Fremtidens sundhedssektor #3 by Contentway

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

FREMTIDENS

SUNDHEDSSEKTOR

NR 3 ∙ APRIL 2016 VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

MED FOKUS PÅ KVALITETSSIKRING

PRIVATHOSPITALER Case fra Region Sjælland

PRIORITETER ER NØDVENDIGE

Kjeld Møller Pedersen, SDU

Gert Sørensen

HOSPITALSDIREKTØR FOR AUH

”Det kan lyde banalt, men enkeltsengsstuer er et væsentligt løft”

NY UDBUDSLOV

Hilses velkommen af DiaLab

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen april 2016

HEALTH & REHAB MESSEN

Formand for Danske Regioner

Læs om programmet -190°C -150°C -86°C

OPERATIONSBELYSNING

LEDER BENT HANSEN

-60°C -50°C

-40°C -30°C

-25°C

-20°C

Innovativt koncept -18°C

+4°C

Regionernes foretrukne valg inden for klinisk køl og frys www.buch-holm.dk

+10°C

Annonce

LEDER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK Foto: Niels Aage Skovbo

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Borgerne har krav på god behandling.”

TINES TIPS! Sundhedssektoren står overfor nogle store udfordringer, derfor er det vigtigt at der findes nye løsninger og nye måder at gøre tingen på. Det tror jeg starter i det små. Jeg anbefaler derfor artiklen på side 16. Den handler om hvordan man kan forbedre operationsstuens arbejdsforhold blot ved at ændre belysningens farver. Smart! Tine Marie Brønd, Project Manager

INDHOLD 4 Prioriteter

Bent Hansen

6 Ny udbudslov 8 Kræft / stewardsystemer

Formand for Danske Regioner

10 Health & Rehab Messen 12 Interview: Gert Sørensen 14 Privathospitaler 16 Operationsbelysning

EN FREMTID MED FOKUS PÅ KVALITET

anmark har et stærkt sundhedsvæsen. Alle har ret til og mulighed for specialiseret behandling, uanset om man er på kontanthjælp eller direktørløn. Flere patienter overlever de frygtede kræftsygdomme. Operationer bliver stadigt mere præcise, og eksempelvis er dansk hjertekirurgi i den absolutte internationale top. Ventelisterne barberes hele tiden ned for en stor gruppe patienter i både somatik og psykiatri. Der er nok at værdsætte, men man kan næsten blive i tvivl, når kritiske, skarptskårne mediehistorier maler billedet af et problemramt sundhedssystem. Men der er intet at være i tvivl om: De danske læger, sygeplejersker og øvrige sundhedspersonale udfører en imponerende indsats til gavn for hundredtusindvis af borgere hvert eneste år. Borgerne har krav på god behandling. Sundhedsvæsenet er en bekostelig størrelse, som man med rette skal forvente sig meget af, og som kræver kompetent styring. Den opgave påhviler regioner og regering. De fem regioner har siden 2007 siddet med tøjlerne til både sygehuse og sundhedsvæsen, og meget er sket siden da. En historisk omlægning af hospitalsvæsenet er netop nu i gang, hvor nye og udbyggede sygehuse skyder op i hele landet. Sygehusene opføres både samtidig og forskudt, så man kan lære fra projekt Følg os digitalt

europeanmediapartnerdanmark

til projekt, og så borgerne får lige adgang til sundhed, hvad enten man bor i Hornbæk eller Hirtshals. De nye sygehuse er fremtidsgarant for kvaliteten i et regionalt forankret sundhedsvæsen. Moderniserede universitetssygehuse vil samle landets dygtigste specialister, og vil sammen med akutsygehuse fordelt på hele danmarkskortet modtage borgerne, blandt andet via et vidtforgrenet net af akutbilkørsler. I det regionale sundhedsvæsen vil de store sygehuse arbejde tæt sammen, så patienterne til enhver tid er sikret den bedste behandling. Samarbejdet sikrer den nødvendige faglige udvikling og innovation, som også borgerne selv vil blive en del af. Sundhedsvæsnet udvikler sig, og fremover vil endnu flere borgere deltage i egen behandling med mobile enheder som mobiltelefoner og måleudstyr i hjemmet. Det kan handle om at bidrage med egne oplevelser af behandlingen eller monitorere egen sygdom i hjemmet, mens sundhedspersonale følger med på afstand. På den måde kan kvaliteten forbedres, så behandlingen forstyrrer borgeren mindst muligt i hverdagen. Vi kan alle – borgere, patienter og sundhedsprofessionelle – med rette se frem til et stærkere sundhedsvæsen med endnu højere kvalitet. voresnyesundhedssektor.dk

Giv avisen videre!

18 Resistens 20 Sundheds-it FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR 3 Project Manager: Tine Marie Brønd tinemarie.brond@europeanmediapartner.com Assitant Sales:

Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Assistant Editor: Frank Motzkus Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Lina Gilbe Cover photo: Tony Foghmar Distribution: Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Effektive arbejdsgange og øget patientsikkerhed Columna e-sundhedsplatformen understøtter det sundhedsfaglige personale i deres daglige arbejde, så de kan fokusere på dét der betyder mest: patienterne

Martina Andersen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INDBLIK – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

”NOGLE GANGE MÅ VI ACCEPTERE DEN Vi skal acceptere, at vi ikke altid kan få den allerbedste behandling. Ellers vil sundhedsøkonomien spinde ud af kontrol, siger sundhedsøkonom og efterlyser ærlig debat om prioriteringer i sundhedsvæsenet. ”Dødskoder” stod der med store ty-

per hen over forsiden på flere aviser. Det var dengang, det lige var kommet frem, at lægerne på Herlev Hospital udstyrede meget syge patienter med koder – koder, der gav instruks om, hvorvidt patienten skulle genoplives eller ej, i tilfælde af hjertestop. Afsløringen vakte et ramaskrig i medierne, og adskillige af landets politikere stillede sig op og krævede tilbundsgående undersøgelser. Siden da er ingen patienter blevet udstyret med den slags koder – i hvert fald ikke officielt. Men spørger man professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, ryster han på hovedet. Han er ikke i tvivl om, at de hårde beslutninger stadig bliver truffet – om end i det skjulte. – Selvfølgelig gør de det. Koderne var jo ikke andet end sund fornuft, eftersom det ikke er alle, der kan være tjent med at blive genoplivet efter et længerevarende hjertestop. Det er jo et relevant klinisk skøn. Hvis jeg selv falder om med en blodprop, og jeg ikke er i live i løbet af en halv time, så vil jeg meget frabede mig at blive genoplivet. Følgerne vil være alt for store.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen var det eneste problem med koderne, at de blev holdt hemmelige overfor patienter og pårørende. Det var til gengæld også en stor fejl – men også en fejl, der er meget symptomatisk for den berøringsangst, der hviler over området. – Det er meget typisk dansk, at Christiansborg-politikerne ikke tør tage debatten og sige, at der skal prioriteres, og at der bliver prioriteret. Politikerne tror simpelthen ikke, at befolkningen er tilstrækkeligt moden til den form for samtale. De vil hellere stille sig op og sige, at der skal kæmpes til sidste åndedræt, og at intet mindre end den allernyeste og allerdyreste medicin er god nok.

ikke i længden. Den eneste gode mulighed er at bremse væksten i sundhedsvæsenets udgifter. Første skridt er en åben og ærlig debat om prioriteringer, siger han. – Vi skal spørge os selv om, om vi virkelig altid behøver det allerbedste eller det allernyeste. Forskellen

Men den bliver ikke ved med at gå,

i effekt på det bedste og på det næstbedste lægemiddel kan være minimal, mens der ofte er enorm forskel på prisen. Et eksempel er nogle af de nyeste typer kræftmedicin. Hvis de i gennemsnit giver mere end fem ekstra levemåneder, så er de et sjældent godt eksempel på en ny medicin, der faktisk virker. Til gengæld er det også sjældent, at prisen per behandlingsforløb er under en halv million kroner. Og det er jo den sammenhæng, vi skal forholde os til - også selvom det gør ondt, siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter: – Politikerne har et billede af, at befolkning ikke kan sætte sig ind i problemstillingen – men undersøgelser viser faktisk, at folk forholder

siger Kjeld Møller Pedersen. For sundhedsvæsenets udgifter vokser hurtigere, end den samlede samfundsøkonomi, og dermed vil de 11 procent af BNP, som i dag går til sundhed, stige. Og kikker vi på demografien og det faktum, at vi er en aldrende befolkning, ja så må det forventes, at denne stigning vil fortsætte, og dermed gøre det samlede sundhedsvæsen væsentligt dyrere. Dermed er der kun få muligheder tilbage: Enten skal der skrues gevaldigt på skatteskruen, eller så skal pengene hentes fra andre områder. En tredje mulighed er mere brugerbetaling. Keld Møller Pedersen tror ikke på nogle af løsningerne – i hvert fald

“Det er meget typisk dansk, at Christiansborgpolitikerne ikke tør tage debatten.”

Udgifterne i sundhedsvæsenet vil eskalere, hvis vi ikke af og til acceptere den næstbedste behandling, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

NÆSTBEDSTE BEHANDLING” sig vældig fornuftigt til den slags dilemmaer. De ved godt, at man ikke kan få det hele. Men står det til Kjeld Møller Peder-

Herlev Hospital oplevede en mediestorm i forbindelse med hospitalets prioriteringspraksis.

sen rækker det ikke med en folkelig debat. Der bør derimod oprettes et behandlingsråd og et dertil hørende institut, der kan levere analyser og andre input til debatten. – I næsten alle andre lande har man instanser, der laver omkostningseffekt-analyser på medicin og behandling. Det vil sige, at de ser på forholdet mellem den sundhedsmæssige merværdi af en given behandling eller medicin, og den meromkostning, den medfører. – I 2014 vurderede det tyske institut for eksempel, at 21 ud af 36 nye lægemidler ikke kunne betegnes som egentlige fremskridt. Det er en meget værdifuld vurdering – både i forhold til behandling af patienterne, men også i forhold til den efterfølgende prisforhandling med producenterne. Når en sådan instans aldrig er blevet etableret i Danmark, hænger det igen sammen med Christiansborg-politikeres frygt for debatten, mener Kjeld Møller Pedersen. – Dels tror jeg, der er mange politikere, der ikke helt har forstået, hvad omkostningseffekt-analyse er for noget. Og dels er der en generel uvilje mod at diskutere emnet, fordi det meget hurtigt ender med, at vi skal sættes pris på liv, og det kan vi sandelig ikke. Samtidig ved politikerne jo godt, at der ude på ho-

spitalerne bliver sat pris på liv hver eneste dag. Det er man simpelthen nødt til, hvis systemet skal fungere. Dertil kommer, at prognosen for nogle patienter er så dårlig, at det ud fra en klinisk betragtning ikke giver mening at fortsætte behandlingen. Alligevel er det officielle mantra, at livet skal opretholdes så længe som overhovedet muligt uanset bivirkninger. – Det er jo den anden del af diskussionen. Alvorligt syge patienter bør i langt højere grad inddrages, så man ved, om de ønsker at blive holdt i live uanset en kraftigt forringet livskvalitet. Kjeld Møller Pedersen peger på Ritt Bjerregaard, som eksempel på en patient, der på et oplyst grundlag afslog tilbuddet om kemobehandling. – Det handler om at give patienten den fornødne information, og i det hele taget at tale åbent om de muligheder, der findes. Kan vi så ved samme lejlighed få bare en lille smule mere åbenhed ind i debatten om hele sundhedsvæsenet, så er vi nået et stort skridt videre. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Det koster hvert år 140 milliarder kroner at drive det danske sundhedsvæsen. Dermed lægger sektoren beslag på ikke mindre end 11 procent af BNP. Med en aldrende befolkning forventes det, at udgifterne vil stige i de kommende år.

SUPERSYGEHUSE – MÅSKE IKKE SÅ SUPER

Jakob Kjellberg, Professor, Programleder at KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg er ikke begejstret for begrebet ”supersygehuse”, som ofte bliver brugt om de nye akutsygehuse. – Jeg synes, vi skal holde op med at bruge det ord, og i stedet kalde dem akutsygehuse. Det er det, de er. Det vil være mere ærligt, og det vil gøre, at færre bliver skuffede, når byggerierne står færdige. Ifølge Jakob Kjellberg er de nye hospitaler blot en lineær fremskrivning af de hospitaler, vi råder over i dag – dog med den undtagelse at akutafdelingerne samles, og at langt flere patienter skal behandles ambulant. Men der er stadig ikke tale om en revolution – snarere en evolution, siger han. – Hvis projekterne havde omfattet en vision om langt mere brug af telemedicin eller et helt nyt og forbedret samarbejde med kommunerne, havde det været mere på sin plads med så store ord. Dertil kommer, at det endnu ikke er klart, hvordan de færre hospitalsenheder skal bindes sammen med kommunerne og almenpraksis i det, vi kalder det nære sammenhængende sygehusvæsen. Alene af den grund tror jeg, det vil være klogt at justere forventningerne bare en lille smule.

SWISSLOG LEVERER AUTOMATISEREDE LØSNINGER DER ØGER EFFEKTIVITETEN OG FORBEDRER PATIENTOPLEVELSEN PÅ INNOVATIVE HOSPITALER. MAKSIMAL PATIENTSIKKERHED OG ØKONOMISK EFFEKTIVITET www.swisslog.com - healthcare.nordic@swisslog.com - telefon +45 9690 7100

Tekst: Frank Ulstrup

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

NY UDBUDSLOV HAR MULIGHEDER måske er enklere at betjene og ikke kræver nær så store personaleressourcer. Ligeledes kan ny teknologi sørge for store tidsbesparelser, som også kan skabe økonomiske besparelser i hele produktets levetid, og dermed gøre cost of ownership billigere, siger han.

Foto: Torben AAndahl

En ny udbudslov trådte i kraft 1. Januar, og lægger op til mere fleksible udbudsformer. DiaLab er brancheorganisation for virksomheder der forhandler laboratorie- og diagnostikudstyr, og her har man længe ønsket mere dialog og samarbejde i forhold til udbud. Spørgsmålet er om vejen er banet nu.

De nye rammer som udbudsloven

Udbud har siden 1990’erne været

systematiseret af et EU direktiv, som hidtil er implementeret via bekendtgørelser. Den nye udbudslov er en fortolkning af EU direktivet, men åbner op for flere fleksible udbudsformer, samtidig med at retningslinjerne ensrettes. Målet med den nye lov har ifølge Konkurrence- og forbrugerstyrelsen været ”at sætte det gode købmandskab i centrum.” De virksomheder som leverer labo-

ratorie- og diagnostikudstyr til klinikker og laboratorier under det offentlige, har længe ønsket flere muligheder for dialog, idet deres løsninger og produkter som regel er skræddersyede og teknisk avancerede. – Ofte bliver man mødt med minimumskrav på de løsninger som er i udbud. Men de er ofte så specifikke at de ofte udelukker en masse løsninger eller produkter. Nogle gange er det mere nice-to-have end need-to-have, fortæller Mikkel Holm som sidder i DiaLabs PR- og udstillingsudvalg, og fortsætter. – Man bør tage udgangspunkt i hvad der findes på markedet, og hvad der er nødvendigt på sit laboratorium, siger han og peger på at alt for specifikke krav også kan

Man bør tage udgangspunkt i hvad der findes på markedet, og hvad der er nødvendigt på sit laboratorium, siger Mikkel Holm som sidder i DiaLabs PR- og Udstillingsudvalg. Morten Dyrner (til højre) er medlem af DiaLabs bestyrelse og er spændt på om alle mulighederne i den nye udbudslov bliver udnyttet.

“Vi oplever at ny teknologi fravælges på grund af prisen.” udelukke helt ny teknologi fordi indkøberne ikke er opmærksomme på det. Det skete ifølge Mikkel Holm for ofte

at udbud gik om fordi de var alt for detaljerede.

Laminar Air Flow •

– Man brugte en masse tid på det juridiske, samtaler med kunder og beskrivelser, hvorefter man så fandt ud af at der ikke kom nogen bud. Og så måtte det hele gå om. det kunne være undgået med ganske få telefonopkald, siger han. Morten Dyrner som sidder i DiaLab’s bestyrelse understøtter Mikkel Holms oplevelser, og nævner et eksempel hvor regionerne lavede et udbud på -80 graders frysere, hvor specifikationerne simpelthen ikke kunne indfris. – Fryseren eksisterede simpelt-

Kirurgisk røgsug •

Punktsug •

hen ikke. Udbuddet var blevet til gennem brugerundersøgelser på hospitalerne, og så havde man beskrevet størrelser og tekniske egenskaber uden at se på hvad der fandtes på markedet. Allerede dagen efter måtte man lukke udbuddet, fortæller Morten Dyrner. Et andet problem er ifølge Morten Dyrner afgørelseskriterierne, som i høj grad er fokuseret på pris. – Vi oplever at ny teknologi fravælges på grund af prisen. Men hvis man ser på cost of ownership så kan den nye teknologi i mange tilfælde være billigere fordi den

Kildefilter •

Flexoduct

definerer, lægger op til mere dialog og giver flere muligheder for små og mellemstore virksomheder. Henrik Tind Nielsen sidder i DiaLabs kundeudvalg, og han ser fra sin stol flere gode muligheder i den nye udbudslov. – Leverandørerne har mulighed for at tale med kunderne både tidligt og senere i udbudsprocesessen. Det synes vi er bedre løsninger, end de rigide regler som hidtil har præget udbud. Nu behøver f.eks. kun vinderen af et udbud, og ikke alle der byder ind, at lægge dokumentation frem om de produkter der skal leveres – et omfattende papirarbejde, fortæller han. Næstformand i DiaLab Jesper Hardt

understreger at kommunikation er vigtig. Foreningen har derfor indledt et arbejde for at definere nogle punkter for hvad der er en god samhandel. – Vi har forståelse for at indkøberne har nogle institutionelle hensyn at tage, men vi vil også gerne gøre opmærksom på hvordan indkøbsprocessen ser ud fra vores side. Derfor håber vi at de nye muligheder i udbudsloven udnyttes, afslutter han.

Tekst: Frank Motzkus

Medicinblandebokse

Ventilationsteknisk personsikkerhed & produktbeskyttelse JRV A/S Nimbusvej 10 DK-2670 Greve Tlf.: +45 43 950 950 E-mail: sales@jrv.dk Web: www.jrv.dk

A c TA s A / s : v i s i k R e R væ R d i e R

actas.dk

Facilityservice på virksomhedens sikkerhed i både ind- og udland... VIDEO

BRAND

OveRv O veRvÅGNiNG veRvÅGN

ALARM

v i s i k R e R væ R d i e R

ADGANGS KONTROL v i s i k R e R væ R d i e R

seRvice 7026 5858

sikRiNG

PERIMETER sikRiNG

MEKANISK

v i s i k R e R væ R d i e R

seRvice 7026 5858

ALARM LceNTR

O kONTR

v i s i k R e R væ R d i e R

seRvice 7026 5858

26 7070 23

seRvice 7026 5858

seRv Rd R væ

5858

ieR

CERTIFICATION

kRe vi si

026 ice 7

ACTAS A/S tilbyder facilityservice i sikkerhedsløsninger til virksomheder og offentlige institutioner. Dét betyder i praksis, at virksomhedens elektroniske og mekaniske sikring, håndteres og serviceres af professionelle. Tryghed på jobbet og sikkerhed i hverdagen er værdifulde størrelser, som optager et stadigt stigende antal firmaer og institutioner. Vi er sårbare på mange niveauer, og det gælder om at have de rigtige modsvar - på de rigtige tidspunkter. ACTAS A/S har kompetencerne og markedets bedste teknologi. Vores facilityservice er 24:7-sikkerhed baseret på gennemarbejdede, individuelle risikovurderinger. Den færdige løsning er således 100% kundetilpasset og den opdateres løbende. Kontakt os på 7026 5858 for et uforpligtende informationsmøde, og et godt bud på et fremtidigt samarbejde i både ind- og udland. ACTAS A/S leverer komplette sikkerhedsløsninger til virksomheder og offentlige institutioner med kvalitet, omhu og driftssikkerhed som nøgleord. Vi har eget udviklings- og projekteringscenter og vi er landsdækkende med salgs- og serviceafdelinger i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Hårlev og København. ACTAS A/S er uddannelsessted for dygtige lærlinge og vi arbejder naturligvis efter danske overenskomster. Læs mere om vores virksomhed på actas.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INDBLIK – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

TYK- OG ENDETARMSKRÆFT Selvom kræft i tyk- og endetarm stadig er blandt de mest dødelige kræftformer, er der sket store fremskridt inden for behandlingen af sygdommen. De bedre resultater skyldes særligt kombinationen af medicinske behandlingsmuligheder og forbedrede muligheder for metastase kirurgi. Lone Nørgård Petersen er overlæge ved

EN LØSNING PÅ RESISTENSTRUSLEN

Resistente bakterier bliver fremtidens store trusselsscenario på de danske sygehuse. Derfor er effektive værktøjer vigtige i bekæmpelsen af infektioner. Innovative IT systemer er del af løsningen. Det er vigtigt at mindske brugen af antibiotika

og i særdeleshed de bredspektrede typer, hvis resistente bakterier ikke skal udvikle sig yderligere. Derfor er den præcise analyse af, hvilke bakterier, der medfører en infektion hos en patient, uhyre vigtig. Treat Systems har til den proces udviklet en IT løsning, TREAT Steward, der kan hjælpe lægen til at vurdere, hvilke bakterier, der er på spil allerede før de mikrobiologiske analyser er færdige. – TREAT Steward hjælper med at foretage et kvalificeret gæt, og understøtter dermed lægens beslutning om, hvilke antibiotika der højest sandsynligt hjælper. Resultaterne fra de nuværende kunder viser at det nedbringer anvendelsen af de bredspektrede typer, fortæller CEO Mads Lause Mogensen. TREAT Steward indsamler informationer fra

hospitalets IT systemer, og sammen med vitale parametre, klinisk kemi, mikrobiologiske laboratoriefund og patientens baggrundsinformation og symptomer skaber systemet et struktureret overblik for klinikeren og som

bruges til avanceret beslutningsstøtte. – De indsamlede data anvendes til kvalitetssikring, statistik og overvågning af kritiske infektionspatienter samt træning af klinikere er baseret på egne behandlede patienter og betegnes typisk som et Antimicrobial Stewardship program. I eksempelvis Tyskland, Frankrig og Holland, er det lovkrav at indføre denne type ’stewardsystemer’. Derfor tror vi også at danske hospitaler kommer til at efterspørge det, siger Mads Lause Mogensen.

Rigshospitalets onkologiske klinik, og leder af gastrointestinal afsnittet. Hun arbejder særligt med kemobehandling af cancer i stadium IV. – Før 2004 havde vi kun ét kemostof. Som vi kunne bruge til tyk- og endetarmskræft. Nu har vi tre kemostoffer og derudover 2-3 biologiske stoffer. udover bedre medicinske behandlingsmuligheder og forbedret mulighed for kirurgi er det også blevet muligt for et enkelt af de biologiske stoffer med en genanalyse, at forudsige om en patient vil have gavn af de pågældende stof eller ej, fortæller hun og fortsætter: – Det er en væsentlig faktor for behandlingen og patientens livskvalitet, at man fra starten kan se hvilket stof, der ikke virker. Det er naturligvis skuffende for en patient, at deres genanalyse viser, at de ikke vil have gavn af et givet stof. På den anden side er analysen med til at skåne dem for at få en behandling, der med stor sandsynlighed kun vil give dem bivirkninger og ingen effekt. Lone Nørgård Petersen arbejder med patien-

ter, som er henvist fra kirurgiske afdelinger, hvor de har fået konstateret kræft i tarmen. Nogle af de henviste patienter er blevet opereret og har fået fjernet en kræftknude i

tarmen og modtager efterfølgende kemoterapi i et halvt år på onkologisk afdeling med henblik på at mindske risikoen for et tilbagefald. Andre patienter har en tarmkræft sygdom, som har spredt sig til andre organer. Disse patienter behandles primært med kemoterapi med lindrende og livsforlængede hensigt. Nogle patienter kan dog også behandles med et mere helbredende sigte ved kombination af kemoterapi, metastase kirurgi, og fjernelse af tarmkræft tumoren. Sådanne behandlingsforløb foregår i et tæt samarbejde mellem kirurger, onkologer, radiologer og patologer. – Den samlede indsats har forbedret sig. I dag arbejder vi multidisciplinært. Når en patient henvises til afdelingen, sætter onkologer, kirurger, patologer og radiologer sig i samme rum og vurderer om kirurgi er mulig, og i givet fald hvornår den skal foregå, eller om stråle- eller kemoterapi skal indledes først. Her er timing og samarbejde nøglen til succes, fortæller hun og konstaterer: – Det har generelt været en spændende udvikling. Vi har øget behandlingsmulighederne for patienten på kort tid, men det har også trukket på ressourcerne at omstille organisationen efter nye behandlingsmuligheder. Alligevel er hun utålmodig efter nye stoffer og principper. – Vi vil gerne være endnu bedre til at gøre behandlingen individualiseret, og så er det spændende om immunterapi i fremtiden bliver en mulighed i forhold til tyk- og endetarmskræft, afslutter hun.

TREAT Steward er udviklet gennem 20 år og

har mere end 7.000 ’beslutningsknuder’, og den fortsatte udvikling sker i samarbejde med universiteter i Aalborg og Tel Aviv for løbende at gøre modellen mere detaljeret og intelligent. – TREAT Steward er blevet testet på over 7.500 patienter og har to konklusioner. Vi kan begrænse brugen af bredspektret antibiotika med en tredjedel og løsningen kan samtidig forbedre den empiriske behandling med 15 procent. Det svarer til, at et middelstort hospital årligt kan redde 70 menneskeliv, alene ved at inddrage TREAT Steward som beslutningsstøtte, afslutter Mads Lause Mogensen.

Tekst: Frank Motzkus

Coloplast hjælper dig videre - information og viden til stomiopererede

Tekst: Frank Motzkus

muligheder. forberedt til dagen

Uanede

Dräger Perseus® A500 Kombinerer gennemprøvet ventilation og den sidste nye udvikling indenfor ergonomi og systemintegration med en avanceret anæstesi-platform. Udviklet sammen med eksperter fra hele verden, for at gøre din hverdag nemmere. Kontakt os på telefon 44 50 00 00 WWW.DRAEGER.COM/PERSEUS

"Mine hjul følger med tiden."

TAI er netop blevet Smart TENTE’s hjul gør en forskel www.tente.dk Tag investeringen:

TENTE Sengehjul

Værdifuld data til opfølgning

Præcise personlige indstillinger

Nemt og intuitivt

• Elektriske e-drive kørehjul til senge og vogne • Elektriske e-lock bremsehjul til senge og udstyr • Kunststofhjul LEVINA for bedre hygiejne i rum og køkken • Sikkerhedshjul SAFETY på møbler og udstyr • Støjreducerende hjul på vogne der kører i gangene TENTE Sengehjul 190

Mere information online: www.tente.com

Høst fortjenesten:

Katalog_innen fuer XML Kopie.indd 40

12.07.11 10:28

• Færre rygskader, sygedage og vikartimer • Færre ben- og fodskader i forbindelse med betjening • Færre smittekilder og omkostninger til rengøring • Færre stressede sygeplejersker og patientulykker • Mindre støj giver gladere medarbejdere og patienter 190

Mere information online: www.tente.com

Katalog_innen fuer XML Kopie.indd 40

Bestil vores informationshæfte med inspiration til fremtidens sundhedssektor på info@tente.dk. Et hæfte med fokus på støj, hygiejne, arbejdsmiljø, sikkerhed, økonomi, patient- og personalepleje. TENTE A/S Tlf. 70 10 82 10 info@tente.dk

12.07.11 10:28

I 1983 revolutionerede vi kateterindustrien med LoFric®. I 2016 er vores ambition, at gøre det samme for TransAnal Irrigation (TAI). Tillad os at introducere Navina™ Smart, den intelligente måde, at gøre TAI mere tilgængelig for flere mennesker. Navina Smart har en elektronisk pumpe og display, som programmeres med brugerens personlige indstillinger og gør det nemmere at udføre TAI – også for mennesker med nedsat håndfunktion. Systemet kan anvendes sammen med Navina Smart appen, som gør behandlingen nemmere og giver værdifuld data.

Lær mere på navinasystems.dk Wellspect HealthCare Hummeltoftevej 49, 2830 Virum

"Mine hjul følger med tiden." Investér i fremtidens sundhedssektor

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 FOKUS – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

HEALTH & REHAB SCANDINAVIA SLÅR DØRENE OP TIL MESSE Bella Center vil summe af liv, når Health & Rehab Scandinavia byder indenfor til Skandinaviens største fagmesse på social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet. Den 10. maj og tre dage frem slår

Skandinaviens største fagmesse for sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr dørene op. Det sker i Bella Center i København, hvor Health & Rehab Scandinavia samler en bred kreds af nøglepersoner fra hele social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet. Messen, der afholdes hvert andet år, er dermed et unikt mødested for de fagpersoner, brugere og interessenter, der findes på området. – Vi samler simpelthen hele branchen inklusive beslutningstagerne, siger Leif Lytken, der er direktør for brancheorganisationen, der står bag messen, Dansk Rehab Gruppe. – Hvad enten du er terapeut, plejepersonale eller har en anden faglig baggrund, så er messen et sted, hvor du vil blive opdateret og få ny inspiration til dit professionelle arbejde. Leif Lytken forventer mere end 220

udstillere og i omegnen af 8000 besøgende, der vil kikke på løsninger, projekter og produkter præsenteret af de mest innovative virksomheder og fagfolk i branchen. Ud over de

Health & Rehab Scandinavia samler hele social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet inklusive beslutningstagerne, siger Leif Lytken, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Rehab Gruppe.

mange udstillere vil de besøgende også have mulighed for at deltage i flere end 100 konferencer, seminarer og workshops, der afholdes under messen. – Vi har i samarbejde med en række af branchens interessenter arrangeret en bred vifte af faglige konferencer og seminarer, der med garanti vil inspirere og føre til faglig udvikling og vidensdeling, siger han. For at gøre udbuddet mere overskueligt, har man inddelt konferencer,

seminarer og workshops i fire spor, nemlig demens, hverdagsrehabilitering, velfærdsteknologi samt kost & aktivt liv. Her vil man kunne blive klogere på alt fra velfærdsteknologi nu og i fremtiden, smertebehandling og livet med demens – til hvordan borgeren klarer sig selv i dagligdagen, og samtidig får en højere livskvalitet. På messen er der også mulighed for at skabe nye kontakter via matchmaking, som der er etableret internationalt orienterede eventaktiviteter omkring.

Ud over at være Skandinaviens største messe på området er Health & Rehab Scandinavia også en af de ældste. Den første messe blev således afholdt den 13. til 14. juli 1936 på Hotel Christiansminde i Svendborg. Dengang var der i alt 11 udstillende virksomheder, der præsenterede deres produkter for de besøgende. Siden da er det gået stærkt, og ikke bare hvad angår antallet af udstillere, men også i forhold til messens internationale gennemslagskraft.

overdrages det administrative, juridiske og retslige arbejdsgiveransvar omkring brugerens hjælperordning.

DHO

Din Hjælperordning, DHO er Danmarks bedste og relle bruger- og handicaphjælper firma. DHO vil meget gerne invitere brugere og handicap-hjælpere indenfor og vil sætte stor pris på, hvis disse personer vil være med til at sætte deres præg på DHO med idéer og erfaringer, således DHOs rivende udvikling kan fortsætte på højere niveau end nu. DHOs visioner bygger på et solidarisk og respektfuldt samarbejde mellem brugere, handicaphjælpere og DHO. Hvad kan DHO tilbyde brugerne? Når en bruger indgår et samarbejde med DHO, får denne meget mere end, at et bruger- og handicaphjælper firma

Din Hjælperordning ApS Brønshøjkirkevej 1. 5. 2700 Brønshøj

I år forventer man således deltagere fra en lang række forskellige lande. – Vi oplever en meget stor interesse fra udlandet, og har gjort det gennem mange år, fortæller Leif Lytken. – Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi i Danmark og i Skandinavien har foretaget nogle store investeringer på området, hvilket har skaffet os en international førerposition. Vil man ude i verden se de nyeste landvindinger på social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, er det i høj grad Skandinavien, man interesserer sig for. Det er vi selvfølgelig både rigtig glade for og meget stolte over. Samtidig med at det samlet betyder at eksporten er en hovedindtægtskilde for branchen Hvad angår fremtiden, ser Leif Lytken også kun én tendens. – Som befolkning bliver vi jo ældre samtidig med, at der er et stigende fokus på høj livskvalitet hele livet igennem. Derfor tror jeg også, at vi vil fortsætte med at vokse og også fremover være med til at sprede den nyeste viden gennem vores messer. Messen er åben fra 9 – 17 hver dag fra den 10. til den 12. maj. Der er gratis entre. Læs meget mere om Health & Rehab Scandinavia 2016 på www.health-rehab.com Tekst: Frank Ulstrup

Ligeledes kan vi i DHO gennem vores engagement og høje faglighed garantere alle handicaphjælperordningerne, at DHO vil arbejde med de områder, som kommunen efterspørger nemlig at sikre, at handicaphjælpernes ansættelsesvilkår, arbejdsforhold og arbejdsmiljø er i fokus

DHO arbejder ud fra et helhedsorientehelhedsoriente ret perspektiv, hvilket betyder, at den respetive bruger bevarer sin selvstændigDesuden vil DHO have fokus på de økonohed og indflydelse i hverdagen og i miske forpligtigelser, herunder at de dennes hjælperordning. bevilgede økonomiske midler bliver Yderligere er brugerens frihed i højsæde. anvendt til bevillingernes formål.

Det vil sige, at brugeren har valgfrihed, ift. hvilke handicaphjælper personen ønsker at ansætte, at brugeren selv tilrettelægger vagtplanen, ift. sin hverdag samt at personen selv struktuerer og planlægger, hvilke daglige gøremål og aktiviteter i brugerens hverdag, som denne har brug for assistance til via sine handicaphjælpere. Endvidere giver DHO brugeren tryghed i form af hjælp til rekruttering af handicaphjælpere, vikarservice, rådgivning og vejledning i brugerens hjælperordning bl.a. i forflytningsteknikker, oplæring i respirator og MUS-samtaler med handicaphjælperne.

www.dho.dk dho@dho.dk Tlf. 25 79 83 84

DHO er et bruger- og handicaphjælper firma, der omfavner brugerne og handicaphjælperne. Indehaverne af DHO ser, at handicaphjælperne er et stort aktiv i de forskellige hjælperordninger, derfor vil DHO arbejde med at sikre ordnede forhold og arbejdsvilkår i over-ensstemmelse med gældende lovgivning på området. Derudover kan DHO tilbyde handicaphjælperne, branchens bedste pensionsordning – dette sker i samarbejde med ”BPA-Pension”, Skrevet af: Kommunikationskonsulent, v./DHO, Anna Medone.

Åbningstider: Kontor 8 - 16 Akuttelefon: Døgenåben

DU KAN GØRE EN FORSKEL ... …med hjertestarteren, der opfylder alle anbefalinger og kernekrav

Med dansk audio guide!

HeartSine PAD 500P hjertestarteren fra otek A/S er en af markedets mest Lotek innovative hjertestartere og samtidig en af de få hjertestartere i Danmark, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kernekrav. HeartSine PAD 500P kan både give stød og har indbygget CPR advisor, der giver brugeren feedback om effektiviteten af hjertemassagen i real tid. Visuelle indikatorer og lydmeddelelser guider hvordan og hvornår, der skal trykkes under hele redningsforløbet.

Gør hjertestarteren til en del af jeres beredskab - ring allerede i dag på:

7013 5200

HJERTESTARTER PAD 500P

TO BE... OR

NOT TO BE ...

Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 7013 5200, Lotek.dk, info@lotek.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 PROFIL – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

DANMARKS BEDSTE HOSPITAL

Aarhus Universitetshospital (AUH) blev i 2015 kåret som Danmarks bedste hospital, for ottende år i træk. Hospitalsdirektør Gert Sørensen har stået i spidsen for hospitalet siden 2011, og fortæller her hvordan fokus på udvikling, samarbejde og patientens behov er grundlaget for anerkendelsen, og hvordan erfaringerne kan bruges i det øvrige sundhedsvæsen. Besparelser og det omfattende

hospitalsbyggeri i Skejby, satte dagsordenen for AUH sidste år. Alligevel opnåede hospitalet den højeste placering i den kåring af Danmarks bedste hospitaler, som nyhedsavisen Dagens Medicin offentliggjorde i december sidste år. Parametrene som Danmarks hospitalsvæsen blev målt efter var faglige resultater, patienttilfredshed og omdømme. På 9 ud af 64 typer af behandlinger lå AUH på første pladsen. Hospitalsdirektør for AUH Gert Sørensen er ydmyg omkring den fine placering og betragter det ikke som en konkurrence, men mere

replaner og ekstrem travlhed. Det er en indikator for mig om at vi gør det rigtigt, siger han og tilføjer: – Vi tilskriver derudover vores gode resultater, at alle personalegrupper formår at spille sammen. Lige fra rengøringspersonalet til lægerne. God planlægning og koordinering, er en forudsætning for at det hele kan fungere som det skal. Strategien som ligger til grund for

hele AUH’s virksomhed kan groft sammenfattes med to sætninger, som Gert Sørensen fremhæver: ’patientens behov kommer først’ og ’vi skaber resultater gennem samarbejde’.

”Jeg er stolt af at vi kan holde placeringen trods spareplaner og ekstrem travlhed.” som en måde at markere at Danmarks Sundhedsvæsen hele tiden arbejder på at blive bedre. – Der er virkelig tæt løb, og alle hospitaler opnår gode placeringer. Men selvfølgelig er jeg stolt af at vi kan holde placeringen trods spa-

– Vi finder løsninger på patientens behov i et smidigt samarbejde, og en fornuftig arbejdsdeling mellem kommuner, regionale sygehuse og praktiserende læger. Det er en forudsætning uddyber Gert Sørensen.

For Gert Sørensen er samarbejde på tværs af de offentlige instanser, et af de områder hvor AUH kan erhverve nogle vigtige erfaringer, som det øvrige sundhedsvæsen også kan lære af, og som altså har et nationalt perspektiv. – Sammen med Aarhus Kommune har vi etableret et akutteam på 12 sygeplejersker, som kan rykke ud til borgere, der har brug for behandling. Det er ofte en voldsom begivenhed at blive indlagt og hvis man kan undgå det, er det til fordel for patienten, som kan komme til hægterne i trygge omgivelser, fortæller han. Akutteamet kan eksempelvis tage blodprøver eller give medicin, hvis det er nødvendigt. Det er reelt en mulighed for at tilbyde hospitalsbehandling i hjemmet. Men Gert Sørensen peger også på andre initiativer hvor kommune og hospital arbejder sammen om den bedste behandling af borgerne. F.eks. Sputnik Eksperimentet, hvor forvaltningschef i Sundhed og Omsorg Kirstine Markvorsen i en periode på fem måneder har arbejdet fra AUH’s direktørgang, alene for at skabe flere idéer til hvordan samarbejdet kan forbedres. Et andet eksempel er det mobile røntgenteam, som tager ud

til kommunens plejehjem og tager røntgenbilleder af ældre patienter, som dermed undgår at skulle på hospitalet. Smidige arbejdsgange og nye initiati-

ver skal medvirke til en effektivisering. Både kommunen og hospitalet har stramme budgetter, og i fremtiden bliver udfordringerne kun større, hvis der ikke gøres noget nu. – En af de største udfordringer er lige nu de stigende udgifter til medicin. Udgifterne til dyrere behandlinger er eksploderet. De skal indføres og vi skal finde pengene, men den vanskelige diskussion om et prioriteringssystem er vigtig, siger han. Gert Sørensen peger på at selvom sundhedsområdet er højt prioriteret politisk, så ligger realvækstrammerne i disse år i størrelsesordenen 0,5-1 procent. Da udgiftspresset til medicin og nye dyre behandlinger er større, betyder det så at sige, at medicinkontoen æder de penge, der tilføres. – Dels er samfundet nødt til at prioritere brugen af nye behandlinger, som måske kun har en lille effekt, og dels kan vi måske hente erfaringer fra andre lande, når det gælder indkøb, fortæller han.

AUH’s største opgave lige nu er dog

det store flytteprojekt når det nye universitetshospital i Skejby bliver taget i brug. Allerede i år bliver en række afdelinger taget i brug, mens det helt store ryk efter planen sker i 2017 når akutcentret åbner. De nye fysiske rammer skaber nye muligheder, og der er flere elementer Gert Sørensen ser frem til ved det nye byggeri: – Vi har jo tidligt lagt os fast på at der udelukkende kommer enkeltsengsstuer i det nye hospital. Det kan lyde banalt, men det er et væsentligt løft. Det giver flere muligheder i behandlingen, ligesom smitterisikoen reduceres væsentligt. Det bliver også et stort fremskridt at kunne samle fagpersonalet endnu mere. I det nye hospital ligger også en række nye logistiske muligheder i form af f.eks. rørpostsystem, enstrenget vareforsyning, mulighed for at patienter kan møde direkte ind til operation eller sporingssystemer. På den baggrund har AUH gode forudsætninger for at kunne levere de bedst mulige hospitalsydelser til borgerne, også i fremtiden, afslutter han. Tekst: Frank Motzkus

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Tony Foghmar

VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK 13

DIN HJÆLPERORDNING

Lasse Pagh, Indehaver, Din Hjælpeordning.

FAKTA Gert Sørensen (tv) har været hospitalsdirektør for AUH siden 2011 og udgør sammen med lægefaglig direktør Claus Thomsen (midt) og sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll (th) hospitalsledelsen for Aarhus Universitetshospital. Han er uddannet cand.scient.pol. i 1987, og har siden haft ansættelser i Aarhus Amt og senere Region Midtjylland. Inden ansættelsen på AUH var han hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers.

Med fem – seks hjælpere ansat kommer mange handicappedes hverdag let til at ligne en virksomhedsleders med ansættelsessamtaler, løn og vagtplaner. Men en virksomhed som Din Hjælpeordning (DHO) kan overtage arbejdsgiveransvaret for den handicappede, og sørger for rådgivning og alt det praktiske omkring ansættelsesforhold. – Vi fungerer som arbejdsgiver, mens den handicappedes rolle er at være den daglige leder. Det betyder, at vedkommende skal håndtere langt færre opgaver, og derfor har et meget større overskud. På den måde ser vi vores virksomhed som et ressourcefællesskab, hvor vi kan opnå meget mere sammen, end alene, siger direktør, Lasse Pagh. Virksomheden er på kun et halvt år vokset til 140 ansatte, og væksten fortsætter, siger Lasse Pagh. Han peger på en række grunde. En af dem er, at han og hans partner har mange års erfaring med handicapområdet. Det betyder, at DHO hviler på et solidt etisk fundament, med et fladt hierarki og højt til loftet. – Vi forholder os til vores samarbejdspartnere som de mennesker, de er. For os er det vigtigt, at det personlige, professionel og faglige går hånd i hånd, siger Lasse Pagh. Tekst: Frank Ulstrup

GladTand – i gode hænder Dine tænder kan bevares

Hos GladTand prioriterer vi tandbevarende behandling. Klinikkens tandlæger er efteruddannet i metoder som bevarer markant mere af dine egne tænder ved kronebehandling. Har du paradentose kan vores eksperter også hjælpe dig, både i forhold til vurdering og behandling.

Behageligt tandlægebesøg – også ved større behandlingsbehov

Se mere www.Gla på dtand.dk eller kon takt os p 38342421 å

Vi forsøger på alle måder at gøre dit besøg så lidt ubehageligt som muligt. Har du ikke været til tandlæge længe eller er der meget som trænger laver vi sammen en plan for din behandling. Du får altid et skriftligt prisoverslag ved større behandlinger og vi hjælper dig også gerne med tilskud fra Danmark.

GladTand:

Eksperter i kroner og paradentose Overslag inden behandling ✔ Mulighed for lavrentelån ✔ Åbent i weekenden – uden ekstra gebyr. ✔ ✔

Kathrine Kjær Tandlæge, Klinikchef GladTand

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 TENDENSER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

PRIVATHOSPITALERNE ER KOMMET FOR AT BLIVE Trods flere års debatter om deres rolle i sundhedsvæsenet er privathospitalerne kommet for at blive. I dag anerkendes de som en fleksibel ressource, og erfaringer fra Region Sjælland viser vejen for fremtidens strategiske samarbejder. Privathospitalerne udgør i dag under

1,5 procent af sundhedssektorens samlede behandlinger, men over 100.000 patienter bliver behandlet på privathospitaler årligt. Der er afprøvet flere former for samarbejdsmodeller i forhold til det offentlige, og i 2013 indledtes et større strategisk samarbejde mellem et konsortium bestående af Aleris Hamlet, Falck Healthcare og Hospitalet Valdemar og Region Sjælland om blandt andet drift af smerteklinik i Næstved, forskning og uddannelse og ydelser inde for flere forskellige specialer. For privathospitalerne synes denne samarbejdsaftale, at være et skridt mod øget integration i den samlede sundhedssektor. – Vi er et fleksibelt bidrag til sundhedssektoren. Vi kan sætte specialer sammen og kan levere hurtige udredninger, og patienten kan få det hele ét sted. Det fortæller direktør for Hospitalet Valdemar Jens Jacobsen om privathospitalernes muligheder. Han lægger især vægt på at de

Jens Jacobsen er direktør for Hospitalet Valdemar. Han ser frem til et tættere samarbejde med Region Sjælland i fremtiden.

oftest udgør mindre organisationer uden skarpe faggrænser. – Hos os arbejder vi konkret med tværfaglighed og så er vi gode til at strukturere logistikken internt så arbejdsgangene forløber smidigt, siger han. Jens Jacobsen ser masser af muligheder i det strategiske samarbejde med Region Sjælland. Og han ønsker da også at det skal blive endnu tættere. – Vi kan optimere endnu mere, hvis vi inddrages mere. Det er bedst hvis vi regnes ind i den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet. Praktisk handler det f.eks. mere tilgængelighed til patienternes journaler og

“Vi er rent faktisk et alternativ, som har betydning for afviklingen af ventelister.” digitalt kunne vi godt tænke os at blive inddraget mere end vi er i dag, både når det gælder journaler og billeddiagnostik og andre parakliniske undersøgelser, siger han og ideelt set kunne Hospitalet Valdemar også sagtens indgå i forskningsmæssigt samarbejde med regionen om f.eks.

medicinafprøvning, forebyggelse, sammenligning af behandlinger eller stå for telemedicinske løsninger, der er masser af idéer på bordet. Her øjner Jens Jacobsen muligheder i den nye udbudslov. – Udbudsreglerne før loven trådte i kraft var meget firkantede og uhensigtsmæssige, hvor vi hilser de nye dialogbaserede udbudsformer, som nu er mulige, velkommen. I dag føler Jens Jacobsen at sam-

arbejdet med Region Sjælland fungerer, men han har da stadig nogle ønsker som ikke kun handler om kvalitet men lige så meget om kvantitet.

– Vi er rent faktisk et alternativ, som har betydning for afviklingen af ventelister, men vi kunne gøre mere gavn ved at blive inddraget yderligere, men der er ingen volumengaranti i vores aftaler med regionerne. Hvis vi vidste hvor mange patienter der kom fra det offentlige ville vi være billigere og mere effektive, påpeger Jens Jacobsen og tilføjer som et ønske til fremtidens samarbejder: – Hvis vi fik udbud med volumengaranti og samtidig kunne indgå i den langsigtede, overordnede planlægning ville sundhedssektoren have en endnu stærkere aktør, og man ville komme den tendens til livs i det private, hvor specialer må drosle op og ned med kort varsel. Hvis et hospital, privat eller offentlig, konstant yder 100 procent af sin ydeevne, går det på et tidspunkt ud over kvaliteten. Man kan i sådan en situation ikke klare en større efterspørgsel uden at enten udvide kapaciteten eller slække på kvaliteten. Såfremt de private sygehuse via mere langsigtede aftaler, kan planlægge med en vis produktion, vil det offentlige sundhedsvæsen i situationer med spidsbelastninger nemmere kunne håndtere den ekstra arbejdsbyrde. Tekst: Frank Motzkus

AIRPRO klimaalarm Nye spændende produkter AIRPRO fra DANBIT overvåger indeklimaet, og viser om man er i et sundt miljø. De smarte trekantede AIRPRO klimaalarmer måler om luften i lokalet har for mange forurenende partikler. Er ringen grøn er indeklimaet sundt. Et begyndende usundt indeklima vises ved at ringens farve skifter til gul, orange, rødt eller blåt.

DANBIT anvender selv AIRPRO i mødelokalet og frokoststuen, og de fortæller når det er tid til udluftning. AIRPRO har stor betydning for medarbejdernes velbefindende og koncentrationsevne. Med AIRPRO bliver man opmærksom på dårligt indeklima, som b.la. kan medføre forringet helbred. Vi tror mange ville blive overrasket over testresultaterne i lokalerne, men med AIRPRO bliver man opmærksom på problemet, og kan se hvad der skal gøres for at forbedre indeklimaet. DANBITs kontorpersonale har oplevet forbedret indeklima efter brug af AIRPRO, og anbefaler også produktet til anvendelse klasselokaler, konferencerum, kantinen, mindre butikker, private hjem mm. DANBIT forhandler 2 versioner AIRPRO, med og uden CO2 måling. Priser fra 1599 kr. Få yderlig info på www.danbit.dk

DANBIT A/S, Dansk Binær Teknik A/S T: 56 66 20 20

RTIFIED B

www.dic.dk T

E FOR C

E RI

DANSK

ISO 9001:2008

Molter Consult er en rådgivningspartner indenfor sikring og sikkerhed. Vor ekspertise ligger indenfor sammenhængende sikringsløsninger, hvor den drifts- og brugermæssige vinkel er i højsædet. Vores erfaring med denne type løsninger giver vore kunder sikkerhed for en bæredygtig løsning. Molter Consult ApS er ISO9001-certiﬁceret som uvildig sikringsrådgiver.

Ydelser:

• Psykiatri, Sygehuse, Institutioner & Administration • Fængsler & lukkede institutioner • Kommuner & Regioner • Sikring af kirker

www.molterconsult.dk T: +45 23 49 90 06

Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

ANNONCE

iAnalyze er fremtiden:

Kombinér sundhedstjek og synsprøve hos optikeren Rigtig mange mennesker går rundt med alvorligt nedsat syn. 90% af dem har AMD. Mere end 200.000 danskere går rundt med en uopdaget type 2 diabetes. Dette og meget andet kan opdages tidligt ved blot at gå til din optiker, som benytter iAnalyze. Optikeren tager fire billeder af din nethinde, som sendes til analyse hos specialuddannet personale. Resultatet af analysen kan bl.a. afsløre om du har AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration), diabetes, grå stær, m.m. Med iAnalyze er det muligt at screene for minimum 21 forandringer i øjet.

Ved hjælp af blot fire billeder af nethinden kan optikeren nu fortælle dig, om du har risiko for at få fx AMD, grå stær, for højt blodtryk eller diabetes. Det er nu muligt med iAnalyze. På billedet ses Nikolai Bøving, NYT SYN Farum, der som den første optiker i Skandinavien har implementeret iAnalyze.

”Vores ambition med iAnalyze er at kunne opdage eventuelle forandringer på så tidligt et stadie, at synet, med den rette behandling, kan bevares længst muligt.” Alternativet for de mennesker, som ikke får en tidlig diagnose, kan f.eks. være alvorligt synstab, dårlig livskvalitet og mange andre sociale udfordringer. Problemet er at de fleste mennesker ikke mærker nogle symptomer og oftest har normal synsstyrke i den tidlige udvikling.

Med iAnalyze sker analysen i samarbejde med eksperter fra Sundhedscentre i England, som er specialuddannede indenfor øjensygdomme. Dermed sikres et højt og sikkert fagligt grundlag for analysen. Det er muligt at opdage eventuelle forandringer tidligt, og det er muligt at følge forandringerne år for år. Skulle en forandring udvikle sig vil vi altid henvise til en øjenlæge. iAnalyze kan, udover våd- og tør AMD, også kan teste for diabetes, for højt blodtryk og grøn stær. Grøn stær er én af de øjensygdomme, der kommer snigende og er uden symptomer i lang tid. Derfor anbefales det at blive undersøgt med jævne mellemrum, især hvis der er grøn stær i familien. Vi opfordrer til, at man samtidig med en synsprøve får lavet et årligt ”sundhedstjek” hos optikeren. Resultaterne fra iAnalyze-undersøgelsen er naturligvis kun en vejledende analyse, som vil kunne sammenlignes fra år til år.

Såfremt der er tegn på forandringer, vil optikeren altid henvise til læge eller øjenlæge. iAnalyze er udviklet af Lars Rosenfeldt og Kim Berg. Med en baggrund som optometrist kender Kim Berg til problematikken omkring svære synsproblemer. De understreger, at en egentlig diagnose altid skal stilles af en øjenlæge. iAnalyze er allerede implementeret hos flere optikere landet over. Kontakt iAnalyze på +45 86 910 910 eller info@iAnalyze.dk og få oplyst nærmeste optiker med iAnalyze.

iAnalyze

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 AKTUELT – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

Overlæge Mikkel Meyer-Hansen i gang med en operation på en endometriosepatient. Det sammenvoksede væv kan være svært at skille fra hinanden så optimale skærmforhold er vigtige.

LYS DER GØR EN FORSKEL Et nyt specialbelysningskoncept breder sig på de danske operationsstuer, som kommer til at give et løft af arbejdsmiljøet for både kirurger og sygeplejersker. Princippet er næsten elementært.

Ved at skabe forskellige lyszoner på operationsstuen, med forskellige farver og intensiteter, alt efter hvilke opgaver der udføres, kan der skabes optimale vilkår for både patienter, sygeplejersker og kirurger. Mave-tarm kirurg og overlæge ved Odense Universitetshospital Jesper Durup var en af ophavsmændene til den idé, der i dag har ført til det system som flere og flere operationsstuer nu bliver udstyret med. – Da vi begyndte med kikkertoperationer i vores afdeling (begyndelsen af 1990’erne, red.) var der virkelig dårlige arbejdsvilkår. Vi var nødt til at slukke alt lys på stuen for at man kunne få alle kontraster med på skærme, fortæller han. Mørket og den træthed, der fulgte

med at sidde ved en skærm time efter time var irriterende, men som Jesper Durup siger så vænnede man sig til det. Han fik imidlertid en idé til at skabe bedre belysning under en studietur hos virksomheden Riegens. – Vi så nogle armaturer i forskellige farver, som virksomheden brugte til at give nogle produkter forskellige farver. Armaturerne kunne jo styres og det gav mig idéen til at afprøve forskellige farver på operationsstuen, fortæller han om begyndelsen. Sammen med et projektteam begyndte arbejdet med at prøve sig frem med forskellige farver i forskellige situationer. – Det viste sig at komplementærfarverne rød og grøn var den rigtige kombination på stuen. Det grønne lys fremhæver kontrasterne på skærmen, og sygeplejerskerne arbejder bedst med det røde lys som kan være tændt i baggrunden uden at forstyrre kirurgens syn, fortæller han. Ideen blev til det innovative

koncept Ergonomisk Lys og blev startskuddet til virksomheden Chromaviso, som i dag har patent på konceptet.

Konceptet som blev udviklet på baggrund af de indledende forsøg, handler grundlæggende om at skabe det rigtige lys til den rigtige opgave. F.eks. bliver kontrasterne i ultralyd billeder understøttet bedre af en rødlilla belysning, og når patienten kommer ind på operationsstuen sker det i en blød behagelig belysning. På Skejby Sygehus har overlæge og gynækolog Mikkel Seyer-Hansen arbejdet i ergonomisk belysning i fire år. Han er specialiseret i at operere endometrioser. En invaliderende tilstand hvor æggeledere, æggestokke, tarm og livmoder mere eller mindre er vokset sammen. – Vi er et lille team i Skejby og vi opererer ca. 400 patienter om året. Det er komplicerede kikkertoperationer vi foretage. 2-3 patienter fire

dage om ugen hvor hver operation tager mellem en og fire timer. Dertil står vi op i forskellige positioner og foretager små fine bevægelser. Det kan være ret udmattende, fortæller Mikkel Seyer-Hansen og fortsætter: – Ergonomiske Lys er i den sammenhæng en hjælp. Hvis kontrasten i billedet ikke er optimalt, begynder man at fokusere og dermed anstrenge øjnene, og det bliver man altså træt af. Det er ifølge Mikkel Seyer-Hansen ofte marginaler der gør om man når den tredje lang operation. Selv siger han, at han når en mur efter tre-en-halv time. – Da falder tempoet, men hvis jeg så undgår at blive træt i øjnene går det lidt lettere. Jeg lægger ikke mærke til det grønne, når vi opererer, og det er tydeligt at jeg er friskere når operationen er overstået. Da kan jeg mærke en mærkbar forskel i forhold til dengang vi bare slukkede alt lys under operationen. Men Mikkel Seyer-Hansen lægger

ICURA er en sensorbaseret træningsteknologi, som måler og analyserer bevægelser, træning og aktivitet. Patienter kan træne uafhængigt af tid og sted og teknologien er brugervenlig og nem at anvende for både behandlere og patienter. ICURA sensorer måler kvantitet og kvalitet og fungerer som redskab til at understøtte dialogen mellem patient og behandler. ICURA er udviklet i samarbejde med professionelle fysio- og ergoterapeuter og bruges til diagnosespecifik genoptræning, vedligeholdende træning og hverdagsrehabilitering. ICURA trainer er blevet testet i et randomiseret, klinisk studie med positive resultater.

www.icura.dk ICURA ApS

“Vi står op i forskellige positioner og foretager små fine bevægelser, det kan være ret udmattende.” også vægt på at det skaber en generelt bedre stemning på operationsstuen, hvor der skal udføres rigtig mange funktioner. Det understøtter de forskellige lyszoner. Når han opererer er der f.eks. rødt lys bag ham som ikke giver genskin på skærmen. – Her kan sygeplejerskerne udføre deres opgaver med at finde instrumenter. Så det er også blevet en bedre stue for dem, afslutter han. Tekst: Frank Motzkus

Der er mange former for medarbejdergoder Dæk op til

8m0eda% rbejderes

af dine ger tandlægeregnin

En gruppeordning i Dansk Tandforsikring er en af dem, der for en gangs skyld kommer alle medarbejdere til gode. En kollektiv forsikringsordning for dine ansatte er den rene win-win situtation. Omkostningsneutral for dig som arbejdsgiver og skattefri for dine medarbejdere. For kun 60 kr. om måneden kan du nemlig tilbyde dine ansatte en tandforsikring, der dækker alle almindelige tandsygdomme. Fra dag ét. En dækning, du kun finder hos os. Det gør en tandforsikring til det perfekte medarbejdergode. Uden at det trækker tænder ud på bundlinjen.

Læs mere på dansktandforsikring.dk eller ring 70 20 46 47 – og få nul huller i økonomien.

VED GLOBAL DENTAL INSURANCE A/S

SUNDHEDSVÆSENET I TAL

Sundhedsvæsnet er det største velfærdsområde i Danmark hvis man måler det på omkostninger. Hvert år bruges der således 150 milliarder kroner på forebyggelse, behandling, medicin, pleje og omsorg. I 2014 var der ansat over 107.000 fuldtidsbeskæftigede på danske sygehuse. Dertil kommer

næsten 45.000 praktiserende læger og speciallæger, samt sundhedspersonale i kommunerne. 9 ud af 10 danskere har berøring med sundhedsvæsenet mindst én gang om året. Kilde: Indblik i Sundhedsvæsnets Resultater, 2015 www.sum.dk

Din partner inden for salg, service og kalibrering af laboratorie- og pipetteringsudstyr

InTegrA VIAFLO

Vi forhandler forskellige typer og mærker af pipetter, pipetteringsudstyr, spidser, laboratorievægte, vandbehandlingsanlæg og mindre laboratorieudstyr. Ud over Integra og Sartorius forhandler vi følgende mærker:

Instrumenter og pipetter VIAFLO II

eVOLVe

SArTOrIuS Pipetter, vandanlæg og vægte TAcTA

cuBIS

eLMI · geMÜ · TenAK · LAB9 · VeLP ScIenTIFIcA · BIOzyM nATIOnALLAB · cAPP · PIrO

VIAFLO ASSIST

VIAFLO 96 & 384

SerVIce Og KALIBrerIng Vi er en stærk partner inden for service og kalibrering. Vores service og kalibreringsafdeling håndterer årligt mere end 20.000 pipetter. Serviceteknikerne er uddannede til at håndtere alle pipette mærker, laboratorievægte og vandbehandlingsanlæg, både internt og ude hos vores kunder. Vores fokus er på kvalitet, vidensdeling og ergonomi.

30 år

1986 – 2

016

Dandiag A/S

Baldershøj 19

2635 Ishøj

Tlf. 4343 3057

www.dandiag.dk

dandiag@dandiag.dk

PIcuS

ArIuM PrO og MInI

DIN TID ER VIGTIG FÅ MERE UD AF DEN Med IT-løsninger til bl.a. praktiserende læger, speciallæger, privathospitaler, psykologer og fysioterapeuter er CompuGroup Medical en væsentlig leverandør til den danske sundhedssektor. Vores fokus er at give dig en mere effektiv hverdag, så du kan få mere ud af din tid. Se hvilket system, der passer til dig og bestil en uforpligtende præsentation i din klinik. Besøg os på www.cgm.com/dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 TENDENSER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

KAMPEN MOD MULTIRESISTENTE BAKTERIER Foto: Sine Flig

Et mådeholdent forbrug af antibiotika er årsagen til, at Danmark ikke er voldsomt truet af multiresistente bakterier. Ude i verden er situationen en helt anden. Infektioner forårsaget af multiresi-

stente bakterier vil ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO komme til koste flere menneskeliv, end hjertesygdomme gør i dag. Men når truslen fra de resistente bakterier skal vurderes, er det helt afgørende, hvor på kloden, man bor sig, siger Niels Frimodt-Møller, der er leder af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

“Rejser du for eksempel til Indien i en uge, kan du næsten være sikker på, at du får en multiresistent bakterie med dig hjem.”

– I Danmark ser jeg nogenlunde for-

trøstningsfuldt på situationen. Vores forbrug af antibiotika er faldende, og vi har et system, der med hensyn til antibiotika er ret godt indrettet. Af den grund tror jeg ikke, at vores problemer vil være ret meget større om ti år, end de er i dag. En af de helt afgørende forskelle på Danmark og store dele af resten af verden er, at der i Danmark er kontrol med antibiotika i Danmark, for eksempel i form af, at det er receptpligtigt. I mange andre lande kan det nærmest fås i håndkøb, hvilket betyder, at der anvendes meget mere. Og det er netop overforbruget, der gør bakterierne resistente og i nogle tilfælde multiresistente, forklarer Niels Frimodt-Møller. – Når man giver antibiotika, slår man jo alle de følsomme bakterier

“Det kan ende med, at man ikke længere kan behandle infektioner.” ihjel. Er der så en enkelt resistent bakterie, der overlever, vil det være helt uden konkurrence fra andre bakterier, og dermed have langt

andre dele af verden er derimod en helt anden. Her vokser de resistente bakteriekulturer med lynets hast, hvilket kan blive en særdeles stor udfordring. – Det kan ende med, at man ikke længere kan behandle infektioner. Dermed kan folk i værste fald dø som følge af blærebetændelse, lungebetændelse og andre sygdomme, som vi i dag anser for helt simple.

I Danmark er antibiotika receptpligtigt medicin. Det kan meget vel være anledningen til, at vi ikke har så store problemer med multiresistente bakterier, som mange andre steder i verden, siger Niels Frimodt-Møller, der er leder af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

bedre betingelser for at formere sig. Det er derfor, at antibiotika kun skal anvendes, når det virkelig er nødvendigt. I Danmark er brugen af de såkaldte vækstfremmere – altså antibiotika i dyrefoder - også blevet forbudt. Det betyder, at de resistente bakterier ikke overføres fra dyr

til mennesker i samme grad, som tidligere. – Forbruget af antibiotika steg fra 1970’erne og frem til for tre – fire år siden. Derfra er det samlede forbrug faktisk faldet, hvilket der er stor grund til at glæde sig over, siger Niels Frimodt-Møller. Situationen i

Men selv om vi i Danmark ikke vil være direkte truede, vil vi ikke gå hundrede procent fri. – Rejser du for eksempel til Indien i en uge, kan du næsten være sikker på, at du får en multiresistent bakterie med dig hjem. Dermed kommer vi til at bruge langt flere ressourcer på at isolere og undersøge folk – særligt dem, der har været indlagt på udenlandske sygehuse, hvor risikoen for at blive smittet med multiresistente bakterier er ekstra stor, siger Niels Frimodt-Møller. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA 64-årige Niels Frimodt-Møller er professor og speciallæge i klinisk mikrobiologi. Han er internationalt anerkendt for sin forskning inden for områderne antibiotika og resistensudvikling. Niels Frimodt-Møller har publiceret mere end 300 videnskabelige artikler.

FORANDRINGER KRÆVER NYTÆNKNING

De ændrede markedsvilkår, den øgede hast i teknologiske fremskridt, reduktion i time-to-market og fortsat krav om vækst, har radikalt ændret hverdagen for de ansatte i sektoren, siger cand. psych. Birgitte Fuglsang fra konsulentvirksomheden FK Select

Massiv vækst og øget hast i den teknologiske udvikling af nye produkter sætter dagsordenen for den ansattes hverdag i biotek-, farmaog medicovirksomheder Biotek-, farmaog medicovirksomheder er alle del af en videntung branche, der gennem de seneste år har gennemgået store forandringer sideløbende med en betydelig vækst. Presset fra markedet, udløb af patenter og et stigende fokus på lægemiddelsikkerhed har fremmet fokus på etablering af værdiskabende strategiske alliancer som drivere for innovation, markedsføring og gensidig udnyttelse af kompetencer. Konkret kommer dette ikke kun til udtryk i tætte samarbejder mellem de større farmavirksomheder og underskoven af biotekvirksomheder. Det ses også i strategiske alliancer mellem de nationale og de globale operatører om fælles udviklingsprojekter og som outsourcing af produktion og fusion/opkøb af hele produktområder. – De ændrede markedsvilkår, den øgede hast i teknologiske fremskridt, reduktion i time-to-market og fortsat krav om vækst, har radikalt ændret hverdagen for de ansatte i sektoren. Det er ligeledes en ledelsesmæssig udfordring at navigere i denne dynamik, hvor man skal operere i skiftende sammenhænge udtaler cand. psych. Birgitte Fuglsang fra konsulentvirksomheden FK Select, der gennem de sidste 20 år har arbejdet med organisationsog medarbejderudvikling i farmaog medicobranchen. FK Select rådgiver og løser opgaver for virksomheder inden for områderne: Rekruttering, assessment, executive coaching, lederudvikling og karriererådgivning.

92% af kirurgerne melder om øget kvalitet og patientsikkerhed. Health Promoting Lighting

Sygeplejerskerne melder om mere energi og bedre søvn efter nattearbejde. Ergonomisk Lys - Ergonomisk Døgnrytmelys

We want to transform the lives of cancer patients with breakthrough medicines.

For more information about ARIAD, visit www.ARIAD.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 INDBLIK – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

EN PLATFORM FOR SUNDHEDEN Foto: Mikkel Bache

De fem regioner i Danmark er i gang med en omfattende modernisering af deres digitaliseringssystemer, som integrerer data langt bedre og dermed forbedrer både behandling og gennemsigtighed for patienter og pårørende. Et af kommende mange skridt er Sundhedsplatformen i Hovedstaden og Sjælland, som går i luften 21. maj.

des aftalt en fælles forpligtende strategi for digitaliseringen af sundhedsvæsnet, således at de digitale muligheder bliver ensartede, uanset hvilken region i landet man befinder sig. Strategien realiseres frem mod 2019 gennem Regionernes Sundheds-It (RSI). – Vi arbejder med en pipeline af digitaliseringsprojekter og har allerede afsluttet 37 projekter. Målet er blandt andet, at skabe bedre systemintegration på tværs af regionerne, og med en stærk opmærksomhed på at få kommunerne og almen praksis med i denne integration til gavn for patienter og sundhedsprofessionelle, fortæller formand for RSI Jens Andersen. – Det er en kompliceret opgave, men hele sektoren er optaget af det. Mange systemer er vokset frem nedefra ud af konkrete kliniske behov, men vi oplever et øget behov for at samle data og dele dem på tværs, fordi mange patienter som led i behandlingen bevæger sig på tværs mellem behandlere. Det giver en standardiseringsopgave, som er nødvendig for, at de enkelte afdelinger kan samle og bruge in-

– Vi ser i regionerne meget gerne, at også kommunernes sundhedspersonale, privatpraktiserende læger og speciallæger viser data

“I løbet af 2016 vil det f.eks. blive muligt at dele billeder på tværs af sygehuse.”

Siden 2013 har Regionerne indbyr-

til patienten gennem Sundhedsjournalen – for den kan tilgås fra alle elektroniske patientjournaler i regionerne, siger han. Et andet skridt fremad tages i maj,

Jens Andersen er formand for RSI, Regionernes Sundheds-It.

formationerne fælles, siger han, og fremhæver nogle af de kommende opgaver: – I løbet af 2016 vil det f.eks. blive muligt at dele billeder på tværs af sygehuse. Deling af data indebærer ikke kun arbejde på software og systemer, men også en sproglig ensretning af fagtermer således, at den digitale vidensdeling mellem klinikerne og mellem behandlere i sundhedsvæsenet gøres lettere.

RSI mener, det med patienten i cen-

trum alvorligt og konkret. – Et stort fremskridt har været Sundhedsjournalen på Sundhed. dk, hvor den enkelte patient og dennes behandlere har adgang til de væsentligste informationer om tidligere behandling, prøver, medicin osv., fortæller Jens Andersen og understreger dermed, at det er en myten, at regionernes og sygehusenes patientjournaler ikke kan tale sammen.

TELEMEDICIN ER IKKE MIRAKELMEDICIN

hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland begynder udrulningen over de næste to år af Sundhedsplatformen. – Den fælles platform er meget mere end en patientjournal. Den bliver et værktøj, der kommer til at ændre arbejdsgange og organisering i klinikken, understøtte klinikernes arbejdsdag og fremme samspillet med patienten på en helt ny måde. Der bliver adgang til samlet overblik, beslutningsstøtte og direkte digital dialog mellem patient og behandler. Samtidig erstatter Sundhedsplatformen 30 gamle it-systemer og øger dermed brugervenligheden for læger og sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale, slutter Jens Andersen.

Stinne Aaløkke Ballegaard, Seniorprojektleder i KORA.

Der var engang, hvor alle troede, at telemedicin ville redde sundhedssektoren. I dag er forhåbningerne der stadig – men i en noget mere beskeden udgave. – Der er en erkendelse af, at telemedicin har et potentiale, men at det nok ikke er det guldæg, som mange troede det var, siger Stinne Aaløkke Ballegaard, der er seniorprojektleder i KORA – Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning. Hun peger på, at der endnu ikke er entydigt billede af, om telemedicinske løsninger samlet set har klinisk og økonomisk effekt. – Vi har derimod set, at sundhedsudgifterne faktisk kan stige, fordi man i nogle tilfælde rammer en bredere målgruppe, end man gjorde tidligere. Dertil kommer, at telemedicin er en helt ny måde at organisere sig på, som kræver rigtig meget af sundhedsvæsenets aktører. Det betyder dog ikke, at telemedicin ikke har en fremtid, siger Stinne Aaløkke Ballegaard. – Telemedicin kan komme til at spille en rolle i takt med at flere patienter behandles ambulant, og hvis man samtidig får styr på organiseringen.

Tekst: Frank Motzkus

Tekst: Frank Ulstrup

ANNONCE

E-LEARNING GAV FÆRRE SÅR OG SPAREDE MILLIONER Holbæk Kommune har optimeret sin sårbehandling ved hjælp af e-learning og en ny app på telefonen. Ifølge businesscase sparer det kommunen for to millioner kr. om året.

Tallene taler for sig selv.

I 2010 havde borgerne i Holbæk Kommune samlet set 242 behandlingskrævende sår. I 2015 var tallet faldet til 180. Ifølge en businesscase svarer reduktionen på 62 sår til en årlig økonomisk besparelse på ikke mindre end to millioner kroner. Camilla Hove Lund, der er leder af Holbæk Kommunes enhed for Sundhed og Træning, kan ikke lade være med at smile lidt, mens hun fortæller historien. – Det er et rigtig godt værktøj, der sikrer at vores personale altid er klædt på i forhold til den vifte af sårtyper, de møder i hverdagen. I dag forebygger vi ganske enkelt mange af sårene, og når de endelig opstår, er vi hurtigere til at behandle dem.

Og det viste sig at holde stik, siger Camilla Hove Lund. Hun fortæller, at medarbejderne i dag gennemgår et uddannelsesprogram på computeren tre til ﬁre gange om året. Derud over har de alle fået en ekstra app på mobiltelefonen, som gør, at hjælpen altid er lige ved hånden. – Står SOSU-assistenten ude ved borgeren, og er i tvivl om, hvordan et bestemt sår skal behandles, kan hun med appen få hjælp og vejledning med det samme. Det er en meget stor tryghed både for borgeren og for vores personale, siger Camilla Hove Lund, og nævner, at man som følge af de gode resultater har oprustet yderligere på sårområdet. I dag laver man således årlige såranalyser, og man har ansat en decideret sårspecialist. Det kræver selvfølgelig også en indsats fra kommunens side.

Men sådan har det ikke altid været.

– Med e-learning er vores personale altid klædt rigtig godt på, siger Camilla Hove Lund, der er leder af Holbæk Kommunes enhed for Sundhed og Træning.

Tilbage i 2010 var behandling af tryksår, diabetessår og bensår nemlig et område, der lagde beslag på rigtig mange arbejdstimer, og som derfor kostede kommunen dyrt. Det fortsatte indtil den dag, hvor man besluttede at hente hjælp ind udefra. Valget faldt på e-learningsprogrammer fra virksomheden Kvalicare. – Med e-learning kunne vi nå ud til alle vores medarbejdere, og samtidig få undervisningen til at passe ind i en travl hverdag. Dertil kom, at Kvalicare startede med at lave en analyse, der viste, at vi kunne spare rigtig mange penge.

Kvall Care C www.kvalicare.dk

UB-let´s EasyGo Rehab

Antimicrobial Stewardship and Decision Support

– hjælpemotoren til alle typer kørestole Fleksible ledsagerstyrede hjælpemotorer til effektivisering af arbejdsdagen hjælper din medarbejder ergonomisk.

UB-let´s brede sortiment i dansk producerede elektriske motorer skaber muligheder for at tænke ergonomiske løsninger for medarbejdere og ledsagere.

CLINICAL DECISION SUPPORT AND EVIDENCE BASED MEDICINE

Vores ledsagerstyrede hjælpemotorer dækker behovet på markedet indenfor motorløsninger til manuelle kørestole.

INTELLIGENT AND SEAMLESS INTEGRATION SMART STATISTICS AND DATA MINING

PERFECT HEALTH ECONOMIC SENSE GUARANTEED TREATMENT QUALITY UB-Let, Vejle A/S Friis Hansens Vej 9, DK-7100 Vejle Tlf.: +45 7585 8022 Web: www.ub-let.dk E-mail: info@ub-let.dk

SPECIALIST A-TEAM FACILITIES AND EDUCATIONAL TOOL www.treatsystems.com - (+45) 6913 1580 - info@treatsystems.com

NATIONAL SUNDHEDS-IT Viden og Passion Sectra udvikler og sælger produkter indenfor Medicinsk IT teknologi med fokus på håndtering af billeddiagnostik. Vi er dedikerede til at gøre verden til et bedre sted at være gennem teknisk innovation – i tæt samarbejde med vores kunder. Sammen ønsker vi at skabe effektive løsninger, som forbedrer hverdagen for vores brugere i den danske sundhedssektor. Over de sidste 35 år er vi vokset fra at være en lille gruppe af udviklere og postgraduate studenter til at være et internationalt firma med mere end 500 ansatte og med kontorer i 12 lande. Nøglen til vores succes bygger på et tæt samarbejde over lang tid sammen med vores kunder. Vi må forstå deres behov i hverdagen, som var det vores egen arbejdsplads.

Effektiv sundheds-IT uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med en befolkningsgruppe som lever stadigt længere samt et fald i fødselsraten, står Danmark overfor en situation, hvor færre borgere skal finansiere sundhedssektoren i fremtiden. Vores IT-løsninger kan sikre, at sygehusene/regionerne kan behandle flere patienter uden at gå på kompromis med kvaliteten. Digital billedbehandling bruges i stigende grad som et diagnostisk redskab i sundhedssektoren. Det kan sikre, at patient forløbet bliver mere effektivt; lige fra diagnosen stilles til planlægning, behandling og kommunikation mellem de afsnit, som varetager behandlingsforløbet. Udbyttet vil være hurtigere og mere præcise resultater gennem hele patientens sygdomsforløb.

Mød os på stand C2-001 på Health & Rehab 10 – 12 maj i Bella.

KVALITET Patientcentreret kræftbehandling. Røntgen afdelingen spiller en vigtig rolle på patientens vej gennem behandlingssystemet. Derfor vil effektivitet, kommunikation og samarbejde være essentielt for patient udbyttet. Dette er specielt vigtigt indenfor cancerbehandling, hvor

SECTRA tiden til diagnosen stilles, er kritisk, patient forløbet er komplekst og behandlingsplanen typisk involverer flere specialist grupper. Sectras løsning kan give en hurtig og sikker deling af billeder og patientoplysninger mellem forskellige hospitalsenheder, således at arbejdsbelastningen mindskes, og samarbejdet med specialistgrupperne forbedres. Alt sammen til gavn for patienten. Fælles platform for Sundheds-IT

Administrerende Direktør Sune Mark Henriksen Sectra A/S Danmark

Besøg os på sectra.com

Sectras billedhåndteringssystemer (PACS, VNA m.fl.) har en verdensførende funktionalitet og indeholder avancerede visualiserings redskaber og funktioner, der sikrer en forbedret effektivitet med præcise og håndterbare rapporter. Sectra har for 3. år i træk vundet den prestigefyldte Award ”PACS Best in Klas” hvor bruger tilfredsheden er i højsædet.

Integration til perfektion Olympus tilbyder en skræddersyet totalløsning af intelligente operations- og undersøgelsesstuer. Alle lægefaglige specialer kan foretage diagnostiske og operative indgreb på én og samme stue.

• Spar penge – én samlet løsning til alle specialer til gavn for såvel patient som personale • Sundt arbejdsmiljø – intelligente designløsninger der giver optimale forhold for tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet • Samlet projektledelse – vi påtager os det fulde ansvar for den samlede projektledelse, hvilket sikrer at projektet styres korrekt og sikkert i mål • Patientsikkerhed – med brugervenligt udstyr og ensartet betjening, samt mulighed for dokumentation af alle indgreb sættes patientsikkerheden i højsædet • Unik billedkvalitet – fuld HD, 3D og 4K bidrager til at optimere procedurer, minimere risici og reducere

patologiomkostninger

Din dedikerede samarbejdspartner - nu & for fremtiden Tempovej 48-50, 2750 Ballerup, tlf. +45 44 73 47 00, kontakt@olympus.dk, www.olympus.dk