Dit ansigt kan afsløre alzheimer preview

Foto: Scanpix/Iris

Guide

Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

24 sider Dit ansigt kan afsløre

Alzheimer

Hukommelsestest

Gode råd og fakta

Øjne og næse kan afsløre alzheimer INDHOLD: Øjne og næse kan afsløre alzheimer.................................. 4-7 Tegn på demens........................................................................... 8-9 Forskere finder nyt hjerneprotein.................................. 10-11 Sådan opstår alzheimer....................................................... 12-13 Undgå demens - 11 råd der virker................................... 14-16 Beskyt din hjerne naturligt........................................................17 Sådan tester du din hukommelse................................... 18-24

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Øjne og næse kan afsløre alzheimer

En simpel test af dit syn og din lugtesans vil fremover kunne afsløre, om du er i fare for at udvikle demenssygdom

4

Heidi Pedersen hped@bt.dk

Har du en dårlig lugtesans, og indeholder dine øjne et bestemt protein, så er du måske i risiko for at få den frygtede demenssygdom alzheimer. Det viser nye studier, der netop er blevet præsenteret på verdens største demenskongres i København.

En nedsat lugtesans og øjne fyldt med proteinet beta-amyloid kan være tegn på alzheimer. Det konkluderer amerikanske og australske forskere nu i fire nye studier, der for første gang blev fremlagt på en international demens-konference i København i går.

Resultaterne betyder, at det fremover bliver nemmere og billigere at diagnosticere den frygtede sygdom, som 85.000 danskere lige nu er ramt af. Det skyldes, at man i første omgang slipper for andre undersøgelser, som f.eks. en hjernescanning, sådan som det foregår i dag, når lægerne skal afgøre, om man er syg. Danske forskere er begejstrede for forskningen:

Svært at kigge til hjernen

- Det store problem er, at det er svært at kigge ind i den levende hjerne. Derfor er det yderst taknemmeligt, at nogen udvikler nye metoder, der kan vise, at man er ved at blive syg. Der er ingen tvivl om, at det er et stort fremskridt, siger professor Torben Moos, der forsker i alzheimer ved Aalborg Universitet.

Overlæge og professor Steen Hasselbalch ved Nationalt Videnscenter for Demens har samme opfattelse: - Vi har indtil nu kun kunnet undersøge alzheimer-forandringer i rygmarvsvæske og med meget kostbare scanninger. Det vil være et mindre indgreb over for patienten med de nye metoder, siger han.

Flere og flere bliver syge

Demens-sygdommen er et voksende pro-

5

blem både i Danmark og i udlandet. Det er en sygdom, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde.

Med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, som styrer vores bevægelse og vejrtrækning, og til sidst dør man. Nogle kan leve med sygdommen i op til 20 år, andre dør efter ganske få år.

Indtil nu findes der ingen kur mod alzheimer, men de nye markører kan i fremtiden være med til at give en tidlig diagnose, som er vigtig, hvis man skal bremse udviklingen af sygdommen.

Indtil nu vil de dog ikke kunne stå alene, fastslår forskerne.

Derfor lugter du ikke så godt

I et af de konkrete studier undersøgte forskerne bl.a. 215 personer ved at se på størrelsen af hjernens struktur i tindingelapperne, som er det sted i hjernen, hvor vi bl.a. lagrer ny hukommelse.

Her fandt de, at en mindre hjernebark og høje niveauer af proteinet amyloid i hjernen er forbundet med en dårligere lugtesans.

- Det er en interessant udvikling med de nye markører, og noget som vi også ser i forbindelse med diagnosticering af patienter med parkinsonssygdom, hvor vi også ved, at lugtesansen forværres, siger hjerneforsker ved Rigshospita-

6

let i København Troels W. Kjær.

I et andet studie scannede forskerne en række forsøgspersoners øjne vha. laser, som afslørede proteinet beta-amyloid, der sættes i forbindelse med alzheimer. Shaun Frost ved Australiens nationale forskningsinstitution (CSIRO), der står bag det konkrete studie, siger: - Hvis yderligere forskning viser, at vores første resultater er korrekte, så kan det helt sikkert blive en integreret del af en persons regelmæssige synstjek hos lægen, siger han.

Når man via øjnene kan opdage beta-amolyid, skyldes det, at øjnene egentlig er fremskudte nerveceller fra hjernen, og det tætteste man derfor kan komme på at kigge ind i den levende hjerne.

Teori til praksis

Forskerne vurderer, at der vil gå omkring fem år, før de nye metoder kan bruges i praksis. Det er ifølge professor Torben Moos et område, der vil udvikle sig yderligere: - Fordi der endnu ikke findes en kur, arbejder vi meget intenst på at finde løsninger, så vi på et tidligt tidspunkt kan stille en diagnose.

HVAD ER DEMENS? Demens er en fællesbetegnelse for omkring 200 sygdomme, der svækker hjernens tankefunktioner.

Alzheimer er den hyppigste demenssygdom og er skyld i over halvdelen af tilfældene. Alzheimer-ramte mister langsomt kontakten med omverdenen og dør typisk efter 8-10 års sygdom.

Indtil videre er det ikke lykkedes forskerne at finde en metode, der kan helbrede sygdommen. For nogle patienter findes der dog medicinsk behandling, men den virker bedst, lige når demensen indtræder. Derfor er det ekstremt vigtigt at opsøge læge, så snart man opdager de første tegn.

7

TEGN PÅ DEMENS ●● Svækket hukommelse: Du begynder at glemem ting, du har lært for kort tid siden, og spørger om de samme ting. ●● Sprogligt besvær: Du har svært ved at deltage i en samtaleog kan gå i stå midt i det hele uden at ane, hvordan du kommer videre. ●● Besvær med at udføre velkendte opgaver: Du kommer måske til at sætte elkedlen på gasblusset eller kogepladen i stedet for at tænde for den på kontakten. ●● Manglende orientering: Du har svært ved at holde styr på datoer, årstider og tidens gang. ●● Dårlig dømmekraft: Du glemmer måske, at det er vinter og tager somemrtøj på udendørs. Eller du begynder at gå mindre op i hygiejne og rent tøj. ●● Forandringer i humør: Du kan let blive forvirret, mistænksom, nedtrykt eller bange.

Du taber let fatningen. ●● Tilbagetrækning fra sociale aktiviteter: Du ahr ikke lyst til at deltage på grund af de vanskeligheder, du oplever. ●● Vanskeligheder med at finde ting: Du lægger dine ting på steder, hvor de ikke hører hjemme. Undertiden anklager du måske andre for at stjæle. ●● Problemer med at løse en opgave: Du kan have svært ved at koncentrere dig og være meget længere om at udføre en opgave end tidligere.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Alzheimerforeningen o.a.

8

9

Forskere finder nyt hjerneprotein

Shaun Frost ved Australiens nationale forskningsinstitution (CSIRO) står bag et af de nye studier, som slår fast, at man fremover vil kunne undersøge for alzheimer ved at scanne øjet for proteinet beta-amolyid.

Heidi Pedersen hped@bt.dk

Du har 10 gange større risiko for en svækket hukommelse, hvis din hjerne indeholder et bestemt protein, viser ny forskning.

Proteinet, TDP-43, karakteriseres af forskerne som ’det tredje protein’. Hidtil har videnskaben nemlig primært koncentreret sig om to andre proteiner, beta-amyloid og tau, i jagten på at forstå, hvorfor nogen rammens af demens, mens andre går fri.

10

Vigtig viden I et nyt amerikansk studie, som bliver fremlagt på verdens største demens-konference i København i den kommende uge, konkluderer forskerne, at TDP-43 spiller en afgørende rolle for, hvorfor hjernen og dens funktioner bliver nedbrudt. De opsigtvækkende resultater vækker interesse hos danske forskere: - Det er et protein, som vi ved ophobes i hjernen, og som nu viser sig at påvirke hukommelsen betydeligt. Vi kan måske bruge det som endnu en markør til at finde ud af, hvornår sygdommen indtræder, og dermed sætte tidligere ind med at forebygge med f.eks. medicin, siger overlæge og professor ved Nationalt Videnscenter for Demens, Steen Hasselbalch.

I studiet undersøgte forskerne 342 menneskers hjerner, der var ramt af alzheimer.

De 195, som viste sig at have TDP-43, havde 10 gange større risiko for hukommelsestab end de resterende forsøgspersoner. Proteinet

sættes normalt i forbindelse med såkaldt pandelapsdemens (tredjehyppigste type af demens, red.), der er karakteriseret ved åbenlys ændring i personlighed og væremåde, hvor man ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Men nu viser TDP-43 sig også at være involveret i alzheimer:

Protein er nøglen

- Vores resultater viser, at TDP-43 forstærker hukommelsestab. Det kan måske forklare os, hvorfor nogle personer har alzheimer-forandringer i hjernen, men ikke lider af demens, fordi de ikke samtidig har TDP-proteinet, siger professor i neurologi Keith Josephs fra Mayo Clinic i Florida.

Professor Torben Moos fra Aalborg Universitet ser ligeledes perspektiver i den nye forskning.

- Hvis det er rigtigt, at man ikke får plak i samme grad, når man mangler TDP-43, kunne det være spændende fremover at udvikle lægemidler, der forhindrer, at det bliver dannet, siger han.

SÅ MANGE ER SYGE I Danmark lever 85.000 mennesker nu med en demenssygdom – heraf har ca. 45.000 alzheimer.

Der er 14.000 -15.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år.

400.000 personer i Danmark lever i dag med en dement i familien.

De totale omkostninger ved demens i Danmark beløber sig til mellem 9 og 15 milliarder kr. om året.

11

Foto: Iris Kilde: www.ahaf.org

12

S책dan opst책r Alzheimer Amyloid plak

Neuroner

Typisk for alzheimer er, at der ophobes s책kaldt amyloid plak mellem nervecellerne (neuronerne) i hjernen.

13

Undgå demens

- 11 råd der virker

1 - OP AF LÆNESTOLEN Flere nye studier viser, at et aktivt liv sænker udviklingen af demens og alzheimer.

Det vil sige, at du bevæger dig mindst 30 minutter om dagen. Risikoen for demens er desuden fire gange større, hvis man er for tyk i en periode af sit liv.

..................................

2 - FISK PÅ PANDEN Amerikansk forskning dokumenterer, at særlig fed fisk (som laks og makrel) forebygger alzheimer med sit store indhold af de gode fedtsyrer, der er nødvendige for at opbygge celler i hjernen.

..................................

3 - MINDRE MÆTTET FEDT Store mængder mættet fedt bevirker, at giftigt beta-amyloid – et kendetegn for alzheimer – hober sig op. Resultatet er nedsat hukommelse og indlæringsevne.

For meget fedt i maden kan desuden give åreforkalkning, som fører til blodpropper i hjernen, der kan medføre demens.

..................................

4 - PAS PÅ HOVEDET Gentagne hjernerystelser kan fremme tidlig demens.

14

5 - PAS PÅ HJERTET Hvad der gavner hjerte og kredsløb, gavner også hjernen. Følg Hjerteforeningens livsstils- og kostråd, dvs. at du spiser varieret og groft med masser af frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter. Spis f.eks. spinat, valnødder og gurkemeje. Det kan virke forebyggende, viser forsøg.

..................................

6- BLODSUKKERET Type 2-diabetikere har en øget risiko for at få demens. Hjerneceller kan blive insulinresistente ligesom muskelceller.

..................................

7 - SOV GODT Et regelmæssigt søvnmønster har stor betydning. Hvis du sover godt, udskilles mindre beta-amyloid, et protein i hjernen, som er forbundet med demens/alzheimer.

..................................

8 - HUSK D-VITAMIN Nye studier viser, at D-vitamin-underskud kan gøre hjernen ekstra udsat for at få demens.

..................................

9 - NUL RØG Rygning skader blodtilførslen til hjernen – og øger demensrisikoen.

15

10 - DRIK MED MÅDE Hvis du drikker moderat, kan det mindske din demensrisiko lidt.

......................................................................

11 - TRÆN HJERNEN

.........................

Find på nye udfordringer til din hjerne hver dag. Løs f.eks. krydsord eller sudoku, spil Wordfeud eller skak eller lær et nyt sprog.

16

BESKYT DIN HJERNE NATURLIGT D-VITAMIN Nyere forskning fra Frankrig, Italien og USA viser, at et underskud af D-vitamin kan gøre hjernen ekstra udsat for demens. Et studie fra Californiens universitet i Los Angeles dokumenterer, at D-vitamin styrker immunforsvaret, så det bedre nedbryder et giftstof, der ’dræber’ hjerneceller.

FOLINSYRE Dette B-vitamin kan ifølge ny forskning sandsynligvis forhale hukommelsessvækkelse med fem år. Et hollandsk studie har vist, at 800 mikrogram dagligt gennem tre år klart forbedrer hukommelsen – svarende til personer, der er 5,4 år yngre end én selv.

Et studie fra Oxford Universitet i England har vist, at personer, som tager B-vitamintilskud, har 90 pct. mindre risiko for at opleve, at hjernen skrumper. Forsøgsdeltagerne tog store doser af B6, B12 og folinsyre.

En skrumpende hjerne er et af en række symptomer på alzheimer.

FEDTSYRER Især fed fisk som f.eks. laks eller makrel er sund hjernemad på grund af bl.a. sit store indhold af de gode fedtsyrer. Personer, som spiser kogt eller bagt fisk mindst en gang om ugen, har ifølge et nyere amerikansk studie fem gange mindre risiko for at udvikle alzheimer (i løbet af fem år).

SUPERKOST FOR HJERNEN Nye forsøg bekræfter, at valnødder, bær, spinat, gurkemeje, laks, kaffe og chokolade kan øge dine chancer for at undgå demens-symptomer. Det er ting, som er rige på sunde fedtstoffer (omega-3), antioxidanter og andre stoffer, som er specielt gavnlige for hjernen.

17

SÅDAN TESTER DU D MMSE – den lette Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk Vi er mange, som glemmer fødselsdage, aftaler, navne, hvor vi har lagt nøglerne eller brillerne. Det kan være irriterende, måske ligefrem pinligt i nogle situationer.

Men der bør ikke gøre dig nervøs eller bange.

Sker det imidlertid igen og igen, kan det være de første tegn på demens.

Er du bare glemsom – eller er det virkelig demens? Testen herunder kan give dig et vigtigt fingerpeg.

Den bruges af den praktiserende læge og demenseksperterne på bl.a. Rigshospitalet i København og kaldes i fagsproget Mini-Mental State Examination, forkortet MMSE. Testen kan give et temmelig sikkert svar på, om du er i farezonen eller allerede ramt af den frygtede tilstand.

••1 – ORIENTERING I TID

Testen fortæller om din evne til at huske, om din orienteringsevne, sproglige evner, koncentrationsevne osv.

Sådan gør du:

Find en, du kan lave testen sammen med. Den ene læser op og skriver point ned. Den anden svarer. Til dig, der læser op: Tekst skrevet med fed skrift skal læses op – det andet er bare til din orientering. Hav et blankt stykke papir samt et stykke papir, hvor der med store bogstaver står ’LUK ØJNENE’ parat (vendt nedad). Giv

••3 – INDLÆRING

Hvilket/hvilken... Årstid har vi? Årstal?

Måned?

Ugedag?

Dato? (Årstid: Point for +/- 2 uger. Dato: Point for +/- 1 dag)

Score:

Hør godt efter. Jeg nævner tre ord. Når jeg har nævnt alle tre, vil jeg bede dig om at gentage dem og huske dem. Er du klar? Her er de: ÆBLE (pause) BORD (pause) KAT (pause) Prøv nu at gentage ordene for mig.

Prøv at huske ordene. Jeg spørger dig igen om et par minutter.

Score:

••2 – ORIENTERING I sted

Jeg vil bede dig om at trække 7 fra 100 og blive ved med at trække 7 fra det tal, du når til, indtil jeg siger stop.

Hvilket/hvilken...

Land?

Landsdel?

By? Hjemadresse?

Evt. etage?

18

Score:

••4 – OPMÆRKSOMHED/REGNING

Hvad er 100 minus 7? (rigtigt svar: 93) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 86) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 79) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 72) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 65)

Score:

DIN HUKOMMELSE ••5 – HUKOMMELSE

••10 – skrivning

Hvilke tre ord bad jeg dig huske for lidt siden? (Rigtigt svar: Æble, bord, kat)

Score:

Prøv at skrive en hel sætning.

(Hvis personen ikke kan komme i gang, siges: Skriv noget om vejret).

Score:

••6 – BENÆVNELSE

••11 – TEGNING

Hvad er det her? (Peg på en blyant) Hvad er det her? (Peg på et armbåndsur)

Score:

Prøv at tegne figuren her, så den ligner mest muligt:

••7 – GENTAGELSE

Prøv at gentage det, jeg siger nu: ’Ingen over og ingen ved siden af’

Score:

••8 – FORSTÅELSE

Nu vil jeg bede dig gøre noget, så hør godt efter. Tag papiret med højre hånd (pause), fold det på midten med begge hænder (pause) og læg det på gulvet (eller i skødet). (Siges kun én gang).

Score:

••9 – læsning

Læs det her og gør, hvad der står. (Fremvis et stykke papir med teksten: LUK ØJNENE) Score:

Score:

SAMLET SCORE: (summen af scoren fra alle opgaver: Maks. 30 point) Under 23 point – opsøg lægen Hvis du har en score på under 23, tyder det på en såkaldt ’kognitiv svækkelse’. Det kan være tegn på en let demens, og det vil være fornuftigt at opsøge lægen. Men en score på 23 kan også skyldes andre forhold. Nogle personer scorer f.eks. lavt, når de har en infektion i kroppen. En score på 1-10 tyder på svær demens.

19

ACE – den svære Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examina-

tion) er lidt sværere end MMSE-testen.

Den bruges af eksperter som supplement til MMSE-testen til at afgøre, om din hukommelse – særligt din korttidshukommelse – er svækket.

Sådan gør du:

Find en at lave testen med. Den ene læser op og skriver point ned, den anden svarer. 1 point per rigtigt svar.

••1 – FREMADRETTET HUKOMMELSE

Læs nedenstående navn og adresse højt. Bed testpersonen gentage umiddelbart efter. Giv point per rigtigt ord – altså 1 point per fornavn, 1 per efternavn, 1 per gadenavn, 1 for gadenummer, 1 for by osv.

Thomas Berg Vestre Skovvej 42 Skævinge Bornholm Gentag 3 gange uanset score.

(maks. 2 point) (maks. 3 point) (maks. 1 point) (maks. 1 point)

Score (max 21 point):

••2 – BAGUDRETTET HUKOMMELSE

Hvem er vores nuværende statsminister?

Hvem var vores forrige statsminister?

Hvem er USA’s nuværende præsident?

Hvem var Tysklands leder under Anden Verdenskrig?

••3 – Ordleg - 1 minut

Score (max 4 point):

Nævn så mange dyr, du kan komme i tanke om på 1 minut (Flere end 21 dyr =7 point. Mellem 17 og 21 dyr =6 point. Mellem 14 og 16 dyr =5 point. Mellem 11 og 13 dyr =4 point. Mellem 9 og 10 dyr =3 point. Mellem 7 og 8 dyr = 2 point. Mellem 1 og 6 dyr = 1 point)

Score: Nævn så mange ord begyndende med S, du kan komme i tanke om, på 1 minut (Flere end 17 ord = 7 point. Mellem 14 og 17 ord =6 point. Mellem 11 og 13 ord = 5 point. Mellem 8 og 10 ord =4 point. Mellem 6 og 7 ord =3 point. Mellem 4 og 5 ord =2 point. Mellem 1 og 3 ord = 1 point)

Score:

20

••5 – FORSTÅELSE

Score (maks. 10 point):

••7 – LÆSNING

’Peg på døren’ ’Peg på loftet’ ’Peg på døren og derefter på loftet’ ’Peg på døren efter du har rørt ved bordet/sengen’

Score (maks. 4 point)

Læs ordene (1 point for hver serie, hvor alle ord læses korrekt)

••6 – GENTAGELSE

Score (maks. 2 point):

Bed testpersonen gentage et ord ad gangen Brun Sandsynligvis Konversation

Score (maks. 3 point): Gentag: ’Orkestret spillede, og publikum klappede’

Score:

21

••8 – VISUELLE FÆRDIGHEDER

Tegn en kopi af denne kube:

Tegn herunder et ur, hvor viserne står på fem minutter i to.

(1 point for hhv. cirkel, tal og visere.)

Score:

Score (max 3 point):

••9 – Navn og ADRESSE

Gentagelse af opgave 1 (dog kun med én gentagelse)

Score (maks. 7 point):

SAMLET SCORE: Overfør dine point fra MMSE-testen

Samlet score, MMSE:

I alt (MMSE+ACE): Under 75 point i alt – opsøg lægen Er din samlede score 75 og derunder, kan det være tegn på en svækket hukommelse og en grad af demens. Det vil være fornuftigt at opsøge lægen og evt. blive nærmere undersøgt. Lægen kan foretage en generel helbredsundersøgelse med blodprøver. Måske skal der foretages MR-scanning eller en neurologisk test.

Kilde: Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken

22

MMSE-test hos lægen

ACE-test hos lægen

23

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 24

Motion