guide
JULI 2011
Mallorca Natteliv shopping
28 sider
AKtiv ferie Vandreture Restauranter Strand
Plus-guide: Mallorca
Mit
Følg med på rejseliv.dk
mallorca Det er længe siden, de første charterfly satte turister af på Mallorca til ugelange grisefester og spansk sol i alt for store mængder. Og selv om fordommene om charterturismen fra dengang stædigt har hængt fast i enhver omtale af Mallorca i årtier, er det efterhånden gået op for de fleste, at den spanske ferieø har forvandlet sig fra at være alle charterferiers mareridt til et hipt og lækkert sted. Det trætte og nedslidte look, byerne har lidt under, er væk og i stedet er kommet nyrestaurerede bygninger, trendy butikker og gode restauranter, tydeligst er transformationen i Palma, som de fleste af Mallorcas 15 millioner årlige turister på et eller andet tidspunkt i løbet af ferien lægger vejen forbi. For byen
er med sine godt halve million indbyggere er en minimetropol, der også er blomstret op og i dag er spækket med tilbud til både gourmetelskerne, de kunstinteresserede, dem, der kommer for at feste, og de, der bare gerne vil slentre rundt i de gamle gader eller gøre gode køb. Palma er imidlertid kun en lillebitte del af Mallorca. Strandene trækker i lige så høj grad, fra de store brede børnevenlige til de afsidesbeliggende, som man faktisk godt kan få næsten for sig selv. Bjergene er også en sikker vinder, uanset om man vil vandre, klatre, cykle eller bare trille op i bil og nyde udsigten. Og så er der vingårdene, golfbanerne, vandparkerne til børnene, og landsbyerne, hvor tempoet er så lavt, at man smittes og får lyst til også at bruge en hel dag på at sidde på en bænk i skyggen under et oliventræ. Mallorca har lidt af det hele, uanset hvad man er til. Og den har det på den gode måde.
Plus-guide: Mallorca
værd at vide
Transport
Fly: Blandt andet Cimber og Norwegian flyver om sommeren direkte fra København til Palma de Mallorca, mens Ryanair flyver direkte fra Billund til Palma. Resten af året kan man via en mellemlanding komme til Palma med blandt andet Air Berlin. Pris afhænger af flyselskab, men fås fra 800 kr. per vej. Turen tager cirka to en halv time. Fra Palma Lufthavn kan man tage lufthavnbussen til Palma, det tager cirka 25 minutter. Busnettet på Mallorca er desuden ret effektivt og forholdsvis billigt, turen mellem Alcudia og Palma varer eksempelvis knapt halvanden time, koster cirka 50 kroner, og bussen kører 7-10 gange om dagen, afhængig af ugedag.
Derudover kører der tog mellem flere af de største byer. Pakkerejser til Mallorca er stadig populært, blandt udbyderne er Star Tour, Apollo og Spies. De fleste charterselskaber sælger også flight-only.
Ophold
Der findes hoteller, lejligheder, bed&breakfast og gæstehuse i alle prisklasser på Mallorca. Derudover er øen spækket med overnatningsmuligheder i forbindelse med en pakkerejse.
Info
Mere på rejseliv.dk/find/fly, rejseliv.dk/find/charterferie, spain.info, rejseliv.dk/spanien/ mallorca, airport-mallorca.com, emtpalma.es
Valuta: Euro Drikkepenge: Det er normalt at give op til 10 procent i drikkepenge. Alarmcentralen: 112 til politi eller ambulance Landekode: 34 Åbningstider: Mange steder holder siesta mellem kl. 14 og 17 og har til gengæld åbent til kl. 21. De fleste større indkøbscentre holder dog åbent hele dagen. De fleste butikker har lukket om søndagen. Spisetid: I Spanien spiser man sent, normal middagstid på restauranter er mellem kl. 20 og 22. Helligdage: Se en oversigt her: www.spain.info
Følg med på rejseliv.dk
Natteliv side 10.
Markeder side 18.
For børn side 16.
Aktiv ferie side 21.
Udflugter side 12.
Palma-tips side 22. Rejseliv Plus-guides udgives af Berlingske Media. Kontakt: Rejseliv, Pilestræde 34, 1147 København K. Email: rejseliv@ berlingske.dk. Redaktionschef: Nina Rølle. Redaktion og Layout: Thomas Stærmose. Tekst: Gitte Holtze. Foto: Colourbox, AFP, EPA. Judith Betak, Reuters.
Plus-guide: Mallorca
ud at spise Dyr
L’Orangerie
På det luksuriøse hotel Gran Hotel Son Net i den lille bjergby Puigpunyent mindre end en halv times kørsel fra Palma ligger den eksklusive gourmetrestaurant L’Orangerie, som af mange anses for at være en af de bedste på Mallorca. Hotellet er indrettet i en gammel mølle fra 1700-tallet, og restauranten spreder sig over to etager med en smuk terrasse med udsigt til bjergene. Maden kommer især fra havet, men kødelskere går heller ikke forgæves. Husk at bestille bord. • C/ Castillo de Sonnet s/n - 07194 Puigpunyent • sonnet.es
Restaurant 365
Restauranten, der tilhører det chikke boutique-hotel Son Brull i bjergbyen Pollenca i det nordlige Mallorca, har fået sit navn, fordi de lokale tilbage i 1800-tallet kaldte bygningen 365-huset på grund af de 365 vinduer, den var
udstyret med. Køkkenchefen kommer fra Michelin-restauranten Sant Pau i Barcelona og laver ”supermoderne mad baseret på traditionelle mallorcinske retter”, som restauranten selv omtaler det. Og så er vinlisten selvfølgelig tilsvarende imponerende. Lukket i december og januar. • Palma Pollenca 220, Pollenca • sonbrull.com
Mellem
Satyricon Tristan
Mallorcas eneste restaurant med to stjerner i Michelin-biblen ligger på den marina, der lægger moler til en imponerende samling af luksusyachts, Puerto Portals otte kilometer vest for Palma. Og ligeså eksklusive bådene er, ligeså sofistikeret er restauranten Tristan, hvor maden serveres på Versace-tallerkner, de andre gæster enten er kendte eller rige (eller begge dele) og der er mere end 800 vine at vælge imellem. Og så er maden guddommelig og stemningen dejlig uformel. En tasting-menu på fire retter koster fra 500 kr. • Puerto Portals, Ed. Capitanía, 1, Palma • tristanportals.com
Alcudia har en særlig restaurant, der åbnede for et par år siden lige i centrum af den gamle bydel. Restaurant Satyricon var oprindelig byens gamle biograf, og efter at have stået tom i næsten 20 år blev den omdannet til et romersk teater med mosaikgulv, fresco malerier, skulpturer og romerske søjler. Her er ro og romantik og lækker mad med inspiration fra hele Spanien. Priserne tilmed rimelige. Musikken er klassisk eller afslappende cafémusik. Bordreservation er nødvendig fredag og lørdag. • Placa Constitucio 4, Alcudia
Es Verger
20 minutters kørsel nord for Palma mod Inca ligger restauranten Es Verger i bjergene nær Alaro. Kør efter de skilte, der viser vej til
Følg med på rejseliv.dk
”Castillo” (fæstning) og forbered jer på kørsel op til 800 meters højde af en støvet grusvej med et utal af hårnålesving. Es Verger er indrettet på en gård og på gårdspladsen vimser får rundt – uvidende om, at de inden for en kort tidshorisont skal lægge krop til stedets specialitet: lammeskuldre i lage med ovnstegte mallorcinske kartofler. Husk også at smage den lokale vin. • Camino Castillo, 143, Alaro
Billig
paella, kød og et bugnende dessertbord, som serveres i så rigelige mængder, at der er nok til de 200, der er plads til. En frokost koster 10 euro inklusiv vin ad libitum, på lørdage og søndage koster buffetten lidt mere. • C/ Conquistador 78, Binnissalem
Tast
Casa Fernando
Muslinger, rejer, laks, samt øvrigt godt fra havet i så mange afskygninger, at man ikke aner, hvad halvdelen er. På Casa Fernando ved kysten i udkanten af Palma spiller fisk hovedrollen - på den specielle facon, at man vælger sin middag ved at pege på den kæmpestore montre med fisk, hvorefter den grilles, koges, steges eller hvordan man nu foretrækker det. Herudover er grøntsagerne værd at nævne, for dem kræses der om i ualmindelig høj grad. Find restauranten på fiskerkutteren på taget. • Calle de Trafalgar, 27, Palma • restaurantecasafernando.com
Tapas kommer i alle prislag og har den indbyggede fordel, at man kan nøjes med de billigere af slagsen, hvis budgettet ikke er ubegrænset. Vil man imidlertid gerne kunne spise sig mæt i de gode retter på menukortet uden at blive flået, er Tast i Palma der, hvor man med fordel kan indtage sin middag. Her er alt fra friturestegt camembert til sobrassada. Samt husets specialitet, ribs, som bliver stegt ved bordet. En middag for fire inklusiv vin kan fås for 600 kr. • Carrer de la Unió, 2 • tast.com
Can Sito
I landsbyen Binnissalem mellem Palma og Inca ligger Restaurant Can Sito, som udefra ser meget lidt trendy ud, og heller ikke inden døre rimer på hip. Men hvad skal man med hip, når maden er god. Og det er den, så god, at de lokale hver dag kl. 13 stimler sammen til den frokostbuffet af salater,
Meson Can Pedro
Paella – fiskeretten, der konkurrerer med de små tapasretter om at være Spaniens nationalret – er en udmærket spise, men efter nogle dage kan trangen til en stor bøf melde sig. Så er svaret Meson Can Pedro i byen Genova ca. 10 kilometer vest for. Faktisk er der tale om to restauranter nær hinanden – en stor og så en mere hyggelig. Kødet er argentinsk og af høj kvalitet og det tilberedes på mægtige grills i selve restauranten. Du får en stor bøf for godt 100 kroner og en grillet babykanin for mindre. Husk at prøve stedets Ayo – olie – den er et must. • Rector Vives, 4, Genova • Mesoncanpedro.com
Plus-guide: Mallorca
Steder at bo Dyre
La Residencia
Et af Mallorcas mest luksuriøse og prisbelønnede hoteller hedder La Residencia og ligger i den eksklusive såkaldte kunstnerby – som i dag dog mest beboes og besøges af kendte og andre med mange penge – Deia på øens vestkyst. En overnatning på La Residencia koster fra 4.000 kr. for et standardværelse, til gengæld får man femstjernet betjening, gastronomi i verdensklasse, og et hotel, hvor alt er gennemført – fra antikviteter og himmelsenge til hjemmebagt og –presset brød og saft. • c/son Canais, Deia • Laresidencia.com
Cap Rocat
I gamle dage fungerede Cap Rocat som et militært fort, i dag er den smukke bygning forvandlet
til et luksuriøst boutique-hotel med bare 24 værelser, hvoraf de 22 er suiter. Et perfekt sted til nygifte og andre med historisk interesse, sans for dramatiske omgivelser og lyst til at være alene – Cap Rocat ligger afsondret på en pynt i Palmabugten. En overnatning koster fra 5.000 kr., men så er den fantastiske pool (med havudsigt) og muligheden for at dinere high class også inkluderet. • Carretera d’Enderrocat s/n, Cala Blava • Caprocat.com
Son Brull
Den lille bjergby Pollenca er sådan et sted, mange turister lægger vejen forbi på en dagstur, fordi byen er superhyggelig med sit torv, flotte kirker og mageløse udsigt over landskabet omkring byen. Men klostret Son Brull, som i dag fungerer som luksushotel med en kombination af gammeldags charme og moderne indretning er bestemt også værd at se nærmere – eller checke ind – på. Prøv spaen eller deltag i et madlavningskursus. Priser fra 2.100 kr. for en overnatning i en af de 21 værelser. • Palma Pollenca 220, Pollenca • sonbrull.com
Mellem
Cas Comte Petit Hotel & Spa
I landsbyen Lloseta midt på Mallorca får man en følelse af at være rejst tilbage i tiden, som bestemt ikke bliver mindre af et ophold på Cas Comte Petit Hotel og Spa, der som navnet antyder, er et lille hotel – her er kun otte værelser, der alle er indrettet med respekt for de mange hundrede år, bygningen har eksisteret, med blandt andet fritlagte bjælker og rå stenmure. Atmosfæren på hele hotellet, fra lobbyen over patioen (terrassen) til spaen, er superhyggelig. Men vær opmærksom på, at der er langt til alting. • Comte D’Aiamans, 11, 07630 Lloseta • hotelcascomte.com
Hotel Palau Sa Font
Palma’s mest funky hotel ligger i et tidligere palads fra 1600-tallet i den gamle bydel. Her er 19 supercool værelser, heraf fire suiter,
Følg med på rejseliv.dk
hvis dobbeltdøre også fungerer som kunstværker. Beliggenheden er helt i top, hvis man er på Mallorca for at udforske Palma, for man kan gå til alting herfra, og stadig bo væk fra trafikstøj og nattelivslarm. Her er en lille pool, en hyggelig have og gratis wifi i baren + gratis internetopkobling på værelserne. Priser fra 900 kr. per nat. • Calle Apuntadores, 38, • palausantfont.com
Hotel Born
Historien viser sig tydeligt i et af Palmas ældste hoteller, Hotel Born, som blev bygget som palads for Marquisen af Ferrandell i 1600-tallet, og renoveret i 1800-tallet med blandt andet en patio, så gæster på hotellet kan sidde ude i den lune aften. Hotellet ligger centralt i Palma, især hvis man er i byen for at powershoppe luksusvarer, for designergaderne Avinguda Jaume lll og Passeig Born ligger lige rundt om hjørnet. Priser fra 800 kr. per nat. • C/ San Jaime, 3, Palma • hotelborn.com
Billige
Sa Coma
Sa Coma er et lille familiehotel, hvis vigtigste feature er den charme, hotellet med sin beskedne størrelse og dedikerede ejere er udstyret med. Det ligger i Banyalbufar, en lille landsby med bare 500 indbyggere på Mallorca vestkyst, som trods sin størrelse besøges af rigtig mange turister på grund af sin smukke beliggenhed med en fabelagtig udsigt over Middelhavet. Hotellet har 32 værelser, alle med balkoner og de fleste med udsigt over havet. Priser fra 500 kr. per nat. • Cami des Moli, 3, Banyalbufar • hotelsacoma.com
Dalt Murada
Vil man overnatte billigt i Palma – og må det gerne samtidig være af nogenlunde standard – er bed&breakfast som regel et god bud. Et sådant er Dalt Murada,
som ligger lige bag katedralen Le Seu i den gamle bydel. Bygningen var i 1500-tallet hjem for en aristokratisk familie, og drives i dag også af en familie (dog ikke den samme). Der er en hyggelig gårdhave og tagterrasse, værelserne er udstyret med smukke antikviteter, og beliggenheden er supercentral. Priser under 100 euro for en nat. • Almudaina, 6 A, Palma • daltmurada.com
Son Capellot
I det østlige Mallorca, nær landsbyen Felanitx ligger der et såkaldt farmstead, som selv om det vel bedst kan oversættes til bondegårdsferie, dog minder mere om et ophold i en villa i Toscana eller Provence med sin beliggenhed mellem bløde bakker og græssende får. Det rustikke gamle hus indeholder fire lejligheder med eget køkken og et dobbeltværelse, og på fællesområderne er der en grill og en pool. Og så ligger Mallorcas bedste strand, Es Trenc, kun 20 minutters kørsel herfra. • Segona Volta, 112. Ctra. Felanitx
10
Plus-guide: Mallorca
NATTELIV Abaco
Titlen som den mest trendy bar på Mallorca sidder Abaco i Palma på. Den 3-etagers bar er indrettet i og omkring gårdhaven i en gammel købmandsbutik, hvor stearinlys, blomsteropsatser og jazz i højtalerne sørger for stemningen. Inden døre er der malerier på væggene i de højloftede stuer, og både inde og ude vimser tjenere i stiveste puds rundt og tager imod ordrer på de cocktails, stedet er berømt for. Der er altid kø på Abaco’s, og det er en dyr oplevelse. Til gengæld møder man alle, der er noget, for Abaco er hot. • bar-abaco.com • Calle San Juan, 1, 07012 Palma
Lorien
Er man mere til øl end farverige drinks, og vil man hellere hænge på et tilrøget værtshus med hyggelig stemning end på et neonoplyst dansegulv, er Lorien the place to go. Lorien, som egentlig hedder Bar Lorien, er en ølbar af den slags, hvor der er så mange at vælge imellem, at man bliver rundtosset bare af at se på kortet. Stemningen er god, øllene er rimelige i plads, og man kommer helt sikkert i kontakt med andre, for man står tæt. • C/. Caputxines, 5a, Palma
BCM Planet Dance
Den største natklub på Mallorca hedder BCM Planet Dance og er den altoverskyggende grund til, at Magaluft på Mallorcas sydkyst nær Palma er populær blandt turister, der rejser til Mallorca for at feste. BCM er den eneste klub, der I størrelse og format kan
BCM Planet Dance.
agere rival til klubberne på naboøen Ibiza. Men BCM er også stor og leveringsdygtig I det meste af, hvad festaber ønsker sig af en natklub. Fri bar, skumdisko, flere (og store) dansegulve, kendte og dygtige DJ’s. Øverste etage er dedikeret hardcore dansere. • CM Complex Avda. S’Olivera, Magalluf • Bcmplanetdance.com
Tito’s
Nær stranden i Palma finder man en af Mallorcas mest populære natklubber, hvor både lokale og turister flokkes på den store tagterrasse, der er udstyret med en fabelagtig udsigt over
Tito’s.
Middelhavet. Selve klubben er udstyret med alt det nyeste musik indenfor alle genrer og en stor og velassorteret bar. I 1950erne og 1960erne kom kendisser som Ray Charles her, i dag møder man alle typer. Som dog alle har det til fælles, at de ikke er mødt op i gummisko og jeans. Tag pænt tøj på – og masser af penge med. • Passeig Marítim • titosmallorca.com
Carrer del Apuntadors
Hvis man gerne vil have en hel gade spækket med barer, caféer og natklubber at feste i, er et godt bud Carrer d’Apuntadors i Palma. Her kan man i bedste Jomfru Ane gade stil slingre fra bar til bar og se musikken, gæsterne og drinkskortene an på mange forskellige steder på én aften. Prøv f.eks. Bar Barcelona, hvor der er live jazz mellem kl. 23 og 03 hver aften og hvor drinksene er billige og der er masser af stemning.
11
Følg med på rejseliv.dk
sHOPPING Outlet
Fænomenet outlet, hvor man med store rabatter kan købe sidste års varer fra mærkevarebutikker er især kendt fra USA, men findes også på Mallorca. 10 minutters kørsel udenfor Palma ligger Festival Park, hvor mærker som Lloyd, Nike, Reebok, Diesel, Dockers og Miss Sixty er repræsenteret med egne butikker i et stort shoppingcenter, og hvor man kan spare helt op til 70 procent på tøj og sko. Festival Park er også et underholdningscenter med biograf, bowling og en række restauranter. • Apdo. Correos 163, Marratxi • Festivalpark.es
Spanske sko
Det unikke design på de behagelige sko er opfundet i Mallorcas lædercentrum, Inca, og de behagelige sko fra Camper, som er et spansk skomærke (dog med base i Barcelona) sælges over hele øen. For eksempel i flere butikker i Palmas shopping-distrikt, hvor man også kan investere i modeller til både ham og hende og familiens yngste, som man ikke kan få i Danmark. Og til priser, der er lavere end ditto herhjemme. • C. Sant Miquel 17, Palma • camper.com
Luksus
For 30 år siden fandtes Avinguda Jaume lll i Palma ikke, i dag er det en af Mallorcas mest kendte adresser, i hvert fald for dem med en solid bunke penge på lommen. For Avinguda Jaume lll er sammen med Passeig Born to af de mest elegante shopping-gader i Palma, hvor man kan svinge
Camper sko.
kreditkortet i designerbutikker som Massimo Dutti, Cartier, Loewe, Mont Blanc, Intissimo og Versace. Og er man mere til luksusshopping i boutiques, vil man føle sig i himmerige i kvarteret Born lige bag Passeig Born.
La Luna
Sobrassada er en speciel form for krydret pølse, karakteristisk for Mallorca. Førhen blev den kun produceret om efteråret, hvor den hang til tørre i et, for den, perfekt klima. Hos La Luna, Mallorcas ældste og mest berømte og traditionelle pølsefabrik i SolSobrassada.
ler, laver man Sobrassada efter den gamle opskrift, blandt andet med tørrerum i kælderen, så Sobrassada bliver helt perfekt. Prøv også deres patéer eller sobrassada lavet af Mallorcas famøse ”sorte svin”. • Avinguda d’Astúries, 4A, Soller • la-luna.es
La Granja Royal
Midt i Palma, nær det nye hippe Placa Progres, hvor man finder alle de gode restauranter, ligger der en lille undseelig butik af den slags, man går ind i, fordi man har lyst og ikke fordi man har behov. Butikken hedder La Granja Royal og har alt i cupcakes, småkager og tærter, pyntet og dekoreret på måder, som kun de færreste har fantasi til at forestille sig. Fra spøgelser og Hello Kitty til sutteflasker, Svampebob Firkant og mænd med mexihatte. Og så smager det også godt (især deres cookies). • Carrer d’Arnau Rossiñol, Palma
12
Plus-guide: Mallorca
Udflugter
Naturpark La Reserva
I det nordvestlige Mallorca midt i et bjergområde ligger den 2,5 millioner kvadratmeter store naturpark La Reserva, hvor man snildt kan bruge en dag på at vandre rundt ad stierne, opleve de godt 30 vandfald, og se på de mange dyr, som bor i parken, blandt andet strudse, brune bjørne, emuer, hjorte, vilde æsler, og forskellige fugle. I parken er der også en pool, et barbeque-område, og shows med rovfugle. Og så er der et stort aktivitetsområde, hvor man
kan klatre, cykle, eller svinge sig i (stål)-lianer. • Lareservamallorca.com
Bådtur til Es Trenc
Mallorca i sommerperioden er en hed affære med temperaturer langt over 30 grader. Heldigvis har driftige folk for længe siden opfundet bådture ud på det svalende hav, hvor man udover muligheden for nedkøling kan se Mallorca fra havsiden. Der findes ture fra stort set alle havne og i alle former for fartøjer, en af dem er katamaranturene fra Palma,
hvor man sejles til Es Trenc, en af øens bedste strande. Turen varer en dag og koster 400 kr. for voksne, halv pris for børn, incl. frokost og drikkevarer. • Click-mallorca.com
Cap de Formentor
Mallorcas allernordligste område hedder Formentor og er klippe-halvø, der består af uberørt natur, og hvor man finder øens allerførste luksushotel, Hotel Formentor, som blev bygget i 1929, og hvor blandt andet Charlie Chaplin, Winston Churchill og
13
Følg med på rejseliv.dk
Dragegrotterne.
Dalai Lama har boet, og hvor man stadig kan checke ind. Fra Formentor snor en smal vej sig i serpentinersving langs flere hundrede meter høje og bratte skrænter sig de cirka 12 kilometer til Cap de Formentor og fyrtårnet. Herfra er der en enestående udsigt til blandt andet Menorca.
Vestkysten
Bjergkæden Serra de Tramuntana dominerer hele Mallorcas vestkyst, og en køretur ad den 115 kilometer lange kystvej fra Andratx i syd til Pol-
lenca i nord er en snoet affære med de mange hårnålesving, men også utrolig smuk med udsigt til bjerg, skov og hav. Samt de spændende bjergbyer. Fra Deia – som er de riges og kendtes tilholdssted bygget på plateauer ned af bjergskråningerne, til Soller, som ligger omgivet af bjerge og lunde af appelsin- og citrontræer og hvis torv er et hyggeligt sted at holde pause.
Dragegrotter
På Mallorcas østkyst ligger drypstenshuler på rad og
række. De mest spektakulære er dragegrotterne, Cuevas del Drach, som er over 200 meter dybe og har seks underjordiske søer, heraf verdens største af slagsen, den 177 meter lange Martel sø. Turen, man som turist tager, er 2.400 meter under jorden, man passerer både stalagmitter og stalakitter, og turen slutter med en minikoncert, hvor sangerne står på robåde på en af søerne. Åbent året rundt, prisen er 80 kr. per person. • Carretera Porto Cristo • Cuevasdeldrach.com
14
Plus-guide: Mallorca
Escorca
Poll Sa
Soller Inca Valdemossa
Sine Andratx
Palma de Mallorca Lufthavn
Sa
15
Følg med på rejseliv.dk
lenca Pobla
S’Albufera naturpark
Muro
Llevant-halvøen
Llubi
eu
ant Joan
Santanyl
Mallorca
Alcudia
Manacor
Cala naturpark
16
Plus-guide: Mallorca
for børn Aqualand
Mallorca er rig på vandlande, det største af slagsen hedder Aqualand og har så mange vandaktiviteter af forskellig art, at ethvert barns indre vandhund nok skulle kunne blive tilfredsstillet. Fra rafting i gummiringe over bølgebade til rutsjebaner med nærmest lodrette fald, med rør, der snor sig, med tunneler, eller med fire ved siden af hinanden, så man kan rutsje om kap. Derudover er der almindelige pools til de helt små. Indgangen står i ca. 150 kr. for voksne og 100 kr. for børn. Her er åbent fra maj til september. • Autovia Palma Arenal, Llucmajor • Aqualand.es
Marineland
Har familiens yngste aldrig talt om delfiner, er der en vis sandsynlighed for, at de gør det efter et besøg i Marineland. Parken er ikke speciel billig at besøge (cirka 160 kr. for voksne og 100 kr. for børn), til gengæld får man for pengene et imponerende delfinshow, et ditto med søløver, et noget larmende, men stadig sjovt show med papegøjer, plus muligheden for at se hajer,
pingviner og farvestrålende fisk. Der hører en strand og et lille vandland til parken, som holder åbent fra april til oktober. • C/ Garcilaso de la Vega, 9 - Costa d’en Blanes, Calvia • Marineland.es
Pirat-show
Det lyder som en turistfælde, og det er formentlig også i forhold til pris, kvaliteten af mad og udvalget af merchandise. Men kan man se bort fra det (og det kan de fleste, showet har eksisteret og blevet mere og mere populært i 26 år), får man en forrygende oplevelse. Mens man spiser, synger, danser og optræder en flok meget akrobatiske og gymnastiske pirater på scenen. I prisen (som starter ved 150 kr. for børn og 200 kr. for voksne, afhængig af dato og plads) indgår mad, drikke og transport fra hotellet. • Porrassa, 12, Calvia • www.piratesadventure.com
Jungle Parc
Går sønnike (og måske også farmand) rundt med en lille Tarzan i maven, er Jungle Parc i det sydvestlige Mallorca stedet, hvor han kan få lov at
udfolde sig. Jungle Parc er et mekka af high rope, som kort fortalt er platforme placeret i forskellige højde i træerne, som man bevæger sig mellem via hængebroer, rutsjebaner, liner eller reb. Balance og en mangel på højdeskræk er essentielt, til gengæld er det sjovt på den adrenalinfremkaldende måde. Parken har baner til både børn og voksne. • Avenida Jaime 1, Santa Posa • Jungleparc.es
Sporvogn
Der er knapt fem kilometer mellem bjergbyen Soller og kystbyen Port de Soller på Mallorcas nordvestlige kyst. Begge byer er sjove at besøge – en af de oplevelser, børn dog formentlig vil synes er sjovest, er en tur med sporvognen, der to gange i timen triller mellem de to byer. Der har kørt sporvogne på denne strækning siden 1913, og vognene er ikke ret meget mere moderne. Farten er den famøse sneglefart, så man har god tid til at nyde udsigten til blandt andet butikkerne i Port de Soller, som man ruller lige forbi.
Følg med på rejseliv.dk
17
Pirates.
18
Plus-guide: Mallorca
markeder
Sineu
I gamle dage var markedet i Sineu midt på Mallorca der, hvor man i bedste dyrskuestil købte og solgte kvæg og andre dyr og slæbte hø, havre og uld hjem. I dag er markedet ligeså meget et sted at gøre gode kup på tøj, mallorcansk brugskunst, lædervarer og diverse smykker, ure og souvenirs. Sineu er normalt en halvsøvnig landsby midt på øen, men på onsdage, når der er marked, vågner byen, så kom tidligt for at undgå for meget trængsel - det vil sige allerede fra kl. 8, når de første boder åbner. • Carrer del Bous, Sineu
Inca
Det siges, at der har været marked i Inca hver torsdag siden 1300-tallet. Det er der stadig, i dag formentlig dog nok med nogle flere kopivarer end for 700 år siden. Inca er kendt som en læderby, så ikke overraskende kan man udover kopier af Louis Vuitton m.v. købe sig fattig i tasker, jakker, punge, bælter og andet habengut af læder. Marke-
det i Inca er øens største, så sæt rigeligt tid af til også at ose blandt de mange øvrige boder. Bor man i Palma eller Alcudia, kommer man nemt til Inca med bus. • Placa D`Espanya
Alcudia
Er man på ferie med mindre børn, som måske gør det for besværligt at tage for langt væk fra børnevenlige Alcudia, er markedet i den gamle bydel en udmærket oplevelse, hvor man sagtens kan gøre en god handel, hvis man har talent for at prutte om prisen. Markedet foregår tirsdag og søndag fra kl. 10 til 13, og man kan finde alt fra frugt og grøntsager til smykker, legetøj, ure, lædervarer og de allestedsnærværende souvenirs. Markedet er stort og omgivet af caféer, så man kan tage en shoppingslapper undervejs. • Passeig Pere Ventajol, Alcudia
Mercat de l’Olivar
Mallorca har masser af fødevarer, som får danske tænder til at løbe i vand – et af de steder, hvor
man kan indkøbe alt fra nybagt brød og struttende sunde grøntsager til mallorcansk olivenolie, øens specielle pølser og hele griseskanker er det indendørs fødevaremarked i Palma, Mercat de l’Olivar. Her handler de lokale selv - kig efter de boder, hvor flest kunder er stimlet sammen – det er som regel en god indikation af kvaliteten. Markedet holder åbent året rundt. • Placa de l’Olivar, Palma
Santa Maria
Hver søndag er der marked i Santa Maria, hvor man udover de vanlige boder med sko, tøj, souvenirs og lædervarer kan købe sig fattig (eller charme sig til en smagsprøve) i mallorcanske specialiteter til smagsløgene. Blandt andet frugt, grøntsager, skinke og oliven er så kunstfærdigt opstillet, at man kan bruge lang tid på bare at beundre boderne. Markedet er stort og også populært for lommetyve, så hold øje med værdierne. • Plaça Nova, C/ Ramón Llull, Santa Maria del Camí
19
Følg med på rejseliv.dk
strande Es Trenc
En af de strande, som oftest dukker op på listerne, når verdens og Europas bedste strande kåres i forskellige sammenhænge, er Es Trenc på Mallorcas sydkyst. Den ligger i et naturreservat, hvorfor den ikke er – eller bliver – plastret til med hoteller, restauranter og forskellige vandaktiviteter. Der er dog solvogne og parasoller, men lavet af palmer, så de falder ind i landskabet. Selve stranden er knapt to kilometer lang med fint hvidt sand, bred og med klitter. Et afsnit af den er for naturister.
Den danske strand
Lise Marcussen fra Bornholm tog for mange år siden på ferie på »kærlighedens ø« og tabte sit hjerte til den unge mallorciner Julio Lopez, som netop havde netop forpagtet Bugambiliastranden i Cas Canar mellem San Austin og Illetes. I dag hedder den 100 meter lange sandstrand for »Den lille danske strand«. For at finde den skal man gennem et hul i den gule
mur i det skarpe vejsving cirka 200 meter fra Illetes-krydset. Kun ordene »playa« og »strand« på muren afslører, at der på den anden side af hullet ligger en strand.
Coll Baix
Man kan godt finde uforstyrrede strande på Mallorca, men med øens popularitet kræver det oftest lidt arbejde at komme dertil, som de fleste turister ikke orker. En af de strande, der af den grund ikke modtager ret mange gæster, er Coll Baix, som ikke ligger ret langt fra Alcudia, men som man kun kan komme til ved først at køre ad en grusvej og derefter gå 25 minutter de sidste to kilometer ad en forholdsvis stejl sti gennem fyrreskov. Men så har man også 220 meter lang og 50 meter bred strand for sig selv.
Alcudia
Man kommer ikke udenom Alcudia, når man snakker strande på Mallorca. For selv
om den over tre kilometer lange strand langs kysten i nord er fyldt med solskoldede turister, issælgere, thailandske massører og solvogne med parasoller, er det Mallorcas ubetinget bedste strand til børn. Sandet er hvidt og blødt, stranden er bred, og man skal rigtigt langt ud i havet, før det bliver dybt. Er man til vandsport, kan man prøve det hele her – vandski, jetski, vandcykel og parasailing.
Cala d’Or
På Mallorcas østkyst ligger byen Cala d’Or, som ganske vist er et turistmål, men mere for overklassen end for dem, der kommer til øen for nattelivets skyld. Er man meget til strand, er Cala d’Or til gengæld oplagt, for byen er omgivet af ikke færre end fem strande, der ligger i fem små bugter med klipper til begge sider. Den største er Cala Gran, men alle er beriget med hvidt sand og klart vand. Cala d’Or er desuden et flot sted at snorkle.
20
Plus-guide: Mallorca
Seværdigheder Katedralen i Palma
Katedralen i Palma
Selv hvis man ikke er til kirker og andre gamle bygningsværker, er det svært ikke at blive en lille smule imponeret af katedralen La Seu i Palma. 121 meter lang, 55 meter bred og med et midterskib, der strækker sig 44 meter op mod himlen, er det en af verdens højeste. Som oven i købet smukt placeret ved havnen og omgivet af en smuk have. Byggeriet blev påbegyndt i 1200-tallet til ære for Jomfru Maria, og er blandt andet udstyret med 1.236 stykker farvet glas i den 11 meter store vinduesroset. • C. Capiscolato, 2, Palma
Miro-museet i Palma
Den verdensberømte billedkunstner Joan Miró boede på Mallorca fra 1956, til han døde i 1983. Efter hans død sørgede hans kone for at hans værker levede videre i kulturcentret Fundación Pilar y Joan Miró, som blev indrettet i kunstnerens tidligere hjem lige udenfor Palma. Miró ønskede at skabe et levende museum, hvor kunstnere og kunstnovicer udover at regulære udstillinger kan deltage i blandt andet workshops og debatter. • C. Saridakis, 29, Palma • Miro.palmademallorca.es
Klostret i Lluc
Et af de mest hellige steder på Mallorca er klostret i Lluc på den vestlige del af øen. Historien går, at en statue af den hellige Madonna blev fundet af en fårehyrde i en klippespalte, hvorefter man i 1200-tallet byggede et kapel lige der. Siden er pilgrimme valfartet til for at tilbede statuen, i dag
op til 50.000 om året. Klostret har også et af verdens bedste drengekor, som giver koncert de fleste dage. Derudover har klostret et lille museum, en smuk have, og en flot beliggenhed i bjergene. • Plaza Peregrins, 1, Escorca
Fæstningsbyen Capdepera
Fæstningen Capdepera på Mallorcas østlige del er ikke bare så stor, at den sidder på titlen som øens største og en af de mest imponerende, den er også et enestående stykke historie. Fæstningen blev bygget i 1300-tallet for at beskytte byen Capdepera – hvor byens beboere gemte sig, når sørøvere kom op fra kysten for at plyndre – og for at kontrollere landet nedenfor byen. I dag er her fred og ro, men
det er ikke svært at forestille sig fortiden, når man står ved fæstningen, hvorfra man i øvrigt har en flot udsigt.
Klostret i Valldemossa
Ganske vist boede han her kun et par måneder tilbage i 1838, men han gjorde det med sin elskerinde George Sand, og klaveret, som den verdensberømte komponist Chopin angiveligt brugte til at komponere stykket Regndråbe Præludium på, står her stadig. Det tidligere Carthusian klostret i den nordvestlige by Valdemossa, fungerer i dag som museum (blandt andet med adgang til fangekældrene og en ret interessant udstilling af klostrets apotek anno 1800-tallet), er i sig selv dog smukt og en tur hertil værd. • Plaza Cartuja, Valldemossa
21
Følg med på rejseliv.dk
Aktive Golf
Poniente Golf.
Mallorca er med mere end 300 solskinsdage om året og et mildt klima året rundt det perfekte sted at svinge køllen på golfbanen. Øen har et tocifret antal golfbaner i alle prisklasser og sværhedsgrader. En af dem er Poniente Golf lidt udenfor Palma. Banen har brede fairways og meget velholdte greens. De syv søer gør, at banen ikke er for nem, og fra alle huller er der fin udsigt til bjergene. På banen kan man møde kaglende høns. Green fee til 18 huller står i knapt 600 kr. • Ctra Cala Figuera, Calvia • Ponientegolf.com
Cykling
Cykelturismen på Mallorca er vokset enormt, og mange professionelle cykelhold træner her forår og efterår. Man kan leje en cykel i mange af småbyerne inde på øen, og halvdelen af det 1200 kilometer lange vejnet er småveje næsten uden biltrafik. På grund af det afvekslende landskab er der både flade strækninger til de uøvede og meget kuperet terræn til profferne. Der er mange afmærkede cykelruter med forklarende skilte til interessante ting man møder undervejs. • Mallorca-cycling.com
Dykning
Vandet omkring Mallorca er klart og der er masser af dyreliv at udforske under havets overflade. Det er især på øens østkyst, at dykning stortrives, for det er her, de bedste dykkersteder ligger, og hvor man blandt andet kan se rødhajer, blæksprutter og fisk i alskens farver. Er man garvet
og gerne vil have lidt mere udfordring, kan man dykke i grotter på Mallorca sydkyst. Man behøver ikke have certifikat, nybegyndere kan kaste sig ud i prøvedyk eller tage et dykkerkursus. • www.mallorcadive.com
Surfing
Uanset om man er til ’almindelig’ surfing, eller om man tænder mere på kite- eller windsurfing, kan det lade sig gøre på Mallorca. Øen rammes i sommerhalvåret oftest af en let vind, hvilket gør det oplagt for især første-gangssurfere at hoppe på brættet fra Mallorcas kyster, mens hardcore surfere får mere ud af vind og vand mellem oktober og maj. Der findes skoler flere steder på øen, blandt andet i nord i området nær Alcudia, hvor man f.eks. kan
lære at windsurfe på et 5 dages kursus for 1.500 kr. • Watersportsmallorca.com
Klatring
Mallorca er på grund af sin geologi med et væld af kalkstensklipper et af verdens bedste steder at klatre. Det har man udnyttet på især øens vestlige del, hvor bjergene ligger, og lavet ruter af forskellige sværhedsgrader og typer til især øvede klatrere. Men også indenfor klatring findes der begynderkurser til dem, der sætter hænder og fødder på en mere eller mindre lodret klippevæg for første gang, hvor man på fem timer, som foregår både på jorden og klipperne, lærer grundteknikken. • Rocksportmallorca.com
22
Plus-guide: Mallorca
Tips til Palma Plaza Major
Den store plads midt i Palma, Plaza Major, er et naturligt samlingspunkt, som de fleste besøgende i hovedstaden på Mallorca på et eller andet tidspunkt kommer forbi. Pladsen er udstyret med bænker og omkranset af caféer og restauranter, hvor man kan slå sig ned og se livet strømme forbi – eller foregå lige for næsen af en i form af diverse gøglere og andre optrædende. Spisestederne på selve pladsen er dog ret dyre, så nøjes med en øl eller en kop kaffe og et hvil i skyggen.
Den gamle bydel
Noget af det mest charmerende ved Palma er labyrinten af små, smalle gyder, stræder og pladser i den gamle bydel, som strækker sig fra Plaza Major og ned mod katedralen ved havnen. Mange af husene her har stået her siden 1300-tallet, så det føles nærmest som at slentre i historien. Her finder man små unikke butikker og caféer, som bestemt ikke er del af nogen kæde, og af samme årsag for mestendels slår skodderne ned i siestaen, så hvis formålet er shopping, så undgå tidspunktet mellem 14 og 17.
Tapasbarer på stribe
Tapas er noget af det mest umiskendelige spanske, når det kommer til bordets glæder, og Palma er - naturligvis – i tapasoplevelser af den rigtig gode slags. Find de to smalle gyder Carrer Boteria og Calle Apundators, som begge løber parallelt med havnepromenaden, og som begge er spækket med - gode - tapasbarer, prøv f.eks. La
Bodeva i Carrer Boteria eller La Cueva i Calle Apundator. Begge besøges flittigt af lokale, hvilket altid er et kvalitetsstempel. • Carrer Boteria 3 • tabernadelaboveda.com • Calle Apuntadors 5
Strande
Palma er en af de storbyer, der er beriget med en beliggenhed op og ned af havet, hvilket kan være en kæmpefordel i den hede sommer. Den nærmeste strand hedder C’an Pere Antoni, og ligger godt et kvarters gang østpå ad havnepromenaden. Fortsætter man yderligere 20 minutters gang, kommer man imidlertid til Portixol, som engang var et fiskerleje, men nu er et hipt område med en fin strand og en hyggelig marina omkranset af små fine hvide huse. Her er også et par gode caféer – og jævnlig busservice til og fra Palma.
Is
Skal man have is af den slags, som ikke er en af isgiganternes samlebånds-modeller, men hjemmelavet og speciel og med smagsvarianter af unikke og lækre slags, er der kun ét svar: Ca’n Joan de S’aigo, en 300 år gammel og superhyggelig café, som ligger gemt i dybt inde i virvaret af små stræder i den gamle bydel. Her kan man få kager, chokolade og hjemmelavet is af den slags, der smelter i munden. Prøv f.eks. mandel-isen, som selv om det ikke lyder speciel unikt, smager helt forrygende. • C/Sans, 10
Palma Akvarium
3,5 millioner liter vand og blandt
andet 10 hajer er der i the Big Blue, en af de mest imponerende sektioner i akvariet i Palma. Men det er ikke bare rekorden som værende Europas dybeste akvarium, der gør, at der altid er mange mennesker på besøg i det forholdsvis nye Palma Aquarium (det åbnede i 2007), det er også det faktum, at man her kan se mere end 700 forskellige dyr og planter fra havets dyb, fordelt på 55 forskellige akvarier. • Manuela de los Herreros i Sora 21 • palmaaquarium.com
Sko og kunst
Ganske vist forbinder man mest Antoni Gaudi med Barcelona, ikke desto mindre har den catalanske arkitekt og kunstner også haft indflydelse på flere bygningsværker i Palma, blandt andet to på Placa Marques de Palmer, som begge blev bygget i starten af 1900-tallet, stærkt inspireret af den catalanske modernisme, og som er berømte for deres farverige vinduesmosaikker. I den ene bygning ligger skobutikken L’Aguila, som fører ligeså smukke og specielle sko som bygningen. • Placa Marqués de Palmer, 1
Beachclub
Gider man ikke ligge i ske på stranden med resten af Europa og trækkes med vedholdende tilbud om alt fra massage til ananas, kan man søge fred i en strandklub. Strandklubber lyder finere end det egentlig er, i virkeligheden er det blot et lukket område med de samme muligheder som på den offentlige strand – liggestole, parasoller,
Følg med på rejseliv.dk
restauranter, vandsport og toiletter. Klubben Mood Beach i Palma har desuden swimmingpools og et område til børn, samt natklub om aftenen. Priser fra 100 kr. per person. • Ctra. Palma – Andratx, Costa D’en Blanes • Moodbeach.com
Portals Nous
Otte kilometer vest for Palma ligger feriebyen Portals Nous, som er stedet at tage hen, hvis man vil se på dyre yachts. I havnen her finder man alt fra de største sejlbåde til yachts så luksuriøse, at det kan svært at fatte. Portal Nous var tidligere et meget eksklusivt område, hvor spanske kendisser holdt til, i dag kan man stadig få øje på nogen, man har set på tv, men generelt er området ikke helt så hyped som tidligere, så det er muligt at spise en god frokost uden at blive ruineret.
God kaffe
Normalt er det en meget god tommelfingerregel at vælge de små lokale frem for store kæder, når det kommer til mad og drikke. Men i tilfældet kaffe i Palma kan man gøre en undtagelse, for kæden Cappuccino kan i den grad godt finde ud af at lave kaffe (og især cappuchino), selv om det ikke er morlil, der selv står bag disken og kværner bønnerne. Cappuccino er en kæde af bistroer, hvorfor man også kan få mad her, og alle (der er fire i selve Palma og fem i omegnen) er de indrettet unikt i ligeså unikke bygninger. • grupocappuccino.com
23
Palma.
24
Plus-guide: Mallorca
vANDRERUTER Let
Mallorca har et utal af vandreruter, som på grund af øens varierede landskab gør, at uanset om man vil vandre langt eller kort, svært eller let, gennem bjerge, langs kyst, forbi historiske monumenter, på sti, vej, eller ad gedespor, er der noget for en. En af de lette starter og slutter i Sant Elm på øens sydvestkyst. Den strækker sig over seks kilometer, tager tre timer og fører gennem skov og med pragtfuld udsigt over Middelhavet og øen Sa Dragonera til det gamle kloster La Trapa. • Infomallorca.net
Mellem
Mange af vandreruterne på Mallorca snor sig gennem bjergene på øens vestkyst, det betyder dog ikke, at der ikke er noget at se til fods på resten af øen. På det sydøstlige af Mallorca, syv kilometer fra landsbyen Felanitx, ligger middelalderfortet Castell de Santueri, hvorfra man vandrer fire kilometer gennem blandt smuk natur (og til sidst op ad 180 trin) til det meget populære og flotte kloster Sant Salvador. Herfra har man en forrygende udsigt – helt til Alcudia på klare dage. Følg samme rute tilbage. • Infomallorca.net
Svær
Mallorcas nordøstlige kyst kan prale af noget af øens smukkeste kyststrækning, som på grund af de barske storme fra nord i mange år stadig er ubebyggede. På denne rute vandrer man i bjergene bag kysten, inden man pludselig
Tramuntana- bjergene. står ved overfor den ren rå natur ved kysten. Ruten starter ved p-pladsen i naturparken Parque Natural Levant på vejen mellem landsbyerne Betlem og d’Art og snor sig rundt om bjerget Es Porrassar. Den er 14 kilometer lang, varer seks timer og stiger og falder 350 meter. • Infomallorca.com
Med guide
Der findes mange vandreselskaber på Mallorca, der tilbyder guidede vandreruter til dem, der er mest tryg ved det. Men der er også ruter, som kun må vandres med guide, blandt andet den legendariske Barranc de Biniaraix, som er en del af stien til Lluc klostret, som pilgrimme har vandret ad siden 1400-tallet. Den 17 kilometer lange tur starter og slutter i landsbyen Biniraix udenfor Soller på det nordvest-
lige Mallorca, og krydser floden Barranc flere steder på vej til toppen af bjerget Cornadors 900 meter højere oppe. • Tramuntanatours.com
Special-tur
Hvis man godt kan lide at vandre med et højere formål end at nyde naturen, kan man for eksempel booke sig ind på en af de vandreruter med et tema, som Mallorca også er leveringsdygtig i. Nogle af dem findes som en-dags ture, nogle varer flere dage. Til sidstnævnte hører Oliven Odysseen, som strækker sig over fire dage i starten af november, hvor olivenplukkesæsonen går i gang. Man bor ved foden af Tramuntana- bjergene, deltager i plukningen, smager på resultaterne, og vandrer mellem olivenfarme og –marker. • Mallorcahiking.com
25
Følg med på rejseliv.dk
SPORT OG KULTUR Regatta
Real Mallorca-fans.
Er man fan af sejlskibe eller bare fascineret af kapløb til havs, kommer man ikke udenom den mest prestigefyldte konkurrencesejlads i Middelhavet, Copa del Rey, som finder sted en uge hvert år i slutningen af juli/starten af august i Palma-bugten. Sejladsen har eksisteret siden 1982, og mere end 100 både indenfor forskellige klasser deltager. Man kan som almindelig dødelig landkrabbe ikke selv komme med til havs, men det er et flot syn at se de luksuriøse både flyve af sted om kap hen over bølgerne. • prensarcnp.es
Kulturnat
Det er ikke kun på dansk grund, man fejrer kulturen, når efteråret fejer hen over landet. Også på Mallorca, nærmere bestemt i Palma, betyder efteråret kulturnat - Nit de l’arts, som regel i sidste halvdel af september. Der er ganske vist ikke helt så mange forskellige former for kultur repræsenteret i den mallorcinske udgave, omdrejningspunktet er gallerier og udstillingssteder, der på denne dag og aften holder åbent. Men der er samtidig masser af liv i gaderne, så brug lejligheden til at opleve kunst helt gratis. • artpalma.es
Film
Med de lune nætter og lave risiko for regn, Mallorca er beriget med, er det oplagt at vise film under åben himmel. Hele sommeren (juli og august) er der Open Air Cinema i Palma, og oven i købet på et af de smukkeste steder i Palma, Parque del Mar, som er
parken mellem den om aftenen oplyste katedral og havet. Filmene spænder i 2011 fra Shutter Island over Ice Age 3 til Lone Scherfigs An Education. Filmene vises på originalsprog, forestillingerne starter kl. 22 og er gratis. Få programmet på et af byens turistkontorer.
Fodbold
Som bekendt er Michael Laudrup træner for fodboldholdet Real Mallorca, som ligger i Primera Division ligaen. Holdets hjemmebane hedder Son Moix (tidligere Ono Estadio) og ligger i udkanten af Palma, og det er relativt nemt at få billetter til holdets hjemmekampe, for selv om der er plads til 24.000 tilskuere, er der som regel under 15.000 solgte. De dyreste koster cirka 300 kr.,
mens de billigste fås til godt det halve. • Camí dels Reis, Palma • rcdmallorca.es
Tyrefægtning
At se en tyr og en mand med en rød klud og lanse danse om hinanden i en drabelig affære, der næsten altid ender med, at tyren ligger blødende tilbage, er for mange ren dyremishandling, som de ikke frivilligt opsøger. I Alcudia kan man imidlertid opleve en ublodig omgang tyrefægtning, når der hver torsdag er såkaldt fingererede kampe, hvor hverken tyr eller fægter kommer til skade. Det sker på Placa de Toros. Spørg på turistkontoret efter program. • C/ Bastió de Sant Ferran
26
Plus-guide: Mallorca
redaktionens tips Toget til Soller
Vil man ikke selv leje bil, er en fin måde at komme lidt ud af Palma på at tage toget til bjergbyen Soller. Der er 27 kilometer – som på landevej i gamle dage gik via 57 hårnålesving, men i dag går gennem en tunnel. Toget blev førhen brugt til at fragte varer til Soller, og det er stadig toget fra 1912, man futter af sted i, komplet med hårde sæder og interiør af træ. Der er syv daglige afgange i højsæsonen, prisen er cirka 110 kr. per person for en returbillet. • trendesoller.com
Vingård
Mallorcas midte er himmerige for de, der har mere end almindelig interesse for druer og det, der kommer ud af dem. Den ene vingård afløser den anden herinde, og uanset hvorend man vender blikket, møder det vinstokke i bølgende rækker på de bløde bakker. Man kan leje en bil (eventuelt med chauffør) og tage på rundtur, man kan også udvælge en enkelt vingård at besøge, for eksempel José L. Ferrier, hvor en rundvisning med smagsprøver på tre vine koster seks euro. Der er rundvisninger kl. 11 og 16.30 alle hverdage. • Ctra. Palma-Alcudia, Binissalem • www.vinosferrer.com
Alcudia bymur
Turistbyen i nord har ikke som andre steder på øen et kæmpeudvalg af kulturelle input til ferien, men vil man gerne en dag væk fra den stærke sol på stranden, er en hyggelig adspredelse en slentretur i den gamle bydel. Nærmere bestemt oppe
Alcudia. på bymuren, der omkranser det meste af byen. Man kommer op via en stejl trappe, hvor trinene er charmerende nedslidte af års brug, i et af fordums tids vagttårn. Turen er ikke ret lang, men udsigten er god. Slut turen med en iskaffe på en af de små caféer i byens smalle gader.
Jørn Utzons huse
Som så mange andre kendte og ukendte forelskede den danske arkitekt Jørn Utzon sig i 1970erne i Mallorca. Han byggede et hus ved havet udenfor Porto Pedro på øens sydøstlige kyst, komplet med udsigt over det blå hav og i en konstruktion, der bestod af en række pavilloner, og navngav det Can Liz. Nogle år senere fik han nok af den voksende turisme og byggede et nyt hus, Can Feliz, i
bjergene bag Porto Pedro. Der er ikke adgang til husene, men Can Liz kan ses fra havet og Can Feliz på en køretur ad vejen mod borgen Castell de Santueri.
Vandcykel
Det er ikke specielt originalt, men ikke desto mindre en vældig anbefalelsesværdig måde at bruge en doven dag på stranden på. Lej en vandcykel af modellen med rutsjebane på og træd i pedalerne til I når ud på nogenlunde dybt vand. Rul så håndklæderne ud på ”dækket” (der er plads til tre voksne i udstrakt figur) og nyd solen kombineret med – og det er tricket – brisen fra havet. Kur i vandet og hop ombord igen via trappen bag på båden. Det koster 15 euro per time og vandcyklerne kan lejes fra f.eks. stranden i Alcudia.
27
Følg med på rejseliv.dk
læsernes tips Udsigt på vandretur.
All Inclusive
Vi har efterhånden været mange gange på Mallorca og er nærmest blevet afhængige af All Inclusive. Vi køber billige flybiletter gennem Air-berlin eller Cimber, og ophold altid gennem www.alpharooms.com, det er absolut billigt og de har en god service, kan varmt anbefales. dowili
God børne-ø
Alletiders ø at tage til med børn. Tag til byen Porto Novo, den har Europas bedste legepladser midt i byen og ved havnen. MeL
Vandreture på Mallorca
I de nordlige bjerge er der mulighed for vandreture á 4 eller 7 nætter med ophold på mindre refugier og hoteller. Vandring i Traumenturabjergene er en stor oplevelse, og selv om skiltning ikke altid er optimal, finder man frem efter 3-6 timers vandring. I det centrale Palma ligger der en kortshop, der har alle mulige forskellige kort over Mallorca og også over vandreturene. pf
Fantastisk fiskerestaurant
Ca’n Eduardo er en trendy fiskerestaurant beliggende i Palma’s fiskerihavn. Restauranten ligger på 1. salen af en fiske-
auktionshal, hvilket sikrer, at al fisk er 100 % frisk. Lokalerne er super-lækre og er sammen med en stor terrasse og et top-professionelt personale med til at gøre besøget til en oplevelse. Mad og vin er af udsøgt kvalitet og hvis man er til luksus og lækker fisk, er Ca’n Eduardo bestemt et besøg værd! emilou
Bluesville Bar - live musik i den gamle bydel En fin afslutning på en aften i Palma By er Bluesville; en charmerende bar med fokus på god musik spillet af ægte musikere, se bluesvillebar.com. lirico
YDERLIGERE FÅ ENDNU MERE UD AFPÅ BT.DKTOPPEN MED PLUS
FÅ ADGANG TIL ENDNU MERE PLUS TILBYGNING ADDITION BT.DK/PLUS
MERVÆRDI ENDNU MERE Abonnement
PÅ 29 kr YDERLIGERE TOPPENKøb abonnement på bt.dk/plus Fri adgang til PLUS i en måned Pris pr. måned Pr. år 249 kr
�
MERVÆRDI Stk-vis
ADDITION
Køb PLUS guider og artikler
ENDNU NDNU MERE Pris fra
3 - 29 kr
Køb nu på bt.dk/plus
�
TILBYGNING EKSTRA YDERLIGERE
OVEN I HATTEN
EKSTRA ADDITION
På bt.dk/plus får du nemt og hurtigt adgang til rejseguider, sundhedstips, produkttest og meget mere. Bliv medlem for kun 29 kr./måned eller køb stk-vis fra 3-29 kr. Spar penge og tid på din bil, bolig, træning, ferie og meget andet.