Beboermagasinet #91

Page 24

Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Beboerdemokratiet i forandring Det klassiske beboerdemokrati er trygt og genkendeligt for mange ildsjæle, men også begrænsende og formelt for andre. Hvad skal der til for at gøre det mere attraktivt og tilgængeligt for alle? Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk Illustration: Prik.dk

Som beboer i en almen bolig kan du bruge din stemme til at få indflydelse i dit boligområde. Herudover har du også mulighed for at få en stemme i, hvordan foreningsfællesskabet Boligkontoret Danmark – som administrerer dit boligselskab – udvikler sig. Det er essensen i beboerdemokratiet, men nye strømninger, der udfordrer den traditionelle foreningsstruktur, vinder frem. Der har i den almene sektor gennem mange år været tale om fornyelse af beboerdemokratiet. Generationer og tidsånden skifter, og den måde, vi danskere engagerede os frivilligt på, er en anden, end den var for årtier tilbage. Antallet af ildsjæle falder over hele foreningsdanmark, og flere og flere boligselskaber melder om udfordringer

24 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

med at rekruttere nye, aktive bestyrelsesmedlemmer. Det betyder bl.a., at det bliver svært for bestyrelserne at være repræsentative i forhold til beboersammensætningen, når yngre kræfter holder sig tilbage fra at deltage, fordi det bliver for tidskrævende, begrænsende eller uoverskueligt. Derfor er udviklingen af foreningsdemokratiet et hovedfokus for Karina Lauridsen, der 1. august 2022 tiltrådte som direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.