Det er farligt at høre dårligt preview

Foto: Scanpix

Guide

Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

1sid6er Dårlig hørelse?

Sådan får du hjælp Gode råd Test din hørelse

Hørelse

INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hallo! Det er farligt at høre dårligt........................................... 3 Vi spørger på gaden........................................................................ 6 6 gode råd........................................................................................... 8 Test din hørelse................................................................................10 Tror du, at du har dårlig hørelse...............................................12 Høreapparater: Offentligt eller privat...................................13 Gode råd fra Høreforeningen, hvis du vil have høreapparater fra en privatklinik...........................................14 Sådan taler du med en høreapparatbruger.......................14 Et godt liv med høreapparat.....................................................15

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

HALLO! Det er farligt at høre dårligt 800.000 danskere har nedsat hørelse. Størstedelen gør ikke noget ved det, selvom det kan resultere i stress, depression og demens Louise Haack louh@bt.dk Siger du ’hvad?’ flere gange om dagen? Har du svært ved at føre en samtale ved et middagsselskab, fordi alle stemmerne blander sig sammen?

Og kan du kun høre, hvad der bliver sagt i fjernsynet, hvis det er dig, der styrer fjernbetjeningen? Så er du langtfra alene.

800.000 danskere hører for dårligt, men de fleste tager det langtfra så alvorligt, som de burde. Mange ved nemlig ikke, at de udsætter sig for en større risiko for at udvikle barske følgevirkninger som stress, depression og demens, når de ignorerer høretabet.

- Derfor bør man tage sin hørenedsættelse alvorligt, siger Rikke Schnack-Petersen, ledende overlæge på Høreklinikken ved Odense Universitetshospital.

En hollandsk undersøgelse har afsløret en klar sammenhæng mellem nedsat hørelse og følelsen af ensomhed, stress og depression, mens et amerikansk studie fra 2011 viste, at ældre personer med

nedsat hørelse har øget risiko for at udvikle demens. Ved et let høretab sås ca. 89 pct. øget risiko for demens, et moderat høretab tredoblede risikoen for at udvikle demens og et svært høretab femdoblede demensrisikoen.

Hørehæmmede trækker sig

Ifølge Rikke Schnack-Petersen rammer demens flest ældre med høretab, men depression, stress og ensomhed rammer både gamle, unge og børn med ubehandlet høretab.

Følgevirkningerne opstår, fordi man kæmper for at høre, hvad der bliver sagt. På arbejdet eller i skolen bliver man ifølge overlægen nemmere stresset, fordi det at høre, hvad kollegerne eller underviseren siger, er en svær opgave. Og når det bliver for anstrengen-

de hele tiden at kæmpe for at høre, hvad andre folk siger, begynder man i stedet at trække sig væk fra sociale sammenhænge.

- Så øger man risikoen for depression og demens betydeligt, for når hjernen ikke bliver aktiveret ved at snakke med og lytte til andre mennesker, bliver den hurtigt doven og glemsom, siger overlægen fra høreklinikken i Odense.

Og noget tyder på, at der er mange danskere, der risikerer at blive ramt af demens, stress eller depression som følge af ubehandlet høretab. Ifølge beregninger fra Socialstyrelsen døjer omtrent 800.000 danskere nemlig med høreproblemer, men kun en mindre del - ca.

350.000 - bruger høreapparat for at kompensere for høretabet.

Når hjernen ikke bliver aktiveret snakke med andre og lytte til andre mennesker, bliver den hurtigt doven og glemsom Rikke Schnack-Petersen, over

læge ved Odense Universitetshospital

3

Dumt og ærgerligt

Det vækker bekymringer hos Høreforeningen, der er en handicaporganisation, som arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker med bl.a. nedsat hørelse. Her mener man, at dobbelt så mange burde bruge høreapparat, og ifølge foreningens formand Søren Dalmark er det både ’dumt’ og ’ærgerligt’, at så mange danskere ikke får behandlet deres høretab.

- Man bør få behandling for at blive bedre fungerende. I vores samfund er det så vigtigt, at man kan høre rigtigt. Man kommer meget nemt ud i periferien både på job og socialt, hvis man ikke kan være med, når andre snakker sammen, siger Søren Dalmark fra Høreforeningen og henviser til en ny, stor undersøgelse, som den danske Leverandørforening for Høreapparater offentliggør i denne måned.

Undersøgelsen viser, at konsekvenserne af ubehandlet høretab, kan undgås eller mindskes, hvis man behandler sit høretab med et høreapparat. 55 pct. af dem der har hørenedsættelse og ikke bruger høreapparat, har oplevet tegn på depression indenfor de sidste to uger. Kun 44 pct. af dem, der bruger høreapparat, har oplevet det samme, viser undersøgelsen. Samtidig oplever de hørehæmmede med høreapparat, at de er mindre glemsomme, og at deres sociale relationer er blevet bedre både i hjemmet og på arbejdet.

Søren Dalmark fra Høreforeningen er meget begejstret for, at der kommer nye undersøgelser på området. Rikke Schnack-Petersen mener også, at man får mange interessante oplysninger fra undersøgel-

4

sen. Men hun påpeger også, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af en enkelt undersøgelse. For selv om et høreapparat er en udmærket løsning for mange danskere med høretab, skal man huske, at det ikke er et ’mirakelmiddel’.

Lyt til din familie

- Selvom høreapparaterne kan rigtig meget i dag, vil de aldrig kunne erstatte et normalt fungerende øre, siger overlægen, der har en forklaring på, hvorfor en del danskere ikke får behandlet deres høretab. Mange har simpelthen ikke opdaget, at de hører dårligt endnu. Et høretab kommer nemlig ofte snigende over flere år, så man vænner sig ubevidst til en dårligere hørelse.

- Hvordan opdager man så, at man hører for dårligt?

- Hvis man hele tiden synes, at andre folk mumler eller taler utydeligt, og man irriteres over støjen ved fester, fordi man har svært ved at følge med i samtalerne, så bør man få tjekket sin hørelse. Mange burde også lytte til deres omgivelser og familier, for ofte gør de faktisk opmærksom på, at der måske er noget i vejen med hørelsen, siger Rikke Schnack-Petersen fra Høreklinikken på Odense Universitetshospital.

Hvis man hele tiden synes, at andre folk mumler eller taler utydeligt, er det en god idé at få tjekket sin hørelse. Foto: Scanpix

5

?

1) Har du nogensinde tænkt over, om du hører godt eller dårligt?

2) Vidste du, at høretab kan have alvorlige følgevirkninger såsom stress, depression, ensomhed og demens?

3) Ville du selv bruge et høreapparat, hvis det var nødvendigt?

6

Jan Pedersen, 49 år, Svendborg, skohandler 1) I større forsamlinger har jeg problemer med at høre tydeligt. Det er et problem, så jeg har overvejet at blive tjekket.

2) Det lyder som en opfordring til mere åbenhed om høretab, så man bliver undersøgt og oplyst om behandling.

3) Jeg har meget respekt for dem, der bruger høreapparat.

Jeg forstår ikke, hvorfor man er tilbageholdende over for dem, for de er så små i dag, og hvis det kan gøre en forskel, vil jeg gerne bruge det.

Bent Grundal, 77 år, Slangerup, pensionist 1) Ja, det har jeg, fordi min kone gjorde mig opmærksom på, at jeg måske ikke hørte så godt mere. Jeg blev tjekket, og min hørelse er dårlig.

2) Nej, men jeg tænker, at man da skal have et høreapparat, så man kan følge med. Hvis man ikke kan høre, så skal man gå til lægen og få det tjekket.

3) Ja, jeg har allerede høreapparat, og jeg vil helt klart anbefale alle andre med høretab at få et høreapparat, så man kan følge med.

Anette Thaulow, 48 år, Brønshøj, HR-konsulent 1) Jeg tror, jeg hører godt. Det hænger nok sammen med, at jeg er nysgerrig og gerne vil høre meget.

2) Det vidste jeg ikke, og det lyder alvorligt. Det er ærgerligt, at man ikke går til en årlig hørekontrol, hvis det f.eks. kan forebygge stress.

3) Jeg synes, at et høreapparat er utrendy, så hvis jeg kan undgå det, vil jeg ikke bruge det. Men hvis jeg ikke kunne høre, hvad der blev sagt, ville jeg nok føle, at jeg gik glip af noget, og det vil jeg gerne undgå.

Helle Frederiksen, 47 år, Aarhus, ansat ved Aarhus Kommune 1) Efter jeg er blevet lidt ældre, tænker jeg mere over det. F.eks. skal der skrues mere op for fjernsynet nu end førhen.

2) Jeg kunne godt forestille mig, at det må være stressende ikke at kunne høre. Og jeg tænker, at man måske alligevel skulle få tjekket sin hørelse pga. demensrisikoen.

3) Jeg vil hellere kunne høre ordentligt end at være smart. Så høreapparater er ikke noget, der skræmmer mig. De er jo snart så små, at man ikke kan se dem alligevel.

7

6 gode råd Mange hørenedsættelser skyldes alderdom. Men en af de andre store årsager til høretab er, at støjniveauet i dagligdagen er alt for højt. Og har man først fået hørenedsættelse, kan skaden ikke udbedres. Til gengæld kan man gøre meget for at forebygge dårlig hørelse. Her er eksperternes 6 bedste råd: 1. Hold dig så langt fra støjkilden som muligt 2. Gå væk, når lydene bliver for kraftige 3. Skru ned for lydstyrken på tv, radio og mp3-afspillere 4. Reducér antallet af støjende maskiner, der kører samtidigt f.eks. i køkkenet 5. Brug høreværn eller ørepropper, når det er muligt bl.a. ved koncerter 6. Hold dig for ørerne eller stik en finger i hvert øre, når du bliver udsat for pludselige, kraftige lyde

Kilde: Rikke Schnack-Petersen fra Høreklinikken på Odense Universitetshospital, Oticon og netdoktor

8

9

Test din hørelse 1. Lad din familie tænde fjernsynet og indstille lyden, så den er tilpas ifølge dem.

Kan du ikke høre, hvad der bliver sagt, og vil du gerne have, at lyden skal skrues op, bør du få testet din hørelse.

2. Vær opmærksom på, om du siger ’hvad?’ mange gange i løbet af en dag. Eller om du bliver nødt til at spørge sidemanden, om han vil gentage det, der lige er blevet sagt. Hvis din sidemand kan høre det, og du ikke kan, har du måske nedsat hørelse.

3. Hvis du synes, at andre folk mumler utrolig meget, og du ofte bliver nødt til at bede dem om at gentage sig selv, kan det også være tegn på, at du har en hørenedsættelse.

10

11

Tror du, at du har dårlig hørelse?

Hvis du har testet din hørelse derhjemme eller du flere gange er blevet gjort opmærksom på, at du måske ikke hører så godt, bør du få tjekket din hørelse. Det kan du gøre på to måder: 1. Gå til din egen læge og få en henvisning til en speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme. Her får du undersøgt, om du har høretab - og du kan desuden få undersøgt, om der kan være tale om et problem eller en sygdom, hvor høreapparater ikke vil hjælpe. Hvis du vil have et offentligt tilskud til høreapparater er speciallægens vurdering et krav.

2. Gå direkte til en privat forhandler eller høreklinik, som kan foretage en høreprøve, afprøve og informere om høreapparater. Her bliver du ikke undersøgt for sygdomme, og hvis du skal have et offentligt tilskud til høreapparat, skal du alligevel til en speciallæge i øre-, næse-, hals-sygdomme. (kilde: Høreforeningen)

12

Offentlig eller privat?

Skal du vælge en offentlig eller privatklinik, når du skal have høreapparat? Det er helt op til dig selv. Herunder kan du se, hvilke forskelle der er på de to muligheder. Hvis du stadig er i tvivl, kan du kontakte Høreforeningen og få gratis vejledning.

Offentlig - Hvis du får dit høreapparat fra en offentlig klinik, er det gratis uanset prisen.

- Når du får dit høreapparat fra en offentlig klinik, er det på lånebasis. Når du ikke bruger det længere, f.eks. når du får et nyt, skal du aflevere det andet tilbage.

- Al tilpasning af høreapparatet er gratis, hvis du har fået det hos en offentlig klinik. De skal også vedligeholde og reparere dit apparat, hvis det er nødvendigt.

- Der kan være ventetid hos offentlige høreklinikker. Ventetiden er forskellig over hele landet, men varierer mellem 2 og 110 uger.

- Batterier er altid gratis. Dem får du af din region.

- Hvis du mister dit høreapparat eller de går i stykker, skal en offentlig klinik som udgangspunkt erstatte det.

Privat - Godkendte private forhandlere får et tilskud fra regionen pr. høreapparat, de sælger. Pr. 1 Januar 2013 blev tilskuddet sat ned. Til ét øre kan man få 4000 kroner - til to ører kan man få 6350 kroner. Hvis dine høreapparater overstiger tilskuddet, skal du selv betale merprisen.

- Det offentlige tilskud gives til personer, der er over 18 år. Det ydes uden hensyn til din indkomst, og udbetales maximalt hvert 4. år.

- I visse tilfælde er det muligt at få helbredstillæg til høreapparater. Det kan dække op til 85 pct. af egenbetalingen. Helbredstillægget ydes til pensionister og førtidspensionister i ordningen før 2003. Pensionister, der er i en særlig vanskelig situation, har desuden mulighed for at søge om personligt tillæg til at dække den resterende egenbetaling.

- Er du medlem af sygeforsikringen 'Danmark', kan du også få et tilskud fra dem.

- Du har ikke ret til erstatningsapparater, hvis du har høreapparater fra en privatklinik med offentligt tilskud. Du har kun ret til nye apparater hvert fjerde år - også hvis de går i stykker eller du mister dem inden da.

- Høreapparater købt ved en privat forhandler, falder ind under købeloven. Spørg derfor forhandleren om service, garanti og forsikring. Typisk er der 4 års garanti på et høreapparat.

- Undersøg desuden, om din private forsikring dækker tabte eller ødelagte høreapparater, hvis de er købt hos en privat forhandler med offentligt tilskud.

- Batterier er gratis, selv om høreapparaterne er købt hos en privat forhandler. De kan fås i din region. (kilde: Høreforeningen)

13

GODE RÅD FRA HØREFORENINGEN, HVIS DU VIL HAVE HØREAPPARATER FRA EN PRIVAT KLINIK

Høreapparaterne er så små, at de er næsten usynlige

Inden du køber et høreapparat fra en privat klinik, er det godt at stille sig selv og høreklinikken disse spørgsmål: ●● Hvad er inkluderet i tilskuddet - og hvad skal jeg selv betale? ●● Hvad får jeg for merprisen - og har jeg brug for de ekstra funktioner? ●● Kan jeg få apparatet byttet, hvis det viser sig ikke at opfylde mine behov? ●● Kan jeg få pengene tilbage efter et stykke tid? ●● Er justering inkluderet i prisen - i så fald hvor længe og hvor mange gange? ●● Skal jeg selv betale for slanger, ørepropper og filtre?

FAKTA: Høreapparatets pris afhænger af, hvilken type det er samt hvilke ekstra funktioner, du ønsker, at dit høreapparat skal have.

Sådan taler du til en høreapparatbruger ●● Råb ikke. Men tal tydeligt og med normal stemmestyrke. ●● Tal én ad gangen. Så er det nemmere at høre korrekt. ●● Tal ikke til personen med mad eller andet i munden. ●● Stå lige foran den, du snakker med. (kilde: Høreforeningen)

14

Beltone micro-Invisa, der er et IIC (invisble-In-the-Canal) apparat, er det mindste høreapparat, der findes på markedet. Apparatet er mindre end en kapsel og designet til at sidde dybt inde i øregangen. Det er til alle, der ønsker et usynligt høreapparat, og en fantastisk lydkvalitet.

ReSound Verso, der er et RIE (Receiver-In-the-Ear) apparat, er et lille og yderst diskret høreapparat, der sidder bag øret. Apparatet er på størrelse med en fingernegl. Den tynde lydslange, der leder lyden fra apparatet ind i øret, falder i et med hud og hår, - hvilket gør løsningen så diskret som overhovedet muligt.

Et godt liv med høreapparater ●● Sig hva'behar med et smil: Det er frustrerende ikke at kunne høre, hvad folk siger. Men lad være at blive irriteret. Sig hva'behar med et smil - det er en kunst. ●● Skal du til møde, foredrag eller fest, så kom i god tid, så du kan få en plads, hvor du kan høre godt. En ekstra bonus er, at du slipper for stressen ved at komme i sidste øjeblik. ●● Bed om hensyn, hvis du skal til fest. Og gør det i god tid, så bordplanen ikke skal laves om i sidste øjeblik. Vil du helst sidde i midten eller i yderkanten - vælg det sted, hvor du selv hører bedst. ●● Belysningen er af stor betydning, når du skal høre, hvad folk siger. Modlys gør kommunikationen svær, så sørg for, at du placeres, hvor lyset falder bedst, så du har nemmest ved at mundaflæse samtidig med, at du hører.

15

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 16

Motion