Foto: Scanpix/Iris
Guide
August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
18 sider
Beskyt hjerte – og undgå og sind blodpropper Kend symptomerne Gode råd til et sundt sind og hjerte
Beskyt hjerte og sind INDHOLD: Dårligt humør giver hjertesygdom...........................................4-5 8 tegn på depression................................................................................6 ’Jeg har lært at sige nej’...................................................................... 7-8 De hjertesyge danskere.........................................................................9 10 tegn på blodprop.............................................................................9 Guide: Beskyt hjerte og sind – og undgå blodpropper...........................................................................................12-17
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Dårligt humør giver
hjertesygdom
Depression kan fordoble risikoen for hjerte-kar-sygdom for især kvinder under 55 Heidi Pedersen hped@bt.dk Lider du af depression, er der større risiko for, at du får åreforsnævringer i hjertet, som kan føre til livstruende blodprop. Det understreger vigtigheden af større fokus på hjertepatienter i det danske sundhedsvæsen, fastslår førende eksperter. Kvinder under 55 år skal være ekstra opmærksomme på symptomer for hjerte-kar-sygdom, viser forskningsresultater, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift ’Journal of the American Heart Association’. Amerikanske forskere har undersøgt over 3000 personer for forsnævringer af hjertets kranspulsårer og er på den baggrund kommet frem til, at ’de yngre kvinder’ med symptomer på depression har dobbelt så stor risiko for at få hjerte-kar-sygdom som kvinder, der ikke viser tegn på depression. Den nye viden understreger vigtigheden af, at praktiserende læger og sygehusvæsen skal blive bedre til at tage hånd om patienterne. Det siger overlæge og formand for Hjerteforeningen Henrik Steen Hansen: - Selvom vi endnu ikke ved, hvad der præcis gør, at kvinder får hjertekar-sygdom, og at det især er den aldersgruppe, så vil vi med denne viden kunne blive bedre til at forebygge. Især
4
sygehuspersonale og den praktiserende læge, der er tovholder efter en indlæggelse, skal have fokus på, at kvinder kan udvikle eller har en depression, så vi undgår blodpropper og forringet livskvalitet, siger han. Depression er en psykisk sygdom, som rammer omkring 150.000 danskere årligt. For nogle kan depression være en ganske let tilstand af tristhed, der opstår pga. af f.eks. stress og dødsfald, og som i visse tilfælde går over af sig selv. For andre kan det være mere alvorligt, hvor man måske får lyst til at begå selvmord på grund af de ofte mørke tanker. Det er dog ikke kun depression, der kan føre til hjerte-kar-sygdom. Det går begge veje, oplyser Hjerteforeningen:
Unøjagtige retningslinjer
- Det er ofte et meget hurtigt forløb, man gennemgår som hjertepatient, f.eks. hvis man får en ballonudvidelse, og man når måske ikke at opfatte sig selv som syg. De psykiske reaktioner kommer ofte først senere, hvor man kan risikere at udvikle depression, siger Henrik Steen Hansen. Sundhedsstyrelsen har allerede udformet retningslinjer til de praktiserende læger, som anbefaler lægerne at undersøge patienter for depression efter en blodprop. Men de er ikke præcise nok, mener praktiserende læge og professor ved Aarhus Universitet Bo Christensen:
Glemmer det indlysende
- Som læge kommer man ofte til at spørge om de mere klassiske ting, som f.eks. om man har ondt i hjertet. Man glemmer ofte det mest banale, altså at spørge ind til, hvordan patienten egentlig har det. Vi ved fra undersøgelser, at det er meget robuste personer, som bliver syge. Jeg er selv som praktiserende læge blevet overrasket over, at patienter har det så dårligt efter en blodprop, selvom de har fået en super behandling på sygehuset, siger han. - Vi mangler en beskrivelse af, hvordan vi helt nøjagtigt undersøger patienterne hvordan og hvornår. Der er mange, som ikke har overskud til at deltage i de forløb, som sygehusene tilbyder. Og der har vi som praktiserende en stor opgave i at fange dem, som falder fra, siger Bo Christensen. Retningslinjerne udkom i oktober 2013, og lige nu er en række forskere i samarbejde med Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase ved at undersøge, hvor mange læger der rent faktisk
Man glemmer ofte det mest banale, altså at spørge om, hvordan patienten egentlig har det Bo Christensen, praktiserende læge og professor foretager undersøgelsen af de deprimerede danskere. Det er en positiv udvikling, mener professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital: - Man er begyndt at erkende vigtigheden af at undersøge for depression, fordi det har indflydelse på patienternes videre sygdomsforløb og på, om de følger de livsstilsændringer, som hjertelægerne opstiller. Det er en positiv udvikling. Fordi vi ikke har alle svarene endnu, er det jo ikke ensbetydende med, at vi bare skal lade stå til, siger hun. Tidligere undersøgelser har vist, at kun hver fjerde patient med blodprop i hjertet bliver undersøgt for depression inden for et år, efter de er blevet udskrevet.
Så deprimerede er danskerne • Cirka 455.000 personer har købt antidepressiv medicin mindst én gang i 2012, svarende til otte procent af befolkningen. Alene i perioden 1999-2012 er antallet af personer, der bruger antidepressiv medicin, fordoblet. I 2012 faldt forbruget af antidepressiv medicin for første gang siden 1996 med 2,5 pct. som følge af bedre behandling. • 80 pct. flere kvinder end mænd, tager pillerne. Kilde: Statens Serum Institut, Analyse fra Danmarks Apotekerforening 2013.
5
8Depression TEGN PÅ
1. Træthed 2.
Smerter fra ryg, arme og ben
3. Dårlig mave 4. Manglende appetit 5. Vægttab 6. Dårlig nattesøvn 7. Nedsat lyst til sex 8. Koncentrationsbesvær Forskerne ved endnu ikke, hvorfor nogle mennesker rammes af depression. Dog kan længere perioder med stress, problemer i parforholdet, en fyring eller alvorlig sygdom være årsag til, at man får sygdommen.
Kilde: Sundhedsguiden.dk.
6
’Jeg har lært at sige nej’
For to år siden blev Henriette Luja Bach ramt af en blodprop i hjertet. Formentlig fordi hun var stresset og ikke tog den med ro, som lægen ellers havde foreslået hende. Foto: Bo Amstrup
Henriette Luja Bach fik for to år siden en blodprop i hjertet. Siden da har hun taget den mere med ro Heidi Pedersen hped@bt.dk En sammenbragt familie med fem børn, et arbejde, hvor man gerne vil gøre det godt og et hjem, der er pænt og rent. Dagligdagen kan hurtig blive travl, og hvis ikke man passer på, kan det ende med, at kroppen siger fra. Det gjorde den for Henriette Luja Bach. Lægen havde ellers bedt den dengang 42-årige kvinde om at ’geare lidt ned’. Sommetider oplevede hun nemlig trykken for brystet, så mon ikke det kunne hjælpe at tage den med ro, foreslog lægen. Men det var ikke bare sådan at omsætte i praksis, fortæller Henriette Luja Bach: - Det er svært bare at sige fra. Man skal jo have tjent nogle penge ind og få en dagligdag til at fungere. Jeg ville gerne have, at børnene havde det godt, og at tingene så pæn ud. Det
var nok det, der gjorde, at det hele hobede sig op, siger hun. Henriette Luja Bach, der i dag er 44 år, fik for to år siden en blodprop i hjertet. Det hele gik meget stærkt. Faktisk husker hun ikke så meget. - Jeg kunne bare mærke, at jeg havde det rigtig skidt. Jeg havde trykken for brystet, svært ved at trække vejret og smerter i hele kroppen. Det var ligesom at være i en klokke, hvor jeg ikke kunne høre noget, siger hun.
Helt uvirkeligt
Henriette Luja Bach fik en såkaldt ballonudvidelse på Aarhus Universitetshospital, så blodet igen kunne passere uhindret gennem blodårerne. Først efter operationen gik det op for hende, hvad hun havde gennemgået: - Det var meget uvirkeligt. Jeg kunne ikke forholde mig til, at jeg i en alder af 42 år havde
7
været tæt på at dø. Jeg kunne ikke forstå, hvad det var, der gjorde, at jeg havde fået en blodprop. Jeg var normalvægtig og havde et normalt blodtryk, siger hun. Lægen var dog ikke i tvivl. Det var formentlig stress, der var årsagen til, at Henriette blev syg. - Jeg var ikke deprimeret, men jeg havde nok samlet en masse sammen indeni, som gjorde, at jeg blev syg. I en periode var jeg alene med børnene, og det var en hård tid, siger hun. Efter blodproppen er Henriette Luja Bach blevet mere bevidst om, hvad hun kan klare: - Jeg har været nødt til at sætte en grænse for, hvor mange opgaver jeg kan nå på mit arbejde. Jeg har lært, at jeg er nødt til at sige nej.
8
Det er kun mig, der kan mærke, hvornår nok er nok, siger Henriette Luja Bach, der til daglig arbejder som grafisk konsulent. Også motion er blevet en del af hverdagen: - Jeg er nødt til at have det godt fysisk. Når man har taget mange beslutninger i løbet af en dag, er det rart med en løbetur, hvor man kan koble af, siger hun. Henriette Luja Bach frygter ikke længere at blive syg: - Til at begynde med kunne jeg godt frygte, at blodproppen kom igen i morgen. Men jeg synes, jeg har fået bearbejdet det fint ved at snakke med familie og venner.
De hjertesyge danskere Hjerteforeningen anslår, at omkring 1015 procent af alle tilfælde af blodpropper kan forklares med arv. Hvis mor eller far har haft problemer med hjertet, har du forøget risiko for at få det. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor kvinder under 55 år er i særlig risiko for at udvikle hjerte-karsygdom, hvis de lider af depression.
af hjerte-kar-sygdom i 2012, mens tallet for mænd var 6637.
Hjerte-kar-sygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. 6845 kvinder døde
Behandling af hjerte-kar-sygdom koster ca. 4,6 mia. kroner om året
10 TEGN PÅ BLODPROP
3. Hjertebanken
Kvinder har ofte mindre karakteristiske symptomer på hjerte-kar-sygdom end mænd, som typisk oplever trykken for brystet og smerter i armen. Kvinders særlige symptomer på blodprop i hjertet kan opstå flere dage før selve blodproppen. De kan f.eks. være:
4. Svimmelhed, kvalme eller opkastning
1. Ubehag i brystregionen, der opleves som en trykkende eller en strammende fornemmelse 2. Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken for brystet
Symptomerne kan optræde alene eller flere ad gangen. De kan komme, gå over og komme igen, og de behøver ikke være ledsaget af smerter. Symptomerne kan opstå i hvile, ved psykisk stress eller ved fysisk aktivitet.
Flere end 54.000 danskere indlægges hvert år for hjertesygdom - ca. 43.000 er hvert år til en eller flere ambulante konsultationer for hjerte-kar-sygdom på hospitalet.
5. Koldsved 6. Smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe 7. Usædvanlig mathedsfølelse 8. Søvnforstyrrelser 9. Følelse af slaphed, især i armene 10. Fordøjelsesproblemer og/ eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven.
Kilde: Hjerteforeningen. I august og september måned sætter foreningen fokus på kvinders hjerter via kampagnen Elsk Hjertet. Læs mere på www.elskhjertet.dk
9
Har du dårligt
blodomløb? Har du problemer med hukommelsen, døjer du med kolde hænder og fødder eller måske træthed, så er løsningen her. Når man begynder at komme op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hænder og fødder er kolde, og hukommelsen ikke, hvad den har været. Men det er kun de færreste der ved, at disse problemer ofte skyldes nedsat blodomløb.
Få gang i blodomløbet De problemer som nedsat blodomløb giver, kan ikke bare løses ved at sove med uldsokker, eller blive bedre til at skrive alt ned, for at huske det. Den rigtige løsning er, at gøre noget ved det underliggende problem og få genskabt et godt blodomløb.
Fjerner også træthed I naturen er der heldigvis hjælp at hente med naturmidlet Wellvita Ginkgo biloba. Produktet indeholder C-vitamin der virker mod træthed, samt blade fra ginkgotræet, der er veldokumenteret for sin gode effekt på blodomløbet. I dag regnes det som et af de største og mest veldokumenterede naturmidler i verden.
Mærk forskellen Når du starter på at tage et dagligt tilskud af ginkgo biloba, vil du gradvist kunne mærke, hvordan problemerne, som du fik af dårligt blodomløb, forsvinder. Så får du igen en hverdag uden kolde hænder og fødder, dårlig hukommelse eller træthed.
Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Ginkgo Biloba – 2 måneders forbrug kun kr. 79,Prøv Ginkgo Biloba i 2 måneder til halv pris - kun kr. 79,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Ginkgo Biloba hver måned for kun kr. 159,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt
10
og bedste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.
Dårligt blodomløb Kan mærkes som: Kolde hænder og fødder Dårlig hukommelse
Virker d også mo træthed
ET GODT TILBUD
7900
Halv pris
Direkte til din postkasse Ginkgo Biloba leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.
TRUSTPILOT
10 Perfekt 9.0 af
11
GUIDE
Beskyt hjerte og sind
– og undgå blodpropper 12
VÆR AKTIV Hvis du lider af en mild til moderat depression, kan du have stor gavn af at dyrke motion. Det viser et svensk studie, der for nylig er publiceret i tidsskriftet ’ Scandinavian Journal of Medicin & Science in Sports’. Forskerne har dog det forbehold, at det helst skal være personer, som er villige, motiverede og tilstrækkeligt fysisk raske til at tage del i fysisk træning. Motionen kan løsne op for eventuelle spændinger og er godt for produktionen af kroppens signalstoffer, som regulerer ens sindsstemning. Du behøver ikke at løbe et maraton, men kan nøjes med en rask gåtur, havearbejde eller cykling ca. 30 min. dagligt. Motion er godt for dit hjerte og kredsløb og kan for nogle være lige så godt som medicin.
13
RO PÅ Mange mennesker, der lider af depression, er i en konstant tilstand svarende til svær stress. Stress trætter hjernen og påvirker både energi, humør, appetit og søvn. Derfor kan det være en god idé at stresse ned og tage den med ro. Det kan du f. eks. gøre ved hjælp af meditation eller vejrtrækningsøvelser. Det kan også være, du har behov for at tage fri et
14
stykke tid, så du får gjort de ting, som gør dig glad. Sørg for at prioritere og planlægge din tid og uddelegere opgaver. Har du udsat dig selv for stress i længere tid, øger du risikoen for at få problemer med hjertet i form af f.eks. blodprop. Mind dig selv om, at selvom du måske er bange for at få et hjerteanfald, er det langtfra sikkert, at det sker.
EN SUND MUNDFULD Sund kost øger din modstandsdygtighed, og især det sunde fedt fra fisk og fiskeolie har vist sig at gavne effekten af antidepressiv medicin. Du kan f. eks. få omega-3 fedtsyrer fra saltvandsfisk, skaldyr, kød og æggeblomme. Prøv desuden at holde igen med saltet, der kan være med til at øge blodtrykket. Hjerteforeningen anbefaler, at du spiser højst fem gram om dagen.
LYSBEHANDLING Lysbehandling i form af en lyslampe kan være et godt supplement til den behandling, lægen anviser. Sørg for at lyslampen har en forholdsvis stor skærm, så du får størst mulig glæde af lyset. Dagslyset kan dog også være en hjælp, hvis du opsøger det midt på dagen ca. 30-60 min.
15
TJEK DIT KOLESTEROL Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol. Derfor er det vigtigt at få det målt hos lægen. Mængden af kolesterol i blodet kan blive for høj, hvis man spiser mættet fedt eller er fysisk inaktiv. Men det kan også være arveligt betinget. Mættet fedt findes f. eks. i smør og hård margarine. Det samlede kolesteroltal bør ikke overstige 5,0 mmol/ l.
TAL MED ANDRE Det kan være en god idé at tale med andre om ens problemer, da de så kan opleves mindre. Søg derfor støtte hos dine nærmeste eller meld dig ind en selvhjælpsgruppe, hvor du kan møde andre mennesker med samme problemer. Der findes grupper både for hjerte-kar-syge og folk med depression. Din læge kan eventuelt også henvise dig til en psykolog. Er du hjertesyg og lider af depression, kan du altid få råd og vejledning via Hjertelinjen på tlf. 80 20 33 66, der er gratis og anonym telefonrådgivning.
16
SOV SØDT Det er meget almindeligt at have søvnproblemer, hvis man er deprimeret. Men kan man finde en vej til at stabilisere sin nattesøvn, er man godt på vej til at få det bedre. En god nattesøvn forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelsen, ophæver de skadelige virkninger ved stress og mindsker risikoen for hjerte-kar-lidelser.
For at få en bedre søvn, kan det være en god idé at ’geare ned’, inden du går i seng. F. eks. ved en kort gåtur, læse en bog eller lytte til noget afslappende musik. I soveværelset skal der helst være så mørkt som muligt. Køb evt. mørklægningsgardiner. Og drik ikke kaffe efter kl. 18.00. Hvis ikke du kan sove, så stå op og læs en bog eller se fjernsyn. Undgå at forbinde sengen med søvnløshed.
17
18