Forside ny effektiv kur mod kræft preview

Foto: Iris

Guide

Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Ny effektiv kur mod

kræft

Dit eget immunforsvar kan dræbe kræftceller

Ny effektiv kur mod kræft INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Ny effektiv kur mod kræft.......................................................... 4 Sådan virker dit immunforsvar................................................. 6 ’Bodybuilder på steroider’............................................................ 8 Kræften forsvinder....................................................................... 10 Opdag de skjulte tegn på kræft............................................. 12 Kræft-symptomer, du ikke må overse................................ 14 Her er maden, der kan forebygge kræft............................ 16 Faresignaler, du skal tage alvorligt: ..................................... 18 2

3

Ny effektiv kur Når man aktiverer kroppens eget immunforsvar, kan det effektivt dræbe kræftceller. Det viser ny forskning Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Danske forskere mener at have fundet en ny, effektiv kur mod kræft. Metoden har indtil nu vist sig at forlænge livet hos patienter med udbredt modermærkekræft.

Fremover vil forskerne bruge kuren i kampen mod andre kræfttyper som f.eks. lunge-, nyre- og brystkræft.

Kræft, der før blev betegnet som fuldstændig håbløs at kurere, er nu tæt på at kunne helbredes. Det viser ny dansk forskning fra Herlev Hospital, der i sidste uge blev præsenteret på en konference i København arrangeret af Kræftens Bekæmpelse. Her fortalte førende forskere om den nye metode – såkaldt immunterapi – der i fremtiden ventes at kunne redde tusinder af liv.

I Kræftens Bekæmpelse er man ikke i tvivl om det store potentiale i metoden: - Vi har set nogle helt fantastiske resultater på sygdomme, vi egentlig betegnede som fuldstændig håbløse at behandle, siger overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen.

4

Forsvarstropper

Immunterapi går ud på at forstærke patientens immunforsvar ved at styrke de såkaldte T-celler, som er immunforsvarets egne ’forsvars-tropper’. T-cellerne isoleres fra en kræftsvulst, der tages ud af patienten ved en biopsi og dyrkes i laboratoriet, så T-cellerne formerer sig og mangedobles. Højt aktiverede T-celler sprøjtes herefter i stort antal tilbage i patientens blodbane, hvorfra de kan bevæge sig ud i kroppen, finde kræftcellerne og selv bekæmpe dem.

Foreløbig har de danske forskere kun testet immunterapi hos patienter med modermærkekræft, men i udlandet er der allerede forsøg med lunge-, nyre-, prostata- og brystkræft. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før forskerne herhjemme også går i gang med at bruge metoden på de andre kræftformer, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Endelig dokumentation

Professor Inge Marie Svane fra Center for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital står i spidsen for de nye fremskridt: - Vi tror, at vi kan gøre kroppens eget forsvar langt

mere effektivt ved denne metode, siger hun.

Ved årsskiftet skal hun bl.a. lede et større europæisk forsøg med op mod 200 modermærkekræftpatienter fra Danmark, Holland og England.

Vi har set nogle helt fantastiske resultater på sygdomme, vi egentlig betegnede som fuldstændig håbløse at behandle Jens Oluf Bruun Pedersen, overlæge - Her vil vi opnå den endelige dokumentation for effekten af T-celleterapi ved at sammenligne resultaterne med en kontrolgruppe, der modtager behandling med Ipilimumab (kræftlægemiddel, red.), som er standardbehandlingstilbud til denne patientgruppe, siger professoren til Kræftens Bekæmpelsens nyhedsbrev, der netop er udkommet.

I Kræftens Bekæmpelse tror man på, at immunterapi er fremtidens behandling:

mod kræft

- Det er enormt spændende og noget, vi har ventet på i mange år. Normalt reagerer immunsystemet ikke særlig godt på kræft i kroppen, og det kan derfor ikke – som ved infektionssygdomme – bekæmpe de syge celler. Derfor er det fantastisk, at vi nu er i stand til at aktivere immunsystemet præcist mod kræftcellerne, siger overlæge og lægefaglig redaktør Jens Oluf Bruun Pedersen: - Vi har fat i noget helt grundlæggende omkring kroppens forsvar mod skadelige organismer – herunder kræftceller. Ligesom når

man inden for fysikken har fat i noget, der ligner fysikkens grundlove. Så ved vi, at vi er på rette spor. Men selvfølgelig skal vi have flere forsøg for at gøre behandlingen sikker og dokumentere virkningen, siger han.

Fremtiden Første patient blev behandlet for snart fire år siden. Derfor kender forskerne endnu ikke effekten over længere tid. Men de håber på, at det kan blive en del af standardbehandlingen allerede om fire-fem år. Brancheanalytikere i medicinalindustrien anslår desuden, at ’50 pct. af alle

kræftbehandlinger kan involvere immunterapi i løbet af det næste årti’, skriver hjemmesiden FierceBiotech.

I mellemtiden vil forsøgene fortsætte. Bl.a. afprøver læger på Aarhus Universitetshospital lige nu, om immunterapi kan øge overlevelsen hos børn med neuroblastom (kræftsygdom hos børn).

5

Sådan virker dit immunforsvar Vores immunsystem er kroppens forsvar mod bakterier og virus.

Før bakterier, virus m.m. møder immunforsvaret, findes der andre beskyttelsesmekanismer, som f.eks. huden og slimhinder, der kan holde fremmedelementer borte.

Immunsystemet har sit udspring i lymfesystemet. Det er bl.a. her, de såkaldte hukommelses B-celler bliver skabt.

De husker specifikke bakterier, så vi bliver Slimhinderne immune mod f.eks.

Når du bliver smittet en virusinfektion. med virus eller bakterier som forkølelse, influenza og halsbetændelse, er det ofte gennem dine slimhinder i munden, næsen og øjnene.

Huden

Huden er et af de vigtigste organer, vi har, til at beskytte os. Ret åbenlyst fungerer den som et beskyttende lag mod infektioner, vira og bakterier udefra.

Immunterapi - kroppe

Normalt kan immunsystemet ikke bekæmpe kræftceller. Men ved at bruge såkaldt dt immunterapi kan man aktivere immunsystemet, så det angriber kræftcellerne, ligesom det ville gøre, e, hvis der var tale om en almindelig Dræ infektionssygdom, som f.eks. forkølelse.

Forskning verden over peger i retning af, at immunterapi - ofte i kombination med allerede kendt medicinsk behandling - kan bringe den frygtede og ofte dødelige sygdom under kontrol.

På bl.a. Herlev Hospital bruges allerede ede nu kropp immunceller med held til at nedkæmpe modermærkekræft, - en aggressiv kræftform, der er i vo vækst. Immunterapi bruges også nu i lovende fo andre kræfttyper, f.eks. lunge-, nyre, prostata- og

Lymfesystemet

Den vigtigste opgave, som lymfesystemet har, er at transportere de hvide blodlegemer, såkaldte leukocytter, rundt i kroppen for at nedkæmpe vira og bakterier samt danne de antistoffer, der også udrydder bakterierne. Det sker via et fint netværk af lymfekar og -knuder.

Lymfe-knuderne sidder i lysken, armhulen, halsen og bugen, og vi har over 400 af dem. De hæver, når de bekæmper infektioner.

T Maven

Hele 70 procent af dit immunforsvar finder du i tarmen. Fra naturens hånd er den spækket med probiotiske bakterier, som styrker det, vi kalder dendritceller.

De spotter fremmede og farlige elementer, der er trængt ind i kroppen, og sender signal til T-cellerne, der skal bekæmpe faren.

T B B

Knoglemarven

Det er i din knoglemarv, leukocytterne dannes – det er celler, der udvikler sig til enten T-celler eller B-celler, som er essentielle, fordi de er med til at bekæmpe kræft eller virus.

Kilder: Netdoktor.dk, Videnskab.dk, Sundhed.dk, Kræftens Bekæmpelse

6

ens eget forsvar mod kræften

æber T-celle

pens egne

oldsom orsøg på g brystkræft

Sådan foregår immunterapi Såda T-celler er immunsystemets livsvigtige 'soldater'.

Ved at behandle kræftpatienterne 'solda med deres egne T-celler er kræftforskerne i stand til at kickstarte immunsystemet og få det til t at udrydde kræftcellerne.

Metoden fungerer ved, at man udtager Meto T-celler T-cell fra patientens eget kræftvæv.

Cellerne Cellern dyrkes intensivt i et laboratorium, så de bliver bliv højaktive og formeres til milliarder af celle celler. Herefter indsprøjtes de i patienternes blodbane, og de går så til angreb på evt. metastaser. me For at k kunne bruge metoden er man afhængig af, at kræftknuden indeholder en stor mængde T-celler. Det gør de fleste kræftknuder, så i princippet vil T-celleterapi kunne blive en vigtig behandlingsmetode inden for mange kræftformer.

De hyppigste kræftformer i Danmark Brystkræft: 4.944 kvinder årligt Lungekræft: 4.443 tilfælde årligt Tarmkræft: 4.339 tilfælde årligt Prostatakræft: 4060 tilfælde årligt Modermærkekræft: 1.768 tilfælde årligt

(Tallene er fra 2011)

Det sker der, når kroppen bliver angrebet Kroppens naturlige immunsystem identificerer og angriber kræftceller.

1

Men immunsystemet har en naturlig 'bremse', som stopper angreb af celler.

2

STOP

SSTTOOP OPP

T-celler og medicin (rødt) virker på immunsystemet og afbryder 'bremsen'.

3

T-celler og medicin kan derfor ‘booste’ immunsystemets angreb på cellerne.

4

GRAFIK: Fagerheim/Funder Foto: Iris

Professor Inge Marie Svane fra Herlev Hospital er en af Danmarks førende forskere inden for immunterapi.

7

’Bodybuilder på steroider’ Læge redder leukæmi-ramte med immunterapi.

Men der er også bivirkninger - Man kan sige, at vi ’doper’ kroppens T-celler og forvandler dem til ’bodybuildere på steroider’. Sådan siger dr. Carl June fra universitet i Pennsylvania, USA, når han bliver bedt om at beskrive immunterapi.

Han er verdens førende forsker i den nye, lovende kræftbehandling og har med fine resultater behandlet patienter med leukæmi.

Massemordere

- T-cellerne udstyres genetisk, så de genkender bestemte proteiner i kræftcellerne og slår dem ihjel. Og når T-cellerne dræber en kræftcelle, formerer de sig og bliver til endnu flere T-celler, som igen går ud og dræber endnu flere kræftceller. De forvandles til ’serial killers’ – massemordere – som jagter kræftcellerne i blodet, forklarer den verdenskendte forsker, der netop har besøgt København for at deltage i en kongres om immunterapi, arrangeret af Kræftens Bekæmpelse.

Indtil nu har lægen immunterapi-behandlet 12 kræftpatienter med leukæmi. Hos de ni af dem er kræftcellerne forsvundet helt eller delvis.

8

Sidste skud i bøssen

Blandt de helbredte er 58-årige Walter Keller. Han havde fået almindelig kemoterapi, stråler og knogle-

marvstransplantation, men kræften bredte sig alligevel til lymfesystemet. Immunterapien var derfor ’sidste skud i bøssen’. I dag er han helt rask.

Forskeren erkender, at der trods de lyse udsigter også er bivirkninger ved den nye behandling.

- T-cellerne dræber også de såkaldte Bceller, som laver antistoffer, der bekæmper infektioner. Derfor er vi nødt at give patienterne indsprøjtninger hver anden måned med antistoffer for at undgå infektioner i kroppen, siger Carl June.

Carl June, læge og en af verdens førende kræftforskere, har reddet leukæmiramte med den nye behandling.

9

Fængselsbetjent Klaus Ahlquist er på Herlev Hospital blevet behandlet med den nye, lovende immunterapi, hvorved man udnytter kroppens T-celler til at bekæmpe kræften.

Privatfoto

Kræften forsvinder

Immunterapi har givet fængselsbetjent Klaus Ahlquist nyt håb Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk 17 gange har Klaus Ahlquist været under kræftkirurgens kniv. Men hver gang man opererede kræft væk, dukkede der bare nye, farlige svulster op andre steder i kroppen. Hans chance for at overleve var minimal.

Men netop som det så sortest ud, fik han tilbud om at være med i den nye forsøgsbehandling med immunterapi

10

på Herlev Hospital, og det har han ikke fortrudt et sekund:

den 46-årige fængselsbetjent fra Slangerup.

Et lille mirakel

Det særlige ved den nye, lovende immunterapi er, at lægerne udnytter kroppens T-celler – en vigtig del af immunforsvaret – i kampen mod hans kræft.

Klaus Ahlquist fik i 2006 konstateret modermærkekræft – en stor knude i panden – med spredning til lymfesystemet.

- Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få mig på operationsbordet. Ved en

- Det har hjulpet helt fantastisk. Ja, det er ikke forkert at tale om et lille mirakel.

To store kræftknuder er nu skrumpet ind til næsten ingenting, og en række såkaldte metastaser rundt om i kroppen er helt forsvundet.

Der er ingenting at se på skanningsbillederne. Jeg er begyndt at tro på, at jeg er ved at blive helt rask. Jeg har det virkelig fint nu, jubler

Kræften spredte sig

Mit liv har været ind og ud af hospitaler siden 2006.

Ordet ’hårdt’ rækker ikke til at beskrive, hvordan det har været Klaus Ahlquist otte timer lang operation skar man helt ind til kraniet for at fjerne kræften, og samtidig måtte man fjerne 20 kræftramte lymfer i min hals. Operationen blev imidlertid den første af en lang række. Det viste sig, at kræften hurtigt vendte tilbage, siger Klaus Ahlquist.

Kræften spredte sig senere til en lunge, og han fik store kræftknuder på bl.a. skulderen, på det ene ben og i lysken. En af knuderne var på størrelse med en knyttet næve, en anden lignede en bordtennisbold.

Næppe var kræften i

lungen fjernet, før der også viste sig at være kræft i tyktarmen. Ved endnu en operation måtte der fjernes 20 centimeter tarm.

- Mit liv har simpelthen været ind og ud af hospitaler siden 2006. Ordet ’hårdt’ rækker ikke til at beskrive, hvordan det har været. Jeg var nået til det punkt, hvor jeg var villig til at prøve næsten hvad som helst, hvis det kunne give mig bare antydningen af et håb.

Gudskelov var jeg så heldig at få tilbudt immunterapi kort efter, at kirurgerne gav op, fortæller Klaus Ahlquist,

der har været sygemeldt og på deltid i lange perioder, men nu igen kan klare det krævende fuldtidsjob som fængselsbetjent.

Den helt store gevinst

- Det her kan næsten sammenlignes med at have vundet den helt store gevinst i Lotto. Jeg har genvundet min tro på, at jeg igen kan få et liv med indhold. Jeg er bare så stjernelykkelig lige nu, siger han.

Andre lovende kræftkure PROTON-TERAPI: Mange danskeres liv vil snart kunne reddes med den nye behandling proton- eller partikelterapi, og det bliver Aarhus Universitetshospital, der får den meget dyre strålekanon (billedet). Med den nye strålekanon kan man langt bedre begrænse stråledosis til selve kræftsvulsten. Det betyder bedre resultater og færre komplikationer.

ELEKTRO-KEMOTERAPI: Metoden, som er udviklet på Herlev Hospital, indebærer, at der bruges strøm til at hjælpe med at åbne kræftcellerne, så de bedre kan modtage kemoterapi. Det øger ifølge forskerne effekten af behandlingen 300 gange og gør kemoen til en engangsbehandling. Hospitalet er langt fremme med metoden i behandlingen af hudkræft.

KRÆFTVACCINER: Flere kræftvacciner er nu godt på vej som livsforlængende behandling til bl.a. leukæmi, modermærkekræft og kræft i æggestokke, lunger, tarm og bugspytkirtel.

NY MEDICIN: Nye kræftlægemidler står nærmest i kø. Der går næppe en uge uden overskrifter om et nyt stof, der kan slå kræftceller ihjel. Senest har det vist sig, at gammelkendte midler mod bl.a. allergi og hjertesygdom også kan modvirke kræft.

11

OPDAG DE SKJULTE TEGN PÅ Lungekræft: Længerevarende tør, slimet, smertefyldt eller anderledes hoste, skal man være opmærksom på. Er du hæs, hoster spyt eller har problemer med at synke, bør du søge læge. Hvis man har mange lungeinfektioner eller oplever åndenød, kan det også være tegn på kræft. Hvis lungesvulsten vokser ind i lungehinden, kan man opleve smerter i brystkassen. Diffuse symptomer kan være træthed, vægttab, måske blodmangel, uoplagthed eller en følelse af, at noget er galt.

Prostatakræft: Hvis det er svært at komme af med vandet f.eks. med en slap stråle - eller hvis man får pludselige og hyppige vandladninger både nat og dag, kan det være tegn på, at du har denne type kræft. Det kan også være blod i urinen eller i sæden - eller blærebetændelse. Mere diffuse symptomer er vægttab og træthed.

Ofte vokser prostatakræften langsomt og over mange år, og symptomerne er ofte små eller ikke til stede, før den har spredt sig. Mange mærker slet ikke kræften.

12

PÅ KRÆFT

Modermærkekræft: Hud- og modermærkekræft er en af de hyppigste kræftformer. Hold øje med modermærker, der har ændret farve, størrelse eller form, som klør eller danner skorpe. Hvis dine skønhedspletter bliver hårde eller begynder at bløde, skal du også søge læge. Mange af de større modermærker er uskadelige, men er der samtidig en af de øvrige kriterier, bør man være opmærksom.

Brystkræft: Hvis du opdager en knude i brystet, kommer der flåd eller blod fra brystet, bør du søge læge. Et symptom kan også være eksem på brystvorten.

Diffuse symptomer kan være træthed og generel utilpashed.

Tyk- og endetarmskræft: Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring. Hvis du begynder at tabe dig eller i en længere periode har forstoppelse eller diarré, kan det også være tegn på kræft. De mere diffuse symptomer kan være ændringer i afføringen, der måske skyldes en infektion, eller generel utilpashed med ondt i maven.

13

Kræft-symptomer,

Har du disse symptomer, bør du søge læge: Maveproblemer: Døjer du med ondt i maven i en længere periode, har du problemer med forstoppelse eller diarré, eller føler du, at du ikke får tømt helt ud, når du går på toilettet. Så kan det være et symptom på, at du har kræft. Blod i afføringen er et alvorligt tegn.

Feber: Døjer du med en uforklarlig feber, der varer over en uge, eller har du voldsomme svedeture om natten? Det kan være tegn på kræft.

Smerter: Uforklarlige vedvarende smerter, f.eks. hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter, samt nyopståede smerter, der ikke stopper, er kroppens signal om, at der er noget galt.

Hoste: Hoste kan være et faresignal for flere typer kræft.

Modermærker: Hud- og modermærkekræft er en af de hyppigste kræftformer. Hold øje med modermærker, der ændrer udseende.

Træthed: Utilpashed og træthed i længere perioder er ikke normalt. Blodmangel kan være årsag til træthed.

Vægt: Tager du pludselig på eller taber dig voldsomt uden grund, er der god grund til at reagere.

Hovedpine: Længerevarende hovedpine ledsaget af synsbesvær, opkast og/eller træthed kan være symptom på flere sygdomme. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen og få det tjekket.

Knude: Hurtigtvoksende, ømme eller hårde knuder er det vigtigt at reagere på. Det samme gælder hævede lymfekirtler eller knuder, der væsker og bløder.

Underlivet: Underlivet kan give mange signaler om kræft.

Bløder det under fysisk aktivitet eller samleje, har du blodig eller misfarvet udflåd, urin. sæd eller afføring. Døjer du med hyppig trang til eller besvær med at tisse. Det kan være smerter ved toiletbesøg eller tilbagevendende blærebetændelse.

Alt sammen kan skyldes kræft i underlivet.

Uforklarlige blødninger: Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring. Det samme er blod i urin, sæd eller fra underlivet. Søg læge, hvis du har unaturlige blødninger. Det samme gælder, hvis du kaster blod op, eller der kommer blod op, når du hoster.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

14

du ikke m책 overse

15

Her er maden, der kan forebygge krĂŚft

16

Kål: Blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, majroer, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola er kræftens fjender.

Særligt broccoli nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunger, mave, tarm, spiserør, bryst og prostata. Forskerne anbefaler, at du spiser kål et par gange om ugen.

Gulerod: Danske forskere har bevist, at rotters risiko for at få kræft i tarmen minimeres, hvis de dagligt spiser en portion gulerødder, der hos et menneske svarer til 400 gram. Spis 400 g. gulerødder, persillerod, pastinak eller selleri hver dag.

Løg: Hvidløg eller almindelige løg virker som en slags naturlig kemoterapi. I Kina, hvor mange lider af mavekræft, viste forsøg, at folk, der spiste 100 g løg om dagen, havde langt mindre risiko for at få kræft, end dem der kun spiste 30 g om dagen. Spis friske knuste løg, men undgå f.eks. hvidløg som kosttilskud.

Krydderier: Laboratorieforsøg fra England og USA tyder på, at chili dræber prostatakræftceller og ingefær hæmmer væksten af kræftceller i æggestokkene. Gurkemeje, basilikum, rosmarin, salvie, anis og nelliker har i forsøg vist, at de kan hæmme kræftcellernes vækst og fremme den proces, hvor kræftcellerne begår selvmord.

Granatæble: Forsøg med granatæblejuice viser, at frugten kan hæmme væksten af prostatakræftceller. Andre forsøg viser, at æblet har en gavnlig effekt på bryst- og lungekræft.

2,5 dl juice om dagen hjalp de prostatasyge mænd.

Citrusfrugter: Forsøg med appelsin, lime, citron og grapefrugt har vist gode resultater ved sygdomme som kræft i munden, spiserøret, strubehovedet og svælget. Men også i forhold til lungekræft og mavekræft tror forskerne på citrusfrugternes gavnlige virkning. Tager du medicin, bør du dog være opmærksom på, at især grapefrugt har ry for at påvirke optagelsen af medicin i kroppen.

Fisk og skaldyr: Svenske forskere har fastslået, at kvinder, der spiser fede fisk som laks, sardiner, makrel og sild en gang om ugen, reducerer deres risiko for at få nyrekræft med 74 pct. I en anden undersøgelse, hvor forskere har fulgt 6.000 mænd i 30 år er det bevist, at de, der ikke spiste fisk, havde 2-3 gange højere risiko for at få prostatakræft end andre.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser 200-300 gram fisk om ugen.

Fuldkorn, ris: Fuldkorn forebygger kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoder. En af årsagerne er, at fuldkorn får kosten til at passere hurtigere gennem tarmen, så færre giftstoffer aflejres i kroppen. Især rug er forskerne opmærksomme på, da rug indeholder stoffer, der stimulerer kræftcellerne til at begå selvmord. Forskerne anbefaler 75 gram fuldkorn om dagen. Spis en portion havregryn og to stykker rugbrød om dagen, og dit behov er dækket.

17

Faresignaler, du skal tage alvorligt: Har du et eller flere af disse symptomer, bør du søge læge.

Hoste: Hoste kan være et faresignal for flere typer kræft. Længerevarende tør, slimet, smertefyldt eller anderledes hoste skal man være opmærksom på. Er du hæs, hoster spyt op eller har problemer med at synke, bør du kontakte din læge.

Smerter: Uforklarlige vedvarende smerter, f. eks. hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter, samt nyopståede smerter, der ikke stopper, er kroppens signal om, at der er noget galt.

Maveproblemer: Døjer du med ondt i maven i en længere periode, har du problemer med forstoppelse eller diarré, eller føler du, du ikke får tømt helt ud, når du går på toilettet. Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring.

Feber: Døjer du med en uforklarlig feber, der varer over en uge, eller har du voldsomme svedeture om natten? Alene eller ledsaget af andre symptomer her på siden, kan det være tegn på kræft.

Vægt: Tager du pludselig på eller taber dig voldsomt uden grund, er der god grund til at reagere.

Kræft i tal ●● Ca. 35.000 danskere får hvert år konstateret kræft. Her medregnes ikke anden hudkræft. ●● Modermærkekræft: 1.768 tilfælde årligt. ●● Tarmkræft: 4.339 tilfælde årligt. ●● Lungekræft: 4.443 tilfælde årligt. ●● Prostatakræft: 4.060 tilfælde årligt. ●● Brystkræft: 4.944 kvinder årligt.

18

Træthed: Utilpas og træthed i længere perioder er ikke normalt.

Knuder: Hurtigtvoksende, ømme eller hårde knuder er det vigtigt at reagere på.