Karriereguiden2020-2021-CF-Fredericia-Middelfart

Page 32

STX

VOXPOP

MIT LOKALE GYMNASIUM HAR UTROLIGT GODE FYSISKE OG SOCIALE RAMMER

1. Navn og alder August Baggesen Hilger, 18 år 2. Hvilken uddannelse går du på? STX (3.g) 3. Hvorfor STX? Jeg vidste fra starten, at jeg ville den gymnasiale vej. Jeg overvejede også hhx, men valgte stx, dels for stadig at kunne have nogle naturfag, dels fordi jeg følte, at det var det ”sikre” valg, i forhold til hvilke muligheder, jeg ville få bagefter. Jeg vidste nemlig slet ikke, hvad jeg ville efter gymnasiet, og stx virker som en mere bred uddannelse end hhx. 4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse? At få et bredt fagligt indhold – men mine venner og indtrykkene fra åbent hus og brobygning spillede selvfølgelig også ind. Heldigvis kunne jeg få begge dele til at gå op, da flere kammerater er gået samme vej, og mit lokale gymnasium har utroligt gode fysiske og sociale rammer. 5. Hvad fylder meget på din uddannelse? Min skole, og det tror jeg gælder for alle gymnasier, har et rigt socialt liv med flere forskellige arrangementer og fester som organiseres af elever. Det er en virkelig fed del af gymnasiet. Fagligt er det nok tavleundervisning og gruppearbejde, som fylder det meste af dagen, men der er også jævnligt udflugter, foredrag og projekter i forskellige fag. Og så er lærerne generelt bare meget kompetente og passionerede inden for deres fag, hvilket ofte smitter. 6. Hvad synes du er særligt spændende ved uddannelsen? Jeg synes, det er fedt, at man kan arbejde med så mange forskellige fag, og det giver en god dynamik i hverdagen, at man kan blive udfordret på flere måder. Samtidig kan man vælge en studieretning med ens yndlingsfag, så man får lov at fordybe sig allermest i dem. Jeg tror, at en vigtig del af stx er, at man tager en almen dannelse med sig videre. Det handler ikke bare om at have fagene og snittet til den ene eller anden videregående uddannelse, men også om at udvide sine horisonter både fagligt og socialt. 7. Er der noget, du ikke er så glad for? Personligt føler jeg, at stx har passet nærmest perfekt til mig. Jeg kender nogle, som har valgt én studieretning i starten af gymnasiet, og senere fundet ud af, at de hellere ville have haft noget helt andet. Men det er nok bare en del af det hele, at man lærer mere om sig selv, og hvad man kan lide. 8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse? Man skal være klar over, at det er en boglig uddannelse. Men det er ikke noget, man skal blive skræmt af, medmindre man ved, at man ikke har lyst til sådan noget og virkelig syntes folkeskolen var hård.

32

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen? Det faglige niveau er selvfølgelig højere, og man er nødt til at lave mere i timerne, da stort set al undervisning er med i pensum. Personligt synes jeg den faglige overgang fra folkeskolen til stx var blid, og man vænner sig naturligt til det højere niveau. Efter folkeskolen var jeg bange for, at man ville miste det hyggelige og tætte forhold mellem lærere og elever, men det er slet ikke tilfældet! Man kan sagtens stadig hyggesnakke og lave sjov med lærerne, hvilket faktisk var en lettelse. 10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier? Ligesom i folkeskolen varierer det utroligt meget. Nogle uger har man næsten ingen afleveringer for, og andre gange kommer de tilsyneladende alle sammen oven i hinanden. I 3.g har minimum og maksimum været henholdsvis 1,5 og 17,5 elevtimer på én uge (antal timer lærerne ”forventer” man bruger). Men generelt er det sjældent, at der er over 8 elevtimer på en enkelt uge, og lærerne er meget forstående, hvis man skulle have en usædvanlig travl uge. Som regel bruger jeg nok 30-60 minutter om dagen på lektier udover afleveringer, men jeg kender både folk som bruger mere eller mindre. 11. Hvad skal du bruge uddannelsen til? Jeg regner med at skulle læse på universitetet, men hvad og hvor ved jeg stadig ikke. De sidste par år er jeg især blevet glad for matematik og fysik, så måske noget i den retning. Men helt ærligt ved jeg det ikke, for der er bare rigtig mange ting, jeg synes er sjove og interessante. 12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du? Jeg interesserer mig for utroligt mange ting, så det er svært at vælge. Jeg går meget op i musik og går også på en musikalsk studieretning, så noget inden for den branche kunne være sjovt. Ellers kunne det måske være en eller anden form for ingeniør, men jeg er også glad for samfundsfag og historie, så egentlig føler jeg mange muligheder er i spil. Jeg kender folk, som vil være alt lige fra læge til advokat til økonom til gymnasielærer, så man kan bruge stx til alt muligt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

EUX-Landmand: Martin Rahn Johansen

1min
pages 62-63

En rigtig håndværker er en mand – eller hvad?

2min
pages 59-60

EUX-voxpop: Aksel Hjøllund Klinge

9min
pages 55-58

Nyt college giver designerdrømmene ny næring

2min
page 61

HTX-voxpop: Nana Føns

2min
page 54

Frie Fagskoler: Hvis den praktiske vej er noget for dig

5min
pages 52-53

VVS-vinder har aldrig fortrudt sit valg

5min
pages 44-47

Tre-årig HF: Giver tid og støtte til at gennemføre

4min
pages 50-51

Matilde: Studenterhuen – den skal på

3min
pages 48-49

Nu søger Elliot en elevplads

3min
page 42

High 5 Girls: Pigerne skal også være iværksættere

3min
page 34

Ny i klassen modtaget med åbne arme

2min
page 43

STX-voxpop: Carla Marie Lund

2min
page 33

STX: Mit lokale gymnasium har utroligt gode fysiske og sociale rammer

4min
page 32

HF – Den fleksible vej med plads til at være sig selv i fællesskabet

3min
page 24

FGU: Faglig udvikling der rykker

4min
pages 16-17

Husholdningsskoler er den nye trend

2min
pages 28-29

Pernille er bidt af sit fag

9min
pages 20-23

Gode råd om uddannelse

4min
pages 8-10

STX åbner døren til en verden af muligheder

3min
pages 30-31

Kære elever i 9 og 10 klasse

4min
pages 6-7

Tre venner at følges med

8min
pages 3-5
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.