Foto: Scanpix/Iris
Guide
Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Plej parforholdet på ferien – og undgå
12 sider
skilsmisse
Sådan bygger I parforholdet op igen
Plej parforholdet på ferien INDHOLD: Brug ferien på parforholdet – og undgå skilsmisse.....4-5 5 klassiske fejl i planlægningen af sommerferien........... 6 5 gode grunde til at bruge sommerferien på dit parforhold..................................................................................... 7 Sådan får du nærhed og samhørighed med din partner........................................................................................... 8 Sådan opnår den sommerferie du ønsker dig..............9-10 Sådan fastholder du den gode stemning efter sommerferien.............................................................................11-12
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Brug ferien på parforholdet - og undgå skilsmisse
Af mette haulund, parforholdsraad.dk Der er mange ting at tage stilling til, når sommerferien planlægges. Hvor skal ferien holdes? Skal man være aktiv eller ligge på en strand hver dag og kigge udover vandet? Skal man alene af sted, eller følges med venner eller familie? Men faktisk er der kun et spørgsmål, der for alvor giver mening at forholde sig til i første omgang, nemlig hvad det er for en følelse, man gerne vil sidde tilbage med efter ferien. Hvordan skabes rammerne til at genfinde glæden og kærligheden? Nogle gange er det bare en god idé at skrue ned for ambitionsniveauet for ferien, træde ud af hamsterhjulet, mærke roen sænke sig og forholde sig til, hvilken følelse man gerne vil opnå, i stedet for kun at forholde sig til, hvor man gerne
4
vil hen. Hvornår har du sidst kigget din partner dybt i øjnene? Hvornår har du sidst gjort en forskel for din partner og for dit parforhold? Hvis du mangler nærhed og samhørighed, hvordan får du så skabt pladsen til at mærke den? Og hvordan bidrager du selv til det? Er du havnet i den klassiske trædemølle, har haft (for meget) fokus på børn, praktiske gøremål, alenlange to-do-lister, job og fritidsaktiviteter og taget din partner og jeres parforhold for givet, så er der intet tidspunkt der er bedre at stoppe op på, end i sommerferien, hvor tiden er til det. Måske har man ikke engang opdaget, at parforholdet og samhørigheden er gledet i baggrunden, og derfor er det så vigtigt at få forventningsafstemt, hvad det er man gerne vil opnå med ferien. Tænk hvis den ene går med et
ønske om at genfinde kærligheden, finde lysten til at holde i hånden og tale sammen til ud på natten, mens den anden tror det hele går meget godt, og derfor mere har fokus på at få praktikken til at gå op i en højere enhed. Ethvert parforhold har brug for perioder med opblomstring, og man kan gøre meget for at skabe rammerne, når bare man er enige om, hvad det er man vil. Kan du nikke genkendende til: • • •
Det er lidt svært at finde tiden til hinanden. Det er længe siden, vi har talt sådan rigtig sammen. Børnene har fyldt det hele længe.
• • • • •
Et sexliv der er gået mere eller mindre i stå, eller mest er noget, der bare skal overstås. En bekymring for jeres fremtid sammen. Konstante skænderier om småting. For mange negative tanker om din partner. For travlt til at mærke roen og glæden.
Og vil du gerne have, at det skal være anderledes? Så gør dig selv den tjeneste at gør noget ved situationen, inden det er for sent. Forspil ikke den unikke mulighed du har hen over sommeren, men se det som en oplagt mulighed for at skabe det liv, sammen med din partner, som du drømmer om.
5
5
klassiske fejl i planlægningen af sommerferien
Allerede mellem jul og nytår starter planlægningen af sommerferien for mange. Vi bombarderes med feriemuligheder og med gode tilbud til nær og fjern – men vi begår også nemt nogle fejl i planlægningen af sommerferien.
de forudsætninger,
Vi glemmer at forventningsafstemme og går derfor skævt af hinanden i planlægningen. Den ene part når ikke at forholde sig til, hvad vedkommende gerne vil, inden den anden har ytret ønsker og planlagt, fordi der ikke kom modspil. Vi tænker mere på, hvor ferien skal holdes, end hvad det er vi gerne vil opnå med ferien. Vi har alt for store ambitioner og kommer til at lave et program, der minder om dagligdagens stress.
vi har at arbejde med, eksempelvis mindre børn. Har du glemt at forventningsafstemme med din partner, eller kan du måske se, at der er nogle ting, I har glemt at tage højde for, da I planlagde sommerferien, så er det ikke for sent.
Vi vil det hele og glemmer Hellere gøre noget ved det nu, end slet ikke at gøre noget. Se mere om, hvordan du får en god sommerferie i artiklen ” 3 måder at opnå den sommerferie, du ønsker dig”.
at tage højde for 6
Har du brug for input, hvordan du får startet en god dialog med din partner, så kan du finde det på parforholdsraad. dk.
5
gode grunde til at bruge sommerferien på dit parforhold
Det er bare ikke altid nok at ligge på den helt rigtige strand, at mærke solens varme på kroppen, at se børnene hygge sig, eller at have tid til at læse en god bog. Vi har brug for også at mærke samhørigheden med vores partner, og der er mange gode grunde til at bruge sommerferien lige netop på at mærke kærligheden til og fra vores partner.
1
Dagligdagen minder ofte mest af alt om et hamsterhjul og for at have overskud og rummelighed overfor hinanden, er det enormt vigtigt at have nogle åndehuller, hvor I kan mærke hinanden og den fælles kærlighed.
2
Der er intet tidspunkt på året, hvor I har så meget fritid sammen. Forstå, at et parforhold aldrig bliver bedre, end det du selv gør det til – og I sommerferien har I tiden til at prioritere hinanden.
3
Jo tættere I er på hinanden via kommunikation og fysisk kontakt, jo mindre risiko for utroskab.
4
Jo mere I prioriterer parforholdet, jo mindre risiko for at havne i skilsmissestatistikken.
5
I har muligheden for at lave nogle ting sammen, som I måske ikke har tid til i hverdagen.
7
Sådan får du nærhed og samhørighed med din partner
Du ønsker nærhed, samhørighed og lykkefølelse i maven, men hvad bidrager du med? Det er så nemt at ønske samhørigheden og lykkefølelsen, men er du overhovedet modtagelig overfor din partner?
Derfor er det vigtigt at du bevarer fokus på din egen banehalvdel og kigger på din egen adfærd, dine egne fejl og mangler, dit eget bidrag til en god ferie.
Samtidig er det også så nemt at fokusere på, hvad din partner gør forkert, hvad din partner ikke gør, og i det hele taget fokusere på din partners fejl og mangler, men jo mere du flytter fokus over på din partner, jo mere fjerner du jo fokus fra dig selv og din egen adfærd – og det er helt forkert, for det er hos dig selv, at du kan gøre en forskel.
●● Tager du initiativ til fysisk kontakt?
For at mærke nærheden og lykken skal du bidrage. For at mærke glæden skal du være åben og imødekommende.
8
●● Er du åben og imødekommende? ●● Er du glad? ●● Gør du noget for at skabe samhørigheden?
●● Bidrager din adfærd til en positiv eller negativ stemning i familien, eller mellem dig og din partner? ●● Holder du fokus på din egen banehalvdel?
Sådan opnår du den sommerferie du ønsker dig Det er så nemt at fokusere på, hvad man i hvert fald ikke kan lide, hvad man er træt af, og hvad ens partner gør forkert, men jo mere du har fokus på, hvad du oprigtigt ønsker dig af indhold, ikke bare i din sommerferie, men også i din dagligdag, i dit parforhold og i livet i al almindelighed, jo nemmere er det for dig, at gå målrettet efter det. Den første forudsætning for at få den sommerferie du ønsker dig er, at du forholder dig til, hvad det er for en sommerferie, du gerne vil se tilbage på, når ferien er slut: •
Hvad skal sommerferien indeholde?
•
Hvad er vigtigt for dig?
•
Hvornår / hvordan mærker du, at det går godt?
Den anden forudsætning for at få den sommerferie du ønsker dig, er at involvere din partner i dine ønsker og behov. Hvis I ikke taler om jeres forventninger til sommerferien og til hinanden, så kan du risikere, at I har helt forskellig opfattelse af, hvad der skal til for, at I får en god ferie. Fortæl din partner, at du godt kunne tænke dig, at I taler om jeres forventninger til ferien, og aftal hvornår I skal snakke om det, så I begge har mulighed for at gøre jer nogle overvejelser inden.
9
Involver din partner med følgende: ●●Fortæl, at du glæder dig til jeres ferie sammen og at det er vigtigt for dig, at I prioriterer hinanden. ●●Fortæl hvilke forventninger du har. ●●Fortæl hvordan du tænker, at du kan bidrage.
●●Lyt til din partners forventninger. ●●Indgå nogle aftaler om, hvordan I får jeres forventninger indfriet. ●●Sæt eventuelt nogle klare mål op, så I kan evaluere når I kommer hjem.
Den tredje forudsætning for en god sommerferie er, at du tænker over din adfærd hver eneste dag i ferien. ●● Start dagen med at tænke positive tanker om dagen. ●● Tænk over, hvordan du minimum tre gange på en dag, kan gøre noget godt for din partner og for jeres parforhold. ●● Spørg løbende dig selv om du bidrager positivt eller negativt til sommerferien lige
10
nu. ●● Vær åben omkring dine tanker og følelser. ●● Brug ordet ”pyt”, hvis noget går galt undervejs, og find tilbage til de gode intentioner.
Sådan fastholder du den gode stemning efter sommerferien
Når sommeren går på hæld, dagligdagens mange gøremål og fritidsaktiviteter igen kører på sit højeste, mørket sænker sig og dagene bliver kortere igen, er det så nemt at falde tilbage i samme hamsterhjul som inden sommeren. Lysten til at foretage sig ting sammen mindskes, fordi man ikke har energien fra solen og fra de glade timer udendørs. Det er nu det bliver svært, for hvordan fastholder du den gode stemning og lysten til at være sammen og gøre noget sammen med din partner, men parforholdet skal altid plejes og passes, ellers dør det, som en hvilken som helst anden blomst. De første uger er det måske ligefrem rart at komme tilbage til de vante rutiner, og de er som udgangspunkt også gode at have, men ikke uden at du også husker på, hvordan den
stemning du så gerne ville have mellem dig og din partner i sommerferien, kan bevares. Hvordan vil du undgå, at I havner i en ligegyldighed, i en situation hvor I tager hinanden for givet, hvor I sidder i hver sin ende af sofaen og vender ryggen til hinanden, når I går i seng? •
Hvordan vil du bidrage til det parforhold du ønsker dig?
•
Ved du, hvordan du gør din partner glad og tilfreds?
•
Har du nogle mål for, hvornår du er tilfreds med dit parforhold?
Jo mere bevidst du er om, hvordan du vil fastholde den gode stemning, jo nemmere er det for dig at gøre dit til at bevare den.
11
Derfor, kan du med fordel spørge dig selv: •
Hvornår er det jeg mærker den gode stemning?
•
Er det konkrete situationer, bestemte tidspunkter på dagen, en bestemt sindstilstand du er i osv.
•
Hvilke helt konkrete ting vil jeg bidrage med, for at bevare den gode stemning?
•
Hvordan vil jeg involvere min partner i mine tanker omkring vores parforhold?
•
Hvis I har lyst så indfør evalueringsmøder i jeres parforhold. Det behøver ikke være så formelt som det lyder, men beslut jer for, at I vil tage ansvar for, at I ikke havner i en situation, hvor ligegyldigheden og tankerne om en fremtid hver for sig fylder for meget.
Evalueringsmøder kan holdes over et glas rødvin, på en gåtur, i sengen inden I står op, hvor som helst, hvor det passer jer.
12
Måske er det kun nødvendigt med 15 minutter, hvor I hver især fortæller, hvordan I synes det går: •
Den helt korte udgave af et evalueringsmøde indeholder følgende spørgsmål:
•
Synes du I har overholdt de mål I satte sammen sidst?
•
Hvad er det bedste der er sket for jer siden sidst?
•
Er der noget der ikke har fungeret så godt?
•
Hvad vil du gøre for at det fungerer bedre de næste uger?
•
Hvad er det vigtigste mål for de næste uger?
•
Er der noget I helt konkret skal gøre, sætte i kalenderen, planlægge eller lignende?
Husk at der skal være taletid til begge parter, og husk ikke mindst vigtigheden af at lytte til, hvad din partner siger, så du ikke hører, hvad du tror din partner siger.