Preview forsikringssnyd

Foto: Scanpix

Guide

November 2013 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

Stor

forsikringsguide Guide: S책dan giver du dine forsikringer et eftersyn

Forsikringssnyd INDHOLD I DETTE HÆFTE: 1 ud af 8: ’Vi snyder forsikringen’...............................................4 Forsøgte at snyde for over 700.000....................................... 6 Tegnede forsikring efter dyrlægebesøg.............................. 7 Seks måneder for bilforsikring i fars navn.......................... 7 Sådan snyder danskerne.............................................................. 9 Og sådan bliver de opdaget......................................................10 Her jagter de forsikringssvindlere..........................................12 Så langt må forsikringselskaberne gå..................................14 Forbrugerrådet vil have forbud mod overvågning........16 Forsikringssvindel straffes hårdt............................................17 Guide: Sådan giver du dine forsikringer et eftersyn......18 5 gode råd fra forsikringsmægleren.....................................19 Værd at vide.....................................................................................20

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

1 ud af 8: ’Vi snyder forsikringen’

Forsikringsbranchen har øget sin fokus på fusk. Antallet af falske anmeldelser er steget under finanskrisen Louise Kastberg loka@bt.dk Har du prøvet at skrive lidt ekstra værdier på skadesanmeldelsen eller at hjælpe sønnike med en billigere bilforsikring i dit navn? Danskerne begår forsikringssvindel for milliarder.

12 pct. af danskerne erkender, at de på et eller andet tidspunkt har fusket med deres forsikringer. Og selvom det stadig kun er en brøkdel af milliardsvindlen, der bliver afsløret, har antallet af opklarede sager været stigende de senere år. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

I 2012 tilbageholdt forsikringsselskaberne er-

4

statninger for ca. 456 mio. kr. i 4.248 sager om forsikringssvindel. Det er næsten 1.200 flere sager - eller for 70 mio. kr. mere - end i 2011.

- Den økonomiske krise har nok medført en mindre stigning, siger Topdanmarks kommunikationschef Jens Langergaard.

Særlig bedrageriafdeling

Ifølge underdirektør Hans Reymann-Carlsen, Forsikring & Pension, har selskaberne de seneste fem-ti år ansat flere til at afsløre svindel, der vurderes at løbe op i et par milliarder om året. Tryg, Topdanmark og Codan har hver otte tidligere politifolk ansat i særlige bedrageriafdelinger.

Trygs skadedirektør Marie-Louise Rahbek understreger, at selskabet ikke har opstillet konkrete mål for, hvor mange svindelsager der skal opklares om året, og at efterforskerne heller ikke aflønnes efter det.

- Vi gør, hvad vi kan for at afdække den svindel, vi ved, at der er blandt de mange skadesager. Vi arbejder ud fra altid at have tillid til vores kunder, der skal have den erstatning, de har krav på. I langt de fleste sager bliver pengene bare udbetalt med det samme. Det er kun dem, der på en eller anden måde ’stikker udenfor normalen’, som bliver sendt videre til vores efterforskere, siger hun.

Henvendelser fra borgerne

draget omkring 1.000 sager med mistanke om forsikringssvindel fra skadebehandlere, taksatorer og henvendelser fra borgerne, men det er kun omkring halvdelen, der kræver nærmere efterforskning. Ud af de 500 sager viser ca. 70 pct. sig at være svindel.

Også Topdanmark og Codan oplyser, at de ser nærmere på 500-600 mistænkelige sager om året. Og ifølge Marie-Louise Rahbek er det nødvendigt, at selskaberne selv stiller med et stærkt efterforskningshold.

- Vi er nødt til at være utrolig grundige og gøre et stort forarbejde, men så oplever vi også, at politiet tager os meget seriøst og går ind i sagerne, siger hun.

Trygs efterforskningsafdeling får årligt over-

Trygs skadedirektør Marie-Louise Rahbek: - Vi gør, hvad vi kan for at afdække den svindel, vi ved, at der er blandt de mange skadesager.

Foto: Katrine Emilie Andersen

5

Forsøgte at snyde for over 700.000 kr.

Et ægtepar er blevet idømt et års betinget fængsel og tilbagebetaling af 146.000 kr. for bedrageri, dokumentfalsk og falsk politianmeldelse. Parret, som nægtede sig skyldige i alle anklager, var ellers tæt på at få udbetalt over 700.000 kr. fra Tryg for et indbrud i deres hjem i 2009, hvor de havde opgjort værdierne til over 950.000 kr. Men så opdagede forsikringsselskabet svindlen. Ægteparret var også tiltalt for at have fusket med erstatningskravet i forbindelse med et indbrud i deres bil i 2008. De meldte til Tryg, at der blev stjålet værdier for ca. 170.000 kr. og fik næsten 110.000 kr. udbetalt. Og det gav altså mod på mere. Året efter anmeldte de et indbrud i deres hjem, som viste sig aldrig at have fundet sted.

Tryg kunne blandt andet afsløre, at mange af de fakturaer, parret havde indleveret i store ringbind, var falske. Eksempelvis havde der i en faktura fra et computerfirma sneget sig en fejl ind i adressen. Og det viste sig efterfølgende, at firmaet aldrig havde hørt om dem. Der var også

6

en del fakturaer på dyrt mærkevaretøj og tasker købt i USA og England - i nogle tilfælde i butikker, der slet ikke eksisterer, i andre tilfælde var beløbene anført i danske kroner.

Parret skal nu betale omkring 121.000 kr. tilbage for det fingerede indbrud i huset og 24.000 kr. for bilen. Fængselsstraffen blev gjort betinget, fordi sagen har trukket i langdrag. Af samme grund slap parret også for samfundstjeneste.

Tegnede hundeforsikring efter dyrlægebesøg En dom på 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år. Det var straffen for at fuske med en dyrlægeregning på knap 10.000 kr. Den unge hundeejer tegnede nemlig først ulykkesforsikringen dagen efter, at han havde været hos dyrlægen med sin hund, der havde brækket benet. Han skulle desuden betale sagens omkostninger, skriver Dagbladet Køge.

I august 2012 tog den 21-årige hunden med til dyrlægen, som behandlede benet og udskrev en regning på 9.967,74 kr. For at slippe for regningen tegnede manden dagen efter en forsikring hos selskabet Dyrekassen Danmark Concordia Forsikring. Han oplyste, at hunden var fuldstændig rask og ikke havde været syg el-

ler skadet. Det var dog nemt at gennemskue svindelnummeret, da det fremgik af dyrlægeregningen, at datoen for hundens uheld lå dagen før, at forsikringen blev tegnet. Han løj altså om, at hunden var fuldstændig rask.

Det fik selskabet til at melde

ham til politiet, som trak ham i retten anklaget for bedrageri.

Manden erkendte sig skyldig og fik i august i år en betinget dom. Han slap ’billigt’, da han ikke tidligere er straffet og har betalt dyrlægeregningen af egen lomme.

Seks måneder for bilforsikring i fars navn En far og søn blev sidste år dømt til henholdsvis to og seks måneders ubetinget fængsel og 37.363 kr. i erstatning til forsikringsselskabet Tryg.

Retten dømte dem for at tegne en bilforsikring i faderens navn, selv om ’det var sønnen, der var retmæssig ejer og bruger af bilen, hvorved Tryg led et formuetab på 37.363,75 kr.’.

Sønnen var også tiltalt for dokumentfalsk og forsøg på

bedrageri, da han - i strid med sandheden - havde anmeldt en iPhone, en Playstation, en Macbook Pro, et Dolce & Gabbana ur for stjålet og dokumentere tabet ved at fremlægge falske fakturaer.

7

8

Sådan snyder danskerne...

1 Der bliver skrevet ekstra ting på skadesanmeldelsen efter et indbrud eller overdrevet

med værdien af de stjålne genstande - Ikea-møbler bliver til designermøbler og H&M-kludene i garderoben erstattet af Gucci.

2 Ting, som man selv er kommet til at ødelægge eller har mistet, meldes stjålet, eller man får en ven til at påtage sig skylden.

3 Den nyslåede bilist tegner en forsikring i forældrenes navn for at slippe med en billigere

præmie. Da der ikke er tale om, at man får udbetalt noget uberettiget, men at man betaler mindre end ellers, opfatter mange det ikke som ’rigtig svindel’. Men det gør forsikringsselskaberne - og politiet.

4 Krisen kradser, og det er blevet for dyrt at betale af på bilen, som meldes stjålet. Kort tid efter finder politiet den udbrændt i skoven.

5 Bilen skal repareres for en formue, og for at slippe for mekanikerregningen arrangeres et færdselsuheld, som gør det nødvendigt at udskifte de skadede dele på forsikringens regning - eller den meldes stjålet og brændes af.

6 En person har været involveret i et trafikuheld, der pludselig er skyld i alverdens dårligdomme, som vedkommende måske havde i forvejen - eller slet ikke har.

7 Man bliver ’overfaldet’ under en ferie i udlandet og må til lægen for at få rettet næsen

eller tænderne fikset - eller man aftaler ligefrem med hospitalet, at det skrives på regningen, at man er blevet opereret for et brækket ben, selv om man i virkeligheden har fået nye bryster.

9

...og sådan bliver de opdaget 1 Det virker mistænkeligt, hvis man kun har skrevet dyre designerting på skadesanmeldelsen efter et indbrud, og taksatoren kan konstatere, at alt det øvrige inventar i hjemmet er i en helt anden prisklasse.

2 Det kan også være en ung, der har tegnet en bilforsikring i sine forældres navn, men i forbindelse med en anmeldelse af en skade kalder bilen for sin egen.

3 Eller at man i en personskadesag hævder at være blevet påkørt med 80 km i timen, hvil-

ket forsikringsselskabet ved hjælp af en digital rekonstruktion af ulykken kan beregne, slet ikke kan lade sig gøre ud fra de skader, der er sket på bilen.

4 Det specielle rekonstrueringsprogram benyttes ligeledes i sager om mistænksomme

bilskader, hvor man ved hjælp af beregningerne eksempelvis kan påvise, at den ene af de involverede biler stod stille ved sammenstødet, selvom de to parter har oplyst, at de stødte sammen med 50 km i timen.

5 Det får også alarmklokkerne til at ringe, hvis en bil med startspærre bliver meldt stjålet, da det er forsikringsselskabernes erfaring, at det er meget svært at bryde en startspærre, og at det kun sker i ganske få tilfælde.

6 Digitale fotos er et andet vigtigt redskab, da de ’sladrer’ om mere, end de fleste ved - som f.eks. tid, dato og sted. Det sker jævnligt, at kunden indsender billeder af de stjålne genstande, der er taget, efter at anmeldelsen er sket.

7 Dårligt forfalskede fakturaer - eller genbrug af de samme kvitteringer i flere forsikringssager - er også noget af det, der ofte fører til afsløring.

8 I personskadesager kan en lægeerklæring være med til at afsløre svindel. Selvom lægen

ikke skriver det direkte, hvis der er mistanke om svindel, har de øjnene med sig og formår at få det ind mellem linjerne i et lægesprog.

Kilder: Tryg, Topdanmark og Codan

10

11

Her jagter de fors I Trygs ’hemmelige’ bedrageriafdeling afslører tidligere politifolk fusk for millioner Louise Kastberg loka@bt.dk

Kun kaffekopper og et enkelt familiefoto i glas og ramme bryder den nærmest pinlige orden i det topmoderne kontormiljø. Bag dobbeltskærmene på hæve-sænkebordene sidder otte midaldrende mænd. De er sat på en særlig mission af forsikringsselskabet Tryg: Afslør svindlere.

Og de er ikke hvem som helst.

Med erfaringer fra bl.a. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rejseholdet er det nogle af landets tungeste efterforskere, Tryg har hyret til at afsløre kunder, der har været lidt for kreative med deres forsikringer.

BT er som det første medie nogensinde blevet inviteret indenfor i den hemmelighedsfulde bedrageriafdeling. De otte efterforskere bor langt nede ad gangene i det store røde murstensbyggeri, der udgør forsikringsselskabets hovedkontor i Ballerup.

Det er dem, der rykker ud og tjekker, om det nu også kan passe, at kundens bil er blevet stjålet og brændt af i en skov, eller at indbrudstyvene er lø-

12

bet med designermøbler for en formue, selvom kunden er på kontanthjælp og det øvrige inventar signalerer discount.

Svindel for milliarder

Danskerne begår hvert år forsikringssvindel for milliarder.

Selvom langt de fleste stadig slipper godt fra det, viser nye tal, at antallet af opklarede sager stiger. Det skyldes bl.a., at selskaberne de senere år har intensiveret jagten på svindlerne.

En tidligere kriminalassistent - veltrænet og i lyseblå poloshirt - viser billeder på computerskærmen af en udbrændt bil: - Vores undersøgelser viste både, at der ikke var tegn på indbrud, og at bilen sidste gang var blevet kørt med ejerens nøgle, derfor kunne vi afvise, at der var tale om tyveri.

Han arbejdede med organiseret kriminalitet, før han kom til Tryg for ti år siden.

Overvågning, granskning af fakturaer, modstridende forklaringer i anmeldelsen, skjulte spor på ulykkesstedet og avancerede rekonstrueringsprogrammer er blot nogle af de spor og metoder, de benytter til at opklare svindel. De ønsker anonymitet, for deres ansigter må ikke kunne genkendes, næste gang de skal ud

at observere.

Arbejder som politifolk

- Vi går meget op i, at vi ikke vil opdages. Vi gør det ligesom, hvis det var rigtige kriminelle, hvor man bare ikke skal opdages, siger en efterforsker.

- Vi møder mange fordomme om, at vi er sådan nogle, der ligger på lur i hækken. Men vores opgave er ikke at køre personlig vendetta mod kunderne.

Vi arbejder ligesom politifolk og undersøger sagerne objektivt og til bunds. Det er tung efterforskning, vi laver, selv om det ikke er helt de samme metoder, siger han.

Jesper Dall, der er afdelingschef for Trygs særlige efterforskningsenhed, supplerer: - Vi kender gråzonerne og er meget bevidste om ikke at komme ud i de situationer. Vi overholder alle love og regler og har også vores egne etiske retningslinjer. F.eks. er videoovervågning en metode, vi kun har benyttet os af to gange. Det er det allersidste middel, vi griber til, og vi holder os selvfølgelig indenfor rammerne - at det kun må foregå i det offentlige rum.

- Det gode ved video er, at man kan dokumentere svindlen sort på hvidt, tilføjer efterforskeren.

sikringssvindlere Jesper Dall understreger, at det ikke er en beslutning, efterforskerne selv træffer, men noget der skal godkendes af koncernledelsen.

Sender en ’ønskeliste’

Til gengæld benytter de sig jævnligt af observation. De fortæller om en rygskadet mand, der var i gang med at bygge nyt tag på sit sommerhus.

- Var han blevet informeret om, at han kunne risikere at blive overvåget, ville han højst sandsynligt bare have stoppet sine aktiviteter, siger Jesper Dall.

Langt mere almindelige er sager om kunder, der ’sender en ønskeliste i stedet for en skadeanmeldelse til forsikringsselskabet’, som en anden af efterforskerne udtrykker

det. Altså at de skriver flere eller mere værdifulde ting på listen, hvis de f.eks. har haft indbrud eller på anden vis er blevet bestjålet.

Efterforskeren fremviser en bunke dårligt forfalskede fakturaer og fortæller om en netop afsluttet sag. Den begyndte i 2009, da et ægtepar fingerede et indbrud i deres eget hus med et erstatningskrav på over 900.000 kr. Året forinden havde de i forbindelse med et indbrud i deres bil ’pyntet på’, hvad der var blevet stjålet’ - og var sluppet godt fra det.

Fiflet med fakturaer

Da efterforskerne begyndte at se nærmere på de mange ringbind fyldt med fakturaer, parret havde indleveret, stod det hurtigt klart, at der var fiflet

med dem. Det var bl.a. små detaljer som fejl i adressen på en faktura, beløb opgjort i danske kroner, selvom tingene skulle være købt i udlandet, forkerte cvr-numre og fakturaer fra butikker, der aldrig har eksisteret, der fældede parret.

- Hvis det går godt første gang, sker det, at folk bliver sultne efter mere, for det var jo nemme penge. Derfor er det også vigtigt, at kunderne trods alt ved, at de bliver set lidt over skuldrene, siger efterforskeren og tilføjer, at der ikke er nogen bagatelgrænse for hvilke sager, afdelingen går ind i. - Vi har f.eks. lige sendt en sag videre til politiet om en cykel til 16.000 kr., siger efterforskeren.

Med erfaringer fra bl.a. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rejseholdet er det nogle af landets tungeste efterforskere, Tryg har hyret til at afsløre kunder, der har været lidt for kreative med deres forsikringer.

Foto: Katrine Emilie Andersen

13

Så langt må forsikringsselskaberne gå 1

Selskabernes undersøgelsesmetoder skal være ’af mindst mulig indgribende karakter, og de bør kun gå over til at benytte sig af mere indgribende metoder i tilfælde, hvor der er bestyrket mistanke om svindel, og hvor mindre indgribende undersøgelsesmetoder er udtømte uden resultat’.

2

’Mere indgribende metoder’ kan eksempelvis være foto- og videooptagelse af personer, posering som ven på sociale medier som f.eks.

Facebook, Linkedin osv. med andet navn end selskabets eget, brug af elektronisk sporingsudstyr (gps) eller kontakt til familie, venner, naboer og bekendte i kundens nærmiljø.

3

Forsikringsselskaberne kan til gengæld lovligt indhente oplysninger fra offentligt tilgængelige hjemmesider og blogs. For sociale netværk som Facebook, Linkedin, Twitter osv. er hovedreglen, at man må gøre brug af de oplysninger, en bruger selv har lagt offentligt tilgængelige på sin åbne side.

14

4

Derimod må selskabet ikke skaffe sig adgang til en profil ved at gætte sig til indehaverens kodeord eller skaffe sig adgang ved at låne en ’vens’ adgangskode.

5

Man må som hovedregel altid aflytte kommunikation, hvis man selv er åbenlyst til stede i et lokale eller deltager i samtalen.

6

Forsikringsselskaber kan fotografere og videooptage personer på offentligt tilgængelige steder og private steder, der er offentligt tilgængelige - som f.eks. et fitnesscenter eller en restauration. Da brug af foto og video kan opfattes særligt indgribende, bør kunden altid orienteres om, at det har fundet sted.

7

Observation af personer må normalt ske på ethvert frit tilgængeligt sted, men må ikke foretages på en måde, ’der forulemper den observerede f.eks. således, at denne selv føler sig forfulgt eller truet eller således, at det er åbenbart for andre, at der finder en observation sted’.

8

Brug af oplysninger fra telefonmaster, mobiltelefoner og bilnøgler svarer til behandling af personoplysninger, som er omfattet af persondataloven. Det betyder, at de almindelige krav om samtykke eller anden hjemmel skal være opfyldt.

Når sådanne oplysninger foreligger, skal forsikringsselskabet orientere kunden.

9

Brug af sporingsudstyr, som kan sættes på et køretøj, gods m.m. for at spore dets position - er i udgangspunktet lovligt.

10

Hvis der under undersøgelsen fremkommer personlige oplysninger, som kunden ikke har givet sit samtykke til, at selskabet indhenter (hvilket man ofte har), skal vedkommende orienteres i henhold til persondatalovens regler om oplysningspligt - uanset om oplysningerne efterfølgende slettes, eller om kunden opnår erstatning eller ej.

Kilde: Forsikring & Pensions etiske kodeks fra april 2013

15

Forbrugerrådet vil have forbud mod overvågning Louise Kastberg loka@bt.dk

Observation er et vigtigt redskab, når forsikringsselskabernes skal afsløre svindel, men er det okay at overvåge sine kunder? Nej mener Forbrugerrådet, der kalder det groft og krænkende og efterlyser et forbud.

Var det mon en mand fra forsikringsselskabet, der kiggede så mærkeligt nede i fitnesscenteret, og er det ikke lidt underligt, at den mørkeblå Ford Mondeo har holdt ude på vejen flere dage i træk – eller har naboen bare fået ny bil? Der har de senere år været en del sager og debat om forsikringsselskabernes metoder til at afsløre svindel. Det fik så sent som i foråret branchen til at stramme op på det såkaldte etiske kodeks, som er de retningslinjer, selskaberne skal følge.

Men de går stadig langt over grænsen, lyder det fra Forbrugerrådet, der mener, at overvågning bør forbydes.

Okay at overvåge

- Som udgangspunkt tager vi selvfølgelig afstand fra forsikringssvindel og synes, at svindlerne skal findes. For man snyder jo både sig selv og de andre kunder, da det får præmierne til at stige. Men hvis selskabet har en begrundet mistanke om svindel, så er det jo en politisag, siger jurist Mads Mølgaard Braüner, Forbrugerrådet. Af branchens etiske kodeks fremgår det, at det er okay at overvåge såkaldte mistænkte, så længe det sker på offentligt tilgængelige steder - og kunden ikke opdager det.

- Det er formuleret sådan fordi, hvis man laver noget, der er til ulempe eller gene for folk, så kommer man som selskab selv på kant med loven. Man må ikke forfølge folk og gøre dem utrygge. Selskaberne skal opføre sig ordentligt, sobert og korrekt, siger underdirektøren i

16

brancheforeningen Forsikring & Pension, Hans Reymann-Carlsen.

Fobrugerrådet mener, at det burde indgå i det etiske kodeks, at forsikringsselskaberne skal informere kunderne, hvis de igangsætter en såkaldt ’nærmere undersøgelse’, som de kalder det.

- Det er problematisk, når de på mere eller mindre løst grundlag begynder at overvåge kunderne. Særligt fordi kunderne ikke er vidende om, at de bliver overvåget. Hvis de har planer om at overvåge, mener vi endda, at de skal fortælle kunden, i hvilken periode de agter at gøre det. Forsikring er i høj grad baseret på gensidig tillid, og jeg ser det som et brud på tilliden til kunden, når selskabet begynder på det her, siger Mads Mølgaard Braüner.

Selskaberne vurderer selv

Men ifølge forsikringsbranchen er pointen netop, at kunden ikke ved, at han eller hun bliver observeret eller filmet. Reglerne er dog blevet skærpet i forhold til f.eks. at videoovervåge kunderne. Der står blandt andet, at de kun må benytte ’mere indgribende metoder i tilfælde, hvor der er bestyrket mistanke om svindel’ hvilket f.eks. dækker over foto- og videooptagelser, benyttelse af sporingsudstyr som gpseller at kontakte personens omgangskreds for at skaffe oplysninger.

Problemet er bare, siger Mads Mølgaard Braüner, at det er selskaberne selv, der vurderer, hvornår der er ’bestyrket mistanke’.

Forsikring & Pension har ingen tal for, i hvor mange svindelsager der benyttes overvågning, men Hans Reymann-Carlsen vurderer, at det er højst 100 om året.

- Det kan være både observation og videovervågning, der er allersidste udvej. Jeg tror, at de har strammet op på det, og at der er færre af de her sager end tidligere. Men det sker og det er nødvendigt en gang imellem, siger han.

Forsikringssvindel straffes hårdt Der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, før man f.eks. lader sig friste til at skrive lidt ekstra på anmeldelsen efter et indbrud, at forsikre bilen i forældrenes navn - eller at vente med at købe en forsikring til ulykken er sket. Forsikringssvindel betragtes nemlig som bedrageri, og når først hammeren falder, så falder den hårdt.

Konsekvensen ved at blive opdaget i at fuske med forsikringen er i første omgang, at man ikke får udbetalt erstatningen, eller at den ned-

sættes, hvis man har svindlet med størrelsen.

Som regel vil det medføre, at forsikringsselskabet afbryder kundeforholdet. I sager, hvor svindlen kan bevises, anmeldes det til politiet.

Forsikringssvindel kan straffes med bøde eller med fængsel i op til halvandet år. Dommen optræder desuden på svindlerens straffeattest i to til fem år afhængig af lovovertrædelsens karakter.

Der kan også blive tale om et økonomisk efterspil både i forhold til forsikringsselskabet og til en tredjepart – typisk en bank, et realkreditinstitut eller anden form for finansieringsselskab, som også har lidt tab.

17

18

19

20

21

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 22

Motion