Opdag modermærkekræft i tide preview

Foto: Scanpix

Guide

Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

1sid8er Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker

Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...............................................................................4-5 Voxpop: Tænker du på faren for modermærkekræft, når du slikker sol?.......................................6 Tjek dig selv: Se om du har modermærkekræft.............7-12 Så meget sol kan din hud tåle..........................................................13 Find din hudtype: Det kan din hud tåle...............................14-17

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Vi har rekord i kræft

Danske kvinder har nu europæisk rekord i modemærkekræft. Solarie og solbadning får skylden Yllka Haxhijaj yiha@bt.dk Danske kvinder er nu europæisske mestre i modermærkekræft. Ifølge en ny undersøgelse indtager vi nu den uhyggelige førsteplads. ’Alarmerende’, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse, der giver solarie og solbadning skylden.

Trods mange og massive kampagner, om at få danskerne til at beskytte sig mod solen, får stadig flere danskere modermærkekræft. Ifølge tal fra WHO’s internationale kræftdatabase Globocan blev 865 danske kvinder ramt af modermærkekræft i 2012, og det er lig en europæisk førsteplads, når der tages højde for befolkningernes størrelse og alderssammensætning.

Der er sket en voldsom stigning af nye tilfæl-

4

de af danske kvinder med modermærkekræft. I perioden 2007-2011 var der gennemsnitligt 973 nye tilfælde af modermærkekræft per år hos kvinder, viser tal fra kræftdatabasen Nordcan.

Den vigtigste årsag til modermærkekræft er for meget UV-stråling, både fra den hjemlige sol, og når folk rejser til lande med meget høje UV-indekser. Dertil kommer solariebrug, lyder det fra Anne Bach Waagstein, projektleder for Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne.

Men kampagner spiller også en rolle.

- En del af forklaringen på stigningen er blandt andet, at vi (Kræftens Bekæmpelses solkampagne, red.) har skabt en øget bevidsthed om emnet, som gør, at flere tager til lægen og får tjekket deres hud, siger Anne Bach Waag-

stein

Farlige vaner

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt danske unge. Særligt unge danske kvinder har forholdsvis stor risiko for modermærkekræft, især pga. solariebrug.

- Folk kender efterhånden til de fire solråd: Skygge, solhat, solcreme og sluk solariet - rigtig godt. Og ved, det er farligt, men det kan alligevel være svært at bryde nogle vaner og mønstre. Folk ved, at det er usundt at ryge, men de ryger alligevel. Og som 14-årig kan man ikke overskue, at følgen af solariebrug kan komme flere år senere i form af modermærkekræft. siger Anne Bach Waagstein.

De fleste europæiske lande, bl.a. vores nabolande Norge, Sverige, Island og Tyskland, har indført en aldersgrænse på 18 år for solarier.

Formanden for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen ønsker, at Danmark bliver den næste i rækken, der indfører et forbud.

Et særligt ansvar for børnene

- Vi har et særlig ansvar overfor de danske børn og unge, så de ikke risikerer at indgå i statistikken over modermærkekræft. Det er mig uforståeligt, at vi har en så uansvarlig tilgang til at beskytte børn og unge mod denne sygdom, siger Frede Olesen.

- Vi ved fra forskning, at hvis man begynder med at tage sol tidligt, så er risikoen for modermærkekræft voldsom. Debutalderen for solariebesøg er i gennemsnit 14 år. Og derfor bliver vi nødt til at sætte tidligt ind overfor de unges solarieforbrug, siger formanden.

Det står heller ikke så godt til med de danske mænd, når det handler om modermærkekræft.

Mændene ligger på en europæiske tredjeplads, kun overgået af Schweiz og Holland, afslører Globocan-undersøgelsen.

Modermærkekræft er ikke til at spøge med. I 2007-2011 er 252 personer døde af modermærkekræft. Antallet af nye tilfælde per år er steget de sidste 50 år.

Dødeligheden er ikke øget nær så meget som hyppigheden. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at blive rask.

Fem år efter man er diagnosticeret med modermærkekræft, har kvinder 91 procent og mænd 84 procent chance for at overleve modermærkekræft.

Ifølge lægechef fra Bispebjerg Hospital Tonny Karlsmark er det primært type et og type to,

der er i risikozonen for at få hudkræft.

- Foruden dem, som særlig tit går i solarium, har personer med lys hud, fregner, rødt hår, blondt og lysebrunt hår og grønne eller blå øjne, stor risiko for solskoldning; huden bliver rød og skaller, siger lægechef Tonny Karlsmark.

Hvis man har mistanke om modermærkekræft, er der nogle faresignaler, man skal holde øje med.

- Vær opmærksom på, om dit modermærke ændrer størrelse, form eller farve eller begynder at klø. Hvis modermærket begynder at blive tykkere eller ujævnt, og danner skorpe eller bløder, skal du kontakte din læge.

FAKTA: Modermærkekræft ●● Modermærkekræft er den alvorligste form for hudkræft, fordi den kan brede sig til andre organer. ●● Kræften kan opstå alle steder på kroppen, men de mest almindelige steder er på benene hos kvinder og på ryggen hos mænd. Kræftcellerne kan i sjældne tilfælde opstå i øjne eller indre organer.

●● Hvis en person tidligere har haft sygdommen modermærkekræft, er der ti gange så stor risiko for at få en ny modermærkekræft i forhold til resten af befolkning. ●● Hvis man er i familie med en person, som har haft modermærkekræft, har man en øget risiko for at få modermærkekræft. ●● Chancen for at blive rask, efter man har fået konstateret modermærkekræft, er afhængig af, om svulsten opdages og behandles, før den har spredt sig. Af de 1600 tilfælde, som opdages årligt i Danmark, bliver mellem 80 og 90 procent helbredt.

5

Tænker du på faren for modermærkekræft, når du slikker sol?

Cathrine Strange - Ja, jeg passer meget på og bliver tjekket for, hvordan mine modermærker ser ud.

Og så plasker jeg mig ind i solcreme med de der 50 i

Dorte Nygaard - Jeg er meget glad for solen, men jeg er sikrer mig altid mod solen.

Min mand er helbredt for modermærkekræft, så jeg vil helst have en høj faktor.

Josephine Budde - Jeg tænker meget over det.

Specielt fordi min far også har fået fjernet modermærker, så er jeg og min familie meget opmærksomme på det. Min mor køber desuden altid solcreme med faktor 50 eller mere, når jeg skal ud i solen.

6

Tjek dig selv

Se om du har modermærkekræft

Flere danskere rammes af modermærkekræft De seneste 50 år er antallet af tilfælde af modermærkekræft steget konstant - og stiger stadig. Den væsentligste årsag er eksponering for ultraviolet bestråling fra sollys og i solarier. I følge Kræftens Bekæmpelse er uv-stråling årsag til modermærkekræft og hudkræft i over 85 procent af tilfældende.

7

Sådan gør du Tag tøjet af og tjek dig selv automatisk fra top til tå - også under fodsålerne, og på neglene og i hovedbunden. Få eventuelt et familiemedlem eller en ven til at kigge de steder, du ikke selv kan se - eller brug et spejl.

Se efter: ●● Om modermærket er nyt ●● Om det har en ujævn form og en uregel mæssig kant ●● Om der er et sår inde i modermærket ●● Om det er større end 6mm i diameter ●● Om det forandres i størrelse, form eller farve ●● Om det klør vedvarende eller føles ændret ●● Om du har pletter, der skaller og ligner eksem. Det kan være almindelig hudkræft Har du mistanke om eventuel modermærkekræft, bør du få det tjekket af din læge.

8

Får du konstateret modermærkekræft, som er under 1 mm. tyk, kan du nemt få det fjernet.

Er mærket større, kan det have bredt sig.

Alle bør tjekke sig selv løbende. Hvis du har lys hud, blå øjne, mange skønhedspletter. lyst eller rødt hår, eller der har været tilfælde af hudkræft i familien, skal du være ekstra opmærksom.

Der er en lille risiko for, at medfødte modermærker udvikler sig til modermærkekræft, og derfor bør de løbende kontrolleres en gang om året hos en hudlæge.

Hvis sygdommen bliver opdaget i tide, er der gode chancer for at blive helbredt. Overlevelsesprocenten for kvinder er 91 procent, mens den er 83 procent for mændende.

LIGE

R ker De UFA ær m od e r m

Her er kanten regelmæssig og farven ensartet og helt normal.

Her ses en jævn kant. Modermærket er således ikke i farezonen.

Her ses et lille, almindeligt modermærke under fem mm.

9

LIGE

R ærker De FA m r e m od

Her er modermærket uregelmæssigt, og der kan være flere farvenuancer.

Det kan være tegn på modermærkekræft

Her ses, hvordan kanten er uregelmæssig - og dermed farlig.

10

De FARLIG m od e r m æ E rker

Man skal holde særligt øje med modermærker, der er større end seks mm.

Det er hele den mørke plet, man måler, selvom farven er mørkere i midten.

Et modermærke med ujævn kant - og dermed et farligt et.

11

Huskeregel: ABCD En nyttig huskeregel fra Amerika kan bruges, når man skal vurdere modermærker.

ABCD bogstavrækken kan hjælpe dig med at huske, hvilke faresignaler du skal kigge efter.

A står for asymmetri: Modermærker med uregelmæssig form.

B står for border (på dansk grænse): Modermærker med uklar afgrænsning - eller uskarp rand - mod normal hud.

12

C står for colour (på dansk farve): Modermærker med ujævn farve, særligt hvis den til dels er sort eller blåsort.

D står for diameter: Modermærker, som er over 5 mm i diameter.

Kilde: Sundhedsguiden.dk, sundhed.dk

Så meget sol kan din hud tåle Kræft i huden er blevet den hyppigste kræftform i Danmark. Særligt personer med en meget lys hudtype er udsat, fordi huden ikke er lige så modstandsdygtig som mørkere hudtyper.

Torben Bagge bagge@bt.dk Men alle hudtyper kan tage skade.

Derfor er rådet entydigt: Alle bør bruge solcreme.

Den høje risiko for kræft i huden skyldes, at vi generelt får for mange solskoldninger og igennem vores liv bliver udsat for ultraviolet stråling i alt for høj grad.

I små mængder er sollys både godt og nødvendigt, fordi det skaber det vigtige D-vitamin, som kroppen skal bruge for at kunne optage kalk, opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. Men i store mængder er sollyset skadeligt for huden. Det er solens ultraviolette stråler, de såkaldte UV-stråler, der kan medføre alvorlige forbrændinger. På længere sigt kan det også forårsage hurtig æl ning af huden og værste tilfælde hudkræft og modermærkekræft.

Det fortæller Annesofie Faurschou, der er forsker ved hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, og er tilknyttet hjemmesiden huddoktor.dk.

Der er stor forskel på, hvor meget forskellige personers hud kan tåle.

Det afhænger af hudens indhold af pigmentet melanin, som er det, der gør huden brun, og samtidig beskytter mod solens stråler.

Derfor kan personer med meget mørk hud tåle at opholde sig længere tid i solen end personer, der har en meget lys hud. Men selv personer med mørk hud, kan ikke se sig fri for at bruge solcreme. Uanset hudtype er solen nemlig i stand til at brænde så dybt i huden, at hudens DNA-celler tager skade. Det er en skade, der i værste fald kan føre til hudkræft.

- Planlægger man at opholde sig i solen, anbefales det alle hudtype, at man i Danmark smører sig med en faktor 15 og er opmærksom på ikke at smøre solcremen på i et for tyndt lag. Samtidig er det vigtigt overholde de andre solråd fra kræftens bekæmpelse, fastslår Annesofie Faurschou fra Bispebjerg Hospital.

13

Find din hudtype

Det kan din hud tåle Man kan groft inddele hud i seks typer efter evnen til henholdsvis at blive solskoldet og til at blive brun. Inden for hver type er der stor forskel på, hvor meget sol man kan tåle, før man bliver skoldet.

Undersøgelser foretaget i Danmark har vist, at en ’gennemsnits-dansker’ har hudtype 2. Det betyder, at en gennemsnits-dansker bliver solskoldet efter ca. tre kvarter i middagssolen med UV-indeks 6. Vejledningen er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Hudtype 1 Hudfarve: Hvid Bliver solskoldet: Altid Bliver brun: Aldrig Typisk hårfarve: Rød Typisk øjenfarve: Blå Fregner: Ja

Undgå helt solbadning.

Dæk din hud med tøj, og solcreme med mellem beskyttelse, dvs. faktor 15-25.

Du kan ikke blive brun og pådrager dig kun skader i huden, som senere i livet kan udvikle sig til kræft.

14

Hudtype 2 Hudfarve: Hvid - bleg Bliver solskoldet: Ofte Bliver brun: Ofte Typisk hårfarve: Blond Typisk øjenfarve: Blågrøn Fregner: Få

Hudtype 2: meget på, og bør egentlig ikke forsøge at blive brun.

Du skal passe Du risikerer at pådrage dig hudskader, der kan udvikle sig til kræft senere i livet.

Hvis du ikke kan lade være med at gå i solen, skal du dække din hud med tøj og bruge rigeligt med solcreme med mellem beskyttelse der, hvor tøjet ikke dækker.

Hudtype 3 Hudfarve: Lys - beige Bliver solskoldet: Sjældent Bliver brun: Næsten altid Typisk hårfarve: Brun Typisk øjenfarve: Grå - brun Fregner: Nej

Hudtype 2: en høj solfaktor i én til to ugers tid.

Du bør bruge Huden skal nemlig vænne sig til solen, og derefter kan du vælge en lavere faktor.

Du risikerer at udvikle hudkræft, hvis du ikke soler dig med omtanke.

15

Hudtype 4 Hudfarve: Lys brun Bliver solskoldet: Aldrig Bliver brun: Altid Typisk hårfarve: Sort Typisk øjenfarve: Brun Fregner: Nej

Hudtype 2: færdes solen med omtanke.

Du skal stadig Din risiko for at udvikle kræft i huden er mindre end for hudtype 1-3, men du udvikler lige så mange af de øvrige skader og rynker, som folk med andre hudtyper.

Hudtype 5 Hudfarve: Mørk brun Bliver solskoldet: Aldrig Bliver brun: Altid Typisk hårfarve: Sort Typisk øjenfarve: Brun Fregner: Nej

Hudtype 2: færdes i solen med omtanke.

Du skal stadig Din risiko for at udvikle kræft i huden er mindre end for hudtype 1-3, men du udvikler lige så mange af de øvrige skader og rynker, som folk med andre hudtyper.

16

Hudtype 6 Hudfarve: Sort Bliver solskoldet: Aldrig Bliver brun: Altid Typisk hårfarve: Sort Typisk øjenfarve: Brun Fregner: Nej

Hudtype 2: færdes i solen med omtanke.

Du skal stadig Din risiko for at udvikle kræft i huden er mindre end for hudtype 1-3, men du udvikler lige så mange af de øvrige skader og rynker, som folk med andre hudtyper.

17

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 18

Motion