Let foden fra speederen preview

Foto: Scanpix

Guide

September 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

32 18 sider sider Let foden fra speederen Styrk dit liv med Chris MacDonald

Let foden fra speederen INDHOLD: Let foden fra speederen...............................................4-7 GUIDE: Giv dig selv og dine børn gode vaner.................8-13 GUIDE: Tag sommerens gode vaner med tilbage til hverdagen...................................................14-16 Chris’ klumme: ’Vi kan klare mere, end vi kan tåle’....................17-18

2

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3

Let foden fra speederen - og skab bedre balance i dit liv

Fritid Arbejde Det er en kolossal udfordring at navigere i verden anno 2014, og ifølge Chris MacDonald er det nødvendigt at bremse op. At så mange, både børn og voksne, tager antidepressiver, bliver overvægtige og får livsstilssygdomme som stress og type 2 diabetes vidner 4

Af Dorthe Brøker Kristensen i samarbejde med Chris MacDonald

Nutidens udfordringer - Udviklingen, både den teknologiske og sundhedsmæssige, har givet os nogle enorme udfordringer. Umiddelbart tænker vi på evolution som noget positivt, men dys-evolution er et nyt ord, vi skal til at forholde os til.

Vi har på mange måder overskredet grænsen for, hvad vi er designet til, og hvad krop og hoved kan kapere, siger Chris MacDonald, der udmærket er klar over, at vi hverken kan eller skal rulle udviklingen tilbage, men vi må ikke ignorere det faktum, at tempoet kan blive for højt og det har konsekvenser.

Hvordan vi arbejder, hvor meget vi sover, hvad vi spiser, og hvad vi laver i fritiden, har ændret sig radikalt de senere år. Gider vi ikke lave mad, ringer vi efter en pizza eller smider en pose fritter i ovnen. Hvor vi tidligere glædede os til de 40 minutter onsdag aften, hvor yndlingsserien rullede over skærmen, ser vi i dag alle afsnit i et hug, og arbejdet tager vi med hjem, selv om det betyder mindre søvn og endnu mere skærmtid. Resultatet er i værste fald overvægt eller livsstilssygdomme i form af stress, type 2 diabetes og depression, fordi vores krop eller psyke simpelthen bukker under for presset.

Tidligere generationer kunne ifølge Chris MacDonald dække sig ind under, at de ikke vidste bedre, men i dag ved vi rent faktisk bedre, og det potentiale skal vi være bedre til at udnytte.

ner ikke mellem arbejde og fritid. Vi frarøver os selv værdifuld nattesøvn og springer den daglige fysiske aktivitet over, mens vi bliver fristet af diverse forarbejdede og unaturlige fødevarer i store mængder, siger Chris MacDonald.

Sæt tempoet ned Tempoet skal simpelthen ned. Hvornår har du for eksempel sidst prioriteret 15 minutters timeout med ungerne, selv om vasketøjet ikke

Go, go, go - Det var aldrig meningen, at det skulle være go, go, go hele tiden, og vi risikerer, at de børn og unge, der vokser op, bliver de første generationer, som kommer til at få færre raske leveår og på samme tid leve kortere end nuværende generationer. Hvis vi tillader dette, vil det være det største og mest nedslående eksempel på dys-evolution i menneskets historie. Det nuværende tempo clasher ganske enkelt med vores biologi og psykologi. Vi presser os selv hårdt, og skel-

5

er lagt på plads, og sms’erne vælter ind?

Selv oplever han gang på gang, hvordan noget så enkelt som en god gåtur kan være særdeles livgivende og hastighedsbegrænsende.

- Undervurder ikke effekten af en 30 minutters gåtur uden pulsmåler eller playlister. Prøv at omlægge din transporttid, for eksempel ved at stille bilen og gå hen til børnehaven. Det giver automatisk en helt anden ro, siger Chris MacDonald.

Han mener vi er på afveje, både fysisk og mentalt med et stigende antal overvægtige, og stadig flere, der bliver ramt af livsstilssygdomme og stress.

-Du er nødt til at stille dig selv det hårde spørgsmål. Er det her virkelig vigtigt? I en ver-

6

den, hvor vi løber hurtigere end nogensinde, hvor alt fra wifi til fly og tog bliver hurtigere og hurtigere, skal vi være bedre til at lette foden fra speederen engang imellem. Vi er nemlig ikke designet til halse af sted med max hastighed hele tiden, siger Chris MacDonald, der heller ikke mener, det er det tempo, vi bør give videre til kommende generationer. Vi er nødt til at ændre adfærd og støtte hinanden i at ændre adfærd, hvis vi skal stoppe den nedadgående spiral. Ellers kommer det for alvor til at gøre nas, og endnu flere kommer til at betale prisen i fremtiden.

FAKTA Hvert ottende danske barn er overvægtig (12,8 procent), når det begynder i skole og hver sjette er overvægtig, når han eller hun forlader folkeskolen (17,6 procent). Og i Europa er hver tredje 11-årig overvægtig.

Mere end 10.000 børn og unge under 20 år får antidepressiv medicin i Danmark

7

GUIDE: Giv dig selv og dine børn gode vaner

8

Vær en god rollemodel Børn spejler sig i deres forældre. Det ved de fleste forældre godt, men ikke desto mindre er det en god idé at minde sig selv og hinanden om det en gang i mellem. Du skal eksempelvis ikke begrave din smartphone ude i haven, men mind dig selv om, at hvis du sidder med snuden i skærmen, når dit barn taler til dig, så giver du indtryk af, at det er okay, og at der er noget andet og vigtigere et helt andet sted.

Skab GODE RAMMER En hverdag i fastlåste rammer uden plads til spontanitet, er ikke det, du skal stræbe efter, men en grad af struktur er godt, især når det gælder søvn. Brug ikke søvn som straf. – ”Hvis du ikke opfører dig ordentligt kommer du i seng”. Søvn er grundlæggende vigtigt og bør ikke sidestilles med noget negativt. Lær dit barn at sætte pris på søvn og skab gode vaner og god søvnhygiejne med faste sengetider.

REDUCER SKÆRMTIDEN Reducer skærmtiden: Teknologi er en del af hverdagen, og I skal selvfølgelig ikke fjerne alle skærme i hjemmet. Men selv om det givetvis ikke kommer til at ske uden kamp, er det en god idé med nogle aftaler omkring skærmtid, så undgår I også nogle af konflikterne omkring smartphone, IPad og laptop. Eksempelvis maksimalt en time i hverdagene og to timer i weekenden. Brug eventuelt et æggeur, så alle ved, hvornår tiden er gået. Indfør også den regel at iPads, smartphones ikke hører hjemme ved et spisebord.

9

LÆS EN BOG SAMMEN Prioriter og gør det til en daglig rutine at læse sammen med dine børn. Nogle dage kan det være en Pixi bog eller et enkelt kapitel i en større bog, hvis tiden er knap. Det handler ikke så meget om at få læst et bestemt antal sider, men mere om at få skabt en stille stund, hvor det er Jer og samværet, der er i fokus.

Brug også gerne et par minutter på at tale om det I lige har læst sammen.

15 min. timeout Ikke den slags timeout, hvor barnet bliver placeret på sit værelse efter dårlig opførsel, men 15 minutters timeout sammen, hvor alle smider hvad de har i hænderne. I kan tale om dagens begivenheder, gå en tur, hoppe på trampolin eller noget helt fjerde. I skal bare gøre det sammen!

VÆR GOD VED MILJØET Det er svært at være rask på en syg planet, så næste gang du smider affald på gaden, og dit barn sidder bagpå cyklen, så overvej hvilket signal det sender. Tag cyklen i stedet for bilen og undgå madspild i store mængder. Vi skal være gode ved den planet vi lever på, især for de næste generationers skyld.

10

LEG SAMMEN Deltag i dit barns fysiske leg ude i haven eller på legepladsen i stedet for at stå med din smartphone i hånden. Giv en gyngetur eller kom med op i klatrestativet og nyd udsigten sammen. Hvis dit barn viser interesse for din løbetur, så kan han eller hun sagtens cykle ved siden af, mens du løber, så I kan være aktive sammen.

SPIS SAMMEN Det er helt banalt og grundlæggende, men det kan være en udfordring at få alle samlet omkring bordet på samme tid. Gør fritidsaktiviteter eller arbejdstider at det er svært at spise sammen hver dag, så sørg i det mindste for at finde nogle faste dage, hvor hele familien kan mødes omkring middagsbordet. Inddrag også gerne børnene i selve madlavningen, når det er muligt.

11

INDSIGT ER VÆRDIFULD Børn skal ikke være små ernæringseksperter, men du gør dit barn en stor tjeneste ved at fortælle det om madens indhold. Lav det til en lille leg og lad eksempelvis barnet gætte, om der er sukker i varen. Har I mulighed for det, så så gulerødder og sæt kartofler. På den måde får barnet får en ide om, hvor maden kommer fra.

DET ER OK AT KEDE SIG Dette kan foregå på flere måder, for eksempel ved at du ikke henter nye spil eller flere tuscher ned fra hylden, blot fordi barnet siger han keder sig. Lad ham tulre lidt rundt, og se om ikke han alligevel får gang i en lille leg. Lav eventuelt et lille hyggehjørne, hvor barnet kan sidde helt uden nogen form for stimuli. Bare sidde. Det er okay at læse en bog, men undgå især digitale input.

12

ET GODT KOMPAS At give dit barn gode vaner handler ikke om at skabe overdrevent fokus på sundhed, unaturlige kropsidealer eller fanatisme – langt fra – men det handler det om at udstyre dit barn med et indre kompas, som kan hjælpe med at vise vej i den moderne verden, som udfordrer både børn og voksnes fysiske og mentale velvære. Et kompas, som skal guide på vejen mod en følelse af at have det godt både fysisk og psykisk de fleste dage i ens liv.

13

GUIDE: Tag sommerens gode vaner med tilbage til hverdagen

14

Vær mere spontan Planlægning er svær at komme helt uden om i en travl hverdag, men skab huller i kalenderen, som giver rum og plads til spontanitet. Er kalenderen altid fyldt med aftaler, er det svært at være spontan.

Vær offline De fleste mennesker bruger mindre 3G, mindre wifi, når de har ferie. I ferien er smartphonen ikke nødvendigvis en permanent forlængelse af hånden. Lad efter ferien telefonen ligge i et andet rum, end hvor du befinder dig. Slå notifikationer fra, så din hjerne ikke – lige inden sengetid – forstyrres, fordi der dumper en arbejdsmail ind.

Lad vasketøjet vente I sommerferien er vi bedre til at lade strømper være strømper og bare tage af sted. Ud i verden, på oplevelse. Tag lidt af den mentalitet med tilbage til hverdagen. Det giver plads til lidt af det sjove og ikke bare de sure pligter.

Fortæl chefen, at du er væk I ferien forventer din chef ikke, at du arbejder. Forsøg at skabe samme forventningsafstemning, når hverdagen vender tilbage. Aftal med din chef, at du møder glad på arbejde hver dag og udfører dit arbejde på bedste vis, men at du til gengæld, når du går hjem, kan holde velfortjent fri uden dårlig samvittighed.

Hold fast i de lange dage I løbet af sommeren er mange bedre til at gå en tur om aftenen eller snuppe en halv time i haven med ungerne inden sengetid.

Fortsæt den gode stil (og skab små, gode og gerne aktive oplevelser) også i en travl hverdag.

Bevæg dig Om sommeren er vi mere tilbøjelige til at gå en aftentur. En gåtur er et af de mest effektive redskaber, hvis du har brug for at balancere dit mindset, og det bedste forsvar mod negativ stress. Hold fast i turene og udforsk dit nærmiljø på to ben.

15

Se mindre fjernsyn I ferien ser vi mindre tv. Lav enkle regler om, hvor meget fjernsynet skal køre i hverdagen, så I ikke ender som sofakartofler.

Nøjs f.eks med en times fjernsyn om dagen.

Tag en lur efter maden I ferien er der plads til en lille morfar, hvor du lige lukker øjnene og slapper af. Det kan ikke dække et stort søvn-underskud, men dykker energien midt på dagen, kan 10-15 min. gøre underværker til gavn for både dig selv og din arbejdsplads. Så tag luren med tilbage fra ferien.

16

Chris’ klumme:

’Vi kan klare mere, end vi kan tåle’

Go, go, go... Det er lyden af den indre stemme, som gennem historie har sørget for, at fortidens mænd og kvinder ikke stillede sig tilfredse med livet i hulen, men som fik dem op og ud i livet for at samle og jage, så de kunne få mad på bordet og overleve. Den stemme – eller rettere det instinkt – findes stadig i os, og er på mange måder med til at få os ud af starthullerne og sætte gang i en masse konstruktive og gode handlinger.

Men i en moderne verden kan instinktet også føre dig ud på en tresporet motorvej. Ved du ikke, hvilken afkørsel du skal dereje af ved, kan det hurtigt blive en overvældende oplevelse.

Forestil dig, at du kommer kørende på en motorvej. Du lægger lidt forsigtigt ud i den inderste bane. Forsøger bare at følge tempoet uden at gøre væsen af dig. Efter et stykke tid bliver det lidt trivielt, og du bevæger dig ud i det midterste spor – det er kun godt – men mere vil have mere.

Inden du ser dig om, befinder du dig i det yderste spor med foden tungt på speederen uden hensynstagen til fartgrænser, din planlagte afkørsel eller andre bilister. Du kører helt op i bagenden på bilen foran, og blinker med lyset, så du kan komme hurtigt videre. Billedlig talt er dette på mange måder det moderne liv.

Vi kommer sjældent ret langt, hvis ikke vi placerer foden på speederen en gang imellem. Jeg er lige dele stolt af og ydmyg over, hvor mit tempo og min motorvej har ført mig hen. Men i dele af mit liv, har jeg befundet mig i det yderste spor med ’Go, go, go’-stemmen for fuld udblæsning, og har nærmest måttet lade mig bugsere ind i nødsporet med hjælp og støtte fra mine nærmeste.

Kunsten er at kunne trække ind i den inderste bane inden, vi kommer på afveje. Det er på ingen måde let at regulere tempoet. For hvem har modet til at sænke farten, når alt og alle kører med speederen i bund?

Men jeg lover dig, at det er det værd – og det er en uvurderlig gave til de kommende generationer.

Vi mennesker kan holde til meget, du kender måske udtrykket: ’What doesn´t kill you, makes you stronger’, men det er de færreste, som kan ikke holde til at køre et helt liv i yderste bane.

Jeg vil gerne tilføje denne dimension til udtrykket: ’What doesn´t kill you, can seriously f*** up your life and wellbeing’. Undskyld sproget – men vi skal acceptere, at vi har grænser. Og vi skal minde os selv om, at vi kan klare mere, end vi kan tåle.

Stay strong, stay graceful!

17

18