Demens motion er godt preview

Foto: Scanpix

Guide

November 2013 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

Forebyg tidlig 24 demens

sider

Test din hukommelse R책d der virker

Demens

INDHOLD I DETTE HÆFTE: Motion beskytter bedst mod demens.................. 4 Det sagde eksperterne................................................. 6 Sådan opdages demens............................................... 8 Superkur 5-10 væk.......................................................... 8 Demens vil eksplodere - også blandt de unge.. 9 Hvad er demens?............................................................. 9 Forskernes råd, der virker..........................................10 Lær to sprog - og udsæt demens..........................12 De sikre tegn på demens...........................................17 Sådan tester du din hukommelse.........................18

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Motion beskytter b

TOPMØDE I KØBENHAVN: Fysisk aktivitet modvirker den frygtede hjernesy Torben Bagge bagge@bt.dk Når du træner intensivt, vokser din hjerne, og du bliver bedre til at huske. Men ikke kun det. Du er tilsyneladende også meget bedre beskyttet mod demens og alzheimer.

Ny forskning fra bl.a. Universitetet i Californien slår fast, at hyppig motion er den livsstils-faktor, der har størst betydning for, om vi rammes af den frygtede sygdom.

Det var da også hoved-konklusionen, da nogle af verdens førende demens-forskere forleden var samlet til kongres på Rigshospitalet i København.

Blandt deltagerne var bl.a. to af USAs mest prominente forskere på området.

Kontrollerede dyreforsøg

- Efter mange års forskning er min konklusion nu klar: Af alle livsstils-faktorer er mangel på fysisk aktivitet den absolut vigtigste årsag til alzheimer. I en situation, hvor der kan gå endnu en del år, før vi råder over virkelig effektiv medicin til at forebygge og bekæmpe sygdommen, er træning og anden fysisk aktivitet simpelthen det bedste bud på, hvordan man bedst kan undgå at blive tidligt ramt, siger en af talerne på den store konference, professor Carl W. Cotman, førende demensforsker fra Univer-

4

sitetet i Californien.

Den amerikanske topforsker står bag bl.a. kontrollerede dyreforsøg, der dokumenterer, at intensiv træning får et område i hjernen - hippocampus - til at vokse og styrke hukommelse og indlæringsevne. Cotmans forskerteam har bl.a. kunnet måle, at der ved intens fysisk aktivitet frigives mere af proteinet BDNF (brain-derived neurotrophic factor, red.) i hjernen. BDNF menes at spille en helt afgørende rolle i forebyggelsen af demens-symptomerne.

Carl W. Cotman finder det samtidig veldokumenteret, at man er bedre beskyttet mod det mentale forfald, hvis man kombinerer intens træning med sund kost: - Samtidig med at jeg træner, vil jeg satse på den en kost i lighed med den såkaldte Middelhavs-diæt, der er rig på vigtige antioxidanter og sunde fedtsyrer. Det vil sige spise især store mængder frugt og grønt. Jeg spiser selv masser af spinat og andre bladgrøntsager, bønner, tomater, løg, hvidløg, blåbær, nødder og fed fisk.

Hård motion

På Rigshospitalet i København forsker professor Steen Hasselbalch - også blandt foredragsholderne på forskermødet - i, om hård motion kan udsætte forværring af sygdommen hos patienter, som

allerede har fået en alzheimerdiagnose. Forsknings-projektet Adex, der ventes afsluttet i 2014, støttes af Det videnskabelige Forskningsråd med 13,3 mio. kr.

- En række befolkningsundersøgelser peger nu på, at hvis vi fra 40-50 års alderen fortsætter med at være meget fysisk aktive, vil vi med stor sandsynlighed kunne udskyde demens og alzheimer. Der er forskning, som ligefrem viser, at risikoen kan halveres.

Og vigtigheden af at være fysisk aktiv er senest understreget i et stort, sammenfattende californisk studie, som slår fast, at motion - isoleret set er det, som bedst forebygger sygdommene - mere end man kan opnå ved at undgå depression, ved at kvitte tobak, undgå for højt blodtryk og overvægt.

Kontrolleres jævnligt

Sideløbende med den forskning er vi på Rigshospitalet nu i fuld gang med at finde ud af, om regelmæssig, hård motion kan sinke forværringen af alzheimer. Næsten 200 patienter deltager i et fire måneders forsøg, hvor deltagerne en time tre gange om ugen træner hårdt - på kondicykel, løbebånd og crosstrainer. Deltagerne træner i hold på træningscentre rundt om i landet, og i forsøget deltager også en kontrolgruppe af patienter, som ikke gør noget ekstra for at holde

bedst mod demens

ygdom, fastslog verdens førende forskere på kongres på Rigshospitalet sig i god form.

Begge grupper kontrolleres jævnligt. Vi måler alt muligt - blodtryk, kondital, hukommelse, humør osv. Når de sidste patienter afslutter deres træningsforløb i sommeren 2014, går vi i gang med at bearbejde materialet. Vi håber så

at kunne bevise, at træningen styrker de syges hukommelse og dermed giver dem en længere periode med rimelig livskvalitet.

Mange af de deltagende patienter siger, at de er rigtig glade for at træne sammen med andre, der lider af den

samme sygdom. De synes, det er hyggeligt og rart, og de er ikke så bange for at falde igennem. Måske bliver den type træning en dag en vigtig del af den samlede behandling. Det kunne man håbe på i en situation, hvor vi stadig ikke råder over virkelig effektiv medicin.

Motion viser sig i nye kontrollerede forsøg at være det absolut bedste værn mod demens - bedre end andre livsstils-ændringer som f.eks. at kvitte tobak, undgå højt blodtryk og at blive for tyk.

Foto: Morten Melhede

5

DET SAGDE EKSPERTERNE CARL W. COTMAN Professor, Institut for hjernens aldring og demens, Universitetet i Californien, Irvine, USA: ’Jeg og andre forskere har nu påvist, at intensiv motion er den absolut bedste livsstils-metode til at forebygge demens og alzheimer. Bevægelse og træning øger bl.a. koncentrationen af det beskyttende protein BDNF. Udover at spille tennis, løbe osv. vil jeg anbefale, at man spiser ´’Middelhavskost’.

Jeg selv spiser bl.a. store mængder spinat, tomater, løg, hvidløg og nødder.’

6

RACHELLE DOODY Professor, direktør, Centret for Alzheimer-forskning, Houston, Texas, USA: ’Der findes rigtig mange typer demens, og det besværliggør processen med at finde virkelig effektiv medicin, der kan forebygge og helbrede. Der kan desværre gå en del år endnu, før vi ser et virkeligt gennembrud. Så lige nu er det bedste, vi hver især kan gøre, at tænke i motion, undgå rygning, holde blodtrykket i skak, få tjekket blodsukkeret jævnligt, undgå overvægt osv.’

STEEN HASSELBALCH Professor, overlæge, neurocentret og hukommelsesklinikken, Rigshospitalet: ’En række befolkningsundersøgelser peger nu på, at hvis vi fra 40-50 års alderen fortsætter med at være meget fysisk aktive, vil vi med stor sandsynlighed kunne udskyde demens og alzheimer. Der er forskning, der ligefrem viser, at risikoen kan halveres.’

7

Sådan opdages demens ●● Gå til egen læge. der kan foretage en almen undersøgelse, tage forskellige prøver og lave en enkel demenstest. ●● Ved mistanke om demens kan han sende dig videre til en af landets hukommelsesklinikker. Her optager man interview, undersøger dig grundigt, tager blodprøver og skanner din hjerne (CT-/MRskanning).

Super-kur 5-10 år væk Super-kuren har lange udsigter. Først om fem-ti år har man medicin, der effektivt kan bremse demens, vurderer nogle af verdens førende forskere.

- Problemet for forskningen er bl.a., at de negative forandringer sker lang tid før, de første symptomer på alzheimer viser sig, siger professor og demensforsker Maria Eriksdotter, Karolinska Sygehus i Stockholm.

8

Demens vil eksplodere – også blandt de yngre Du behøver ikke at være særlig gammel for at blive ramt af demens. Sygdommen kan ramme personer helt ned i 30 års alderen, og i fremtiden ventes flere og flere at få diagnosen, før de når at gå på pension og måske blive bedsteforældre.

Om nogle år vil ca. 155.000 være ramt. Allerede i dag er demens og alzheimer den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje person over 65 år vil dø med en demenssygdom. Lige nu lever ca. 85.000 med demens - heraf ca. 45.000 med alzheimer. 400.000 af os har en dement i familien. Hvert år kommer 15.000 nye tilfælde til og samfundets udgifter nærmer sig 15 milliarder årligt.

Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet op til 200 forskellige sygdomme kan ledsages af demens. Alzheimer er den hyppigste demens-sygdom.

9

Forskernes råd, de LAD DOVENDYRET DØ: Regelmæssig motion og fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for at udvikle demens. Det behøver ikke at være hård og anstrengende motion. Tre ugentlige gåture på hver ca. 40 minutter i raskt tempo gør en forskel. Befolkningsundersøgelser tyder på, at personer, der holder sig i fysisk form, har 28-50 pct. nedsat risiko for at få demens.

GØR GRØN TIL YNDLINGSFARVEN: En kost med et højt 10

indhold af grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, fisk og planteolier har vist sig at kunne nedsætte risikoen for demens. Især grønne bladgrøntsager som salat, spinat, broccoli og kål er forbundet med nedsat demensrisiko. Også omega-3 fedtsyrer fra fed fisk som makrel og laks kan ifølge flere undersøgelser modvirke sygdommen.

STYR DIN FASTFOODMANI: Flere studier peger nu på en mulig sammenhæng mellem indtagelse af store mængder usund fastfood gennem længere tid og riskoen for at få demens. Overvægt på grund af for meget usund mad øger også demens-risikoen.

PROPPEN I FLASKEN: Forskning viser, at mangeårigt overfor-

brug eller misbrug af alkohol har en skadelig virkning på hjernen og kan medføre demens.

Derimod har et let til moderat alkoholforbrug vist sig at være forbundet med en nedsat risiko for alzheimer.

VITAMINER, DER BESKYTTER: Fire ’nøgle-vitaminer’ - B, C, D og E - har sammen med rigelige mængder omega-3 fedtsyrer vist sig at kunne forbedre ældres hjernefunktion, viser forskning på bl.a.

Universitetet i Oregon,

er virker USA.

SÆNK TRYKKET - RED HJERNEN: Du behøver ikke at være ret gammel, før din hjerne kan tage skade af et for højt blodtryk, viser et californisk studie, offentliggjort i Lancet Neurology. Den hvide og grå substans i hjernen kan skades, viser skanninger. Hold trykket under 120/80.

Skær evt. ned på saltforbruget.

PAS PÅ HJERTET: Hvad der gavner hjerte og kredsløb, gavner også hjernen.

På Hjerteforeningens hjemmeside finder du en lang række hjertevenlige livsstilsråd.

HOLD ØJE MED BLODSUKKERET: Ifølge et japansk studie fordobles risikoen for demens i det øjeblik, man får diagnosen type 2-diabetes.

Insulin-resistens ser ud til at øge dannelsen af den type plak i hjernen, man ser ved alzheimer. Få derfor jævnligt tjekket dit blodsukker.

SKOD DEN SIDSTE CIGARET: Rygning er forbundet med øget risiko for at udvikle både Alzheimers sygdom og kognitiv svækkelse. Sammenhængen mellem rygning og demens er påvist for nuværende rygere, men det er uklart, om det også gælder for eks-rygere.

BEVAR ET BLOMSTRENDE SPROG: Bliv ved med at udvide dit sprog.

Lær nye sprog. Gå på skrivekursus. Sprogindlæring er med til at reducere demensrisikoen, har mange studier påvist.

STOP DEPRESSION I OPLØBET: Gentagne tilfælde af moderat eller svær depression i løbet af livet er forbundet med en let øget risiko for senere at udvikle demens.

Søg hurtig hjælp - tag medicin.

HOLD FAST I JOBBET: Et udfordrende job beskytter mod hjernens forfald, viser forskning.

11

Lær to sprog OG UDSÆT DEMENS

12

13

Flere studier fremhæver sprogindlæring som super forebyggelse Torben Bagge bagge@bt.dk Taler du mere end ét sprog? Fint. Ny forskning peger på, at hvis du fra barndommen er to-sproget, kan du med stor sandsynlighed udsætte demens.

Det er forsknings-projekter fra universiteter i Canada, Skotland og Indien, der har vist, at man ved at beherske to sprog kan udsætte demens-risikoen med helt op til firefem år - sammenlignet med enkelt-sprogede.

Ifølge lederen af det seneste forsøg i Skotland,neurologen Thomas Bak, styrkes hjernen kraftigt ved, at man ofte skifter fra det ene sprog til det andet.

Endnu før det skotske forsøg fandt canadiske forskere fra Torontos York Universitet i en undersøgelse ud af, at demensen indfandt sig i en gennemsnitsalder af 75,5 år hos personer, der talte to sprog flydende, sammenlignet med 71,4 år hos dem, der kun talte ét sprog.

Israelske forskere har i et andet forsøg dokumenteret, at jo flere sprog ældre mennesker taler, desto bedre er deres intellektuelle funktioner. Forskeerne bag denne undersøgelse er på samme måde overbeviste om, at beherskelsen af mere end ét sprog konstant træner og styrker hjernen.

- Det ligger lige for at anbefale sprogindlæring som en form for mental træning, der vil kunne sænke ens risiko for at få alzheimer, siger professor og alzheimer-forsker Samuel Gandy.

Herhjemme har aldringsforskeren og lægen Henning Kirk i flere bøger kraftigt anbefalet sprogkurser til styrkelse af hjernens funktioner.

14

15

16

De SIKRE tegn på demens ●●Har svært ved at føre en samtale.

Famler efter ordene, går i stå. ●●Glemmer noget, man ellers lige har fået fortalt eller besked på at gøre. Kan stille de samme spørgsmål - igen og igen. Skal have hjælp til noget, man tidligere klarede selv. Har sværere ved at koncentrere sig. ●●Laver oftere praktiske fejl. Kan f.eks. blive ved med at glemme at lukke for vandet eller rister gammelt brød på en kogeplade. Lægger ting de mærkeligste steder og leder konstant. Beskylder måske andre for at have taget dem. ●●Mister stedsansen. Kan pludselig ikke finde frem til steder, man før havde helt tjek på. ●●Har ikke styr på tid og sted. Datoen i dag, hvad klokken er, hvor man opholder sig osv. ●●Det skrider med hensyn til personlig hygiejne og påklædning. Har svært ved at klæde sig efter vejret og årstiden. Kan finde på at tage tyndt sommertøj på en kold vinterdag. ●●Humøret kan svinge voldsomt.

Man bliver lettere angst, mistænksom, konfus osv. ●●Magter ikke at deltage i sociale begivenheder - familiefester osv. ●●Kan have svært ved at læse, bedømme afstande, har mindre styr på farver og kontraster. Kan have svært ved at genkende sig selv i et spejl. Man kan også få problemer med synet.

17

SÅDAN TESTER DU D MMSE – den lette Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk Vi er mange, som glemmer fødselsdage, aftaler, navne, hvor vi har lagt nøglerne eller brillerne. Det kan være irriterende, måske ligefrem pinligt i nogle situationer.

Men der bør ikke gøre dig nervøs eller bange.

Sker det imidlertid igen og

igen, kan det være de første tegn på demens.

Er du bare glemsom – eller er det virkelig demens? Testen herunder kan give dig et vigtigt fingerpeg.

Den bruges af den praktiserende læge og demenseksperterne på bl.a. Rigshospitalet i København og kaldes i fagsproget Mini-Mental State Examination, forkortet MMSE. Testen kan give et temmelig sikkert svar på, om du er i farezonen eller allerede ramt af den frygtede tilstand.

Testen fortæller om din evne til at huske, om din orien-

••1 – ORIENTERING I TID

Hvilket/hvilken... Årstid har vi? Årstal?

Måned?

Ugedag?

Dato? (Årstid: Point for +/- 2 uger. Dato: Point for +/- 1 dag)

Score:

teringsevne, sproglige evner, koncentrationsevne osv.

Sådan gør du:

Find en, du kan lave testen sammen med. Den ene læser op og skriver point ned. Den anden svarer. Til dig, der læser op: Tekst skrevet med fed skrift skal læses op – det andet er bare til din orientering. Hav et blankt stykke papir samt et stykke papir, hvor der med store bogstaver står ’LUK ØJNENE’ parat (vendt nedad). Giv 1 point for hvert rigtigt svar eller rigtig handling. Skriv 0, hvis det er forkert.

••3 – INDLÆRING

Hør godt efter. Jeg nævner tre ord. Når jeg har nævnt alle tre, vil jeg bede dig om at gentage dem og huske dem. Er du klar? Her er de: ÆBLE (pause) BORD (pause) KAT (pause) Prøv nu at gentage ordene for mig.

Prøv at huske ordene. Jeg spørger dig igen om et par minutter.

Score:

••4 – OPMÆRKSOMHED/REGNING

Jeg vil bede dig om at trække 7 fra 100 og blive ved med at trække 7 fra det tal, du når til, indtil jeg siger stop.

Hvad er 100 minus 7? (rigtigt svar: 93) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 86) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 79) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 72) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 65)

18

Score:

DIN HUKOMMELSE ••5 – HUKOMMELSE

Hvilke tre ord bad jeg dig huske for lidt siden? (Rigtigt svar: Æble, bord, kat)

Score:

••11 – TEGNING

Prøv at tegne figuren her, så den ligner mest muligt:

••6 – BENÆVNELSE

Hvad er det her? (Peg på en blyant) Hvad er det her? (Peg på et armbåndsur)

Score:

••7 – GENTAGELSE

Prøv at gentage det, jeg siger nu: ’Ingen over og ingen ved siden af’

Score:

••8 – FORSTÅELSE

Nu vil jeg bede dig gøre noget, så hør godt efter. Tag papiret med højre hånd (pause), fold det på midten med begge hænder (pause) og læg det på gulvet (eller i skødet). (Siges kun én gang).

Score:

Score:

SAMLET SCORE: (summen af scoren fra alle opgaver: Maks. 30 point) Under 23 point – opsøg lægen Hvis du har en score på under 23, tyder det på en såkaldt ’kognitiv svækkelse’. Det kan være tegn på en let demens, og det vil være fornuftigt at opsøge lægen. Men en score på 23 kan også skyldes andre forhold. Nogle personer scorer f.eks. lavt, når de har en infektion i kroppen. En score på 1-10 tyder på svær demens.

19

ACE – den svære Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examination) er lidt sværere end MMSE-testen.

Den bruges af eksperter som supplement til MMSE-testen til at afgøre, om din hukommelse – særligt din korttidshukommelse – er svækket.

Sådan gør du:

Find en at lave testen med. Den ene læser op og skriver point ned, den anden svarer. 1 point per rigtigt svar.

••1 – FREMADRETTET HUKOMMELSE

Læs nedenstående navn og adresse højt. Bed testpersonen gentage umiddelbart efter. Giv point per rigtigt ord – altså 1 point per fornavn, 1 per efternavn, 1 per gadenavn, 1 for gadenummer, 1 for by osv.

Thomas Berg Vestre Skovvej 42 Skævinge Bornholm Gentag 3 gange uanset score.

(maks. 2 point) (maks. 3 point) (maks. 1 point) (maks. 1 point)

Score (max 21 point):

••2 – BAGUDRETTET HUKOMMELSE

Hvem er vores nuværende statsminister?

Hvem var vores forrige statsminister?

Hvem er USA’s nuværende præsident?

Hvem var Tysklands leder under Anden Verdenskrig?

••3 – ORDLEG - 1 MINUT

Score (max 4 point):

Nævn så mange dyr, du kan komme i tanke om på 1 minut (Flere end 21 dyr =7 point. Mellem 17 og 21 dyr =6 point. Mellem 14 og 16 dyr =5 point. Mellem 11 og 13 dyr =4 point. Mellem 9 og 10 dyr =3 point. Mellem 7 og 8 dyr = 2 point. Mellem 1 og 6 dyr = 1 point)

Score: Nævn så mange ord begyndende med S, du kan komme i tanke om, på 1 minut (Flere end 17 ord = 7 point. Mellem 14 og 17 ord =6 point. Mellem 11 og 13 ord = 5 point. Mellem 8 og 10 ord =4 point. Mellem 6 og 7 ord =3 point. Mellem 4 og 5 ord =2 point. Mellem 1 og 3 ord = 1 point)

Score:

20

••5 – FORSTÅELSE

Score (maks. 10 point):

••7 – LÆSNING

’Peg på døren’ ’Peg på loftet’ ’Peg på døren og derefter på loftet’ ’Peg på døren efter du har rørt ved bordet/sengen’

Score (maks. 4 point)

Læs ordene (1 point for hver serie, hvor alle ord læses korrekt)

••6 – GENTAGELSE

Score (maks. 2 point):

Bed testpersonen gentage et ord ad gangen Brun Sandsynligvis Konversation

Score (maks. 3 point): Gentag: ’Orkestret spillede, og publikum klappede’

Score:

21

••8 – VISUELLE FÆRDIGHEDER

Tegn en kopi af denne kube:

Tegn herunder et ur, hvor viserne står på fem minutter i to.

(1 point for hhv. cirkel, tal og visere.)

Score:

Score (max 3 point):

••9 – NAVN OG ADRESSE

Gentagelse af opgave 1 (dog kun med én gentagelse)

Score (maks. 7 point):

SAMLET SCORE: Overfør dine point fra MMSE-testen

Samlet score, MMSE:

I alt (MMSE+ACE): Under 75 point i alt – opsøg lægen Er din samlede score 75 og derunder, kan det være tegn på en svækket hukommelse og en grad af demens. Det vil være fornuftigt at opsøge lægen og evt. blive nærmere undersøgt. Lægen kan foretage en generel helbredsundersøgelse med blodprøver. Måske skal der foretages MR-scanning eller en neurologisk test.

Kilde: Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken

22

MMSE-test hos lægen

ACE-test hos lægen

23

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 24

Motion