Blodtest kan redde liv preview

Foto: Scanpix/Iris

Guide

Juli 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

16 sider

Blodtest kan redde liv 7 r책d til et sundt liv

Blodtest kan redde liv INDHOLD: Blodtest kan redde liv.........................................................................4-6 Hvad er din prognose?.............................................................................7 ’Jeg har fået det bedre indeni’................................................. 10-11 7 GODE RÅD: Sådan får du et sundt liV...............................12-15

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Blodtest kan redde liv

Supar-testen bruges allerede på enkelte akut-afdelinger, som fingerpeg om hvad patienter fejler. Foto: Interaktivt Medie Center

En simpel blodtest kan nu forudsige, om du er i fare for livstruende sygdom, så du i tide kan nå at omlægge din livsstil Heidi Pedersen hped@bt.dk En blodtest, der kan advare mod for tidlig død, er lige nu ved at blive udbredt til flere af landets hospitaler. Fra næste år skal praktiserende læger på forsøgsbasis tage testen i brug - og fremover vil forskerne udvikle den som hjemmetest.

Hjerte-kar-sygdom, kræft eller sukkersyge.

Det er blot nogle af de alvorlige sygdomme, som

4

den enestående såkaldte Supar-metode kan spore i blodet hos os danskere. En metode, der måler en særlig ’biomarkør’ i blodet og som på den måde kan forudsige, om man er i risiko for at udvikle alvorlige livsstilssygdomme op til 10 år før, de går i udbrud.

For nylig blev metoden præsenteret på en europæisk videnskabelig konference (The European Science Open Festival) i København med overskriften ’How much do you want to know about yourself’ (Hvor meget vil du vide om

dig selv, red.). Her fortalte opfinderen bag Supar-metoden, forskningsleder, ph.d. og biokemiker Jesper EugenOlsen, om det store potentiale. Han mener, blodprøven kan redde liv:

Kan ændre livsstil

- Der er i dag en lang række sygdomme, hvor man har mulighed for at ændre sin livsstil, hvis man ved, der er noget galt, og på den måde undgå, at sygdommen udvikler sig. Som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, hvor man kan holde op med ryge og dyrke mere motion.

Med Supar-testen kan man reagere på fremtidig sygdom og lave nogle ting om i ens liv, før det er for sent, siger Jesper Eugen-Olsen.

Flere tusind patienter har allerede fået testet deres blod herhjemme. På Hvidovre Hospital har man nemlig på forsøgsbasis afprøvet metoden, og for bare et halvt år siden blev den indført som rutine ved akutte indlæggelser.

Har patienterne for meget af et særligt protein i blodet, det såkaldte supar, er det tegn på, at deres immunsystem er presset, og de kan derfor være syge af f.eks. kræft eller hjertekar-sygdom eller noget helt tredje.

Med de forhøjede supar-værdier kan hospitalerne undgå at sende syge mennesker hjem eller at skulle genindlægge folk.

Forskningschef på Hvidovre Hospital, Ove Andersen, er begejstret: - Der findes jo efterhånden ret mange biomarkører, hvor man påstår, at der er en stor effekt. Men med denne her metode er der nu kommet så meget forskning, at vi ved, det virker.

Det er ret banebrydende, når forskning på den måde kan blive brugt i hverdagen, fordi det ellers tager mange år for ny forskning at komme ud i klinikken, siger han.

- Alle patienter på vores akutafdeling bliver screenet, så lægerne og sygeplejerskerne er opmærksomme på, om de skal undersøges yderligere.

Det er en effektiv måde at spore alvorlig sygdom og for os at kunne tage det

5

- I dag er det muligt at lave en række selvtests, som fortæller om sygdomsrisiko, såsom f.eks. gentest for alzheimer. Men Supar måler risiko for udvikling af livsstilssygdomme. Og der, hvor man selv har mulighed for at ændre noget, kan jeg ikke se, at det er et problem, siger forskeren.

Han glæder sig over, at hospitalerne nu udvider brugen af testen: - I dag ligger der 20 pct. for mange på hospitalerne. Men med Supar-testen vil vi med ret stor sikkerhed kunne sige, om de fejler noget, og dermed bruge den til at sende de m hjem, som ikke har fordel af indlæggelse, siger Jesper Eugen-Olsen.

Han understreger, at testen endnu ikke kan sige noget præcist om, hvilken sygdom man har.

Til gengæld kan den så vise, om man er i særlig risiko.

SÅDAN GØR DU - SE IND I DIN FREMTID Et protein i blodet viser, om du er i risikogruppen for eller har f.eks. kræft. Foto: Scanpix i opløbet. Det er både til gavn for patienterne og samfundet, der vil kunne spare millioner, hvis det udbredes yderligere, siger Ove Andersen.

Resultaterne fra Hvidovre Hospital har været så overbevisende, at en lang række andre danske hospitaler nu følger trop. Blandt andet i Hjørring, Vendsyssel, Hillerød og Køge ser lægerne med stor interesse på Supar-metoden.

Firmaet bag testen, ViroGates, har netop fået seks mio. kr. af Markedsmodningsfonden, der bl.a. har til formål at få virksomheders nye produkter hurtigere på markedet.

Målet er ’gør det selv’-test

I slutningen af året eller i begyndelsen af 2015 er det desuden meningen, at en række praktiserende læger også skal teste Supar på patienterne. Og endelig er planen, at vi danskere et stykke ude i fremtiden selv skal kunne anvende den nye teknologi: - Vi arbejder lige i øjeblikket på, at folk selv - uden for hospitalsverdenen - skal have mulighed for at måle sit blod, siger Jesper EugenOlsen, der dog også erkender, at der kan være nogle ’etiske aspekter’ at tage højde for:

6

Supar-testen udbydes stadig kun på udvalgte sygehuse i Danmark. Hvidovre Hospital er førende på området - og bruger testen fast ved akutte indlæggelser.

Til efteråret skal praktiserende læger på forsøgsbasis bruge testen for at se, om den fremover skal være en fast bestanddel i almen praksis. Her vil du så kunne få testet dit blod for at se, om du er i fare for livsstilssygdomme.

Fremover er det meningen, at Supar-testen skal kunne bruges som hjemmetest. Firmaet bag, ViroGates, kan endnu ikke sige, hvor mange år der går endnu, men det skulle være inden for en overskuelig årrække.

HVAD ER DIN PROGNOSE? Supar er navnet på et protein, som kan måles hos alle mennesker. Når stoffet måles i blodet, giver mængden et fingerpeg om risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme som kræft, diabetes eller hjerte-kar-sygdom.

Det er forskeren Jesper Eugen-Olsen, der står

bag opfindelsen, som har været 12 år undervejs. Supar står for ’soluble urokinase-type plasminogen activator receptor’.

GRØN Har patienten en lav Suparværdi (ca. 0 til 3) og ellers er rask, kan patienten sendes hjem og spare hospitalet for omkostninger til indlæggelse.

GUL Har patienten en lav Supar-værdi (ca. 0 til 3) og ellers er rask, kan patienten sendes hjem og spare hospitalet for omkostninger til indlæggelse.

Ligger din Supar-værdi mellem 3 og 5,5, har du en forøget risiko for udvikling af sygdom på sigt og bør ændre livsstil.

RØD Har du et højt niveau - over 5,5 i kroppen, så er du i risiko for at dø inden for få måneder. Akut behandling kan måske redde liv.

7

Har du dårligt

blodomløb?

Har du problemer med hukommelsen, døjer du med kolde hænder og fødder eller måske træthed, så er løsningen her.

Når man begynder at komme op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hænder og fødder er kolde, og hukommelsen ikke, hvad den har været. Men det er kun de færreste der ved, at disse problemer ofte skyldes nedsat blodomløb.

Få gang i blodomløbet De problemer som nedsat blodomløb giver, kan ikke bare løses ved at sove med uldsokker, eller blive bedre til at skrive alt ned, for at huske det. Den rigtige løsning er, at gøre noget ved det underliggende problem og få genskabt et godt blodomløb.

Fjerner også træthed I naturen er der heldigvis hjælp at hente med naturmidlet Wellvita Ginkgo biloba.

Produktet indeholder C-vitamin der virker mod træthed, samt blade fra ginkgotræet, der er veldokumenteret for sin gode effekt på blodomløbet. I dag regnes det som et af de største og mest veldokumenterede naturmidler i verden.

Mærk forskellen Når du starter på at tage et dagligt tilskud af ginkgo biloba, vil du gradvist kunne mærke, hvordan problemerne, som du fik af dårligt blodomløb, forsvinder.

Så får du igen en hverdag uden kolde hænder og fødder, dårlig hukommelse eller træthed.

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Ginkgo Biloba – 2 måneders forbrug kun kr. 79,Prøv Ginkgo Biloba i 2 måneder til halv pris - kun kr. 79,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Ginkgo Biloba hver måned for kun kr. 159,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt

8

og bedste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.

Dårligt blodomløb Kan mærkes som: Kolde hænder og fødder Dårlig hukommelse

Virker d også mo træthed

ET GODT TILBUD

7900

Halv pris

Direkte til din postkasse Ginkgo Biloba leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT

10 Perfekt 9.0 af

9

’Jeg har fået det bedre indeni’

Jørgen Thorball gik ikke særlig meget op i sit helbred, før han fik foretaget en blodprøve, der fik alarmklokkerne til at ringe

10

Heidi Pedersen hped@bt.dk For lidt søvn. For meget alkohol. Og næsten ingen motion. Det var bare nogle af ingredienserne i Jørgen Thorballs liv, som i dag er radikalt ændret. Han fik nemlig målt sit niveau af såkaldt supar i blodet - og det blev en øjenåbner for den travle mand.

Jørgen Thorball er uddannet læge, men det betyder ikke, at han har bedre styr på sundheden end os andre. I hvert fald ikke før han for nogle år tilbage fik målt indholdet af proteinet Supar i blodet, som kan vise, om man er i fare for at udvikle livsstilssygdomme.

- Det var alarmerende højt. Så jeg var godt klar over, at der måtte ske noget, siger den nu 52-årige læge og biotek-entreprenør. Jørgen Thorball var vant til at sove mellem 3-4 timer om natten. Han dyrkede ikke meget motion, og kosten var egentlig ikke noget, han sådan gik i detaljer med.

Min krop føltes ubehageligt tung. Men det var ikke nogle signaler, jeg tog alvorligt. Jeg havde hele tiden et eller andet, jeg skulle nå, siger han.

- Vi ved jo alle sammen godt, hvad der er godt og skidt for os. Udfordringen er, at vi ikke helt vil tro på det, siger han.

I dag er Jørgen Thorball glad for, at han fik foretaget testen af sit blod: - For mig var det lige som at få en konditest af mit immunforsvar.

Det hjalp mig til at tage mig sammen, siger han.

Det er tre år siden, at Jørgen Thorball har rørt alkohol. Nu finder han i stedet nydelse i at vandre i bjergene i Schweiz, cykle ture og stå på ski om vinteren. Og han får sin nattesøvn.

- Jeg kan jo lide et glas rødvin lige så godt som alle andre. Men jeg vil ikke være syg. Og jeg kan mærke, at jeg har fået det bedre indeni.

Jeg er blevet et gladere menneske, der har fået mere overskud til min familie, siger han.

Konditest af immunforsvar

- Jeg kunne godt mærke, at jeg ofte var utilpas.

11

Sådan får du et sundt liv - 7 gode råd Med en SuPAR-test kan du opdage, om det er på tide at ændre livsstil.

Herunder finder du en række gode råd til, hvordan og hvor du kan sætte ind, før det er for sent.

1. TÆNK PÅ KOSTEN En lang række madvarer har betydning for dit helbred. F.eks. kan dit indtag af kostfibre fra fuldkorn, frugt og grønt kan være med til at nedsætte risikoen for kolesterolaflejringer i blodet. Spis mindst 75 gram fibre om dagen.

For store mængder sukker kan bl. a. øge blodets indhold af de såkaldte triglycerider, der øger risikoen for overvægt og hjertekarproblemer. Hold derfor igen med sodavand og søde sager.

Pas især på det ’ firbenede kød’, dvs. kød fra okse, svin og lam. Denne type kød øger risikoen for kræft i tyk-og endetarmen. - Du skal ikke helt undgå fedt, men begrænse dit forbrug og vælge det umættede frem for det mættede fedt.

Det er vigtigt at skære ned på mættet fedt, som findes i f.eks. smør og ost, fede mælkeprodukter, fedtholdigt kød og pålæg, i hård stegemargarine og kokosolie.

Sunde fedtstoffer findes i bl. a. fisk og planteolier.

12

2. EN AKTIV HVERDAG Forskning viser, at selv små mængder otion i hverdagen har en rigtig god effekt på din sundhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bevæger dig mindst en halv time om dagen - og så skal du have pulsen op et par gange om ugen.

For at få mere bevægelse i hverdagen kan du f.eks. bruge en skridttæller i en periode for at se, hvor meget du egentlig bevæger dig. Du skal gå mindst 10.000 skridt hver dag.

Du kan desuden øve dig i at gøre din passive hverdag aktiv ved f.eks. at tage trappen i stedet for elevatoren, gå med hunden i stedet for at lukke den ud i haven, rejse dig fra din arbejdsplads for at tale med kollegaerne, tage cyklen til og fra arbejde osv. Havearbejde, rengøring, leg med børnene og sex er også motion.

3. KVIT SMØGERNE Du har hørt det før. Men lyt alligevel: Kvit smøgen og undgå kræft. Hvert tredje kræftdødsfald i Danmark skyldes rygning, og det er den største enkelte risikofaktor. Hvert år konstateres godt 3.800 nye tilfælde af lungekræft i Danmark, og 80 pct. af dem skyldes rygning. Og lungekræft er ikke at spøge med.

Efter fem år er kun 10 pct. stadig i live. Læg dertil at kvinder, der ryger, også har en større risiko for at udvikle brystkræft. Rygning øger også belastningen på hjertet, da det øger pulsen og får pulsårerne til at trække sig sammen.

13

4. HOLD ØJE VÆGTEN Hvis du er overvægtig, løber du en større risiko for at få bl.a. blodpropper. Forskning viser, at et vægttab på bare 3,5 kilo på et år kan sænke din risiko for hjertesygdom med mindst syv pct. Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol - derfor er det vigtigt at få det målt hos lægen.

Hjerteforeningen anbefaler, at det samlede kolesteroltal ikke overstiger 5,0 mmol/ l.

Risikoen for sygdom øges desuden, hvis din overvægt primært sidder på maven frem for omkring hofterne. Det skyldes, at fedt omkring de indre organer er farligere for hjertet end fedt andre steder på kroppen.

5. TJEK BLODTRYKKET Et for højt blodtryk øger markant risikoen for blodprop i hjertet. Det er vigtigt, at trykket kommer ned, ofte ved at tage medicin, og at du regelmæssigt får det målt.

Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/ 90 hos raske personer..

Hos mennesker med hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertet eller hos folk med diabetes, nyresygdom eller hjertesvigt må det ikke overstige 130/ 80.

14

6. SMÅ MÆNGDER RØDVIN Alkohol er et giftstof, og det er kræftfremkaldende der, hvor stoffet er i direkte berøring med kroppen f. eks. i mund og svælg. Men også leveren er udsat for kræft-risiko, hvis man jævnligt indtager alkoholiske drikke, ligesom omkring 15 pct. af alle brystkræfttilfældene - ifølge Kræftens Bekæmpelse - skyldes alkohol. Man kan ikke sige, hvor meget eller hvor lidt alkohol der skal til, før det bliver farligt. Undersøgelser har vist, at en lille mængde alkohol hver dag kan være godt for blodomløbet og forebyggende for hjerte-karsygdomme. Men når det handler om kræft, vil det være bedst at lægge alkoholen helt på hylden.

7. GEAR NED En række studier viser, at langvarig stressbelastning og depression øger risikoen for at få problemer med hjertet. Det skyldes, at stress påvirker kredsløbet. Det kan føre til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet og øget aktivering af blodets evne til at størkne.

Skab dig eventuelt nogle mentale åndehuller, hvor du holder sms- og mailfri, så du kan slappe af, lade op og give hjernen mulighed for at bearbejde hverdagens indtryk.

15

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 16

Motion