3nfb 13 2

årgang 32 nr 2 · 2013

Hentet på nettet

Nyt for Bogvenner

BogForum og FfB’ stand Mød os fredag, lørdag og søndag på stand C2-021.

Lørdag d. 09.11.13 er der jubilæumsreception kl. 15.00

I jubilæets tegn – indhold Bogkunst & Kunst på bogen 4-13 Årets Bedste Bogarbejde 2013 14-24 Vandreudstilling ÅBB2012 25 Fotos fra ÅBB2012 26-27 Society of Bookbinders’ pris 28 Nordiske Bogbind 2013 29-31 Bogdesign – tilbud til FfB 32 Bøger vasket i maskine 33-35

Den 8.-10. november 2013 vil vi atter være på BogForum i stand C2021. Også i år har Montana Møbler sponsoreret vores stand.

Vandreudstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2012 er eftertragtet i år.

Der har just været én på Kungliga biblioteket, Stockholm, sammen med bl.a. Svensk Bokkonst. Netop nu vises den hos Grafill i Oslo sammen med bl.a. Årets vakreste bøker.

Efter Bogforum vil den også være at finde i Nordens Hus i Tórshavn samt på Danmarks Industrimuseum i Horsens, se s. 25. Årets Bedste Bogarbejde 2012 vil ­ligeledes blive præsenteret på BogForum, hvor der også vil være salg af foreningens publikationer.

Reportagen fra åbningen af udstillingen Nordisk Bogbind 2013 vil først kunne læses i næste nr. af Nyt for Bogvenner, men selve katalogen Nordiske Bogbind 2013 = Nordic Bookbinding 2013 vil blive udleveret til foreningens medlemmer på BogForum.

Ud over at de udstillede værker præsenteres i katalogen, foldes bogbinderfaget ud gennem interviews og visuelle fortællinger for at belyse den håndindbundne bog og dens muligheder for at overleve i en digitaliseret verden.

Endnu er 125-års jubilæet ikke slut. I lokalafdelingerne er der fortsat aktiviteter, som annonceres på /lr www.boghaandvaerk.dk

2

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Fra jubilæum til vagtskifte Leder

af Erland Kolding Nielsen, landsformand

J

ubilæumsåret har hidtil været rigt på begivenheder, der har sat fokus på bogproduktion, boghåndværk og design, historisk og aktuelt. I sommerens løb har der været vist tre udstillinger, suppleret her i efteråret med en fjerde, hvoraf de to er på vej rundt i landet, henholdsvis Norden.

Det kan vist roligt slås fast, at med denne suite af udstillinger og andre begivenheder vil året 2013 gå over i historien som det største nogensinde på bogkunstens og boghåndværkets område både i Forening for Boghaandværks og i værtsinstitutionens, Det Kongelige Biblioteks regi.

Alle udstillinger er dokumenteret og bevaret i form af flotte kataloger eller andre bøger til udstillingerne.

Jeg håber, at medlemmerne har følt sig inspireret og har benyttet sig af muligheder for at studere bogen og dens æstetik i såvel fortid som nutid.

I dette nummer af Nyt for Bogvenner bringer vi bl.a. taler og reportager fra disse begivenheder, herunder kulturminister Marianne Jelveds meget personlige åbningstale ved de to udstillinger om Bogkunst gennem 600 år og Kunst på bogen d. 12. juni.

tet har været for stort endsige for småt til, at Lilli har taget sig af det.

Sekretariatet i Aalborg har således udgjort en modvægt til København, hvor medlemskoncentrationen i sagens natur er størst.

Men fra d. 1. januar 2014 er det slut. Sekretariatet flytter til København, hvor Det Kongelige Bibliotek har indvilget i at være vært i de kommende år. Som ny sekretær har vi antaget chefsekretær Mads Brunsgaard fra undertegnedes sekretariat. Der vil naturligvis ske en gennemgribende overdragelsesforretning først i det nye år. Meddelelser om skift i adresser, telefonnumre, procedurer etc. vil blive bragt på foreningens hjemmeside på internetadressen www.boghaandvaerk.dk.

Lilli Riget har ydet en uhyre omfattende og på mange områder uvurderlig indsats i og for foreningen gennem en lille menneskealder.

Vi er hende stor tak skyldig herfor – og vi vil finde en anledning til at takke hende på passende måde!

Foreningens økonomi

I sidste nummer af Nyt for Bogvenner gav jeg på lederplads en udførNyt sekretariat lig analyse af Foreningens økono2014 vil bringe en række væsentlige mi. Jeg vil gerne opfordre medlemforandringer i Foreningen og for merne til at (gen)læse denne, for dens medlemmer. Foreningens seden er særdeles aktuel, og foreninkretær gennem 20 år Lilli Riget har gens økonomi bliver ikke bedre. besluttet at trække sig tilbage i det I skrivende stund er endvidere år, hvor hun fylder 70. For mange ca. 30 % af medlemmerne i konmedlemmer har Lilli været den dag- tingentrestance. Alle har fået årets lige personificering af foreningen, første medlemspakke i juli måned, trods alderen stadig fuld af kontimen foreningen har endnu ikke nuerlig energi, besiddende en uhyre haft råd til at udsende den fra ulviden om detaljerne på alle forenin- timo 2012/primo 2013 med dobbeltgens forskellige områder, den prak- bindet af Bogvennen 2011-2012 til alle. tiske organisator af dens aktiviteI stedet er der forsøgsvis etableret ter som Årets Bedste Bogarbejde, en afhentningsordning for Købenudstillinger, deltagelse på messer, havns Afdelingens medlemmer herunder i de senere år BogForum hos Vangsgaards Antikvariat, men i København, styring af sekretariat, kun halvdelen har benyttet sig af regnskab, kontingentopkrævning og den. Enkelte har krævet, at værket udsendelser til medlemmerne. Inblev tilsendt pr. post. I forrige leder

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

3

2 0 1 3

FfB 125 år

Å

rsdagen for FfB’s 125-års jubilæum indtraf som bekendt d. 26.02.13, på dagen for det stiftende møde i København, se Valdemar Pedersen: Xylograf F. Hendriksen 1847-1938 (Kbh. 1963), s. 320ff.

Jubilæumsarrangementet blev dog først afholdt i juni med åbning af dobbeltudstillingen Bogkunst & Kunst på Bogen, Det Kongelige Bibliotek, 12.06 – 07.09.13 i Rotunden-01, hvortil der var inviteret til åbning. I invitationen lød det: „Man skal ikke dømme en bog på dens omslag – og dog. Denne sommer hyldes bogen som både kunst og kunsthåndværk med en dobbeltudstilling i Den Sorte Diamant. … I anledning af Forening for Boghaandværks 125 års

jubilæum vises 50 nøje udvalgte højdepunkter fra seks århundreders dansk bogkunst. De mest veludførte bøger der har været udgivet i Danmark siden 1482, fra Flora Danica og Christian V’s Danske Lov til Per Højholts Volumen og Halfdan Rasmussens ABC. Samtidig vises et større udvalg af dekorerede bogomslag fra perioden 1820-1920, udført af kunstnere som Joakim Skovgaard, Lorentz Frølich, P.S. Krøyer og Harald Slott-Møller. Med flotte og særprægede illustrationer repræsenterer omslagene en helt særlig kunst- og kulturhistorisk udtryksform, som gennem generationer har præget de indre billeder hos læserne …“ En blomst for jubilæet!

/lr

Flora Danica.

Hft. 27, Tab. 1580, Papaver Rhoeas L. (1648)

Foto fra KB’s pressebilleder

skrev jeg, at foreningens økonomi og medlemmernes forventning til både aktiviteter og de ydelser, foreningen giver sine medlemmer, for længst er kommet ud af trit med hinanden. Dette afspejler sig klart i nogle af de reaktioner, vi har fået.

Som situationen er i øjeblikket, kan foreningen simpelthen ikke dække portoudgifterne til en bogpakke nr. 2 eller til to udgivelser, som enten er udkommet eller udkommer op til BogForum i København i november.

Det hjælper heller ikke at udskyde dem til næste år, for økonomien forbedres ikke uden endnu en større kontingentforhøjelse. Hovedbestyrelsen har besluttet, at det ikke vil ske før tidligst i 2015, men til gengæld vil Foreningen som varslet i sidste leder ud over det ordinære kontingent opkræve et portogebyr på 130 kr. som forudsætning for at få tilsendt bogpakker med posten i 2014. Alternativet – selvafhentning – vil fortsat være til rådighed.

Jeg skal understrege, at almindelige brevudsendelser fortsat vil være dækket af kontingentet, ligesom publikationer udgivet af foreningen også er gratis, hvis man altså selv betaler portoen eller alternativt afhenter dem på en opgiven adresse.

Bortset fra dette problem, som alle foreninger, der udsender andet end emails til deres medlemmer, er fælles om, har det været et glimrende jubilæumsår for Foreningen, hvor der virkeligt er sat fokus på det danske boghåndværk i fortid /ekn og nutid.

4

3 2.

Velkomsttale af Erland Kolding Nielsen ved åbningen af to bogudstillinger 12. juni 2013

Rud Lange: Gule Rose (Kbh. 1911). Denne foruroligende forsideillustration er den danske maler og tegner Anton Hansens tidligst kendte bogarbejde

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Fru minister, kære gæster, D

Edmond Ralph: Ghettoens blomst (Kbh. 1907). Den nationalromantiske danske maler Gudmund Hentze var inspireret af Jugendstilen og tegnede i den ånd dette farverige og smukt detaljerede bogomslag

å r g a n g

en 26. februar 1888 stiftedes på initiativ af den i bogkredse den dag i dag kendte xylograf Frederik Hendriksen (1847-1938) med deltagelse af en kreds af centrale og indflydelsesrige personer fra bogverdenen, biblioteks- og arkivvæsenet, museumsverdenen og Københavns Universitet en ny forening med det formål at udbrede kendskabet til bøgers fremstilling samt at fremme deres kvalitet med hensyn til form, funktionalitet og grafiske udførelse.

Blandt foreningens stiftere var Det Kongelige Biblioteks daværende chef, historikeren Christian ­Bruun og den første rigsarkivar, historikeren A.D. Jørgensen, forfatteren til den i det følgende århundrede meget kendte Danmarkshistorie Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie. Foreningen fik navnet Forening for Boghaandværk. Og det just citerede er fortsat foreningens formål, også i en verden, hvor fysiske bøger produceres ved hjælp af digital teknik og forlæg og for en vis dels vedkommende efterhånden kun udkommer digitalt.

Et 125-års jubilæum på dette felt kan af landets Nationalbibliotek med den særlige opgave også i museumsverdenen at fungere som Danmarks Bogmuseum naturligvis ikke fejres uden en særlig jubilæumsudstilling med et nutidigt tilbageblik over dansk boghistorie, således som det er sket ved tidligere jubilæer. Men denne gang gør vi det med hele to udstillinger, den ene med den fysiske bogs historie og udvikling gennem næsten 600 år som tema, den anden om bøgers funktion som medie for en særlig kunstart i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, fra opfindelsen af det dekorerede bogbind eller det illustrerede bogomslag omkring 1820 til efter 1. verdenskrig.

Sidst, Det Kongelige Bibliotek var involveret i en udstilling af den første kategori, var i øvrigt ved Foreningens 60-års jubilæum i 1948, og en udstilling af bøgernes omslag og omslagsillustrationer har så vidt vides aldrig før været vist, og slet ikke på den måde, det sker fra i dag.

Og dog er det en side af bogens historie, som mange, hvis de tænker nærmere over det, vil have oplevet, når man botaniserer i antikvarboghandlernes kasser.

Forening for Boghaandværk har udøvet sin opgave gennem de 125 år gennem udstillinger, tidsskriftet Bogvennen og senest Nyt for Bogvenner, arrangementer, vejledninger og gennem næsten 80 år gennem årlige bedømmelser af et af danske forlag, bogtrykkere og grafikere indsendt udvalg af årets bogproduktion, en kerneaktivitet, der omfatter årlige prisuddelinger, en udstilling og katalogen Årets Bedste Bogarbejde. I år finder denne begivenhed sted for 78. gang, og for 2. gang er Det Kongelige Bibliotek med stor glæde vært for disse aktiviteter.

Et udvalg, nedsat af hoved­ bestyrelsen for Forening for Bog­ haandværk under tidligere fagleder i bogvæsen ved Danmarks Biblioteksskole Poul Steen Larsens redaktion og med deltagelse af boghistorikeren Karsten Christensen, tidl. forskningsbibliotekar i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsog Boghistoriske Samlinger Jesper Düring Jørgensen, antikvar Christian ­Kaaber og tidl. leder af Den Grafiske Højskoles studium i grafisk kommunikation, typograf Bent Rohde, har – med bistand og fysisk hjælp fra Det Kongelige Bibliotek – det har været betydelige mængder af kandidater, der har skullet tages frem af magasinerne – udvalgt og karakteriseret 50 værker og dermed givet deres bud på den svære

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

5

2 0 1 3

mine damer og herrer … og kontroversielle opgave, det er at foretage et så begrænset udvalg af smukke og velproducerede bøger på et højt teknisk og kunstnerisk niveau blandt de omkring 1,5 millioner værker, der er udkommet i Danmark siden 1482.

I disse kanon-glade tider er det deres bud på en sådan, og jeg er sikker på, at udvalget på mange måder er kontroversielt, og at mange af de tilstedeværende vil have andre bud!

Og det er helt fint, så har vi måske udgangspunktet for nye udstillinger … men hvad jeg kan sige, er at fortid og nutid mødes i denne kronologisk anlagte udstilling, som vi har kaldt Bogkunst. Den viser samtidig, at den trykte bog stadig lever og udvikler sig.

Anledningen til den anden udstilling er, at Det Kongelige Bibliotek med støtte fra Carlsbergfondet på Museum Tusculanums Forlag d. 6. juni kunne udgive et stort værk, det første i sin art, af tidligere forskningsbibliotekar Harald Ilsøe, med titlen De gamle bogomslag – 610 dekorerede danske bogomslag fra ca. 1820 til 1920. Harald Ilsøe, uden tvivl den største nulevende bog- og bibliotekshistoriker, fyldte 80 år i januar, og årets udgave af vor store videnskabelige årbog Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger var et festskrift for at markere hans omfattende og ofte banebrydende forskning og for­mid­ling inden for bog-, biblioteks-, kultur- og videnskabshistorie gennem 50 år.

Udstillingen Kunst på bogen omfatter et udvalg på ca. 170 af disse dekorerede og illustrerede bogomslag, foretaget og redigeret af Forskningsafdelingens chef, dr. phil. John T. Lauridsen, forskningsbibliotekar Lene Eklund-Jürgensen og forskningsassistent, cand.mag.

Thomas Olsen.

En sådan udstilling har været særdeles vanskelig at foranstalte, bl.a. fordi Det Kongelige Bibliotek p.g.a. det forhold, at man indtil 1902 ikke havde krav på at få de færdige bøger pligtafleveret med bind og omslag, men kun i såkaldt materie, ikke er i besiddelse af alt inden for dette kunst- og kulturhistoriske ikke uvigtige aspekt af boghistorien. Den bygger i vid udstrækning på Harald Ilsøes egen samling, der er indsamlet fra anti­ kvarboghandlernes udstillingskasser gennem mere end 50 år.

På denne dobbelte baggrund er det mig en stor glæde, om et øjeblik, at kunne give ordet videre først til direktør for Vangsgaards Antikvariat, boghandel og forlag Christian Kaaber, der vil tale om bogkunstens udvikling gennem 600 år, og derefter til direktør for Gyldendal Johannes Riis, der vil tale om den fysiske bog i dagens Danmark, inden kulturminister Marianne Jelved åbner udstillingen.

Jeg skal afslutningsvis takke alle de medarbejdere i Kultur-, Bevarings- og Nationalsamlingsafdelingerne, der hver inden for deres fagfelt og specialkompetence har bidraget til udstillingen, dens tilblivelse, opsætning og design, herunder realiseringen af den idé at sætte bøger op på væggen – og ikke bare i montrer på gulvet!

Jeg skal afslutte med en reklame eller en commercial, som det hedder på engelsk nudansk, for de to publikationer Harald Ilsøes De gamle bogomslag og Dansk bogkunst, der begge kan købes i Diamantinformationen, se nedenfor.

Når vi er færdige her i salen, vil Restaurant søren k som sponsor stå for en konceptservering baseret på udstillingens temaer.

Hjertelig velkommen og god for/ekn nøjelse.

Theodor Ewald: Bajadser (Kbh. 1918). Den teatralske forsideillustration forestiller den verdensberømte danske operasanger Vilhelm Herold i en af hans glansroller

______________________________ Harald Ilsøe: De gamle bogomslag – grafisk tilrettelagt og fornemt designet af Erling Lynder kan af FfB’s medlemmer købes i Diamantboghandelen med 20 % rabat.

(Bogladepris kr. 398, inkl. moms).

Dansk Bogkunst. Højdepunkter gennem seks århundreder udg. i fællesskab af Det Kongelige Bibliotek & Forening for Boghaandværk, grafisk særdeles smukt tilrettelagt af Mette & Eric Mourier. Er udsendt til FfB’s medlemmer primo juli. (Bogladepris kr. 125, inkl. moms) Alle fotos er fra KB’s Fotoatelier (pressebilleder)

6

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Dansk bogkunst i Det kongelige Bibliotek, 12. juni 2013

I

Foto Roberto Fortuna, Wikimedia Commons

Efter Erland Kolding Nielsens velkomsttale fik Christian Kaaber, formand for Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde, ordet og holdt en både spændende, inciterende og inspirerende tale om dansk bogkunst

Højdepunktet af dansk skriftkultur?

Hentet på nettet

Fra H.V. Kaalund: Fabler for Børn.

Illustrationer af J.T. Lundbye (1845) – 16. De to Katte

begyndelsen var ordet. Som skrevet står. Se, bare i dette lille udsagn med rod i et kendt skriftsted har vi ansatsen til hele boghistorien. For først var der ordet, siden kom billedet, og så skriften. Fra omkring 1460 kommer begge dele så på tryk – sammen. I dansk sammenhæng kan vi præcis tidsfæste bogtrykkerkunstens entré til året 1482.

Jeg har haft det store privilegium at være med i en komité under ledelse af fhv. fagleder ved Danmarks Biblioteksskole Poul Steen Larsen, der som led i festligholdelsen af Forening for Boghaandværks 125-års jubilæum fik den fantastiske opgave at udvælge de 50 smukkeste og mest velproducerede danske bøger fra 1482 og lige til nu.

Feltet er mildest talt enormt: Her på Det Kongelige Bibliotek anslår man, at den samlede mængde trykte værker fra disse godt 530 år løber op i omkring halvanden million.

Heldigvis har vi været fem om opgaven, og på udstillingen, der åbner her i dag, kan I se vores bud på en slags kanon for alle tiders danske bogarbejde. Nu er ordet kanon jo et omstridt, ja, nærmest forkætret begreb, og som en tidligere stats­ minister slog fast, er vi jo hver især vores egen bedste smagsdommer.

Nu betyder ordet kanon jo rent faktisk målestok, og forhåbentlig kan de 50 udvalgte eksempler ideelt set tjene som en slags standende sammenligningsgrundlag for de resterende knap halvanden million andre.

Og hvad ser man så af hovedlinjer, når man skuer ud over disse 50 meget forskellige danske bøger?

For det første, at vi må prise den danske åbenhed for kulturelle på-

virkninger udefra, hvilket i bogmæssig sammenhæng hovedsagelig vil sige sydfra. I 1482 lå Danmark i udkanten af de store europæiske kulturkanaler, men heldigvis tæt på byer som Lübeck og Rostock, hvor nogle af de mange bogtrykkersvende fra Mainz og området deromkring søgte hen for at nedsætte sig. Tendensen har sådan set holdt sig lige siden: Store dele af den danske bogkultur er opstået gennem import af fagfolk, materiel og ideer, som så efterfølgende er lagt i mønstre, som forekommer kernedanske. Bevares: Uden mennesker og teknologi udefra havde vi hverken manglet ordet, skriften eller billedet, men kulminationen af dansk skriftkultur kunne i så fald have været den store Jellingsten!

Nu fik vi heldigvis bogkulturen, og allerede inden år 1500 blev der på dansk grund, i Slesvig, fremstillet bogkunst, der i skønhed og funktionsduelighed kunne måle sig med samtidens ypperste europæiske sidestykker. Slesvig-missalet, udstillingens bog nummer to, er ren øjenfryd fra overgangen mellem senmiddelalder og renæssance.

Noget andet, man vil kunne se af det samlede udvalg af bøger, er, at gode samfundsøkonomiske konjunkturer spiller ind på bogkunsten. Lad os bare fortsætte med renæssancen: Dansk bogkultur blomstrer tydeligvis i Frederik II’s senere år og frem til Christian IV’s engagement i 30-årskrigen. Her skaber bogtrykkere som Lorenz Benedict og Mads Vingaard bøger, der den dag i dag nærmest emmer af kreativt overskud og formsikkert håndelag.

En anden meget frugtbar periode er den såkaldte florissante tidsalder i 1700-tallets anden halv-

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

7

2 0 1 3

del. Her har der også været overskud til at gå efter den ypperligste kvalitet og tænke stort. Lykkeligvis falder den periode sammen med oplysningstiden. Det udmønter sig i bogkunstneriske hovedværker som Den Danske Vitruvius, Flora Danica samt de fabelagtige rejsebeskrivelser af henholdsvis Frederik Ludvig Norden – om Ægypten – og Carsten Niebuhr – om Det lykkelige Arabien.

1800-tallets sidste årtier er også en storhedstid for den danske bog.

Her er det ikke mindst de mange nye tekniske landvindinger for reproduktion af billeder, der fejrer triumfer. Og midt i perioden opstår Forening for Boghaandværk.

Den vender jeg tilbage til.

Den seneste blomstringstid for den danske bog omspænder i hvert fald sidste halvdel af det 20. århundrede. Man kan diskutere, om vi rent faktisk lever i den endnu.

Men årene lige efter Anden Verdenskrig er tiden for en veritabel bølge af fantastiske bøger, skabt af navne som Viggo Naae, Erik Elle­ gaard Frederiksen, Poul Kristensen, Austin Grandjean og mange andre.

Selv oplevelser af krigens ragnarok bearbejdes i storslået kunstnerisk form hos grafikere som Sigurd ­Vasegaard og Palle Nielsen.

Boghistorie er ikke litteraturhistorie, men de to grænser op til hinanden. Det er dog betegnende, at man ikke møder førstetryk af store danske forfattere blandt de udvalgte fra de første mange hundrede år.

For eksempel er Ludvig Holbergs bøger ikke noget at skrive hjem om som bogkunst, for nu at sige det mildt. Ligeså gælder det for bøger af H.C. Andersen, Blicher og alle de andre klassikere.

Ikke, at man som skrivende nødvendigvis savnede sans for typografien. For eksempel lod Thomas Kingo, der ejede sit trykkeri i Odense, i den salmebog, han fik retten til at redigere og udgive, sine egne tekster sætte med væsentlig større typer end resten. Det var for stramt for enevoldsmagten, og Kingo brændte inde med hele oplaget.

Og den unge Johannes V. Jensen hersede og regerede med tegneren Gudmund Hentze for at sikre, at omslagene på de tre små bøger, der siden fik fællestitlen Kongens Fald blev præcis, som han så dem for sig. Og det blev de. I kan se dem på den fabelagtige udstilling af danske bogomslag, som også åbner i dag.

Men ordet er og bliver det bærende i bogen. Og udmøntede de klassiske danske forfattere sig ikke i bogkunst i første omgang, blev der skabt underværker i anden omgang. Rækken af kanoniske danske bogkunstværker må nødvendigvis omfatte Johannes Wiedevelts udgave af Holbergs Peder Paars, H.C. Andersen med Vilhelm Pedersens billeder og Blichers Trækfuglene med Johannes Larsen geniale træsnit.

Der er noget fascinerende i, at værker, hvor førsteudgaver af litte­ rære tekster udmønter sig i bogkunst, tilhører vores egen tid – eksperimenterende værker af Ebbe Reich, Per Højholt og den i højeste grad nulevende Niels Lyngsø.

Lige så fascinerende er det, at det er børnebøger, der tegner sig for to meget væsentlige eksempler på, at en nyskrevet litterær tekst danner grundlag for bogkunst: Der løber en usynlig linje gennem mere end 125 år mellem Kaalunds fabler og Halfdans ABC, rigtignok takket være billedmagerne Johan Thomas Lundbye og Ib Spang Olsen.

Fra Christian Kaaber

600 år

Peters Juul af J. Krohn, med 24 Tegninger af Pietro Krohn (1870)

Mellem de to børnebøger ligger Peters Juul fra 1870, den endegyldige udgave af teksten. Udgaven er som bogkunst skabt af xylograf Frederik Hendriksen og er mestereksemplet over dem alle på hans evner som træskærer og tilrettelægger.

Samme Hendriksen stiftede i 1888 Forening for Boghaandværk i den hensigt at skabe et forum, hvor fagfolk fra alle sider af bogens verden kunne dele viden, lære kompetencer fra sig og kultivere æstetiske idealer. Bogkunst, ja, bogtilrettelægning som sådan – det være sig på tryk eller digitalt – trækker på begreber og idealer fra hundredvis af år og har et rodnet, der rækker dybt ned i vestlig kultur overhovedet. Derfor var det godt i 1888 at få et forum for kompetenceudvikling, diskussion og bedømmelse af form og æstetik. Og den mission har bestemt stadig sin berettigelse. Så til alle tilstedeværende, der laver bøger, vil jeg sige: Frem med gejsten.

Næsten 600 års bogkultur venter på, at I spiller op til den. Tak for ordet. /ck

8

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Den fysiske bog i dagens – en forlægger priser papirbogens lyksaligheder af Johannes Riis, direktør, mag.art., Gyldendal

Foto KB‘s Fotoatelier

F

Sig mig, hvilke bøger du har ” stående i din reol, og jeg skal

Hentet på nettet

sige dig, hvem du er

or et par år siden kom en af mine venner hjem fra en rejse til New York og kunne fortælle, at lejligheder med indbyggede reoler var faldet voldsomt i pris derovre.

Nye læsevaner havde bredt sig, newyorkerne var begyndt at læse på skærm i stedet for på papir, og faste reoler var som følge deraf kommet i miskredit og var godt på vej til at blive overflødige: Hvis man kan have hele sit bibliotek liggende på sin Kindle, iPad eller smartphone og synes, det er sjovt, hvad skal man så med reoler?

Den nyhed gav mig selvfølgelig noget at tænke over. Jeg anede fare forude, og det er ikke blevet bedre siden. Det er ikke så meget hylderne, jeg tænker på, jeg er jo hverken tømrer eller møbelhandler, det er mere det, der er beregnet til at stå på dem, der blev genstand for min bekymring.

Jeg har, lige så længe jeg overhovedet kan huske, været vild med bøger, jeg er bogafhængig, jeg er bogfetichist, jeg nærer noget, jeg godt selv ved minder om ærefrygt for bøger, jeg glemmer aldrig, hvor meget jeg skylder bøgerne, og jeg har en bredspektret interesse for bøger, en interesse, der omfatter ikke alene deres indhold og ydre form, men også deres udbredelse, indbringelsespotentiale og virkning i alle de sammenhænge, de måtte optræde i.

Tiende bind af den britiske forfatter Anthony Powells tolvbindsværk A Dance to the Music of Time hedder Books Do Furnish a Room, og det er en titel, der virkelig siger mig noget.

Jeg er så inderligt enig i dens udsagn, og når jeg hører den titel, eller tænker på den – det sidste sker noget hyppigere end det første – ser jeg ikke alene for mig et godt tilrøget herreværelse med Chesterfield-

møbler og brune reoler fra loft til gulv fyldt til bristepunktet med læderindbundne førsteudgaver i alfabetisk orden, måske med et par forfatter- eller komponistbuster som bogstøtter; måske står der en trappestige med langt gelænder, så ejeren også kan stå sikkert på det øverste trin og nå de øverste hylder, og det kan være, der også står et lille konsolbord, hvor særlig sjældne og kostbare eller signalrige bøger er lagt frem til beskuelse – det er ikke alene det, jeg ser for mig, når jeg tænker på, at books do furnish a room, nej, jeg ser også et nordvendt kollegieværelse med en lænestol i slidt og plettet uopskåret mekka og med seks-syv meter spånplade med vinde og skæve, slidte billigbøger i vild forvirring, et antal lærebøger i sygepleje, hvis lærredsrygge hænger i laser, et arbejdsbord med et par røde ordbøger og et halvtreds år gammelt opslagsværk, og jeg ser for mig et lyst og luftigt sommerhus med pastelfarvede vægge og hvide ostelærredsgardiner og shabby chic-inventar, rustikt køkkentøj, en maske fra New Guinea og en række bøger på godt og vel trekvart hyldemeter og ordnet enten efter højden eller farven på ryggen.

Bøger er nemlig både meget andet og meget mere end møbler, bøger giver ikke bare hygge og aura og god stemning i en stue, nej, en bogsamling fortæller altid i sig selv en historie, dens størrelse og orden og kombination af titler er ikke blot en overfladisk afspejling af ejerens interesser og vedvarende eller skiftende forkærligheder, den siger også noget om hans eller hendes inderste væsen.

En bogsamling røber én. Man skal være varsom med, hvad man stiller til skue i sine reoler; enhver

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

9

2 0 1 3

Foto fra K B

Danmark kan gøre sine iagttagelser og uddrage meget mere, end man skulle tro eller ønsker at vide, af en bogsamling; en bogsamling kan være meget, meget afslørende: Sig mig, hvilke bøger du har stående i din reol, og jeg skal sige dig, hvem du er, og jeg vil her slet ikke komme ind på, hvad man kan opdage, at der står eller ligger gemt af vejen inde bagved i reolen, når man trækker en bog ud til nydelse og nærmere inspektion.

Men nu er papirbøgerne altså i farezonen, forlyder det, de trues fra mange sider, af Kindler og iPads og smartphones og alverdens rationelle forklaringer og praktiske hensyn; det er truet på sin eksistens, alt det, der står i reolerne i herreværelset, på kollegieværelset, i sommerhuset, de fysiske bøger, som vi kalder dem for at skelne dem fra den nye immaterielle form for bøger, som man ikke kan lugte til og føle på eller kærtegne lidt og tage fat i siderne på i god tid, før man skal blade, man kan ikke sætte forsigtige blyantstreger i dem, når man støder på en trykfejl eller en formulering eller et afsnit, man godt vil kunne finde og opfriske en anden gang; den slags bøger, som man ikke kan stille op i reolen efter endt læsning, som ikke skal støves af, og som kan gemmes væk og kun ses som et ikon på smartphonen, Kindlen eller iPaden.

Alt det håndgribelige og taktile, vi forbinder med bøger, pap og papir, tråd og lim, er i færd med at blive overflødiggjort, det bliver overflødigt, fordi indholdet kan digitaliseres, bringes til at fylde ingenting og læses på en skærm.

Og så er det, man kommer til at tænke på bogæstetikken, på al den kunnen og viden og omhu, al den kunst­neriske sans og håndværks-

mæssige snilde, der i tidens løb er kommet bogmediet til gode.

Gå ind på bogkunstudstillingen på Det Kongelige Bibliotek og se selv. Se på en omslagstegning af Rasmus Christiansen eller Valdemar Andersen, på en grafisk tilrettelæggelse af Erik Ellegaard Frederiksen eller Carl Zakrisson, se på et omslagslayout af Austin Grandjean, på en indbinding af Anton Kyster, se format, skrift og klummebredde, overskrifter og uncialer, illustrationer, for- og bagsats og kapitælbånd og læsebånd, se det alt sammen gå op i en højere, funktionel enhed, se dem afspejle såvel bogens indhold som den tid, den er skrevet og udgivet i, og mærk glæden og tilfredsstillelsen ved at stå med en smuk genstand i hånden brede sig i hele kroppen, en genstand i harmoni og balance, hvor form og indhold passer sammen og er nøje afstemt i farver og materialer; og derefter: Tænk på glæden ved at stille en bog på plads i reolen, glæden ved at eje en bog, der bliver stående som erindring og vidnesbyrd om, at her har man levet sig ind og levet med, læst og grinet, gyst og måske mærket noget presse sig på bag øjnene.

Og videre: modviljen mod, ulysten ved, smerten over at måtte skille sig af med bøger, fordi ens reoler bugner og er ved at segne under vægten; fordi man ikke mere kan være for bøger og, ofte efter pres fra nærtstående, mere rå og ufølsomme gemytter, er nødt til at foretage sig noget, f.eks. sortere og tynde ud.

Og så er det også, at man næsten ikke kan lade være med at tænke på, om litteraturens årtusindgamle betydning og prestige måske kan

Anker Kyster.

Helbind udført i 1899 ved flerfarvet skindpålægning. Det Kongelige Bibliotek.

Værket er Holger Drachmann Troldtøj (1889-90). Højde 34,5 cm. Alle tre kunstnere leverede forlæg til udformningen af bogbindet: Jerndorff tegnede selve bindet, Bindesbøll ryggen og de farvede ciselerede snit, og Skovgaard udførte ­klistermarmor til forsats have haft noget at gøre med den æstetiske dimension, der har været dens følgesvend til alle tider; har det haft noget at gøre med den kærlighed til bogen og med den sans og forståelse for dens fysiske fremtræden, bogtrykkere, bogbindere, grafikere, tilrettelæggere, ja, boghåndværkets fornemste udøvere i det hele taget har lagt for dagen i tidens løb?

Hvad nu, hvis den æstetiske dimension er en del af forklaringen på, at litteraturen har kunnet gøre sig så stærkt og afgørende gældende gennem så mange århundreder?

Og hvis det forholder sig sådan, hvordan skal det så gå med litteraturen?

Jeg siger ikke, at der ikke vil kunne skabes smuk og nyskabende bogæstetik, der vil kunne komme til sin ret og nydes på en skærm, selvfølgelig kan der det, og skærmen rummer muligheder, som papirbogen slet ikke kan præstere, muligheder, som vi kun har set toppen af, f.eks. inden for interaktivitet; men noget vil gå tabt, det bliver noget helt andet: Hvordan vil litte-

lt det håndgribelige og ” Ataktile, vi forbinder med

bøger, pap og papir, tråd og lim, er i færd med at blive overflødiggjort

10 raturen med sine indbyggede krav til sammenhængende tid og fordybelse mon klare sig i konkurrencen, når den skal gøre sig gældende i samme format på en skærm, der alt andet lige oprindelig er skabt til billeder, faste og levende, til fart og tempo og utålmodighed?

Tænk et øjeblik tilbage på dengang, man skulle sprætte bøger op.

Det er længe siden; det skal omtales i datid; men så er det heller ikke længere siden. Jeg kan sagtens huske det.

Bogopsprætning var en højt udviklet, ædel disciplin. Den krævede ro og koncentration. Hastværk og sjusk havde ikke noget at gøre i forbindelse med bogopsprætning.

Det gjaldt først og fremmest om at have den rigtige papirkniv. En bordkniv, en dolk eller lommekniv duede ikke, kniven måtte ikke være for skarp, så kom man let til at skære ved siden af falsningen, den måtte heller ikke være for sløv, så blev snittet takket og grimt.

Der var flere skoler med hver sin teori om, hvordan man skulle gribe selve opsprætningen an for at undgå, at bogen blev skæv i ryggen. Jeg har kendskab til to; men der findes utvivlsomt flere: Én skole gik ind for, at man skulle sprætte bogen op bagfra, en anden gjorde sig til talsmand for, at man vendte bogen på hovedet, slog op midti og derfra arbejdede sig ud til siderne, først mod slutningen, dernæst vendte man bogen om igen og sprættede ud mod begyndelsen.

Mine sønner har aldrig ” sprættet en bog op, og jeg

tror aldrig, de har savnet det

Det hele var et ritual, og uanset hvilken skole man tilhørte, var det et lifligt og sanseligt og forventningsfuldt arbejde at udføre; alene lyden af de som regel to forsigtige tag med kniven og så den ekstra omhu, man skulle lægge for dagen i hjørnerne på de sider, hvor der var dobbeltfalsning.

3 2.

å r g a n g

n r.

Under opsprætningen kunne der opstå lidt smulder, det kunne ske, at det hang fast i den ene ende, og så gjaldt det om at rive det forsigtigt af, så man ikke kom til at rive noget af bogsiden med. Det hele var en tilfredsstillelse, en fornøjelse. Jeg vil ikke høre tale om, at det skulle have været kedeligt.

Det er som sagt længe siden; mine sønner har aldrig sprættet en bog op, og jeg tror aldrig, de har savnet det, de så undrende til, mens jeg gjorde det, og kunne vist godt forstå, at det var beskæftigelse af en slags, der krævede noget særligt og ikke kunne betros hvem som helst.

Mine sønner har som sagt aldrig sprættet bøger op; men de læser bøger, de ejer bøger, de har bogreoler, litteraturen overlevede, at dens medium, bogen, ikke mere skulle sprættes op, ligesom den overlevede, at man gik fra bly til fotosats.

Sådan går det sikkert også med den nye og noget mere radikale revolution, vi nu står midt i: Bogreolerne forsvinder, der er ikke mere noget, der røber én, iPaden, smartphonen eller Kindlen kan rumme eller skaffe adgang til alle de bøger, man har brug for, nu skal de hackes for at fortælle deres hemmeligheder, cd- og dvd-reolerne forsvinder, man kan i løbet af ingen tid klikke alt, hvad man lyster, af musik og film, frem fra Spotify og Netflix, og hvorfor have kunstværker hængende på væggene, når man til enhver tid kan hente både ‚Mona Lisa‘, ‚Nattevagten‘ og ‚De Sammensvorne rider fra Finderup efter Mordet paa Erik Klipping Skt. Cæcilienat‘ og alverdens andre museumsskatte frem på en skærm i knivskarp gengivelse, de kan endda ses i mørke, og jeg ser for mig mine børnebørn sidde som voksne i stuer med lutter bare vægge, uden reoler, uden malerier eller plakater i rammer på væggene, jeg ser dem sidde foran kæmpestore tv-skærme, med den tids smartphone liggende inden for rækkevidde og med den tids iPad i hånden.

2

o k t.

2 0 1 3

Deres arbejde kan de passe hjem­me­fra, de behøver ikke gå ud for at købe ind, de behøver ikke gå i biografen eller på museum, alt, hvad man begærer derfra, er digitaliseret og kan kaldes frem med et klik eller to, ligesom stort set alle deres øvrige fornødenheder.

Jeg ser dem for mig: De sidder hver især med deres iPad, eller hvad det hedder til den tid, og er fordybet i læsningen af en bog, den seneste roman af den tids svar på Henrik Pontoppidan.

Og jeg læner mig tilbage i stolen, vender et gulnet blad i en smukt indbundet bog og fortsætter min cirka syvende genlæsning af ‚LykkePer‘.

/Johannes Riis

Vincent van Gogh, Læsende gammel mand, 1882 Trykt som Kronik i Politiken 18.07.13 med titlen ‚Nostalgisk hyldest til en truet art‘ Hentet fra http://politiken.dk/debat/ kroniken/ECE2025304/nostalgisk-hyldest-til-en-truet-art/

Hentet på biblioklept.org

å r g a n g

n r.

2

o k t.

Åbningstalen

til Forening for Boghaandværks 125-års jubilæum

T

ak, fordi jeg har fået den ære at åbne dobbeltudstillingen Bogkunst & Kunst på bogen.

Jeg vil gerne begynde med at sige tillykke til Forening for Bog­ haandværk, som fylder 125 år.

Englænderne plejer at sige, at man ikke skal bedømme en bog på dens omslag. Men det her er så en af de begivenheder, hvor vi lige præcis skal bedømme en bog på udseendet. For det æstetiske og fysiske niveau betyder jo noget. Det diskuterede jeg faktisk den anden dag med min ministersekretær. Vi var til en konference om digitaliseringen. Man diskuterer jo ofte, om e-bogen vil erstatte den fysiske bog. Morten, min ministersekretær, sagde, at det udelukkende var et generationsspørgsmål. At mine børnebørn kun vil bruge e-bøger. Fordi det er det, de er vant til.

Der må jeg sige: Det tror jeg simpelthen ikke på!

Der er noget ved den fysiske bog, som man ikke umiddelbart kan erstatte med en e-bog. Fornemmelsen af papiret. Det at kunne bladre.

At kunne skrive i bogen og sætte æselører. Det at man kan se, at en bog er blevet læst. Og så er der omslaget, illustrationerne. Fysiske bøger er simpelthen smukke på en måde, som e-bøger ikke er. Ikke endnu i hvert fald.

Derfor er der også god grund til at fejre boghåndværket, sådan som vi jo gør i dag. Både på grund af boghåndværkets historiske betydning, og fordi smukt udformede bøger bliver ved med at kunne noget helt særligt.

Som det fremgår af Erland Kolding Nielsens forord til bogen Dansk bogkunst – som er udgivet i anledning af jubilæet – er der i Danmark udkommet omkring 1,5 millioner værker siden 1482. Det er et imponerende tal for vores lille sprogområde. Og det tegner et bil-

11

2 0 1 3

lede af en lang tradition for læsningen her i landet.

Udstillingen er en god anledning til at se nogle af de flotteste bogudgivelser, som vi er blevet beriget med her i gennem de sidste seks århundreder. Og det er vel at mærke en mulighed, som vi ikke altid har.

Mange af bøgerne står normalt i Nationalbibliotekets gemmer – og bliver sjældent vist frem.

De smukke bogudgivelser og bogomslag er ikke bare ren indpakning. Selv om litteraturen – teksten – er kernen i bøgerne, så er grafik og illustrationer også med til at give litteraturen betydning. Tænk på Sikker Hansens berømte illustrationer til Kongens Fald. Eller Ib Spang Olsens streg, der giver Halfdan Rasmussens børnerim et fantastisk utryk. Eller se bare selv her på udstillingen – på de farverige omslag, der fortæller en historie i sig selv.

Men der sker selvfølgelig rigtig meget på bogområdet i øjeblikket.

Og det er klart, at den fysiske bog er udfordret.

Faktisk afholdt Kulturministeriet for godt to uger siden en konference om nye digitale forretningsmodeller. En af oplægsholderne fortalte om udfordringerne for fjernsynsmedierne i, at flere og flere brugere kigger på deres ‚second screen‘ – deres iPad – imens de har tændt fjernsynet. Man forsøger at håndtere flere produkter – og ofte flere kunstarter – på én gang. Der skal kæmpes om opmærksomheden.

Litteraturen skal også kæmpe om opmærksomheden med alle mulige andre indtryk og udtryk.

Og litteraturen skal naturligvis også være tilgængelig på de nye digitale platforme – hvis det er det, brugerne efterspørger. Litteraturen har et stort potentiale – både som spreder af viden og gode fortællin-

Kulturminister Marianne Jelveds tale ved åbningen af de to udstillinger

Fotos KB’s Fotoatelier

3 2.

Marianne Jelved: Og jeg vil hermed ­erklære udstillingerne for åbnet!

Biblia, Frederik II’s bibel (Kbh. 1586-89).

Denne bibel er det største trykarbejde fra 1500-tallets Danmark. Fremstillingen af værket var en teknisk kompliceret proces.

Det rummer 119 sirligt håndkolorerede træsnit

å r g a n g

n r.

Foto KB’s Fotoatelier

3 2.

Holger Drachmann: Troldtøj. Med Billedfantasier af Joakim Skov­gaard, Aug. Jerndorff og Th. Bindesbøl. Ernst Bojesens Kunstforlag, 1889.

Den overdådige forsideudsmykning af Thorvald Bindesbøll gør denne bog til et hovedværk i dansk bogkunst

Foto KB’s Fotoatelier

Kr. Nyrop: Grevinden med de 365 Børn (Kbh. 1909).

Hans Tegner, som har illustreret Nyrops værk, var en ­populær omslagsillustrator i ­perioden ca. 1883 - 1917

Foto KB’s Fotoatelier

12

Efter de tankevækkende og perspektivrige taler og åbning af selve udstillingen afholdt og sponsorerede Restaurant søren k en iderig og meget anderledes, yderst utraditionel og original Konceptservering baseret på udstillingernes temaer, og til hvilken man også kunne nyde godt af en uafbrudt højtlæsning af et værk, hvor titlen og oplæserens navn desværre ikke blev fanget.

Fortrinligt! /lr

2

o k t.

2 0 1 3

ger og som et led i den demokratiske dannelse.

Og her spiller den fysiske bog en rolle.

Lad mig give et eksempel: I Kulturministeriet har vi siden 2009 fået satspuljemidler til projektet Bogstart. Det går ud på, at børnefamilier i udsatte boligområder får fire bogpakker af deres lokale biblioteker frem til treårsalderen. De hidtidige erfaringer viser, at det virker. Det motiverer både familierne og børnene til at læse børnebøger.

Jeg tror faktisk også, at det har en betydning, om man har sine fysiske bøger stående i sit hjem.

Så får børn og børnebørn nemlig inspiration igennem dem. Hvor mange af os kan ikke huske de bogtitler og bogomslag, man fandt på hylderne i barndomshjemmet, på skolen eller andre steder, og som gjorde et helt særligt indtryk? Ligesom vi kan bide mærke i de flotte bogomslag, som vi kan se på udstillingen i dag.

Børn bliver ikke bare gode læsere af, at man udvælger gode børnebøger og læser højt. De finder også inspiration i at kunne se, at forældrene selv læser, og hvad forældrene læser. Hvis hele forældrenes bogreol ligger på iPad’en, så tror jeg ikke, at børnene får den samme indgang til forældrenes litteraturverden.

Jeg vil gerne gøre noget for, at endnu flere danskere end i dag læser litteratur. Jeg vil derfor på fredag, når jeg er til Folkemøde på Bornholm, iværksætte et nyt initiativ, som skal gøre læsning attraktiv for nogle af de danskere, som i dag ikke bruger litteraturen.

Men det kommer I til at høre meget mere om. Nu vil jeg blot slutte af med at sige god fornøjelse med bogkunsten her på Diamanten. Og jeg vil hermed erklære udstillingerne for åbnet.

/Marianne Jelved

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

13

Bogkunst Kunst på bogen

&

1

2

Foto Svend Erik Andersen

3

1 Marianne Jelved ankommer til KB 2 Hector Gottfried Masius: Traur-Rede, Welche Bey des Hochgebohrnen Herren Christian Güldenleu … Leichbegängnis … Anno 1703, den 6. Sept. gehalten worden, 1709 (med kobberstik af Reinhardt – det mest stor­slåede af alle baroktidens danske ligprædiken-tryk, iflg. Dansk Bog­ haandværk gennem Tiderne 1482-1948, FfB & KB 1949) 3 Rævefælden af Oscar K. & Dorte Karrebæk, udvalgt ÅBB2012 – gav Marianne Jelved anledning til en særlig bemærkning uden for åbningstalen 4 Muffins på en ås af bøger (konceptservering) 5 Marianne Jelved og Christian K ­ aaber studerende de to unikke værker: Biblia, Det er, Den gantske Hellige Schrift ... I-II. Mads Vingaard, 1588-(89), der er 1500-tallets største danske bog (tv.) og Salvator Fabris: De lo schemo o vero scienza d’arme. Henrik Waldkirch, 1606 - en internationalt anerkendt fægtebog, forfattet af Christian IV’s italienske fægtemester 1601 - 1606

4 5

14

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Årets Bedste Bogarbejde ‚125 år i år!‘ Med disse ord indledtes formandens Velkomsttale, der indledningsvis orienterede om den historiske baggrund for Forening for Boghaandværks stiftelse og de store løbende jubilæumsudstillinger. Erland Kolding Nielsen henviste til foreningens mange aktiviteter og fremhævede Årets Bedste Bogarbejde som ‚kerneaktiviteten‘ gennem næsten 80 år. Han udtrykte Det Kongelige Biblioteks glæde som vært herfor, i år for anden gang, og udtalte videre:

Årets Bedste Bogarbejde 2012 Motiveringer og takketaler Det Kongelige Bibliotek, 19. juni 2013 Reportage: Lilli Riget

Åbningen af Årets Bedste Bog­ arbejde 2012, der i år afholdtes for 78. gang og for andet år med Det Kongelige Bibliotek som vært, blev en festlig og velbesøgt begivenhed i forlængelse af det store jubilæumsarrangement ugen forinden.

Taler og prisoverrækkelser foregik i Dronningesalen, medens udstillingen var placeret på Kirkeby-broen på bibliotekets sorte pulte og i et mindre antal montre, herunder også i Dronningesalsmontrene i stueplan (med nogle af de håndindbundne bøger). På broen afholdtes endvidere den traditionelle muntre åbningsreception.

På de følgende sider vises uddrag af åbningstaler og glimt fra prisoverrækkelser og udstilling.

D

Foto KB’s Fotoatelier

et er derfor på denne baggrund mig en ganske særlig glæde for femte gang som landsformand for Forening for Boghaandværk at byde velkommen i dag til den årlige præsentation af Årets Bedste Bogarbejde og uddeling af foreningens priser og hædersbevisninger.

I år har vi valgt at vente med at udsende Katalogen over Årets Bedste Bogarbejde til medlemmerne til efter i dag, idet den af økonomiske grunde sendes ud sammen med jubilæumsbogen om Dansk Bogkunst inden for de næste par uger, men den er produceret – en rigtig jubilæumskatalog værdig – og ligger oppe Erland Kolding Nielsen bød velkommen ved årets udstilling, der som sidste år vises på Per Kirkeby-broen imellem Diamanten og de ældre bygninger.

Udvælgelseskomitéen for Årets Bedste Bogarbejde, hvis formand boghandler og antikvar Christian Kaaber har været siden 2008, er udpeget af Foreningens hovedbestyrelse, men er i øvrigt efter Foreningens vedtægters §8 selvsupplerende. Den har i 2012-13 haft følgende sammensætning: • Grafiker Nete Banke • Illustrator Hanne Bartholin • Grafiker Michael Jensen • Grafiker Åse Eg Jørgensen • Trykker og key account manager Sune Skovsted og • Lilli Riget fra foreningens sekretariat har som sædvanlig fungeret som sekretær

Efter nogle års pause havde vi i 2010 den fornøjelse at kunne genoptage traditionen, der sidst blev praktiseret i 2004, med et udenlandsk gæstejurymedlem, nemlig tidligere rigsarkivar og rigsbibliotekar, fil. dr. Tomas Lidman, Sverige. Tomas Lidman deltager således for 4. gang og har også i år skrevet en prolog til årets katalog, hvor han i år filosoferer lidt over bogens placering i det litterære kredsløb, og hvad der sker med en tekst ikke bare ud fra forfatterens synsvinkel, men også gennem formgiverens arbejde.

Han siger afslutningsvis (oversat fra svensk): „Man kan hævde, at formgiveren ved siden af forfatteren er den anden kunstner omkring bogen – ‚bogen er også hans‘“. Mere præcist kan det ikke siges! Desværre kan Tomas Lidman heller ikke i år være til stede.

Foreningens hæderspriser er Æresprisen, der blev indstiftet i 1958, F. Hendriksen-medaljen, indstiftet i 1963, Foreningens Diplomer, indstiftet i 1980, Den Danske Bogdesignpris fra 2007, i kategorierne for hhv. bøger for voksne, børnebøger samt for femte år i træk håndindbundne bøger.

Der er i år blev indleveret lidt over 180 titler til bedømmelse, ca. det samme som sidste år, hvoraf 24 – imod 29 sidste år - er udvalgt og vises på dagens udstilling, der også i det kommende år vil vandre land og rige rundt.

For 8. år i træk indgår håndindbundne bøger som en selvstændig kategori under Årets Bedste Bogarbejde. De er bedømt af den særlige Komité for Håndindbundne Bøger, der i sit forord til katalogens afsnit om Årets Bedste Bogbind „glæder sig over at kunne præsentere en række udvalgte bogbind, der hver for sig og nok så meget til sammen giver et fint billede af state of the art inden for dansk bogbinderhånd-

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

15

2012 – i jubilæets tegn værk anno 2012, 125-året for oprettelsen af Forening for Boghaandværk. Med den alsidige udtryksglæde og høje tekniske kvalitet er de en opmuntrende fødselsdagshilsen til en forening, der fra begyndelsen så det som en af sine opgaver at arbejde for at styrke kvalitet og udtrykskraft inden for denne boghåndværksmæssige disciplin.“ Og så fortsætter man: „Sigtet med komité-arbejdet er at eksponere – og udtrykke anerkendelse for – godt håndværk, gennemarbejdet idérigdom og smuk kunstnerisk formgivning, for nu at nævne nogle af de væsentligste faktorer i bedømmelsen. Et meget vigtigt mål for komitéens arbejde er endvidere at inspirere. De enkelte motiveringer af udvalgte bind er således indlæg i en dialog med de udøvende [min fremhævelse], med skaberne af bindene. Den anden side af dialogen skulle gerne give sig udtryk i nye spændinger og dygtigt udførte bogbind …“ På denne baggrund er det en stor glæde at kunne konstatere, at der i år er indkommet 14 håndindbundne bøger imod 5 sidste år, dvs. endog flere end i rekordåret 2010. Heraf blev 9 imod 2 sidste år udvalgt til katalogpræsentation og udstilling, hvoraf 2 deler Den Danske Bogdesignpris. De 7 øvrigt udvalgte er udstillet i montrene i Dronningesalens foyer, mens de to prisbelønnede befinder sig på Kirkeby-broen.

Komitéen for Håndindbundne Bøger, hvis formand også er Christian Kaaber, har derudover igen i år bestået af • fhv. antikvarboghandler Søren Ahrendt • bogbinder Flemming Dupont Andersen, • bogbinder Birthe Lassen, og • tidl. ledende bogbinder Ernst Rasmussen

Jeg skal i øvrigt nævne, at Det Kongelige Bibliotek som Danmarks Bogmuseum har købt vinderbindene fra de foregående år, og at Professor, dr. phil. Carl Roos’ Mindelegat til fordel for Det Kongelige Bibliotek også i år ikke bare sponsorerer deltagergebyrerne, men også et kontant beløb til vinderen af Den Danske Bogdesignpris for årets bedste bogbind.

Tak! Jeg skal afslutningsvis rette en hjertelig tak til alle, der har lagt et meget betydeligt arbejde i, hvad vi præsenterer i dag, især til Nete Banke fra Imperiet for tilrettelæggelse af katalogen, Svend Erik Andersen igen i år for fotografiske optagelser, Tarm Bogtryk og Jysk Bogbind i Holstebro ligeledes igen for hhv. repro og trykning og indbinding og Lilli Riget for redaktion.

Bogtryk og Narayana Press, ligesom vi naturligvis er glade for, at uddelingen i dag og udstillingen i de kommende uger frem til begyndelsen af august kan ske her på Det Kongelige Bibliotek.

Ved denne lejlighed er det mig endvidere særdeles magtpåliggende sidst, men ikke mindst at takke vore tre store sponsorer og støtter i foreningens arbejde gennem det forgangne år: Bergiafonden og direktør Peter Lassen og Montana Møbler.

Hjertelig velkommen og god fornøjelse. Jeg giver nu ordet videre til formanden for Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde, boghandler og antikvar Christian Kaaber.

/Erland Kolding Nielsen landsformand

Endelig skal jeg takke alle fra Foreningens bestyrelse og Komitéen, ikke mindst Lilli Riget og Ernst Rasmussen, der har været behjælpelig ved opsætningen af udstillingen, samt Det Kongelige Biblioteks Kultur-, Forsknings- og Bevaringsafdelinger for bistand hertil, nemlig Inger Bonde, Lene Eklund-Jürgensen, Hanna Munch Christensen og Henriette Berg.

Som noget særligt har Foreningen i jubilæumsåret fået nydesignet diplomerne til Den Danske Bogdesign-pris. Grafiker Anne Roweder er mesteren herfor og Narayana Press for trykningen. Grafiker Eric Mourier har udfyldt beviserne for de udvalgte bøger. Hjertelig tak for dette.

En stor tak for økonomisk støtte til udgivelsen af katalogårbogen Årets Bedste Bogarbejde er det mig endvidere en glæde at kunne rette til Grafisk Arbejdsgiverforening, Tarm

Xylograf F. Hendriksen. Originaltræsnit af Johannes Larsen. (Fra Bogvennen 1938, nr. 1: Xylografen F. Hendriksen og Bogarbejdet. Mindeartikel af Erik Zahle, der var Forening for Boghaandværks formand ved F. Hendriksens død i 1938)

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

fineste ord/med blomster og stængler og blade.

Kære Jakob Martin Strid. Den her lille historie kan jo sagtens stå alene. Om ikke andet viser den jo, at du er en mere end almindeligt ferm versemager. Egentlig er det også uretfærdigt ikke at gengive den sammen med dens pragtfulde opslag i din bog Min mormors gebis, komplet med håndtegnede bogstaver og herlige klare farvebilleder tegnet med udsøgt sans for selv små detaljer. Men når jeg har lånt teksten her, er det også for at forklare, hvad det er, du tilsyneladende gør i den ene skønne billedbog efter den anden: Du tager udsnit af Christian Kaaber sagde først lidt om Ko- vores fælles verden, og graver den mitéens arbejde, hvorefter han gik over ned … nej, ikke helt, men sender til at motivere Diplomer – først til teg- den igennem din personlige forner, forfatter og illustrator Jakob Martin tællekunst. Og op af jorden – eller Strid, dernæst til håndbogbinder Lars rettere – frem på papiret dukker et Hedegaard. originalt poetisk univers, som du deler med dine læsere, børn som Jakob Martin Strid voksne. Det univers rummer masJeg har tilladt mig at låne nogle ord ser af elementer fra den kendte veraf dig – en lille historie om en bog. den, ikke mindst som verden ser ud Den lyder sådan her: Åge Emanuel i det multikulturelle nutidige KøOrdklog/blev gal og vred på sin benhavn, men trækker frit på alt, ordbog/gravede den ned/i naboens hvad en frodig og varm fantasi kan bed/mellem roser og løg med sin spille ind med. spade. Måneder gik og en midnat i Det er efterhånden blevet til en maj/blev Ordklog forskrækket og række meget velproducerede billedskreg./Op af naboens jord kom de bøger: For eksempel Mustafas kiosk Foto Lilli Riget

16

Min mormors gebis af Jakob Martin Strid (2006) – opslag s. 12-13 - udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2006

Diplomer

Foto KB’s Fotoatelier

Jakob Martin Strid takkede med en vinken til publikum

n r.

fra 1999, Lille Frø fra 2005, Min mormors gebis fra 2006, Da Lille Madsens hus blæste væk fra 2008 og sidst Den utrolige historie om den kæmpestore pære fra 2012. Det er som sagt bøger, hvor du fornemt viser, hvad et poetisk, men ukrukket sprog kan, når det arbejdes ind i storslåede farvemættede billeder med en enorm styrke i detaljen: De opslag er gode at læse højt fra, snakke om eller bare nyde som et kærligt-kritisk billede af den verden vi kender, eller som vi inderst inde godt ville have den til at være. Det er mig en stor glæde at overrække dig et anerkendende Diplom fra Forening for Boghaandværk. /ck

____________________________ Lars Hedegaard

Hvis bogbindere, især danske bogbindere, var en dyreart, ville de stå på alverdens rødlister og være utroligt beskyttede – så sjældne og udsatte er de. Nu må de kæmpe for deres levebrød og deres fags eksistens under barske vilkår, og derfor er der så meget desto mere grund til at hylde en livskraftig og livsduelig repræsentant for et fornemt kunsthåndværkerfag, der har stolte traditioner hertillands.

Lars Hedegaard har gennem efterhånden rigtig mange år vist sig som en overordentlig dygtig bogbinder og står som skaberen af en meget lang række prægtige, innovative og kongeniale bogbind. Lars har gang på gang arbejdet på grænsefladen mellem bogbind og objek-

2

o k t.

17

2 0 1 3

ter, men har altid ladet bogen inde bag de udsøgte materialer få det sidste ord. Lars har en meget fint udviklet sans for at lade en bogs sjæl, altså den sjæl der ligger i indholdet, spejle sig i et raffineret ydre, fremstillet af suverænt behandlet skind eller papir. Jeg sigter her ikke mindst til fantastiske bind omkring værker af for eksempel Svend Åge Madsen og Inger Christensen.

Men ingen bogbinder kan leve af at lave lækker bibliofili i dette land.

Der skal arbejdes og arbejdes flittigt og hårdt for at få en virksomhed til at hænge sammen. Men også hvad man kan betegne som mere rutineprægede bogbind, rugbrødsarbejde om man vil, får hos Lars Hedegaard præg af sikker stilsans og af håndværksmæssig kvalitet.

I det nordlige Aarhus har Lars skabt et stort lyst værksted, hvor gæster altid modtages venligt, og hvor udenforstående gang på gang er blevet guidet kyndigt gennem fagets muligheder – både i forbindelse med bestilling af bind til egne bøger og nok så væsentligt, hvis de bare gerne vil vide, hvad en bogbinder laver. Lars’ bogbinderi er så at sige en arbejdende kulturproducerende og ditto formidlende institution. Med en dygtig ildsjæl ved roret.

Kære Lars: Det er mig en stor personlig glæde at få lov at overrække dig et Diplom fra Forening for Boghaandværk for en kolossal og yderst alsidig indsats, ja, for godt boghåndværk. /ck

____________________________

Fotograf KB’s Fotoatelier

å r g a n g

Foto Michael Brøsch/Bogbinderiet

3 2.

Lars Hedegaard gik på talerstolen og ‚truede‘ med en meget lang takketale Bogbinder Lars Hedegaard, Bogbinderiet Aarhus, takkede for diplomet med ordene:

Takketale Det er jo ingen Oscar jeg har modtaget, selv om jeg næsten føler det sådan. Derfor ingen meget lang opremsning af personer på min vej hertil. Men jeg vil dog takke, ja først og fremmest foreningen, dernæst bogbinder Helle Stisen, som ved sin inspirerende undervisning på EFG i 1979 fik mig lokket ind i faget. Sidst en meget stor tak til hendes far, nyligt afdøde Bogbindermester Jens E. Hansen. Han er nok den bogbinder der både ved sit sikre og perfekte håndværk, sine smukke og enkle bind og ikke Fra et arbejdende værksted.

Lars ved Verdens største ordbog

3 2.

å r g a n g

n r.

Foto Svend Erik Andersen

18

Et frit og muntert lig af Suzanne Brøgger (1998). Indbundet af Lars ­Hedegaard. Dybfalset skindbind, oaseged

mindst ved hele hans bogbinder­ aura, er den der har inspireret mest til at forsøge at yde det ypperste og hele tiden holde fast i håndværket, – tak!

Så vil jeg så opføre en lille sangcyklus tre sange

En Klagesang, En opsang og en lille jubelsang Klagesangen kender de fleste nok.

Vi er en lille og truet faggruppe jeg plejer at sige, at vi er mere truede end hvalerne, og ikke engang Greenpeace gør noget for os! Vi må se, om vi kan klare pynten og overleve – men det er op ad bakke – oven i købet i modvind. Jeg ved ikke helt, hvad der skal til for at få skabt opmærksomhed om faget, og det er ikke blevet nemmere de seneste år – senest blev der ført en kamp for at bevare ordet oaseged i retskrivningsordbogen – vi tabte!

Nok klager, nu opsangen.

I Danmark bliver der lavet rigtig mange bøger, smukke bøger, gode romaner både danske og oversatte.

Vi ser et rigt udvalg hvert år på denne udstilling. Som håndbogbinder får jeg ofte lyst til at indbinde mine yndlingsromaner – pakke dem smukt ind, give dem et bind, de fortjener – ligeså ofte bliver jeg nødt til at give op. Kvaliteten er for dårlig.

Her taler jeg ikke om marginal litteratur med små udgivelsesbudgetter – nej, det er ofte bestsellere.

Hel sikker indtjening, men i ret rin-

2

o k t.

2 0 1 3

ge bind. Og det er ikke fordi de ikke kan – de vil bare ikke. Det kan godt være, der findes forklaringer, men jeg ser det kun som – ja, rent ud sagt: at snyde læserne. Eksempel: Forlaget Per Kofod – for nyligt opkøbt af Lindhardt og Ringhof – har via personlige relationer i mange år udgivet den amerikanske forfatter Paul Austers bøger i Danmark. Det er jeg meget glad for, men bliver altid ked af kvaliteten. Ved sådan en hel sikker investering har man fra forlagets side valgt at indbinde i paperback. Det var der egentlig ikke noget i vejen med, hvis bare de var garnheftede. Så kunne jeg have arbejdet videre med de enkelte læg og måske skabt noget smukt. Men de har valgt at spare ca. 4-5, kr./pr bog, som dog koster omkring 300 kr., og ødelagt den med en perforer-falsning. Oven i købet er der brugt en lim, som gør det næsten umuligt bare at åbne bogen uden at knække ryggen helt. Jeg beklagede mig til Per Kofod selv, men lidet hjalp det.

Jeg håber virkelig på forbedringer på den kant.

Nu til jubelen.

Der er mange, som holder fanen højt, og vi glædes over den store forskellighed, der præger de danske udgivelser. Yderligere jubler jeg over den mangfoldighed, der ses ved de internationale bogbinderkonkurrencer.

Den 2.oktober 2013 vil der her i Diamanten åbne en udstilling med nordiske bogbind; selv om den har været økonomisk trængt, forsøger den alligevel som tradition at hage sig fast med det yderste af neglene og at turnere rundt i de nordiske lande.

Det hele er ikke kun sort, men der skal og bliver kæmpet. Så kan vi bare håbe på, at det på et tidspunkt bærer frugt.

Det var stort set, hvad jeg ville sige; men endnu engang tak til Foreningen og Det Kongelige Bibliotek for afholdelsen af denne lille bogfest.

/Lars Hedegaard

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

19

Den Danske Bogdesignpris

Foto KB’s Fotoatelier

En muntert smilende Hanna Munch Christensen med Diplomet for Den Danske Bogdesignpris/Håndindbunden bog, nydesignet af grafiker Anne Rohweder

Bogbinder Hanna Munch Christensen fik den halve pris for sit helbind om Jens Birkemoses bog Peters nat i Valby – et fransk bradel i helskind, med forsats i turkisgrønt ruskind, håndsyet kapitæl, og dekoration: en forgyldning med farvefolie, hæftet på knækfalse, med en smuk æske, foret med sort velour. Et fuldstændigt veludført og lydefrit bind af have i hånden, en fryd at mærke det glatte kalveskind og de raffinerede ruskindsforsatser.

Bogens rygtitel – elegant spatieret – der spiller vidunderligt farvemæs-

sigt sammen med bindets dekoration og også går igen på rygsiden af æsken – er en oplevelse i sig selv.

Et gennemført og innovativt stykke kunsthåndværk, der fuldender sin bog. Bestemt en særdeles værdig modtager af sin del af dette års Danske Bogdesignpris/Håndindbunden bog.

Foto Svend Erik Andersen

I år gik Den Danske Bogdesignpris for håndindbunden bog til to værker med meget forskellige udtryk – begge motiverede af komitémedlem Ernst Rasmussen.

Peters nat i Valby af Jens Birkemose (1983). Indbundet af Hanna Munch Christensen. Fransk bradel i helskind, kalveskind

Foto KB’s Fotoatelier

3 2.

En jublende Maria med Den Danske Bogdesignpris/Håndindbunden bog gik derefter på talerstolen og takkede på Marianne Lund Petersens og egne vegne

å r g a n g

n r.

Den anden halvdel af prisen gik til værket af bogbinder Marianne Lund Petersen & grafiker Maria Lundén Et bord er et bord – et rigtigt ’bordbind’ af sortbejdset egetræ, røde bændler, sort hæftetråd, magneter i en smuk bogæske i sort skind foret med rødt velour, hvor alt træarbejdet er fremstillet af snedkermester Kai Erik Westh – lige til at sætte i bogreolen. Alt føjer sig smukt og sjovt sammen i dette ‚bordbind‘, der kan opfattes som et veludført objekt, en kommenterende parafrase over de superfotobøger, der som regel ledsages af et specialdesignet bord til eksponering af herlighederne. Men nej: Her hænger det hele sammen, bogbindet bygger bogstaveligt talt videre fra bogens titel og bliver næsten en del af dens fortælling. Alle bindets elementer udstråler kvalitet og gode materialer behandlet med respekt og fortælleglæde. Her er tale om en idé, der er forløst med sikkert håndelag og en fornem sans for ikke at lade effekterne løbe løbsk. En kreativ symfoni i rødt og sort, der formidler sin bog ganske unikt og fuldt ud fortjener sin del af Den Danske Bogdesignpris/Håndindbunden bog.

2

o k t.

2 0 1 3

Derefter gik Maria Lundén jublende på talerstolen og holdt Mariannes (der ikke kunne være til stede) og sin takketale: Hvor er vi glade for den her pris!

Vores samarbejde startede, da Marianne for snart to år siden spurgte, om vi ikke skulle lave et bogbind sammen. Jeg svarede straks ja, og det skal så være en børnebilledbog.

Marianne er håndbogbinder på Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling, og jeg er grafisk designer.

Jagten efter en passende historie, der helst skulle udfordre bogens form, gik i gang. Idéen kom i efteråret 2012, da jeg var ved at tilrettelægge Lilian Brøggers børnebog Et bord er et bord med tekst af Peter Bichsel.

Bogen handler om en ensom mand, der prøver at peppe sin kedelige hverdag op med et nyt sprog.

Han beslutter sig for at kalde sengen for billede, bordet et tæppe, stolen for vækkeur osv., indtil han har et sprog, der er helt hans eget.

Og mens han har en fest med det, har vi en fest med at lave bogen om til et bord – hvor tyk skal bordpladen være … hvilken form skal benene have … hvilken farve tråd skal læggene hæftes sammen med osv.

Desværre ender historien om manden ikke så godt, da ingen forstår hans nye sprog.

Bedre går det for Marianne og mig – vi får Den Danske Bog­ design­pris/Håndindbunden bog!

Stor tak til snedker Kai Erik Westh for, at du fangede idéen på smukkeste vis. Tak til Gyldendal, som stillede trykark til rådighed, tak til Lilian Brøgger for at du bliver ved med at lave bøger med stof til eftertanke, og tak til Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde for, at I gik med på legen.

/Maria Lundén

Foto Lilli Riget

20

Et bord er et bord, stående opslået på et bord i Kulturarvsalen/Det Kongelige Bibliotek under bedømmelsen. Se de ­finurlige detaljer i katalogen ÅBB2012 s. 112-117.

n r.

Komitémedlem Åse Eg Jørgensen motiverede Den Danske Bog­ design­pris/Bogen til holdet bag undervisningsbogen Med tiden med ordene: Med tiden er en litteraturhistorisk arbejdsbog på gymnasieniveau. Til bogen knytter sig et digitalt materiale, som ikke behandles her.

Med tiden tildeles Den Danske Bogdesignpris på grund af en forbilledlig enkel og gennemført tilrettelægning og et – trods genren – taktilt og følsomt materialevalg.

Desværre lever trykket ikke op til det øvrige bogarbejde: hele oplaget er desværre skæmmet af mispasning! Da det imidlertid er lige så forfriskende som usædvanligt at se en undervisningsbog af de rigtig tørre formgivet så indbydende, har komitéen på trods heraf enstemmigt besluttet at fastholde udvælgelsen.

Bogen har en umiddelbar tiltrækningskraft, der skyldes indbindingen, omslagets klare farver og materialevalget. Den forekommer som en ‚blød‘ bog og ligner hermed både et kompendium og en telefon-

2

o k t.

21

2 0 1 3

bog. Det indre af bogen er imidlertid langt mere komplekst; alligevel formår tilrettelægningen at fastholde den enkelthed, som omslaget antyder.

Med virkemidlerne grid (enkelt læsespalte med bred venstremargen til indfaldsord og henvisninger), typografi (afsnittenes hovedtekst er sat med antikva (Kepler) og de tilknyttede note-, opslag- og opgaveafsnit i grotesk (Helvetica)) og farve (hvert afsnit har et tone-i-tone skilleblad, og skillebladets farve stafferer derefter afsnittet, tonet bund og røde tekster adskiller opslag – og opgaveafsnit fra hovedafsnittene) samt en konsekvent brug af disse bliver bogen, trods sin kompleksitet, overskuelig og indbydende.

Omslaget signalerer fagbog med en ikke ofte set enkelhed og appel.

En forbilledlig løsning på en kompleks grafisk opgave.

/Åse Eg Jørgensen

Med tiden – en litteraturhistorisk arbejdsbog af Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen – udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2012

Tilrettelægger Rasmus Koch takkede derefter på holdets vegne varmt for Den Danske Bogdesignpris for undervisningsbogen Med tiden.

Holdet bag Med tiden får overrakt Den Danske Bogdesignpris af komitémedlem Åse Eg Jørgensen

Foto KB’s Fotoatelier

å r g a n g

Foto Svend Erik Andersen

3 2.

22

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Tavs af Camilla Hübbe og Rasmus Meisler – udvalgt ÅBB2012

F.Hendriksenmedalje

Hikuins forlægger og ejer Jens Vellev fremmumlede – er det sølv! – mens ­komitéformand Christian Kaaber brød sammen

Den Danske Bogdesignpris/Børnebog til holdet bag Tavs blev motiveret af komitémedlem Hanne Bartholin, der i det væsentligste benyttede teksten fra katalogen Årets Bedste Bogarbejde 2012 (2013), se denne s. 82-87.

Illustrator Rasmus Meisler gik derefter på talerstolen og takkede varmt på holdets vegne.

Efter uddelingen af Den Danske Bogdesignpris for de tre kategorier motiverede Christian Kaaber F. Hendriksen-medaljen til Forlaget Hikuin.

Hikuin hed en århusianer, der levede engang i vikingetiden. Vi ved ikke andet om ham, end at han ejede og en dag tabte en kam, hvorpå hans navn stod indristet med runer. Men Hikuin har altså, så ukendt han end må være, sat sig bare et lille spor.

Foto KB’s Fotoatelier

Foto Svend Erik Andersen

Foto KB’s Fotoatelier

Holdet bag Tavs med Den Danske Bogdesignprs/Børnebog. Fra venstre tilrette­ læggerne Rasmus Meisler, der også er illustrator, og Camilla Hübbe samt forlagsredaktør Poul Nedergaard med ­diplomet og Hanne Bartholin (th.)

Hikuin hedder en årbog, der er udkommet i Aarhus siden 1974, i alt 37 gange. Hikuin behandler arkæologi, historie og kunsthistorie; fra starten har årbogen haft samme ydre grundtræk, dog er bogen fra og med bind 6 udsendt i stift bind.

Bøgernes omslagsdesign har ligget fast siden begyndelsen og er et sjældent eksempel på en langtidsholdbar løsning, der virkelig fungerer.

Det roste vi i denne komité i Årets Bedste Bogarbejde 2008, og det gælder fremdeles.

Hikuin hedder et forlag, der har eksisteret lige så længe som årbogen og tegner sig for en imponerende række udgivelser, der hver især er blevet til ud fra en bevidst holdning til altid at levere ordentligt boghåndværk. Den lange række af mangfoldige udgivelser bliver ikke mindre imponerende af, at Hikuin langt hen er et enmandsforetagende: Forlagets ejer præsenteres på hjemmesiden også som underskudsgarant, redaktør og regnskabschef.

Hendriksen hed en træskærer, der arbejdede sig frem til at blive den dygtigste på sit felt, ja, den dygtigste til alt hvad der har med repro-arbejde skaffe, og så var han hovedmanden bag stiftelsen af Forening for Boghaandværk i 1888. Hendriksen var, hvad man vil kalde en ildsjæl, og kæmpede med ubændig energi for, at danske bø-

3 2.

å r g a n g

n r.

ger skulle være håndværksmæssige kvalitetsprodukter. Hendriksen har blandt meget andet sagt: „Det er godt og vel, at gode Bøger nu kan faas meget billigt. Vi bør komme endnu langt længere frem paa den Vej. Men ved Siden deraf er der, selv i vore smaa Forhold, Lejlighed til at gøre ædelt Arbejde…“ Hans kontrafej pryder den medalje, der – som det hedder – „tildeles en bogudgi-

2

o k t.

2 0 1 3

ver, der har ydet en særlig indsats ved udgivelsen af flere veludførte bøger.“ Så, kære Jens: du og Forlaget Hikuin – I er jo noget nær ét – lever til fulde op til den beskrivelse. Som vikingen Hikuin har du sat spor, i form af veludførte bøger, der helt sikkert vil blive ved at have værdi, når meget andet er glemt. Hendriksen ville være meget tilfreds og

23 mumle ‚ædelt arbejde‘. Og så ville han glæde sig over, at hans medalje lander hos en, der som han forener polyhistoren, ildsjælen og et utroligt talent for at få sat rigtig meget i gang – og til at få det meste af det gjort færdigt. Til lykke, Jens – den medalje har Hikuin og du ærligt fortjent! /ck

Forening for Boghaandværks Ærespris for 2013 går til en af Danmarks betydeligste grafiske designere i sin generation Carl-H.K. Zakrisson.

Carl Zakrisson er fra fødslen svensker, født 1963 i Arboga i Sverige. Som ung flyttede han imidlertid i 1987 til Danmark, hvor han har arbejdet som bogdesigner siden 1995, bl.a. gennem sin egen virksomhed Polytype.

Da han kom til København, kon­­taktede han dansk bogdesigns daværende grand old man Erik Ellegaard Frederiksen, der engang i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne havde været elev af Jan Tschichold hos Penguin Books.

Det var Ellegaard Frederiksen, der foreslog ham at tage en uddannelse i England, og i årene 1991-1995 studerede han ved Department of Typography and Graphic Communication ved University of Reading, hvor han tog graden Bachelor of Arts (MA) i 1995 med en afsluttende afhandling om netop Erik Ellegaard Frederiksen. Han siger selv, at det var årene i Reading, der udviklede hans interesse for typografi og bogdesign til en fuldblods lidenskab!

Efter endt uddannelse i England flyttede Carl Zakrisson tilbage til København og oprettede i efteråret 1995 sin egen grafiske virksomhed Polytype. I 2008 udvidedes virksomheden med Tod Alan Spoerl på fuldtidsbasis.

Carl Zakrisson har i sin danske tid markeret sig med klassisk og stilsikker typografi, tilrettelægning og omslagsdesign. Han er kendt som en specialist i ‚nitty-gritty‘ typografi og for simple løsninger på komplicerede værker som f.eks. den seneste – og stærkt anerkendte – udgave fra 2003 af Den Danske Salmebog for Det Danske Bibelselskab, hvor han netop afløste Erik Elle­gaard Frederiksen, videre Den Danske Ordbog i 6 bind og seneste den store Grammatik over Det Danske Sprog i 3 bind for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Platons Samlede Værker for Gyldendal.

Talrige er også de værker, han har tilrettelagt for Forlaget Vandkunsten, f.eks. kunsthistorikeren Elisabeth Fabritius’ to vanskelige kunstbøger P.S. Krøyers Hip, Hip, Hurra!

(2005) og Anna Anchers pasteller (2008).

Men hans indsats gennem mange år omfatter arbejder for mindst 18 forlag, 8 institutioner, 13 museer, gallerier og udstillingssteder, og han har arbejdet for eller sammen med mindst 20 kunstnere, designere og arkitekter. Talrige er de farverige udstillingskataloger og -plakater, han har produceret gennem årene. Ingen nævnt – det vil blive alt for omfattende – ingen glemt.

Dog skal det tilføjes, at han for Forening for Boghaandværk sammen med forlægger Søren Møller

Foto Svend Erik Andersen

Ærespris

Kongeloven – Thomæsons håndskrift udg. af Ditlev Tamm og Jesper Düring Jørgensen. (Kbh. 2012) – tilrettelagt af Carl H.K. Zakrisson & Tod Alan Spoerl / Polytype – udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2012

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Foto KB’s Fotoatelier

24

Stella med fad, flankeret af sin mor Betina Wilhjelm (tv.) og Erland Kolding Nielsen Christensen også har redigeret tre årgange af vor årbog Bogvennen.

Jeg har personligt gennem årene oplevet Carl Zakrisson i en række sammenhænge. Et af de træk, jeg vil fremhæve, er, at han går til sine opgaver ikke bare med entusiasme og lidenskab, men også med ydmyghed og stor respekt for opgaven, uanset dens art og omfang. I et stort interview med ham i Kristeligt Dagblad i 2003 kan man læse: „At tilrettelægge en salmebog er en udfordring, ingen grafisk designer kan sige nej til. Det er noget af det ypperste for en grafiker eller typograf at få lov til at sætte sit fingeraftryk på en bog, der er så udbredt, som den er i Danmark, siger CarlH. K. Zakrisson om opgavens karakter.“ Zakrisson har modtaget bl.a. Lis Ahlmans Æreslegat (2007), Knud V. Engelhardts Mindelegat (2010) og den svenske Berlingpriset (2011).

Den 19. maj 2011 modtog han Den Danske Bogdesignpris for sin tilrettelæggelse af Dylan Thomas‘ digtværk Under Mælkevejen (blandt Årets Bedste Bogarbejde 2010 (2011) og nummer 50 i rækken af Danmarks

smukkeste bøger nogensinde på udstillingen Dansk Bogkunst (2013).

Den 29. marts 2012 tilkendte Det kongelige Akademi for de skønne Kunster Carl Zakrisson Thorvald Bindesbøll Medaljen.

Carl Zakrisson er således en af de betydeligste bogtilrettelæggere i Danmark i dag og på alle måder en værdig modtager af Foreningens Ærespris for 2013.

Som man vil vide, består Æresprisen materielt set i et stykke af modtageren selv valgt kunst- eller kunsthåndværk, og det vil nu blive afsløret: et fad (ca. 40 x 60 cm) lavet af keramikeren Søren Thygesen, der er uddannet fra Designskolen Koldings keramiske afdeling i 1987.

Hjertelig til lykke!

/Erland Kolding Nielsen landsformand

Carl H.K. Zakrissons takketale Da Carl Zakrisson og Tod Alan Spoerl / Polytype var på Grønland for at tilrettelægge en udstilling for hkh Prins Henrik, blev hans Ærespris modtaget af Carls seks-årige datter Stella og hendes mor Betina

Wilhjelm. Betina holdt derefter Carls takketale. Æresprismodtager! Hvem ville have troede dét, da jeg for 17 år siden åbnede min tegnestue – beliggende i et baglokale til en blomsterforretning i en mørk kælder på Østerbro? Denne gang med rengøring af Illums 4. sal som bijob.

Der er mange, som jeg vil takke i dag. For at nævne nogle ...

En som tidligt troede på mine evner som bogdesigner var Søren Møller Christensen. For 17 år siden dukkede han op – uanmeldt en søndag aften på tegnestuen. Jeg var helt grøn og havde aldrig lavet en rigtig bog før. Søren er siden dukket op på tegnestuen med jævne mellemrum. Sammen med ham har jeg løst nogle af mine bedste opgaver. Mange tak til Søren!

En anden tidlig kunde var Christian Ejlers. Han kom med Køreklar – teori til kørekortet. Ud over at terpe trafikteori, lærte jeg meget fra ham om bogtilrettelæggelse og den danske forlagskultur. Tak til Christian!

Jeg har været heldig! Efter Søren og Christian kom der mange

3 2.

å r g a n g

n r.

andre kunder til: forlag, redaktører, kunstnere og forfattere. Uden de mange spændende opgaver og uden jeres store tillid kom der aldrig nogle ærespriser! En stor tak til jer alle sammen.

En som også dukkede tidligt op, var Tod Alan Spoerl. Jeg har boet og arbejdet sammen med Tod i snart 20 år. Tak for din kritik og for din støtte. Og tak fordi du er så god til ‚farver‘ – når jeg selv helst ser verden i sort og hvidt! Tak til Tod. Sidst – men ikke mindst: En stor tak til Forening for Bog­haandværk, der jævnligt har udvalgt mine bøger blandt nogle af landets bedste.

Jeg husker første gang det skete: Hamlet’s Castle and Shakespeare’s Elsinore blev udvalgt som én af Årets Bedste Bogarbejde i år 2000. Bogen udkom på Christian Ejlers’ Forlag.

Dette var et betydningsfuldt skulderklap for en nystartet bogtilrettelægger.

En kæmpe stor tak til Forening for Boghaandværk for, at I fortsat klapper ad mig.

/– Carl Derefter afrundede Erland Kolding Nielsen, og man gik ud op receptionen og så på de udvalgte bøger, hvor de håndindbundne stod i Dronningesalsmontrene og de to Den Danske Bogdesignpris/Håndindbunden bog samt de øvrige var placeret oppe på Per Kirkeby-broen.

Der herskede en munter stemning. /lr Se fotos s. 26-27.

2

o k t.

25

2 0 1 3

Årets Bedste Bogarbejde 2012

Vandreudstilling Udsnit af udvalgte bøger fra Årets bedste Bogarbejde 2012, med Biblia pauperum nova – Ny bibel for de fattige i verden af Oscar K. & Dorte Karrebæk, og ­Niels Klims underjordiske rejse af ­Ludvig Holberg (Kbh. 2012) 19.09. – 22.10.13 Svensk Bokkonst, der i år fejrer 80-års fødselsdag, præsenterer Nordisk Bokkonst på Kungliga biblioteket, Stockholm Udstillingen sker i samarbejde med Grafill Årets vakreste bøker, Forening for Bog­ haandværk Årets Bedste Bog­arbejde og The Finnish Book Art ­Committee The Most Beautiful Finnish Book se http://svenskbokkonst.se/ 10.10. – 01.11.13 Grafill, Oslo Årets norske prisuddeling var nummer 80 i rækken. Det fejres bl.a. med en udstilling Svensk bokkonst af dels Årets vakreste bøger, dels Svensk Bokkonst og Årets Bedste Bogarbejde og The Most Beautiful Swiss Books. se http://www.grafill.no/ 08.11. – 10.11.13 BogForum, København Stand C2-021 20.11. – 24.11.13 Bogdage på Færøerne Nordens Hus, Tórshavn Primo 2014 sendes udstillingen til 18.11. – 31.12.13 Frankfurt am Main, Tyskland. /lr Industrimuseet, Horsens

Foto wikimedia / norden.org

Nordens Hus, Tórshavn

26

3 2.

å r g a n g

n r.

2

Åbning af udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2012

1

2

1 Inger Bonde, Kulturafdelingen KB (th.) og Lilli Riget, FfB i gang med centimetermålet 2, 3 og 8 Smugkig på udstillingen forud for åbningen 4 og 5 Montrer med eksempler på Forlaget Hikuins publikationer 6 og 7 Borde med et udvalg af Ærespris-modtageren, grafisk tilrettelægger Carl H.K. Zakrissons publikationer 9 Et kig ud over udstillingsområdet på Per Kirkeby-broen og besøgende publikum – med Per Kirkebys loftmaleri over 10 Fra venstre: Erland Kolding Nielsen, Hikuins forlagsmand Jens Vellev, Søren Møller Christensen (Forlaget Vandkunsten), Christian Kaaber, håndbogbinder Malene Lerager (Co’libri) og grafikerne Mette & Eric Mourier ivrigt studerende en af montrene med nogle af Forlaget Hikuins publikationer Fotos: 1 Bent Jørgensen, 10 Fra Jens Vellev, resten KB’s Fotoatelier

3 4

5

o k t.

2 0 1 3

3 2.

책 r g a n g

n r.

2

o k t.

6

7

8

10

2 0 1 3

9

27

28

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Foto Ruben Blædel, Forlaget Rhodos, scannet af Svend Erik Andersen

En pris for godt håndværk

Årets ring – fuglene og landet af Jens Gregersen (2008) – indbundet af Lars Hedegaard

T

idligt om morgenen den 31. september 2013 – efter en ret så varm, solrig efterårsdag i Jørgen Sparres (kasserer i Midtjysk Afdeling) spektakulære sommerhus med havudsigt ved Fuglsø og en hyggelig aften, hvortil også et par nordjyske medlemmer havde ‚forvildet sig‘ – drog håndbogbinder Lars Hedegaard til Leeds for at modtage Society of Bookbinders’ pris (Harmatan Award) for sin håndindbundne udgave af Årets ring af Jens Gregersen (2008) – et smukt værk, der også var med blandt de udvalgte ved Årets Bedste Bogarbejde 2008.

Lars har indbundet værket som et lavfalset skindbind med påsatte skindpermer med blindtryk. Han har skabt et gennemført og harmonisk udtryk, der fremtræder såvel klassisk som moderne. På forsatsen, i guldtryk på ryggen, i blindpræget på permerne og i topsnittet har han gengivet en vignet efter klichéer tegnet af Jens Gregersen,

se også Årets Bedste Bogarbejde 2009 (2010), s. 71.

De fleste bogbindere har et særkende, der dog nok var tydeligere før i tiden. Lars Hedegaard bruger ofte oaseged og en indbinding med skindryg og løse permer.

Society of Bookbinders’ pris er givet for godt håndværk og bestod af 100£, godtgørelse af tilmeldingsgebyret, middag og et smukt blåt gedeskind – som jeg ikke er i tvivl om, at Lars allerede har fundet en smuk, velegnet bog at ’svøbe’ det om!

2013 har været et spændende år for Lars, der har deltaget i fem konkurrencer – tre internationale, en national og en nordisk. I de fire af dem er han blevet udvalgt, ligesom han d. 19. juni 2013 som nævnt tidligere i NfB (se s. 17) modtog Forening for Boghaandværks Diplom til påskønnelse af godt bogarbejde.

Stort til lykke til Lars Hedegaard!

/lr

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Nordiske Bogbind 2013 P

å Det Kongelige Biblioteks vegne – men også som landsformand for Forening for Bog­haand­ værk i Danmark – er det mig en udsøgt fornøjelse at kunne byde hjertelig velkommen til den fællesnordiske udstilling Nordiske Bogbind her på Kirkeby-broen imellem Den Sorte Diamant og Det Kgl. Biblioteks gamle bygning.

Danmark står i år som værtsland for denne udstilling, der afholdes hvert 4. år. Udstillingen løber hele oktober måned 2013, hvorefter den skal vises i Helsingfors i januar, i Oslo i marts, i Reykjavik i maj, i Torshavn i juli august og slutter i Göteborg i oktober næste år. I 2015 vises udstillingen på GutenbergMuseet i Mainz. Bag udstillingen står Det Kongelige Bibliotek, ikke mindst Bevaringsafdelingen, i samarbejde med Foreningen Danske Design Bogbindere.

Med udstillingen ønsker arrangørerne at vise den stærke håndværksmæssige tradition i Norden, der vidner om bogbinderfagets helt unikke kvaliteter, der ikke på nogen måde kan videreføres i digitale bogudgivelser. Nordiske Bogbind 2013 viser glæden ved bogen i alle dens aspekter og demonstrerer med al tydelighed, at håndværket stadig eksisterer blandt bogelskere, der med stor passion, ekspertise, kreativitet og sans for sammenhængen mellem form og indhold, håndindbinder bøger i en tid, hvor de gamle bogbinderuddannelser og arbejdsområder er så godt som forsvundet.

Samarbejdet inden for bogbinderfaget i de nordiske lande har en lang tradition bag sig. Fra 1956 og frem til 1990 blev der gennemført mange konkurrencer med stor deltagelse i forskellige kategorier.

I 2001 blev repræsentanter for bogbinderne i de nordiske lande enige om at genoptage dysten. I dag arrangerer man i stedet en fælles ud-

stilling, uden konkurrencer, men med mulighed for at give særligt udvalgte bøger en hædrende omtale. Værtskabet for Nordiske Bogbind går på skift landene imellem hvert fjerde år, sidst med Island som værtsland. Nu er turen kommet til Danmark med et deltagerantal på små 100 bogbindere – udlærte som amatører. Udstillingen har hver eneste gang været en kæmpe succes.

Til udstillingen er udgivet et meget flot katalog af Foreningen Danske Design Bogbindere i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.

Ud over at præsentere de udstillede værker foldes bogbinderfaget ud gennem interviews og visuelle fortællinger for at belyse værdien af den håndindbundne bog og dens muligheder for at overleve i en digitaliseret verden.

Bogbinding er igennem tiden udviklet til perfektion af såvel professionelle håndværkere og kunstnere som dedikerede ikke-professionelle, hvad Nordiske Bogbind 2013 til fulde viser.

Karakteristisk for den gode håndindbundne bog er, at indbindingen tilgodeser bindets primære formål med at beskytte bogens indhold, selve bogblokken, samtidig med, at det håndværks- og kunstneriske går op i en højere enhed, og at bogbindet afspejler bogens indhold og værdi i øvrigt.

Det oprindelige mening med indbindingen var jo at give bogen en længere levetid, så flere kunne læse den, før den var slidt op. At dette over tid har udviklet sig til decideret kunsthåndværk med vægt på den æstetiske udformning, er måske ikke så underligt, da det giver bogen en ekstra dimension i forhold til læseoplevelsen. Bogbinderi blev tidligt betragtet som en del af kunstindustrien og blev da også kanoniseret af det tidligere Kunstindustrimuseum, nu Designmuseum

29 Velkomsttale 2. oktober 2013 ved Erland Kolding Nielsen direktør, Det Kongelige Bibliotek landsformand, Forening for ­Boghaandværk

Gejrfuglen af Bent Jørgensen.

Indbundet af Inger Mønster ­Marker.

Bind med lav fals – dekoreret stof, håndlavet kapitæl og turkis metallisk forgyldning

Trinn for trinn (Step by step) af Erik Haagensen. Indbundet af Erik Haagensen, Norge. Tredelt bind – papir (skivertex), bogblok 100 g Lessebo Ivory

30

3 2.

å r g a n g

n r.

Fotos KB’s Fotoatelier

Danmark, ud fra en erkendelse af, at det var et af de håndværk, der af gode grunde blev ofret mange designkræfter på. Desuden indgår bogbind naturligvis i den museale funktion, Det Kongelige Bibliotek i århundreder har haft, kaldet Danmarks Bogmuseum, hvortil vi til stadighed erhverver repræsentative og fornemme bogbind til samlinger.

Den industrielle kvalitetsindbinding er desværre på vej til at forsvinde. De typer af publikationer og litteratur, primært håndbøger og leksika, der tidligere blev indbundet, bliver i stigende grad proMesteren & Margarita af Mikhail duceret og distribueret digitalt.

Bulgakov. Indbundet af Iben AnDenne gren af håndværket vil fordersen. Bind med lav fals – oaseged og modentlig kun overleve i form af papir reparationer og særindbindinger på ganske få institutioner.

I Danmark først og fremmest på Det Kongelige Bibliotek, hvor vi vil have håndbogssamlinger mindst et par generationer endnu på læse­ salene. Vi har da også stadig en stor Bevaringsafdeling - og en enkelt lærlingeplads – da bogbinderi stadig har sin berettigelse i vores regi i tilknytning til bredere og betydningsfulde bevaringsforanstaltninger. Vi har i dag – ud over selve bevaringschefen – fire håndbogbindere, der alle fire aktivt bidrager til udstillinger og konkurrencer i Danmark og i udlandet, og også har vundet flere priser. I Bevaringsafdelingen bliver det hvert år prioriteret at indbinde 5-10 moderne indbindinger, så det også om flere hundrede år vil være muligt at se, hvorledes design og materialevalg spillede sammen i starten af det 21. årh. Vi har med andre ord stadig et levende miljø omkring dette håndværk, der gennem møder, forevisDikter och prosa 1954-2004 af Tomas ninger og mindre udstillinger løTranströmer. Indbundet af Johanna bende italesætter området.

Röjgaard Sjöberg. Helskind bind med Et andet stort område, som også lav fals; kalveskind, papir og materialer er på hastigt tilbagetog, er bibliofra et hvepsebo teksindbindingen for folkebibliotekerne. Det udgjorde førhen et stort marked for bogbinderne, der sikrede, at bøgerne kunne holde til mange udlån. I dag benyttes ofte en

2

o k t.

2 0 1 3

plastindbinding, som ikke er særlig stærk, hvilket betyder, at bøgerne kasseres efter forholdsvis færre udlån end tidligere. Det klassiske bogbinderi er således ramt af samme skæbne som en række andre historiske håndværk, der er blevet udkonkurreret af industrialiseringen.

Men udstillingen Nordiske Bogbind 2013 repræsenterer et tredje område, som man kan håbe holder skansen, fordi det har interesse for bogelskere, designinteresserede og kreative.

Det er min personlige overbevisning, at de smukt udførte bogbind, i traditionelle såvel som utraditionelle materialer, altid vil appellere til disse segmenter, og oplysningsforbundene har da også over de sidste årtier meldt om stor interesse blandt private for at lære at indbinde bøger. At skabe eller købe en håndindbunden bog svarer til at kreere eller anskaffe andre kunstindustrielle ting eller klenodier.

Jeg har selv altid haft en passion for bøger, primært som en del af historien og som brugsbøger. Det at være chef for Det Kongelige Bibliotek går ud på både at bevare det, der allerede er skabt og sørge for, at det der bliver skabt i nutiden også bliver indsamlet med henblik på fremtiden. Det gælder både på det det fysiske og det digitale område.

Jeg har derfor også i min tid opprioriteret Det Kongelige Biblioteks funktion som Danmarks Bogmuseum inden for den fysiske bogs klassiske felter: papir, tryktyper, design, billeder og illustrationer samt naturligvis bogbind.

På den ene side er jeg pessimist, hvad angår bogbindererhvervets fremtidige betydning, når man ser bort fra helt specielle sammenhænge. På den anden side ser jeg med Nordiske Bogbind 2013 et levedygtigt håndværk præget af en særdeles personlig og kunstnerisk interesse, der forhåbentlig også i fremtiden vil appellere til de bog- og designinteresserede.

/Erland Kolding Nielsen landsformand

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

31

2 0 1 3

Bogbind er ikke, hvad de har været …

A

Foto fra Marianne Lund Petersen / KB

t håndindbundne bøger ikke kun er pæne bøger, indbundet i truede dyrearter, som foreningens tidligere formand Per Mollerup har udtrykt det, bliver man meget nemt overbevist om når man besøger udstillingen ‚Nordiske bogbind 2013‘.

Den kan ses på Kirkeby-broen i Den Sorte Diamant/Det Kongelige Bibliotek, og det var hvad knap 30 medlemmer af foreningens københavnsafdeling gjorde den 10. oktober.

De ‚pæne‘ bøger er der også, men derudover er der et væld af spændende og utraditionelle indbindinger. Fx med brug af materialer man ikke umiddelbart ville forbinde med bogindbinding, og med helt nye måder at fremstille bøger på, med bl.a. utraditionelle falsninger af sider og med forskellige former for indklæbninger. Mange af bøgerne drejede sig derfor ikke kun om selve bindet, men havde også taget indmaden med ind i processen.

Bogbinder Martin Trnka fra Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling fortalte om de udstillede bind, fremstillet af både professionelle og ikke-professionelle. Han var en blændende fortæller der ud over at fortælle om bindene også fortalte om personerne bag dem.

Desværre kunne samtlige værker ikke blive gennemgået.

I tilgift fik vi demonstreret orientalsk bakkemarmorering. Dette fantastiske håndværk som skal

ses og opleves før man kan forstå, hvordan de mønstrede ark frembringes. Det fik flere af de fremmødte til at mindes marmoringskurserne med bogbinder Ole Lundberg i de gode gamle dage, da der stadigvæk var bogbinderværksteder på Teknisk Skole.

Til udstillingen er der udgivet et katalog. Det er både smukt og in-

formativt, og det vil blive sendt ud til samtlige foreningens medlemmer.

Efter København, hvor udstillingen slutter den 4. november, vil den blive vist i Helsingfors, Oslo, Reykjavik, Thorshavn og Göteborg.

/Eric Mourier

My family, indbundet af Kristin Thora Gudbjartsdóttir. Bindtype: concertina stil. Tekstil, dekoreret og håndlavet papir

32

3 2.

책 r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3 annonce

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

33

Bøger vasket i maskine I forbindelse med FfB’s stand på Ordkraft på Nordkraft i april 2013 stødte vi på en noget speciel bogudstilling, ‚Vaskede bøger‘ Bøger vasket i maskine af Anja Kirkeby

I

Marcel Proust: På sporet af den tabte tid

Fotos fra Anja Kirkeby

déen opstod ved den tilfældighed, at Marcel Prousts bog På sporet af den tabte tid røg med sengetøjet i vaskemaskinen. Resultatet var overraskende og smukt. Jeg måtte prøve igen.

Der er noget fascinerende ved at gribe og forfølge det tilfældigt opståede – fejltagelsen eller uheldet.

Sådan opstår ofte nye opdagelser, ideer og udvikling i det hele taget.

Det er interessant at betragte ‚fejl‘ eller ‚uheld‘ som ‚ny mulighed‘ eller ‚idé‘. ‚Tilfældighederne‘ trænger sig på med en tilstedeværelse af mening, der flytter fokus fra det tilfældige til noget ‚nyfødt‘, om man vil, altså det unikke frem for det mislykkede, opbrugte eller ligegyldige.

Alt har betydning, hvis man åbner sanserne for det. Individualiteten afgør den kvalitet (betydning) og kvantitet (sammenhæng), vi tillægger det, vi møder. Dette er paradoksalt: det er nemlig både sandt, at definition af f.eks. kunst eller kvalitet er et individuelt anliggende og ikke kan være andet, samtidig med, at noget er bedre end andet.

I det øjeblik man begynder at diskutere disse størrelser, opstår ikke desto mindre en anden og meget spændende fokus: Det bliver meget tydeligt, om de diskuterende diskuterer for at skærpe et argument, konkurrere og vinde diskussionen (jeg har ret), eller om der diskuteres for at blive klogere, opdage mangfoldighed og forstå hinanden, sig selv og verden bedre (vi har mindst en pointe).

Udvælgelsen af bøger er gjort efter tre dogmer:

Adam Oehlenschlæger: Lyriske Digte (1925)

Anja Kirkeby n n n

n

n n n n

født 1957 opvokset i Fjerritslev uddannet fra Skolen for Brugskunst, København, i 1983 (nu Dansk Designskole) skiltemaler og vindues­ dekoratør fra Duponts ­Dekorationssskole 1979 freelance grafiker animator på den danske Valhallafilm malet og udstillet i alle årene fra midt 1980’erne lektor og underviser på ­pædagoguddannelsen i ­Aalborg, University College Nordjylland/UCN

3 2.

å r g a n g

n r.

1. Bøgerne/bladene skal være klassikere eller almindeligt kendte i en rimelig bred kreds.

2. Titlerne i kombination med de færdige værker skal ikke bevidst lægge op til religiøse eller politiske pointer, men være ude efter en filosofisk eller æstetisk diskussion af begrebet bog, handling eller titel på disse eller begrebet skulptur i sammenhæng hermed 3. Den vaskede bog må ikke manipuleres eller forarbejdes videre, end maskinen har gjort det. Jeg må gerne fravælge dele, der er løsrevne i vaskeposen eller fastsætte dele, der har hængt fast i den våde bog og siden er faldet af.

Facts Titlen på udstillingen er navnet på den AEG vaskemaskine, Marcel Prousts bog endte i, og som jeg startede mine eksperimenter i.

Næsten alle bøgerne, undtagen Marcel Prousts, er vasket i vaskepose, nogle få er omvundet med elastik eller sejlgarn, alle er vasket sammen med vasketøj på forskellige vaskeprogrammer, hvorved jeg har afprøvet disse, variationer af centrifugering og vaskemidler.

I udvælgelsen af bøgerne, har jeg forsøgt at udvælge en bred vifte af forskelligt papir, pap, læder, stof og

Små bøger Titel Forfatter Forlag Udgivelsesår

Lyriske digte Oehlenschläger Minerva 1925 _ „ _ 1927 Trækfuglene St. Steensen Blicher _ „ _ 1923 De nygifte Johan Ludvig Heiberg _ „ _ 1927 Træsnit Christian Winther Ulmas sonetter Frederik Paludan Müller _ „ _ 1927 _ „ _ 1926 Udvalgte Digte H.C. Andersen

Papirtype: mellem uglittet papir Indbinding: ruskind i forskellige kulører Vægt før vask i alt : 281 g Vægt efter vask i alt: 637 g Vægt efter tørring: 278 g Vaskeprogram: skånevask uldprogram Centrifugering: skånecentr.

Vaskemiddel: de!ny uldvask Indhold i maskinen: vasket med sejlgarn om i vaskepose med finvasketøj

2

o k t.

2 0 1 3

indbinding, opskåret/uopskåret, glittet/uglittet papir eller indbinding.

Jeg har indimellem valgt at vaske flere bøger sammen, idet de har været bind 1 og 2, samme slags (f.eks. begge bind af romanen Karitas – kaos på lærred (2008-2009)) – eller lignende overvejelser.

Vaskeprogrammerne går fra uld/skånevask over 30, 40, 50, 60, 95 grader med/uden centrifugering og styrken af denne.

Titlerne på værkerne suppleres med facts/oplysninger om bøgerne og fra vaskeprocessen. Se tabellen.

Transformation I mit eksperiment med bøger har spørgsmålene f.eks. været: Er en bog kun en bog, hvis den kan læses? Hvad er en bog, når den bliver skulptur? Så bogen har både optaget mig som materiale: papiret, det lagdelte, pulpen, bindet og tryksværten, men også som unik bog, symbolværdien i den kendte titel og det spændende ved at lave et æstetisk sprog om til et andet, lave en skulptur af Frøken Jensens kogebog, men lave den af selve bogen, og oven i købet laver den næsten sig selv i maskinen. Dette er ikke destruktion, men transformation.

Jeg kan ikke styre processen, når jeg har startet maskinen. Det, der sker med bøgerne i maskinen, er helt op til vaskeprogram, centrifugering og bogens materialer. Jeg har aldrig arbejdet med materiale på denne måde før.

Analyse Jeg bliver meget optaget af, hvor forskellige bøgerne kommer ud af maskinen. Vaskeprogram har stor indflydelse på resultatet. Jo varmere og længere vask og jo hårdere centrifugering, des mere opløst og ‚pulpet‘ bliver resultatet. Sæbe/ antikalk/skyllemiddel har tilsyneladende ikke den store effekt andet end på, hvor meget farve der bliver tilbage på glittede publikationer.

Dogmer for opfyldelsen af dogmers skyld er for mig at se ikke rele-

Foto Lilli Riget

34

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

35

2 0 1 3

vant. Dogmet er her til for at skabe det benspænd, der fremmer fokus eller den nødvendige ramme, for at kunsten, æstetikken eller processen kan komme klart til udtryk og boltre sig.

Bogen som grundmateriale

Dogme: Jeg skal holde mig til sidernes format og få dem til at passe sammen på fladen uden at skære dem til, så de passer. Jeg bruger ryggene til at fylde ‚huller‘ ud med og opdager, hvordan ryggene giver et mere spændende helhedsindtryk, fordi de mindre elementer skaber variation og tilfører billederne andre mindre farveflader. Det er en genkendelse fra, når jeg maler billeder, hvor variation og modsætninger også skaber spænding – stor/lille, lys/mørk osv. Et forhold, jeg kan tænke mig, er gældende inden for mange kunstarter, også litteraturen.

Foto fra Anja Kirkeby

Jeg fortsætter eksperimenterne med mosaikker af hårdt indbundne bøger, hvor jeg bruger bogforsider, bagsider og ryg. Jeg bruger fortrinsvis ældre marmorerede indbindinger. De store kvadrater virker som pixels på fladen og de forskellige mønstre spiller op til hinanden og danner ‚billeder i billedet‘.

Eksperimenterne fortsætter med skulpturer, hvor bogen indgår som det væsentligste omdrejningspunkt blandet med andre materialer og readymades.

Diskussion Her er projektet at kommentere ideen om, hvad en bog er for et kulturfænomen. Jeg forestiller mig, at selve ordet ‚bog‘ efterhånden vil uddø, i takt med at bøger digitaliseres og i det forum snarere vil hedde roman eller novelle end bog.

Bog er det håndgribelige materiale – fællesbegrebet for tekst samlet i en indbinding.

Kristin Marja Baldursdóttir: Karitas – kaos på lærred (2008-2009)

Anja Kirkeby anjakirkeby57@gmail.com mobil 4217 7777

S.H. Steinberg: Det trykte Ord gennem fem hundrede år

36

3 2.

å r g a n g

n r.

2

o k t.

2 0 1 3

Danske kunstnerbøger

– orientering fra Thomas Hvid Kromann I 1989 udkom Andre bøger. Kunstnernes bøger som Bogvennen 1989. Den er for længst udsolgt – også fra FfB.

Danske kunstnerbøger/Danish Artists’ Books er den første samlede præsentation af det 20. og 21. århundredes danske kunstnerbog-tradition.

I bogen behandles værker af blandt andre Asger Jorn, Per Kirke­

by, Tal R, Lene Adler Petersen, Albert Mertz, Jytte Rex, Henrik Have, Per Kirkeby, Claus Carstensen, Stig Brøgger, Jesper Fabricius, Christian Vind og Goodiepal.

Kunstnerbogen har sine rødder i 1960’ernes tværæstetiske kunst og er ofte en hybrid mellem litteratur og billedkunst. Og her midt i den digitale og virtuelle tidsalder er der igen opstået en betydelig kunstnerisk interesse for eksperimenter med det materielle bogmedium både i Danmark og internationalt.

Med Danske kunstnerbøger/Danish Artists’ Books præsenteres de danske kunstnerbøger for første gang i deres helhed: pionererne, hovedværkerne, de forskellige perioder, forbindelserne til de internationale strømninger og også en række helt aktuelle kunstnerbøger fra de seneste år.

Bogen er skrevet af en række danske og internationale forskere, kunstkritikere og kunstnere.

Nyt for Bogvenner

Kontingent 2013

Nyt for Bogvenner nr. 2· 2013

modtager gerne medlemsbidrag – også af debatagtig karakter!

Indsendelse af stof kan løbende ske til sekretariatet, lilli.riget@stofanet.dk eller bent_jorgensen@stofanet.dk

Som tidligere nævnt er kontingentet for 2013 sat op.

Satserne er således kr.

525,- for ordinært medlemskab 425,- for pensionister 350,- for studerende 1.500,- for firmamedlemmer (får to eksemplarer af samtlige udgivelser) + 175,- i portotillæg for medlem mer uden for Danmark

Redaktion: Bent Jørgensen & Lilli Riget Forening for Boghaandværk Sekretariatet Hvedevænget 5 9000 Aalborg tlf. 3295 8515 torsdage kl. 10 - 12.30 lilli.riget@stofanet.dk boghaandvaerk@stofanet.dk

Siden da har det været temmelig stille omkring kunstnerbøgerne i Danmark – selv om der er blevet lavet mange kunstnerbøger rundt omkring. Nu er der efter to års arbejde udkommet en stor bog om fænomenet: Danske kunstnerbøger / Danish Artists’ Books Af Thomas Hvid Kromann, Louise Hold Sidenius, Maria Kjær Themsen og Marianne Vierø (red.)

Udgives i samarbejde med Verlag der Buchhandlung Walther König

©

Bent Jørgensen, kasserer bent_jorgensen@stofanet.dk

Læs mere på www.moellerforlag.dk/ faglitteratur/danske-kunstnerboger

Layout: grafiker Claus Fenger cfenger26@gmail.com Skrift: Legacy Serif & Sans Tryk: Arco Grafisk A/S, Skive www.arcografisk.dk Papir: Silk, 115 g

Copyright

Sidste udkald:

Redaktionen bestræber sig på at kontakte alle retmæssige indehavere af copyright. Såfremt redaktionen har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet og uden forsæt.

Skyldigt 2013-kontingent bedes indbetalt senest 18.11.13.

ISSN 0109-0008

Bent Jørgensen, kasserer www.boghaandvaerk.dk

© Forening for Boghaandværk www.boghaandvaerk.dk