3nfb 14 1 by Forening for Boghåndværk

Nyt for Bogvenner

årgang 33 nr 1 · 2014

Åretdsste Be rbejde Boga2013 Invitation Alle medlemmer ønskes et Godt Nytår med dette nummer af Nyt for Bogvenner og Invitationen til at indsende bøger til bedømmelse til Årets Bedste Bogarbejde 2013. Indbydelse og skema kan hentes på www.boghaandvaerk.dk

Foto Svend Erik Andersen

Bøgerne hertil skal denne gang indsendes til Forening for Boghaandværk c/o Det Kongelige Bibliotek att.: Mads Brunsgaard Postboks 2149 1016 København K eller afleveres direkte i Diamant informationen på Søren Kierke gaards Plads 1. Bøgerne skal være FfB i hænde senest torsdag d. 27. februar 2014. Der vil senere komme meddelelse om, hvornår udstillingen åbner på Det Kongelige Bibliotek.

Side fra Peter Michael Hornung: Plakatfuld. Storm P. Museet, 2012. Udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2012 i kategorien Fagbøger

Indhold

Årets Bedste Bogarbejde 2012

BogForum 2-3 4-10 Fra blok-bog til blog-bog Bogvennen digitaliseret 11-13 Alle blomsters kærlige veninde 14-15 Thorkild Hansen og bøgerne 16-18 Ægteskabets 15 glæder 19 Unikaene i Karen Brahes Bibliotek digitaliseret 20-23 Afholdte aktiviteter 24-27

Vandreudstillingen vil i de kommende måneder kunne ses, som følger: 14.01.14 - 07.02.14 Statsbiblioteket, Aarhus 14.02.14 - 28.02.14 Brørup Bibliotek, Brørup 05.03.14 - 28.03.14 Vejle Bibliotekerne, Vejle

13.03.14 - 16.03.14 Leipzig Book Fair 10.04.14 - 12.04.14 Nordkraft, Aalborg 08.10.14 - 12.10.14 Frankfurt Book Fair For senere udstillinger af Årets Bedste Bogarbejde 2012, se www.boghaandvaerk.dk n

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

BogForum 2013 i Bella – et vellykket arrangement på et godt sted

ogForum 2013, afholdt 8.- 10. november, for anden gang i Bella Center, blev også denne gang en begivenhed med markante indslag og bred tilstrømning i alle al dre fra nær og fjern. Det officielle besøgstal opgives til 27.682 (ca. 1.000 færre end sidste år), men der fornemmedes den samme dynamik, intensitet og forventningsfulde stemning som i de foregående 21 år: BogForum er blevet en institution – i Bella Centret, en fornøjelse. For FfB kan dette andet år og dets afvikling i de nye omgivelser, men velkendte rammer yderst positivt karakteriseres som ‚same procedure as last year‘: Opstilling m.v. i orden fra Montana, logistikken fungerede som tilforn, og indsatsen fra foreningens uundværlige, faste stok fra by og land eksemplarisk. Det ganske smukke og stilfulde resultat med gode proportioner i sort og rødt er vel dokumenteret,

se også tidligere numre af Nyt for Bogvenner. Ingen, der kom i nærheden, behøvede at være i tvivl om, at der her var tale om Montana-æstetik og -kvalitet. Og ganske mange udtrykte, at de af foreningen op- og udstillede publikationer ikke skuffede deres forventninger om at se bemærkelsesværdige bøger og bogarbejde. Igen udgjorde Eric og Mettes særlige grafiske bidrag – i år billedlotteripladen – et malerisk indslag. Ud over introducerende taler af Erland Kolding Nielsen og Christian Kaaber i forbindelse med den velbesøgte reception var den vigtigste begivenhed publiceringen af bogen Kirsten Dreyer: Alle blomsters kærlige veninde (udstillet i materie på BogForum 2010), se artiklen herom, s 14. Standen havde mange besøgende, også en del, som der vil blive videre kontakt med i foreningen. Det bekræftede så stærkt som nogen-

sinde værdien af at kunne eksponere foreningen og dens aktiviteter, hvor det er muligt, og ikke mindst betydningen af den platform ved rigets største bogtræf, som Montanas støtte gennem en årrække har gjort det muligt at udvikle og gennemføre. En stor og varm tak til Peter Lassen og Montana Group. Dette er fremdeles en stor opgave for foreningen at leve op til. Det lader sig kun løfte ved en særlig indsats fra en tilstrækkelig kreds af foreningens medlemmer. En stor tak til alle, der har været og er opmærksom herpå, og en opfordring til yngre medlemmer om ikke at holde sig tilbage af respekt for veloplagte veteraner! Og så et lille PS: Dette BogForums hotteste navn var debutanten Yahya Hassan. De, der har læst bogen (eller blot åbnet den), vil se et tankevækkende eksempel på ekspressiv typografi: kun versaler. Det er lige før, de kan ses i luften, når digterens intense oplæsning lyder! /bj

Foto Lilli Riget

Foto Bent Jørgensen

En lettere oprydning inden åbning af standen lørdag morgen

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

3 4

6 3 3 Et udsnit af receptionstilhørerne ved 1 Kirsten Dreyer (tv.) og Erland præsentationen lørdag d. 9. nov.2013 Kolding Nielsen (th.) i forbindelse af værket Alle blomsters kærlige med præsentationen af bogen Alle veninde af Kirsten Dreyer blomsters kærlige veninde 2 Christian Kaaber, formand for Komi- 4 Forening for Boghaandværks Grafiske billedlotteri-plakat, designet af téen for Årets Bedste Bogarbejde 2012, Mette & Eric Mourier (2013) præsenterer og åbner udstillingen

5 To unge litteraturstuderende interviewer Erland Kolding Nielsen 6 Med en lille hilsen til Montana Group på skranken forlades stand C2-021 i Bella Center søndag aften Fotos: 1-5 Lilli Riget, 6 Bent Jørgensen

3 3.

Fra en god ven af foreningen og tidligere medlem af Foreningen af Danske Kulturtidsskrifters bestyrelse, forfatter, digter, for lægger og meget andet, Per-Olof Johansson, har vi fået denne introduktion til BondePractica. Hvor ikke andet er angivet, er også billedmaterialet leveret af Per-Olof

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Fra blok-bog til blog-bog

Håndskriftet GKS 1377 4° i Gammel Kongelig Samling/KB

Blokbog. Enkeltblad fra en Biblia Pauperum (‚Fattigmands bibel‘) med Judaskysset i det centrale billedfelt på den ene side og Judas og sølvpengene på den anden. Teksten er skrevet på nedertysk, med rubrikker i rimede hexametre på latin. Fragmentet blev fundet i køkkenet hos en bonde på Fyn omkring år 1700. I 1783 kom det til Det Kongelige Bibliotek blandt papirer efter historikeren og bibliotekaren Hans Gram (1685-1748)

en første kendte danske BondePractica udkom i 1597, men den første bog med denne titel udkom i Tyskland allerede i 1508. Den danske er en oversættelse af den endelige tyske redigering, som fandt sted omkring 1530. Den kan imidlertid ikke i 1597 have virket som en ny bog i Danmark. Mange af versene og mange af billederne kan genfindes på kalendere, i salmebøger og i de såkaldte planetbøger. Planetbøgernes oprindelse skriver sig tilbage fra før bogtrykkerkunstens opfindelse. Udvalgte sider fra et håndskrift med kalendere, nemlig afsnittet med billeder af det liv, som blev ‚styret‘ af planeterne, blev omsat til træsnit og aftrykkene sat sammen i en bog, som fik navnet blok-bog. Et sådant afsnit med planeterne indgår i Bonde-Practica, deraf titlen til denne introduktion til udvalgte stykker af Bonde-Practica i en blog på nettet: Fra blok-bog til blog-bog. I Sverige kender alle mennesker bogen Bonde-Practica. Eller har hørt om den. Læser man om vejret i en svensk avis, er det ganske almindeligt, at der henvises til den. Den er kommet i flere forskellige udgaver hele 1900-tallet igennem. I 60’erne og 70’erne udkom en udgave i over 100.000 eksemplarer. Den Bonde-Practica, som de svenske

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Bonde-Practica, eller VeyrBog, hvoraf man kand kiende Det gandske Aars stedsevarende Løb og Veyr ligt, fra Aar til Aar. Nu paa ny forbedret, og med mange skiønne Figurer beprydet. [S.l.], trykt Aar 1744. Omslag (tv.) og opslag s. 63 med Solen, der siger: „Jeg er et brændendes og heed Creatur, / Mine Børn ere af ædel Natur, / Hvad jeg begynder, ey langvarendes mon være, / Jeg handler, omgaaes med store Herrer.“

Bonde-Practica, eller Veyr-Bog, hvoraf man kand kiende … [S .l.], 1744. Opslag s. 50-51: Augustus

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Fra Early European Books

Fra december 1986 og siden hver måned i 1987 udsendte Irmakæden en serie bæreposer under temaet ‚Tidens kulturhistorie‘. Materialet var i det væsentlige udarbejdet på grundlag af Mogens Eilertsens bog Alle tiders bog (1985). BondePractica, eller Veyr-Bog, … fra 1744 anvendtes som et vigtigt referencepunkt både i bogen og til bæreposerne. Den ene poseside blev gentaget gennem alle månederne som introduk tion, mens den anden bredside varierede måned for måned med udvalgte helgendage og et månedsbillede. Den ene langside havde månedens navnelængde, den anden langside skiftede kvartalsvis med kalenderstof. Her ses månedsbilledet Januar

[Bonde-Practica]. Kbh.: prentet ... af Matz Vingaard, 1597. [50 bl.] - Billede 113: At vide huor mange timer Maanen skin om Natten. Efter Det Kongelige Biblioteks eksemplar LN 413 8°

3 3.

å r g a n g

n r.

bønder stillede op som autoritet jævnsides med præsten, er en lille bog på 100 sider. Den handler om, hvordan vejret skal blive, men også om mange andre ting. Man kunne også sige, at den handler om, hvordan man skal årelade, om hvor og hvornår. Man kan også sige, det er en folkelig astrologibog. Ja hvad de har, de svenskere. Imidlertid er den svenske Bonde-Practica kun en amputeret udgave af den danske, tilmed dårligt oversat. Billedløs, så man har måttet lave moderne billeder til den. I Danmark kan dens levetid føres 100 år længere tilbage. Over 75 år efter sidste danske udgave var udkommet, var kendskabet til den i Danmark stadig så udbredt, at den humoristiske kalender Oldfux brugte 14 sider på en festlig parodi over den. Hvad er det? tænker man, når man står med en Bonde-Practica i hånden. Man lader siderne passere revy. Aha! Det er noget med horoskoper, lad os nu se, jeg er født i fiskens tegn, … og så er man på krogen: „Et barn som er fød under fisken har et middelmådigt legeme og hals, et stort ansigt og får et ar eller tegn bag på. Han er gerrig og gider meget ædet og drukket, og taler meget …“ Jeg læser horoskoper, men jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jeg glemmer dem lige så hurtigt igen. Mærkeligt man bliver ved, ikke sandt, de ligner jo alle sammen hinanden osv. Imidlertid, Bonde-Practi-

j a n.

2 0 1 4

cas horoskoper tilføjede en hidtil ukendt tidsdimension til læsningen med en utilsigtet, men ikke mindre effektiv komisk virkning. Bagsideteksten står på forsiden. Den fuldstændige titel på bogen lyder nemlig: Bonde-Practica, eller VeyrBog, hvoraf man kand kiende Det gandske Aars stedsevarende Løb og Veyrligt, fra Aar til Aar. Nu paa ny forbedret, og med mange skiønne Figurer beprydet. I en tilsyneladende kaotisk blanding, bringer den så måned for måned råd om, hvad bonden skal gøre, hvilke tegn han skal give agt på osv. Både i prosa og vers, og det er måske disse vers, der mere end noget andet gør bogen så charmerende. Hør om svaler: „Det er foruden bedrageri vist og sand, / at når svalerne flyver på vand, / og med deres vinger der udi slå, / en stor regn vi visseligen få.“ Eller hør her om februar, hvis navn er Februarius eller Blidemåned: „Jeg frygter for kuldens yderste magt, / til skoven at skove tager jeg i agt. / En foret skind-kjortel min ryg jeg nu yder, / den varmer mit legem og kulden forbyder.“ Man kan forestille sig, at bogen er blevet brugt som et supplement til almanakken. Almanakkens tørre oplysninger er blevet uddybet, enten til underholdning eller faktisk brug. Indtil 1832 var den officielle almanak nemlig fyldt med astrologiske tegn om, hvordan vejret ville blive, hvornår man skulle lade sig årelade osv. Halvtreds år før havde man måttet opgive at reformere al-

Almanak for det Aar efter Christi Fødsel 1832, som er et Skud-Aar. Beregnet til Kjøbenhavns Observato rium. Kbh.: Trykt hos Jens Hostrup Schultz, 1831

Januar eller Glugmaaned. Fra Almanak for det Aar efter Christi Fødsel 1832 … Kbh., 1831. Her er ‚Vejrudsigten‘ for den kommende måned og Månens gang iD yrekredsen – der er med, fordi man i overensstemmelsen med humoralpatologien mente, at åreladning skulle finde sted på bestemte steder af kroppen alt afhængigt af månens gang i dyrekredsen. Månens gang blev fjernet i 1834. Solens gang findes stadig

3 3.

å r g a n g

n r.

Fra nettet

Bauwren Practica, oder Wetterbüchle, Wie man die Losung der Zeiten durch das gantz Jar erlernen und erfahren mag, von Jar zu Jar wehrende. Jetzt widerumb auffs new gernehret, und mit schönen Figuren gezieret. [Von] Heyne von Ury. Gedrucht zu Frankfurt am Main, 1570

manakken, fordi reformen medførte et katastrofalt lavt salg! En dansk Bonde-Practica uden billeder kendes ikke. Særlig dominerende er månedsbillederne, ikke mindst fordi de i de fleste udgaver bringes to gange! De er blevet en slags varemærke, som sammen med selve navnet „Bonde-Practica“ blev stjålet til bøger med vidt forskelligt indhold. Selv bøger, som advarede bønderne mod at fæste lid til Bonde-Practica, måtte først lokke den sure pille ned med det søde navn! I oplysningstiden, hvor al lærd astrologi helt var slået af marken, i hvert fald i Danmark, kunne naturligvis ingen sand ven af folket betragte Bonde-Practicaens udbredelse med ro i sindet. Skønt åreladning fortsatte til op i 1900-tallet, var de astrologiske begrundelser for at årelade forsvundet et par hundrede år før. I Holbergs komedier gøres der mange steder løjer med stjernetydere og de åreladende barberer. Som f.eks. i Sganarels Rejse til det filosofiske Land (se Holbergs Samlede Skrifter, Bd. 17), hvor Sganarel beder en astrologus hjælpe sig op. Astrologen svarer, som har han en Bonde-Practica ved hånden: „Det gør mig hjertelig ondt. Jeg er pligtig til at hjælpe min næste. Jeg beder alene om lidt tålmodighed, indtil jeg får efterset udi min astrologiske bog, om man udi denne måned og på denne dag i måneden må foretage sig noget af vigtighed!“

j a n.

2 0 1 4

I 1797 udkom en populærvidenskabelig bog om kalenderen, som med jævne ord forsøgte at mane astrologien og horoskoperne i jorden. Den hed Den oprigtige Almanak mand, en kuriøs og nyttig Bog for Ungdommen, Borgerfolk og Landmænd, Tilligemed en hundredaarig Kalender. Udgivet paa Tydsk og oplyst med Figurer. Af Christoph Gottlieb Steinbeck. Den er affattet som en dialog mellem almanakmanden (folkeoplyseren) og August (almuen), hvor denne sidste ved sokratisk spørgemetode ledes fra sin tid ligere, forkerte opfattelse, til den nye rigtige – uden ‚snurrepiberier‘. Der går et lys op for August: „Ak, du gode Gud! Og hvad forestillinger gør ikke den enfoldige sig om denne række af forkortningstegn! Når altså den almindelige mand ser Krabbens Tegn i almanakken og derover siger: i dag regerer Krebsen, så betyder det slet intet andet, end at i dag ser vi månen, fra jorden af, iblandt de stjerner, som hører til det distrikt på himlen, som vi kalder Krebsen. Er det ikke så?“ Det lykkedes at reformere den officielle almanak, hvilket ikke forhindrede de private udgivere i at køre videre med de astrologiske tegn, selv om man gav astronomiske forklaringer på konjunktion og opposition. Man tilføjede bare: „For øvrigt har planeternes stilling indbyrdes eller til sol og måne ingen særlig betydning, hverken med hensyn til ondt vejr eller storm eller til menneskenes skæbne, eller deslige hvad fordum overtroen har fortalt.“ (Flinchs Almanak i 1873.) Men havde man en gammel Bonde-Practica i huset, lod sammenhængen sig stadig forstå på en anden måde. Igen og igen blev den gamle Bonde-Practica trykt til og med 1804. Der kendes i hvert fald 20 udgaver. At det virkelig var på landet de fandtes, kan man ikke vide så meget om. Det eksemplar fra 1754, jeg er i besiddelse af, kan stedfæstes til en bondeslægt på Langeland.

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Almanaker fra 1700 til 1710

Det blev i øvrigt fundet sammen med en mængde gamle almanakker, der bar præg af flittig brug, samt en af skillingsviser sammen syet visebog. Men man kan selvfølgelig ikke vide, om bogen har tilhørt slægten al sin tid, selv om man finder det sandsynligt. Hvad en bondemand har haft ud af at læse Bonde-Practica, er én ting. Hvad kan et moderne menneske have ud af det? Ja for det første det selv samme som ved at læse det ugentlige horoskop. Men der ud over – også noget mere. Det kan være oplevelsen af det gamle sprog, noget poetisk. Eller det kan være opdagelsen af, at horoskoperne kun er et lille hjørne i en gammel tro på, hvordan verden er indrettet. n

Forordning Om de rette Nye Almanakker, Som alleene herefter skal brugis og følgis i Kongens Riger og Lande. Kiøbenhavn, den 28. Novembris, Aar 1699. Trykt udi Kongl. Majest. og Univers. priviligerede Bogtrykkerie (1699). Den gregorianske kalender adskiller sig fra den julianske, ved at der i løbet af 400 år udelades tre skudår. Det sker, ved at alle årstal, der ender på 00 – bortset fra sådanne, hvor fire går op i årstallets første cifre – ikke er skudår. 1900 var ikke skudår, 2000 er. I Danmark skete skiftet med indgangen til år 1700, ved at februar blev 11 dage kortere

Fra nettet

Opslaget fra Almanak fra 1700, Februarius, eller Blidemaan., den vigtigste almanak år 1700, der lod februar standse med den 18. februar!, for at indføre den gregorianske kalender i Danmark

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Per-Olof Johansson n født 1942 n opvokset i Lillerød, hvor han atter bor efter perioder i Viby J og Randers n 37 år på Skovvangskolen i Allerød n debut i Hvedekorn 1964 n udstillinger (af fotos, tegninger, collager) siden 1968 n forlag: per-olof.dk n hjemmesider siden 1996 n blogger siden 2004 n http://perolofdk.wordpress.com Bibliografi: www.litteratursiden. dk/forfattere/olof-johansson

Bonde-Practica, eller Veyr-Bog, hvoraf man kand kiende det gandske Aars stedsevarende Løb og Veyrligt, fra Aar til Aar. Nu paa ny forbedret og med mange skiønne Figurer beprydet. [S.l.], 1744. [6], 87, [3] s. Udgivet i faksimile i 1975 af Per-Olof Johansson. I samme omslag (th.) som hans Bonde-Practica eller Veyr-Bog – folkelæsning i 300 år. Kbh.: Foreningen Danmarks Folkeminder, 1975. Privattryk (tv.) Københavns Universitets almanak 2014 – skriv og rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2014 som er det andet år efter skudår. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag i komm., 2013. Omslag. Københavns Universitets Almanak er uundværlig for alle, der vil vide mere om solens gang, planeternes placering, dagenes længde samt et væld af andre oplysninger. Almanakkens historie går tilbage til Københavns Universitets oprettelse i 1479 og er således en af de ældste publikationer i Danmark, der stadig udkommer

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Bogvennen gennem tiderne – digitaliseret B

landt Det Kongelige Biblioteks gaver til Forening for Bog haandværk ved 125-års jubilæet var en total retrodigitalisering af foreningens tidsskrift, der senere udkom som årbog, for hele perioden fra dets start i 1890 til 2008. Den er oplagt som en del af Det Kongelige Biblioteks nationale tidsskriftbase > tidsskrift.dk <, der foreløbig omfatter en snes fortrinsvis faglige og videnskabelige tidsskrifter, men også enkelte årbøger. I løbet af 2014 vil denne base blive kraftigt udvidet, selv om der er langt til målet, en fuldstændig retrodigitalisering af alle danske og fællesnordiske faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter og årbøger efter 1850, formentlig omkring 1500. Bogvennen, der som foreningsog fagtidsskrift begyndte at udkomme to år efter foreningens stiftelse i 1888, udkom med skiftende titler, først som Aarsskrift. Forening for Boghaandværk, derefter som Bogvennen, med uregelmæssig udgivelsesfrekvens indtil 1925 (der udkom intet 1892, 1911-1912, 1914-1917, 19191920, 1922-1924), derefter årligt eller toårligt med undertitlen Aarbog for Bogkunst og Boghistorie 1926-31, med undertitlen Meddelelser fra Forening for Boghaandværk 1934-45, fra 1946 til 1964 igen med undertitlen Aarbog for Bogkunst og Boghistorie. Den udkom dog ikke 1932-1933, 1941, 1995-1996. Bogvennen kan tilgås direkte på webadressen > https://tidsskrift.dk/ index.php/bogvennen <. Tidsskriftet har gennem årene bragt talrige afhandlinger, artikler og anmeldelser inden for bogvæsen, bibliotekshistorie, håndskriftsstudier, litteratur- og tilgrænsende kultur-

historie. Der er tre indgange, henAf Erland Kolding Nielsen holdsvis via årgange (kaldet udgave), landsformand hvor man får indholdsfortegnelsen frem, hvorefter man går til de enkelte artikler, der vises i pdf-format, via forfatter, der er ordnet alfabetisk efter fornavn, eller titel, der bygger på et samlet forfatter- og titelregister, udarbejdet til den digitale publicering af forskningsbibliotekar, cand. mag. Lisbet Crone Jensen. I titelregistret vil man bl.a. opleve det lidt pudsige, at der er mange artikler uden egentlige titler eller med rubrikoverskrifter, som i indholdsfortegnelserne findes under „Diverse“ og derfor også i registret anføres som sådan, men det er vilkårene. n

Bogvennen 2007: Den gode bog. Kbh., 2009. Tilrettelagt af Peter Folkmar – vinder af FfB’s Konkurrence om bogformgivning for designstuderende 2006

3 3.

책 r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

13 11

1 Bogvennen. Et Tidsskrift udgivet af Forening for Boghaandværk 1897 2-3 Bogvennen 1918. Et Aarsskrift udgivet af Forening for Boghaandværk på 25 Aarsdagen for Fagskolen for Boghaandværks Oprettelse den 15. Marts 1893 4 Bogvennen 1938, nr. 1: Omslag 5 Stanley Morison (1889-1967): Omslag for forlægger Victor Gollancz (1893-1967). Citat: „De bogomslag, han [Stanley Morison] i slutningen af tyverne og begyndelsen af trediverne tilrettelagde for Victor Gollancz, er 40 år efter stadig i stand til at vække begejstring.“ Fra artiklen „Stanley Morison“. Af James Mason,

Bogvennen 1968, s. 29-49 6 Linoleumssnit af Svenolov Ehrén. Anvendt som omslagsillustration til Stig Dagerman: Bröllopsbesvär (1970). Originalen er i farver. Fra Bogvennen 1971-73 7 Bogvennen 1979 8 Bogvennen 1988: Vore bøgers udstyr 1888 og 1988 – med tanke på Xylografen 9 Bogvennen 1989: Kunstnernes bøger 10 ‚Mon‘ (udtales mång), japansk heraldik, fra Bogvennen 1974-1976, s. 103, forklaring s. 119 11 Bogvennen 2001-2003 [i.e. 2002] – om modernismen 12 Bogvennen 2008-2009: Børnebilledbogen – ind- Fotos: 1-9 og 11-12 Lilli Riget, 10 Claus Fenger blik & udsyn

14 Alle blomsters kærlige veninde! 3 3.

Prisvinderen fra den 3. designkonkurrence i 2010 udgivet af Erland Kolding Nielsen, landsformand

Portræt af Kamma Rahbek som ung. Ukendt kunstner. (Bakkehusmuseet, Karsten Bundgaard, fot.)

Kirsten Dreyer: Alle blomsters kærlige veninde. Kamma Rakbek og hendes botaniske vennekreds. Design af omslag og materie: Thilde Sander Egede. Sats og rentegning: Carl-H.K. Zakrisson med udgangspunkt i Thilde Sander Egedes forlæg. Udg. af Det Kongelige Bibliotek & Forening for Bog haandværk, 2013. 189 s., rigt ill. ISBN: 978-87-7023-122-0 Udg. med støtte fra Professor, dr. phil. Carl Roos’ Mindelegat til fordel for Det Kongelige Bibliotek. Kan købes online på > http://www.webbutik. kb.dk/ < eller i boghandelen for kr. 149,-

å r g a n g

n r.

amma Rahbek (1775-1829) er en af de kendteste og betydeligste kvindeskikkelser i den danske ‚guldalder‘ i første halvdel af det 19. århundrede. Da hun i 1798 blev gift med forfatteren og kritikeren Knud Lyne Rahbek (1760-1830) og flyttede ud på Bakkehuset på det dengang landlige Frederiksberg, skabte hun et hjem, der blev et samlingssted for tidens førende kulturpersonligheder. Og hun anlagde en have, der fik svogeren, digteren Adam Oehlenschläger til at kalde hende „alle Blomsters kierlige Veninde“ i et mindedigt ved hendes død. Manuskriptet til nærværende bog blev af udgiveren, litteraturhistorikeren Kirsten Dreyer og Det Kongelige Bibliotek stillet til rådighed for den tredje designkonkurrence om formgivning af en moderne fagbog, som Forening for Boghaandværk udskrev for designstuderende ved alle landets læreanstalter i 2010 ud fra dens formål om at udbrede kendskab til bøgers fremstilling og fremme deres kvalitet med hensyn til form, funktion og udførelse (se Nyt for Bogvenner, årg. 30:1, 2011, s. 20). Vinderen Thilde Sander Egede fra Kunstakademiets Arkitektskole måtte imidlertid af forskellige årsager opgive at føre projektet igennem til trykning og udgivelse. Bogen er derfor afsluttet af grafikeren Carl-H.K. Zakrisson. Manuskriptet var som fagbog af betydelig sværhedsgrad. I 1993-94 udgav Det Kongelige Bibliotek Kamma Rahbeks brevveksling med Chr. Molbech i tre bind på Museum Tusculanums Forlag. Den foreliggende brevudgave Alle blomsters kærlige veninde. Kamma Rahbek og hendes botaniske vennekreds kan ses som en parallel hertil på et særligt område.

j a n.

2 0 1 4

Bag begge udgivelser ligger et ønske om at stille Kamma Rahbeks brevveksling til rådighed for forskning og den interesserede offentlighed i så vidt muligt fuldstændige og uretoucherede udgaver og derigennem at bidrage til en korrektion af billedet af hendes forhold til en række personer i hendes omgangskreds og visse myter om livet på Bakkehuset, som er skabt bl.a. gennem udeladelser i tidligere udgivelser. Gennem disse breve får man et facetteret billede af hendes personlighed og hendes interesser, af livet på Bakkehuset lige fra hendes æskemageri, som blomsterpigerne tog aktiv del i, til blommesyltning sidst på sommeren. Man hører om teaterlivet og den interesse, det medførte, da Bertel Thorvaldsen efter tyve år i Rom kom på besøg i København i 1819-20. Alt i alt gives et meget fint billede af et af Guld alderens berømteste hjem. Kamma Rahbek har altid været kendt for sin have, der også er blevet en del af myten om Bakkehuset. Bogen har derfor ikke kun interesse for litteraturhistorisk, men også botanisk og kulturhistorisk interesserede læsere. n

Hvornår udsendes bogen? Hvornår medlemmerne får bogen, er p.t. usikkert. Det er helt afhængigt af økonomi for udsendelse; men der vil formentlig blive arrangeret afhentning for Københavns Afdelings medlemmer i Diamantinformationen på Det Kongelige Bibliotek mod kvittering på en medlemsliste. /lr

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Bogens omslag

Den såkaldte Holbøll-æske er ifølge familietraditionen udført af Kamma Rahbek og antagelig beregnet til kort eller jetons. (Bakkehusmuseet, Karsten Bundgaard, fot.)

Det Kongelige Biblioteks Billedsamling

3 3.

Kamma Rahbek (1775-1829). Silhuet af F.L. Schmitz 1805 omgivet af en blomsterranke af H.P. Hansen (1883) Æske på løvefødder udført af Augusta Petersen med tuschtegninger på pergament på låget. (Bakkehusmuseet, Karsten Bundgaard, fot.)

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Thorkild Hansen og

Foto Vangsgaards Antikvariat

af Christian Kaaber

Thorkild Hansens exlibris er udført af vennen Sven Havsteen-Mikkelsen

t forfattere skriver og læser bøger, er selvindlysende. At en forfatter lever mere eller mindre omgivet af bøger, er der vel ikke ligefrem noget mærkeligt i. Men at forfattere ligefrem samler på bøger, er lidt af et særsyn. Vælger man at leve af at skrive, havner man uvægerligt i kredsløb, hvor det vrimler med bøger, og hvor mange bøger nærmest dukker op af sig selv. Samler man, vælger man ud, prioriterer noget frem for andet – og navnlig foretager man sig i så fald noget aktivt: Ingen rigtig samling skaber sig selv; den udformes af sin ejer. Thorkild Hansen (1927-1989) levede og åndede for at skrive. Han færdedes stort set altid med en lille notesbog i lommen, så en iagttagelse eller et indfald straks kunne komme på skrift, og lige siden sin pure ungdom nedfældede han optegnelser dagligt. Det kom der først en sprudlende journalistkarriere ud af, som helt kom til at overskygge, at unge Hansen egentlig skulle uddannes til litterat på Københavns Universitet. Allerede som 20årig fik han udgivet sin første bog,

en afhandling om forfatteren Jacob Paludan, og sideløbende med livet som reporter først i Paris, siden i 1950‘ernes København, blev det til flere små bøger. I 1962 fik han et bragende gennembrud med den dokumentariske roman Det lykkelige Arabien, som den dag i dag står som en af det 20. århundredes væsentligste danske bøger. Siden fulgte succeserne hinanden i rap: Jens Munk i 1966 og de tre bøger om danskernes indtil da glemte bedrifter som slavehandlere og slaveejere gjorde Thorkild Hansen til en af sin samtids mest læste skribenter og til en meget velhavende forfatter. Han fik råd til at pleje sine mange interesser, herunder til at samle bøger.

Bøger, der kom af sig selv Op gennem 1950’erne anmeldte Thorkild Hansen metervis af litteratur i Information. Det hørte så at sige med til jobbet at hjembringe bøger i stabler. Som forfatter kom han også ‚på bog‘ med en række af sine kolleger. Tilsammen kunne det blive til en privat bogbeholdning på hundredvis af bind, der

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

bøgerne

Foto Claus Larsen

Thorkild Hansens bogsamling i hans hjem i Provence

nok ville være interessant at se på. Men det var ikke sådan en bogsamling, Thorkild Hansen ønskede sig. Fra sin tidligste ungdom havde han færdedes hjemmevant i Københavns antikvariater, og her fik han tilsyneladende smag for smukt indbundne bøger. Thorkild Hansen levede et liv med masser af litterære og historiske helte, og han holdt af at være omgivet af dem i bogform. Fra begyndelsen af 1960’erne og resten af livet samlede han bøger i stor stil, men samtidig med stor kræsenhed. Mængderne af bøger, som hans profession trak til huse, blev tydeligvis luget ud; mange anmelderbøger og kollegagaver er sandsynligvis blevet omsat hos Fiolstrædes antikvariater – byttet til noget andet og prægtigere. En af Thorkild Hansens foretrukne bogpushere var Carl Frederik Simonsen (blandt venner og faste kunder i reglen blot omtalt som Simon), der bestyrede det for længst hedengangne Arnold Busck-antikvariat i Fiolstræde. Også Rosenkilde og Bagger i Kronprinsensgade var storleverandør til Hansens reoler.

Bestillinger til bogbinderen Med tiden endte Thorkild Hansen med at eje en prægtig samling af god skønlitteratur, især dansk, engelsk og fransk, og af væsentlige værker inden for de felter, der især interesserede ham: litteratur, kunst, musik og historie. Rækkevis af smukke rygge i forskellige farver skind eller papir og lysende af forgyldning dannede en inspirerende og øjenfrydende ramme for Thorkild Hansens liv og arbejde. Da Thorkild Hansen og hans kone nummer to, Gitte Jæger, omkring 1980 bosatte sig i et stort hus i Provence, flyttede langt de fleste af Hansens mange kære bøger med til Sydfrankrig. Thorkild Hansens faible for smukke bogbind afspejlede sig som nævnt i flittige indkøb. Rækker af især danske forfatteres samlede værker blev hjembragt i de bedste bogbind, Hansen kunne finde på antikvarernes hylder, ligesom han samlede sig i hundredvis af enkeltbøger indbundet efter alle kunstens regler. Enkelte umådeligt flotte helbind fandt vej til hans hylder, men generelt erhvervede han sine

bøger i velbevarede halvbind. På den måde kom hele det store kuld af det tidlige 20. århundredes fremtrædende danske bogbindere til at sætte præg på de hansen’ske reoler: Anker Kyster, Oscar Jacobsen, den legendariske August Sandgren og dennes fremragende efterfølger Axel Knudsen og den ikke mindre ferme (Jens) Juul-Lassen. I modsætning til de fleste samlere af litteratur var Thorkild Hansen forbløffende lidt interesseret i førsteudgaver. Samlede værkudgaver dækkede fint hans brugsbehov, men bøgerne skulle som nævnt præsentere sig ordentligt. Enkelte forfattere som Jacob Paludan, Johannes V. Jensen, Henrik Pontoppidan og Martin A. Hansen udgjorde dog små enklaver af førsteudgaver i det samlede billede. Det gælder for disse forfatterskaber samt for talrige andre bøger i samlingen, at Thorkild Hansen selv fik bundet dem ind. For eksempel ejede Hansen en komplet række af kulturhistorikeren Hugo Matthiesens meget forskellige bøger – alle indbundet uniformt og elegant af først Juul-Lassen, siden Axel Jensen. Sidstnævnte, som Thorkild Hansen i øvrigt ‚delte‘ med vennen Palle Lauring, har indbundet talrige bøger i samlingen, lige som kollegaen Harry Larsen har haft ordrebogen fyldt med bestillinger fra den bogbindglade forfatter.

Først arkiv, så bøgerne Thorkild Hansen døde pludselig, kun 62 år gammel, i 1989. Gitte Jæger overlevede ham til sin pludselige død i 2012 og bevarede parrets domiciler på henholdsvis Samsø

Honoré Fragonard: Baron Roger Portalis. Paris, 1889. Mesterligt fransk pastichebind: Det er næsten flottere end et ‚rigtigt‘ rokokobind

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Foto Vangsgaards Antikvariat

3 3.

Foto Vangsgaards Antikvariat

Johannes V. Jensens hovedværk Den lange Rejse blev til over flere årtier. Axel Knudsen skabte denne fornemme indbinding, der binder det hele sammen

Foto Vangsgaards Antikvariat

Hvad en god bogbinder kan gøre: Axel Jensen har forvandlet 24 bind billigbøger til dette prægtige sæt af Dostojevskis Samlede værker

og i Provence som levende mindesteder for Thorkild Hansen. Med Gitte Jægers bortgang opløstes de to hjem, og pludselig dukkede Thorkild Hansens efterladenskaber frem, på vej til nye ejere. Vangsgaards Antikvariat har stået for salget af Thorkild Hansens

enorme litterære og personlige arkiv: Originalmanuskripter, en kolossal mængde breve, dagbøger og fotografier, der tilsammen og hver for sig vidner om en af det 20. århundredes mest betydende og læste forfattere – de to egenskaber følges sjældent ad – er endt i sikker havn

på Det Kongelige Bibliotek. Og nu realiserer antikvariatet så Thorkild Hansens store private bogsamling. En ring er sluttet: Tusindvis af bøger er vendt tilbage til der, hvor Thorkild Hansen fandt mange af dem: i Fiolstræde midt i København. n

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Foto Lilli Riget

Ægteskabets 15 glæder. Nyoversat fra den franske middelalderoriginal og med indledning af Jens Rasmussen. Tilrettelagt af Louise Kirstine Pedersen. Kbh.: Forlaget Vandkunsten, 2013. 144 s., ib. ISBN 978-87-7695-303-4. Pris kr. 199,-

Ægteskabets 15 glæder F

orening for Boghaandværk udskrev i foråret sammen med Forlaget Vandkunsten den 4. konkurrence om bogformgivning for designstuderende. Konkurrencen gjaldt tilrettelæggelsen af Ægteskabets femten glæder – en bog der tidligere var tilskrevet den franske middelalderforfatter Antoine de la Sale (c. 1385-c. 1460). Vinderforslaget blev sammen med tre af dommerkomitéen roste forslag præsenteret på BogForum i november 2012, se Nyt for Bogvenner, årg. 32, nr. 1 (2013). Forlaget Vandkunsten har – i stedet for vinderforslaget – i 2013 valgt at udgive ét af de tre roste forslag, tilrettelagt af Louise Kirstine Pedersen. På forlaget Vandkunstens hjemmeside står der:

„Ægteskabets 15 glæder er en gave til enhver ung mand, der tænker på at gifte sig. Men også modne og aldrende ægtemænd vil have glæde af bogen, hvor de kan sammenligne egne erfaringer med andres. Den handler trods titlen især om alle de plager, den gifte mand kommer ud for i ægteskabet. Dens femten scener – mange foregår i ægtesengen – satiriserer over kvindens evne til at styre manden trods sin pyntesyge og udprægede tilbøjelighed til utroskab. Aktiviteterne i og omkring ægtesengen beskrives indgående, livligt og underholdende. Originalteksten ‚Les Quinze Joies de Mariage‘ er skrevet af en anonym franskmand i det 15. århundrede.“ /lr

Tilbud til FfB’s medlemmer Forlagsdirektør Søren Møller Christensen, Forlaget Vandkunsten, har tilbudt Forening for Boghaandværks medlemmer, at de kan købe Ægteskabets 15 glæder til favorabel pris, nemlig kr. 100, hvilket er med 50 % rabat. Hertil kommer forsendelse/post kr. 39. Gå blot ind på www.forlagetvandkunsten.dk og bestil bogen via forlagets hjemmeside-bestillingsblanket. Husk dog at skrive i bemærkningsfeltet: Medlem af Forening for Bog haandværk. /lr

3 3.

å r g a n g

Unikaene i Karen Brahes Bibliotek digitaliseret

Foto KB’s fotoatelier

Af Erland Kolding Nielsen, landsformand

Karen Brahe (1657-1736). Portrættet hænger i Roskilde Klosters Brahestue

n r.

j a n.

2 0 1 4

a Det Kongelige Bibliotek i det 19. århundrede udgav den del af den danske nationalbibliografi Bibliotheca Danica,1 der omfattede nationens ældste bogbestande fra bogtrykkerkunstens indførelse i 1482 og frem til 1830, omfattede den foruden samlingerne i Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket også 53 unika i 27 fysiske enheder fra et af de fleste den dag i dag ukendt privatbibliotek med navnet Karen Brahes Bibliotek. Disse unika er nu retrodigitaliseret i Det Kongelige Biblioteks samarbejde med ProQuest om digitalisering af nationallitteraturen indtil år 1700,2 og dermed er disse indtil nu svært tilgængelige værker fra det 16. århundrede også tilgængelige for en bredere kreds af bogvenner, herunder forskningen. Karen Brahes Bibliotek er det eneste danske privatbibliotek fra det 17. århundrede, der er bevaret samlet og nogenlunde intakt. Det er tilmed et bibliotek skabt af kvinder for kvinder, nemlig af de to adelsdamer Anne Giøe (1609-81) og Karen Brahe (1657-1736), og blev af sidstnævnte testamenteret til Odenses Adelige Jomfrukloster, som hun stiftede i 1716 som bosted for ugifte danske kvinder af adelsstand. I mange år var Biblioteket deponeret i Landsarkivet for Fyn, men efter Jomfruklostrets fusion med Roskilde Kloster er det fysisk overflyttet til Roskilde. Biblioteket er bevaret næsten intakt og er som det eneste fuldt bevarede privatbibliotek skabt af en kvinde – dansk kulturarv af europæisk betydning. Det indeholder nu ca. 3.400 bøger og ca. 370 håndskrifter, herunder mange værker af enestående national betydning, hvoraf 53 tryk fra perioden 1531-1599 alene kendes i Karens Brahes eksemplar. Mange af bøgerne er såkaldte associationseksemplarer og forsynet med dedikation til en af de to ejerinder. I Karen Brahes Bibliotek findes således ikke mindre end 50 såkaldte

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Fra Early European Books

Et sjældent eksempel på en ‚harmonikabog‘, indbundet i seks forskellige retninger. Opbevares på Karen Brahes Bibliotek i Roskilde og indeholder protestantiske tekster af Martin Luther, Niels Peder Palladius og Niels Hemmingsen

1 Bibliotheca Danica. Systematisk Fortegnelse over den danske Litteratur fra 1482 til 1830, efter Samlingerne i Det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn. Med supplementer fra Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn og Karen Brahes Bibliotek i Odense. Udg. fra Det store kongelige Bibliothek ved Chr. V. Bruun. Bind 1-4. Gyldendal, 1877-1902. – Supplement ved Lauritz Nielsen. Gyldendal, 1914. – Registerbind ved Lauritz Nielsen. Gyldendal, 1931. – Genudgivet med tillæg og henvisninger af Det kongelige Bibliotek. Bind 1-5. Rosenkilde og Bagger, 1961-63. – Supplement 1831-1840 til Bibliotheca Danica samt Bibliotheca SlesvicoHolsatica til 1840. Udarb. af H. EhrencronMüller. Gad, 1948. 2 Om hele projektet, se Erland Kolding Nielsen: „Digitalisering af den danske nationallitteratur før 1700“, Årsberetning 2009, ss. 34-37; samme: „Fra Gutenberg til Proquest“, Nyt for Bogvenner, årg. 28, nr. 2-3, 2009, ss. 10-17, > http://www.boghaandvaerk.dk/pdf/3NfB_09-2-3.pdf < og samme: „ProQuest-partnerskabet fortsætter. Digitalisering af den danske nationallitteratur indtil 1700 (ProQuest 17) og inkunablerne i Danmark (ProQuest U15)“, Årsberetning 2011, s. 41f., jf. også Nyt for Bogvenner, årg. 31, nr. 2, 2012, ss. 10-11.

Fra Early European Books

palæotyper (bøger trykt før 1551), hvoraf syv er unika, bl.a. Poul Helgesens – forfatteren til den berømte Skibbykrønike – skrift Undervisning om Hospitalers Indretning (1528), Frands Vormordsens reformationsskrift 21 Artikler uddragne af den hellige Skrift (1534), Martin Luthers Hvorledes Loven og Evangelium skulle adskilles (1541) og Peder Palladius’ Katekismus (1544) og af yngre bøger komplette eksemplarer af Hans Tausens En Ny Psalmebog (1553). Indbundet i et af de yderst sjældne såkaldte ‚harmonikabind‘, hvoraf der kun kendes tre fra Norden, findes tre unika fra slutningen af det 16. århundrede. Digitaliseringen, der omfatter alt i de fysiske samlingsbind samt disse som genstande (bogbind, snit etc.), er foretaget af Det Kongelige Bibliotek efter aftale med Karen Brahes klosterforvaltning. Karen Brahes Bibliotek blev i 2012 af den danske Memory of the World-komité nomineret til optagelse i unesco’s Memory of the World Register, men desværre blev optagelsen afslået i første omgang. n

En Ny Psalmebog medt flere Psalmer oc Christelige oc Aandelige lofsang met Collecter oc Bøner som icke ere tillforne Prentet i de andre Psalmebøger, uddragne aff den Hellige scrifft, Oc met en Euig Kalendarium ... [Udg. af Hans Tausen]. Københaffn: prentet ... hoss Hans Vingaard, 1553. Efter Det Kongelige Biblioteks eksemplar LN 1421 8°. Opstillet i Karen Brahes Bibliotek A.8-2

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Odense Adelige Jomfrukloster og Karen Brahe – i forbifarten

å Albani Torv i Odense ligger den gamle katolske bispegård. Den blev ved Reformationen overtaget af Kronen, med tiden afhændet og efter flere ejere 1630 erhvervet af storgodsejer m.v. Jørgen Brahe (Fyns lille konge, 15851661), der foretog en større ombygning og udvidelse. Ejendommen benyttedes derefter af familien Brahe, hvis største godser lå om-

Østrupgård er i det store og hele bevaret som på Karen Brahes tid med det sengotiske stenhus midt i bygningskomplekset på borgbanken kring F aaborg (bl.a. Østrupgård og Hvedholm). Den fungerede som familiens foretrukne vinter residens i Odense. Karen Brahe (1657-1736) var barnebarn af Jørgen Brahe og ugift, boede fra 1708 på og drev Østrupgård, arvede ejendommen i Odense, købte sine medarvinger ud og blev således eneejer af ejendommen, der ved en fundats af 8. november 1716 blev omdannet til Odense Adelige Jomfrukloster – oprindeligt en klosterstiftelse for ugifte adelsfrøkener. Frederik IV konfirmerede d. 15. marts 1717 fundatsen for Jomfruklostret, der skulle være bolig for en priorinde og otte jomfruer af dansk adel. Karen Brahe havde i 1681 arvet sin grandfasters Anne Giøes (Gøyes, 1601-1681) samling af ældre danske bøger og fik den efterhånden med sin litterære interesse og økonomiske formåen udvidet til 3.400 bøger, ca. 370 håndskrifter og ca. 600 dokumenter på løse ark m.v.

Hovedbygningen på Østrupgård, en meget smuk middelalderbygning, blev udvidet, så der kunne være plads til Karen Brahes bibliotek. I fundatsen fra 1716 er der et særligt afsnit, der bestemmer, at grandfasterens bogsamling til evig tid skulle være på klostret til klosterfrøkenernes brug. Karen Brahe styrede til sin død selv klostret, hvor hun også opholdt sig i perioder, og hvortil hun flyttede langt hovedparten af sin bogsamling. Derefter gik patronatet først over til Brahe’rne og senere til familien Bille-Brahe til grevskabet Brahesminde. De sidste adelsfrøkener flyttede ud i 1970. I 1974 fusionerede stiftelsen Odense Adelige Jomfrukloster, der var blevet fredet i 1918, med Roskilde Adelige Jomfrukloster under navnet Den Skeel-Iuel-Braheske Stiftelse, Roskilde Kloster, der nu ejer bogsamlingen. Alt inventar, herunder også en fin portrætsamling og Karen Brahes Bibliotek, der fra 1907 var deponeret på Landsarkivet for Fyn, blev i 2010 overført til Roskilde Kloster og deponeret på Roskilde Bibliotek. I 2007 købte ejendomsselskabet Realea A/S, der er tilknyttet Realdania, af Odense Kommune klostret for en meget lav sum penge, 600.000 kr. Realea A/S forpligtede sig ved en klausul i købsaftalen til at ofre 40 mio. kr. på istandsættelse af de fredede bygninger. Den gennemgribende restaurering blev færdig i august 2013, og Syddansk Universitet lejede sig ind. I den bevarede sidebygning er indrettet et auditorum, der bærer Karen Brahes navn. På ejendommen befinder sig desuden medlemsforeningen Karen Brahe Selskabet.

Bygningens historie Den store murstensbygning er 500 år gammel og har været brugt til lidt af hvert: bispegård, adelsgård

og jomfrukloster. Jens Andersen Beldenak, en af Odenses mest markante biskopper, opførte i 1504-08 huset som en del af en treeller firfløjet ny bispegård. Hovedbygningen var i en etage med høj hvælvet kælder. Gårdsidens vinduer, som der endnu kan ses spor af i murfladen, var forholdsvis store, mens de få og små åbninger på nordmuren havde karakter af skydeskår. Efter Reformationen blev gården kongelig ejendom og var en overgang udset til at blive sæde for kongens lensmand og bolig for kongen, når han var i byen: Odensegård. I forbindelse med denne plan blev hovedbygningen i 15591561 forlænget. Projektet blev dog opgivet og i stedet valgte kongen at bygge Skt. Hans Kloster om til Odensegård, senere Odense Slot. Karen Brahe lod i 1716 opføre to sidefløje i bindingsværk, så unge ugifte kvinder og enker af adelsstand kunne bo standsmæssigt, hvorved ejendommen fremtrådte som en lille herregård i byen. Siden er sidefløjene delvis nedrevet. Hovedbygningens i nteriører er usædvanlig velbevarede. Rumopdelingen stammer fra Jørgen Brahe til Hvedholm, der i 1630’erne lod hovedbygningen forhøje med en etage. På væggene sidder lag på lag af rumdekoration i form af paneler, tapeter og vægmalerier. Disse er efter restaureringen afdækket og står i hvert eneste rum som synlige felter. Realea A/S har suverænt formået at renovere ejendommens indre med (næsten) identiske tapeter, farver og andet. /lr En uge i august 2013 var der åbent hus for offentligheden til at besigtige resultatet. Folk strømmede til – heriblandt redaktøren på vej fra København til Aalborg. n

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Indtryk fra et besøg i Odense Adelige Jomfrukloster den 27. august 2014 – sidste dag med åbent hus, inden Syddansk Universitet flytter ind

Fotos Lilli Riget, hvor ikke andet er angivet

Fra nettet

Karen Brahes Bibliotek – opstillet på Roskilde Bibliotek

Gavlvæggen med reolnicher fra Karen Brahes Bibliotek i Odense Adelige Jomfrukloster

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Det skete i lokalafdelingerne

Foto visitaalborg.dk

Jens Bangs Stenhus – en af Aalborgs prægtigste attraktioner – ses her i sommerdragt

Afholdte arrangementer / Nordjysk Afdeling En kold mandag d. 9 december 2013 afholdt Nordjysk Afdeling år 2013’s sidste arrangement – et Julebesøg i Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus med efter følgende afslutning i Duus’ Vinkjælder

okalafdelingens næstformand, Mogens Ryberg, der siden sin pensionering er blevet tilknyttet Aalborg Historiske Museum, fortalte entusiastisk og levende om bygningen, købmanden, Apotekersamlingen og dens historie – herunder også spændende og mytiske, men ikke nødvendigvis sande anekdoter! Desuden orienterede han om en halv snes litterære værker og deres indhold.

Jens Bangs Stenhus I 1624 blev Jens Bangs Stenhus bygget i flammende, mørkerøde munkesten for handelsmanden, storkøbmanden og den typiske renæssanceskikkelse Jens Bang (ca. 15751644), en af Aalborgs rigeste mænd. Arkitekten er ukendt. Stenhuset i nederlandsk renæssance, der er den stolteste af alle tidens købmandsgårde i Aalborg, er et af de fineste og bedst bevarede borgerhuse fra Christian IV’s tid. Datidens huse var oftest bindingsværker med gavlen ud mod gaden, men Jens Bangs hus, der er større end datidens gennemsnitlige huse, har facaden ud mod Østerå, der var en vigtig trafikåre i byen, indtil den blev overdækket i 1870’erne. Det vakte dengang stor forundring, dels da det

var usædvanligt stort, med to endegavle og tre kvistgavle, dels fordi skatterne, der blev beregnet efter længden ud mod gaden, derved blev højere. Jens Bang døde i begyndelsen af februar 1644, næsten samtidig med de svenske troppers besættelse af Aalborg under Torstenssonkrigen (1643-45). I december 1643 rykkede den svenske general Lennart Torstensson overraskende ind i Slesvig-Holsten og videre op i Jylland, der blev erobret i januar 1644. De svenske soldater rykkede ind i Jens Bangs Stenhus, hvor de ødelagde og stjal næsten alt.

Svane Apoteket /Apotekersamlingen Efter Jens Bangs død blev huset splittet i flere dele til udlejning. I 1666 flyttede Johannes Friedenreich, der havde lejet stueetagen og ved sin død i 1690 ejede hele huset, Svane Apoteket ind i stueetagen. I dag har Svane Apotekets samling (Apotekersamlingen, der siden 2004 har hørt under Nordjyllands Histo riske Museum) til huse på 2. sal, etagen under det meget spektakulære kornloft i Jens Bangs Stenhus. Her fremvises de spændende, gamle medicinalvarer og udstyr.

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Udsnit fra Svane Apoteket / Apoteker samlingen i Jens Bangs Stenhus

Fotos Lilli Riget

Her kan man eksempelvis se den spanske flue: metalglinsende, smaragdgrøn og ‚inderlig skøn at skue‘. Fluen blev bl.a. brugt som et elskovsstimulerende middel – og bruges efter sigende i dag fortsat af nogle! Her kan man også se en 300 år gammel beholder, hvor man blandede datidens supermedicin Theriaca Andromachi, der indeholdt over 70 forskellige ingredienser – fra hugormekød til rabarber. Desuden var der tilsat opium, som kunne bringe velvære frem i en svækket krop. Alt i museet stammer fra Svane Apoteket, der har eksisteret siden 1665. Gennem årene er skænke, hylder, skuffer, krukker med urter og mediciner, værktøjer til fremstilling af piller og pulvere blevet sat på loftet, efterhånden som de blev umoderne. De står her nu som vidnesbyrd om apoteker- og sundhedsvæsenets udvikling gennem de seneste 350 år. Det er historierne, der knytter sig til de udstillede genstande, der gør besøget rigtigt spændende, historier om folks opfattelse af sygdom og sundhed og meget andet. Her får man også et indblik i, hvor danskerne i gamle dage købte slik – nemlig hos apotekeren, der også var købmand, og hvis privilegier for 300 år siden tillod ham at sælge spi-

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Foto Lilli Riget

Fra den julesmykkede skjænkestue Duus’ Vinkjælder: Et blik over nogle af aftenens deltagere, spændt afventende de indpakkede lotterigaver

Nyttige værker 1.

Familien Strøyberg 1662-1920. Udgivet af Valdemar Strøyberg for familiens medlemmer. Udarb. af P.C. Knudsen. Aalborg: P. Hansens Bogtrykkeri, 1920. 112 s. 200 eksemplarer

Aalborg Handelsstands Historie.

Udg. af Aalborg Handelsforening 27. oktober 1913. Udarb. af C. Klitgaard. Aalborg: P. Hansens Bogtrykkeri, 1913. 334 s. 3. Aalborgbogen 1976. Holger Hassing Povlsen: Aalborgs apotekere. 116 s. 4. Aalborgbogen 1988. Viggo Petersen: Jens Bangs Stenhus. 131 s. 5. Aalborgbogen 2005. Jakob Ørnbjerg: Jens Bang. 141 s.

Kommende arrangementer /lokalafdelingerne Se løbende på hjemmesiden www.boghaandvaerk.dk under Nyt for Bogvenner

ritus, vin og chokolade og at lange lakrids over disken. Derudover skulle han have godt 2.000 forskellige mediciner på lager. Aalborg Svaneapotek – byens ældste virksomhed og et af landets ældste apoteker – har fortsat til huse i stueetagen, men flytter snart fra Jens Bangs Stenhus.

Duus’ Vinkjælder Fra Apotekersamlingens stemningsfyldte, men årstidskølige loft i det flotte renæssancehus gik den efterhånden let frysende flok ned i Duus’ vinkælder, der siden midt i 1600-tallet har haft til huse under stenhusets kælderhvælv. I Duus’ vinkælder nød vi den middelalderlige vinkælderstemning og hyggede os med dels bortlodning af bøger, dels et stort glas fadøl, rødvinstoddy og noget spiseligt. Et besøg i vinkælderen er en fortsættelse af en over 300 år gammel tradition. Efter Jens Bangs død overtog Johs. Friedenreich handelen med vin og indrettede ‚skjænkestue‘ i kælderlokalerne. Den blev hurtig meget populær, thi også damerne kunne komme her – i modsætning til i byens øvrige værtshuse, der var forbeholdt mænd! Vinkælderen rummer også Christian IV’s Laug, der blev stiftet her

d. 16. december 1942 under Anden Verdenskrig. Tyskerne og de danske myndigheder måtte anerkende denne vinkælder som et klublokale, hvortil kun laugets medlemmer kunne få adgang mod forevisning af et identitetskort udstedt af oldermanden. Ifølge lovene skulle lokalerne være et fristed for ‚sande danskere‘, så længe landet var besat. Under krigen var laugets lokaler mødested og samlingspunkt for modstandsfolk og andre, der var ivrige efter atter at se et frit Danmark. Christian IV’s Laug eksisterer fortsat og holder stadig traditionerne i live ved bl.a. på Aalborg bys og borgeres vegne at hædre byens prominente gæster fra ind- og udland. /lr

Referencer n Dansk arkitektguide, www.danskarkitek-

turguide.dk/node/1248 n VisitDenmark, www.visitdenmark.com/

danmark/da-dk.menu/turist/oplevelser/attraktioner/bygningsværker ... n Besøg Aalborgs stemningsfulde Apotekersamling helt oppe under taget i det flotte renæssancehus og hør historien om livet i stenhuset og på Svaneapoteket igennem mere en 350 år. Visit Aalborg, www.visitaalborg.dk/danmark/history/apotekersamlingen-i-jens-bangs-stenhus

3 3.

å r g a n g

n r.

2 0 1 4

Afholdte arrangementer / Midtjysk Afdeling

Taget fra nettet

Vide verden – en serie lidt teksttunge rejsebøger, i hvilke tekster med guidestof er forenet med historie og fakta. Udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2012 i kategorien Bogomslag

finlandsgade fjortenlinjere. Af Peter Laugesen. Illustreret af Poul Ib Henrik sen. Aarhus Universitetsforlag, 2012. ISBN 978-87-7124-066-5

Foto Svend Erik Andersen

Statsbiblioteket havde meget velvilligt stillet lokaler og vagter til rådighed, så vi kunne afholde Midtjysk Afdelings traditionelle julemøde. Ca. 30 personer var mødt frem. De fik lige mulighed for at beundre Årets Bedste Bogarbejde 2012, som for tiden er udstillet i bibliotekets forhal. Mens der blev lavet kaffe, benyttede flere sig af muligheden for at bese de bøger, der senere var præmier ved julebankoet. Her gælder det jo om at være hurtig, så man kan sikre sig den bog, man helst vil have, når pladen er fuld. Men inden vi kom så langt, fik vi et interessant indblik i Aarhus Universitetsforlag. Forlagsdirektør Carsten FengerGrøndahl stillede velvilligt op og fortalte levende om forlagets udgivelsespolitik og muligheder for at udgive de mange interessante bøger, de igennem årene har tilrettelagt, fået trykt og udgivet. De har flere gange fået udvalgt bøger i forbindelse med Årets (Bedste) Bogarbejde og har også som forlag i 2004 fået F. Hendriksen-medaljen fra foreningen. Meget spændende forlag at få indblik i. Stor tak til Carsten F-G., som også generøst uddelte en smuk lille bog til alle fremmødte: finlandsgade fjortenlinjere. Efter dette oplæg blev der skænket mere kaffe, spist kager, drukket portvin og ikke mindst spillet banko. Som altid var det Jørgen Sparre, der råbte numre op, og Lars Hedegaard, der samvittighedsfuldt kontrollerede de fyldte plader. Spændingen var stor, og som altid undrede det os, hvor mange numre der blev råbt op, før det første banko lød. Men det kom, og der var rigeligt med boggaver til alle. Jeg tror, at alle gik veltilfredse hjem med deres gevinster. En rigtig fin aften i godt selskab og endnu engang tak til Statsbiblioteket for dets velvillighed og til Carsten for det fine oplæg. /Lars Hedegaard

j a n.

Foto Svend Erik Andersen

Statsbiblioteket d. 23. januar 2014

Genbrugskirker i Rom. Af Maria Fabricius Hansen, Aarhus Universitetsforlag, 2010. ISBN 978-87-7934-461-7. Udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2010 i kategorien Opslagsværker

3 3.

å r g a n g

n r.

j a n.

2 0 1 4

Kommende arrangementer / Nordjysk Afdeling

Kedelhallen i et roligt øjeblik

Ordkraft i Nordkraft O

Fotos visitaalborg.dk

gså i år vil FfB være at finde i Nordkraft ved Nordjyllands største ordfestival Ordkraft i Nordkraft 10.-12. april 2014. Vi udstiller Årets Bedste Bogarbejde 2012, fortæller om foreningen og dens aktiviteter, og, hvis muligt, sælger vi nogle af foreningens udgivelser. Ud over den centrale scene i Kedelhallen vil der være en række stande med skriveværksteder, tv-

FfBs sekretariat flytter

Kontingent 2014

Forening for Boghaandværks sekretariat har fra 1. februar 2014 følgende adresse:

Kontingentet er uændret for 2014. Satserne er således fortsat kr.

Forening for Boghaandværk c/o Det Kongelige Bibliotek Sekretariatet att.: Mads Brunsgaard Søren Kierkegaards Plads 1 1219 København K tlf. 9132 4546 mail mad@kb.dk

Redaktionen bestræber sig på at kontakte alle retmæssige indehavere af copyright. Såfremt redaktionen har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet og uden forsæt.

525,- 425,- 350,- 1.500,- + 185,-

for ordinært medlemskab for pensionister for studerende for firmamedlemmer (får to eksemplarer af samtlige udgivelser) i portotillæg for medlemmer uden for Danmark

Medlemmerne bedes senest 28. februar 2014 indsætte 2014-kontingentet på foreningens girokonto. Brug indbetalingskort type +01, konto 7029977. Girokort kan om nødvendigt tilsendes. Bent Jørgensen, kasserer bent_jorgensen@stofanet.dk

studie, arbejdende forfattere, nordjyske bogforlag, bogcafé, oplæsning m.v. Vi trækker os dog igen op i et mere fredeligt areal foran Kunsthal Nord. Nærmere oplysninger sendes til Nordjysk Afdelings medlemmer og kan ses på www.boghaandvaerk.dk under Nyt for Bogvenner. Kom og besøg os! /lr

Nyt for Bogvenner nr. 1 · 2014 Redaktion: Bent Jørgensen & Lilli Riget Forening for Boghaandværk Hvedevænget 5 9000 Aalborg tlf. 4082 7933 lilli.riget@stofanet.dk boghaandvaerk@stofanet.dk Layout: grafiker Claus Fenger cfenger26@gmail.com Skrift: Legacy Serif & Sans Tryk: ArcoRounborg, Skive www.arcograﬁsk.dk Papir: Silk, 115 g ISSN 0109-0008 © Forening for Boghaandværk www.boghaandvaerk.dk