Rundet af det almene Lars Lehmann fik den almene boligsektor ind med modermælken, da han voksede op i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Nu er han tiltrådt som administrerende direktør i Boligkontoret Danmark. Hvordan har opvæksten formet ham, og hvad driver hans engagement for den almene boligsag?
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Somme tider går der en lige linje fra ens opvækst til karrierevejen senere i voksenlivet. Det er netop sådan, fortællingen om Lars Lehmann – Boligkontoret Danmarks nye adm. direktør – lyder. Beboermagasinet har mødt ham til en snak om det, der formede hans engagement i den almene boligsektor, og om hans visioner for fremtidens Boligkontoret Danmark. Barndommens land Det første, Lars kommer i tanke om, når snakken falder på opvæksten i Vapnagaard i Boliggården i Helsingør, er det stærke sammenhold, der prægede livet i boligblokkene: “Nabofællesskabet i Ponydalen, den blok hvor vi boede, var ret godt efter min erindring. Man hjalp hinanden. Jeg ved ikke, hvor mange gange i mit liv jeg har glemt min nøgle, men min mor havde altid nøgler hængende hos forskellige naboer. Man havde en enorm tillid til hinanden, og der var altid nogen at lege med,” husker Lars. Moren var både aktiv i fagbevægelsen og i det, der dengang blev kaldt ‘blokrådet’ i Ponydalen, og hun tog Lars med til beboermøderne, hvor stort som småt
48 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
blev vendt og besluttet. “Jeg oplevede, hvordan alle, der havde lyst til at engagere sig, kunne få indflydelse på deres egne bo forhold, og det var vildt inspirerende for mig – det var mit allerførste møde med beboerdemokratiet, og jeg fik følelsen af, at her stod de voksne sammen om en fælles sag,” fortæller han. Det andet, knap så positive billede af hans barndomsland, der også dengang fyldte i medierne, blev han først opmærksom på langt senere: “Først da jeg blev teenager, fik jeg en indsigt og forståelse af, at Vapnagaard i nogle kredse havde et dårligt renommé. Så snart man sætter ordet ‘udsat’ på et boligområde, så bliver det selvforstærkende og overtager hele den offentlige fortælling. Og så træder alle de positive og stærke fortællinger om et godt beboerfællesskab desværre mange gange i baggrunden.” Det almene som karrierevej I 1993, da Lars var blevet student, søgte han en stilling som økonomielev i Boliggården, hvor han stadig boede med sin mor. “Jeg husker endnu den jobsamtale og fornemmelsen af, at dette her, det gav
mening. Det var en stilling, hvor jeg kom godt rundt i det administrative arbejde med både økonomi og udlejning og fik en rigtig god fornemmelse for, hvordan man administrerer og driver et boligselskab. Samtidig var det jo også en del af mit liv, fordi jeg selv var beboer i Boliggården. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville fortsætte ad den vej,” fortæller han. Elevstillingen førte til en fastansættelse i Boliggården, indtil 2006 hvor Lars Lehmann trådte ind ad døren hos Boligkontoret Danmark for første gang. Nu ser Lars frem til at stå i spidsen for en organisation, der nok har udviklet sig og er vokset gevaldigt siden fødslen i 1948, men hvis formål stadig er præcis det samme: “Det er et stort privilegie at arbejde for en sag, der både for mig selv og for alle vores medarbejdere i Boligkontoret Danmark er så meningsfuld: at sikre gode, betalelige boliger til alle danskere. I den almene sektor favner vi en enorm vidde. Vi er ikke så berømmede i den store samfundsdebat, men vi er uden tvivl en vigtig hjørnesten i vores velfærdssamfund. Det håber jeg, at vi husker hinanden på og bliver endnu
