Undgå kollaps i varmen preview

Foto: Scanpix/Iris

Guide

Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK

12 sider

Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE

Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider i varmen.................................................................4-5 Hedeslag........................................................................................................6 Dehydrering................................................................................................7 Solstik...............................................................................................................8 Guide: Undgå hedeslag.................................................................... 9-12

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Danskerne lider i varmen Især ældre og festivalgæster er i fare for hedeslag og dehydrering Silla Bakalus silb@bt.dk Det er højsommer, solen skinner, og mange nyder livet på stranden og i bølgen blå. Men for nogle resulterer en hedebølge, som den vi oplever netop nu, i en hospitalsindlæggelse. For højsommeren er højsæson for hedeslag og dehydrering på de danske hospitaler.

Især går det ud over ældre over 80 år. Det fortæller Søren Jakobsen, der er ledende overlæge ved Geriatrisk afdeling på OUH Svendborg Sygehus.

- I en varm periode som denne får vi nok trefire ældre, der lider af dehydrering, ind om ugen her på Svendborg Sygehus, siger han.

Der er flere årsager til, at det især er ældre, der rammes af dehydrering, som i alvorlige tilfælde kan ende med koma og i de værste tilfælde kan koste menneskeliv.

Ældre mærker ikke tørst

- Den primære er, at ældre mennesker ikke

4

mærker tørst, og så drikker de ikke. Det fører til, at deres saltbalance bliver skæv. Og så kan de blive konfuse, dvs. de ser og hører ting, som ikke er der, og taler lidt i vildelse, forklarer Søren Jakobsen.

Hvis dehydreringen er slem, må de ældre en tur på hospitalet, hvor de får sprøjtet væske i blodårerne. Derefter retter deres væskebalance sig hurtigt igen.

Men har man været i væskemangel gennem længere tid, så kan det tage tid at komme på højkant igen.

- Så kan det blive alvorligt. Det kan vare uger at rette tilstanden op, advarer Søren Jakobsen og tilføjer, at det dog er sjældent, at man ser folk dø af dehydrering i Danmark.

Ofte er det de samme ældre, der gang på gang bliver indlagt med dehydrering. For at undgå væskemangel skal man drikke mindst 1,5 – 2 liter vand i døgnet, men ifølge Søren Jakobsen drikker mange ældre for lidt, da de er bange for at skulle tisse for meget. Søren Jakobsen opfordrer derfor til, at man stiller en kande vand i køleskabet om morgenen med 1,5 – 2 liter vand i,

og så sørger for, at man har drukket alt vandet, inden man går i seng om aftenen.

Hedeslag rammer fulde unge

Mens ældre klart er overrepræsenteret, når det kommer til dehydrering, er det yderst sjældent, at de bliver indlagt med hedeslag. Hedeslag ses ikke så tit i Danmark, men når det sker, så er det oftere de yngre, det rammer.

- Dem, der får hedeslag, er oftest unge mennesker, der f.eks. har siddet på en festival i solen, og som har drukket for meget alkohol, fortæller Søren Jakobsen.

Hedeslag er, modsat dehydrering, ikke kun en tilstand af væskemangel, men en febertilstand, som opstår, når ens kropstemperatur bliver for

Dem, der får hedeslag, er oftest unge mennesker, der f.eks. har siddet på en festival i solen, og som har drukket for meget alkohol Søren Jakobsen, overlæge ved Svendborg Sygehus høj. Hedeslag kan være meget alvorligt og kan i yderste konsekvens ende med koma eller død.

Ifølge Jens Mogensen, der er overlæge og professor i hjertesygdomme ved Odense Universitetshospital, er hedeslag en kombination af, at man ikke har fået nok væske, samt at man er blevet for varm. Når det er varmt, udvides vores blodårer, fordi kroppen forsøger at afkøle sig ved at svede så meget som muligt. Men jo varmere, des mere udvider blodkarrene sig, og det kan føre til et stort fald i blodtrykkket.

- Det kan blive så slemt, at ens blod stort set holder op med at cirkulere, så man ikke kan holde blodtrykket oppe. Så får man ikke blod nok til organerne og hjernen, og så besvimer man, og i værste fald kan man dø af det, forklarer Jens Mogensen.

Foruden fulde festivalgæster er det især folk, der arbejder i solen, samt små børn, der kan risikere at få hedeslag.

De varmeste somre i ­Danmark 36,4 grader blev der målt på Danmarks varmeste dag i 1975.

1997 var Danmarks hidtil varmeste sommer med en middeltemperatur på 17,7 grader. sommeren sidste år blev den 8. solrigeste siden 1920 og den tørreste siden 1996.

En hedebølge er ifølge DMI, når middeltemperaturen tre dage i træk er over 28 grader.

Flere steder i Danmark blev ifølge TV2 Vejret ramt af hedebølge 8.-10. juli.

1987 tegner sig for den koldeste sommer med en middeltemperatur på kun 13, 4 grader.

Et tropedøgn er når temperaturen hele døgnet ligger over 20 grader.

5

Hedeslag Hedeslag er en febertilstand, hvor kroppens kernetemperatur bliver alt for høj. For at køle kroppen ned, udvider vores blodkar sig over hele kroppen, så vi kan svede. Derved bliver der også plads til mere blod i vores blodbaner. Hvis man ikke sørger for at drikke nok, så væskebalancen opretholdes, vil det derfor føre til, at blodtrykket falder.

- Hvis man ikke kan opretholde et normalt blodtryk, så bliver man dårlig. Hvis ikke man har noget blodtryk, så forsyner man ikke hjernen med blod, og så kan man blive bevidstløs, forklarer Jens Mogensen, der er overlæge og professor i hjertesygdomme ved Odense Universitetshospital.

Risikoen for at få hedeslag forøges ved at drikke alkohol, da det er vanddrivende. Hedeslag ses derfor typisk hos fulde festivalgæster, der har været for længe i solen og fået for meget alkohol uden at drikke nok vand.

Hos folk, der lider af sukkersyge eller hjerte- eller lungesygdomme, er risikoen for hedeslag også større, da bestemte typer medicin kan være vanddrivende.

Spædbørn er også i farezonen, da de ikke har mulighed for at fortælle, hvis 6

de er tørstige. Normalt vil børnene dog få væske nok gennem modermælken eller modermælkserstatningen.

Behandling: Læs guiden

Dehydrering Dehydrering indtræffer, når kroppen har fået for lidt væske. Derved bliver kroppens saltbalance skæv, hvilket påvirker vores hjerne.

ældre mennesker, der bliver dehydreret, da de ikke kan mærke tørst på samme måde, som yngre mennesker kan.

- Hjernen kan ikke tåle en skæv saltbalance, så går den over i en delirøs tilstand, hvor man kan begynde at tale i vildelse, fortæller Søren Jakobsen, ledende overlæge på Svendborg Sygehus.

Behandling: Har man mistanke om, at en person er dehydreret, så gælder det om at få personen til at indtage væske.

Der må gerne være lidt salt eller sukker blandet i væsken.

Forskerne ved ikke helt, hvorfor den skæve saltbalance får hjernen til at reagere på den måde. Men man ved, at en dehydrering kan resultere i en komalignende tilstand, og i svære tilfælde kan det føre til dødsfald.Det er hovedsageligt

Hvis tilstanden ikke bliver bedre af væskeindtagelsen, må personen på skadestuen, hvor man vil sprøjte væske ind i blodårerne. Jo længere tid en person er dehydreret, des længere tid tager det at rette op på tilstanden.

7

Solstik Solstik er en mere alment brugt betegnelse for hedeslag. Ifølge Søren Jakobsen, ledende overlæge på Geriatrisk afdeling på OUH Svendborg Sygehus, bruges betegnelsen ofte som en slags forstadie til hedeslag. F.eks. om den følelse af ubehag, man kan få, hvis man har siddet for længe i solen og er blevet for varm.

Behandling: Søg skygge og få noget at drikke

8

GUIDE

Undg책 hedeslag S책dan forebygger du hedeslag for dig selv og din familie Heidi Pedersen hped@bt.dk

9

HÅRDT SLID Fysisk hårdt arbejde i direkte sol er en dårlig ide – du risikerer at kollapse, hvis du anstrenger dig for meget.

Begræns derfor den fysiske aktivitet i de varmeste timer i døgnet. Skal du træne, så gør det før kl. 10 og efter kl. 18.

SALT Salt udskilles med sved – især hvis du sveder meget. Glem derfor ikke at få dækket dit saltbehov, hvis du vil undgå hedeslag – spis f.eks. chips, det er en hurtig måde at få dækket behovet på.

HOLD SIESTA Undgå solen i tidsrummet 12-15, hvor strålerne er stærkest. Hvis du skal opholde dig i solen i de varmeste timer på dagen, så brug gerne en solhat. Bliver du utilpas, så søg skygge for at blive afkølet.

10

LET PÅKLÆDT Anvend let og luftig påklædning, så du ikke får det for varmt.

Tag evt. et koldt brusebad og søg kølige opholdssteder en del af dagen.

Lyst tøj opsuger ikke solen i samme grad som f.eks. sort.

EN KOLD SLURK Drik rigeligt vand – gerne så meget, at din urin bliver lys. Så ved du, at du ikke mangler væske. Drop alkohol, te, kaffe og cola, der er vanddrivende.

VARM BIL Efterlad aldrig børn eller dyr i en bil, der er parkeret i solen.

Det er en sikker vej til hedeslag.

KØLIGT INDEKLIMA Træk gardiner for vinduer med stort solindfald. Kombiner eventuelt med en ventilator, hvis du har brug for et ekstra pust. De koster typisk et sted mellem 2001.000 kr. Undgå også at bruge komfur, ovn og andre varmekilder.

11

HEDESLAG FARESIGNALER

Hedeslag er en kombination af høj kropstemperatur, ofte over 40 grader, og væskemangel, der bringer centralnervesystemet ud af balance.

• Tiltagende utilpashed, svimmelhed og hovedpine.

Nogle personer får lettere hedeslag end andre. Det gælder f.eks. ældre, der ikke altid føler tørst, selvom de mangler væske.

• Kold og svedende hud

Også overvægtige holder typiske på mere kropsvarme end normalvægtige. Gravide og spædbørn får også lettere hedeslag.

• Besvimelse, bevidstløshed og kramper.

• Varm og rød hud, dvs. nedsat eller ingen svedproduktion.

• Ekstremt høj kropstemperatur. Ved kropstemperatur over 41°C er situationen alvorlig

• Hurtig og kraftig puls.

• Nedsat urinproduktion af tiltagende mørk gullig farve, som er tegn på væske- eller saltmangel.

• Alle symptomer behøver ikke at være til stede på samme tid.

Kilder: Beredskabsforbundet og Sundhedsstyrelsen

SÅDAN HJÆLPER DU • Bring den ramte i skyggen • Giv personen noget at drikke • Læg personen ned og hæv hans eller hendes ben 12

• Sænk temperaturen med en vifte eller med vand.

• Læg evt. kolde omslag omkring håndled og haser.