MAGA ZINE - LOOSENING TIES
7TH ISSUE 12/13 - APRIL
Chefredaktør BERLINGSKE TIDENDE Lisbeth Knudsen fortæller om at tage
tyren ved hornene og om at vælge opgaver med omhu.
PRAKTIK gav 26-årig studerende lysten til skolebænken tilbage. Læs hvad det
år
1
den rette hylde
med POP, ENERGI OG
LIVSGLADE BEATS
Gruppen der blev supportere for Lady Gaga og sagde nej til at varme op for
Spice Girls
+
Nødhjælp - en ged gavner ikke Afrika | How to: Rockstar Your Lifestyle | Bag om giganten: Danske Bank | og meget mere...
EDITORIAL EDITOR-IN-CHIEF
EDITORIAL ASSISTANT
ART DIRECTOR
MIKKEL SVOLD
MICHELLE SKOV
THERESE KRISTIANSEN
HEAD PHOTOGRAPHER
PHOTOGRAPHER
PROOFREADER
BENJAMIN LUND
STEFFEN HALDRUP
MALENE KRISTENSEN
DTP
DTP
PROOFREADER
Prepare to Fail? This month Commerciel Magazine had the pleasure of meeting one of Danish media’s most important personalities: Berlingske Editor-in-Chief and Direktor Lisbeth Knudsen (p. 19). During the interview Lisbeth Knudsen talked about preparation. The importance of preparation, and that she always meets well prepared. But I cannot but wonder whether preparation is really that important at all? Is it really: Failing to prepare is preparing to fail?
JONAS STREIT JOURNALIST
ANNELINE HAUBJERG CAMILLA FLINDT VILSEN JOURNALIST
JOURNALIST
that I’m far from getting my reading done every time. But is that an issue if postponing the books for the reading holyday still lets us slip through with average grades? I’m not sure. Yet a whole other question arises when talking about good or bad preparation. A question of respect.
JESPER MICHAEL JENSEN
JOHANNE FRIIS
STINNE BERGHOLT
JOURNALIST
JOURNALIST
JOURNALIST
KIRSTINE SØES IBSEN
MARIA-LOUISE DUEHOLM
MIE SKOVLUND
JOURNALIST
JOURNALIST
JOURNALIST
What is wrong with impulsive actions or taking things as they come? Shouldn’t we
Not only can bad preparation waste other people’s time, it also wastes your own. How often have I not tried sitting at a lecture, not understanding squat of what is said. And how often have I not tried being the ill-prepared co-student, not being able to contribute with anything to the group. K.E. Løgstrup, a Danish philosopher, wrote: “You never interact with another human being without holding some of their life in your hands.” This way of thinking demands respect. And in many cases, respect demands preparation. When we attend classes, we use the teacher’s time, as well as he uses ours. We expect the teacher to be prepared, so we don’t waste our time. Can’t he expect the same? When attending a meeting or a job interview the other attendants expect us to be prepared, as well as we expect them to know their stuff. In a busy week, nothing is more annoying than the feeling of wasting your time, and not preparing does exactly that. So, when it comes to it, Berlingske Editor-in-Chief and Director Lisbeth Knudsen is right. Preparing is important, not only in respect of the people around us, but very much also in respect of ourselves. In this magazine, Lisbeth Knudsen tells us about preparation, courage and hard work ske Media. To prepare for your own career, also read about an inspiring internship at Jøb, Ove & Myrthu at page 28. Enjoy the magazine,
ANDERS GRAMSTRUP
MARIE-LOUISE HALMØ
KATRINE LERCHE
JOURNALIST
Mikkel Svold Editor-in-Chief
RUNE BUCHDAL NIELSEN
ADVERTISEMENTS
Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Louise Elkjær-Nielsen Phone: +45 60 15 82 40 E-mail: len@studenterlauget.dk
NEXT ISSUE
CIRCULATION
May 1
2,200
PRINTING
ISBN
Vesttryk, Holsted
2 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
0902-6045
COMMERCIEL MAGAZINE
Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.
Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V Phone: 28 12 31 89 commerciel@studenterlauget.dk www.facebook.com/studenterlauget www.studenterlauget.dk/commerciel.html
SPRING IS HERE!
NEW INITIATIVES IN KLUBBEN THROUGHOUT THE SPRING SEMESTER
NEW PRICES
EVERY DAY – ALL NIGHT: Carlsberg Hof: Skinny Bitch: ”Lille Fugl”: DKK 10 Gajol/Fisk shots: Barcardi Breezer:
10 DKK 10 DKK 2 for 100 100 DKK 25 DKK
EVERY FRIDAY FROM 18.00-22.00, “WARM-UP” OFFERS: Vodka&Juice, Rum&Coke, Gin&Lemon: 10 DKK EVERY FRIDAY FROM 11-18: 1 meter Tuborg Guld: 150 DKK Beer voucher/”Klippekort” for 10 draft beers: 100 DKK
LOG INTO TO WWW.FACEBOOK.DK/KLUBBEN TO READ MORE ABOUT THE NEW INITIATIVES IN KLUBBEN FOR SPRING
CONTENT
07
Backstage: Alphabeat
10
How to: Rockstar lifestyle on your student budget
13
Feature: Selvhjælp med nødhjælp
19
Portræt: Lisbeth Knudsen
19
10
07
4 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
26
Bag om giganten: Danske Bank
28
Praktikpladsen
30
Event Calendar
31
SL News
33
Brave New World
35
Klummen: Snotforkælede studerende
Cool,
10
asse
TTEN A N E : HEL IL 24:00 G A D T TORS LØRDAG: & FRE-
m d e m ar
tb
pe p a l s af
g. n i n tem s f a r
! R A B R K
Denne billet giver
5 GRATIS SHOTS (Værdi 75 kr.)
Max en billet pr. person pr. dag.
Skolegade 23 - Kontakt: jeppe@meatpackers.dk - Aldersgrænse: min. 20 år.
Commerciel
Denne billet giver
Ægte værtshusstemning og studievenlige priser. Find os ved Åen under Clemens Bro.
Kontakt: peter@bodegaen.net
Aldersgrænse: min. 20 år.
5 GRATIS SHOTS (Værdi 75 kr.)
Max en billet pr. person pr. dag.
Commerciel
BACKSTAGE > ALPHABEAT
Glæden ved popmusik
6 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
ALPHABEAT < BACKSTAGE
Danmarks festligste popband fyldte publikum med glæde til Club Klub Pops. Commerciel Magazine mødte bandets forsangere til en snak om naive tekster, gruppedynamik og vanedannende pay-off.
TEKST: STINNE SKOV BERGHOLT FOTO: STEFFEN HALDRUP ANDERSEN
K
SG hamrer sin tamburin ind i brystkassen med hurtige armbevægelser og Stine Bramsen synger ”It’s no-thing like real letter i takt til musikken. Alphabeats livlige beats pumper under taget i terlauget holder den tilbagevendende begivenhed for Alphabeat selvfølgelig er selvskrevet. Commer-
SG tilføjer: ”Vi elsker at spille for folk i deres vante omgimere ned og giver sig hen til musikken. Det er vores grimt.”. komponere livsglade beats og give deres publikum
koncerten og forventningerne var store. ”Vi forventer et ret fedt publikum. Unge men-
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 7
BACKSTAGE > ALPHABEAT
Om Alphabeat Bandet fandt sammen i gymnasiet og består men på grund af sin stærke sangstemme -
blev gruppen i stedet til Alphabeat.
Hansen og Rasmus Nagel på keyboard.
delbar. ”Vi har altid været forelskede i
rer Stine Bramsen. Selv har hun haft god erfaring med at snakke med drengene på kryds og
som vi mødtes under. Den har vi ”Det kan skabe en god gruppeforklarer Anders SG med liv i øjnene og et charmerende smil på læben.
Gruppe med succes
”Vi har altid været forelskede i den naivitet og den umiddelbarhed. Vi har nægtet at blive ældre på en eller anden måde”. - Anders SG
I aftenens anledning er Plug-down blevet lavet om til lounge og hvide duge dækker de slidte skoleborde.
smiler bekræftende til hende. Dynamikken var især vigtig i de arbejde som fritid.
snakker eller sidder ved bærbare computere for at få tiden til at gå. Siden de dannede band på gymnasiet i Silkeborg har de tilbragt mange
fortæller Anders SG med et blink i
grænser. ”Ligesom i læsegrupper skal der
Danmark i efteråret 2010. Gruppen ses dog stadig ofte uden for arbejdstiden. ”Vi har mange fælles venner. Hvis
”Både på grund af maden og øllen.”. Savnet efter familie og venner blev
Hørt backstage Stine til fotografen: ”Tag helst billeder under de første numre, ikke? Dér ser man bedst ud. Normalt til koncerter må fotografen kun tage billeder under de første numre. Men du må godt de første seks numre”
8 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
Stine: ”Jeg synes, du har lidt kriller i halsen” Anders: ”Ja, det har jeg altid lidt” Stine: ”Ja, men den her var lidt slem”
ALPHABEAT < BACKSTAGE
pladekontrakt med Copenhagen Records Alphabeat gik direkte ind på top 10.
nej til at varme op for Spice Girls og blev supportere for Lady Gaga.
pladen This is Alphabeat.
Vanedannende glædessprøjte til at komme ud på sommerens festivaler efter at have tourneret i hele Europa med deres nyeste plade Express Non-Stop. ”Vi glæder os til sommer og at komme ud i godt vejr. Det er en Efter sommer laver de måske de har lyst: ”Vi skal ikke være en maskine. Vi skal have en god ide og en ægte lyst til at lave mere. Efter sommer sætter
”Jeg har altid været skræmt ved tanken om at møde op på det hun og fortsætter: ”Man har vænnet sig til at arbejde hele energien på 5 kvarter i stedet for at være koncentreret på et kontor i 6-7 timer.” Anders SG kan heller ikke forestille sig en hverdag uden musikken. fordi man sprøjter noget glæde ind i folk glade. Det er meget direkte paybliver fastlåst” - Stine Bramsen
med et smil: ”Og mærker hinanden lidt.” Selvom Stine Bramsen var den boglige pige i skolen og troede hun skulle læse psykologi eller kommuniet andet erhverv end musikken.
ger på ham med et varmt blik
med et ”What’s up”.
Anders: ”Jeg kan godt blive nervøs inden koncerten, så vi prøver at få ro på. Vi har nogle ritualer med at tælle i en rundkreds” Stine: ”Du ville ikke kunne gå på scenen uden, vi lavede den rundkreds”
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 9
HOW TO > ROCKSTAR LIFESTYLE ON YOUR STUDENT BUDGET
How To:
Rockstar Lifestyle on Your Day 2 – Sharing a Cheap Meal
Day 1 – Facebook Offers
economize and live a cheaper lifestyle. I need to keep an eye on spot deals and think in alternative manners. 06:55. The display on my clock is blinking as I am slowly waking up. I
As a student we can enjoy the perks of staying up till late or sleeping in on those days where classes don’t begin at 8 o’clock in the morning. But sometimes it is okay to get out of bed early in the morning to get a cheap brunch. serves a delicious brunch. It is getting crowded as the
lifestyle. On Facebook you can claim offers and get gift vouchers. This day the voucher was for a chocolate specialist.
reservations. A waiter approaches our table. She is smiling and obviously a morning person. I consider ordering cious. However it is also insanely expensive; they charge
and then the gift voucher will come in your mailbox. It is the perfect gift for
and suddenly a glass of water from the tap seems okay. The buffet offers all that anyone’s heart can desire; soft-
There are many websites and Facebook pages like Serviceklub.dk. One muesli. It is a great way to start the day! -
For 5 days we tested how to live cheaper with deals and discounts. Learn more about it here. TEXT & PHOTO: KIRSTINE SØES IBSEN
Day 5 - The Hairdressers’ Day guys with not too short a haircut. The school is located in the city and you simply make a call and an appointment to become a hair model for one of the apprentice hairdressers. This is probably one of the best and easiest ways of saving money. At least for me it is too expensive to go to the hairdressers every month. In Aarhus a haircut costs everything from DKK 250 to DKK 699 at some of the eco-friendly hairdressers. 15 % discount on all treatments at Frisør Bladt in Badstuegade and at the same time get a 20 % discount on parabene-free hair products at Yaz.dk. Aarhus Tech is like any other school; it starts at 8 o’clock. It is like walking into a huge hairdressing saloon at Dollerupvej 4 in Aarhus. There are rows and rows of sinks and small desks with a mirror and a
was a good experience even though it took some time. But it was for free. 10 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
Jægergårdsgade or Kejserriget at Vesterport 10. They all offer different discounts on beverages and food taking advantage of being an SL Member.
ROCKSTAR LIFESTYLE ON YOUR STUDENT BUDGET < HOW TO
Student Budget With your SL Membership you can get discounts on everything from haircuts to car rental. Sim-
Day 3 – Market in Ingerslev Boulevard Every Wednesday and Saturday from 8 a.m. to 2 p.m. at Ingerslev Boulevard on
you have to at the supermarket and you do not have to buy a bag of 20 apples or a bag with 4 chillies when you only need one. It’s a good way to save money; you get what you need and you do not waste by throwing decomposed -
www.studenterlauget.dk and go to “SL Nice Price”. Here you
5 THINGS you can also do:
the stalls know some serious arithmetic and you might need to bring a calculator to keep up. Another way to save money is to buy clothes at Trendsales.dk or dba.dk. You can also buy next semester’s books on second-hand web pages such as Pensum.dk
1. Use your SL Membership
and get exclusive access to special discounts and deals with SL Nice Price.
2. Move in with your grandmother.
3. Buy a coffee ticket coupon get one coffee for free.
4.
Create a Match.com account and make sure to only date generous people.
5.
Become a fan of Klubben on Facebook and look for the special Friday offers.
Day 4 – Instagram Shopping The spring is coming and I need new T-shirts. I am not sure what I want; it just has to be something with print on it. On heartbreak” have end-of-February-sale where you get a 25
With SL Nice Price you can also get 20 % discount store at Store Torv 6. On shoes and sneakers you can get a 15 % discount at Sneakershop.dk
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 11
Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med et ekstremt stærkt socialt sammenhold. Scan koden med mobilen og mød dine nye kollegaer på vores video!
studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969 · eller kig ind hos os i Ryesgade 3
director.dk
trænger du til noget at rive i?
SELVHJÆLP MED NØDHJÆLP < FEATURE
Selvhjælp med
nødhjælp Nødhjælp og udviklingshjælp handler i større grad om selvrealitroligt populære
I
februar løb endnu et indsamlingsshow til de nødlidende af stablen. Som et andet amerikansk idolprogram stimlede vi sammen om tv-skærmen og labbede de bevæ-
uden adgang til skole eller drikkevand i os. Empatien for de udmagrede børn var stor
me fattige udgangspunkt. Og denne gang uden afgrøder. Gedescenariet er ikke nødvendigvis et udartikel fra 2007 af Helene Ratner og Morten
til trods for hjælpeorganisationernes utallige svindelsager. TEKST: MARIA-LOUISE DUEHOLM MORTENSEN
hjælpekronerne i stedet spenderet på eksemat hjælpe: I supermarkedet kan man donere pantkronerne fra weekendens eskapader til et ulandsprojekt med bare x-antal ører ekstra per kWh og den 24. december kan man sløjfe julegaven til fordel for noget mindre selvisk: en ged til en afrikansk familie.
betegnes som mangelvarer i Afrika. Landet lå gavemodtager i tilfældet var blevet lovet en og foræret væk. Ratner og Brock konkluderer dermed en
har fundet et billede af et gedekid under julekonkrete og ikke generelle formål. Det befamilie i samme instans blev overrakt et dyr. Desværre for Giv en Ged-projektet kunne Jyllioner kroner i kampagneudgifter i forbindelse
vis hvad de reelt står og mangler. De får ikke ser.
Fattigdom på en reklamesøjle -
Når vi giver håndgribelige gaver eller forærer -
no er jo ikke gratis at servere. Til sammenligkampagneudgifter normalt ligger på 25-30 procent af de indsamlede penge.
Gede-overload matiske i Afrika. De mange idealistiske nødNødhjælp som aftalt sørgede for pæne gegeder faktisk åd landmændenes sparsomme afgrøder på det tørre kontinent. Derfor opstod et helt nyt problem for de afrikanske gede-
forskel for et fjernt samfund. I virkeligheden for afrikansk fattigdom er et urimeligt stort sker hos Dansk Institut for Internationale Stu-
kvæg og små pengesedler at vende skuden i Afrika. eller en vandpumpe kan være med til at kickstarte en udviklingsproces. Det tror jeg ikke forudsætninger er på plads. På den måde kan man komme til at give danskerne en il-
uden det blev på bekostning af afgrøderne.
sen til TV2 Nyhederne i 2007.
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 13
FEATURE > SELVHJÆLP MED NØDHJÆLP
hele gavekampagnen former et snævert billede af fattigdommen: ”Fattigdom er ikke bare et spørgsmål om mangel på -
og det famøse Giv en Ged-program er ikke alene om at være afsløret i misbrug af midler. I 2008 kunne TV2 af-
Fattigdom hænger desuden ofte sammen med vold og
-
penge ind til gambiske børn i mere end tre årtier gennem
nåede frem til børnene. til sygepleje eller skærper undertrykkelse i et samfund. En ged er mad på bordet. Hverken mere eller mindre. Alligesom gedegiver forebygger katastrofer og er med til at bekæmpe stor fattigdom. Det kan man blandt andet læse sig frem til på Giv en ged-programmets hjemmeside:
samlede penge gik til administration og reklamearbejde. Listen med hjælpeorganisationer – kendte som ukend-
-
tiv.
Vi realiserer os selv
Offentlige svindelsager har dog aldrig formået helt og hol-
De hellige hjælpeorganisationer
Ratner og Brock så i Kristeligt Dagblad skarpt på den både donationsgave og modtager skubber hjælpeorganisationerne i baggrunden. Ngo’erne optræder som rene nemmeste opgave som at overbringe donationsgaver fra afsender til modtager: ”Der sker en forskydning i giver-modtager-forholdet:
med noget så nobelt. Det kan selv ikke forsvundne milbrudte løfter ændre på. Vi står i kø for at være en del af -
venter på geden i Tanzania. Ngo’en er til gengæld reduceskriver Ratner og Brock.
egen skyld - for vores identitet er i høj grad bygget op
med behov for grønne tal på bundlinjen som alle andre. kan forestille os på butikshylder eller spisetallerkener. Det kan snarere opfattes som reklamemæssige nødvendighe-
tilsyneladende har mere brug for dem end os. Vi motiveres
organisationer gennem tiden har set deres ry svækket efter offentliggørelser af korruption og svindel med pen-
vi er som mennesker:
14 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
SELVHJÆLP MED NØDHJÆLP < FEATURE
”
Ulandsorganisationerne påstår, at et æsel eller en vandpumpe kan være med til at kickstarte en udviklingsproces. […] På den måde kan man komme til at give danskerne en illusion om, hvor meget den konkrete gave rent faktisk hjælper
menneskelige egenskaber. Det er ikke
ikke alene gode gerninger for at overbe-
-
dersøgelse.
nødlidende børn og vamsede brunbjørne i reklamerne frem for dovne arbejdsløse
og skuespillere dansede og sang til for-
ikke ligefrem er karismatiske dyr i klasse med forvoksede teddybamser. Børn optræder især ofte i ngo’ernes reklamema-
hvor Sydøstasien blev ramt af tsunamien. Men da Pakistan i 2010 blev ramt
-
at vi er beslægtede med den nødlidende: ”Det narrer det basale register i vores
landet slet ikke nødhjælpskroner i størtastrofer indsamlede. Og det til trods for at Pakistan-oversvømmelserne var mere ødelæggende end både tsunamien i Sydøstasien og jordskævlet på Haiti.
-
Røde Kors indsamlede knap 600.000 kroner i løbet af de første 14 dage efter
er altså langt mere tilbøjelige til at donere der alene foran tv’et. i 2010. at levere os varen: den gode samvittighed mod betaling. Hjælpearbejdet tager
De populære formål
på tilsvarende 14 dage blev indsamlet hele 14 millioner kroner til jordskælvofrene på Haiti. Altså samlede Haiti 23 gange
Genkendelsesfaktoren resulterer også -
MARCH APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 15
vet på den lille caribiske ø føltes så vedkommende for os i
De pakistanske oversvømmelser i 2010 var omvendt en langsom affære uden samme chokeffekt. Karkov referer
andre fjerne katastrofer i fjerne kulturer: beskriver pakistanske nødhjælpskroner som svære at indlugter lidt af atomvåben og talibankrigere.
Den egoistiske hjælp
Olesen til Videnskab.dk. millioner af ofre i Pakistan sad blev der i Sydøstasien i 2004 skulle bruges. Ifølge DR blev der på verdensplan doneret 40 milliarder dollars til tsunamiofrene og til genopbygnin-
”
mere end rigeligt. Læger Uden Grænser havde blandt andre grad kreditkortet frem i 2004 ved tanken om de kridhvide
16 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
organisation efter den anden blive hængt ud i mediebilledet for svindel og korruption. I at hele hjælpeindustrien ikke troligt de mange projekter. Det har bløde hjerte og gode inten-
SELVHJÆLP MED NØDHJÆLP < FEATURE
” velgørenhed af egoistiske grunde:
terskirken for at undgå Skærsilden. Bønderne købte sig
donerer penge for at bekræfte vores selvbillede som et
den gode samvittighed og med et smil trykker på ’send-
-
fortælling. Udviklingshjælp handler ikke om gederne og ne heller ikke handlede om den prægtige St. Peterskirke.
400 kroner redde en brønd til en familie. Før man beslutog fordi det udtrykker overskud. at Socialdemokraterne ønsker at hæve udviklingsbistan-
overskud til poliovacciner og 400-kroners vandbrønde. Det hindrer selvfølgelig ikke hjælpeorganisationerne fra
tivet – at stoppe donationerne - ville bare frarøve os selv den gode følelse fra overskudshandlingen. Vi realiserer andre med vores penge. Og det får hele konceptet med udviklingshjælp til i virkeligheden at ligne selvhjælp.
betaler to gange for den samme vare. Donationskronerne kan sammenlignes med de guld-
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 17
Få dine bisser tjekket ganske gratis...
o
Bus nr 11 gåar lige til døoren.
Tandlægerne Grundtvigsvej 18 | Viby J | smilet.dk | Tlf.: 8614 6203
Følg os på Facebook
Gyldigt studiekort
LISBETH KNUDSEN
Drevet af det
UMULIGE APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 19
PORTRÆT > LISBETH KNUDSEN
Som næsten nyuddannet blev Lisbeth Knudsen, 24 år gammel, landets hidtil yngste politiske redaktør for Berlingske Tidende. I dag er hun både ansvarshavende redaktør og administrerende direktør for det samme mediehus, som gav hende den første erfaring med professionel journalistik. TEKST: JOHANNE FRIIS PEDERSEN FOTO: MIKKEL SVOLD
U
mulige opgaver driver noget specielt frem i Berlingske Medias topchef, Lisbeth Knudsen. Hun er af mange kendt som dansk presses mest markante kvindelige ledelsesfigur. Som 24-årig påtog hun sig sit første chefjob som politisk redaktør på Berlingske Tidende, og siden har hun altid haft flere folk ansat under sig end over. Gennem sin mangeårige ledelseskarriere har Lisbeth Knudsen bestræbt en række topposter, som de fleste andre enten var flygtet fra eller fandt umulige at få succes med. Commerciel Magazines udsendte ankommer til Pilestræde 34 nær Strøget i København på en bidende kold vinterdag midt i marts. Her bliver vi taget imod af Lisbeth Knudsens sekretær, som fører os ind igennem avisens grundlægger, Ernst
20 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
Henrich Berlings originale, gamle stuer og ned på chefens kontor, hvor Lisbeth Knudsen sidder fordybet bag computeren. ”Hej! Øjeblik, jeg skal lige skrive en mail færdig. I kan bare sætte jer der, hvor kaffen er,” siger hun, mens hun kortvarigt kigger op fra sit skrivebord. Trods vinterkulden holder Berlingskes chefredaktør og administrerende direktør sig flot klædt i pæn, mørk trøje, halvlang nederdel, som afslører de tynde, næsten usynlige, brune strømpebukser og små, sorte sko. En kommentar om, at hun trodser kulden, får Lisbeth til at reagere: ”Jeg er hamrende kuldskær, og kunne aldrig drømme om at have bare ben.” Mailen bliver sendt, og Lisbeth Knudsen tager plads ved mødebordet, hælder kaffe og mælk op og spørger, hvad planen er med interviewet. Det bliver hurtigt tydeligt, hvorfor netop denne kvinde har fået den succes i mediebranchen, som hun unægtelig har. Mens hun taler, bemærker man, hvor præcis og velformuleret Lisbeth Knudsen er, og det er let at forestille sig, hvordan hun allerede under praktikperioden deltog i redaktionsmøder på den politiske redaktion og diskuterede med sin daværende chef, Laust Jensen. Lisbeth Knudsen har med sin store personlighed og sit enorme arbejdsengagement gået forrest gennem hele sin karriere og på mange
måder sat nye standarder, hvad angår køn, alder og anciennitet i pressens topposter.
Den gode idé
Lisbeth har aldrig været bange for at tage tyren ved hornene og påtage sig de udfordrende stillinger, som andre ikke har turdet. Efter at have arbejdet som skrivende journalist hos Berlingske Tidende i to år tilbød avisen hende jobbet som Danmarks yngste og desuden første kvindelige, politiske redaktør, og nogle år senere blev hun erhvervsredaktør. Igen som første kvinde og som den yngste nogensinde. Efter godt 15 år i lederjob på Berlingske Tidende havde Knudsen gjort sig så bemærket i branchen, at det netop var hende, der som 40årig modtog et bedende opkald fra Det Fri Aktuelt. Chefredaktionen havde brugt alle pengene fra fagforeningen, og nu ville de have Lisbeth Knudsen til at redde avisen: ”Det synes jeg, var en utrolig spændende opgave, men det var også det hårdeste, jeg har prøvet,” reflekterer direktøren for Berlingske Media i dag. Der var da også store forventninger til det nye samarbejde allerede inden, Lisbeth Knudsen satte sig i redaktørstolen. Samme dag, som hun tiltrådte stillingen, bad Landsorganisationen i Danmark (LO) hende om også at påtage sig stillingen som administrerende direktør for Apressen ved siden af.
LISBETH KNUDSEN < PORTRÆT
Lisbeth Knudsen tilførte Det Fri Aktuelt og A-pressen journalistisk snilde og mange års kendskab til bladbranchen, og det var godt for Aktuelt. Det Fri Aktuelt blev relanceret under hendes ledelse i 1997, og året efter modtog hun publicistprisen som stor anerkendelse for hendes indsats på mediet. Men så var det også tid til nye udfordringer - denne gang på Danmarks Radio, som søgte en nyhedsdirektør til at samle TV-avisen, radioavisen og P1-orientering i DR Nyheder: ”Det synes jeg bare var en helt rigtig og meget visionær idé, selv om alle sagde, det var en helt umulig opgave. Det driver noget specielt frem i mig, når sådan nogle muligheder forekommer, hvor folk dømmer projektet til at gå galt,” fortæller Knudsen. Det er dog ikke alle umulige opgaver, der tænder hende. Hvis Lisbeth Knudsen ikke er enig i idéen bag et projekt, er det ikke udfordringen værd for hende. Efter otte år som nyhedsdirektør på Danmarks Radio besluttede Kenneth Plummer i 2006 at omlægge det DR, hun havde arbejdet på, og det skulle blive uden Lisbeth, som frasagde sig projektet ved at pakke sine ting sammen på DR og pakke dem ud på sit eget skrivebord. Det næste lille års tid drev hun en selvstændig konsulentvirksomhed, indtil Berlingske Tidende ringede og tilbød hende stillingen som ansvarshavende chefredaktør.
Livslang læring
Den korte periode mellem de to topstillinger ved henholdsvis Danmarks Radio og Berlingske Tidende var et helt særligt punkt i Lisbeth Knudsens lederkarriere, og hun fortæller, at hun her for første gang indså, at hun også var chef i sit eget liv: ”I 2006 stod jeg for første gang, siden jeg var 24 og så mig selv som chef i mit eget liv uden at skulle referere til nogen,” smågriner hun og tilføjer: ”Og det varede så kun nogle måneder, før Berlingske Tidende tilbød mig at blive chefredaktør.” I dag er Lisbeth Knudsen tilbage i Berlingskes hus på Pilestræde 34 i indre København, hvor hun begyndte sin journalistiske karriere som praktikant i 1973. Her har hun nu to kontorer til henholdsvis repræsentative formål på første sal og det redaktionelle arbejde på anden sal. Hun har surfet rundt på toppen af tre meget forskellige danske medier, siden hun stod som nyudklækket journalist for 38 år siden. Men den handlekraftige topfigur har aldrig bevidst gået efter højere stillinger, end dem hun har haft: ”Jeg har ikke haft nogen karriereplan, der har drevet mig mod de forskellige job. Jeg har måske nok bare været tilgængelig på de rigtige tidspunkter, og jeg har haft modet til at tage
nogle stillinger, som andre var forbeholdende overfor,” siger hun. Det har for den meget erfarne leder, som fylder 60 år den 7. juni i år, langt hen ad vejen handlet om at lære både til og fra sig, om at arbejde med andre mennesker og om at fortælle historier: ”Jeg har altid haft den holdning, at mit liv skal være en livslang læring. Jeg gør status hver uge, hvor jeg reflekterer over, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. Og jeg bliver ved med at se ting, jeg kunne gøre bedre på en eller anden måde,” forklarer hun.
Inspireret af Scherfig
De efterhånden rigtig mange ugers refleksioner over gode og mindre gode resultater og erfaringer gør, at Lisbeth Knudsen stadig føler, at hun har meget at lære - og også meget at lære fra sig til nogen, der en dag skal køre hendes projekter videre. Hun har også selv lært af andre, som har styret showet før hende selv, fortæller hun. På direktør-kontoret hænger eksempelvis et portrætmaleri af en af Berlingske Medias tidligere bestyrelsesformænd Ole Scherfig, som sad i stolen, da Lisbeth Knudsen første gang tilbage i 1980’erne blev en del af chefredaktionen: ”Den mand lærte mig mange ting om, hvordan man som chef skal præsentere sine projekter for bestyrelsen og også, hvordan man ikke skal gøre,” beretter Lisbeth Knudsen. Erfaringerne fra Scherfigs ledelse har hun taget med sig i dag, hvor hun er meget bevidst om at forberede sig til fingerspidserne og kende alle
”
detaljer til det mindste. Den hårde erhvervskvinde synes dog ikke, hun selv er ligeså hård som inspirationskilden - men flere af Scherfigs kvaliteter hænger ved i kontorstolen: ”Han var sindssygt dygtig, og jeg lærte især at omhu i detaljen og god forberedelse er utrolig vigtigt, når man er chef,” fortæller hun og fortsætter: ”Han lærte mig også, hvordan man ikke skal gøre. Nogle projekter blev simpelthen manet direkte i jorden. Der var ingen plads til at øve sig eller prøve igen. Så hård tror jeg ikke, jeg er,” siger Knudsen. Især er den dyd, der ligger i omhyggelig forberedelse, utrolig vigtig for Lisbeth Knudsen. Hun hader at spilde sin egen og andres tid. Derfor er hun altid velforberedt, når hun går ind til et hvilket som helst møde eller skal tale med mennesker, hun endnu ikke har mødt: ”Jeg hader simpelthen at sidde til møder, hvor dem man sidder overfor ikke er forberedt, eller ikke er mentalt til stede,” siger hun bestemt. Bevidstheden om at bruge tiden fornuftigt uden at spilde den, gælder for Lisbeth Knudsen i alle livets henseender. Også i privaten handler det om at bruge den sparsomme tid bedst muligt, og hjemme i Gentofte har både Lisbeth og hendes mand altid haft meget at se til, så prioriteterne har været vigtige at afstemme tidligt: ”Vi har aldrig haft behov for at komme hjem klokken 18 og sidde og se TV sammen. I stedet har vi drukket en kop kaffe og snakket om vores arbejdsdag. Det handler jo om at give hinanden
>>
Jeg har ikke haft nogen karriereplan, der har drevet
mig mod de forskellige job. Jeg har måske nok bare været tilgængelig på de rigtige tidspunkter, og jeg har haft modet til at tage nogle stillinger, som andre var forbeholdende overfor.”
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 21
Jeg vil hellere bruge tiden på noget andet, og så er der nogen, der er meget bedre til det end mig.” - Lisbeth Knudsen om rengøring
LISBETH KNUDSEN < PORTRÆT
”
frihed og inspirere hinanden i stedet for at forsøge at styre hinanden,” fortæller hun. Lisbeth Knudsen og hendes mand besluttede for et par år siden at købe sig til rengøringshjælp, da det efterhånden var uden for rækkevidde at nå det hele. Selv på det punkt viser hun sin naturlige lederevne til at uddelegere opgaverne til dem, der er bedst til det: ”Jeg vil hellere bruge tiden på noget andet - og så er der nogen, der er meget bedre til det end mig,” smiler hun.
Jeg hader simpelthen at sidde til møder, hvor dem man sidder overfor ikke er forberedt, eller ikke er mentalt til stede.”
Fladt hierarki
Stemningen på Pilestræde 34 vidner om, at medarbejderne er glade for at være der. De to kvindelige receptionister lader os smilende tage billeder af den lyse foyer, mens de slipper vittigheder om, at væggen bag dem heldigvis er hvid, så vi ikke kan se, de er på Facebook. For Lisbeth Knudsen betyder det meget at komme ud i alle virksomhedens afdelinger og snakke med medarbejderne. Særligt redaktionen betyder meget for den driftige erhvervsleder, som mest bruger kontoret på første sal til repræsentative formål som eksempelvis møder, mens hun ellers bruger det meste af sin tid på anden sal sammen med journalisterne. Lisbeth Knudsen ser i høj grad sin lederrolle som en coachrolle nu, hvor virksomheden går igennem så stor en forandringsproces, som den gør med alle de nye teknikker samt digitale og sociale medier: ”Når man arbejder med så kreative mennesker, som jeg gør, er det især vigtigt at coache medarbejderne igennem den forandringsproces, så de er trygge ved den. Hvis
kreative medarbejdere mister modet, kan det meget let ses på produktet, og det må ikke ske,” fortæller hun og erkender, at hun i den situation nok er en lidt anderledes type chef, end man finder i andre typer virksomheder. For hende handler det nemlig meget om at skabe motivation til at gå en ekstra mil for at få den gode historie hjem, og hun synes, det er meget spændende at bevæge sig imellem det strategiske og det operationelle niveau og møde medarbejdere i alle afdelinger: ”Jeg synes for eksempel også, det er vigtigt at mødes med salgsfolkene og kundeservice og høre, hvad de støder på, og hvad kunderne siger,” siger hun.
Men den store interesse i alle organisationens led har også en lille slagside, fortæller Knudsen og nævner som eksempel, at der, når man interesserer sig for mange detaljer, også lander mange detaljer på ens skrivebord: ”Så tager det jo nogle gange noget af tiden fra de ting, jeg burde bruge mere tid på. Men sådan er det jo. Hvis jeg ikke kender alle detaljer i den pågældende sag, må jeg sende henvendelsen videre til dem, der gør det,” fortæller hun i en let tone - og understreger dermed, at hun gerne tager de ekstra opgaver med for at få lov til at engagere sig i hele virksomheden.
>>
En typisk dag »
Klokken 5.30: Lisbeth står op for at læse seks aviser (Berlingske, BT, Politikken, JP, Børsen og Information), se TV2 News og høre morgenradio.
»
Klokken 7:40: Turen går til kontoret. Lisbeth hører morgenradio i bilen.
»
Klokken 8:30: Dagen på kontoret begynder med et morgenmøde.
»
Klokken 19: Lisbeth kører hjem og spiser med sin mand - og får sig en kop aften
»
Klokken 22: Lisbeth går online for at afslutte den redaktionelle dag med aftenredaktionen.
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 23
PORTRÆT > LISBETH KNUDSEN
Blå bog: 1971-1975: » Journalisthøjskolen med 1½ års praktik på Berlingske Tidende 1975 - Berlingske Tidende: » 1975 – 1977: Skrivende journalist » 1977 – 1984: Første kvindelige politiske redaktør » 1984 – 1988: Første kvindelige erhvervsredaktør » 1986 – 1990: Medlem af chefredaktionen 1990 – 1998: Det Fri Aktuelt » 1990 – 1993: Administrerende direktør » 1993 – 1998: Ansvarshavende chefredaktør
24 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
1998 – 2006: Danmarks Radio » Nyhedsredaktør » Forening Radioavisen, TV-avisen og P1 Orientering 2006 – 2007: » Selvstændig konsulentvirksomhed Marts 2007 – nu: Berlingske Tidende » Marts 2007 – nu: Chefredaktør » November 2007 – nu: Administrerende direktør
LISBETH KNUDSEN < PORTRÆT
”
Man er da naiv, hvis man ikke
tror, arbejdsgiverne tjekker Facebookprofilen inden en jobsamtale.”
LISBETH KNUDSEN:
Mediebranchen efterspørger nye kompetencer Den klassiske forretningsmodel har en udløbsdato, mener Lisbeth Knudsen. Derfor efterspørger hun nu nye kompetencer hos sine medarbejdere. TEKST: JOHANNE FRIIS PEDERSEN FOTO: MIKKEL SVOLD På Berlingske prioriterer Lisbeth Knudsen fremadrettet at ansætte og videreuddanne medarbejdere, som kan tilføre virksomheden kompetencer inden for de nye digitale og sociale medier: ”Der er virkelig en opblødning i de kompetencer, som mediehusene traditionelt set har efterspurgt,” siger den administrerende direktør for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen. Hun fortæller, at mediehusene tidligere har klaret sig med klassiske journalister, grafikere og annoncesælgere. Men de sociale medier er blevet en vigtig spiller i den klassiske medieverden, og de nye funktioner, som konstant udvikler sig, har ændret behovet markant: ”Lige så snart vi har fundet ud af at lave no-
”
get til én eller anden ny dims, så opfinder en anden en ny lille dims, som vi også skal lave indhold til,” siger hun, og understreger hvilken spændende udfordring det er at lede en virksomhed i en branche i så rivende udvikling som mediebranchen: Lisbeth ser mediebranchen som det mest udfordrende sted at lede, fordi det er svært at lægge strategi for mere end et år, og når annonceområdet alene stiller nye krav til metoderne. ”Konkurrencen har flyttet sig. Google stjæler annoncerne, og Facebook stjæler folks tid. Der er en vifte af kompetencer, som vi slet ikke har, som bliver rigtigt vigtige på den kommercielle side af et mediebureau i den nærmeste fremtid,” siger Lisbeth Knudsen med en opfordring til Commerciel Magazines læsere om at lære de nye digitale teknikker rigtig godt at kende.
Nye medier
Personligt har Lisbeth Knudsen altid selv været dybt fascineret af sociale medier. Her ser hun rigtig mange nye muligheder for at fortælle historier, hvilket stadig er målet for de klassiske medier: ”Det kræver stærk føling med, hvilken vej det går
for medierne og forbrugerne at følge med i den digitale udvikling, og vi skal finde ud af, om vi skal være venner eller fjender med eksempelvis Facebook,” siger mediebossen, som selv er noget forbeholden over for at indlede et samarbejde med eksempelvis Facebook: ”Jeg tror, de har haft deres storhedstid,” forudsiger hun. Den kommercielle drejning, Facebook har taget de seneste år, ser Lisbeth Knudsen som et incitament for mange til at søge mod andre sociale medier, hvor privatlivet ikke er i så stor fare. Og netop privatlivsfremstillingen opfordrer hun jobsøgende til at have i baghovedet, når de agerer på Facebook. ”Man er da naiv, hvis man ikke tror, at udskejelserne på en åben Facebook-profil har konsekvenser. Jeg tror, de fleste arbejdsgivere slår ansøgere op på Facebook inden en jobsamtale. Andet ville da være underligt,” siger hun. Lisbeth Knudsen har endnu ikke afvist en ansøger på baggrund af Facebook-profilen, men hun fortæller, at den kan give anledning til nogle ekstra spørgsmål under jobsamtalen.
Mediebranchen er nok det mest udfordrende sted at lede. Det er svært at lægge strategi for mere end et år.”
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 25
BAG OM GIGANTEN > DANSKE BANK
- i lånte fjer ‘Phony’ og med lånte symboler. Sådan omtales Danske Bank-kampagnen New Standards. Men er stormvejret vir-
TEKST: MARIA-LOUISE DUEHOLM MORTENSEN
E
n sortklædt mand samler en brosten op i gadebilledet. En breakdancer står på hovedet. Vi ser råbende deber politistyrkens skjold med en paraply. Vi i havet. En handicappet mand med benproteser der løber på en bane. To kvinder der kysser. En ung mand der har tapet en grunden med ordene ’Occupy Wall Street’ som fortæller os om Occupy Wall Streetmed ordene: ”En ny normal kræver nye standarder” og Danske Banks logo fremtoner på en babyblå baggrund. Bankens mål med reklamevideoen er at vise billeder fra en verden i forandring og
på hvad kampagnen rent faktisk går ud på. ligner propagandamateriale fra hjælpeindustriens hånd:
Occupy til låns ikke indfrier vores forventning om saglige kelighedsfjern følelsesporno. Hele forsøget
som ellers primært benyttes af interesseorkommunikationsrådgiver Claes Amundsen i en artikel hos Dansk Kommunikationsforstrien ofte spiller på modtagerens følelser med bevægende billeder af store bjørne med saglige argumenter. Den velkendte følelsesappel granskes til gengæld med skep-
som vi ikke har lyst til at forbinde dem med: ”Når forskellige kritikere forarges over de er uenige i denne humanisme; det er men. Blandt andet har reklamevideoens rekritikere op i det røde felt. Bevægelsen for-
det faktuelle og det statistisk troværdige: kender bedst fra medieoverskrifter og tvudsendelser: ”Vi vil med den nye kampagne kom-
renter og forståelse for den enkelte kundes
munikationsforum.dk. Den udlægning stemmer dog langtfra
26 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
ver Amundsen. Han kritiserer Danske Bank
rencen til Occupy-aktivisterne er et udtryk ”Det er ikke reklamens budskab at udstille bevægelsen og forklejne dens rolle. Tværtimod anerkender vi virkeligheden som agerer nu på den ved at indføre nye standar-
DANSKE BANK < BAG OM GIGANTEN
”
-
ganisationer og aktivister.”
munikationsforum.dk. Medierådgiver Mikkel Skov Petersen lå lige til det reklamemæssige højreben for banken. Han undrer sig over Danske Banks retfærdiggørelse af at medtage bevægelsen i reklamematerialet: tiv og seriøs reaktion på kritikken fra Oc-
vil have dækket alle omkostninger forbundet med at stille konti til rådighed. Banken planlægger også at gøre for-
hvor mavesure privatkunder føler sig taget ved næsen. Sociale platforme som Face-
Occupy-bevægelsen pænt beder storbankerne om at gå langt ud i skoven og lægge
i skoven - selvom Dahl Hansen rigtignok cupy-bevægelsens anmodninger seriøst.
gen med omverdenen og interessen i deres -
fornuftige og konkurrencedygtige priser på linje med de øvrige banker på markedet: ”Danske Bank ønsker at lade deres ressourcer afspejle deres indtjening på de forskellige kundesegmenter. Umiddelbart lytiker Claus Grøn Therp fra SEB Enskilda til Børsen. Problematikken omkring Danske Bank ligger altså ikke i den nye strategi og kamkampagnen.
Danske Bank kritiseres også for deres sene
uacceptabelt i et ligestillet samfund. Opfattelsen af Danske Bank som den store stygge ulv har spredt sig som ringe
rent faktisk vil indebære for kunderne. New Standards-kampagnen er nemlig ikke bare billedshows og tomme løfter om mere jordforbindelse fra bankens side. New Stan-
klassiske fortælling om David mod Goliat. Gebyrerne er bare hverken nye eller sær-
Dårlig omtale, dårligt ry
gebyrer ses i den ene eller anden udstrækning hos alle banker. Men gebyrsnakken har skaffet Danske Bank et image som en
Kommunikationseksperter
nødsaget til at oplyse om. Havde Danske Bank i stedet udskiftet den idealistiske aktivistvideo med en beskrivende og troværdig øretæverne med stor sandsynlighed være undgået.
”
pænt beder storbankerne om at gå langt ud i skoven og lægge sig til at dø.”
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 27
PRAKTIKPLADSEN
PRAKTIKPLADSEN
Den rette hylde Den første hylde er ikke altid den rigtige. Det måtte Natasha Monteiro Paes brat erkende midt i sin drømmeuddannelse. Et skifte til individuel profil med PR og kommunikation-profil samt et berigende praktikforløb hos et kommunikationsbureau har nu givet hende uddannelsesglæden tilbage.
TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // FOTO: STEFFEN HALDRUP ANDERSEN
26
-årige Natasha Monteiro Paes kom i kontakt med partnerskabet Jøp, Ove og Myrthu under det tilbagevendende Company Dating arrangement på BSS i foråret 2012. Interessen var stor fra begges side og efter en uddybende jobsamtale var praktikpladsen en realitet fra august 2012. Jøp, Ove og Myrthu arbejder primært med krisekommunikation for virksomheder, der er kommet på kant med medierne. De kommunikative udfordringer har for Natasha været et meget interessant spændingsfelt at arbejde indenfor. På spørgsmålet om hvad hun har brugt af studieteori, beretter hun blandt andet om journalistiske værktøjer og sine sproglige kundskaber i forbindelse med en udenlandsk kunde: ”Artikelskrivning, den omvendte pyramide og alt det der. Og jeg fik nogle småopgaver med mit portugisiske, fordi Jøp, Ove og Myrthu har en stor kunde i Brasilien,” siger Natasha og tilføjer: ”Når man kommer her fra BSS har man rigtigt meget teori med i bagagen, og man tænker meget teoretisk. Det må man slippe lidt og finde den praktiske tilgang til det, og være mindre kantet. Det er mega fedt at prøve,” siger hun. På kandidaten kan studerende som regel vælge mellem praktik og et case forløb. Mange tager case forløbet, fordi de ikke får fundet en praktikplads: ”Men praktik er meget federe – både fordi du kommer ud og prøver dig selv af, og fordi du får det på dit CV,” understreger Natasha. Det kan ikke blive sagt for højt eller for ofte. De perfekte praktikpladser hænger ikke på træerne, og det gælder om at komme ud og sælge sig selv. Dine evner er lige så gode som andres. Natasha var heldig og dygtig nok til at tilkæmpe sig en praktikplads i Jyllands hovedstad. Men langt fra alle opnår det. Der er flere overvejelser at tage, inden man henvender sig til en virksomhed om eventuel praktikplads: ”Der er mange praktikpladser i udlandet, der er lønnede, men så er der selvfølgelig også omkostninger ved at skulle rejse og finde et sted at bo. Jeg var heldig at finde en virksomhed i Aarhus. Jeg har veninder, der er taget til København for at komme i praktik. Det kan være rigtig svært at finde et sted at bo derovre,” fortæller
28 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
Natasha: ”Vær ude i god tid,” pointerer hun ihærdigt.
sionen og det bombede erhvervsmarked. Siden slutningen af folkeskolen og frem til sin kandidat ville Natasha være translatør og tolk i EU. Bump på vejen Men hårdt slid og drømmen var ikke nok, og Natasha har været rigtig glad for sin praktikefterfølgende komplikationer med valg af fag og periode. De gange, hvor ærefrygten har været retning ødelagde lysten til den tidligere drømstørst og opgaverne mest udfordrende, er også meuddannelse: dem, hun ser tilbage på, og som har gjort hende ”Kandidaten er dét, du synes er superfedt, og stærkere. Én af de få ting hun ikke savnede som dér du specialiserer dig inden for noget. Da jeg erhvervsaktiv var de lange dage med flyvende kom på kandidaten burde jeg have indset at ’jeg floskler fra forelæseren og efterfølgende store synes det her er så svært, det er så tungt - så skal mængder af sort kaffe på læsesalen for at holde jeg nok ikke læse det her’. Jeg burde være helt sig vågen i de sene timer. Men dagene i praktik oppe at køre og helt ellevild, men det var jeg bare var stadig lange, og det ansvar, som blev plaikke,” fortæller Natasha. ceret på Natashas skuldre, tærede også på krop Hun tog et valg, skiftede retning til den indiviog sind. Det kan være en udfordring at tilpasse duelle kommunikationsprofil og kan nu mærke, sig et nyt sted i samspil med nye mennesker. at ilden igen Overgangen fra de stubrænder igennem derendes ”legeplads” trøjen: til ”det virkelige liv” er ”Jeg ville ønkrævende. Som Natasha ske, jeg noget før selv beskriver: havde indset, at ”Jeg vidste ikke lige Jeg burde være helt oppe at køre og jeg skulle noget med jargonen hos Jøp, helt ellevild, og det var jeg bare ikke.” andet. Jeg trak det Ove og Myrthu – taler - om at komme ind på kandidaten ud i for lang tid. de meget professionelt Men så kom jeg i til hinanden? Og skal jeg praktik og fandt komme i stiletter hver ud af, at jeg helt dag?” funderer hun og sikkert vil den fortsætter: her kommunikationsdel. Det er bare superfedt,” ”I starten kom jeg i højhælede sko, men jeg fortæller hun. Hun er glad for skiftet til komfandt hurtigt ud af, at kollegaerne bare var normunikationsprofilen og ikke mindst praktikopmale mennesker og de er helt afslappede. Altså, holdet, som både har givet hende en uvurderlig selvfølgelig kommer man i pænt tøj og ikke med erhvervserfaring og ikke mindst lysten til studimorgenhår, men du går i flade converse-sko, erne tilbage: hvis du har lyst til det,” understreger hun. ”Netop den feedback, jeg har fået fra Jøp, Ove Kollegaerne hos Jøp, Ove og Myrthu har været og Myrthu, har gjort, at jeg har udviklet mig ekrigtig gode til at tage Natasha med i beslutninstremt meget fra før til nu. Det var først her, jeg gerne og uddelegere ansvar. Perioden i praktik fandt ud af, at jeg med 110 procents sikkerhed har været over alt forventning: skal det her,” siger hun. ”De er søde mennesker, og praktikken giver En praktikplads hos et kommunikationsbuvirkelig en masse godt,” beskriver hun. Samarreau var denne gang den helt rette hylde for en bejdet har øjensynligt været givende for begge BSS-studerende. Nu er partnerskabet etableret. parter. Natasha har efterfølgende fået tilbudt og Og hvem ved: Måske veksler Natasha positionen takket ja til en stilling som studentermedhjælsom studentermedhjælper til en fast stilling, når per, imens hun fuldfører sin kandidat. kandidaten er afsluttet?
“
Kandidaten er fremtiden
Natasha har ikke taget den korteste vej til dimis-
PRAKTIKPLADSEN
”Når man kommer her fra BSS, har man rigtigt meget teori i bagagen. Det er man nød til at slippe lidt og finde den praktiske tilgang til det. Være mindre kantet.”
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 29
EVENT CALENDAR
APRIL CALENDAR 03 A DAY WITH EU CAREERS 04 BAIN & COMPANY:
HOW TO DEVELOPE AN ENDURING BUSINESS STRATEGY
FACCA
BLOOMBERG ASSESMENT TEST 04 FACCA
05 ØF PARTY AARHUS CASE COMPETITION WEEK 08-12 STUDENTERLAUGET OG AU 09 A DAY WITH GARUDA 11 NABIHA TRAIN
11 CV/ANSØGNINGSKURSUS CA A-KASSE
12 ACC OFFICIAL AFTERPARTY 12-14 SUSTAINABILITY FESTIVAL GODSBANEN
DANISH OPEN I STAND-UP - FINALEN! 13 STUDENTERHUS AARHUS
16 RADAR 16 EFFEKTIV JOBSØGNING FRA A TIL Z 17 MARIE KEY TRAIN
17 A DAY WITH VENTURE CUP 18 SL ANNUAL GENERAL ASSEMBLY STUDENTERLAUGET 19 FACCA FRIDAY FACCA 19 BACK TO THE 80s - GIRLS’ NIGHT OUT KLUBBEN
24 THE NETWORKING JOURNEY 25 KAPSEJLADS AFTERPARTY STUDENTERLAUGET // KLUBBEN
25 A DAY WITH PRESSALIT 30 LØNFORHANDLING 30 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
STUDENTERLAUGET AU OTHER
SL NEWS
NEWS Lockers in the S-building S-building through Studenterlauget. The price is 50 DKK per semester plus a 300 DKK deposit. Don’t forget that it is possible to rent
General Assembly 2013 Studenterlauget’s annual general assembly will take place Thursday April 18 at 19.00 in Aulaen. This is the possibility for all SL-members to gain a valuable insight into how Studenterlauget is performing and -
The ACC Finals on Friday April 12 from 16.00-19.00 learn from the best as the three best teams of this year’s competition present their solutions. The teams will be facing a jury consisting of 8 very competent and acknowledged judges from the corporate world as well as an audience of more than 400 stakeholders. ACC invites ment and the chance to mingle with professionals from the corporate world.
forget the afterparty in Klubben! All SL members are invited to run for the SL board. As a board member you will be responsible for the entire organisation and your tasks will include development and implementation of overall strategies as well as budgeting. Please announce your candidature to the chairman of Studenterlauget (formand@studenterlauget.dk) no later than April
“Den Gyldne Fugl” If you are wondering about why you haven’t heard anything about this -
ACC week 2013
the year” – just to name a few – will be awarded at “Den Gyldne Fugl 2013” in the coming fall semester.
Week 15 is dedicated to Aarhus Case Competition 2013 and to intense case solving through workshops with professionals consultants offers to those students who do not have the possibility to clear a whole day in their schedule for case solving. As the solutions to the will be able to experience best-selling author Rasmus Ankersen sharing his visions and ideas on the subject Thursday April 11 from 15.30-17.30 in Aulaen. Rasmus has devoted a big part of his life to exploring the notion of talents and how these are developed most ef-
KLUBBEN: Spring is here! beginning of new prices and a new guest policy throughout the spring semester. Read more about these new initiatives on Klubbens Facebook. We’re looking forward to seeing you in your favourite basement!
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 31
BRAVE NEW WORLD
Brave New World TEXT: MIE SKOVLUND
USA
Too Old for Facebook
Women don’t usually own up to their age. At becomes more tempting to tell a little white lie about their year of birth. But one woman actually wanted to be truthful about how many years she had behind her when she signed up on the social media site Facebook. There was just one problem: Facebook’s system didn’t allow her to had to lie herself younger to become a member of the popular social site. Facebook promises to can’s 105-year birthday-present will be that her actual age will appear on her page.
USA
Need Glasses?
Did your mother ever tell you to turn off the television and computer and go outside and play when they asked their inside-loving children to go outside once in a while. For studies have now linked the amount of time spent inside and the likeliness of near-sightedness: The more hours
England
Itsy-bitsy Spider
be near-sighted. Near-sightedness has steadily been increasing in North America and Europe. So you’re now fully excused if you want to leave the studying for a while and go for a walk and enjoy the Spring.
In one of the Spiderman-movies Spiderman uses his web to keep a train from going of its tracks. You might have seen that scene and thought it was Hollywood imagination at its best. But a new English study actually proves that a certain spider’s web would be strong enough to replicate Spiderman. When scaled up to that of a super-hero size the Darwin’s bark spider’s web would be able to hold a train with passengers included. The spider’s web have long been thought to be strong as steel and now it’s proven that it is able to carry steel as well.
32 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2013
BRAVE NEW WORLD
Israel
Fathers in Prison Egypt
A Visit From the Past
Archaeologists may have found the remains of the former queen of Egypt Clefound in an ancient city in Greece. While many archaeologists are certain that it on to determine whether or not they had sults were inconclusive and it’s not safe to say whether or not the 2000-year old bones are the remains of the sister that Cleopatra held captive and had murdered because she felt threatened by her.
A new kind of smuggling has seen the light of day: The smuggling of semen that is. The wives of inmates in Israeli prisons don’t want to miss out on having children even though their husbands are in jail and are denied marital visits. So the women are using tricky ways Or so they say. The women seem to forget that they are guarded and separated from the men by glass windows when they visit their band to give his wife the donation. But the women stick to their story and call the new born babies - fathered by prisoners serving several years - a miracle.
Australia
Titanic Volume Two
Ever been jealous of Kate and Leo when they had that famous kiss on the pair’s footsteps. An Australian billionaire has decided to build a replica of
enough lifeboats for all its passengers and will be equipped with technology on a cruise with an old-fashioned feel to it. Just note that the most expensive ticket will cost about a million dollars.
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 33
&
AARHUS CASE COMPETITION
PRESENT: RASMUS ANKERSEN & JAIS VALEUR (EXECUTIVE VICE PRESIDENT):
TALENT AND THE FUTURE LEADER THURSDAY, APRIL 11TH 15.30 - 17.30 (DOORS OPEN AT 15) THE AULA CAMPUS FUGLESANGS ALLÉ
FOR MORE INFORMATION: VISIT US ON FACEBOOK.COM/AARHUSCASECOMPETITION
KLUMMEN
KLUMMEN
Vi studerende er snotforkælede For tiden er en reform af SU’en på alles læber. Og de studerende er vrede. Rigtigt vrede endda. Men hvad er det egentligt, vi er så vrede over?
TEKST: KATRINE LERCHE // FOTO: BENJAMIN LUND Er vi vrede over udsigten til at det sjette SU år bliver halveret? Et år som mange (ja, undskyld mig) bruger på at udskyde specialet, så man ikke behøver at være så presset? Eller holder lidt ekstra fri om sommeren på fællesskabets regning? Jeg synes, vi må være åbne over for at diskutere en ændring af det nuværende SU-system. tige studerende, der dumper en eksamen, skal straffes økonomisk. Og man skal kunne ombestemme sig, hvis man har valgt en forkert uddannelse. Mange bruger også det ekstra år på at få vigtig erhvervserfaring med i bagagen. Derfor kan man ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem gennemførelse på normeret tid og kvalitet. Men alting med måde. Jeg synes, det er rimeligt, at vi studerende også strammer ballerne i en krisetid. Vi skal ikke udnytte systemet. For unge i fremtiden skal også have mulighed for at tage en uddannelse uafhængigt af forældrenes indkomst. Ideen om at spare to milliarder kroner på SU’en og skyde dem efter økonomisk vækst, kan jo rent faktisk vendes til noget positivt for os. Det er netop os studerende, der har -
”Jeg synes, det er rimeligt, at vi studerende også strammer ballerne i en krisetid.”
i hånden?
Stop tuderiet
Gak i nattelivet
Jeg synes, det er okay, at vi også kigger på SU’en, når vi skal have vores fælles husholdningsbudget tilbage på sporet. Efter min mening er der ingen tvivl om, hvor der skal tages
fat: SU til hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne skal nedjusteres. Jeg indrømmer gerne, at jeg gladeligt hævede min SU, da jeg gik i gymnasiet. Og med et studiejob ved siden af og praktiske udgifter betalt af mor og far, har jeg aldrig siden haft så mange penge på lommen. Penge der gik til cafebesøg, dyrt tøj og Breezere i nattelivet. Ærligt talt: Det er da helt urimeligt, at skatteindtægterne fra vores forældre Men det er vigtigt at huske på, at Danmark lever af sin viden, og SU’en er en investering med et stort afkast. Jeg tror ikke, at vi får dygtigere studerende igennem på de videregående uddannelser ved at svinge pisken for højt. Hvis vi vil have dygtige studerende, skal vi sørge for at give de bedste forudsætninger for, at de er motiverede til at studere. Det kan godt være, at det kræver to sabbatår, og hvad så? Det koster ikke staten en krone, tværtimod. Vi skal være glade og stolte af vores SU-system. Netop derfor skal vi også sørge for, at vi kan opretholde det i fremtiden. Nogle gange må man forandre for at bevare. Det kræver nogle ofringer, også for os studerende. Men vi skal have prioriteterne i orden.
APRIL 2013 // COMMERCIEL MAGAZINE 35
Kilder: Weekendavisen, Politikken, Information.dk, DR.dk
Ingen andre lande giver så meget støtte til studerende, som vi gør i Danmark. Ikke engang vores kære norske nabo: Godt en tredjedel af deres SU er et lån, selvom de har statskassen fuld af olie-penge (Olie vi forærede væk i en whiskybrandert, men det er nu en anden historie). Jeg har selv boet i udlandet i henholdsvis London og Australien. Her er der hverken noget der hedder gratis uddannelser eller SU. Tværtimod må mange studerende tage fuldtidsjobs ved siden af deres studier for at have råd til at tage en uddannelse. Når man fortæller om det danske system, er de ved at få kaffen galt i halsen. Det er med hævede øjenbryn og skeptiske blikke, at de godtager forklaringen om, at staten betaler vores uddannelser. Og oven i købet giver os løn for at sige ”ja tak” til den. Dog gør det samme sig gældende, når man fortæller om vores skattetryk. Men det er netop derfor Danmark har et helt unikt uddannelsessystem, som ikke skelner til social baggrund. Det skal vi ikke tage som en selvfølge.
FÅ NYE REDSKABER TIL JOBSØGNING OG KARRIEREPLEJE – HVER MÅNED
Uanset om du er studerende, nyuddannet eller har en lang karriere bag dig, er der hård kamp om jobbene. Dit drømmejob kommer ikke af sig selv, og når det kommer, skal du løbende gøre dig fortjent til at beholde det.
TILMELD DIG OG VIND 14.235,- KR. INDEN 31/5
FÅ DET JOB DU FORTJENER Career Toolbox™ er et gratis tilbud fra CA a-kasse til alle, der vil stå bedre i kampen om drømmejobbet. Tilmeld dig vores månedlige inspirationsmail – så får du hver måned inspiration og øvelser inden for jobsøgning, hverdag, netværk, kompetencer og karriere.
.dk w w w.c a 90 45 T lf. 3 314
Tilmeld dig gratis på
vet
rhvervsli
nede i e
uddan For højt
Commerciel_april13
careertoolbox.dk