Sådan får du et sundt hjerte preview

Foto: Scanpix

Guide

Maj 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

1sid4er

S책dan f책r du et sundt hjerte Tegn p책 hjertesygdom

Fakta om hjertesvigt

Hjertesygdom INDHOLD: Vi overser tegn på hjertesygdom..............................................4-5 GUIDE: 10 sikre veje til et sundt hjerte....................................6-9 Fakta om hjertesvigt..................................................................... 10-14

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Vi overser tegn på

HJERTESYGDOM Af Heidi Pedersen hped@bt.dk

Har du svært ved at klare trapperne, må du sidde op og sove for at kunne trække vejret ordentligt, og har du væske i dine ben? Så kan det være, du ligesom 55.000 andre danskere lider af hjertesvigt, hvor hjertemusklens evne til at pumpe blod rundt i kroppen ødelægges.

Symptomerne er både mange og lumske, hvis man lider af hjertesvigt. Derfor er der ikke så meget at sige til, at kun de færreste danskere kender til hjertesvigt. Kun en ud 10 af ved, hvad sygdommen dækker over – mange forveksler det med hjertestop, viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Yougov for Hjerteforeningen blandt 1.000 personer.

Har størst behov for hjælp

Men hjertesvigt har slet ikke noget med hjertestop at gøre. Man kan nemlig sagtens leve i uger, måneder og måske år med sine symptomer, før det bliver opdaget. Hvorimod man med det samme falder om og dør inden for fem minutter, hvis man får et hjertestop og ikke modtager førstehjælp. Det manglende kendskab til hjertesvigt og symptomerne bekymrer Hjerteforeningen: - Blodprop i hjertet har i mange år været den dominerende lidelse, men nu er vi efterhånden blevet så gode til at behandle det, at vi også gerne vil gøre opmærksom på hjertesvigt. Det er en meget alvorlig tilstand, som alt for mange dør

4

1200 dasnkere dør årligt af hjertesvigt. Det er alt for mange, advarer Hjerteforeningen. af. Det er den patientgruppe, hvor vi oplever størst behov for hjælp og støtte, siger forskningschef i Hjerteforeningen Gorm B. Jensen.

Hver fjerde dør inden et halvt år

I dag lever 55.800 med hjertesvigt. Hvert år kommer 10.000 nye tilfælde til, og mere end hver fjerde dør, inden der er gået et halvt år.

Sygdommen betyder, at hjertet er så svækket, at pumpeevnen er nedsat. Konsekvensen er, at blodet ophobes i lungerne, så man får åndenød, bliver træt og udmattet.

Hjertesvigt opstår typisk pga. forhøjet blodtryk, der i mange år har været ubehandlet, åreforkalkning eller en blodprop i hjertet.

De dystre tal har nu fået Hjerteforeningen til at søsætte en femårig kampagne, der skal oplyse danskerne om de lumske tegn, så de i tide kan komme til lægen. Det er nemlig helt afgørende, hvis man vil undgå for tidlig død eller en forringet livskvalitet, fortæller Gorm B. Jensen: - Man skal ikke blive fortvivlet, hvis man bliver ramt af hjertesvigt. Jo tidligere man får iværksat den nødvendige behandling, desto større chance er der for, at man er i live efter fem år. Desværre er der mange, der ikke tænker over, at de kan være ramt. De tror måske, at symptomer som f.eks. udmattelse og åndenød er tegn på alderdom frem for et tegn på hjertesvigt, siger han.

Sund livsstil hjælper meget

Vil man undgå at blive ramt af sygdommen, er der meget, man selv kan gøre.

mennesker. Der er ingen andre smutveje, som f.eks. naturmedicin, der kan hjælpe det på vej, siger Gorm B. Jensen.

Den sunde livsstil kan endda vinde over genetikken, fastslår forskningschefen: - Hvis man har dårlig familiehistorie med hjertesygdom, men ellers lever sundt, kan man ophæve sin genetiske disposition. Det er kun meget få procent, hvor genetikken spiller en afgørende rolle, siger Gorm B. Jensen.

Der findes i dag flere forskellige behandlingsformer til at forsinke udviklingen af sygdommen og bedre hjertets pumpefunktion. For langt de fleste gælder det medicinsk behandling, mens enkelte vil have brug for en hjertetransplantation eller en pacemaker.

Mere info om hjertesvigt Når en smuttur op ad trappen er for meget, bør du få tjekket dit hjerte. Læs mere om hjertesvigt på Hjerteforeningens nye portal hjertesvigt.dk.

’’

Man skal ikke blive fortvivlet, hvis man bliver ramt af hjertesvigt. Jo tidligere, man får iværksat den nødvendige behandling, desto større chance er der for, at man er i live efter fem år Gorm B. Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen

Det gælder om at få trænet hjertemusklen stor og stærk, så hjertet undgår forfald: - Ved at forbedre sin kondition bliver hjertet stærkere. Det ved vi f.eks. fra elitesportsudøvere, der også har et større hjerte end almindelige

5

GUIDE: 10 sikre veje til et sundt hjerte TJEK DIT KOLESTEROL For højt indhold af kolesterol i blodet øger markant risikoen for hjerte-kar-sygdom og blodprop i hjertet. Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol – derfor er det vigtigt at få det målt hos lægen. Mængden af kolesterol i blodet kan blive for høj, hvis man spiser mættet fedt eller er fysisk inaktiv. Men det kan også være arveligt betinget. Mættet fedt findes f.eks. i smør og hård margarine. Hjerteforeningen anbefaler, at det samlede kolesteroltal ikke overstiger 5,0 millimol (mmol/l).

TJEK DIT BLODTRYK Et for højt blodtryk øger markant risikoen for blodprop i hjertet. Det er vigtigt, at trykket kommer ned, ofte ved at tage medicin, og at du regelmæssigt får det målt. Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90 hos raske personer uden øget risiko for hjerte-karsygdom. Hos mennesker med hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertet eller hos folk med diabetes, nyresygdom eller hjertesvigt må det ikke overstige 130/80.

6

SPIS MIDDELHAVSKOST En række undersøgelser viser, at middelhavskosten effektivt modvirker hjertekar-sygdom og blodpropper. Dvs. at du skal spise masser af grøntsager og frugter, mindst 600 gram dagligt. De røde bøffer skal i vidt omfang erstattes af fjerkræ og fisk. Nedsæt også forbruget af mælkeprodukter, men indtag i stedet mere jomfruolivenolie og flere nødder. Undgå slik, sodavand og kager.

KVIT SMØGERNE

OG BEGRÆNS ALKOHOL Ryger du mere end 15 cigaretter om dagen, er der fire gange større risiko for åreforsnævring i hjertet. Få cigaretter dagligt øger også risikoen.

Rygning øger også belastningen på hjertet, da det øger pulsen og får pulsårerne til at trække sig sammen. Sørg også for at holde dig inden for de anbefalede mængder alkohol, dvs. højst syv genstande for kvinder om ugen og 14 for mænd.

SKÆR NED PÅ SALTET Salt indeholder natrium, og for meget natrium kan være med til at øge blodtrykket.

Især hos dem, der allerede har forhøjet blodtryk.

Jo højere blodtryk, desto større risiko for en blodprop – og dermed øget risiko for hjertesvigt. Natrium binder vandet i kroppen, som også er med til at øge blodtrykket.

Selv en beskeden reduktion af det daglige saltindtag vil kunne sænke det. Hjerteforeningen anbefaler, at man spiser højst 5 gram om dagen.

7

DYRK MOTION Uden motion stiger din risiko for at få hjerte-kar-sygdom væsentligt.

Men kommer du i gang med at bevæge dig, kan du nedsætte din risiko med over 30 procent for at få bl.a. en blodprop. Hjerteforeningen anbefaler, at du bevæger dig mindst en halv time hver dag. Den bedste konditionstræning er løb, cykling, svømning, stavgang, boldspil, aerobic og svømning.

SPAR PÅ SUKKERET For store mængder sukker kan bl. a. øge blodets indhold af de såkaldte triglycerider, der øger risikoen for overvægt og hjerte-kar-problemer.

HOLD VÆGTEN

Taber du dig, falder dit blodtryk og kolesteroltal og dermed blodprop-risikoen.

Forskning viser, at et vægttab på bare 3,5 kilo på et år kan sænke din risiko for hjertesygdom med mindst 7 pct. Spis f.eks. mager i stedet for fed ost.

8

UNDGÅ STRESS

En række studier viser, at langvarig stress-belastning og depression øger risikoen for at få problemer med hjertet. Det skyldes, at stress påvirker kredsløbet. Det kan føre til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet og øget aktivering af blodets evne til at størkne. Forsøg at reducere din stress mest muligt: Giv dig tid til ting, du sætter pris på. Dyrk motion – og hold fast i dine sociale kontakter. Få grinet hver dag. Søg evt. hjælp hos en professionel stress-coach, hvis du ikke selv kan håndtere det.

FIBRE OG SUNDT FEDT

Spis mindst 75 gram kostfibre om dagen. Dvs. mange fuldkornsprodukter og grove grøntsager. Fedt fra planteolier, nødder og avocadoer er rige på det sunde, umættede fedt.

!

Når en smuttur op ad trappen er for meget, bør du få tjekket dit hjerte. Læs mere om hjertesvigt på Hjerteforeningens nye portal:

hjertesvigt.dk.

9

FAKTA

om hjertesvigt

HVAD ER HJERTESVIGT? Kronisk hjertesvigt betyder, at hjertet er svækket så meget, at pumpeevnen er nedsat. Konsekvensen er, at blodet ophobes i lungerne, så man får åndenød, og der kommer for lidt blod til musklerne, så man bliver træt og udmattet. Årsagen er typisk en svækket eller ødelagt hjertemuskel.

Tilstanden kan opstå pga. blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, der i mange år har været ubehandlet, åreforkalkning, hjerterytmeforstyrrelser, forkalkede eller utætte hjerteklapper, eller af ukendte faktorer.

90 pct. af tilfældene skyldes åreforkalkning, blodprop i hjertet eller forhøjet blodtryk.

Hjertesvigt udvikler sig gerne over flere år, men kan også opstå pludseligt.

55.800 har fået stillet diagnosen hjertesvigt og er i behandling. Det skyldes, at symptomerne ofte kommer snigende, og der kan gå lang tid, før man opdager dem.

10

11

SYMPTOMER PÅ HJERTESVIGT Åndenød – først kun ved anstrengelse, men efterhånden også i hvile.

Mange har en fornemmelse af, at de ikke kan trække vejret helt igennem.

Irritationshoste.

Hævelser – specielt af benene.

Væske samler sig i benene pga. tyngdekraften. Hævelserne forsvinder typisk i løbet af natten, eller når man smækker benene op i sofaen. ’Vand’ i lungerne. Når blodet ikke bliver pumpet tilstrækkeligt rundt, vil der komme overtryk på blodet, der løber gennem lungerne. Væsken fra blodet trænger over i lungevævet, og man føler nærmest, at man drukner indefra. Mange oplever væskeophobning i benene.

Træthed. Ved hjertesvigt føler man en vedvarende, udmarvende træthed.

Forvirrethed, glemsomhed, svimmelhed – særligt hos ældre.

Skyldes, at blodet ikke pumpes med samme kraft op til hjernen.

Kilde: Hjerteforeningen

12

MEDICIN TIL HJERTET Der findes forskellige typer medicin, som bruges i behandlingen af hjertesvigtpatienter.

SYMPTOMLINDRENDE Diuretika ( vanddrivende midler): Hjælper kroppen af med overflødig væske og salt, så belastningen i blodkarrene nedsættes.

Digoxin: Styrker hjertemusklen, så hjertet bliver bedre til at pumpe blodet rundt.

LIVSFORLÆNGENDE ACE-hæmmere: Hæmmer dannelsen af et hormon ( Angiotensin II), der får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved aflastes hjertet, fordi det nu skal pumpe blodet ud mod en mindre modstand end før.

Angiotensin II receptor antagonister: Virker direkte hæmmende på det hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen, så hjertet aflastes.

Beta-blokkere: Hæmmer stresshormoner i kroppen, og efter måneders behandling kan de bedre hjertets arbejdsevne og pumpefunktion.

Spironolacton: Hæmmer et hormon, der normalt holder salt og væske tilbage i kroppen, og virker dermed let vanddrivende.

Inspra: Virker ligesom spironolacton, men er uden de østrogenlignende bivirkninger. Bivirkninger ved Inspra kan være svimmelhed, udslæt og nyrepåvirkning.

13

ALARM!

Søg læge hurtigt

Hvis fem trappetrin gør dig udmattet i flere timer Hvis 25 meter med indkøbsposen giver dig åndenød

14