fantastisk rejse for de ske dressurrytter Cathrine Dufour, to, en rejse der har indfriet så mange den svenske dressurrytter Paulinda drømme og ført til så mange sejre og Friberg og den norske dressurrytter glæder.

Ellen Birgitte Farbrot indgår.

Side 16. - Islandsk Hest / april //maj maj2016 2016

Telepati på dyr foregår kort fortalt på den måde, at dyrene viser Ditte billeder, af det de vil kommunikere.

Derfor skrives der som oftest ”viser” og ikke ”siger”.

Ditte starter med at forklare Caroline hvordan kommunikation med heste fungerer, og går i gang med en almindelig gennemgang af Helgi og hans helbred. Det første emne hun kommer ind på er Helgis selvopfattelse og dermed hans personlighed.

Han beskriver, at ”han er noget af en kamæleon” fordi han kan tilpasse sig forskellige situationer. Det nikker Caroline grinende og genkendende til. Han beskriver at han ønsker, at Ditte skal se hans KONGE personlighed først. Han ønsker Ditte skal se, hvordan den side kommer til udtryk, når han er stolt og majestætlig. Især til

Islandsk Hest / April / Maj 2016

t EquiCoach konkurrencerne viser han den side, vil følge med overalt. fordi han er så fokuseret.

På et tidspunkt aner han en cyklist Helgi viser, at han også har et indre ude i horisonten, og forsvinder fra LEGEBARN i sig, som kommer til kontakten med Ditte. Hun spørger udtryk, når han og Caroline leger ham, om han er årvågen fordi, at han fra jorden. Han elsker, når de leger er bange nu, og han beskriver - nej i fangeleg og han kan blive ved og ved, denne situation ønsker han at følge fordi han synes, at det er så sjovt. Når med i alt, som en konge, som kan Caroline lægger an til at løbe mod spejde over hele savannen. ham, men ikke gør det, så pirrer det ham og han oplever en enorm glæde Ditte spørger Helgi, om han vil ind i kroppen. på træningen eller Caroline, hvorefter han svarer, Caroline med det samme.

Han kommer også ind på, at han har Han viser, at hun er ikke hans mor en sensitiv side, men ønsker ikke, at (da Ditte tidligere er kommet til at Ditte skal se den hos ham til at be- beskrive hende sådan), men hun er gynde med. Man kan ikke sige, at hans bedste ven og sjæleven. De er heste som sådan kan være flove over forbundet og han beskriver, at han en side af sig selv, men det er lidt der ved, at hun kan savne sin far (faderen han er - han ønsker ikke at Ditte skal er død), men inderst inde føler han opleve den side lige nu. Dog beskriver ikke, at hun mangler sin far mere, for han, at han er på vagt og årvågen og nu har hun ham.

Caroline og Ditte bliver begge meget berørte af dette.

Helgi beskriver at han har fuld tiltro til, at de skal være sammen og at Caroline ikke skiller sig af med ham - heller ikke selvom han en dag ikke længere kan være ridehest. Han forsikrer hende om, at han får et meget langt og godt liv sammen med hende. Som en form for ro og forsikring om, at hun ikke skal være bange for at miste ham.

Han beskriver, at han føler, at han passer på hende, at han er en yderst intelligent hest, og også en hest, som er kommet for at hun skal forstå den større mening med livet, og at ingenting er tilfældigt. Han fortæller, at han valgte hende langt før hun købte ham, fordi han havde sendt det ønske ud.

Fortsættes side 18 Islandsk IslandskHest Hest//april april / maj 2016 - side 17.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 17

Eliteprojekt EquiCoach Det var ikke meningen, at hun skulle købe ham, men han sørgede for, at hun gjorde det.

Helgi viser hvordan Caroline smelter sammen med ham. Det rum hun skaber, ved at gå ind og være fælles med ham, i hans energi.

Ditte taler tit om det med at være et med hesten, med rytterne, men dette er første gang, at hun rent faktisk ser, at det lykkes for en rytter. Ditte føler, at Carolines bækken er Helgis, og hans ben er Carolines. Det beskrives som hvis ”der gik et spøgelse igennem en”, altså når man optager hinandens energi, og går sammen som én. Det blev Ditte personligt, meget rørt over at se og mærke. Helgi beskriver også, at mænd vil komme og gå, og eventuelle kærester skal vænne sig til, at

Side 18. - Islandsk Hest / april / maj 2016

han ALTID kommer først i Carolines hjerte.

Helgi beskriver, at han selvfølgelig elsker græs. Når Caroline spørger ind til det, viser han, at han ikke kan Helgi viser, at han ikke kan tåle wrap, stoppe igen, og bliver ved og ved fordi det gærer i maven og han får med at æde. Han er ikke til at trække dårlig mave af det. Caroline bliver derfra igen. Lidt ligesom når vi andre noget chokeret over, han kan vise alle spiser popcorn. disse ting.

Det var alt for denne gang. Følg CaroHan beskriver, at han ikke tåler stiv- line, Helgi og Ditte til næste session i else, og foretrækker fiberrigt foder. Equicoach projektet, hvor de sammen Ditte og Caroline taler om, at lucerne skal hjælpe Helgi med hans angst for og hørfrø er en god blanding til ham. bl.a. paraplyer og barrieren.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Draumur flytter hjemmefra!

Vi fejrer åbningen i vores nye lækre lokaler på Helsingørsvej 62, Fredensborg d. 6 maj mellem kl 12 - 18 hvor der vil være gode tilbud, grill, øl, vin m.m.

Kom og besøg os og få en lille gave med hjem Åbningstider vil indtil videre være: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

14.00 - 17.30 Lukket Lukket 14.00 - 17.20 14.00 - 17.30 10.00 - 13.00

Alt hvad du drømmer om til dig og din islandske hest!

www.draumur.dk

bodil@draumur.dk

T: 2924 9914

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 19.

Islandsk Hest / April /2016 Maj 2016

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup

Syge føl

Side 20. - Islandsk Hest / april 2016 / maj 2016

Islandsk Islandsk Hest /Hest April//April Maj 2016

er en sag for eksperter Nyfødte føl, der bliver alvorligt syge, skal behandles meget hurtigt, ellers risikerer de at dø. Derfor har et af landets store hestehospitaler, Højgård Hestehospital ved Odense, etableret et intensivberedskab for kritisk syge føl. Et team af specialiserede dyrlæger og sygeplejersker behandler og overvåger de langbenede patienter døgnet rundt.

Dyrlæge Louise Husted leder intensivafdelingen. Hun har en lang specialist- og forskeruddannelse med sig, og hun er en af de meget få dyrlæger her i landet, der har en diplomatgrad i intern medicin hos heste med fokus på intensiv behandling af nyfødte føl.

Hun kender betydningen af sin store kliniske erfaring: ”Jeg kan tilbyde en meget hurtig og præcis diagnosticering af, hvad et føl fejler, og straks sætte den rette behandling i gang. Jeg har set så utroligt mange syge heste med meget specielle diagnoser, og jeg ved, hvad der skal til for at redde dem.”

Følsomme føl Føl kan fejle mange ting, og problemet er, at de meget hurtigt kan skifte fra at se friske ud til pludselig at

være helt slappe og kritisk syge. Sepsis eller blodforgiftning er en tilstand, hvor bakterier finder vej ind i føllets blodbane enten via navlen, lungerne eller tarmkanalen. I nogle tilfælde smittes det ufødte føl allerede i hoppens livmoder under fødslen. Disse føl får feber og bliver meget syge og afkræftede inden for de første levedøgn. Deres tilstand kan ændre sig fra time til time, og det kan være afgørende for deres overlevelse, at de hurtigt får intensiv hjælp og pleje.

Føllene kan også lide af diarré, lungebetændelse eller urinveje, der ikke fungerer, og det er ofte op til ejeren af hoppen og føllet at opdage de små tegn på dårlig føltrivsel i tiden lige efter fødslen.

Fortsættes side 22 Islandsk Islandsk Hest / Hest april//april maj 2016 - side 21.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 21

Syge føl Hesteejer og fødselshjælper

hoppen skal stå i en ren og velstrøet folingsboks. De rene håndklæder skal ligge fremme, og ejeren skal være hjemme og klar til at hjælpe, hvis hoppen får problemer. Men det er en hårfin balance fortæller dyrlæge Louise Husted: ”Man skal være der til at hjælpe, og samtidig skal man holde fingrene fra hoppe og føl, hvis alt går fint - så skal de have ro og tid til at finde hinanden og knytte stærke mor-barn bånd.”

og naturligt. Hvis hoppen ikke har kræfter til at slikke sit føl, skal ejer i gang med at gnubbe føllet tørt og varmt med de rene håndklæder, så føllet ikke ligger og bliver koldt.

Når føllet er kommet til verden, har Louise Husted følgende tre-trinshuskeregel til ejeren, som hjælp til at vurdere, om alt går godt i de første timer: Føllet skal stå efter en time, det skal kunne patte efter to timer, og hoppen skal have udstødt efterbyrden, altså hinder og moderkage, efter tre timer. ”Ofte er alle tre ting sket allerede inden en time,” smiler Louise Husted.

Hvis man har en hoppe, der skal fole, så er forberedelse og overvågning afgørende. Der er bøger og information på nettet om drægtigheder, foling og Louise Husted anbefaler brug af nyfødte føl, så man som ejer kan sætte folingsalarm på hoppen, så ejeren sig ind i, hvad der venter. opdager det, straks folingen går i gang. Han eller hun kan liste ud i Ejeren af hoppen skal vide, hvornår stalden og nyde synet uden at forfolingen kan forventes at starte, og styrre – forhåbentlig går folingen fint Hvis føllet skranter

Spæde føl kan skifte tilstand utroligt hurtigt; et føl, som bliver sygt kan gå helt ned med flaget på få timer - og det modsatte er heldigvis også tilfældet; et helt slattent, afkræftet føl kan bringes på ret køl i løbet af 2-3 dage med intensiv behandling.

Hvis et nyfødt føl skranter, skal der med andre ord hurtigt tilkaldes dyrlæge, som kan bedømme dets tilstand og igangsætte en behandling. Men det kan være svært at gennemføre den meget intensive overvågning og behandling ude i stalden, og derfor er det en overvejelse værd at indlægge føllet på et hospital, som er gearet til intensiv behandling af nyfødte.

Dyrlæge Louise Husted forklarer: ”Som udkørende dyrlæge er man nødt til at forlade patienten og køre hjem for at analysere blodprøver. Der går ofte dyrebar tid tabt, inden dyrlægen er tilbage i stalden hos føllet og hoppen for at kunne justere behandlingen og tilse patienten.”

Hvis føllet er svækket, kan indlæggelse mange gange godt betale sig, Fortsættes side 25 Side 22. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 23.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

du vil gerne købe en sadel - men synes det er svært?

Vi har valgt følgende for at sikre dig det optimale valg af sadel: Vi kommer gerne ud med sadelbussen, så du kan prøve vores sadler. Vi har alle vores sadler som demo. Det betyder, at du kan teste vores sadler grundigt, samt at du kan låne

en sadel i en kortere periode. Det er vigtigt for os, at du tager det rigtige valg omkring din næste sadel.

 graTis sadelprøvning

 14 dages 100% returret på din nye sadel

 graTis udlån af prøvesadel

 afdragsordning på dit sadel køb

Q

safir

Frami

Økonomisk gunstig sadel med et lækkert sæde og anatomisk udformede knæpuder.

Nyt design som giver hesten bedre skulder frihed samt bedre støtte til rytteren.

Frami giver rytteren lækker ridekomfort til en meget fordelagtig pris.

Kr. 10.500,-

Kr. 14.500,-

Kr. 11.750,-

www.vengedalen-rideudstyr.dk

www.vengedalen-rideudstyr.dk • Ring/SMS 61307385 og bestil en tid hos Lillijan

Side 24. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 22

Syge føl så der sættes ind med korrekt og intensiv behandling med det samme.

Dyrlægen, der sender føllet af sted, aftaler med dyrlægerne på modtagehospitalet, hvilken behandling han skal sætte i gang allerede inden transporten, og som Louise Husted pointerer: ”Det gælder om at få føllet indlagt hurtigt - jeg vil altid gerne have hoppen med, men hvis føllet er meget svagt og ikke kan stå selv, er der ingen tid at spilde, og så skal der bare køres af sted uden hoppen”.

hurtigt at stille den korrekte diagnose og få sat den rette behandling i gang. Føllene bliver passet 24 timer i døgnet, hvor de får mælk, de bliver hjulpet op at stå, og de får hjælp til at holde varmen. ”Vi sørger for føllenes væskebalance, vi overvåger og behandler infektioner og tjekker løbende blodprøver fra føllene – og det er her, min specialviden kommer i spil”, pointerer Louise Husted.

Louise Husted har studeret følsygdomme og farmakologi gennem mange års arbejde på blandt andet en specialklinik i Kentucky og på et universitetshospital i Florida. Og hun glæder sig hvert år til at sætte sin specialviden ind på at hjælpe syge føl på benene igen: ”Det er helt vildt tilfredsstillende at sætte al min viden og faglighed ind på at redde liv. At stå med et føl i en livstruende situation og så se, at det kommer sig – det er vidunderligt!

derefter en Diplomatgrad i intern medicin. Hendes tunge faglige baggrund sikrer, at føllene behandles i henhold til den nyeste forskning og de bedste erfaringer fra praksis. Hun følger altid med i den seneste videnskab vedr. medicinske sygdomme hos heste, og hun har et kæmpe netværk af kolleger og eksperter fra hele verden, som hun samarbejder med, når hun har brug for at diskutere en særlig patient.

Kort og godt - og dyrt

Når et sygt føl bliver indlagt og kommer i hænderne på eksperter med meget stor erfaring, betyder det hurtig diagnostik, bedre behandling og et kortere sygdomsforløb. Et ophold på en intensiv afdeling kan løbe op i 1220.000 kroner, men det kan være afgørende for, om føllet overlever og får Den nyeste viden om følsygdomme et godt helbred efterfølgende. Louise Husted er ikke i tvivl om, at det nytter: På Højgård Hestehospital i Odense ”Når vi hjælper et føl til en bedre start er Louise og hendes team klar til at på livet, øges dets trivsel og vækst i de modtage og pleje de kritisk syge føl første uger, og på lang sigt opnår den døgnet rundt i hele folingssæsonen. Louise Husteds uddannelse rum- voksne hest større sundhed.”

Her er personale og udstyr parat til mer først en forskeruddannelse og

Det er vildt tilfredsstillende at have reddet et føls liv Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 25.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Kristina Christensen

TEMA om orm og

ormebekæmpelse

Vi har interviewet dyrlægerne fra Skovdalens Hesteklinik ved Aalborg om orm hos islandske heste. Du får en masse viden om forskellige typer orm og deres betydning for hestene, og vi slutter af med en stribe gode råd vedr. ormeprøver, ormekure, renholdelse af folde og flytning til ny ren jord. God læselyst!

Alle heste får orm Alle heste får orm, og heste kan sagtens have en let ormebelastning uden at udvikle symptomer. Bliver ormebelastningen for stor, kan det medføre sygdom, og så skal der handles. Orm kan ikke udryddes, uanset hvor meget og hvor ofte man ormebehandler, men man kan begrænse belastningen ved at lægge en plan - en såkaldt ormestrategi.

Uden en plan kan der handles forkert, og det kan få alvorlige konsekvenser.

Læg en plan, og hold ormene nede Ormestrategi hænger nøje sammen med forebyggelse, fortæller hestefagdyrlæge Klavs Rønn. Han driver sin virksomhed både som klinik og som udkørende hestepraksis sammen med dyrlæge Camilla Duffield, som er ansat hos ham. I forhold til orm hos heste, oplever begge hyppigt, at hesteejere beder om en omgang “bredspektret” ormekur én gang om Side 26. - Islandsk Hest / april / maj 2016

året, gerne i forbindelse med den årlige vaccine. Men helt så simpelt er det ikke at behandle orm hos heste, og de to dyrlæger giver her nogle gode råd til, hvordan du planlægger en effektiv indsats mod parasitter i dit hestehold.

for ormemidler. Det betyder, at medicinen ikke længere kan slå ormene ihjel. Hvis der er resistens over for én type ormemiddel, kan man forsøge at skifte til en anden type. Men hvis man ikke anvender de rigtige midler og på den rigtige måde, risikerer man Fokus på både vært og omgivelser at ende i en situation, hvor ingen af produkterne på markedet på virker.

Det er forår, og det har de overvint- På verdensplan er der allerede fundet rende ormeæg i hestens gødning resistens mod de fleste ormemidler til på marken også opdaget! I de kolde hest, og resistens forsvinder ikke igen! efterårs- og vintermåneder har disse æg ligget i dvale på folden, men med Resistens kan altså medføre, at din forårets komme og med årstidens sti- hest ikke kan behandles effektivt, når gende temperaturer udvikles æggene den bliver syg på grund af orm. Man over tid til smitsomme, bevægelige kunne så håbe, at der bliver udviklet og optagelige larver. Forebyggelse helt nye og mere effektive midler, af orm i din hestebesætning kræver men der er ikke udsigt til, at der komderfor BÅDE forebyggelse i hestens mer nye ormemidler på markedet omgivelser OG korrekt behandling foreløbigt. Derfor er det meget vigtigt med ormekur til hesten. Klavs Rønn at bevare effekten af de tilgængelige fortæller, at en god ormestrategi ind- ormemidler så længe som overhovebefatter: det muligt. Det kan du være med til, 1. Forebyggelse af parasitbelastningen ved at have en god plan for behandi hestens omgivelser lingen imod orm i dit hestehold.

2. Analyse af hestens behov for behandling (ved ægtælling, larvedyrkn- Fire forskellige typer orm ing, blodprøve og spytprøve) 3. Korrekt og målrettet anvendelse af Basal viden om de hyppigste og “farormemiddel for at undgå resistens ligste” typer af orm, der optræder hos heste er vigtig, da viden danner Ormestrategi mindsker risiko grundlag for handling. for resistens Cyathostomer, kaldes populært tarmLigesom bakterier kan udvikle resist- orm, og findes i alle heste. Men hvor ens over for antibiotika, kan hestens god den enkelte hest er til at modparasitter også blive resistente over stå smitten varierer udfra hestens

Islandsk Hest / April / Maj 2016

naturlige immunitet og især smittepresset. Der kan i samme besætning være stor forskel på, hvor mange orm, de enkelte heste har. Derfor er det nødvendigt at få foretaget en såkaldt ægtælling på enkeltdyrsniveau hos sin dyrlæge, for at kunne konstatere ormepresset.

Blodorm er i familie med cyathostomerne, men det er ikke muligt at skelne æggene fra hinanden ved en ægtælling under mikroskop. Derfor er det nødvendigt at lade æggene klække til larver for at kende forskel.

Dette kaldes larvedyrkning.

Blodorm er væsentligt farligere end cyathostomerne, selv når der kun er få orm tilstede i hesten. Det er dokumenteret, at ca. 3-5% af alle heste er inficeret med blodorm.

Spolorm findes særligt blandt ungheste, da ormene overvejende inficerer heste i 1-2 års alderen, hvorefter hesten udvikler en naturlig immunitet. De kan formere sig meget hurtigt og når nemt et antal, hvor de er til fare for hestene. Spolorm er op til 40 cm. lange og på tykkelse med en blyant, så der skal kun relativt få orm til at blokere for tarmpassagen hos eksempelvis føl. Dette kan også være et problem, når føllet får ormekur og skal udskille de døde orm.

Ikke sjældent dør føllet. I forhold til spolorm skal man være opmærksom på hestens omgivelser, da spolorm smitter ved ringe renholdte og uhygiejniske staldforhold.

Bændelorm er en parasit, der ofte sidder tæt ved hestens blindtarm, og er meget almindeligt forekommende i danske hestebesætninger. Den giver symptomer som nedsat trivelighed og præstation samt kolik. I værste fald kan hesten dø. Bændelorm har en mellemvært, kaldet pansermiden, der findes på folden.

I enhver besætning findes bændelorm. Alle heste på permanente uomlagte folde er lig med et konstant smittepres af bændelorm.

Bændelorm

er der særlig grund til at være på vagt, især blandt islandske heste, der oftest går i flok. For observeres der blodorm i en besætning, skal alle heste, der deler fold med den inficerede

Blodorm

Cyathosthomer Spolorm

Føl * Ungheste Voksne heste

* Føl kan også i deres første leveår blive inficeret med bændel-, blod- og tarmorm.

hest nemlig behandles mod blodorm.

Gødning fra flere heste kan eventuelt undersøges i en samlet prøve, en såkaldt Set ud fra skemaet giver det god men- poolet prøve. Det betyder at man saming at lave en individuel ormestrategi ler gødning fra to-tre heste ad gangen til tilpasset din besætning, fordi der skal analyse. tages højde for flokkens aldersfordeling og ægtællingsresultatet for hver I den idéelle verden bør heste, som ved enkelt hest. ægtælling har mange æg i gødningen (kaldet højægudskillere), få kontrolleret Behandling mod orm efter test en gødningsprøve 14 dage efter behandling for at tjekke for resistens. HøjFøl bør behandles mod spolorm når ægudskillere kan sagtens være en flot de er ca. 4 mdr. gamle og 2-3 gange hest med et godt immunforsvar, der ligårligt i månederne fra april til oktober ger højt i ægtællingen, men denne type indtil de er 3 år. Unge heste op til 3 hest belaster folden markant med høj års alderen er særligt modtagelige for ægudskillelse, og heste med et dårligere orm, da unghestene gennemgår en immunforsvar, som æder tæt på gødimmunitetsudvikling. ningen på marken, betaler prisen.

At lægge sig en ormestrategi betyder derfor, at selve behandlingen skal målrettes den type orm, der findes i besætningen ved ægtælling sammenholdt med besætningens alderssammensætning. At undlade at analysere sin hests behov ved ægtælling er som at behandle i blinde.

Gør livet sur for ormene

En god ormestrategi følger årets gang, fortæller dyrlæge Klavs Rønn fra Skovdalens hesteklinik: “For at have optimale levevilkår kræver æg og larver bestemte livsbetingelser. Disse afhænger af årstiden, og de kræver hesten som vært. Strategien er derfor at Blodorm skal have særlig opmærk- bryde æggenes og larvernes udviklingssomhed, fordi blodormen er speciel cyklus, og i det hele taget gøre livet surt i kraft af, at den vandrer fra tarm- for dem.” kanalen ind i de blodkar, der forsyner tarmen med blod. Den forsnævrer Ormestrategi skal rettes karrene, hvorved blodtilførslen til tar- mod hest og fold men nedsættes ofte med uoprettelig skade til følge.

På folden ligger æggene i dvale fra ca. oktober til april. Når temperaturen Konstateres der blodorm ved såkaldt enkeltdyrs-diagnostik (larvedyrking) Fortsættes side 28 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 27.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 27

TEMA

Ægtælling - fra gødningsprøve til resultat

Om foråret, når antallet af æg kan undersøges ud fra hestens gødning (gødningsprøver), kan det volde islandshesteejere, med fritgående heste i større flokke besvær at indsamle stiger klækkes de og udvikler sig gødningsprøver, for hvilken pære til smitsomme, bevægelige og matcher med hvilken hest? optagelige larver, der med glæde venter på, at deres vært ankommer Et godt råd er at bære fryseposer og på sin forårsfold. sprittusch på sig. Herved kan man samle sig en gødningsprøve, og noDu undgår, at hesten bliver smittet tere på posen, hvilken hest pæren på sin forårsfold, ved at du allerede stammer fra i “gerningsøjeblikket”. om vinteren benytter nogle af følgende “våben”: Prøven behøver kun at bestå af en enkelt pære, der straks pakkes i en luk1. Fjérn smittekilden, som er hes- ket, lufttom plastikpose, der opbevtepærerne på folden ares køligt. Hver prøve skal mærkes tydeligt med hestens navn og alder og 2. Begrav æg og larver ved at pløje og skal derefter afleveres hos din dyrlæge omlægge dine folde mindst hvert 2-3 år inden for et par dage.

om orm

3. Hvis du ikke gør noget af ovenstående, og der ligger masser af gødning med æg på marken, kan du tage et slet hø i slutningen af juni, inden hestene sættes på folden. Dermed vil de smitsomme, bevægelige og optagelige larver forsvinde inden din hest kommer på fold. De bevægelige larver kræver energi, og dør relativt hurtigt, når værten (hesten) udebliver. Gør du ovenstående, kan man tale om, at hestene nu lukkes på “jomfrufold”, med minimal risiko for smitte.

I hesten ligger larverne fra ca. oktober til april i dvale i tarmslimhinden. I en proces udløst af lys, der påvirker af hestens hypofyse (et område i bunden af hjernen) gennem øjnene, vækkes larverne i hesten med forårets komme. Larverne bevæger sig ud til tarmslimhindens overflade, hvor de lægger æg.

Nu kan deres æg tælles i hestens gødning vha. ægtælling. Derfor er ægtællinger ikke en undersøgelse, man bør foretage i vinterhalvåret.

Side 28. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Larverne er i modsætning til æggene lette at skelne fra hinanden.

Gødningen henstår ved stuetemperatur i ca. 14 dage. Det sættes herefter i vand i ét døgn, hvor de udviklede larver vil synke mod bunden. En prøve opsuges med pipette og mikroskoperes.

For ægtælling er ventetiden på svar typisk knap en uge, hvor ventetiden på svar for larvedyrkning er ca. 3 uger.

Alt efter resultatet af ægtælling og/eller larvedyrkning vil din dyrlæge ordinere medicin målrettet behandling af netop din hest.

Herunder kan du læse om de medikamenter, der anvendes til behandling af orm hos heste. Det er indholdsstofferne i medicinen, der er nævnt og ikke handelsnavne på præparaterne.

Bændelorm behandles med praziquantel.

Efter du har afleveret din hests gødningsprøve, kan ægtælling og/eller Blodorm behandles med larvedyrkning påbegyndes i dyrlæ- ivermectin gens laboratorium.

Tarmorm behandles med ivermectin eller pyrantel Undersøgelserne foregår i samarbejde med din dyrlæge, der afhæn- Spolorm behandles med gigt af hvilken type æg og larver, benzimidazoler der findes under mikroskopet udskriver den medicin, der er rigtigst Selve handelspræparaterne kan have at anvende. mange forskellige navne - det vigtigste er, at typen af medicin matcher Ægtælling: Gødningen opblandes resultatet af ægtællingen og/eller i i et bestemt forhold med saltvand, larvedyrkningen. hvorefter det mikroskoperes i tællekammer. Der kan være ca. 20 æg i Du må ikke gemme rester af ormeforlængelse af hinanden på en mil- kure, da din hest kan have ændret limeter, så du kan ikke se dem. ormeprofil fra sidste år, ligesom det heller ikke kan betale sig at købe Larvedyrkning: Larvedyrkning la- tilfældige præparater på internettet, ver man fordi, det ikke er muligt ved da du ikke har en chance for at sikre ægtælling at skelne mellem æg fra dig, at indholdsstofferne er målrettet tarmorm og æg fra blodorm. Æggene den påviste type orm. klækkes naturligt på folden, når temperaturen stiger om foråret, og det er Mange dyrlæger tilbyder rabatorddenne proces som larvedyrkningen efterligner.

Fortsættes side 30

NYHEDER

Islandsk Hest / April / Maj 2016

FRA CHEVAL LIBERTé

Mød os på Roskilde Dyrskue på Stand 147

Østergaard TrailerCenter

Østergaard TrailerCenter ApS / Østre Vindingevej 170 / 4000 Roskilde Tlf. 2331 8384 / mail@oetc.dk / www.oetc.dk Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 29.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 28

TEMA om orm

ninger ved et stort antal ægtællinger fra samme besætning eller stutterirabatter. Forhør dig om rabat hos din dyrlæge.

Foldhygiejne er det vigtigste!

Det er et must at muge sine folde og desuden med få års mellemrum at få omlagt = pløjet sine folde.

Begrebet kaldes “foldhygiejne” Det nytter ikke meget at behandle sine heste mod orm, hvis ikke også man er opmærksom på smittetrykket på sine folde. Et kritisk blik for, og en aktiv indsats på dine folde er den bedste ormekur og den mest forebyggende metode til at undgå et højt ormepres i din hestebesætning.

Optimalt har du i dit hestehold flere folde at skifte mellem. Det kan være en vinterfold, en forårsfold og sommer/efterårsfold. Jo flere heste på en mark, desto større er smittepresset, derfor bør antallet af heste stemme overens med det areal du har til rådighed - et godt huskeråd er én tønde land pr. hest - optimalt!

En overbefolket fold eller det faktum, at hestene konstant går på små uomlagte folde, betyder, at hestene lever i og græsser i deres egen gødning.

Dette medfører et konstant højt smittepres qua en ubrudt smittecirkel: Smittecirkel mellem hest og fold - her kan der laves en cirkel og pile indsættes MED uret: Side 30. - Islandsk Hest / april / maj 2016

1. Hesten æder græs med larver på folden i sommerhalvåret

Har du ikke maskiner til rådighed, er håndkraft vejen frem. Det er både bedre og billigere end et sygebesøg 2. Larverne stortrives i hesten. De ligger af dyrlægen udløst af ormeinfeki dvale i vinterperioden og ved forårstid tion. Sørg for at komme i bund, og bevæger de sig ud til tarmslimhindens hold derefter foldene rene ved udoverflade og lægger æg mugning ca. en gang om ugen.

3. Hesten laver gødning med æg Udmugning kan også godt betyde flytning af alle pærerne til ét hjørne 4. Æggene klækkes på marken fra til kompostering. Det vigtigste er at forår til efterår, da temperaturen huske, at: muliggør det. De udvikles til larver, som igen ædes af hesten på folden. “Det er meget vigtigere Hermed fuldendes smittecirklen. at muge ud på folden end at muge ud i hestens boks”!!

Såfremt cirklen ikke brydes, kan Slutteligt er det tilrådeligt mindst én man tale om, at hesten æder af sit gang hvert tredie år at omlægge sine eget toilet. Medicinsk behandling folde, dvs. pløje, harve, så og tromle. mod orm er ikke tilstrækkeligt, hvis På en nyomlagt fold er der ingen ikke også du sørger for at holde dine smittepres idet æggene forsvinder, folde rene. når de er blevet blevet pløjet ned i ca.

20 cm´s dybde. På en nyomlagt fold Sådan holdes folden ren - en såkaldt “jomfrufold” kan man starte på en frisk og lægge en plan for Afhængig af hvor store foldene er, besætningens ormestrategi. kan du gå maskinelt til værks eller anvende den gode gammeldags Når hesten er behandlet for orm, metode - håndkraft. Håndkraft be- kan den komme på sommerfold tyder frem med trillebøren og kar- eller kan den?? toffelgreben - ud på folden, og så ellers i gang med at fjerne eller flytte Den hyppigste rækkefølge blandt hestepærer. Det skal du gøre hele mange hesteejere er at lukke hestene året og hyppigere i de lunere forårs-, nybehandlede for orm ind på jomfrusommer-, og sensommermåned- folden - det kan være den nyomlagte er, da udviklingen fra æg til larver eller nyudmugede forårs- eller somforegår her. merfold, der har ligget uberørt af heste vinteren over. Man benytter her prinHar du mulighed for at gå maskinelt cippet: “dose and move” - dosér og flyt. til værks, er der to fremgangsmåder, man kan skifte i mellem. En helt ge- MEN DET ER EN nial løsning til en større besætning MISFORSTÅELSE! er en såkaldt hestepæresuger. Det er en lidt kostbar investering, men kan Der vil nemlig altid vil være en lille over tid tjene sig hjem, ved at du und- superresistent mængde orm tilbage går dyrlægebesøg, nedsat præstation i hesten efter behandling. Gør man og sygdom. Er man gode venner ovenstående, er det lige præcis dén med sin nabo, eller har man flere superresistente population, som bekendte, der deler glæden ved hes- hesten tager med sig ind på jomtehold, kunne man også forestille sig frufolden via sin gødning!! Man får at gå sammen om en hestepæresuger gennem årene derved en opformeog deles om investeringen. ring af superresistente orm.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Larvedyrkning

1 døgn i vand

Gødningsprøve

I stuetemperatur 14 dage

Larverne synker til bunds

Ægtælling I stedet skal du benytte princippet move and dose - flyt og dosér. Det betyder, at hestene flyttes ind på jomfrufolden inden behandling. Her er hestepærer med et mix af de få su-

perresistente og alle de øvrige larver.

Efter ca. 14 dage på folden behandles hestene (efter dyrlægens anvisning ud fra resultaterne af ægtællingen og larvedyrkningen), og på sigt vil

den superresistente andel af larver udgøre en forsvindende lille andel af de resterende larver. Der er tale om en fortyndingseffekt, som er vigtig at have for øje.

AutomAtisk hegnsystem kan fodre/lukke på græs når du vil, selvom du ikke er der!

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig her:

Bruger ikke strøm - kan opsættes overalt

Husk at: er

Ja Tak

Købes hos BROGÅRDEN og www.feedeasy.dk Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 31.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Kristina Christensen, islaendere.dk / Fotograf Lea Brønnum

islaendere.dk

Fortæl os om d World tø

Interview med Amalie-Møller San det på foråret, og jeg deltager for sjov, Pedro, Vinder af hingsteshowet med og for at hestene skal have en sjov Aron fra Møllegaard DK2010100819. oplevelse. Jeg har kun stort cadeau til arrangørerne igen i år, og selvom det Det er 2. gang, jeg deltager i World måske kunne opleves skuffende for tølt, som jo er en helt fantastisk publikum, var det en stor fordel for kulisse at ride i. Det er meget bevæ- hestene, at der var ro i staldene. gende at være så tæt på publikum, og man kan mærke, at de er “med For mig er World tølt mere et varmt os hele vejen”. Selv den mindste og smittende event end en konkurbevægelse eller hændelse på banen rence. Det er for mig ikke vigtigt, at udløser en reaktion, og det er fedt, pointene ikke tæller nogen steder. Det at mærke, at det er kendere, der sid- er stemningen, der tæller, og igen i år der på rækkerne. Stemningen er vild var dommerne supergode og kvalifiog smittende, og World tølt er virke- cerede. Man får noget at tage med sig lig et event, der lever på publikums ind i årets stævnesæson. præmisser!

I stævnesæsonen der kommer, Aron er en ung hingst, opdrættet hos glæder jeg mig især til at skulle Karin Rahbek Jensen & Jan Horn- deltage i Svendborg Open, ISICUP drup Hansen på Møllegård islands- på Margaretehof i Sverige, Sjælheste. Agnar (Snorri Stefansson, red.), landsmesterskaberne samt Gæðinsom har kåret Aron, introducerede os gakeppni i Hekla i Nordjylland. Jeg for hinanden, og der var straks kemi. medbringer min vallak Viktor fra Bækkegården og skal ride 5-gang, Aron har et ”pleasing gen” ud over T2 og måske pas klasser. Aron og jeg det sædvanlige, hvilket gør ham su- deltager i år i A-flok. per spændende at arbejde med. Det kom helt uventet, at vi vandt hing- Viktor har vi selv avlet. Han er efter steshowet. Vi red mod dygtige og min gamle landsholdshest Heikir fra etablerede ryttere og meget erfarne Kjartansstøðum og vores første føl hingste. Måske var det derfor, jeg efter 1. Kl hoppen Brella fra Inrriblev så rørt og glad, for det var trods skellabrekku. Jeg fik ham i konfirmaalt kun Arons første gang ude på ba- tionsgave, da han var 1 år. Så han er nerne siden hans kåring. Fantastisk også den første hest, jeg selv ejer. at publikum er lige så vild med Aron som jeg er!

Viktor var som føl meget grim, høj og ranglet. Før tilridningen viste han For mig betyder World tølt startskud- aldrig andet end grissepas på marken Side 32. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

din oplevelse af ølt 2016?

- Det er lige før, at jeg mener, at “naturgrissepasserne” bliver de bedste.

I dag har Viktor og jeg et helt specielt makkerskab. Alt hvad han kan, har jeg selv lært ham, og da jeg flyttede til Jylland for at arbejde ved Debelmose Isheste flyttede han selvfølgelig med.

Jeg er helt vild med den hest, han er i rivende udvikling, og jeg glæder mig til at se, hvor sej han kan blive.

er altså helt speciel!

Nu overtager Alberte og jeg avlen for Bækkegården, og i år får vi det første føl efter vores nye 6 års hingst Arnar fra Store Skovgård, som var i finalen ved 4-gænger hingsteshowet ved World Tølt. Herudover skal vi selvfølgelig også bruge Aron i år, hvilket jeg ser meget frem til.

Siden år 2008 har hun redet islandske Vores forældre har avlet heste de sid- heste på eliteniveau. Hun har været ste 16 år, og har lavet rigtig mange udtaget til ungdomstalentholdet og gode rideheste, og nu kommer top- senest landsholdet, og har endvidere hestene frem. Sidste år vandt min mange års erfaring i at undervise samt søster Alberte og jeg medaljer ved træne såvel unge som ældre heste og DM Sport på hjemmeavl - Dén følelse ryttere.

Fakta om Amalie

San Pedro Training drives af samen arbejdede hun profesAmalie Møller-San Pedro på Stut- sionelt med islandske heste v. Deteri Bækkegården i Nordsjælland. belmose isheste hos Søren Madsen fra 2013-2014.

Amalie er opvokset på Stutteri Bækkegården og har haft med is- Derefter gik turen til Island, hvor landske heste at gøre hele sit liv. hun arbejdede på Þjóðólfshagi ved Siggi Sig i efteråret-vinteren 2014.

Siden år 2008 har hun redet islandske heste på eliteniveau. Hun I 2013 uddannede hun sig til har været udtaget til ungdomstal- Gædingakeppni dommer, og har entholdet og senest landsholdet, og siden været aktiv dommer og har har endvidere mange års erfaring i afholdt kurser i Gædingakeppni. at undervise samt træne såvel unge Herudover blev hun fra Januar som ældre heste og ryttere.

2015 medlem af Gædingakeppni udvalget under Dansk IslandÅret efter afsluttet studenterek- shesteforening.

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 33.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Bedækning ved Aron fra Møllegaard DK2010100819 HVInIndgeR AF WORldtOelt 2016 S t e S H OW - 5 g æ

ngeRe

Første kårede afkom efter tophingsten Fláki fra Blesastödum 1A. IS2005187804.

Aron er kåret som 5 års i første klasse med 8,23 i rideegenskaber. Aron bedækker ved avler og ejer Karin Rahbek Jensen & Jan Horndrup Hansen på Møllegaard ved Ormslev, 8260 Viby J. hele sommeren.

Bedækningspris: 7000.- inkl. moms, græspenge og indberetning

Mobil 23 30 16 50 www.mollegaardislandsheste.dk Side 34. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Dres. med. Dyrlæge Klaus og Marie-Luise Neurand

Når rytter og hest sveder Videnskab om sved og hvad Quittpad kan gøre.

arbejdende hest fører sveden dog til optimal temperaturregulering. Ved den muskelindsats der kræves ved Hest og rytter har noget tilfælles; de topsportspræstationer, - om de er kan begge svede kraftigt – en enorm kort- eller langvarrige, er kun mulige pga. hudens temperaturregulering. ydelse af huden.

Ca 75% af den brugte energi skal Hudens overflade er kroppens forlade kroppen via varme, primært største organ, selv om det som ”out- over huden, kun en brøkdel gennem sider” holder hele kroppen sammen. vejrtrækningen.

Hudens arbejdsområde er multifunktionelt. Som skjold beskytter det Temperaturregulering sker for både kroppen mod varme, kulde, stråler, ved hest og rytter på flere måder.

Kropstemperaturen reguleres for giftstoffer, bakterier eller skidt. menneskets vedkommende ved 37 Huden understøtter nyrerne i at regu- grader C, for hesten sker det ved 38 lere vand og elektrolytter, og dermed grader C. Hvilke reguleringsmuligheder finders der? også kropstemperaturen.

Fintfølende sensorer og receptorer formidler både rytter og hest et øjebliksbillede af alle ydre påvirkninger, men også om temperatursvingninger.

1) Kropsoverfladen kan i kolde omgivelser, f.eks. ved en kold kontaktflade aflede varme (konduktion), her er det dog den forhånd værende temperaturdifference afgørende.

Vi vil med det i mente bedømme det at svede. Ryttere reagerer med 2) Også vindens kølingseffekt næserynken over svedduft, for den skal tilgodeses

3) Man bør ikke ved varmeudveksling med omgivelserne undervurdere betydningen af langbølget stråling (radiation). For ovennævnte mekanisme står begrebet ”at svede tørt ”.

4) Den mest effektive temperaturregulering sker gennem fordampning af vand og sved. a) Det såkaldte Perspiratio insensibilis er den fordampning der sker over huden uden synlig sved.

Selv uden synlig sved mister huden en væsentlig del væske, medmindre kroppens overflade er dækket af tøj eller dækken. Denne form for temperaturregulering sker gennem udvidelse af de overfladiske blodkar. b) Ved yderligere arbejdsbelastning, eller ved høje temperaturer i omgivelserne, kommer der svedproduktion med følgende fordampning – Perspiratio sensibilis.

Fortsættes side 36 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 35.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 35

Når rytter og hest sveder

fer og elektrolytter, hvilket er årsagen til at en hest skummer.

Heste er de eneste af vores husdyr, der som os regulerer deres temperatur over huden. Katte, hunde, får og Hos ryttere afsondres sveden svin har godt nok lignende svedgennem svedkirtler (Glandulae glo- kirtler i huden, men disse har ingen miformes), som befinder sig i hele betydning for temperaturregulering. huden, men er særlige effektive på De producerer duftstoffer og subhænder og fødder. Den frigivne sved stanser til hud og hår pleje. indeholder kun en ringe mængde æggehvidestoffer, som i starten er lugtfri, men som efter en tid gennem bakteriel påvirkning bliver til ubehagelige lugte.

Hos hesten er det lange svedkirtler (Glandulae tubuliformes) som ender i hårkanalen. De er ujævnt fordelt over kroppen. Hals og skulderregionen, samt mave og flankerne kan svede mest. Benene kan kun temperaturregulere i ringe grad. Den afgivne sved er hypoton; det betyder at den indeholder flere æggehvidestof-

Side 36. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Quittpad underlag

Svedkirtlernes aktivitet på hele hudens overflade muliggør den mest effektive kølingseffekt – fordampning (Evaporation), hos hest og rytter. Forudsætningen er kun at luftens fugtighed tillader dette. Ved regn på meget varme sommerdage, kan luftfugtigheden være så høj, at

kølingen kun er mulig i begrænset omfang. Ved lummert vejr reduceres muligheden for fordampning og det kan føre til forhøjet hyperthermie.

En sådan varmeophobning af muskelsystemet pga. manglende varmeafgivelse gennem huden kan påvirkes af flere faktorer. En ekstrem god vinterpels, som ikke hurtig nok skiftes til sommerpels i foråret kan forskyde temperaturreguleringen væsentligt.

En anden ting man bør være opmærksom på ved store anstrengelser, er tøj og andet afdækning af store dele af kroppen som i høj grad kan forhindre svedfordampning.

På denne måde kan sadelunderlag mm. hindre en god temperaturregulering. Kompakte filtunderlag, gummi, eller gelpads under sadlen blokerer alt efter anlægsflade op til 20 % af kropsoverfladen og forhindrer dermed helt en for-

Islandsk Hest / April / Maj 2016

dampning i området.

Den producerede sved drypper af uden at kunne skabe en kølende virkning. I erkendelse af hvor vigtigt det er for hestens temperaturregulering, er der arbejdet på at skabe et bedre klima under sadlen.

Den sved hesten producerer under sadlen skal så frit som muligt kunne fordampe. Løsningen er luftige sadelpads, som bliver holdt åbne via et system af elastiske mikrofibre. Dermed skabes der en kontinuerlig luftudveksling, idet der under rytteren skabes en sugeog pumpeeffekt.

Efter flere distanceridts har erfaringen med Quittpad vist egnede egenskaber. En næsten helt tør pels viser en optimal fordampning af sved under sadlen. Hest og rytter er begejstrede.

Aik fra Mosegården

Dres. Klaus und Marie Neurand

Geysir Heste

Þráinn frá Sigtúni

9

Trav Tölt Skridt

Smuk bygning Efter Garri frá Reykjavik

Godt sind

116

8,51 i rid.

BLUP

Heidi Thrysøe Ellidshøjgårdvej 25 9230 Svenstrup

2.900 kr. excl. græs, moms, papirer

+45 51 84 85 16 heidi@geysirheste.dk www.geysirheste.dk Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 37.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Stutteri Oren tilbyder bedækning ved hele 2 x 1. klasses 5-gænger hingste – Almar og Adam!

Følg Almar

Følg Adam

Almar frá Ketilsstöðum

Adam fra Oren

IS2005176178 Byg 8,32 - rid 8,30 - ialt 8,31.

DK2010100591 Byg 8,04 - rid 8,09 - ialt 8,07.

Almar er en af de højst bedømte afkom efter Álfasteinn frá Selfossi.

Adam er første fuldkårede afkom efter Almar frá Ketilsstöðum i 1.klasse som 5 års.

Eksemfri og spatfri 5-gænger med ridehestevilje.

Eksem og spatfri - 145 cm.

Hele 4 x 9-taller: Benkvalitet - hårpragt - langsom tølt og langsom galop.

Stærk og villig 5-gænger med meget udtryk.

Homozygot for blak.

Avler store samarbejdsvillige afkom som arver Almars bløde rummelige gangarter og fantastiske sind.

Har berømte Ofeigur frá Flugumyri både på fars og mors side.

Vi forventer at genfremstille Adam i 2016.

Almar koster kr. 6.500

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

Adam koster kr. 5.000 i år inden kåringen.

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

www.stutterioren.dk • Bispegårdsvej 10 • 4320 Lejre • Telefon: 4648 1373 / 4026 5373 • www.lejredyreklinik.dk

Side 38. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Indre ro kørsel fra Reykjavik. Indkvartering på Oddstadir, en mindre gård, i 2 pers. værelser. Der er Hotpot på gården.

Oddstadir er også et stutteri med 100 islandske heste – midt i naturen.

struktør, underviser i hestedelen.

Pris : kr. 5800,- som betales inden 1. juni dækker seminar og undervisning.

Dertil må påregnes kr. 5000,- til dækDer vil være Mindfulness hver for- ning af transport til og fra lufthavn, fuld middag og ridning eller hestekontakt forplejning, 6 overnatninger og heste om eftermiddagen. 1 dag i løbet af leje - betales på gården ved ankomsten. ugen rider vi hele dagen, og lørdag vil ”Balance mellem den indre ro, kon- der være et Seminar om Rideterapi, Skal du med til Island: takten med hesten og Islands vidun- hvor det vil blive muligt at møde hesKontakt os venligst for mere info. på derlige natur.” teinteresserede Islændinge. telefon 55454002 / 40455002 6 dages kursus I Island fra den 5. til Der er aftenarrangementer, f.eks. Is- eller på www.skolenforrideterapi.dk den 10. september 2016, begge dage landske egnsretter, Islandsk Storytelinklusiv. ling, aftenmeditation og socialt samvær. Der er også mulighed for ”sight Kurset henvender sig til dig, der ger- seeing” i omegnen. ne vil opleve en indføring- og fordybelse i Mindfulness, kombineret Undervisere er : med hestekontakt og ridning i den Islandske natur. Vi vil opleve og ska- Jon Mar Gudmundsson, Berider, be en sammenhæng mellem vores Oddur Turleder, Gygga, hans hustru egen indre fred, vores autentiske jeg som også kokkererer og underviser i og den ydre natur. egnsretter, Gerd Weber, Cand. psych., Kurset finder sted I Island, 2 timers

underviser i Mindfulness og MarieLouise Demant, Pædagog og Ridein-

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 39.

Inviter islænderen inde Islandsk Hest / April / Maj 2016

Er du vild med den islandske hest, og sætter du pris på grafisk design?

Drømmer du om at dekorere dine vægge med smukke plakater, der matcher tidens boligtrends og samtidig nyde synet af en tøltende Islænder eller en hoppe med sit føl i morgendisen. Så kan du måske få opfyldt dine drømme hos Ping Pong Posters - nystartet plakatshop med speciale i dyreplakater og med en forkærlighed til den islandske hest som motiv.

Bag Ping Pong Posters står Rikke Locht og Lotte Andreassen. Vi er begge grafikere og med mere end 20 års partnerskab med eget reklamebureau. Idéen til plakatshoppen udspringer først og fremmest af vores store kærlighed til dyr og illustration.

Side 40. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Men også fordi vi fornemmer et behov for dekorative plakater med enkle dyremotiver, der matcher tidens boligindretning. Kort før vi startede

plakatshoppen, var vi selv på jagt efter en smuk plakat med den islandske hest. Men vi fandt ikke det vi søgte, så vi gik selv igang med at designe! Det blev til adskillige skitser og der blev “pingpong’et” en hel del.

Resultatet blev den første plakat fra Ping Pong Posters, plakaten med “den hvide islænder”. Da plakaten blev præsenteret på Facebook, fik den fik en overvældende modtagelse, og det gav os mod på at fortsætte med nye motiver. Sideløbende blev der designet og udviklet en webshop, og der kom gang i flere spændende samarbejder.

Plakat til VM 2015 Dansk Islandshesteforening kontak-

Islandsk Hest / April / Maj 2016

enfor i din bolig tede i foråret 2015 Ping Pong Posters, med en forespørgsel om at bidrage til VM. DI ønskede en plakat til VM 2015 i den grafiske stil, som kendetegner vores design. VM-plakaten blev designet med udgangspunkt i den oprindelige islænder; robust og nøjsom. Men idéen var også at plakaten skulle afspejle den uovertrufne gangartshest – drømmehesten der repræsenterer både avl og sport.

konkurrencehesten, og den sorte hest der tølter på isen. Og der er flere plakater på vej – bl.a. en med motiver hentet fra diciplinen Alrid er under udarbejdelse.

Siden da er der tegnet flere motiver med den islandske hest, bl.a. den meget populære plakat med hestefarver. Plakaten viser, med håndtegnede illustrationer af heste, de mest almindelige farver på den islandske hest.

Under hver illustration findes en kort beskrivelse af gangarten. Akvarellen i baggrunden tager udgangspunkt i den islandske natur, med lette og lækre farvetoner. Plakaten er dekorativ og fortællende, og den letter forståelsen af de fem gangarter, islænderen har at byde på.

Under illustrationerne står farvebenævnelsen og hvilke gener, der ligger bag – så plakaten er dekorativ og informativ på samme tid. Af andre populære islænderplakater kan nævnes motivet af hoppen med føl,

Debut som messeudstiller til World Toelt 2016

farverige, fantastiske, sjove, søde og vidunderlige dyr. Dyrene inspirerer os! De fylder os med idéer og billeder, og vores overordnede målsætning er at designe plakater med mange forskellige dyr.

På kattesiden har vi allerede tegnet tre plakater med katte. En smuk Hellig I februar fik Ping Pong Posters mu- Birma i en burmesisk solopgang med lighed for at deltage som udstiller til templer i bagrunden, Den Norske World Toelt 2016 sammen med kera- Skovkat i en efterårsskov med dybe miker Rikke Oppermann. Det var en brændte farver, samt en charmerende stor oplevelse, og det gik helt fantas- sorthvid huskat fokuseret på fuglenes tisk. Vi blev mødt med en overvæl- foderhus. dende stor interesse for plakaterne.

En enkelt hundeplakat er at finde Med til arrangementet havde vi en på webshoppen. Plakaten viser den helt ny plakat, gangartsplakaten, som populære og elskede Labrador Reviste sig også at være et hit. Plakaten triever. Der er flere hundeplakater på illustrerer de fem gangarter tegnet i tegnebrættet, så måske kommer din hånden i en levende og blød streg. yndlingshund snart som plakat.

Ikke kun til heste Vi synes, som de fleste, at dyreverdenen fascinerer og overrasker gang på gang. Der findes smukke, specielle,

Er du mere til vilde dyr, så er der hele syv forskellige motiver i “Wild Life”-serien: Krondyr, ræv, elg, ulv, påfugl, hare og musvåge. Vi er hele tiden i gang med en eller flere nye plakater, og idéer fra kunderne modtages gerne. Vi glæder os til at tage fat på de mange forslag vi allerede har modtaget.

Processen og tankerne bag plakaterne Som erfarne grafikere sætter vi en ære Fortsættes side 42 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 41.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 41

Inviter Islænderen indenfor i din bolig

i at gøre et godt og grundigt forarbejde i udviklingen af vores motiver.

Selve illustrationen skal helst fange essensen af det enkelte dyr og fortælle om netop dette dyrs helt specielle egenskaber. Som en del af plakaten indgår også en lille tekst som understøtter motivet.

Tanken bag teksten er, at den skal være både informativ og vække følelser og genkendelse hos beskueren.

Det valgte dyr placeres som udgangspunkt i dets oprindelige miljø. F.eks. stammer Labrador Retrieveren fra Newfoundland i Canada, fremavlet til jagt i vådområder. På labradorplakaten er baggrunden, eller rettere landskabet, derfor komponeret med udgangspunkt i dette. Og af samme grund har den første plakat med den islandske hest en baggrund med et landskab inspireret af Islands fantastiske natur.

Baggrundene kan også tage udgangspunkt i hændelser, oplevelser mm.

Mulighederne er mange og det er spændende at lære dyrene bedre at kende, og samtidig udfolde os kreativt med det vi elsker og er bedst til.

Med Ping Pong Posters forener vi vores evner og kompetencer indenfor grafik med vores store passion for dyr i det hele taget og den islandske hest i særdeleshed.

Se alle vores plakater og kort på vores webshop: pingpongposters.dk Side 42. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Følg os på Instagram: Ring gerne i forvejen på 2673 6324 @pingpongposters og Facebook: eller 4040 6206 www.facebook.com/pingpongposters/ PS. Vi har booket en standplads til I er også altid velkomne til at besøge DM i Herning d. 14.-17. juli 2016 os på vores tegnestue på Ingerslevs Boulevard 21 i Århus. håber vi ses!

Foto: Mette Aagaard

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Gjafar fra Hvoli

Stald Ulbæk Vil du avle sportsheste med stor udstråling, rummelige og smidige bevægelser og et fantastisk sind: Gjafar fra Hvoli: IS2005182012 Kåring total 8,47 (rid 8,64) med bl.a.

9,5 for form under rytter og langsom tølt, samt 9 for tølt, trav og galop. Sportsresultater for Anna og Gjafar: F1 7,10 og T2 7,60.

Agnar fra Ulbæk

Agnar fra Ulbæk: DK2010100419 Kåring total 8.27 (rid 8,31).

Vil blive genfremstillet som 7-års i 2017.

Vi har store forventninger til Agnar både i avl og sport - han har det hele.

Se mere på www.staldulbaek.dk Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 43.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Camilla Linnebjerg Ripa

Som islandshestefan er den bedste tidsrøver, udover hestene, Worldfengur – og dér bruger jeg - indrømmet, rigtig meget tid.

tjekke op på andre hestes kåringer, salgsheste, afstamning og den slags. I dag kan jeg slet ikke undvære Worldfengur, så det er godt adgangen er ubegrænset, for i starten havde man Jeg tjekker afstamningen på en kun 100 besøg på ét år… spændende hest til et stævne, til en kåring eller på min venindes nye Når jeg skal vælge en hingst, så kigger hest, men jeg bruger allermest tid jeg på kåring, afstamning og først til på Worldfengur, når jeg skal vælge sidst på bluppen. hingst til mine hopper.

Men det allervigtigste for mig er, hvad Da vi red heste til kåring på Island jeg selv ser: ‘taler’ den her hingst til

og så skal de også være fede rideheste, så jeg også kan tage en god skovtur med mine veninder ind imellem.

tilbage i starten af nullerne, måtte man vente helt til kåringen var slut med at få sit blad med kåringskaraktererne. Det kunne ofte være en pirrende ventetid, for var dommerne nu positivt stemte eller ej..?

Men begge mine 1. klasses hopper er røde, så det er tydeligvis ikke farveavl, jeg satser på.

Idealet for mig er, at mine heste har udstråling, godt sind, flotte bevægelser på stævneniveau og gode gangarter med meget god tølt og helst med store skridt, hvor de bruger sig igennem kroppen. Farve og størrelse er ikke så vigtig, men jeg er ikke så vild med helt store heste, altså 146-150 cm, og kan jeg få en fin farve, så er det et plus.

Avlerhjerne?

Det positive var, at alle sad og så på, indtil det var ovre. Men jeg havde ikke adgang til at se andres kåringer nogen steder.

Så kom Worldfengur (en database over de islandske heste). I starten brugte vi det mest til kåringerne, for nu kunne vi gå ind i klubhuset hos den klub, som afholdt kåringen. Her stod der en computer, man kunne logge på og se kåringsresultaterne, så snart de var blevet tastet ind. Ofte hørtes glade råb eller bandeord derindefra, alt efter tallenes værdier.

Efterhånden begyndte jeg også at Side 44. - Islandsk Hest / april / maj 2016

mig, har den udstråling, vilje og glæde, kan jeg lide dens bevægelsesmønster?

Jeg bruger meget sjældent en hingst, jeg ikke har set ‘live’, eller på anden Hvad bygningen angår, så er mit ideal måde har relationer til enten ved at hals/skulder på 8.5-9, benkvalitet på kende mor og far eller søskende. minimum 8, og også gerne gode hove og flotte proportioner. Ryg/kryds er Ind imellem når jeg snakker med noget underligt noget. Jeg har set en fritidsavlere som mig selv, er de ikke hest med 6.5 for ryg, at få 9 for tølt, så altid helt afklarede med deres avlsmål, det går jeg ikke så meget op i, og mine altså hvilken type hest de vil avle? Skal hopper har 8 og 8.5 for den del. det være til stævner, ture, avl, familien eller salg? Måske er de vilde med den Avlerhjerne eller ej? der smukke men meget villige hingst, der vandt til Worldtølt, men de vil Uanset hvilken type hest man vil avle, gerne avle til familien. så er der til syvende og sidst ikke nogen sikker metode, for man må også Så hvad er mit mål med at avle? have heldet på sin side, hvis man skal avle drømmehesten.

Mine heste skal først og fremmest være til mig. De skal bruges til Læs den originale artikel her. konkurrence, fordi det - synes jeg - er sjovt. Nogle af dem skal indgå i avlen,

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Som islandshestefan er den bedste Camillaudover har boet ni år på tidsrøver, hestene, WorldfenIsland, hvor hun arbejdede med gur – og dér bruger jeg - indrømmet, tilridning og træning af især rigtig meget tid. kårings- og konkurrenceheste sideløbende med avl på Jeg tjekker afstamningen på en førsteklasses hopper og hingste. spændende hest til et stævne, til en kåring eller på min venindes nye Camilla har sammen med sin hest, men jeg bruger allermest tid tidligere partner været med til på Worldfengur, når jeg skal vælge at bygge stutteriet Lambanes op hingst tilstutteri mine hopper.

- årets 2014.

DaHun vi red til kåring på Island har heste avlet hoppen Elding frá Lambanesi, som er mor til flere højt kårede afkom, blandt andet hingsten Hersir med 8,85 for rideegenskaber.

tilbage i starten af nullerne, måtte man vente helt til kåringen var slut med at få sit blad med kåringskaraktererne. Det kunne ofte være en pirrende ventetid, for var dommerne nu positivt stemte eller ej..?

Det positive var, at alle sad og så på, indtil det var ovre. Men jeg havde ikke adgang til at se andres kåringer nogen steder.

Så kom Worldfengur (en database over de islandske heste). I starten brugte vi det mest til kåringerne, for nu kunne vi gå ind i klubhuset hos den klub, som afholdt kåringen. Her stod der en computer, man kunne logge på og se kåringsresultaterne, så snart de var blevet tastet ind. Ofte hørtes glade råb eller bandeord derindefra, alt efter tallenes værdier.

Efterhånden begyndte jeg også at

tjekke op på andre hestes kåringer, salgsheste, afstamning og den slags. I dag kan jeg slet ikke undvære Worldfengur, så det er godt adgangen er ubegrænset, for i starten havde man kun 100 besøg på ét år…

Når jeg skal vælge en hingst, så kigger jeg på kåring, afstamning og først til sidst på bluppen.

Men det allervigtigste for mig er, hvad jeg selv ser: ‘taler’ den her hingst til

mig, har den udstråling, vilje og glæde, kan jeg lide dens bevægelsesmønster?

og så skal de også være fede rideheste, så jeg også kan tage en god skovtur med mine veninder ind imellem.

Idealet for mig er, at mine heste har udstråling, godt sind, flotte bevægelser på stævneniveau og gode gangarter med meget god tølt og helst med store skridt, hvor de bruger sig igennem kroppen. Farve og størrelse er ikke så vigtig, men jeg er ikke så vild med helt store heste, altså 146-150 cm, og kan jeg få en fin farve, så er det et plus.

Men begge mine 1. klasses hopper er røde, så det er tydeligvis ikke farveavl, jeg satser på.

Jeg bruger meget sjældent en hingst, jeg ikke har set ‘live’, eller på anden Hvad bygningen angår, så er mit ideal måde har relationer til enten ved at hals/skulder på 8.5-9, benkvalitet på kende mor og far eller søskende. minimum 8, og også gerne gode hove og flotte proportioner. Ryg/kryds er Ind imellem når jeg snakker med noget underligt noget. Jeg har set en fritidsavlere som mig selv, er de ikke hest med 6.5 for ryg, at få 9 for tølt, så altid helt afklarede med deres avlsmål, det går jeg ikke så meget op i, og mine altså hvilken type hest de vil avle? Skal hopper har 8 og 8.5 for den del. det være til stævner, ture, avl, familien eller salg? Måske er de vilde med den Avlerhjerne eller ej? der smukke men meget villige hingst, der vandt til Worldtølt, men de vil Uanset hvilken type hest man vil avle, gerne avle til familien. så er der til syvende og sidst ikke nogen sikker metode, for man må også Så hvad er mit mål med at avle? have heldet på sin side, hvis man skal avle drømmehesten.

Mine heste skal først og fremmest være til mig. De skal bruges til Læs den originale artikel her. konkurrence, fordi det - synes jeg - er sjovt. Nogle af dem skal indgå i avlen,

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 45.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Jón fra Tyrevoldsdal - dK2010100446 BlUP

124

Foto Anna Noer

Jón er en meget komplet, ung avlshingst, der hører til blandt landets allerbedste: Høj 4- og 5-års-kåring og høj BLUP: B. 8.17 – R. 8.33 = T. 8.27 / BLUP 124

Topafstamning med både super mor og far: M. Jónína f. Pulu, B. 8.02 – R. 8.54 = T. 8.33 / BLUP 120 – Vinder af Driftpokalen 2012.

I 2013 mor til Julia, Danmarks og Europas højest kårede hoppeføl.

I 2014 mor til Tíska, Danmarks næstbedste hoppeføl.

MF. Fürsti f. Stóra-Hófi, 8.09 – 8.78 = 8.51 - MFF. Odur f. Brún F. Viktor f. Diisa, 8.48 – 8.74 = 8.63 - VM i avl, VM sølv i sport

GoD Pris

6.500

Gennemslagskraft Jón har allerede 25 afkom efter 3- og 4-års bedækningerne, og 37 er på vej i år, og de har allerede været med helt fremme og vundet flere følshows. Jón slår stærkt igennem i afkommene: Fantastiske sind, smukke hoveder, smidige og flotte gangarter, lange, stærke ben, cylindrisk krop og stærk overlinie: – ingen svage sider.

Jón holder velfortjent pause fra kåring i 2016, og p.t. er han Peters fantastiske ridehest. I løbet af året er det planen, at de to skal begynde stævneridning sammen, og så skulle en god start til kåring 2017 være lagt.

Jón bedækker hele 2016 hjemme på Tyrevoldsdal, og hopperne bliver håndbedækket.

Følhopper og goldhopper går adskilt og på store folde. Se mere om priser, bedækningsbetingelser og rabatter på www.toelt-hest.dk Stutteri Tyrevoldsdal Stutteri Tyrevoldsdal - Elbjergvej 16 - 8660 Skanderborg www.toelt-hest.dk - kjarni.tyrevoldsdal@hotmail.com - Mobil 2024 8085 Side 46. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Hedvig Nørgaard, CN Agro

Læ Skure

Da kravet til læ for udegående husdyr for længst er indført, er læskure efterhånden en naturlig produktion i de firmaer, der beskæftiger sig med husdyr-artikler.

Det skal lige slåes fast til en begyndelse, at læ ”skure” ikke er et krav, men at det er LÆ det drejer sig om.

Hvilket vil sige, at alle velegnede bygninger med tag og sider, og med velegnede åbne indgange for dyrene er særdeles brugbare til formålet. Blot skal dyrene have nem og ubesværet, samt naturlig adgang og afstand til husene i.f.m. deres udeareal.

Læskure som sådant, kommer ind i billedet, hvor det ikke er muligt at benytte faste bygninger til formålet, som beskrevet ovenfor.

Læskure og huse fremstilles som flyt-

bare i mange størrelser og udform- dig skal den være frostsikret, så den ninger. De kan være i størrelser, som er virksom hele året. er velegnede til ganske få dyr, og op til at give læ til større grupper.

Det kan ske på flere måder. Vandtilførslen til drikketruget, skal jo opretDyreantal contra størrelser på holdes og sikres ved hjælp af enten læskure, vil jeg ikke beskrive i de- isolering/nedgravning/eltilslutning taljer, da der er store forskelle på stør- - eller den helt primitive, hvor man relser af forskellige husdyr-racer, som hver dag kører frisk vand frem og selvfølgelig influerer i hvert enkelt fylder på efter behov. Hvor man dagtilfælde, når der aftales størrelse og ligt i forvejen tilser sine dyr, kan sidstnævnte metode være ganske brugbar nærmere deltaljer. og fornuftig, da det jo kun er et proEjere af husdyr skal ved køb, selv blem der forekommer i frostvejr. være bevidste om kravene til netop deres besætning - og brug og anbrin- En detalje ifm. læ, som i nogle tilfælde, kan være en overvejelse værd, er gelse af læskure i øvrigt! brugen af strimmel-gardiner i døråbEn opgave af stor betydning, når der ninger. Det giver ekstra læ, og stadig anvendes flytbare læskure, er dyrenes uhindret adgang for dyr og menvandforsyning. Den skal jo under én nesker samt redskaber. eller anden form kunne følge med rundt hvor husene anvendes. Samti- Hedvig Nørgaard Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 47.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup

Islandsk Hor ska l

l æ r es

Vi er faldet over en skøn og empatisk fortælling fra Island – om en ung mands møde med hestene og hans søgen efter harmonien. Du får her Johannes Alplatz beretning i uddrag, og hvis du vil læse mere, så følg linket i bunden af denne artikel - hans egen fortælling er på engelsk.

Johannes Alplatz er 20 år gammel og kommer fra det nordlige Italien. Han ønskede at lære rigtig god Horsemanship og tænkte, at der ikke findes et bedre sted end den islandske hests hjemland, hvis man skal lære horsemanship helt fra grunden. Han fortæller: ”Jeg havde planlagt at rejse til Island et par måneder- men jeg har nu været her mere end et år, og jeg hans læringsproces har udviklet ønsker at blive meget længere”. ham meget. Hans mål er nu at udHan har fundet et vidunderligt danne sig til professionel træner sted i det Sydlige Island, på far- med fokus på harmoni og respekt men Kirkjuferjuhjáleiga, hvor han i al omgang med heste. arbejder for og lærer af Trausti Þór Guðmundsson, som bl.a. er en af Kvalitetstid med din hest grundlæggerne af ”Tölt in Harmony”, og som underviser på Holar. Han har samlet sine observationer Johannes Alplatz arbejder med om kontakten mellem hest og menHorsemanship som en filosofi, og neske i artiklen ”Icelandic HorseSide 48. - Islandsk Hest / april / maj 2016

manship – the contact”. Kontakt er hele fundamentet for samarbejde, hvad enten man er til konkurrencer, avl eller hygge. Heste er flokdyr og stræber efter samspil med deres artsfæller, og det er denne kontakt, vi mennesker forsøger at etablere sammen med hesten.

Det er her, vi finder den dybeste glæde, og det er her, godt samarbejde for alvor kan opstå.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

rsemanship

es

p å

I s l and

er afgørende for det billede, hesten på et splitsekund danner af et menneske. Det behøver ikke være kærlighed ved første blik, men det indtryk, hesten får, vil med stor sandsynlighed farve al fremtidig kontakt mellem menneske og hest.

Johannes Alplatz har suget viden og erfaring til sig i den tid, han har arbejdet på Island, og han fortæller om kommunikationen mellem menneske og hest, som bygger på gensidig tillid. Hesten er et flugtdyr, og den har brug for en leder.

Hvert eneste sekund, vi tilbringer med hesten, har betydning for hestens opfattelse af os og for kvaliteten at kontakten mellem os. Tiden, hvor vi ikke er sammen med hesten har også betydning, fordi der selvsagt ingen kontakt er.

tydeliggør vigtigheden af, at hest og menneske ses ofte. Når man fodrer, lukker ind og ud af folden, strigler eller bare står og iagttager dyrene, er det vigtigt, at man er nærværende - samværet tæller for hesten!

Jo længere der går mellem besø- Førstehåndsindtryk varer ved gene hos hesten, jo mindre er kontakten. Al kontakt tæller, og det Det allerførste møde med en hest

Den skal have respekt for og tillid til sit menneske for at kunne slappe af selv. Hvis respekten mangler, udebliver lederskabet, og kontakten mellem menneske og hest vil forblive begrænset.

Interesse for hinanden Nøglen til lederskabet ligger i at fange hinandens interesse. Som træner oplever Johannes Alplatz, at han må interessere sig indgående for hestens velbefindende og enFortsættes side 50 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 49.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 49

Islandsk Horsemanship gagere sig i dens behov. Hesten mærker det og vil interessere sig for dette menneske og være mere motiveret for at lytte og samarbejde. Hesten skal føle lederskabet fra sin træner, ellers vil den forsøge at udfordre hierakiet og selv tage lederskabet, og det kan blive farligt samtidig med, at det umuliggør uddannelse af hesten.

Det hele går op i en højere helhed Den kontakt og kommunikation, man har med sin hest, er hele fundamentet for samarbejde og muligheder med en hest. Det betyder, at man må spørge sig selv, hvilket indtryk har hesten mon af mig?

Vi har selv ansvar for kvaliteten af samværet - det er altafgørende, at hesten har føler respekt og lyst til at følge og sit menneske. Det gode samarbejde kan aldrig opstå gennem frygt og tvang.

Hvis kontakten med hesten er rigtig god, bliver resultaterne derefter, og mennesket belønnes med en varm tilfredshedsfølelse.

Vi kan tage denne kvalitet med os hjem og lade den forplante sig til andre dele af livet og vores relationer til andre mennesker. Arbejdet med heste rummer muligheden for at etablere gode, nære relationer ikke bare til heste, men også til os selv!

Læs originalartiklen på Trausti’s Riding School her Side 50. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Landsmót 27.6.-3.7.2016 Hólar in Hjaltadalur NW-Iceland

Horse Festival for the whole family!

Iceland’s top horses in breeding and sport - Breeding farms - Icelandic culture and history - Beautiful nature Great range of activities for the whole family in the area and great swimming pools everywhere!

..

Weekpa

Sauðárkrókur

EUR 1

till Jun

Hólar í Hjaltadal

ss

12

e 15th 2

.

016

Reykjavík

Tickets and information www.landsmot.is Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 51.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Ølholm Bygade 43 • 7160 Tørring • Tlf. 7580 5575 info@kystol.com • www.kystol.com ring/skriv for katalog Side 52. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

K v æ r ke Hvad er kværke hos heste? Kværke er en infektion i de øverste luftveje.

Det medfører, at der dannes bylder i de lymfeknuder, som ligger mellem kæbegrenene. Kværke smitter hurtigt fra hest til hest.

Hesten skal have ro.

og i hovedet. Benene bliver tykke som stolper, hvilket bevirker, at hesten er Af hensyn til smitterisikoen til heste gangbesværet. Huden kan sprække på bør den stå isoleret. Det er vigtigt, at grund af hævelserne, så der udvikles stalden er lun, og at der ikke forekom- store sår. Desuden ses bittesmå blødmer træk. ninger i munden, på tungen og i næsen. Hesten har ikke feber. Af alle Hvad er symptomerne på kværke?

Hvordan er fremtiden for din hest, heste, der får denne lidelse, dør 50 % . hvis den har kværke?

Symptomerne er: Hvorfor får heste kværke?

Høj feber, 40 grader er ikke unormalt. Fremtiden for hesten ved et helt ukomFeberen er vedvarende. pliceret tilfælde af kværke er god. Hes- Heste får kværke, fordi de smittes med ten er som regel rask efter 10-15 dage. kværke-bakterien, der hedder StreptoDer ses tegn på halsbetændelse; hes- Kun 2 % af hestene med denne type coccus equi, eller den nært beslægtede ten er øm i svælget og kan have syn- kværke dør.

Streptococcus zooepidemicus. Kværke kebesvær og dermed nedsat ædelyst. er en meget smitsom sygdom, og smitEfter få dage ses gult, tykt flåd fra næsen.

Lymfekirtlerne mellem kæbegrenene hæver, fordi der dannes bylder i dem Nogle gange spaltes lymfeknuderne spontant, således at betændelsen får frit afløb.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen på mistanken. For at være helt sikker på diagnosen, udtages en svaberprøve fra næsen med en vatpind, der stikkes op i næsen for at opsamle noget af næseflåddet. Dette sendes til bakteriologisk dyrkning, og efter 2-4 dage fås svaret. Størst sikkerhed fås ved at tage prøver af pus fra bylder.

I komplicerede tilfælde kan bakterien spredes videre med blodet og medføre Hvordan behandles kværke? bylder andre steder i kroppen. Dette kaldes vandrende kværke. Denne tilKværke behandles med penicillin stand giver hesten en dårlig fremtid. i 3-5 dage. I nogle tilfælde vælger man at vente med antibiotikabe- En anden følgetilstand til kværke er handling, indtil bylderne er mod- brandfeber. Det er en lidelse, hvor net og åbnet. Bylderne spaltes ent- blodkarrene i hele kroppen ødelægen spontant eller ved, at dyrlægen ges. Det viser sig ved væskeansamlinger skærer hul på dem. i benene, under bugen og på brystet

ten sker ved kontakt med en syg hest, eller en rask smittebærer. Smitten kan også overføres via foder, drikkevand, redskaber, strigler, tøj og hestetrailere.

Bakterien får adgang til næsen og derfra videre til svælget. Her opstår betændelsen med pusdannelse, og bakterien spredes med lymfesystemet til lymfekirtlerne i området.

Fortsættes side 54 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 53.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

halsbetændelse smitter kun ved direkte kontakt, da smitten ikke er luftbåren”.

Hvis kværke skal undgås, er det afgørende at have kontrol med de personer, der kommer i kontakt med ens heste. Og for de fleste islandske heste er det relativt få personer, fordi samme ejer ofte har flere heste på egen gård.

Hvis det er tilfældet, er det primært hesteejeren, der skal være påpasselig, når man har været til stævner eller besøgt andre heste. ”Lad være med at gå direkte fra andre heste til dine egne, uden at skifte tøj og vaske hænder.

Og er du i et område, hvor der er kværke, så sæt hesten, der har været til stævne eller med på en fælles ridetur i ”karantæne” i 14 dage, evt. sammen med en moden hest”.

Du skal gøre præcis det samme, hvis du har købt en ny hest. Lad hesten være isoleret i 14 dage, inden du lukker den ind til flokken. Vi siger 14 dage, fordi kværke vil være i udbrud efter 14 dage, så hvis hesten ikke viser tegn på kværke efter 14 dage, så er den ikke syg af kværke. Dog skal man være opmærksom på, at raske heste også kan være smittebærere.

Hvad er risikoen for, at din hest får kværke?

Kenneth fortsætter: ”Hesteejerne skal nu ikke være så bange for kværke, for det er utrolig sjældent, at vi ser dødsfald som en følge af kværke, og at hesten ikke efterfølgende kan rides ses stort set aldrig”.

sygdomme hos hest og har skrevet artiklen “Streptococcus equi subsp. equi Men kværke er en sygdom, der er infektion (kværke) - diagnostik, terapi omgivet med meget hemmelighedskræmmeri, og da sygdommen ikke Kværke rammer især unge heste, oftest og forebyggelse”. længere skal anmeldes, er det ikke heste under 5 år. Hvis kværke findes i stalden, er der stor risiko for, at alle ung- E-magasinet har interviewet Kenneth altid, at dyrlægerne ved, hvor der er heste smittes. Ældre heste kan også få for at videregive viden til islandshes- udbrud af kværke. Og de hesteejere, kværke, specielt hvis de af en eller anden teejere om, hvordan vi undgår at vores der har syge heste, fortæller ganske enkelt ikke omverdenen om det. grund er svækket. hest får kværke.

Og det er egentlig underligt, for det ------------------------------------------Interview med fagdyrlæge vedr. syg- Kenneth fortæller, at det vigtigste er er i princippet “bare” en ondartet domme hos hest, Kenneth E. Lassen, at huske, at kværke er en bakterie- halsbetændelse.

Ods-herreds Dyrehospital: båren infektion. Han fortsætter: ”Man skal betragte det som en halsbetæn- Du kan læse mere om regler ved Kenneth E. Lassen er fagdyrlæge vedr. delse hos mennesker. Både kværke og Kværke-udbrud ved at klikke her.

Side 54. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Vi tilbyder

ALT

hvad din hest har brug for til både sommer og vinter

Stort udvalg af Tilskudsprodukter, Mineraler, Godbidder, Hestefoder og meget mere. vi har en attraktive stutteri/storkunde ordning.

Køb for kun 499 kr og få det leveret fragtfrit til stalddøren.

Kig ind på vores webshop og se alle de gode tilbud.

Vi garanterer super service hver gang du handler hos Nemfoder.dk

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 55.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Vengedalen Rideudstyr overtager Tølthester Vengedalen Rideudstyr overtager varemærket Tølthester, forhandlernet samt alle rettigheder omkring Tølthester, herunder specielt sadlerne.

og arbejde i Norge, samtidig med at man skal passe en virksomhed, der har sit marked udenfor Norge,” siger Stein om overdragelsen af Tølthester, som stadig fortsætter som forhandler Igennem de seneste to år har Venge- af Tølthester i Norge. dalen Rideudstyr været forhandler af Tølthester, og nu overtager Jesper Jesper Purup og Lillijan Pawelczyk Purup og Lillijan Pawelczyk Tølthes- har begge i over et årti været i den Ister fra Stein Larsen i Norge. landske verden, hvor de primært har

gjort i turridning fra Vengedalen i Ry, Efter 14 år med Tølthester har Stein men med erhvervelsen af Tølthester Larsen valgt at overdrage tøjlerne til bliver Vengedalens fokus nu udvidet.

Lillijan og Jesper.

Det er især en videreudvikling af ”Det er ikke let at passe sin familie forhandlernet i Europa, som står Side 56. - Islandsk Hest / april / maj 2016

for døren. I den forbindelse vil Vengedalen trække på Jesper Purups mangeårige og omfattende viden om europæisk handel.

Fremover vil Tølthester have sin base på Vengedalen i Ry, hvor der vil være butik og varelager.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Jesper Purup, 2221 4454 eller jesper@vengedalen.dk www.vengedalen-rideudstyr.dk

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 57.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Hvordan er vi ved

Forts;ttes side 00 Jeg har ofte været deltager til både store og små stævner på Island og ef-ter jeg flyttede tilbage til Danmark har jeg også redet stævner herhjemme. Næsten hver gang har jeg tænkt over, hvordan vi er overfor hinanden til stævnerne og måske endnu bredere set - i islændermiljøet her i Danmark.

form for wow-faktor. En stor del af deltagerne var professionelle eller semiprofessionelle – folk der avlede, købte og solgte heste og red stævner på allerhøjeste plan men tjente deres penge på noget andet.

Mange af stævnedeltagerne havde virkelig meget på spil, fordi hestene var deres levebrød, og det var derDa jeg boede på Island var niveauet for vigtigt for dem, at det gik godt til stævnerne højt, man så aldrig til stævnerne. Det var dér, de gjorde heste, der ikke kunne tølte og kun reklame for sig selv. sjældent heste uden en eller anden Side 58. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Alligevel oplevede jeg ikke snobberi, og der manglede ikke plads til at aner-kende hinanden for en flot hest, en superb træning, et godt program og en fantastisk indsats på stævneog kåringsbanerne. Vi kunne godt unde de andre, at det gik dem godt.

Når vi så en flot hest hos kollegaen eller en dygtig rytter, vi ikke kendte, også selvom det var en ny rytter, komplimenterede vi meget ofte hest og rytter direkte til vedkommende.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Camilla Linnebjerg Ripa Foto: Freja Andreasen

hinanden..?

Og når vi havde redet finaler og fået ikke var enig i træningsstil eller ridvores placering, lykønskede vi altid ning. Og det var jeg selvfølgelig ikke altid. hinanden som regel med håndtryk eller knus, uanset om vi var glade el- Den måde at møde sine konkurrenter ler utilfredse med vores egen placer- på står ind imellem i skarp kontrast til ing. Det var ok at anerkende, at der tendensen herhjemme. Vi kan godt var en anden, der var bedre end mig have lidt svært ved at rose hinanden for en god indsats, en anden måde og min hest. at gøre tingene på eller en ny hest, vi Det blev en selvfølge for mig at give ville ønske, vi selv havde råd til. komplimenter og anerkende en god rytter til stævnerne, også selvom tin- Selvom jeg også red stævner, inden gene ikke var helt perfekte, eller jeg jeg rejste til Island, var det først, da

jeg kom tilbage til Danmark igen, at det gik op for mig, at det at rose de andre ikke altid er normalt herhjemme.

Jante er nok desværre stadig med til mange af vores stævner.

Jeg kan huske, at jeg kort efter, jeg var flyttet hjem, var tilskuer til et af de store stævner. Der var en lækker vallak, der gik supergodt, og fik Fortsættes side 61 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 59.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

CM Coaching Christina Mathiassen Lergyden 36 5492 Vissenbjerg

2339 5855 / kontakt@cm-coaching.dk / www.cm-coaching.dk / CVR: 36213450

Heste skal også til tandlæge

Sunde og velpassede tænder er afgørende for din hests velbefindende Dyrlæge Mette Aarup tilbyder tandpleje og behandling af sygdomme i hestens tænder og hoved Kører overalt på Sjælland - ring og få en tid til tandtjek og vaccination på tlf. 30 13 40 40 www.metteaarup.dk Side 60. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Foto: Sofie Jensen

Hvordan er vi ved hinanden..?

Fortsat fra side 59 flotte resultater. Det var virkelig en rigtig dejlig hest, og selvom rytteren ikke var fejlfri, gjorde han det simpelthen så godt. Det var fedt at se, og jeg blev helt høj af det.

Efter han havde redet, så jeg rytteren på stævnepladsen, og selvom jeg overhovedet ikke kendte ham, gik jeg direkte hen til ham og ønskede ham inderligt tillykke og komplimenterede ham for ridningen. Han virkede meget overrasket og lidt underlig over min meget ligefremme facon, men blev også ret glad. Vi synes jo alle, det er fedt at få ros og lykønskninger.

Siden er jeg gang på gang blevet meget overrasket over, at til mange stævner lykønsker finaledeltagerne ikke hinanden, når de har fået vores placering. De sidder bare uden at sige noget hverken til vinderen eller de andre. Hvordan kan det være, at det er så svært at sige tillykke til vores medryttere??? Der går da intet fra os selv, fordi vi anerkender andres indsats eller placering.

Måske skal vi huske på, at sidemanden nok har knoklet for sin placering ligesom vi selv har. Der er ingen grund til at tro, at hun eller han har fortjent det mindre end os.

Til fodbold, håndbold, tennis og mange andre sportsgrene tager man modtageren i hånden og siger tillykke, uanset hvem der har vundet og hvor skuffet, man er. Men det ”glemmer” vi lidt i islænderverden.

Så husk at rose sidemanden til næste stævne, kursus, ridetur.

Og husk, der kommer jo altid et nyt stævne, hvor vi får en ny chance.

Jeg tror på, at det vi giver ud, får vi tilbage igen.

Camilla Linnebjerg Ripa www.ripa-heste.com Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 61.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Side 62. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Af Kristina Christensen, islaendere.dk

islaendere.dk

World Tølt islandske heste i verdensklasse-kulisser I 2008 øjnede en lille gruppe forret- Gennem årene sker der en udskiftningsmænd og islandsheste-elskere et ning i ejerkredsen, hvilket betyder, uudnyttet potentiale. at man retter blikket mere mod et konkurrencepræget event med Intet sted i verden fandtes et indendørs tilmeldingskrav, der matcher kravene event, der kunne rumme mange for deltagelse i DM. tusind tilskuere. Inspireret af islandske Meistaradeild opstod et ønske om Samtidig forsøger man at krydre at stable et unikt indendørs show på eventet med foredrag i mellem klasbenene. Formålet var at gøre islands- serne og forskellige show indslag. Der hestesporten mere kendt samt udbre- er således i de første år både musiske de kendskabet og kærligheden til den indslag samt følshow. islandske hest.

Ingen af delene synes dog helt at World Tølts skiftende identiteter lykkes optimalt, og man retter ind efter feed back fra både tilskuere og Fra starten tænkes World Tølt mere ryttere. Der arbejdes for bedre opsom et show end som en konkur- varmningsforhold for rytterne og rence. Strategien er, at man, ved at udvidelse af messeområdet med invitere de bedste ryttere og mest tal- café. Samtidig knokles der til staentfulde heste, sikres en garanti for dighed for styring af varmen både i at niveauet er højt og seværdigt. I og showhallen og i messeområdet. med at det er forretning, skal publikum have “value for money”.

World tølt 2016 Kulissen i Odense vælges udfra, at man her har stor erfaring med afholdelse af lignende shows i “storhesteverdenen”. Pladsen er rigelig, eksperter indenfor baneanlæg og teknik er til stede, og man har god erfaring med etablering af ordentlige staldanlæg.

Firmaet “World Tølt”, består for nuværende af Bo Hansen, der også ejer stutteri Katulabo, og Jens Pedersen, også kendt som “Maleren fra Egholm”.

Med sig har de Pernille Schirmer, der er ansat året rundt i sekretariatet og knap 90 frivillige islænder-entusias-

ter, der knokler med alt lige fra baneopsætning til opdateringer på de sociale medier.

Vi fanger Pernille praktisk nok iført rød jakke, så hun skiller sig ud fra de øvrige blå hjælpere. I løbet af de dage World tølt afvikles ser Pernille ikke hverken show eller heste live, men glæder sig over stemningen blandt de mange frivillige, som hun synes, er det bedste ved at afvikle world tølt: Vi spurgte hende bl.a.: Hvad vil du fremhæve ved World Tølt 2016?

Det er glædeligt, at vi tidligt kunne melde alle standpladser i messeområdet udsolgt. Der er i alt plads til 40 udstillere, og der er nu venteliste til næste år. Det må skyldes, at vi får den tilbagemelding, at firmaerne her kan sælge mere på to dage end på tre dage ved et udendørsevent.

Har I gjort særlige tiltag for at forbedre dette års event?

Vi har lavet nyt VIP-område med soFortsættes side 64 Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 63.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 63

Hvorfor skal det være så dyrt?

World Tølt markerer for mange ryttere sæsonens start ligesom mange Hvis du sammeligner med feks. fes- firmaer vælger at koordinere lancertival eller koncertpriser, synes jeg ingen af nye brands eller nye produkikke det er dyrt. Du får her to dages ter her. De bliver ligesom publikum Odense kongres center er det bedste tiltrukket af at World Tølt er verdens og mest centrale sted. Ekspertisen er største enkeltstående indendørs event faer og borde ud mod banen på kort- tilstede, og i og med at World Tølt for islandske heste. Fremtiden ser siden. Desuden er der arbejdet på at sætter sig på hotellet, der er tilknyttet, lovende ud udtaler pressekoordinatilpasse udluftningssystemet i messe- kan rytterne være tæt på deres heste. tor Rikke Olsen, World Tølt afholdes hallen til glæde for de handlende og næste år for 10. gang, og mon ikke der udstillerne og i showhallen til glæde En meget stor udgift er banens bund, kommer noget spændende på tapetet for rytterne og hestene. som vi skal ud og leje af JBK. Målet afslutter Rikke Olsen. er derfor helt klart at få råd til egen Hvor mange dage strækker bund. Dertil kommer der udgifter eventet sig over? som tribuneleje samt leje og opstilling af hestebokse.

Ca. 80 frivillige heraf 15 banehjælpere arbejder forud fra om onsdagen. Foråret er startet Mange tager afsted som et familieophold i forbindelse med deres vinter- World Tølt ser ud at have have fundet ferie, hvor både mand, kone og børn sit leje, som et show, hvor publikum er engageret i en eller anden grad. ikke nødvendigvis behøver andet Søndag morgen fejes banen, så der underholdning end at nyde synet af kan danses derpå. Jeg var selv først nogle af verdens bedste ekvipager og hjemme sent søndag aften. fantastiske hingste i Danmark.

World Tølt

Sleek EZ Fjerner løse hår og snavs fra pelsen året rundt uden at irritere hesten .

Længden tillader brugere at bruge to hænder og hurtigt fjerner løse hår og snavs.

SleekEZ er nem at rengøre - tag en børste fra striglekassen og børst snavset af bladet.

Du kan købe den direkte her: Side 64. - Islandsk Hest / april / maj 2016

SE HER

•

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Sådan gik det til at jeg fik hjælp til at fodre mine heste, uden at være der

Jeg manglede hjælp i dagligdagen til at fodre og da vores heste helst skal have foder hver 5 time for at imødekomme deres tarmsystem, så gik jeg i tænkeboks og kom frem til følgende:

Sæt FeedEasy timeren og hestene lukkes ud på græs - selvom du ikke er der!

På denne måde kan du nemt styre hvor meget tid de får på græs og kan undgå forfangenhed og tykke heste.

Det skulle være et enkelt system, som nemt kan bruges alle steder. De muligheder som eksisterede, var efter min mening ikke optimale nok. Derfor udviklede jeg FeedEasy – det automatiske hegnssystem, der kan bruges alle steder og som er et enkelt og let system at betjene.

Indgræsnings perioden nærmer sig og du kan med fordel bruge FeedEasy, så hestene i en tidsbestemt periode får det nye græs og samtidig kan du så minimere at de får forfangenhed; sæt blot timeren til at åbne ind til græsfolden, med det tidsinterval som passer dig bedst.

hurtigt og automatisk. Hestene kan nu gå til deres foder og spise i ro og mag.

Spar tid hvis du har en hest som skal mere/mindre at spise end resten af flokken, kan du undgå at skulle sætte den i boks, ved blot at sætte den ind på en fodrefold, hvor du fx. sætter timeren til 2½ time og når hesten så i ro og mag har spist op, uden at blive presset af de andre heste, så vil leddet når tiden er gået, åbne sig, og hesten er igen sammen med resten af flokken. Det har også den fordel at man ikke selv skal, eller skal have andre til, at sætte hesten tilbage på folden igen.

Når hestene så er græsset ind, fortsætter du med at bruge FeedEasy til udlukning på græsset og du ”sparer” Med FeedEasy har du friheden og kan en arbejdsgang og kan bruge tiden til med god samvittighed være på arbejandre gøremål. de, ude at spise mm., for du ved, at der bliver åbnet op til en foderplads/ græsmark, selv om du ikke er der.

Derudover bruger FeedEasy ikke Fodring med hø/wrap: strøm - kan bruges overalt, er nemt at installere - under 15 minutter. Du Ved morgenfodringen, så fylder man FeedEasy fås i både 1 tråd og 2 tråds kan indstille timeren 12 timer frem og samtidigt frokost-foderration op, hegnssystem og du bestemmer selv i ledåbningen kan blive op til 6 meter f.eks. i en indrettet foderfold inde på hvilken højde du vil sætte tråden. bred så traktor mm. også kan køre hestenes fold eller i et indrettet foderhus, indstiller timeren på f.eks. 5 timer, Kontakt på tlf. 4252 6283 og se vidigennem åbningen. og lukker leddet til. eoen om, hvordan den bruges på www.feedeasy.dk samt forhandles Eksempel på hvordan Når den indstillede tid er gået, så åbner på www.feedeasy.dk og hos www. du bruger FeedEasy FeedEasy timeren leddet ved at slippe brogaarden.eu Lad FeedEasy lukke dine heste på græs ledhåndtaget og hegnstråden oprulles FeedEasy kan bruges til udlukning på græsfold eller bruges til en foderfold, ved et foderhus/løsdrift og, hvis man har en hest der skal have mere/mindre foder end resten af flokken.

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 65.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

NYT foder

www.dangro.com

OMEGA-3 KRAFTUR • Meget lav på sukker og stivelse - og helt fri for kornprodukter

• Højt indhold af fordøjelige fibre - sikrer længere tyggetid og god mæthedsfornemmelse • Tilpasset indhold af organiske mineraler, naturlige vitaminer og tang • Gavnligt indhold af omega-3 fedtsyrer fra ekstruderede hørfrø • Tilsat kraftfuld urteblanding med bl.a. hyben, timian, morgenfrue, burresnerre og mint • Lav daglig dosering

LÆS MERE - KLIK HER

HOFFMANN’S RIDEUDSTYR Rideudstyr fra hestefolk til hestefolk STÜBBEN WEBBERS. Den bedste læderkvalitet du kan få 850,-

NYHED

STÜBBEN STANGBID 3-delt 795,-

SOMMER KLAR KINGSLAND POLO SHIRT navy m. rød contrast 499,EQUES TRENSE Kom ind og design din egen trense 1159,-

KINGSLAND CAP 299,KINGSLAND RIDEBUKS med knægrip.

Stofmateriale i 80% nylon, 20% elasthane (spandex) 649,-

Hoffmann’s Rideudstyr Hunderupvej 190 · 5230 Odense M · Tlf. 6614 6049 66.facebook - Islandsk Hest / april / maj 2016 FindSide os på og instagram www.hoffmannsrideudstyr.dk

PASKACHEVAL Sommerspray eller gel 149,-

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Småheste Stalde

Pony- og småhestestald – Kvalitets Denne stald passer perfekt ind i alle landskaber og med den meget fleksistald til konkurrencedygtig pris ble indretning, er den et oplagt emne Barn Chalet er navnet på den ulti- som ny stald for dine ponyer /mindre mative pony/småhestestald. Boksen heste. måler 3 meter x 3 meter. Stalden leveres med en 2-delt port med jern- Kystol har også Danmarks største udvalg i læskure til markeds absolut bilramme og staldgang på 3 meter. ligste priser.

Stalden er opbygget komplet i træ med 16 cm H-stolper for hver 3 me- ABRI CONFORT TYPE 40. ter. Træet stalden er bygget af er 5 cm Læskuret findes i følgende størrelser: massive brædder.

12, 24 eller 36m2 – men kan laves i Vinduer på 1 meter x 1 meter, der er præcis den længde du har brug for. oplukkelige og med tremmer i varmtLæskuret et opbygget af 40 mm masgalvaniseret stål. sive imprægnerede fyrretræsplanker, Stalden kan indrettes præcist så den der er samlet med fjer & not, med tag opfylder dine ønsker. af galvaniserede stålplader. Læskuret

er stationært, og kan monteres med udeboksen Confort. Der er en todelt dør i hver udeboks. Der kan monteres vindue med tremmer i den øverste del af boksdøren.

Vi har også modellerne Classic & Abri Cottage.

Nemt at samle og leveres som ”gør det selv” eller kystol kan levere og montere en nøglefærdig løsning.

Prisen er meget konkurrencedygtig; fra 9.500 kr. inkl. moms.

Yderligere info fås hos Kystol Aps, tlf.

75805575 www.kystol.com Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 67.

kabine Islandsk Hest / April / MajRummelig 2016

Rummelig kabine

20 eller 2520hkeller Kohler 25 hk motor Kohler motor

Ny 200 200serie serie

PPrirsiesrer frafra

Faster lyn-kobling

Avant Avanthurtigskiftplade hurtigskiftplade

Fås som gas model

8855.0.00

00

Gode leaGsoinde le g Ring fmuliagshiendgesr muli or ghe

vores DEMO, vi v der. is maski ner fre er gerne m.

Redskab hydraulik 50 l/min 14 l brændstoftank

Forbedret stabilitet

Anhængertræk Anhængertræk

Danmark

Oplevden dennye nye200 200serie serie på på Hest & Rytter Oplev Rytter

Hækkeklipper

Overfaldsgreb

Under hegn klipper

Skubbe kost

Stenopsamler

Græsklipper med opsamler

Stort Stortonline redskabsprogram redskabsprogram med overStort 100 redskaber brugtmarked online www.avant.dk

Fingerklipper

Hestpæreopsamler Et rigtig g odt ti fra 19.50 lbud 0 kr.

Front kultivator

Wraptang

Hestpæresuger Ridebaneplaner Hestpæreopsamler

Danmark

Jylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Side 68. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 17 - 4534 Hørve

Islandsk Hest / April / Maj 2016

I ndg r æ sning Maj måned nærmer sig, og man kan sine hestefolde. Græsset kan med mærke, at nu er der for alvor gang i fordel være med lavt fruktanindhold, foråret. Og vejret i år giver os mulighed der er velegnet til islandske heste. for at sætte gang i indgræsningen.

Tidligere gennemførte vi en Herunder vises en indgræsnings- undersøgelse, og undersøgelsen viser, vejledning, som du kan bruge som at omkring 80 % af vores læsere græsrettesnor, når du skal græsse din ser deres heste ind. Den resterende del hest ind. Det er kun en vejledning. af læserne sætter ikke hestene på græs eller lader hestene gå på græs hele året.

Hvis din hest er ekstra sensibel over Og når det kommer til stribeafkontra afgræsning for foderskift, eller hvis den lider af græsning en særlig sygdom som forfangen- på hele folden, så foretrækker hed, Cushing’s Disease eller andet, halvdelen af jer stibeafgræsning er der måske behov for at gå ek- som indgræsningsform. Den anstra forsigtigt til værks, og det er den halvdel lader hesten græsse på altid klogt at rådføre sig med dyr- hele folden i et begrænset tidsrum. lægen omkring din hests situation.

Der er mange holdninger til, hvilken Hvis du stiler efter at nå 2 x 2 timer græsningsstrategi, der er den bedste eller 1 x 4 timer om dagen, er det for vores heste, og der er ingen vien god idé at mindske springet denskabelige undersøgelser, der unefter dag 8, sådan at du efter 14 derstøtter den ene afgræsningsform dage rammer 2 x 2 timer / 4 timer. frem for den anden. Vores læsere deler sig i tre næsten lige store grupFor at minimere problemer opstået per mellem: Døgngræs, stribeafunder indgræsning samt i græs- græsning og tidsbegrænset afgræsningssæsonen, er det vigtigt at have ning på hele folden. Dog med en lille styr på den græsblanding man har i overvægt på det sidste.

Dag 1-2

Start langsomt op med en 10-15 min. græsning

Dag 3-5

Du kan nu øge tiden til 30-45 min

Døgnafgræsning Døgnafgræsning er klart den letteste måde at have hestene på græs på. Nogle heste har ikke problemer med denne form for græsning, da de tilpasser fødeindtaget til forholdene. Ved at tilbyde hestene græs hele døgnet, løser man problemet med tyggetid osv. Men udfordringen med døgnafgræsning er, at hestene bliver for fede. Derfor forsøger nogle heste-ejere at have folde, hvor græsset reelt er ”dårligt”, dvs. der ikke er så meget af det, og det ikke er så højt. På den måde giver en mundfuld græs færre kalorier og mindre sukker.

Stribeafgræsning Fordelen ved stribeafgræsning er, at foldens græsmængde kan styres. Dog bør man være opmærksom på, at dødbidt græs indeholder mere fruktan end græs i naturlig vækst. Og man skal overvåge, hvordan hestene klarer det, når der åbnes for en ny stribe.

Fortsættes side 71

Dag 6-7

Dag 8-9

Dag 10-12

Din hest kan nu komme på græs ca. 1 time

Du kan øge tiden til 2-3 timer dagligt

Tiden på græs kan øges op til 6 timer

Dag 12-14

Din hest kan nu sættes op til at gå 8-10 timer på græs

> dag 14

Din hest burde nu være i stand til at kunne få fuld tid på græs

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 69.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

FLYTBARE LÆSKURE I KRAFTIG DANSK KVALITET

Læskur med to hestebokse

Læskure med ståltag og antidug

Læskur med hjul og træk til nem flytning

Læskure med to udgange

Hestefoderhæk med slowfeeder

1 x 2m med justerbare ben

Dyrenes velfærd er bedre hele dagen og hele året med et læskur fra Arne´s Smedie!

Ring for et uforpligtende tilbud

Mød os på Roskilde Dyrskue på Stand 129

Side 70. - Islandsk Hest / april / maj 2016

www.arnes-smedie.dk / post@arnes-smedie.dk

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Fortsat fra side 69

Indgræsning

oder, hvor der er mest fruktan i græsset. Du kan læse mere om det her.

Der findes altså ingen formel for den rigtige måde at indgræsse eller have hestene på græs på. Du skal derfor gøre det på den måde, der passer til dig og dine heste.

Men det er helt klart en måde, hvorpå man kan øge tiden hestene kan tåle at være på græsfold.

Hvis man har enkelte heste, der ikke kan tåle for meget græs, kan man benytte mundkurve. Dog skal man være opmærksom på, at det hæmmer hesTidsbegrænset afgræsning tens mulighed for at kommunikere med resten af flokken. Derfor anbeSom det fremgår af undersøgelsen, faler dyrlæger, at man kun anvender vælger mange hesteejere at reducere mundkurven i 2-3 timer ad gangen. hestens fødeindtag ved at begrænse Til gengæld kan heste med forskellige

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig vores abonnementservice her:

Husk at: er

Ja Tak adgangen til græs. I forhold til at ned- behov gå sammen og stadig være en sætte risikoen for fedme og for for- del af flokken. fangenhed, er det en effektiv måde at styre fødeindtaget på.

Mange ønsker nok for deres heste, at de kunne få lov at gå på fold hele døgTil gengæld må man så give sig lidt på net. Derfor var e-magasinet Islandsk tyggetiden. Og specielt hvis hestene Hest i kontakt med græsproducentkun er på græs en gang i døgnet, er en DLF-TRIFOLIUM for at høre, det vigtigt, at de har et alternativ, der hvordan man laver en ”dårlig” fold kan øge tygge-tiden, så der ikke er med begrænset næring. Men heller 20 timer imellem fødeindtag. Derfor ikke her er det perfekte kompromis vælger mange at have flere og kortere fundet. Ifølge DLF kan man faktisk intervaller, hvor hestene er på græs. kun reducere væksten og næringen i Men det er ikke enkelt, for så gælder græsfolden ved at udpine jorden, og det om at komme uden om de peri- processen tager en årrække.

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 71.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

NU OGSÅ I DANMARK RING 2789 5473

Vil du det bedste for din hest?

Fordele ved Photizo Vetcare:

•

Vejer kun 290 gr. og er 100% sikker at arbejde med.

•

35 sekunder pr. dose.

Kombinationen af rødt og infrarødt lys, er klinisk testet og viser fantastiske resultatet.

• Lindrer smerte, stimulerer cellerne

til at reparere og hele.

Reducerer hævelse og betændelse.

•

Stimulerer immunsystemet og er effektiv i behandling af kroniske smerter og inflammatoriske tilstande.

•

God til f.eks. behandling af mug, svamp, led, sår, betændelse mm.

• 50.000 timer kraftfuld effekt.

• Pris kr. 2.950,-

Side 72. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Synes du, at det lyder interessant kommer vi gerne ud og demonstrerer Photizo Vetcare.

Hvis I samler 8-10 personer, kan I prøve den på egen krop og selv prøve at behandle med den.

Vi kører på hele Sjælland.

KONTAKT os på tlf.: 2789 5473.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Amequ Omega-3 Kraftur Nyt foder - særligt tilpasset islændere og andre nøjsomme racer.

Lav på sukker og stivelse – høj på omega-3, tang og urter.

Derudover indeholder Omega-3 Kraftur en kraftfuld urteblanding som styrker hestens sundhedstilstand.

Dangro Nordic har introduceret Omega-3 Kraftur - et spændende foder udviklet til heste der er i risikogruppen for overvægt og stofskifteproblemer.

Et koncentreret foder hvor hesten tildeles vitaminer, mineraler, tang, omega-3 og urter i en mængde der svarer til den anbefalede daglige mængde, så hesten er 100% dækket ind ved en tildeling på kun 150 gr. pr. 100 kg hest.

Foderet er ekstremt lavt på stivelse (1,1%) og sukker (5,2%), og helt fri for kornprodukter. Blandingen er tilsat naturlige kilder til antioxidanter og omega-3 i form af tang og ekstruderede hørfrø.

Du behøver altså ikke tilsætte yderligere – ud over hø/wrap af god kvalitet. – Så ingen ekstra spande med urter, tang og hør

frø – du får alt i en sæk Omega-3 Kraftur.

Urteblandingen er nøje sammensat til islændere / nøjsomme racer, hvor der er fokus på fordøjelse, kolesterol, leverrens, led, luftveje mm. Blandingen består af: burresnerre, morgenfrue, marietidsel, hyben, timian og mint.

Vejledende udsalgspris pr. sæk Omega-3 Kraftur: 199.Find nærmeste forhandler på www.dangro.com

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 73.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

LÆS Spændende fagartikler Baggrundshistorier Dybdegående interviews

SÆLG

GRATIS

Hest, rideudstyr, træning eller brugskunst

Godt 3.500 brugere hver måned.

Godt 2.000 følgere på facebook.

www.islaendere.dk Dit online islænderunivers

I e-magasinet islandsk Hest kan du vise din hingst frem for hoppeejerne med både billeder og video.

Bestil din annonce på bs@islandskhest.com eller ring hvis du vil høre mere.: 2789 5471

Vis din hingst frem Mail Side 74. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Priser ½ side (184 x 131) hingste annonce incl. foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.000,1/1 side (184 x 271) hingste annonce incl. Foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.500,-

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Boganmeldelse

Hestens Biomekanik Ridning på hestens præmisser vinder mere og mere frem blandt reyytere verden over. Hvor mange ryttere før i tiden trænede hesten ud fra principper om kontrol, disciplin og underkastelse,

elige rytter får en sjælden indsigt i en viden, som hidtil kun har været dyrlæger og fagpersoner forundt – alt sammen taget ned på et niveau, som heldigvis ikke kræver særlige kundskaber.

går den moderne rytter langt højere grad op i forståelse for hestens sind, adfærd og ikke mindst fysiske formåen og begrænsninger.

Bogen henvender sig til rytteren, der ønsker at træne sin hest under hensyntagen til dens fysik og anatomi, så risikoen for skader og tillidsbrud på grund af urimelige krav begrænses.

Hestens biomekanik er en bestseller i adskillige lande, da den i tekst og billeder beskriver hestens bevægelsesapparat, så den almind-

og forklarer, hvordan hestens bygning er altafgørende for, hvad man kan forlange af den.

Hestens biomekanik // Gillian Higgins // På dansk ved Pia Vestmar.

TURBINE // 153 sider Vejledende pris kr. 299,95

Forfatteren Gillian Higgins beskriver særlige problemområder Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 75.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Boganmeldelse

Tilbage i Sadlen Der kommer et tidspunkt i de fleste det har været at træde ind i stalden og hestepigers liv, hvor hesten må vige ridemiljøet igen. pladsen for venner, skole, kæreste eller arbejde.

Tilbage i Sadlen henvender sig til voksne ryttere, som gerne vil begynde For mange vender lysten til at at ride igen efter mange års pause. genoptage livet som rytter tilbage.

Den kan dog også sagtens læses af Men hvordan er det nu lige, man gør? voksne, som for første gang skal i gang med at udforske den fascinerende og Tilbage i Sadlen henvender sig til udfordrende disciplin. voksne ryttere, som gerne vil begynde Bogens praktiske afsnit afveksles af at ride igen efter mange års pause. personlige beretninger fra tilbagevDen kan dog også sagtens læses af endte ryttere, som fortæller om både voksne, som for første gang skal i gang deres barndom i stalden, og hvordan med at udforske den fascinerende og det har været at træde ind i stalden og udfordrende disciplin. ridemiljøet igen.

Bogens praktiske afsnit afveksles af personlige beretninger fra tilbagevendte ryttere, som fortæller om både deres barndom i stalden, og hvordan Side 76. - Islandsk Hest / april / maj 2016

Tilbage i Sadlen genopfrisker grundteknikkerne inden for både spring og dressur, men tager også fat i interessante aspekter af ridesporten som helhed, hestevelfærd, staldhieraki og hestens rolle i det moderne samfund.

De smukke billeder understreger bogens pointer, og de ridetekniske afsnit er illustreret.

Tilbage i sadlen af Anna Kågström og nu på dansk ved Pia Vestmar og Susanne Thomsen.

Bogen koster kr. 299,95 og kan købes her:

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Stald

Stald

AKUR

Stald

AKUR

AKUR

Professionelle hesteportrætter

Smukke fotos af din hest, opstillet eller under rytter.

Leveres i farve og/eller sort-hvid i høj opløsning.

Fotograf og journalist Trine Helene Henrichsen 22 95 95 69 th@tekstogbillede.dk tekstogbillede.dk

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 77.

Islandsk Hest / April / Maj 2016

Side 78. - Islandsk Hest / april / maj 2016