3 minute read
Bæredygtig drift
Trekanter og handleplaner viser vejen
Handleplaner med grønne, gule og røde vurderinger af boligafdelingerne er et nyt værktøj, som skal gøre det nemmere for boligselskaberne at sikre gode og sunde boliger, der drives fornuftigt og ordentligt – nu og i fremtiden.
Ejendomsfunktionær Carsten Fuglsang, Boligselskabet Birkebo.
Optimering af driften
BÆREDYGTIG DRIFT
Både med den nuværende og den forrige effektiviseringsaftale har Folketinget siden 2014 stillet sparekrav til de almene boligselskaber.
“Der er ingen tvivl om, at vi skal leve op til lovgivningen, men i stedet for et ensidigt fokus på mulige kortsigtede besparelser ønsker vi boliger, der i dag og i fremtiden er til at betale, fordi boligafdelingerne drives fornuftigt og ordentligt,” fortæller forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann. Han påpeger, at arbejdet i mange boligselskaber allerede er godt i gang med gode resultater til følge, men at nye målrettede værktøjer og processer stadig er relevante at tage i brug.
Nye handleplaner giver overblik
Til det er det nye værktøj ‘Bæredygtig drift’-trekanten nyttig, da den visualiserer, hvor en boligafdeling har udfordringer og potentiale, hvad angår driftsoptimering, opsparing til vedligehold og huslejeniveau. Disse udfordringer skal dernæst adresseres i den handleplan, der skal udarbejdes for boligafdelingerne.
“Fra Effektiviseringsenheden under Bolig- og planstyrelsen modtager vi løbende data og et såkaldt effektivitetstal for hver boligafdeling,” fortæller projektleder Ida Ravnholdt Poulsen fra Boligkontoret Danmarks driftssekretariat. De tal bruger enheden til at vurdere hver enkelt boligafdeling i forhold til sammenlignelige boligafdelinger. Vurderingerne er
opdelt i kategorierne grøn, gul, rød og særligt rød. I henhold til den nye effektiviseringsaftale er der krav om udarbejdelse af handleplaner for alle boligafdelinger, der har særligt røde effektivitetstal, og i praksis vil det blive kommunerne, der forholder sig til handleplanerne ved styringsdialogen.
“Vi har i Boligkontoret Danmark udarbejdet en handleplansskabelon, og vi opfordrer til, at alle boligafdelinger – uanset farve – får udarbejdet handleplaner for driften, da de kan bruges operationelt ved både markvandringer, planlægning af budgettet og til styringsdialogen med kommunen,” fortæller Ida Ravnholdt Poulsen. Hun tilføjer, at effektivitetstallene også fremover vil fremgå af egenkontrollen, så bestyrelserne kan følge med i udviklingen i egne boligafdelinger.
Handleplanerne skal bruges til at forklare situationen i den givne boligafdeling – eksempelvis hvorfor effektivitetstallet er lavt, og give et overblik over igangsatte handlinger i driften, der skal forbedre situationen. Samtidig giver handleplanerne også bestyrelsen og administrationen mulighed for løbende at holde øje med, om der er penge nok til det fremtidige vedligehold af boligerne.
“Vi har med handleplanerne udviklet et værktøj, der skal bidrage til at forstå balancen og helheden, når man arbejder med driftsøkonomien,” fortæller Ida Ravnholdt Poulsen. Hun tilføjer, at den forståelse skal gøre det nemmere at træffe beslutninger og at kunne forklare dem for kommunen ved tilsynet.
Det bliver som udgangspunkt Boligkontoret Danmarks medarbejdere på de lokale afdelingskontorer, der udarbejder handleplanerne, men organisationsbestyrelserne inddrages naturligt i arbejdet, når der skal træffes beslutninger. Conny Bruun, der er chefkonsulent på afdelingskontoret
Et visuelt redskab
Bæredygtig drift-trekanten illustrerer de mange hensyn, der skal tages i arbejdet med bæredygtig drift af boligafdelinger – der opstår nemlig mange dilemmaer og modsætninger, da indsatserne skal tage hensyn til både økonomi, organisering, lovgivning og regler, grøn omstilling og ikke mindst sund fornuft. Trekanten visualiserer ambitionen om at skabe en fornuftig balance mellem: • en kontinuerlig optimering af driften
• krav til opsparing, vedligeholdelse og forbedring af boligerne • at sikre en husleje, der er til at betale i forhold til det lokale boligmarked Læs mere om bæredygtig drift på hjemmesiden: www.bdk.dk/om-boligkontoretdanmark/baeredygtig-forandring/ baeredygtig-drift/
Fyn synes godt om den helhedsorienterede arbejdsmetode, som trekanten lægger op til: “Jeg synes, det er vigtigt med en 360 graders betragtning af boligselskabets udfordringer og muligheder, fordi det netop viser sammenhængen mellem huslejeniveauet og mulighederne for optimering samt opsparing,” fortæller Conny og tilføjer, at sammenhængen er nødvendig for at få en givtig dialog med bestyrelsen om, hvilken retning boligselskabet skal udvikle sig i.
Conny Bruun, chefkonsulent på afdelingskontoret på Fyn
Ejendomsfunktionær Jan Bøtcher, Bogense Boligforening.