Downtown Magazine #08

Page 1

Bjarke Ingels

Dubplate-studiet

Didder Rønlund

Wohnung

Ghost Society

Barb

Paranormal Activity

Kala’oukei

Pier Paolo Pasolini

What Happened

Submarine Sessions

Skræddermester Bay

Belaj Sound

Trash:Formed

MULM

Darkness Falls

o h a t S Simon iger r k se lø is m o r p m o k s Dansk film

08 Nov./Dec. 2009 Vol. 2 www.downtownmag.dk


Annonce


www.wesc.com


NYE PLADER

VI LYTTER TIL LIGE �������������������������� ������������������������������ �������������������������������� ������������������������������ ������������������������� ��������������������� ��������������������������� ��������������������������� ������������������������������ �������������������������������� ������������������������������

����������������������� ������������������������� ������������������������������� ��������������������������� ���������������������������������� ������������������������������� ��������������������������� ��������������������������� ��������������������������� ���������������������

Annonce

������������� ����������� ��������������������������� ��������������������������� ������������������������ ����������������������� ���������������� ��������������������������� ����������������������������� ������������������������� ���������������������� �

���������� ��������������

������������� ���������� ����������������������������� ��������������������������� ����������������������������� ��������������������������� ������������������������� ���������������������������� �������������������������� ������������������������ ��������������������

���� �������������������

���������������������������� �������������������������� ����������������������������� �������������������������� ����������������������������� ����������������������� ������������������������� ������������������������� ��������������������������� ������������������� �

����������������������� ������������������������������� ��������������������������� ��������������������������������� ����������������������������� ����������������������������� ����������������������������� ���������������������������� ��������������������������� ������������������������������ ������������������������ �

���������� �����������

������������ ���������������������


R

NU! ������������������������� �������������������������� �������������������������� ��������������������� ������������������������ ����������������������������� ������������������������� ������

������������������������ ������������������������� ������������������������� ��������������������������� �������������������� ������������������������ ������������������������� ��������������������������

������� ���������

������������������� ����������

������������������������� ��������������������������� ����������������������������� ������������������������ ����������������������������� ������������������������� �������������������������� ����������������������� ���������������������������� ����������������������� ������������������������������ ����������������������� �����������

������� ��������

����������� �����������

��������������������������� ��������������������������� ���������������������������� ������������������������� ��������������������� ������������������������� ������������������������� ������������������������� ������������������������������ ���������������������� ����������������������� ���������������������������� ���������������� � ������������������������ ����������������������� ���������������������������� ��������������������� ����������������������������� ������������������������ ���������������������������� ��������������������������� �������������� ���������������������������� ��������

���������������������������� ������������������������� ������������������������� �������������������� ���������������������� ������������������������������� ��������� ���������� ������������������� �������������������� �������������� ���������������������

���������������� ���������������������

���������� ����������


Indholdsfortegnelse.

David Shrigley Ghost Society

What Happened Anmeldelser

074 152

Kunst & Udstilling Månedens udstillinger Wohnung Anmeldelser

032 032 078 154

Canvas Karen Segall

048

Litteratur Anmeldelser

156 156

Film Månedens premierer MULM Simon Staho Paranormal Activity Anmeldelser

040 040 082 084 096 158

simon staho

Musik Månedens koncerter We Love Lyrics: Nikolaj Nørlund Vi lytter til: Hudson Mohawke Undergrunden blander blod: - Ghost Society - Darkness Falls - Kala’oukei Submarine Sessions Anmeldelser

058 062 065 066 150

Scene Månedens opsætninger Pier Paolo Pasolini

022 022 068

indholdsfortegnelse November / december 2009 ı vol. 2

karen segall

006

012 012 019 021


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

Nov/Dec Vol. 2 - 2009 2000F / rené roslev

- Skræddermester Bay - Fotoserie: Dusty Rust Didder Rønlund Tendenser: Chanel

120 122 132 130

Klima New Life Copenhagen Trash:Formed Bjarke Ingels Nekrolog: Glødepæren

136 137 138 140 144

Gadgets

146

Index

160

Klumme Kristoffer Dahy Ernst

162

the fringe projects

Natteliv Månedens events Belaj Sound Dubstep-tema: - Dubplate-studiet - Guide til dubstep

042 042 098

Mode & Design Månedens omtaler Herremodetema: - Fotoserie: Dansk tatovering - Barb - David Andersen - Kenneth Elsgaard

046 046

106 110

050 112 118 119

007

indholdsfortegnelse vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

leder & kolofon. Hvorfor nosser er forsidemateriale Der findes tre typer mænd: Kostskole, efterskole, eftersidning. Men siden introduktionen af den metroseksuelle mand har flere kvindelige klummeskribenter hævdet, at skolingen af den danske mand er kommet på afveje. Tværtimod. Han har langt fra tabt drømmen om at købe en motorcykel og køre verden rundt, men har blot glemt at aflyse aftalen hos damefrisøren, siden kønsrollerne blev udvandet i 1970’erne. Det kan ikke gå hurtigt nok, for der findes ikke noget mere umaskulint end at lade andre vælge for sig, om det så er betrækket til Ikea-sofaen, eller om man skal bede om lov til en aften på pubben med drengene. Undertegnede bliver snart 30 år, og jeg må indrømme, at det er på tide at blive voksen. Og hvad forskellen på fyre, mænd og herrer er, har elegantieren Torsten Grunwald lært mig: Prisen på tøjet. Eller nok nærmere, hvorfor man køber det, for enhver kan købe sig fattig i smagløshed. Hr. Grunwald skriver til daglig på bloggen Stiljournalen.dk, hvor han ekvilibristisk holder styr på modefælder og tidløs herreekvipering, helst skræddersyet. De klassiske dyder er tilbage. Egentlig har de aldrig været væk, men en ny generation af skræddere, frisører og designere fører Københavns modetraditioner ind i en ny tid. Vi dækker denne gang herremoden fra top til tå, fra yderst til inderst – fra frisure til fodtøj, fra tekstil til tatovering. For man kan nok ikke komme uden om, at stil skaber folk. Det gør nosser også. I danske Simon Stahos tilfælde har de skabt en filminstruktør, der i den grad stryger publikum mod hårene og skider på konventionerne, når han laver sort-hvide svenske film om lesbisk kærlighed uden happy ending som i sit seneste værk, Kærlighedens krigere. I bund og grund handler dette magasin om at turde. Det duer bare ikke at skrive ’nosser’ på forsiden, med mindre man ønsker, at det halve København får café latten galt i halsen. Vov at blande blod med andre kreative sjæle i musiksektionen, lad dig barbere af en anden millimeter fra halspulsåren i modesektionen og se frygten – og ikke mindst filmmageren Simon Staho – i øjnene. Jakob Bagterp Chefredaktør

Chefredaktør Jakob Bagterp / jakob@downtownmag.dk redaktion +45 32 11 60 73 / kontakt@downtownmag.dk Frederik Plum / frederik@downtownmag.dk Morten Larsen / morten@downtownmag.dk musik Mikkel Falk / musik@downtownmag.dk scene Emilia Sofia Oemann / scene@downtownmmag.dk kunst & Udstilling Louise Steiwer / kultur@downtownmag.dk film Daniel Bentien / film@downtownmag.dk natteliv Christian Dalholt / natteliv@downtownmag.dk mode & design Ditte Haue Hansen / mode@downtownmag.dk art director Casper Seedorff / casper@downtownmag.dk distribution kontakt@downtownmag.dk produktion Seedorff Publishing www.seedorffpublishing.dk

bidragsydere ord Stine Agerbæk, Esben Amdisen, Camilla Heding Andersen, Frederik Birket-Smith, Kristoffer Dahy Ernst, Nicolai Meldgaard Eskesen, Ida Fich, Mette Garfield, Frauke Giebner, Thilde Kallerup, Ditte Sig Kramer, Signe Okkels Larsen, Sofie Mønster, Nanna Nielsen, Karen Obling, Christian Grunert Pedersen, Bjørn Rasmussen, Mads Scheuer, Helle Sikjær, Jesper Slot, Ditte Marie Størner, Rasmus Thorlacius, Søren Thuesent cover Simon Staho / Foto: Thomas Skou foto Thomas Skou, Lasse Høgh, PanikFoto, Mikkel Kjeldsen

Downtown Magazine må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse. Der tages forbehold for trykfejl, mangler og prisændringer i de omtalte arrangementer.

008

leder & kolofon November / december 2009 ı vol. 2


bob dylaN geNdigTeT En teaterkoncert med Steffen Brandt og Trine Dyrholm Orkester: Nicolai MuNch-haNseN (bas) Jakob bro (guitar) ruNe kJeldseN (guitar) silas hageMaNN TiNglef (drums) siMoN ToldaM (keyboard) Jacob fuNch (guitar) Performere: PerNille koch, susaNNe boNde, aMia MiaNg, dorTe PeTerseN Tekst & musik: bob dylaN Oversættelse: sTeffeN braNdT Iscenesættelse: kaMilla Wargo brekliNg Scenografi: MaJa ravN 28. nov. 2009 – 23. jan. 2010

www.bettynansen.dk


by the way. Julemarked på Christiania Tid & sted 08.12-20.12, Den Grå Hal, Christiania, Refshalevej 2, Kbh. K Pris Fri entré Info www.christiania.org Christianshavn

66

Our House – Loco Dice Vega lancerer ny natklub

Psych-Out i Cinemateket

Messias

Filmklubben Psych-Out præsenterer to grindhouse-horrorfilm den 26. november af den slags, Rodriques og Tarantino elsker at lade sig inspirere af – og stjæle fra. Aftenens program er hentet fra genrens storhedstid i starten af 1970’erne. Det drejer sig om lavbudget-hekse i voodoofilmen Blood Orgy of The She-Devils, mens I Drink Your Blood portrætterer en satanisk hippiekult, der inficerer drikkevandet i en lille by med LSD. Hele denne bizarre og blodige herlighed kan i øvrigt opleves for én films pris.

Der er en hel særlig musikalsk oplevelse i vente, når Holmens Kirke traditionen tro danner ramme om opførelsen af Händels juleklassiker Messias. Værket bliver opført flere gange i løbet af julemåneden af forskellige dirigenter og ensembler. Bag denne opførelse står Copenhagen Soloists, der debuterede med deres fortolkning af værket tilbage i 2006. Efter anmeldelserne at dømme skulle de kunne løfte værket til nye højder.

Torsdags-horror og B-film

Psych-Out i Cinemateket Tid & sted To 26.11 kl. 19.30, Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh. K Pris 65 kr. Info www.cinemateket.dk / tlf. 33 74 34 12 Nørreport

Nørreport St.

Händels juleklassiker i Holmens Kirke

Vega Natklub slår i december dørene op for en ny klub, der skal bringe internationale dj-navne til København: Our House. Navnet apropos, så er det også den verdensberømte tyske house-dj Loco Dice, der er sat på plakaten til klubbens åbningsarrangement. Loco Dice startede karrieren i hiphop-genren, men fik senere smag for Ibizas klubrytmer og er i dag en af de dj’s, der kan nå at spille i tre forskellige lande på én aften. Som værter er svenske Martinez og danske Kristian Kjøller også på programmet. Our House – Loco Dice Tid & sted Fr 11.12 kl. 22, Vega Natklub, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 90 kr. Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11 Enghave St.

3A, 10

Messias Tid & sted Sø 05.12 kl. 19.30, Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, Kbh. K Pris 160 kr. + gebyr Info www.holmenskirke.dk www.copenhagensoloists.dk Kongens Nytorv

1A, 15, 26, 29

350S

Julemarked på Christiania

Håndlavet julepynt i Den Grå Hal December byder på et utal af julebasarer. En af de mere specielle og større af slagsen er Christianias julemarked, der traditionen tro afholdes i Den Grå Hal. Her vil man i december kunne købe alverdens personlige julegaver og -pynt. Og det er med garanti ikke den slags, der findes eller kan byttes i Imerco. Markedet byder på nye filthatte, naturkosmetik, trælegetøj og meget andet fra over 100 boder.

010

by the way November / december 2009 ı vol. 2

David Shrigley

Kunstens Kafka udstiller på Galleri Wallner Den skotske kunstner David Shrigley, der er kendt for bogen Ants Have Sex in Your Beer og udstillingen Shit – It’s Brilliant, kommer til Danmark. Den nye udstilling, der kan ses frem til jul, har den direkte


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

by the way. titel: New Works. Shrigley er kendt for sin ordknappe stil, der med inspiration i forfattere som Franz Kafka vender verden på hovedet ved at udstille virkeligheden gennem dens eget sorte ordforråd. David Shrigley Tid & sted Frem til 19.12, Galleri Nicolai Wallner, Ny Carlsberg Vej 68, Kbh. V Pris Fri entré Info www.nicolaiwallner.com / tlf. 32 57 09 70 Enghave St.

Eugene - Gogol bordello / hopenhagen

af film fra de nordatlantiske lande. Den 19. november vises der grønlandske dokumentarfilm, mens der den 26. november gøres status over islandsk film anno 2009, hvor den prisvindende film Nói Albínói vises efter introduktion af filmanmelder Bo Green Jensen. Biodage Tid & sted To 19.11 & 26.11 kl. 20, Nordatlanten Brygge, Strandgade 91, Kbh. K Info www.bryggen.dk / tlf. 32 83 37 00

3A, 10

Aura / Nadia - støt danner

Christianshavn

Klovn Greatest

De bedste tv-afsnit på det store lærred Efter den sjette sæson valgte Casper Christensen og Frank Hvam at afslutte deres succesfulde tveventyr Klovn. Men serien kan opleves en sidste gang på det store lærred. Fans af tv-serien har udvalgt de tre bedste afsnit, der vises i Imperial Bio. Tv-seriens skuespillere vil være til stede, når hvor de signerer den nye dvd-boks med alle seks sæsoner samt ekstramateriale. Klovn Greatest Tid & sted Sø 29.11 kl. 13.45, Imperial, Ved Vesterport 4, Kbh. K Info www.kino.dk / tlf. 70 13 12 11

Nadia – Støt Danner Støtteudgivelse mod vold

Vesterport St.

Nadia – Støt Danner Info www.vuf-empire.dk

Biodage

Nordatlantiske filmperler på Bryggen I november sætter Biodage fokus på film fra Island og Grønland. Det er syvende gang, Nordatlantens Brygge på Christianshavn arrangerer forevisninger

Noi Albinoi / biodage

Det elektroniske pladeselskab Vuf Records, der er kendt for navne som ElectroJuice og Birk Storm og Vufs gratis digitale opsamlinger, udgiver et nyt dansk støttealbum. Den 7. november udkom Nadia – Støt Danner, der er en samling numre fra danske, kvindelige artister som Fagget Fairys, As In RebekkaMaria, Sonja Richter og Aura. Udgivelsen sætter fokus på kvinder, der bliver udsat for vold, og alt overskud går ubeskåret til krisecentret Dannerhusets kamp for en bedre tilværelse for de voldsramte kvinder.

Hopenhagen – Gogol Bordello

Balkankonger indtager Rådhuspladsen I forbindelse med klimakonferencen står Københavns Kommune bag forskellige arrangementer, der skal åbne borgernes øjne for klimaproblematikken, under paraplynavnet Hopenhagen. Blandt de mere festlige indslag er Roskilde Festival inviteret til at lave en fire dags festival på Rådhuspladsen fra den 14. til 18. december. Den 15. december er Gogol Bordello, New Yorks førende balkanorkester, på programmet. Blandt de andre annoncerede navne er også danske klassikere som Malk de Koijn samt unge, elektronisk navne som Mike Sheridan og Electrojuice.

5A,6A, 12, 14, 15, 29, 30

Hopenhagen – Gogol Bordello Tid & sted Ti 15.12, Rådhuspladsen, Kbh. K Info www.hopenhagenlive.org Kbh. H

2A, 5A, 6A, 10, 12, 14, 26, 29, 33

Glowing Climate Ørestaden lyser op

Ørestaden lyser igen under den årlige lysfestival, Glowing Climate. Der vil være lys på vægge og bygninger, til lands og til vands. Festivalen fortsætter i anledning af COP15-topmødet frem til den 18. december, mens klimadebatten kommenteres og provokeres af poesi og kunstnere. Udstillingen er arrangeret af Illumenarts og kan opleves under festivaldagene, når mørket falder ved 17-tiden. Glowing Climate Tid & sted 13.11-18.12, udvalgte steder i Ørestad Info www.illumenarts.dk / tlf. 28 45 74 29 Ørestad

011

by the way vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // musik@downtownmag.dk

musik. Omtaler

mew

Skævbenet pop tæt på internationalt gennembrud

Mew Tid & sted Lø 28.11 kl. 20, KB Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frb. Pris 275 kr. + gebyr Info www.kbhallen.dk / tlf. 38 71 41 50 KB Hallen St.

012

musik November / december 2009 ı vol. 2

15

Efter langs tids venten og afskeden med bassisten Johan Wohlerts sendte Mew i sensommeren deres femte album på gaden. Til trods for en nærmest unævnelig lang titel sprang anmelderne ud i en hidtil uhørt brug af superlativer for at beskrive, hvor fantastisk genhøret med Hellerup-drengenes skævbenede popmusik var. Der er ingen tvivl om, at reduktionen fra kvartet til trio ikke amputerede bandet, men tværtom har Mew udvidet formlen for, hvordan man skaber popmusik, der både er pompøs, fængende og progressiv. Op til albumudgivelsen har der været stille på bandets hjemlige koncertfront, hvor de kun har kastet sig ud i få udvalgte show på årets Roskilde Festival og Beatday, så der er god grund til at indfinde sig, når Mew igen lufter instrumenterne. - Søren Thuesen


Nyt fantastisk album ude nu! www.Kent.nu


musik. Omtaler

Sham

Pet Shop Boys

25 år med intellektuel disco Den nordengelske popduo kan i år fejre, at det er 25 år siden, de besøgte hitlisterne for første gang med singlen ’West End Girls’. Siden har Chris Lowes keyboardfigurer og Neil Tennants skrøbelige stemmebånd og klare britiske accent bevist, at discopop både kan være langtidsholdbar, intelligent og overvinde selv rockanmelderne. På seneste album, Yes, er de vendt tilbage til rødderne af deres klassiske synth-lyd efter et par album med overvejende ballader og akustisk instrumentering. Live har Pet Shop Boys dog altid gået efter at skabe en fest og levere en sand parade af hits, der er pakket stilsikkert ind, mens publikum kan forvente hvad som helst, da de med skiftende besætninger er kendt for at transformere sig fra turné til turné. - Morten Larsen Pet Shop Boys Tid & sted Ti 08.12 kl. 20, KB Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frb. Pris 380 kr. + gebyr Info www.kbhallen.dk / tlf. 38 71 41 50 KB Hallen St.

15

69 Fodboldbøllernes punkband

Da rystelserne efter punkens første bølge havde lagt 80’ernes London øde, stod der et nyt hold af snotnæsede, støvleklædte engelske knægte klar. Bevæbnet med simple, men højenergiske riff, uprætentiøse arbejderklassetekster og ølbøvede hooligan-råbekor lagde Sham 69 en af grundstenene til det, der blev kendt som oi! punk. Selvom bevægelsen blev associeret med nynazistiske skinheads, har Sham 69 aldrig bekendt sig til denne yderfløj, men holdt fast i at de bare talte den engelske arbejders sag – uanset hudfarve. Det er kun guitaristen Dave Parsons, der er tilbage fra den oprindelige lineup anno 1977, men til gengæld har hverken lyden eller fremtoningen ændret sig synderligt. Så hvis du trænger til at afreagere fra julestressen, så er muligheden her. - Stine Agerbæk Sham 69 Tid & sted Lø 05.12 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K Pris 110 kr. + gebyr Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22 Christianshavn

014

musik November / december 2009 ı vol. 2

66


Grizzly Bear En snigende newyorker-succes Grizzly Bear Tid & Sted Ti 24.11 kl. 20, Store Vega, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 175 kr. + gebyr Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11 Enghave St.

3A, 10

Historien om Brooklyn-bandet Grizzly Bear er fortællingen om en langsom, men sikker succes. Bandet er nemlig ikke revet ud af øvelokalet og hypet, længe før de egentlig blev værdige til at stå på en scene. Bandet startede som terapi for forsanger Edward Droste efter et forlist parforhold, men sidenhen har resten af bandet også blandet sig i sangskrivningen. Efter debutalbummet startede de fra bunden med koncerter i cafeterier, andet udspil blev mere bemærket hos anmelderne, mens Veckatimest fra i år har givet ros fra anmeldere og kollegaer og er samtidig blevet en slagssucces. Sidste gang Grizzly Bear spillede deres skæve folk-sange i Danmark, var det på et halvfyldt Loppen, men denne gang skal man være heldig for at få en billet til koncerten i Store Vega, hvor også sangerinden St. Vincent er på plakaten. - Morten Larsen

015

musik vol. 2 ı 2009 december / November


musik. Omtaler

r e v rFaey

The Knife-sangerinde bader i laserlys

Fever Ray Tid & sted Sø 29.11 kl. 20, DR Koncerthuset, Emil Holms Kanal 20, Kbh. C Pris 300-350 kr. + gebyr Info www.dr.dk/koncerthuset / tlf. 35 20 30 40 DR Byen

016

musik November / december 2009 ı vol. 2

33, 35, 77, 78

Mens svenske The Knife holder pause på ubestemt tid, har sangerinden Karin Dreijer med soloprojektet Fever Ray kreeret et af årets mest omtalte albums. Ligesom søskendeduoen holder hun sig til et dystert, hjemsøgt og elektronisk univers, hvor hendes karakteristiske vokal bliver godt og grundigt manipuleret. På dette års Roskilde Festival var det dog ikke vokalen, der trådte i karakter, da den på grund af tekniske problemer stort set udeblev under hele koncerten. Til gengæld blev det en af festivalens måske bedste visuelle oplevelser i en effektiv blanding af gamle lamper og futuristisk laserlys. Forhåbentlig er der kommet bedre styr på Karin Dreijers mikrofon, så både det visuelle og lyden går op i en højere enhed, når hun igen gæster Danmark. - Søren Thuesen


Musikcaféen Dørene åbner kl 20 Musik kl 21, lør kl 22

Ons 18/11

MaDs WOlffbranDt + sanne DO & Karen s

tOrs 19/11

enDnU Mere GenIalt MeD MarIe Key, lOne Hørslev, anne DOrte MIcHelsen, MaDs MOUrItz, MOrten nørby (vIlDnIs)

fre 20/11

beta satan + sUpp: fOssIls

lør 21/11

tHe paDDInGtOns (UK)*

søn 22/11

paal-nIlssOn lOve & Ken vanDerMarK + bODabODa DUO

Ons 25/11

JacK beaUreGarD (D)

tOrs 26/11

cleeMann & tHe lIberty balance

fre 27/11

HøGnI lIsberG (fO)*

sUpp: tHe DelanIes

lør 28/11

Gaffa - MåneDens DeMO:

apHyxIOn Ons 2/12 tOrs 3/12

fløDeKlInIKKen 1 nIGHt@HUset:

MavOUrneen + nOKeys (It) + assalItO sOUnD servIce fre 4/12

DeMOOv WOrlD Dance clUb

tOrs 10/12

claes ceM

fre 11/12

Days Of tHUnDer: KOnKHra +

crOcell + KOlDbOrn lør 12/12

Vind koncerter i pumpehuset til op oVer begge ører! Der er nyt liv i PumPehuset. Det fejrer vi meD en stor konkurrence, hvor vi sætter 1 års forbrug af koncertbilletter På højkant.

Days Of tHUnDer:

DaWn Of DeMIse + DestrOyerbOy + tHe OMnIHIll

fre 18/12

Jazz fIve JUlesHOW

lør 19/12

WIllIaM fItzsIMMOns (Us)* sUpp: Kate yOrK

26/12 + 27/12

fUnKy crIMe

Det sKer OGså planeten

Man 30/11 fre 4/12 Man 7/12 Man 14/12

benJaMIn aGGerbæK DeMOOv WOrlD Dance clUb KlUb KaKtUs KlUb KaKtUs

Hver tIrsDaG tOrs 12/11 tOrs 19/11 tOrs 3/12 tOrs 17/12 tOrs 10/12

Open MIc pIIp: pOetry slaM UnDersKOven UnDersKOven UnDersKOven pIIp: pOetry slaM

UnDerKanten

1.sal

Hver ManDaG-tOrsDaG: Jazz I særKlasse lør 14/11 tHe bOHeMIen cOOKIe clUb: KarfUnKel + bazOOKaHOsen fre 4/12 tHe DanIsH carbOn MItIGatOrs feat. lee scHIpper lør 5/12 bOHeMIan cOOKIe clUb

fx: i got you on taPe / trentemøller / mustasch / brett anDerson / howl baby howl / toDD terje / mnenic vs f.u.k.t / club anD concerts

– såDan vinDer Du: 1. inD På www.PumPehuset.Dk 2. tilmelD Dig nyheDsbrevet 3. kryDs fingre

vi trækker vinDeren 4. januar 2010

www.pumpehuset.dk *www.gaffabillet.dk

www.husetmagstraede.dk


musik. Omtaler

Love Shop På miniturné i Københavns bydele

Miike Snow

Svenske hitproducere går alternative veje Den svenske gruppe Miike Snow er et relativ ubeskrevet blad i musikhistorien, men det er medlemmerne ikke. Chris Karlsson og Pontus Winnberg har som producerduoen Bloodshy & Avant arbejdet sammen med så prominente navne som Kylie Minoque og Madonna, mens de skrev nummeret ’Toxic’ til Britney Spears. Det var dog hverken i popgenren eller med succes for øje, at de i 2007 dannede trioen Miike Snow med den amerikanske producer og sangskriver Andrew Wyatt. De havde ganske enkelt lyst til at lave musik sammen, og resultatet, et selvbetitlet debutalbum, er netop udsendt. Takket være singlen ’Animal’ er sideprojektet blevet til mere end en hobby, og den har sendt dem Europa rundt på turné, mens dette er første besøg i Danmark. - Morten Larsen Miike Snow Tid & sted Fr 20.11 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K Pris 120 kr. + gebyr Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22 Christianshavn

Love Shop Tid & sted On 18.11 kl. 20, Pumpehuset, Studiestræde 52, Kbh. V Pris 180 kr. + gebyr Info www.pumpehuset.dk / tlf. 33 93 19 60

66

Biffy Clyro

Vesterport St.

Englesang og mavepustere

Skotske Biffy Clyros kunstneriske ry ligger et sted mellem at surfe på den efterhånden sejlivede emo-bølge og forblive respekteret i undergrunden. Gruppens tre overtatoverede medlemmer har i lang tid været på mission for at udbrede kendskabet til deres særegne blanding af iørefaldende harmonier og tonstunge riffs. Det vil være nemt at kalde dem for emo, men trioen indeholder flere nuancer, end man umiddelbart kan klemme ind i den genre, og det er også det, der gør dem interessante. På trods af en levetid på næsten 15 år har de kun udgivet fem albums, senest Only Revolutions fra i år, der byder på tæv i mellemgulvet og englesang. - Søren Thuesen Biffy Clyro Tid & sted Lø 19.12 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K Pris 140 kr. + gebyr Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22 Christianshavn

018

musik November / december 2009 ı vol. 2

66

Trioen dukkede op på den danske musikscene tilbage i 1990. Siden da er det blevet til otte anmelderroste album, hvor især Go med sangene ’Love Goes on Forever’ og ’Copenhagen Dreaming’ står som et centralt værk i nyere dansk musikhistorie. Med tekster om menneskeskæbner og ikke mindst om København er de derfor på hjemmebane, når de giver en række ekstrakoncerter på Hovedstadens spillesteder. I 2004 valgte bandet at holde en pause på ubestemt tid, hvilket fik guitaristen Hilmer Hassig til at forlade trioen. Efterfølgende startede de to tilbageværende medlemmer, Jens Unmack og Henrik Hall, begge en solokarriere. Det var dog under dystre omstændigheder, da bandet tidligere i år blev genforenet under en hyldestkoncert til Hilmer Hassig, der døde i en trafikulykke i november 2008. - Morten Larsen

5A, 6A, 12, 14, 15, 29, 30, 40

Tid & sted To 19.11 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K Pris 180 kr. + gebyr Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22 Christianshavn

66

Tid & sted Lø 21.11 kl. 21, Store Vega, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 180 kr + gebyr Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11 Enghave St.

3A, 10


musik. We Love Lyrics Er det i aften Vi tager champagnen Med ned i gaden overstadige Er det i aften At det er slut med bitter smålighed I hvert fald for en tid Er det i aften Vi kysser på fremmede, men mister balancen Hva’ fanden: Vi ta’r chancen Er det i aften At skammen Ligeså langsomt forsvinder (ingen røde kinder) Er det i aften At vi én for én får slettet De grimme minder Er det i aften At du svarer »Ja, jeg ved det godt, skat, Men det er her det ender«

nikolaj Nørlund Har været en aktiv del af den danske musikbranche i snart 20 år. Han startede ud som medlem af gruppen Trains and Boats and Planes i 1991 og solodebuterede i 1996 med albummet Navnløs, der var en række fortolkninger af Michael Strunges digte. Sideløbende har han været aktivt medlem af bandet Rhonda Harris og er i dag ejer af pladeselskabet Auditorium, ligesom han også fungerer som producer for en lang række fremtrædende musikere som Jens Unmack, Niels Skousen, Michael Møller, Factory45, Olesen-Olesen, Martin Ryum med flere. Nikolaj Nørlund er desuden uddannet journalist. Info www.norlund.com

Er det i aften At du forsigtigt men bestemt Bliver trukket til side af en der bare må vide Er det i aften At du svarer »Ja, jo, jeg gør hva’ jeg kan, men der er så meget Der går over min forstand« Er det i aften At du promenerer stolt, nøgen og frygtløs Mens du tænker »Hvem i alverden ka’ det genere?«

Er det i aften Er det i aften Er det i aften At du drejer dig i stolen Nogenlunde rolig men virkelig utålmodig Er det i aften At alting fremstår lidt banalt og slidt Men meget meget enkelt Er det i aften At vi endelig får vores guld hængt om halsen Det var da helt utroligt! Er det i aften At nummer ti og elleve bli’r til den tolvte og den trettende Det var alt for længe siden Er det i aften At vi svinger fra overstadige Til det rent ud sagt utidige Er det i aften Eller er det for tidligt, for tidligt, for tidligt Alt for tidligt

Titel ? i a f ten E r det m A lbu st ed i T d og a f t e v Sk r e ørlund N j a Ni k o l

019

musik vol. 2 ı 2009 december / November


optag 2010 “…I am proud to be a part of what is going on at The Danish Musical Academy because it is a first-rate, world-class training institution for an art form I have devoted my life to”. DAvID BruneTTI, BroADwAy CoACh

Optagelsesprøver 2010 Det Danske Musicalakademi afholder optagelsesprøver til den 3-årige musicalperformeruddannelse. 1. prøve: sang Og dans Afholdes den 13. og 14. marts 2010 1. prøve skal bestås for at komme videre til 2. prøve.

Annonce

2. prøve: sang, dans Og skuespil Afholdes den 20. og 21. marts 2010 Tilmelding og yderligere information på www.musicalakademiet.dk ansøgningsfrist Mandag den 1. marts 2010

“The premises and facilities are first-class and, actually, better than our own in london …”

“The degree of professionalism found in the young students was astounding – and refreshing.”

pAul CleMenTs, prInCIpAl AT

MIChAel John lAChIusA, BroADwAy

MounTvIew ACADeMy of

CoMposer & ADJunCT professor AT

TheATre ArTs

nyu (new york unIversITy)

musicalakademiet.dk


www.downtownmag.dk // musik@downtownmag.dk

Musik. Vi lytter til

Hudson Mohawke Warp henter nyt blod i Glasgow

I år fejrer det progressive electronica-label Warp sit 20 års jubilæum, og selvom debutalbummet Butter fra Hudson Mohawke ikke udgives i den anledning, så fortjener vidunderdrengen at blive hyldet. Den 23-årige dj fra Glasgow med det civile navn Ross Birchard er med sine lydcollager med til at cementere Warps status som den elektroniske scenes innovative foregangsmænd. Birchard henter sin musikalske inspiration hos glitch-musikken med et utal af skæve rytmer og harmoniske samplinger, der har rod i 80’erne og 90’ernes neonfarvede lydlandskaber. Men med hans dominerede, nakkevridende trommer er det uden tvivl hiphop, der er fundamentet, og netop derfor kaldes hans stil af mange for glitch-hop. Med Butter har han ikke kun skabt sin helt egen lyd, men også noget af det mest banebrydende inden for genren i mange år, og han giver den elektroniske hiphopscene et tiltrængt strømboost. Det er et album fyldt med farverige oplevelser, og det vil med garanti overtage mange stereoanlæg og mp3-spillere verden over. - Mads Scheuer Info www.myspace.com/hudsonmo

021

musik vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // scene@downtownmag.dk

scene. Omtaler

Rød nat i Den Brune Kødby Tid & sted 26.11-19.12, to-lø kl. 20, Husets Teater, Halmtorvet 9, Kbh. V Medvirkende Anders Lund, Finn Hesselager m.fl. Pris 40-165 kr. Info www.husetsteater.dk / tlf. 33 25 13 76 Kbh. H

1A, 10

Den frisindede kabarettradition blomstrede i fuldt flor i de gyldne 1920’ere, hvor Marlene Dietrich brillerede i de røde lampers skær på Berlins skrå brædder. På Husets Teater vækker dristige damer og luskede herrer kabareten til live over 12 aftener, der føres an af konferencieren Flotte Mads Michael. I de udsvævende og uforudsigelige nætter kan alt ske, når rummet indtages med sang, musik, poesi, poetry slam, performance og trylleri. Mød blandt andre pigebandet Sort Samvittighed, T.S. Høegh & The Locomotion Starensemble, Kristian Halken og boybandet The Clooney Brothers på slap line. - Nanna Nielsen

Rød nat i Den Brune Kødby Kabaret hvor alt kan ske

022

scene November / december 2009 ı vol. 2


emigranterne hjemvé håb hundemad om

,

og

Thomas Bo Larsen & Tom Jensen Manuskript: Sławomir

Instruktion: Peter

Langdal

Mroźek Scenograf: Karin Trille Høy

BETTY NANSEN TEATRETs anneksscene 7. november - 12. december ma–fre kl. 20, lø kl. 17. Tlf. 33 21 14 90 www.bettynansen.dk


www.downtownmag.dk // scene@downtownmag.dk

scene. Omtaler

e i e i V V LLaa

e r y s å p s i e w e Benn

Før Republique igen sender det indtagende, velourklædte Spejltelt videre ud i verden, bliver det hjemsøgt af den anerkendte, nye franske cirkusgruppe Les 7 Doigts de la Main, ’De syv fingre’. Man kan godt gemme popcornene og kaninerne langt væk, for i denne her manege er det selve døden, der svinger sig i trapezen, mens vanskabte klovne og andre ofre af skærsilden står for tryllekunstnerne. Med artisternes erfaring fra blandt andet Cirque de Soleil og amerikanske DJ Pockets tunge hiphop-beats kan man se frem til en sexet, syret, Robert Wilson’sk omgang helvedescabaret om, ja, det der cirkus, nogen kalder la vie. - Ida Marie Fich La Vie Tid & sted 18.11-12.12, Republique, Spejlteltet, Østerfælled Torv 37, Kbh. Ø Medvirkende Sébastien Soldevila, Shana Carroll, Samuel Tétreault m.fl. Pris 60-295 kr. Info www.republique.dk / tlf. 70 20 10 31 1A, 14

024

scene November / december 2009 ı vol. 2

Ude i kulden Miljøteater foran en pølsevogn Nørrebro Teater er blevet kendt for at lege med forskellige nye teatergenrer så som skrako, hvor comedy og rap blandes med traditionelt skuespil. Nu lancerer teatret en opsætning om det mest omtalte emne i København anno 2009: Klimaet. I stykket Ud i kulden leger en række af Danmarks kendte komikere og skuespillere med forestillingen om Jordens undergang efter en klimakatastrofe. Stykket er iscenesat på Grønland ved en pølsevogn af den prisbelønnede svensk-iranske instruktør Farnaz Arbabi. - Frederik Plum Ud i kulden Tid & sted 05.12-30.01, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, Kbh. N Medvirkende Karen-Lise Mynster, Troels Lyby, Simon Juul, Laus Høybye, Patricia Schumann m.fl. Iscenesættelse Farnaz Arbabi Pris 60-350 kr. Info www.nbt.dk / tlf. 35 20 09 00 5A, 350S


Det rabler for Lille Per Jul i bukserne Tid & sted 30.11-19.12, ma-to kl. 20, fr-lø kl. 17 & 20, Teater Får302,Toldbodgade 6-8, Kbh. K Medvirkende Mia Lyhne & Niels-Martin Eriksen Iscenesættelse Anna Neye Pris 40-125 kr. Info www.faar302.dk / tlf. 33 11 20 04 Kongens Nytorv

1A, 15

Årets juleforestilling på Teater Får302 er en komisk, men fandenivoldsk julehistorie om en feteret barnestjernes deroute. Lille Per er trukket i forklædet og er igang med sine juleforberedelser. Han får imidlertid uventet besøg af Stein Bagger og Ghita Nørby. Lille Per forvandles til en eftersøgt massemorder, alt imens hr. Bagger konstant forlanger, at Lille Per rører ham på pungen. Manuskriptet er skrevet af den tidligere Reumert-nominerede og vinder af Dramatikerforbundets Talentpris i 2008, Tomas Lagermand Lundme, der på vanvittig og eventyrlig vis iscenesætter forholdet mellem barn og voksen, seksualitet og magt. - Signe Okkels Larsen

025

scene vol. 2 ı 2009 december / November


Nordatlantens Brygge

HANS LYNGE Landet - mennesket - myten 08.01 - 25.04

Annonce

Strandgade 91 • Christianshavn • 1401 København K • 32833700 • www.bryggen.dk • bryggen@bryggen.dk

24. nov. - 20. dec. 2009

Bill. 33 14 50 05

el. www.zangenBergs-teater.dk


www.downtownmag.dk // scene@downtownmag.dk

scene. Omtaler

Baby Blue

Steffen Brandt fortolker Bob Dylan

TV-2 forsanger Steffen Brandt er hovedkræften bag, når Bob Dylans sange iscenesættes som en teaterkoncert på Betty Nansen Teatret. Brandt har selv udvalgt, oversat og gendigtet sangene, og forestillingen skildrer to generationers poeters syn på verden, mens titlen referer til en af Dylans mest spillede sange, ’It’s All Over Now, Baby Blue’. Set i lyset af det københavnske teaterlivs seneste megasucceser med teaterkoncerter med sangkister fra Nick Cave og The Beatles, ligner denne forestilling også en publikumsbasker. - Frederik Plum Baby Blue Tid & sted 28.11-23.01, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frb. C Medvirkende Steffen Brandt, Trine Dyrholm m.fl. Iscenesættelse Kamilla Wargo Brekling Pris 60-395 kr. Info www.bettynansen.dk / tlf. 33 21 14 90 26

Alverdens rigdomme Elskerinden får hele formuen Der er lagt i ovnen til en mærkværdig skildring af den moderne kedsomhed, når Jan Maagaard igen instruerer en opsætning af den amerikanske dramatiker Eugene O’Neill. Stykket handler om en moderne forretningsmand og hans personlige splid mellem sin kone og mor. Han prøver at genvinde sin mors kærlighed, og i frustration over tingenes triste tilstand giver han sin kone et dristigt tilbud: Hun får hele formuen, hvis hun vil være hans elskerinde. Jan Maagaard, der i 2000 vandt en Reumert for årets forestilling med Sælsomt mellemspil, prøver denne gang kræfter med O’Neills særlige blanding af en lidenskabelig familiehistorie, moderne soap og græsk drama. - Frederik Plum Alverdens rigdomme Tid & sted 04.12-13.02, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Medvirkende Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Olesen, Mads M. Nielsen m.fl. Iscenesættelse Jan Maagaard Pris 50-370 kr. Info www.skuespilhus.dk / tlf. 33 69 69 69 Kongens Nytorv

29, 901-903

027

scene vol. 2 ı 2009 december / November


Normalerweize Nu med større armbevægelser Efter flere år med satire på DR2 er Normalerweize trådt ud af fjernsynsskærmen og ind på teaterscenen. Her vil de med mere albuerum præsentere publikum for »intens meningsløshed«.

Normalerweize Består af skuespillerinderne Anna Neye og Lærke Winther. Tre sæsoner af deres tv-satireserie har været sendt på DR2, hvor de blandt andet er kendt for deres frie fortolkning af tv-serien Dollars. Den 4. december er der premiere på teateropsætningen Normalerweise – The Show, hvor satireduoen spiller på Bellevue Teatret i Klampenborg frem til den 19. december. Info www.bellevueteatret.dk

128 028

xxxxxxxxxx scene November / december 2009 ı vol. 2


Ord Morten Larsen Interview Normalerweize

Når Lærke Winther og Anna Neye fortæller, hvordan de vil lave tv-satire om til teater, får man hurtigt det indtryk, at det slet ikke er så svært. Satireserien Normalerweize er grundlaget for deres venskab, men om det folder sig ud på skærmen, de skrå brædder eller en parkeringsplads er underordnet. Det er blot et spørgsmål om at udvide horisonten. »Man går tilbage til udgangspunktet, og så leger man det frem igen. Teatret giver jo nogle helt nye begrænsninger, men også helt nye muligheder«, siger Lærke Winther, mens Anna Neye fuldfører sætningen: »Det er mere fysisk, og der er kun os to på scenen.« Og hvad er Normalerweize egentligt? Svaret er ganske enkelt: Når Lærke og Anna er i samme rum. Sådan har det været i tre sæsoner på DR2. I december lægger Bellevue Teatret scene til duoens karikaturer. Fantasi er gratis Udgangspunktet for den kommende teaterforestilling er netop at gå tilbage til det tidspunkt, hvor makkerparret stod ved tilblivelsen af første sæson. Dengang improviserede de og legede sig frem til, hvad der var sjovt. »Vi plejer jo at være glade for den humor, der er båret af de bitte små forandringer i ansigtet eller i øjnene. Det sjove ved at lave teater er, at vi bliver nødt til at lægge de skift over i kroppen«, siger Lærke Winther om de større armbevægelser. For ideen med at lave serien som teater er egentlig kun et par år gammel, fortæller Anna Neye: »Vi fik med større og større ideer, men budgettet fulgte ikke med, og derfor står vi herude på teatret nu.« Det er ikke fordi, der er flere penge i teater end tv, men til gengæld er der publikums fantasi – og den er gratis. Hverken Anna Neye eller Lærke Winther vil løfte sløret for, hvad der venter publikum på Bellevue, men i pressemeddelelsen står der blandt andet, at forestillingen vil indeholde »øjeblikke af intens meningsløshed«. Det lover de, at man kan tage bogstaveligt.

029 291

xxxxxxxxxx scene vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // scene@downtownmag.dk

scene. Omtaler

Wound

Mellem drøm og virkelighed Baltoppen lægger endnu engang hus til et gæstespil fra det tyske moderne dansekompagni Toula Limnaios. Den græskfødte koreograf Tolua Limnaios arbejder ofte med destabiliseringen som emne. Denne gang er ingen undtagelse. Forholdet mellem drøm og realitet ligger til grund for forestillingens koreografi og dens fragmenterede struktur. Drømmens brudstykker af begivenheder forsyner os med forvrængede billeder, der kan udvikle sig til mareridt. Minder, gentagelser, begær, hemmeligheder og frygt blander sig og skaber de billeder, vi ikke kan artikulere i vågen tilstand. Wound udforsker den menneskelige sårbarhed og den medfølgende smerte. Forestillingen har premiere i Berlin den 14. november og kommer derefter til København som første stop på en turné. - Sofie Mønster Wound Tid & sted Ma 30.11 & ti 01.12 kl. 20, Baltoppen, Baltorpvej 20, Ballerup Medvirkende Mercedes Appugliese, Fleur Conlon, Kayoko Minami, Clebio Oliveira, Ute Pliestermann & Hironori Sugata Pris 80 kr. Info www.baltoppen.dk / tlf. 44 77 30 60 Ballerup St.

030

350S

scene November / december 2009 ı vol. 2

Splinten i øjet Uforudsigelig julevarieté H.C. Andersens Snedronningen, filmklassikeren Mephisto og Dr. Caligaris kabinet tilsat et husorkester, surrealisme og en diva, der aldrig dukker op – der er dømt artistisk inferno på Københavns Musikteater. Bjørn Fjæstad er i rollen som den forførende konferencier, og ved hans side står sangerinden Karin Norrinder. Sammen guider de publikum rundt i en heksekedel af musik, sang og gøgl. Nycirkusgruppen Cikaros leverer overraskende indslag, og det, der umiddelbart ser ud som en traditionel varieté, udvikler sig fuldkommen uforudsigeligt. - Sofie Mønster Splinten i øjet Tid & sted 03.12-19.12, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, Kbh. K Medvirkende Bjørn Fjæsted, Karin Norrinder, Albert Raft, Anders Provis m.fl. Pris 40-165 kr. Info www.plex-musikteater.dk tlf. 33 32 55 56 Nørreport

Nørreport St.


det kongelige teater præsenterer årets største Udendørsteater i dyrehaven Ulvedalene, dyrehaven 21. maj — 4. jUli 2010 Billetsalget er i gang

athos – jens jørn spottag porthos – henrik koefoed aramis – michael BrostrUp d’artagnan – peter plaUgBorg køB Billetter på kglteater.dk er eksklUsiv samarBejdspartner og fonden Ulvedalenes teater er prodUktionssamarBejdspartner på de tre mUsketerer


www.downtownmag.dk // kultur@downtownmag.dk

kunst & udstilling. Omtaler

Mellem konceptuelle totalinstallationer, sociale og politiske interventioner, krimskrams i det offentlige rum og performanceprojekter ønsker man sig af og til netop dette: En helt normal udstilling. På Overgaden udstiller kunstnere som Anders Visti, Pernille With Madsen, Lasse Krog Møller, Peter Holst Henckel og Das Beckwerk en række ’normale’ værker, der henvender sig til et ganske gennemsnitligt publikum. Ahh! - Louise Steiwer

En helt normal udstilling

Kunst for almindelige mennesker

032

kunst & udstilling November / december 2009 ı vol. 2

En helt normal udstilling Tid & sted 14.11-24.01, ti-sø kl. 13-17, to kl. 13-20, Overgaden – Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, Kbh. K Pris Fri entré Info www.overgaden.org / tlf. 32 57 72 73 Christianshavn

2A, 40, 66, 350S


created by


Verdensbilleder: Den globale plakat Tid & sted Frem til 31.01, ti-sø kl. 11-17, Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, Kbh. K Pris 50 kr., studerende og pensionister 35 kr., fri entré for unge under 18 år Info www.kunstindustrimuseet.dk / tlf. 33 18 56 56 Østerport St.

1A, 15

På Kunstindustrimuseet kan man i disse dage danne sig et overblik over plakatmediets historie, udvikling og design gennem 200 år. Udstillingen består af omkring 300 værker, der viser højdepunkter inden for alle genrer af international plakatkunst fra slutningen af 1800-tallet til i dag, lige fra A.M. Cassandres art deco-kunst til vor tids ikoniske Barack Obama-plakat af Shepard Fairey. Plakaterne er opstillet efter en række temaer, der fortæller om plakatens kulturelle, politiske og kommercielle betydning gennem tiderne, og i forlængelse af udstillingen har museets overbibliotekar og udstillingens kurator Lars Dybdahl redigeret bogen Den globale plakat. Her har han gravet i museets egen samling af plakater, der stammer helt tilbage fra museets grundlæggelse i 1890. - Louise Steiwer

Plakatkunstens historie kortlagt

Den globale plakat

034

kunst & udstilling November / december 2009 ı vol. 2


www.downtownmag.dk // kultur@downtownmag.dk

kunst & udstilling. Omtaler

Native Land, Stop Eject Todelt klimasatsning fra Paris Charlottenborgs store klimaudstilling er resultatet af et samarbejde mellem den franske film- og kunstfotograf Raymond Depardon og filosoffen Paul Virilio. Deres to projekter viser konsekvenserne af klimaforandringerne og globaliseringen, hvor den ene del, Native Land, er en række af Depardons interview med fordrevne folkeslag, hvis sprog og kultur er ved at uddø, mens Stop Eject består af syv dynamiske datakort, der formidler, hvordan mennesker bliver drevet rundt i verden som følge af klimaforandringer. Udstillingen, der er skabt i samarbejde med den franske smykkeproducent Cartiers kunstfond, Fondation Cartier Pour L’art Contemporain, sætter således fokus på sammenhængen imellem globalisering og klimaforandringer – og ikke mindst på de menneskelige konsekvenser. - Louise Steiwer Native Land, Stop Eject Tid & sted 04.12-21.02, ti-sø kl. 12-17, Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, Kbh. K Pris 60 kr., studerende og pensionister 40 kr., fri entré for unge under 16 år Info www.kunsthalcharlottenborg.dk / tlf. 33 13 40 22 Kongens Nytorv

1A, 15, 26, 350S

Malene Landgreen Langt ud over maleriets rammer Sideløbende med sin stort anlagte klimaudstilling præsenterer Charlottenborg en abstrakt fortælling over seks rum i museets Nordfløj skabt af den danske kunstner Malene Landgreen. Udstillingen er en totalinstallation, hvor Landgreens velkendte og farverige univers giver en poetisk og kropslig oplevelse af rummene. Color State formidler en sansemættet historie om arkitektur og krop, og den danner derved en modpol til det politiske engagement, der præger resten af kunsthallen i disse dage. - Louise Steiwer Malene Landgreen – Color State Tid & sted 04.12-21.02, ti-sø kl. 12-17, Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, Kbh. K Pris 60 kr., studerende og pensionister 40 kr., fri entré for unge under 16 år Info www.kunsthalcharlottenborg.dk / tlf. 33 13 40 22 Kongens Nytorv

1A, 15, 26, 350S

035

kunst & udstilling vol. 2 ı 2009 december / November


kunst & udstilling. Omtaler

Pernille Kapper Williams Forudsigeligheden viger pladsen I hænderne på den danske kunstner Pernille Kapper Williams bliver alt fra musselmalede kaffekopper, bunker af A4-ark og sproglige statements til fremmede og poetiske objekter. Dermed bliver der kastet nyt lys på dagligdagens forudsigelighed. Hendes metode er kendt som sampling, hvor hverdagens genstande redefineres og viser uvante sider af sig selv. Hun blev født i Odense i 1973, men bor i dag i Bruxelles, hvor hun har finpudset sin stramme og konceptuelle stil. Ud over soloudstillinger i Paris og Frankfurt de seneste par år bidrager hun også til den kommende Expo-udstilling i 2010. - Louise Steiwer

Utopia

Katharina Grosse Meterhøje graffiti-tags på Arken Anden udstilling i Arkens tretrinsraket Utopia er skabt af den tyske kunstner Katharina Grosse. Under titlen Hello Little Butterfly I Love You What’s Your Name har Grosse omdannet museets akse til en totalinstallation, hvor enorme, farvestærke malerier flyder sammen med bygningens arkitektur. Med spraydåser og referencer til renæssancefreskoer bevæger hun sig nærmest dansende rundt, mens hun påfører overdimensionerede strøg på gulv og vægge. Kernen i udstillingen er forestillingen om den alternative virkelighed – utopien som et abstrakt billedrum – og den sætter derved fokus på sammensmeltningen mellem fiktion og hverdag. Katharina Grosse har tidligere udstillet i blandt andet New York, Basel og Tokyo. Hendes installation på Arken varer frem til november 2010. - Louise Steiwer Utopia – Katharina Grosse Tid & sted 12.12-07.11, ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-21, Arken, Skovvej 100, Ishøj Pris 85 kr., studerende og pensionister 70 kr., fri entré for unge under 18 år Info www.arken.dk / tlf. 43 54 02 22 Ishøj St.

036

128

kunst & udstilling November / december 2009 ı vol. 2

Pernille Kapper Williams Tid & sted 14.11-24.01, ti-sø kl. 13-17, to kl. 13-20, Overgaden – Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, Kbh. K Pris Fri entré Info www.overgaden.org / tlf. 32 57 72 73 Christianshavn

2A, 40, 66, 350S


Dear Barack Obama,

If you can dream it, we can make it. Bright Green in “Forum Copenhagen” 12 – 13 December 2009 Bright Green is the largest parallel-event under UN’s Climate Change Conference (COP15). 160 international companies have come together in Copenhagen to show the world solutions to the climate change challenge. If you are engaged in the challenge, we can show you the innovative solutions to a carbon-neutral economy.

Main Sponsor

Mediapartners

Organizer

On brightgreen.dk, you can learn more about the companies, stage programme and you can even sign up for VIP tickets. Sign up for Bright Green and be a part of the change you wish to see in the world. “Forum Copenhagen” Julius Thomsens Plads 1


www.downtownmag.dk // kultur@downtownmag.dk

kunst & udstilling.

fotos lasse høgh

Omtaler

The Fringe Projects

Frynsegoder fra Vibskov og Emenius Modedesigner, kunstner og trommeslager Henrik Vibskov kan pryde sine mange projekter med endnu et i rækken. Han er nemlig aktuel med udgivelsen af The Fringe Projects. Bogen dokumenterer Vibskov og svenske Andreas Emenius’ tidelte kunstsamarbejde, som de startede, da de mødte hinanden som studerende på designskolen Central Saint Martins i London. Udgangspunktet er frynser, og duoen har klippet de lange strimler i alle former og farver, der gengiver bevægelse, overflade og illusioner. De ti programmer har været udstillet som installationer i Milano og Rotterdam, billedserier i magasinerne Nylon og Dazed & Confused, obskure skulpturer og som etiketten på en ølflaske. Bogen samler frynsegoderne til ét hele, mens den også giver et indblik i Vibskov og Emenius’ skitser og arbejdsproces. - Karen Obling The Fringe Projects Forfatter Henrik Vibskov & Andreas Emenius Forlag Episodes, 136 sider, 270 kr. Info www.vibskovemenius.com

038

kunst & udstilling November / december 2009 ı vol. 2



Film. Omtaler

Vi elsker dem: Fortsættelser, eller sequels om man vil. Vi kender allerede filmuniverset og karaktererne, og så elsker vi dem, fordi de pirrer nysgerrigheden, for hvad mon der sker med de hovedroller, vi er begyndt til at holde af. Det viser sig i billetsalget, hvor nogle af tidernes største blockbusters er efterfølgere: Ringenes Herre 3, Pirates of the Caribbean 3 og seneste efterfølger til Batmansagaen, The Dark Knight. Disse film solgte flere billetter end deres forgængere, og det tyder på, at det samme er tilfældet med to af efterårets premierer.

Forsættelserne fortsætter New Moon (USA 2009) Instr. Chris Weitz Medv. Kristen Stewart, Robert Pattinson, Taylor Lautner, Ashley Greene Genre Romantik/fantasy Premiere Fr 20.11

Luftkastellet der blev sprængt (Sverige 2009) Instr. Daniel Alfredson Medv. Michael Nyqvist, Noomi Rapace, Michalis Koutsogiannakis, Lena Endre Genre Thriller Premiere Fr 27.11

040

film November / december 2009 ı vol. 2

Den ene er vampyrromantikeren New Moon, der er fortsættelsen til teenagefænomenet Twilight og baseret på Stephenie Meyers bestsellere. Historien om den smukke, indelukkede Belle og den mystiske vampyr Edward går rent ind hos teenagere verden over, og på trods af en stille, næsten overset begyndelse i Danmark, er hypen også begyndt at nå vores egne. Den anden store film er kulminationen på filmatiseringerne af svenske Stieg Larssons Millenniumtrilogi. I denne tredje film følger vi Lisbeth Salander, der forsøger at modbevise anklagerne om tredobbelt mord, samtidig med at Mikael Blomkvist graver i Salanders dunkle fortid for at komme til bunds i sagen. Den første film i trilogien, Mænd der hader kvinder, solgte næsten en million billetter i Danmark, mens toeren, Pigen der legede med ilden, som havde premiere i oktober, slog etterens ellers imponerende åbning med 181.000 solgte billetter den første weekend. Uanset om de to film overgår deres forgængere, ligner både New Moon og Luftkastellet der blev sprængt oplagte succeser.


www.downtownmag.dk // film@downtownmag.dk

Film.

af daniel bentien

Første dag i resten af dit liv Fatalt fransk drama Hvad er egentlig en multiplotfilm? Det kan være en meget opdelt fortælling med over 20 hovedpersoner som Robert Altmans Short Cuts fra 1993. Det kan også være en mere fokuseret familiesaga i stil med American Beauty, der havde premiere i 1999. Den franske instruktør Rémi Bezançon læner sig op ad sidstnævnte. Filmens handling spænder mellem årene 1988 og 2000 og udspiller sig på fem forskellige dage i fem forskellige menneskers liv. Netop disse dage kendetegner afgørende brydningspunkter i deres tilværelse – et øjeblik, hvor alt forandres for evigt, og hvor de ikke længere selv er herre over egne handlinger. Instr. Rémi Bezançon Medv. Marc-André Grondin, Jacques Gamblin, Marc-André Grondin, Zabou Breitman Genre Drama Premiere Fr 20.11

Ninja Assassins Fra popstjerne til lejemorder Popstjerner i film giver måske ikke de bedste associationer. Whitney Houston gjorde et hæderligt arbejde i Bodyguard, men Mariah Carey og Britney Spears faldt helt igennem i henholdsvis Glitter og Crossroads. Alligevel er det noget andet med Ninja Assassins. Godt nok er den sydkoreanske popstjerne Rain i hovedrollen, men han spiller ikke sig selv (som stort set er tilfældet med de tre nævnte divaer), men i stedet Raizo, en af de mest frygtede lejemordere i verden. Den mystiske Ozunu-klan har trænet ham, siden han var en lille dreng fra gaden. Han er dog stadig traumatiseret efter klanens brutale henrettelse af sin ven, så en dag forsvinder Raizo sporløst. Nu venter han, mens han gør sig klar til sin hævn. Instr. James McTeigue Medv. Rain, Naomie Harris, Rick Yune, Sung Kang, Shô Kosugi Genre Action/adventure Premiere Fr 27.11

041

film vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // natteliv@downtownmag.dk

natteliv. Omtaler

Dunkel 06.11.09 Tak til alle der dukkede op

Foto Mikkel Kjeldsen

The Face Club

Downtown Magazine og Music for Dreams lancerer ny klub Klubscenen fik et ny makkerpar, da pladeselskabet Music for Dreams og Downtown Magazine tidligere november havde premiere på den nye fælles klub: The Face Club. Med to ugers mellemrum vil konceptet frem til januar fejre Københavns musikalske mangfoldighed på en altid ny location. Allerede den 21. november fester vi på The White Room i Kødbyen, mens blandt andre artisterne Specktors, Kenneth Bager og White Pony er på plakaten, når Kødboderne 18 lægger lokaler til dansable beats den 18. december. Flere fester følger i det nye årti. - Jakob Bagterp Info www.thefaceclub.dk

042

natteliv November / december 2009 ı vol. 2



Trentemøller & DJ T.O.M. En klubklassiker i Kødbyen

Anders Trentemøller startede sin karriere med kollegaen Thomas Bertelsen, da de hyggespillede hver uge på Zoo Bar i København. Med Trentemøllers internationale gennembrud på klubfronten blev hobby til turnéliv med fast rutefart mellem verdens koncertscener. I mellemtiden gik de hver til sit, men nu står de igen sammen bag dj-pulten for en enkelt aften. Samtidig er det en af de få optrædener, Trentemøller har givet efter sin koncert på Orange Scene på årets Roskilde Festival. Den sommeraften kunne publikum tælles i titusinder. På Kødboderne 18 bliver der nok mindre plads til at række hænderne i vejret. I øjeblikket arbejder Trentemøller på opfølgeren til sin succesfulde debut, mens Thomas Bertelsen som T.O.M. og den ene halvdel af duoerne Lulu Rouge og Baba Black også varsler nyt materiale på albumhylden. - Christian Dalholt

Trentemøller & DJ T.O.M. Tid & sted Lø 28.11 kl. 23, Kødboderne 18, Kødboderne 18, Kbh. V Pris 70 kr. Info www.kodboderne18.dk Dybbølsbro St.

1A


www.downtownmag.dk // natteliv@downtownmag.dk

natteliv. Omtaler Foto jason idris alami

Sound of Copenhagen Hyldest til dansk klubmusik

Musikkonceptet Sound of Copenhagen har ét formål: At fremme og hylde dansk musik. For København vokser – også på klubscenen. Samtidig er det en hyldest til vores hovedstad, der ifølge initiativtagerne, som tæller blandt andre designer Mads Nørgaard, »har nysgerrig musik i alle sine porer«. Det kommer først og fremmest til udtryk med en opsamlingsserie, og hvor de to foregående udgivelser tidligere har været fejret under den københavnske modeuge, tager den tredje kampen op mod novemberkulden. Ambassadørerne, P3-radioværterne og dj’ene Kjeld Tolstrup og Le Gammeltoft, har sammensat både opsamling og aftenens lineup. Ud over dem selv er discorock-trioerne WhoMadeWho og Turboweekend samt den unge duo Electrojuice at finde på scenen, mens to ellers velkendte ansigter på klubscenen optræder inkognito og maskeret som Ink & Needle. - Christian Dalholt

Sound of Copenhagen 3 Tid & sted Lø 21.11 kl. 22, Vega Natklub, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 125 kr. + gebyr Info www.soundofcopenhagen.dk Enghave St.

3A, 10

045

natteliv vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // mode@downtownmag.dk

mode & design. Omtaler

Pringle & David Shrigley Skotsk samarbejde genopliver twinsættet Info www.pringlescotland.com

046

mode & design November / december 2009 ı vol. 2

I forbindelse med London Fashion Weeks 25 års jubilæum har det ikoniske, skotske mærke Pringle indgået et samarbejde med Glasgow-kunstneren David Shrigley. David Shrigley, der er kendt for sine humoristiske, naive tegninger og slogans, har fået til opgave at genoplive twinsættet, Pringles stolthed, som de dermed håber på at kunne give et comeback. Et twinsæt består af en matchende cardigan og trøje og har været et af de bærende elementer i Pringles kollektioner, siden firmaet startede i 1815. David Shrigley står både bag de underholdende reklamer, men har også designet en t-shirt med orderne »This is for you« skrevet over brystet. Kampagnen kører i alle Pringles butikker indtil nytår, heriblandt modeforretningen B.Aps på Gammel Kongevej 91, Frederiksberg C. - Ditte Haue Hansen


r e t a W ic

on T n k

a Drin i d In red ou v a l F

Schweppes Indian Tonic er den klassiske, rene og originale tonic – klar, sprød og forfriskende. Schweppes Indian Tonic har siden 1870’erne været respekteret for dens unikke smag, og er ideel som mixer i Gin & Tonic og et hav af andre drinks. Se de lækre drinks opskrifter på www.schweppes.dk.


Canvas. Karen Segall

Karen Segall Født i Esbjerg i 1985 og uddannet ved Danmark Designskole i 2009 med en mastergrad i visuel kommunikation. Hendes afgangsprojekt fra designskolen har været vist på udstillingsrum i Kødbyen og på Carlsberg. Er tilknyttet kunstnerkollektivet ArtRebels, hvorfra flere af hendes værker kan købes. Karen Segall har også arbejdet for Downtown Magazine, illustreret et pladecover for sangerinden Fallulah og stået bag plakaten til årets Trailerpark Festival. Info karensegall.blogspot.com

Hvordan vil du beskrive din stil? »En fascination af pop-art og gammel fotokunst – med et tvist – og hjælp fra gamle tegneredskaber.« Temaet i dit afgangsprojekt ved Danmarks Designskole er cirkuset. Hvad drager dig ved det univers? »Cirkus-universet har en dobbelttydig og underspillet mystik. Som når klovnen tager vandfarvemasken på, bliver han glad, munter og har en facade – et skjold, hvor han kan overvinde alt. Men bag scenetæppet er klovnen en anden og er sårbar. Cirkuskostumet kunne sammensættes med mine illustrationer og derved blev det et nyt ’lærred’ for mine illustrationer.« »Det har også referencer til abnormiteter og har tidligere været brugt til skue af freaks. Jeg har en svaghed for cirkus og især klovne, og så kan jeg lide, at det kan blive uhyggeligt, mens det stadig har en smuk og morsom overflade.« Hvad er din første tanke, når du starter med et tomt stykke papir? »Papiret er aldrig helt tomt – ikke for øjet – for der er altid en idé eller tanke, som skal ud og allerede er startet i hovedet. Men derefter breder den sig over papirets flade. Måske er denne fornemmelse frygten for det rene og simple.«

Hvem har hjulpet dig mest på vej med din karriere? »Der er ikke en specifik person, der har hjulpet mig mest. Det har i perioder været forskellige mennesker eller tendenser, hvis man kan sige, at de hjælper én. Dog har mine forældre, siden jeg kom ind på designskolen, altid, støttet op. For at have mulighed for at gøre illustration til min levevej, da det er et ønskescenarie at kunne leve af min hobby.« Hvem eller hvad inspirerer dig i dag? »For tiden er jeg ret glad for dyr og kranier, men med menneskelige elementer indover. Derudover er Emory Douglas, der tegnede til The Black Panther Newspaper fra 1967, enormt fascinerende med sit stærke udtryk. Gamle zoologibøger og russisk dekadence er også højt prioriteret.« Hvad er dine fremtidsplaner? »Jeg skal designe et par pladecovers, og så er der flere mulige projekter, hvor jeg laver print til mindre firmaer i beklædningsindustrien. Jeg vil rigtig gerne lave flere udstillinger, hvor man ikke skal stå for det hele selv, og et andet ønske er at få lavet få limiterede beklædningsdele, som er fuldt illustrerede og ophøjes til brugbare kunstobjekter.«


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

Canvas.

af jakob bagterp



Frank og gutterne foran Cays butik på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej. Cirka 1983

Dansk tatovering

Modsatte side: Herbert Hoffmann. Tatovør-ole arbejdede hos ham i Hamburg i slut -60’erne.

af Jon Nordstrøm

København viser, hvad skjorten gemmer på Næsten hver tiende dansker gemmer på en tatovering under tøjet, men kun få ved, at Nyhavn engang var skandinavisk centrum for tatovører. Det var her, sømænd gik i land og fik et anker på overarmen, og Københavns historiske tatoveringskunst bringes til ære og værdighed i bogen Dansk tatovering af Jon Nordstrøm. Han har brugt næsten ét år alene på at grave billeder frem fra historiske arkiver og haft held til at opsnuse hidtil gemte private samlinger, der giver indblik i en farverig subkultur fra1895 og frem til i dag. Og den historie er lige så kulørt, som navnene Tato-Holger, Stikke-Frederik, Kong Frederik IX og de mange andre, der færdes i bogens anekdoter, foregiver at være. - Jakob Bagterp Dansk tatovering Forfatter Jon Nordstrøm Forlag Nordstroms Forlag, 300 sider, 485 kr. Info www.nordstromsforlag.dk

051

dansk tatovering vol. 2 ı 2009 december / November


Tato-Bob


Tatovørerne Hans Jensen og Lars Velling, cirka. 1982, foran Nørrebros første tato-butik på Jagtvej.

Tato-Jack

Sømand peger på tavle hos Tato-Jack

Tato-Jacks butik i Nyhavn

053

dansk tatovering vol. 2 ı 2009 december / November


Lille Kim

Tato-Jim Modsatte side: Tato-Jim p疇 arbejde

054

dansk tatovering November / december 2009 覺 vol. 2



Undergrunden Der var engang, hvor et band var en uigennemtrængelig, fasttømret kerne. Her kom ingen ind udefra og ens identitet lå i netop det ene band, som man nu engang var medlem af. Musikalske sideprojekter og kammeratskaber bands imellem var der ikke meget af. I stedet herskede der en ’os mod dem’-attitude, hvor der var rivalisering på hitlisterne og bandekrigen rasede i musikpressen med ordkløverier mellem Beates og Rolling Stones, Blur og Oasis eller i mindre målestok herhjemme mellem Sort Sol og D.A.D., Kashmir og Dizzy Mizz Lizzy. Sådan er det ikke længere. Zapper-generationen er blevet voksen, og der bliver eksperimenteret på kryds og tværs af soul og rock, elektronisk og håndspillet. Denne måned sætter Downtown fokus på tendensen til at blande blod i musikmiljøet. Vi har talt med tre helt nye danske bands – Ghost Society, Darkness Falls og Kala’oukei – som har tilfælles, at medlemmerne kommer fra andre bands, men nu er gået sammen i andre, hidtil umulige konstellationer, og sød musik er opstået.

1 056 56

undergrunden blander blod xxxxxxxxxx November / december 2009 ı vol. 2


571

xxxxxxxxxx vol. 2 覺 2009 december / November


1 058 58

undergrunden blander blod xxxxxxxxxx November / december 2009 覺 vol. 2


Ghost Society

Poetiske støjpoppere tror på spøgelser

Det nye danske band Ghost Society er en fusion af medlemmer fra Blue Foundation, People Press Play, Choir of Young Believers og Lake Placid. Deres fragmenterede fortid samler sig om et svævende, støjende og dog iørefaldende lydbillede. Snart er de aktuelle med et debutalbum og et soundtrack til en amerikansk spillefilm.

Ord Nanna Nielsen Interview Ghost Society

Sara Savery står i en smadret baggård på Islands Brygge, hvor hun parkerer sin cykel. Hun er iklædt sorte ruskindssko med en lille hæl, løsthængende kjole med bælte i taljen og en poset baseballjakke. Hun går op ad trappen til første sal, hvor hendes mand Tobias Wilner er i gang med at lave kaffe i køkkenet, der hører til deres studie. Her er alt hvad hjertet begærer af lydudstyr, elektronisk grej, guitarer, forstærkere og masser af plads til musikalske ildsjæle. Men

der er også for gammel mælk i køleskabet, fordi de lige er landet fra New York, hvor de har mastereret deres kommende debutplade. Lyden af spøgelser »Vi havde enormt meget lyst til at se, om vi kunne lave nogle sange sammen«, fortæller Sara Savery om starten på Ghost Society. »Førhen har jeg medvirket på nogle af Tobias’ numre og omvendt, men denne gang ville vi gerne lave noget fra bunden, og det har fungeret rigtig godt.« Hun slår også sine folder i electro-gruppen People Press Play, mens Tobias Wilner især er

kendt som hovedmanden i triphop-kollektivet Blue Foundation og under sit alias Bichi. I Ghost Society har de fundet sammen om en helt speciel lyd i et univers, der befolkes af underbevidsthedens lurende spøgelser. Tobias har ladet skægget stå, er i mørke jeans og ulden trøje. Han pointerer, at de sagtens kan have gang i flere projekter samtidig, men at der i øjeblikket er mest fokus på Ghost Society: »Det er første gang, at jeg er i et rigtigt band. Før i tiden har jeg arbejdet med mange forskellige musikere, hvor jeg havde vetoret. Det unikke ved et band er, at man skaber en sound sammen.«

059 591

undergrunden blander xxxxxxxxxx blod vol. 2 ı 2009 december / November


Lyttede til black metal Sara Savery og Tobias Wilner er historiefortællere, der både bruger lyd og lyrik til at skabe poesi i musikken. De fortæller, at det er vigtigt, at albummet har en rød tråd, da teksterne fortæller en samlet historie. »Jeg kan godt lide, at når man læser en bog, så tænker man enormt meget over den undervejs. Men man kan også lægge den fra sig og vende tilbage til den, og så opstår der nye tanker«, siger Sara Savery og forklarer, at albummet fungerer på samme måde. Det har flere lag og en dybde, så man kan få nye oplevelser hver gang, man lytter til musikken. Begge er inspireret af bands som Smog, Dinosaur Jr., Pavement, My Bloody Valentine og Magnetic Fields. Men Tobias Wilner har også lyttet meget til black metal det sidste år, »fordi det er meget mere eksperimenterende og kan have numre, der er 25 minutter lange«. Sara Savery stiftede bekendtskab til en mere kantet lyd, da hun som helt lille hørte John Coltrane og blev fanget af eksperimentaljazz. »Det er inspirerende at lytte til musik, der bryder formen«, siger hun og remser i samme åndedræt både komponisterne Morton Feldman og franske Ravel op som inspirationskilder. Vokset op på bagsædet De henter også begge inspiration i bøgernes verden. Tobias Wilner er betaget af Hemingways evne til kun at beskrive toppen af isbjerget, hvor læseren selv må læse mellem linjerne. Sara Savery er især inspireret af digteren Raymond Carver: »I flere af hans digte er der spøgelser. Man kan altid fornemme, at der ligger nogle andre historier og lurer end dem, der bliver fortalt«, siger hun. Og det er netop spøgelserne mellem linjerne, der danner grobund for Ghost Societys univers »Halvdelen af sangene handler om spøgelser. Altså ikke i bogstavelig forstand men som en metafor for ting man gemmer lidt på«, siger hun, mens Tobias Wilner forklarer, at »der ligger så mange ting gemt i os alle sammen. Oplevelser og ting, man ikke rigtigt kan huske, men som kan præge én resten af livet«. De er også begge præget af deres opvækst. Deres kreative skabertrang kommer ikke fra fremmede. Tobias er vokset op »på bagsædet af en børneteater-bil uden seler, hvor man må have korset sig, hvis man så os«, griner han. »Det var et stort cirkus.« Sara Saverys minder fra barndommen leder alle tilbage til somrene i Sydfrankrig, hvor den franske mormor og morfar, der var avantgardekomponist, havde et hus, som hun stadig besøger.

1 060 60

undergrunden blander blod xxxxxxxxxx November / december 2009 ı vol. 2


fakta Ghost Society blev dannet af Sara Savery, Tobias Wilner og Lasse Herbst i december 2008. Frederik Sølberg er kommet med senere. De udgav debut-ep’en Dogs and Desperation i maj 2009. Sara Savery er også en del af People Press Play og laver musik i eget navn. Desuden har Sara komponeret musik til dokumentar- og kortfilm af blandt andet Annette K. Olesen, Martin de Thurah og Dorte Høeg Brask. Tobias Wilner står bag aliasset Bitchi og er producer i Blue Foundation. Tobias har ligeledes komponeret musik til film, blandt andet dokumentarfilmen Diplomacy, der fik premiere til Cph:Dox. Lasse Herbst er også trommeslager i Choir of Young Believers, mens Frederik Sølberg er medlem af Lake Placid. Ghost Society udgiver debutalbummet Back of His Hands, Then the Palms i januar 2010. Førstesinglen ’Better Days’ udkom tidligere i november. Ghost Society har også lavet soundtracket til den amerikanske instruktør Katherine Brooks’ film Waking Madison, der får premiere i 2010. Info www.myspace.com/ghostsocietyofficialsite

»Alle mine erindringer og eventyr kommer derfra. Jeg fik lov til at synge i et stort rum, der var bjerge og det hele var meget eksotisk«, erindrer hun.

» Jeg kan godt lide at fordybe mig og forsvinde, så mit jeg nærmest opløses « Sara Savery

Ikke vilde med autoriteter Skønt Sara Savery har taget en rytmisk uddannelse fra London, betragter hun i høj grad sig selv som autodidakt. »Vi er ikke så vilde med autoriteter. Hvis jeg bliver fortalt noget, så har jeg lyst til at gå den anden vej«, siger hun, og Tobias bryder ind: »Det er fordi, at det meste man lærer er noget vås.« Derfor bevæger de sig så frit som muligt, når de laver musik. »Jeg ved ikke, hvad jeg laver, før jeg har lavet det«, forklarer Sara. »Jeg har ikke behov for at intellektualisere ud fra nogle rammer, men det kan godt være, at man kan se et mønster bagefter«. Sara og Tobias har meget på hjerte. Det mærkes i deres entusiasme omkring Ghost Society. Han smiler: »Det jeg laver, skal give mening for mig musisk og kunstnerisk. Jeg har ikke lyst til at gentage mig selv.« Sara Savery nikker medstemmende og tilføjer: »Jeg kan godt lide at fordybe mig og forsvinde, så mit jeg nærmest opløses. Sådan er mit forhold til musikken.«

061 611

undergrunden blander xxxxxxxxxx blod vol. 2 ı 2009 december / November


» Det lyder jo næsten som et heavy-band. Det er sjovt, at folk ikke helt ved, hvad de skal forvente « Josephine Philip

162

xxxxxxxxxx November / december 2009 ı vol. 2


Darkness Falls

Når mørket falder på i pigeværelset Josephine Phillip og Ina Lindgreen skifter bandnavn som vinden blæser. Tidligere har de spillet sammen i ska-bandet Favelachic. Efter et par års pause er de nu tilbage i et nyt samarbejde, som de indtil for nylig kaldte The Josinea Room, men nu har fået mere dramatik som Darkness Falls. De har sagt farvel til danserytmerne, mens de i stedet lader mørket og melankolien sive ind i deres musikalske univers.

Ord Camilla Heding Andersen Interview Darkness Falls

»Vi elsker jo stadig at feste!«, understreger begge piger flere gange, nærmest for at overbevise om, at de ikke er faldet i en grøft. Det er da heller ikke den festlige side, de viser af sig selv med deres nye band Darkness Falls. »Som vores nye navn så tydeligt afspejler, er det denne gang en anden side af os selv, som vi forsøger at arbejde med. Vi har tidligere ofte lavet musik med gang i, men med Darkness Falls havde vi lyst til at prøve noget andet. Vi ville gerne gøre det mere sårbart og inderligt«, fortæller Ina Lindgreen. Den anden side Josephine Phillip, som er mest kendt som den ene halvdel af pigegruppen JaConfetti, har også været vant til at have festmusikken i centrum. Derfor var Darkness Falls også noget helt nyt for hende »Vi ville gerne lave noget helt andet og skære ind til benet. Vi besluttede os for at tage udgangspunkt i den gode og lette melodi og bestræbe en enkelthed i vores sange. Det er ikke noget, vi har forsøgt før«, fortæller Josephine Philip og fortsætter: »Alle mennesker har jo flere facetter i sig, og selvom vi begge to godt kan lide at feste, vil vi også gerne vise, at vi har en anden side.« De endte i stedet med at »lukke mørket og melankolien ind«, som Ina Lindgreen siger. Hun spillede tidligere bas i pigebandet Favelachic, hvor Josephine Philip var sanger, og som havde rødder i den jamaicanske højtempo-genre ska. Inas rolle har derfor også ændret sig meget: »Det er jo noget helt andet, når man arbejder sammen i en større gruppe. Der har alle hver deres roller, og man kan lettere gemme sig lidt.

Nu – hvor vi kun er to – kan man ikke gemme sig. Her har vi begge to ansvaret for det hele.« Josephine Philip er enig og uddyber: »Vi ser i høj grad processen som en udfordring, men også som en del af selve produktet. Vi kan godt lide processen – vi kan godt lide fejlene og umiddelbarheden i det at skabe musikken. Så selvom vi kun er to og måske ikke kan alt perfekt, forsøger vi at vende vores begrænsninger til noget positivt«, smiler hun. »Men nu er det altså ikke kun er mørkt og melankolsk. Der er altså også noget på vores kommende ep, der bliver dansabelt. Det bliver bare med et andet udtryk, end det har været tidligere. Med en anden sårbarhed.« Navn fra scenetæppe Hvordan pigerne fandt frem til navnet Darkness Falls er en længere historie, og Josephine og Ina har først lige et par dage forinden interviewet besluttet sig for det. »Tidligere hed vi Josinea Room, som var en sammensætning af vores navne, og som skulle beskrive, at man ved at høre vores musik kom ind i vores univers – blev lukket ind i vores værelse«, forklarer Josephine Philip. Men pigerne var ikke tilfredse med navnet og besluttede sig for at skifte til Darkness Falls. »Vi synes, at det er et interessant og gammelt navn. Betydningen kommer oprindeligt fra gamle teaterstykker – Shakespeare for eksempel. Når man lod forhænget trække for ved sceneskift, stod der i manuskriptet darkness falls. Så det var på den ene side slutningen på noget og på den anden side begyndelsen på noget nyt. Og samtidig er det jo stadig samme stykke. Det er bare en ny scene, men en sammenhængende historie. Sådan kan man også godt se på vores gruppe og vores musik«. siger Ina Lindgreen.

»Det er jo meget tungt og meget filmisk, så vi er spændte på det, men samtidig kan vi også godt lide, at vi har et navn, der skaber billeder hos folk. Det repræsenterer også vores musik – man må gerne bare lukke øjnene og lytte«, siger Josephine Philip og griner: »Og så gør det heller ikke noget, at det er så anderledes – det lyder jo næsten som et heavy-band. Det er sjovt, at folk ikke helt ved, hvad de skal forvente. Man må godt tage lidt pis på det.« Ina Lindgreen nikker og supplerer: »Det bliver jo næsten lidt ironisk, fordi vi er begyndt at lave mere mørk musik, så tager vi den hele vejen og lader også navnet blive så mørkt som muligt. Men hvem ved – måske hedder vi noget andet i næste uge.«

Darkness Falls Består af Ina Lindgreen og sangeren Josephine Philip, der begge er 28 år. De har tidligere spillet sammen i ska-bandet Favelachic, mens Josephine Philip sidenhen også er blevet kendt som en den halvdel af grupperne JaConfetti, Dullen & Dyken og The Dulfedettes. Ina Lindgreen har i mellemtiden studeret på Den Danske Filmskole. Darkness Falls hed indtil for nylig The Josinea Room. Duoen arbejder i øjeblikket på en debut-ep, som bliver produceret af Anders Trentemøller og efter planen udkommer i foråret 2010. Bandet erklærer på deres Myspace-side, at musikken er »old school lo-fi«, mens de med surfguitar og en smule tambourin skaber ørkenstemning. Anne Linnet bad dem for nylig remixe et af sine numre. Info www.myspace.com/darknessfallsmusic www.myspace.com/thejosinearoom

063

undergrunden blander blod vol. 2 ı 2009 december / November


VI LEVER UD N E M M Ø R D

tronisk musik

sang // elek / / k si u m k is tm pil // ry

skues

SARA GRABOW, Sanger/komponist og gæsteunderviser på Ærø Højskole

MARIA BONNEVIE, skuespiller og gl. elev på Ærø Højskole ”Jeg tror, at det var det lykkeligste halve år i mit liv. Vi arbejdede hele tiden med musik og teater, cyklede rundt i brostens-idyl og gik ved havet. Det var dejligt. Her mødte jeg en lærer jeg senere læste med på teaterskolen og det var mødet med ham, som gjorde at jeg bestemte mig for at blive skuespiller”

IBEN HJEJLE, skuespiller og gl. elev på Ærø Højskole ”Ærø Højskole åbnede på mange måder mine øjne for filmen og dens verden, hvor jeg selv var aktør. Der er højt til himlen på Ærø. Højere end man tror. Og der er et nærvær på skolen, som jeg ofte ønsker mig tilbage i”

Foto: Erle Kyllingmark

Annonce

”At opholde sig på Ærø Højskole er et skønt afbræk i hverdagen, som jeg kender den. Skolen emmer af atmosfære, fællesskabsfølelse og kreativitet. Omgærdet af smukke rammer, kæmpe udsigt over øhavet og højt til himlen. Det er med til at sætte standarden for fordybelse og personlig udvikling, som jeg oplever eleverne udnytter i rasende fart.”

G MUSIK

SK FILM O N A D IL T R Ø D N A R LEVE


Kala’oukei

Spækket med øjebliksstemninger

Det er en næsten umulig opgave at interviewe et band, der har tre landegrænser og to verdensdele mellem sig. Selv om de befinder sig i Spanien, Beijing og København og kommer fra hvert sit band, er sammenhængskraften dog ikke til at komme udenom. Kala’oukei er Danmarks nye, eksperimenterende trio.

Ord Mads Scheuer Interview Kala’oukei

Kala’oukei består af Nicolai Koch fra Oh No Ono, Lily Electrics Bjarke Porsmose og Kristian Mondrup, der tidligere har spillet koncerter med Boom Clap Bachelors. De blev dannet i en sen nattetime, hvor Kristian Mondrup tilfældig mødte med Bjarke Porsmose for første gang. Efter et par timers fuldemandssnak og et venskab rigere blev de enige om, at de skulle fortsætte et par dage efter på en café i Nansensgade for at tale nærmere om Kristian Mondrup og Nicolai Kochs idé til et noise-album. Måske er dagens ungdom ubeslutsom, deres debut-ep endte i hvert fald langt fra udgangspunktet. »Jeg ved ikke, om det var fordi, at vi ikke var særlig gode til at komponere noise-musik«, fortæller Kristian Mondrup over Skype fra Kina, hvor han opholder sig for at lære kinesisk. »Derimod er vores lyd meget blandet og et udtryk for det, vi havde lyst til at spille, når vi mødtes om formiddagen. Nogle af numre er en blanding af

black jazz fra 70’erne og støjrock. Andre numre er langt mere harmoniske og rolige. Vi havde ingen rammer, så det kom helt naturligt.« To uger eller intet Kollektivet havde én betingelse: De skulle være færdige med et samlet produkt efter kun 14 dage. Kristian Mondrup skulle af sted til Kina, og samtidig var det en spændende udfordring. Ep’en blev indspillet i øvelokalebunkeren i H.C. Ørstedsparken, og den atypiske proces har betydet, at medlemmerne ser resultatet ét langt nummer end som en ep. De ville fange de toner og harmonier, der eksisterer i øjeblikket, og dermed give lytteren oplevelsen af, hvordan to ugers intenst og impulsivt arbejde lyder. »Når man kommer fra forskellige bands, så kan man godt risikere at være låst i de rammer, man kommer fra«, siger Bjarke Porsmose. »Derfor ville vi være kreative, lege, have frie tøjler, og som udgangspunkt være uden ideer, når vi mødtes for at indspille. Vi tænkte, at det kunne være fedt at fange flere af de øjeblikke, når man skriver en sang, og hvor det intense og

kraftfulde opstår, og samle 20 minutter, der var spækket med øjebliksstemninger.« Nicolai Koch tilføjer over telefonen fra Spanien, hvor han er på ferie: »I mine andre projekter bruger jeg nogle gange en måned på at pudse et nummer af, men hvad nu hvis vi kun havde brugt en enkelt dag, så kunne det være, vi fandt en endnu bedre idé til et nummer dagen efter. Det var den filosofi, der tiltrak mig.« Det er stadig den filosofi, de fortsætter med, Og ifølge Kristian Mondrup, så kunne deres næste projekt lige så godt være »noget med atombomber, dansere fra Beijing Modern Dance Company og videoinstallationer. For det vil ikke være Kala’oukei at lave en plade for derefter at drage på rockturné«. Kala’oukei Består af Nicolai Koch (Oh No Ono), Bjarke Porsmose (Lily Electric) og Kristian Mondrup, der tidligere har spillet koncerter med Boom Clap Bachelors. Bandet blev dannet i sommers, og navnet er den kinesiske udtale af karaoke. Deres debut-ep, The Treason and the Black Soil, kan downloades på deres hjemmeside. Enten gratis eller, hvis man skulle man have lyst, mod at donere et valgfrit beløb for udgivelsen. Info www.kalaoukei.dk / www.myspace.com/kalaoukeimusic

065 651

undergrunden blander xxxxxxxxxx blod vol. 2 ı 2009 december / November


Submarine Sessions

Dansk musik går et spadestik dybere

Den danske musikscene er hoppet i sømandstøjet. En række af tidens fremmeste bands fra The Raveonettes til Nikolaj Nørlund er krøbet ned i en efterladt ubåd, der danner rammen om et nyt, internetbaseret koncertinitiativ.

Ord Ditte Sig Kramer

»Black Cab go home« når ’The Raveonettes’ sortklædte sangerinde Sharin Foo at twitte, inden hun forsvinder ind i ubådens dyb med sin guitar. Hun skal optage en akustisk udgave af ’Oh, I Buried You Today’ sammen med sin bedre bandhalvdel Sune Wagner. Sangtitlen passer til de klaustrofobiske omgivelser, og Sharin Foos begejstring over denne utraditionelle location er ikke svær at forstå. For hvor tit er det lige, at selv berømte musikere får lejlighed til at træde ind i et efterladt jernrør af en ubåd og hive instrumenterne frem? Trange omgivelser Det er ingen hemmelighed, at Submarine Sessions er inspireret af det populære, britiske videokoncept Black Cab Sessions, hvor alverdens musikstjerner fra indiescenen er blevet foreviget sammenkrøbet på bagsædet af en klassisk London-taxa. »Vi havde set det engelske projekt The Black Cab Sessions, og vi havde brug for et godt koncept

066

musik November / december 2009 ı vol. 2

til at lave musikformidling på vores digitale magasin Third Ear«, fortæller Rasmus Bjerre, en af initiativtagerne til Submarine Sessions. »Hvis vi kunne finde en ubåd og lokke nogle fede bands derned, ville det ikke bare se godt ud, men også lyde godt på grund af rumakustikken inde i en sådan et rør.« Den nytilkomne danske efternøler har dog i modsætning til sin britiske storebror fysiske rammer og lydforhold, der bringer koncerteksperimentet et skridt videre. Akustikken er uden sammenligning – ubåde er jo bygget til ikke at blive hørt af fjenden – og giver en unik oplevelse for både de optrædende og publikum på internettet. Med et simpelt setup, der blot tæller et kamera og en mikrofon, er produktionen minimeret, så den giver en oplevelse af autencitet. Gratis klaustrofobi på nettet 18 danske bands har indtil videre aflagt besøg i ubåden og flere koncerter er planlagt. Et af de bands, der allerede nu kan opleves, er Cody, der sidste år fik et gennembrud med deres nostalgiske americana-lyd med strygere og korarrangementer.


Ubådens trange omgivelser, der tidligere har huset et op til 30 mand stort personel, udfordrer bandet, og da Cody ankommer, glipper logistikken i opsætningen af instrumenterne. For hvordan får man lige skruet en kontrabas, en cello, to guitarer og fire mand ind foran et kamera i det snævre tunnelrør? Efter lang tids bøvl og masen, hvor instrumenter bevæges rundt i faretruende positioner, lykkes det bandet at opføre en skrabet og intens udgave af ’The Light’, uden bulede instrumenter eller sammenstød mellem guitaristerne. Publikum er der slet ikke plads til, men som Rasmus Bjerre påpeger: »Det er et virtuelt, offentligt spillested på nettet, hvor man har mulighed for at høre og se danske bands spille live, hvilket jo ellers er svært, efter at DR har skåret størstedelen af deres live-dækning væk. Og så er det tilmed gratis.« Submarine Sessions Initiativet er en del af det nye digitale kunst- og kulturmagasin Third Ear. Third Ear udkommer som podcast hver måned og er en blanding af musik, portrætter og dokumentar. Submarine Sessions er optaget i en udtjent militærubåd, der står på land på Holmen i København. Indtil videre er der udgivet koncerter med bands som The Raveonettes, Cody, The Rumour Said Fire, Ghost Society, Nikolaj Nørlund og mange flere. Der lægges løbende flere optagelser ud på hjemmesiden, som er gratis at bruge og tilmelde sig. Info www.submarinesessions.com www.thirdear.dk

067

musik vol. 2 ı 2009 december / November



Pier Paolo Pasolini

Myrdet af en trækkerdreng – genoplivet på Ny Aveny

Italienske Pier Paolo Pasolini blev kørt over af sin egen bil mere end 30 gange – en 17-årig trækkerdreng blev dømt for mordet. Bilen var den Alfa Romeo, han havde fået af sin kollega, Italiens mest kendte instruktør, Fellini. Nu genoplives Pasolini på de skrå brædder, og ifølge bagmanden Claus Flygare er der ikke tale om gendigtning, for Pasolinis liv er allerede er orkestreret som et teaterstykke. Det er blot et spørgsmål om at vælge, hvilke scener der skal med i stykket.

Ord Frederik Plum Foto Lasse Høgh Interview Claus Flygare

»Kunne han sige: »Luk røven mor?««, spørger Claus Flygare kortfattet, da han fortæller om filmmanden og digteren Pier Paolo Pasolini. »Jeg blev fortalt, at han godt kunne sige ’luk røven’. Det lyder måske mærkeligt, men det beroligede mig meget at høre«, bekender Claus Flygare med en sjælden kærlighed til manden, som Ny Avenys seneste forestilling handler om. I mange år har Claus Flygare overvejet at skrive et stykke om Pasolini, men hvordan skriver man et stykke om en mand, der er klogere end én selv, og kan man overhovedet lægge ord i munden på ham? For Claus Flygare er svaret, at det kan man, fordi man er nødt til det. Trangen til at fortælle historien forsvinder ikke, uanset om man føler sig egnet eller ej. Offer for sin egen spådom I 1975 blev Pasolini bestialsk myrdet. Det var næsten varslet, som var det en græsk tragedie: Fortællingen om outsideren, der måtte lade livet, fordi han ikke kunne lade være med at udfordre den katolske moral med sin frivole og åbent erklærede homoseksualitet. Samtidigt var drabet forudset af Pasolini selv i sin litteratur – han blev offer for sin egen spådom. Men Pasolinis død var også indhyllet i mystik, og historien om drabet var fuld af løse ender, der sætter den italienske mafia, efterretningstjenesten og den katolske kirke i forbindelse med drabet.

069

scene vol. 2 ı 2009 december / November


» Fellini er vi sgu ligeglad med, fordi han ikke levede et spændende liv. Pasolini derimod, ham ved vi sgu ikke, om vi skal kalde en helgen eller en satan! Vi ved simpelthen ikke, hvor vi skal placere ham. Derfor er han spændende « Claus Flygare



For Claus Flygare opstod trangen til at forstå og fortælle historien i dette krydsfelt. Claus Flygare var flere gange i Rom for at skrive manuskriptet. Rejserne var ikke blot ture til Pasolinis hjemland, men opdagelsesrejser ind i et mysterium, som selv den bedste detektivroman har svært ved at gøre efter. »Jeg havde siddet hjemme i Danmark, havde researchet og havde gjort mig forestillinger om, hvem Pasolini var, og hvad hans motiver var. Da jeg kom derned, var det med spænding i kroppen, fordi jeg havde gjort mig mange forestillinger om hvordan det hang sammen, og hvordan Pasolinis liv havde været. Ofte fandt jeg ud af – heldigvis og med lettet hjerte – at det havde været, som jeg havde forestillet mig«, fortæller Claus Flygare. Hans liv var en roman Pasolini var uddannet semiolog, og var bevidst om symbolers betydning. Han efterlod sig spor og tegn i form af sine film og tekster, der kan fortælle hvordan han havde det. »Pasolini var jo ekstremt speciel, fordi hans liv er samlet og kondenseret i hans digte og romaner. Han sagde selv engang, at hvis der var nogen, der ville skrive om ham, så var drejebogen der allerede, hvorefter han pegede på sine bøger«, siger han. Men selv om plottet lå lige for, skulle Claus Flygare stadig afkode teksterne. Da han havde skrevet første del af stykket, tog han til Rom for at bearbejde sit manuskript, uvidende om at han ville ende med at være en karakter i sit eget stykke. »Jeg stod i en lille internetforretning, hvor jeg skulle printe mit manuskript. Det var en fuldstændigt normal forretning. De to ekspedienter så, hvad jeg printede, og spurgte, om det handlede om Pasolini. Jeg svarede »ja«. Inden længe stod jeg i en forstad til Rom med fem italienere, der kendte Pasolini personligt«, fortæller Claus Flygare. »Jeg stod pludseligt der med dem, jeg selv skrev om. Det var meget surreelt, men vildt fascinerende, og så havde jeg mulighed for at blive bekræftet i mange af de ting, jeg havde forestillet mig om Pasolinis død.« Trak tilståelsen tilbage Pasolini havde i flere digte og interview forudset sin egen død. I et digt skrev han med skræmmende præcision, at han skulle dø ved solopgang på en strand. Han blev dræbt på en strand nær

072

scene November / december 2009 ı vol. 2

Rom. Og efter sin død blev han en helgen blandt den italienske befolkning. »Pasolini var alt for kontroversiel i sin samtid, og han var tabloidpressens yndlingsoffer. De kunne altid hænge ham ud for et eller andet, og han var Italiens syndebuk. Men da han døde, var de chokerede. De havde ikke den fjerneste idé om, hvad de skulle mene eller tro, men de var godt klar over hans enorme betydning. De blev handlingslammede«, siger Claus Flygare. En 17-årig trækkerdreng blev dømt for mordet. Men efter 30 års afsoning, trak han tilståelsen tilbage. Claus Flygare er ikke i tvivl: »Drengen var halvt så stor som Pasolini, og han kunne på ingen måde have overmandet ham. Der er historier om, at Pasolini kunne løfte en ko på 200 kilo over sit hoved, så han var en stor mand, og trækkerdrengen var ikke just stor.« I stedet peger han på, at skyggesiden af det italienske samfund, mafiaen, ville have ram på den homoseksuelle kunstner. »Dem, der havde kendt Pasolini personligt, fortalte, at der ved mordscenen var en bil med syditalienske nummerplader. Det vil sige sicilianske nummerplader. Det var altså mafiaen, der havde fire mand, der sad og overværede mordscenen«, siger Claus Flygare, der er overbevist om, at den forkerte blev dømt. »Der er stadig ingen i det officielle Italien, der ønsker at genåbne sagen. Jeg tror, at de er bange for, at det ikke kun peger tilbage på mafiaen, men også på den italienske efterretningstjeneste og den katolske kirke.« »Mor, man slår mig ihjel!« Claus Flygare lader uvisheden svæve et øjeblik, inden han fortsætter: »Vi sidder jo ikke og laver et stykke om Fellini. Ham er vi sgu ligeglad med, fordi han ikke levede et spændende liv. Pasolini derimod, ham ved vi sgu ikke, om vi skal kalde en helgen eller en satan! Vi ved simpelthen ikke, hvor vi skal placere ham. Derfor er han spændende.« »Og til trods for, at der er mange spekulationer omkring hans død«, afslutter Claus Flygare: »Så er det sgu et noget specielt menneske, der på sit dødsleje råber: »Mor, mor! Man slår mig ihjel!« Men som sagt kunne han godt finde ud af at sige »Luk røven, mor!««

Pier Paolo Pasolini Oprindelig uddannet semiolog, men mest kendt som forfatter, filosof og filminstruktør. Italienske Pasolini stod bag filmhistoriens måske mest uudholdelige film – Salò eller de 120 dage i Sodoma – der er baseret på Marquis de Sades sadistiske romanklassiker De 120 dage i Sodoma. Blandt Pasolinis andre film er flere anerkendt som klassikere, blandt andet Matthæusevangeliet der er blevet kaldt den mest sandfærdige filmiske skildring af Jesu liv. Pasolini har vundet et væld af anerkendte filmpriser, heriblandt ved filmfestivalerne i Cannes, Berlin, Venedig og New York. I Italien er Pasolini elsket af mange, hadet af flere, men kendt af alle. Han var erklæret katolsk ateist og kommunist til trods for, at han blev ekskluderet fra kommunistpartiet. Han erklærede åbent sin homoseksualitet i håbet om, at andre ville gøre som han, men måtte kæmpe med tabloidpressens hetz mod hans person. Han blev dræbt i 1975 på en strand nær Rom. Danske Claus Flygare skildrer Pasolinis liv i teateropsætningen Pier Paolo Pasolini på Ny Aveny. Forestillingen løber fra den 26. november til den 17. december. Christian Friedländer står for scenografien. Info www.nyaveny.dk


claus flugare


What the fuck

Avantgarden har fået en ny fortrop Hvad sker der, når man opsætter en dramatisk tekst uden drama, uden replikker, karakterer eller plot? Det spørgsmål kaster Joachim Hamou og Gritt Uldal-Jessen gerne i hovedet på os, når de til november gæster Teater Får302 med den første danske iscenesættelse af Gertrude Steins ’anti-drama’ What Happened.

happe Ord Ida Marie Fich Interview Joachim Hamou & Gritt Uldal-Jessen

»Jeg fandt et kompendium med Gertrude Steins tekster på Københavns Universitet og slog som det første op på stykket What Happened – a Five Act Play. Fem akter på kun tre sider. Der syntes jeg allerede, det var genialt«, griner dramatiker Gritt Uldal-Jessen. Det var et rent tilfælde, der åbnede Gritts øjne for den mærkværdige dramatekst, hun og film- og performancekunstner Joachim Hamou prøver at få skik på inden premieren den 2. november. De har lige afsluttet dagens prøver, da jeg møder dem i den gamle toværelses lejlighed i Toldbodgade, der siden 1987 har fungeret som Københavns mindste teater, Teater Får302.

074

What happened November / december 2009 ı vol. 2

Det kan dog selv med et trænet teaterøje synes som en vanskelig opgave at iscenesætte en tekst, der lugter af avantgarde og hverken fastsætter tid, sted, personer eller handling, men i stedet består af ophobninger af ord, poetisk nonsens og kommentarer, der ikke umiddelbart har nogen sammenhæng. Men så er det vist øjnene, der er noget i vejen med.

Teksten er en kuffert »Gertrude Stein har skrevet et stykke, der fremstår umuligt og gør op med de repræsentationsmæssige strukturer, der er knyttet til datidens dramaforståelse«, forklarer Joachim Hamou. »Deri ligger et kulturpolitisk statement, som vi bruger til at påpege nogle strukturelle problemer i samfundet med. Vores tilgang til teater minder nok mere om en billedkunstnerisk end en dramatisk tilgang i og med, at vi lægger nogle redskaber ud til publikum, som de så selv kan samle til en form for forståelse.«

What Happened Skrevet af den amerikanske forfatterinde Gertrude Stein (1874-1946), der med sin leg med sprogets konstruktioner og nedbrydning af kønsmæssige og kulturelle strukturer betragtes som katalysator for udviklingen af den moderne kunst og litteratur. What Happened blev færdiggjort i 1913 og var hendes første skuespil. Joachim Hamou har iscenesat stykket på Teater Får302, mens skuespiller Gritt Uldal-Jessen står på scenen sammen med Anders Mossling, Caspar Phillipson og Regina Lund. Stykket havde premiere den 2. november og opføres frem til den 21. november. Info www.får302.dk


ned? Han og Gritt Uldal-Jessen arbejder begge for at nedbryde nogle af de forudindtagede forventninger, vi har til teatret som institution. Det er første gang, de arbejder med Gertrude Stein – en opgave, der har krævet at tænke ud over den faste forståelser af, hvad en tekst og forestilling er for størrelser. De har valgt at lave hver deres version af forestillingen med Gritt Uldal-Jessens som ’originalen’ og den anden, Joachim Hamous, som en ’kopi’ eller et citat af den første: »I min version bruger jeg teksten som ting eller scenografi«, forklarer Gritt Uldal-Jessen. »Den bliver altså ikke brugt som afsæt for mimetisk indlevelse, men snarere som anledning til en debat eller som reference, hvilket kendetegner det såkaldte post-dramatiske teater. Vi har mange ting på scenen: Instrumenter, mennesker, optaget musik og en tekst. Og den må så klare sig som objekt blandt kaffekopper og fødder og stemmer. Teksten er som en kuffert, skuespillerne har med og viser frem på scenen.«

Joachim Hamou, der blandt andet med projektet Asyl Dialog Tank på Skuespilhuset tidligere i år gav teatret politisk potentiale, har i sin version brugt tekstens titel som afsæt for en politisk diskussion: »Jeg har taget udgangspunkt i teksten som citat og titlen som helt bogstaveligt, retorisk spørgsmål: Hvad skete der? Det er interessant at tænke for eksempel historieskrivning og politiske begivenheder ud fra spørgsmålet om, hvad der rent faktisk skete i visse situation og hvorfor«, fortæller han. Autoriteter, konventioner og ansvar I hans ’kopi’ vil den struktur, der er blevet etableret i forestillingen, begynde at falde fra hinanden for til sidst langsomt at opløse selve teatret indefra. Der er rusket godt og grundigt op i de forventninger, man som publikum sædvanligvis har, ikke kun til dramateksten, men også til skuespillet og til forholdet mellem teatersal og scene.

I What Happened fyldes scenen med ikke kun de tre skuespillere, men også med forskellige gæster: En jurist og en filosof, som løbende kommenterer forestillingen, forestillingens produktionschef – og selvfølgelig Joachim Hamou og Gritt Uldal-Jessen selv: »Vi udfylder alle sammen på et tidspunkt funktioner, som vi ikke mestrer, og vi opstiller en struktur, som vi navigerer indenfor, men som ikke definerer os som autoriteter«, forklarer Gritt Uldal-Jessen. »Der vil også være nogle interne aktioner, som vi på scenen opfører for os selv, og som publikum bevidner, men ikke er til ære for publikum som sådan.« »Der skabes en form for ydmyghed overfor publikum, der gør teatret tilgængeligt for dem«, supplerer Joachim Hamou. »Publikum kan forholde sig anderledes engagerende til denne her forestilling end en, der placerer sig inden for nogle

075

What happened vol. 2 ı 2009 december / November


konventionelle rammer og derfor er meget nem at vurdere som god eller dårlig.« Det er netop konventionerne om forholdet mellem et passivt, uengageret publikum og et teater, en forestilling og nogle skuespillere, der tager patent på en sandhed, Joachim Hamou og Gritt UldalJessen gerne vil rykke ved, fortæller Joachim: »Vi har bevidst lagt en pause efter et kvarter for at rykke ved nogle forventede teaterstrukturer og gøre publikum usikre på, hvad det er, de ser. Sådanne konventioner har utrolig meget magt, og det vi prøver at sige med denne her forestilling er, at teatret er med til at reproducere og bevare en masse magtstrukturer i samfundet.« Gritt Uldal-Jessen nikker: »Vi vil gerne have publikum til at tænke over, hvordan man i det hele taget konstituerer sig selv i verden og abonnerer på nogle faste forestillinger, som man undlader at redefinere eller forholde sig til. Det er det, der sker, når vi eksempelvis bare accepterer tvangsforvisninger og forskellige former for undertrykkelse her i et af de rigeste lande i verden. Det er en

076

What happened November / december 2009 ı vol. 2


forflygtigelse af det politiske ansvar, vi har.« Selvom deres mål er politisk har hverken Gritt UldalJessen eller Joachim Hamou ønsket at kommentere direkte på konkrete begivenheder eller konflikter som race- eller kønsspørgsmål i forestillingen: »Asylproblematikken eller ’burka-sagen’ for eksempel er kun dele af et større problem, som er startet lang tid før de enkelte sager og har at gøre med vores grundlæggende samfundsstruktur«, pointerer Joachim. Ud af fiktionsgrotten Ud over debatten har Joachim nogle helt konkrete ideer til, hvordan teaterrummet kan bruges mere aktivt i samfundet, som hans projekt Neighbourwatch, en række gratis oplæsningsarrangementer på Teater Får302 i oktober, viste vejen til: »Teatersale på de bedste adresser i byen står jo tomme aften efter aften i løbet af sådan en prøveperiode, så hvorfor ikke invitere folk indenfor? Folk føler sig isolerede og er blevet så

» Teksten er som en kuffert, skuespillerne har med og viser frem på scenen « Gritt Uldal-Jessen vante til kontakt gennem digitale medier, at der er et stort underskud af sociale mødesteder i byen. Derfor virker det helt underligt for mig, at teatrene ikke bliver brugt – det ville jo være Facebook live, hvis man udnyttede dem mere. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor der ikke er nogen teaterchefer, der har overvejet at gøre teater gratis – tænk på den mængde af mennesker, der ville komme!« Han og Gritt Uldal-Jessen mener, at man gør en stor fejl I ikke at være mere ambitiøs og pågående i sine valg af ikke kun forestillinger men også i udformningen og brugen af teaterhusene. Joachim Hamou nævner Det Kongelige Teaters skuespilhus som eksempel: »Her er der ikke grundlag for et møde: Man står bare og kigger ned eller ud og venter på, at den der klokke skal ringe, så man kan gå ind i salen. De kalder jo ligefrem teatersalen for ’fiktionsgrotten’«, griner han. »Puha, det lyder helt sakralt«, istemmer Gritt. Hverken helligt eller højrøvet, men derimod udfordrende og henvendende, lover de, det nok skal blive, når Gertrude Steins gåde om, hvad der egentligt skete, bliver rullet ud.

077

What happened vol. 2 ı 2009 december / November


Wohnung Et hjemligt udstillingsrum En toværelses lejlighed i indre København er blevet omdannet til en totalinstallation. Kunsten er integreret i de intime værelser for at bryde traditionen med neutrale udstillingsrum, mens den fiktive karakter Fru Rigmor Park inviterer på kaffe, småkager og hyggesnak.

178

xxxxxxxxxx November / december 2009 ı vol. 2


791

xxxxxxxxxx vol. 2 覺 2009 december / November


» Jeg forstår ikke, hvorfor man stadig skal lave de der næsten religiøse udstillingsrum som de tre nye ude i Carlsberg-området. Hvorfor er de alle sammen ens? « Helena Hei-Sook Park Ord Mette Garfield Foto Thomas Skou Interview Helena Hei-Sook Park

»Du kan få en smuk tekop. Den er af kongeligt porcelæn, den er blevet brændt 24 gange. Den er rigtig flot, ikke?« I galleriet Wohnung bliver man budt på kaffe, te og småkager. Her er ikke en højstemt, andægtig tilgang til kunsten. Derimod indgår kunstværkerne som en naturlig del af møblementet i udstillingen Entré & stue. Den hjemlige hygge og den fiktive person Fru Rigmor Park, der småpludrer, mens hun skænker te og byder på småkager, skaber en alternativ ramme for udstillingen. »Jeg forstår ikke, hvorfor man stadig skal lave de der næsten religiøse udstillingsrum som de tre nye ude i Carlsberg-området. Hvorfor er de alle sammen ens? Jeg siger ikke, man skal gøre det som her, men man kan da godt prøve på at vise kunsten på en anden måde. Jeg møder meget lettere gæsterne her, end hvis jeg sad bag en computer i et hvidt rum og gemte mig. Jeg har også selv netværket en del på den her måde«, forklarer Rigmor Park, der til daglig hedder Helena Hei-Sook Park. Kunst fra tredje sal Hun er tilskyndet af tendensen til at lade kunsten møde publikum i det offentlige rum, langt fra de etablerede museer og gallerier, der hurtigt kan omdanne et udstillingsrum til en købmandsforretning eller et cirkus. Hun mener kunsten uden for de etablerede udstillingsrum har lettere ved at gå i dialog og samspil med beskuerne. »Jeg bliver meget inspireret af hvordan folk skaber deres hjem. Hvordan de indretter sig forskelligt«, siger Helena Hei-Sook Park. »Det er selvfølgelig meget iscenesættende. Da jeg var barn, blev jeg også ofte hjemme. Jeg havde på et tidspunkt låst mig inde på mit værelse. Jeg mente ikke, jeg behøvede gå ud. Jeg havde det hele, sågar et lille strygejern.«

080

Wohnung November / december 2009 ı vol. 2


I forlængelse af galleriet Wohnung er Helena Hei-Sook Park også udøvende kunstner, hvor hun også er optaget af hjemmet. Hun laver performance med mad, hvilket man kunne opleve på Kunstakademiets afgangsudstilling Exit 09. Her fokuserer værkerne på det irrationelle og absurde i hverdagen, når hun slår et æg i stykker på tredje sal, som lander på en pande på gadeplan og derefter bliver til en æggekage. »Jeg blev inspireret af børnene, hvordan de tager en nylavet pandekage på hovedet, hvordan det føles. Og som nyskilt med to børn oplever man, hvor absurd det nogle gange er, hvad man gør i ens køkken«, siger Helena Hei-Sook Park. Ikke et designerhjem Som Fru Rigmor Park vælger hun kunstnerne til udstillingerne i Wohnung ud fra, hvad de kan bidrage til visningerne om stuen, soveværelset eller badeværelset. Men meningen er ikke at udstille design, snarere tværtimod. Hvert kunstværk er et unika og skal opleves sådan. Det er blot kunst, der også har en funktionel side, som for eksempel Rolf Nowotnys hullede keramik, FOS’ særegne sofabord eller Simon Grimms spejl i entreen, der er konstrueret, så man netop ikke kan se sig selv.

Helena Hei-Sook Park ville gerne invitere rigtige kunstsamlere, som hun kalder dem, ned i galleriet, men det er ikke af økonomiske grunde, hun har startet Wohnung. Og hun håber at andre vil overtage galleriet efter de første planlagte fire udstillinger og køre det videre med deres egne skæve ideer. Wohnung Helena Hei-Sook Park er 34 år og har gået på Det Kongelige Danske Kunstakademis billedhugger- og billedkunstlinje, hvorfra hun tog afgang i 2009. Hun har etableret udstillingsstedet Wohnung i en toværelses lejlighed, der er et alternativt udstillingsrum med hjemmet som ramme. Første installation har titlen Entré & stue, mens udstillingerne Entré & soveværelse, Entré & badeværelse og Det åbne rum følger efter. Wohnung ligger i kælderetagen på Store Regnegade 24, Køsbenhavn K, og har åbent i hverdagene klokken 11-17. Der er fri entré.

081

Wohnung vol. 2 ı 2009 december / November


Ord Frederik Plum Interview Thomas Persson

»Musikken skal hellere give modspil til filmen, end den skal skjule sig som underlægningsmusik – om det så er beskidt punk, moderne indie, bigbands eller en dj med et nært forhold til 60’ernes musik«, siger Thomas Persson. Ideen var helt klar, da han og Liv Settergren fandt sammen om en ny filmklub i København i starten af 2009. De havde begge et ønske om at sætte projekter i søen og havde begge drømme om at blande film og musik under ét tag. Allerede en måned efter deres første møde blev debutarrangement afholdt på Loppen – MULM var født.

MULM Film i ørene - musik på lærredet

Københavns nye filmklub MULM blander koncerter med det store lærred. Navnet er en sammenskrivning af gruppens to kerneområder – musik og film – og arrangørgruppen har allerede markeret sig ved at afholde åbningsarrangementet for dette års Cph:Dox filmfestival.

Mere end popcorn og film »Udfordringen er, at lave visuelle oplevelser, der ikke ligner den gængse spillefilmsoplevelse. Vi vil gerne vise film i mindre formelle rammer end det kendes fra biograferne«, forklarer Thomas Persson, der i dag driver MULM i samarbejde med Phie Hansen, mens Liv Settergren studerer i Prag. Ambitionen er først og fremmest at kombinere filmoplevelser med musik fra undergrunden for herved at udforske og udfordre den gængse forståelse af koncert og film. Projektet er konstant under udvikling, og de arbejder på at finpudse projektet og ikke mindst på at drømme om fremtidens projekter. Visionen for de tre arrangører er at være åben i forhold til den musik og de film, de præsenterer. »Vi er interesseret i at skabe rum for fremvisning af alt, som vi efter bedste overbevisning mener, har en kunstnerisk værdi eller ’samtidsrelevans’. Om det så er ved visning af et par kortfilm med et stærkt tema, skæve musikvideoer, dokumentarfilm, spillefilm, prisvindende reklamefilm eller måske en udforskning af et popkulturelt fænomen som Youtube«, siger Thomas Persson. »Vi leger lidt med det hele!« Blandt institutioner og filmgrupper MULM er den nye medspiller blandt filminstitutioner og filmgrupper, som tilbyder filminteresserede alt fra underholdning og B-film til højkultur i fine rammer.


»Filmlivet i København opfatter jeg som helt fantastisk. Der er et stort udbud fra de store kommercielle biografkæder, til de uafhængige og smalle kunstbiografer og grupper«, uddyber Thomas Persson. »Cinemateket og ikke mindst filmfestivalerne tilbyder et virkeligt bredt sortiment af filmoplevelser. Vi vil tilbyde noget, der bryder med den gængse rutine omkring filmoplevelsen: Billet, popcorn, mørk sal, spillefilm og så cykelturen hjem.« MULM stod bag åbningsarrangementet til dette års Cph:Dox filmfestival. Arrangementet var en forsmag på festivalens program, hvor MULM sørgede for filmen Mirroir Noir om bandet Arcade Fire og musik af rockbandet Howl Baby Howl, mens Tue Track vendte plader efter filmvisningen. Synergieffekt Til trods for at arrangementet er nyt, har Thomas Persson allerede gjort sig mange erfaringer med at blande film med musik. Men det er ikke en kamp mellem to medier. »Om det er filmskabere, der inspirerer musikere eller omvendt, ved jeg ikke. Det har som sådan heller ikke været en ambition fra vores side, at den ene eller anden kunstart skulle lære fra eller til sig«, fortæller Thomas Persson. »Vi fokuserer på at skabe synergi mellem lyd og billede, og jeg er fascineret af den tendens der er blandt mange nutidige kunstnere – instruktører, musikere, designere eller fotografer – til at tænke flere dimensioner ind i deres arbejde. Det er her vi vil gøre vores indflydelse.«

MULM En filmklub, der er skabt af hovedmanden Thomas Persson i sammenarbejde med Liv Settergren og Phie Hansen. Filmgruppen står bag arrangementer, der blander film med livemusik. Senest stod gruppen bag åbningsarrangementet til årets Cph:Dox filmfestival i oktober, hvor de viste Vincent Moons koncertfilm Miroir Noir med det canadiske band Arcade Fire.

MULM har indtil nu løbet af stablen syv gange og er et månedligt tilbagevendende arrangement, der normalt vises på Loppen. Thomas Persson er autodidakt eventmager og derudover trommeslager i bandet Vampire Blow. Info www.myspace.com/mulmmulmmulm



Simon Staho

Drevet af nødvendighed De fleste kender ikke Simon Staho. Sådan vil filminstruktøren egentlig helst have det. Faktisk vil han kun lave film og er ligeglad med, hvor mange der ser dem. Staho laver nemlig ikke film for publikum, men af en nærmest forbandet nødvendighed, der foreløbig har frembragt en kort- og seks spillefilm, hvoraf den seneste, Kærlighedens krigere, snart er at finde i biograferne.

Ord Nicolai Meldgaard Eskesen Foto Thomas Skou Interview Simon Staho

Der er to ting, der presser sig på ved mødet med Simon Staho. For det første ligner han en mørkhåret og ung udgave af Marlon Brando, som han så ud i filmen The Wild One fra 1953. Indtrykket forstærkes af den sorte læderjakke, Simon Staho aldrig tager af under interviewet. Sammenligningen med den uregerlige skuespiller og den for danskere relativt ukendte instruktør er ikke så langt ude, som det kan lyde. Ligesom Brando nægtede at indordne sig, er Staho for det andet kendt som skaberen af de mest kompromisløse fortællinger i nyere dansk film. »Mine film skal være farlige« Her i baren på Hotel Imperial, hvor sød muzak smyger sig ud af højtalerne, mødes jeg med den konsekvente instruktør i håbet om at blive klogere

på, hvad Staho står for, og hvorfor han ikke vil fortælle om sine film, som han er kendt for at have afvist i flere interview. »Det sværeste er at få folk til at se og opleve ens film rent«, forklarer Simon Staho. »Hvis jeg kunne beskrive eller fortælle det, der er i filmen på en anden måde, så gik jeg ikke igennem det at lave en film. Samtidig er alt det med budskaber, analyser og forklaringer noget, jeg gerne vil væk fra. Det tilhører en anden verden, et andet univers. En film bliver mindre farlig, når den forklares, og jeg vil gerne have, at mine film er farlige.« Så du vil ikke skygge for dine film, så tilskueren kan beundre værket frem for kunstneren? »Eller hade det! Når man laver en film, er det fyldt med ens ego fra start til slut. Så det at skulle lægge endnu mere ego til bagefter, synes jeg er forfærdeligt. Det gælder om at komme væk fra sin forbandede forfængelighed, som er ens værste modstander. Jeg vil gerne reducere mig selv til ingenting, når filmen står færdig.« Den svenske forbindelse Simon Staho er siden sin debut med Vildspor i 1998 blevet sammenlignet med den svenske mesterinstruktør Ingmar Bergman. Måske fordi han i film som Dag og nat, Bang bang orangutang, Himlens hjerte og til dels Daisy Diamond har gjort brug af svenske skuespillere som Mikael Persbrandt og Noomi Rapace. Og måske også fordi referencerne til Bergman optræder i flere af hans film. Staho har tidligere udtalt, at han ikke bryder sig om sammenligningen. I stedet fortæller han om sine forbilleder – eller manglen på samme.

085

simon staho vol. 2 ı 2009 december / November


Simon Staho Født den 2. juni 1972 i Danmark. Debuterede som spillefilmsinstruktør i en relativ ung alder med Vildspor i 1998 med Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster Waldau i hovedrollerne. Siden har han produceret sine film i både Danmark og Sverige. Modtog kritikerprisen FIPRESCI i 2004 for filmen Dag og nat på den kroatiske filmfestival i Motovun. Er blevet nomineret til flere Robert-statuetter, blandt andet som bedste instruktør for Daisy Daimond i 2007. Simon Staho oprettede i 2007 produktionsselskabet XX Film med kollega og producer Jonas Frederiksen. Selskabet har sammen med Zentropa stået bag seneste film Kærlighedens krigere, der har de unge skuespillerinder Josefin Ljungman og Shima Niavarani i hovedrollerne og er optaget i sort/hvid. Filmen har dansk premiere fredag den 27. november. For nylig modtog han produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut til sin kommende film Ja! med forventet premiere i efteråret 2010.

»Jeg forsøger at komme så tæt ind på livet af mig selv og se bort fra referencer og forbilleder. Det med at konkurrere og sammenligne sig med andre fjerner fokus fra den renhed, jeg forsøger at opnå. Dem, der siger, at mine film minder om Bergmans, forstår ikke forskellen på dengang, han lavede film, og nu. Dengang var film kunst og blev taget alvorligt, uanset hvor mange der så dem. Det var accepteret, at film gav et spark i røven og udfordrede dig. Det er der ingen, som er interesseret i i dag«, siger Simon Staho. Så folk, der siger, at du har samme ambitioner som Bergman, har altså ret? »Jeg har ingen ambitioner udover at lave mine film af de rette årsager. Det andet ville for mig være et udtryk for forfængelighed. Jeg har ingen interesse i at tænke strategisk såsom at forarge eller provokere.« Den naive idiot Har du så lavet dine film af de rette årsager? »Det kunne jeg sagtens bilde mig selv ind og dermed være en indbildsk nar«, siger instruktøren med et smil på læben. Men der er ingen tvivl om,

086

simon staho November / december 2009 ı vol. 2

at Staho stadig er sulten efter at lave kompromisløse film. Selvom han ikke vil ud med, hvad ’de rette årsager’ er, vil han til gengæld gerne snakke om, hvor svært det er at lave film. »Jeg synes, det bliver sværere og sværere at lave film«, bekender han. »At kæmpe for uskylden i det, man laver, og finde ind til et rent punkt i sig selv, hvor de rette årsager findes. Ikke at lade sig styre af angst, selvom man får klap på skulderen eller spark i skridtet. Det svære består i at vende tilbage til den naive idiot eller det barn, der ikke ved bedre. Så man går helt ren ind til filmen.« Vil det sige, at du stopper med at lave film, den dag du ikke kan finde tilbage til renheden mere? »Det håber jeg virkelig. For ellers har man jo solgt ud. Men nu ved jeg ikke, hvor mange mennesker der stopper, når de har solgt ud. Det plejer at være andre, der sætter en stopper for det«, griner Staho stille med et ironisk glimt i øjnene. Er renhed og ærlighed så ensbetydende med, at film skal være kompromisløse, og film, der ’bare’ vil underholde, også kan være ærlige? »Man kan ikke snakke sandt og falsk på samme

tid, idet sandheden – ens egen sandhed – er kompromisløs. Og det er den, man må forfølge, når man går i gang med en film. Begrebet underholdning hører til i et andet univers. Jeg ved ikke, hvad det betyder! Det handler ikke om, hvorvidt der er 14 biljagter og 34 slapstick jokes i en film. Kriteriet må være: Har du gjort det ærligt, er det også berigende.« Kærlighed er mord Simon Stahos seneste film, Kærlighedens krigere, handler om det unge par Ida og Karin, der famler rundt i deres begyndende forelskelse i hinanden. Samtidig slås Ida med erindringen om de overgreb, hun blev udsat for af sin far. Faderopgør og kærlighedens kompromisløse krigserklæring venter forude. Med din nye film erklærer du krig mod dem, der afviser kærligheden. Hvad mener du med det? »Filmen er for mig en krigsfilm. Den handler om de her to unge soldater, der kæmper den eneste krig, der er værd at kæmpe. Nemlig kampen for kærlighed.«



088

simon staho November / december 2009 覺 vol. 2


089

simon staho vol. 2 覺 2009 december / November


190

xxxxxxxxxx November / december 2009 覺 vol. 2


911

xxxxxxxxxx vol. 2 覺 2009 december / November



Du kalder de to kvindelige hovedroller for soldater. Vinder de kærlighedens krig? »De besejrer de fleste andre mennesker, fordi de er villige til at begå mord. De forstår, at kærlighed er mord. En kniv i hjertet, og det at dø sammen kan være den lykkeligste slutning. De vinder denne tredje verdenskrig, fordi de rent faktisk har forstået, at de må forsvare deres kærlighed med alle midler. For kærlighed er først kærlighed, når den er kompromisløs.« Hvordan fik du ideen til filmen? »Filmen var en søgen efter, om der findes noget her i livet, der er værd at dø og leve for. Fra starten skulle filmen give mig et svar, som jeg ikke selv havde. Det resulterede i, at de to karakterer trængte sig på og forlangte min opmærksomhed. At det lige blev to unge piger, er ikke et bevidst valg, hvor jeg har tænkt ud fra en teoretisk synsvinkel. Jeg ved ikke, hvor de karakterer kommer fra, men heldigvis dukkede de op.« Hvordan ved du så, når du har fundet den rigtige skuespiller til at spille dine karakterer? »Det ved man samtidig med, at man ikke ved det. Hvordan skulle man kunne vide det? Det er et spørgsmål om tro blandet med en sikker viden. Man ved aldrig, om det, man er i gang med, er fuldstændig katastrofalt. På den anden side må man, for overhovedet at kunne stå op om morgenen, have en stensikker tro på, at de skuespillere, man har valgt, er de eneste i hele verden, der kan spille de roller. Det er betingelserne ved at lave film.«

» Efter et par dage på optagelserne, tænker jeg tit: »Nu forlader jeg det her! Nu går jeg!« Sådan har det været på alle mine film « Simon Staho Men Simon Staho svarer kategorisk nej til, hvorvidt succeskriteriet for sine film er, om publikum bliver rørt. Det vigtigste er at få lavet filmen. Det andet er underordnet, forklarer han: »Det handler kun om at stå alle besværlighederne, lidelserne og omkostninger igennem. At få bragt noget i verden.« Dine film koster altså noget for dig personligt. Hvordan har du det så den dag, du er færdig med en film? »Jeg har det lige så forfærdeligt som på første dag. Det er ren smerte, lidelse og angst. En stor vandring i en selvmordsskov. Det er ikke sjovt, og det skal det heller ikke være. Man må kæmpe og lide for at sætte noget i verden. Og her snakker jeg slet ikke om kvaliteten af det. Det kan være godt eller dårligt. At sætte sig ned og skrive et 100 sider langt manuskript, gå ud og blive latterliggjort af folk, der siger

»Hvad fanden er det her?! Hvorfor skulle vi bruge penge på det?«. At lave film er et uglamourøst, uromantisk hårdt arbejde. En lang lidende fødsel.« Er det så også et sisyfosarbejde? »Nej, det synes jeg faktisk ikke. Når man har skabt noget, der ikke har eksisteret før, så har livet mening. Det er kun der, at livet har en mening for mig. Altså, det bliver ikke nemmere. For mig er der ikke nogle teknikker til det, da jeg ikke er nogen dygtig håndværker eller dreven professionel. For mig er starten på en film som at starte på et nulpunkt. Alt det, der var et godt billede eller rigtigt skuespil i den film, kan ikke bruges og må smides ud i den næste. Så hver gang finder jeg ud af, at jeg er lige så inkompetent som for fem år siden, og efter et par dage på optagelserne, tænker jeg tit: »Nu forlader jeg det her! Nu går jeg!« Sådan har det været på alle mine film.«

Som at gå rundt i en selvmordsskov Kærlighedens krigere er inden premieren i Danmark blevet vist på den internationale filmfestival i Locarno, Schweiz. Selvom filmen kun er optaget i sort/hvid, blev den vist i en stor sal fyldt med tusindvis af tilskuere. Det kom bag på Simon Staho, der ligeledes blev overrasket over reaktionerne fra en 80 år gammel italiensk kvinde. Den ældre kvinde var selv blevet misbrugt som barn og var meget berørt af filmen. Samtidig var hun glad for, at filmen var blevet til, og hun følte, at hun kunne spejle sig i den ene af personerne. »Det kan man jo ikke være helt uberørt af«, fortæller Simon Staho. »Hvis man kan lave noget ærligt, så en gammel kvinde får et eller andet ud af det, uanset at det ikke er af den grund, jeg har lavet filmen, ja, så har filmen fået en værdi.«

093

simon staho vol. 2 ı 2009 december / November


Har du gået fra film før? »Ikke endnu, men jeg har været meget tæt på med alle film.« Ingen løn Simon Staho har med Kærlighedens krigere indgået et samarbejde med Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa og Trust Nordisk, der hører under Nordisk Film. Efter Himlens hjerte fra 2008 ville Simon Staho gerne lave noget andet, forklarer han efter en lang tænkepause: »Ofte, når man laver noget folk synes om, er dynamikken, at det næste, man laver, skal blive dyre og større. Det var også forventningen til mig. Samtidig med, at der skal tjenes flere penge, fokuseres der på bestemte typer af historier. Derfor havde jeg lyst til at gøre det stik modsatte – altså billigere og sværere. I virkeligheden var det som at gå tilbage til udgangspunktet for at lave film.«

» Det gælder om at komme væk fra sin forbandede forfængelighed, som er ens værste modstander. Jeg vil gerne reducere mig selv til ingenting, når filmen står færdig « Simon Staho

Så du har ikke mærket, at du kom ind under et stort filmselskab? »Nej, fordi mange på filmholdet fik ikke løn. Det gælder også for mig. Jeg har, som da jeg startede, sat alle mine penge på denne film. Jeg havde det som om, at jeg slog alt det, jeg havde bygget op under de forrige film, i stykker.« Men havde dine folk så lyst til at ofre det? »Ja, det viste sig faktisk. Hverken min producer, manuskriptforfatter eller erfarne klipper har fået løn. De har gjort det, ikke med glæde, men har synes, det var vigtigt at lave filmen, og man kan sige, at det er det, der skiller fårene fra bukkene.« Vaccine mod succes Simon Staho har med sine film været en flittig gæst på europæiske filmfestivaler. Således også hans sidste film Himlens hjerte, der fyldte store sale med begejstrede tilskuere på Berlin filmfestival, hvilket står i kontrast til filmenes manglende publikumssucces herhjemme. Eksempelvis solgte Daisy Diamond under 2.000 danske biografbilletter. Men om han så synes bedre om at vise sine film på festivalerne, svarer han benægtende og nærmest kynisk på. »Filmfestivaler er pengemaskiner. Det skal man gøre sig helt klart. Jeg er sådan set ligeglad, om

094

simon staho November / december 2009 ı vol. 2

folk ser min film på en mobil eller i en kæmpe sal. Det ville svare lidt til, hvis man gik på gaden sammen med sin kæreste og glæden for hende afhang af om, der var en eller fem personer, der vendte sig om og kiggede efter hende. Det er da vidunderligt, hvis 15 millioner ser mine film, men det har intet at gøre med, hvorfor jeg laver film. Det er luft, aske og skygger. Det må ikke betyde noget«, siger Simon Staho. »Hvis du vinder en pris, men så næste år vinder du ikke noget, og så føler du dig lidt mere som en fiasko end året før. Dermed bliver du mindre stærk og har mindre modstandskraft. Langsomt begynder du at knække og tænke mere over, at nu er det to, tre eller ti år siden, du sidst vandt en pris.

Der begynder du så at tænke: »Jeg må nok hellere gøre det sådan, som de gerne vil have det.«« Med ’de’ mener Staho filmselskaberne såvel som konsulenterne på filminstituttet, der netop har bevilget produktionsstøtte på 7,6 millioner kroner til hans næste film. Filmen har den sært positive arbejdstitel Ja! Hvad den kommer til at handle om, ved han endnu ikke, da det hele indtil nu er PR og tomme ord. En ting er dog sikker: Den kommer til at være kompromisløs ærlig og drevet af den Staho’ske nødvendighed. »Mine film skal drives af nødvendigheden, for den er der ingen andre, der interesserer sig for.«


56 fans er 56 for mange Simon Staho har en notorisk modvilje mod at tale om sig selv, og han bruger ikke sociale netværk som Facebook og MySpace. Alligevel har han en fangruppe på Facebook, som går instruktøren på klingen med en håndfuld spørgsmål.

Simon Staho hader selvpromovering og priser. Faktisk har han nægtet at modtage flere priser. Hvilke der er tale om, vil han dog ikke ud med. Det sker flere gange undervejs i snakken med instruktøren, at han insisterer på ikke at ville tale om sig selv. Denne uvilje kan virke mærkelig i et samfund, hvor mange har en side på MySpace, kvidrer lystigt på Twitter eller promoverer sig selv på danskernes ubetingede favorit, Facebook. Staho har da også fået sin egen fangruppe på Facebook med 56 medlemmer, hvilket han med en tone, der bedst kan betegnes som ironisk bestyrtelse, bedyrer, er 56 for mange. Gruppen skyder her fra hoften med spørgsmål til instruktøren. Og selvom forespørgsler som »Vil du med på date?« og »Ved du at dit navn har samme forbogstaver, som en del af den tyske hær under anden verdenskrig?« blev sorteret fra, er der fem tilbage: Hvordan kan det være, at du ikke laver en film mere med publikumsmagneten Mads Mikkelsen? Det gik jo fint første gang. »Det er et godt spørgsmål… Jeg skal lige tænke over det, men nok vende tilbage til det.« Hvem er den dårligste danske filminstruktør? »Det er mig selv!«

Velvidende, at produceren kunne finde på at klippe og censurere din film, ville du så alligevel lave film i Hollywood? »Spørgsmålet forudsætter, at der ikke er censur her i Danmark eller Sverige. Den er måske ikke så synlig, da den mere foregår inde i hovedet på folk. Så faktisk er den mere ærlig i Hollywood. Der siger producenten til dig: »Det og det vil vi ikke have med i filmen«. Det kan man forholde sig til. Det er langt farligere og en fejere censur, man er omgivet af her, hvor folk smiler undervejs og så bagefter straffer en.« Hvis du kunne give én Oscar for den bedste instruktion af en hvilken som helst film, hvem skulle så have den? »Hvis jeg skal være rigtig kedelig, så har en Oscar ingen værdi for mig. Hvis du laver en film på din mobil, som er lavet af de rette årsager, og den er blevet, som du vil have det, så har det meget mere værdi for mig end en Oscar.« Hvem er den mest undervurderede instruktør nogensinde? »Når jeg med en film kan mærke, at kameraet står et sted, fordi instruktøren synes, det er rigtigt, og ikke fordi det er et lækkert billede eller effektfuldt. De instruktører, der gør det, vil jeg faktisk sige, er de mest undervurderede.« Og så var der spørgsmålet om, hvorfor Simon Staho ikke har lavet flere film med Mads Mikkelsen. Svaret er på en sær måde kendetegnede for instruktøren: »Min stilhed må være svar nok!«

095 951

xxxxxxxxxx simon staho vol. 2 ı 2009 december / November


Paranormal Activity

Lavbudget gyser skræmmer Hollywood

Uden et egentligt kamerahold og med et budget på under 15.000 dollar har den israelske Oren Peli skabt en gysersucces af de sjældne. Paranormal Activity er blevet kaldt for den mest uhyggelige film siden Eksorcisten, hvor opskriften er håndholdte videooptagelser og en ubuden gæst, der ikke kan holdes ude af soveværelsets alarmsystemer.

Ord Morten Larsen

Paranormal Activity De færreste film kan prale med at have tjent næsten 2.500 gange så meget, som det kostede at producere den. Paranormal Activity har kostet sølle 15.000 dollar, mens den indtil nu har omsat for over 33 millioner alene i USA. De har gjort filmen til den mest indbringende film målt på indtjening per kopi nogensinde. Filmen, der har Katie Featherston og Micah Sloat i hovedrollerne som det hjemsøgte par, er blevet kaldt for den mest uhyggelige film siden Eksorcisten. Selv Steven Spielberg har indrømmet, at den skræmte ham fra vid og sans, da han så den første gang. Filmen er skabt af debutanten Oren Peli, der i øjeblikket arbejde på en ny gyser med titlen Area 51. Info www.paranormalactivity-movie.com

196 096

film xxxxxxxxxx November / december 2009 ı vol. 2

Der bliver skrevet filmhistorie i USA for tiden. Som det skete for ti år siden med gyserfilmen The Blair Witch Project, hærger en tilsvarende gyserfilm nu de amerikanske biografhitlister og så sandelig også biografgæsternes nerver. Det er dokumenteret i massevis af klip på Youtube, hvor publikum farer op af biografsæderne, holder sig for øjnene og skriger af filmen Paranormal Activity. Filmen starter med en tekst, der takker politiet i San Diego for samarbejdet og så selvfølgelig de to hovedpersoners pårørende. Disse to personer er det unge ægtepar Katie og Micah – hvilket i øvrigt er skuespillernes rigtige navne – der netop er flyttet i eget hus. Micah har købt et kamera for at få opklaret en række mystiske hændelser, der forstyrrer parrets nattesøvn. Katie mumler noget om at lignende hændelser har forfulgt hende siden barnsben, og at det måske er en overnaturlig ånd, men den forklaring køber den rationelt tænkende Micah ikke. Advarslerne fra en clairvoyant om ikke at irritere ånden overhører han ligeledes. Det skulle han ikke have gjort. Skræmte livet af Spielberg Filmen blev optaget på blot en enkelt uge, og da den var færdigklippet, skulle den blot indspille 15.000 dollar for at dække udgifterne. I mellem-


tiden har filmen solgt billetter, som ellers kun storfilm fra Hollywood kan gøre det. Over 33 millioner dollar alene i USA er det blevet indtil nu, og måler man succesen i indtjening per visning, er det ganske enkelt den største succes, siden man begyndte at føre regnskab med film i 1982. Paranormal Activity vakte opsigt fra starten, men da den første gang blev vist på Screamfest Horror Film Festival i Los Angeles i 2007, havde den endnu ikke en distributør. De fik instruktøren til at uddele gratis kopier af filmen. Da filmen landede hjemme hos instruktøren Steven Spielberg, blev han skræmt fra vid og sans. Han har endda påstået at have oplevet unaturlige ting efterfølgende i sit eget hjem, og det var nok til at skaffe filmen en stor distributør. Måske fordi filmen skræmte livet af selveste

Spielberg, klippede man ikke i den, men tilføjede dog en egentlig slutning, før den blev lanceret hos det brede publikum. Den blev bevidst kun vist i 33 biografer ved nattetid, og publikum måtte vente i lange køer og oprette utilfredse Facebook-grupper, fordi det var svært at få billet til filmen. Siden da er antallet af biografer steget til langt over det tidobbelte, da der for alvor kom skub i succesen. I dag er det hele verden, der holder sig for øjnene, og den danske præmiere er lagt i starten af den ellers så hyggelige julemåned. Den gode idé betød alt Instruktøren Oren Peli fik ideen til sin spillefilmsdebut fra sin egen kæreste, der oplevede tilsvarende uforklarlige hændelser ved nattetid. På samme måde, som den hvide haj i Dødens gab skræmte

folk væk fra den virkelige verdens sandstrande og Psycho gjorde brusekabiner uhyggelige, ville Oren Peli gøre folk bange for deres eget hjem og særligt soveværelset. Filmen blev optaget hjemme hos instruktøren, men om det var for at skræmme livet af sig selv eller blot et spørgsmål om økonomi, er uvist. Ifølge Peli gør kulissen filmen ekstra ubehagelig, fordi netop hjemmet er tryghedens højborg. Og for at få filmen til at fremstå som efterladte hjemmeoptagelser, brugte instruktøren de to skuespillere som kamerafolk. Som Oren Peli forklarer metoden: »Hvis du vil have folk til at tro på, at det er virkelige optagelser, så skal det optages på den måde.«

097

film vol. 2 ı 2009 december / November


Belaj Sound Balkan-duo uden grænser København er blevet pæn og poleret. Istedgade er ikke længere, hvad den har været. Men tendensen ser ud til at vende. Nu vil københavnerne have autenticitet fra andre folkeslag. Hver fredag på Ideal Bar blæser dj-duoen Belaj Sound liv i skørterne med balkanmusik på Klub Mahala. Det er god integration, siger de.

Ord Signe Okkels Larsen Foto PanikFoto Interview Belaj Sound

»Heeeeeeey! Har du ikke lyst til at spille til Balkan Film Festival i Huset?« »Øh… Du har ringet forkert. Jeg spiller jo ikke rigtigt.« »Ah, men du kommer dernedefra og har masser af sådan noget musik. Vil du ikke være med?« Et bekendtskab. En opringning. Et gig. Flere gigs. En klub og af sted i fuld galop. I april sidste år ringede Andreas Bendix til Ivana Colic, og det skulle vise sig at blive begyndelsen til noget stort: Dj-duoen Belaj Sound. Det blev samtidig startskuddet til Ivanas dj-karriere. Modsat Andreas, der har adskillige års dj-erfaring bag sig, var Ivana lige så grøn som bøgen i vår. Siden da har de rusket op i folkeligheden på blandt andet Stengade 30, Basement, Bolsjefabrikken og Ungdomshuset. Nu har de kastet sig over Ideal Bar, hvor de hver fredag spiller musik fra hele verden. Her er absolut ingen grænser, og alting flyder sammen i et kæmpemæssigt orgie af lyd, hvor alt fra turbofunk til bulgarsk og kinesisk folkemusik får lov at buldre natten lang.

098

Belaj Sound November / december 2009 ı vol. 2

To plus to er fem »Hvorfor spille traditionel balkanmusik, når man kan kombinere et væld af genrer og regionale traditioner?«, spørger Ivana Colic. Duoen ønsker at bryde med det stereotype billede af Balkan og samtidig skabe ny lyd gennem et kulturelt samspil under credoet more is more. Bag pulten manifesterer denne vision sig i et evigt miks af traditionelle numre fra Balkan, drum’n’bass og elektronisk musik: »More is more betyder, at alle er velkomne. Vi kender ikke til begrænsninger. Vi arbejder i en helt anden dimension, hvor to plus to giver fem«, siger Ivana Colic. For mange dj’s er beatmixing alfa og omega, hvor numre og beats glider sømløst sammen uden bratte overgange. Ikke for Belaj Sound. De tager afstand fra dj’s, der udelukkende fokuserer på deres plader bag pulten og »nørder« uden kontakt til omverdenen. For Ivana Colic og Andreas Bendix handler det snarere om at være levende bag pulten og »skabe en fest sammen med dem på gulvet«. »Vi er for det meste ret stive, så vi lægger ikke mærke til, hvordan vi mikser«, griner Andreas. At være dj er mestendels en dans på roser – kun tømmermændene ville de gerne være foruden. Men at tjansen bag pladespillerne er forbundet med prestige, det er ikke en del af deres selvopfattelse: »Jeg føler mig ikke særlig hypet som dj –


991

xxxxxxxxxx vol. 2 覺 2009 december / November


vi er jo bare en jukeboks«, siger Ivana Colic. »Ja, vi er bare de heldige, der får lov til at styre musikken. Og det kan sgu godt være irriterende, når man bare gerne vil feste og må se på, at hende den søde på dansegulvet går hjem med den forkerte«, siger Andreas Bendix bittert. »Ligesom fotografen, der ser livet gennem linsen, ser vi livet og festen gennem pulten«, tilføjer Ivana Colic. Balkan for alle pengene Belaj Sound ønsker på ingen måde over at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Tværtimod. Det skal nemlig være en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige at feste med dem. Hver fredag gennemgår Ideal Bar en mindre transformation, hvor rødternede duge og folkloristiske traditioner sættes ind for at skabe ægte balkanstemning med musik af blandt andre Kal, Culture Shock og Saban Bajramovic. Det er fredag eftermiddag og luften omkring os bliver mere og mere levende, inden Klub Mahala går i gang. Aftenens musikant begynder at øve. Han spiller efter alt at dømme trækharmonika. Det hyler lidt i ny og næ. Folk kommer og går, mens øl bliver lagt på køl.

» Det kan sgu godt være irriterende, når man bare gerne vil feste og må se på, at hende den søde på dansegulvet går hjem med den forkerte « Andreas Bendix »På Balkan-halvøen er der tradition for meget salt i maden, så man ikke går i gulvet efter to øl«, griner hun. Integration i verdensklasse Ifølge Ivana Colic og Andreas Bendix står det skidt til med mangfoldigheden herhjemme, og det er regeringens skyld. Den lukker og slukker alt, der ikke følger trop i den store ensretning af Danmark. De efterspørger større tolerance og folkelighed. Der er brug for, at alle åbner flere døre, fastslår de. Formålet med Klub Mahala og Belaj Sound er da også at skabe et netværk på globalt plan gennem fest og musik.

Dj-duoen Belaj Sound står heller aldrig alene på programmet, og det er med fuldt overlæg: »Det er begrænset, hvor meget man kan opnå, hvis det bare er to tosser, altså os, der bare står bag dj-pulten og trutter derudaf. Derfor tager vi forskellige live-bands ind, så det ikke bare er to ’spassere’ bag pulten«, lyder det muntert fra Andreas Bendix.

»Vi laver den bedste integration. Vi kan ikke se det samme eller spise det samme, men vi kan sgu alle danse sammen. Der bliver ikke lavet særlig meget musik, som folk hader. Det er ikke ligesom med Muhammed-tegningerne«, forklarer Andreas. Ivana fortsætter eftertænksomt: »Vi vil gerne vende stemningen til at være mere positiv over for andre kulturer. Vi bor i et multikulturelt samfund, men der en tendens til at fokusere på de negative sider ved de fremmede. Når det kommer til stykket, er der ingen grænser for, hvad man kan skabe, hvis bare man kaster sig ud i det – og det gør vi!«

På åbningsaftenen bød Ivana Colic sågar på masser af traditionel serbisk mad, hvor hun diskede op med lufttørret saltkød, kødpølser og oste.

Bag duoen gemmer sig to diametralt forskellige livshistorier. Andreas har været cirkusartist: »Jeg er opvokset blandt høje stylter og kegler i

100

Belaj Sound November / december 2009 ı vol. 2




Belaj Sound Består af Andreas Bendix og Ivana Colic og er en udløber af kunstnerplatformen Belaj Kru, der blev startet i 2008 af Ivana Colic og Indira Hasimbegovic. Andres Bendix er 29 år gammel og opvokset i København. Ivana Colic er 27 år gammel og uddannet mediegrafiker. Hun er født i Bosnien, men flygtede til Danmark fra borgerkrigen i eks-Jugoslavien sammen med sin familie i 1995. Belaj Sound står bag dj-pulten hver fredag på Vegas Ideal Bar, hvor de er vært for balkanklubben Mahala. Mahala betyder ’kvarter’ på serbokroatisk og bliver brugt på hele Balkan-halvøen. Klubnavnet afspejler duoens samling af musik fra alverdens gader, stræder og ghettoer. Belaj betyder ’ballade’. Info www.belajkru.com / www.myspace.com/belajkru

baghaven.« Ivana fulgte derimod med sin familie fra det krigshærgede Bosnien til Danmark i 1995. De flygtede fra massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur. Alligevel forbinder hun det tidligere Jugoslavien med en evig kærlighed til musik og folkelighed snarere end krig og ødelæggelse. »I Jugoslavien var musikken en stor del af hverdagen – på restauranterne og alle steder er der musikanter. Musikken er ikke bare noget, der spiller på klubber. Det er i hjertet. Og det er noget, alle mennesker har«, siger Ivana Colic. Uden grænser Sideløbende med Belaj Sound eksisterer den kreative platform Belaj Kru, et artistfællesskab som søger at samle kunstnere fra hele verden og udvikle projekter inden for musik, kunst, design og social transformation. Visionen er at skabe en fremtid baseret på tolerance og forståelse frem for stereotype overbevisninger. »Ideen var bare at bruge de ressourcer, vi har, og komme lidt ud over vores grænser. Indira Hasimbegovic, som stiftede ideen, er også fra eks-Jugoslavien, så det var nærliggende at lave noget med Balkan. Vi har et kæmpe netværk der og en masse kreative kræfter at trække på, så vi tænkte, lad os få dem her op og gøre noget!«, siger Ivana Colic. Et globalt kunstprojekt er netop nu i støbeskeen. Belaj Kru påbegynder tre kunststykker i København, der i efteråret sendes videre til udvalgte kunstnere i andre lande. Under temaet »Be Borderless« har kunsterne to uger til at blive inspireret og sende deres vision videre til nogen fra deres eget netværk, så det bliver spredt ud over hele verden. Og inspiration er der nok af. »Vi interesseret i at se, hvordan vi inspirerer hinanden på tværs af grænser«, forklarer Ivana Colic.

103

Belaj Sound vol. 2 ı 2009 december / November


Caspa Caspa Tid & sted Lø 28.11 kl. 23, Vega Natklub, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 80 kr. + gebyr Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11 Enghave St.

104

dubplate tema November / december 2009 ı vol. 2

3A, 10

Bassen runger igen på Vega

Lørdag den 28. november markerer årets sidste Bass Night på Vega Natklub. Og det er ikke hvem som helst, der runder den store dubstep-satsning af. For den engelske dj Caspa kommer på besøg sammen med landsmanden MC Rod Azlan og det danske festkollektiv Ohoi! Caspa er født og opvokset i Vestlondon, og i en alder af blot 26 år har han stået bag tre pladeselskaber, han er fast tilknyttet den velrenommerede natklub Fabric, mens hans remix af Deadmau5’s ’I Remember’ er et årets mest hypede dupstep-numre. Den rungende wobble-lyd er Caspas varemærke, og selvom han deler navn med det venlige spøgelse, så er hans lyd ond, der med tung og dyb bas får trommehinderne til at dirre og rusker i de indre organer. Dette føles dog langt bedre, end det umiddelbart lyder. - Mads Scheuer


THE FAMOUS GROUSE.... - SCOTLANDS FAVORITE WHISKY

www.maxxium.dk


Dubplatestudiet på Nørrebro

Dubstep har fundet sit epicenter

Ord Bjørn Rasmussen Foto Lasse Høgh Feature Dubplate-studiet

»Du bliver jo helt vild, når musikken går dakdikdakdikdak, og der er hjernedødt meget bas«, siger Linus Ellesøe Ditzel om sin store passion: Dubstep. »Ja, dubstep deler jo lussinger ud«, fortsætter hans kollega Anders Tresselt, der sammen med Linus udgør duoen Wobble Squad. Og dubstepgenren har i den grad uddelt musikalske nyreslag til det københavnske publikum, hvor flere og flere soundsystem-grupper ser dagens lys, og festerne bliver mere og mere velbesøgte.

Fra julekort til dubplate Det er her, de producerer deres musik, og som noget nyt er der åbnet et dubplate-studie på Støberiet, som kan skære de særlige vinylplader, dj’s har til at rotere på pladespillerne hver weekend. Ud over Linus Ellesøe Ditzel og Anders Tresselt er også Kid Kishore ansat på projektet. Men det er ikke ensbetydende med, at det kun er tilgængeligt for dubstep-folket. Fremtidens dj’s og producere skal have mulighed for at få deres musik ud over rampen.

Postnummeret er 2200 Nørrebro. En bydel, som rummer hele essensen af storbylivet, og hvor bandekrig, smilende grønthandlere og børnefamilier udgør en kulturel smeltedigel. Tidligere var de nu nedlagte steder Ungdomshuset og Stengade 30 centrum for dubsteppens dybe bas. Nu er bassens alter rykket til Blågårds Plads, hvor Linus og Anders har deres daglige gang på Kulturhuset Støberiet.

»Alle kan komme ind fra gaden og få skåret en vinyl. Lige meget om det er et julekort til din mormor i Sønderjylland eller dit nye dubstep-track«, fortæller Anders. »En dubplate er ganske enkelt en enkelt skæring af en vinyl. Det bliver brugt, hvis man ikke har råd til at få produceret eller ikke skal bruge flere tusinde vinyler. Derfor kan du få lavet din egen produktion som for eksempel Universal Soundsystem,

106

Dubplate-studiet November / december 2009 ı vol. 2


I dubstep er der kun ét spørgsmål: Hvor dybt kan man skære vinylrillen? For det handler om bas, den nedre region i dette eksploderende klubfænomen. På Nørrebro samles dubstep-scenen nu om det hellige alter: En dubplate-skæremaskine, der giver fremtidens dj’s og producere mulighed for at få deres musik ud over rampen.

som har fået Sean Paul til at synge deres navn på et track.« Studiet har været længe undervejs, og der har været arrangeret støttefester, så den særlige vinylskæremaskine kunne finansieres. Rollefordelingen er ganske klar: Anders Tresselt tager sig af det administrative og Kid Kishore er ansvarlig for al det tekniske. For dem er dubstep mere end fænomen – det er en livsstil.

Opstod af middelklassekår »Dubstep giver dig muligheden for at slå dig løs i en tid, hvor alle genrer er blevet mere mådeholdne. Du står i et mørkt rum og går bare amok. Måske støder du ind i nogle venner, men primært handler det om at give slip«, siger Anders. Både han og Linus har rødder i hiphop, soul og drum’n’bass. Disse genrer har en bestemt attitude, coolness og kultur, og det er de samme elementer, dubstep genbruger. Men den nye genre giver dem også noget andet, de ældre stilarter ikke kan.

»Dubstep var den genre, som passede mig bedst. Det var her, jeg følte mig hjemme – både personligt og musikalsk«, siger Linus og peger på, at dubstep udspringer af en blanding af grime-rap, drum’n’bass og hiphop. Den blev født i London, da grime-scenen døde ud efter et utal af gangsteropgør med knivstikkerier og pistolskud under koncerterne. Dubstep går nærmest stik modsat i den sociale arv, da flere af de største navne – heriblandt engelske Skream – stammer fra middelklassen og producerer musik hjemme hos forældrene.

107

Dubplate-studiet vol. 2 ı 2009 december / November


»Det er nærmest en fornyet reggae- og dancehall-kultur, som er opstået fra internettet. Man kan jo se folk som Skream, som bor hjemme hos sin mor og vælter det hele«, siger Anders og peger på, at en hel generation af unge holder kulturen i live hjemme foran computeren, både i udlandet, men også herhjemme. »Der er også en langt højere grad af sharing i vores kultur. Det er måske fordi, det er en genre, som udspringer fra internettet, eller fordi vi er et lille miljø i København. Men man er langt bedre til at dele sine tunes inden for dubstep end andre genrer.« Selv om Wobble Squad holder til på Nørrebro – og nettet – så bevæger drengene sig gerne fra mainstream-fester over til gadefesterne. Det har blandt andet betydet optrædener for Lucy Love over til koncerter i Ungdomshuset, mens de også selv har stået bag fester. »Vi forsøger at være først til at hente de navne med størst potentiale, da vi er i konkurrencepræget branche, hvor det gælder om at få publikums gunst«, uddyber Anders. »Men igen, så er vores sammenhold lige så vigtigt. Det er fedt at hjælpe kulturen med at udvikle sig.« Ikke scorefester Dubstep vinder mere og mere frem i København, hvor genren har taget nattelivet med storm. En del af forklaringen ligger i den baskultur, som reggae og dancehall har skabt. Derudover er dubstep også et forfriskende pust i en tid, hvor den elektroniske musik er blevet mådeholden og lidt for pæn – i hvert fald når man spørger Wobble Squad-drengene. »Alle søger hen mod det autentiske. Og her står vi med en genre, som i virkeligheden er udviklet i middelklassen blot halvanden time væk med fly. Det er ikke noget, som er hentet ind fra Jamaica«, siger Anders, mens Linus uddyber: »Der kommer jo hele tiden nye genrer, men dubstep har vist sig at have indhold og substans nok til at kunne køre videre. Og så er folk åbenbart fanget i den ’bas-psykose’«, griner han. Ifølge Anders er det også vigtig, at man som publikum ved, hvad man får til et dubsteparrangement. »I en tid, hvor der er så meget

diversitet i klubmusik, er dubstep befriende, da du ved hvad du får«, lyder begrundelsen. »Det handler om bas – du kan ikke gå op og ønske den nye med Britney Spears«, siger Linus. »Vores gæster er kvalitetsbevidste, når det kommer til musikken. Det handler ikke om damerne eller stiletter – dem ville jeg nok fraråde at tage på til et dubstep-arrangement.« »Hvis du ikke forstår at lytte, så står du af. Dubstep handler om at stå op og lytte, forstå og gå amok. Hvis du ikke har den indgangsvinkel og hellere vil støve damer op i byen, så er det sgu nok ikke noget for dig«, siger Anders, mens begge er hurtige til at pointere, at det ikke skal afholde hverken damer eller andre fra at dukke op til festerne og blive ’basset igennem’.

Kommunal Dubplate Service Slog dørene op den 2. november og er et projekt startet af Kid Kishore og Kulturhuset Støberiet. Formålet er at give dj’s og producere mulighed for at skære de særlige dubplate-vinyler. Prisen på en dubplate afhænger af, hvor meget musik der skal være på og kvaliteten af pladen. Sammen med Kid Kishore er Linus Ellesøe Ditzel og Anders Tresselt ansatte i studiet, der har adresse på Blågårds Plads 3. Info www.dubcut.tk

Wobble Squad Består af Anders Tresselt (26 år) og Linus Ellesøe Ditzel (22 år). Duoen blev dannet for to år siden, da de efter en fortid på hiphop- og drum’n’bass-scenen fandt deres rette ståsted i dubstep. Wobble Squad har optrådt til alt fra gadefester til koncerter med Lucy Love. De har også stået bag en række arrangementer på Stengade 30 under navnet Wobble Trouble. Duoen udkommer senere på året med et mixtape med titlen Bangers Delight, som giver deres syn på udviklingen af dubstep fra 2007-09. Info www.myspace.com/wobblesquad


109

Dubplate-studiet vol. 2 覺 2009 december / November


Foto rené roslev

Anekdote: I efteråret 2008 fik jeg et indblik i den engelske opfattelse af fænomenet ’dubplates’, da britiske DJ Chef ville have sin egen udgave af ’You Don’t Know What Love Is’. Jeg havde lavet tracket sammen med Jun Philip Kamata, og det skulle udkomme på Hyperdub et halvt år senere. Men Chef ville have en såkaldt special, og da det var et vokalnummer med talkbox, kunne vi godt ændre teksten til kun at omhandle Chef. Han fortalte, at han på den måde kunne blive ved med at spille tracket, selv efter det ville være udkommet på almindelig 12-tommer vinyl. For det er netop dét, som mange af de store britiske dj’s ikke vil: Spille udgivet materiale (med mindre det er specifikke klassikere). Det er en generalisering, men you know. Så nu hvor Philips og mit track er udkommet, så ville de dj’s aldrig spille det – »For alle har det jo!«, ville de indvinde. Med mindre de har deres helt særlige udgave. Og det virker. Til en DMZ fest i London blev tracket spillet som en special. Publikum kendte originalen, men blev overrasket over den specielle udgave, som var lavet til én bestemt dj. Og så skulle der rewindes, for publikum ville høre den igen og igen…

Leksikon: Dubplate

Man lugter da til sine plader Ud over bas og atter bas, så har dubstep kun én regel mere: Tag publikum på sengen. Derfor bliver der ofte spillet nye numre, som dansegulvet ikke har hørt før, og overraskelsesmomentet er våbnet, når det gælder de uudgivne dubplates. Basprofessor Frederik Birket-Smith alias 2000F fra festkollektivet Ohoi!, der deler pladeselskabet Hyperdub med dubstep-ikonet Burial og bestyrer den danske udgivelseskanal Kraken Recordings, guider i dubsteps tekniske terminologi.

110

dubplate tema November / december 2009 ı vol. 2

En aluminiumsplade, der er dækket af et blødt lakmateriale, hvori musik kan skæres med en pladeskærer (cutting lathe på engelsk). Med en dubplate kan dj’s spille musikken, så snart den er skåret. Dette var især udbredt på Jamaica inden for reggae og dub i 70’erne, men også på discoscenen i USA. I dag er dubplates mest udbredt i dubstep, grime og drum’n’bass, hvor de fungerer både som testplader eller som promotionværktøj over for dj’s og radiostationer, så man skal have sine kontakter i orden for at få dem, da de ikke står på hylderne i pladebutikkerne. De ligner vinylplader, men dubplates vejer mere, de er stivere og ikke kan bøjes, de bliver hurtigere slidt, og så lugter de anderledes – ja, lugter du ikke til dine plader?

Acetate og lacquer

Aluminiumsskiven på en dubplate bliver dækket af acetat (acetate), som er så blødt, at musikken kan indgraveres direkte med en pladeskærer. Nu om dage bruges ofte andre materialer, især nitrocelluloselak (lacquer), som dog er yderst brandfarlig – tænd aldrig en smøg i nærheden af en pladeskærer. Selvom acetat ikke bruges så meget længere, er udtrykket sammen med lacquer stadig synonymt med en dubplate.


Test press

Et prøvetryk fra vinylfabrikken, som giver pladeselskaber, artister og distributionsselskaber mulighed for at høre, hvordan musikken lyder på vinyl. Ofte bliver test press givet til udvalgte dj’s, som kan teste musikken på klubber og i radioen. De hænder også, at de sælges som upfront promotionkopier i pladebutikker, hvor de i den sammenhæng ofte har betegnelsen white labels, da der står hverken kunstnernavn, titel eller pladeselskab på plademærkat eller coveret. I England og USA bruges også betegnelsen ’TP’.

vigtigste dubstep-udgivelser

Special

Opstod i 1970’erne på Jamaica, efter sound systems siden 1950’erne havde dystet mod hinanden i såkaldte sound clash konkurrencer. Havde man blot ét sjældent eller unikt nummer, kunne det være udslagsgivende for sejren. For at få plader, som ingen havde hørt før, begyndte sound systems at indspille dubplates med sangere, som blev hyret til at synge om det pågældende sound systems uovertruffenhed: Det gjaldt om at ’dræbe’ modstanderen. Efterhånden har det udviklet sig til en vigtig indtægtskilde for sangerne, og i dag er det essentielt for ethvert sound system verden over at få kendte kunstnere til at indspille specials.

Skream – Skream! (2006) Første pletskud fra Croydon-knægten Skream, hvor han gjorde alvor af sit talent. Pladen udkom på det anerkendte pladeselskab Tempa i 2006 og var med til at sparke gang i dubstep-genrens hype. Det instrumentale nummer ’Midnight Request Line’ er også i dag en af scenens mest brugte klassikere.

Exclusive

Betegner et nummer, som er givet eksklusivt til et sound system eller en dj. Ofte skæres eksklusive numre på dubplates.

VIP

Opstod i England på jungle-scenen i 1990’erne og er en anden form for eksklusive udgaver af ofte kendte numre. En VIP er ikke et remix i gængs forstand. Ideen er kun at ændre et eller flere af de mest karakteristiske elementer i et nummer – ikke hele nummeret. Hvis det originale nummer for eksempel har en karakteristisk basgang, som dj’en ved publikummet elsker, vil VIP-udgavens basgang blive ændret en anelse, så den minder om den originale, men stadig er anderledes. Dette kan være en ændring i tonerne, lyden eller noget tredje. VIP’s er udbredt inden for genrer som drum’n’bass, grime, dubstep og garage. Da disse genrer typisk er instrumentale, er en ændring af instrumentalsporet kendetegnet ved en VIP, hvorimod det er vokalen og teksten, der ændres ved en special. Dette giver dj’en mulighed for at overraske publikum. Samtidig forlænger det nummerets levetid, for ofte spiller dj’s ikke et nummer, så snart det er blevet udgivet officielt. Det sker dog også, at en VIP efterfølgende er blevet udgivet, fordi den er blevet lige så populær som originaludgaven.

Benga & Coki – Night (2007) Tracket er det første eksempel på dubstep/ techno-crossover, der på grund af det letgenkendelige synth-tema kan få ravere til at fløjte med flere timer efter, festen er lukket. Night er spillet i så mange forskellige sammenhænge verden over, at dubsteps indflydelse på resten af det elektroniske klubmiljø har været til at se.

The Bug – London Zoo (2008) Da Kevin Martin som The Bug udgav sin bastunge debut sidste år, strøg den direkte ind blandt årets bedst anmeldte udgivelser. Med en blanding af dancehall og sugende bas gav pladen dubstep-scenen et nyt publikum, hvor ikke mindst sangene med mc’en Flow Dan og den jamaicanske sangerinde Warrior Queen er klassikere.

Opsamling - Warrior Dubz (2006) BBC-dj’en Mary Anne Hobbs har samlet en blanding af kunsterne, hvor tracklisten tæller navne som Benga, Digital Mystikz og The Bug. Albummet, der er udgivet af selskabet Planet Mu, har i mange kredse fået æren for at få dubstep-genren udover den engelske scene.

Burial – Burial (2006) Da den udkom i 2006 blev det kåret som årets album i det toneangivende musikmagasin The Wire, mens det ifølge hjemmesiden Metacritic var det næstbedst anmeldte album i 2007 på verdensplan. Godt gået af den debuterende og anonyme Burial, der dog trods roserne ikke viste sit ansigt. I dag kender vi den østlondonske producer som William Bevan, og hans fantomkarriere blev ikke mindre af opfølgeren Untrue.

111

dubplate tema vol. 2 ı 2009 december / November


Barbe ren Vognmagergade

Rigtige mænd går da ikke til damefrisør

112 112

Barb xxxxxxxxxx November / december 2009 ı vol. 2


Det meste af karrieren har han farvet og permanentet hår, men nu er dørpolitikken ændret: Kvinder ingen adgang. Sådan har det været siden 1936 på en af Københavns historiske herresaloner, Barb, der er gået i arv til Jonas Shiran Larsen. Og det er som at træde ind i et art deco-univers fra 1930’ernes New York.

111 31 3

xxxxxxxxxx Barb vol. 2 ı 2009 december / November


Barb Myterne som i filmen Sweeney Todd klistrer til frisørfaget, hvis historie strækker sig helt tilbage til 1700-tallet, hvor kirurger førte barberkniven, frem til da King Camp Gillette opfandt den moderne skraber og med tiden gjorde barbersalonerne arbejdsløse. Dog ikke for Barb i Vognmagergade 9, hvor salonen siden 1936 har holdt herrefrisørfaget i hævd. Salonen er en del af Gutenberghus-komplekset og blev oprindelig tænkt som personalegode til Egmont-koncernens ansatte. Selvom salonen i dag er forbeholdt herrer, så blev nogle Danmarks første kvindelige frisører udlært på adressen i efterkrigstiden. I dag står Jonas Shiran Larsen i butikken. Han overtog den i 2007 og gennemrestaurerede forretningen ved samme lejlighed. Info www.barb.dk

Ord Jakob Bagterp Foto Thomas Skou Interview Jonas Shiran Larsen

Der er kunder i butikken. En mand i 30’erne har sat sig i stolen og bladrer i et magasin på skødet. Håret er skyllet og hovedbunden masseret, mens et hvidt håndklæde over skulderen holder skjorten tør. Han er lige kommet fra arbejde og er ankommet tomhændet – for i frisørsalonen Barb tager man ikke arbejde med. Det minder om en film noir-scene fra Coenbrødrenes The Man Who Wasn’t There, hvor den kæderygende Billy Bob Thornton skærer frisurer med navne som »The Butch, The Flat Top, The Junior Contour – og lejlighedsvis The Executive Contour«, men heldigvis ikke den makabre åbningssekvens fra gangsterfilmen Eastern Promises, hvor en barberkniv får blodet til at sprøjte fra halspulsåren. Egen elevator til kontoret Jonas Shiran Larsen, der er den nuværende indehaver af salonen, træder ud på gaden og peger op på skiltet over døren: »Det var her, det hele startede«. »M. Christensen« står der med kobbertyper på sortmalet metal som et minde om den første ejer, Mogens Christensen. Et saligt blik sætter sig i øjnene, hvorefter han roder efter et billede af »hr. Christensen«, som den oprindelige mester konsekvent kaldes, i en skuffe. Nostalgi er en del af historien om Vognmagergade 9. Matriklen tilhører komplekset Gutenberghus, hvor Egmont-koncernen har haft hovedsæde gennem årtier. Da bygningen blev opført i 1936, tvang den daværende direktør I.C. Petersens forfæn-

114

Barb November / december 2009 ı vol. 2

gelighed ham til at installere en barber parterre som personalegode. Når direktionen mødte om morgenen, hængte de frakken på stumtjeneren og fik fjernet skægstubbene og studset hårkanterne, inden de tog elevatoren ved bagudgangen direkte op til kontoret. Hver dag. Superhelte i vindueskarmen Da Jonas Shiran Larsen med en kompagnon overtog forretningen i 2007, istandsatte de hele butikken med både originalt og nyt inventar og fandt sågar frem til de autentiske, sorte spejle, der ellers for længst er gået ud af produktion. I dag er Jonas alene i salonen, og selvom resultatet er en velrestaureret tidslomme, er der en verden til forskel på at drive forretning frem for museum. Det

koster betydelige 500 kroner for en klipning, men Jonas har ikke kunne mærke finanskrisen i kasseapparatet. »Mænds hår vokser lige så hurtigt i krisetider som altid«, lyder det enkle argument. Samtidig overtog han kundeskaren fra den tidligere ejer, da hr. Christensens herrefrisørelev Niels Clemmensen gik på pension som 64-årig. »Det har alle dage været en velrenommeret frisør. Niels Clemmensen klippede Københavns elite af forretningsfolk og var suveræn til det sidste. Det er der ikke mange, der kan gøre ham efter i den alder«, siger Jonas Shiran Larsen. »Da jeg overtog salonen, fik jeg at vide, at det var et fedt koncept. Men det var jo ikke et koncept, jeg havde fundet på. Det var en relancering af et af de ældste erhverv.«


»Her desinficerer vi vores redskaber«, siger Jonas og peger på et glas med blålig væske i vinduespartiet. »Andre frisører bruger de samme sakse og knive – det er for ulækkert, men ingen kunder tænker over det. Det vil jeg gerne ændre.« Det barbershop-miljø, han refererer til, finder man ikke kun i New York, men også i den anden ende af København på Istedgade. I de mange kælderlokaler på Vesterbros mest trafikerede strøg er det kutyme, at en barbermaskine tjept klarer nakkehårene og siderne, hvorefter en saks topper frisuren af. Til gengæld dropper folk også forbi for at tage del i den livlige snak, der i løbet af dagen kan bevæge sig fra krigen i Irak til dating mellem sorte og hvide, fra bandekrig til Paris Hilton. Intet emne er tabu. De få kvinder, der kommer her, vælger at slå ørene ud, sige så lidt som muligt og benytte lejligheden til at få indblik i en mandeverden. Forstand på morgenhår »Her kan man snakke, som man har lyst. Jeg kan have dybe samtaler om sex og musik – ligesom et omklædningsrum efter fodboldtræning – mens andre beklager sig over, at kæresten skal til pilates hver torsdag«, siger Jonas Shiran Larsen. Man skal med andre ord have snakketøjet i orden og hård hud på trommehinden, og her har frisører og bartendere mere end én ting har de til fælles. Det siges, at de er de bedste psykologer. Her lægger man sig ikke blot på briksen – man indfinder sig i ’skriftestolen’.

Som relanceringen byder, serverer han ikke mælk til kaffen og absolut heller ikke café latte – ligesom en Ford T kan man få kaffen i alle farver, bare den er sort. I højtalerne beklager en smørsaxofon i efterårshumør sig, mens damefrisørernes hylde med sladderblade er skiftet ud med herremodemagasiner, fodboldbladet Goal, der er »meget populært«, samt en slidt udgave af Tipsbladet, der hænger over ventestolen som en krøllet undertrøje. I de meterhøje gadevinduer er der udstillet tegneserier med Agent X og Tarzan, og gulvets sorte granitfliser er pudset så spejlblanke, at de afslører tyggegummirester under skosålerne. Det er gennemført, og det er svært ikke at være imponeret. Frisør med barskab Barb er måske den eneste frisør sted i landet, hvor man kan drikke sig en brandert i whisky, der er ældre end naboens datter. Eller blot i gammeldags Sport-Cola, hvis man ikke tør

zigzagge vejen hjem. Køleskabet er fyldt med de grønne flasker, mens der kun er afsat plads til en halv liter sødmælk. Og til særlige lejligheder står en dyr flaske Ruinart champagne klar på øverste hylde. Det hænder i ny og næ, at proppen og kapslerne springer, når stamkunderne indfinder sig i stolen for at få justeret sideskilningen. Og apropos kundeskaren: Ingen nævnt, ingen glemt. Diskretion er en dyd. »Det er ikke nogen fabrik, og det skal ikke være en barbershop som i USA, hvor der sidder fire stamkunder i baglokalet og ryger cigaretter og læser avis, når man kommer ind fra gaden. Efter 10-20 minutter er du klippet og går igen. Barb er en klassisk, dansk herrefrisør, hvor man bestiller tid, og jeg bruger en time på klipningen. Ellers bliver det dårligt håndværk«, siger Jonas Shiran Larsen og forklarer, at en rigtig frisure ikke kun klippes med saks og kam, men også skæres »med kniv i nakken«, ligesom teknikken har været siden 1930’erne.

Og den omhyggelighed, Jonas Shiran Larsen lægger for dagen, kan sammenlignes med tilblivelsen af en Old Fashioned, der har æren af at være verdens første cocktail og alene på alkoholprocenten er en rigtig herredrink. Opskriften er simpel – to-tre skvæt whisky, Angustura, en sukkerknald og skrællen af en appelsin – men visse bartendere nægter at lave den, for det tager gerne 12 minutter at opløse sukkeret ved konstant omrøring, mens de færreste glædeligt lader køen hobe sig op bag den, der bestiller. Her er ingen tricks, intet festfyrværkeri – kun håndværk og tid. Unødigt tidsspilde, vil mange mene. For andre er det en del af et større regnskab. »Det skal tage mellem fem og maksimum 20 sekunder at sætte en klassisk herrefrisure«, forklarer han. Den ekstra tid man bruger i salonen, sparer man hjemme foran spejlet, lyder filosofien, og som han pointerer grinende: »Som frisør skal man også have forstand på morgenhår.« Jonas Shiran Larsen kender hver en hårhvirvel på sine stamkunder – egentlig omtaler han dem som sine »gode venner, der blot ses hver sjette uge«. De er typisk 30-40 år og bruger deres udseende i hverdagen, om det så er som bankrådgiver eller musiker. Her er det blot forskelligt, om rodehår er en fordel eller ulempe.

115

Barb vol. 2 ı 2009 december / November


» Beatles ødelagde frisørfaget « Jonas Shiran Larsen 1116

xxxxxxxxxx November / december 2009 ı vol. 2


Levede som rockstjerne Jonas Shiran Larsen har arbejdet som frisør i 11 år, heraf fem år for American Crew, som »er for mænd, hvad Vidal Sassoon var for kvinder«, lyder sammenligningen af amerikanske storkoncern og den israelskfødte frisør, der var ikon for modgenerationen i 60’ernes London. Hos American Crew endte Jonas’ karriere, hvor den ikke kunne komme højere, nemlig som International Educator. »Jeg blev behandlet som rockstjerne med manager og tourbus«, erindrer han om dengang, han underviste frisøraspiranter ved stort anlagte show fra Australien til resten af Europa. »Det var sjovt dengang, men min hverdag er vigtigere nu.« »Det var et stort sats, at jeg ikke længere ville klippe 50 procent af befolkningen«, fortæller han om sit livs beslutning. Han ville dedikere sig herrefrisørfaget, og han havde et motiv: »Beatles ødelagde frisørfaget«, slår han fast om 70’erne, hvor hippie-generation lod håret gro. Samtidig blev det trendy at være blød mand og gå til damefrisør. Omvendt blev det ikke populært at være hård madame og gå til barberen, og det blev til starten på enden for den klassiske herrefrisør.

Tiderne skifter »Herre« og »Salon« er der skrevet i bunden af salonens indgangsparti som et testamente fra de mænd, der engang besatte Egmonts tunge poster. I dag hedder direktøren for Egmontforlaget Lindhardt & Ringhof Anette Wad, men tiderne er ikke skiftet i stueetagen af den grund. Kvinder har fortsat ikke adgang. Heller ikke som kalender på væggen. Barb er stedet, hvor mænd i bund og grund kan være gentlemen. »Rigtige mænd bliver klippet af en mand, for så skal de ikke forklare, hvordan håret skal sidde. Ingen mænd gider føntørre eller glatte deres hår eller bruge tre-fire forskellige hårprodukter. Den forventning har mange damefrisører«, siger Jonas Shiran Larsen. »Det afgørende er maskuliniteten, og den klassiske klipning forsvandt med den moderne mands metroseksualitet. Det var, da damer begyndte at klippe damefrisurer til mænd, at det blev for fimset.« Uret er i stykker Engang bedte han en kvinde om at forlade butikken. Hun sad blot med ved sidelinjen som

fluen på væggen. Lige lidt hjalp det. Ud. Men det var ikke et udtryk for mandschauvinisme. Det var et spørgsmål om at kunne »være sig selv«. Engang har der dog været kvinder i lokalet. Endda som en af de første saloner i Danmark, da den tidligere ejer Mogens Christensen udlærte og ansatte kvindelige frisører. Det var meget nyt dengang. Så nyt, at flere af de københavnske dagblade skrev om det, for dengang bestod branchen kun af mænd. Det får ikke Jonas Shiran Larsen til at savne den anden halvdel af befolkningen, når han er på arbejde. Den må vente til efter fyraften. »Kvinder har brug for at forny sig hver tredje måned, mens mænd måske kan nøjes med at få forny sig hvert tiende år. Det gør ikke håndværket kedeligere eller dårligere. Det gode ved en herrefrisør er, at faget jo ikke er i rivende udvikling. Salonen har ligget her siden 1930’erne, og det kommer den også til i de næste 100 år«, siger han, som det nærmest er en befrielse, at tiden – ligesom uret på væggen – er gået i stå.

117

Barb vol. 2 ı 2009 december / November


david andersen Rigtige mænd går da i blonder og pels. Ny dansk designkomet designer herretøj til dem, der tør.

Ord Jakob Bagterp Foto Thomas Skou Interview David Andersen

»Vi er jo ret kedelige, selvom vi ikke vil være det«, lyder David Andersens analyse af dansk herremode. Han har til dels ret. Hvis man leder efter unikt design blandt Strøgets tøjkæder, der ligger et stenkast fra David Andersens butik i Klosterstræde, går man forgæves. Der er i øvrigt ikke noget galt i at lede forgæves, hvis man ikke ønsker at skille sig ud. Men hvis man har selvtillid nok i rygraden til at bære noget tidens mest progressive, danske herredesign, er man kommet til rette sted. Foran indgangen til David Andersen står en mannequintorso iklædt en sort blazer. Reversets skinnende lakflade er for meget til en tur i Netto, men rigeligt til at modtage en Oscar. En anden jakke i udstillingsvinduet afslører først sin overflade af blondestof, når lyset rammer i rette vinkel, og David Andersen er ikke blank for at indrømme, at hans seneste kollektion har sleske referencer til »porno« – altså porno, før man tager tøjet af – dog stadig i et elegant snit.

118

david andersen November / december 2009 ı vol. 2

Detaljen forfører »Blondejakken har faktisk været et af de største hit i kollektionen. Der er kommet større efterspørgsel fra de mænd, der tør udfordre moden«, siger David Andersen, der omsætter størstedelen af sine kollektioner i udenlandsk valuta. Dog er det kun i hovedsædet i indre København, at han tilbyder alle modeller næsten skræddersyet, såkaldt made-to-measure. Og det koncept er ikke så dyrt, som det lyder. »Det er meningen, at man komme fra gaden og få designet en jakke til weekenden efter. Og priserne er, så alle kan være med. En jakke koster det samme som at købe en almindelig stangvare«, siger han. »Det er nemmere at sælge til mænd end kvinder. Når en mand kommer ind i butikken, er han næsten ligeglad med prisen på en jakke. Er den fed, så tager han den. Kvinder skal lige tænke sig om.« David Andersen har tidligere vundet priser for sine brudekjoler. Det er tøj, der som en lyskanon om natten kan ses på flere kilometers afstand, og hvor man skal helt tæt på for at se håndværket. Den samme gælder herretøj, som han som en af de få hjemlige designere besluttede sig for at satse på i 2007. Ifølge David Andersen er der mindst lige så megen prestige i at designe til mænd som kvinder. »Når man kommer tæt på, skal det stadig være lækkert med små detaljer. Det er detaljen, der skal forføre«, siger han. »Jeg har altid haft en drøm om at blive arkitekt. Jeg arbejder ikke med tøj som bare tøj, men som en skulptur.« Forskellen på arkitekter og designere er, at højhuse starter med et hul i jorden og bevæger sig modsat tyngdekraften. David Andersens kreationers hænger fra skulderen eller taljen i rene linjer. Egentlig opstår hans design ud fra »egne behov«, og hvad han »står og mangler«. Næste kollektion er ikke anderledes, men der er ikke tvivl om, at et besøg hos David Andersen er for den vovede mand. »Min først tanke, når jeg skal designe en herrevinterjakke, er: Pels. For jeg har aldrig haft en pels, og jeg vil rigtig gerne have en«, smiler han. David Andersen Tid & sted Ma-fr kl. 11-18, lø kl. 11-16, David Andersen, Klosterstræde 16, Kbh. K Info www.davidandersen.dk / tlf. 26 22 11 10


7.500 kroner og opefter. Heldigvis er der ikke så snobbet som på Strandvejen. Det er håndværket, der tæller.

Kenneth Elsgaard Man kan se i folks øjne, hvad de bærer på deres fødder, erfarer Downtown efter et besøg hos Københavns eneste håndskomager.

Ord Jakob Bagterp Foto Thomas Skou Interview Kenneth Elsgaard

En tur i Dyrehaven i Jægersborg er bestemt ikke det samme som Jægersborggades asfaltjungle. Her på Nørrebro ligger Elsgaard Håndskomageri, det eneste af sin slags i København. I butikkens udstillingsvindue står håndlavede lædersko på rad og række – dog uden prisskilt. I denne liga er beløbet ikke noget, man snakker om, og kvalitet er nu engang ikke dagens tilbud, men et tilbud for livet. Og her er paradokset: Gader, der har taget navn efter whiskybæltets Søllerød, Vedbæk og Hørsholm, kranser op til, mens discountbutikken Aldi er nærmeste supermarked. »Det er mest erhvervsfolk og advokater, der kommer. De finder det interessant, at det er lavet i Danmark«, siger Kenneth Elsgaard og indrømmer, at han burde have placeret sin butik i Nordsjælland, hvor der er flere guldkreditkort per ligusterhæk end noget andet sted i landet. I det gamle arbejderkvarter på Nørrebro køber de færreste et par eksklusive sko fra

Ikke stiletter Et par gode sko skal være randsyede – så kort kan det siges. Og klassiske herresko har lædersål, ikke gummisål. Alternativet er gennemsyede eller limede sko, som de fleste går med. De holder et par år, indtil de falder fra hinanden. »Jeg går ikke på kompromis. Almindelige butikker sælger sko med pap eller fiber i hælen. Jeg håndsyer kun mit læder«, forklarer Kenneth Elsgaard om sit vigtigste råmateriale, der er behandlet helt særligt. I stedet for hurtig, kemisk garvning er det naturgarvet med bark fra egetræer i op til fem måneder. Det giver bedre holdbarhed og lugt. »Der er ikke sket noget revolutionerende inden for herresko i mange år. Det er stadig de klassiske modeller, der holder. Men sko er stærkt undervurderet af mænd – kvinder er bedre til det. Den jævne danske mand køber et par Ecco-sko og går i dem, indtil de falder fra hinanden. Man har ikke stil mere«, siger Kenneth Elsgaard. Det kan dog ikke betale sig at lave sko til kvinder indtil videre. Hver gang han laver en ny model, skal der skæres en trælæst som afstøbning af foden til alle størrelser, og bliver dyrt, når »kvindemoden skifter for hurtigt«, som han slår fast. Historisk set har vi aldrig haft bedre flere penge på kistebunden end nu, og trods deres høje pris kan det faktisk betale sig at investere i et par håndlavede sko. Alligevel er håndskomagerbranchen fuld af mænd, der er ved at stille træskoene. Som den danske herrestil-ekspert Torsten Grunwald engang forklarede dilemmaet: »Et par normale sko holder vel i to år. Et par håndsyede sko har man snildt i 20 år eller mere. Deri ligger nok også problemet: Man skal være parat til at sige farvel til modeluner. Håndsyede sko er nærmest et valg for livet.« Elsgaard Håndskomageri Tid & sted On-to kl. 10-18, fr kl. 10-17, Elsgaard Håndskomageri, Jægersborggade 55, Kbh. N Info www.elsgaard.eu / tlf. 41 62 72 02

119

kenneth elsgaard vol. 2 ı 2009 december / November


Nyt liv til klassiske dyder

Skræddermester Bay

Siden 1930’erne har Jagtvej 19 emmet af elegance med et tvist af tweed. Her holder Jakob Bay som tredje generation af skræddermestre traditionerne i hævd. Han har moderniseret jakkesættet til en ny generation af mænd, hvor velklædt betyder mere end moderigtig.

Ord Jakob Bagterp Foto Thomas Skou Interview Jakob Bay

Skræddere er ligesom revisorer. Troværdige og altid ulastelig klædt. Ingen smarte marketing-ord her. De holder sig til det, der kan måles og vejes, men heldigvis er der bare mere sexappeal i tekstiler end regnskaber. På Jagtvej 19 holder Skræddermester Bay til. I det lille lokale ved Åboulevard bliver man budt velkommen af indehaver Jakob Bay, der ofte har et målebånd hængende over skuldrene. Men inden man hiver i dørhåndtaget og passerer indgangspartiets inskription »1. klasses skræderi« – inklusiv gammeldags stavemåde – bør man lære sig forskellen på konfektion, madeto-measure og skrædderkunst.

120

jakob bay November / december 2009 ı vol. 2


Hvis det stod til tøjfabrikanterne, var vi alle gennemsnitsmennesker med samme proportioner. Det er den slags stangtøj fra størrelse S til XL, der hænger i butikkerne. Men selv enæggede tvillinger er forskellige, og made-to-measure kommer tæt på den ægte vare. Her tager man mål af kunden og sender dem til en fabrik, som beregner pasform ud fra en algoritme. »Det er meningen, at det så passer, men det gør det sjældent«, forklarer Jakob Bay. »Jeg har endnu ikke set nogen opfinde et system, der fungerer. Man kan ikke måle sig til velsiddende tøj, hvis man også skal tage højde for skavanker i skulderhældning eller en svaj ryg. Selvom man tog en million mål, vil det aldrig blive det samme som at prøve det på folk.« Det rette snit Det ypperste inden for skrædderkunsten skal man til London for at finde. På Savile Row ligger hæderkronede systuer side om side. Det er her statsmænd og adelige får syet deres arbejdstøj, mens dandyer svinger kreditkortet for at blive alt end andet moderigtig – hellere velklædt og elegant. I Frankrig vanker der bøder til modehuse, som benævner deres kollektioner haute couture, hvis de ikke lever op til et stramt reglement. I Danmark er ’skræddersyet’ ikke et beskyttet varemærke, og derfor faldbyder flere annoncer ofte jakkesæt til spotpris, men egentlig skræddersyede er de langt fra. Det er konfektion lavet efter mål, og Jakob Bay håber, at kunderne kan se forskel. Hos en skrædder betaler man for det, som det utrænede øje ikke ser: Tid. Op til tre prøver og tilretninger tager det, inden snittet er helt på plads. Og efter kunstens bedste principper må kun én skrædder opmåle kunden, tegne papirmønstret og føre saksen gennem stoffet. Der bliver ikke sprunget over, hvor garnet er tyndest. Til gengæld bliver der trukket et femcifret beløb fra kontoen. »Det tager et par timer at producere en jakke på en fabrik. De afstiver jakken med lim i industrien, og det holder tre-fire år alt efter, hvor meget man bruger det. En rigtig skræddersyet habit holder mange år«, siger Jakob Bay. Det er altså ikke her, man går hen, hvis en akut tøjkrise melder sig op til weekenden. Hos en Skræddermester Bay går der nemt halvanden uge fra første prøve til det færdige resultat. Ny generation tager over På adressen har der været skrædderi siden 1936. Jakob Bay er tredje generation og overtog forretningen, da den tidligere skræddermester Carl Jacobsen gik på pension. Det var i 2002, og

den dengang 24-årige Jakob Bay havde erfaring fra beklædningsskolen i fødebyen Odense, Det Kongelige Teater og var netop udlært hos en skræddermester på Frederiksberg. Egentlig blev almindelig konfektion grundstenen i hans første succes. Men kun fordi, kunder ønskede længere ærmer eller kortere bukseben i deres nyindkøbte ready-to-wear tøj. Forretningen ekspanderede hurtigt til filialer i stormagasinet Illum og på Strandvejen i Nordsjælland, men Jakob Bay valgte at sælge det hele fra i sommers, da han ønskede at vende tilbage til udgangspunktet: Skræddersyet herretøj. Dog er ikke alt, som det plejer. »Faget dør ud med de gamle, hvis man ikke prøver at forny det«, siger Jakob Bay. »Jeg forsøger at løfte håndværket op til nutiden. Jeg syer ikke længere jakkesættene på den gammeldags måde – jeg gør det dog gerne, hvis man vil betale, for det tager enorm lang tid. I stedet limer jeg foret og bruger en maskine til at sy knaphuller.« Halvering af prisen En ægte skræddersyet habit behøver ikke koste 15.000 kroner alene i arbejdstimer, og hertil kommer stoffet, der typisk løber op i 2-3.000 kroner, hvis man vælger metervarer fra den velrenommerede britiske tekstilproducent Holland & Sherry. Med Bays nye koncept er prisen halveret, og dem sælger han 40-50 af om året. Tiden er ganske enkelt løbet fra de gamle teknikker med indvendig ulddug af hestehår, der holder faconen i en blazer i årtier. »Moden er ikke til det i dag. Det er ikke vigtigt for mig at lave en jakke, der holder ti år, for jeg kender ikke nogen, der bruger deres tøj i så lang tid«, siger Jakob Bay. »Den typiske kunde er advokaten eller forretningsmanden, der har været vant til Armani-habitter. Efter jeg er gået væk fra det traditionelle skrædderi, hvor kundegruppen mest var pengestærke, ældre mænd, så er målgruppen blevet større. Der er flere på min egen alder, der køber et jakkesæt her nu.« Samtidig har han udliciteret sin produktion af skjorter til et lille familieejet skrædderi i Shanghai. Målene tages i Bays forretning og sendes sammen med tekstiler fra britiske væverier til Kina. »Jeg prøver at få målgruppen tilbage til skrædderiet. Det er min fornemme mission, for i forhold til konfektion, får man så meget mere«, siger Jakob Bay. »Konfektion bliver produceret de billigste steder i verden, og lønnen til syersker er efterhånden trykket så meget i bund, at man nu også sparer på metervarerne. Hos skrædderen får

man gode materialer og stort udvalg, og så er der ikke nogle begrænsninger for snit og taljepunkt.« Uden for sæson Moden skifter, som bladene falmer og blomsterne springer ud. Kun håndværk kan overleve Oscar Wildes mundheld: »Mode er en form for grimhed så ækel, at vi bliver nødt til at udskifte den hvert halve år«. Stil forgår som bekendt ikke, og den måles endda på millimeterne. Før- og efterkrigstidens ikoniske Hollywood-skuespiller Cary Grant sendte engang skjorter retur til sin oversøiske skrædder for at lægge tre millimeter til ærmelængden. Den form for pyntesyge forklarer connaisseuren Alan Flusser med dette råd: »God stil tager udgangspunkt i konkrete kropstræk og ikke en tilfældig, smart sæsonmode.« Men hvis man skal overleve i dag, må man også lytte til andre end de store mestre, erkender Jakob Bay. Han finder dog ikke, at kvaliteten har lidt et offer for kundernes efterspørgsel. »Fordi det er så dyrt at købe et skræddersyet jakkesæt, så forventer man også noget helt exceptionelt, og det er svært at indfri den forventning. Det er jo bare tøj. Derfor er det også en fordel for mig at gøre det mere prisvenligt«, siger Jakob Bay. I dag er det åbenbart svært at få folk til at holde af noget, der holder. I 1935 var der 2.500 herreskræddere i Danmark. I dag er det mere overskueligt: Peter Undén på Frederiksberg og Bent Wennerwald på Østerbro, mens den unge duo Gisle & Thor netop har overtaget og tørret støvet af Tobias Enks skrædderforretning på Heinesgade, Nørrebro. Skrædderfagets forfængelighed – og tung tweed – er for nogle kuren mod brug-og-smid-væksamfundets forgængelighed. Hellere lidt af det gode end for meget af det jævne. »Jeg vil hellere bruge pengene på en Michelinrestaurant én gang om året frem for tre gange på noget middelmådigt. Men alt med måde«, siger Jakob Bay. På den anden side spiser man jo heller ikke sin cornflakes-morgenmad på Noma.

Skræddermester Bay Tid & sted Ma-fr kl. 11-16, on kl. 11-18, Skræddermester Bay, Jagtvej 19, Kbh. N Info www.skraeddermesterbay.dk / tlf. 38 34 78 87

121

jakob bay vol. 2 ı 2009 december / November


RUSTY DUST af Thomas Skou









deco delight jacket

Dranella Amanda 3 Pink

fransa smart 3 aw09

»Mode forgår, Coco Chanels udødelige design lever videre Coco Chanel revolutionerede modebranchen, da hun i 50’erne som den første kvinde startede et modehus. Det skulle sidenhen vise sig at blive et af verdens største. Hun har igennem sit lange liv inspireret og imponeret designere verden over, og hendes design har derfor også ofte været kopieret. Bare tænk på, hvor mange versioner af den lille sorte, der efterhånden har valset ned af catwalken, hvor mange gange sko med laksnuder, der står i kvinders klædeskabe, eller hvor mange quiltede tasker, der luftes under modeugerne. Alt sammen takket være Chanel, modehuset der i år fylder 100 år. Derfor er det heller ikke gået stille for sig med hyldestkollektioner fra danske designere i forbindelse med jubilæet. Så grib chancen for at få en klassiker i garderoben, men husk mademoiselle Chanels vise ord: »Elegance består ikke i at tage en ny kjole på«. - Ditte Haue Hansen

HEARTMADE XMAS 01 ESTEE AW09

130

mode & design November / december 2009 ı vol. 2


goya 35 oliver

stil består« WHIITE 528 JANNIE

Stella Nova ca 2818

WACKERHAUS 19 TESS TOP LACE

131

mode & design vol. 2 ı 2009 december / November


Foto Marc H繪m

1132

xxxxxxxxxx November / december 2009 覺 vol. 2


Didder Rønlund Et liv på høje hæle Hun er flere gange blevet kaldt en legende. En levende en af slagsen vel at mærke. Hun er fast inventar under de danske modeuger, hun har aldrig misset et show hos Chanel under de parisiske ditto og igennem de sidste seks årtier har hun arbejdet nonstop som journalist, de fleste med mode som speciale – og hun er stadig aktiv. Samtidig må den danske modescenes 83-årige grand old lady leve med engang at være irettesat af selveste Coco Chanel. Det og mange flere erindringer er netop udkommet i bogform.

Ord Ditte Haue Hansen Interview Didder Rønlund

Didder Rønlund har set og oplevet det hele – selv et modeshow ved Cocos Chanels side på den berømte trappe i parisersalonen på Rue Cambon – og i denne måned udkommer hendes erindringer om et liv på høje hæle. Hun er ellers et meget privat menneske, så hun skulle overbevises mere end én gang, før hun endelig sidste år begyndte at skrive sine erindringer i bogen Hele mit liv på høje hæle. På fornavn med de største Didder Rønlund har aldrig været en af de højeste. 1,58 centimeter i sine unge dage. Ikke desto mindre har hun formået at nå op blandt de højeste skuldre i modebranchen, om det så har været med ordets kraft eller med hjælp fra et par stiletter. »Jeg har levet, næsten, hele mit lange liv på høje hæle. Ellers var jeg jo forsvundet bag alle de smukke, høje modeller. Og så har jeg altid haft noget med sko. Du skulle se min samling«, griner hun. Didder har kendt og mødt alle dem, der har været værd at kende og møde i modebranchen. Pierre Balmain, danske Erik Mortensen, Helena Rubinstein og Estée Lauder var blandt hendes nære venner. »Små kvinder har tit rottet sig sammen. Sådan følte jeg det i hvert fald tit både i selvskab med Helena Rubinstein og Estée Lauder. Jeg tror faktisk, sympatien for mig i begyndelsen hang sammen med, at vi ikke ligefrem skulle se ned til hinanden«, siger hun.

På række med Coco Chanel Udenfor er vejret gråt og kedeligt, men i Didder Rønlunds karnap i lejligheden på Østerbro er der varmt. Nedenfor tikker hverdagen af sted. Buslinje 1A kører troligt hvert femte minut, og folk myldrer ud og ind mellem hinanden. Herinde er der ro. Hun hælder varm the op, længer sig tilbage, og inviterer med anekdoter væk fra gadens stress og hverdagens jag, helt tilbage til 1960’ernes modeuger i Paris: »Jeg var på vej til opvisning hos Chanel, som jeg har været så mange gange før, men jeg var sent på den, så da jeg ankom, var døren lukket. Jeg åbnede den stille og listede ind«, erindrer hun. Indenfor var showet klar til at gå i gang. Didder Rønlund blev stående ved døren. Alle sidepladserne er taget. Foran hende lå podiet, hvorfra en trappe gik op til salen ovenpå. Trappen var dækket af tyk velour, og på øverste trin sad Coco Chanel klar. Som sædvanlig. »Hun sad altid på øverste trin af trappen til sine opvisninger. Hun kunne vist ikke lide alt den opmærksomhed om sin person. Hun kom heller aldrig ind for at modtage sin hyldest efterfølgende. Hun rejste sig bare og gik«, fortæller Didder Rønlund. Lige inden showet gik i gang, prikkede en vagt hende på skulderen. Han pegede op på Coco Chanel, der vinkede Didder Rønlund op til sig. Coco Chanel brød sig ikke om, at nogen skulle stå op og overvære hendes show. Et øjeblik efter sad den håbefulde, unge journalist trinet neden for Coco Chanel. Showet kunne begynde. »Vi talte ikke særlig meget sammen. Jeg præsenterede mig selvfølgelig og fortalte, hvor

133

Didder Rønlund vol. 2 ı 2009 december / November


jeg kom fra. Men mere blev det ikke rigtig til der. Og alligevel nåede jeg at begå en fejl: Jeg sagde »Merci beaucoup, madame«, da jeg rejste mig. Hun kiggede hurtigt på mig og svarede bestemt: »Mademoiselle, s’il vous plaît««, tænker Didder tilbage med et smil. Den første modejournalist Didder Rønlund startede, før man overhovedet var begyndt at tænke på mode i København. Dengang, hvor et modeshow blev kaldt en opvisning, og hvor modehusenes ejere stadig selv designede, rapporterede Didder Rønlund om mode fra alle steder i verden. »Jeg følte mig næsten som en opdagelsesrejsende, da jeg i begyndelsen af 50’erne deltog som den første europæer i New Yorks moderunder. Det var som om, de aldrig havde set en europæer før. Flere journalister ville interviewe mig for at høre mit syn på newyorker-moden. En europæer til deres modeuge var et særsyn, og hvad ville jeg dog der? Det var dengang«, fortæller hun. Didder Rønlund startede sin journalistiske karriere på Nationaltidende i 1942, hvor hun i løbet af få år fik ansvaret for kvindestoffet i avisen. Her beskæftigede hun sig med madlavning, husholdning og en anelse mode. »Moden vejede ikke så tung i kvindestoffet dengang. En gang imellem bragte man da et billede, men det var først rigtigt i 1947, da Christian Dior brød igennem med sit New Look, at der for alvor kom gang i interessen for moden«, fortæller hun. Madlavning var der til gengæld fokus på, og her introducerede Didder Rønlund en dag en ung kvinde ved navn Kirsten Hyttemeier til redaktøren. »Kirsten var husholdningslærerinde på det tidspunkt, og vi blev gode venner, så jeg fik hende til at skrive en gang om ugen. Det blev hurtigt til mere, og hun endte med at blive en kapacitet på de kvindesider, som jeg stod for. Så hende, kan man vel godt sige, at jeg kan tage æren for at have opfundet«, siger Didder Rønlund. Mode er ikke for amatører At Didder Rønlund er dygtig til det, hun laver, vidner hendes karriere om. Har man bare én gang overværet et show under de københavnske modeuger, så har man med garanti set hende: Altid med et skarpt blik, altid med en blok i hånden og altid på første række. Selvfølgelig. For hun er dansk modes stolthed. Derfor er det også

134

Didder Rønlund November / december 2009 ı vol. 2

» Flere journalister ville interviewe mig for at høre mit syn på newyorkermoden. En europæer til deres modeuge var et særsyn, og hvad ville jeg dog der? « Didder Rønlund hende, der officielt anmelder modeugens shows for Danish Fashion Institute. Selv som 83-årig er pennen skarp, og hun er stolt af sit fag. »Rigtig mange mennesker mener stadig, at mode er et lidt overfladisk og letbenet stofområdet. Og det kan gøre mig vred!«, siger hun med alvor. »Selvfølgelig er mange kun med for festerne og glamourens skyld, men de, der virkelig går op i det, hænger ved. Også længe efter spotlyset er slukket.« Livet som journalist bød også på andre maneger end modellernes catwalk. Engang blev Didder Rønlund sat til at rapportere en boksekamp – og det var sin sag. »Jeg kendte jo ikke noget til bokseverdenen, så jeg studerede sportssektionerne i de andre aviser for at finde frem til de rigtige udtryk og vendinger. En af mine kollegaer drillede mig med, at jeg da vist var kommet på glatis, og om det ikke var sværere end det, jeg normalt arbejdede med. Og det havde han ret i. Men jeg gad nok have se ham rapportere fra Dior & Co. Det var højst blevet til bar røv og bryster«, siger hun. Sidste år blev Didder Rønlund tildelt Lifetime Achievement Award’en af den hjemlige skønhedsbranche, og hun er efterhånden blevet en institution i den danske modeverden – ikke mindst berømt og berygtet for sin skarpe pen. Den har hun altid haft med sig igennem livet, to ægteskaber og et utal af job. Og den holder hun fast i, indtil hun ikke kan mere. I dag er hun til sin ærgrelse blevet endnu lavere, end hun var i sine unge dage. Et sammenfald i

ryghvirvlen og kronisk leddegigt har sat de høje hæle på afspadsering. Med dem behøver hun nu alligevel ikke længere. Didder Rønlund kan ikke komme højere op, end hun er nu. Og i en alder af 83 år er hun stadig på toppen. Alligevel gemmer hun de høje hæle i bunden af klædeskabet. »De er stadig smukke at kigge på og bærer på mange minder. Hver gang jeg overvejer, at give dem væk, skifter jeg mening – man ved jo aldrig. Miraklernes tid er ikke forbi. Sæt, at jeg en dag kunne springe af sted på dem igen«, siger hun med et glimt i øjet.

Didder Rønlund Født 1926 og uddannet journalist. Har siden 1942 arbejdet for Nationaltidende (senere Dagens Nyheder) (1942-60), B.T. (1960-93) og Billed-Bladet (1993-07). Fra 2006 har hun arbejdet hos Danish Fashion Institute. Hendes lejlighed i København bærer præg af et langt liv i modebranchen, hvor invitationer til show hos Christian Lacroix, Yves Saint Laurent, Chanel og Dior hober sig op. Samtidig er hun en af de få nulevende danskere, der har mødt Coco Chanel personligt. Didder Rønlund er aktuel med erindringsbogen Hele mit liv i høje hæle, der udkom den 6. november på Gyldendal. Heri fortæller hun om sine mange nære venskaber med modebranchens store personligheder og om sit liv som luftfartskone, mor og mormor. I 2008 modtog hun en Lifetime Achievement Award af den danske skønhedsbranche.


Foto Marc H繪m

1351

xxxxxxxxxx vol. 2 覺 2009 december / November


klima. Omtaler

1000 New Eco Designs Grøn guide til øko-junglen

Har du egentlig tænkt over, hvordan din bogreol er kommet til verden? Eller hvilket læder den nye designerstol er betrukket med? Økologi og bæredygtig produktion har for længst vundet indpas i fødevareindustrien, men indtil for få år siden har det ikke været et emne, der var i høj kurs i designindustrien. Det er nu ved at ændre sig. Forfatteren Rebecca Proctor præsenterer de nyeste bæredygtige design til hjemmet. Her finder man møbler, køkkengrej og andre mere eller mindre praktiske ting, der både er smukke og funktionelle. Bogen indeholder masser af billeder og illustrationer, og skulle man tabe sit hjerte til en ’grøn’ stol, er der forhandlerinfo ved alle design. - Ditte Haue Hansen 1000 New Eco Designs and Where to Find Them Forfatter Rebecca Proctor Forlag Laurence King, 352 sider, 250 kr.

136

klima November / december 2009 ı vol. 2


New Life Copenhagen Kunstprojektet New Life Copenhagen er lanceret af firmaet Wooloo, der består af Martin Rosengaard og Sixten Kai Nielsen. Projektet sigter imod at skaffe plads til 3.000 udenlandske gæster i private hjem under FN’s klimatopmøde i København i december. Det mål nåede de i oktober. På projektets hjemmeside kan man lære nogle af klimagæsterne bedre at kende gennem en række præsentationsvideoer, hvor det også er muligt at melde sig som frivillig vært. Info www.newlifecopenhagen.com / www.wooloo.org

New Life Copenhagen Miljøet er mere end et sofaprojekt Ord Louise Steiwer Interview Sixten Kai Nielsen

»New Life Copenhagen handler jo grundlæggende om, at undersøge rammerne for den danske gæstfrihed.« Vi befinder os i toppen af en nedlagt administrationsbygning på det gamle Carlsberg-område, hvor firmaet Wooloo holder til. Ordene kommer fra Sixten Kai Nielsen, der sidste år vandt en Kunststyrelsens idékonkurrence om afholdelsen af en kunstfestival under FN’s klimatopmøde COP15. Sammen med kollegaen Martin Rosengaard har Sixten Kai Nielsen gennem de seneste mange måneder arbejdet på, at skaffe plads til 3.000 tilrejsende klimagæster i private københavnske hjem gennem kunstprojektet New Life Copenhagen. Målet nåede de allerede i oktober, så når alverdens politiske ledere indtager byen i december, vil de blive fulgt af flere tusinde civile NGO’er og miljøaktivister, som er inviteret direkte af københavnerne selv med New Life Copenhagen som logistisk bindeled. »Vi er en del af en generation af danskere, som har fået lov til at rejse rundt i verden, og der har dørene stået åbne for rigtig mange af os. Nu er det vores tur til at vise, at vi kan finde ud af at åbne vores døre for mennesker, der ellers ikke ville have

mulighed for at komme hertil. Uden at pege fingre, så er det vores opgave at tillade, at civilsamfundet har en stemme under topmødet«, forklarer Sixten Kai Nielsen om grundlaget for projektet og tilføjer: »De mennesker, vi har kontakt med, er folk, som er ledere af små NGO- og miljøorganisationer. De kommer, fordi de gerne vil dele deres viden.«

som man kan gradbøje og tillægge nye værdier«, forklarer Sixten Kai Nielsen, hvis kunstneriske praksis altid har kredset om interaktion mellem mennesker. En del af motivationen for New Life Copenhagen var derfor en platform, hvorfra en stor gruppe mennesker kunne fortælle en anderledes historie under COP15.

Danmark skrives med lille d Sixten Kai Nielsen og Martin Rosengaard har gennem det seneste år arbejdet målrettet på at søsætte en kampagne, der skulle give den almindelige københavner lyst til at åbne sit hjem for tilrejsende miljøaktivister. Gennem medierne og danske NGO’er samt en massiv tilstedeværelse på gadeplan, ved sommerens festivaler og kunstarrangementer er det lykkedes de to kunstnere at overbevise danskerne om nødvendigheden af gæstfrihed. Resultatet vækker glæde og håb for fremtiden hos de to arrangører. »Vi forsøger dybest set at fortælle en anden historie om Danmark. Al national identitet er jo en konstruktion, og det er den, vi forsøger at genforhandle. Det er ikke så enkelt, at Danmark bare er fremmedfjendsk, sådan som vi ofte bliver portrætteret i disse år. Der er en masse mennesker i Danmark, som godt kan finde ud af at tage imod fremmede. Derfor er det vigtigt, at når vi som en del af vores kampagne skriver »danmark er gæstfrit«, så skriver vi Danmark med lille d. For os er Danmark ikke et egennavn, men et tillægsord,

Den grønne bølge Projektet agerer nemlig også ramme for en række kunstnere, der har udviklet koncepter for kommunikation mellem klimagæster og værter. Kunstnergruppen Superflex vil således præsentere deltagerne for en kontrakt, hvor den enkelte gæst eller vært skal tage stilling til, om vedkommende vil lade sig begrave på en CO2-neutral måde, hvis man skulle dø under topmødet. De andre projekter tager ligeledes udgangspunkt i massemødet mellem 3.000 NGO’er og 3.000 danskere. »Projekterne stiller spørgsmålstegn ved forskellige klimarelaterede emner, og ønsker at få os til at tage stilling til den grønne bølge, som alle ryger med på i øjeblikket«, fortæller Sixten Kai Nielsen. »Vi vil gerne udnytte, at mange tusinde mennesker har sagt ja til at mødes på grund af klimatopmødet, og derfor forsøger vi at få dem til at gøre mere end bare at sove på hinandens sofaer. Det er vigtigt, at de tager stilling til, hvad kollektivet kan gøre, og hvor meget det civile samfund kan flytte – både i forhold til åbenhed, gæstfrihed og klimaet.«

137

klima vol. 2 ı 2009 december / November


Trash:Formed

Genbrug skal have sexappeal

Bæredygtig mode lugter langt væk af sandfarver og kasseformet pasform. Det vil designvirksomheden Re:Something, der består af designerne A.M. Victoria og Klaus Samsøe samt kommunikationsansvarlig Caroline Vogelius Wiener, gøre op med. Lige nu er de aktuelle med udstillingen Trash:Formed på Kunstindustrimuseet.

Ord Frederik Plum Interview Re:Something

Ikke mere snak. Klimadebatten ligger tungt over Danmark, og der skal handling og konkrete løsningsforslag på bordet. Iværksætter Klaus Samsøe er slet ikke i tvivl om, hvorfor han har været med til at sætte designvirksomheden Re:Something i verden: »Vi vil gerne gøre op med fordommen om, at bæredygtigt tøj par excellence skal ligne lort og kun kunne fås i sandfarvede og orange nuancer. Vi upcycler produkterne ved at forbedre materialerne frem for ’bare’ at genbruge dem. Vi vil gerne opfordre folk til at genoverveje, hvad de smider ud, og hvad der er affald. Og det skal være uden løftede pegefingre om klimahensyn, men gennem inspiration.« Også bare en mulepose A.M. Victoria, der designer Re:Somethings produkter, tilføjer, at mange sidder fast i forestillingen om, at genbrugstøj kommer fra Folkekirkens Nødhjælp. Der er derfor mange, der har svært ved at give flere penge for genbrugstøj, da de mener, at det skal være billigt. Men ifølge A.M. Victoria kan genbrug sagtens laves ordentligt, og Re:Something får deres tøj syet i Danmark for at sikre ordentlige forhold og et ordentligt produkt. »Det behøver ikke være så kompliceret. Genbrug er også bare at bruge en mulepose til indkøb frem for at købe plastikposer, hver gang man køber ind«, siger hun. De to igangsættere er godt klar over, at der er et enormt fokus på klimadebatten for tiden. Men

138

Trash:Formed November / december 2009 ı vol. 2

ifølge Klaus Samsøe, skal debatten ikke skræmme til handlingslammelse. I stedet bør grænserne for debatten flyttes. »Hvis man spørger, hvad der kan gøres, er svaret meget simpelt. Der tales meget om klimaet. Med Trash:Formed forsøger vi at vise muligheder for forandring frem for blot at snakke om klimaet: Show it – don’t tell it!«, siger han. A.M. Victoria tilføjer: »Vi bruger let genkendelige materialer til at lave vores produkter, og så får folk let en aha-oplevelse, når de for eksempel ser gamle viskestykker genbrugt som designerskjorter. Der er selvfølgeligt nogle, der ikke synes, at gamle viskestykker bør bruges til designerskjorter, men klimadebatten handler også om, at forbrugerne skal lære at tænke anderledes og ændre deres vaner. Det tager lang tid at få os ’kodet om’, så vi starter i det små.«

Bomuld suger på klimakontoen Klaus Samsøe åbner snart en forretning på Vesterbrogade i nærheden af Carlsberg-grunden, der skal forhandle Re:Somethings kollektioner. For klimadebatten er ikke bare tomme paroler. »Jeg vil ikke lyde frelst, men jeg kan ikke se meningen i at gå ind i en af de store ’modetempler’ på Strøget og købe en skjorte til 129,95 kr. De såkaldte ’designere’ har sandsynligvis kopieret skjorten fra et af de større modehuse og har dermed taget æren for en anden persons værk. På det miljømæssige plan er skjorten nok fløjet fra A til B, fordi denne skjorte – rent modemæssigt – har en levetid på længde med kød fra slagteren«, siger han. Re:Something har en vision om, at der produceres og købes lokalt, og at der fokuseres på bæredygtighed og godt håndværk.

»Jeg er stor tilhænger af rigtig godt håndværk. Som i gamle dage. Dengang havde man ikke råd til hele tiden at købe nyt tøj, og tingene blev lavet med teknikker, der gjorde, at det kunne holde i 10, 20 eller 30 år. Vores bedstemødre kunne nok alle sammen sy bedre end de fleste fabrikker i dag«, forklarer A.M. Victoria, mens Klaus Samsøe understreger pointen om spild ved at fortælle, at det kræver over 3.000 liter vand at få ét kilo bomuld fra marken til fabrikken. Og det er før, det overhovedet er forarbejdet.

Re:Something Designerne A.M. Victoria og Klaus Samsøe står bag genbrugskonceptet i samarbejde med kommunikationskonsulent Caroline Vogelius Wiener. De ønsker at vise, »at det er muligt at ændre sit forbrug uden at gå på kompromis med hverken funktion, kvalitet eller æstetik«, som trioen skriver i deres præsentation. Klaus Samsøe er handelsuddannet og var med til at starte Samsøe & Samsøe sammen med sin bror. Han har i dag virksomheden Klaus Samsøe, hvor han designer og producerer herretøj, der hovedsageligt sælges i Japan. A.M. Victoria er uddannet designer ved Designskolen Kolding og The Royal College of Art i London. Sammen med kunstneren Marco Evaristti stod de bag den kontroversielle tøjkollektion The Last Fashion i 2008, der var tiltænkt dødsdømte. Re:Something er vært for udstillingen Trash:Formed på Kunstindustrimuseet frem til den 3. januar. Info www.resomething.com



foto Jakob Glatt


Bjarke Ingels

Frontkæmper for bæredygtig udvikling Den danske arkitekt Bjarke Ingels har altid haft øje for bæredygtighed. Hidtil har parolen været: Ingen bæredygtighed uden afsavn. Men ifølge Bjarke Ingels byder fremtiden på mere komfort og funktionalitet – elbiler kan allerede nu accelerere hurtigere end en Porsche – forklarer han op til klimatopmødet i København.

Ord Ditte Haue Hansen Interview Bjarke Ingels

I foråret 1993 skal en ung Bjarke Ingels skrive 3.G-opgave. Hans interesse bliver hurtigt fanget af Agenda 21, klimakonferencen i Rio de Janeiro året forinden. Han vælger at skrive om bæredygtig og politik fra globalt til lokalt niveau. 16 år senere er arkitektur med omtanke ikke blevet en mindre del af hans arbejde – lige fra havnebadet på Islands Brygge til de prisbelønnede VM-huse i Ørestad. Hvad betyder ordet bæredygtighed for dig? »At lave noget, der er bæredygtigt, handler i høj grad om hele tiden at have økosystemet for øje. Økosystemet handler netop om, hvordan levende organismer lever i samspil med deres omgivelser, og det går bæredygtighed i al sin enkelthed ud på. Det, arkitekter arbejder med, handler i bund og grund om at ommøblere overfladen af planeten, som den passer til den måde,

mennesker lever på, og så er kunsten at skabe velfungerende byer og bygninger på en måde, så det er i balance med omgivelserne. Derfor går byplanlægning og arkitektur sådan set ud på at designe og skabe økosystemer.« Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din hverdag? »Helt konkret underviser jeg lige nu på Columbia University i New York, hvor jeg afholder et kursus, der hedder Engineering Without Engines. Det er en videreudvikling af en udstilling af Bernard Budiansky fra 1964 på Museum of Modern Art i New York som hed Arkitektur uden arkitekter. Den handlede om det fænomen, han kaldte vernacular architecture (indfødtes hjemmebyggede arkitektur, red.).« Hvordan påvirker det arkitekturen? »Før modernismen og før den akademiske og æstetiske tilgang til arkitektur havde forskellige folkeslag fundet ud af, hvordan man kunne bygge i det lokalt tilgængelige materialer og teknik på en

måde, som naturligt modsvarede det lokale klima. For eksempel steder, hvor der er meget varmt, havde man fundet ud af at grave sine huse ned i jorden, sådan så man kom ned til den stabile temperatur, der findes, hvis man graver nogle meter ned under jordoverfladen. Andre steder havde man fundet ud af at lave specielle skorstene, så man kunne samle vinden og dermed naturligt ventilere meget dybe huse.« Hvordan ændrede modernismen det princip? »Modernismen erstattede den lokale erfaring med tekniske analyser, og man opfandt det, man kaldte bygningsinstallationer, som grundlæggende handler om, at havde man brug for lys indenfor, så droppede man at tænke dagslys ind i arkitekturen og opfandt i stedet elektrisk lys. Man opfandt mekanisk ventilation, så man blev uafhængig af vinduerne, og man opfandt aircondition og centralvarme til at skabe en behagelig temperatur, som gjorde, at man blev uafhængig af solvarme og tykkelsen på murene. Resultatet blev, at man fik nogle bygninger, der blev mere og mere kede-

141

Bjarke Ingels vol. 2 ı 2009 december / November


lige og ensartede. Nærmest uanset hvilket klima i verdenen, man befandt sig i, så husene ens ud. Men resultatet blev også en kæmpe energiregning for alle de maskiner, der pumpede varme, lys og frisk luft rundt i huset.« Hvordan vil du ændre det i fremtiden? »Jeg har foreslået de studerende, at genopfinde ideen om det vernakulare, altså at bygninger forskellige steder i verdenen naturligt kunne se forskellige ud. Det er jo meget forskelligt, om du bygger i ørkenen eller i det arktiske klima. Ideen er altså at flytte kvaliteterne fra maskinrummet tilbage til arkitekturen. Det, man bruger bygningsinstallationer til, er jo sådan set at kompensere for det faktum, at bygningerne er utroligt dårlige til det, de egentlig er designede til – nemlig menneskeligt ophold – og derfor kompenserer man for det dårlige design ved at bruge en masse energi.« Hvorfor er bæredygtighed så vigtig for dig? »Ser man det helt i helikopterperspektiv, har livet udviklet sig igennem ufatteligt mange årtusinder ved, at forskellige livsformer hele tiden har tilpasset sig ændringer i miljøet eller omgivelserne. Nogle dyr har tilpasset sig træer, fordi de var i et område med mange træer, og som de kunne gemme sig for rovdyrene i. Der har altid været en darwinistisk tilpasning, som har formet livet efter omgivelserne. På et tidspunkt opfinder mennesket elektronik og arkitektur, og vi begynder nærmest omvendt at tilpasse vores omgivelser efter det liv, vi gerne vil leve. I stedet for kun at kravle op i træerne, ommøblerer vi overfladen af planeten og tilpasser den gradvist til os selv. Det ligger der selvfølgelig et kæmpe potentiale i, men også et kæmpe ansvar, for vi får lige pludselig ansvaret for, at det hele fungerer. Derfor er bæredygtighed så vigtig. Det er ansvaret for, at det, vi render rundt og laver, ikke ødelægger vores omgivelser og dermed vores muligheder i fremtiden.« Du lyder som om, du er ikke er en stor fan af modernismen? »Det er ikke sådan, at jeg synes, de modernistiske arkitekter var ligeglade eller nogle røvhuller. Dengang vidste man bare ikke, at CO2-udslip på lang sigt opvarmer planeten, og man vidste ikke at partikelforurening kunne medføre kræft og forskellige andre sygdomme. Det er jo klart, at modernismen har skabt en fantastisk masse

142

Bjarke Ingels November / december 2009 ı vol. 2

» Det er jo fedt at kunne købe en el-bil, der accelerer hurtigere end en Porsche « Bjarke Ingels

positive ting som velfærd, velstand og sundhed. Men hver gang, man gør noget nyt, vil der være et element af nogle uforudsigeligt, og hver gang, man bliver opmærksom på nye forhold, er man jo nødt til at tilpasse sin adfærd efter det.« Mærker du et øget fokus på bæredygtighed? »Ja, helt klart. Man kan jo nærmest ikke åbne en avis, uden der står noget om bæredygtighed. Og især hos designere og arkitekter, for det er jo os, der er med til at forme fremtidens verden og skabe fremtidens produkter. Det giver jo en muligheden for aktivt at gøre noget.« Hvordan ser fremtidsdrømmene ud for din branche? »Med den prisudvikling, der har været på bæredygtig teknologi som solceller, solvarme og vindmøller, er vi allerede på vej i den helt rigtige retning. Priserne bliver konstant billigere og effektiviteten større. Det er helt sikkert, at bæredygtighed aldrig bliver til noget, hvis det er et moralsk eller politisk idealistisk emne, fordi så er det kun noget, som få mennesker gør for at sove godt om natten eller for at få god omtale. Før at det rykker, skal det ikke bare være økologisk bæredygtigt – det skal også være økonomisk bæredygtigt. Hele den der nyprotestantiske ide om, at det skal gøre ondt, før det gør godt, at du ikke må tage lange brusebade, at du ikke må flyve på ferie, det går bare ikke. Vi vil jo gerne blive ved med at leve på den måde, vi lever nu. Fremtiden kræver fokus på at designe bæredygtigt, så vi rent faktisk kan leve det liv, vi gerne vil leve, men på en måde, som ikke er baseret på at afbrænde fossile brændstoffer.«

Hvad kan man konkret gøre? »Der findes over en halv million huse i Danmark, som har et oliefyr i kælderen. De kan alle sammen erstatte deres oliefyr med et jordvarmeanlæg baseret på solenergi, og inden for seks-otte år have tjent penge ind igen. Eller tag Tesla-sportsvognen. Jeg er vild med den! Det er den bil på markedet, der accelerer hurtigst. Den er fed at se på, og så kører den på el. Det er jo fedt at kunne købe en el-bil, der accelerer hurtigere end en Porsche.« Så hvad er fremtiden for dig? »I virkeligheden skal vi jo bare gøre det, vi hele tiden har gjort. Hver gang vi får ny viden, så medregner vi den i vores beslutninger. Fokus skal tilbage på økosystemet, så vi undgår at bruge unødvendige ressourcer. Og så skal man huske på, at det ikke er en bæredygtigt revolution, vi står over for – det er bare en bæredygtig evolution.«

Bjarke Ingels Født i 1974 og uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. Efter at have arbejdet stiftet tegnestuen Plot med sin medstuderende Julien de Smedt er Bjarke Ingels sidenhen gået solo med arkitektgruppen BIG, som blandt andet står bag det prisbelønnede byggeri VM-husene i Ørestad. Senest har BIG vundet konkurrencen om den danske pavillon Expo 2010 i Shanghai. Derudover afholder Bjarke Ingels forelæsninger ved universiteter og konferencer overalt i verdenen. Info www.big.dk


foto James D. Davidson


E27 Munto fatning Lampen, der er designet af svenske Mattias Ståhlbom, er en kærlighedserklæring til glødepæren. Udover den farvede fatning og ledning, er lampen baseret på designet af en gennemsigtig 60 watt glødepære. I fremtiden må man nøjes med at glæde sig over, hvor miljøvenlig man er, når den skal have en elsparepære sat i.

Nekrolog: Glødepæren

Fra år 2012 slukkes glødepæren for altid I actionfilm bliver helte tortureret og afhørt i lyset af en enkelt glødepære. Den er det eneste, der lyser forhørslokalet op, og det eneste helten kan klamre sig til. Men for fremtiden kommer forhørsscenen til at starte med fem sekunders mørke – 1... 2... 3... 4... 5 – før en elsparepære lyser op i et CO2-venligt, men knapt så uhyggeligt lys. EU har vedtaget at påbegynde udfasningen af det 120 år gamle design-ikon, som vi kender og elsker: Glødepæren.

144

Nekrolog: Glødepæren November / december 2009 ı vol. 2


Blandt glødepærens store foregangsmænd er Thomas Edison en af de første, der fik en lys idé. I slutningen af 1800-tallet kunne han fremvise verdens første elektriske gadebelysning på Manhattan i New York. Folk gloede måbende med deres hotdogs og coffee to go, mens de tænkte: »Ham Edison har fandme fået en lys idé!« Og den idé blev hurtigt synonym med glødepæren. Når tegneseriefigurer – bortset fra Homer Simpson – får en god idé, lyser den lille glødelampe i tankeboblen. Viser ideen sig at være ubrugelig, sprænger pæren. Men glødepærens historie er ikke, som man kunne forvente, en historie om lyse ideer på stribe – som lys på en juletræskæde. Det er historien om misforståelser. For selvom glødepæren ofte tilskrives Edison, er det ikke hans påfund. Edison var blot god til at lancere den og ikke mindst til at tage det rette patent. PH’s islamiske pære I kølvandet på glødepærens tilblivelse, kom der selvsagt en syndflod af forskellige design til verden. Heriblandt den danske klassiker: PH-lampen. I 1925 kom Poul Henningsens første lampe til verden som resultatet af raffinerede matematiske beregninger, der fik gængse kagehjerner til

at slå knuder. Lamperne blev – og gør det stadig – typisk fremstillet af metal eller farvet glas for at fremhæve de dele af glødepærens lys, der er mindst generende for øjet. Men da der tilsyneladende ikke var andre end Poul Henningsen selv, der forstod dette princip, forklarede han – noget uforståeligt: »Efter 33 år mere eller mindre kristen opførsel, har jeg konverteret til Islam – i forhold til fremstilling af glødelampepærer«. Vi takker Poul Henningsen for lamperne og afventer fortsat en forklaring på hans lyse idé, men det har ikke gjort PH-lampernes dundrende succes mindre. I dag hvor mange går og begræder glødepærens død, er det de færreste der ved, at PH-lampen er designet til en pære, der kan få de fleste miljøaktivister til at skide i bukserne: 100 watt. Ellers giver den et dunkelt lys, da den virker optimalt med bløde stråler, der kræver en høj lysstyrke.

Vi eksemplificerer: Q: Hvor mange countrysangere skal der til for at skifte en pære? A: Seks. Én til at skifte pæren og fem til at synge om, hvor god den gamle glødepære var. Eller… Q: Hvor mange blondiner skal der til at skifte en glødepære? A: To. Én til at holde pæren i soklen, mens den anden drejer stigen rundt. Vi tager ærbødigt hatten af for glødepæren og de utallige misforståelser og vittigheder, den lagde fatning til. Hvil i fred, og må elsparepæren, der i sandhed er et uforståeligt fænomen, få en lys fremtid.

Glødende jokes For at kaste klart lys over sagen, kan man sige, at glødepærens historie er fortællingen om misforståelser, hvilket står klart i fænomenet glødepærevittigheder. Det ældgamle joke-fænomen, der kunne gøre selv en genert teenager til stand-up komiker for et kort øjeblik.

145

Nekrolog: Glødepæren vol. 2 ı 2009 december / November


gadgets.

Billige Blu-ray-afspillere

Philips klar med tre nye, prisvenlige afspillere, der kan gå på nettet Elektronik er faldet i pris, og tiden hvor en Blu-ray-afspiller kostede 6-8.000 kroner er for længst slut. Det beviser Philips med tre nye Blu-ray-afspillere, der fås til priser helt ned fra 1.699 kroner. De nye filmvisere kan alle sættes til surround-anlægget og understøtter otte lydkanaler, også kaldet 7.1, og har naturligvis BD Live 2.0, så man med en Blu-ray-skive i maskinen kan hente bonusmateriale, spil og shoppe via nettet. Derudover kan topmodellen BDP9500 og lillebroderen BDP7500 som de eneste afspillere på Blu-ray-markedet flytte undertekster, så man kan få dem, lige hvor man vil have dem. Hvis man har et tv i bredformat, kan man altså slippe for generende beskårede undertekster. Derudover understøtter alle de nye Blu-ray-afspillere DivX filformatet, mens de også har USB-stik og meget andet godt. Den mindste model BDP3000 koster altså blot 1.699 kroner, BDP7500 koster 2.499 kroner og topmodellen BDP9500 fås til 3.999 kroner.

146

gadgets November / december 2009 ı vol. 2

Trådløs musik i hjemmet

Sonos klar med nyt alt-i-ét musiksystem til hjemmet Det er ikke nyt, at Sonos tilbyder musiksystemer til hjemmet, men nu er de klar med et nyt alt-i-ét musiksystem, der leverer trådløs lyd til stuerne. Det nye elektroniske familiemedlem hedder Sonos ZonePlayer S5 og kan via hjemmenetværket spille musik fra en computer eller netværksharddisk. Ud over at styre afspilleren med en Sonos’ fjernbetjening kan man også bruge en iPhone eller iPod Touch. Har man i forvejen et Sonos musiksystem, kan S5 naturligvis også koble sig på her. Også lydkvaliteten er værd at nævne, da systemet har fem indbyggede forstærkere og fem højttalerenheder inklusiv en subwoofer. Sonos ZonePlayer S5 står i butikkerne til en pris på 2.999 kroner.


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

gadgets.

MÅNEDSMAGASINET

Denne sektion er brag t i samarbejde med: Læs mere på www.t3danmark.dk Tech • Test • Trend

B&O’s visuelle vidunder

Danskproduceret LED-baseret fladskærm er et mesterværk Tidligere har Bang & Olufsens fjernsyn været designet til at stå på enten gulvet eller et bord. Det laver det danske firma om på med deres nye BeoVision 10, der er deres første tv født til at hænge på væggen. B&O slår på tromme for, at skærmen har et unikt design, der ikke ligner andre fladskærme. BeoVision 10 er kvadratisk og designet til at falde i ét med de andre malerier, som man naturligvis har hængende derhjemme. De øverste to tredjedele af skærmen bliver brugt til tv-delen, mens den nederste del er dækket af mørkt stof, der dækker over et par stereohøjttalerne. Fladskærmen er meget tynd for at få det til at ligne et maleri. Netop derfor har Bang & Olufsen sat deres ingeniører på overarbejde for at får lyden i topkvalitet og overgå andre integrerede løsninger på markedet. Bang & Olufsen er ikke meget for at tale om den tekniske side, for som de siger: »Features er ikke det vigtigste ved det nye B&O – oplevelsen er vigtigst«. Vi kan dog alligevel røbe, at skærmen har fuld HD, er på 40 tommer og har en LED-belyst LCD-skærm med en billedopdateringshastighed på 200/240 hertz. Desuden er der indbygget surround sound, DVB-HD-modul til digitalt tv og meget andet. Som altid kommer du til at grave dybt i lommerne for dansk design, og BeoVision 10 er ingen undtagelse. Prisen lyder på 43.999 kroner.

Apple afliver museknappen

Magic Mouse hedder den spritnye mus, der har trykfølsom overflade a la iPhone Skal man bladre gennem album i iTunes, fotos eller filer, skal man swipe fingrene hen over musen. Og når man scroller ned gennem en webside, trækkes fingrene blot ned over musens overflade. Apple har aflivet både knapper og rullehjulet og lavet en mus med trykfølsom overflade i stil med den teknologi, der er brugt i iPhone, iPod Touch og pegefeltet på den seneste generation af bærbare Mac-computere. Ved at klikke, trække og swipe kan man zoome på skærmen og bladre gennem dokumenter og besøgte hjemmesider. Musen virker for både venstre- og højrehåndede og forbindes til computeren trådløst via Bluetooth. Prisen for Magic Mouse er 549 kroner, og den kan købes hos Apple-forhandlere allerede nu. Musen følger også med, hvis man køber en iMac.

147

gadgets vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

gadgets.

Creative Zen bliver trykfølsom

Den sultne X-Fi2 afspiller modtager stort set alle medieformater Der findes andre producenter af mp3- og multimedieafspillere på markedet end Apple. En af dem, Creative, er snart klar med deres nyeste skud på stammen i Danmark. Der er tale om en medieafspiller ved navn Zen X-Fi2, og det er naturligvis storebroren til den tidligere Zen X-Fi. For første gang har Zen-afspilleren nu fået en trykfølsom skærm på tre tommer, og det er ikke det eneste, Creative lokker med. Zen X-Fi2 understøtter nemlig en lang række medieformater og kan æde alt fra mp3, WMA og Audible4 til iTunes Plus og FLAC-filer samt videoformater som WMV9, MPEG4-SP, DivX og XviD. En videoudgang giver også mulighed for at koble den alsidige sag på tv’et i stuen. Lydfanatikere kan glæde sig over, at X-Fi2 gør brug af Creatives X-Fi-teknologi, Crystalizer, der forbedrer lyden og genskaber tabte detaljer – uanset om der er tale om musik eller video. Derudover kan man downloade RSS-links til afspilleren via computeren og læse dem, når man er offline, og så er der naturligvis også indbygget FM-radio. Afspilleren sælges i størrelserne otte, 16 og 32 gigabyte med priser fra 999 kr. Er det ikke helt plads nok, har afspilleren også kortplads til MicroSD. Zen X-Fi2 er ude i de danske butikker sidst i denne måned – dog kan 32 gigabyteversionen kun købes på nettet og desværre endnu ikke i Danmark.

148

gadgets November / december 2009 ı vol. 2

Nikon afslører nyt spejlreflekskamera

D3s er til den seriøse paparazzi Har du planer om at gøre karriere som paparazzi for Se & Hør, så tjek lige Nikons nyeste spejlreflekskamera. D3s er rettet mod de professionelle fotografer og byder på blandt andet en 12,1 megapixel billedsensor og ISO-lysstyrken går fra 200 og helt op til 12.800. Det er endog muligt at skyde billeder med helt optil svimlende ISO 102.400 takket være specielle indstillingsmuligheder. Det er perfekt, hvis man skal jagte kendisser rundt i byen klokken tre om natten. Det kan sikkert også bruges til andre formål, men vi kan ikke lige komme på nogen nu. Nikon D3s klarer også video i HD-kvalitet og skyder i 720p-opløsning med 24 billeder i sekundet. Som noget ganske specielt kan kameraet også gemme enkeltbilleder i videoen i JPG-format. Kameraet har også indbygget billedredigering af RAW-filer til basale justeringer, også selvom man ikke er i nærheden af en pc. Der er også en særlig funktion, der automatisk fjerner støv og skidt fra billedsensoren, mens kameraprocessoren kan klare hele ni billeder i 12 megapixel opløsning per sekund. Man kan tjekke sine pletskud på den tre tommer store skærm og glæde sig over have brugt cirka 40.000 kroner på kameraet. Nikon D3s er klar ude i butikkerne til december.


Niko n D 9 0 Ve r d e n s f ø r s te D SL R- k a m e r a , d e r o p t a g e r D -V i d e o

REC

ValuePack indeholder: Check & Clean (værdi 2.080,-) Nikon renser, kontrollerer og opdaterer dit kamera. Check & Clean får du én gang om året i op til 3 år. Dschool Basic (værdi 495,-) To-timers kursus, hvor du får indblik i, hvordan du udnytter dit spejlreflekskamera fuldt ud. Valuepack gælder kun med vedlagt købskvittering og kun for Nikon-kameraer købt hos en dansk, autoriseret Nikon-forhandler. Se mere på www.nikon.dk

CMOS-sensor i DX-format med 12,3 megapixels. Følsomhed ISO 100 til 6400. EXPEED billedbehandling. Aktiv D-Lighting. 11-punkts AF. 3D fokustracking. Avancerede motivprogrammer. System til motivgenkendelse kombineret med ansigtsgenkendelse. 3” LCD-skærm. Selvrensende billedsensor. Omfattende retoucheringsmuligheder i selve kameraet. Højopløselig D-movie i HD720p kvalitet. GPS kompatibel. Vejledende udsalgspriser: D90 kamerahus 7.995,-. Med 18-105 mm VR objektiv 9.595,-. Velkommen til Nikon. www.nikon.dk


musik. Anmeldelser

Daniel Johnston Is and Always Was

A:larm Lo-fi-ikon holder stadig distancen Kultfænomenet Daniel Johnston, der efter sigende har været inspirationskilde for blandt andet Kurt Cobain, er nu aktuel efter syv års stilhed. Med sin læspende vokal, slacker-sangskrivning og naive, men vedkommende tekster er det ikke underligt, at Johnston er blevet ikon for lo-fi singer-songwritere. På Is and Always Was er der kommet flere facetter i lydbilledet, som ligeledes er rykket et markant stykke væk fra de skramlede hjemmeoptagelser, der prægede Johnstons tidligere udgivelser. Bevares, det er ingen poleret U2-produktion af Daniel Lanois. Der er stadig støj, skramlen og uslebne kanter, men det er svært at sige, om denne udvikling vil forkaste gamle fans, eller om det føles som en naturlig udvikling. Men iørefaldende historier om sin gamle hund, sin maniodepressive sindstilstand og den allestedsnærværende kærlighed, der udgør kernen i de 11 sange, trækker lytteren helt ind i Johnstons personsfære. Albummet er endnu et bevis på, at han er en yderst unik og inspirerende sangskriver, der også forstår at forny sig. - Søren Thuesen

I Got You on Tape Spinning for the Cause

Tigerspring De hidtil bedste sange fra Jacob Bellens & Co. Supergruppen I Got You on Tape, hvis medlemmer tæller folk fra Small, Murder og Moi Caprice, har brugt et halvt år på at fremelske en håndfuld sange i deres eget studie. Det kan høres. Der er en udpræget ro over københavnerkvartettens tredje album, og hvor de to tidligere udspil har været under vingerne af Nikolaj Nørlunds udgivelseskanal Auditorium, har drengene løsrevet sig fra faderskikkelsen og er nu i stald hos det fremadbrusende pladeselskab Tigerspring. Det lyder som om, bandet er modnet og har fundet sig godt til rette, hvor de er nu. Det er et ærefrygtindgydende gennemarbejdet og veludført udspil, hvor intet er forceret. De følger ingen trends og der bejles ikke til nogen nicher. Det er kun bandets egen opdagelsesrejse ud i de seneste 50 år af musikhistorien. En arv, de forvalter næsten til perfektion. De ti langt fra ensidige, men stadig meget homogene numre kunne meget vel gå hen og blive en af årets absolut bedste danske udgivelser. - Søren Thuesen

150

musik November / december 2009 ı vol. 2


www.downtownmag.dk // musik@downtownmag.dk

musik. Anmeldelser J Dilla

Giana Factory

Dillanthology Vol. 3

Bloody Game EP

Music for Dreams

Det er både nemt, men også udfordrende at sammensætte et helt album ud fra J Dillas imponerende bagkatalog. Det er tredje og sidste del af den afdøde hiphoplegendes livsværk et bevis på. Enkeltvis er de fleste numre uforglemmelige nyklassikere fra perioden omkring hans død i 2006, og for den nysgerrige lytter er de derfor et glimrende indblik i hans personlige og mindre kendte arbejde på de uafhængige pladeselskaber. Sværger man derimod til J Dilla og er tro mod hans rytmereligion, så sidder samtlige numre allerede på rygraden, og denne opsamling kan på ingen måde erstatte de første helhedsoplevelser i selskab med beatkongens magiske album. - Mads Scheuer

Det seneste års tid har Giana Factory skabt en grundig hype om deres navn, ikke mindst som opvarmningsband for Glasvegas og en koncert på Roskilde Festival. Nu er deres debut-ep på gaden. Pigetrioens grundopskrift på de fire numre er minimalistiske beats og guitarlinjer blandet med tilbageholdende vokalharmonier. Det lyder umiddelbart fint og målrettet, og der er masser af udmærket melodimateriale, men det samlede udtryk hænger fast i minimalismens spændetrøje. Ep’en bærer desværre præg af en slags over-the-top coolness og en kunstig påtaget facade, som gør musikken upersonlig og fersk som en fabriksvare, ikke et unikum. - Søren Thuesen

J Dilla

Neon Indian

Rapster/VME

Maps

Neon Indian

Turning the Mind

Psychic Chasms

Mute/EMI

Lefse

James Chapman, der alene udgør bandet og forrige år blev nomineret til den engelske Mercury-pris for sin debut, We Can Create, skildrer denne gang en verden af angst, depression og søvnløshed i konstant kamp med håbet om noget bedre. Musikken er minimalistisk og bliver båret af tunge, monotone loops, hvilket også afspejler sig i sangene, der nærmest forsvinder ned i denne gryde af lyd. På enkelte numre lader Maps dog melodien tage styringen og giver dermed indtryk af at være reel popmusik. Det sker på singlen ’I Dream of Crystal’, som er bygget op om et smukt melodistykke, og på ’Everything is Shattering’, der på mange måder minder om et klassisk New Order-nummer. Pladen bliver undertiden monoton og trættende, men har også sine lyspunkter i kraft af et godt samspil mellem melodi og tekst. - Esben Amdisen

I samme neopsykedeliske æske som MGMT finder man den amerikanske duo Neon Indian. Deres bastante beats, der er tilsat svævende, udsyrede synths og vokalflader, lyder som et møde mellem ovennævnte og Daft Punk. Det er veludført popmusik, og der er masser af potentielle hits på debutalbummet. Desværre forbliver sangene inde i pladecoveret, da der lydmæssigt ikke rigtigt er noget, der skiller den psykedeliske sovs, mens man aldrig til fulde bliver en del af syretrippet. Det lyder absolut som om, at gruppen ser vidunderlige farver, men det er også som at være vidne til en fest, man ikke er inviteret med til. - Søren Thuesen

151

musik vol. 2 ı 2009 december / November


scene. Anmeldelser What Happened Befriende anti-teater

skuespil

Under is Ikke frysende, men lunken Teksten er stærkt skrevet af den tyske dramatiker Falk Richter, der brutalt beskriver Vestens armod. I dette billede er mennesket underlagt liberalismens kvælertag og præget af angst og ensomhed. Men iscenesættelsen fungerer ikke. Det bliver aldrig rigtig vedkommende, rørende eller skræmmende. Man vil så gerne rives med og komme helt derned under den kolde is, men især skuespillernes manglende intensitet og famlen med replikkerne, som de glemmer lidt for mange gange, gør det svært at give sig hen. Det er nogle sindssygt flotte visuals, der projiceres op på væggene, men de kommer ikke til deres ret i det meget lille teaterrum, som kvæler scenografien. På samme måde kvæles man af den elektroniske musik, som i og for sig er fed, men til sidst sidder man som på stilke og venter på, at den vil eksplodere eller i det mindste bare udvikle sig. Det gør den ikke, ligesom stykket står i stampe og bliver en alt for lang og lunken affære. - Nanna Nielsen

»Hvad forventede de af mig?«, spurgte min mystificerede ledsager som det første, da vi kom ud fra installations- og debatteaterstykket What Happened, Gertrude Steins første ’anti-drama’ fra 1913. Netop ideen om at kunsten er en autoritet og publikum en passiv medløber, er en del af de magt- og samfundsstrukturer, iscenesætterne Joachim Hamou og Gritt Uldal-Jessen gerne vil bryde med. Borte er den fjerde væg, rollerne, indlevelsen og de sædvanlige forventninger om en genkendelig teaterramme. Tilbage er et åbent, offentligt rum, hvor musik, tekst, film, jura og politik insisterende kastes op i luften og ikke nødvendigvis lander som mening i publikums hænder. Stykket lægger op til diskussion af, i hvor grad vi ukritisk godtager en forståelse af verden. Faren er, at det virker intimiderende frem for at være imødekommende. Men behøver man ikke imødegås, er opløsningen af sprog, rum og struktur og et for engang skyld ikke andægtigt eller selvhøjtideligt teater, der netop stiller krav til sit publikum, en stor befrielse og berigelse. - Ida Marie Fich What Happened Tid & sted Frem til 21.11, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Teater Får302, Toldbodgade 6-8, Kbh. K Medvirkende Anders Mossling, Regina Lund, Caspar Phillipson m.fl. Pris 40-125 kr. Info www.faar302.dk / tlf. 33 11 20 04 Kongens Nytorv

1A, 15

Under is Tid & sted Frem til 28.11, ti-fr kl. 20, lø kl. 17, Café Teatret, Skindergade 3, Kbh. K Medvirkende Steen Stig Lommer, Laura Christensen & Janus Nabil Bakrawi Iscenesættelse Jacob F. Schokking Pris 40-120 kr. Info www.cafeteatret.dk / tlf. 33 12 58 14 Nørreport

152

Nørreport St.

scene November / december 2009 ı vol. 2

5A, 6A, 150S

skuespil

Himmelweg Tynd tekst i godt selskab Hvor stor en del af det, vi tror på, er i virkeligheden løgn? Det spørgsmål stilles vi overfor på Det Kgl. Teater. Himmelweg bygger på en hændelse under anden verdenskrig, hvor nazisterne sminkede koncentrationslejren Theresienstadt om til en jødisk mønsterby under foranledning af et Røde Kors inspektionsbesøg. Grusomheden er til at forstå, når den joviale SSkommandant instruerer lejrens fanger i et spil, hvor dårlig indlevelse og for mange spørgsmål indløser en one way ticket to Auschwitz. Stykkets åbning – en brødebetynget Røde Kors-mands beretning – er desværre dræbende lang og statisk, og de mange gentagelser i historien er kun nødvendige for de publikummer, som måtte have sovet indtil forestillingens midte. Instruktøren Mia Lipschitz gør dog, hvad hun kan for at gøre universet interessant og tankerne tidløse på trods af manuskriptet. Spillet er glimrende, og humoren får gruen til at gnave. - Helle Sikjær Himmelweg Tid & sted Frem til 28.11, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Medvirkende Kristian Halken, Morten Kirkskov, David Dencik m.fl. Iscenesættelse Mia Lipschitz Pris 123-245 kr. Info www.skuespilhus.dk / tlf. 33 69 69 69

debatteater

Kongens Nytorv

29, 901-903


www.downtownmag.dk // scene@downtownmag.dk

scene. Anmeldelser In Extremis Forførende maskespil

skuespil

Bygmester Solness Ibsen-opsætning vakler Der er øjeblikke, hvor mennesker skifter fra én sindsstemning til den modsatte. Ubemærket er den skråsikre begyndt at vakle og læne sig mod sit modstykke for at finde støtte. Og det er her, Ibsens geni findes: I evnen til at fange de uendeligt mange små skift i sindet, som han fæstner i et teaterstykke. Og de kongelige skuespillere på scenen, Henning Jensen og Tammi Øst, er blandt de få, der kan fange disse skift. Ibsens stykke er som altid skræmmende nærværende og næsten alt for teatralsk. Instruktør Christoffer Berdal har fat i mange sarte personskildringer, men stykket synes, som Ibsens karakterer, aldrig at finde fodfæste. Så til trods for, at Ibsen altid er oplevelsen værd, går man fra teatret med fornemmelsen af, at der var for megen vaklen og tvivl i opsætningen. Til gengæld var årets drink på skuespilhuset, der er opkaldt efter Bygmester Solness’ hovedrolleindehaver Henning Jensen, anderledes sikker i sit udtryk. - Frederik Plum

»Illusionen er den første af alle glæder« er et kendt citat af den berømte engelske forfatter og flanør Oscar Wilde. Slutningen af 1800-tallet, som han tilhørte, dyrkede skønheden i en sådan grad, at det overskyggede sandheden. Wilde levede også selv et dobbeltliv og blev i 1896 idømt to års fængsel af det sen-victorianske samfund for sine homoseksuelle forhold. Enakteren In Extremis foregår før den succesrige og velansete forfatter går til grunde. Han opsøger håndlæseren Mrs. Robinson, lige inden retssagen mod ham begynder, for at få svar på spørgsmål om sin fremtid. Den intense dialog mellem to, der begge mestrer og lever af løgnens kunst, giver kun et muligt svar på, hvad de to talte om. Opsætningen er velspillet og forførende fortalt. Begæret efter at få afsløret Wildes hemmelige liv, hvad spåkonen mon læser i hans hånd og ikke mindst deres maskespil over for hinanden, driver forestillingen fremad. At skuespillerne træder ud af karakteren og henvender sig direkte til publikum virker elegant og effektfuldt i en forestilling om forstillelse. - Mette Garfield In Extremis Tid & sted Frem til 21.11, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Krudttønden, Serridslevvej 2, Kbh. Ø Medvirkende Annemette Andersen & Ian Burns Iscenesættelse Claus Bue Pris 165 kr. Info www.krudttonden.dk / tlf. 35 42 83 62 1A, 14

Bygmester Solness Tid & sted Frem til 22.12, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Medvirkende Henning Jensen, Tammi Øst, m.fl. Iscenesættelse Christoffer Berdal Pris 50-370 kr. Info www.skuespilhus.dk / tlf. 33 69 69 69 Kongens Nytorv

29, 901-903

skuespil

Uterus Drømme om eksistens Iscenesættelsen er flot, det samme er scenografien – og Mille Dinesen. Andre medier kalder det sublim kunst – jeg er tilbøjelig til at give dem ret, mest fordi jeg ikke ved bedre. Omdrejningspunktet for stykkets abstrakte handling er den anonyme kvinde Babe. Hun flyver på stedet, siger hun, med vinger, som ikke kan bruges til noget. Babe forlader sin mand, fordi hun bilder sig ind, at det hjælper. Hun knalder med andre – for lidt nærhed og anerkendelse. Hun drømmer om at betyde noget for nogen, om at være nogen eller have en rolle at spille. Og apropos roller, Morten Burian er fantastisk som sårbar mande-Lolita, mens Mads Wille er så arrogant og ond, at det er en fornøjelse. Jeg antager, at man i Uterus kan iagttage mennesker ved afgrunden, som ikke har tænkt sig at træde tilbage fra kanten. Det er et gæt, for jeg er rimelig sikker på, at jeg ikke har forstået stykket – men jeg har lyst til at se det igen. - Frauke Giebner Uterus Tid & sted Frem til 18.11, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Husets Teater, Halmtorvet 9, Kbh. V Medvirkende Mads Wille, Morten Burian & Mille Dinesen Pris 45-165 kr. Info www.husetsteater.dk / tlf. 33 25 13 76

skuespil

Kbh H

1A, 10

153

scene vol. 2 ı 2009 december / November


kunst & udstilling. Anmeldelser

Rethink

Når værket underlægges klimaet Man skal være mere end almindelig distræt for at have overset, at december måned i København står i klimaets tegn. Et af de mest ambitiøse indslag i debatten er udstillingsprojektet Rethink – Contemporary Art & Climate Change, der falder i fire dele på tre af byens største kunstinstitutioner, mens sidste del kan opleves på nettet og som satellitudstilling på Moesgaard Museum ved Århus. De fire forskellige vinkler undersøger klimadebattens forskellige problemstillinger gennem cirka 30 internationale samtidskunstværker, der forholder sig til krydsfeltet mellem kunst, kultur og klima. Projektet er som sådan både aktuelt og relevant i sit udgangspunkt, ligesom det engagerer en række kunstnere i den internationale superliga. Gentænkning som sanseoplevelse Der findes dem, der mener, at de på nuværende tidspunkt har fået klimadebat nok, og som derfor vil stille sig skeptiske overfor Den Frie Udstillingsbygnings opfordring til at »gentænke det implicitte«, som er udstillings titel på dansk. Man kan dog tage det helt roligt – udstillingen består primært af en række værker, der sætter fokus på forholdet imellem den fysiske omverden og menneskets sanselige erfaring og har kun i allerbrede-

154

kunst & Udstilling November / december 2009 ı vol. 2

ste optik noget med klimaforandringerne at gøre. Eksempelvis er Thilo Franks installation Vertical Ship, som med et lysende kabel og sensorer reagerer på publikums tilstedeværelse, et både smukt og fascinerende værk, der nærmest inviterer til fysisk dialog imellem kroppen og værket.

Rethink – The Implicit Tid & sted Frem til 27.12, ma-sø kl. 10-17, to kl. 10-21, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads, Kbh. Ø Pris 45 kr., studerende og pensionister 25 kr., fri entré for unge under 12 år Info www.denfrie.dk / tlf. 33 12 28 03 Østerport St.

Det samme går sig gældende for udstillingerne på henholdsvis Statens Museum for Kunst og Kunsthallen Nikolaj. Også her er der tale om en række værker, der i sig selv har et væsentligt bredere udsagn, end udstillingernes præmis og kuratering giver mulighed for, og netop det er på én gang udstillingernes styrke og svaghed. Styrken er det brede fokus på, hvordan mennesker sanser omverdenen, og den er evig interessant. Svagheden er, at indsparkene højst formår at formulere en række tvetydige og vage spørgsmål til den konkrete debat, men er ingen reelle bud på alternative løsninger. Så når Rethink samlet set alligevel er en stor oplevelse, skyldes det mere værkernes kvaliteter som netop værker end deres evne til at tematisere eller komme med løsninger på en konkret politisk udfordring. - Louise Steiwer

1A, 15, 26

Rethink – Relations Tid & sted Frem til 05.04, ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-20, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Kbh. K Pris Fri entré Info www.smk.dk / tlf. 33 74 84 94 Nørreport St.

6A, 26, 184, 185, 150S

Rethink – Kakotopia Tid & sted Frem til 10.01, ti-sø kl. 12-17, to kl. 12-21, Kunsthallen Nikolaj, Nikolaj Plads 10, Kbh. K Pris 20 kr., pensionister 10 kr., fri entré for unge under 15 år Info www.kunsthallennikolaj.dk / tlf. 33 18 17 80 Nørreport

1A, 2A, 15, 26, 29, 350S


www.downtownmag.dk // kultur@downtownmag.dk

kunst & udstilling. Anmeldelser Rundt om hjørnet Byrummet viser sit væsen

Nature Strikes Back Indspark i klimadebatten Nu er vi selv ude om det. Nok har vi ufortrødent kunne pisse på naturen i århundreder. Men det er slut, for nu skal regningen betales. Klimatopmødet i København står for døren, og i den anledning åbner Statens Museum for Kunst op for en omfattende udstilling, der skildrer relationen mellem menneske og natur i alle kunstarter. Værkerne er således udvalgt, ikke fordi de er smukke, men fordi de skal sige noget særligt om dette forhold. Man kan blandt andet se, hvordan religiøs dommedagsretorik blev til tro på naturkontrol og til sidst endte med en stigende accept af, at naturen faktisk reagerer, når vi udnytter den. Det imponerende udvalg af værker leverer en højaktuel fortælling om menneskets syn på naturen gennem tiden. Skynd dig ind og se den. - Christian Grunert Pedersen Nature Strikes Back Tid & sted Frem til 07.03, ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-20, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Kbh. K Pris Voksne 40 kr., pensionister 30 kr., unge under 25 år og studerende 25 kr., fri entré for unge under 18 år Info www.smk.dk / tlf. 33 74 84 94

Nørreport St.

Dansk Arkitektur Center er blevet omdannet til et byrum i anledning af denne udstilling. Med en meget fin vægtning mellem multimedieindslag og tekst fortæller udstillingen om tidens stadig større brug af byrummet. Store fotografier og fem smukke film fra Filmskolens nye kuld af dokumentarfilmsinstruktører, der er kombineret med bænke, lyd og HuskMitNavns karakteristisk persongalleri udstanset i 1:1-figurer, giver et sanseligt indblik i livet i Danmarks byer. Anden del af udstillingen, der består af plancher om igangværende og kommende byudviklingsprojekter fremstår mere kaotisk. Men hvis man leder, kan man i stedet finde de fem videoer, som er gemt på anden sal. Her får man et antropologisk indblik i de skæbner, som de Københavnske bænke lægger øre til. Og det er beskrivelserne af byens liv, der fungerer bedst. - Ditte Marie Størner Rundt om hjørnet Tid & sted Frem til 29.01, ma-sø kl. 10-17, on kl. 10-21, Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, Kbh. K Pris 40 kr., studerende 25 kr. Info www.dac.dk/ tlf. 32 57 19 30 Christianshavn

2A, 40, 66, 350S, 901-902

Kurs:Torvet En rejse uden kompas Med afsæt i lokale landskaber har fem regionale sjællandske museer skabt udstillingsprojektet Kurs. Tættest på hovedstaden i Roskilde er der fokus på torvet som historisk, offentligt og socialt rum. Det er i byrummet, at det enkelte individ færdes i mødet med fællesskabet. Udstillingen byder på interessante og tankevækkende enkeltværker af både nyere og ældre dato – særlig Jesper Justs videoklassiker No Man is an Island og Bojen & Ørums genskrivning af Roskilde bys historie i værket Roskilde Parahistorie fortjener fremhævelse – men en redefinering eller aktualisering af torvets betydning bliver det ikke til. Mange af de udstillede værkers afsæt i torvet er simpelthen for vage, og den overordnede fortælling er for uklar. - Louise Steiwer Kurs:Torvet Tid & sted Frem til 20.12, ti-fr kl. 11-17, lø-sø kl. 12-16, Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, Roskilde Pris 40 kr., seniorer 20 kr., fri entré for studerende og børn Info www.mfsk.dk / tlf. 46 31 65 70

6A, 26, 184, 185, 150S

155

kunst & Udstilling vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // kultur@downtownmag.dk

litteratur. Anmeldelser Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom

Sonnergaards fornemmelse for 80’erne Netop på translokationsdagen brænder skolen ned. En gruppe studenter ser begejstret til og fortsætter derefter ud i verden. Bogen følger Vilhelm, Anne-Mette, Iben og Jan, som alle flytter til Københavns brokvarterer for at skabe sig et eller andet liv på trods af den overhængende fare for det endelige sammenbrud: Atombomben. Sideløbende følger de en gruppe yuppier på deres druk- og narkoorgier, mens der tælles ned til dommedag. Det er en noget usammenhængende fortælling, der ville gøre sig bedre i et andet format. Jan Sonnergaard er utvivlsomt en god historiefortæller, men i dette værk sker det kun i glimt. Det er selvfølgelig en spændende betragtning, at atombomben og den overhængende fare for atomkrig var grundlaget for de illusionsløse 80’eres. Visse steder drejer det sig om at fyre klassiske 80’ervendinger om aids, Café Sommersko, bz’er og Poul Borum af. Bogen forsøger på mere, end den kan rumme, og derfor sidder man med en fornemmelse af, at den slet ikke nåede at begynde, før den er slut. - Esben Amdisen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom Forfatter Jan Sonnergaard Forlag Gyldendal, 248 sider, 269 kr.

Usynlig

Det er derfor de knepper så meget i dette land

Velskreven korrespondance De to litterære provo-koryfæer Jørgen Leth og Morten Sabroe krydser klinger i en ny og anderledes samtalebog. Bogen er en næsten uredigeret mailkorrespondance mellem de to markante personligheder. Der tages dog hverken afsæt i et tema eller en titel, men i stedet kan man læse med i indbakken, når forfatterduoen kommunikerer med hinanden fra hver deres afkrog af verden. Det ville dog ikke ligne dem, hvis de ikke også legede med genren. Bogen byder på både erindringer, betroelser og spændende anekdoter. Både Leth og Sabroe skriver medrivende og indsigtsfuldt, som man kender dem, og man føler sig godt underholdt af den spontane og løsslupne form, ikke mindst takket være Sabroes spydige pen og Leths fagre iagttagelser. - Christian Grunert Pedersen Det er derfor de knepper så meget i dette land Forfatter Morten Sabroe & Jørgen Leth Forlag Politikens Forlag, 338 sider, 250 kr.

Det forsvundne tegn

Endnu et manuskript til Hollywood

Stol ikke på en fortæller Handlingen i Paul Austers seneste roman sættes i gang af det tilfældige møde imellem den unge forfatterspire Walker og en moderne Faust-figur i skikkelse af den noget ældre franske gæsteprofessor Born i 60’ernes New York. Walker lader sig forføre af løftet om en karrieremulighed og tøver i det afgørende øjeblik, da et lig dukker op på scenen. Oplevelsen forfølger Walker resten af livet, og ved livets afslutning opsøger han en gammel skolekammerat for at få hjælp til at erindre, hvad der hændte den pågældende sommer. En lang række tilfældigheder bliver afgørende for, hvordan historien om historien fortælles. Hvert afsnit har sin egen synsvinkel, og ved at forskyde fortælleren lader Auster teksten kommentere sig selv. Et klassisk Auster-trick, hvor historien underordnes et spejlkabinet af skiftende vinkler og forviklinger, der alligevel tjener til at knytte plot og fortælling sammen i en gensidig afhængighed. Derved pointerer Auster atter, at man ikke kan stole på en fortæller. - Louise Steiwer

Det er i et hæsblæsende tempo, hovedpersonerne i efterfølgeren til Da Vinci Mysteriet bevæger sig igennem Washingtons undergrund. Vi følger Harvardprofessoren Robert Langdon og rigmandsdatteren Kathrine Solomon i deres forsøg på at afkode mystiske tegn og kryptiske koder for at forhindre forbryderen Mal’akh i at dræbe Kathrines bror og fravriste frimurerne deres største hemmelighed. Sideløbende kæmper de med CIA, der både forfølger skurke såvel som helte i deres forsøg på at redde nationens stabilitet. Bogen er en spændingsroman fyldt med vendepunkter og mysterier, og Dan Brown er en mester i at konstruere en historie og i at skabe troværdige karakterer. Der graves dybt ned i USA’s historie og mentalitet. Desværre er forfatterens filosofiske refleksioner på grænsen til det banale, og selvom bogen er uhyggelig velskrevet, drukner historien til sidst i en underlig pædagogisk udredning om religion og folkeoplysning. Brown forsøger at løfte den litterære arv efter Umberto Eco, men ender alligevel med noget, der mere ligner et manuskript til endnu en Hollywood-film. - Esben Amdisen

Usynlig Forfatter Paul Auster Forlag Per Kofoeds Forlag, 346 sider, 299 kr.

Det forsvundne tegn Forfatter Dan Brown Forlag Hr. Ferdinand, 450 sider, 299 kr.

156

litteratur November / december 2009 ı vol. 2


i Ciceros nye paperbackformat

Udkommer i denne müned Køb dem i din nÌrmeste boghandel eller supermarked

Imperiet.dk

Vejl. pris fra

129 kr/stk.


film. Anmeldelser Kapitalismen – en kærlighedshistorie Michael Moore i tango med markedskræfterne

gyser

Paranormal Activity Håndholdt uhygge I bedste stil med gysersuccesen The Blair Witch Project skildrer Oren Pelis instruktørdebut også mødet mellem det overnaturlige og os ’dumme jordbore’, der ikke fatter, at vi skal lade det onde være i fred. I stedet giver vi os til at jagte usynlige ånder med et videokamera. Det er blevet til filmen Paranormal Activity, hvor parret Katie og Micah forsøger at finde frem til, hvad der forstyrrer deres nattesøvn. Filmen er klippet sammen til halvanden times rodede hjemmeoptagelser, der dokumenterer ondskabens tiltagende aktivitet, mens parret bliver mere og mere stakåndet, hysteriske og skingre i stemmen. Filmens stærkeste facet er Katies frygt over for Micahs tiltagende aggressive fremfærd, hvilket forstærker uhyggen i de natlige aktiviteter. Måske virker Blair Witch-heksen mere skræmmende, fordi den som den første blev undfanget på kamera, men Peli formår dog med samme midler at skabe frygt. Dæmonen i denne film kan skam også et par tricks, selvom den godt kunne gå lidt hårdere og hurtigere frem. Tilbage står dog en film, der er båret frem af den gode idé frem for det gode budget, og det er altid en fryd at se. - Morten Larsen Paranormal Activity (USA 2009) Instruktør Oren Peli Medv. Katie Featherston, Micah Sloat, Mark Fredrichs, Randy McDowell Premiere Fr 04.12

158

film November / december 2009 ı vol. 2

Michael Moore tackler igen kapitalismen. Det er specielt populært i amerikansk film for tiden og er som skræddersyet til Moore, der tidligere rettede skarpladt kritik af General Motors i 1989-filmen Roger & Me. Med udgangspunkt i Reagan-æraen, finanskrisen og Bush-administrationen viser han det moderne USA som et dekadent Rom, der er styret af en privilegeret overklasse, som udnytter den jævne mand. Altså klassisk Moore. Dokumentarfilmen er ikke så personlig og direkte som forgængerne, men skal selvfølgelig ses for sin aktualitet og Moores dejligt skæve humor. Som sædvanlig er han tilstede i sin velpolstrede skikkelse og iscenesætter sig selv som en velsmurt angrebsmaskine, der trods titlens ømme hentydning ikke har meget tilovers for sin evige dansepartner. Men man kan måske se mere frem til Oliver Stones opfølger til Wall Street, som får premiere næste år. - Rasmus Thorlacius Kapitalismen – en kærlighedshistorie (USA 2009) Instruktør Michael Moore Medv. Michael Moore m.fl. Premiere Fr 20.11

DOKUMENTAR

drama

Sin Nombre Brutalt mexicansk epos Med sin første spillefilm markerer Cary Fukunaga sig med den prisvindende historie om latinamerikanske Sayras rejse fra en fattig fortid til en forhåbentlig bedre fremtid hos den ukendte fars familie i USA. Sayra og hendes far har ved filmens start aldrig set hinanden, men skal ikke desto mindre foretage den lange, ulovlige rejse gennem Mexico for at komme til mulighedernes land. På deres vej møder de gangsteren El Casper, der på grund af en hemmelig og ulovlig kærlighed søger efter en vej ud af volden. Da kæresten slås ihjel af bandens leder, smuldrer hans verdensbillede, og han ender sammen med Sayra på et tog imod USA. At filmen er besat af relativt ukendte skuespillere stemmer overens med titlen, der betyder uden navn. Filmens stærke billeder af de ramponerede togvogne, der i nattens mørke bliver bortrangeret foran anonyme skikkelser, der står eller ligger på sporet, rummer en sjældent set poesi. Plottet er velkendt og på kanten af det klichéfyldte, men det ændrer ikke ved det troværdige skuespil, der rører uden at blive rørstrømsk, samt en flot billedside, der på ambivalent vis portrætterer skønheden og brutaliteten i de unges togrejse mod et forhåbentlig bedre liv. - Nicolai Meldgaard Eskesen Sin Nombre (Mexico, USA 2009) Instruktør Cary Fukunaga Medvirkende Édgar Flores, Paulina Gaitan, Diana Garcia, Kristyan Ferrer Premiere Fr 04.12


www.downtownmag.dk // film@downtownmag.dk

film. Anmeldelser Coco før Chanel Før verden duftede til No. 5

drama

Kærlighedens krigere Tamme fodsoldater Den glimrende danske instruktør Simon Staho går til kamp for den altoverskyggende kærlighed. Men anstrengelserne falder til jorden, da filmen serveres uden passion. Der er ellers meget dramatisk materiale i historien, der skildrer et lesbisk par, som for at få forholdet til at fungere må gøre op med den ene heltindes fars misbrug. Potentialet forløses bare ikke. Det står klart, at filmen tilstræber en afdæmpet poetisk skildring, hvor usagte ord fylder og dæmoniserer stilheden. Dette ses i de sort/hvide billeder og det svensksprogede, intime kammerspil, men også ned i scener, der synes som taget ud af Ingmar Bergmans Persona fra 1966. I disse scener står Stahos talent klart og referencerne til den svenske mesterinstruktør er klare. Problemet er bare, at den film han vil skabe, kræver, at kærlighedsforholdet mellem de to heltinder brænder igennem. Filmens stiliserede og afdæmpede stil gør, at dette kærlighedsforhold simpelthen ikke virker stærkt nok til at motivere de senere begivenheder. Så trods enkelte stærke momenter, er filmen underlig tom, forudsigelig og upassioneret. Dette er langt fra Stahos bedste værk. - Jesper Worning Slot Kærlighedens krigere (Sverige, Danmark 2009) Instruktør Simon Staho Medvirkende Josefin Ljungman, Shima Niavarani Premiere Fr 27.11

Franske Audrey Tautou spiller Gabrielle ’Coco’ Chanel, en af århundredets største modeskabere. Som titlen indikerer, handler filmen ikke om tiden med de legendariske show og storslåede couture-huse. Det er fortællingen om den uskolede, fattige Coco, som vokser op i en streng fransk klosterskole i starten af 1900-tallet. Med sin spinkle stemme og sine sy-evner, som kun akkurat kan tjene til føden, lærer hun at klare sig selv. Coco kommer under franskmanden Etienne Balsans vinger og får indblik i det dekadente franske overklasseliv. Filmens intelligente dialog og fantastiske sødme gør, at man ikke kan undgå at blive draget ind i den voldsomme fortælling. Desværre dvæler instruktør Anne Fontaine for meget ved den franske overklasse. Det gør filmen forudsigelig og til dels også en smule kedsommelighed, hvilket er ærgerligt, da historien om Chanel, før det blev et varemærke, er fantastisk og fascinerende. Skuespillet er dog i top, og Coco før Chanel er en film, man sagtens kan lune sig ved i efterårets kølige brise. - Thilde Kallerup Coco før Chanel (Frankrig 2009) Instruktør Anne Fontaine Medvirkende Audrey Tautou, Benoît Poelvoorde, Alessandro Nivola, Marie Gillain Premiere Fr 11.18

KOMEDIE

KOMEDIE

Parterapi i paradis Tom håndbog i kærlighed Der ville være topkarakter, hvis denne film var et socialantropologisk studie af, hvordan middelklasseamerikanere ser på sig selv, familielivet og ikke mindst kærligheden. Som komisk humørpille til at hjælpe på virkelighedens skrantende parforhold er der dog ikke mange grin at hente. Vince Vaughn har i rollen som spiludvikleren og familiefaren Dave et udpræget behov for at tromle ægtefælden Ronnie. Hans kontrolfikserede ven Jason og kæresten Cynthia annoncerer, at de går fra hinanden, medmindre tre andre ægtefæller tager med på et feriested for par. Modvilligt går de andre med på ideen med lovning på, at terapidelen af opholdet er frivillig, da de skam ikke har problemer i forholdet. Herfra er der lagt op til morsomheder over tosomhedens forviklinger i paradis. Problemet er, at det er udført så plat, og indforstået amerikansk, at man spekulerer, om det virkelig er sådan, amerikanerne ser sig selv? - Nicolai Meldgaard Eskesen Parterapi i paradis (USA 2009) Instruktør Peter Billingsley Medvirkende Vince Vaughn, Jason Bateman, Kirsten Bell, Kristin Davis Premiere Fr 04.12

159

film vol. 2 ı 2009 december / November


index. MUSIK

Scene

Biffy Clyro Tid & sted Lø 19.12 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22

Alverdens rigdomme Tid & sted 04.12-13.02, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Info www.skuespilhus.dk / tlf. 33 69 69 69

Fever Ray Tid & sted Sø 29.11 kl. 20, DR Koncerthuset, Emil Holms Kanal 20, Kbh. C Info www.dr.dk/koncerthuset / tlf. 35 20 30 40

Under is Tid & sted Frem til 28.11, ti-fr kl. 20, lø kl. 17, Café Teatret, Skindergade 3, Kbh. K Info www.cafeteatret.dk / tlf. 33 12 58 14

Mew Tid & sted Lø 28.11 kl. 20, KB Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frb. Info www.kbhallen.dk / tlf. 38 71 41 50

What Happened Tid & sted Frem til 21.11, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Teater Får302, Toldbodgade 6-8, Kbh. K Info www.faar302.dk / tlf. 33 11 20 04

Grizzly Bear Tid & Sted Ti 24.11 kl. 20, Store Vega, Enghavevej 40, Kbh. V Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11

Baby Blue Tid & sted 28.11-23.01, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frb. C Info www.bettynansen.dk / tlf. 33 21 14 90

Love Shop – miniturné Tid & sted On 18.11 kl. 20, Pumpehuset, Studiestræde 52, Kbh. V, To 19.11 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K og Lø 21.11 kl. 21, Store Vega, Enghavevej 40, Kbh. V Info www.pumpehuset.dk / tlf. 33 93 19 60,

Bygmester Solness Tid & sted Frem til 22.12, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Info www.skuespilhus.dk / tlf. 33 69 69 69

www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22 www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11 Miike Snow Tid & sted 20.11 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22 Pet Shop Boys Tid & sted Ti 08.12 kl. 20, KB Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frb. Info www.kbhallen.dk / tlf. 38 71 41 50 Sham 69 Tid & sted Lø 05.12 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, Kbh. K Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22

160

index November / december 2009 ı vol. 2

Himmelweg Tid & sted Frem til 28.11, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Info www.skuespilhus.dk / tlf. 33 69 69 69 In Extremis Tid & sted Frem til 21.11, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Krudttønden, Serridslevvej 2, Kbh. Ø Info www.krudttonden.dk / tlf. 35 42 83 62

Rød nat i Den Brune Kødby Tid & sted 26.11-19.12, to-lø kl. 20, Husets Teater, Halmtorvet 9, Kbh. V Info www.husetsteater.dk / tlf. 33 25 13 76 Splinten i øjet Tid & sted 03.12-19.12, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, Kbh. K Info www.plex-musikteater.dk / tlf. 33 32 55 56 Ud i kulden Tid & sted 05.12-30.01, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, Kbh. N Info www.nbt.dk / tlf. 35 20 09 00 Uterus Tid & sted Frem til 18.11, ma-fr kl. 20, lø kl. 17, Husets Teater, Halmtorvet 9, Kbh. V Info www.husetsteater.dk / tlf. 33 25 13 76 What Happened Tid & sted Frem til 21.11, Teater Får302, Toldbodgade 6-8, Kbh. K Info www.faar302.dk / tlf. 33 11 20 04 Wound Tid & sted Ma 30.11 & ti 01.12 kl. 20, Baltoppen, Baltorpvej 20, Ballerup Info www.baltoppen.dk / tlf. 44 77 30 60

Kunst & Udstilling

Jul i bukserne Tid & sted 30.11-19.12, ma-to kl. 20, fr-lø kl. 17 & 20, Teater Får302,Toldbodgade 6-8, Kbh. K Info www.faar302.dk / tlf. 33 11 20 04

Kurs:Torvet Tid & sted Frem til 20.12, ti-fr kl. 11-17, lø-sø kl. 12-16, Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, Roskilde Info www.mfsk.dk / tlf. 46 31 65 70

La Vie Tid & sted 18.11-12.12, Republique, Spejlteltet, Østerfælled Torv 37, Kbh. Ø Info www.republique.dk / tlf. 70 20 10 31

Nature Strikes Back Tid & sted Frem til 07.03, ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-20, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Kbh. K Info www.smk.dk / tlf. 33 74 84 94

Normalerweise – The Show Tid & sted 4.12-19.12, Bellevue Teatret, Strandvejen 451, Klampenborg Info www.bellevueteatret.dk / tlf. 39 63 64 00

Rundt om hjørnet Tid & sted Frem til 29.01, ma-sø kl. 10-17, on kl. 10-21, Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, Kbh. K Info www.dac.dk/ tlf. 32 57 19 30

Pier Paolo Pasolini Tid og sted 26.11-17.12, Ny Aveny, Frederiksberg Allé 102, Frb. C Info www.nyaveny.dk / tlf. 22 99 03 67

Wohnung Tid & sted Hverdag kl. 11-17, Store Regnesgade 24, Kbh. K


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

index. Malene Landgreen – Color State Tid & sted 04.12-21.02, ti-sø kl. 12-17, Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, Kbh. K Info www.kunsthalcharlottenborg.dk tlf. 33 13 40 22 En helt normal udstilling Tid & sted 14.11-24.01, ti-sø kl. 13-17, to kl. 13-20, Overgaden – Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, Kbh. K Info www.overgaden.org / tlf. 32 57 72 73 Native Land, Stop Eject Tid & sted 04.12-21.02, ti-sø kl. 12-17, Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, Kbh. K Info www.kunsthalcharlottenborg.dk tlf. 33 13 40 22 Pernille Kapper Williams Tid & sted 14.11-24.01, ti-sø kl. 13-17, to kl. 13-20, Overgaden – Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, Kbh. K Info www.overgaden.org / tlf. 32 57 72 73 Utopia – Katharina Grosse Tid & sted 12.12-07.11, ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-21, Arken, Skovvej 100, Ishøj Info www.arken.dk / tlf. 43 54 02 22 Verdensbilleder: Den globale plakat Tid & sted Frem til 31.01, ti-sø kl. 11-17, Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, Kbh. K Info www.kunstindustrimuseet.dk / tlf. 33 18 56 56 Rethink Tid & sted 30.10-10.01, ti-sø kl. 12-17, to kl. 12-21, Kunsthallen Nikolaj, Nikolaj Plads 10, Kbh. K Info www.kunsthallennikolaj.dk/ tlf. 33 18 17 80 Rethink – Reorganizing Universalism Tid & sted 31.10-foråret 2010, ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-20, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Kbh. K Info www.smk.dk / tlf. 33 74 84 94

Natteliv Caspa Tid & sted Lø 28.11 kl. 23, Vega Natklub, Enghavevej 40, Kbh. V Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11 Sound of Copenhagen 3 Tid & sted Lø 21.11 kl. 22, Vega Natklub, Enghavevej 40, Kbh. V Info www.soundofcopenhagen.dk Trentemøller & DJ T.O.M. Tid & sted Lø 28.11 kl. 23, Kødboderne 18, Kødboderne 18, Kbh. V Info www.kodboderne18.dk

Mode & Design Elsgaard Håndskomageri Sted Jægersborggade 55, Kbh. N Info www.elsgaard.eu / tlf. 41 62 72 02 Skræddermester Bay Sted Jagtvej 19, Kbh. N Info www.skraeddermesterbay.dk / tlf. 38 34 78 87 David Andersen Sted Klosterstræde 16, Kbh. K Info www.davidandersen.dk / tlf. 26 22 11 10 Barb Sted Vognmagergade 9, Kbh. K Info www.barb.dk / tlf. 33 12 63 43 Trash:Formed Tid & sted Frem til 03.01, Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, Kbh. K Info www.kunstindustrimuseet.dk / tlf. 33 18 56 56

Rethink – The Implicit Tid & sted 31.10-27.12, ma-sø kl. 10-17, to kl. 10-21, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads, Kbh. Ø Info www.denfrie.dk / tlf. 33 12 28 03

161

index vol. 2 ı 2009 december / November


www.downtownmag.dk // kontakt@downtownmag.dk

klumme. Kristoffer Dahy Ernst Kristoffer Dahy Ernst Studerer litteratur og politik ved University College of London og retorik ved Københavns Universitet. Er i øjeblikket bosiddende i London-bydelen Clapham. Han drikker oftest sine pints på den lokale bar Lost Society på Wandsworth Road og udvider kunsthorisonten på Saatchi Gallery. Har arbejdet i Ritt Bjerregaards presseafdeling ved Københavns Kommune og skriver for blandt andre Cover, Politiken, British Airways og Kom Magasinet.

ekvipering og opførsel, som mangt en londoner synes at besidde. Hvor skal han hen, hvor kommer han fra, og hvordan lykkes han med at udstråle så meget klasse, at jeg iført en vindjakke bliver blæst omkuld? København er selvfølgelig med på vognen. Efter verdensøkonomiens udgave af det muntre køkken har vi vendt vrangen ud på designerskjorten og taget til genovervejelse, hvor mange par håndsyede, italienske sko vi egentlig har brug for. Død over Illums champagnebar og goddag til at dyrke andet end vores eget ego og nonchalante opførsel. Hvad vil det egentlig sige at være en mand i dag?

This Charming Man De er over det hele her i London. I toget, på gaden, i butikker, parker, på restauranter og barer. Forleden dag sad jeg i tuben på vej hjem fra universitetet og tog mig selv i at stirre. Det sker ikke ofte – og endnu mere sjældent, når det er mænd, der kigges på. Her var tre af slagsen, ærkebritisk dialekt, ulasteligt klædt. De så godt ud (og deres velsiddende suits hjalp selvfølgelig gevaldigt), men der var noget andet, sværere definerbart over dem. Deres påklædning var i dette tilfælde sekundær. De hvilede i sig selv på en måde, der signalerede overskud, styr på det. Britisk gentleman par excellence? Eller blot vores tids opdaterede udgave af dandyen, tænkte jeg. Hvem er han, ’This Charming Man’ som Morrissey sang, fristes man til at spørge med Jørgen Leth’sk undren? Denne britiske type, som tilsyneladende flaskes op med indbygget stilkompas og i stedet for at pege mod intetsigende mode fra Milano og Paris viser direkte mod de klassiske, engelske dyder for

Den moderne mand gør, som det passer ham, men passer ind i rammerne. Han hjælper sine medmennesker og er bevidst om sit renommé. Den moderne mand gennemskuer sine fjender og plejer sine venner. Han kæmper med sin kæreste og kysser sine dæmoner. Han finder glæde i godt håndværk og siger nej til mainstream. Hvor man i London ofte møder den britiske gentleman, er det samtidig svært at undgå hans modsætning: Den arketypiske, blege brite, der elsker ale og friture og gerne fungerer som det femte krydderi på enhver middelmådig charterferie. Tanken slog mig: Den moderne mands eksistens som stilbevidst kosmopolit med styr på opførsel og etikette bliver kun holdt i ave af hans modsætning, den blege brite – og sit danske spejlbillede. Uden ham ville definitionen på god og dårlig stil være overflødig. Uden ham var det ikke værd at klæde sig ordentligt eller tale pænt til pigerne. Men uden ham ville det hele også været noget mere kedeligt. Uden ham ville jeg savne perspektiv. Enhver by har sine blege briter, uanset om det er London, København eller Barcelona. De typer, der passer deres og i mangfoldighedens navn legitimerer, at nogle ser lige så friske ud, som de tre gentlemen i toget, der fortsatte ud i livet. Hvad mig selv angår: Jeg klæder mig efter bedste evne, opfører mig ordentligt og elsker min kæreste. Men min indre blege brite kan ikke sige sig fri for kærlighed til øl og fodbold, så jeg stod af toget, smuttede forbi pubben og hilste pænt på the lads. Man skal ikke kaste med sten. Den største dyd er vel ydmyghed.

Downtowns klumme skrives på skift af personligheder, der har et eller begge ben godt plantet i det københavnske kulturliv. K lummen er udelukkende et udtryk for skribentens holdning.

162

klumme November / december 2009 ı vol. 2



Inkl. singlen s’ ay S o h ‘W

Annonce

Nyt album fra betagende John Mayer ude nu!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.