Øg din forbrænding - Verdens 10 bedste proteinkilder preview

Foto: Scanpix

Guide

December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

3sid0er mad der slanker

Verdens 10 bedste

PROTEINKILDER

Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt

Sund og slank INDHOLD: Protein gør dig slank....................................................................4-5 Guide: Verdens 10 bedste proteinkilder...........................8-18 Ekspert: Spis varieret og drop stenalderkosten...............19 Diætistens bud: Sådan taber en 50-årig kvinde et kilo om ugen..............................................................................................19 Guide: De 10 officielle kostråd............................................20-29

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Protein gør dig slank

Mads Kindberg Nielsen niel@bt.dk Proteinholdig mad som f.eks. kød er vejen frem, hvis du vil ned i vægt, fastslår europæiske forskere i et nyt studie. Med den kan du nemlig nemt sætte forbrændingen op og dermed tabe de overflødige kilo.

Kød, bønner og linser. Det er blot nogle af de madvarer, du skal sætte tænderne i, hvis du vil smide de kilo, der ikke burde være der. Det viser et nyt europæisk studie, som for nylig er offentliggjort på US National Library of Medicine National Institutes of Health.

- Proteiner er nemlig det, der mætter mest, og derfor går der længere tid, inden vi får lyst til mere mad, fortæller klinisk diætist og chef for hjemmesiden Slankedoktor.dk, Lisa Bolting.

Gang i forbrændingen Ifølge hende bekræfter det nye studie blot, hvad tidligere forskning har vist. Desuden er protein

4

med til at sætte skub i forbrændingen, og det er altså det, der giver den store gevinst for dem, der vejer for meget.

- Det her er en rigtig god måde at tabe sig på, set med sundhedsfaglige briller, siger hun.

Hun understreger, at det er vigtigt at skrue ned for proteindtaget og spise flere kulhydrater, når slutvægten er nået.

- Når målet er vægttab, er det vigtigt at forbrænde mere fedt- end muskelvæv. Det sikrer man ved at have et højt indhold af protein i kroppen gennem hele dagen. Hvis indholdet er lavt, så begynder kroppen at tære på muskelvævet, og det er ikke hensigtsmæssigt, fordi forbrændingen derved bliver dårligere, forklarer Lisa Bolting.

Kan være skadeligt Det er dog ikke alle, der er lige så begejstrede for et øget indtag af protein. Spiser man for meget protein over en længere periode på flere måneder og år, kan det nemlig være skadeligt, advarer Kræftens Bekæmpelse:

- På kort sigt kan der måske godt være en gevinst forbundet med et øget proteinindtag, hvis man gerne vil tabe sig. Men vi ved fra langtidsstudier, at det er bedst at følge de officielle kostråd, som siger, at kun 10-20 pct. af det daglige energiindtag skal være protein, siger Anne Tjønneland, forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse indenfor kost og gener.

Drop de firbenede

Helt konkret advarer hun mod at spise for meget kød fra firbenede dyr som ko, lam, okse og gris, fordi et for højt indtag øger risikoen for tyktarmskræft.

I stedet gælder det om at spise mere af det magre kød som kylling, mens fisk, bønner og linser også er gode alternativer til kød fra de firbenede dyr.

Men Anne Tjønneland er også bekymret for, at den generelle opfattelse hos befolkningen bliver, at proteiner slanker.

- Jeg møder ofte mange raske og ikke-overvægtige personer, som tror, at de bliver slanke

ved at skære ned på kulhydraterne og spise mange proteiner. Men det er helt misforstået: det gælder om at spise varieret, så man ikke kommer til at mangle nogle bestemte næringsstoffer, som man f.eks. får fra kulhydrater som fuldkorn, siger hun.

Husk motionen

Klinisk diætist Lisa Bolting har også det forbehold, at man ikke skal spise flere kalorier, end man kan forbrænde.

- Så taber man sig ikke, siger Lisa Bolting og understreger, at det stadig er vigtigt med daglig motion.

Hun mener, at 25 pct. af de daglige kalorier skal komme fra protein, og måske endda lidt mere, når det handler om vægttab. Derved sætter hun barren for, hvor meget man bør spise, lidt højere end de officielle kostråd, men det gælder altså kun for overvægtige personer, som ønsker at tabe sig.

Hvorfor protein?

Protein findes især i fødevarer som kød, bønner, linser.

Protein er en vigtig del af alle levende celler, der varetager forskellige funktioner i menneskekroppen. Det indgår som en del af opbygningen og reparationen af bl.a.:

- Knogler - Muskler - Bindevæv - Dannelsen af blodlegemer - Antistoffer - Immunsystemet Kilde: www.sundhedsguiden. dk

5

Få dine kilo til at rasle af Fibramin indeholder den første EUgodkendte plante, som med dokumenteret effekt, bidrager til vægttab, når det indtages som del af en energireduceret kost.

Du kan kun tabe dig, hvis du forbrænder flere kalorier, end du indtager. Sådan er det. Alligevel findes der en slags genvej til vægttab, hvor du sætter følelsen af sult og lysten til at spise, på stand-by.

Fibramin er et helt nyt naturmiddel, som indeholder den første EU-godkendte fiberplante, der med dokumenteret effekt, kan øge dit vægttab, når du er på slankekur.

Bevist slankeeffekt Idéen bag Fibramin er enkel: Når du føler dig mindre sulten, spiser du mindre. Hver tab-

let indeholder fiberplanten konjakrod, der i maven kan opsuge sin egen volumen hele 200 gange. Du indtager Fibramin-tabletterne sammen med et stort glas vand. I maven opløses tabletterne, og fibrene opsuger vandet, som derved fylder en del af mavesækken. Så får din mave noget at arbejde med, og du får en naturlig mæthedsfornemmelse. Studier har vist, at den effekt gør det meget lettere at tabe sig.

Tab dig – helt enkelt Tag Fibramin-tabletterne en halv time før hvert hovedmåltid. På den måde får du en naturlig mæthedsfornemmelse gennem hele dagen. Så bliver det meget lettere for dig, at forbrænde flere kalorier end du indtager. På den måde får du nemmere ved at tabe dig – helt uden at føle sult.

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Fibramin – 1 måneds forbrug kun kr. 199,Prøv Fibramin i 1 måned til halv pris - kun kr. 199,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Fibramin hver måned for kun kr. 199,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt og bed-

6

ste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.

Sådan virker Fibramin

Den væske du indtager med Fibramin-tabletterne opsuges af det specielle fiber, og fylder en del af mavesækken, og gør dig derved hurtigere mæt.

Mad Mad

Fibramin

ET GODT TILBUD

19900

Spar 120,-

Direkte til din postkasse Fibramin leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT

10 Perfekt 9.0 af

7

Verdens 10 bedste

PROTEINKILDER

GOD KOST Kilde: altomkost.dk

8

Fødevarestyrelsen anbefaler følgende sammensætning:

- Højst 30 pct. af energien skal komme fra fedt.

- 50-60 pct. bør komme fra kulhydrater.

- 10-20 pct. bør komme fra protein.

1. Valle Protein pr. 100 g: 80-90 g Kalorier: 82 Kulhydrat: 3,4 g Fibre: 0 g

Protein fra valle optages hurtigere end andre proteiner og er derfor velegnet til muskelopbygning. Valle er et biprodukt efter fremstilling af ost. P책 billedet ses forarbejdet valleprotein.

9

2. Soja-protein Protein pr. 100 g: 88 g Kalorier: 321 Kulhydrat: 3 g Fibre: 2 g Meget lavt indhold af mĂŚttet fedt. Godt til muskelopbygning. Indeholder ogsĂĽ meget jern.

ern j eget m 10

3. Parmesan Protein pr. 100 g: 42 g Kalorier: 456 Kulhydrat: 4 g Fibre: 0 g På grund af den lange lagring er proteinen i parmesanost meget hurtig af fordøje. Rig på kalcium.

fordøjes hurtigt

11

5. Torsk Protein pr. 100 g: 63 g Kalorier: 290 Kulhydrat: 0 g Fibre: 0 g En af de proteinkilder fra dyreriget med mindst mĂŚttet fedt. Rig pĂĽ magnesium.

12

4. Muslinger og andre skaldyr Protein pr. 100 g: 48 g Kalorier: 275 Kulhydrat: 16 g Fibre: 0 g Rig på B12 vitamin, som bl.a. er godt for nervesystemet og hjælper dig med at omsætte fedt, kulhydrater og protein.

13

umættet fedt

6. Tofu Protein pr. 100 g: 48 g Kalorier: 480 Kulhydrat: 15 g Fibre: 7 g Rig på mangan, som er godt for knoglerne. Ca. en fjerdedel af tofuen er umættet fedt (’det gode fedt’).

14

7. Kyllingebryst Protein pr. 100 g: 33 g Kalorier: 298 Kulhydrat: 0 g Fibre: 0 g Ideel kødkilde, hvis man vil holde den slanke linje.

15

8. Magert oksekød Protein pr. 100 g: 36 g Kalorier: 199 Kulhydrat: 0 g Fibre: 0 g Rig pü zink og ikke mindst kreatin, som er effektivt til muskelopbygning.

16

kreatin

9. Svinemørbrad

Protein pr. 100 g: 32 g Kalorier: 248 Kulhydrat: 0 g Fibre: 0 g Indeholder zink, som bidrager til kroppens produktion af det muskelopbyggende hormon testosteron.

17

zink og selen

10. Lam Protein pr. 100 g: 36 g Kalorier: 279 Kulhydrat: 0 g Fibre: 0 g Rig p책 B12 vitamin, zink og selen, som er vigtige for restituering af musklerne.

18

Ekspert: Spis varieret og drop stenalderkosten Mads Kindberg Nielsen niel@bt.dk En af de nyere kost-trends er Paleo, måske bedre kendt som stenalderkost. Det går ud på, at man spiser meget af naturlige fødevarer som især kød, men også f.eks. nødder og bær. Mantraet er at undgå fødevarer, som ikke fandtes i stenalderen som f.eks. brød og pasta. Følger man den nye trend, så får man rigtig meget kød og dermed meget protein.

Men selvom protein er godt, fordi det blandt andet hjælper med muskelopbygningen, så risikerer man ikke at blive fuldt ernæret ved udelukkende at leve efter stenalderkosten, mener

Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring.

- Det er vigtigt at følge kostrådene, så man får inddækket alle sine behov, men det er der ikke videnskabeligt belæg for, at man gør med stenalderkost, siger han og henviser til de officielle 10 kostråd.

En af anbefalingerne er at spise fuldkorn, fordi det indeholder vigtige kostfibre, vitaminer og mineraler.

Ifølge Preben Vestergaard Hansen er det generelt ikke et problem i Danmark, at befolkningen mangler protein. Han opfordrer til at spise varieret uden at spise for meget.

Diætistens bud Sådan taber en 50-årig kvinde et kilo om ugen Klinisk diætist Lisa Bolting kommer her med sit bud på, hvordan en 50-årig kvinde taber sig et kilo om ugen:

En 50-årig kvinde har behov for omkring 1.800-2.200 kalorier om dagen. Hvis hun ønsker at tabe sig f.eks. 10 kilo, så kan hun med fordel gå 400-500 kalorier ned i dagligt indtag, hvis hun samtidig øger indtaget

af protein med 30-35 pct.

Det svarer til, at kvinden får cirka 30 gram protein mere om dagen, end de officielle anbefalinger lyder på for raske og ikkeovervægtige personer.

En sådan kostændring gør ikke, at motionen skal droppes. Når slutvægten er nået, så er det vigtigt at gå tilbage til de officielle kostråd igen.

Lisa Bolting understreger også, at det er vigtigt at vide, hvad man laver, før man begiver sig ud i et selvstartet eksperiment.

19

GUIDE De 10 offi cielle kostråd Altomkost.dk

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Vi er blevet bedre til at spise frugt og grønt og fuldkorn. Men vi spiser stadig for lidt fisk og grøntsager og for meget salt, sukker og mættet fedt.

Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask.

Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget og er fysisk aktiv. Så er det nemmere at holde en sund vægt. Du styrker også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme.

Sådan gør du Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost.

Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som fx fastfood, snacks, sodavand og slik.

Hav en god balance mellem hvor meget energi, du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.

Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind.

20

2. Spis frugt og mange grøntsa-

ger

De fleste af os spiser frugt og grøntsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere grøntsager.

Grøntsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, du skal bruge for at holde kroppen sund og rask.

Grøntsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grøntsager indeholder mange kostfibre. Når du spiser frugt og mange grøntsager, bliver det derfor nemmere at holde eller opnå en sund vægt. Desuden er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft.

100 g grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.

Vælg især de grove grøntsager som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner.

Spis grøntsager til alle dine hovedmåltider, og spis frugt og grøntsager som mellemmåltider. Så når du nemmest op på 600 g om dagen.

Grønt og frugt til børn Børn fra 4-10 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt afhængig af alderen.

Sådan gør du Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 g grøntsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grøntsager.

21

3. Spis mere fisk Vi er blevet lidt bedre til at spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere.

Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer.

Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.

Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket.

Når du spiser fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk.

Gravide og børn under 14 år skal holde igen med rovfisk Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.

Sådan gør du Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.

Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (tunbøffer).

I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen.

Heraf ca. 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild.

22

4. Vælg fuldkorn Vi spiser meget mere fuldkorn nu end tidligere. Dog er der stadig et stykke vej til målet.

Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler.

Fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange vigtige næringsstoffer.

Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang.

Når du spiser fuldkorn, er det med til at forebygge bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft.

Sådan gør du Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

Vælg fuldkorn først – det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind.

Fuldkornsmærket er din garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta.

Vælg rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken.

Du kan vælge fuldkornsris eller -pasta som del af dit varme hovedmåltid en gang imellem.

23

5. Vælg magert kød og kødpålæg

De fleste kvinder spiser den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene. Begge køn spiser generelt for meget kødpålæg.

Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for.

Når du vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød.

Undgå derfor at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød.

Rødt kød er kød fra firbenede dyr, fx okse-,

24

kalve-, lamme- eller svinekød – uanset om det er gennemstegt eller ej.

Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon.

Sådan gør du Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

Kød kan tilberedes på mange måder – det kan fx koges, grilles eller steges. Husk at variere måden, du tilbereder dit kød på, og at det ikke bør steges eller grilles, til skorpen er mørk.

Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter.

6. Vælg magre mejeriprodukter

ternes gode næringsstoffer men mindre mættet fedt.

Vi er blevet bedre til at drikke mager mælk, men vi spiser for meget af de fede oste.

Sådan gør du Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk.

Mejeriprodukter indeholder både protein og mange forskellige vitaminer og mineraler.

De er bl.a. en vigtig kilde til kalcium i vores mad.

Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme.

Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost – men kun en gang imellem.

Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+).

Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør.

1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når du spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g).

Når du vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får du produk-

25

7. Spis mindre mættet fedt Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbefalede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt.

Vi spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød.

Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme.

Sådan gør du Skær ned på dit forbrug af mættet fedt.

Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine.

En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det.

Skrab brødet – eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk.

Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt.

26

8. Spis mad med mindre salt Vi spiser for meget salt, da vi dagligt får 8-10 g salt igennem maden.

Du kan med fordel sænke dit forbrug med ca. 3 g dagligt. Det svarer til 1/2 tsk.

Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Under 20 % af saltet tilsætter vi selv.

Når du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk, og det er med til at forebygge hjertekar-sygdomme. Et højt saltforbrug er også en risikofaktor for visse typer af kræft.

Sådan gør du Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad.

Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet.

Vi har vænnet os til at spise meget salt, men vores smagsløg kan også vænne sig til mindre.

Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt.

Du kan nemt skære dit saltforbrug ned ved at lave maden selv og gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind.

27

9. Spis mindre sukker 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker.

Sådan gør du Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får ca. 10 % fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt.

Drik maks. en halv liter sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne.

Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for.

Mad og drikke med meget sukker øger desuden risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne.

28

Køb ikke slik, kager og sodavand til lager.

Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem.

Spiser du slik og kage, så spis mindre portioner.

10. Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt.

Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier.

Når du drikker vand i stedet for drikke med tilsat sukker eller alkohol, er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt.

Sådan gør du Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion.

Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 1/2 liter væske i døgnet.

Vælg gerne vand fra hanen. Vand fra hanen i Danmark er rent.

Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden.

29

30