3nfb 09 2 3

Nyt for Bogvenner

årgang 28 nr 2-3 · 2009

Helpapirbind med dekoration af bog​binder Peter Reinhardt – omkring Ulla Ryums Baglands​tekster fra Brøndums Forlag 1983.

Se også Årets Bedste Bogarbejde 2008, s. 47 og www.bogform.com

Foto: Torben Dragsby

s t e r Å te Bedos garbejde B 009 2

Af indholdet: Årets Bedste Bogarbejde – Motiveringer og takketaler 2-9 Fra Gutenberg til ProQuest – Den første boghistoriske og museale digitalisering …

10-17

Med dette nummer af Nyt for Bogvenner (NfB) følger også invitation til at indsende bøger til bedømmelse til Årets Bedste Bogarbejde 2009.

Indsendelsesfrist: 18.02.2010.

Invitation til indsendelse af håndindbundne bøger er udsendt primo oktober 2009. Indsendelsesfrist: 11.02.2010.

For indsendelses-/modtagelsesadresse se selve indbydelsen og tilhørende skema, der kan hentes på www.boghaandvaerk.dk eller rekvireres fra sekretariatet ved at sende en mail til lilli.riget@stofanet.dk

Årets Bedste Bogarbejde 2008 Udstillingen kan ses …

‚Kolding i Kolding‘ – Bogskatte på Koldinghus 18-28

06.01.2010 – 02.02.2010 Diamantboghandlen, København

FfB med egen stand på Bog­Forum 13.-15.11.09 I år optrådte foreningen på bogmessen i egen stand – sponsoreret af Montana Møbler. Reportage herfra bringes i næste nr. af NfB.

Foto: Mike Precht

Invitation

FfB’s stand. Bag skranken ses Lilli Riget fra Sekretariatet (tv.) i samtale med et potentielt medlem og formand Erland Kolding Nielsen (th.) i færd med at sælge en bog

2

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Årets Bedste Bogarbejde 2008 – Motiveringer og takketaler På indersiden af smuds­ om­slaget til Suzanne Brøggers bog Sløret ses fire farvestærke og associa­tionsskabende akvarelportrætter af slørede kvinder – udført af forfatteren og med det ene bygget op om hendes karakteristiske autograf.

Se også Årets Bedste Bogarbejde 2008, s. 36

F

or andet år i træk har Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde i det samlede felt udvalgt to lysende eksempler på fremragende dansk bogdesign – en børnebog og en voksenbog, der hver især hædres med Den Danske Bogdesignpris.

For fjerde år i træk omfattede ÅBB også håndindbundne bøger. Der sendes stadig flere bogbind til bedømmelse, og kvalitetsniveauet er generelt højt. Komitéen har derfor fundet tiden moden til også at uddele Den Danske Bogdesignpris

Den Danske Bog­designpris gik til en børnebog, en voksen­bog …

til skaberen af årets mest vellykkede håndindbundne bog.

Her følger et par glimt fra udstillingen og prisoverrækkelserne på Kunstindustrimuseet i København d. 20. maj 2009. Der var godt 150 tilskuere – og vejrguderne var med os!

… og en håndindbunden bog

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

Komitéens formand, Christian Kaaber, tildelte grafiker Bettina KjærulffSchmidt foreningens Diplom for fremragende grafiske arbejder med ordene: „Omslaget på en bog skal kunne mange ting: Først og fremmest skal det få kunden hos boghandleren til at fatte interesse ved første øjekast.

Et vellykket omslag kan desuden give den flygtige beskuer – bogkunden, for eksempel – en lille smagsprøve på bogens indhold, på dens fortælling. At skabe et godt bogomslag kræver grafisk håndelag, men også indføling og en veludviklet sans for billeders muligheder.

Bettina Kjærulff-Schmidt har det hele. Hun står bag omslagene på en meget lang række meget forskellige bøger. Lad mig bare nævne en bog som Christian Braad Thomsens Drømmefilm, hvor Bettina overbevisende bruger et sort-hvidt stillfoto fra Woody Allens film Manhattan, hvor filmens to personer sidder på en bænk med Brooklyn-broens enorme stålkonstruktion i bag-

n o v. - d e c.

2 0 0 9

grunden. Med økonomi­seret brug af et atmosfærefyldt sort-hvidt billede spilles der sammen med bogens titel, dens indhold – billedet er også et film-ikon – og for den indviede er der en fin lille henvisning til forfatterens stærkt pointerede syn på, hvad god filmkunst er. Så enkelt kan det gøres. Det er ikke spor let.

Det behøver ikke gøres i sort og hvidt. Bettina Kjærulff-Schmidt har også lavet fine omslag til undervisningsbøger med fine symbolske pointer hentet frem i fire farver.

Bettina Kjærulff-Schmidt har selvsagt tilrettelagt andet end omslag.

Inde på udstillingen kan I se en prøve på hendes kunnen i den sansemættede bog Drømmen om Italien.

Kære Bettina : Du har ydet en meget flot indsats i den gode bogs tjeneste. Det er på meget høje tid, at du får et diplom fra Forening for Boghaandværk, og det er en stor glæde for mig at være den, der får lov at overrække det til dig.“ /ck-

3

Kunstindustrimuseet 20. maj 2009 Reportage: Lilli Riget Fotos: Torben Dragsby

Et blik ud over de udvalgte bogomslag med montrerne med de udvalgte håndindbundne bøger i baggrunden

4

Kunstner og ornitolog Jens Gregersen fik også overrakt et diplom, ligeledes motiveret af komitéens formand, med ordene: „ Jens Gregersen har en lang karriere som naturillustrator bag sig. Fra begyndelsen helt tilbage i 1971 er det blevet til en række bøger, hvor den røde tråd må siges at være danske fuglelokaliteter. Et højdepunkt i rækken er den fine bog om Skarvens kyster fra 1982, hvor du også selv leverede teksten og med ord og billeder i meget vellykket for-

ening kom hele vejen rundt om en til stadighed omstridt og ikke særlig afholdt fugl: skarven. Bogen var og er et yderst lødigt og balanceret forsvar for naturens ret til at gå sin gang og kan sagtens fremhæves som et dejligt stykke boghåndværk.

Det gælder i særdeleshed din sene­ ste bog: Årets Ring, som Johannes Larsen Museet i Kerteminde udsendte i 2008. Det er blevet en vidunderlig bog – helt i Johannes Larsens ånd – om dansk natur, som den fremtræder i al sin righoldighed og variation trods vores lands

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

beskedne størrelse. Bogen er en tegnet – og fortalt – billedfortælling om årets gang i Danmark. Gennem det ene overdådige opslag efter det andet – som Lars Abrahamsen har tilrettelagt med sikker hånd – lukker du læserens øjne op for skønheden ved det umiddelbare: en hornfisk, en frø, en husmår, en svale.

At bedrive naturillustration kræver alsidigt talent: Man skal kunne bruge øjnene, og evne at gengive det sete zoologisk korrekt. Hertil kommer så det udefinerbare personlige aftryk, du som den gode illustrator lægger ind i billederne.

Det handler om formidling, men også om sansen for billedets poesi – det, der får det til at fængsle os andre. Ligesom andre fremragende illustratorer – lad mig for eksempel nævne Johannes Larsen og Ib Andersen – er du på den måde med til at forme vores – læserne og beskuernes – billede af, hvordan Danmark egentlig ser ud.

Jeg er glad for, at du har taget turen hertil fra Vorsø, helt ude på Skarvens kyster, og det er mig en stor personlig glæde at få lov at overrække dig et velfortjent diplom på vegne af Forening for Bog­ haand­værk.“ /ck

F. Hendriksen-medaljen, der uddeles til en bogproducent, der har ydet en særlig indsats ved udgivelsen af veludførte bøger, tildeltes Aristo Bogforlag v/ arkitekt og grafiker Jens Bertelsen. Også her motiverede Christian Kaaber med ordene:

„F. Hendriksen-medaljen bærer navn og kontrafej efter xylograf F.

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Hendriksen. F’et står for Frederik – hovedmanden bag stiftelsen af Forening for Boghaandværk i 1888. Hendriksen var først og fremmest håndværker; han var udlært xylograf og forstod sig altså på at skære negativer til bogillustrationer ud i meget hårdt træ, som man kunne trykke med. Han udviklede sin kunnen til perfektion og fulgte med både tiden og udviklingen, så han i flere generationer stod som den førende inden for det, vi i dag sammenfatter under begrebet repro. Hans firma eksisterer i øvrigt stadig.

Hendriksen var, hvad man vil kalde en ildsjæl, og kæmpede med ubændig energi for, at danske bøger skulle være håndværksmæssige kvalitetsprodukter. Han var kompromisløs, når det gjaldt tilrettelæggelse, sats, reproduktion og indbinding. Og på selve anden juledag 1884 fyldte han halvdelen af Politikens forside ud med sin berømte artikel Vore Bøgers Udstyrelse, som var et nok så polemisk, men også konstruktivt opgør med, hvad Hendriksen så som skødesløshed og discountmentalitet i tidens bogproduktion. Artiklen blev en art program for Forening for Bog­ haandværk, som formelt blev oprettet fire år senere, i 1888.

Hendriksen skriver blandt andet: „Det er sandt, at Prisbilligheden spiller en uhyre Rolle i Øjeblikket. Det er godt og vel, at gode Bøger nu kan faas meget billigt. Vi bør komme endnu langt længere frem paa den Vej. Men ved Siden deraf er der, selv i vore smaa Forhold, Lejlighed til at gøre ædelt Arbejde …“ Aristo Bogforlag har eksisteret siden 1994 og drives af Jens Bertelsen fra arkitektfirmaet Bertelsen & Scheving. Det kan derfor ikke komme bag på nogen, at forlaget især har markeret sig med bøger om kunst og arkitektur og det, man kan kalde grænselandet mellem de to områder. Og hvilke bøger!

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

5

2 0 0 9

Et repræsentativt udsnit af Aristo Bogforlags produktion

Jens Bertelsen takker for F. Hendriksen-medaljen 2009

A

Det vil føre for vidt at remse op her, og I kan se en række af de allervæsentligste på nicheudstillingen inde på museet bag mig. Jeg vil dog godt have lov at fremhæve et par stykker: Forlagets første store bog var et stærkt tiltrængt værk om Vilhelm Lauritzen – en moderne arkitekt fra 1994, som fik rejst det boglige monument over skaberen af bl.a. det gamle radiohus, Daells Varehus (nuv. Hotel Skt. Petri).

Et andet monumentalt værk er pragtbogen Eigtved fra 2006 af Hanne Raabyemagle med fotografier af Jens Lindhe. Her fik Frederiksstadens geniale skaber en bog, der vil blive stående i generationer, også som forbilledligt boghåndværk.

Mellem de to ligger I tidens lys.

Den franske forbindelse, en billedfortælling af Jens Lindhe om Paris’ 1700- og 1800-tals klassicisme. Det er øjenåbnende arkitekturformidling, når det er allerbedst.

Xylograf Hendriksen elskede sit gamle København og stod selv bag mange dejlige bøger om byen.

Dette giver en ekstra dimension til den medalje, som det er mig en stor glæde at overrække. Jeg er sikker på, at den gamle xylograf ville have glædet sig og have sagt ‚ædelt Arbejde‘.“ /ck

f alle medaljer, man kan få, er den her helt speciel for mig.

Jeg lærte at lave bøger hos F. Hendriksen. Dengang teksten kom i lange strimler og skulle fedtes ind i voks for at hænge fast på layoutarket, der så hos Hendriksen blev forvandlet til store ark med mange lag plastfilm og rød afmaskningstape og okseblodsrød dækningsfarve.

Store borde med tunge, flade kasser og sjove gule væsker, der kunne spidse stregerne … og resultere i en salig bimmelim, hvis man trak vejret dybt, når væsken sejlede rundt på filmen.

Dengang bestred jeg en stilling med den smukke titel underredaktør på Arkitektens Forlag. Gennemsnitsalderen på forlaget var omkring de 60. Jeg var absolut yngste mand, der fik egen konto – ødelandskonto – i bogholderiet, fordi jeg forlangte at få udleveret en hel kasse gule træblyanter til at tegne layout med, i stedet for at hente en blyant ad gangen. Vi taler 1984.

Det gik der nogle år med. F. Hendriksen var leverandør. Christensen hentede og bragte i lang sort læderfrakke og pergamentstynd, rødlig ansigtskulør. „Berllellsen“ kaldte han mig – for jeg mumlede dengang, mere end nu. Møller tog over.

Han arbejdede hårdt. Tilnavnet Fest-Egon forstod jeg aldrig helt.

Vi var gode arbejdskammerater.

Vidste, hvor vi havde hinanden, og hvornår vi skulle hjælpe hinanden.

Han kom glad i weekender med forsinkede korrekturer og sad lidt i campinghabit og tyndt, træt hår lige op i luften. Jeg lærte produk­ tionsgang og fairness. Hårdt arbejde og rimelige krav.

Det var mig, der overtalte Møller til at tro på computeren. Det tog et år, og jeg hang på den, ved at min

første udgivelse på eget forlag – Vilhelm Lauritzen, en moderne arkitekt – blev Hendriksens første computerproducerede bog.

En medspiller med et mere skarpskåret moderne tilsnit fik jeg, da jeg skiftede til Jørn Hecht-Hansen som grafisk mellemhandler. Så var det mig, der med bekymring så til, at prøvetryk, jeg ellers havde godkendt, blev malet røde med fejl og mangler og alt det, der kunne blive bedre. Jeg laver billedbøger om kunst eller arkitektur, så alt kan altid blive bedre! Det er der gået mange år med. I de sidste år altid gennem Narayana Press med Jørn som min venligt smilende pitbullterrier ved maskinerne.

Det er nødvendigt, for jeg har aldrig lært at lave bøger. Layout, typografi, papir, tryk, bogbind. Reelt er jeg fuldstændig blank. Og ved ikke, hvad jeg har med at gøre. Jeg er arkitekt, og på tegnestuen arbejder vi med alt fra landskab til byggeri og indretning af barer, og indimellem også en bog. Jeg har aldrig lært at være forlægger, og det vil være en tilsnigelse af de grovere at påstå, at jeg driver forretning. (Tak til alle fondene, hvis der er nogle til stede!) Men der er noget, jeg vil.

Der er måder, der er vigtige at fortælle historier på, og historier der er vigtige at fortælle. Og den har Christensen og Møller og HechtHansen altid været med på! Hvad skal en god bog kunne?

En bog skal være som et hus.

Man åbner første side og begynder en vandring i et hus fuld af oplevelser. Fra rum til rum, fra smukke udsigter til triste gange. Hvert opslag må endelig ikke være fantastisk. Det er vigtigt med pauser af kedelighed, ellers får man forstoppelse af fantastiskhed eller overser

6 det fantastiske. Der skal være rytme og kontraster i fortællingen. Ordet har aldrig højere rang end billedet!

Der er en historie, der skal fortælles!

En god bog kan give en arkitektonisk oplevelse. Eller kan antyde de tankespring en kunstner måske fulgte, da værket blev til. Man skal blive klogere på alt det, der måske ikke må eller kan forklares. Det, der er tæt på hovedstolen – som Per Højholt formulerede selve årsagen til, at en kunstner eller en arkitekt overhovedet skaber. Måske netop derfor, er det en fordel ikke at vide, hvad man har med at gøre.

Til gengæld ved jeg, at der altid har været tæt sammenhæng mellem mine bøger og mit arbejde som arkitekt. For jeg vil stå på skuldrene af historien – så ved jeg, at jeg kan se langt! I 2004 kuraterede jeg en af de udstillinger, som fejrede Akademiets 250-års-jubilæum. Den første større bogsamler blandt professorerne var Abildgaard, der havde sit bibliotek i lange reoler, mens andre – som Sergel tegnede sig selv – havde deres bibliotek i form af tomme flasker under arbejdsbordet. Vi fyldte et stort podie med bogopslag fra Abildgaards biblio­tek – med mærkværdige stik og eventyrlige tanker.

Faktisk blev alle 250 år bogsat, fordi der i alle perioder har været nogle, der ville noget, brændte for noget, havde et eventyr at forvandle til tryk på papir.

Bøger er derfor som huse. De er til for evigheden. Det er derfor, de skal udgives, når de skal!

Tak for medaljen. Tak til F. Hendriksen! Jeg er meget stolt og glad!

Jens Bertelsen, arkitekt maa, forlægger, Aristo Bogforlag

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

Den Danske Bogdesignpris – Håndindbunden Bog tildeltes bogbinder Ditte Højgaard Nielsen for indbindingen af værket Niels Strøbek af Nils Ohrt (2008).

Diplomet overraktes af komitémedlem Lars Hedegaard med ordene: „Forening for Boghaandværk er en gammel forening og har nu genoptaget en gammel tradition. For fjerde år i træk har vi opfordret danske håndbogbindere til at indsende deres værker til bedømmelse.

Vi havde flere grunde til at genoptage traditionen, dels for først og fremmest at animere de danske bogbindere til at få gang i deres kreative sider, dels for at tilføre årets udvalgte bøger et bredere udtryk. Med spænding imødeså vi det første års indsendelser – og blev glædeligt overraskede.

Antallet og kvaliteten af de indsendte værker har været støt stigende, og vi har som følge af dette skærpet kravene til bogbinderne.

Dels skulle det være indbindinger, udført inden for de sidste to år, dels skulle det helst være nyere bogudgivelser. Vi besluttede således at indstifte Den Danske Bogdesignpris i disciplinen: Bogbind.

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Nu er tiden kommet til at udpege årets bedste bogbind. Og i komitéen var vi ikke i tvivl. Det udvalgte bind fik højeste score i samtlige dis­ cipliner hos alle medlemmer.

Teksten i Årets Bedste Bogarbejde 2008-katalog lyder: „Alt arbejder perfekt sammen i dette bind. Bindets forsatser matcher bogens, ligesom den orange farve, der dominerer maleriet på bogens omslag, går igen i ryggens skind. At overføre en flig af omslagsmaleriets motiv til dekoration på permerne fuldender festen. Med dette smukke bind er der skabt et fint tænkt, fornemt udført og herligt helstøbt bogbind, der glimrende forener tradition og nytænkning til en prægtig og funktionel indramning af en bog fra 2008.

Blandt komitéens medlemmer var der overhovedet ingen tvivl om, at dette bind skulle hædres med Den Danske Bogdesignpris for bogbind.“ Jeg taler om Dittes fornemme bind om værket Niels Strøbek, og jeg vil bede hende om at komme herop for at modtage den pris, der nu bliver uddelt for første gang.“ /lh

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

Den Danske Bogdesignpris for bedste indsendte børnebog 2008, H.C. Andersens De røde sko fra forlaget Gyldendal, tilrettelagt af Marianne Bisballe og med illustrationer af Otto Dickmeiss, motiveres og overrækkes illustratoren af Christian Kaaber med ordene: „Årets Danske Bogdesignpris til en børnebog går til et eventyr: Et dystert, ja, temmelig makabert og i høj grad moralsk eventyr om forfængelighedens forbandelse. Det er ikke nogen enkel historie at forløse i billeder – og da slet ikke til børn. Jeg forstår godt, at ingen nogen sinde før har prøvet. Lad mig blot nævne, at den vigtigste birolle i fortællingen spilles af en ægte gammeldags skarpretter, komplet med økse og blok.

Bogen er skrevet af den ubestrideligt mest illustrerede danske forfatter nogen sinde. Med H.C. Andersen – for ham er det – kan det være vanskeligt at undgå stier, der ikke allerede er trampet grundigt til gennem tiderne. Det kræver talent og kunstnerisk styrke at træde op over for så mange forgængere – som i dansk sammenhæng omfatter nogle af vore bedste illustratorer.

Otto Dickmeiss er en formidabel billedfortæller, der over en kort årrække har udviklet et originalt billedsprog, som går, ja, undskyld, eventyrlig godt i spand med den store Hans Christian. Med sine hyperrealistiske og groteske tegninger har han skabt et billedunivers, der formidabelt støtter og lukker op for Andersens tekst.

Billeduniverset er fornemt indarbejdet i bogens design, så det i meget høj grad støtter bogens brugsværdi. Bogen kan læses højt, læses selv, bruges som udgangspunkt for diskussion til nogle af ­livets helt store spørgsmål. Det er blevet til en pragtfuld bog, der fuldt bekræfter, at dansk bogillustration lever i bedste vel­gående, vel at mærke i bøger for børn.

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Den Danske Bogdesignpris for det mest vellykkede stykke bogdesign for børn i 2008 går til De røde sko.“ /ck Komitémedlem Ruben Blædel overrakte diplomet for Den Danske Bogdesignpris for bedste indsendte voksenbog 2008: værket Maleren Dankvart Dreyer af Suzanne Ludvigsen, udgivet af Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker.

Formanden for Selskabet, landsdommer Kjeld Wiin­gaard, modtog dette på vegne af hele holdet bag bogudgivelsen. Ved siden af ses bestyrelsesmedlemmerne museumsdirektør Niels-Knud Liebgott (længst til venstre) og professor, dr.phil. Gunner Lind.

Ruben Blædel motiverede prisen med ordene: „Årets Danske Bogdesignpris for en Voksenbog går til tobindsvær-

7

8

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Forfatteren Suzanne Ludvigsen i munter samtale med tilrette­lægger Mette Mourier

ket om den prægtige fynske maler Dankvart Dreyer.

Andre steder i verden har de måske hvidt, rødt og sågar sort guld – men dette smukt tilrettelagte bogværk vidner om, at vi i Danmark i allerhøjeste grad har vort helt eget Guld, nemlig det ‚Grå Guld‘.

Det er en fornøjelse at se, at bogtilrettelægningens ‚grand old Woman‘ med ‚Husbond‘ har formået at skabe så indbydende og overskuelige rammer for den vidunderlige fynske malers sjælfulde billeder.

Her er tale om overordentligt godt boghåndværk i traditionel forstand og – i udvidet forstand – om bogdesign med intuitiv indlevelse i emnet. Et bundsolidt design, som Mette og Eric Mourier med overblik og sikkerhed har brugt til at navigere gennem dette store materiale.

De har valgt at forsyne de to bind med en smuk lærredskassette, som igen er omlagt med et ekstra ‚smudsomslag‘, så det sammen skaber en meget appetitlig indpakning af det første store bogværk om denne dejlige kunstner.

Det varmt-hvide papir er et rigtigt godt valg til bogens malerier.

Skriften Legacy Serif er letlæselig, med et roligt satsbillede og god sværtning.

De store opslag med tryk til kant, der med udsnit af Dreyers bil-

leder adskiller bogens kapitler, giver lige netop de pauser, man trænger til i et værk af denne størrelse.

Bind 2 indeholder en katalog med tilknyttede historier til hvert enkelt billede, og også dette synes gennemarbejdet, således at det ikke henstår som et appendiks, men som en ligeværdig del af det samlede værk.

Sammenfattende er det en glæde at se – og ikke mindst at honore­re

det – når kunst, tradition og bogdesign på en så forbilledlig måde går op i en højere enhed også med tryk og indbinding.

Et stort tillykke med prisen til Mette og Eric Mourier, til Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker, til Forlaget Vandkunsten, til fotograf Knud Sejersen, til trykkeriet Narayana Press og til de andre medvirkende bag denne fuldkomne bogproduktion.“ /rb

Selskabets formand Kjeld Wiin­gaard kvitterede for prisen med følgende takkeskrivelse:

Tak fra Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker Det er Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker en stor glæde at modtage Den Danske Bogdesignpris, Voksenbog 2008, af Forening for Boghaandværk.

Selskabet har siden 1919 udgivet videnskabelige publikationer om kunstnerisk kultur i Danmark, og vi har i vores vedtægter bundet os til at udstyre bøgerne, så de opfylder de krav, som dansk bogkunst stiller til kvalitet. Jeg kan forsikre om, at det er en stor opmuntring for Selskabet at modtage den pris, der nu er uddelt til os.

Selskabet vil gerne udtrykke sin varmeste tak. Selskabets tak går

ved denne lejlighed også til dem, der har medvirket, men jeg tillader mig at formidle takken tillige den modsatte vej fra dem, hvem hæderen ved prisen fra Forening for Boghaandværk også breder sig over. Det drejer sig om forfatteren Suzanne Ludvigsen, Forlaget Vandkunsten, fotograf Knud Sejersen m.fl., Narayana Press og sidst, men ikke mindst Selskabets tilrettelæggere Mette & Eric Mourier. Hjertelig tak fra os alle.

Kjeld Wiingaard Formand for Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

Æresprisen, der dels består af et diplom dels et stykke dansk kunsthåndværk, tildeles en person, der har betydet meget for bogens udvikling. Illustrator Lilian Brøgger, der her ses i færd med at udpakke kunsthåndværket, fik prisen overrakt af foreningens formand Erland Kolding Nielsen, der motiverede med ordene: „Årets Ærespris går til Lilian Brøgger, en illustrator, der i den grad har været med til at udvikle

n o v. - d e c.

9

2 0 0 9

den danske børnebilledbog gennem de seneste 25 år.

Lilian Brøgger debuterede helt tilbage i 1975, dengang alle børnebilledbøger skulle være meget realistiske og pædagogiske. Men Lilian Brøgger havde sin helt egen måde at tegne på og blev over årene ved med at insistere på sit udtryk. ­Efterhånden blev hun en poetisk fornyer af traditionen fra Ib Spang ­Olsen og Svend Otto S.

Lilian Brøgger er en meget produktiv illustrator med en god fornemmelse for den gode historie, og hvad der rammer barnet i os alle.

Hun har arbejdet aktivt for at synliggøre og udvikle det vigtige samspil mellem tekst og billede i billedbogen og illustratorernes store andel i det arbejde. Hun bliver ved med at udfordre og variere sit udtryk gennem nye metoder, teknikker og samarbejdspartnere og er en stor inspirationskilde for mange illustratorer.

Lilian Brøgger var med til at starte linjen for illustration på Designskolen i Kolding i 1990’erne, hvilket skabte en ny bølge af dygtige – og vilde – illustratorer. Hun har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger og fik sidste år sammen med holdet bag De Mindstes Bibel Den Danske Bogdesignpris på børnebogsområdet.

Lilian Brøgger er således en værdig modtager af Forening for Boghaandværks Ærespris 2009.“ /ekn

Et glimt fra receptionen og det hyggelige samvær i Grønnegård – efter overrækkelsen af alle hædersbevisningerne.

I baggrunden ses scenen til Holbergs ‚Den stundesløse‘

10

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Fra Gutenberg til ProQuest

Den første boghistoriske og museale digitalisering af et lands nationallitte­ratur i ældre tid er igangsat i et banebrydende internationalt samarbejde Af Erland Kolding Nielsen, Direktør, Det Kongelige Bibliotek

Nationallitteraturens omfang Hvor omfattende er egentlig den danske nationallitteratur gennem tiderne? Svaret på dette spørgsmål har i praksis haft begrænset betyd­ ning i fortiden, idet størrelsen kan

opgøres på forskellig måde. I bibli­ otekssammenhæng er det først og fremmest det pladsmæssige omfang målt i hyldemeter, der er relevant, i mindre grad antallet af boglige enheder, der jo heller ikke helt svarer til antallet af bibliografiske enheder. Imidlertid bliver spørgsmålet relevant ud fra nye synsvinkler i den digitale tidsalder, og mulighederne for nøjagtig optæl­ling forøges i takt med, at de fysi­ske kataloger og bibliografier retrokonverteres, dvs. omskabes til elektroniske databaser, eller de fysiske bøger

digitaliseres. Det bliver da muligt at tælle poster, enheder eller filer med større nøjagtighed, end hvis man skulle tælle op i magasiner, hvor omregningsmetoden normalt er et antal enheder pr. hyldemeter.

Det Kongelige Bibliotek har i 2008 afsluttet retrokonverteringen af den store systematisk Katalog over Danske Afdelings 1. og 2. samlings bøger og småskrifter, dvs. natio­ nallitteraturen 1482-1959, der i 60 håndskrevne protokoller står i katalogværelsesdelen af Informa-

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

tionssalen i den gamle bygning fra 1906.1 Der mangler nu kun ca.

10.000 tidsskriftsposter. Det har været et gigantisk projekt, men et vigtigt følgeresultat er, at vi hermed også har fået et meget bedre udgangspunkt, når vi i de kommende år skal beregne omfanget af de dele af samlingerne, der efterhånden skal digitaliseres.

For tiden indtil 1600 har man imidlertid haft nøjagtige oplysninger igennem nogen tid. Det, der er fysisk bevaret, omfatter helt nøjagtig 1.753 unikke titler eller enheder, der dog ikke alle befinder sig i original på Det Kongelige Bibliotek. Hertil kommer 19, hvis eksistens kendes fra andre kilder, men hvoraf der ikke er overleveret noget bevaret eksemplar, dvs. i alt 1.772. Der findes desuden en række varianter og på forskellig måde svagt afvigende dubleteksemplarer, således at det må anslås, at nationallitteraturen omfangsmæssigt i videste betydning er lidt højere, måske omkring 200 til. For tiden 1601-1700 mange­ dobles antallet af skrifter. Det an­ slås, at der er ca. 14.000 enheder, men om føje år vil man være i stand til at give et mere præcist tal.

I sin første afhandling i Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger fra 1954 om et nyfund af tre fragmenter fra det 16. århundre­ de giver Erik Dal en malende ka­ rak­teristik af situationen for bevaringen af nationallitteraturen i forhold til det mål om fuldstændighed, som man altid har tilstræbt, der indtil afslutningen af hans egen indsats stadig havde gyldighed:2 „Men inden for den givne ramme arbejdes der stadig henimod det uopnåelige mål, fuldstændighed; imidlertid viser det, at publikums forbavselse ligeligt gælder samlin-

n o v. - d e c.

2 0 0 9

gens righoldighed og arten af dens huller. Gode, kurante bøger fra de skiftende tider, endsige standardog pragtudgaver, vil man nemlig sjældent søge forgæves; men der findes andre arter af tryksager, som nyder betydelig mindre almen agtelse, og som derfor i en række tilfælde mangler i biblioteket. Det kan være skrifter, som efter deres indhold er dømt til en kort levetid: almanakker og aktuelle skrifter, polemiske piecer (samt aviser m.v.); bøger, der er beregnet til at gives en uskånsom aldersklasse i hænde: billed-, børne- og skolebøger; eller dagligdagens bøger, der slides i stykker: koge- og spådomsbøger, folkebøger og skillingsviser, opbyggelses- og salmebøger.3 Hurtig forældelse eller total sønderlæsning fører disse bøger ad den brede vej til affaldsspand eller ildsted, eller i heldigste fald til den berømte ‚kasse på loftet med gamle bøger‘.

Tryksager af disse kategorier kommer derfor lettere til at mangle i en samling end Christian III’s bibel, Flora Danica og andre pragtstykker, som det trods alt kun er et pengespørgsmål at få fat på. – Vender vi os til den ældre litteratur, må vi erkende, at et stort antal bøger er tabt for stedse, store og små, kendte og ukendte. Og det, der nu og da dukker op af gamle nyheder, er sjældent egentlige exemplarer, men oftest makulaturark, der fremdrages af gamle bogbind …“4 I alt er der igennem de sidste ca.

75 år dukket 100 af denne slags op.

Den retrospektive national­­­bibli­ografi indtil år 1600 – Lauritz Nielsen og hans metode Den, der for første gang skabte total orden og overblik over hele nationallitteraturen indtil år 1600, var bog- og bibliotekshistorikeren Lauritz Nielsen (1881-1947), underbib-

11 liotekar, fra 1928 bibliotekar først ved Det Kongelige Biblioteks Danske Afdeling 1906-38, derefter ved Udenlandske Afdeling, inden han i 1941 blev chef for Håndskriftafdelingen for at slutte karrieren som overbibliotekar for Universitetsbibliotekets 1. afdeling 1943-47. I dansk boghistorie og nationalbibliografi indtager hans storværk Dansk Bibliografi 1482-1550 og 1551-1600 med særligt hensyn til dansk bogtrykkerkunsts historie5 med tilhørende registerbind og typografisk atlas en absolut særstilling, der aldrig før eller siden er overgået. Om dette værk skrev min forgænger, rigsbibliotekar Palle Birkelund, formand for nærværende forening 1959-69, der havde kendt Lauritz Nielsen: „Værket er et monument i dansk bibliografi og boghistorie, og det vil, selv om det vil kunne suppleres med nye titler, næppe nogensinde blive overgået.“6 På grundlag af forarbejderne til bind to skrev Lauritz Nielsen den første boghistoriske disputats i Danmark,7 der blev udgivet af Forening for Boghaandværk i 1923.

Lauritz Nielsen analyserede og beskrev alle ældre danske tryk efter en ny totalt revolutionerende metode,8 der var udviklet i den internationale inkunabelforskning omkring forrige århundredskifte, og som ikke tidligere havde været anvendt i dansk forskning.9 Værket byggede ikke blot på bestanden i danske biblioteker, men han opsporede også gennem omfattende undersøgelser på udenlandske biblioteker materiale, der indtil da havde været aldeles ukendt.10 Af de ovenfor nævnte 1.753 bevarede titler – inklusive de 100, der ikke kendtes af Lauritz Nielsen ved afslutningen på anden del, jf. nedenfor – findes 280 ikke i det ,gamle‘ Kongelige Bibliotek, men på andre biblioteker, heraf 79 (Universitetsbibliotekets 1. afde-

12 ling – nu fusioneret med Det Kongelige Bibliotek – og Karen Brahes Bibliotek på Landsarkivet For Fyn i Odense), 130 i det øvrige Norden, 65 i det øvrige Europa, 2 i USA og 4 er uden stedsangivelse [sic!].

Dansk Bibliografi 1482-1600 er en såkaldt retrospektiv nationalbibliografi, der indeholder en uhyre detaljeret bibliografisk-boghistorisk beskrivelse af alle trykte – og dengang kendte – bøger, herunder bøger, der kun findes i udenlandske biblioteker og indtil 1550 også værker, der ikke er bevaret, men kun kendes fra litterære kilder. Bøgerne beskrives ikke bare på traditionelt bibliografisk eller bibliotekskatalogniveau med henblik på identifikation og genfinding, men også som genstande ud fra indgående sammenlignende undersøgelser af det i bøgerne anvendte typografiske materiel, hvorved han især søgte at løse de problemer af forskellig art, der især knytter sig til de mange anonyme og udaterede tryk.11 Den nye metode gik kort sagt ud på at individualisere det i skrifterne anvendte typemateriel, således at ethvert tryk, der analyseres, selv om det ingen oplysninger indeholder om sin proveniens, ved hjælp af de deri forefundne typer kan henføres til en bestemt bogtrykker. Når dette med sikkerhed kan lade sig gøre, skyldes det to for bogtrykkerkunstens udøvelse i det 15. århundrede karakteristiske omstændigheder, som til dels fortsatte ind i det 16. århundrede.

For det første var det reglen, at enhver bogtrykker selv fremstillede sine typer, hvorved de, selv om snit og mønstre var almindelige, i enkeltheder forlenedes med visse, individuelle særtræk. Den anden omstændighed beror på et forhold, som i det hele taget bidrager til at

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

give inkunabeltidens bogtryk sit særlige præg. Som Lauritz Nielsen skriver: „Da Gutenbergs Opfindelse c. 1450 var en Kendsgerning og skulle føres ud i Livet, stod den over for en Konkurrent, som det ikke var let at nedkæmpe. Fremstillingen af haandskrevne Bøger havde i Tidens Løb naaet en saadan Fuldkommenhed, og Produktionen deraf var saa fast organiseret, at det nyopdukkende Erhverv maatte anspænde al sin Evne for at gøre sig gældende. Bogtrykkets eneste Mulighed for at liste sig ind paa Markedet beroede paa, om det var i Stand til at kopiere de vante ­haandskrevne Bogformer.

De talrige, indbyrdes konkurrende Skriveskoler havde efterhaanden udviklet en Mængde forskellige Skriftarter, og Bogtrykkerne saa sig da stillet over for den Nødvendighed at ­maatte præstere en lige saa stor Mangfoldighed. Herfra stammer den forbavsende Rigdom paa vekslende Typeformer i det 15. Aarhundredes Bøger; navnlig inden for de gotiske Skrifter, som i Inkunabeltiden blev langt hyppigere brugt end de senere i Perioden optrædende latinske, synes Variationsevnen uudtømmelig. At dette Forhold er af største Betydning ved en sammenlignende typologisk Undersøgelse, siger sig selv“.12 Imidlertid ændrer forholdene sig grundlæggende i det 16. århundre­ de, hvor der udviklede sig ensartet typemateriel, baseret på køb fra særlige skriftstøberier, der anvendtes af flere forskellige bogtrykkere, hvilket medførte indskrænkning i den tidligere mangfoldighed af typeformer og udvikling af standardformer, som overensstemmende med skiftende modeluner anvendtes samtidigt af flere bogtrykkere.

Man ser mange eksempler på, at det samme materiel vandrer fra den

n o v. - d e c.

2 0 0 9

ene bogtrykker til den anden. Metoden måtte derfor også udvikles tilsvarende. Lauritz Nielsen konstaterer, at det er nødvendigt „at opsøge andre Momenter, i hvilke de forskellige Bogtrykkeres særlige Ejendommeligheder kan give sig Udtryk. Betragter man under ét en Række af det 16. Aarhundredes Bøger fra nogenlunde samme Tid og af nogenlunde ensartet Karakter, ser de tilsyneladende ganske ens ud, selv om de er trykt af lutter forskellige Bogtrykkere. … Og dog, fordyber man sig i Enkelthederne, forandres Billedet. Under den tilsyneladende Lighed dukker en Mængde Smaaforskelligheder frem, som, samlede og ordnede efter bestemte Principper, i Reglen vil være i Stand til at give hver enkelt Bogtrykkers Produktion sit særlige Præg. Det viser sig, at selv om det Materiel, hvormed de forskellige Bogtrykkere arbejder, i det væsentlige er identisk, er der stadig enkelte Dele, som i alt Fald paa visse Tidspunkter kun benyttes af en enkelt af dem, og som, hvor ubetydelige de end oftest er, karakteriserer ham i Forhold til alle de andre.“13 Begge bind i Dansk Bibliografi er derfor også forsynet med „fortegnelser over trykkene efter trykkesteder og bogtrykkere“ og „beskrivelse og facsimiler af danske bogtrykkeres materiel,“14 ligesom der findes udførlige forfatter-, titel-, kronologiske og systematiske registre. Det typografiske atlas fra 193415 indeholder endvidere faksimiler af alt typemateriel, der er benyttet i Danmark indtil 1600, kronologisk ordnet efter bogtrykkerne.

Ajourføring – Erik Dal Lauritz Nielsens værk omfatter 1.672 titler og er som anført indledningsvis igennem mange år blevet „suppleret med nye titler“. Siden

2 8.

å r g a n g

2 0 0 9

13

biblioteket ikke selv kunne erhverve, og endelig er en systematisk mikrofilmning gennemført. Med henblik på et trykt supplement til Nielsens værk begyndte folkeminde-, litteratur- og boghistorikeren Erik Dal (1922-2006)16 i sine første år på Det Kongelige Bibliotek at beskrive de gamle nyheder i og uden for biblioteket. Efter mange års stilstand

kunne han som pensionist 1991-95 genoptage arbejdet og føre det til ende. Resultatet blev ikke blot et supplement med revideret registerbind, men forud herfor et optryk af det tidligere, efterhånden sjældne værk, udgivet i fællesskab af Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i 1996 og både nu som tilforn bekostet af

n r. 2 - 3

hans afgang har Det Kongelige Biblioteks Danske Afdeling nemlig løbende annoteret et håndeksemplar af hans værk, ikke blot når biblioteket erhvervede hidtil manglende eller endda ubekendte tryk, men også når man fik viden om fund og erhvervelser andetsteds. Desuden fortsatte man hans bestræbelser på at skaffe fotografier af alt, hvad

n o v. - d e c.

14

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Som undertegnede skrev dengang: „Løsningen af denne opgave må forekomme væsentlig for vort nationale bogmuseum og samarbejdet med Det danske Sprog- og Litteraturselskab falder i tråd, også personelt, med samarbejdet om bibliografien Danske Provinstryk 1482-1830 ved Grethe Larsen under redaktion af Erik Dal,“ det andet nationalbibliografiske storværk i forlængelse af Nielsen og Dal-traditionen.18 Ikke mange andre lande har noget tilsvarende. Sverige har en parallel i Isak Collijns arbejde,19 som blev til delvis samtidigt og i nær kontakt med Lauritz Nielsen. Som Lauritz Nielsen omfatter udenlandsk litteratur ud fra „danica“-begrebet, omfatter Collijn finsk og udenlandske „suecica“, så hele Norden er faktisk dækket på nogenlunde samme niveau.

Lauritz Nielsen/Erik Dal repræsenterer en tids-, arbejdsmæssig og økonomisk investering i to omgange, som ikke må gå tabt i den digitale verden. Værket bør naturligvis retrokonverteres, dvs. omsættes til en digital udgave, og det har længe været Det Kongelige Biblioteks plan, når retrokonverteringen af det langt større projekt, Danske Afdelings Katalog over 1.-2. samling, der som bekendt er håndskrevet, var færdig.20 Det blev den i 2008.

Carlsbergfondet. I alt er der i tidens løb tilkommet nøjagtig 100 titler. „‚Nyhederne‘ spænder fra en del undertiden ganske væsentlige fragmenter helt tilbage i 1480’erne, over småtryk som lejlighedsdigt, folkebøger, flyveblade – om helst sensationelle nyheder – til ‚rigtige bøger‘ som Galenos’ Ars medica … eller den fængslede Dalerbog … Den fornemste nyhed er det genfundne Brevarium Slesvigcense, hidtil kun kendt dokumentarisk.“17

Desværre findes der som bekendt ikke en nationalbibliografisk fortsættelse af Lauritz Nielsen/Erik Dal for tiden efter 1601. For det 17. århundrede gælder fremdeles den konstatering, som Lauritz Nielsen indledte sin disputats med: „Bibliografisk set henligger største Delen af den ældre danske Litteratur i Kaos,“21 om end situationen dog nok må siges at være knap så vanskelig pga. den stedfundne udvik-

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

ling i bogtrykkets stilformer, som fra omkring 1600 ligger nogenlunde fast helt indtil omkring 1750.22 Bibliotheca Danica, hvor fortræffeligt et hjælpemiddel den end er, er og bliver kun en korttitelkatalog, som hovedsagelig begrænser sig til at meddele forfatter/oversætter, forkortet titel, trykkested og trykår samt et af grovformaterne oktav, kvart eller folio. Illustrationer angives kun sporadisk, og end ikke bøgernes omfang i antal sider angives, så, som bog- og bibliotekshistorikeren Harald Ilsøe har udtrykt det, „er situationen faktisk den, at enhver god antikvarkatalog indeholder mere tilfredsstillende bogbeskrivelser end nationalbibliografien.“23

Digitalisering af den danske nationallitteratur på international baggrund Men med afslutningen af retrokonvertering af nationalbibliografiens forskellige dele og katalogen over de danske samlinger er grundlaget for og tiden kommet til at give forskning, bogelskere og -samlere samt andre interesserede adgang til disse sjældenheder på en måde, deres fysiske antal og tilstand ikke gør mulig i den analoge verden, nemlig gennem digitalisering. Anledningen til denne artikel er da også, at det første massedigitaliseringsprojekt i dansk bog- og bibliotekshistorie nu er i gang.

Den 13. maj 2009 indgik Det Kongelige Bibliotek en aftale med den store britisk-amerikanske forlagskoncern ProQuest om at kvalitetsdigitalisere alle danske, norske, islandske og slesvigske trykte bøger og småskrifter fra den første danske bog trykt i 1482 til 1700, herunder naturligvis også alle bøger trykt i udlandet med tilknytning til

n o v. - d e c.

15

2 0 0 9

Danmark. Det er faktisk det første massedigitaliseringsprojekt i kultursektoren i Danmark, defineret som en total digitalisering af alt fra første til sidste hylde inden for sin kronologiske afgrænsning. Projektet omfatter anslået 16.200 boglige enheder og knap 2.8 millioner sider.

ProQuest24 er en af de største forlagskoncerner i verden i dag, og den er en af dem, der har det største og mest varierede udbud af digitaliserede materiale, spændende fra bøger, tidsskrifter og aviser over britiske parlamentspapirer, store historiske kildeværker, egentlige arkiver til referencesamlinger og bibliografiske databaser.25 Firmaet er resultatet af en række fusioner af store, velrenommerede forlag og informationsudbydere, hvilket afspejles i, at det har flere digitale platforme ProQuest, CSA (forkortelse for opr. Cambridge Scientific Abstracts) og Chadwick-Healy.26 Firmaet giver i skrivende stund adgang til mere end 125 milliarder digitale sider i databaser fra mere end 9.000 udgivere, der dækker materiale fra mere end seks århundreder.

Aftalen med Det Kongelige Bibliotek er første del af et langt større projekt, benævnt Early European Books until 1700, en parallel til de næsten afsluttede Early English Books Online (1473-1700, kaldet EEBO) og Eighteenth Century Collection Online (1701-1800, kaldet ECCO), dvs. hele den engelsksprogede litteratur over alt i verden omfattende næsten 300.000 værker, som Det Kongelige Bibliotek erhvervede i 2008 og Statsbiblioteket her i 2009. Digitaliseringen af den danske nationallitteratur – dvs. bestanden i Det Kongelige Bibliotek, unika i det tidligere Universi­ tetsbibliotek og Karen Brahes Bibliotek i Odense samt kopier af

danske værker i udenlandske biblioteker27 – er pilotprojektet for og begyndelsen til en kommende fælleseuropæisk base over ældre litteratur indtil 1700, og i løbet af kort tid fortsætter digitaliseringen af bestanden fra Det Italienske Nationalbibliotek i Firenze, ligesom der forventes indgået aftaler i nær fremtid med foreløbig tilsvarende biblioteker i Belgien, Holland, Sverige og Finland.

Tidsplan og forretningsmodel Projektet er opdelt i to faser omfattende hhv. litteraturen indtil 1600 og 1601-1700. Første fase afsluttes først i 2010, og senere på året åbnes for adgangen til basen efter en ny banebrydende forretningsmodel, hvor Det Kongelige Bibliotek gi­ver gratis adgang fra danske ipadresser til basen, mens ProQuest sælger licensadgang for biblioteker, institutioner og andre brugere i udlandet med en varighed på ti år fra offentliggørelsestidspunktet, hvorefter den danske litteratur overgår til public domain med open access. Dette betyder omvendt, at hvis man i Danmark vil have adgang til de øvrige landes ældre national­ litteratur i fremtiden, må man na­ turligvis købe sig en licens i den periode, hvor der tilsvarende ikke er fri adgang.

Digitaliseringens indhold og karakter De digitaliserede versioner af de trykte bøger bliver på enhver måde af høj kvalitet. Digitaliseringen sker i 400dpi/farve og omfatter ikke alene billedskanning af indholdet i form af tekster, illustrationer, kort og håndskrevne noter og tilføjelser [sic!], men også billeder af alle tryk som genstande, der omfatter bind, omslag og snit, således at det bliver den mest omfattende gengivelse af disse værker ud fra

16 alle synsvinkler, der nogensinde er foretaget. Alle tekster, der er OCRgenkendelige med den nuværende OCR-teknologi, får en tegngenkendt paralleludgave til faksimileversionen med henblik på fuldtekstsøgning.28 Opmærkningen, dvs. i form af koder, der gør det muligt at søge i bestemte dele af tekst eller værk, kommer ikke alene til at omfatter kapitler, afsnit og sider, men også en specialopmærkning af alle illustrationer, kort, håndskrevne noter, bemærkninger og tilføjelser, på et niveau, som Det Kongelige Bibliotek ikke selv ville have råd til at investere i. Man kan sige, at digitaliseringen har et omfang, der i sigte, indhold og kvalitet er Lauritz Nielsens og Erik Dals arbejde værdigt! Endvidere ligger kvalitetsniveauet betydeligt højere, end hvad vi kender fra Googles tilsvarende massedigitalisering af nyere bøger.

Metadata – hvad man tidligere benævnte de bibliografiske indførsler – bliver et kapitel for sig i kvalitativ henseende. Ud over de forholdsvis kortfattede indførsler, man som nævnt har igennem retrokonverteringen af Bibliotheca Danica 1482-1830 (tr. 1877-1902) og Katalogen over Det Kongelige Biblioteks Danske Afdelings 1. og 2. samling indtil 1959, retrokonverteres Lauritz Nielsens storværk med Erik Dals supplement gennem genindtastning i et udførligt feltformat, der knyttes til de digitaliserede e-bøger. På den måde udnytter vi fortidens investeringer med renters rente i den udstrækning, det er muligt, dvs. foreløbig for første del af digitaliseringsprojektet!

Og således gøres Lauritz Nielsens – og efterkommeres – mange landvindinger nu fuldt tilgængelige i det komparative perspektiv, der lå til grund for hans arbejde på en måde, han faktisk selv drømte om,

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

når han skrev: „En ... sammenlignende Forundersøgelse af et Lands Bogtryk i en bestemt Periode maa for at gøre Fyldest foretages paa den bredest mulige Basis. Først og fremmest maa Bog-Materialet være forhaanden i saa stort et Omfang, at det er i Stand til at give et i teknisk Henseende fuldstændigt Billede af vedkommende Bogtrykkeres Produktion; at samle Eksemplarer af en Række Bogtrykkeres samtlige Frembringelser paa ét Sted til en samtidig Undersøgelse, hvilket ville være Idealet (min fremhævning), lader sig vel saa godt som aldrig gøre.“29 Jo, det gør det nu i den digitale verden, lidt mere end 60 år efter Nielsens død.

Proces og tilrettelægning Den fysiske digitalisering i første fase begyndte den 1. juli og vil være af­sluttet i december i år. Arbejdet foregår in house på Det Kongelige Bibliotek gennem en underleverandør for ProQuest, firmaet CCS Hamburg. Dette firma har installeret to teknisk forskellige, men up-to-date højkvalitetsskannere, der muliggør digitalisering af både bø­ ger, der kan åbnes helt, og bøger, der kun kan åbnes i en begrænset vinkel, hvortil kommer en kameraopstilling, der fotograferer bøgerne som genstande. Det medbringer endvidere udstationeret specialuddannet personale, der er uddannet bl.a. på British Library. Det Kongelige Bibliotek står for lokal infrastruktur, logistik, sikkerhed, bevaringskontrol og forberedelse af metadata-poster og stregkodning.

OCR-genkendelse, opmærkning og kvalitetskontrol samt databaseopbygning og retrokonvertering af Lauritz Nielsen/Erik Dal står ProQuest for i et forsknings- og udviklingssamarbejde med det skotske University of St. Andrews.

Der produceres i et tempo på 4.500 sider dagligt.30 Det samlede skan-

n o v. - d e c.

2 0 0 9

ningsprojekt omfatter 192 skanninger/filer i gennemsnit af 2.600 boglige enheder, i alt knap 500.000 billedfiler (tekstsider + genstandsfotograferinger), der vurderes til at ville fylde 6 terabytes (tb) i vort digitale magasin.

Afslutning – et spørgsmål Hvorfor nu begynde med den ældre danske litteratur, har mange spurgt? Svaret er ganske enkelt, at her er der et marked, hvis den danske litteratur indgår i større sammenhæng, der muliggør et forrentningsgrundlag for investeringen i en europæisk eller global sammenhæng. Det Kongelige Bibliotek ville aldrig få råd til selv at foretage denne investering gennem sine ordinære driftsmidler, og i hvert fald ikke på det kvalitetsniveau, der bliver tale om. Og digitalisering af den danske nationallitteratur indgik af rent økonomiske grunde ikke i (prioriteringen i) den digitaliseringspolitik, som Kulturministeriet har ladet udarbejde, og som offentliggjordes den 30. april i år.31 Derfor har Det Kongelige Bibliotek besluttet at gå andre veje for at få digitaliseret sine samlinger, herunder veje, der kan betyde, at der ikke bliver gratis adgang for alle til alt digitaliseret dansk materiale i fremtiden.

Aftalen med ProQuest er det første skridt ad denne vej.

Til gengæld er Det Kongelige Bibliotek pioner i et samarbejde, som i sit faglige og forretningsmæssige koncept i sig selv er banebrydende, i forsøget på at skabe den første internationale fællesbase over den ældre kontinentaleuropæiske litteratur, der både vil sætte en ny standard og åbne op for nye brugs-, formidlings- og forskningsmuligheder og -vinkler, som ikke har været mulige i den fysiske verden af – nå, ja rent fysiske grunde!

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

17

‚Fra Gutenberg til ProQuest‘

Noter 1. Se Erik Dal: „Bibliotheca Danica 14821830 og Catalog over det store kongelige Biblioteks danske og norske Afdeling [14821959]“, i: Danske Opslagsværker. Danmarks Biblioteksskole, 1971. Bind 1, ss. 225-98.

2. Om Erik Dal og Det Kongelige Bibliotek, se Jesper Düring Jørgensen: „Erik Dal in memoriam. 20.12.1922 - 2.11.2006,“ Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, 46, 2007, ss. 307-20.

3. Det Kongelige Biblioteks første halvpermanente udstilling i den nye Montanasal fra 2006 var netop en udstilling af disse arter af tryk, se: Fra støv til guld. Brugsbøger og skillingstryk fra Det Kongelige Bibliotek = From dust to gold. Handbooks and broad­ sheets from The Royal Library. Red.: Karen Skovgaard-Petersen. Udg. af Det Kongelige Bibliotek & Montana a/s. 2006. 132 s. ill.

4. Erik Dal: „En salmebog, en almanak og en folkevise. Tre fragmenter fra det 16. århundrede,“ Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, 1, 1954, s. 40f.

5. Lauritz Nielsen: Dansk Bibliografi 1482-1550 med særligt Hensyn til dansk Bogtrykkerkunsts Historie. Gyldendal, 1919. xlviii, 248 s., 5 tvl.

---: Dansk Bibliografi 1551-1600 med særligt Hensyn til dansk Bogtrykkerkunsts Historie. Gyldendal, 1931-33. xliv, 677 s.

---: Registre til Dansk Bibliografi 1482-1550 & 1551-1600. Gyldendal, 1935. 126 s.

---: Dansk typografisk Atlas 1482-1600. Gyldendal, 1934. 24 s., 100 tvl. Fol. 6. Palle Birkelund: „Lauritz Nielsen,“ Dansk Biografisk Leksikon. 3. udg.

7. Lauritz Nielsen: Boghistoriske Studier til dansk Bibliografi 1550-1660. København: Forening for Boghaandværk, 1923. 166 s., 11 tvl.

8. Isak Collijn: „Lauritz Nielsen“ [nekrolog], Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, xxxiv, 1947, s. 194.

9. Om metodens historiske udvikling se dog H.O. Lange: „Moderne Forskning af de ældste trykte Bøger,“ Dansk Tidsskrift, 1906, ss. 196-207.

10. Herom skrev han en række supplerende afhandlinger i Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, således „Ældre dansk Litteratur i tyske Biblioteker“ (1922), „Ældre dansk Litteratur i Norge“ (1923), „Ældre dansk Litteratur i svenske Biblioteker“ (1926), „Ældre dansk Litteratur i engelske Biblioteker“ (1928) og et samlet supplement „Ældre dansk Litteratur i udenlandske Biblioteker“ (1931); endvidere en redegørelse for fund gjort efter udgivelsen af Dansk Bibliografi, „Nye Bidrag til dansk Bibliografi indtil Aar 1600“ (1942).

11. Jf. note 7, anf. arb., ss. 3-8.

12. Jf. note 7, anf. arb., s. 5.

13. Jf. note 7, anf. arb., s. 6.

14. I bind 1, se note 5, og for perioden 15511600 i disputatsen, se note 7.

15. Se note 5.

16. (Forsknings)bibliotekar fra 1953, førstebibliotekar 1963-67 ved Det Kongelige Biblioteks Danske Afdeling, siden fagleder i boghistorie ved Danmarks Biblioteksskole 1967-74 og administrator (direktør) for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 197490; dr. phil. 1960; præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 198894; mangeårigt medlem af Forening for Boghaandværks bestyrelse; modtog Foreningens ærespris i 1975.

17. Erik Dal: „Indledning og disposition.“ Dansk Bibliografi 1482-1600. III: Supplement ved Erik Dal. Det Kongelige Bibliotek & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Kommission: C.A. Reitzels Forlag A-s. Købehavn, 1996, s. 13f.

18. Erland Kolding Nielsen & John Kousgård Sørensen: „Forord“. Sst, s. 7.

19. Isak Collijn: Sveriges bibliografi intill år 1600. Uppsala Svenska Literatursällskapet, 1927-38. Vol 1-3, ill. (Skrifter utg. av Svenska Litteratursällskapet, 10:5-18). Vol. 1: 14781530. 1934-38. xxxvii, 383, xxxviii s.; vol. 2: 1530-1582. 1927-31. iv, 528 s.; vol. 3: 1583-1599.

1932-33. 358, lxxxii s.

---: Svensk typografisk atlas. 1400- och 1500-talen. Stockholm: Geber, 1952.

20. Se Erik Dal: Anf. arb., i: Danske Opslagsværker. Bind 1. Danmarks Biblioteksskole, 1971.

21. Se note 7, anf. arb.. s. 3.

22. Jf. note 7, anf. arb., s. 7.

23. Harald Ilsøe: Bogtrykkerne i København og deres virksomhed ca. 1600-1810. En biobibliografisk håndbog med bidrag til bogproduktionens historie. Det Kongelige Bibliotek: Museum Tusculanums Forlag. 1992, s. 12 (Danish Humanist Texts and Studies, vol. 5).

24. Koncernen ejes af Cambridge Information Group, der har hovedkvarter i Bethesda, Maryland, USA, der er et familieejet „management and investment firm, primarily focused on education, research and information services companies,“ grundlagt i 1971.

25. Ud over den i næste afsnit nævnte digitalisering af den engelsksprogede litteratur på verdensplan indtil 1700 kan nævnes House of Commons Parliamentary Papers Online (fra 1688 til i dag), Documents on British Policy Overseas (der omfatter de store trykte kildesamlinger om britisk udenrigspolitik 1898-1914, 1918-39 og 1946-), Digital National Security Archive (USA‘s udenrigspolitik efter 1945), ProQuest Historical Newspapers (The Guardian 1821-2003, The Observer 17912003, The Scotsman 1817-1950, New York Times 1851-2005, The Washington Post 1877-1992, The Wall Street Journal 1889-1991 m.fl.), The Annual Register (årlig, kronologisk oversigt/årbog over hele verden 17502009), ProQuest Historical Annual Reports (årsberetninger fra amerikanske koncer-

ner som Coca-Cola, Ford, General Electric, ­Sears, Texaco 100-150 år bagud), Historical Map Works Library Edition (400.000 historiske kort i farver fra the Osher Map Library), Early American Fiction (1789-1875), Early English Prose Fiction (1500-1700), English Drama (1280-1915), English Poetry (600-1900) m.m.m.

26. Firmaet præsenterer sig i dag på sin hjemmeside http://www.proquest.co.uk/enUK/aboutus/default.shtml således: „ProQuest creates specialized information resources and technologies that propel successful research, discovery, and lifelong learning. A global leader in serving libraries of all types, ProQuest offers the expertise of such respected brands as CSA™, UMI®, Chadwyck-Healey™, SIRS®, and eLibrary®. With Serials Solutions®, Ulrich‘s™, RefWorks®, COS™, Dialog® and now Bowker® part of the ProQuest brand family, the company supports the breadth of the information community with innovative discovery solutions that power the business of books and the best in research experience.“ 27. Projektet er lidt større, idet det samlede projekt omfatter 2.014 enheder, defineret som værker stregkodede i forbindelse med udtagningen, nemlig en række LN-dubletter samt 57 astronomiske værker fra slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede, som falder uden for den nationalbibliografiske definition, men har relation til Tycho Brahe. Oplysningerne skyldes projektets logistikchef, bibliotekar Gurli Jacobsen, der har stået for værkernes klargøring inden den fysiske digitalisering.

28. Jf. den af Lauritz Nielsen citerede be­ skri­velse af variationen af gotiske typer, der endnu ikke er OCR-genkendelig!

29. Jf. note 7, anf. arb., s. 7.

30. Projektet var oprindelig estimeret til at være afsluttet primo november, men kvalitetskontrollen af den første portion digitaliserede filer afslørede en teknisk fejl, formentlig i styringsprogrammet, der medførte, at den ene skanner måtte justeres ned i tempo, og 672 enheder må omdigitaliseres.

31. Se Kulturministeriets den 30. april 2009 offentliggjorte policyrapport Digitalisering af Kulturarven (http://www.kum.dk/sw75986. asp), jf. også cheferne for de seks store, nationale kulturarvsinstitutioners kronik „Kulturarv ved skillevej – glemsel eller digitalisering!?“, dagbladet Politiken den 30. april d.å.

18

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

‚Kolding i Kolding‘ D Bogskatte fra Det Kongelige Bibliotek 26.05.09 Reportage: Lilli Riget

*

U DE N R E T G AT KO M U R E N E O G I M L FOR E N DE G A GE N T S SE N! E SUCC

er var af Lars Stig Duehart (FfB, Sydjysk Afdeling) og Koldinghus Museum gjort et anseligt forarbejde gennem de lokale medier, og arrangementet Bogskatte på Koldinghus den 26.05.09 havde samlet næsten 200 tilhørere/-skuere – et imponerende fremmøde. Erland Kolding Nielsen (EKN) havde, med bistand af et antal betroede medarbejdere, inkl. overarkivaren og sikringschefen, fra Det (store) Kongelige Bibliotek ad hemmeligholdte ruter og under særlige sikkerhedsforanstaltninger medbragt en snes meget udsøgte skatte fra KB’s samlinger – manuskripter, middelalderhånd­skrifter, inkunabler, værker fra Judaistisk Afdeling, Kort- og Billedsamlingen m.m. Det blev en virkelig vellykket, spektakulær og informativ sen eftermiddags-seance – et rejsende ‚bogcirkus‘, som også andre dele af landet bestemt vil kunne få glæde af og glæde sig over. Foredragsholderen brændte for ‚sine‘ skatte og viste betydelige evner som faglig sprechstallmeister.

Efter en velkomst ved Lars Stig Duehart og Poul Dedenroth-Schou (museumsdirektør på Koldinghus) fik EKN ordet og gav en kort introduktion til KB’s historie med efterfølgende gennemgang af de medbragte bogskatte, af hvilke flere kunne berøres i en indlagt pause.

I KB’s magasiner findes de største og rigeste samlinger af kulturværdier i Norden – spændende fra bøger, tidsskrifter og aviser over håndskrifter, arkivalier, musikalier, kort og billeder til luftfotografier og digitale dokumenter. Det ældste håndskrift er fra 600-tallet. Nogle samlinger erhvervet, andre taget som krigsbytte (det største i Nor-

den i 1713!) og tilflydt biblioteket over mere end 500 år.

Biblioteket har eksisteret som universitetsbibliotek siden 1482 og som nationalbibliotek og museum siden 1648, hvor det grundlagdes som kongens bibliotek (Frederik III). KB rummer i dag 30 mio. fysiske enheder svarende til 190 hyldekilometer materialer, heraf 6 mio. katalogiserede bøger og 7 ukatalogiserede (småtryk), knap 300.000 musikalier, 300.000 kort, 16 mio. grafiske dokumenter og 100 terabyte digitale værker. Vekslende pligtafleveringsordninger, der siden 1697 har pålagt udgivere og bogtrykkere at aflevere et antal eksemplarer af alle trykte publikationer, har betydet, at KB har den mest komplette samling af bøger trykt i Danmark, udenlandske bøger om Danmark – og fra 1902 trykte danske musikalier. Med pligtafleveringsloven af 1997 kom også aflevering af elektroniske medier. Fra 2005 tillige høstning af internettet.

Under Frederik III (den sidste valgkonge), fik kongens bibliotekar Peder Schumacher (den senere rigskansler Griffenfeld) samlet og ordnet den kongelige bogsamling, der ved kongens død i 1670 talte ca.

21.000 bind – opbygget af fire store, betydelige danske privatbiblioteker: bibliotekerne efter Niels og Mogens Friis, Joachim Gersdorff, Laurids Ulfeldt og Peder Scavenius (alle indgået i perioden 1653-64).

I 1793 blev biblioteket åbnet for offentligheden.

Universitetsbibliotekets rige samlinger af middelalderhåndskrifter og mange bøger gik tabt ved Trinitatis Kirkes brand i 1728 – sam-

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

men med kirkens indre. Biblioteket befandt sig i perioden 1652-1861 på kirkeloftet i Bibliotekssalen (ca. 900 m2) over kirkens hvælvinger, med indgang fra Rundetaarns sneglegang. Men takket være gaver blev der genopbygget en samling – der således i 1771 omfattede ca.

60.000 bind – der i dag indgår som en væsentlig del af KB’s samlinger af dansk og udenlandsk videnskabelig litteratur inden for alle fagområder, idet de to efter delingen i 1938 universitetsbiblioteksafdelinger fusionerede med det ‚gamle‘ KB i hhv. 1990 og 2005.

n o v. - d e c.

19

2 0 0 9

Manuskripter og boghistorie

Ud over store samlinger af kort og atlas rummer Kortsamlingen Frederik V’s Atlas i 55 bind og Atlas Major i 63 bind. I Billedsamlingen findes over 16 mio. portrætter, historiske og topografiske billeder, luftfotografier, heraf fotografen Viggo Sylvest-Jensens luftfotoarkiv med over 2 mio. fotografier af Danmark siden 1936, samt en lang række særsamlinger.

De medbragte bogskatte Transporten af de uvurderlige skatte betød, at KB for første gang fik testet et nyt sikringssystem i forbindelse med fremvisning af materialer uden for KB. Dette betyder, at der kan komme lignende arrangementer andetsteds i landet fremover.

Her skal kort knyttes enkelte kommentarer til de medbragte og fremviste skatte, hvoraf nogle er omtalt i Skatte = Treasures, KB 2003, som blev omdelt ved arrangementet.

Dette blev afholdt i Riddersalen, da der ikke som oprindeligt planlagt var plads i Bibliotekssalen.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Grundstammen i håndskriftsamlingerne består af Gl. kgl. Samling, Thottske Samling og Ny kgl. Samling med danske og udenlandske håndskrifter, bl.a. et betydeligt antal illuminerede middelalderhåndskrifter fra hele Europa.

Angersfragmentet. Om det er Saxos egen hånd, eller blot hans skrivers eller en kom­bination af begge, kan ikke afgøres. Men fragmentet har status som forfatter­ manuskript. Det gør det enestående i dansk, til dels også i europæisk, sammenhæng Angersfragmentet. Autograf. Manuskript til Saxo: Gesta Danorum, ca. 1200. Pergament. 4 blade (Ny kgl. Saml. 869g 4to.)

Disse 8 sider af Saxos originale manuskript og arbejdseksemplar til Gesta Danorum er det ældste håndskrift til middelalderlige krøniker af dansk proveniens. Fragmentet, der blev fundet i Angers, blev udvekslet med Frankrig i 1878 i bytte for et håndskrift af fransk oprindelse. Det havde fungeret som beskyttelsesblade mellem bind og blade i et håndskrift fra det 15. årh.

Tilføjelser og alternative formuleringer skrevet mellem linjerne og i

margenen viser, at de stammer fra Saxos eget eksemplar af teksten. De fire blade giver således en fornemmelse af Saxo ved arbejdsbordet.

Samtidig bekræfter de, at den tekst, som Christiern Pedersen fik trykt i Paris i 1514, ganske trofast følger Saxos egen ordlyd.

Angersfragmentet kan opfattes som en renskrift af Saxos tekst på et ikke helt færdigt stadium. Den oprindelige tekst er nedfældet med stor og distinkt skrift. Der er god plads i margenen til de rettelser og tilføjelser, som forfatteren ønskede at gøre under den sidste redaktion Se håndskriftet på www.kb.dk under Elektra / e-manuskripter.

20

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

Billedudsnittet viser et af de initialbogstaver, der gengiver bogfremstilling. Se mere om Hamburgerbibelen i en artikel af Erik Petersen i Fund & Forskning, 1993

n o v. - d e c.

2 0 0 9

bibler og populistisk kulturpolitik – et besøg på KB 10.12.08).

Apokalypsis Sancti Johannis.

Blokbog. 1400-tallet (Inc. Haun. I) Et bloktryk, en inkunabel fra før 1440 (1. halvdel af 1400-tallet).

Latinsk Bibel. Manuskript. Bind.

1-3. Hamburg, 1255 (GKS 4 2°) Middelalderhåndskriftet, den såkaldte Hamborg-bibel eller Hamburgerbibelen, er en af de allervigtigste bibler, idet initialerne udgør en slags tegneserie over, hvordan man lavede bøger i middelalderen.

Hamburgerbibelen fra 1255 er ved at blive nomineret til Unescos ­World Memory List (Memory of the ­World Register), hvor også Gutenberg-Biblen, H.C. Andersens manuskripter og Kierkegaard-arkivet er. (Se også NfB, årg. 27, nr. 2-3 (2008), s. 3: Om inkuna­bler, sjældne

Udsnit af Gutenbergs 42-linjede bibel

Denne inkunabel blev beslaglagt i 1713, da den danske armé rykkede ind i Gottorp, hvor Nordeuropas største kunst- og bogsamling fandtes. (Et fragment af Bind 1 er muligvis fundet i Rendsburg). Inkunabler har intet titelblad. Der er håndtegnede begyndelsesbogstaver i alle Gutenberg-bibler. Nogle af biblerne er trykt på pergament, andre på papir – som KB’s. Bibelen har ikonkarakter og er optaget i Unescos World Memory List (Memory of the World Register).

(Se også omtalen af bibelen i NfB, årg. 27, nr. 2-3 (2008), s. 3: Om inkunabler, sjældne bibler og populistisk kulturpolitik – et besøg på KB 10.12.08).

I øvrigt bemærkede EKN, at H.O. Lange, KB’s tidligere navnkundige overbibliotekar 1901-1924, rejste

Foto: Jens Vellev

Foto: Jens Vellev

Gutenberg-Biblen. Bind 2. Mainz, 1455 (Inc. Haun. 661 fol.)

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

21

2 0 0 9

rundt i Sønderjylland og samlede inkunabler ind – billigt!

Jean Mansel de Hesdin: Fleur des histoires. Kopi. Ca. 1480. Pergament. 317 blade (Thott 568 fol.) + Barois (KB acc. 2008/74) [2 bind]

Sammenhørigheden af de to bind, der er illustreret med fornemme miniaturer med historiske motiver, er blevet grundigt undersøgt, og det er ved et heraldisk detektivarbejde: en analyse af overmalede våbenskjolde i håndskrifterne, lykkedes at bevise, at de to håndskrifter kan relateres til Burgund, nærmere bestemt hertug Karl den Dristiges hærfører Philippe de Hornes (1423-1488). Bindene er siden blevet splittede: Thott erhvervede sit eksemplar i England, medens KB’s nyerhvervede bind i nyere tid kan

Miniature af Skabelsen, malet af Mesteren fra Soane Josephus. (Fra første del af det illuminerede pragthåndskrift. KB acc. 2008/74) Detalje. Miniature af Roland, der dræber Fernagu, malet af mesteren fra ­Soane Josephus.

(Fra Thott 568 fol.)

Foto: Det Kongelige Bibliotek

I 1785 arver KB 4.000 håndskrifter fra den danske embedsmand og minister grev Otto Thott (17031785) – Thott var Danmarks største bogsamler med en bogsamling af internationalt format, og ejede ved sin død flere bøger end KB – blandt disse det omtalte bind af Jean Mansels værk.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

KB acc. 2008/74 – der af KB i 2008 blev købt fra en fransk, privat bogsamler – var en sensationel nyerhvervelse – og den første af sin art i generationer. Bag købet ligger noget af en detektivhistorie og ikke mindst en spændende boghistorie: Et ikke-dansk middelalderhånd­ skrift, som alligevel i kraft af sin senere historie i høj grad hører til den danske kulturarv. Nyerhvervelsen, der er første del af et illumineret 3-binds håndskrift (kopi ca. 1480) af Jean Mansels verdenskrønike: Fleur des histoires (fra ca. 1440’erne) hørte oprindeligt sammen med håndskriftet fra Thottske Samling på KB (Thott 568 fol.), der rummer sidste del af værket.

22

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Miniature af bygningen af Pantheon, malet af mesteren fra Harley Froissart i samarbejde med maleren fra Vienna ‚Chroniques d’Angleterre‘.

(Fra Thott 568 fol.)

føres tilbage til en velkendt fransk håndskrift-tyv J.B.J. Barois (17801855). Det manglende binds skæbne er ukendt. (De tre bind blev splittet i sidste halvdel af 1500-tallet).

Værkerne blev ofte anvendt som gaver til fyrster og konger.

Læs mere om dette ‚kronblad‘ i Fund og Forskning, Bd. 47 (2008), s.

17-72: artikel af Hanno Wijsman: Two Petals of a Fleur. The „Copenhagen Fleur des histoires“ and the Production of Illuminated Manuscripts in Bruges around 1480.

Middelalderhåndskrift 1216 ff.

Robert de Clary’s korsfarer­ beretning (GKS 487 fol.)

Her er tale om et middelalderhåndskrift fra slutningen af 1200-tallet eller begyndelsen af 1300-tallet fra Peder Scavenius’ bibliotek: Korsfarernes erobring af Konstantinopel 1204 (Det fjerde Korstog). På side 123 er der en kort redegørelse om et af kristendommens største mysterier, ligklædet i Torino, der allerede da var i Konstantinopel.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Det nyerhvervede bind er et pragtfuldt håndkoloreret manuskript med illustrationer præget af den blå farve – der i øvrigt var dyrere at anvende end guld! Håndskrifterne, der er bestilt og udført i Brügge, er ikke mindst interessante derved, at de er eksempler på, at sådanne værker blev produceret i et samarbejdende netværk af skrivere og illustratorer, der klart kan identificeres. Derved opnåedes større produktivitet – måske for bedre at kunne konkurrere med den nye bogtrykkerkunst!

Homer: Iliaden og Odysseen.

Firenze: [Bernardus Nerlius, ikke før 13. jan. 1488/89]. 2 bind (Inc. Haun. 2001 2°) Der findes ca. 20.000 inkunabler, heraf ca. 5.000 i Danmark. Dette (græske) værk har Chr. Danne­ skiold-Samsøes superekslibris på bindet. Proveniensen er først Fr. Rostgaard, derefter DanneskioldSamsøe og derfra til Thott.

H.C. Andersen: Originalmanuskriptet til Prindsessen paa Ærten.

1835. (Collins Saml.)

I 2005 indgår Den Collinske Samling af danske breve og håndskrif-

ter – bl.a. vedr. H.C. Andersen – i KB’s Håndskriftsamling.

Som kuriosum kan nævnes, at de to unge kunstnere Mathilde Aggebo og Julie Henriksen valgte førstelinjen „[Der var] engang en Prinds“ fra manuskriptet Prindsessen paa Ærten som grundlag for dekoration på forscenetæppet i Dronningesalen. „Klæder af Dis“. Illustreret japansk udgave af H.C. Andersens Kejserens nye klæder I 2005 var der en udstilling om H.C. Andersen på alverdens sprog. I denne japanske udgave af Kejserens nye klæder fra slutningen af 1800-tallet

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

23

2 0 0 9

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Johannes V. Jensen (1873-1950): Kladde til Kongens Fald. Kap. 1, s. 1 (Johannes V. Jensen Arkivet)

er kejseren afbildet som en tysk kejser med pikkelhue.

Johannes V. Jensen: Originalmanuskriptet til Kongens Fald. 1900-01 Som nationalbibliotek er KB også litteraturmuseum. Her kommer dette manuskript ind: kladden til Kongens Fald. Nok er romanen af læserne i 1999 kåret til århundredes roman, men originalmanuskriptet er, iflg. EKN, „noget værre fnidder“.

Romanen blev oprindeligt udgivet i 3 dele (1900-01).

Håndskriftafdelingen er i besiddelse af en lang række manuskripter til Johannes V. Jensens kendte og mindre kendte værker. Der er næsten udelukkende tale om såkaldte „trykmanuskripter“, dvs. renskrifter uden rettelser. Det er derfor en enestående undtagelse, at man i udkastet til Kongens Fald kan ane processen bag et hovedværk i hans forfatterskab og i dansk litteratur.

24

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Karen Blixen (1885-1962): Manuskriptet til Den afrikanske Farm (Karen Blixen Arkivet, Det Kongelige Bibliotek)

Karen Blixen: Originalmanuskriptet til Out of Africa. 1937

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Dette originalmanuskript er fjerde hæfte til den Den afrikanske Farm (engelsk udgave, skrevet under pseudonymet Isak Dinesen), hvor der er skrevet ind over linjerne med danske vendinger, da den skulle udgives på dansk (fra Blixen Arkivet på KB). Karen Blixen Museet og KB overvejer at nominere denne til Unesco’s World Memory List (Memory of the World Register).

Musik og teater W.A. Mozart: Afskrift med unik arie af Figaros bryllup. Prag 1800 KB har i 1930’erne overtaget Det Kongelige Teaters ældre brugsmanuskripter. Her findes også tre afskrifter af Mozart-operaer pga. originalmanus, lavet enten i Wien eller Prag. Det Kongelige Teater bestilte allerede en afskrift af Figaros Bryllup (arien), Prag, 1800, før operaen blev trykt.

Dette er iflg. EKN en af KB’s store skatte.

Niels W. Gade: 4. Symfoni i B-dur.

1850 (original afskrift) Niels W. Gades 4. Symfoni, den mest spillede symfoni i verden op til 1890

(inkl. Brahms, Beethoven og Mozart) i afskrift (renskrift). Originalen er i Leipzig.

Carl Nielsen: Originalmanuskriptet til Jens Vejmand. 1907 (CNS 176a, mu 7409.0464) Samtidens nok mest kendte komposition af Carl (August) Nielsen (1865-1931), sangen Jens Vejmand med tekst af Jeppe Aakjær, trykt første gang i 1907, var også med i Kolding.

Den enkle, iørefaldende melodi – fra den store produktion af folkelige sange, der skulle blive hver mands eje i Danmark – er et karakteristisk træk ved Carl Nielsens melodier.

책 r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

25

Foto: Det Kongelige Bibliotek

2 8.

Carl Nielsen (1865-1931): Jens Vejmand (CNS 176a, mu 7409 0464)

2 8.

ĂĽ r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Foto: Det Kongelige Bibliotek

26

Jacob Gade (1879-1963): Tango Jalousie. Forsiden til den første trykte udgave af tangoen tegnet af Harald Jordan

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

27

2 0 0 9

Første nodeside af autografen til Tango Jalousie, dat. Tibirke 1925. Manuskriptet blev i midten af 1940’erne foræret til journalist og forfatter Niels Barfoed og dennes hustru Jacob Gade: Originalmanuskriptet til Tango Jalousie. 1925

den i det 20. årh. – dukkede i 1993 op i Vejle. Det blev erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden.

Originalmanuskriptet til Tango Jalousie Tsigane (der er værkets egent­ lige navn) – en verdensschlager inden for populærmusikken og det mest spillede stykke rundt om i ver-

Tangoen blev skrevet som ledsagestykke til stumfilmen om Zorros’ søn „Don Q“ (med Douglas Fairbanks og Mary Astor) og blev spillet første gang ved filmens premie-

re i Paladsteatret i København d. 14. sept. 1925.

Tango Jalousie blev Gade og Jens Warnys Forlags første udgivelse og største succes. Første nodeside af autografen, dat. Tibirke 1925, er forsynet med dedikationen: „Til Atka og Viggo Barfoed til venligt Minde om Jacob.”

28

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

Orientalsk og Judaistisk Afdeling

Kort og Billeder

Tre breve fra overrabbiner David Simonsens Arkiv c. 1875-1932

I 1723 og 1724 foretog ‚Grønlands apostel‘ Hans (Poulsen) Egede (1686-1758) to rejser for at udforske Grønlands vestkyst med det mål at finde oplysninger om Nordboerne.

Rejserne gav samtidig en mulighed for at få et rids af kystlinjen.

… det ene fra Albert Einstein.

KB købte i 1932 overrabbiner og professor David Simonsens juda­ istiske samling på 20.000 bind og arkiv med midler fra Carlsbergfondet, Zeuthens Mindelegat og Det Mosaiske Trossamfund.

KB har i 2008 modtaget en donation fra Harry og Annette Rosenberg mhp. digitalisering af denne samlings håndskrifter (ca. 160) og brevsamling (ca. 50.000 dokumenter).

Hans Egedes Grønlandskort. 1737

Han var den første, der systematisk udforskede denne, og hans kort er således det første egentlige kort over Vestgrønland, baseret på direkte observationer. (Der fandtes før dette kun skitser baseret på sagaerne og hollandske søfolks optegnelser, på hvilke østkysten rids er baseret. Samtidens geografiske

n o v. - d e c.

2 0 0 9

myte om, at Grønland skulle være skåret tværs over af sunde og stræder, som det såkaldte ‚Frobisher Stræde‘, blev hermed aflivet).

Kortet blev først færdiggjort i ­København i 1737, da han vendte hjem efter sit 15 år lange ophold på Grønland.

Kilder: Det Kongelige Bibliotek. Årsberetning 2008 issn 0909-9093 Fund og Forskning, Bd. 47 (2008), s. 17-72 issn 0060-9896 Skatte = Treasures / red. af Birgitte Hvidt & Karen Skovgaard-Pedersen. Det Kongelige Bibliotek, 2003 isbn 87-7023-436-1

Hans Egedes håndtegnede kort over Vestkysten.

I nederste højre hjørne: Nova Delineato Grønlandiae Antiqvae hvis Wester Siide 1723 og 1724 …

Kiöbenhavn d. 4. Ianuarij 1737. (4100-0-1737/1) (283 x 450 mm. Håndtegnet kort)

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

29

Bogbind Giv Bogen Bind – Dansk forening for Bogbind – 25 års jubilæumsudstilling 04.12.2009 – 24.01.2010 Kunstindustrimuseet Bredgade 68, 1260 København K

Forening for Boghaandværks med­ lemmer opfordres til at se udstillin­ gen. Kom ind og få en god oplevel­ se af den håndindbundne bog.

Birthe Lassen Formand for Dansk forening for Bogbind Norðanvindur af Hjörleifur Hjört­ þórsson, Island, se Norrænt bókband (2009), s. 81

Helbind i mørkegrøn oaseged, udført af Mogens Dirchow Lund i 1989 til bogen Himlens Trompeter af Carl-Henning Pedersen

Nordenvind – Nordiske Bogbind omtale. Se også udstillingskatalo­ 2009 gen Norrænt bókband, Reykjavik etc.

Udstillingen Nordenvind blev vist på Kunstindustrimuseet til 22.11.09 og er nu draget videre til Finland.

Af de udstillede 91 spændende bog­ bind – der viser, hvilken idérigdom der kan gemme sig i det samme tema: det litterære værk Norden­ vind, en nordisk digtsamling, og hvordan det kan føre til meget forskellige udtryksformer – er 28 danske, heraf syv med hædrende

(2009).

Bag den danske arrangements­ komité står Foreningen Danskedesignbogbindere, en forening, hvis medlemmer – alle med en pas­ sion for bogen som helhed og som kunstobjekt – er at finde inden for håndindbinding, kalligrafi, book­ arts, typografi og konservatorer.

Webredaktør er Peter Reinhardt, se www.designerbookbinders.dk

Fotos: www.kunstindustrimuseet.dk

Udstillingen har fo­­kus på samspil­ let imellem bog­­bindets form og en bogs indhold, i lighed med udstil­ lingen Nordenvind.

For 25 år siden dannedes Dansk forening for Bogbind med det for­ mål gennem kurser, med værk­ stedsbesøg og udstillinger at være med til at sikre den håndindbund­ ne bogs fremtid i Danmark. Siden foreningen blev dannet, er dette formål blevet endnu vigtigere, da der nu knap findes en uddannelse for unge bogbindere i landet. For­ eningen arrangerer inspirerende kurser med bogbinder Ole Lund­ berg, og jubilæumsudstillingen vi­ ser eksempler på de bedste dansk­ bogbind fra de sidste 25 år.

I udstillingen deltager både æl­ dre og yngre, professionelle og amatører, kort sagt alle, der har en håndværksmæssig kunnen og no­ get på hjerte i formgivningen af det individuelle bogbind. Kodeordene er kvalitet, kreativitet og personlig­ hed i de mere end 90 spændende bogbind, der både viser en tradi­ tions udvikling og potentialet for fremtidens danske bogbind.

30

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Det skete i afdelingerne …

Midt- og Nordjysk Afdeling Store Bogdag 08.08.09

Denne rigets største bogfestival havde samlet et usædvanligt stort antal ‚underentreprenører‘. Ud over Hald Hovedgaard med Det danske Forfatter- og Oversættercenter selv deltog adskillige litterære selskaber, alle sider af biblioteksvæsenet i Viborg, det lokale værksted Wiin­ gaards Officin og FfB med udstilling af Årets Bedste Bogarbejde 2008 samt et mylder af private udbydere af antikvarisk litteratur, boghandlere o.l. Cirka 3.000, et nyt højdepunkt, nåede at besøge festivalen.

Midtjysk og Nordjysk Afdeling var sammen om et fælles arrangement: frokost (med rødvin), omvisning på de talrige Hald-voldsteder ved en virkelig kender, Jens Vellev, m.m.

Det var som altid en vellykket deltagelse, hvor mange lod sig interessere for vores fore­ningsaktiviteter, med pænt bogsalg og et par nye /bj medlemmer i tilgift.

Midtjysk Afdeling Studietur til Hamborg 08.-11.11.09 Vi var en veloplagt skare på 11 medlemmer, deriblandt en enkelt fra Nordjysk Afdeling, der drog til Hamborg på en tredages ekskursion. I programmet indgik et besøg på museet i bydelen Altona (indtil 1864 den næststørste by i Danmark). I strålende efterårsvejr travede vi under ledelse af en munter dansktalende direktør, Thorkild Henriksen, på byvandring i sporene efter det gamle rige danske Altona: kirkerne, den gamle banegård (si-

Foto: Narayana Press

FfB deltog i Store Bogdag på Hald Hovedgaard, der afholdtes for sjette gang – i år med temaet: Herfra min verden går.

Fra parkeringspladsen midt i Narayanas udstrakte bygningskompleks – omfattende administration og trykkeri m.m. (på billedet), beboelse, økologisk gartneri og landbrug, kvægbrug og betydelig biavl. Helheden samles af Peter Brandes’ imponerede krukke, produceret på Tommerup Keramiske Værksted. Yderst tv. ses Poul og Sabine fra Narayana. De øvrige er deltagere fra foreningen og lærere og studerende fra grafisk linje på NOEA den rådhus), klassisk rigmandsbyggeri (tegnet af C.F. Hansen i hans mange år som kgl. bygningsinspektør og arkitekt i Holsten). Traveturen sluttede med alt godt fra havet.

Det bogfaglige højdepunkt var et besøg på det store Museum der Arbeit (med en meget stor samling Buchdruck-Kunst) i bydelen Wansbek (dansk indtil 1864). Et par medarbejdere viste rundt i den store grafiske afdeling med arbejdende værksteder. De færreste havde tidligere fået en så indgående indføring i monotypiens anvendelse eller brugen af litografiske sten.

Vi boede i den let falmede bydel Reeperbahn, hvor vi så den nye mindeplads for The Beatles, der jo slog igennem her. En hyggelig og informativ ekskursion med også gastronomiske indslag, superbt tilrettelagt af Midtjysk Afdelings bestyrelsesmedlem Bent Kvisgård. En gentagelse til fx Antwerpen eller Prag anbefales til videre overvejelse.

Med stor tak /bj

Nordjysk Afdeling Ekskursion til Narayana Press – 16.09.09 En bus med en flok forventningsfyldte studerende fra grafisk linje på NOEA (Nordjyllands Erhvervsakademi, nu en del af University College Nordjylland) og medlemmer fra Nordjysk Afdeling tog d.16.09.09 med bus til Gyllingnæs for at besøge Narayana Press, en hovedaktør blandt de danske bogtrykkerier. Her viste Sabine Schönbohm og Poul Lauritsen, der begge er knyttet til Narayanas Ordrestyring, os rundt.

Vi fik en grundig gennemgang af den store virksomhed med ca. 100 medarbejdere og dens tilblivelse siden 1960’erne. Virksomheden, der i dag er medlem af Grafisk Arbejdsgiverforening, beskæftiger dels fastboende (m/k) knyttet til centret N.U.Yoga Nashrama, dels udefra kommende medarbejdere.

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

n o v. - d e c.

2 0 0 9

Plakaten Normandie, af Adolphe Mouron, kaldet Cassandre

Vi fulgte produktionens hovedflow – bestilling, prepress (tre afdelinger, der klarer alle faser frem til trykning), trykkeri med fem avancerede Roland farvetrykmaskiner i forskellig størrelse og varianter. Færdiggørelse og indbinding foretages af bogbinderier i og uden for Danmark. Vi fik et kig ind i de imponerende drivhuse og en god drøftelse af den aktuelle situation for trykkeribranchen, med den stærke konkurrence fra landene i Baltikum og Østeuropa.

Undervejs i prepess-processen fulgte vi prøveskanningerne af de farvestrålende illustrationer til Bogvennen 2008-2009: Børnebilledbogen (der også er sponsoreret af Narayana). Et meget givende og hjerteligt besøg. /bj

Verdensbilleder: Den globale Plakat 02.10.2009 – 31.01.2010 Kunstindustrimuseet Bredgade 68, 1260 København K

Københavnsafdelingen besøger Den globale Plakat 20.10.09 var vi en snes medlemmer fra Københavnsafdelingen, der var på Kunstindustrimuseet for at se udstillingen Den globale Plakat – en meget interessant og omfattende samling, som vi blev gelejdet igennem på entusiastisk vis af udstillingens kurator Lars Dybdahl, der både gav os et rask snit i mediets kulturhistorie og fortalte om udvalgte plakatkunstnere. Et oplivende arrangement. /cvp

31

Udstillingen er en visuel, oplysende fortælling om plakatmediets billed­ rige udvikling og design gennem 200 år – belyst gennem et stort og repræsentativt udvalg af højdepunkter i den globale plakatkunst, med fokus på tiden fra plakatmediets moderne gennembrud i europæisk og amerikansk bykultur fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag. Der stiles mod, at alle genrer, alle kontinenter og alle plakatens internationale (og danske) hovednavne er repræsenteret gennem de ca. 300 udstillede plakater – fordelt på en række temaer, der viser dens

kulturelle, politiske og kommercielle betydning.

Kunstindustrimuseets egne samling af plakater, der er på et højt kunstnerisk niveau, er opbygget gennem hele museets levetid fra grundlæggelsen i 1890. Som en af de få i verden rummer samlingen f.eks. Toulouse-Lautrecs samlede produktion. Udstillingen bygger også på lån fra flere udenlandske institutioner og private samlinger.

Der bliver lagt vægt på formidlingen af udstillingens sektioner og temaer i tekst, lyd og billeder.

I tilknytning til udstillingen publiceres der på Nyt Nordisk Forlag et større bogværk Den globale Plakat redigeret af museets overbibliotekar og udstillingens kurator Lars Dybdahl.

Bogbindernes Blå Bog ca. 18802000 – subskriptionsindbydelse Bogen, der kan leveres i løbet af foråret 2010 (print-on-demand) indeholder omkring 200 biografier over enkeltpersoner – såvel professionelle som amatører – og værksteder, som i den angivne periode er blevet kendte for unikke bind af kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet, samt andre, hvis bogbind ofte forekommer på auktioner og i boghandelen.

2 8.

å r g a n g

n r. 2 - 3

2 0 0 9

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Mikael Kristensen, Kongsdalvej 17, 2720 Vanløse, tlf.

3874 1872, mail nmkristensen@hotmail.com.

Subskriptionsprisen forventes at blive ca. 300 kr. Hertil kommer porto & ekspedition.

Subskription kan tegnes ved at sende 100 kr. til Danske Bank, regnr. 1551, kontonr. 10553261. Husk navn og adresse. Bestillinger modtages indtil 31.01.2010.

De biografiske afsnit er baseret på trykte kilder, frit tilgængelige offentlige arkiver og i visse tilfælde de nævnte personers egne meddelelser. De faglige er baseret på oplysninger fra relevante arkiver og fagtidsskrifter. Manuskriptet er på ca.

560 A4-sider.

NB: Bogen er uillustreret.

Årets Kulturtidsskrift 2009

Nyt fra lokalafdelingerne findes på www.boghaandvaerk.dk under Nyt for Bogvenner, Aktuelt fra lokalafdelingerne. De enkelte afdelinger vil fortsat sende direkte besked ud om arrangementer o.a.

Foreningen vil stadig gerne have så mange mailadresser som muligt.

Send din mailadresse til lilli.riget@ stofanet.dk, hvis det ikke allerede er gjort!

Kontingentrestance

Kontingent Kontingentet for kalenderåret 2010 er – i lyset af finanskrisen – uændret: 450,- for ordinært medlemskab 350,- for pensionister 300,- for studerende 1.100,- for firmamedlemmer (får to eksemplarer af samtlige udgivelser) + 125,- i portotillæg for medlemmer uden for Danmark.

n o v. - d e c.

På Bog­Forum 15.11.2009 tildelte Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter (FDK) tidsskriftet Victor B. Andersen’s maskinfabrik prisen „Årets Kulturtidsskrift 2009“. Prisen – en flaske champagne fulgt af en check på kr. 10.000 – blev af formanden for FDK Ivan Rod (tv.)

Enkelte har vist stadig glemt kontingentindbetalingen for 2009.

Har du mistet det udsendte girokort, kan du ringe til sekretariatet.

I bedes venligst – ikke senere end 31.12.09 – indbetale 2009-kontingentet til girokonto regnr. 0265 kontonr. 7029977.

Med venlig hilsen Bent Jørgensen, kasserer bent_jorgensen@stofanet.dk Nyt for Bogvenner Medlemsbladet NfB vil fremdeles udkomme uregelmæssigt.

Vi modtager gerne medlemsbidrag – også af debatagtig karakter!

Indsendelse af stof kan løbende ske til sekretariatet: lilli.riget@stofanet.dk bent_jorgensen@stofanet.dk

Foto: Lilli Riget

32

overrakt tidsskriftets stifter og ansvarshavende redaktør Kenn André Stilling, der holdt en varm og let ironisk takketale. Læs motiveringen på www.kulturtidsskrifter.dk Tidsskriftet – et kærligt tidsskrift med poesi, musik, maleri, tegninger, prosa, eventyr, vittigheder og videnskab – er oprettet i 1975. Det er tidsskriftets mål at oplyse og fornøje. Mottoet er: „Hvad hjertet ikke kan se, kan hånden føle!“. Se også www.victorbandersensmaskinfabrik.dk

Nyt for Bogvenner nr. 2-3 · 2009 Redaktion: Bent Jørgensen & Lilli Riget Forening for Boghaandværk Sekretariatet c/o Lilli Riget Hvedevænget 5 9000 Aalborg tlf. 3295 8515, 9812 7933 (privat) torsdage kl. 10.00 - 12.30 lilli.riget@stofanet.dk boghaandvaerk@stofanet.dk Layout: grafiker Claus Fenger claus@fengergrafik.dk Skrift: Legacy Serif & Sans Tryk: Arco Grafisk A/S, Skive www.arcografisk.dk Papir: Silk, 115 g ISSN 0109-0008 www.boghaandvaerk.dk