Sådan får du et langt liv preview

Foto: Scanpix/Iris

Guide

August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

20 sider

SÅDAN FÅR DU ET

LANGT LIV ALDERSFORSKERE: Kan vi blive 150 år?

ALDRING

INDHOLD:

Kan vi blive 150 år?.....................................................................................4 Alderdom i tal.................................................................................................7 Det siger eksperterne..............................................................................8 Oversigt: Sådan påvirkes kroppen af alder...........................12 Organismen...................................................................................................15 Hjernen.............................................................................................................16 Hjertet................................................................................................................18

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

KAN VI BLIVE OVER 150 ÅR? Vi lever længere og længere. Vores gennemsnitlige levetid forøges hvert år med tre måneder. Nogle forskere mener, at vi snart kan blive 150 år Silla Bakalus silb@bt.dk

80-årige, der løber maratonløb.

90-årige, der springer højdespring, og knap 100-årige erhvervsledere, som Mærsk Mc-Kinney Møller og Haldor Topsøe, der var i stand til at drive deres erhvervsimperier til kort før deres død.

De seneste år har vi har set flere og flere eksempler på ældre, der i en meget høj alder klarer sig forbløffende godt – både på det mentale og på det fysiske plan. Og det er måske ikke noget under. For vores gennemsnitlige levetid er de seneste 150 år buldret i vejret. Mens en dansk kvinde i 1845 kun kunne forvente at leve, til hun var omkring 43 år, så er den gennemsnitlige levetid for danske kvinder nu 81,9 år.

De danske mænd sakker dog lidt bagefter med en gennemsnitlig levetid på 77, 9 år.

Mental stimulering

Bedre sygdomsforebyggelse og hospitalsvæsen, bedre ernæring, mere mental stimulering og knap så hårde fysiske kår er nogle af de ting, som forskere mener er årsagen til, at vores levetid de seneste år er steget med tre måneder om året. Dvs. for hvert år, der går, har vi fået

4

tre måneder foræret i gennemsnitlig levetid.

Og stigningen ser ifølge forskerne ikke ud til at stoppe foreløbig.

Faktisk kan man sige, at vi er blevet ti år yngre, da risikoen for at dø som 80-årig i dag er lige så lav som risikoen for at dø som 70-årig var for en generation – 50 år – siden.

Inden for rækkevidde

De imponerende alderspræstationer er ifølge nogle forskere tegn på, at kilden til evigt liv ikke længere er uden for rækkevidde.

Sådan lyder det bl.a. fra den mest offensive aldersforsker, britiske Aubrey de Grey. Han er medstifter af den amerikanske non-profit organisation Sens, der beskæftiger sig med aldersforskning og har som formål at finde frem til, hvordan man kurerer alderdom og aldersbetinget sygdom.

1000 år?

De Grey har gang på gang chokeret og provokeret med sine udsagn om, hvor gamle vi – eller måske rettere vores efterkommere – kan blive.

Han mener, at den første person, der bliver 150 år, allerede er født. Og han tror, at den første person, der bliver 1.000 år kan blive født inden for de næste 20-30 år. Ifølge de Grey er det blot et spørgsmål om videnskab – at vi snart vil kunne finde ud af at reparere eller erstatte hvad

som helst i den menneskelige krop.

Alderskurverne understøtter da også de Greys spådom – at vi bliver ældre og ældre. I Japan, der lige nu har den højeste gennemsnitlige levealder, nærmer kvinderne sig en middellevetid på 90 år. Og ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil antallet af personer over 60 år fordobles fra år 2000 til 2050 til knap to milliarder, mens antallet af 80-årige vil firedobles til knap 400 millioner.

Ifølge WHO giver det store udfordringer i forhold til, hvordan man forebygger, udsætter eller måske helt undgår aldersrelaterede sygdomme som f.eks. demens.

Kroniske sygdomme

Men det er yderst begrænset, hvor meget vi egentlig ved om, hvorfor vi ældes. Det fortæller Bernard Jeune, associeret professor og forsker i aldring hos Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.

- Vi har ikke noget præcist svar på, hvorfor nogle ældes hurtigere end andre. Det er meget indviklet. Dels er der nogle arvelige forhold, som spiller ind, og dels spiller levevilkår og livsstil en rolle. Vi ved, at i nogle familier lever man længe, og de undgår en række kroniske sygdomme. Vi ved ikke helt, om det skyldes arvelige faktorer, eller om det er, fordi hele familien lever sundere, siger han. Bernard Jeune er enig med WHO i, at den store udfordring ligger i, hvordan livskvaliteten optimeres for de ældre.

Han tror derimod ikke på Aubrey de Greys spådom om, at vi snart vil se mennesker, der bliver 150 år.

122 år gammel

Indtil videre har man kun set én person blive over 120 år. Det var den franske kvinde Jeanne Calment, som døde 122 år gammel i 1997.

- Det er relativt nyt at blive over 110 år. Det er sandsynligvis først inden for de seneste 50 år, at man har nået så høj en alder. Det er aldrig sket tidligere i historien, og nu har vi dokumenteret flere hundrede, der er blevet 110 år, siger Bernard Jeune og tilføjer, at man indtil videre dog kun har set relativt få, der er blevet over 115 år.

BT har spurgt fire af landets førende alderdomsforskere om, hvor længe de tror, at vi kan leve, og hvad de mener, der påvirker vores levetid.

Christian Mortensen ses her på sit plejehjem i USA som 114-årig. Foto: AFP PHOTO/ JOHN G. MABANGLO

5

6

Alderdom i tal 996

I løbet af 2014 vil der være 996 100-årige i Danmark. I 2050 vil tallet overstige 5.000.

40.529

Fra 2014 til 2050 vil antallet af danskere over 90 år stige fra 40.529 til 127.857.

Stopper du med at ryge, når du er 60 - 75 år, halveres din risiko for at dø for tidligt.

213

Antallet af ældre i Afrika vil i 2050 være steget fra 54 mio. til 213 mio.

Kilde: WHO/DST 7

Overgangsalder uden hede- og svedeture Problemer med hede- og svedeture, træthed og dårlig søvn rammer 3 ud af 4 kvinder i overgangsalderen.

Vågner du badet i sved om natten, får ubehagelige hedeture mange gange i løbet af dagen, eller er du bevidst omkring dit tøjvalg, fordi du risikerer at afsløre våde skjolder under armene? Så kan der være god grund til at søge lindring med naturmidlet Menoflora.

Hedeturene – pist væk på 4 uger Caja på 49 år fik op til 20 hede- og svedeture om dagen, og det kunne være svært at sove godt om natten. ”Om dagen følte jeg mig som en kogekedel, og om natten dryppede mit dynebetræk af sved. Det var grunden til, at jeg startede på at tage Menoflora. Jeg kan godt lide tanken om, at produktet er 100% naturligt, samtidig med at det er virkeligt ef-

fektivt. Efter bare 4 uger var mine hede- og svedeture pist væk”, fortæller en glad Caja på syngende sønderjysk.

Lad Menoflora hjælpe dig 40’erne er de nye 30, og 50’erne er de nye 40. Vi føler os unge længere og vil ikke lade os begrænse af de gener, der kan være forbundet med overgangsalderen. Menoflora er tabletter, som indeholder ekstrakter fra planterne sojabønner, rødkløver og salvie. Denne særlige kombination kan afhjælpe hede- og svedeture, så du kan nyde livet uden at være hæmmet af overgangsalderens gener.

Menoflora virker allerede efter 2-6 uger for langt de fleste.

Wellvita en dansk virksomhed med 30 års erfaring i at udvikle virksomme naturmidler, herunder også Menoflora.

Læs mere på www.wellvita.dk

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Menoflora – 45 dages forbrug kun kr. 79,Prøv Menoflora i 45 dage til halv pris - kun kr. 79,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Menoflora hver 2. måned for kun kr. 159,-. Med vores fordelagtige leveringsservice, sikre vi dig den optimale effekt

8

og bedste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.

Caja Nielsen – 49 år ”Jeg valgte Menoflora, fordi det er naturligt – og det virker.

På 4 uger var mine hede- og svedeture pist væk.

”

STARTTILBUD

7900

Spar 80,-

Direkte til din postkasse Menoflora leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT

10 Perfekt 9.0 af

9

DET SIGER EKSPERTERNE ’Den nye generation bliver 100 år’ Bernard Jeune, associeret professor og forsker i aldring hos Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet Danske kvinder lever gennemsnitligt længere end mænd. Hvorfor?

- Kvinderne lever godt nok længere, men til gengæld er de syge i længere tid og døjer med aktivitetsbegrænsning i længere tid end mænd. Mænd har det sådan, at når de først får noget alvorligt, så dør de også af det, mens kvinder overlever med deres sygdomme. Det skyldes både biologiske forskelle og forskelle i livsstil og sundhedsadfærd.

Risikoen for at dø som 80-årig i dag er lige så lav, som den var for en 70-årig for en generation (50 år) siden. Er de ældres helbred bedre i dag?

- Vi har i vores forskning fundet, at 90-årige i dag kognitivt set er i bedre stand – de har et ’bedre hoved’ – end 90-årige havde for ti år siden. Desuden klarer de deres daglige gøremål bedre end for blot ti år siden. Så hos de meget gamle kan vi se en fremgang.

Hvor længe tror du, at vi kan leve?

- Hvis ældredødeligheden bliver ved med at falde med én til to procent per år, som den har gjort de sidste 50 år, så vil de, der fødes i dag, blive 100 år. Men det er et stort hvis. Jeg tror, at vi får en middellevetid på 90 år, og det er det, som japanerne er ved at vise nu. Jeg tror, at om et eller højst to årtier har japanske kvinder en middellevetid på 90 år.

10

’Kroppen har en begrænset levetid’ Peter Kristensen, aldringsforsker og lektor i bioteknologi på Aarhus Universitet. Har bl.a. været med til at udføre et studie af 2.600 europæiske søskendepar over 90 år for at finde frem til, om man kan finde en genetisk sammenhæng mellem dem, der lever længe Hvorfor lever nogle mennesker længere end andre?

- Vi kunne i vores studie ikke finde et bestemt gen, der afgjorde, om man blev gammel, sund og rask. Så det må hovedsageligt være de ydre påvirkninger, det miljø man vokser op i, som bestemmer, hvor gammel man bliver, og om man får en succesfuld aldring.

I nogle byer i især det sydlige Europa er der en meget stor koncentration af folk over 100 år. Hvorfor det?

- Af uforklarlige årsager er der nogle folk, der lever længere. Der er nogle få studier, der viser, at der er nogle gener, der kan have noget med det at gøre. Men man forstår ikke helt betydningen endnu. En hypotese kan være, at man i Italien f.eks. får meget olivenolie, og at der i olien er noget, der gør, at kroppen har det godt. Den mad, du spiser, betyder sandsynligvis noget for, hvordan dit helbred har det, når du er 100 år gammel.

Hvad mener du om den britiske forsker Aubrey de Greys teori om, at vi snart kan blive 150 år ?

- De Grey bliver opfattet af alle som en fantast, der har meget lidt videnskabelig opbakning bag det, han går og siger. Problemet er, at han går ud og siger, at kroppen ikke har en biologisk grænse for, hvor længe den kan fungere – hvis bare vi kan helbrede alle sygdomme, mener han, at kroppen fungerer uendeligt. Men det er forkert. For selv om aldring ikke er en sygdom, så kan man se, at rækken af biologiske systemer i kroppen har en begrænset levetid. Hvert eneste biologiske system har en maksimum levealder, og den kan vi ikke skubbe til.

- Jeg tror ikke, at maksimumlevealderen bliver højere end 120-130 år. Men middellevealderen, den vil stige. Og jeg tror ikke, det er urealistisk, at vi om ti år har en middellevealder på den anden side af 80 år samlet for mænd og kvinder i Danmark.

11

’Livskvalitet er vigtigere’ Vilhelm Bohr, laboratioriechef i USAs nationale sundhedsinstitut National Institute of Health og professor i aldringsprocessen ved Københavns Universitet. Desuden barnebarn af den kendte danske fysiker Niels Bohr Hvad siger du til Aubrey de Greys bud på, at den første person, der bliver 150 år, allerede er født?

- Jeg mener, at de Grey er lidt langt ude i forhold til realiteterne. Han sammenligner et menneske med en bil, hvor man bare udskifter den ene del med den anden, og så kører den igen. Men denne analogi passer ikke for mennesker, der er meget mere komplicerede.

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at opnå en levetid på 150 år, og jeg tror heller ikke, det er specielt ønskeligt.

Hvad er den største udfordring i forhold til aldersforskningen?

- Det, man arbejder meget med nu, det er ikke så meget at øge levetiden, men at øge livskvaliteten for ældre. Når vi bliver ældre, får vi aldersrelaterede sygdomme, som alle er meget signifikant associeret med alderen. Hvis man kunne øge livskvaliteten og holde folk raskere længere, så kunne man spare en masse penge for samfundet og samtidig virkelig øge livsglæden for de ældre mennesker.

12

’Undgå nedture og skilsmisser’ Erik Lykke Mortensen, professor i medicinsk psykologi fra Center for sund aldring på Københavns Universitet Hvad kan man gøre for at leve så længe som muligt?

- Noget tyder på, at kroppen har godt af et stabilt liv uden for mange udsving og op- og nedture, som f.eks. skilsmisser osv. Store livsomvæltninger er ikke nødvendigvis godt for helbredet. Sociale relationer og gode relationer til ens nærmeste er også meget vigtigt. Og derudover tror jeg også, det betyder noget, at man kender sig selv lidt. Hvis man ved, at man let bliver stresset og bekymret, så skal man leve på en fornuftig måde med den personlighed.

Nogle undersøgelser viser, at man holder hjernen skarp længere, hvis man f.eks. bliver på arbejdsmarkedet længere. Hvorfor det?

- Folk, der er på arbejdsmarkedet, er vænnet til hurtigt at tage stilling til ting, og nogle kognitive funktioner er måske ret tæt knyttet til de aktiviteter, man har her og nu.

Omvendt er menneskers ordforråd og viden osv. langt mere afhængigt af, hvad der sker gennem livsforløbet, og sådanne funktioner ændres ikke så meget, når man bliver ældre.

Kan ens livsindstilling påvirke ens alderdom?

- Hvis man er meget tilbøjelig til at reagere stærkt på stress, og hvis man er meget tilbøjelig til at fremkalde belastende og stressende situationer, så vil det over et langt livsforløb måske føre til, at nogle mennesker bliver tidligere nedslidte og ikke bliver så gamle.

- At have humoristisk sans kan være godt for vores livslængde. Men en undersøgelse viste også, at mennesker med humoristisk sans var tilbøjelige til at leve mere usundt end andre mennesker, og de lever derfor ikke nødvendigvis længere.

13

... og s책dan p책virkes kroppen af alder 14

15

Vi lever sundere og længere. Men aldring begynder allerede ved fødslen Silla Bakalus silb@bt.dk

Den britiske forsker Aubrey de Grey mener, at vi med tiden vil kunne reparere eller erstatte alle dele i vores krop, så vi kan leve i 150 eller måske endda i 1.000 år.

Men er det overhovedet muligt at erstatte vitale dele af kroppen? Og hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når vi ældes?

BT har spurgt landets førende forskere i aldringsprocessen.

16

ORGANISMEN Der er forskel på, hvor hurtigt menneskers krop ældes, men selv om forskerne ikke fuldt forstår aldringsprocessen, så kan ingen undgå, at kroppen ændres med alderen.

Aldringen påvirker nemlig alle kroppens flere end 5.000 biologiske funktioner. Mange af funktionernes ydeevne falder med ca. 1-2 pct. pr. år fra omkring 30 års-alderen. Det gælder f.eks. muskelkraft, hormoner, knoglereparation, hørelse og mange cellulære processer.

Det fortæller den danske professor i aldringsprocessen, Vilhelm Bohr, der er laboratioriechef på det nationale sundhedsinstitut i USA. Også vores hud bliver mærket af alderdommen. Den bliver slap og rynket, hvilket skyldes, at proteinet, collagen, ændrer sit krydsbindingsmønster. Også knoglerne mister med alderen calcium og bliver mere skrøbelige.

Det forklarer Peter Kristensen, der er lektor i bioteknologi på Aarhus Universitet.

- Samlet kan man sige, at der sker en hel række ændringer med kroppen som følge af aldring. Nogle af disse ændringer går hurtigere, hvis vi rammes af sygdom, og i disse tilfælde er det vigtigt at sætte ind med behandling, siger han.

De tidlige leveår Selv om vi i dag har en sundere livsstil og lever længere end førhen, så mener Peter Kristensen ikke, man kan sige, at aldring i dag påvirker kroppen mindre end tidligere.

- Kroppen udsættes for andre ydre påvirkninger i dag end tidligere, men det er umuligt at skelne mellem ydre og indre aldringspåvirkninger. Lidt populært sagt kan man sige, at aldring begynder, når vi fødes. Der er flere og flere studier, der viser, at de tidlige leveår er af stor betydning for en sund aldring, siger Peter Kristensen.

17

HJERNEN Selv om vi bliver sundere, lever længere og bliver bedre til at forebygge og helbrede sygdomme, så ser menneskets hjerne i dag ud, som den gjorde for 100.000 år siden.

Hjernen er styrecentralen for menneskekroppen og ansvarlig for vores adfærd som f.eks. at kunne gå og tale. Det sker ved, at hjernen modtager nerveimpulser fra sanseorganerne, hvorefter de bliver bearbejdet, så man aktiverer muskler og kirtler.

Menneskets hjerne modnes fra puberteten og frem til slutningen af 20erne. Derefter holder den sig skarp i flere årtier, indtil aldringen rammer. Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor vi ældes, men man ved, at hjernen bliver påvirket i takt med alderdommen.

Det fortæller Albert Gjedde, der er hjerneforsker, institutleder og professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet.

Hjernen bliver mindre - Når vi ældes, sker der en reduktion af forbindelserne mellem de enkelte nerveceller, og der sker også et vist tab af nervecellerne.

Vores hjerne bliver mindre, og den arbejder ikke så godt, som den gjorde før. Og det er jo alvorligt, for jo færre forbindelser, vi har mellem nervecellerne, des færre brikker får vi at flytte rundt med, forklarer professoren.

Det varierer meget, hvornår tabet af nerveforbindelserne begynder, da nogle folk ældes hurtigere end andre.

Gennemsnitligt begynder tabet dog efter 60 års-alderen.

18

Det fører til hukommelsesbesvær af forskellig slags, f.eks. begynder man at glemme telefonnumre og navne. Enkelte rammes af hukommelsestabet allerede i 40 års-alderen, mens andre først rammes et godt stykke efter de 60-70 år.

Nogle undersøgelser har vist, at jo højere uddannet man er, og jo mere man holder sin hjerne i gang, des langsommere ældes den.

Men forskerne ved ikke, om det skyldes, at folk, der ældes langsommere, bruger deres hjerne mere – eller om det er omvendt.

Alzheimer Selv om nogle ældes langsommere end andre, så kan man formentlig ikke helt undgå at blive ramt af demens. Hvis man f.eks. forlænger den nuværende demens- og alzheimerstatistik, vil de fleste af os, ifølge Gjedde, nok være ramt af alzheimer, hvis vi lever længe nok til at blive 120 år.

Ifølge Albert Gjedde er der ingen biologisk grund til, at den menneskelige hjerne ikke vil kunne holde til at blive 120 år eller måske mere, men det er yderst tvivlsomt, om vi vil se store dele af befolkningen nå den alder.

- Den længstlevende person er blevet 122 år gammel, og der er intet, der tyder på, at den rekord skal blive slået af et større antal mennesker, siger Albert Gjedde, der mener, at teorien om, at man en dag vil kunne reparere hjernen – eller måske helt erstatte den – er urealistisk.

,,

Jo fĂŚrre forbindelser vi har mellem nervecellerne, des fĂŚrre brikker fĂĽr vi at flytte rundt med Albert Gjedde, Hjerneforsker

19

HJERTET Som alle andre af kroppens celler ældes hjertet også. Når man ser på hjertets tilstand, ser man primært på to ting: Hvor godt hjertet er til at tømme sig (tømningskraften), og hvor godt det er til at fylde sig (pumpekraften).

Ifølge professor i hjertesygdomme Gorm Jensen, der er forskningschef i Hjerteforeningen, ser hjertets tømningskraft ud til at være bevaret med alderen, mens hjertets pumpekraft bliver reduceret med tiden. Det betyder, at hjertet, i takt med at vi ældes, bliver stivere og ikke kan udvide sig med samme kraft som hos unge mennesker.

Forstyrrelse og flimmer Derudover vil nogle mennesker med alderen få forkalkninger på hjertets kransåre, ligesom der også kan opstå rytmeforstyrelse og forkammerflimmer.

Det skyldes, at hjertet har nogle specielle nerveagtige strukturer, som leder de elektriske impulser rundt i hjertet. Og de bliver ofte lidt mere følsomme hos gamle mennesker. 10-15 pct. af ældre over 80 år har rytmeforstyrrelse eller forkammerflimmer.

Også selve blodkredsløbet får nedsat funktion grundet forkalkninger i blodkarrene, som gør væggene i blodkarrene lidt stivere. Det kan føre til arvæv i blodkarsystemet.

Selv om man gennem det seneste århundrede er blevet dygtigere til at behandle hjertesygdomme, hvilket har ført til, at dødeligheden ved hjertesygdomme er blevet voldsomt reduceret, så er hjerte-kar-sygdomme stadig

20

årsag til omkring en tredjedel af alle dødsfald.

- Dødsrisikoen stiger markant med alderen.

Når man er gammel, er den største risiko, at man falder om med åreforkalkning, siger Gorm Jensen, der dog glæder sig over, at risikoen for blodpropper er faldet: - Vi ældes mindre nu til dags end før i tiden.

Vi kan se, at risikoen for at få en blodprop i hjertet er faldet markant hos alle – også hos de gamle. Så der er ingen tvivl om, at den sundhedsepidemi, der lige nu huserer, også gælder for hjertet. Den sygdomsfrie levelængde vil stige markant i de kommende år.

Og det inkluderer også hjertet og kredsløbet, siger han.

Kunstigt hjerte Selv om man siden 1967 har kunnet transplantere hjerter fra et menneske til et andet, så er det endnu ikke lykkedes at finde en holdbar, kunstig og praktisk løsning. Sidste år skabte det franske firma Carmat sensation, da det meddelte, at det havde udviklet et selvkørende kunstigt hjerte. Desværre døde patienten, der fik indopereret hjertet, kun 75 dage efter transplantationen.