Fremtidens seniorer #5

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

FREMTIDENS SENIORER MED FOKUS PÅ DET GODE LIV

NR. 5 ∙ DECEMBER 2016 VORESAKTIVESENIORER.DK

TOP 3 ARTIKLER I AVISEN

Det vigtigste ved motion er positive oplevelser. De kommer gennem motivation og lyst, fortæller fysioterapeut Rasmus Schierbeck.

En tur på museum kan udfylde det tomrum, der kan opstå, når man går på pension.

GHITA NØRBY

SKUESPILLERINDE

”Det er min inspirationskilde, et åndedræt”

Danmark står igen stærkt med nyt fokus på bæredygtig produktion, mener designer Pil Bredahl.

Medfølger som bilag i Ekstra Bladet december 2016

TESTAMENTE. FOKUS. SENIORBOFÆLLESSKABER.

EUROPEAN MEDIA PARTNER LANCERER NYE KAMPAGNESIDER 1. JANUAR 2017 BOLIG, BØRN, SENIORER, FITNESS, FERIE...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSELIVSSTIL.DK

KONTOR, REKRUTTERING, FORRETNINGSREJSER...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

SUNDHED, HELSE, SUND ARBEJDSPLADS...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

TEKNOLOGI, EMBALLAGE, BYGGEUDVIKLING...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

GENBRUG, ENERGI, MILJØ, LOGISTIK...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – VORESAKTIVESENIORER.DK

REDAKTIONENS TIPS!

“At være en aktiv senior kan være mange ting.”

Vi vil gerne anbefale jer at læse artiklen på side 10, som handler om hvordan kulturoplevelser kan udfylde det tomrum, som mange kan føle, når de går på pension.

Rigtig god læselyst!

Redaktionen

INDHOLD

John Lagoni

Direktør, Danske Seniorer

D

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

5

Motion

6

Seniorbofællesskaber

7

Få hjælp til testamentet

8

Profilinterview – Ghita Nørby

12 Hørelse, syn, søvn og tænder 14 Dansk design 15 De ældre surfer med på IT-bølgen

termusklerne. Det er med til at give et godt seniorliv. I den forbindelse må man heller ikke overse de mange forskellige kulturelle tilbuds betydning.

Kulturen kan mange ting: Den kan samle folk, bibringe livskvalitet og være med til at give livet indhold. Derfor ligger der en stor forpligtelse hos de, der arbejder med kulturtilbud. De skal målrettes os seniorer og være meget varierede: Lige fra fantasifulde og underholdende, til fordybende og tankevækkende. Og så skal det være til at betale.

For rigtig mange af os kommer kulturen nemlig til at fylde mere, når vi bliver seniorer, end vi tidligere har haft mulighed for.

Derudover kan kulturen også være med til at sætte fokus på nogle af de vigtigste områder og ting, der optager os. Vores forbrug af kultur vokser, så udbyderne af kultur mærker et boom. Det samme med rejsebranchen, da fremtidens seniorer vil rejse som ingen generation før.

I Danske Seniorer og vores flere end 500 tilknyttede foreninger og klubber, har vi en bred vifte af tilbud målrettet nu- og fremtidens seniorer: Fra vandreture, til rejser og udflugter, fra koncerter og teateroplevelser, til madog filmklubber.

Vi finder det vigtigt, at udbuddet er stort og varieret, herunder også tilbud på såkaldte sanse- og kulturoplevelser.

Danske Seniorer er aktive seniorer for fremtidens seniorer. God læselyst i dette indstik, Fremtidens Seniorer.

voresaktiveseniorer.dk

Behandling mod tør AMD

10 Kultur

EN AKTIV SENIORTILVÆRELSE ER ALFA OG OMEGA e fleste mennesker har gennem deres erhvervsaktive karriere haft et hektisk arbejdsliv. Mange har desuden haft en familie at tage hånd om, og alligevel fundet tid og haft overskud til en eller flere fritidsinteresser. Det lige fra eksempelvis at spille golf, til at tage på fluefiskeri, til at støbe tinsoldater eller gå til bridge eller i teater.

Men hvad så, når man går på efterløn eller på pension og skal til at nyde seniortilværelsen? Mange vælger at fortsætte med den fritidsinteresse, de har haft, andre finder, at der nu er mere tid til overs, og som følge deraf også mulighed for at vælge flere og nye interesser. Det betyder samtidig mulighed for at lære nye mennesker at kende, og derigennem få nye sociale relationer.

For alle gælder, uanset hvor mange år man eventuelt har været på arbejdsmarkedet, og uanset hvad man har beskæftiget sig med, at man også har en aktiv seniortilværelse. En aktiv seniortilværelse, der er alfa og omega for de flestes selvværd.

At være en aktiv senior kan være mange ting: Lige fra at rejse, klatre i bjerge, til at dyrke motion, til at finde roen i livet ved at gå ad caminoen i Spanien, men også til at hente sine børnebørn i institution eller mange andre spændende og livgivende oplevelser.

Det er således vigtigt, at man også i seniortilværelsen sørger for at komme ud, møder andre, deltager aktivt i et fællesskab og frem for alt får rørt lat-

4

Giv avisen videre!

FREMTIDENS SENIORER Business Developer:

Krestina Sørensen

krestina.sorensen@europeanmediapartner.com

Johan Gilbe Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Cover photo: Lis Kasper Bang Distribution: Ekstra Bladet European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Editor in Chief: Assistant editor: Head of Production: Layout:

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

SØGES:

NYHED:

Vi tilbyder som de eneste i Skandinavien Medlouxx Phototherapy til behandling af AMD/øjenforkalkning

Optikerkæde, øjenlæge eller privathospital som vil indgå samarbejde omkring synsmålinger og OCT scanninger.

Vi behandler tør og våd AMD, grå stær og grøn stær.

Pakke 1: Akupunkturbehandlingsforløb, baseret på dansk klinisk studie fra 2014, 15 behandlinger over 2 måneder, inkl. 2 kosttilskud: kr. 7.995,Pakke 2: NYHED: Medlouxx lysbehandling baseret på schweizisk klinisk studie fra 2016, 8 behandlinger over 4 uger: 4.000,- Akupunktur · TFT · Massage

· Zoneterapi · Helsekost

Pakke 3: Kombiner pakke 1 og 2 og spar kr. 2.000,- pris kun 9.995,-

Vi afholder informationsmøder om Medlouxx photherapy og det nye kliniske studie fra Basel i midten af januar – se mere på aku-huset.dk

BEHANDLING UDEN BIVIRKNINGER ET NYT SYN

PÅ ØJENLIDELSER AkupunkturHuset . Brogårdsgade 4 . 7800 Skive . Tlf. 71 99 41 60 . www.aku-huset.dk

Akupunktur · TFT · Massage · Zoneterapi · Helsekost

®

-gør hverdagen lettere...

Praktiske ting til seniorer DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Priser fra kr. 7.499,-

Priser fra kr. 8.999,-

Hvilestole fås fra kr. 4.299,- og med el-styring og ”Stå-op-hjælp” fra kr. 7.499,Se udstillingen af hvilestole på HØRKÆR 32, 2730 HERLEV Åben hverdage 10:00 – 15:00.

DANMARKS STØRSTE UDVALG AF HJÆLPEMIDLER

SeniorBandagisten.dk leverer skinner og bandager.

Ring for tidsbestilling.

Bredt udvalg af sygeplejeartikler.

Rollatorer fra kr. 649,95 og stokke fra kr. 99,95.

Bestik, krus og tallerkerner.

De mange muligheder finder du hos seniorshop.dk

Du finder over 1.400 forskellige hjælpemidler hos SeniorShop.dk

Stort udvalg af hjælpemidler til badeværelset.

Mobiltelefoner & smartphones med store taster og nem betjening.

Stort udvalg af kørestole

Her finder du træningscykler fra kr. 349,95 og andre små motionsredskaber.

Stort udvalg af dame- og herresko til følsomme fødder samt terapi- og hjemmesko.

Ring Ældrevenlige PC’ere.

e

GRA fter et ka TIS talo

g

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · mandag: Kl. 10-18 · tirsdag - fredag: Kl. 10-16 1. lørdag i måneden: Kl. 10-14

KUNDESERVICETELEFON 39 43 05 50

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

MULIGHEDER – VORESAKTIVESENIORER.DK

MULIG BEHANDLING MOD TØR AMD Mange har øjenlidelsen tør AMD, som forårsager blindhed. Længe har man troet, at det var umuligt at kurere, men nu er der fundet en behandlingsform.

ling. Det er efterspurgt og oppe i tiden, og det ses hos behandlingssteder i hele norden. Det svenske akupunkturhus Cura arbejder med alternativ chokbehandling til nyresten, og på Akupunkturakademin i Stockholm kan man uddanne sig til akupunktør med kinesisk medicin som behandlingsgrundlag.

En diagnose på tør AMD, som tidli-

gere blev kaldt øjenforkalkning, har førhen været en diagnose på fremtidig blindhed. Men sådan er det måske ikke længere. I hvert fald ikke hvis du spørger akupunktør Thomas Borgå, som har specialiseret sig i behandling af tør AMD. – Mange patienter går ned med flaget, når de får diagnosen hos øjenlægen, siger Thomas Borgå, som er indehaver af AkupunkturHuset og fortsætter: – Det er et slag i ansigtet at få at vide, at man bliver blind. Og man ved ikke, om det sker inden for halvandet eller ti år, siger han.

I mange år har Thomas Borgå eksperimenteret med akupunkturbehandlinger mod tør AMD.

“Man har ikke kunnet behandle det før, og der findes ingen tilbud hos det offentlige.”

– Vi har afgiftet leveren og styrket blodcirkulationen ved hjælp af akupunktur. Det har virket på 11 ud

Akupunktøren vil gerne dokumentere

Thomas Borgå, indehaver af klinikken AkupunkturHuset.

af 19. Det er ikke fænomenalt, men bemærkelsesværdigt, siger han.

cellerne reagerede positivt på den her stråling, siger han.

Men Thomas Borgå stødte for kort tid

Forsøget med stråling er også forsøgt på andre lidelser end tør AMD både med større og mindre held. Man afprøvede forsøget på sterile mænd, som næsten alle fik forbedret deres sædkvalitet.

I forsøget med øjenlidelser blev 67 patienter inddelt i tre grupper.

Den ene gruppe bestod af patienter, som kun led af tør AMD, og af dem fik 57 procent en væsentlig, langsigtet reduktion af affaldsstoffer i cellerne, og 97 procent i samme gruppe oplevede en langvarig opbremsning i deres symptomer.

– Behandlingen af oxidativ stress i øjet med infrarødt lys kan vise sig at

siden på et studie fra Schweiz, som ved hjælp af lysterapi havde hjulpet nogle patienter med tør AMD. De havde brugt en maskine kaldet en ”Medlouxx” som er udviklet af universitetet i Paderborn i Tyskland, hvor de har forsket i menneskers cellers påvirkning af forskellige former for lys. Maskinen udsender ufarligt infrarødt lys, som reducerer stress, som opstår i cellerne ved mange sygdomme.

– Cellerne lider under oxidativ stress, som forårsager en tilsyring i cellerne, som så lider under affaldsstoffer og mangel på ilt. Men

være det største gennembrud for behandling af tør AMD, der er set. Vi kan nu tilbyde en bivirkningsfri behandling med dokumenteret effekt på en lidelse, som det offentlige reelt har opgivet, siger Thomas Borgå.

effekten af behandlingen, og derfor søger han samarbejdspartnere, som vil være med til at lave synsmålinger og gerne OCT-scanninger på patienterne.

– Jeg ønsker at dokumentere effekten på en seriøs måde, og det ville være en oplagt forretningsmulighed for optikerkæderne, da mange af patienterne får brug for nye briller efter behandling, siger han.

Tekst: Ida Østerlund

Tør AMD opstår ofte hos ældre men-

nesker, og det kommer ofte som en bivirkning til medicin. Lykkepiller og gigtmedicin kan være udslagsgivende.

– Vi ser også ofte, at tør AMD opstår som medicinsk bivirkning og efter operationer for grå stær. Det kan også være kostrelateret, siger han.

Det er ikke kun Thomas Borgå, som

forsøger sig med alternativ behand-

FAKTA AMD er den hyppigste årsag til svagsyn.

Ifølge Thomas Borgå er der en kæmpe gruppe af patienter, som er blevet opgivet.

• Fire millioner har AMD i Tyskland.

• I Danmark lider over 100.000 personer af det.

• I gamle dage troede man, at det hang sammen med at blive gammel.

• Der findes både våd og tør AMD.

DU KAN GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL FOR ET FORÆLDRELØST BARN Verden er fuld af børn, der er for små til at forstå, hvorfor dem der egentlig skulle tage sig af dem, efterlod dem helt alene.

© Marcus Frendberg

Som fadder hos SOS Børnebyerne giver du de forældreløse og mest udsatte børn en mor, et hjem og en fremtid.

Ring 70 11 30 40 og høre mere.

www.sosbornebyerne.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESAKTIVESENIORER.DK – FOKUS

D

yn. e ivet.

er af

g

5

GENOPTRÆNING SKAL PROFESSIONALISERES

MOTION SKAL VÆRE SJOVT Motion reducerer risikoen for både cancer og psykisk sygdom.

Det vigtigste ved motion er positive oplevelser. De kommer gennem motivation og lyst, fortæller fysioterapeut Rasmus Schierbeck.

At få sved på panden og pulsen op

hver dag er vigtigt. Det ved de fleste.

30 minutter om dagen lød det gamle råd. Og selvom rådet er gammelt, er det stadig en god tommelfingerregel.

“Det er bedre at gå i gang end at lade være.”

Motion og bevægelse er afgørende for både børn, unge og ældre. Men især for ældre kan motion have en gavnlig effekt og styrke livskvaliteten. Motion reducerer nemlig risikoen for både cancer og psykisk sygdom. Det kan dog være svært at

komme i gang med at være aktiv, men her fortæller fysioterapeut ved Gentofte Kommune Rasmus Schierbeck om, hvordan du kommer i gang.

– Du skal ikke være bange for at dyrke motion. Der er altid grænser for, hvad du skal byde din krop, men de fleste tilbud kan skaleres til ens niveau. Selvom du er lidt en forsigtigper, er det bedre at gå i gang end at lade være. Skavanker og skader kan altid håndteres af en terapeut, fortæller han.

Men Rasmus Schierbeck påpeger, motivationen er det bærende element, og for at finde den, må du finde ud af, hvad du ønsker af din træning.

– Først og fremmest skal du stille dig selv det spørgsmål om, hvad du vil have ud af det. Er det kondition?

Er det smidighed? Og så skal du huske, at motion jo ikke behøver at være enten fitness eller holdsport.

Det kan være begge dele, fortæller fysioterapeuten.

Det er meget individuelt, hvordan du ønsker at træne. Nogle kan godt lide at være en del af et fællesskab på et hold, og andre vil helst dyrke motion alene. Rasmus Schierbeck fortæller, at det er helt op til en selv, hvad man vil, men at et netværk kan styrke motivationen.

– Det kan være en fordel at finde et netværk, som du kan blive en del af. Det sociale er altid vigtigt, og det kan hjælpe med at komme i gang med at motionere. Men der er selvfølgelig også nogle, som bedst kan lide at træne alene. Det må du gøre op med sig selv, siger Rasmus Schierbeck.

kan også bruge dem til at kvalificere træningen. Det kan være et godt supplement, fortæller Rasmus Schierbeck.

Om du bruger apps til at holde styr på

træningen, om du danser zumba, eller om du bedst kan lide at gå lange ture, er dog ikke det mest essentielle, mener Rasmus Schierbeck.

– Det vigtigste er, at du laver noget, du har lyst til og er motiveret for. Du skal kunne se, at det forbedrer dit liv. Det vigtigste er den positive oplevelse, slutter fysioterapeut ved Gentofte Kommune Rasmus Schierbeck.

Tekst: Mads Severinsen

Der findes nogle teknologiske tilbud,

som kan hjælpe med at holde styr på træningen. F.eks. findes der en række forskellige apps til smartphone og tablet og andet udstyr, som du kan drage fordel af.

– Teknologien kan bruges til at øge motivationen. Du får hjælp til at vide, hvad du skal gøre, og du

Intelligent og innovativ hjemmetræning ICURA er en mobil og fleksibel træningsteknologi, som måler og analyserer kvalitet og kvantitet i hjemmetræning.

ICURA understøtter dialogen mellem patient og behandler og kan anvendes til diagnosespecifik genoptræning, vedligeholdende træning og hverdagsrehabilitering.

ICURA trainer er blevet testet i et randomiseret klinisk studie med positive resultater.

www.icura.dk | mail@icura.dk | +45 3063 0793

Jakob Kjellberg, Professor i Sundhedsøkonomi hos KORA.

FAKTA - Det er vigtigt at motionere for mennesker i alle aldre.

- Særligt blandt ældre har motion en markant effekt på livskvaliteten.

- Tommelfingerreglen om 30 minutter pr. dag holder stadig.

Genoptræning vil stadig være højaktuelt fremover, når folk udskrives fra sygehusene. De vil være lidt bedre behandlede, men der er stadig krav til den genoptræning, som venter dem, siger Jakob Kjellberg, Professor i Sundhedsøkonomi hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

– Der er jo sket en udvikling gennem årene, således at gennemsnitsindlæggelsestiden kommer ned under tre dage på de nye akutsygehuse. Det er jo godt, men selvom man behandler en hofte eller et knæ kirurgisk godt, så nytter det ikke meget, hvis der er seks måneders ventetid på genoptræning. Derfor er der også krav til, at genoptræningen fremover professionaliseres og differentieres.

Vi er blevet lidt klogere på dette område, men det er stadigvæk lidt underbelyst forskningsmæssigt, forklarer han og tilføjer, at det også lægger sig op af den aktuelle diskussion om ulighed i sundhed, hvor man måske bør se på et lidt mere individualiseret behandlingstilbud for at få størst effekt.

Tekst: Jens Kisker

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – VORESAKTIVESENIORER.DK

SENIORER SØGER FÆLLESSKAB Seniorbofællesskaber er populære blandt seniorerne, og det er der gode grunde til, fortæller Danske Seniorers næstformand, Arne Rolighed.

har siden indflytningen givet beboerne anledning til hyggeligt samvær, større livskvalitet og for kommunen en bonus i form af, at behovet for offentlige omsorg og sundhedsydelser udsættes, fordi beboerne hjælper hinanden med at klare hverdagens udfordringer.

– Det, der er fantastisk ved eksemplet med Sonnesgården i Aarhus, det er, at der bygges gensidig kontakt op af sociale grunde, venskabsmæssige grunde og livskvalitetsmæssige grunde for at tage ansvar for hinanden uden at have nogen diskussion om, om det var noget kommunen skulle løse med lønnet arbejde eller frivilligt arbejde.

Det voksede så at sige organisk ud af den måde, man tilrettelagde bofællesskabet på, siger Arne Rolighed og tilføjer, at der kan være vigtig viden at hente i Sonnesgårdens idéer og principper, også for andre danske kommuner.

– Kommunerne har interesse i at skabe boområder og byområder, hvor man skaber rammer for et større fællesskab og en mulighed for, at man bygger sociale relationer op på en måde, så det også udvikler sig til et ansvar for hinanden, når der er behov for ældreomsorg og støtte, siger han.

– Der ligger et kæmpe potentiale i, at vi hjælper hinanden så langt, som vi nu formår, inden kommunen går ind og tager ansvaret for omsorgen, afslutter Arne Rolighed.

Seniorbofællesskaber kombinerer trygheden ved at bo i nærheden af

ligesindede med glæden ved at bo i eget hus, og netop de to ting sætter mange seniorer stor pris på. Ønsket er at blive boende i eget hjem så længe, som det overhovedet er muligt, og samtidig har seniorerne fået øjnene op for fordelene ved at bo tæt på andre i samme aldersgruppe.

Det fortæller Arne Rolighed, der som næstformand i Danske Seniorer repræsenterer 130.000 seniorer i Danmark.

– I gamle dage kom man på alderdomshjem, når man kom i den alder. Det var noget, man så frem til, for det handlede om at få lov til at have nogle gode år, inden man skulle herfra. Der var mulighed for at få serveret kaffe og mad, og man spillede kort og hyggede sig, indleder han.

– Men for ca. 25 år siden opstår

”I gamle dage kom man på alderdomshjem, når man kom i den alder.” en holdning ud af den kommunale plejeomsorg: ”Længst muligt i eget hjem” lyder parolen! Med genoptræning, hjemmebesøg og velfærdsteknologi prøver kommunerne at få de ældre til at blive så lang tid som muligt i eget hjem. Det får to konsekvenser: Mange ender i ensomhed, og beboerne på plejehjemmene bliver meget dårligere. De fleste af de ca. 45.000 plejehjemspladser, vi har, bebos af folk, der er halvt eller helt demente. Det er ofte mennesker, der kun har to eller tre år tilbage at leve i, viser statistikkerne. Det er ikke et sted, vi danskere ønsker at være den sidste tid, uddyber Arne Rolighed og understreger, at det ikke har med servicen på plejehjemmene at gøre,

Tekst: Tobias Petersen

Arne Rolighed, næstformand i Danske Seniorer.

men hænger sammen med beboersammensætningen, som følger af ”længst muligt i eget hjem”-strategien. De ressourcestærke seniorer er ikke længere på plejehjem.

– Konsekvensen af ”længst muligt i eget hjem” strategien fører også til ensomhed. Ægtefællen falder bort, vi bliver enlige, og mange af os udvikler en ensomhedsfølelse, som kan få katastrofale konsekvenser. Især amerikansk forskning begynder at kunne dokumentere, at ensomhedsfølelsen kan føre til tab af liv og livskvalitet, tilføjer han.

Der findes i dag 2-300 seniorbofæl-

lesskaber med typisk ca. 80-100

enheder i hver, og hos Danske Seniorer fornemmer man tydeligt, at interessen for boformen vokser blandt foreningens medlemmer.

– Vi kan mærke, at der er en stigende interesse for at bygge en eller anden form for bofællesskab, hvor vi får brudt ensomheden og har mulighed for at være mere i kontakt med hinanden med henblik på at berige livet, men også for at kunne støtte hinanden, når behovet opstår, siger Arne Rolighed.

I forhold til nye byggerier opfordrer

Danske Seniorers næstformand til, at bofællesskaberne bygges, så man let møder andre i hverdagen. Det

kan føre til et stærkere socialt fællesskab, der med tiden udvikler sig til at vi også tager et større ansvar for hinanden. Det fællesskab, der opstår ad den vej, er ikke kun til umiddelbar glæde for beboerne, men kan påvirke forbrug af plejehjem, sundheds- og kommunale omsorgsydelser, forklarer han.

Et dansk eksempel på det er ifølge

Arne Rolighed bofællesskabet Sonnesgården i Aarhus. Da byggeriets 95 lejligheder blev opført i år 2000 skete det med den klare hensigt, at beboerne naturligt skulle møde hinanden i hverdagen, bl.a. på svalegange, terrasser og fælleshuset. Det

FAKTA Danske Seniorer er en landsdækkende interesseorganisation med over 600 foreninger og 130.000 medlemmer. Organisationen blev stiftet i 2013 ved fusion mellem Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark. Kilde: danske-seniorer.dk

VI BYGGER SENIORBOLIGER TIL LEJE • INDFLYTNING EFTERÅR 2017 www.diakonissestiftelsen.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESAKTIVESENIORER.DK – MULIGHEDER

7

Niels Kahlke, advokat med speciale i arvesager.

FÅ HJÆLP TIL TESTAMENTET At testamentere kan være svært.

Derfor bør man få hjælp, så der ikke opstår konflikt mellem arvinger, mener specialist i arvesager, advokat Niels Kahlke.

Lovsprog, paragraffer og vedtægter

bliver hurtigt til volapyk i manges ører. Det kan nemlig være rigtig svært at finde ud af det med arv og testamente. Man kan vælge at lade arven gå efter arveloven, men ønsker man at ændre i forhold til arvelovens regler, skal man skrive et testamente. Og det kan være svært.

– Mange tror, det er lettere at få ordnet sit testamente, end det egentlig er. Det kan være rigtig kompliceret, og ofte ser vi, at det fører til retssager mellem arvingerne, fortæller advokat Niels Kahlke, som er specialiseret i arvesager.

Som udgangspunkt går arven til ens ægtefælle og børn, men som det ser ud i dag, hvor vi ser rigtig e intenger mange forskellige familiekonstellaen blev tioner med papmødre, stedfædre og onibonusbørn, kan det være en rigtig r og nger i god idé at lave sit eget individuelle testamente.

– Hvis man har særbørn, som er ens ægtefælles børn, arver den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af, hvad førstafdøde efterlader sig. Har man ikke oprettet testamente, vil arven efter længstlevende udelukkende gå til længstlevendes arvinger. Det kan medføre, at ens papbørn arver flere penge end ens biologiske børn.

Det føles ikke altid rimeligt. Det kan man lave om, hvis man laver et individuelt testamente, forklarer Niels Kahlke.

end, hvad arveloven bestemmer, så kræver det, at der oprettes testamente. Det samme er tilfældet, hvis man ønsker, at bestemte ting, f.eks. smykker, skal gå til nogle bestemte arvinger.

En god tommelfingerregel er, at hvis man ønsker noget andet, end hvad der står i arveloven, skal man lave et individuelt testamente.

– Som udgangspunkt bliver arven fælleseje for arvingerne. Da de fleste ønsker, at arvingernes arv skal være særeje, er det vigtigt at oprette et testamente. Det overvejes at ændre loven således, at al arv som udgangspunkt bliver særeje, men indtil videre vil det kræve et testamente for at sikre, at arven er særeje.

Hvis man ønsker, at nogle arvinger skal have mere eller mindre

”Man kan selvfølgelig ikke tage højde for alt, men det, man skriver i et testamente, skal være skudsikkert.”

Gode intentioner redder ikke liv Lad dine intentioner blive til handling.

Vær med i Læger uden Grænser. Det behøver

Niels Kahlke mener, at man altid bør

lade en advokat hjælpe med at lave et testamente. Og gerne en, der har forstand på det.

– Et testamente er ofte gammelt.

Det betyder, at mange forhold sikkert har ændret sig. Indholdet i

selve teksten kan måske ikke forstås med sikkerhed, og derfor er man nødt til at fortolke på ordene. Det er der, hvor mange konflikter opstår, og det er der, vi ser mange retssager, fortæller Niels Kahlke.

Problemet er, fortæller han, at det er de færreste, der får taget højde for alle tænkelige situationer, og det er vigtigt, at man forsøger at gardere sig så meget, som det er muligt.

– Man kan selvfølgelig ikke tage højde for alt i den her verden, men det, man skriver i et testamente, skal være skudsikkert. Det er vigtigt, at man tager højde for, hvis tingene går anderledes, end man havde regnet med. Et eksempel kan være, at der er stor aldersforskel på et ægtepar, så man går ud fra, at den ældste dør først. Og så sker det, at den yngste ægtefælle dør først, og at man i testamentet har glemt at tage højde for denne situation. Det er der mange eksempler på, fortæller han.

– Et tilfælde kunne være, at man vil efterlade alle ejendele til sin nære ven Frederik, fordi man ikke ønsker, at ens søster skal arve. Men dør Frederik før søsteren, går alt, hvad Frederik efterlader sig, til søsteren.

Mange tror, at arven ville gå til Frederiks børn, men det gør den ikke, hvis det ikke udtrykkeligt er nævnt i testamentet. Man skal altså tage højde for mange scenarier, fortæller advokat Niels Kahlke.

Tekst: Ida Østerlund

Gode intentioner Gode intentioner redder ikke liv Ønsker man, at venner af familien

skal arve, skal man huske at være opmærksom. Det er et sted i arveloven, som mange misforstår.

redder ikke liv

FAKTA

Man skal lave et testamente, hvis man ikke har nogen familiemedlemmer. På den måde kan man testamentere til f.eks. en ven eller en organisation.

Lad dine intentioner blive til handling.

Vær med i Læger uden Grænser. Det behøver ikke at koste mere end 1 krone om dagen.

Lad dine intentioner blive til handling.

Vær med i Læger uden Grænser.

Det behøver Tilmeld dig nu ikke at koste mere end 1 krone om dagen.

Tilmeld dig nu på msf.dk

på msf.dk

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

PROFIL – VORESAKTIVESENIORER.DK

OM AT GLEMME TID OG STED Ghita Nørby har aldrig kendt til begrebet fritid. I stedet søger hun selvforglemmelse.

Og særligt ét frirum står hendes hjerte nært. Haven.

Vinteren har for længst gjort sit

indtog i haven i udkanten af Holte.

De normalt så farverige blade er forsvundet, og de store lerkrukker er vendt på hovedet for at forhindre unødvendige frostsprængninger.

Søen, der ligger i bunden af haven, har en overflade så kold og klar, at de få skyer på himlen spejles i den, og på den modsatte side kaster solen de sidste eftermiddagsstråler gennem skovens nøgne træer.

Midt i haven står hun. Ghita Nørby. Iført gummistøvler og rød frakke. Én af Danmarks absolut største skuespillerinder og mest inspirerende kulturkoryfæer. Én

drejningspunktet for den her artikel er fritid. Men efter kun få minutter står det klart, at Ghita Nørby ikke arbejder med det begreb. Hun kan faktisk ikke engang definere det.

Til gengæld søger hun noget andet.

Situationer hvor tid og sted forsvinder, og hvor alder føles overflødig: selvforglemmelse.

– Som skuespillerinde arbejder du jo nærmest i døgndrift, og har så pludseligt fri i længere perioder.

Jeg har aldrig haft et 8-16 arbejde, så derfor har jeg heller aldrig levet et 8-16 liv, hvor tingene deles op i arbejde og fritid. Hvad jeg i stedet finder interessant er selvforglem-

”Der findes ikke en perfekt have, den udvikler sig hele tiden, og det trives jeg generelt med.” af dem, som folk lytter til, fordi alt hvad hun siger bunder i erfaringer fra en lang, hård og imponerende karriere. Vi står i haven, fordi om-

melse. Det ejer vi næsten ikke mere i dag i vores travle liv, og det er en skam, fordi det er godt til sjælen, fortæller Ghita Nørby fra havens

centrum, mens hun kigger sig omkring og suger vinterluften ind.

Hun fortsætter: – Når jeg kommer herud i min have, er jeg selvforglemmende. Jeg tænker ikke over, hvem jeg er, hvad jeg skal i morgen og hvad jeg skal huske på. Det er min inspirationskilde, et åndedræt, og jeg slapper fuldstændig af, siger hun.

I de over 30 år, Ghita Nørby har haft en have, har det været et frirum for hende. Faktisk mere end et frirum.

En del af hende. På den ene side er der tale om en stor kontrast til livet som professionel skuespillerinde, og på den anden side overhovedet ikke. Fordi Ghita Nørby er en kreatør. Typen, der bevidst og ubevidst altid stræber efter at skabe noget.

Typen for hvem ”det perfekte” ikke eksisterer – hverken i haven eller i livet som helhed.

– Jeg ser på haven som en overordnet filosofi. Det er en scenografisk opgave på et arkitektonisk niveau, hvor du skal skabe en forgrund, mellemgrund og baggrund,

BILLE T T E R 70 272 272

|

sammensætte farver og tage stilling til strukturer og arter. Der findes ikke en perfekt have, den udvikler sig hele tiden, og det trives jeg generelt med. En form for balanceret kaos, hvor alt ikke nødvendigvis hænger sammen, men hvor alt har en mening, fortæller Ghita Nørby, inden hun sætter et par få ord på et andet kaos. Det som stormen ”Bodil” forårsagede tilbage i 2013.

– Alt blev revet itu, og træerne væltede ned i tagets hus. Det var forfærdeligt. Jeg havde jo selv plantet det hele.

Men smider hun så aldrig bare

fødderne op, tænder for tv’et og ser ”House of Cards”, ”Den store bagedyst” eller andre populære tv-programmer, den store danske skuespillerinde? Svaret er indlysende. Selvfølgelig. Men det siger hende i sidste ende bare ikke så meget.

– Jeg kan lide at arbejde, det har jeg altid kunne. Det slår mig, nu du spørger ind til det, at jeg faktisk aldrig nogensinde har tændt for tv’et midt på dagen. En del af mig

FOLKE TEATRE T.DK

|

vil gerne blive bedre til det, fordi jeg vil jo gerne følge med. Se ”House of Cards”, og hvad de ellers hedder, de populære serier. Men de tager så mange timer, at jeg kører død i det.

Det er tidsspild, siger Ghita Nørby.

Det er i bund og grund nok også derfor, at vi står her og spejder ud over havens blottede buskadser. Et sted hvor der klippes, luges, gødes og plantes. Det er et stort og praktisk arbejde, der aldrig slutter. Men du flytter også noget.

Og for sidste gang i den her omgang kan der trækkes en parallel fra selvforglemmelsen i haven til Ghita Nørbys professionelle liv.

Tilbage i maj fortalte hun nemlig til Berlingske, at den lange, glorværdige karriere slutter efter rollen som Sarah Bernhardt i Folketeatrets genopsætning af ”Sarah” i april 2017.

Men gør den nu også det?

– Frank Sinatra havde vel 60 afskedsforestillinger. Det kan være, at jeg kan nå ham. Hvem ved? slutter hun.

Tekst: Mads Severinsen

WWW.TEATERBILLE T TER.DK Medvirkende

store scene

HENRIK KOEFOED METTE HORN SONJA OPPENHAGEN SØREN HAUCH-FAUSBØLL HELLE DOLLERIS TORBEN ZELLER KRISTIAN HOLM JOENSEN MATHIAS SPROGØE FLETTING SOFIE ALHØJ JESPER RIEFENSTHAL

Giv teater oplevelser til jul!

Bearbejdelse

kandestøber

THOR BJØRN KREBS

Instruktion

den politiske

af Ludvig Holberg

SØREN IVERSEN

Scenografi

STINE MARTINSEN

28. januar til 11. marts

Se fo på

Annonce

Foto: Lis Kasper Bang

VORESAKTIVESENIORER.DK

di jeg se der, er så det. rby. også ud r. Et des akMen

rallel til . ig til ærdiom gen17.

afre, at tter

K

e

D N N L S R N G J L

e

S

n

N

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Se Freja, Mikkel & Maria fortælle deres historier på julemaerket.dk/film

FAKTA

Ghita Nørby har altid været havemenneske og har haft have i over 30 år. Hun har udgivet flere bøger om emnet, heriblandt ”Ghitas roser” og ”Det er aldrig for sent”. Ghita Nørby har en helt særlig passion for roser.

9

SUND LIVSSTIL

Vores liv kan ses i vores ansigt, og det gælder alt fra den mad, vi spiser, til den motion vi dyrker, om vi ryger, og om vi oplever meget stress. Med andre ord: din livsstil påvirker din hud.

Men hvad kan man gøre helt konkret for at hjælpe huden? Du har sikkert hørt det før, men et godt råd er værd at gentage: Spis masser af fed fisk som f.eks. laks – og gerne hver dag. Omegafedtsyrer i fisken smører huden, så det ses.

Ifølge ernæringssekspert Thorbjörg Hafsteinsdottir, så skal du generelt spise sundt med masser af grønt og friske og naturlige fødevarer, hvis du vil have pæn hud.

Og begræns dit indtag af sukker, da sukker hægter sig fast i hudens kollagene væv og gør den slap.

Når man befinder sig i 50’erne, skal man tænke i mad som afgifter, dvs. masser af grøntsager, kål og husk: rigeligt med søvn er vigtigt.

Søvn er en meget vigtig faktor i relation til overordnet fysisk og mentalt velvære og har også en stor indvirkning på hudens sundhed og aldringsprocessen.

Der er en grund til, at det hedder ”skønhedssøvn”.

Tekst: Kirsten Brandenborg

Se Freja, Mikkel & Maria fortælle deres historier på julemaerket.dk/film

Giv dit livs gave til børn i Danmark Mobning, ensomhed og lavt selvværd sætter dybe spor i livet. På Julemærkehjemmene får børn hjælp til at tackle problemerne. De bliver glade igen. De bliver mere udadvendte og får nyt mod på livet. Og behovet er stort. Lige nu venter flere hundrede børn på et ophold.

Med en arv fra dig kan vi hjælpe endnu flere børn til at blive børn igen.

fi

N

Hvis du vil høre mere om vores arbejde eller hvordan du testamenterer, er du altid velkommen til at ringe til direktør Søren Ravn Jensen på 33 13 37 45.

Julemærkefonden – tlf. 33 13 37 45 – www.julemaerket.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 INSPIRATION – VORESAKTIVESENIORER.DK

KULTUR UDFYLDER TOMRUM FOR ÆLDRE En tur på f.eks. museum kan udfylde det tomrum, der kommer, når du går på pension, mener kontorchefen for Slots- og Kulturstyrelsen.

og tilføjer, at den gennemsnitlige danske museumsgæst er over 50 år.

Det kan være sværere, end det lyder

at forlade arbejdsmarkedet. For nogle er det forløsende med så meget fritid, mens andre kæmper med at skabe indhold i hverdagen.

Dem, som kæmper med at få fyldt dagen ud, savner ofte fællesskabet med kollegerne, som de ikke længere møder i frokostpausen. Men ifølge Ole Winther, kontorchef hos Slots- og Kulturstyrelsen kan f.eks. et museumsbesøg gøre noget for at komme ensomheden og kedsomheden til livs.

“Kunst styrker både venskab og vidensniveau.”

– Danskere går rigtig meget på museum sammenlignet med andre folkeslag. 98 procent af alle danske museumsgæster tager afsted sammen med nogle andre. Det er både venner, veninder og familier, der tager afsted sammen, fortæller han.

At gå ud at opleve noget sammen er noget, de fleste mennesker gerne vil, mener Ole Winther. Derfor går man ikke altid bare på samme café

DEN SKRÆDDERSYEDE REJSE GÅR IKKE AF MODE

Ole Winther, kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen.

igen og igen for at snakke. Det, som man kan få ud af at opleve kulturen sammen på et museum eller andet steds, er ikke bare samvær. Man får også et samtaleemne.

– Når man oplever noget sammen, får man også et ekstra input.

Man får noget at tale sammen om.

Og hvis man samles på et museum, styrker man både sit venskab og sit vidensniveau. Det er noget, mange seniorer gør. De bruger og dyrker kulturen meget, fortæller kontorchefen i Slots- og Kulturstyrelsen

Heldigvis er det dog langt fra alle ældre, der har svært ved at fylde tiden ud, når de har forladt arbejdsmarkedet. I dagens Danmark er mange seniorer også gode til at finde på ting at lave. Seniorer har et bedre helbred i dag, end de førhen har haft. Det betyder, at rigtig mange får tid til at gå i dybden med deres drømme, interesser og rejser, mens de stadig har energien til det.

– Vi ser mere og mere, at især ressourcestærke seniorer bruger mange penge på f.eks. at tage en smuttur til London for at se en udstilling, fordi de nu har tid og økonomisk overskud til at dyrke kunsten mere, fortæller Ole Winther.

Men det er ikke kun danske seniorer, der rejser ud i verden for at opleve ny og spændende kunst.

Også her i Danmark er vi et kulturelt rejsemål for kunstinteresserede pensionerede mennesker.

– Vi får også her i Danmark besøg fra kulturinteresserede seniorer fra alle mulige steder i Europa, som kommer hertil for at dyrke dansk kunst og kultur, fortæller kontorchefen for Slots- og Kulturstyrelsen Ole Winther.

Det er ikke alle, der er standardiserede nok til standardrejser.

FDM travel har 50 års erfaring med at hjælpe rejsekunder med at finde de bedste skræddersyede løsninger.

De fleste har individuelle behov også som aktiv seniorturist. I vintermørket er der f.eks. mange, der efterspørger længere rejser sydpå.

Her har FDM travel bl.a. gode tilbud på op til otte ugers ture med rejseleder til Andalusien.

Rammer man lavsæsonen i februar, ligger priserne endda rigtig lavt. Det er en god mulighed for pensionister, som har lidt ekstra tid.

En anden variant er ”livsnyderrejser”, hvor mange tager til USA ”off season” og besøger det store land med to til tre dages ophold på små kroer. Hvis man har god tid, er det en god måde at opleve de enkelte destinationer og deres særpræg.

FDM travel har gjort det til et speciale at sammensætte og rådgive om rejser, så de passer i pris og destination.

Tekst: Ida Østerlund

Tekst: Frank Motzkus

særudstilling

djiboutis Farver FotograFier aF Peter bonnén 23.11.16 – 16.04.17

www.davidmus.dk

DE

Piemonte Rejser Eksklusiv Vin- & Gourmetrejser til vidunderlige Piemonte

Tlf. 51 18 30 37 se mere på www.piemonterejser.dk

SOUTH AFRICAN AIRWAYS Den bedste vej til det sydlige Afrika.

South African Airways tilbyder 28 ugentlige afgange fra København og Billund via vores gateways i Frankfurt, München og London til Johannesburg, med smidige forbindelser videre til Cape Town, Durban, Krüger Nationalpark og Victoria Falls i Zimbabwe.

SAWUBONA - WELCOME ON BOARD!

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 FOKUS – VORESAKTIVESENIORER.DK

HUSK AT FÅ TJEKKET HØRELSEN, ELLERS ØGER DU RISIKOEN FOR DEMENS Når du fylder 40, bør du få tjekket din

hørelse én gang om året. I gennemsnit venter folk syv år fra det første tegn på hørenedsættelse, inden de gør noget ved det. Det kan være et problem, da nedsat hørelse har nogle ubehagelige følgevirkninger. Faktisk er 25 procent af danskere med en hørenedsættelse mellem 18 og 44 år, men dem, der oftest får et høreapparat, er over 65.

De fleste opdager, at de har en nedsat

hørelse, når de får svært ved at følge med i samtalen ved større selskaber. Det bliver en udfordring at skelne støj fra tale. Ofte bliver hørenedsættelse opdaget af ens ægtefælle, hvis du f.eks. bliver ved med at skrue op for lyden på tv’et.

Mange undersøgelser viser, at

MENS DU ALLIGEVEL SIDDER FORAN TV’ET, KAN DU JO TJEKKE SYNET Synet bliver dårligere, når du ældes, men du kan gøre noget for at undgå, at det forsvinder. Der er mange ting at være opmærksom på og et hav af symptomer, som kan være svære at holde styr på.

Selvom det er nemt at slå forandringer og symptomer hen, bør du altid lade en øjenlæge vurdere det. Du kan i værste fald miste synet.

Du kan lave tv-øvelsen, hvor du skiftevis

holder for venstre og højre øje og læser undertekster samtidig. Hvis teksten begynder at bevæge sig i bølgede linjer, skal du skynde dig til øjenlægen. Det kan være AMD. Hvis du ikke behandler AMD inden for to måneder, kan synet forsvinde.

Hvis du oplever ”lyn” og ”fluer” for

ubehandlet hørenedsættelse øger risikoen for demens. Faktisk er risikoen op til fem gange større uden behandling, men det afhænger af hørenedsættelsens grad. For at undgå, at der går syv år fra symptomerne ankommer, til du gør noget, bør du få tjekket din hørelse årligt.

øjnene, så skal du søge læge med det samme. Sådanne symptomer tyder nemlig på, at glaslegemet er ved at falde sammen. Hvis ”lynene” er kraftige, er der ridser på nethinden, og de kan føre til en nethindeløsning. Det er alvorligt, men det kan reddes, hvis du kommer til lægen i tide.

Kilde: Mikkel Schramm Rasmussen, direktør for HørNu

Kilde: Erik Lohmann, sekretariatschef for Øjenforeningen

EN GOD SØVN ER VEJEN TIL ET GODT OG LANGT LIV Det er vigtigt at få sovet ud, hvis du vil passe godt på din krop og dit helbred.

En omfattende rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at dårlig søvn over en længere periode øger risikoen for overvægt, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Derudover er du mere modtagelig over for infektioner, immunforsvaret bliver svækket, og du har 15 procent større risiko for at få et slagstilfælde, hvis det kniber med at få lukket øjnene om natten.

Britiske forskere har dog fundet ud af,

at ældre mennesker ikke har brug for helt ligeså meget nattesøvn som yngre mennesker, men norske forskere mener, at det er, fordi mange ældre får sig en lur på sofaen i løbet af eftermiddagen.

Har du problemer med at sove, kan du

med fordel begynde at dyrke mere motion.

Nogle studier har vist, at det er ligeså effektivt som sovemedicin. Derudover er det en god idé at have en fast døgnrytme, så du står op og går i seng på nogenlunde samme tidspunkt.

Kilde: videnskab.dk

RENE TÆNDER ER REN VELVÆRE

I gamle dage var det ikke sært, at du til din konfirmation fik et gebis i gave, fordi du normalvis havde tabt de fleste tænder allerede i 14-års alderen. Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er vi meget bedre til at passe på vores bisser, og det gavner velværen hos mange. Mens 59 procent i aldersgruppen +67 år i 1982 var tandløse, gælder det nu kun for 18 procent af denne aldersgruppe. Et velfungerende tandsæt er en vigtig faktor for menneskers velbefindende og selvrespekt. Det slår Sundhedsstyrelsen fast.

Når du kommer op i årene, skal du

dog være opmærksom på at holde tandhygiejnen rimelig stabil. Der skal nemlig ikke meget tid til, før der begynder at komme problemer, hvis du negligerer din tandbørstning. Derfor er det essentielt, at du sørger for at børste dine tænder flere gange om dagen, at du besøger tandlægen hyppigt, og at du sørger for at få en sund og nærende kost. Har du proteser i munden, er det også vigtigt at huske at rengøre dem, også for at undgå bakterier.

Kilde: voksentandplejen.dk Tekst: Ida Østerlund

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde.

Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

.

STOP SNORKEN garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du? - Er du træt og uoplagt? - Snorker din partner?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker din partner?

• Er du træt og uoplagt?

• Snorker din partner?

SnorBan – en effektivpå løsning på din snorken - klinisk testet.

SNORBAN - en effektiv løsning din snorken Køb den i dag på www.snorban.dk - klinisk testet. Køb den på www.snorban.dk Løs dineidag snorkeproblemer med SnorBan ®

®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

SnorBan ®

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af Handels E-fonden

SnorBan.dk . Tingstedet 54 . 8220 Brabrand . Tlf. 50 56 42 12

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners STOP SNORKEN snorken!

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

• Snorker du?

• Er du træt og uoplagt?

• Snorker din partner?

SnorBan – en effektivpå løsning på din snorken - klinisk testet.

SNORBAN - en effektiv løsning din snorken Køb den i dag på www.snorban.dk - klinisk testet. Køb den på www.snorban.dk Løs dineidag snorkeproblemer med SnorBan ®

®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

SnorBan ®

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af Handels E-fonden

SnorBan.dk . Tingstedet 54 . 8220 Brabrand . Tlf. 50 56 42 12

Godkendt af e-mærket • SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40 • 8000 Aarhus C www.snorban.dk

SYNSPRØVE I HJEMMET ER GOD ÆLDRESERVICE Med mobilt udstyr kan Lisbet Geertsen og BrilleBilen tilbyde samme undersøgelser som en traditionel optiker.

BRILLE BILEN 22 ÅRS ERFARING

KØRER PÅ HELE SJÆLLAND

Da Lisbet Geertsen i 1992 etablerede BrilleBilen, var det ud fra et ønske om at tilbyde mennesker, der har vanskeligt ved at komme ud af hjemmet, den samme gode service og behandling, som man får ved et besøg i en optikerbutik. ”I dag er det mere relevant end nogensinde, for de ældre bliver i eget hjem og klarer sig selv væsentligt længere end tidligere, og for nogle betyder det, at de med tiden foretrækker at få foretaget synsprøve i hjemmet,” forklarer Lisbet Geertsen. ”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med ældre, handikappede og marginaliserede grupper, og jeg kan særligt godt lide denne måde at arbejde på, fordi jeg kommer tæt på folk på en anden måde, end når man møder dem i en butik.

Nu skifter ældre mennesker jo typisk ikke så ofte briller, men alligevel har jeg mange gengangere, og det er hyggeligt.”

Mange stel at vælge imellem Lisbet Geertsen kører på hele Sjælland og med sig har hun alt nødvendigt udstyr, så hun kan lave synsprøver på stedet og efterfølgende tilpasse brillerne. Hun blev uddannet i 1989 hos F. A. Thiele og er medlem af Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab samt Foreningen af

Tidsbestilling

Tel. 70 26 26 20

Svagsynsspecialister. Herigennem får hun løbende efteruddannelse, så virksomheden hele tiden har de nødvendige kompetencer. ”Jeg har tre kufferter med mig med udstyr og en kuffert med stelkollektioner, der rummer omkring 130 stel. En del af dem er klassiske, men der er altid alternativer til dem, som ønsker et stel med kant. Jeg tager jævnligt på messer netop for at følge med i, hvad der rører sig rent modemæssigt, så jeg kan tilbyde det sidste nye. Selvom man er kommet op i årene, kan briller godt være utraditionelle og understrege en festlig personlighed,” slutter Lisbet Geertsen.

Pris hjemmesyfor nsprøve

kr. 350,EX. EVT. K ØRSEL

www.hjemmeoptikeren.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 FOKUS – VORESAKTIVESENIORER.DK

DANSK DESIGN ER LIG MED KVALITET Dansk design har længe haft et godt ry, og med et nyt fokus på bæredygtig produktion står Danmark igen stærkt, mener designer Pil Bredahl.

hvis man først en gang har oplevet det, fastslår hun.

Det går rigtig godt for dansk design.

Og det har det gjort længe. Både når det kommer til smykker, tøj, møbler, interiør og servicedesign. Det kan vi bl.a. takke designerne fra 50’erne og 60’erne for. Der havde dansk design nemlig sin første storhedstid, mener designer og designkurator, Pil Bredahl, som også er jurymedlem i Danish Design Award.

“Danmarks designhistorie er en fordel for unge designerspirer.”

– Vi er så heldige, at den danske designbranche bærer på en imponerende fortid. Det fundament, den gyldne designperiode i 50’erne og 60’erne lagde, er vores udgangspunkt for dialog med resten af verdenen i dag, siger hun.

Pil Bredahl fortæller, at mange unge

designerspirer har været trætte af at høre om fortidens storhed, men hun mener ikke, at det bør tynge dem. Det er noget, de skal se som en fordel.

– Det gode ry, der blev skabt i den tid, er noget, vi skal være vildt stolte af herhjemme.

Pil Bredahl, designer og designkurator mdd MA.

Den skal vi arbejde ud fra og bygge videre på. Det er en stor fordel, for det åbner en masse døre for os i udlandet, som andre lande med en anden eller meget lille designhistorie ikke får åbnet lige så hurtigt, siger Pil Bredahl og tilføjer, at det selvfølgelig også betyder, at man skal leve op til omdømmet.

Men at leve op til det gode rygte, som dansk design har ude i verden, anser hun ikke som noget problem.

Hun tror nemlig ikke, at man som designer kommer til at overleve, hvis man udelukkende bygger

sin forretning på profit. Der skal fokuseres på kvalitet, indhold og mening.

– De fleste, der arbejder med at producere eller skabe noget, ønsker jo at fremstille deres produkt i højeste kvalitet og af gode sunde materialer, siger hun.

Pil Bredahl mener ikke, at Danmark skal konkurrere på pris, men på kvalitet.

– Det er let at starte en produktion i dag, men svært at opnå den kvalitet, som Danmark er kendt for.

Jeg tror meget mere på, at design-

branchen i Danmark skal vedblive at konkurrere på god kvalitet. Det er nemlig efterspørgsel på kvalitet, forklarer Pil Bredahl.

Hun tror, at fokus på god kvalitet i produktionen er naturligt for de danske designproducenter.

– Vi er blevet opdraget med fokus på gode materialer og gedigent design. Det er blevet så naturlig en del af vores kultur. Nu skal vi så holde den kadence og opdrage de næste generationer til også at genkende den gode kvalitet. For kvalitet er noget, man efterspørger,

Kvalitet, holdbarhed og bæredygtighed er elementer, der kendetegner Danmarks omdømme ude i verden.

Især den bæredygtige produktion spår Pil Bredahl en positiv fremtid.

Ifølge hende vil forbrugerne i fremtiden definere æstetikken mere og mere ud fra et produkts produktion.

– Jeg tror, at bæredygtig produktion snart bliver et ufravigeligt krav fra forbrugerne. Jeg tror, at produktionens kvalitet i forbrugerens øjne kommer til at spejle produktets æstetik. Det kommer ikke til at vare længe, før en ikke-bæredygtig produktion vil blive set som ikke bare uetisk, men uæstetisk, spår Pil Bredahl.

Hun tror, at de designere, producenter og forhandlere, der formår at finde deres vej i en bæredygtig produktion, vil have en rigtig lys fremtid.

– Vi har i Danmark og Skandinavien en lang tradition for lokale og naturlige materialer, og vi har længe været på forkant med grøn omstilling og bæredygtighed. Så jeg tror, at dansk design og interiør går en lys fremtid i møde, slutter Pil Bredahl.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA De danske designklassikere, der kom til verden under designguldalderen i 1950’erne og 1960’erne, er stadig uhyre populære i dag både blandt den unge og ældre generation.

Eksempler på det er Wegner-stolen, PH-lampen og Kay Bojesen-aben. De er alle stadig eftertragtede designstykker.

European Media Partner ønsker alle deres kunder et rigtig dejligt nytår

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESAKTIVESENIORER.DK – TENDENS 15

vet

igner den. on mtid. remog ktion. dukkrav ens uktets

gtig ke r Pil

odumår ig ys

Louise Palludan Kampmann, kontorchef hos Digitaliserings-styrelsen.

Ingrid Stokholm Lauridsen, ansvarlig for området digitalisering hos ÆldreSagen.

DE ÆLDRE SURFER MED PÅ IT-BØLGEN

dinae og ænge stilror, atMange frygtede, at de ældre ville lys blive hægtet af ved overgangen ahl. til digital post. Men det er, ifølge

Digitaliseringsstyrelsen, gået over al forventning.

erlund

Det går rigtig godt for den ældre

generation, når det kommer til

til ver- samfundets digitalisering og den rne og teknologiske udvikling, ifølge dag ation. Louise Palludan Kampmann, som H-lam-er kontorchef hos Digitaliseringstadig

styrelsen.

I 2014 gik vi i Danmark fra at få fysiske breve med posten fra det offentlige til at modtage dem i den digitale postkasse. Ifølge Louise Palludan Kampmann havde de i Digitaliseringsstyrelsen gjort sig mange overvejelser, og de fulgte skiftet nøje. De frygtede, at overgangen kunne være en udfordring for nogle grupper.

– Det har glædet os rigtig meget, hvor godt overgangen til digital post er gået. Vi brugte rigtig mange kræfter og var meget opmærksomme på kampagner henvendt til de ældre.

Vi frygtede simpelthen, at nogle ville føle, at de blev hægtet af. Men det har vist sig, at det er gået rigtig godt. De ældre er faktisk bedre til at få læst deres mails end den yngre generation, selvom man kunne have en forventning om, at det ville være omvendt, fortæller kontorchef Louise Palludan Kampmann.

Digitaliseringsstyrelsen har foretaget

en undersøgelse af, hvor mange borgere, der havde fået post i deres digitale postkasse og samtidig ikke havde været logget ind de sidste seks måneder og derfor havde ulæste

breve. Det gjaldt kun to procent af den ældre befolkning, mens gennemsnittet lå på fire procent.

– Vi synes her hos Digitaliseringsstyrelsen, at det er meget interessant og imponerende. De unge har sværere ved at huske at få læst deres digitale breve. Blandt unge mellem 15-24, som havde fået post inden for de sidste seks måneder, havde ti procent ulæst post i den digitale postkasse, fortæller kontorchefen hos Digitaliseringsstyrelsen.

Det kom som lidt af en overraskelse hos Digitaliseringsstyrelsen, da det plejer at være den unge generation, der har mest styr på den teknologiske udvikling.

“Ældre er bedre til at få læst digital post fra det offentlige, end den yngre generation, selvom man kunne forvente, at det ville være omvendt” – Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at unge er dårligere til at få tjekket deres digitale post. Som 16-årig har man nok ikke så stor erfaring med at have kontakt med det

offentlige, som de ældre har, siger Louise Palludan Kampmann.

Også hos ÆldreSagen har de haft en positiv oplevelse med overgangen til digital post.

– Vi har under hele overgangen været mest opmærksomme på at få fritaget de ældre, som virkelig har haft svært ved det teknologiske.

Vi har heldigvis oplevet, at de, der har søgt om fritagelse, har fået en, fortæller Ingrid Stokholm Lauridsen, som er ansvarlig for området digitalisering hos ÆldreSagen og tilføjer: – Men vi har samtidig set, at mange har taget digitaliseringen til sig, og mange har fået øjnene op for, at det f.eks. er supersmart at få ordnet sine banksager hjemme i sofaen, siger hun.

Kontorchefen fra Digitaliseringsstyrelsen er enig med Ingrid Stokholm Lauridsen i, at mange ældre har set fidusen ved at være online.

– Jeg tror, at mange ser det som en kæmpe drivkraft, at kommunikationen med børn, børnebørn og venner bliver lettere, hvis man er online. Mange bruger det også som et vindue til at få viden ind i stuen, fortæller Louise Palludan Kampmann.

Hos ÆldreSagen oplever de, at de ældre ofte bruger nettet mere praktisk end den unge generation, og Ingrid Stokholm Lauridsen mener, at simplificeringen af daglige gøremål har været trækplaster til at blive mere digital.

– Vi ser, at ældre primært bruger internettet til at holde kontakten

med dem, de kender, ordne sager med det offentlige eller bruge netbank, hvor mange unge også bruger nettet til underholdning såsom streaming af musik og film, siger hun.

Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det også en fordel, at overgangen til digitaliseringen er gået så godt, mener kontorchefen for Digitaliseringsstyrelsen.

– Vores kommunikation med det offentlige er blevet meget mere effektiv. Helt konkret så behøver vi ikke sende et fysisk brev, som tager lang tid om at ankomme. Og det sparer en masse penge, som kan bruges på bedre ting end frimærker, siger Louise Palludan Kampmann.

Men der er heldigvis stadig masser

af hjælp at hente, hvis man ikke er helt sikker på det med internettet.

Over hele landet holder foreninger som ÆldreSagen kurser i, hvordan man f.eks. lærer at bruge en tablet, hvordan man ordner sin netbank, hvordan man køber varer i netbutikker og meget mere.

– Vi har en masse frivillige over hele landet, som tilbyder undervisning i IT. De lærer de ældre at blive trygge og fortrolige med nettet, fortæller Ingrid Stokholm Lauridsen, ansvarlig for området digitalisering hos ÆldreSagen.

Hos Digitaliseringsstyrelsen er de glade for, at disse IT-kurser eksisterer, men de er også rigtig glade for, at folk også ved, at de eksisterer.

– Vi hentede nogle tal ind, der viste, at 81 procent af de 65-89 årige ved, at de kan tage IT-kurser, eller

f.eks. få hjælp til det tekniske nede på borgerservice. Det er ekstremt betryggende, og det er noget, vi glæder os meget over, fortæller kontorchef, Louise Palludan Kampmann.

– Hele vores samfund bliver hele tiden mere og mere digitaliseret, og det er en udfordring for nogle. Det er ikke spor mærkeligt. Men vi er glade for, hvor godt det går, siger hun.

Hos Digitaliseringsstyrelsen tror de, at

nogle ældre også i fremtiden på et tidspunkt kan føle sig udfordrede på grund af tempoet på den teknologiske udvikling.

– Det, der sker, går så stærkt. Der kommer hele tiden nye gadgets og kommunikationskanaler. Jeg tror, at det er et vilkår, at jeg måske også selv, når jeg bliver 80, vil komme til at føle mig udfordret. Også i fremtiden vil der nok være nogle befolkningsgrupper, som har behov for lidt ekstra hjælp, siger Louise Palludan Kampmann.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA Antallet af personer over 65 år, der aldrig har anvendt internettet: 2010: Ca. 516.000 personer 2015: Ca. 260.000 personer 2016: Ca. 224.000 personer Tallet er beregnet ud fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse ’IT-anvendelse i befolkningen’.

Kilde: ÆldreSagen

Støt forskningen i øjensygdomme Et af livets sande onder er øjensygdom

Ø

jensygdom stjæler synet, så ansigter ikke kan genkendes, aviser ikke læses og krav til kørekort ikke opfyldes.

Kun forskning i forebyggelse af øjensygdom kan ændre dette. Øjenforeningen støtter øjenforskningen med 6 mio. kr. i 2016 takket være støttebidrag.

Det muliggør nye behandlingsmetoder.

Det har fx nedbragt tilgangen af nyblinde med 50% på under 10 år.

Bak op om øjenforskningen. Det får du selv brug for før eller siden. For øjensygdom rammer os alle, når blot vi bliver gamle nok.

Støt Øjenforeningen, der som forskningsinstitution muliggør, at bidragydere opnår fuld fradragsret uden overgrænse på selvangivelsen, hvis blot cpr-nr. oplyses til os.

Få fradrag uden begrænsning for støtte til øjenforskning

Tlf. 33 69 11 00 · E-mail: vos@vos.dk · www.vos.dk · Bankkonto: 5474 7021751