Foto: Scanpix/Iris
Guide
JULI 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus
GOD OG BILLIG FERIE i Danmark 26 sider
57 gode tips og ferier책d
GOD OG BILLIG FERIE I DANMARK INDHOLD: Få en god og billig ferie i Danmark...........................................4-5 Danskerne skruer ned for feriebudgettet........................... 6-7 10 gode råd: Gear ned til at koble af i ferien................... 8-10 Forbrugerrådets 7 tips til gratis oplevelser...................11-13 Sommerguide: 23 gratis feriefornøjelser......................14-24 Fyn.........................................................................................................15 Bornholm............................................................................................16 Syd- og Sønderjylland....................................................................17 Vestjylland..........................................................................................18 Østjylland............................................................................................19 Jylland og Sjælland........................................................................20 Sjælland og Møn..............................................................................21 Nordsjælland.....................................................................................22 København.........................................................................................23 Lolland og Falster............................................................................24 14 sparetips - når du skal på ferie....................................25-26 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Få en god og billig ferie i Danmark
Over halvdelen af os bliver hjemme i år, viser ny undersøgelse. BT har samlet 57 gode råd og tips til gratis glæder i det danske sommerland Louise Kastberg grænser, viser en ny undersøgelse. loka@bt.dk
Rikke Bjerge rijo@bt.dk ’Du danske Sommer, jeg elsker dig’, skrev digteren Thøger Larsen i 1923. Og rigtig mange deler hans gejst. Selvom det i dag er både nemt og billigt at rejse mod sydens sol, har hver anden dansker tænkt sig at tilbringe sommeren inden for landets
4
Trenden er ikke længere at drage mod sydens sol og tilbringe sommerferien på langs med en drink i hånden. Stadig flere danskere har fået øjnene op for, at deres egen ’baghave’ er en skattekiste fuld af smukke naturoplevelser og kulturelle perler, fortæller professor og turismeekspert Jon Sundbo fra Roskilde Universitet (RUC). Faktisk planlægger hele 55 pct. af befolkningen at holde sommerferie i Danmark. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Wilkes
Danmarkspanel har genneført for hotelkæden Scandic. Og det er ifølge professoren et tydeligt bevis på, at tendensen med, at man bare skulle til udlandet i ferien, er vendt. - Over halvdelen er mange. Folk har været i Thailand og Spanien. Nu trænger de til at prøve en anden form for ferie. Mange vil gerne opleve natur og kultur, og på de punkter er der masser at komme efter herhjemme, siger Jon Sundbo. I undersøgelsen er netop natur og kultur noget af det, der står øverst på listen, når vi holder ferie i Danmark. Det gælder især den lidt ældre del af befolkningen. Hele 80 pct. i aldersgruppen 56-75 år svarer, at de typisk søger naturoplevelser, mens 46 pct. svarer kulturoplevelser (man kan angive flere svar). At vi gerne vil være tæt på naturen, afspejler sig også i, at langt hovedparten (69 pct.) foretrækker at bo i sommerhus. Dog er de færreste så meget i pagt med deres indre friluftsmenneske, at de gider at bo i telt. Det foretrækker kun 9 pct., mens 15 pct. helst vil bo i campingvogn og 40 pct. på hotel under ferien i Danmark. Også den korte rejsetid ved at blive inden for landets grænser - og at man er tæt på det hele, tiltaler mange. - Man slipper for kø i lufthavnen eller på de tyske landeveje. Det er trods alt nemmere bare at pakke bilen og drage afsted i Danmark, siger turismeforsker Jens Friis Jensen fra RUC. Danskerne kører i det hele taget meget rundt i ferien for at opleve miljøer og stemninger. Vi er f.eks. vilde med at stoppe op og købe lokale lækkerier som grøntsager, friske landæg, krydderurter, snaps og æblemost, ligesom de mange små øer har oplevet en stor opblomstring i turismen de senere år. At danskerne er fuld i gang med at ’genopdage et velkendt og godt produkt’ - som Jens Friis Jensen udtrykker det - er dog ikke hele forklaringen på, at flere af os bliver hjemme. Da krisen kom i 2008, blev folk tilbageholdende på grund af den økonomiske usikkerhed. Og det blev nærmest symbolsk at holde ferie i Danmark. Det var en måde at vise, at man ikke var ødsel og ekstravagant i en tid med økonomisk smalhals. Men hvor det i begyndelsen var mere af nød, er det nu i højere grad et positivt tilvalg for mange, siger Jens Friis Jensen. I Scandic-undersøgelsen er det da også kun 22 pct., der svarer, at de godt kan lide at holde ferie i Danmark, fordi det er billigere. Et af de vigtigste parametre for at sommer-
ferien hjemme bliver opfattet som en succes, er godt vejr. Det mener i hvert fald 64 pct. af de adspurgte. - Det er velkendt, at Stig Elling (salgsdirektør i Star Tour, red.) klapper i hænderne, når det regner og kalder det guldregn. Men er der udsigt til godt vejr, synes mange, at Danmark er et nemt og godt sted at holde ferie. Og hvis vejret skifter, ved vi, at vi altid kan købe en rejse og tage sydpå - også selvom Stig Elling så har hævet priserne, siger Jens Friis Jensen. Han peger desuden på, at Danmark er kendt for at være et meget børnevenligt sted at holde ferie. - Der er grundlæggende god plads til børn og mange attraktioner at vælge mellem, uanset om solen skinner eller sommerregnen sjasker ned, siger han.
3 hurtige fra rejseredaktøren
Gitte Holtze, redaktør, Berlingske Rejseliv
1. Gå en tur på Øhavsstien på Sydfyn. Fra en time til flere uger (der er gratis shelterovernatning undervejs). 2. Vilde heste på Langeland. 3. Cykeltur rundt om Amager. Start på Islands Brygge og kør langs vandet under motorvejen og rundt om Kalvebod Fælled ad en asfalteret sti. 5
Danskerne skruer ned for feriebudgettet Frilandsmuseet nord for København
Næsten halvdelen af de danske husstande forventer at bruge under 10.000 kr. på sommerferien i år Louise Kastberg loka@bt.dk Familien Danmark har planer om at bruge færre penge på sommerferien i år sammenlignet med sidste år. Der er dog store regionale forskelle på, om vi skruer op eller ned for feriebudgettet. 12.460 kr. forventer en gennemsnitlig dansk husstand at spendere på at lade batterierne op i sommervarmen - hvad enten det er under den danske sol eller mere sydlige himmelstrøg. Det er omkring 190 kr. mindre end sidste år, viser en undersøgelse, Gallup har foretaget for Nordea.
6
Jon Sundbo, professor og turismeforsker ved Roskilde Universitet, er overrasket over, at der bliver skruet ned i en tid, hvor der endelig begynder at være tegn på bedring i dansk økonomi. - Den eneste umiddelbare forklaring er, at vi ser en stigende tendens til, at man holder flere små ferier i løbet af året. Derfor bruger vi måske lidt mindre på selve sommerferien, så der er råd til at rejse på andre tider af året, siger han. Ser man på landsgennemsnittet, vil næsten halvdelen af alle husstande (der i snit tæller 2,1 person) bruge under 10.000 kr. på sommerferien. Faktisk planlægger hele 28 pct. at holde
budgettet under 5.000 kr., mens kun 5 pct. har tænkt sig at bruge over 35.000 kr. Størrelsen på årets feriekasse afhænger dog i høj grad af, hvor i landet vi bor. Særligt midtjyderne har spændt livremmen ind. Her er budgettet per husstand på 10.670 kr., hvilket svarer til 11 pct. mindre end i 2013. Det er det laveste niveau i over fem år og et markant dyk fra 2011, da familierne i Midtjylland havde planer om at bruge hele 14.000 kr. på sommerferien - altså 3.330 kr. mere end i år.
Københavnerne bruger flere penge
Anderledes ser det ud i hovedstadsområdet, hvor folk er trukket i spenderbukserne med et gennemsnitligt feriebudget på 14.510 kr. per husstand. Det er 8 pct. eller 1.040 kr. mere end sidste år. Ifølge tursimeforsker Jens Friis Jensen kan
københavnernes stigende forbrug forklares med, at der lige præcis her er mange, som har planer om at rejse til udlandet. Men de holder ikke nødvendigvis hele ferien uden for landets grænser. - Ferien er blevet mere differentieret, hvor vi både vil nå at lave noget sammen med familien og hver for sig, siger han. Det kan f.eks. være, at ferien deles op i et romantisk gourmetophold, en uges charterferie og en tur i sommerhus med bedsteforældrene, hvor ungerne bliver, mens far tager på cykeltur i de franske alper og mor går shop amok med veninderne i London eller Paris. Også charterbureauet Star Tour har bemærket, at der er en stigende interesse for at rejse i en uge frem for to. Til gengæld vil folk gerne bo lidt bedre, når de endelig er afsted.
Rådhuspladsen i København. Foto: Brian Bergmann
7
Gear ned til at koble af i ferien 10 gode råd
Tag en alvorlig samtale med din indre chef, der oftest er mere krævende end din virkelige chef, før du bruger ferien på at læse arbejdsmail, råder stresscoach.
Rikke Bjerge Johansen rijo@bt.dk
Louise Kastberg loka@bt.dk
Mange tager af sted på ferie med tungen ud af halsen, fordi krop og hjerne har været sat på overarbejde for at nedbringe bunkerne på skrive8
bordet. Rikke B. Ørum, chef for HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, giver her 10 gode råd til, hvordan du stresser ned og trækker stikket, så du får en god ferie:
Op til ferien ●● Lav en prioriteringsliste med deadlines, der falder i god tid før sidste arbejdsdag.
●● Arbejd eventuelt med A, B og C bunker eller kategorier. A er det, der haster mest, C mindst. Start dagen med A-bunken og tag fra B og C indimellem. Mange mails ligger i bunke C. ●● Aftal eventuelt med kollegaer og chef, at du kan arbejde uforstyrret i en periode, og om nogle af opgaverne rent faktisk kan vente, til man er tilbage fra ferie ●● Hvis du skal overdrage opgaver til en kollega - så vær sikker på, at kollegaen har forstået, hvad der skal ske, mens du er væk. ●● Husk at slå autosvar til, så dine kollegaer og samarbejdspartnere kan se, at du ikke er til stede.
9
i ferien ●● Sluk for din smartphone og indtal en besked om, at du er på ferie, og hvornår du kan træffes igen. ●● Lad arbejds-PC’en blive tilbage og undlad at tjekke arbejdsmails. ●● Hvis det er tvingende nødvendigt at en kollega eller andre kan få fat i dig, mens du er på ferie, så aftal hvornår og hvordan. ●● Lad være med at have alt for mange gøremål i ferien. Det er vigtigt at restituere men gør noget sjovt. ●● Husk at de allerfleste bliver en bedre kollega eller chef ved at komme helt væk fra arbejdet i en periode.
10
Forbrugerrådets 7tips til gratis oplevelser Forbrugerrådet Tænk har udarbejdet en oversigt over gratis oplevelser og delt dem ind i kategorier som natur, museer, oldtidsminder og parker ved gamle gods og slotte i Danmark. Her er nogle af de generelle tips til gratis sommerglæder i Danmark. Du kan se mere på taenk.dk under ’nyheder’.
11
1. Festivaler i Danmark er ofte
afhængige af frivillig arbejdskraft. Så hvorfor ikke lægge nogle timers arbejde under festivalen og få billetten kvit og frit.
2. Musikken kan du tit få helt gratis, hvis du tager til byfest, som mange
byer holder om sommeren. Skal byfesten have et særpræg, så kig mod byerne langs kysterne, der holder havnefest, eller mod det sønderjyske, hvor der holdes ringridning.
3. Oldtidsminder og historiske
ruiner er spredt ud over hele landet, og læser du lidt op på sin danmarkshistorie inden, kan du nemt leve dig ind i fortidens store slag og mærke historiens vingesus.
4. Mange kirker har åbent alle ugens dage og er velbesøgte om somme-
ren. Tag på rundtur til kirkerne i lokalområdet og se på gammel arkitektur, idylliske kirkegårde og underlige kalkmalerier.
5. Zulu Sommerbio arran-
gerer udendørsvisninger af populære film i større byer landet over. Pak en madkurv, sæt dig godt til rette i strandstolen og få en gratis Oscaroplevelse.
12
6. Parkerne er et dejligt frirum i byen, men der findes også flotte parker ved de gamle godser og slotte i Danmark.
7. Ønsker du en aktiv ferie på en gård, er det stadig en mulighed. F.eks.
organiserer WWOOF ophold på økologiske landbrug. Her er også mulighed for at komme til udlandet. Kilde: Taenk.dk
13
Sommerguide
23 gratis feriefornøjelser
Du behøver hverken være millionær eller tage til udlandet for at få skønne natur- og kulturoplevelser. Danmark bugner med seværdigheder og aktiviteter, der ikke koster dig en krone. Her er 23 gratis tilbud spredt ud over danmarkskortet. Guiden er blevet til med hjælp fra Samvirke.dk, hvor man kan finde endnu flere gratis tips til sommerferien i Danmark, og Rejselivs rejsejournalister Judith Betak og Pernille Legaard Dreyer.
Guiden er blevet til med hjælp fra Samvirke.dk, hvor man kan finde endnu flere tips til sommerferien. Se hele deres udførlige guide og få mere inspiration til feriefornøjelser over hele landet på samvirke.dk
14
1. Thurø
Fyn
På Thurø lidt øst for Svendborg finder du noget af Sydfyns smukkeste natur og det varmeste badevand. Thurø er frugtplantager, strande og skove - og byder på en smuk udsigt over Svendborg Sund. Besøg også stranden, der er et legeparadis.
2. Hjortevandring ved Middelfart Onsdage gennem hele sommeren kan du komme på hjortevandring i de imponerende skove ved Hindsgavl Slot ved Middelfart. En naturvejleder leder ’jagten’ på hjortene og finder spor efter de store dyr, der kan veje op til 250 kilo. Turene er gratis, men der er kun plads til 50 personer, så det er en god ide at booke i forvejen. 3. Lækre sild og dumme torsk Oplev dyrene, der lever i det fynske farvand. Hold en krabbe, stryg en rødspætte og se et fiskeæg klække og blive en lille, levedygtig fisk. Øhavscenter-Faaborg har Sydfyns største saltvandsakvarium, der indeholder 5.500 liter vand og forskellig havbund, f.eks. stenet og sandet. På den måde, kan man se, hvor de forskellige fiskearter foretrækker at opholde sig. Find den gemme-glade Kvabso eller deltag i konkurrencen om at sætte art på alle centerets fisk.
15
Bornholm 4. Vandfaldet i Døndalen Langs hele Bornholms kyst findes redningsstier, som blev brugt, når skibe skulle bjærges. Vælg turen gennem Døndalen, der ligger få kilometer nord for Gudhjem. Her ser du Danmarks største vandfald med et fald på 20 meter. Fra udsigtspunktet Amtmandsstien på dalens nordvestlige side er der en fantastisk udsigt over dalens trætoppe og helt til Christiansø.
5. Bisoner i Almindingen Mød en flok europæiske bisoner på Bornholm i den smukke skov, Almindingen. Kør ad Chr. X Vej i Almindingen, rul forsigtig over den brede færist eller brug vildtlågen, og du befinder dig i bisonskoven. Det er en fantastisk oplevelse at se de store dyr midt i Almindingen, hvis du er heldig at møde dem, for dyrenes flugtafstand gør, at du skal gå meget roligt for at komme i nærheden af dem. Føler de sig truede, fortrækker flokken ind i skoven.
16
Syd- og Sønderjylland 6. Frøslevlejren Tæt ved grænsen til Tyskland finder man Frøslevlejren, der var en tysk interneringslejr under Anden Verdenskrig. Her sad tusindvis af danskere fanget af det tyske sikkerhedspoliti. 1.600 af fangerne blev sendt videre til kz-lejre. Det var også i Frøslev, at de Hvide Busser først kom til Danmark. Gratis adgang til alle udstillinger.
7. Madsbyparken Her er masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Prøv tarzanbanen, trafikskolen eller nyd legepladsen og klap dyrene. Mere end 250.000 besøger hvert år den store legepark, og det eneste, der koster penge, er bådleje og parkering til bilen.
17
Vestjylland 8. Historisk vægtertur i Holstebro I juli og august kan du komme med på en gratis tur i tusmørket i Holstebro. Turen er akkompagneret af to vægtere i vægterkappe og med morgenstjerner, som undervejs vil synge og fortælle om Holstebros kunstværker.
9. Bævertur på Klosterheden Klosterheden er et af Danmarks største, uberørte naturområder. Udover en stor bestand af kronvildt kan man også her finde Danmarks bestand af bævere. Mindst en gang om måneden inviteres gæster på guidet bævertur, hvor man leder efter spor efter bævere i landskabet.
18
Østjylland 10. Mountainbiking i Silkeborg Nordskov Har familien mountainbikes, kan I finde flere ruter i Nordskoven ved Silkeborg. Her er 13 km for begyndere, en rute for de øvede og den krævende, sorte rute, som tager mellem halvanden og tre timer at tilbagelægge. Cykler kan også lejes ved Nordskoven.
11. Forstbotanisk Have Forstbotanisk Have ligger bag Marselisborg Slot syd for Aarhus. Haven er et skovbeplantet arboret og indeholder 900 forskellige træer og buske fra hele verden. I området findes et mammuttræ på 31 meter, og haven er også præget af gamle ege- og bøgetræer. Nyd en gåtur ved de åbne, overdrevsagtige naturperler, eller gå en tur i stendalen.
19
Jylland og Sjælland 12. Farverig sukkerkunst I Bolcheriet, der ligger i både Løkken og Skagen, kan man komme helt tæt på bolcheproduktionen. Se bolchekogerne forvandle den store, tunge og varme sukkermasse til mundrette bidder. Bolcheriet laver bolcher i alverdens smagsvarianter, farver og motiver som f.eks. hjerter og flag. Bolcheproduktionen er hele tiden i gang, mens butikken har åbent, så man er sikret, at der er noget at kigge på. Efter endt produktion uddeles der smagsprøver til både børn og voksne. For 20 kr. kan man lave sin egen slikkepind (onsdag og fredag kl. 10 i Løkken og torsdag kl. 11 i Skagen). 13. Leg i naturen på Røsnæs Røsnæs Naturskole & legeplads er perfekt for en hyggelig familieudflugt. Her er en gammel have med store skyggende træer og legeplads med gynger og klatretovbane. I den gamle hestestald er der en miniudstilling om det omliggende naturområde med fredet overdrevskratskov og spændende landskabsformationer. Børnene kan hygge sig med dyr som høns, kaniner, geder, får, æsel, heste, grise, køer på markerne om sommeren. Og der er kun en kort gåtur til stranden, hvor man kan fange krabber mellem stenene.
20
Sjælland og Møn 14. Picnickoncerter Hver onsdag kan du hanke op i madkurven og komme til picnickoncert i Slagelse. Koncerterne, der løber til starten af august, begynder hver onsdag kl. 18.30, og programmet byder på al musik fra 50’erne til i dag. Gratis adgang - men man kan give et bidrag i syltetøjskrukken, der går rundt.
15. Krabbefiskeri på Rørvig Havn I Rørvigs hyggelige havn kommer børn og voksne for at fiske efter krabber på havnekajen. Net og madding kan lånes hos Vandmanden, der er det lokale Blå Flag-center. På havnen findes også et klappebassin, hvor du kommer helt tæt på havets dyr.
21
Nordsjælland 16. Sort Sol over Strødam Engsø ’Sort sol’ er betegnelsen for, hvor store stæreflokke laver flyveopvisning og holder den store sommerkomsammen. Nu kan du pakke kikkerten og opleve miniudgaven ved Strødam Enge. I slutningen af juli/begyndelsen af august samles store stæreflokke ved 20.30-tiden og frem til solnedgang i sivskove og træer ved Solbjerg Engs’s sydlige ende. Tag cyklen og følg den skiltede cykelrute nr. 32, som lægger vejen forbi Strødam Enge. 17. Surfing ved Lynæs Havn Surfere og vandhunde skal tage til Lynæs, hvor man finder noget af Danmarks bedste vand for dem, der vil have fart på. Er du ikke mester i surfing, kan du købe dig et kursus eller se på surferne fra havnen i sikker afstand. Ikke langt fra Lynæs Havn ligger en strand, hvis solen skal slikkes. 18. Klap en fisk i Hundested Den store platform ved havnekajen i Hundested Havn er udstyret med to lavvandede røre-bassiner, hvor man kommer helt tæt på havets forunderlige verden. Forskellige fiskearter samt krabber hentes ind fra Kattegat og Isefjord af lokale fiskere og fyldes i bassinet. En række biologer vil resten af juli og to uger ind i august være til stede for at informere om havlivet.
22
København 19. Guidet københavnertur Tag en gratis guidet tur i København. Turene varer tre timer og starter hver dag kl. 11 i sommerhalvåret på trapperne foran Rådhuset. På turene vil du lære om Tivoli, Marmorkirken og komme tættere på 2. Verdenskrig og kongefamilien. Guiderne arbejder alle frivilligt, og i slutningen af turen er det op til dig selv, om og hvor meget du vil betale for turen. 20. På museum i den friske luft Frilandsmuseet nord for København er et af de største og ældste åbne museer i verden. Museet huser mere end 50 originale gårde, møller og huse fra perioden 1650-1940. Bygningerne er blevet genopbygget med omliggende haver og landskaber. På museet er der samlet bygninger fra hele Danmark, fra Skåne og fra Færøerne, og de fortæller historier fra hverdagen og til fest for folk på landet gennem de sidste 350 år. Tirsdag-søndag kl. 10-16 21. Klatrebaner, picnic og trampoliner i Søndermarken Søndermarken, på grænsen mellem Frederiksberg og Valby, rummer masser af aktiviteter og legepladser. Du kan svinge dig på klatrebanen, hoppe på trampoliner eller løbe en tur på Søndermarkens interaktive motionssti, der ved hjælp af lys hjælper med at holde individuelt tempo på løberuten. Du kan også gå til det nærliggende Frederiksberg Slot, eller tage i Frederiksberg Have og kigge ind til elefanterne i Zoo.
23
Lolland og Falster 22. Hestehoved Strand Danmarks længste badebro findes på Hestehoved Strand i Nakskov Fjord. Det lave vand i fjorden og læ gør, at vandet oftere er varmere her end ved strande på nord- og sydkysten af Lolland. Stranden ligger i et beskyttet naturområde med rigt fugleliv.
23. Gårdbesøg på økogården Knuthenlund Oplev et åbent, økologisk gods, der viser dyr og marker frem. Driften blev i 2007 omlagt til økologi, der nu spiller en afgørende rolle på gården. Gå en tur i skoven og kig på geder. Se når dyrene inddrives og malkes kl. 14 dagligt, og følg arbejdet med den friske mælk i gårdmejeriet.
24
14 SPARETIPS – når du skal på ferie
1. Sluk for gasfyr, oliefyr, varmepumpe og elvandvarmer, når du tager på ferie. Er du væk i 14 dage, kan du f.eks. spare ca. 90 kr. alene ved at slukke gasfyret. 2. TV, computere og musikanlæg sluger en masse strøm ved at være på standby. Slukker du under ferien, kan du spare ca. 10-20 kr. 3. Ved at slukke for alle husstandens elapparater kan en gennemsnitlig parcelhusejer spare ca. 250 kr. på elregningen ved tre ugers ferie. 4. Er du hjemme i ferien - eller i et feriehus med tørretumbler, så brug tørresnoren i stedet. Du sparer 3-6 kr. pr. gang. 5. Sluk for varmtvandstilførslen til radiatorerne og spar 800-1.000 kr. for en
sommer. 6. Har I udendørsbelysning, så husk at ændre tidsindstillingen på timeren og udnyt de lange lyse aftner og spar ca. 15 kr. 7. Den billigste måde at holde huset køligt er at skærme mod solindfald fra vinduer med f.eks. mørke gardiner. Har du aircondition, så sæt først timeren til at starte med at køle rummet en time før, du skal bruge det. Sørg for at den ikke er sat til at køle automatiske ved en forudindstillet temperatur. 8. Tænk over dit vandforbrug - 1.000 liter koster ca. 40-50 kr. Undgå f.eks. at tage mange og lange bade, selvom det er varmt, og vær varsom med at vande i haven.
25
9. Det løber nemt op i 400 kr., hvis man skal mætte en hel familie med mad og drikke fra en kiosk eller tankstation. Ved tre ugers ferie kan der være over 6.000 kr. at spare, hvis man i stedet fylder køletasken med frugt, vand og hjemmelavede sandwich - hvilket kan gøres for en 100-lap. 10. Tjek om du kan låne eller leje et sommerhus billigt af en bekendt eller kollega. Det kan være en god måde at komme væk hjemmefra i ferien uden at blive ruineret. Vil du undgå at stå i taknemmelighedsgæld, kan du altid tilbyde din arbejdskraft som betaling, hvis sommerhuset trænger til at blive malet, eller der skal hugges brænde. 11. Slip for plagerier ved at give børnene feriepenge. De er ofte meget nøjeregnende, når det kommer til deres egne penge, og så kan de selv regne ud, hvor mange is der er råd til.
12. Det er blevet populært at bytte bolig i ferien. Der er ingen udgifter til overnatninger, man kan selv lave mad, der er mulighed for også at bytte bil, og man er fri for at bekymre sig om indbrud, eller om naboen nu husker at vande blomsterne. Se mere på Boligbytte.dk og Homeforexchange. com. 13. Du kan også leje en bolig i ferien gennem bl.a. Airbnb.dk eller Bedandbreakfast.dk - ligesom du kan score penge på at leje din egen bolig ud, mens du alligevel ikke bruger den. 14. Der kan være mange penge at spare ved at leje en bil af private gennem Gomore.dk eller købe et lift, hvis du f.eks. skal fra København til Aarhus for at besøge tante Oda. Du kan også tjene penge på at leje din egen bil ud eller sælge et lift. Kilde: Dansk Energi, Go’ Energi, Nordea m.fl.
26