Commerciel Magazine November 2012

Page 1

MAGA ZINE 3RD ISSUE 12/13 - NOVEMBER

- LOOSENING TIES

COLOPLAST CEO

LARS RASMUSSEN

Direktør om dagen, familiefar om aftenen

68

millioner måltider om dagen

BAG OM MCDONALDS

USA VALG Michelle Obama vs. Ann Romney

AARHUS

Underground

+

How To: Loose your hangover | Commerciel Kitchen: Halloween Edition | og meget mere...


EDITORIAL EDITOR-IN-CHIEF

EDITORIAL ASSISTANT

ART DIRECTOR

MIKKEL SVOLD

MICHELLE SKOV

THERESE KRISTIANSEN

HEAD PHOTOGRAPHER

PHOTOGRAPHER

PHOTOGRAPHER

JULIAN LOESCHCKE

MIA VESTERGAARD

STEFFEN HALDRUP

DTP

DTP

PROOFREADER

NANNA HØG

ANNELINE HAUBJERG

SOFIE HØYEN

PROOFREADER

JOURNALIST

JOURNALIST

W

ithout planning for it, this issue of Commerciel Magazine has become a cavalcade of stories about success and dedication. But what is success? And where should we place our dedication? Today, success is not only measured on the bottom-line digits of your bank account. It is also a question of, how well are you doing as a girl- or a boyfriend? How well are you doing as a parent? How much time do you leave open for catching up with old friends? And the list goes on. Success is very much a product of the amount of time spend. If we prioritize work, we will get a higher salary. If we prioritize our family life, we get a happy partner. So if we want to be successful, we need to prioritize not only work, but also family, friends, our health, learning, the environment, and I could keep on less or dumping your girlfriend. It lies in dedication and in putting things into important and not important boxes. It lies separating frustrations into can

TANJA KNUDSEN

JOHANNE FRIIS

STINNE BERGHOLT

JOURNALIST

JOURNALIST

JOURNALIST

my purpose here, and what is important so I achieve the result, I am after? This means focusing on what the professor is saying when you attend a lecture. It means focusing on listening when you talk to someone. And it means doing one thing at the time. And I think I can speak for many people here, absolutely including myself; There’s still a lot to learn. In this magazine we can hopefully learn a little bit about determination and We also learn that if you want to start your own company, an extraordinary

KIRSTINE SØES IBSEN

ALEXANDRA BACH

MIE SKOVLUND

JOURNALIST

JOURNALIST

JOURNALIST

founders of Compell tell their story. Determination and dedication is probably most present in this month’s feature, where it becomes clear, that running for

Enjoy the magazine!

ANDERS GRAMSTRUP

MARIE-LOUISE HALMØ

ANNE SOPHIE TEGLBORG

JOURNALIST

Mikkel Svold Editor-in-Chief

RUNE BUCHDAL NIELSEN

ADVERTISEMENTS Marketing Consultant

NEXT ISSUE PRINTING

E-mail: len@studenterlauget.dk

3

CIRCULATION

Dec 3

Ecograf, Højbjerg

ISBN

COMMERCIEL MAGAZINE

Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.

commerciel@studenterlauget.dk



CONTENT

06

Loose ties

08

How to: Loose your hangover

09

Bag om giganten: McDonalds

11

Spot Yourself

12

Feature: Førstedamer med power

17

06

30

12

4 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

17

Portræt: Lars Rasmussen

22

Når bøgerne bliver fortid: Unge iværksættere

24

Event Calendar & SL News

27

News: Intel Business Challenge Europe 2012

29

Commerciel Kitchen

30

Aarhus Underground: Slagtehallen

35

Klummen: Uligestilling, nu!



LOOSE TIES

Brave New World Benin: One thing is clear: mosquitos

may be smarter than we thought. Scientists have studied mosquitos’ biting behaviour in two African villages, and they found that the mosquitos started biting their victims in the early morning instead of during the night, after the villagers started having mosquito nets over their beds. So we obviously have to think in new ways to trick the tiny, but dangerous insects, or create a suit out of mosquito nets to avoid getting bitten.

Norway:

A Norwegian family has done what seemed impossible. They did not win the Norwegian lottery once or twice, but three times in six years. to win that grand prize, and he was then joined in the winner’s circle by his daughter three years later, and The family’s joined winnings totals in 28.6 million Norwegian kroner. More interestingly, the family’s lottery wins have collided with the daughter’s childbirths. The three separate years she had a child were also the years she and her family won the lottery. So maybe her third child isn’t her last?

USA:

Banning smoking and supersized sodas in hospitals is not enough for New York mayor Michael Bloomberg. The mayor is now trying to ban foods containing sugar and fat inside the hospital walls. If successful, this means that there will be no more wending machines with chocolate bars or fried chicken in the canteen. It can be discussed whether or not it is a good idea taking the comfort food out of the place where comfort is needed the most, but you have to give this keep his city healthy.

Malaysia:The

Malaysian-based airline company Air-Asia now offers childfree zones for passengers at the age of 12 or above. The childfree space is called ‘Quiet Zones’ and is rows in the airplane. The seats do not cost extra, just the regular fee that you would normally pay for more legroom. How exactly the company will guarantee that their passengers travelling in the Quiet Zone won’t be bothered by the screams from the child sitting in row eight, we don’t know, but we appreciate the attempt to accommodate childless travellers. Sources: nbcnews.com, politiken.dk

November is not only the last month of autumn or the month before December; it’s also the month of Movember. In Movember, all males (and females who are able) are encouraged to grow moustaches to create awareness of men’s health issues. The movement started in 2003 in Australia and has now spread all over the world to Denmark where Danish males in the last couple of years have sported their ‘Mo’s’ and 6 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

MOVEMBER

in doing so, collected money for charity. So if you haven’t joined the movement already and you think you could rock a moustache go to the Danish website, www.movember.dk and sign up. And for the ladies who aren’t able or wil-ling to grow a moustache, you should go the website and donate money to the best moustaches. Do it – it’s for a good cause.


SE TIE OO

BEEN THERE

DONE D

T H A T

UN

Listened to The XX’s new album and absolutely loved it.

KO VL

LOOSE TI

TIES SE O O

S ES

L

LOOSE TIES

SE TIES LOO L

IE T: M TEX

S

Commerciel Magazine

Expects

Success: Trouble with the curve - in

cinemas November 29. He might be talking to empty chairs when trying to prove a point politically, but when it comes to the movies, he knows his stuff. Can’t wait to see the Clint in the role of a baseball scout.

Read Jo Nesbø’s novel ‘Panserhjerte’ and had trouble sleeping afterwards

Been to a cultural evening held by Aros27 and had a wonderful night

Success: The Intouchables – in cinemas

November 22. It’s French, it’s based on a real story, and it has been selected as the French entry for the Oscars 2013. We are looking forward to seeing the biggest French cinematic success since Amélie.

Not so much: Breaking Dawn, part II – in

cinemas November 15. Okay, this journalist has admittedly read all the books and watched all the other previous movies, but

Discovered a new, cosy pub in Nørregade with the saying name:

Watched “Pillars of the Earth” - and now knows that it doesn’t come close to the books

herself) the relief many must feel that this is the last instalment of the Twilight Saga.

THANKSGIVING

American traditions and holidays like Halloween and Valentines are becoming more and more popular in Denmark. One of these is Thanksgiving. And if we should take one of their holidays and make it our own, Thanksgiving is the one to choose. In the last weekend of November, family and and give thanks to each other. What’s not to like? So come late November, you should invite the people close to you, eat way too much food, watch sports and show your thankfulness. We here at Commerciel Magazine would like to use the opportunity to thank you, our dear readers, for being a wonderful crowd of people to write for. Happy Thanksgiving!

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 7


HOW TO > LOOSE YOUR HANGOVER

How To:

Loose Your Hangover

You have just woken up. The room is spinning around and it feels like someone is hitting you in the head with a hammer. You must have knocked over the glass of water you sensibly poured before passing out, and then forgot about it - and the clothes you were wearing last night are spread out all over the room.

Good morning after, and welcome to your…Hangover! TEXT: KIRSTINE SØES IBSEN // PHOTO: JULIAN LOESCHCKE

“Hangover.” Noun. Meaning: A severe headache or other after effects caused by drinking an excess of alcohol. But ventional wisdom, that can help anyone getting through a hangover as quickly and painlessly as possible.

you swallow, you will expel about 800ml of liquid through urination. This means that in order to have kept your hydration level the same, you would need to have drunk 3.5

The Hangover Science

The Hangover Answers –Dos and Don’ts.

It may seem like any other weekend; You have a hangover and you feel like staying in and eating takeaway. But you are actually suffering from dehydration. The science is that alcohol is a strong diuretic; For every glass of a normal cordial

probably didn’t.

Yet again, science will be your friend. Here are some don’ts: Things that will not help you, no matter what. And some dos: Some very simple things that actually can help you out

Four things you do NOT want to do: 1. Do not take Aspirin. Alcohol

thins your blood, and aspirin does exactly the same. Thinning your blood even more than it already is will not help you. 2. Do not take Ibuprofen if you are feeling nauseous. It will take some of the pain away, but Ibuprofen is a gastric irritant, which can cause more pain (read: vomit) 3. Do not drink coffee. Coffee will give you a very temporary wake up. But you are suffering from dehydration and caffeine is diuretic, which consequently will make things worse. 4. Hair of the dog that bit you. Some believe that the best cure for what pains you is to have some more of it. A drink will very likely make you feel temporarily better, but ultimately you are just prolonging your suffering.

8 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

Four things you DO want to do: 1. Hydrate yourself. Drink water, milk, juice, or whatever else. As

long as it does not contain caffeine, alcohol, or taurine (which are all diuretics and will cause the opposite of what you need right now. 2. Eat burnt toast and eggs. It is all about carbon and cysteine. If you are suffering from an alcohol poisoning and have ended up at the hospital, they will pump your stomach full of a carbon and more comfortable scale. Eggs contain cysteine, which breaks down the acetaldehyde, which is causing you to feel like burning in hell. 3. Get some vitamins. It is especially important to get vitamin B and C. Take a couple of multivitamin pills, or simply drink fresh fruit juices. 4. Replenish your levels of sodium and glycogen. This means that you need to drink a non-caffeinated isotonic sports drink, or you could simply put a spoon of salt and sugar in a glass of water.


TO GYLDNE BUER > BAG OM GIGANTEN

Bag om giganten

En revolution med vokseværk Hamburgerkongen Ray Kroc har siden 1954 transformeret verdens spisevaner. Med McDonald’srestauranter på næsten ethvert gadehjørne er Krocs gigant i dag en eksportsucces uden lige; et af verdens stærkeste brands og en inspiration for alverdens ledere og iværksættere. TEKST: MICHELLE K. SKOV To gyldne buer tårner sig op over taget på den lille restaurant i San Barnadino 90 kilometer øst for Los Angeles. Lange køer af højlydte arbejderklasse-familier bugter sig helt fra parkeringspladsen, imens ansatte i hvide uniformer langer burgere, fritter og milkshakes over disken med imponerende fart. Priserne er bemærkelsesværdigt lave: burgere koster 15 cents og pommes frites en 10’er. Den 52-årige sælger Ray Kroc har aldrig set noget lignende. Og han har ellers set tusindvis af restauranter og Jeg følte cafeer på sine forretningsrejser. Krocs milkshake-maskiner kan lave fem

mig

hamret i kraniet

restauratører har investeret i én eller to. Brødrene McDonald har købt otte. Nysgerrigheden har drevet Ray Kroc til den støvede udkantsby. Han vil se, hvorfor brødrene har brug for at mikse 40 milkshakes på én gang. Alene synet af en af verdens første fastfood-restauranter giver ham svaret:

Idaho-kartoffel hamret i kraniet,” beretter han senere om oplevelsen. Fra det øjeblik er Ray Kroc en pioner indenfor fastfood. Veteransælgeren overtaler de skeptiske McDonald-brødre til at lade ham sælge franchiser til private, og året efter åbner den første franchiseMcDonald’s uden for Chicago. En plageånd i medvind Ray Kroc investerer alt i den nye restaurant i Chicagos udkant. Når han ikke ligger på knæ for at skrabe tyggegummi af parkeringspladsen med en paletkniv, inspicerer han køkkenet i tide og utide og vogter reglementet for påklædning, indretning, priser og menuer. Regelrytteren nedskriver endda en præcis formel på burgerbøffernes størrelse: 45,28 gram og 10,1 centimeter i diameter. Ray Kroc er en vaskeægte plage for ejeren og de ansatte. Men hans overdrevne omhyggelighed giver over-

skud. Fem år senere blomstrer over 200 McDonald’srestauranter over hele Midtvesten, og de har for længst solgt 100 millioner hamburgere. Kroc er ikke blot begejstret - han er besat: ”Jeg tror på Gud, familien og McDonald’s - og på kontoret er rækkefølgen bagvendt,” proklamerer han ofte. Besættelsen er så voldsom, at hans kone kræver skilsmisse i 1961 efter 39 års ægteskab. Samme år sætter Kroc alt ind på at købe brødrene McDonald ud - de er tilfredse med som Newton, deres egen restaurant og gider ikke bruge energien på at bygge en kæde. 2,7 millioner dollars senere er Ray Kroc enehersker over McDonald’s navn og koncept. Striden mellem ham og brødrene om rettighederne siges at have været så bitter, at Ray skadefro åbner en McDonald’s klods op af brødrenes restaurant i San Bernardino for at tvinge dem til konkurs. Ambivalente forbrugerfølelser I 1970 er fastfood en 40 milliarder kroner forretning svarende til cirka 200 milliarder dollars i dag. Næsten en femtedel af amerikanernes restaurantpenge bliver smidt i fastfoodkæder som Kentucky Fried Chicken, den spæde Burger King og storebror McDonald’s. Interessen for billig, nem og hurtig fastfood stiger støt. Men samtidig gør diæternes tidsalder sit indtog i Amerika. Den første kritiske røst rejser sig i New York Magazine, hvor en madanmelder forarget postulerer, at: ”McDonald’s mad er uforbederligt forfærdelig.” Snart slutter vegetarer, helsekosttilhængere, sundhedsfolk, livsstilseksperter og læger sig til koret. Over hele verden. De taler i stigende grad om fedme, gigantindustri, tilsætningsstoffer, amerikanisering, regnskovsfældning, junk og discount. Men myndighederne ignorerer sundhedssektorens vrede. McDonald’s er nemlig en sublim forretning for landet. Giganten opkøber cirka én procent af alt okse-

Fortsættes på næste side...

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 9


BAG OM GIGANTEN > TO GYLDNE BUER

eneste restaurant er en pengemaskine, hvor hver 15. unge amerikaner har fået et job. Ray Kroc ved udmærket, at McDonald’s er noget nær urørlig. Alligevel indleder han en magtdemonstration, hvor virksomheden begynder at poste sine seneste salgstal på de gyldne buer. Landets toppolitikere følger de stigende milliardbeløb tæt. Da Ray Kroc møder Richard Nixon i de tidlige 1970ere spørger præsidenten nysgerrigt: ”Hvad er det nu? Otte eller ni milliarder?” Kroc svarer: ”Hr. Præsident, det er 12 milliarder.”

En ydmyg titan I 1979 bliver fastfoodindustriens kejser Ray Kroc bundet til en kørestol efter et hjerteanfald. Udslidt og sygdomsramt arbejder han alligevel til det sidste og retter gerne sit falkeblik mod restauranten nær sit kontor. Den hårdt prøvede ejer bliver kimet ned, hvis affaldet ikke bliver hentet til tiden, og når de ansatte glemmer at tænde lyset om natten. Plageånden dør den 14. januar 1984, 81 år gammel. Ti måneder senere fejrer McDonald’s salget af sin 50. milliarder hamburger. I dag ligger resultatet af Krocs rejse til ørkenbyen San Barnardino 33.500 steder på kloden, og hver dag spiser 68 millioner mennesker på McDonald’s. Den ydmyge burger har for længst indtaget sin plads industri.

Ray Kroc var i velmagtsdagene god for over 500 millioner dollars. Den enevældige hersker over burgerimperiet levede et luksusliv med en stor villa i Beverly Hills og et slot i Florida. Alligevel fandt hamburgerkongen altid større skønhed i en ristet burgerbolle end i den dyreste kunst

Vidste du at: 84 af McDonald’s 33.500 restauranter ligger i Danmark. Gennemsnitsdanskeren spiser én eller to af sine månedlige 90 hovedmåltider hos McDonald’s. 1,7 millioner arbejdsplads. 550 millioner dobbeltdæk kere, og berømtheden har endda sit eget museum i USA. 2,3 millioner dollars på sin første nationale reklamekampagne. Beløbet svarede til 1 procent af omsætningen – dengang uhyre mange penge at bruge på reklamer.

Kilder: www.mcdonalds.dk - ”The History of McDonald’s”, Heike Mieth, 1999 10 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012


SPOT YOURSELF

VOTE FOR YOUR FAVORITE ON F A C E B O O K

#3 #2 #1

Vote for your favorite on Facebook Sprechen Sie Deutch? October. Infamous for the notorious German tradition: Oktoberfest. As always Klubben was there to uphold the delightful event by serving well-poured Bier vom Fass to all the thirsty Bierdimpfe. Between all the Lederhosen and kurze Kleider, Commerciel Magazine found these herzliche Tiroler Leute. So if you know any of them, hurry up and vote in their favour at Commer-

ciel Magazine’s Facebook page. The lucky winner with the most votes might just take you along for a full day of cultural insight. This month’s prize is: 2 tickets for Aarhus Minigolf 2 tickets for ARoS 2 gift cards for Barber Shoppen Last day of voting will be 15 November 2012, and the winner must collect the prize no later than 30 November 2012.

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 11


FEATURE > FØRSTEDAMER MED POWER

FØRSTEDAMER MED POWER Det 57. præsidentvalg nærmer sig. Den 6. november er afgørelsens time for familien Obama og Romney. Men præsidentkandidaterne er ikke slagets eneste deltagere. Førstedamerne kæmper om det hvide hus side om side med deres ægtemænd. Hustruerne holder taler, udfylder husmoderrollen og vigtigst af alt: De gør præsidentkandidaterne til hele mennesker.

TEKST: ALEXANDRA BACH // FOTO: MIA VESTERGAARD & PRESSEFOTO

Det er den 28. august i Republikanernes konvent i Tampa, Florida. En dame i en knaldrød republikanerkjole træder ind i den enorme sal fyldt med mennesker. I baggrunden hænger gamle billeder i sort og hvid fra dengang Mitt og Ann Romney var unge og nyforelskede. Da Ann Romney står ansigt til ansigt med nationen, bliver hun hyldet af fansene. Publikum råber og skriger i kor, ligesom til en koncert. ”Vi elsker Ann! Vi elsker Ann!” Hendes røde læber starter talen. ”Jeg vil tale fra mit hjerte, om vores hjerter, ikke om, hvad der skiller os, men hvad der holder os sammen som den amerikanske familie.” En uge efter Ann Romneys forspring i kapløbet, står Michelle Obama klar i Demokraternes konvent. Michelle Obama træder ind i salen til Stevie Wonders; ”Here I am, baby. Signed, Sealed, Delivered, I’m yours.” Hun vinker, ler og takker af hele sit hjerte for alle, der er mødt op. Publikum smiler og kigger op på Michelle med beundrende blikke. Førstedamen prøver leende at trænge igennem kampråb og begejstring. Fanerne med ”vi elsker Michelle” rammer næsten loftet.

12 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

Førstedamernes rolle

Frem til 2007 tjener Michelle Obama mere end Barack, fordi hun har et højt rangerende job inden for Chicagos hospitalsverden. Da Barack Obama i 2007 stiller op til præsidentvalget, nedposter hun sit arbejde med præcis 80 %, fordi hun forsøger at leve sig ind i rollen som kommende førstedame. ”En førstedame skal passe på med at spille en for central rolle, fordi hun ikke er valgt til et En førstedame embede,” siger spille en for central Jørn Brøndal, levalgt til et embede” ktor ved Center for Amerikanske Studier ved Odense Universitet. Ifølge Jørn Brøndal ligger der en forventning om, at hun skal udføre en husmoderrolle. Det kan være svært. Hvis man kigger på demokratiske førstedamer har mange af dem haft lysende karrierer i starten, og pludselig skal de til at lege husmoder, der er god til frivilligt arbejde. Michelle gør det ikke godt i starten. Hun siger nedladende ting om sin mand, og gør grin med hans morgenhår. Det kan folk ikke lide.

”Det værste af det hele er, at hun på et tidspunkt har sagt, at hun for første gang i sit liv, følte sig stolt over sin nation. Det skal man altså ikke sige som kommende præsidentfrue - at man kun engang imellem er stolt af sin nation.” siger Jørn Brøndal. Han forklarer, at medierne bider mærke i det, og fra det øjeblik begynder Michelle Obama at deltage i mange aften-talkshows. Hun får tilrettet sin rolle, og har forsøgt at leve op til

skal passe på med at rolle, fordi hun ikke er

år. Hun er blevet et sindsbillede på en, der klæder sig godt. I sin tale i North Carolina går Michelle Obama eksempelvis ind som hustru og fortæller, at Barack Obama er en mand af kød og blod og med et hjerte. ”Det kan godt være, at nationen ikke elsker siden. Men Michelle Obama fortalte nationen, at hun elsker ham endnu højere i dag,” siger Jørn Brøndal.


FØRSTEDAMER MED POWER < FEATURE

Uanset hvor gode førstedamerne er, når de står på scenen, beslutter helhedsindtrykket i sidste ende, hvor nationen sætter deres stemme”

Førstedametaler kan være afgørende

Det er lykkedes Demokraterne at tegne et

han altid har været sådan. Ann Romney viser en varmhjertet mand, som amerikanerne skal lære at kunne lide i stedet for at have et køligt forhold til. Ifølge Jørn Brøndal viser Barack Obama heller ikke mange følelser. Han bliver kaldt ”No drama Obama.” Ligesom hos Mitt Romney er det også nødvendigt og vigtigt at få en meget intens Michelle op på scenen og vise, hvilken dejlig mand han er.

Romneys opgave som hustru er at gøre ham mere menneskelig. ”Det er især vigtigt for Michelle Obama og Ann Romney, fordi de skal forsøge at sælge deres mænd,” fastslår Jørn Brøndal. Mitt Romney er blevet beskrevet som en kapitalist. Han har skabt en personlig formue, fordi han ikke har betalt den samme skatteprocent som almindelige amerikanere. Hans formue er Tidens populære førstedamer skabt gennem kapitalgevinster på investeringer, Den 22. september 1993 i Capitol Hill. Hillary der ikke beskattes som løn. Beskyldningerne træder ind i lokalet iført en grøn spadseredragt, har gjort det vigtigt for Mitt Romney, at hans pink læber og en kortklippet frisure for at fremhustru tegner et smukt portræt af sin mand. Hun lægge sit forslag om en sundhedsreform. Den fortæller, at selvsikre han er en præsiloyal og dejSom kommende præsidentfrue skal man ikke dentfrue lig mand, sætter sige, at man kun engang imellem er stolt af sin nation” sig ved også i de hårde tider, sit ensom da Ann mandsb o r d konstateret sklerose og brystkræft. Hun forkla- foran kongresmedlemmerne: rer i sin tale, at han var ved hendes side, og at ”I blænder mig næsten,” siger en leende

Hillary Clinton til alle paparazzierne, da hun bliver modtaget i lokalet af medlemmerne. Sundhedsreformen bliver lagt på bordet, og Hillary fortæller, hvorfor den er så vigtig for hende og hendes mand Bill Clinton: ”Jeg er her som en mor, en hustru, en datter, en søster, en kvinde, der er bekymret for sin families og nationens helbred.” Hillary fremlægger sine forslag til sundhedsreformen. Den begejstrede formand, Dan Rostenkowski, mener, at præsident Clinton i fremtiden vil være kendt som ”Hillarys mand” og ikke omvendt. Men sundhedsreformen bliver ikke vedtaget, og hendes centrale rolle bliver kritiseret. Jørn Brøndal forklarer, at en kvinde som Hillary Clinton har haft svært ved at ændre sin rolle fra politiker til førstedame. Hun har ikke lyst til bare at være nationens dygtigste husmor, god til at snakke om opskrifter og god til at hjælpe med frivilligt arbejde. Hun vil være politiker. Da sundhedsreformen bliver lavet, præsenterer Hillary den på en klodset og arrogant facon, fordi hun ikke tager hensyn til sin rolle som førstedame. Da Kongressen først får det meget langt og ikke til at forholde sig til.

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 13


FEATURE > FØRSTEDAMER MED POWER

Afvisningen er et stort nederlag for Bill Clinton og hans hustru. Derudover kritiserer medierne Hillary Clinton, fordi hun udfærdiger lovforslaget og fravælger rollen som dydig hustru og husmoder. Mange er fortørnede over, at Hillary deltager i politikken, fordi hun ikke er valgt politiker – hun er blot den hustru, som følger med Clintons præsidentembede.

gengæld ekstremt konservative og dybt racistiske. Franklin Roosevelt må derfor passe på, når han udtaler sig om race-spørgsmål, så han ikke fornærmer de hvide i sydstaterne. Eleanor er derimod ikke bundet af denne hensyntagen. I 1939 bliver den verdensberømte, sorte operasangerinde Marian Anderson nægtet at synge i en bygning, der tilhører en meget konservativ kvindegruppe. Eleanor Roosevelt melder sig ud af organisationen i protest og inviterer Marian Anderson til at synge i Lincoln Memorial i Washington D. C. Samme sted hvor Martin Luther King nogle år senere fortæller nationen, at han har en drøm. ”Eleanor Roosevelt forsøgte at prikke til nationens dårlige samvittighed på en måde, hendes mand ikke kunne, fordi han skulle vælges

altså sin egen strålende karriere ved siden af at være førstedame. ”Hun er den første kvinde i nyere tid som for alvor blev lagt mærke til,” siger Jørn Brøndal.

Hjerte og tegnebog afgiver stemme

........... :: :: :: :: :: :: ........... Danmark versus USA

Sammenlignet med præsidenten i USA, er Danmarks statsoverhoved dronningen. Medierne elsker at sælge hendes og hendes børns privatliv, men lader stort set statsministeren og fruen være i fred. Hvis statsministerfruen vil frem i rampelyset, skal hun nærmest selv tage initiativet – ligesom Anders Fogh Rasmussens kone, Annemette, i Vild Med Dans. I USA er rollerne som statsoverhoved og statsleder lagt sammen, hvilket er grunden til denne enorme interesse omkring præsidenten og førstedamen.

14 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

Kilder: New York Times, Washington Post, YouTube, Abcnews.go.com, Thepresidency.org

Tidens førstedamer har ændret sig op gennem historien. Nogle førstedamer har stået i skyggen af deres mand, mens andre har haft De første politiske præsidentfruer ben i næsen og gjort en forskel. Blandt disse Hillary Clinton er bestemt ikke den eneste er opstået nogle af de mest populære kvinder i præsidentfrue, der har gjort sig bemærket verden, som har turdet taget det ekstra skridt. gennem tiden. I starten af 1920erne er WoodPopulære eller ej, har de gjort en forskel og row Wilson præsident, men en hjerneblødning været med til at ændre Amerikas opfattelse af, gør ham ude af stand til at fungere som præsihvad en førstedame er: dent i de sidste to år af sit embede. Hvad de ”Men uanset hvor gode førstedamerne er, når færreste ved, er, at hans hustru Edith Wilson de står på scenen, beslutter helhedsindtrykket overtager mange af hans funktioner, i sidste ende, hvor nationen sætter og det hører offentligheden ikke nostemme,” siger USA-eksperten Michelle Obama og Ann Romney skal forsøge at deres get til. Jørn Brøndal. I dag er det vigtigt, sælge deres mænd” En præsidentfrue, som verden at førstedamerne ikke har skeletter i til gengæld bemærker, er Eleanor skabet, og at de støtter op om deres Roosevelt. Fra 1933-1945 er hun præsident mand. Forventningen til førstedamerne er, at de Franklin Roosevelts hustru. Førstedamen for- af de hvide i sydstaterne,” siger Jørn Brøndal. spiller en idealrolle som prototypen på en god søger at supplere sin mand ved at tage ud på Han fortæller, at da Franklin Roosevelt dør i husmor og ikke er for centrale på den politiske sine egne taleturnerer og hjælpe ham. Fran- 1940 i armene på sin elskerinde, fortsætter scene. klin Roosevelt sidder selv i kørestol, hvilket er Eleanor Roosevelt sin specielle karriere med ”Michelle og Ann gav begge gode taler, men en velbevaret hemmelighed, som de færreste at spille en form for moralsk orienteret rolle. man skal ikke overdrive førstedamernes posiamerikanere kender til på det tidspunkt. Elea- Hun bliver valgt ind i den nyligt oprettede FN’s tion. I det store perspektiv, når folk står i stannor fungerer også som en forlænget moralsk menneskerettighedskommission, er med til at deboksen, stemmer amerikanerne med både samvittighed for sin mand. Demokraterne er udfærdige menneskerettighedserklæringen i tegnebogen og hjertet,” afslutter Jørn Brøndal. på daværende tidspunkt en underlig alliance. I 1948 og er forkvinde for menneskerettighedsstorbyerne ligger vælgerne til venstre for mid- kommissionen. Hun fortsætter ad det spor, ten, på landet i sydstaterne er vælgerne til som hun har indledt som præsidentfrue, og har


FØRSTEDAMER MED POWER < FEATURE

Førstedamer bliver målt og vejet Mediernes interesse for førstedamer som modeikoner har eksisteret siden Jacqueline Kennedy prydede forsiderne med forskellige modetrends. Lige siden er mediernes trang til at snage vokset i takt med førstedamernes popularitet.

Hvis man googler Michelle Obama og Ann Romney, tager det ikke mange sekunder, før der dukker hjemmesider og artikler op omkring førstedamernes valg af designertøj, og hvor meget det har kostet. Førstedamerne er blevet betragtet og vurderet siden Jacqueline Kennedy tilførte glamour og mode billeder på internettet af hende i kjoler med bare arme. Billederne bliver stadig diskuteret - om hvorvidt tøjet var passende eller upassende. I dag gør blogs, aviser og sladderblade det svært ikke at blive målt og vejet på alle leder og kanter. Mediernes interesse for

førstedamernes modesans igennem årenes løb har resulteret i utallige billeder og kommentarer på førstedamernes valg af knickers, neglelak og bare rygge. Washington Post skriver, at det er blevet en kultur at granske i, hvad førstedamerne har på. Ifølge avisen elsker de yngre skribenter at skrive om førstedame Michelle Obamas ungdommelige stil med bare arme, mens andre observatører spektløst.

Mode og politik hænger sammen

Førstedamerne skal ikke kun være moderigtige, når de handler ind, men også tænke

politisk. Ifølge New York Times sender man et budskab, når man vælger en designer, fordi medierne undersøger priserne på tøjet. Michelle Obama bærer en kjole til sin tale i Demokraternes konvent til 395 dollars. Dette beløb er også, hvad en demokratisk middelklassevælger selv ville have råd til. I modsætning til Michelle Obamas lidt billigere kjole, koster den konservative Ann Romneys 1.990 dollars. Man kan under alle omstændigheder slå fast, at det ikke er lige meget, hvordan førstedamerne klæder sig, da der følger et ansvar med hvert et valg, de tager, hvad enten det er politisk eller modeorienteret.

I det store perspektiv, når folk står i standeboksen, stemmer amerikanerne med både tegnebogen og hjertet”

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 15


* Studierabat gælder alle ordinære forestillinger. 2 for 1 pris omfatter ikke iskaffe og i forvejen rabatterede tilbud. Gratis popcorn gælder til og med 31. december 2012. Mod forevisning af gyldigt studiekort og gyldig biografbillet.

Studierabat

BioCity & Metropol – de studerendes biografer i Aarhus

GRATIS POPCORN Aflever annoncen i biografen og få 4,4 l popcorn*

biocity.dk

15,-

Spar på billetten hele ugen!*

Få 2 kaffe* og betal for én!

Få masser af fordele på Scan koden her

metropolaarhus.dk

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk


LARS RASMUSSEN < PORTRÆT

CEO LARS RASMUSSEN

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 17


PORTRÆT > LARS RASMUSSEN

Som barn drømte han sig væk fra Nordjylland. Som voksen har han skabt de bedste resultater i en af Danmarks største virksomheder. Administrerende direktør for Coloplast, Lars Rasmussen, sætter ambitionerne højt og er ikke bange for valg og fravalg. TEKST: STINNE SKOV BERGHOLT // FOTO: MIA VESTERGAARD ANDERSEN

København. Han har sat et møde op med sin chef. Lars ved ikke helt præcis, hvad han vil tale med ham om. Han ved bare, at en større rokade nærmer sig i virksomheden, at han ikke har hørt noget, og at han er nødt til at være en del af den nye omrokering. Han har jo så meget at byde på. Da han kommer op til chefens kontor, må han lige tage en dyb indånding, før han går ind. ”Nå, det er godt du her. Vi skal forresten også lige snakke sammen,” siger chefen, da Lars træder ind på det lille kon-

godt tænke mig at leve et andet slags liv, end de gjorde,” fortæller han med en lidt mere alvorlig mine. Som barn drømte han sig derfor væk og ned i bøgernes verden, hvor alt kunne lade sig gøre. Han tyggede sig igennem den ene bog efter den anden, at han havde ondt i maven for at blive hjemme fra skole og læse. Mange eftermiddage i hans unge år gik derfor med at gå rundt mellem reolerne på lokalbiblioteket og lede efter bøger, han endnu ikke havde læst.

jeg meget inspiraJeg vidste tidligt, at jeg godt kunne tænke tion til, hvordan man bliver svedige. Bemærkningen kan også kan leve sit liv. mig at lave noget helt andet end mine forældre.” enten betyde, at han Et anderledes liv end skal fyres eller forfremmes. det, jeg er vokset op i,” husker Lars og kigger ud af På det tidspunkt har Lars Rasmussen været ansat vinduet på de rødmende trækroner, som afslører, at halvandet år i produktionen på Coloplast i Thisted. efteråret er godt på vej. Jobbet er det første, hvor han føler sig hjemme. Hvor ”Jeg læste alt, hvad Karen Blixen har skrevet. En han føler, at han har noget at byde på. Så meget kan del af hendes fortællinger foregik i Afrika, hvor man forbedres, og det kunne han godt tænke sig at prøve lever på en helt anden måde. Hun har virkelig levet et kræfter med. Til Lars’ store glæde og overraskelse hårdt liv, og den måde hun beskrev sine problemer har chefen en lederstilling til ham i baghånden. på, de var bare i et helt andet lys, end det miljø jeg ”Jeg hoppede op gennem taget. Det var simkom fra,” uddyber han. pelthen så godt. Jeg havde bittesmå børn dengang, Vi sidder på Lars’ eget kontor i virksomheden lidt så jeg styrtede ned i det nærmeste butikscenter og uden for Humlebæk i Nordsjælland. Her har han ditømte det for babytøj,” fortæller Lars grinende. sket op med chokolade, kiks, kaffe og te. Han havde på daværende tidspunkt ingen le”Tag et stykke chokolade. Jeg kan altså spise delseserfaring og skulle pludselig have 300 ansatte rigtig meget chokolade,” afslører han og snupper under sig. Udfordringen var stor. selv et stykke. ”Jeg sov ikke i to år. Det var et modigt valg af min daværende chef, for jeg havde ikke så mange resultater. Han kom dog ikke til at fortryde det,” fortæller Selvom han godt ved, at han ikke skal leve det samme Lars tænksomt. liv som sine forældre, bliver han alligevel udlært som I dag er han administrerende direktør for Coloplast smed på et skibsværft og går altså i sin fars fodspor. I hvert fald for en periode. På skibsværftet er han den selskabets historie. Nu har han 8000 ansatte under sig og sover godt om natten. kaproning på højt plan. Han tyller ikke bajere efter fyraften, fordi han skal holde formen. Generelt føler En bogorm og en drømmer han sig lidt forkert. Lars Rasmussen har dog ikke altid været så stålfast Derfor kommer det heller ikke som nogen overog sikker på, hvad han ville som den dag i ‘89. Hans raskelse, da han fortæller dem, at han vil starte på far var smed, og hans mor var kontordame hos Taxa universitetet for at læse til ingeniør. Overraskelsen var i Aalborg. Det lå ikke ligefrem i kortene, at han en dag større hos Lars’ forældre. skulle blive direktør for et multinationalt selskab. ”Hvad har du røget?” lyder forældrenes reaktion ”Jeg vidste tidligt, at jeg godt kunne tænke mig at på karriereskiftet. lave noget helt andet end mine forældre. Jeg kunne ”Det lå ikke til min familie, at man skulle læse.

18 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012


LARS RASMUSSEN < PORTRÆT

Du når ingenting, hvis du vælger alting på samme tid. Du er nødt til at vælge nogle ting væk. Det er lidt ligesom, når du studerer, hvis du gerne vil have meget høje karakterer, så kan du nok ikke gå i byen hver fredag og lørdag.”

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 19


PORTRÆT > LARS RASMUSSEN

Det var egentligt et stort spring bare at gøre det,” forklarer han og fortsætter: ”Jeg tror, at jeg valgte ingeniør, fordi det er naturvidenskab, og det har altid haft min interesse. Jeg har bare ikke været eksponeret for særlig meget på det tidspunkt. Studiet kunne have været så meget andet.” På universitetets forelæsningssale føler Lars sig meget mere hjemme end på skibsværftet. For ham var det et kæmpe privilegium at studere. ”Det var vidunderligt. I kender sikkert også fornemmelsen fra jer selv. Det er dejligt at lære noget nyt. Man skal tænke på, at hvis man tager en læreplads, kan man ret mange af de ting, man kommer til at beskæftige sig med resten af sit liv. Det, synes jeg, var helt forfærdeligt,” fortæller han og tilføjer: ”Jeg går faktisk stadig ikke på arbejde en eneste dag, uden at jeg lærer noget nyt.”

støt. Det handler om at turde vælge nogle ting fra for at kunne fokusere, fortæller han. ”Du når ingenting, hvis du vælger alting på samme tid. Du er nødt til at vælge nogle ting væk. Det er lidt ligesom, når du studerer: Hvis du godt vil have meget høje karakterer i de her tre fag, kan du nok ikke gå i byen hver fredag og lørdag. Du er nødt til at træffe nogle valg,” forklarer Lars Rasmussen.

Når Lars om eftermiddagen er færdig med at sætte ambitioner og træffe de rigtige valg, kører han hjem til familien og stiller sig ved kødgryderne. For hos familien Rasmussen er det manden, der svinger piskeriset, når han altså ikke sidder til møde i Kina. ”Jeg kan godt lide at lave mad. Jeg synes, det er hyggeligt. Der er noget basalt i madlavning, og man kan sætte autopilot på. Når jeg laver mad, spiser vi selvfølgelig også ret sent nogle gange,” indrømmer Efter den første chefstilling på fabrikken i Thisted går familiefaren. det stærkt for den boglige nordjyde. Han kommer Skal man lede 8000 mand om dagen og lave omkring innovation, direktion og strategisk markemad til familien, når man kommer hjem, er man også ting. Stoppet inden administrerende direktør fører nødt til at træffe nogle valg i det private. Det må Lars ham forbi the land of opportunities, USA, hvor han erkende. står for globalt salg og marketing. ”Hvis man gerne vil gøre karriere, samtidig med ”Det er vigtigt, at man kommer ind i en virksomhed at man har en familie, skal man nok tænke grundigt med overskud, fordi der er råd til at investere i medover, hvilke andre ting man også vil være super god arbejderne. Overskud var der hele vejen igennem til. Ellers kan man komme til at leve parallelle liv, og med Coloplast. Også når jeg ser tilbage,” fortæller det kan man selvfølgelig også. Men jeg kan ikke. Lars Rasmussen. Med min idé om at have en familie hænger det ikke Han var heller ikke i tvivl, da bestyrelsen ringede sammen. Det er jo et valg,” forklarer han. til ham i USA, og spurgte, om han kunne starte som Derfor får han ikke meget tid til at træne op til administrerende direktør med det samme. Det kunne maraton, læse bøger og have en stor vennekreds. han. I stedet løber han ”Det er jo sådan om aftenen elet tilbud, som ler morgenen og man kan håbe i ferierne. over at være meget ambitiøse. Men altså, hvis ikke læser”Hvis på at få. Så kom jeg kan lederen tør være ambitiøs, hvem skal så være det?” min familie hjem et halvt år senere, om ugen til at da skoleåret slutmotionere i, er jeg tede,” husker han og smiler, så linjerne ved øjnene glad. Fem timer er nok til, at jeg lige kan holde mig i trækkes op. form. Men hvis jeg skulle træne op til noget seriøst, Man forstår hurtigt, hvorfor bestyrelsen valgte så skulle jeg træne 15 timer om ugen. Tiden ville jo bare gå fra familien. Det, synes jeg ikke, kan lade sig lyser ud af øjnene på ham, når han taler om sit arbejgøre,” konstaterer han. de. Selv mener han, at en leder skal være ambitiøs Sommerferierne dedikerer han også til familien. og turde skyde højt til måls. Her vender de tilbage til deres andet fædreland, som ”Du skal turde sætte en meget høj ambition for, han siger, nemlig USA. Børnene bliver sendt på somhvad der skal nås. Rigtig mange ledere føler sig en mer-day-camp et par uger, og så har Lars og hans kone fred til at nyde hinanden nogle timer hver dag. altså hvis ikke lederen tør være ambitiøs, hvem skal ”Her har vi mulighed for bare at være,” fortæller så være det?” spørger han og fortsætter: han med et smil. Tiden er inde til fotografering, og vi slæber konfolk griner af dig. Du kan også risikere, at nogle er cerndirektøren med udenfor. Fotografen har udset ligeglade, og du kan risikere, at nogle synes, at du sig en sø bag bygningen. er lidt tosset.” ”Du må bare ikke få det til se at se ud, som om jeg Helt konkret har han selv sat nogle af de største står på søen. Det gjorde en journalist engang, og den ambitioner for, hvad Coloplast skulle nå. Virksomendelige overskrift påstod, at jeg kan gå på vandet. heden skulle være blandt de bedst performende Det passer altså ikke,” konstaterer han og afslører, MedTech selskaber i verden – og det er den blevet at selvom han er direktør i København, har han ikke den dag i dag. glemt den jordnære nordjyde. Direktøren præsenterer stolt resultaterne for de

20 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012


LARS RASMUSSEN < PORTRÆT

Jeg går faktisk stadig ikke på arbejde en eneste dag, uden at jeg lærer noget nyt.”

Coloplast

Lars om:

Lars Rasmussen om Coloplast:

Kommunikation: Som leder har du en opgave i at være

Vi er den slags virksomhed, hvor mange ikke rigtig ved, hvad vi producerer og sælger. Hvor spændende kan det være at arbejde med tis og puha, tænker folk ofte. Virkeligheden er, at det er et meget tabubelagt område, vi stemet og af den grund endte med at få en stomi, kunne du faktisk ikke være sammen med andre mennesker på grund af lugtgener. Så selv om du var kureret for kræft, kunne du ikke leve det liv, du ønskede dig, for du blev fuldstændig socialt isoleret. Vores mission er at hjælpe de mennesker, som har brug for vores produkter, til et aktivt liv, der ikke er omgivet af tabu og social isolation. Hvis du spørger de folk, der arbejder her, så er det faktisk en stor drivkraft hver eneste dag.

Facts om Coloplast:

Coloplast A/S har 8000 medarbejdere og en omsætning på over ti milliarder kroner. De markedsfører og sælger sygeplejeartikler inden for områderne stomi, urologi, kontinens, sårpleje og hudpleje.

Hør også Lars Rasmussen tale om Entreprenørskab, vækst og lederskab på Aarhus Symposium den 2. november.

meget kommunikerende. Du er nødt til at fortælle, hvorfor du synes, dine ideer er gode. Du er nødt til at tegne et billede af, hvorfor den virksomhed er mere attraktiv end nu. Så hele kommunikationsdelen er utrolig vigtig. Den del af mit job, der er allermest planlagt, er kommunikationsdelen.

Karriere: Man skal ret tidligt i sin karriere kunne se: ”hvad er den næste stilling, som jeg går efter?” Man skal have en eller anden ambition om, hvad man kunne tænke sig at udvikle sig til. Hvis ikke man har det på plads i sit hoved, så kommer man bare til at gå på arbejde. Så er man ikke i gang med at bygge en karriere. Uanset hvor man vil hen karrieremæssigt, så skal der lægges mange timer i det. Derfor skal man kunne se perspektivet, for ellers har man ikke lyst til at bruge timerne på det.

Back-up: Hvis man bruger ressourcer på at lave en

back-up for noget, som er vigtigt; fx et nyt produkt, så Så ender man med at bruge ekstra ressourcer på noget, som ikke er lige så ambitiøst, fordi man så føler, at man trods alt har noget, som er nyt og bedre, selv om det ofte alligevel ikke er nær så godt. Det er utrolig vigtigt, at det man satser på, det satser man på. Hvis du ikke går efter 12-tallet, så får du det jo heller ikke.

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 21


NÅR BØGERNE BLIVER FORTID > UNGE IVÆRKSÆTTERE

En efterklang af frihed De to unge iværksættere Bjarke Bekhøj og Michael Perry har startet virksomheden Compell, hvor de beskæftiger sig med online forretningsudvikling. De har allerede et stort kontor i midtbyen, ti ansatte og fortsat masser af gåpåmod.

TEKST: RUNE BUCHDAL NIELSEN // FOTO: STEFFEN HALDRUP ANDERSEN På slaget otte dukker Bjarke Bekhøj op ved Compells centralt beliggende kontor lige over for rutebilstationen. Han giver hånd, siger pænt godmorgen og lukker Commerciel Magazine indenfor. Vi småsnakker lidt, mens vi smider overtøjet, og bliver hurtigt enige om, at verden som bekendt er utrolig praktikanter og ansatte på Handelshøjskolen; mennesker, de synes, er helt fantastiske. De modtager derfor fortsat meget gerne nye ansøgninger ved hver semesterstart. ”Vi har et ungt miljø, og vi går sindssygt meget op i, at folk har det sjovt. Det skal være sjovt 90% af tiden. Folk, der har det sjovt, fungerer bedst,” forklarer Bjarke, efter han har sat morgenkaffen over og præsenteret virksomheden på sin Ipad. Michael Perry er her ikke endnu. ”Han kan godt lide at sove længe,” siger Bjarke ud i de 230 kvadratmeter store højloftede kontorlokaler, hvor en ningen i august. De to bidrager selv til det unge miljø. Michael afsluttede sin kandidat på cand.oecon. economics på Aarhus Universitet i 2007, og Bjarke er stadig indskrevet på sin kandidat på cand.merc. marketing på BSS. I foråret 2011 stiftede de Compell.

Compell er en livsstil Udover det højst nødvendige kontorinventar, poserer en stor Anthon Berg reklame i et af love idé at skrive til Anthon Berg, om de ikke kunne sende et eller andet. De modtog efterfølgende alverdens merchandise. Marcipanbrød ville de dog ikke sende. Det står for egen regning. ”Det er en slags HR-ting, tror jeg godt, vi kan kalde det nu,” siger Bjarke og tilføjer: ”Vi kunne bare godt lige marcipanbrød, og så er det blevet sådan en symbolsk ting, at vi altid skal spise marcipanbrød, når vi er glade. Og det får vi mange gange,” griner han. Compell bygger på partnerskaber, eksterne konsu-

22 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

lentopgaver og egne projekter. Michael og Bjarke går blandt andet ind og bliver partnere i virksomheder, hvor de fungerer som konsulenter. Opgaverne er mange og kan være alt fra at bygge en hjemmeside, lave webshops, markedsføring, optimering og til at sørge for synligud af at tjene penge på nettet. En decideret forretningsplan har Compell dog ikke. ”Vi har ikke haft nogen mål. Compell er en livsstil. Alt skal kunne rummes i Compell. Det vil sige, hvis Bjarke får en fantastisk ide til udvikling af det nye Facebook, jamen så kan han bare gå i gang med det. Vi er så nye, at intet er magisk vis,” siger Michael om deres foretagende. ”Vi har ikke lånt penge. Vi kan betale vores regninger, og vi tjener penge på de regninger, vi selv sender ud. Vores kan. Det bliver mere og mere klart,” forklarer han. Frihed og tilfældighed Folk begynder stille og roligt at møde ind på kontoret. Alle hilser smilende og ser ud til at glæde sig til at komme i gang. Michael kommer også ind ad døren, hilser pænt og beklager forsinkelsen. De to unge iværksættere mødte hinanden som markedsføringskonsulenter hos et webbureau. Her faldt de i snak om nogle af deres mange idéer og projekter, og de sad mange aftener sammen og rodede med det. Drengene ind- Michael Perry skyder, at marketingfolk ofte har deres egne projekter ved siden af. Når man markedsfører andre virksomheder, kan man eksempelvis også lave en hjemmeside, hvor man markedsfører sig selv. Aftenerne blev længere og længere, og ideerne blev mere og mere konkrete. Men selvom de to arbejder godt sammen, er de stadig meget forskellige. ”Vi er hinandens modsætninger på mange områder,” siger Michael og fortsætter: ”Bjarke er den mere ambitiøse. Han påskønner plan-


UNGE IVÆRKSÆTTERE < NÅR BØGERNE BLIVER FORTID Bjarke Bekhøj

CV lægning af processer og organisering af ti medarbejdere. Verden havde været en anden, hvis vi begge var den ene eller den anden type. Hvis vi kun havde arbejdet ud fra min tilgang, havde vi været to-tre mand dybt nede i ét projekt.” Mens Michael fortæller om tilfældigheden i virksomhedens navn, sidder Bjarke overfor og trykker intenst på sin Ipad. Inspiration til motivation og erkendelse Virksomheden hed oprindeligt Compel Media, hvorefter Media blev fjernet. De fandt siden ud af, at domænet Compel var optaget. En af Bjarkes venner kom en dag til at stave navnet forkert, nemlig Compell det navnet. forskellige bøger. En fælles inspirator er den amerikanske forfatter, pep-talker og iværksætter Steve Paulina, som arbejder med motivation og personlig udvikling. ”Generelt er det nok bare at søge inspiration fra andre. Jeg elsker at læse andres holdninger og andres motivation. Det er et mål om frihed og erkendelsen af personlig udvikling. Jeg ved ikke, hvad jeg vil i mit liv, men jeg ved, hvad jeg ikke vil,” forklarer Bjarke. Det kan nemlig være svært at vide, hvor man helt præcis gerne vil hen. I den forbindelse giver Michael et råd til studerende om, hvad de helt konkret kan gøre for at hjælpe karrieren i gang ”Find ti blogs om et eller andet der interesserer dig. De ti blogs bliver til 30 blogs, fordi bloggere nævner andre bloggere, og så begynder man at få en dybere egentlig, du synes, er virkelig interessant.” Han tilføjer med et smil på læben: nes, det her er megafedt.” Selvom det går stærkt i Compell, virker det som om, der hænger en efterklang af ro, frihed og en snert af fortsat tilfældighed i lokalerne og hos de to idérige iværksættere. De virker begge glade, hvilket kan bekræftes, da Michael tilbyder glædens marcipanbrød. Du får lige to, så er der også en til kaffen,” siger han.

Bjarke Bekhøj: Erfaring 2009-2012 E-business konsulent, webdanmark.com 2009-2009 Marketing konsulent, Dynamicweb Internetmarketing 2005-2009 Selvstændig konsulent 2002-2005 Team leder support, Talk Active Uddannelse Århus 2006 – 2009 BA, Economic

Michael Perry: Erfaring 2009 - 2012 Online Marketing Projektleder, webdanmark.com 2008 - 2009 Partner, Palm Portals Ltd. 2005 - 2006 Controller, TDC Uddannelse 2001 – 2007 Cand.oecon, economics fra Aarhus Universitet med afsluttende kandidatopgave om “Værdifast-

Hjemmeside: http://www.compell.dk

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 23


EVENT CALENDAR + SL NEWS

MAGA ZINE

EVENT CALENDAR

NOVEMBER 01 02 06 08 09 Spækhuggeren Karrieremesse

J-DAG S-Bygningen, Campus Fuglesangs Allé Økonomisk Forening

Klimacafé Studenterhuset Aarhus

Generalforsamling Økonomisk

DJ battle & Rusreunion Klubben Studenterlauget

Tuesday, November 6 is the deadline for voting for Klubben as aOa’s “Byens Bedste Fredagsbar” (best student bar in town). We all know Klubben is the place to be – let’s make “Byens 8” to 1277. Thank you!

24 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

Psykologisk revy

Psykologisk revy

The Finance Bootcamp FACCA and AFA

Vote for Klubben as the best Friday bar in town at aOa.dk Studenterlauget

We need your vote!

15 16

Communications Party Klubben Studenter-

Klubben presents: The Christmas Lunch of the year for you and your classmates December 14 Klubben will be hosting the best Christmas party of the year! Santa Claus will be stopping by along with his elves, reindeers and little helpers to wish you all a merry, merry Christmas (and he might bring along some surprises as well). We’ll

serve a traditional Danish Christmas buffet and you’ll, of course, have Klubben’s student friendly prices in the bar. Price pr. participant is 95 DKK. If you sign up with your class, you will all be seated together. Sign up via klubben@studenterlauget.dk


EVENT CALENDAR + SL NEWS

Studenterlauget AU Other

19 22 23 26 27 28 29 30 Comedy ZOO on Tour Studenterhus Aarhus

The FACCA & BCG Award 2012

Christmas Bingo Klubben Studenter-

Dancing audition ASB Revyen

Get in shape with SL Fitness! We classes: Boxercise, Kettle Training, Women’s Edition. If you’re not already a member of SL Fitness, you can sign per semester. Read more at www.studenterlauget.dk

Universitetsvalg Valg til bestyrelsen, akademisk råd, studienævn og ph.d-udvalg Aarhus Universitet

Strategy Day FACCA

Universitetsvalg Valg til bestyrelsen, akademisk råd, studienævn og ph.d-udvalg Aarhus Universitet

Universitetsvalg Valg til bestyrelsen, akademisk råd, studienævn og ph.d-udvalg Aarhus Universitet

Universitetsvalg Valg til bestyrelsen, akademisk råd, studienævn og ph.d-udvalg Aarhus Universitet

Klubben Night Klubben Studenterlauget

DJ Battle in Klubben: Are you Klubben’s new DJ? Friday November 9, Klubben presents DJ Battle 2012! Do you think you have the skills, rhythm and attitude to be Klubben’s new DJ? Sign up by sending an email to oh@rtvig.dk and make sure to bring all your awesome fellow students to Klubben this night, as the judges will be looking at the crowd’s reactions.

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 25



DANES ARE BRAVER > NEWS

INTEL BUSINESS CHALLENGE EUROPE 2012:

Danish Students are the Most Innovative Well prepared, realistic business plan and smart management. The Danish representatives at this year’s Intel Business Challenge in Sopot had the whole package, if you ask the jury TEXT: JOHANNE FRIIS PEDERSEN // PHOTO: MARIA VISKINDE According to Isaura Gaeta, this represents very well the ideas from the rest of the world as well. Another thing that is common for the ideas is that most of them are very technical. Isaura Gaeta wonders why more girls are not entrepreneurs. “More girls are becoming doctors because they want to help people and save the world. Now we see that half of new business ideas have the exact aim to help the world.”

Danish projects. September 24-26, 24 teams from Europe went to Sopot in Poland to present their business plans to Berkeley for the global challenge in November.

Not afraid of failing

The Danish success at this event impresses leaders, judges and other participants of the Intel Business Challenge Europe. Isaura Gaeta, director of the global program and higher education at Intel, has noticed that Danish entrepreneurs are less scared of the possible failure than any other nationality she has met. “Danes are braver, I guess. In Asia for exDanes ample, they strive to work for the big companies. They are afraid of standing out. In other Western countries, it is more the fear of being a disaster,” she explains.

A greener environment

Cross-functional management

are

leaders and judges of the challenge was their ability to cross the borders and mix engineering and business. So girls can go into entrepreneurship without mastering the technical disciplines. Intel’s leabraver. ders do though encourage more girls to engage in engineering, and they hope that the engineer discourse will soon be changed like the medical discourse has been. Now, more of Intel’s people will go home to their different countries and encourage students to look at Denmark as a great example on how to succeed as an entrepreneur.

somehow make the environment greener and reduce costs.

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 27


NEWS > DANES ARE BRAVER

Intel Business Challenge Europe - Founded in 2005 - Regional business challenge with $ 50 000 - The nine best ideas (four of them were

- Five teams go to Berkeley in November for the Global Challenge 1: Biosyntia (Denmark) 2: Imagga (Bulgaria) 3+4: Black Silicon Solar (Denmark + Sweden) and IRSee (Denmark) 5: SmartSwitch (France)

awarded teams are three Danish projects. Biosyntia from Denmark, IRSee from Denmark and Black Silicon Solar from Denmark and Sweden�

28 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012


COMMERCIEL KITCHEN

Commerciel Healthy and tasty recipes that will ensure a tasty dinner on a student-friendly budget

en owe

ion t i d e

By Therese Kristiansen

Kitchen

l

Hal

Worms for brains (4 pers.)

salt ‘n’ peppa

4 orange bell peppers

250g spaghetti

250g ground beef

½ jar of spaghetti sauce 1 tsp. paprika

+

->

+

+

+

Cut top off bell peppers, remove seeds, cut Jack-O’-Lantern faces.

Cook spaghetti according to package.

+

ith vegg

->

ies

App. pri ce for entire d ish

Spoon the spaghetti mixture into peppers and replace tops.

The dessert - Ghosts in the mud

Kr. 65,-

A cup o’ Ghost - Boo-nilla milkshake

* preheat oven to 175 °C 1 tsp. baking powder 1 tsp. salt 225g melted butter 1,5 dl sugar 2,5 dl brown sugar 1 tsp. vanilla sugar 2 eggs 2,5 dl small marshmellows 150g 70% dark chocolate

Fry ground beef with salt ‘n’ peppa, paprika and chili in pan.

Serve w

-> Mix the drained spaghetti with the cooked beef and stir in spaghetti sauce.

½ tsp. chili

* add melted butter, sugar, brown sugar, vanilla sugar and eggs. * slowly mix the ingredients together (if the dough is a bit on the thick side, add a bit of water) * add chopped chocolate * add marshmellows * pour the dough into cookie shapes on a baking sheet * bake for 10-15 min.

App .p Kr. 5 rice 0,-

50g dark chocolate 2,5 dl milk 1 litre of vanilla ice cream 2,5 dl cream 1 tbsp. icing sugar

e . pric App 5,Kr. 3

* melt chocolate in microwave until melted (in microwave-safe bowl) - 1-1,5 min. * using a small brush, paint ghost faces on the inside 6 glasses * let cool for a couple of minutes * blend milk and ice cream until smooth them 3/4 * whisk cream until soft form * add icing sugar to whipped cream, beat until stiffened * add whipped cream to shakes

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 29


AARHUS UNDERGROUND > SLAGTEHAL 3

m o ls

a h e t

lag

S

E OUIS

IE-L

AR

ST: M

TEK

Det

en, g aft

sda

k tor

er

ør en m

HAL

0.

de 5

jlga n Me

: MIA

TO // FO

hvor

et Sted

som

ARD

er

s, hv

se lden fans

l g a d

GA TER

VES

ku

e u t igs

er kald

EN ERS

AND

du gang

ker

træk

t. Du vejre tue

gligs

da nden

sa

dere

sse

adre

20 minutter i otte når du til kældertrappen i den ellers private baggård fyldt med forladte cykler. Mørket bliver brudt af den store lystavle for enden nens program er omhyggeligt placeret bag glasset. Det enkle program afslører, at klubben viser hvid. 30 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012

er fo

rsin

så ket,

ke

du ik


SLAGTEHAL 3 < AARHUS UNDERGROUND

Den knirkende lyd fra den blodrøde hoveddør giver et sug i din mave. Varmen i den hjemlige kælder indbyder til, at jakkerne roligt kan efterlades i forrummet. En let lugt af røg og en Baby Born bizart

NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 31


AARHUS UNDERGROUND > SLAGTEHAL 3

kan vente med at blive en del af. Derfor går dine ben med hastige skridt hen mod manden, der sidder under det neonlysende BIO-skilt for at modtage de 50 kroner, entréen koster. 32 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012


SLAGTEHAL 3 < AARHUS UNDERGROUND

Langt om længe kan du fejre ankomsten med en kold øl og popcorn lavet i barens mikrobølgeovn, selvom en afklædt mannequin hurtigt lokker dig videre til den intime biografsal. Ikke engang den brugte motorsav, som truer med at falde ned fra rørene over salens indgang, kan stoppe dig. NOVEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 33


AARHUS UNDERGROUND > SLAGTEHAL 3

Klapstolene bagerst i den mørklagte dagligstue er din eneste mulighed for at være en del af endnu en uforudsigelig oplevelse, hvor både cigaretskyer

Faktaboks: spænder genrerne bredt. nere. Entreen koster 50 kroner for ikke-medlemmer, og alle slags mennesker er velkomne til at nyde den anderledes biografoplevelse, hvor man både må ryge og

34 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2012


KLUMMEN

Uligestilling, nu!

L

ad mig slå fast helt fra starten: Jeg er 100% for ligestilling mellem kvinder og mænd. Jeg er 100% for lige løn for lige arbejde. Og jeg er 100% for lige muligheder og rettigheder. Hvad jeg ikke er 100% enig i, er, at mænd og kvinder er ens. Vi er ikke ens. Nogle ting er kvinder bedre til end mænd, og ved andre ting er det omvendt. Det her er et opråb om at huske forskellene. Den kamp, rødstrømperne kæmpede op gennem 60’erne og 70‘erne, har efterhånden skiftet kurs og handler nu ikke om, at forskellige køn skal indgå under lige rettigheder, men nærmere at kønnene ikke eksisterer. At kønnene er identiske. Måske ikke legemligt, men evnemæssigt, mentalt og psykisk. Noget, jeg til det sidste vil fastholde, er forkert. Vi ser det manifesteret i for eksempel, at nogle svenske børnehaver insisterer på forskelsløsheden mellem piger og drenge ved at bruge det kønsneutrale ”hen” frem for ”han” eller ”hun”. Og ja, det er lige så vanvittigt, som det lyder, for ærlig talt har mennesket gennem tusinder af år været betaget og draget af netop forskellen mellem kønnene. Sverige – Darwin er ikke sur, han er skuffet.

Men desværre stopper historien ikke i riget med de blå og gule faner. Kvindeforkæmperne havde nu med møje og besvær arbejdet sig vej op igennem stenaldermandens selvchauvinistiske samfund og var næsten ved vejs ende. De manglede bare at strække armen ud og tage ligestillingens forgyldte trofæ. Men i kampens hede glemte nogen noget. De glemte kampen, og de glemte spillereglerne. For præcis som i ethvert spil ludo må man ikke snyde. Så bliver man slået hjem og må starte forfra. I kampens hede glemte nogen, at politisk tvang aldrig har været et middel til almen anerkendelse og respekt. Man kan kun vinde ved at være overlegen og stå kampen ud, så længe den måtte vare. Man kan derfor ikke skyde genvej gennem kvoter og regulativer, der politisk tvinger fjenden til at bøje sig. En klog mand/kvinde sagde engang, at tillid bygges op i millimeter og rives ned i meter. Det samme gælder for anerkendelse og respekt. Efter mange års kamp for kvinders ret til at blive respekteret på lige fod med manden er det uforståeligt, hvordan man kan komme i tanke om noget så underminerende, som at påtvinge 40

% kvinder i bestyrelser. Første problem er det åbenlyse: Hvis kun 40 procent skal være kvinder, ser man vel stadig manden som værende det overlegne køn med hele 60 procent. Det andet: Vi risikerer at få inkompetente kvinder i bestyrelserne, udelukkende fordi de skal være der. Det tredje og mest graverende problem er, at der er en stor sandsynlighed for, at de kvinder, der rent faktisk har gjort sig fortjent til en plads ved det ovale bord, ikke får den respekt, der tilkommer dem, simpelthen fordi man vil tænke: ”Hun er her kun på grund af kvoterne.” Alle tre ting bevirker kun, at det ikke er muligt at udnytte vores resourcer til fulde. Det er derfor på tide, at vi skruer kvindekampen tilbage til fabriksindstillingerne og indser, at mænd og kvinder ikke er ens. Kvinderne skal i bestyrelserne, fordi de er dygtige, og ikke af andre forlorne årsager. Først når vi lærer at sætte pris på og respektere forskellene mellem kønnene, også i politik og erhvervslivet, kan vi til fulde udnytte hinandens styrker, og skabe det samfund rødstrømperne i sin tid drømte om. Vi skal tilbage til, at det er de bedste, der vinder, og at evner er afgørende.


A-KASSER ER FORSKELLIGE – og det er vores medlemmer glade for!

DERFOR SKAL DU VÆLGE CA De fleste AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse. Bl.a. fordi vi har et indgående kendskab til de jobområder, som AU-BSS’ere søger eller allerede sidder i, og derfor kan hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse – både mens du er studerende og efterfølgende. Vi tilbyder dig bl.a.: Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer og dine kompetencer Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider og anden værdifuld sparring Faglig inspiration og professionelle netværk Virksomhedspræsentationer, der giver indblik i karrieremuligheder

Alt sammen tilbud, du gratis kan benytte som medlem. Og nok en væsentlig årsag til, at CA topper listerne, når der måles på medlemstilfredshed i a-kasserne. GRATIS STUDIEMEDLEMSKAB Husk, hvis du har under 5 år tilbage af dit studie, at du med fordel melde dig ind i CA som studiemedlem. Det er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. Og har du været studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig 13.997 kr. ekstra. Læs mere på www.studiemedlem.dk

Vil du vide mere?

Se ca.dk/derfor eller send ‘CA’ til 1299*, så ringer vi dig op!

.dk w w w.c a 9045 4 1 3 3 . lf T dannede

ud For højt

slivet

i erhverv

99-sep12

* Koster alm. sms-takst


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.