HTX: Matematikken er byggesten for alt

Selvom fravalget af de sproglige fag fyldte en del for Anna Blaagaard, har hun fundet sig selv på en ungdomsuddannelse, hvor omsætning fra viden til praksis også får masser af fede sociale oplevelser.

”Undervisningen, der er baseret på gruppearbejde, det tiltalte mig især, fordi jeg har en forventning om, at det kommer til at foregå sådan i den virkelig verden. Med projektarbejde,” lyder det fra 18-årige Anna.

Matematikken er byggesten for alt

En stor interesse for de tekniske fag – og så en næsten endnu større interesse i at undgå tysk – blev udslagsgivende for Anna Blaagaards valg af ungdomsuddannelse. Valget faldt på HTX på U/NORD i Hillerød

Koblingen til erhvervslivet

I det hele taget oplever Anna en stærk kobling til og masser af gruppearbejde er i fokus. Og hvor man

erhvervslivet og arbejdsmarkedet. En stærk fornemmelse, at det man lærer, kan overføres til den virkelige verden, fortæller hun.

”Mange af vores lærere har selv været ude i virksomhederne og kan fortælle lidt mere om, hvordan det hele fungerer uden for skolen. Det gør undervisningen mere realistisk. Det hele ligner mere erhvervslivet, og det er superfedt, at man oplever, at det vi lærer kan bruges.”

1. Navn og alder? Anna Blaagaard, 19 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? U/NORD HTX i Hillerød og min linje er Biotek A og Matematik A.

3. Hvorfor HTX? Jeg valgte HTX ud fra, hvad jeg havde hørt om den. Jeg kendte nogle, der gik i 3.g. og talte med dem om, hvad det indebar. Det jeg hørte om HTX, tiltalte mig i forhold til arbejdsformen og fagene. Undervisningen, der er baseret på gruppearbejde.

Sprog er ikke min stærke side – og jeg ville helst undgå tysk. Til gengæld lød de tekniske fag meget spændende. Men hvis jeg skal være ærlig, handlede det nok mest om, hvad jeg ville undgå.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse? Det sociale miljø er rigtig vigtigt for mig. Der er faktisk meget mere, end jeg havde forestillet mig her på HTX. Der er et fedt socialt liv. 5. Hvad fylder meget på din uddannelse? Der er mange meget ambitiøse folk i min klasse. Så jeg synes det med afleveringer og gruppearbejde fylder rigtig meget.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved din uddannelse? Jeg kan godt lide, hvor praktisk vores uddannelse er. Det er virkelig fedt og giver en helt anden dimension, at man kommer i laboratoriet. Hver femte lektion foregår i laboratoriet og alle vores afleveringer er baseret på laboratoriearbejde.

7. Er der noget, du ikke er så glad for? Nogle gange kan det godt være lidt for meget med grupperne. At man altid er afhængig af de andres indsats. Nogle gange skal man kæmpe lidt for, at folk laver noget.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse? Man skal være opmærksom på det med gruppearbejdet. At der er så meget af det. Så hvis man ikke kan lide at arbejde i grupper, skal man vælge noget andet. Så skal man vide, at der er naturvidenskab i det hele og matematikken gennemsyrer alt. Alle fag bruger matematikken som byggesten.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen? I folkeskolen har man meget mindre praktisk undervisning og mere klasseundervisning. Så er det meget mere selvstændigt. Man skal selv have styr på sine ting. Lærerne vil gerne hjælpe, men man bliver ikke båret igennem.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier? Et sted mellem 1-2 timer om dagen – og noget mere, hvis vi også har afleveringer.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til? Jeg vil gerne læse videre – og jeg tænker på noget med farmaci. En bachelor og en kandidat og så ud på arbejdsmarkedet.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du? Jeg ser mig selv i en virksomhed, hvor jeg arbejder med medicinproduktion. Noget laboratoriebaseret, hvor jeg arbejder med kræft eller Parkinsons. Det neurologiske er spændende.

På efterskolerne gror de unge mennesker

// Peter Christensen

Mange familier har oplevet den forbløffende forvandling. En lidt usikker dreng eller pige drager afsted på efterskole. Når året er omme, kommer et selvstændigt og respektfuldt ungt menneske hjem igen. Vi har stillet en forstander spørgsmålet: hvad er det efterskolerne kan?

Efterskolerne ligger strøet med rund hånd over hele landet. Der er godt 240 af dem. Ikke mindst i Lillebæltsområdet er de godt repræsenteret.

På efterskolerne er der flere farver på paletten end i folkeskolen. Udbuddet er mangfoldigt med almene efterskoler, idrætsefterskoler, gymnasieforberedende efterskoler og specialefterskoler til elever med behov for en særlig undervisning.

Der er flere farver, fordi skolelivet bliver særligt, når eleverne bor sammen, og lærerne møder og er sammen med eleverne også uden for klassisk undervisningstid. Fordi det hele menneske er investeret på efterskolerne, er der flere knapper at dreje på i forhold til elevgruppen og den enkelte elev.

Vi har i den forbindelse sat Jens Hauge Henningsen, pædagogisk forstander på Billeshave Efterskole på Nordfyn, stævne for at få ham til at sætte flere ord på hvad det præcist er, efterskolerne kan.

Det brede udbud

"Udbuddet af efterskoler er meget bredt. Specialefterskoler, hvis man for eksempel er ordblind, idrætsefterskoler til de idrætsglade, almene efterskoler eller gymnasieforberedende efterskoler. De fleste følger folkeskoleloven og har prøver og eksminer, men nogle efterskoler er prøvefri," forklarer Jens Hauge Henningsen.

"Uanset om man er skoletræt, har brug for særlig undervisning eller blot brug for at tage en dyb indånding, så har efterskolerne en mulighed for alle. I 2019 var der også rekordoptag på efterskolerne med mere end 30.000 elever."

Jens Hauge Henningsen oplever, at der er sket noget med samfundet og dermed også skolerne. Det hele er blevet mere målrettet og med fokus på tal og præstation i det, der bliver omtalt som konkurrencestaten.

"Og der kommer efterskolerne ind med et andet set up. Vi er meget bredere og har tiden til fordybelse. Fagligheden skal i vores sammenhæng forstås i en bredere sammenhæng. Vores faglighed er ikke kun dansk, matematik eller andre boglige fag. På en idrætsefterskole er for eksempel en faglighed at være god

På efterskolerne gror de unge mennesker

til håndbold, hvis det er det, man er," forklarer Jens Hauge Henningsen.

"På efterskolerne smelter det faglige, fritiden og det sociale sammen og giver nogle muligheder for at kunne grave endnu dybere i noget, man er god til eller modsat at afprøve noget helt nyt."

Fællesskab og oplevelser

Den sociale dimension betyder meget for livet på en efterskole. Her møder elever mennesker, som de kan tale med og grine sammen med, og det er som oftest for hele livet. Derfor er der på alle efterskoler ”Gammel Elevforeninger”, hvor eleverne mødes på skolen igen og igen, år efter år.

"Livet på efterskole er intenst. Og det er fantastisk at få lov til at opleve den rejse, de unge er på. De skal være væk hjemmefra for første gang, og de starter meget forsigtige og genert på skolen, men udvikler sig, bliver mere modne og oplever, griner og tuder sammen," fortæller Jens Hauge Henningsen.

"Der kan være mange grunde til at ville på efterskole. Nogle har brug for en ny start, fordi de har haft svært ved at tackle det sociale, andre har brug for at fordybe sig mere, og atter andre har bare brug for luft, inden de skal træffe de store valg om uddannelse. Fælles for dem alle er, at de efter et år er blevet mere modne, udadvendte og har fået et netværk. De åbner sig mod verden omkring dem."

Dannelse

Slår man ordet dannelse op i den store danske på www.lex.dk, får man en omfangsrig forklaring på begrebets indhold og facetter. Her er det nok at forholde sig til: dannelse er at få færdigheder og viden, så man ved, hvordan man tager del i og bidrager til samfundets aktiviteter og muligheder, og agerer både respektfuldt og selvstændigt i forhold til andre mennesker. Det er præcis de færdigheder, efterskolerne giver eleverne.

"Vi har jo et andet og mere nært forhold til eleverne, fordi de bor på skolen. Derfor har vi også større muligheder for at guide eleverne, end de har i folkeskolen. Vi ser noget mere af det personlige bag eleven og ikke blot det rent faglige. Efterskolerne er dannet for mange år siden (Den første efterskole blev grundlagt i 1879 i Galtrup på Mors) og da var det dannelse og oplysning, som på højskolerne, der var i fokus. Det er det stadig, men den moderne efterskole har tilføjet fællesskab og oplevelser," forklarer Jens Hauge Henningsen.

"Det er en anden værdikamp i dag. Og der har efterskolerne tilladt sig at holde fast ved vigtigheden af dannelse. Vi er nok mere holistisk tænkende, hvor folkeskolerne er blevet mere fokuseret på tal og læseplaner i de seneste år."

FAGLIG UDVIKLING der rykker

Videre fra folkeskolen, hvad skal jeg nu? Det spørgsmål kan være svært at svare på for mange af eleverne, og de har brug for at klogere på både sig selv og deres muligheder. Tekst: Peter Christensen

De er usikre i deres valg, hvis de overhovedet kan overskue at tage valget. De er måske udpræget skoletrætte, er gået lidt i stå, og det eneste der er klart for dem er, at de ikke ønsker mere boglig undervisning, der for dem oftest er ensbetydende med mere af det, de ikke lige kan overskue - ”enden plantet på en stol og næsen mod tavlen”.

FGU er et af de steder, hvor de elever får mulighed for at afprøve fag og blive afklaret om, hvilken retning de ønsker deres fremtid skal gå.

"Nogle elever kommer fra forhold, der har været for ustabile for dem. Det kan være nogle forhold privat eller noget socialt i deres skolegang. Så vi ser elever, der har brug for et pusterum, men også har brug for at være i bevægelse, at der sker noget i deres liv. Det får de her hos os, og vi kan se det virker," fortæller kommunikationsmedarbejder Michael Svenningsen, FGU Trekanten.

Ud at prøve af

Det seneste år er en lang række nye instutioner under den Forberedende Grunduddannelse, FGU, skudt op i hele landet.

Hårslev Efterskole -Lad det ikke blive ved drømmen...

HårslevEfterskole erfordig, dergerne vil opleve dit livs skoleårog rustes til en ungdomsuddannelse på en efterskole, hvorundervisning, linjefag og fritidsaktiviteterudgørhverdagen i ethjemligt miljø.

HårslevEfterskole eren megetmoderne, seriøs og velfungerende efterskole fordig, dergerne vil gå i skole og gøre en positivforskel fordig selvog for andre.

Idræt, Frituftsliv, Medie, Kreativ, Drama, Musik og International

Mange valgfag: Esport, fodbold, løb, badminton, basketball, guitar, robot og programmering, sammenspil, kort- og brætspil, styrketræning, textildesign, maleri m.m.

Læs mere påwww.haarslevefterskole.dk

HÅRSLEVEFTERSKOLE, HÅRSLEVVEJ 33, 4262 SANDVED, TEL: 2444 6266

En af disse institutioner er FGU Trekanten. Forberedende Grunduddannelse består af tre spor: AGU, PGU og EGU.

AGU henvender sig primært til lidt ældre elever, der først og fremmest har brug for at få slebet deres kundskaber i typisk dansk og matematik, for at de kan komme videre på en erhvervsuddannelse eller gymnasiel uddannelse, de sigter mod. EGU er for unge, der vil i praktik i en virksomhed med henblik på at få en læreplads.

De unge skal være mellem 15 og 25 år for at komme på FGU og et uddannelsesforløb varer 2 år – med mindre noget helt særligt taler for, at der er behov for yderligere tid. FGU samler produktionsskolerne, Erhvervsgrunduddannelse EGU, Kombineret Ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning og dele af VUC under en uddannelse.

For elever, der kommer fra folkeskolen, er produktionssporet PGU det mest interessante. PGU kan bedst sammenlignes med de tidligere kendte produktionsskoler. Det er hands-on undervisning, hvor læringen foregår direkte ved at arbejde med et fag, som eleven har lyst til, men i FGU er undervisningen mere struktureret og målrettet, end det var tilfældet på produktionsskolerne. Der bliver med andre ord lagt en konkret køreplan fra start til mål for elevens forløb.

Værksteder

"Det konkrete arbejde på vores værksteder er det bedste, mest motiverende og effektive værktøj til, at eleverne opdager nogle fag og muligheder, de måske ikke vidste eksisterede, og bliver i stand til at træffe nogle kvalificerede valg for deres fremtidige ønsker for uddannelse."

FGU har en lang række erhvervstemaer, f.eks. mad og ernæring, kommunikation og medier, industri, omsorg og sundhed eller handel og service. Den konkrete undervisning og dagligdag foregår i produktionen på værkstederne under hvert af temaerne.

Med en 2-årig STX får du adgang til ALLE universitetsuddannelserne

Vi ER lidt anderledes på ASK, og dét er vi faktisk ret stolte af; vores elever gør nemlig på KUN 2 år, hvad andre gør på 3 - og med de samme muligheder for at forfølge dine drømme bagefter! ASK

• Er et lille, privat gymnasium beliggende i hjertet af Nørrebro • Har uddannelse i øjenhøjde, humor og høft til loftet • Har en dedikeret og kompetent lærerstab, der hjælper dig bedst muligt på vej • Har løbende optag Kommer du direkte fra 10. klasse, eller har du lavet noget andet et år eller mere, så ring eller skriv til os – vi har også plads til dig! At vi er klar til at hjælpe dig på vej gælder også, hvis du kommer direkte efter 9. klasse og går i HF-tanker. Når din HF er i hus, kan du vælge at supplere den med ét semester på den udvidede HF-fagpakke og derved få adgang til universitetsuddannelserne. Sammen med os går du en spændende fremtid i møde.

– Din succes er vores succes!