Det er tid til trivsel

Forældre til børn med udfordringer ved om nogen, hvem der står bagerst, når der skal deles ’mig-tid’ og overskud ud. Det har forfatter, coach og foredragsholder Mette Drejer sat sig for at gøre noget ved. Og hun ved præcist, hvad hun taler om.

Af Christina Qvistgaard ”Det er morgen. Min mand hjælper min 15-årige spastiske søn i kørestol - giver ham tøj på og mader ham. Jeg prøver at få min udviklingshæmmede datter til at gøre sig klar, men hun nægter et hvert samarbejde, der ikke handler om hendes egne behov. Hun råber, skriger og kaster med skoene - og pludselig opdager jeg, at jeg helt har glemt at sige farvel til min ældste søn, der selv er gået i skole. Klokken er 7.30, og jeg føler mig allerede tyndslidt og utilstrækkelig. Efter arbejde og skole er det videre til fysioterapi, handicapridning eller svømning.” Sådan så dagene meget tit ud for Mette Drejer. Men hun er kommet igennem de hårdeste år og ud på den anden side – og med erkendelsen af, at man som forældre til børn med udfordringer meget ofte er helt overladt til sig selv. Ingen spørger, hvordan DU har det.

Ingen er optaget af, hvordan forældrene klarer det

Den tidligere projektleder er i dag certificeret coach og er travlt beskæftiget med det, der ligger ikke bare lige til højrebenet men også nærmest til hjertet. At hjælpe andre i samme båd. Det gør hun gennem forskellige coachingforløb både 1-1 eller som par. Hun afholder også kurser specielt for forældre med overbelastning, hvor de finder støtte i et fællesskab af ligesindede. ”Mit vendepunkt var, da jeg besluttede at skrive en bog for at kunne videregive noget erfaring,” fortæller Mette Drejer fra stolen i virksomheden Tid til Trivsel. ”Midt i det hele mistede jeg min søn. Han var lige kommet i gang med et STU forløb og var så glad. Men nogle gange vil livet noget andet. Det her er så vigtigt at dele mine erfaringer med andre forældre. Vi har også brug for at blive set. Vores børn bliver fulgt og set i hvert fald indtil de fylder 18 år, men ikke mange er optagede af forældrene og hvordan de klarer det. Som forældre til børn og unge med særlige behov er det et helt andet belastningsniveau, vi taler om. Jeg brænder for at sætte fokus på forældrenes trivsel. Det er ikke fordi, vi skal glemme børnene, men det kommer også dem til gode, at vi fokuserer lidt på os selv.”

Et liv i symbiose

Grundfølelsen som forældre er dårlig samvittighed. Barren bliver hele tiden løftet og målstregen flyttet længere væk – og man slår aldrig helt til. Og det er ikke fordi, Mette Drejer overser, at helt almindelige børnefamilier også kan være svært pressede. Men tidsperspektivet er alligevel helt anderledes, forklarer hun. ”Forældre til børn med handicaps og psykiske lidelser er på i en meget lang årrække. Det er en sindssyg overbelastning – og det giver problemer. Man glemmer at fokusere på sig selv, og man glemmer også, at parret skal fungere sammen som et team,” uddyber Mette Drejer. Og når barnet så en dag er klar til lidt mere selvstændighed, er der mange forældre, der går helt ned med flaget. For hvem er man som par, som mor eller far, når ens barn ikke længere kræver 100 procent? Når man ikke længere skal være på for en anden hele tiden? ”Det bliver en symbiose. Har man fx været væk fra arbejdsmarkedet, bliver barnet jo en del af ens identitet. Man er stadig forældre, selvom ens barn flytter på bosted, men man skal vænne sig til andre muligheder,” fortæller Mette Drejer. ”Min mand sagde fx til mig, at nu kunne vi rejse ud i 3 måneder. Og så gik der nærmest panik i mig. Så det er vigtigt at huske at der er håb om, at du også kan få et liv, der gør dig glad en dag!”