2 minute read

EUD-voxpop: Theodor Beierholm

1. Navn og alder? Theodor Beierholm, 30 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Grundforløb 2, værktøjsmager

Advertisement

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? En værktøjsmager er en, der laver værktøj til industrien, støbeforme i plastik, 3D print osv. Det er et erhverv, der er brug for så fremtidsudsigterne er langtidssikrede. Vi programmerer også CNC maskiner.

Jeg har en BA i Naturressourcer, men jeg blev interesseret i faget. Jeg har også grundforløbet til snedker for jeg kan godt lide at bruge hænderne. Man producerer noget, og når man har fri, har man fri. Der er ikke en masse mails eller opgaver, der skal laves.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Stolthed over det man producerer. Præcision. Tid til fordybelse. Uddannelsen er 2-delt med en teknisk del, hvor man lærer at bruge de forskellige computerprogrammer – og så kommer det håndværksmæssige, hvor man arbejder i hold for at lave et produkt.

5. Hvad er særligt spændende? Det at lære et helt nyt fag. At lære om metal og værktøj.

6. Er der noget, du er mindre glad for? Gamle maskiner. Mangel på ressourcer.

7. Hvad skal man tænke over før man vælger den her uddannelse? Hvor kan man se sig selv.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi er meget på værkstedet og så bruger vi tid på arbejdstegninger, hvor vi skal lave et emne. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg har ikke rigtig nogle lektier.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Det er nok at være værktøjsmager og lave prototyper. At have den kreative proces.

11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det sociale. Det overraskede mig virkelig. Vi passer på hinanden, og det er fedt, at der både er unge og voksne.

12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Vi har lavet en hammer. Det med at stå derhjemme og have et værktøj, man selv har lavet og som er lækkert og godt produceret, det er virkelig en rar følelse. Man kan lave ting selv.

13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Mærk efter, hvad du har lyst til at lære.

Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESREJSE

Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

kontakt

70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

This article is from: