Analyse Forskning & Helse #3

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSE FORSKNING & HELSE MEDICIN, SUNDHED OG SENIORLIV

NR. 3 ∙ DECEMBER 2017 ANALYSEHELSE.DK

Ida Sofie Jensen – Lægemiddelindustriforeningen

SUNDHED

Forebyggelse er en af de ting, stort set alle aktører i sundhedsverdenen er optaget af. Det gælder både borgere, som slipper for at blive syge, og politikere, som slipper for at betale for behandlingen af de syge. Forebyggelse er noget af det allersværeste, man kan give sig i kast med, skulle man tro, men på nogle områder er forebyggelse faktisk nemt, nemlig på de områder, hvor vi kan vaccinere.

Vi forebygger allerede, men vi kan forebygge endnu mere, da der findes flere vacciner, som ikke er en del af vaccinationsprogrammet.

Vacciner bør tænkes langt mere ind som en del af forebyggelsesarbejdet i Danmark. Det vil være en gevinst både for folkesundheden, men også set fra et økonomisk perspektiv.

Læs hele kronikken på side 44

Læs flere reportager på analysehelse.dk På analysehelse.dk finder du flere artikler om bl.a. sunde arbejds­ pladser, folkesygdomme, effektiv behandling og meget mere.

FORSKNING

Kræftbehandling er personlig Kræft er personlig, og derfor skal behandlingen også være det. Det vil ikke blot gavne patien­ terne, men også spare samfundet for mange penge, hvis patienter og behandling matches individuelt.

Læs hele artiklen på side 8

ERIK JYLLING

SENIORLIV

SUNDHEDSPOLITISK DIREKTØR I DANSKE REGIONER

For tidligt at gå på pension

”Behandlingens kvalitet vil stige”

Stig Elling om at være blevet 70 år, at gå på pension for snart efter at vende tilbage, at være nyvalgt kommunalpolitiker og at finde en god balance efter et wake-up call.

Læs mere på side 12 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen december 2017

Læs mere på side 34 ANNONCE

Ring i dag og skift til PLUS1 Tandlægeklinik

kvalitetsbehandling i trygge rammer Omsorg for vores patienter, central beliggende klinikker, rutinerede behandlere, moderne behandlingsmetoder, behagelige omgivelser, lørdagsåbent og alle former for tandbehandling.

Tlf. 3670 7600 info@plus1.dk - plus1.dk Field’s

Rødovre Centrum

Healthcare Center Ballerup

København City

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEHELSE.DK

ANALYSE HELSE European Media Partner præsenterer denne cross media­-kampagne Analyse Forskning og Helse med fokus på medicin, sundhed og seniorliv.

Regeringen har igen valgt at investere store økonomi­ ske summer i forskning inden for medicinal-, læge­ middel- og medicoindustrien. Dette skyldes et stort udviklingspotentiale i industrien og ydermere har denne industri en afgørende rolle for at løse dele af de problemer vores samfund står over for. Men kan danske medicinal-, lægemiddel- og medicovirksomheder løse de problematikker vores samfund står over for? Dette er blot få af de problemstillinger, der vil blive besvaret i denne kampagne. Samtidig har vi fokus på seniorlivet ved igennem interessante reportager at informere og oplyse om diverse aktiviteter, oplevelser og rejser, samt sundhed, søvn og meget mere.

PROFILER I DENNE PUBLIKATION Erik Jylling Sundhedspolitisk direktør Danske Regioner

Tiden hvor seniorer sad passive er forbi, de vil have oplevelser. Gerne med en partner, familie eller en ny kæreste, og den ældre befolkning elsker at rejse. Den livsstil de ældre fører går hånd i hånd med en sund krop. Her er kost og motion afgørende for et langt liv, hvor diverse skavanker holdes væk.

Stig Elling Rejseambassadør

Tredje fokusområde i denne kampagne er medicin og sundhed og har til formål at belyse udviklingen i dansk sundhedspolitik og de muligheder, der er for optime­ ring af sundhedssektoren. Der er derfor stillet skarpt på forebyggelse af folkesygdomme og udviklingen i medicinal- og biotekbranchen, ved bl.a. at undersøge ny forskning og nye behandlingsmuligheder.

Arne Astrup Professor

Ida Sofie Jensen Koncernchef Lægemiddel­ industriforeningen

Rigtig god fornøjelse! / Redaktionen

ANALYSEHELSE.DK

EKSKLUSIVT FOR WEB

MADS’ & MARIES TIPS! Personligt vil vi anbefale dig at slå op på side 16, hvor der belyses spændende nyheder inden for sammenhængen mellem kardiovaskulære- og endokrinologiske sygdomme. Derudover anbefaler vi at læse artiklen om naturens ro i Nordjylland på side 32.

Vi ønsker dig god læselyst.

Mads Halfdan, Campaign Manager Marie Rosholm, Campaign Manager

UDVALGT INDHOLD 4

Kronik – Peter Huntley

6

Råmælk kurerer infektioner

8

Kræftbehandling er personlig

16 Ny diabetesmedicin 24 Kronik – Henning Kirk 32 Ro i Nordjylland 40 Høretab 44 Kronik – Ida Sofie Jensen 52 Sundhedens fremtid er digital

DIGITALT INDHOLD

ANALYSE HELSE

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEHELSE.DK

Managing Director: Business Developer: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

Hvad er en sund arbejdsplads?

For mig er en sund arbejdsplads et sted, hvor medarbejdere og ledere har lyst til at møde op om morge­ nen, trives med at udføre deres opgaver og med deres kolleger, og hvor deres helbred ikke bliver påvirket negativt af deres arbejde.

En fremtid med fokus på kvalitet

Danmark har et stærkt sund­ hedsvæsen. Alle har ret til og mulighed for specialiseret behandling, uanset om man er på kontanthjælp eller direktør­ løn. Flere patienter overlever de frygtede kræftsygdomme.

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længe­ re artikler og interviews.

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

analysehelse.dk

Johan Sollevi Irian Rajic Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen, Rikke Kokholm, Frank Motzkus, Steen Blendstrup, Anne-Mette Klau­sen, Jørn Sørensen, Frank Ulstrup, Tobias Petersen Cover photo: Jørgen True/Studie-E Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

Foto: Rune Johansen

Små vægte indbygget i en vest genskaber i bogstavelig forstand balancen i livet for en lang række mennesker, der har balancepro­ blemer.

Viden og samarbejde – vejen til flere sunde arbejdspladser

Foto: Niels Aage Skovbo

En vest med indbygget livskvalitet

Campaign Managers: Mads Halfdan, Marie Rosholm mads.halfdan@europeanmediapartner.com marie.rosholm@europeanmediapartner.com

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE

“By 2025, we will help people with diabetes everywhere in the world think less about their daily diabetes routine so they can get true relief, day and night.”

www.accu-chek.dk/ healthsolutions

12201701

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“By 2025, we will help people with diabetes everywhere in the world think less about their daily diabetes routine so they can get true relief, day and night.”

www.accu-chek.dk/healthsolutions

12201701

Accu-Chek Health Solutions

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

Foto: Niels Flink Rasmussen

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Vi vil komme til at se en sti­gende tendens til, at nye spændende teknologier og produkter vil stå i en længere kø for at opnå godkendelse.”

Fint med forskning og udvikling Men hvad med den efterfølgende

produktgodkendelse? Godkendelse af medicinsk udstyr kan blive et alvorligt problem.

Der forskes og udvikles ganske voldsomt i medicinsk udstyr. Men vejen fra forskning til faktura har fået en stopklods. Rammerne for godkendelse af medicinsk udstyr fik i år et gevaldigt løft med de nye forordninger, som træder i kraft fra 2020. Men med de nye godkendel­ seskrav er realismen bag EU’s ambi­ tioner trådt noget i baggrunden.

Det nye krav til produkterne er høje, hvilket er fornuftigt, men de ledsagende nye krav til de private, bemyndigede certificeringsorganer, som på vegne af sundhedsmyndig­ hederne skal godkende produkter­ ne, er kommet ud af proportion.

Kravene til disse organer er så høje, at flere af dem falder fra og

ingen nye tør binde an med at etablere sig. De etablerede forsøger at beskytte sig ved at afgrænse deres certificeringsområder, d.v.s. de tek­ niske områder inden for hvilke, de har bemyndigelse til at operere.

Forventningen er, at det bliver værre. Vi vil komme til at se en sti­ gende tendens til, at nye spændende teknologier og produkter vil stå i en længere kø for at opnå godkendelse.

Nogle producenter vil formentlig vælge at udfase produkter frem for at recertificere dem eller skære ned på udviklingen af nye produkter især de i den højeste risikoklasse.

Fokus vil dreje mod det ameri­ kanske marked og den amerikanske FDA-godkendelse som det første skridt i produktlanceringen. Europa vil dermed tabe momentum som det sted, hvor medicoudviklingen løber stærkest.

Godkendelsen er blevet en uhel­ dig og utilsigtet lukkemekanisme for europæisk medicoindustri, fordi kravene overstiger den kapacitet, som de bemyndigede organer reelt har til rådighed.

EU-parlamentet lagde meget kraftigt ud med de helt store armbevægel­ ser, da de første streger til de nye godkendelsesforordninger skulle vedtages. Industrien advarede mod at vælge den helt høje hest, med mindre at sundhedsmyndighederne også justerer kapaciteten. Minister­ rådet og Kommissionen fik skåret lidt af hestens ben, da man jo godt var klar over, hvor problemerne og regningen ville havne.

Nu står vi i implementerings­ fasen og de bemyndigede organer er som ventet hårdt spændt for.

Business-casen for at fungere eller

etablere sig som et bemyndiget organ er ikke attraktiv, og dermed kan sundhedsmyndighederne ikke tiltrække den fornødne kapacitet.

Hvad gør vi så? EU kan bløde lidt op for kravene til de bemyndigede organer, men det er næppe nogen kortsigtet proces. Alternativt kan EU og de nationale sundhedsmyn­ digheder selv påtage sig certifice­ ringsopgaven. Lægemiddelstyrelsen og EMA godkender i dag lægemid­ delprodukter, så idéen er ikke ny.

Der er behov for, at Lægemiddel­ styrelsen igangsætter arbejdet med at få etableret mere kapacitet til godkendelsesopgaven.

På kort sigt bør Lægemiddel­ styrelsen få midler og til opgave at tilbyde såkaldte Scientific Advices for at afhjælpe flaskehalsen og hjælpe tilgangen af nye produkter til sundhedsvæsenet.

På lidt længere sigt bør Læge­ middelstyrelsen få bemyndigelse og midler til at gennemføre egentlig certificering.

Samtidig bør kravene til de bemyndigede organer tilpasses således, at flere private aktører vil påtage sig opgaven. For industri­ ens skyld, men også for at sikre, at patienter til stadighed kan tilbydes nyeste teknologi og produkter.

Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

ANNONCE

SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF DEN NYE MEDICAL DEVICE REGULATION 2017/745/EEC I maj måned 2017 blev en ny EU Regulation – Medical Device Regulation 2017/745/EEC vedrørende medicinsk udstyr vedtaget. Den nye Regulation erstatter Medical Device Direktivet 93/42/EEC. Er du klar til maj 2020?

Baggrunden for den nye Regulation er at sikre patienterne øget sikkerhed og kvalitet af medicinsk udstyr, der sælges og distribueres inden for EU. Den nye Regulation omhandler både produkter, der allerede er CE mærket som medicinsk udstyr og produkter der er

under udvikling. Konsekvensen af den nye Regulation er en markant øgning af kravene til bl.a. sikkerhed og effekt. Transitionsfasen for Direktivet til Regulationen er 3 år, dvs. producenterne skal senest maj måned 2020 leve op til kravene i den nye regulation.

Hvordan kommer du i gang?

Transitionen til den nye lovgivning Etablér en projektgruppe Sikrer at de rette ressourcer er til stede.

Der bør allokeres en regulatorisk rådgiver der kan hjælpe med at fortolke de nye krav.

Etablér en plan og udvælg det rette bemyndigede organ

Udarbejd en GAP analyse

Hvordan kommer man fra den eksisterende lovgivning til den nye Regulation.

Der kigger på forskellene mellem Direktivet og den nye Regulation for at få overblikket over nye samt ændrede krav.

Analysér

Implementér

Kontrollér

Analysér impact fra den nye Regulation i forbindelse med produkt portfolio.

Implementer nye/ændrede krav.

At nye/ændrede krav er effektivt implementeret og virker.

EU Medical Device Regulation Compliance Hvilke ændringer skal du være opmærksom på?

• Ændringer i klassifikationssystem – flere produkter kræver godkendelser • Øgede krav til klinisk dokumentation

• Øgede dokumentationskrav til den tekniske dokumentation

• Krav til ”Responsible Person” – dokumenterede kompetencer inden for RA/QA • ”Economic operators” – øgede krav til hele forsyningskæden (importør, distributør, producent, europæisk repræsentant) • Common Specifications

• PMS, Vigilance, Overvågning – øgede krav ifbm. post-marketing

• Unique Device Identification (UDI) – øgede krav ifbm. sporbarhed • Sikkerhed og egnethed – øgede krav til dokumentation og testing

medicologic.com

Få svar på dine spørgsmål og kom godt i gang Hos Medicologic arbejder vi hver dag med løsninger til regulatoriske opgaver inden for medicoindustrien.

Kontakt os for et uforpligtende møde og en plan for din transition til MDR på telefon 48 24 51 13.

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

RÅMÆLK KURERER INFEKTIONER Foto: PR-foto

Antistoffer og proteiner fra køernes råmælk kan bruges til at bekæmpe bl.a. milde hud- og halsinfektioner hos mennesker. Behandlingen kan ofte træde i stedet for penicillin.

Fire liter mælk fra moderen. Det er

hvad, der skal til for at give en kalv dens immunforsvar. Kalven fødes nemlig helt uden. Hemmeligheden ligger i den mælk, som koen produ­ cerer lige efter, den har født kalven.

Råmælken, der også hedder Colo­ strum, er fyldt med næringsstoffer, immunstoffer og andre bioaktive stoffer, der er beregnet til at nære den nyfødte kalv, styrke immunfor­ svaret og beskytte dens tarm mod infektioner.

“Antistofferne går ind og hjælper, hvor behovet er.”

Antistofferne og proteinerne i råmælken kan bruges til infektions­ behandling – lige fra behandling af sår, uren hud, maveproblemer til halsinfektioner. Antistofferne er et godt alternativ til penicillin ved milde infektioner.

– Når kalven har fået sine fire liter, så får vi de to første udmalk­ ninger fra koen. Det fryses ned hos landmanden, og så kan vi udvin­ de alle de gavnlige stoffer fra det, fortæller Torben Pedersen, der er

Pedersen Biotech, der var nogle af de første i verden, som udvandt antistoffer fra råmælk, har flere pa­ tenterede løsninger. I dag er råmælk en stor forretning verden over; bl.a. i lande som Tyskland, Frankrig, Australien, New Zealand og USA. – Vi er stadig unikke på den måde, at vi ikke blot produce­ rer råvarerne, men vi fremstiller færdige produkter, der kan kurere lettere infektioner, forklarer Torben Pedersen.

Præcis som med mennesker bliver køerne hele tiden udsat for sygdom­ me. Det regulerer og styrker deres immunforsvar, og de gode egenska­ ber gives videre til mennesker, når de bruger præparaterne. Derfor er produkterne hele tiden opdateret, og matcher de infektioner, der er i omløb.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Torben Pedersen, cand.scient og CEO hos Pedersen Biotech.

cand.scient og CEO hos Pedersen Biotech.

Råmælken er sat sådan sammen, at den ikke må leveres til mejerierne.

En af fordelene ved at udnytte anti­ stofferne fra råmælken er, at men­ nesker ikke udvikler resistens, som tilfældet kan være med penicillin.

De naturlige antistoffer er desuden skånsomme mod organismen.

– Forskningsverdenen viser en stigende interesse for at udnytte de biologiske systemer, som bl.a. kroppens egne antistoffer. Vi ser det

f.eks. i den seneste nye cancerforsk­ ning, forklarer Torben Pedersen og uddyber: – Fordelene ved antistoffer er, at de er effektive, men mere skån­ somme. Antistofferne går ind og hjælper, hvor behovet er, i mod­ sætning til eksempelvis kemo- eller penicillinbehandling, der rammer bredt, og derved også kan slå raske celler ihjel.

Pedersen Biotech, der er funderet på viden fra både mejeri- og medici­ nalindustri, har fået de to ting til

at gå op i en højere enhed, hvor biologiske proteiner og antistoffer bruges til at kurere infektioner.

Laboratoriet har arbejdet med den videnskabelige tilgang siden 1979, og producerer i dag en stribe hud­ plejeprodukter, salver, produkter mod insektbid, mavetabletter samt halstabletter.

– Vi har fundet løsninger, hvor antistofferne ikke bliver nedbrudt af enzymerne i den menneskelige slimhinde, så brugerne kan få opti­ mal virkning af antistoffernes gode effekt, siger Torben Pedersen.

FAKTA Tal fra EU-Kommisionen og to engelske undersøgelser viser, at truslen fra multiresistente bakterier vokser hastigt. Hvert år dør 25.000 europæere af bakterierne, og hvis ikke verdenssamfundet handler, vil ti mio. mennesker i verden dø af infektioner som følge af multiresistente bakterier i år 2050.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Lægemidler er Danmarks største eksportvare og udgør 14,4% af den samlede danske vareeksport.

I 2016 eksporterede lægemiddelindustrien for 91,4 mia. kr. og bidrog til 95% af det samlede overskud på handelsbalancen.

Medicobranchens produktivitet er næsten dobbelt så høj som det danske erhvervsliv generelt.

Andelen af medicovirksomheder, der har søgt patenter inden for det seneste år er 10 gange så høj som erhvervslivet generelt.

Hver femte af alle danskere over 18 år har haft mindst én af de hyppigste kroniske sygdomme.

Kilde: Lægemiddelindustriforeningen, Danmarks Statistik, Medicoindustrien

Fakta om sundhedsforskning

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

HER KØBER MAN SUNDHED! Det spørgsmål stillede Gitte Løvgren, socialdirektør i Odsherred Kom­ mune sig selv. Her oplevede man, at mange af kommunens diabetikere fik følgevirkninger, som ikke blot kostede kommunen penge i forbin­ delse med behandling, sygefravær og hjælpemidler, men også nedsatte borgernes livskvalitet.

– Vi har været meget optagede af, om vi kunne gøre noget for disse borgere, så de kunne blive endnu bedre til at hjælpe sig selv til en god behandling, og dermed også til et bedre liv med deres diabetes, forklarer Gitte.

Odsherred Kommune har derfor indgået et samarbejde med Roche Diabetes Care, der har til formål at støtte patienterne i at kontrollere deres diabetes bedst muligt. Roche

er allerede diabetes-leverandør i Odsherred, men hvor man tidligere betalte for håndgribelige ydelser som strimler og nåle, betaler man ifølge den nye aftale for sundhed.

Altså effekten af den ydelse, der leveres. Gitte forklarer: – Hvorfor skal man ukritisk finansiere ydelser, som man ikke kan måle effekten af? Dermed krid­ ter hun og Odsherred Kommune for alvor banen af, når det gælder nytænkning inden for sundhedsom­ rådet. Og det harmonerer godt med Roches filosofi: – Vi kunne sagtens fortsætte med at sælge produkter – men vi mener, at vi ved at levere en samlet løsning bedre kan hjælpe sundhedsvæsenet med at løse diabetes-udfordringen.

Hos Roche tror vi på, at hvis vi kan bidrage med værktøjer, support og deling af data, så opnår patienterne også en bedre behandling, forklarer Krestina Flyger, landechef i Roche Diabetes Care.

NÅR LOGISTIK HANDLER OM LIV

Vi har talt med Peter Munch-Hansen, Senior Compliance Manager fra DSV om hvorledes logistik i pharma-, biotek- og medicoindustrien adskiller sig fra almen logistik.

Gitte Løvgren, socialdirektør i Odsherred Kommune.

350.000 danskere har diabetes – og ca. halvdelen er dårligt reguleret.

Men hvorfor? Og hvad kan vi gøre ved det?

7

Foto: PR-foto

Foto: Odsherred Kommune

Foto: Fotolia

ANALYSEHELSE.DK – FORSKNING

Ved opstart bliver patienterne målt på

en række fastlagte KPI’er. Hver tred­ je måned følges op på patientens sundhed, og på baggrund af resul­ tatet fastlægges udbetalingsniveauet mellem Roche og Odsherred. Ifølge Claus Rehfeld, Business Develop­ ment Manager i FIERS, der har hjulpet med at udvikle konceptet og fungeret som brobygger gennem den indledende fase, betaler Ods­ herred Kommune dermed for det sundhedsniveau Roche leverer: – Det ligger meget i tiden. I stedet for at gå op i hvor mange man behandler, så interesserer man sig i stedet for, hvor meget sundhed man leverer.

Krestina Flyger fra Roche Diabe­ tes Care, har da også store forvent­ ninger til projektet: – Lykkes det, kan vi være med til at løse et væsentligt samfunds­ problem. Ved at skabe øget værdi for patienterne, er det efter vores overbevisning også muligt at skabe

Hvorledes oplever I forskellen?

øget værdi for samfundet, både på kort og lang sigt.

I Odsherred har man allerede fået tilkendegivelse fra ti borgere om at deltage i projektet, og det er Gitte meget tilfreds med: – Jeg håber, det kan sikre et bedre liv for vores diabetikere og dermed færre udgifter til behandling. Kort sagt give mere sundhed for pengene, slutter hun.

Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Roche leverer strimler, meter og nåle, samt en ”motivationspakke” med coach, diætist og en digital løsning, der giver patienten indsigt i sine målinger via en app, samt mulighed for at dele data med behandlere.

En løbende monitorering sikrer valid data, der hjælper til korrekt behandling samt med at tage den korrekte mængde insulin hver gang.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Området er meget reguleret og kontrolleret for at sikre bl.a. kvalitet, dokumentation og sporbarhed.

Som leverandør skal vi sikre, at transport- og opbevaringsforhold ikke kompromitteres. For det handler om menneskeliv! Alle forventer, at medicin fra apoteket eller på hospitalet er 100 procent pålideligt. Derfor kontrollerer branchen løbende vores aktiviteter og udfører audits.

Hvilke særlige krav er I underlagt?

Udover myndighedskrav har kunderne ofte krav til kvalitetscertificeringer som ISO 9001 eller 13485. Derudover er vores kunder underlagt krav fra forskellige parter. Bl.a. udenlandske myndigheder, som vil sikre råvarer eller API’er, som indgår i lægemidler til hjemmemarkedet.

Er der plads til forbedring?

I november 2013 blev GDP-vejledningen opdateret. På trods af myndighedernes løbende fokus på sikkerhed, ser vi stadig aktører i distributionskæden, som ikke følger reglerne, og derfor ser vi hos DSV gerne, at EU indførte krav for alle aktører.

Tekst: Rikke Kokholm ANNONCE

CLINICAL TRIAL SUPPLY LOKALT MARKEDSKENDSKAB – GLOBAL DISTRIBUTION

KONSULENTSERVICE

Clinical Trial Supply Management

STOR EKSPERTISE OG INDSIGT TIL DINE KLINISKE FORSØG

COMPARATOR-SOURCING PÅLIDELIG SOURCING FRA HELE VERDEN

EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK

WWW.CTSM.DK

DEDIKATION

KVALITET

FLEKSIBILITET

EKSPERTISE

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

KRÆFTBEHANDLING ER DYBT PERSONLIG Foto: Fotolia

Kræft er personlig, og derfor skal behandlingen også være det. Det vil ikke blot gavne patienterne, men også spare samfundet for mange penge, hvis patienter og behandling matches individuelt.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse

registreres der hvert år 35.432 nye tilfælde kræft. Her er tale om alle kræftformer undtaget hudkræft.

Fordelingen er sådan, at 18.139 mænd og 17.293 kvinder får en ny kræftdiagnose. I dag bruger sundhedsvæsenet mange ressourcer på at behandle kræft. De nyeste tal fra Dagens Medicin viser, at salget af kræftmedicin i Europa er alene i perioden 2005 til 2014 steget fra ca. 60 mia. kr til ca. 149 mia. kr. Og hvor en behandlingstype vil være gavnlig for en patient, vil den være effektløs for en anden.

Patienterne er nemlig ikke ens, selvom deres kræftform er, og der­ for er det ikke alle, der får gavn af den generelle, almene behandling, som er vidt udbredt i sundhedssy­ stemet i dag. En ny holistisk tilgang er, at man via patientens gener kan sammensætte behandlingen via DRP – Drug Response Prediction, hvor man matcher patienten med den mest virkningsfulde medicin baseret på patientens gener. Det foregår ved, at der tages en biopsi af den enkelte tumor, og så afslører generne, hvad der er bedste match mellem individ og behandling.

”Resultaterne for metoden med at matche kvinderne med behandlingen ser meget lovende ud.”

Når man via gen-tumor-teknologien

har et indgående kendskab til sam­ mensætningen af patientens tumor, kan man skræddersy den behand­ ling, som vil hjælpe patienten. Sam­ tidig kan man styre udenom den medicin, som ikke vil have en effekt

som er udviklet af en danskbaseret virksomhed, har givet signifikante resultater i 80 procent af 40 studier, så der er store forventninger til metoden både i Danmark og i udlandet.

Brystkræftpatienter fra hele lan­ det tilbydes i dag at få deres tumor­ væv analyseret med DRP-metoden og kan henvises til behandling på fire kræftafdelinger i Danmark. Og andre afdelinger viser interesse for behandlingen.

– Vi er meget interesserede i at af­ prøve denne metode, og vi forventer at begynde kliniske forsøg. De kvin­ der, der ikke har responderet på den traditionelle behandling, kan til­ bydes et forløb, hvor behandlingen skræddersys til den enkelte baseret på gen-tumor-teknologien, fortæller Mansoor Mirza, der er overlæge på Rigshospitalet og medicinsk direk­ tør for Nordisk Selskab for Gynæko­ logisk Onkologi (NSGO).

På universitetshospitalet Charité i

Berlin, der er et af Europas største hospitaler, begynder de at behandle kræftpatienter baseret på gen-tu­ mor-teknologien. På Rigshospita­ let forventer de at påbegynde de kliniske studier i løbet af 2018 på Gynækologisk Afdeling.

– Resultaterne for metoden med at matche kvinderne med behand­ lingen ser meget lovende ud, men det er klart, at vi skal validere gennem kliniske forsøg, før vi kan godkende behandlingsmetoden, for­ tæller Mansoor Mirza.

På samme måde, som man kan matche patienter og behandling, kan metoden også bruges i medi­ cinalindustrien til at udvikle mere målrettede præparater.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

for den pågældende patient. Det er ikke alene mest hensigtsmæssigt for patienten, giver færre bivirkninger, men gavner også samfundsøkono­ mien.

Det fungerer lidt på samme måde som fluefiskeri, hvor en bestemt flue fanger en bestemt fisk. Så i stedet for at tage fiskenettet med og prøve på må og få; overvejer fluefiskeren nøje, hvilken metode og hvilken flue han bruger for at få den ønskede fisk på krogen. Det samme kunne man

forestille sig, at sundhedsvæsenet ville gøre i kræftbehandlingen.

I dag ved man f.eks., at nogle kræft­

patienter ikke behøver en efterføl­ gende stråle- eller kemobehandling, fordi en operation i sig selv er nok.

Udfordringen er bare, at sundheds­ væsenet ikke ved, hvem de patienter er. Så lægerne mangler værktøjer til at iværksætte behandlingsmetoden.

Gen-tumor-teknologien, den såkaldte Drug Response Predictor,

FAKTA De nyeste tal fra 2015 viser, at flere og flere overlever kræft. F.eks. overlever hver anden patient i dag kræft i maven, mens femårs-overlevelsen for mandlige kræftpatienter generelt er steget fra 46 procent til 58 procent på ti år. Hos kvinderne er tallene for femårs-overlevelsen tilsvarende steget fra 54 procent til 61 procent.

Kilde: www.kræftensbekæmpelse.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

SIKKERHED OVER ALT Foto: Rolf Lübke

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Når det gælder industriproduktion er der få steder, der er større fokus på sikkerhed end i pharmaindustrien. Det påvirker hele fødekæden af leverandører som maskinproducenter, systemintegratorer og -udviklere. En af dem er elkas Automation A/S. – Pharmaindustrien er en af de brancher, hvor automation i produktionsprocessen ikke udvikler sig så hurtigt, netop fordi der er så stort fokus på oppetider, sikkerhed og kvalificeret support, fortæller Morten Jørgensen, som er Lead Electrical Engineer hos elkas Automation.

– Uønskede stop har store konsekvenser. Medicinalvirksomhedernes slutprodukt koster mange penge, og har det været gennem en hel proces for så herefter at skulle kasseres, har det et enorm impact for virksomheden. Derfor venter de med at implementere ny teknologi til den er modnet, uddyber han.

Ifølge Morten Jørgensen sker der mest i “end of line” hvor pakning af produktet finder sted. Her er der fokus på nye skærpede krav til serialisering og sporbarhed.

Krav, der træder i kraft i starten af 2019. Det vil medføre implementering af nye teknologier inden for specielt vision, scanning, print og IT. Endvidere er der fortsat udvikling i de såkaldte GAMP (Good Automation Manufacturing Practices) regulativer, der skal efterleves i udviklingen af de automatiserede produktionsanlæg. GAMP er internationale retningslinjer for kvalitet og sikkerhed i produktionen af farmaceutiske produkter.

– GAMP involverer en masse dokumentation i forhold til design, validering og kvalificering af løsningen. Måden branchen selv håndhæver procedurerne i GAMP-livscyklussen bliver hele tiden opdateret. Det er en forudsætning at have den nødvendige viden om kravene, for at kunne levere helstøbte løsninger til pharmaindustrien.

Tekst: Frank Motzkus

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Dansk genforskning bag fremtidige personlige kræftlægemidler Kræftumorers genetiske karakteristika er meget forskellige. Den viden bliver i dag anvendt i biotekvirksomheden Oncology Venture til at udvikle en bred pipeline af ”personlig medicin” til behandling af cancer.

Når man i fremtiden ser tilbage på nutidens mest udbredte måder at behandle kræft på, vil de sandsynligvis fremstå som ret simple. Baggrunden er, at forståelsen af kræftsygdomme i disse år er under hastig forandring. I mange år har den medicinske behandling af kræft nemlig i høj grad været drevet af, hvor i kroppen canceren opstod. Men med en bedre forståelse af menneskets genetik, er der i de senere år opnået klarhed om, at tumorer, der opstår i en bestemte kropsdele eller organer, ikke nødvendigvis deler de samme genetiske karakteristika. Derimod kan kræft i vidt forskellige organer være ret ens, når man analyserer deres genetiske data.

Medicin uden effekt Det er en af forklaringerne på, at kræftpatienter i dag reagerer meget forskelligt på de cancerlægemidler, der er på markedet. Hvor f.eks. én brystcancerpatient kan opleve betydelig effekt af ét præparat, vil en anden brystcancerpatient slet ikke opleve nogen effekt.

Det problem fik i 00’erne en forhenværende professor ved DTU i Lyngby, Steen Knudsen, til at undersøge om det var muligt at forudsige sandsynligheden for en positiv effekt af specifikke kræftlægemidler. Det viste sig dengang at være teoretisk muligt. I dag anvendes denne forskning i praksis, som en af de første anvendte metoder i verden til at bruge såkaldt ”messenger RNA” til at udvikle nye kræftlægemidler. Det sker i den børsnoterede biotekvirksomhed Oncology Venture.

CEO i Oncology Venture og dr.med. i onkologi, Peter Buhl Jensen, siger: ”I mange år har man både blandt læger og lægemiddelforskere sagt: ’Bare vi dog kunne udpege de rigtige patienter til den her medicin’. Nu er den glæde-

lige nyhed, at det kan vi faktisk i stigende grad.”

I løbet af nogle få år har Oncology Venture opbygget en pipeline på seks lægemiddelkandidater til behandling af forskellige kræftsygdomme.

Disse lægemiddelkandidater udmærker sig ved at have vist god effekt hos kræftpatienter i tidligere fase 2- eller 3-studier og målet er ved hjælp af Oncology Ventures særlige diagnostiske værktøj - en ”Drug Response Predictor” også kendt som en DRP - at øge antallet af patienter, der forventes at opleve en positiv effekt af medicinen.

DRP’en bruges i kombination med en vævsprøve bruges til at klassificere hvorvidt et givent præparat med høj sandsynlighed vil have en positiv effekt på patienten.

Big-data og AI på arbejde

Det kan lade sig gøre for Oncology Venture at identificere, hvorvidt en patient med høj sandsynlighed vil have gavn af deres lægemidler, fordi virksomheden benytter sig af analyser af meget store mængder behandlingsdata og vævsprøver indsamlet i diverse danske og udenlandske databaser og biobanker.

Peter Buhl Jensen forklarer: ”Vi lavede analyser af ”big-data” før det blev et buzzword – og det spor fortsætter vi stadig ud af.

Parallelt med det er vi også begyndt at undersøge, hvordan vi kan bruge AI, dvs. kunstig intelligens, til at forstærke vores analysekapacitet endnu mere,” Patienter behandles kun med medicin fra biotekselskabet fortæller han om virksomOncology Venture, når der er stor sandsynlighed for effekt. hedens udviklingsarbejde.

Om fremtidens kræftbehandling fortæller Peter Buhl Jensen: ”Der er ingen tvivl om, at når vi ser cirka 5-10 år frem i tiden, vil det, som vi gør i Oncology Venture i dag – og som nu er pionerarbejde – være den gængse måde at behandle kræft på.”

Han skønner, at der på verdensplan er under en håndfuld lignende virksomheder, som er lige så langt fremme som Oncology Venture.

I fremtiden vil ”personlig medicin” blive standard inden for kræftområdet, vurderer CEO i Oncology Venture Peter Buhl Jensen Peter Buhl Jensen fortæller om, hvordan det er muligt for en lille virksomhed med hovedkvarter i Hørsholm at være first-mover inden for udvikling af personlig cancermedicin: ”I Danmark og Sverige har vi god kvalitet i data og nogle meget engagerede faglige miljøer både på universiteterne og på hospitalerne. De ønsker oprigtigt at tilbyde patienterne den bedste behandling. Når vi som biotekvirksomhed kan vise god dokumentation for den mulige effekt af vores lægemiddelkandidater, oplever vi ofte en stor velvilje til at indgå i forskellige samarbejder. Det må jeg absolut kvittere for,” siger Peter Buhl Jensen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

HVAD FORVENTER DE UNGE MEDARBEJDERE? Foto: PR-foto

Foto: Fotolia

10 FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

VÆRDIFULDE RETTIGHEDER Juridisk bistand omkring immaterielle rettigheder (IPR) handler om at beskytte omsætning for millioner af kroner.

På grund af de store investeringer

i forskning og udvikling er det indlysende, at virksomheder inden for bl.a. pharma- og biotekbranchen søger at beskytte rettighederne til nye produkter. Beskyttelsen af immaterielle rettigheder (IPR) kan handle om mange mio. kr., hvilket bl.a. en patentstrid mellem AstraZe­ neca og Teva illustrerer.

I den sag blev et patent, der op­ rindeligt havde dannet baggrund for et forbud mod markedsføringen af Tevas lægemiddel Quetiapin, kendt ugyldigt, og i januar tilkendte Søog Handelsretten Teva en erstatning på 100 mio. kr.

– Der er hvert år sager, hvor der er tvivl om et patents gyldighed, eller hvorvidt et patent krænkes, og som derfor føres ved domstolene, og

af dem er der hvert år nogle, hvor patentet enten bliver kendt ugyldigt, eller retten når frem til, at det ikke krænkes, fortæller Klaus Ewald Madsen, Bech-Bruun Advokatfirma.

Han understreger, at patenter i de fleste tilfælde er så klart formuleret, at tvist om en eventuel krænkelse sjældent ender op i retten. Imidler­ tid er Patent- og Varemærkestyrel­ sen og på europæisk plan European Patent Office (EPO) ikke ufejlbar­ lige.

– Det er patentansøgeren, der leverer alle oplysninger om den nye opfindelse. Selvom der sidder eks­ perter til at vurdere ansøgningerne, så kan de ikke være eksperter i alt.

Når en konkurrent anfægter et pa­ tent, og sagen føres for domstolene, er det mange gange muligt at frem­ drage oplysninger, som ikke forelå for patentmyndigheden, ligesom det er muligt at høre uafhængige eksperter, som har den nødvendige faglige baggrund. Så kan et patent

kendes ugyldigt, forklarer Klaus Ewald Madsen.

I Quetiapin-sagen vurderede Sø- og

Handelsretten, at AstraZenecas produkt ikke havde tilstrækkelig op­ findelseshøjde; det ikke adskilte sig tilstrækkeligt fra eksisterende faglig viden. Dermed var patentet ugyldigt og fogedforbuddet mod Quetiapin ubegrundet.

Andre sager handler om for­ tolkning af patentkravene, altså beskrivelsen af, hvad det er, patentet beskytter.

– Indehaveren af patentet har en interesse i at tolke patentkra­ vene så bredt som muligt, mens konkurrenterne har interesse i at tolke så snævert som muligt. Der er store økonomiske interesser på spil i henholdsvis at få stoppet en krænkelse af et patent eller omvendt at få anerkendt, at et konkurrerende produkt ikke krænker patentet, siger Klaus Ewald Madsen.

Det er virksomhederne selv, som med hjælp fra patentbureauer udformer patentansøgningerne, mens advo­ kater med speciale i patenter spiller en central rolle, når det handler om at håndhæve patentrettigheder mod krænkelser, eller omvendt at virksomheder ikke forhindres i at markedsføre et produkt med hen­ visning til et (ugyldigt eller uklart formuleret) patent.

Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA Patentstriden mellem AstraZeneca og Teva endte i en historisk stor erstatning efter danske forhold. Der er siden indgået forlig mellem parterne.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Hos rekrutteringsvirksomheden Beirholm Research har de analyseret yngre medarbejderes krav til jobs i Life Science-branchen. Indehaver Hanne Beirholm fortæller om resultaterne, der er baseret på analyse af 100 kandidater fra både generation Y (født 1975-90) og generation X (født 1960-1975).

Hvad forventer de unge medarbejdere?

De unge vil have en tydelig anerkendelse for deres arbejdsindsats fra lederne. De vil gerne arbejde hårdt, men lønnen i sig selv er ikke anerkendelse nok. De unge vil involveres og se det højere formål med deres job. Generation Y er både krævende og mere professionelle i en jobskiftesituation end tidligere set.

Hvad fastholder unge medarbejdere?

De unge lægger vægt på et meningsfyldt arbejde, faglige udfordringer, god ledelse og ikke mindst stor indflydelse på egen arbejdssituation. Det er afgørende parametre for, om de unge er tilfredse og bliver i jobbet.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

SE SKOVEN.

Komplekse problemstillinger kræver præcise svar. Men selv om djævlen ofte ligger i detaljen, behøver svaret ikke være djævlens detaljeret. Hos Horten ser vi altid tingene i en større sammenhæng. For kun ved at se det store billede kan vi levere præcis rådgivning, der er til at forstå. Og som flytter dig videre og fremad.

Find din advokat på www.horten.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Jørgen True/Studie-E

12 PROFIL FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

SUNDHED ER NOGET VI GIVER HINANDEN ANNONCE

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEHELSE.DK 13

”Arbejdet med det genetiske materiale åbner op for debatten om, hvordan alle data skal opbevares sikkert.”

Rundt omkring i verden er der i disse år stort fokus på at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, også kaldet personlig medicin. Potentia­ let for personlig medicin ligger i at koble mange typer af forskellige sundhedsdata, herunder kliniske data, kvalitetsdata, genom-data og data fra andre omics.

Vi er på vej væk fra at male med den brede pensel, hvor sundhedssystemet bruger præpa­ rater og behandlingsmetoder baseret på store studier af patienter. I stedet handler det om bl.a. at kortlægge den enkelte patients gensammen­ sætning for at finde frem til, hvilken behandling eller medicin, der giver den optimale behandling.

Mennesker er forskellige, og derfor reagerer vi forskelligt på medicin. En rapport fra den ameri­ kanske godkendelsesmyndighed Food and Drug Administration, FDA, viser, at behandler man en gruppe patienter med kræft, vil 75 procent ikke have gavn af et medikament, for diabetes er tallet 43 procent og Alzheimers 70 procent.

– En af de store gevinster ved Personlig Medi­ cin er, at behandlingens kvalitet vil stige. Det vil være muligt at give patienterne den behandling, som giver størst mulig effekt første gang samti­ digt med, at risikoen for bivirkninger nedbringes.

Det ser vi på de områder, hvor Personlig Medicin allerede i dag er taget i brug. Vi har store forvent­ ninger til det potentiale, der ligger i at behandle flere patienter og patientgrupper på baggrund af bl.a. deres gensammensætning kombineret med andre sundhedsdata, fortæller Erik Jylling, der er sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.

Lægerne ved bl.a., at har en patient en særlig

gensammensætning, vil kemoterapi ikke være nødvendig efter en operation.

– Sundhedsvæsnet opererer hvert år omkring 300 kvinder, der har en gensammensætning, som betyder, at de ikke behøver kemobehandling efter brystkræftoperation. Det samme gør sig gældende for prostatakræft, hvor det faktisk kun er omkring ti procent af mændene, som får den aggressive form, der kræver behandling, forklarer Erik Jylling og uddyber: – Hvis vi via genkortlægning kunne identi­ ficere disse patienter, kunne vi behandle meget mere skånsomt og effektivt, hvilket både vil gavne patienterne og samfundsøkonomien.

Gennembruddet og interessen for Personlig Medi­

cin sker bl.a. på baggrund af, at det i dag er blevet relativt billigt at få kortlagt sine gener. Flere vælger at få det gjort i privat regi, og regeringen har haft et lovforslag i høring, som betyder, at der skal oprettes en national genbank. Hensigten er, at man gennem samling af gendata kan bidrage til udvikling af Personlig Medicin og samtidigt øge sikkerheden sammenlignet med i dag, hvor gendata opbevares lokalt og bruges ukoordineret.

– I arbejdet med National Genom Center har vi stor fokus på de etiske, juridiske og sikkerheds­ mæssige spørgsmål. Vi skal beslutte, hvordan sundhedsvæsenet skal opbevare og anvende data, siger Erik Jylling og uddyber: – Vi har helt klart nogle etiske udfordringer omkring, hvordan vi skal håndtere uventede fund. Hvad hvis man finder nogle alarmerende mønstre hos en familie, og der findes en behand­ ling, skal alle så orienteres, eller skal den enkelte kunne vælge information til eller fra? Det er nogle af de spørgsmål, vi meget gerne vil have en debat med befolkningen om, fortæller Erik Jylling.

Informationerne om generne skal også bruges konstruktivt i sundhedsvæsenet, og det kræver, at sundhedsvæsenet får de optimale datamodeller.

– Lægevidenskabeligt er det ikke så interessant, at en person har 40 procent risiko for at udvikle Alzheimers – en sygdom man i dag ikke kan gøre

noget ved, hvorimod fund af en specifik syg­ domsvariant, der kan behandles, kan være livsre­ dende. Det er kombinationen af variationer, som sundhedsvæsenet gerne vil forske mere i. Det er netop her regionerne har en nøglerolle. For pa­ tienterne får ikke Personlig Medicin ved alene at samle gendata under det nationale genom center.

Det helt afgørende er, at klinikere og forskere får hjælp til samkøring og tolkning af sundhedsdata, herunder gendata. Denne hjælp vil regionerne sikre gennem oprettelse af regionale datastøt­ tecentre, hvor det kan foregå i et datasikret og fortroligt miljø.

En anden udfordring er infrastrukturen omkring, hvordan informationerne skal deles i sundheds­ væsenet.

– Arbejdet med det genetiske materiale åbner også op for debatten om, hvordan alle data skal opbevares sikkert, demokratisk og tilgængelige for de rette aktører, hvilket er årsagen til, at re­ geringen vil fremsætte lovforslag om oprettelsen af nationalt genom center. Vi står samtidigt over for en reformation af, hvordan sundhedsvæsenet kommunikerer med hinanden rent teknologisk, samt hvordan vi ved hjælp af kunstig intelli­ gens kan bearbejde store datamængder og finde relevante mønstre og information af behandlings­ mæssig betydning, siger Erik Jylling.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Nationalt Genom Center skal være et af flere omdrejningspunkter for en visionær og balanceret udvikling af Personlig Medicin i Danmark. Centeret oprettes som en selvstændig organisation under Sundheds- og Ældreministeriet. Regeringen har i alt afsat 100 mio. kr. i 2017-2020 på finansloven for 2017 til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin.

Kilde: www.sum.dk

Foto: Fotolia

Sammen med regeringen har Danske Regioner udarbejdet en national strategi for Personlig Medicin 2017-2020, der bl.a. gennem genetik-­ information skal gøre behandlingen mere målrettet til den enkelte patient.

DET KOMMER MED ALDEREN

Antallet af patienter med urologiske lidelser vil stige voldsomt i takt med, at andelen af ældre i befolkningen vokser. Overlæge ved Gentofte Herlev Hospital, Jan Jepsen, har haft urologien som speciale siden 2007, og har fulgt udviklingen.

– Jeg har arbejdet meget med nyrekræft og nyresten, men som urologer kan vi tage hånd om alle subspecialer lige fra rejsningsbesvær til inkontinens. Det, der imidlertid fylder mest er forstørret prostata og prostatakræft, som nærmest er eksploderet, fortæller han, men understreger, at der også er sket et holdningsskifte.

– Mange af disse lidelser er aldersbetingede, og før i tiden accepterede man at ”sådan er det at blive gammel”, men mænd i 60’erne føler sig stadig unge i dag og vil have gjort noget ved tingene, og det er også en driver, siger Jan Jepsen og tilføjer: – Antallet af behandlingsforløb i forbindelse med vandladning og kræft er simpelthen steget voldsomt, fordi det er et krav fra patienterne. F.eks. får alle mænd prostatakræft før eller siden, de fleste opdager det ikke, men hvis det bliver opdaget har de svært ved at leve med, at vi ser tiden an fordi kræften her sjældent udvikler sig.

Tekst: Frank Motzkus ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Brugeren i centrum – hver dag Wellspect HealthCare er en førende global leverandør af innovativt medicinsk udstyr med fokus på at hjælpe mennesker, der lider af urinreten­ tion eller kronisk forstoppelse. Hver dag arbejder over 1.100 medarbejdere på at gøre en forskel for dem, der har brug for deres produkter og services. Mange af de mennesker, de hjælper, har en rygmarvsskade, forstørret prostata, rygmarvsbrok eller Multipel Sklerose (MS).

Wellspect HealthCare er pionér inden for hydrofile LoFric® engangskatetre. LoFric teknologien har reduceret risikoen for skader i urinvejene for tusindvis af brugere, som dagligt er afhængige af en brugervenlig kateterløsning. Siden 1983 hvor de hydrofile engangskatetre revolutionerede mar-

kedet har teknologien udviklet sig yderligere med bedre brugervenlighed, funktionalitet og mere miljøvenlige materialer.

Det er en strategisk målsætning at Wellspect HealthCares miljøpåvirkning fra produktion til emballage reduceres. Derfor er Wellspect Health­ Care gået væk fra PVC i produkterne og er gået over til et af de mest miljøvenlige materialer – POBE – set ud fra en livscyklusanalyse.

Læs mere på www.wellspect.dk

”Vi ved, at brugerne er 100 procent afhængige af at vores produkter virker, og at de har enorm betydning for deres livskvalitet. Vores produkter har indflydelse på at brugerne har et godt og normalt familieliv, fritidsliv og arbejdsliv, og det har store konsekvenser hvis noget ikke virker.

Nogle brugere benytter vores katetre hele deres liv og vi tager deres loyalitet meget seriøst. Derfor involverer vi brugerne i vores produktudvikling, lige fra design til funktionalitet”

Marianne Engesgaard Salgschef for Danmark

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

MANGE FORDELE VED AUTOMATION Foto: Teknologisk Institut

Teknologisk Institut mærker øget interesse for robotter inden for pharma- og biotekbranchen.

Den overordnede trend for industri­

robotter er, at de gennem de sidste ti år har holdt prisen, så de i løbende priser er blevet billigere. Samtidig har softwaren udviklet sig ekspo­ nentielt, så anvendelsesmuligheder­ ne er mangedoblet.

– Det er en udvikling, der svarer til mobiltelefonerne, hvor vi i dag har større skærme, skarpere billeder og flere funktioner. Robotterne kan mere og mere, og de gør det til en lavere pris, siger Kurt Nielsen, centerchef for robotteknologi ved Teknologisk Institut.

“Alt tyder på, at vi også vil se et skift i pharma- og biotekbranchen i retning af større automation.”

Hvor robotterne oprindeligt overtog

meget monotone arbejdsprocesser i produktioner med stor volumen, altså traditionel industriproduk­ tion ved samlebåndet, finder de i dag anvendelse i produktion, hvor man i langt højere grad arbejder

Kurt Nielsen, centerchef for robotteknologi ved Teknologisk Institut.

”made to order”. Varerne produceres på bestilling og med individuelle tilpasninger.

– Man behøver ikke længere at få en ingeniør eller en tekniker ud for at omstille robotten, og man behøver ikke standse produktionen, mens robotten opdateres. Robotter­ ne er fleksible og softwaren desig­ net, således den let kan omprogram­ meres. De kan producere noget andet i morgen end de gjorde i dag.

Produktionen behøver ikke ligge stille, mens man gør det, så der er intet produktionstab, fortæller Kurt Nielsen og fortsætter:

– Digitaliseringen gør, at man i mange tilfælde kan fodre robotten med tegninger og andre informa­ tioner om det specifikke produkt, hvorefter den selv kan foretage de nødvendige justeringer. Dermed åbner robotteknologien sig også for virksomheder med mindre produk­ tion.

En undersøgelse fra Dansk Metal har

dokumenteret, at automation er en væsentlig grund til, at danske virk­ somheder trækker produktionen til­ bage til Danmark og således vender strømmen i den outsourcing, der

fandt sted omkring årtusindeskif­ tet. Robotterne gør produktionen herhjemme konkurrencedygtig igen.

Og stadig flere brancher har glæde af udviklingen: – Der er mange fordele ved auto­ mation. Det er f.eks. en udfordring for arbejdsmiljøet, hvis produktio­ nen skal foregå ved meget høje eller meget lave temperaturer. Men en robot er ligeglad, siger Kurt Nielsen.

en indbygget sporbarhed, så man altid kan dokumentere, at processen er foregået korrekt og har overholdt myndighedernes krav.

– I dag er robotteknologien nået et punkt, hvor robotterne arbejder ud fra avancerede matematiske formler og udfører opgaver, som ikke kan udføres manuelt. Visse virksomheder kan have en fordel i, at de ikke blot har et produkt med en unik funktionalitet, men at de også har en robot, hvis programme­ ring er unik. Det vil alt andet lige gøre det sværere for konkurrenter at kopiere produktet. Automationen bliver altså en ekstra barriere over for konkurrenter, pointerer Kurt Nielsen.

– Vi har på Teknologisk Institut mærket en stigende interesse fra større virksomheder i dette seg­ ment, så alt tyder på, at vi også vil se et skift i pharma- og biotekbran­ chen i retning af større automation, slutter Kurt Nielsen.

Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA Teknologisk Institut stiller over 1.000 eksperter til rådighed som konsulenter for danske virksomheder med teknologiske udfordringer. I 2016 havde TI en omsætning på 1.118 mio. kr. og et overskud på 26 mio. kr.

Overskuddet sikrer investering i fremtidens teknologi til gavn for danske virksomheder.

I forhold til medicinalindustrien,

hvor der er ret strenge krav til renheden i produktionen, har automationen den fordel, at der er

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK ANNONCE

SPECIALISTER I AUTOMATION TIL PHARMAINDUSTRIEN • • • • •

GAMP PLC, HMI og SCADA Software Styre og fordelingstavler High Availability og Functional Safety ATEX løsninger Strømforsyning- og UPS anlæg elkas.dk

Styrk jeres konkurrenceevne med automation og it

Robotteknologi har været brugt i farmaindustrien gennem mange år, men det er først nu med industri 4.0, at det rigtigt tager fart. Robotteknologi, big data, industrial internet of things (IoT) og systemintegration smelter sammen og giver helt nye muligheder for sikker farmaproduktion.

NYE MULIGHEDER FOR TRÆNING AF OPERATØRER

Ved at redesigne produktionsprocesserne og etablere realtids-monitorering og -kontrol af processerne på baggrund af troværdige data opnår man en mere robust og effektiv proces og en ensartet produktkvalitet med lav variation.

I mange farmaceutiske virksomheder foregår batchdokumentation og -godkendelse stadig på papir og via manuelle processer. Øget brug af automation og it gør det muligt at skifte helt eller delvist fra papirbaserede processer til processer baseret på elektroniske data, der er til rådighed i realtid.

Augmented reality, virtual reality eller mixed reality giver mulighed for at simulere et produktionsforløb, optimere og afprøve ændringer, og desuden træne operatører før enhver fysisk handling finder sted. Disse virtuelle eller semi-virtuelle forløb kan spare medicinalproducenterne værdifuld tid og penge – og samtidig resultere i et sikrere produkt.

EN MARKANT SPILLER INDEN FOR AUTOMATION OG IT NNEs automations- og it-division består af mere end 250 ingeniører, hvoraf hovedparten er placeret i Danmark og USA. Vi arbejder med rådgivning, udvikling, implementering og validering af automationsløsninger til farmaindustrien. En af vores kernekompetencer er produktionskontrolsystemer bygget på indgående kendskab til vores kunders produktionsprocesser. Vores automations- og it-løsninger er baseret på kendt teknologi; men hvis de eksisterende kontrolsystemer ikke opfylder vores forventninger, udvikler vi de manglende komponenter selv.

NNE er en international, rådgivende ingeniørvirksomhed specialiseret i den farmaceutiske industri. Vi sikrer medicinalvirksomheders produktion gennem fleksible og fremtidssikrede løsninger i overensstemmelse med gældende lovkrav. Vi huser mere end 2.000 dygtige og ambitiøse mennesker, der hver dag arbejder hårdt på at levere de rigtige svar på komplekse spørgsmål.

Vil du vide mere? Kontakt Vice President for Automation & IT Mogens Larsson på mgla@nne.com eller +45 3075 6343

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

16 FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

Caroline Kistorp, Klinisk forskningslektor, overlæge, Ph.D på Endok­rinologisk afsnit, Medicinsk afd. O Herlev Hospital.

STOR TILTRO TIL NY DIABETESMEDICIN

Ny medicin viser meget lovende resultater for diabetes type 2 patienter. Store forsøg viser, at medicinen reducerer patienternes blodsukker og reducerer risikoen for at få hjertekarsygdomme med helt op mod 38 procent.

relaterede risikofaktorer. Patienter med diabetes type 2 kan forvente at leve seks år kortere end den øvrige befolkning. Har patienten kombi­ nationen af hjertekarsygdomme og diabetes 2, så korter det ca. 12 år af levetiden.

Ifølge tal fra Diabetesforeningen har

“Studierne peger på, at patienterne reducerer risikoen for hjertesvigt med 35 procent.”

én ud af 18 danskere diabetes, og hver dag får 79 danskere konstateret sygdommen. Antallet af diabeti­ kerne er fordoblet på over ti år.

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og føle­ sansen i fødderne. Risikoen for at få en af disse følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret.

Omkring en tredjedel af diabe­ tikerne har hjertekarsygdom, sam­ menlignet med den øvrige befolk­ ning er tallet 14 procent. Patienter, der har diabetes type 2, har op mod to til fire gange så stor risiko for at dø af en blodprop i hjertet i forhold til raske. Op mod 80 procent af diabetes 2 patienterne har forhø­ jet blodtryk og andre hjertekar-­

– Vi har i mange år kunnet be­ handle diabetes type 2 patienter og dermed få blodsukkeret til at falde.

Udfordringen har været, at der ikke siden 1999 har været gennembrud i behandlingen af diabetes, som også har en synlig effekt på hjertekar­

sygdommene, forklarer Caroline Kistorp, der er Klinisk forsknings­ lektor, overlæge, Ph.D på Endo­ krinologisk afsnit, Medicinsk afd. O Herlev Hospital. Caroline uddyber: – Hjertesvigt er jo en alvorlig sygdom præcis som cancer, men nu ser det endelig ud til, at vi har fået en ny type medicin, som virkelig kan gøre en forskel for de diabetes type 2 patienter, der har risiko for at udvikle hjertesygdomme.

studier af den nye medicintype, løber frem til 2019.

– Som en del af studierne gen­ nemgår patienterne nogle meget avancerede hjerteundersøgelser, hvor vi nøje analyserer hæmo­ dynamikken; altså hvordan blodet bevæger sig i hjertet, så vi kan se i detaljer, hvordan hjertet reagerer på behandlingen, siger Caroline Kistorp.

Den nye type medicin indeholder

karsygdomme ser den nye medicin også ud til at have en beskyttende effekt på nyrerne, måske fordi medi­ cinen nedsætter optagelse af sukker fra urinen.

– Da resultaterne blev præsenteret på den Europæiske Diabeteskonfe­ rence, klappede deltagerne, og det kan jeg altså ikke huske at have set før. Jeg er selv meget optimistisk, og håber vi får den her behand­ ling udbredt hurtigst muligt, fordi resultaterne virkelig flytter grænser for patienterne, forklarer Caroline Kistorp.

SGLT2-hæmmere, og studier viser så gode resultater, at lægerne har store forventninger til præparaterne.

– Der er lavet studier af medi­ cinen i 2015, 2016 og 2017, og studierne peger på, at patienterne reducerer risikoen for hjertesvigt med 35 procent, fortæller Caroline Kistorp.

På Herlev Hospital, der bl.a. samarbejder med Rigshospitalet, kører et projekt støttet af Novo Nor­ disk Fonden og Hjerteforeningen.

Projektet, der har randomiserede

Novo Nordisk har netop fået deres nye diabetesmedicin Ozempic gennem første godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndighe­ der. Det ser derfor ud til, at den nye type medicin snart er klar til at komme ud til patienterne, som dermed kan forhindre nogle af senfølgerne til diabetes type 2 og i stedet øge livskvaliteten.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Udover at kunne forhindre hjerte­

FAKTA 320.545 danskere har diabetes, 60.000 dan­ skere ved endnu ikke, at de har type 2-dia­ betes, 300.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes). Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen.

Kilde: www.diabetesforeningen.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Annonce

Øjeblikke, man gemmer i hjertet

Faktisk kan 2/3 af alle dødsfald blandt patienter med diabetes relateres til hjertesygdom1 Tal med din læge om din diabetesbehandling – og om, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for hjertesygdom Gode spørgsmål at stille din læge: Hvordan hænger type 2-diabetes og mit hjerte sammen?

Kan min diabetesmedicin være med til at nedsætte risikoen for hjertesygdom?

Hvis jeg får anden hjertemedicin – eksempelvis blodtryks- og kolesterolsænkende – er der så stadig risiko?

1. Low Wang CC, Hess CN, Hiatt WR et al., Clinical Update: Cardiovascular disease in diabetes mellitus. Atherosclerotic cardiovascular disease and heart failure in type 2 diabetes mellitus – mechanisms, management, and clinical considerations. Circulation. 2016;133:2459-2502.

Novo Nordisk Scandinavia AB · Ørestads Boulevard 108 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

Changing Diabetes® og apis tyren er registrerede varemærker ejet af Novo Nordisk A/S. DK/NNG/1017/0277. Oktober 2017

Type 2-diabetes og hjertesygdom er nært forbundet1

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

NY DIGITALISERINGSSTRATEGI BYGGER VIDERE PÅ EN SUCCES

Det danske sundhedsvæsen består af flere aktører lige fra sygehuse, kom­ muner og praktiserende læger og udviklingen af IT-systemer er sket i forskellige hastigheder gennem de sidste mange år. Men med den nationale digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013-2017, er der skabt mere sammenhæng og bedre kommunikation på tværs af enhe­ derne. Den står nu over for at blive afløst af en ny strategi.

– Vi binder det sammen, som er opbygget enkeltvis ude i sund­ hedsvæsnet. Vi laver standarder og ”sprog” så systemerne kan tale sam­ men, men står også bag udviklingen af fælles løsninger, f.eks. medicin­ kortet. Det er et centralt system, som alle sundhedsfaglige kan slå op i fra deres Elektroniske Patient Journal (EPJ) og det letter arbejds­ gangen og behandlingen for de pa­ tienter, som møder sundhedsvæsnet på tværs af enhederne. Det fortæller vicedirektør Flemming Christiansen

Foto: Jesper Ludvigsen

Foto: Amanda Hestehave

Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitaliserede og effektive. I 2018 lanceres en ny national strategi for digitaliseringen af sundhedsvæsnet, som vil modernisere sundhedsvæsnet yderligere.

Arbejdet med at udstikke linjerne er i fuld gang, men status er at der er sammenhæng i sundhedsvæsnets systemer, og at det er en kæmpe hjælp i behandlingen af patienterne.

LÆGEMIDDELBRANCHEN OUTSOURCER

flytter sig. Vi er blevet mere spe­ cialiserede, og patienten kommer forbi flere specialfunktioner. Men indlæggelserne varer i gennemsnit under tre dage, og hvis patienterne bevæger sig rundt så hurtigt skal vi også kunne sende data hurtigt. Det er vi ikke i mål med.

Sammenhæng 2.0 kalder Flemming

– Digitaliseringen af sundhedssektoren i Danmark er sket i bredden og det er unikt, siger vicedirektør Flemming Christiansen.

om Sundhedsdata­styrelsens funktio­ ner og han tilføjer: – Vi er dermed både operationelle og strategiske, når det gælder digi­ taliseringen. Vi har fælles strategier med regioner og kommuner, men hvor vi sætter retningen. Udfordrin­ gen er, at sundhedsvæsnets IT-syste­ mer er fra forskellige generationer, og at de er svære at binde sammen.

Flemming Christiansen understreger, at

sundhedsvæsnet er nået langt med moderniseringen af IT-systemerne, efter at regionerne blev etableret.

– Digitaliseringen i Danmark er sket i bredden, og det er unikt. Vi har arbejdet på det i mere end 20 år, og det går egentlig helt tilbage til CPR-systemet. Det er det andre lande beundrer. Her i Danmark kan vi dele data i hele sundhedsvæsnet

på tværs af landet. F.eks. kan alle læger opdatere i medicinkortet, hvis de har patienten i behandling, siger han. Han mener også, at fokus har ændret sig fra at handle udelukken­ de om dokumentation til også at være behandlingsunderstøttende.

– Telemedicin er et eksempel på et område, der kommer til at løfte behandlingen af mange kronisk syge. Her er flere projekter under udrulning. Et andet fokusområde er patientrapporterede oplysninger, hvor det drejer sig om, at patienter­ ne ud fra objektive parametre svarer på spørgsmål om f.eks. eget velbe­ findende efter en operation, online.

Det kan spare sundhedssystemet for mange unødvendige kontrolbesøg, forklarer han og tilføjer: – Moderne EPJ er meget mere fremadrettet, fordi sundhedsvæsnet

Christiansen resultaterne af den strategi, som Sundhedsdatastyrel­ sen, regionerne og kommunerne (næsten) er kommet i hus med.

Han ser sådan på det, at systemerne grundlæggende taler sammen, og at der er gennemsigtighed, trods histo­ rierne i medierne om fejl og tilbage­ slag. Arbejdet med en ny strategi er dog i gang, og den lanceres i starten af 2018.

– Det vi vil have fokus på er bl.a. tid og hvordan oplysninger kommer frem til tiden i et behandlingsforløb.

Men den kommende strategiperiode vil på nogle områder blive mere afsøgende. Ny teknologi bliver en prioritet og vi kommer til at skulle arbejde med at forstå kunstig intel­ ligens og robotteknologi, afslutter Flemming Christiansen.

Tekst: Frank Motzkus

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Den tendens har Nomeco HealthCare Logistics været vidne til de sidste mange år.

– Vi ser et stigende antal producenter af lægemidler, medicinsk udstyr samt biotek, som outsourcer deres logistik. Lige fra distribution og koordination af kliniske forsøg til en fuldstændig outsourcing af lager og logistikhåndtering, fortæller Søren Vesti Esbensen, direktør for Nomeco HealthCare Logistics.

Nomeco tilbyder en lang række services til lægemiddel-, medico- og biotekindustrien i hele Norden, og er den eneste danske virksomhed, der dækker hele forsyningskæden fra kliniske forsøg til tredjeparts logistik og lægemiddelgrossist.

– En anden tendens er øget regionalisering. Hvor industrien før havde landekontorer og så hver enkelt land som et marked for sig, så arbejder man nu ofte i regioner, erfarer Søren Vesti Esbensen. Det har ligeledes betydet en regionalisering af supply chain, og her spiller Danmark en central rolle som indgangen til Norden og Baltikum.

– Det har vi taget konsekvensen af og bygget et gigantisk nordisk lager i Køge med plads til over 60.000 paller, som skal forsyne markedet for lægemidler og medicinsk udstyr i nye nordiske løsninger.

Tekst: Rikke Kokholm ANNONCE

DesignDimension.dk

BEST TALENT HAR 15 ÅRS ERFARING MED EXECUTIVE SEARCH I ENGINEERING, PHARMA & LIFE SCIENCE I den nye ”Brancherapporten 2017” er kundernes feed-back:

‘‘

Best Talent er den bedst specialiserede Search Partner inden for Pharma & Life Science” Kilde: Supana Brancherapport, hvor 127 Search & Headhunting virksomheder indgår.

Vi er stolte af og sætter en ære i at finde det helt rigtige match mellem Virksomheder med Visioner og Mennesker med Ambitioner Best Talent er en del af ENEX, en global Search organisation.

NUMBER 1 PROVIDER OF HUMAN TALENT WITHIN TECHNOLOGY & SCIENCE

Best Talent ·Rungstedvej 41· DK-2970 Hørsholm · T: +45 4556 5300 · info@besttalent.dk · www.besttalent.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Helle Jørnung har en lang karriere i Life Science bag sig, og har siden 2003 arbejdet målrettet inden for search til den branche.

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

20 FORSKNING – ANALYSEHELSE.DK

Janne Kofoed er Partner i Best Talent og arbejder sammen med Helle Jørnung med searchopgaver i Life Science-branchen.

MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT TRUER VÆKSTEN Life Science-sektoren står over for store udfordringer, når det gælder rekrutteringen af højtuddannede specialister og ledere. Højkonjunkturen har gjort dem efterspurgte og nye generationer lader vente på sig. Hvis ikke der handles vil det sætte sektorens stærke internationale position over styr. Det forudser Headhunter Helle Jørnung.

Life Science er en af de klynger i dansk erhvervsliv, der skaber størst økonomisk værdi for samfundet.

Masser af højproduktive jobs, eks­ portindtægter, skattebetalinger mv. ikke blot trækker store etablerede virksomheder, som Novo Nordisk, Lundbeck, Chr. Hansen og Carls­ berg klyngen op, også specialiserede underleverandører og et spirende lag af små Life Science-startups skaber vækst. Potentialet er stort, men Danmark kan ikke tage sin styrkeposition inden for Life Science for givet. En række faktorer kan potentielt true positionen. Det me­ ner Managing Partner og medejer af Executive Search-virksomheden Best Talent Helle Jørnung.

– Vi står i en situation, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i sektoren, og der samtidig uddan­ nes for få unge talenter. Der burde være mere målrettede uddannelser, som passer til behovene inden for sektoren. Men uanset hvor mange flere Life Science-talenter det lykkes at uddanne i Danmark, får klyn­ gen brug for at tiltrække dygtige medarbejdere fra udlandet. I den globale konkurrence er kampen om de dygtigste talenter helt afgørende, og de befinder sig selvfølgelig ikke alle sammen i Danmark. Lige nu har vi en styrkeposition og der er store investeringer i sektoren, men hvis vi ikke gør noget så glider det os af hænde, fortæller Helle Jørnung og understreger, hvor vigtigt strategier for både fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere er: – Virksomhederne må se indad og tage employer branding seriøst, for det er tydeligt, at synet på karrie­ re forandrer sig. Unge er fokuserede på fleksibilitet og frihed, og man er nødt til at se på om man tilbyder de rette udfordringer. De vil have spændende projekter, de vil udvikle

sig og de gider ikke nødvendigvis sidde det samme sted i ti år. Løn er ikke længere en afgørende faktor, det viser alle undersøgelser, siger hun.

Ledelsen skal klædes på til den op­

gave ifølge Helle Jørnung fordi, som hun siger, manglende udfordringer og dårlig ledelse er den største moti­ vation til at skifte job.

– I en verden hvor specialister og ledere inden for teknologi og Life Science bliver kontaktet med tilbud hele tiden, må man tage den udfor­ dring alvorligt, konstaterer Helle Jørnung og tilføjer: – Enkelte nøglepersoner i en virk­ somheds R&D-afdeling kan sidde inde med hele virksomhedens viden om et bestemt molekyle eller en bestemt syntese. En viden, som kan være fatal at miste, fordi vedkom­ mende har fået et bedre tilbud et andet sted.

For Best Talent har specialiserin­

gen i international search til Life Science-virksomheder båret frugt.

Senest er virksomheden blevet

kåret som den bedste specialiserede search-virksomhed inden for Life Science og Healthcare i Supanas brancherapport for 2017. Rappor­ ten omfatter en detaljeret analyse af rekrutteringsbranchen, og en af pointerne er, at de store etablerede executive search-virksomheder, som Egon Zehnder og Odgers Berndt­ son, som rekrutterer ledere inden for mange brancher vil tabe terræn til de aktører, som arbejder innova­ tivt med rekruttering og specialise­ rer sig. Der vil sandsynligvis ske et skifte, som kommer til at udfordre de traditionelle måder at rekrut­ tere på. Men ifølge rapporten skal innovation komme fra bureauerne selv, og det kan være en udfordring for de aktører, som holder fast i systemer og holdninger, der virkede for kun få år siden. Som Anders Nannerup fra Stanton Chase siger i et interview: – Gamet er et helt andet i dag. For fem-ti år siden stillede kunderne ikke de samme krav til os. Hastig­ hed og kvalitet går hånd i hånd i dag. Konkurrencen på de internati­ onale opgaver er meget tydelig. Du

har ikke tre, fire eller fem måneder til at løse en opgave. Kilde: Supana Brancherapport Search & Headhun­ ting 2017 Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Best Talent er stiftet i 2003 af Helle Jørnung på baggrund af 15 års erfaring i den farmaceutiske industri, og har i dag aktiviteter i en lang række lande. I 2006 blev Janne Kofoed partner i virksomheden efter en international lederkarriere i logistikbranchen herunder Engineering. I forbindelse med search fokuserer Best Talent på kandidatens unikke talent, så det matcher kundens mål og strategiske behov.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK ANNONCE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Rekruttering stopper ikke ved ansættelsen Mange rekrutteringsbureauer slipper kandidaterne efter ansættelsen, men ikke hos Beirholm Search, der er specialiserede i at finde kandidater til Life Science-branchen.

– Når kandidaten er ansat, er vi faktisk kun halvvejs. Der er høje forventninger til, at kandidaterne skal levere fra første arbejdsdag. Vi er med i hele forløbet til gavn for både kandidat, dennes leder og virksomhed, fortæller indehaver Hanne Beirholm og uddyber: – Onboarding er en naturlig del af vores ydelse, derfor følger vi jævnligt op på de nyansatte gennem de første 6-12 måneder. Det har vi altid prioriteret højt, fordi virksomheder flytter sig hurtigt, strategier skal effektueres og synliggøres. Det stiller høje krav til medarbejderne, og vi vil gerne være den ekstra lim, som binder kandidat og virksomhed sammen. Det bliver vi bl.a. ved at sikre, at alle har fælles mål og trygge rammer.

Matchet skal være rigtigt Beirholm Search nøjes ikke med at finde de bedste ansøgere til en stilling, men afdækker markedet for hver opgave. Forarbejdet

er vigtigt for at kunne håndplukke den helt rigtige kandidat, som kan gøre en forskel for virksomheden.

Mange kandidater søger slet ikke – trods nem adgang på nettet til jobopslag. Kandidaterne skal fristes på en kvalificeret måde, og her er det vigtigt, at headhunterne kender branchens sprog indgående.

– Inden samtalerne gør vi meget ud af at screene kandidaterne, så virksomhederne kan bruge deres tid på samtalerne. Vi bruger meget tid på at kontakte kandidaterne og sætte os grundigt ind i hver enkelts faglige profil. Det gør os i stand til nøje at afstemme kandidatens faglige profil og sociale kompetencer til det enkelte job og virksomhedens kultur, forklarer Hanne Beirholm.

KPI og kærlighed Kravene fra virksomhederne er høje. Eksempelvis skal nyansatte ledere ikke blot kunne

drifte, men den emotionelle intelligens skal også følge med.

– Det mest efterspurgte for tiden er ledere, der både kan specialet, kan drifte; men bestemt også har den emotionelle intelligens. Den nye medarbejder skal kunne lede med ”kærlighed” og ikke kun ud fra KPI’er, forklarer Hanne Beirholm.

Beirholm Search har lang track record med at ansætte direktører, mellemledere og “tunge specialister” til medicinal, biotek, medicotek, grossister og Health Care-virksomheder.

Læs meget mere på www.beirholmsearch.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Udvikling af nye lægemidler: Gode råd er guld værd Nye lægemidlers vej fra laboratorium til marked er fyldt med udfordringer af teknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig karakter. Hos KLIFO A/S har vi mange års erfaring, og hjælper gerne med at undgå faldgruberne.

For udvikling af nye lægemidler er vejen til markedsføring af det endelige produkt brolagt med myndighedskrav og teknisk-videnskabelige udfordringer.

Der er krav til lægemidlernes effekt og bivirkninger, krav til den tekniske kvalitet, til fremstilling og til kontrol, og der er krav om dokumentationens indhold.

Af samme grund har farma- og biotekvirksomhederne ofte brug for ekstra kapacitet til at udføre forsøgsarbejdet, og de fleste oplever situationer, hvor de efterspørger en særlig ekspertise til at finde den rette løsning.

Tilbyder rådgivning og udvikling Det er ofte her KLIFO A/S kommer ind i billedet. Vi beskæftiger os med udvikling af lægemidler, og essensen af det vi tilbyder vore kunder i Danmark og udlandet er gode råd om, hvordan de bevæger deres projekter et skridt i den rigtige retning.

Vi tilbyder både den strategiske rådgivning i relation til lægemiddeludviklingen og det faglige udviklingsarbejde, der skal til, for at realisere det nye produkt.

For at kunne dette, beskæftiger KLIFO en lang række lægemiddeludviklere, der har mange års erfaring indenfor farma- og biotekområdet, og som har hjulpet mange nye lægemidler til markedet.

Ikke to er ens Der er ikke to lægemiddel-udviklingsprojekter, der er ens, og ikke ét projekt, hvor man alene

kan planlægge sine udviklingsaktiviteter ud fra guidelines.

Udvikling af lægemidler er desuden en overordentlig kostbar affære, der ikke sjældent koster op mod én milliard kroner. Dertil kommer, at processen ofte strækker sig over mere end ti år.

Derfor er der naturligvis stor opmærksomhed på, kun at lave det allermest nødvendige.

Og her er kan rådgivning være rigtigt mange penge værd.

Den svære myndighedsrådgivning Når det kommer til lægemidler, der ikke er beskrevet i eksisterende guidelines, og hvor det ikke er indlysende, hvordan man dokumenterer effekt, sikkerhed eller kvalitet, giver myndighederne i USA, Europa – og mange andre steder – mulighed for, at man kan søge deres rådgivning.

Rådgivningen følger en formel proces, hvor man ansøger, og præcist beskriver, hvilke spørgsmål, man ønsker belyst. Resultatet af en sådan myndighedsrådgivning kan være, at man mindsker den samlede risiko ved udviklingsprojektet, fordi man har fået en afklaring af, hvorvidt de planlagte aktiviteter kan bane vej for godkendelse af lægemidlet.

Udfordre gængs praksis Hvis man desuden er villig til at udfordre gængs praksis ved f.eks. at foreslå anderledes og kortere udviklingsprogrammer, og hvis man får myndighedernes accept, kan man opnå en

væsentlig begrænsning af omkostningerne.

Især for små og mellemstore biotek-virksomheder, der ikke har økonomi til mere end de absolut mest nødvendige udviklingsaktiviteter, er myndighedsrådgivning derfor en meget væsentlig mulighed.

Værdien af en sådan interaktion med myndighederne er dog meget afhængig at, hvor klogt man spørger. Man skal naturligvis spørge til det, der er mest betydningsfuldt for projektet, men man skal også spørge på en måde, der ikke lukker døre, men holder muligheder åbne. Det er ikke nogen let balancegang, og derfor kan det være overordentligt fornuftigt at søge rådgivning hos erfarne branchefolk.

KLIFO er parat til at hjælpe Udvikling af lægemidler er som beskrevet en kompliceret, tværfaglig opgave, der involverer teknologer, medicinere, toksikologer, regulatoriske eksperter, myndigheder og mange andre faktorer og instanser.

Det er opgaver som qua udviklingsomkostninger og indtjeningsmuligheder er stærkt forankret i den enkelte virksomheds strategi, og som i eksekveringen kræver høj faglig kompetence, dygtig projektledelse og forretningsforståelse.

Hos KLIFO har vi gennem mange år oparbejdet disse kompetencer, og vi hjælper hellere end gerne med at bringe morgendagens lægemidler ud til markedet.

Alejandra Mørk, CEO, KLIFO

KLIFO A/S • Smedeland 36 • 2600 Glostrup • T: +45 44 222 900 • E: info@klifo.com

A step in the right direction

A DRUG DEVELOPMENT CONSULTANCY COMPANY A large group of skilled professionals provide strategic and operational services within clinical research, pharmacovigilance, clinical trial supply, regulatory affairs, CMC development and the development of pharmaceutical, biotech and advanced therapy medical products and medical devices – and has done so since 1994.

CLINICAL TRIAL SUPPLY Services

DRUG DEVELOPMENT Counselling Strategic R&D advice from experts with substantial industry experience

Two decades of industry experience in supply management, in-house packaging and distribution of clinical trial supplies

REGULATORY AFFAIRS Services

PHARMACOVIGILANCE Services

Developing regulatory strategies and optimising interactions with regulatory authorities in Europe and the US

Surveillance of drug safety from early development to end of product life cycle

CLINICAL TRIAL Services

CMC DEVELOPMENT Services Getting CMC under control by improving formulation, analysis and quality target product profiles

Solving high complexity projects requiring special procedures and a high degree of flexibility

PSNRESEARCH Accelerate your clinical success.

www.klifo.com

Member of PSNRESEARCH for extended geographical reach

ORPHAN DRUG DESIGNATION

STRATEGIC ADVICE

VENDOR

MANAGEMENT

BIOLOGICS

SCIENTIFIC ADVICE

SMALL MOLECULES TECHNOLOGY TRANSFER CMO SELECTION

ATMP

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

24 KRONIK SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

“Gode motionsvaner i ungdommen giver en bedre hjerne senere i livet.”

Brug musklerne – styrk hjernen!

Vi har nok alle en forvisning om, at

motion er godt for kredsløbet og for kroppen i almindelighed. Men hjer­ nen hører jo også med til kroppen, og nu kan forskerne vise, at hjernen nyder godt af både muskelaktivitet og aktiviteter, der ikke kræver brug af musklerne.

Tidligere var billedet af “alder­ dommen” individer, der var klædt på en særlig måde, gik med afmålte skridt og tog den med ro. Man skulle nyde sit otium. Der var lige­ frem noget, der hed en “otiumstol”.

I overensstemmelse med læge­ rådene fra oldtiden til 1900-tallet: Man skulle tage den med ro som

gammel, for ellers opbrugte man sin medfødte kvote af livsenergi!

I disse år øges den gennemsnitli­ ge levetid med ca. et år i løbet af fire år. Men da de fleste kender nogen i familien eller bekendtskabskredsen, der lider af demens, er det oplagt at spørge: Kan hjernen holde hele li­ vet? Kan vi leve længere og længere – med hjernen i behold?

Sagt kort er hjernens funktions­ niveau i seniortilværelsen på godt og ondt resultatet af alt det, som hjernen kommer ud for i løbet af livet. Hjernekarrieren afspejler livskarrieren. Forskerne kan vise, at aktiviteter – eller mangel på

aktiviteter – i barndom og ungdom også har indflydelse på hjernens funktion, når vi bliver seniorer.

Gode motionsvaner i ungdommen giver en bedre hjerne senere i livet.

Det betyder også mindre risiko for at udvikle demens.

Her har vi utvivlsomt en af forklaringerne på, at vi i disse år oplever en udvikling med færre nye tilfælde af demens. En livsstil med fysisk aktivitet (og uden rygning!) nedsætter risikoen for demens. Men også aktivitet uden muskler virker forebyggende. Det drejer sig om at “bruge hovedet” alsidigt, at være nysgerrig og kreativ: At læse, lytte,

tale og skrive: Læse bøger, lytte til musik, diskutere og skrive – mails, breve, dagbøger eller erindringer.

Kort sagt: Bruge sproget varieret, og gerne flere sprog. Det har f.eks. vist sig, at personer, der i dagligda­ gen skifter mellem to sprog for det første udvikler en skarpere hjerne bedømt ved kognitiv testning, for det andet får en nedsat risiko for at udvikle demens.

Aktiviteter med musik og sang har også vist sig at styrke hjernen.

Det gælder om også at lytte til musik, som man ikke er vant til at lytte til. Og så er det godt at synge sammen med andre i kor. Det er

der flere og flere seniorer, der gør.

I det hele taget er det vigtigt at bevare barndommens nysgerrighed, være kreativ – og undgå at gå i stå.

Tidligere sluttede livet for mange ved pensionsalderen. I dag vrimler det med muligheder for at forfølge nysgerrigheden – og dermed holde hjernen i gang.

Henning Kirk Aldringsforsker, dr.med.

ANNONCE

-40% På www.apuls.dk kan du spare op l 40% på træningsmaskiner, træningsudstyr, kosslskud, pulsure og meget mere.

Elegant jul med Pillivuyt Julen nærmer sig, og det er tid til at være sammen med familie og venner omkring et veldækket bord. Borddækning med Pillivuyt handler om tradition, fornyelse og smukt porcelæn, der kan mixes og matches, så dit bord får et personligt udtryk. Pillivuyt er kvalitetsporcelæn af en særlig støbning siden 1818 – med livslang brugsgaranti og 2 års brudgaranti.

PILLIVUYT ER FRANSK KVALITETSPORCELÆN AF EN SÆRLIG STØBNING www.pillivuyt.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

26 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

Foto: PR-foto

Seniorerne er ikke slaver af likes på Instagram og skiftende messing- og velour-tendenser fra Søstrene Grene.

Det tiltaler indretningsekspert Mette Helena Rasmussen.

Foto: PR-foto

”DE ÆLDRE HAR STADIG PATENT PÅ DEN GODE SMAG” Der er social kapital i et hjem med

ting, der fortæller historier om et levet liv – og her er den ældre gene­ ration alene på grund af årstallet på deres fødselsattest foran på point.

Nogenlunde sådan lyder sva­ ret, når man beder Mette Helena Rasmussen, der bl.a. er kendt som indretningsekspert i TV2’s ”Nybyg­ gerne” og fra Go’ Morgen Danmark – sætte ord på indretningstendenser hos henholdsvis yngre og ældre mennesker.

“For yngre mennesker er indretning blevet noget, man udstiller på Instagram.”

– De unge vil gerne mikse nyt og gammelt og loppeting med sjæl og historie. Men hvis historie er det egentlig en krenitskål fundet på et loppemarked, fortæller? Det er i hvert fald ikke de unges, og det er der, fortællingen efter min mening

– Ældre mennesker er slet ikke på samme måde, som yngre, slaver af Instagram, og de lader sig heller ikke diktere af diverse boligmagasiner, siger indret­ ningsekspert Mette Helena Rasmussen.

bliver lidt falsk. Til sammenlig­ ning er de ældres hjem fyldt med ting, der har en personlig historie for dem, og dermed også en reel personlig værdi. De simulerer ikke historie – det er reel historie og levet liv.

Yngre menneskers hjem er også tit

præget af en flygtighed, som man ikke finder hos de ældre genera­ tioner, fortsætter Mette Helena Rasmussen.

– Er man oppe i årene er der stor sandsynlighed for, at ens værdier er rundet af en tid, hvor det økonomi­ ske overskud og dermed forbrugsfe­ sten kørte på et lidt lavere blus. Det

betyder igen, at man ikke har ladet sig forføre af crap (møg, red.), men har prioriteret at købe klassikere, der kunne holde længe, og som dermed i sagens natur opbygger sin egen historie.

Men når Mette Helena Rasmussen udråber seniorerne som dem med den bedste stil, så handler det ikke kun om ting med historie. Tidens tendenser er en mindst ligeså vigtig faktor.

– For yngre mennesker – og i særdeleshed kvinder – er indret­ ning blevet noget, man udstiller på Instagram.

– Man inspirerer og efteraber hin­ anden. Det betyder, at der trods det

meget udtalte ønske om personlige hjem, er sket en homogenisering af indretningen. Den kaldes f.eks. New Nordic eller Scandinavian Style, og den indretter rigtig mange sig efter.

Hvis du spørger mig, er resultatet en gabende kedelig ensartethed, som du ikke finder i de ældres hjem, siger Mette Helena Rasmussen og kommer med et tip til dem, der gerne vil være med på kommende trends.

– Jeg er ret sikker på, at yngre menneskers hjem inden for de næste fem år vil være domineret af stærke farver som de var i 80’erne.

Firstmoverne er allerede begyndt at male, og denne gang vil køkkenerne

heller ikke gå ram forbi – se f.eks. de farveglade låger til Ikea-køkkener fra & Shufl – her er man allerede godt i gang, og de sociale medier vil yderligere accelerere processen.

Mette Helena Rasmussen holder en pause, og vender så tilbage til det med at være slave af f.eks. Insta­ gram. Det er ikke helt sundt, mener hun.

– Det er jo på en eller anden måde tankevækkende, at kvinder for længst har fået stemmeret og er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Alligevel konkurrerer vi stadig om hvem, der er bedst til at indrette hjemmet. Der er ligefrem menne­ sker, der går ned med stress over deres indretningsblog, eller bliver uvenner med andre, fordi de har stjålet deres ide. Det er for mig at se helt vanvittigt og ikke særligt sundt.

Jeg synes, det giver god mening at skabe en bolig, der giver dig energi, men det må ikke tage overhånd. Så vigtigt er det altså heller ikke – det er trods alt kun indretning, vi taler om.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Udover sin deltagelse i forskellige TV2-programmer, driver Mette Helena Rasmussen bloggen Retrovilla.dk og skriver boligreportager for en lang række boligmagasiner.

Hun er 35 år og uddannet Master in Fine Arts fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

ANNONCE

Til dødsriget med bløde pakker!

Giv dog et gavekort til teatret

THE FUSION COLLECTION

COPENHAGEN

HONG KONG

LONDON

MUNICH

NEW YORK

OSLO

GEORGJENSEN.COM

STOCKHOLM

SYDNEY

TAIPEI

TOKYO

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

28 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

7 GAVEIDÉER TIL HELE FAMILIEN

Til det ekstra ”pift”

Zarkoperfume Chypre 23 er skabt i anledning af Magasins 150 års jubilæum, og er inspireret af de gamle Chypre klassikere. En tidløs duft.

Vejledende pris 995 kr. www.zarkoperfume.com

Syv bud på årets bedste julegaver til både store og små.

Tekst: Rikke Kokholm

Til den køreglade

Til en god nats søvn

Til ham, der har alt

Zeiss DriveSafe brilleglas kan bruges om dagen og kan desuden reducere ubehag for blændinger fra modkørende og sikre et skarpt syn i mørke.

Temperaturregulerende silkedyne med silkebolster og silkefyld, der sikrer både velvære, komfort og en god nats søvn. Dynen er desuden fremstillet helt uden brug af kemikalier.

Vejledende pris: Enkeltstyrke fra 3.194 kr.

Flerstyrke fra 7.780 kr.

Kontakt for pris:

Lille smart taske med et væld af formål både hjemme og på farten. Fremstillet i okselæder med foer i blå bomuldstwill. Måler 21x14x7 cm og fås i sort, brun og cognac.

Telefon: 29 25 92 70 www.silkedyne-import.dk

Vejledende pris 1.000 kr. www.sejrcopenhagen.com

Til hende, der elsker sund fornuft

Til designeren

www.nytsyn.dk

Til familiens tumling Der er timevis af leg i bObles Fly for både små og store, der kan balancere, hoppe, gå og ligge, mens de motoriske evner udfordres. Inkl. gratis pakke med inspiration til leg og bObles-bold.

En klassiker fra 1955, der den dag i dag stadig hjælper med at holde styr på blyanten. Flodhesten er designet af Kay Bojesen og fremstillet i smukt egetræ.

Tørklæde fra danske Önling, der står bag bæredygtigt tøj, der holder sæson efter sæson. Tørklædet er i den blødeste uld tilsat en smule nylon for at undgå fnuller.

Pris: 699,www.bObles.dk

Vejledende pris 999 kr. www.oenling.com Vejledende pris 699,95 www.kaybojesen-denmark.dk

ANNONCE

sukí

skin

care

•

Tata

Harper

•

Logona

•

Jane

Iredale

•

John

Masters

•

Weleda

foryngende øjencreme - uden kemi* *100% uden syntetiske stoffer

eye lift renewal - en super aktiv anti-ageing øjencreme, som effektivt forebygger alderstegn, reducerer mørke rande, opstrammer og udglatter fine linjer og rynker.

lakridsrod

Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade og få gode råd tilpasset din hudtype

acai

hawaiiblomst

Webshop: pureshop.dk

•

Fragtfrit over 500 kr.

•

Butik: Grønnegade 36

•

Kbh. K

•

Tlf. 33 17 00 70

m.

fl.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEHELSE.DK – SENIORLIV 29

Foto: Privatfoto

Det kan være sin sag at købe bolig i udlandet, hvis man hverken kender sproget, lovgivningen eller markedet. En dansk boligrådgiver gjorde det til en smertefri oplevelse for Claus og Susanne Jeppesen.

Stadig flere danskere er igen begyndt

at drømme om en bolig i Spanien – landet, der trækker med hele 320 solskinsdage om året. Men én ting er drømmen, noget andet at få den realiseret, så den bliver virkelig­ gørelsen på ens forestilling om det gode liv sydpå.

“Han rådgav os om nøjagtig, hvor det spanske ejendomsmarked adskiller sig fra det danske.”

Når man skal købe bolig i udlan­ det og måske oveni købet i et land, hvor man ikke forstår sproget og ikke kender lovgivningen på områ­ det, kan det være en hjælp at alliere sig med en kompetent rådgiver, man har tillid til. Det var præcis, hvad ægteparret Claus og Susanne Jeppe­ sen fra Hornslet gjorde, da de sidste år besluttede sig for at ville købe en

Foto: PR-foto

KOMPETENT DANSK BOLIGRÅDGIVER ER ALTAFGØRENDE

JULEØL SÅ ENGLENE SYNGER

tinglysningsafgift i Spanien, og ved alle bolighandler kræver de spanske myndigheder, at det juridiske foretages af en advokat. Derudover har alle ejendomsmæglere i Spanien adgang til at sælge alle de boliger, der er sat til salg, hvilket betyder, at det kun er nødvendigt at opsøge en enkel ejendomsmægler.

Ingen jul uden øl. Øl-ekspert Christian Andersen fra Danske Ølentusiaster kommer med sit bud på tre dejlige juleøl for enhver smag:

1. Den klassiske: Willemoes Jule Ale, 8,5 procent (Bryggeriet Vestfyen) En god all-round øl, der kan drikkes af de fleste til det meste. Den har en god ”grundølsfølelse” med en solid bund af malt og en diskret sødme og fylde uden at blive vammel. En dejlig rund øl med en let vinøs karakter og aroma af røde bær.

“Vi var meget positivt overraske­de.”

Claus og Susanne Jeppesen valgte fra begyndelsen at tage kontakt til en dansk ejendomsmægler med speciale i boliger på Costa del Sol.

bolig på den spanske sydkyst, Costa del Sol. Fra begyndelsen valgte de at tage kontakt til en dansk ejendoms­ mægler med speciale i boliger på Costa del Sol. – Det har været altafgørende at have en god og kompetent dansk boligrådgiver med lokalkendskab på Sydkysten. Der er sproget – det er rigtig rart, at vi forstår hinan­ den. Han rådgav os om, hvor det spanske ejendomsmarked adskiller sig fra det danske. Der opstod en del spørgsmål undervejs, der er jo

mange ting, man som udefrakom­ mende er uvidende om, siger Claus Jeppesen. Han fortæller, at det f.eks. kan være hvilke byggerier, man skal holde sig fra og hvilke grundejerfor­ eninger, der af den ene eller anden grund kan være problematiske.

Ved at få konkret viden om på

hvilke områder, de spanske vilkår for bolighandel adskiller sig fra de danske, kan man tage højde for situationen og undgå ubehagelige overraskelser. Der er f.eks. en højere

I løbet af forholdsvis kort tid fra beslutningen var taget, havde Claus og Susanne Jeppesen købt deres drømmebolig på Costa del Sol. – Vi var meget positivt overraske­ de over hvor hurtigt, smertefrit og gnidningsløst det hele gik. Det skyl­ des også et grundigt forarbejde fra vores boligrådgivers side. Han bad os sende links til boliger, vi synes var interessante. Vi sendte nok 50, som han undersøgte og kogte ned til et minimum. Så rejste vi ned og tog med ham rundt til boligerne, men allerede efter et par stykker beslut­ tede vi, at det skulle være den første, vi så, fortæller Claus Jeppesen og tilføjer, at boligrådgiveren også kunne anbefale en god advokat til at foretage den juridiske del af købet.

2. Mikrobryggen: Christmas on the Reeperbahn, 6,8 procent (Fanø Bryghus) Mørk som en julenat og proppet med hårdtristet malt, der giver en næsten brændt smag. En øl, der på én gang er både enkel og raffineret med aromaer fra både gin, koriander og lime. Det perfekte match til de typiske juleretter som flæskesteg.

3. Den usædvanlige: Jule Mælk, 15 procent (To Øl) Hele 15 procent pakket smukt ind i cremet og kulsort øl. Den er fyldt til bristepunktet med laktose, der giver en særlig sødme som i sødmælk, efterfulgt at smagen af espresso, chokolade og vanilje. En tung sag, der går smukt i spænd med julens kager og konfekt.

Tekst: Rikke Kokholm

Tekst: Anne-Mette Klausen

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Find din spanske bolig med den rette rådgivning Køber skal føle tryghed igennem hele processen, siger ejendomsmægler Dan Bendtsen, der med erfaring og lokalkendskab rådgiver danske kunder, der ønsker at købe bolig på Solkysten.

Spaniens varme klima og afslappede livsstil er begyndt at trække i danskerne efter nogle år med finanskrise. Det mærker ejendomsmægler Dan Bendtsen, der formidler boligsalg på Costa del sol.

– Vi oplever igen stor interesse for alt det Solkysten tilbyder; solskin, Middelhavet, god mad og vin, glade mennesker og skøn natur. Mange danskere, i deres tredje alder, ønsker at købe noget fast hernede. Samtidig er det købers marked og der er tegn på, at ejendomspriserne er stigende, fortæller Dan Bendtsen, der tilbyder gratis, uforpligtende og pålidelig køberrådgivning til danskere, der ønsker at købe bolig på Solkysten.

Dan Bendtsen, Residencial Altos de la Quinta 1721, 29679 Benahavis ⁞ Siøvej 63, 8370 Hadsten Telefon: +45 51 29 50 89 www.boligerpaasolkysten.dk

Kender Solkysten ud og ind Dan Bendtsen trækker på mere end 20 års erfaring som statsaut. ejendomsmægler

og indehaver af flere Nybolig-forretninger i Aarhus. I 2014 valgte han at sælge sin forretning i Danmark for i stedet, som en hobby, at hjælpe danske købere til boliger på Solkysten. Her har Dan Bendtsen selv bolig og han kender området ud og ind gennem mange år.

Alle ejendomsmæglere har alle boliger til salg Det spanske ejendomsmarked fungerer på en anden måde end det danske, og ofte kan det være et vanskeligt marked at begå sig i, medmindre man har den rette rådgiver ved sin side. For eksempel har alle ejendomsmæglere på Solkysten de samme tusindvis af boliger til salg.

Derfor er det kun nødvendigt at opsøge én ejendomsmægler og køber bestemmer naturligvis selv hvem. Der er højere

omkostninger forbundet med bolighandel i Spanien, det gælder for eksempel i forhold til tinglysningsafgift.

Tryghed i hele processen – Jeg varetager købers interesser fra første dag til vi er i mål. Det er vigtigt, at køber føler tryghed i hele processen.

Man skal ikke lade sig presse, men bruge den nødvendige tid på at finde det helt rigtige. Jeg beder ofte mine kunder om at sende mig eksempler på boliger, der falder i deres smag. Derudfra kan jeg fornemme hvilke boliger, jeg skal vise dem, forklarer Dan Bendtsen, hvis spanske netværk også kommer kunderne til gode. Således hjælper Dan Bendtsen også med praktiske råd og tips til eksempelvis gode håndværkere og møbelforretninger på Solkysten.

3

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

30 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

Foto: MontgomeryPhoto

FORRYGENDE TEATERFORESTILLINGER WEST SIDE STORY En af forårets helt store forestillinger

bliver den ikoniske musical ”West Side Story”, der sættes op på Aarhus Teater i samarbejde med Aalborg Te­ ater. Med Leonard Bernsteins musik og Stephen Sondheims sangtekster har ”West Side Story” siden premie­ ren i 1957 på Broadway vist sig som en af de mest slidstærke og elskede i musicalens Hall of Fame.

Scenen er sat med to rivaliserende ungdomsbander i gaderne i New York. Men omdrejningspunktet er kærlighedshistorien mellem Tony og Maria, der elsker hinanden på tværs af etnicitet og ondt blod – en kærlighed, der får fatale følger. Det

er en moderne og modig fortolkning af den klassiske love story mellem Romeo og Julie.

Musicalen byder på en række vidun­

derlige og tidløse sange som ”Maria”, ”America”, ”Tonight”, ”Something’s Coming” og ”I Feel Pretty”, der alle synges på dansk.

Det er første gang i ti år, at de to store jyske landsdelsscener Aarhus Teater og Aalborg Teater forener kræfterne, og ”West Side Story” bliver en af de største musicalopsæt­ ninger i de to teatres historie.

Rollerne som Tony og Maria indtages af Aarhus Teaters Mathias

komedier kan opleves i en ny og moderne version i Skuespilhuset og når stykket tager på turné til landets store byer.

Maskerade er en klassisk fortæl­ ling om generationsopgør, hvor ungdommelig kærlighed står over for forældrearrangerede ægteskaber.

På maskeraden opstår den vilde forelskelsesrus, der giver anledning til forviklinger og uorden. Alle vil af sted: de unge mennesker Leander og Leonora, deres tjenere Henrik og Per­ nille, og Magdelone, Leanders mor.

Kun Leanders gamle far Jeronimus

holder stædigt fast i, at maskerade er amoralsk lystsluppen galskab.

Stykket er en hyldest til maske­ raden, som blev forbudt i 1724, samme år som stykket er skrevet.

Modstanderne mente, at maskera­ der var fester, der gav anledning til usømmelige elskovsintriger. Holberg derimod mente, at det moderne frie Norden var hævet over den slags, og at enhver frit måtte udstede kær­ lighedserklæringer, som de ville.

Samtidig så Holberg maskeraden som en filosofisk leg, hvor der for en tid ingen forskel var mellem høj og lav, og herre og tjener.

Foto: PR-foto

En af Ludvig Holbergs store klassiske

Foto: Natascha Thiara Rydvald

MASKERADE

Flint og sopran Isabel Schwartzbach.

Med instruktør Rune David Grue og scenograf Karin Gille lover Aarhus Teater sammen med Aalborg Teater et musicalshow, der bliver ”friskt, frækt og fuld af energi og lyst”. ”West Side Story” spiller på Aarhus Teater i perioden den 23. marts til 12. maj og begynder spilleperioden på Aalborg Teater i august 2018.

Man kan forvente gakket leg og løssluppen slapstick i denne Ma­ skerade, der er iscenesat af Herbert Fritsch – en af tysk teaters mest prisbelønnede instruktører.

På scenen kan man bl.a. opleve Jens

Jørn Spottag, Tammi Øst, Peter Plaugborg, Lila Nobel og Morten Hee Andersen.

Maskerade spiller på Det Kgl. Teater Skuespilhuset nu og frem til den 28. februar 2018. I perioden den 8.-21. januar 2018 besøger forestillin­ gen landets store byer.

MED HOVEDET I HIMLEN OG FØDDERNE PÅ JORDEN De to topmusikalske kunstnere,

Susanne Breuning og Anne Karin Broberg tager publikum med på en både morsom og rørende rejse med kabaretforestillingen ”Med hovedet i himlen og fødderne på jorden”.

Stykket handler om livet efter de 50 år, og det går ikke stille for sig.

To veninder mødes hos den ene på landet. Snakken begynder – som altid – om ganske almindelige ting, men efterhånden er det ikke småting, der vendes af de to voksne kvinder i deres bedste alder.

Publikum kan genkende sig selv, når forestillingen tager oplevelser fra hverdagen under kærlig, ærlig og

ikke mindst humoristisk behandling.

Det hele serveres med forrygende sang og musik. ”Med hovedet i himlen og fødder­ ne på jorden” kan noget så sjældent som at kombinere det rørende og smertelige med humor og sjov. Men det er heller ikke hvem som helst, der står på scenen.

Både Susanne Breuning og Anne Karin Broberg er nogle velbevandre­ de damer ud i kabaret- og musik­ forestillinger. De er begge garvede sangerinder og skuespillerinder.

Anne Karin Broberg har vundet Årets Dirch 2017 ved Revyernes Revy og Susanne Breuning fik prisen Årets

Entertainer bl.a. for hendes med­ virken i ”Med hovedet i himlen og fødderne på jorden”.

Forestillingen er instrueret af Lou­ ise Schouw, mens teksten er skrevet af Susanne Breuning og Anne Karin Broberg selv. Thomas Pakula sidder ved pianoet. ”Med hovedet i himlen og fød­ derne på jorden” spiller på scener i København og rundt om i landet nu og til og med den 15. april 2018.

Tekst: Anne-Mette Klausen

SEJR COPENHAGENS mission er at skabe et tidløst design, som kan anvendes igen og igen – og til enhver lejlighed. Derfor benytter vi udelukkende naturmaterialer af meget høj kvalitet, som tåler at blive brugt. År efter år.

GORM Serien fra Sejr Copenhagen er stilrene tasker i blødt okseskind eller vandafvisende lærred med detaljer i kraftigt saddellæder. I serien indgår rejsetasker, skuldertasker, computertasker og toilettasker, som alle er foret med blåt bomuldsstof.

SEJR a/s • Allingbjergvej 4 • 4050 Skibby • Denmark • (+45) 2947 5066 • info@sejrcopenhagen.com • sejrcopenhagen.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: VisitNordjylland

32 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

De store vidder kan nydes overalt i Nordjylland.

ROEN MIDT MELLEM HIMMEL OG HAV Nordjylland rummer det hele. Det er på en og samme tid både råt og barskt og samtidig blidt og fredsommeligt. Men naturen er altid i centrum.

Der findes vel næppe en autentisk naturoplevelse i Danmark, man kan opleve mere intens end i det nordjyske. Man øjner det, så snart man nærmer sig de 8.000 km2, der udgør Nordjylland. Landskabet åb­ ner sig med lange, flade strækninger af græs, lyng og tørv. Himlen falder nærmest ned i hovedet, og man kan næsten mærke lungerne folde sig ud i den friske luft. Ude i horisonten aner man de i alt 1.450 km kystlinje med strandene, klitterne og det blå hav eller fjorde til alle sider.

Ifølge turistorganisationen VisitDanmark stod netop kyst- og naturturisme for 72 procent af samt­ lige turistovernatninger i Danmark i 2016. Til sammenligning står stor­ byturismen og erhvervsturismen for

hver 14 procent af overnatningerne.

Og selvom gæsterne i Danmarks nordligste region kan finde masser af spændende kulturelle tilbud og oplevelser i byerne, er der ingen tvivl om, at Nordjyllands hoved­ attraktion er naturen. Det slår direk­ tør i VisitNordjylland Lars Enevold Pedersen fast: – Naturen spiller en meget vigtig rolle, når turisterne vælger Nord­ jylland som destination. Her kan de opleve det meste af det, Danmarks natur kan tilbyde af variation.

Naturen er i sig selv en rigtig god mulighed for at komme ud at opleve den og bevæge sig i på gåben eller cykel, og samtidig finder man en fred og ro, ligeså langt øjet rækker, siger han.

Nordjylland går fra Mariager Fjord i syd til Skagen i nord og fra Thy i vest til Læsø i øst. Herimellem findes mange forskelligartede oplevelser, der byder på bunkevis af

seværdigheder og udflugtsmål midt mellem himmel, jord og hav.

“Vi har tre slags vand i Nordjylland.”

skab, der bølger og bakker sig, siger Lars Enevold Pedersen.

Ifølge VisitNordjylland er det især bør­

Selv vandet og det tilhørende landskab, der omslutter regionen på to ud af tre sider, og som har Limfjorden midt imellem, varierer i de oplevelser, man kan få, fortæller turistdirektøren: – Vi siger jo, at vi har tre slags vand i Nordjylland. Vi har det bar­ ske, højtbrusende vesterhav med de brede, hvide sandstrande, der er her.

Så har vi den blidere Kattegat-kyst mod øst, hvor vandet, strandene og naturen er anderledes og roligere.

Og så er der jo Limfjorden, der gennemskærer regionen. Det er et tredje landskab og en anden slags vandlinje med små øer og et land­

nefamilierne, der vælger at besøge området. Men inden for de senere år, har der været en betydelig vækst af seniorer – eller voksne par – der kommer til området for at holde ferie mellem klitterne ved havet eller i populære byer som Skagen og ”hovedstaden” Aalborg.

– Vi ser flere og flere ægtepar, der kommer alene uden børn. Det skyl­ des især, at det segment mere end tidligere har fået flere penge mellem hænderne, er mere rejsevante, har et bedre helbred og derfor er glade for at komme ud for at røre sig. I det hele taget vil seniorerne gerne have fred, ro og masser af plads at boltre sig på, siger Lars Enevold Pedersen.

Og hvad er det så, der er værd at rejse til Nordjylland efter foruden de tre slags vand, åbne himmel og byerne? Udvalget er stort, og blandt

de populæreste besøgsmål er natur­ ligvis de oplagte som Nationalpark Thy; vandreklitten Råbjerg Mile; Jyl­ lands spids Grenen; landets største skov Rold Skov og Læsø i Kattegat.

Men der findes også mange andre oplevelser, der er et besøg værd som fugleområderne ved Vejlerne og Bulbjerg; Rubjerg Knude Fyr; den bilfri ø Livø i Limfjorden.

Læs mere om Nordjyllands natur og seværdigheder på www.visitnordjylland.dk Tekst: Jørn Sørensen

FAKTA Nordjyllands gæster: • I 2016 overnattede besøgende 7,7 mio. gange.

• 54 procent er danskere, 46 procent er udlændinge.

• Danske, tyske, norske og svenske turister står for 96 procent af alle overnatninger.

• Turisterne genererer en omsætning på 11,1 mia. kr.

Kilde: VisitDanmark ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Gå i ét med naturen mellem kyst og klit i Skallerup Hvem kunne ikke tænke sig at bo ved det brusende Vesterhavet som nærmeste nabo og føle den friske vind mod hud og hår – bare i et par dage? Dén intense oplevelse i yderste klitrække venter livsnydende gæster på Skallerup Seaside Resort, der ligger mellem Lønstrup og Hirtshals.

Skallerup Seaside Resort er mødet mellem naturen og topmoderne faciliteter og feriehuse, med alt hvad hjertet kan begære af ren nydelse for krop og sjæl. Det er en kombination, som man kalder Aktiv Ro, for selvom der er hvide toppe på bølgerne, og sandet fyger i klitterne, er oplevelsen intakt: – Her er fred, ro og stilhed – men ikke nødvendigvis i forhold til vejret. Vores gæster elsker at gå ture i området, selvom det regner og rusker. Det gør ikke noget, for det handler om at finde en indre ro. Og efter vandreturen venter en oase af lækkerier i form af god mad og drikke, en varm spa og naturligvis wellnesscentret Romulus at fornøje og forkæle sig med, siger salgs- og marketingchef Mette Clausen.

Vinter er højsæson for seniorgæster Hun fortæller, at seniorgæsterne besøger Skallerup Seaside Resort året rundt, for de er ikke nødvendigvis interesserede i kun at holde ferie i højsæsoner og skoleferier.

Seniorerne kommer som ægtepar, venindepar, kortklubber og i alle mulige andre konstellationer: – Faktisk er vinterhalvåret højsæson for vores seniorgæster. Her er oplevelse med spa og wellness noget helt særligt, når det er mørkt, vådt og koldt udenfor. Så vil man gerne være mere indenfor og pakke sig lidt ind i den varme hule og bare nyde tilværelsen, forklarer Mette Clausen, der også fremhæver ridning og cykling som populære aktiviteter for seniorgæsterne.

En vandretur på et par km til nabobyen, Lønstrup, er også et besøg værd. Man går blot til byen langs stranden eller man kører de seks km i bil. I dag er den gamle fiskerby omdrejningspunkt for bl.a. glaspustere, keramikere og mange andre kunsthåndværkere.

Skallerup Seaside Resort råder over 282 ferieboliger midt i den rå natur, og ca.

200 medarbejdere opvarter og servicerer gæsterne året rundt og skaber de rammer, der får samme gæster til at vende tilbage igen og igen.

Læs mere på www.skallerup.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Danske delikatesser – direkte fra Limfjorden til dig Har du smagt en friskfanget, dansk østers? Eller sat tænderne i en hummer fra havene omkring os?

Så ved du, at både smag og kvalitet er helt i top! Og skulle du endnu have det til gode, så tilbyder Venø Seafood kvalitet i særklasse med levering landet over.

Opskrift – Østers Nuggets Hvorfor ikke skyde nytåret ind med stil?

Gå gourmet og imponér gæsterne med disse sprøde ”nuggets”.

12 VenØsters 1,5 dl hvedemel 1,5 dl øl Salt, peber Olie til dybstegning

Havene omkring os bugner af danske østers og hummere. Så hvorfor ikke nyde dem? Hos Venø Seafood er det vores mål at sikre danskerne endnu bedre muligheder for at spise danske østers og danske hummere – uden at det behøver at koste en formue.

Spis dansk I dag bliver 90 procent af de danske Limfjordsøsters eksporteret til udlandet og størstedelen af vores hummere ender på de svenske spiseborde. I stedet slubrer vi friske, franske østers og sætter gerne tænderne i en hummer helt fra Canada. Og det er ifølge Kristian Borbjerggaard både synd og skam, når vi nu en gang er så heldige at have nogle af de absolut bedste skaldyr i farvandene omkring os. Derfor har man hos Venø Seafood specialiseret sig i at levere både friskfanget hummer og nyplukkede østers af høj kvalitet til hele landet. Fra Gedser til Skagen.

Fra Limfjorden til København. Og der er god grund til at vælge netop de danske udgaver af de eftertragtede skaldyr.

Få mere for pengene En af delikatesserne på menuen hos Venø Seafood er de eftertragtede VenØsters, der med deres let saltede smag og rene kød nemt kan måle sig med de bedste østers fra Frankrig. Og så er de tilmed både billigere og mere kødfulde end deres franske fætre. For hvor en fransk østers typisk ender på is efter blot 16 måneder, får de danske hele 5 år at vokse sig langsomt kødfulde i. Dermed får man også både mere smag, mere kød og mere for pengene ved at vælge netop danske østers.

Oplev en unik smagsoplevelse Det samme gælder for så vidt for den danske hummer. For hvor man ofte kan få en canadisk frossen en af slagsen for omtrent den halve pris, så vil man også ofte få den halve nydelse. Med en dansk hummer fra Venø Seafood får man ikke alene et eksemplar, der er trukket nærmest direkte op af havet få timer inden det skal nydes, man får også utroligt meget kød med en fast struktur og en unik smagsoplevelse. Og vælger man at købe den gennem Venø Seafood kan man tilmed være sikker på, at den kommer fra små lokale fiskere, som sætter en ære i at fange denne luksusspise.

Bestil i dag – nyd i morgen Skaldyr – og ikke mindst danske skaldyr – kan synes dyre ved første øjekast. Men allerede ved første bid ved man, at de er alle pengene værd. Sådan er det også med både østers og hummer fra Venø Seafood. Så hvorfor ikke bare kaste sig ud i det? Det er både nemt og hurtigt. Bestiller du inden kl. 12 på hverdage, så er der friskfangede lækkerier ved hoveddøren allerede dagen efter. Lige til at gå ombord i og nyde!

Sønderskovvej 20, Venø, 7600 Struer | kontakt@venoeseafood.dk | +45 20 22 20 72

Syltelage (0,5 dl eddike + 0,5 dl vand + 0,5 dl sukker) 1 stjerneanis 5 peberkorn 1 rødløg 1 dl mayonnaise 1 bundt estragon 1 spsk. eddikepulver Rød skovsyre Bring ingredienserne til syltelagen i kog og tilsæt stjerneanis, peberkorn og rødløg i tynde både.

Lad det trække minimum 1 time. Tør estragonen i ovnen ved 100 grader til det er helt tørret ind. Åbn lågen ind i mellem, så fugten kan slippe ud.

Blend det tørrede estragon med eddikepulver. Åbn østersene og tag dem ud af skallen. Vend dem i mel, salt og peber og tag dem op. Hæld øl i melet og pisk det klumpefrit. Vend dernæst østersene i blandingen.

Varm olien til 180 grader og steg østersene til de har fået en smule farve. Læg dem på fedtsugende papir og drys med salt.

Server dem i skallerne med lidt mayonnaise, skovsyre og sylterede løg. Slut af med lidt estragonpulver på toppen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 PROFIL SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

JEG SYNES DET ER FOR TIDLIGT AT GÅ PÅ PENSION Stig Elling om at være blevet 70 år, at gå på pension for snart efter at vende tilbage, at være nyvalgt kommunalpolitiker og at finde en god balance efter et wake-up call.

Stig Elling ligner inkarnationen på

sol, sommer og skønne feriedage.

Solbleget hår, en gylden teint og gerne iført en pullover i en glad far­ ve. Man kan se, at han elsker sit job i en branche, hvor han har indtaget forskellige direktørposter, siden han var 17 år. Men for to år siden forlod Stig Elling rejsebranchen og sit job som salgsdirektør gennem 33 år hos rejseselskabet Star Tours (nu TUI, red.).

Egentlig gik Stig Elling på pension, men i dag, hvor han er fyldt 70 år, er han ikke bare tilbage i branchen som rejseambassadør hos Bravo Tours, han er også netop blevet valgt ind i Frederiksberg Kommunalbestyrelse for Det

I mange år var Stig Elling rejsebran­

chens uofficielle pressetalsmand.

Det var ham man kontaktede, når danskerne var forhindrede i at rejse på grund af naturkatastrofer eller terrorangreb. Han var vant til at blive ringet op kl. seks og spurgt, om han kunne stå i Lufthavnen på direkte TV kl. syv. Da tsunamien ramte, var han på TV 74 gange og tabte sig seks kg, fordi der ikke var tid til at spise.

– Jeg var på 365 dage 24-7. Også i weekender og ferier, men jeg var ikke klar over, at jeg havde en begrænsning, fortæller Stig Elling, der i 2009 blev ramt af stress.

Det startede med et blackout til et møde, hvor han pludselig ikke

”Hvis jeg brokker mig, så må jeg også forsøge at gøre noget ved det.”

Konservative Folkeparti. Det lyder som et fuldt besat program, men for Stig Elling er der en ny balance i tingene, efter at han for nogle år siden fik en påmindelse om at passe bedre på sig selv.

kunne huske ”hvad i himlens navn det drejede sig om”.

– Det er ikke solskin det hele. Det var et wake-up call. Jeg sad også dengang i kommunalbestyrelsen, jeg var salgsdirektør og rejste rundt

med to foredrag bl.a. ”Hele sand­ heden” baseret på min bog om min lidt svære barndom og mit liv. Det var hårdere end jeg troede, erken­ der Stig Elling, der straks lagde sit liv om. Han arbejdede stadig, men ikke døgnet rundt.

Da Stig Elling seks år senere forlod Star Tours, lå tilværelsen som pen­ sionist lige for, men det holdt kun i et halvt år for den dengang 68-årige rejsemand.

– Jeg fik mange konsulent- og jobtilbud og så tænkte jeg ”nej, det går ikke at sidde her”. Jeg synes, at det var for tidligt at gå på pensi­ on, når der nu stadig er liv i mig, siger Stig Elling, der i dag er ansat i Danmarks tredjestørste rejsebureau, Bravo Tours.

– Ikke meget er så skønt som at sælge folk de bedste dage i deres liv. Det er positivt at være i kontakt med glade mennesker, der glæder sig. Det er et af de bedste jobs i verden, men jeg vil være ærlig og sige, at jeg kan mærke slidtagen, lyder det fra Stig Elling, der også kan mærke, at det er vigtigt at få tid til at slappe af.

– Nu sørger jeg for, at det hele ikke er arbejde, at få tid til at rejse mere og tilbringe tid i sommerhu­ set i Rågeleje. Jeg og min mand er tit ude at spise med venner, drikke kaffe og jeg kan også lide et godt glas rosé. Også økologiske råvarer uden, at det bliver for helligt. Jeg er ikke den store motionist, men vi cykler indimellem og går ture med vores hund. Jeg er blevet bedre til at læse avisen i sofaen og hygge mig, men der skal også ske noget, lyder det fra Stig Elling, der nu igen har plads i Frederiksbergs kommunal­ bestyrelse.

Elling har tidligere været politisk ak­ tiv i otte år, herunder som formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Fre­ deriksberg Kommune, så han ved, hvad det indebærer, og han synes, at det er interessant at være med til at sætte sit præg på byen.

– Hvis jeg brokker mig, så må jeg også forsøge at gøre noget ved det.

Jeg vil arbejde for, at vi har en god, grøn og tryg by. Tryghed betyder meget for mig, og at vi kan tilbyde ordentlige plejehjem og skoler og har et godt miljø, forklarer Stig

Elling, der er vant til at gå foran og kæmpe for sine synspunkter.

Det var især på grund af Stig Ellings

kamp med diverse kirkeministre, at Folketinget i 2012 vedtog, at par af samme køn kunne indgå ægteskab og blive viet i kirken på lige fod med andre. Den 15. juni samme år blev Stig Elling gift med sin mand, privatrådgiver Steen Elling, i Frederiksberg Kirke, som det første homopar i Danmark.

– Steen er et af de mest glade, aktive og positive mennesker, jeg kender. Da jeg blev 70, tænkte jeg ”gud nu er du kun syv år fra en dansk mands gennemsnitsleveal­ der”. Så jeg var lidt nede, men så er det godt, at jeg er gift med Steen, der kan få mig på andre tanker og vende negative tanker til positive, forklarer Stig Elling og tilføjer: – Nu er det jo blevet populært at blive 100 år, men man ved aldrig hvad der sker, så man skal huske at få noget ud af livet, og man skal huske ikke at bekymre sig om de ting, man alligevel ikke kan gøre noget ved.

Tekst: Anne-Mette Klausen ANNONCE

Fancourt - Sydafrika

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

MAN SPISER DA ØSTERS? Foto: Anna-Lene Riber

Foto: www.gudmann.com

ANALYSEHELSE.DK 35

Østers. For nogle en delikatesse – for andre en udfordring. Ifølge Line Munk Damsgaard fra Landbrug & Fødevarer, er der dog god grund til at nyde disse luksusskaldyr.

Hvad er østers? Østers hører til fisk og skaldyr, som vi generelt spiser alt for lidt af her i Danmark. Overordnet set indeholder de ikke særligt mange fedtsyrer og de er meget lave på energi. Så ældre mennesker, der skal passe på med underernæring, vil ikke kunne hente mange kalorier hjem ved at spise østers.

Hvorfor spise østers?

FAKTA

Stig Elling startede som 17-årig sit eget rejsebureau, Fortunrejser. I 1980 stiftede han Sol-Rejser, der siden blev til Star Tours, hvor Elling var salgsdirektør i 33 år. I dag er han ansat som rejseambassadør i Bravo Tours. Efter mere end 50 år i rejsebranchen, er Stig Elling den længst siddende danske rejsekonge.

Til gengæld indeholder østers en del mineraler: Zink, der er vigtigt for vores immunforsvar og jod, der udover at have indflydelse på immunforsvaret også er med til at regulere stofskiftet. Og så indeholder de en del kalcium, som er vigtigt for vores knogler – ikke mindst blandt ældre.

Er østers farlige?

Vi har et stærkt sikkerhedsnet under vores fødevarer i Danmark, så der er som udgangspunkt ikke fare ved det vi spiser og drikker, blot det håndteres korrekt. Østers skal lugte frisk som havet og kasseres ved det mindste strejf af ”mislugt”.

Og så er det bare at nyde dem.

Eller prøve på det.

Tekst: Rikke Kokholm ANNONCE

..KÅRET TIL DANMARKS BEDSTE GOLFREJSEBUREAU I 2017 - LAD OS SKRÆDDERSY DIN NÆSTE GOLFREJSE !!

Bestil din golfrejse på

classicgolf.dk eller på Tlf. 70 23 55 80

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

36 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

JULEN ER TRADITIONERNES FEST Det kan godt være, at børnene vil sige, at det er gaverne, der er vig­ tigst, når det bliver jul. Men faktisk er hele december måned en lang parade af traditioner, som vi har ta­ get med fra nær og fjern – nogle er hundreder af år gamle mens andre er af nyere dato. Og selvom det er Jesus fødsel, vi her til lands fejrer den 24. december, så er julen og dens skikke langt fra en rendyrket kristen festligholdelse.

Det begyndte helt tilbage i vikin­ getiden, hvor man i 600-tallet fej­ rede jul og midvinter ved at drikke umådeligt meget øl i mange uger, og hvor man ofrede husdyr til guderne for at sikre god høst, frugtbarhed og vellykkede plyndringstogter det kommende år.

Men med indførelsen af kristen­ dommen i Danmark i 1100-tallet kom der med tiden mere fokus på det åndelige, og langsomt vandt kirkens gudsfrygtige budskaber over de hedenske mad- og drikkeorgier omkring juletid.

Og siden da har julen langsomt

udviklet sig til det, den er i dag med alt fra julepynt, kort, dekorationer for slet ikke at tale om Lucia-optog, mandel- og adventsgaver, konfekt og ja, fortsæt selv opremsningen.

Men julens traditioner og ritualer

Foto: Fotolia

Jul er ensbetydende med, at en lang række traditioner sættes i gang.

Herhjemme er det især maden og drikkevarerne, der sikrer julehyggen i mange hjem.

ind på aftenen og natten med. En tendens de senere år er dog, at druk og madfrås afløses af større fokus på kvalitet frem for kvantitet. Det betyder bl.a., at der er kommet flere drikkevarer i spil foruden snapsen med eksempelvis whiskey og cog­ nac-smagninger, og at flæskestegen har fået konkurrence af eksempelvis and og kalkun. Øl er dog stadig en meget yndet juletradition, der holdes i hævd med specialbryggede juleøl. Traditionen begyndte så småt i 1960’erne, og i dag findes utallige smagsretninger, der alle kæmper om den eftertragte­ de plads som favorit på danskernes julefrokostbord.

Tekst: Jørn Sørensen

står aldrig stille. Der kommer nye traditioner til, mens andre langsomt falder fra. Juletræet er eksempelvis en ny skik, der kom til landet fra Tyskland i begyndelsen af 1800-tal­ let.

Det gælder også for julebordet, hvor der gennem tiderne er skiftet ud i det, vi sætter til livs ved de utallige julefrokoster sammen med venner og kolleger gennem hele december og det halve november samt julemiddage med familien i selve juledagene.

Traditionen med julefroko­ sten begyndte i efterkrigsårene i 1940’erne, og måske endda tidligere under besættelsen, hvor der var

langt mellem hyggestunderne. I begyndelsen var der ikke meget festivitas, når chefen indbød de an­ satte ved fyraften juleaftensdag til et glas portvin og et stykke kransekage på hans kontor, mens der blev sagt glædelig jul på kryds og på tværs.

I 50’erne begyndte traditionen at hægte sig fast, og gennem de følgen­ de år var der ikke den virksomhed i landet med respekt for sig selv, der ikke trakterede medarbejderne med julefrokoster med smørrebrød, sylte, blodpølse, snaps, øl og endnu mere øl og snaps…

Julefrokosten blev populær, bl.a. fordi, at arbejdspladsens hierarki blev ud­

hvisket, når den gode mad og drikke på den måde bandt høj og lav bedre sammen. Tidligere havde det været helt utænkeligt, at chefen og direk­ tionen sad til bords med de ansatte, men tidsånden var med til at ændre hele den traditionelle opfattelse.

I dag er julefrokosten mange steder

flyttet fra selve arbejdspladsen til lejede lokaler eller restaurationer, og det har ydermere kastet en hel indu­ stri af sig i form af særlige pakkete­ rede julefrokost-arrangementer med underholdning, specialfremstillede drikkevarer til højtiden og et fro­ kostbord, der efterhånden er flyttet fra en eftermiddagskomsammen til

FAKTA Det traditionelle julebord • Sildebord med alt, hvad der hører til • Fiskefileter, æg og rejer • Varm leverpostej med tilbehør • Medister • Frikadeller med rødkål • Sylte • Flæskesteg • Skinke med brunede kartofler og grønlangkål • Ris á la mande og ostebord • Drikkevarer: Øl, snaps eller anden alkohol Kilde: juleguiden.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

D.E.W and a brew – forkælelse for feinschmeckere Julemåneden er ren paradedisciplin i dansk kernetradition fra øverste hylde. Og jo nærmere vi når juledagene, forstærkes fællesskabet med masser af hygge og fest. Vi mødes til mere eller mindre organiserede julefrokoster og sammenkomster med familien, nye og gamle venner og kolleger. Og så skal vi, som traditionerne byder, have noget godt at spise og drikke.

Men selvom noget er godt, betyder det ikke, at det ikke kan blive endnu bedre. I Danmark har traditionerne omkring drikkevarerne hovedsagligt kredset om øl og snaps, men det vil whiskeybrandet Tullamore D.E.W. gerne rokke lidt ved med konceptet D.E.W. and a brew.

Det er der god grund til for hvorfor ikke kombinere danskernes stigende interesse for specialøl med deres foretrukne whiskeysmag? Tullamore D.E.W. er irsk og Danmarks

mest solgte whiskey. I denne tid med talrige smagfulde julebryg, er der al mulig grund til at teste konceptet.

To drikke – én stærk smagsoplevelse D.E.W and a brew handler om at sætte to smagsoplevelser sammen, uden at blande dem i samme glas! Det er heller ikke meningen, at der skal drikkes heftigt. Nej, julens nye foretrukne sæt med en Tullamore D.E.W. og specialøl handler om at komplimentere to smagsretninger, hvilket gør smagen endnu mere intens og sofistikeret.

At øl og Tullamore D.E.W. komplimenterer hinanden, er ingen tilfældighed. De er såkaldte malt-fætre med malt som grundlæggende ingrediens. Tullamore D.E.W. er destilleret tre gange i modsætning til skotsk whisky og er samtidig en af de få irske whiskeys, som består af alle

tre irske whiskeytyper, og det giver en mild og sødmefuld blanding. Det søde komplimenterer det bitre i øl. Vælg en hvilken som helst øl med en god, kraftig smag – bare prøv dig frem til du finder din favoritpartner til din Tullamore D.E.W. Tag først en slurk af øllen og føl smagen helt ned i svælget. Nip derefter til din Tullamore D.E.W. og mærk nu, hvordan de to smagsoplevelser forstærker hinanden. Oplev, hvordan øllen smagte øjeblikket forinden. Det er en helt unik smagsoplevelse, og en ny juletradition er født. Det er forkælelse for feinschmeckere med D.E.W. and a brew.

Læs mere om Tullamore D.E.W. på www.tullamoredew.com

BORNHOLMSK GOURMET-SNAPS PÅ BÆREDYGTIG MISSION For Rie Uldahl begyndte missionen, da hun efter 20 år som kok i hovedstaden flyttede tilbage til barndomsøen Bornholm. Missionen lød: At skabe noget lækkert og eksklusivt med hænderne af lokale råvarer til ganen… Resultatet, det smager lige så godt, som det lyder: Nord- snaps by Rie Uldahl!

– Jeg er altid gået meget op i smagssammensætning. Hvordan forskellige smagsretninger arbejder sammen, og hvad der skal til for at ramme en speciel, tilegnet nuance, siger snapsemager Rie Uldahl, der etablerede sit firma i sommeren 2016 og siden har sendt omkring 15.000 flasker gourmet-snaps i omløb i indtil videre tre forskellige varianter.

Inspirationen til de ædle dråber bunder først og fremmest i dybe traditioner fra det bornholmske ophav. Ved juletid på den gamle slægtsgård inviterede familien naboer og slægtninge ind på god mad og honningsyp – en traditionel snaps iblandet honning. Interessen for snaps er med egne ord kommet ind med modermælken og en far, der også eksperimenterede med hjemmelavet brændevin og snaps.

Rie Uldahl fortsatte sine egne eksperimenter i København, indtil det stod klart for hende, at hun var klar til at

begynde sit eget eventyr med at udvikle nye snapse i unikke smagsretninger. Det var en satsning, der i debutåret tilmed gav hende en guldmedalje i ved DM i snaps: – Min grundlæggende inspiration er min bornholmske opvækst og tradition herfra tilføjet erfaringer fra mit virke som kok, hvor jeg har arbejdet meget med at få en smag til at træde rent frem. Jeg synes, at snaps er et ærligt produkt. Der er ikke noget skjult, en udtrækning fra alkohol lyver ikke, for du får den fuldstændig rene smag i min snaps, siger entreprenøren.

Rie Uldahl bruger udelukkende nordiske råvarer – selvfølgelig med den fine kvalitet fra Bornholm som eksempelvis bøg, egetræ, æbler og brombær – til at skabe de snapse, hun brænder for, og hun giver sine blandinger den tid, det tager, før den er finjusteret ned til mindste detalje i smagsnuancen. Man finder ingen koncentrater i en snaps fra Nord: – Jeg synes, det er noget andet at plukke det selv, holde øje med råvarerne gennem hele processen og vide, hvad der er i. Det handler om nærhed fra jord til bord. Bæredygtigheden er også vigtig for mig. Alle de råvarer, vi har lige rundt om os, hvorfor dog ikke gøre sig umage og bruge dem til at skabe noget lækkert og unikt, som folk faktisk sætter sig til bordet, smager på og nyder?

Rie Uldahl. Tre varianter af gourmet-snapsen Nord – snaps by Rie Uldahl.

Fra venstre: Bøgesnaps, Karamelliseret æble & egetræssnaps og Brombær Snapselikør.

Ries juletips med Nord Snaps på bordet: Bøgesnaps (40% alc.) – mit bedste bud på en frokostsnaps. Den passer suverænt godt til sild og let kødpålæg. Den giver følelsen af, at man får renset munden. Men samtidig er den meget mild, let og frisk pga. de spæde bøgeblade. Karamelliseret æble- og egetræssnaps (40% alc.) – den skal tænkes som en cognac eller calvados som avec til kaffen efter middagen eller bare som aftenhygge foran brændeovnen. Den er i øvrigt også fantastisk i en irish coffee eller eggnog. Til dessert, mørk chokolade, kaffe – juleaften, efter man har gået om træet. Brombær snapselikør (20% alc.) – til en god kop kaffe i den søde ende. En pendant til portvinen, en sødlig frugtvin. Suveræn til ris à la mande. Den er frisk med sine 250g brombær, som ikke er varmebehandlet og derfor rig på vitaminer. Det er et andet udtryk end den gængse snaps. Den kan få folks frygt og fordomme om snaps til at forsvinde lidt hurtigere end ellers. Læs mere om NORD by Rie Uldahl på www.nordsnaps.com eller besøg butikkerne på Glastorvet i Svaneke og torvehallerne i Rønne.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

eGastro leverer vestjyske madoplevelser til hele Danmark En af Danmarks bedste slagtere leverer fødevarer fra sin webshop til hele landet. Her kommer flæskestegen fra sunde frilandsdyr og den økologisk and har levet et godt liv på Gothenborgs kløvermarker. Giv dig selv eller andre en velsmagende julegave. Den er fremme i morgen.

I december leverer eGastro hver dag indtil den 22. december, og mellem jul og nytår torsdag-fredag inden kl. 17.

Derudover tirsdag-fredag inden kl. 17. eGastro finder du på webadressen: www.eGastro.dk

kvalitetsbevidste forbrugere i hele landet. Uanset om du bor i lejlighed på 4. sal i København eller i hus i Herning, leverer eGastro fra dag til dag direkte til døren, altid inden kl. 17.

Brænder for dyrevelfærd Peter og Thomas brænder begge for dyrevelfærd.

Derfor er alt eGastros kød fra frilandsdyr, der har haft det godt. De økologiske ænder fra Gothenborg lever f.eks. et naturligt og aktivt udeliv på kløvermarkerne omkring gården. Resultatet er sunde og velnærede dyr med en ren smag af fjerkræ. Samme gode liv i det fri har både køer, grise og lammene fra Limfjordsøen Mors haft. Krondyr har haft det frie liv i Klosterheden ved Lemvig.

Med eGastro har de to venner slagter Peter Mortensen og fotograf Thomas Henriksen realiseret deres drøm om at tilbyde vestjyske fødevarer på nettet. eGastro vandt IVÆKST-pris i 2015. Samme år blev Slagter Mortensen kåret til Danmarks Bedste Slagter.

Savner du den gode slagter, der ved hvad han taler om og selv krogmodner kødet, udskærer flæskestegen, ryger spegepølsen og blander medisteren?

Hvis ja, er du ikke alene. Men fortvivl ej. En af landets absolut bedste slagterbutikker, Slagter Mortensen ligger ikke blot fysisk i Lemvig, men leverer også sine vestjyske fødevarespecialiteter via sin webshop eGastro til hver en hoveddør i Danmark.

Kåret til Danmarks Bedste Slagter Med eGastro har de to venner og lemvigere, slagter Peter Mortensen og fotograf Thomas Henriksen realiseret deres fælles drøm om at tilbyde velsmagende vestjyske fødevarer på nettet. Slagter Mortensen blev i 2015 kåret til Danmarks Bedste Slagter og udgangspunktet for eGastro har været at gøre butikkens unikke produkter tilgængelige for

Friskt, ferskt og koldt eGastro garanterer for friskhed og velsmag. Slagter Mortensen får hele dyr ind og bearbejder alt fra bunden. Det betyder, at flæskestegen, culotten eller entrecoten først bliver skåret af dyret, når den bestilles. Varerne vakuumpakkes i flamingokasser med en flaske frosset kildevand i bunden. Det gør, at varerne holder sig køleskabskolde fra de pakkes til næste dag kl. 20. Fordelen ved ferske varer er, at maden kan tilberedes med det samme, smagen er bevaret, da varerne er helt friske og de kan fryses, da de ikke har været optøet.

Fra oste og flødeboller til færdigretter og krabbeklør Udover et bredt udvalg af kvalitetskød, pålæg og

pølser, har eGastro en række andre produkter på de digitale hylder. Heriblandt alle former for lokale oste. Blandt andre den prisbelønnede Vesterhavsosten, der langtidslagres i den salte havluft ved Bovbjerg Fyr. Også lækre færdigretter såsom Boller i Karry og Lasagne er muligheder hos eGastro, ligesom delikate tapas-platter med hjemmelavede specialiteter og pestoer. Man kan bestille søde sager, ikke mindst de hånddyppede flødeboller i 15 varianter, alle med ekstra tyk skal af fin Callebaut chokolade. Også den lokale specialitet, kogte krabbeklør, kan bestilles og endelig leverer eGastro også øl og vin.

Velsmagende jule- eller nytårsgave Udover at bestille til sig selv, har mange kunder opdaget, at en kasse fyldt med eGastros specialiteter bringer lykke sendt som gave. Uanset om det er julegaven til din mor, en god ven, der fortjener en nytårsgave eller det er i stedet for det økonomiske tilskud til de fraflyttede børn. En ting er sikker - synet af en eGastro kasse med velsmagende herligheder fra den jyske vestkyst får alle til at glæde sig som et lille barn til jul.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

DÅRLIGT NATTESYN HÆMMER KØRELYSTEN Foto: Fotolia

Foto:Fotolia

Foto:Fotolia

38 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

Den berømte gejser Strokkur i fuldt spring.

Heste på lavaen i Landmannalaugar.

ATLANTERHAVETS EVENTYR-Ø Det er ikke uden grund, at Island er blevet et eftertragtet rejsemål de seneste 25 år. Turister fra hele verden valfarter til øen, der har alt.

Velkomin til Íslands! Vulkanernes, sagaernes, gejsernes, gletsjernes, bykulturens, vandfaldenes og tradi­ tionernes ø i Nordatlanten.

Her er ca. 330.000 indbyggere samlet på en vulkansk landmasse på lidt over 100.000 km2. Det svarer til, at alle borgere i Aarhus Kommune alene befolker et område på størrel­ se med Sydkorea eller Ungarn. Der er altså masser af plads til at udfolde sig på, på Islands stenede jord i Europas tyndest befolkede nation. Ét er det betagende landskab, der gør enhver betragter stum af indtryk, uanset hvor mange gange, man har været på den sprudlende

vulkanø. Noget andet er den kultur­ arv, der helt tilbage fra vikingetiden har delt sine sagaer og op til i dag højt anerkendte musikere, kunstne­ re og arkitekter. Island har så meget at byde på, der kan inspirere og aktivere på et højere plan.

Det er først og fremmest den enestå­

ende række af naturoplevelser, der gør Island til et yndet rejsemål. Den rene luft er én ting, de gode råvarer en anden og opmærksomheden over for bæredygtige og miljøvenli­ ge energiløsninger en tredje. Island huser Europas største gletsjer og nationalpark, og de ca. 100 vulkaner er blandt de mest aktive vulkaner i verden. Senest i 2010 og 2011 hvor henholdsvis Eyjafjallajökull og Grímsvötn var i udbrud. Den vul­ kanske aktivitet på øen skyldes, at

øen ligger lige der, hvor to tektoni­ ske plader mødes: Den eurasiske og nordamerikanske.

De varme, springende kilder er en anden af Islands største sevær­ digheder. Geysir ved Haukadalur i det sydvestlige Island er den ældste kilde og har lagt navn til alle andre gejsere i landet. En del af gejserom­ råderne har fået indrettet særlige badefaciliteter, og her er The Blue Lagoon i Reykjanes og Mývatn Nature Baths i Nordisland meget populære besøgsmål.

De mange naturoplevelser taler sit eget, tydelige sprog. Men det gør den islandske kultur- og kunstner­ scene også. Halvdelen af landets befolkning bor i hovedstadsområdet omkring Reykjavík. Byen er et fest­ maleri af kreative og urbane kunst­ arter, sin trendskabende musikscene og rummer foruden topmoderne museer, teatre, restauranter, shop­ pingcentre og meget, meget mere.

Et besøg på utæmmede Island er et eventyr, der gør indtryk resten af livet.

Tekst: Jørn Sørensen

En rejse til Island vil uvilkårligt også byde på is! For grunden til, at landet overhovedet hedder Island, er det imponerende kæmpestore areal af gletsjeris, der dækker 11 procent af landets areal, og Vatnajökull er Europas største gletsjer.

FAKTA Vidste du, at mere end ti procent af landet er dækket af is? Islands landmasse omfatter gletsjere (ca. 12.000 km2), lava (ca. 11.000 km2), sand (ca. 4.000 km2), vand (ca. 3.000 km2) og græsarealer (ca. 1.000 km2).

Kilde: visiticeland.com

Mange især ældre bilister er utrygge ved at køre bil efter mørkets frembrud. Det handler ofte om synet – eller det syn, som føles knapt så skarpt længere.

Det kan være svært at se vejskilte, slidte vejbanestriber, fodgængere og cyklister. Og utrygheden har konsekvenser, siger Jakob Søholt, optometrist og fag- og produktspecialist hos Nyt Syn Danmark: – Det betyder, at nogle mennesker føler sig nødsaget til at ændre på vaner og rutiner. De ender med ikke længere at være så mobile om aftenen, som de var engang, siger han.

Og når man lader utrygheden bestemme, så går det ud over noget helt grundlæggende: – Hvis man af den grund fravælger aktiviteter, forringer man sin livskvalitet, sin frihed og levevis.

Men der er ingen grund til at lade begrænsningerne få overtaget på vejbanerne. Eksperter står nemlig klar med råd: – Ofte handler det om, at folk ikke har fået justeret brilleglas til et skarpt syn, eller ikke er klar over, at man kan få glastyper, der reducerer blændingen og ubehaget fra modkørendes lys, forklarer Jakob Søholt fra Nyt Syn Danmark.

Tekst: Jørn Sørensen ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Ølhandler med personlig pondus Vinteren er en tid, hvor man forkæler sig selv og sine nærmeste med exceptionelle smagsoplevelser. Det gælder også inden for øl. Engang var det at købe en håndbajer meget enkelt, for udvalget af pilsner, guldøl og porter var mildest talt ikke overvældende. Selv ved juletid, hvor der måske var to-tre julebryg mere at vælge imellem.

Men sådan er det langtfra længere. Special- og kvalitetsøl har efterhånden fundet vej til danskernes ganer og hjerter, og det mærker virksomheden Ølhandleren ikke mindst op til i månederne inden julehøjtiden. Med over 400 varianter af velbrygget øl – med fokus på den belgiske – er indehaver og stifter af Ølhandleren Rune Glud Elbek er en af dem, der mærker den fortsat stigende interesse for de ravgyldne dråber.

Makkerparrets fem år gamle webhandel gør ikke blot en dyd ud af at udvide danskernes viden og nysgerrighed i forhold til kvalitetsøl. De passer og plejer også øllet, inden ordrerne nænsomt og personligt bringes ud til kunderne i øst og vest.

Det er en ægte passion at sælge god øl til ligesindede smagseventyrere i hele landet. Entusiasmen er Rune Glud Elbek så at sige flasket op med hjemmefra, hvor hans far videregav interessen og glæden ved god øl, der nu har gjort Ølhandleren og svoger Kim Elbek fuldtidsbeskæftiget i den jyske iværksættervirksomhed. Ølhandlerens paradigme er, at det altid er øllet og kunden, der er i centrum.

For det er de prioriteter, der skal være på plads, når man lever af at sælge et

luksusprodukt, der i literpris ligger et godt stykke over den standardpilsner, de fleste kender fra supermarkedet. God kvalitetet koster nemlig lidt mere, ganske ligesom vi kender det fra eksempelvis vin.

Og på samme måde som vinhandleren kender sin vin, kender Ølhandleren sin øl. Han rådgiver kunderne med erfaring fra egen gane, og han oplever derfor også flere og flere kunder, der med samme interesse sætter pris på at forkæle ganen med overraskende oplevelser, der i øvrigt sagtens – ligesom belgierne gerne gør – kan bruges i madlavningen- hele året rundt.

Læs mere på www.oelhandleren.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Rejs, oplev og bliv klogere på verden omkring dig ”At rejse er at leve”, skrev H.C. Andersen om glæden og lærdommen ved at møde nye kulturer og mennesker på sin vej. Og selvom digteren skrev sætningen for over 150 år siden, så er citatet stadig aktuelt i vore dage.

Det er rejsebureauet Team Island/ KulturRetur fra Hjortshøj ved Aarhus et godt eksempel på. Bureauet gør en ære i både at tilbyde grupperejser og kør-selv-ture til destinationer, som guiden altid har et stærkt personligt forhold til og stor viden om.

Bag bureauet står K. Torben Rasmussen og Carl Erik Skovgaard Sørensen, der i 2004 etablerede Team Island og i 2007 udvidede med KulturRetur. Det er førstnævnte, der står for den daglige drift af rejsebureauet og den tilhørende foredragsvirksomhed: – Jeg sagde mit faste job op for at hellige mig min passion: At arrangere indholdsrige kultur- og naturrejser til Island. Jeg er selv meget nysgerrig på verden, og jeg har en grundlæggende interesse i at formidle den viden til andre med den grundighed, alle vores ture bærer præg af, siger K. Torben Rasmussen, der selv kalder turene med det højt belagte indhold af faglig viden for en rejsende højskole.

Den østjyske islandsekspert er også en ivrig foredragsholder om bl.a. islandske samfundsforhold og historie, og det kommer årligt til udtryk gennem 30-35 foredrag typisk til foreninger, menighedsråd, gymnasier og folkeuniversiteter m.fl.

K. Torben Rasmussen er forfatter til Politikens rejseguide ”Rejsen

Kontakt Team Island og KulturRetur via nedenstående links: www.kulturretur.dk www.team-island.dk

går til Island”, ligesom han i en årrække var direktør for Nordens Hus i Reykjavik, så kendskabet til Island er mildest talt omfattende.

Derfor var det oplagt, at rejserne som udgangspunkt gik hertil: – Danskerne er fascineret af Island. Det gælder først og fremmest den fremmedartede og voldsomme natur; der er ikke så meget dansk hygge dér. Herhjemme er alt velordnet, mens det på Island er mere barskt. Vi har nok kun Vesterhavet med sin vildskab, der ligner lidt. Island er på alle måder så forskellig.

Det er stort og råt – to og en halv gange så stort som Danmark, men kun med 335.000 indbyggere, så naturområderne er enorme, fortæller K. Torben Rasmussen, der også gerne deler ud af sin enorme viden om islandsk kultur og sindelag: – På vores fagspecifikke gruppeture har vi særligt fokus på f.eks. litteratur, kunst, arkitektur eller fugle. Der er en heftig kunst- og musikscene med et stort og pompøst kulturtilbud – symfoniorkester, et koncerthus, to professionelle teatre, ballet og opera. Der en dynamik i det lille lands folkesjæl, siger han.

Efter et par år med rejser til klippeøen i Atlanterhavet kom andre destinationer efterhånden til. Først blev Irland og Færøerne inkluderet, og i dag arrangerer KulturRetur også rejser til så for-

skellige lande som Grønland, Israel, Sverige, Tyskland, Israel, Rumænien, Tunesien og Balkan: – Udviklingen skete i takt med, at vi har fundet rejseledere med samme usædvanligt store kendskab til landene. Alle rejseledere er nøje udvalgt ud fra to krav: Udover at brænde for deres rejsemål skal de være rigtig dygtige til at formidle deres kendskab og lidenskab, forklarer K. Torben Rasmussen.

Island er stadig kernen i rejsebureauet, men med de nye destinationer venter lige så stor grundighed tilføjet naturoplevelser og suppleret med historie, kunst, politik, erhverv, samfund osv. Informationsniveauet er højt, og det er bestemt også meningen: – Vores gæster er typisk mellem- til højtuddannede, men er først og fremmest dybt interesserede i emnet. Og hvis man ikke får

mere at vide end man kan læse om i rejsebøger, så er det jo meningsløst. Tid og ressourcer er kostbare og skal nydes med omtanke. Man skal ikke bare rejse ud og spilde tiden. Der skal være en mening og en vis alvor med vores rejser. Det ved vores gæster, som møder andre ligesindede. Derfor er der også gode muligheder for at opbygge bekendtskaber og endda nye venskaber – der er altid noget at tale om, når man er af sted og oplever de samme ting, siger K. Torben Rasmussen.

Via hjemmesiderne for Team Island og KulturRetur arrangerer bureauet både grupperejser og kør-selv-ture, og K. Torben Rasmussen hjælper også gerne med at sætte et individuelt rejseprogram sammen.

Team Island – en del af KulturRetur A/S Team Island – en del af KulturRetur A/S

KulturRetur KulturRetur

Nær søen Mývatn er der varme kilder og stinkende svovlpøle

På udflugt med blåhvaler uden for det islandske kyst

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

JULENS SMUKKESTE TRADITIONER Foto: PR-foto

Foto: Høreforeningen

Foto: Høreforeningen

40 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

Majbritt Garbul Tobberup, formand, Høreforeningen.

Ingen jul uden pynt. Men hvad skal vi hænge op i år – og hvad vil holde for evigt? Vi har taget en snak med Nicholas Manville, Head of Design hos Georg Jensen om julens pynt.

Anne Mette Paarup Kristensen, hørekonsulent, Høreforeningen.

TAG EJERSKAB FOR DIT HØRETAB Et høretab forringer livskvaliteten for mange seniorer. Men for dem, der får gjort noget ved problemet, er der god hjælp at hente med et høreapparat.

De fleste kender fornemmelsen af at

blive ramt på stoltheden, når ens partner, familie, venner eller kolle­ ger gør opmærksom på, at det står dårligt til med synet eller hørelsen – for mange de to vigtigste sanser. For selvom det siges i venligt drilleri, er der jo måske noget om det. Men hvor det at få sig et par briller ikke kaster de store overvejelser af sig, så forholder det sig anderledes, når det gælder hørelsen. Måske fordi et hø­ retab mere end et synstab generelt betragtes som aldersbetinget. Men derfor skal man ikke ignorere det, når hørelsen begynder at skrante.

Det sætter Høreforeningen en tyk streg under. Foreningen arbejder for bedre livsvilkår for mennesker med høreproblemer eller sygdomme i øret. Anne Mette Paarup Kristensen er hørekonsulent i Høreforeningen, og hun nikker genkendende til på­ standen om, at der kan være et tabu forbundet med det at blive ramt af høretab: – Når man synes, at alle andre begynder at mumle omkring en, og

man beder dem tale højere og får at vide, at det måske er din egen hørel­ se, den er gal med, så kan man blive ramt. Det kan tage tid at erkende et høretab og gøre noget ved det.

En undersøgelse fra 2016 viser, at mennesker i gennemsnit går med en hørenedsættelse i tre år: Fra de op­ dager det, til de gør noget ved det, siger Anne Mette Paarup Kristensen og understreger vigtigheden i, at hø­ retab ikke kun rammer ældre, men også den yngre generation: – Det er mindre flovt at få et høreapparat end det er at blive ved med at sige ”hvad?” Mange oplever at blive sat uden for fællesska­ bet, for man bliver pludselig dén, der ikke længere kan følge med i samtalen ved familiemiddagen eller kaffeautomaten på jobbet. Det handler om at være åben og sige ”jeg hører dårligt” og tage ejerskab for sit høretab og få det undersøgt og gjort noget ved det! Der opstår ganske enkelt færre misforståelser og ærgrelser med et høreapparat, siger hun.

Høreapparatet, og motivationen for at

bruge det, er de vigtigste midler til, at mennesker med hørenedsættelse kan få bragt livskvaliteten og kom­ munikationsevnen tilbage.

Efterhånden som man bliver ældre, kan der gå lidt for lang tid med at erkende, at hørelsen ikke er, som den var. Men der skal sættes ind så tidligt som muligt med en undersøgelse og et høreapparat. For konsekvenserne kan blive værre: Nedsat hørelse kan give hukom­ melsesproblemer, øget risiko for faldulykker, social isolation, stress og depression – og kan også berøre de kognitive funktioner og i værste fald øge risikoen for demens.

For langt de fleste med høretab kan livskvalitet og selvtillid tage et gevaldigt dyk, men der er al mulig grund til at gøre noget i stedet for at lade stå til.

Det ved Høreforeningens for­ mand, Majbritt Garbul Tobberup, alt om. Hun har selv et høretab, der er blevet gradvist forværret gennem mere end 20 år: – Til at begynde med brugte jeg små kanalapparater. I dag har jeg bag-øret-apparater, de såkaldte ørehængere. Men de er alle efter­ hånden blevet mere smarte både i design og farver, og teknologien er langt bedre end dengang, hvor et høreapparat var et stort hudfarvet apparat bag øret. Den teknologiske udvikling har også gjort apparaterne kompatible med andre elektroniske

Hvad er det særlige ved netop julens pynt?

anordninger som f.eks. apps. Der er i dag ingen grund til at blive ramt på stoltheden, livskvaliteten eller følelsen af at være sat af på grund af et høretab. Tværtimod venter muligheden for adskillige aktive år fremover i selskab med både familie, venner og kolleger. Et høreappa­ rat er ikke lig med et nyt øre eller normal hørelse, men det kan hjælpe meget i en verden, hvor der stilles større og større krav til kommuni­ kationen og om at blive længe på arbejdsmarkedet, siger formanden.

Tekst: Jørn Sørensen

FAKTA • Ca. 800.000 danskere har høre- og lydproblemer.

• Ca. 300.000 har et høreapparat.

• Hver tiende i arbejde har høreproblemer.

• Ca. 50.000 har et svært høretab og problemer med at fastholde et job.

Kilde: Høreforeningen

DROP NU

FORFÆNGELIGHEDEN Sådan lyder beskeden fra den tidligere landstræner i fodbold Morten Olsen, som ventede alt for længe med at få de høreapparater, der forbedrede livskvaliteten markant. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Det dejlige ved julen er, at folk vender tilbage til nogle af tidligere års og tidligere generationers traditioner. Uanset hvor moderne mennesker de måtte være resten af året. Gensynet med julens farver og motiver som vi har kendt gennem generationer giver en særlig ro. Og selvom der kommer nyheder til hvert år, så har de bedste af dem gerne dybe rødder i klassikerne.

Hvilke farver er julen i år?

Julen har sine klassiske farver, og metaller som guld og sølv er altid et godt valg. Hos Georg Jensen har vi tradition for at kombinere de to metaller. Det gælder også dette års julepynt med temaet ”Engle”. De er tegnet af Alfredo Häberli og fås i flere versioner – alle med forskellige personligheder og dekorative udstansninger, der symboliserer snefnug eller stjernehimlen. Når det gælder valg af farver, har vi i år valgt et mørkblåt bånd, for at understrege temaet.

Hvordan er udviklingen inden for julepynt?

Det er nok de færreste, der køber helt nyt julepynt hvert år. Man supplerer måske med nye farver eller motiver, men generelt er det ofte en god blanding af nyt og gammelt, hjemmelavet og købt, der findes frem i december.

Udover pynt fra fingernemme børn og børnebørn, er der også andre samleobjekter. Ikke mindst fra Georg Jensen, der gennem de seneste 30 år har skabt juleglæde med deres smukke ornamenter, der har udviklet sig fra det meget traditionelle til det mere moderne.

Alligevel altid med en særlig stil, detaljer og udsøgt håndværk som kendetegn.

Tekst: Rikke Kokholm ANNONCE

ZEISS DriveSafe

Trafiksikre hverdagsbriller

Læs mere på nytsyn.dk

Vil du teste høreapparater med den nyeste teknologi?

Det er gratis og uforpligtende

De nye høreapparater: • Fremmer taleforståelse • Dæmper baggrundsstøj • Kan kobles trådløs til smartphone og anvendes som headset

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. De færreste bemærker de små, digitale apparater, hvor teknik og design bidrager til den bedste brugeroplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der i 14 dage vil prøve de nye, små Selectic apparater. Formålet er, at teste om den nye teknik lever op til brugernes behov.

AudioNova har mere end 100 hørecentre i hele landet.

Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk

Testpersoner søges!

Tilmeld dig senest d. 31. december på tlf. 70 60 60 17 Hvem kan blive testperson?

For at blive testperson skal du være fyldt 18 år og enten ikke have høreapparater eller have ældre apparater. Testen starter med en høreprøve, hvor audiologisten undersøger din hørelse. Derefter tester du høreapparaterne, og afslutningsvis evaluerer I testen sammen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

42 SENIORLIV – ANALYSEHELSE.DK

DROP MIDDAGSLUREN OG SOV BEDRE! Foto: PR-foto

En god nats søvn er afgørende for dagen, der kommer. Men hvor vigtigt er det for vores krop og psyke, at vi sover godt – ikke mindst, når vi kommer lidt op i årene? Det har søvnekspert Mikael Rasmussen et bud på.

Det er ikke for ingenting, at vi sover

godt 25 år af vores liv væk. Søvn har en enorm betydning for vores velbefindende, og det er netop, når vi lægger hovedet på puden, at der foregår en masse nødvendige gen­ opbygningsprocesser i vores krop.

Eller som Mikael forklarer: – Søvn er en forudsætning for at leve. Uden søvn kan vores hjerne ganske enkelt ikke fungere, og det gælder såvel de kognitive som de emotionelle og sociale kompetencer.

Søvn er også vigtig for vores im­ munforsvar, og er vi i underskud på søvnkontoen vil vi også få sværere ved at bekæmpe eventuelle vira.

“Søvn er en forudsætning for at leve.”

– Derfor er det også vigtigt, ikke mindst som ældre, at udfordre sin døgnrytme lidt. Er man syg eller småsløj kan det være fristende at sove den halve dag, men det hjælper ikke på hverken helbred eller nattesøvn, forklarer Michael og fortsætter: – Der er dog ikke noget i vejen for at tage en middagslur, når man kommer lidt op i årene. Det er bare vigtigt, at det er regelmæssigt. Altså på samme tid hver dag. Har man tendens til mange smålure, så spiser de af søvnpresset og giver dermed en dårligere nattesøvn, slutter han.

“Der er ikke noget i vejen for en daglig middagslur – blot den er regelmæssig.”

Og det bliver ikke mindre vigtigt med årene. Ny forskning viser nemlig, at hjernen vaskes ren, når vi sover – og at der er en vis sammen­ hæng mellem risikoen for Alzhei­ mers og søvnmangel.

– Når vi sover bliver vores hjerne vasket ren. Den bliver skyllet igen­ nem af en væske fra det glymp­ hatiske system, og alle urenheder og giftstoffer, der har ophobet sig i løbet af dagen bliver vasket ud i lymfesystemet, gennem leveren og udskilles som urin. Netop dette glymphatiske system er stort set kun aktivt, når vi sover. Derfor er der gode indikationer for, at man ved manglende eller uregelmæssig søvn risikerer, at disse affaldsstoffer ophobes i hjernen og dermed kan nedbryde hjernecellerne. Og så øges risikoen for sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, forklarer Mikael Rasmussen.

har indsovningsproblemer, der varer i mere end en halv time, så er det ud af sengen! I stedet for at blive liggende og vende og dreje sig med irritation til følge, så er det ud. Skift miljø. Gå ud i køkkenet og lav en kop te eller kig lidt ud på natte­ himlen. Det gælder om at ”aflære” kroppen, at det at ligge i sengen er forbundet med noget negativt. Din seng skal være et rart sted at være, og ikke et sted, der forbindes med frustration. Og så gælder det ifølge Mikael om at have en regelmæssig søvn og en regelmæssig døgnrytme.

Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA

Mikael Rasmussen, søvnekspert.

Så det er bestemt ikke spild af tid at sove. Heller ikke, når man bliver ældre. Men er det nu også sandt, når man siger, at ældre mennesker har mindre behov for at sove?

– Både og. Vores søvn ændrer sig gennem hele livet, og når vi bliver ældre påvirker det bl.a. den dybe søvn. Hvor en ung mand befinder sig i dyb søvn i omkring 25 procent

af den tid han sover, vil det være reduceret til omkring ti procent, når han kommer i pensionsalderen.

Der er ingen umiddelbar forklaring på det. Det er ganske enkelt et af vilkårene ved at blive ældre.

Samtidig bliver vores opvågnin­ ger hyppigere. Det kan være vi skal op og tisse, have et glas vand, eller at det er sygdom, der forstyrrer

nattesøvnen. Men hvordan sikrer vi os en god søvn – ikke mindst i alderdommen? Det har Mikael et godt bud på: – En af forudsætningerne for at kunne sove godt er, at nervesyste­ met er i ro. Der er ikke noget som stress eller angst, der kan ødelægge en god nats søvn. Oplever man at have svært ved at falde i søvn eller

Sådan sover du bedre Gør dig klar til at sove en halv til en hel time inden du går i seng. Sluk alle skærme og læs i stedet en bog, løs en sudoku, gå en aftentur eller snup opvasken. Det får nervesystemet til at slappe af og gøre sig klar. Har du alligevel problemer, når du lægger hovedet på puden så prøv med en distraktionsteknik som at tælle baglæns fra tusind eller et par gode afspændingsøvelser.

Og sov så godt!

SOV DIG SUNDERE Søvnmangel svækker immunforsvaret og øger risikoen for at udvikle overvægt, stress, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

Læs hele artiklen på analysehelse.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Velvære, luksus og den bedste nattesøvn i silke En Butterfly Silk of Copenhagen dynes unikke egenskaber kan gavne, hvis du har allergi, gigt, ømme muskler, hedeture eller sover dårligt. Silkedynen er 100 økologisk og naturligt fremstillet, antibakteriel, den borttransporterer fugt, er temperaturregulerende og smyger sig blødt om kroppen.

At sove i en silkedyne lyder som den rene luksus – og det er det også, men det er langt fra den eneste grund til at vælge en silkedyne. Kineserne har kendt til silkens unikke egenskaber i årtusinder, og nu er vi danskere også begyndt at få øjnene op for silkens mange unikke egenskaber.

Sval om sommeren og lun om vinteren En god nats søvn er alfa og omega for vores velbefindende og daglige trivsel.

Du har måske oplevet at vågne op i den ubehagelige tilstand, hvor kroppen føles våd og svedig, og dynen er tung og klam. Det sker ikke med en silkedyne, der både er isolerende og temperaturregulerende, hvilket vil sige, at den er sval om sommeren og lun om vinteren.

Silken skaber et antibakterielt sovemiljø Fyldet, der består af flere hundrede tynde lag silke absorberer og borttransporterer helt naturligt fugt. Dermed sikres et tørt, behageligt og antibakterielt sovemiljø, hvor husstøvmider ikke trives.

Silkedynen er derfor særdeles velegnet til folk med astma eller allergi. Mange oplever, at deres allergiske symptomer forsvinder, når de skifter til en silkedyne.

Positiv effekt på gigt og muskelsmerter Samtidig smyger en silkedyne sig om kroppen på en helt vidunderlig måde, som ikke kendes fra andre dyner. Der er ingen kolde områder, men en ensartet behagelig varme, der har en positiv indvirkning på muskulaturen og kan gavne folk med gigt og muskelsmerter.

Derudover er silke langt stærkere end både bomuld og uld. Silke er brandhæmmende og ”støjer og støver” ikke, som det eksempelvis er tilfældet med bomuld. Økologisk og helt uden brug af kemikalier Kvaliteten af silkefyldet er afgørende for, at en silkedyne får de unikke egenskaber. Silkedyne Import DK importerer med Butterfly Silk of Copenhagen silkeprodukter i den ypperste kvalitet. Silken er 100 procent økologisk og fremstilles helt uden brug af kemikalier.

Silkedyne Import DK samarbejder med nogle af Kinas dygtigste producenter af silke. Virksomhedens sortiment, der også omfatter sengelinned, puder, lagner og rullemadrasser, fremstilles af den fineste økologiske langfibrede morbærsilke.

Silkesommerfuglens larver spinder silken Silkesommerfuglelaver lever af morbærtræernes blade og spinder sig ind i kokoner af lange fibre, der er silketrådene. Der indgår fibre fra 4 000 dobbelt kokoner til blot 1 kilo silkefyld.

Mikael Rasmussen, der er søvnekspert ved Center for Stress og Trivsel og forfatter til bogen ”Sov godt hele natten”, er ikke i tvivl om silkens positive egenskaber: – Jeg har selv fornøjelsen af at sove med en silkedyne og silkesengetøj fra Silkedyne Import DK, og må konstatere, at silken er et fantastisk materiale, som danner en perfekt ramme om søvnen.

Erfaringer fra andre, der sover i silke ’Jeg er vildt overrasket over, hvor stor forskel der er på at sove med en silkedyne. Det er bare fantastisk, for silkedynen er let og smyger sig helt naturligt om nakke, skuldre, ja, hele kroppen.

For første gange i mange år vågner jeg op uden stivhed i nakken, smerter og hovedpine. Jeg tror selv, at det er varmen fra silkepuden som bevirker, at jeg vågner op og føler mig meget mere bevægelig end før’.

Birgit Jensen, Ringsted.

’Jeg får en meget bedre nattesøvn, og silkedynen afhjælper det værste ubehag ved overgangsalderen’.

T. Hesselberg, Hjørring. ’Jeg elsker den måde silken smyger sig om kroppen og, hvordan den tilpasser sig kroppens temperatur - varm om vinteren og kølig om sommeren. Havde nogen for 4 år siden nævnt dyner og puder i silke, havde jeg grint og tænkt, der er nok ikke den store forskel set i forhold til en traditionel dundyne. Nu sover jeg helst kun i silke.’

Sabine Meyer, Nykøbing Falster. ’Jeg har prøvet alverdens ting for at holde varmen om natten, men uden de helt store resultater. Så læste jeg tilfældigt om silkedynens mange gode egenskaber. Min kone og jeg blev enige om at købe en, hvilket har været en rigtig god investering. Jeg kunne allerede den første nat mærke tydelig forskel. Det var slut med kolde tæer, for silkedynen varmer mere, så alt i alt får jeg en meget bedre nattesøvn’.

Børge Nilsen, Vammen.

Silkedyne Import DK, der har specialiseret sig i import af silkedyner, silkesengetøj, silkepuder m.v., samarbejder med med nogle af Kinas dygtigste producenter af silke.

Silkedynen er med sine mange unikke egenskaber med til at sikre dig en bedre og mere komfortabel nattesøvn.

En dyne er ikke bare en dyne. En dyne af Butterfly Silk of Copenhagen er noget helt særligt.

Silkedyne-import.dk – www.silkedyne-import.dk – Email: silkedyneimport@mail.dk – tlf: 29259270

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

44 KRONIK SUNDHED & MEDICIN – ANALYSEHELSE.DK

Vacciner som forebyggelse Forebyggelse er en af de ting, stort

set alle aktører i sundhedsverdenen er optaget af. Det gælder både bor­ gere, som slipper for at blive syge, og politikere, som slipper for at betale for behandlingen af de syge.

Forebyggelse er noget af det aller­ sværeste, man kan give sig i kast med, skulle man tro, men på nogle områder er forebyggelse faktisk nemt, nemlig på de områder, hvor vi kan vaccinere. Vi forebygger al­ lerede, men vi kan forebygge endnu mere, da der findes flere vacciner, som ikke er en del af vaccinations­ programmet.

Vacciner bør tænkes langt mere ind som en del af forebyggelsesar­ bejdet i Danmark. Det vil være en gevinst både for folkesundheden, men også set fra et økonomisk perspektiv. Der er store summer at hente, ikke alene på samfundsøko­ nomien, men også for de borgere, som ikke skal bruge tid og kræfter på at være syge og de forældre, som skal have en fungerende hverdag med syge børn.

Vacciner har en klar og forebyggende

effekt. I oktober viste tal fra Statens Serum Institut, at der er sket et væ­

sentligt fald i alvorlige infektioner, som f.eks. meningitis og blodfor­ giftning, siden man indførte vacci­ nation imod pneumokok i børne­ vaccinationsprogrammet. Dette betyder, at antallet af nye tilfælde er faldet med ca. 70 procent for børn under to år – og 25 procent i hele befolkningen. Det er virkningsfuld forebyggelse, må man sige. Faldet ses både blandt vaccinerede og ik­ ke-vaccinerede aldersgrupper. Det kan altså tyde på, at når en større andel af danskerne vaccineres, be­ skytter de også de andre personer, som ikke vaccineres.

Problemet er bare, at hverken borgerne eller beslutningstagerne – kommunale, regionale og nationale – er opmærksomme på, hvilke mu­ ligheder der er for at forebygge ved hjælp af vacciner. Mange ved ikke, at der er sikre og effektive vacciner imod f.eks. influenza, lungebetæn­ delse og meningitis.

Der er ikke nødvendigvis brug for, at Sundhedsstyrelsen tilbyder flere vacciner gennem vaccinationspro­ grammerne. Der er heller ikke brug for, at staten betaler for vacciner til borgerne. Der er dog efter Lifs me­

ning brug for, at Sundhedsstyrelsen får informeret bredt om, hvilke mu­ ligheder, der er for vacciner – også selvom de skal betales af borgeren selv. Dette vil give borgerne mulig­ hed for at træffe deres egne valg og selv bidrage til forebyggelse af en masse sygdomme. Ikke kun for dem selv, men også for andre ikke-vac­ cinerede medborgere. Se dét er da forebyggelse, der vil noget.

Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen ANNONCE

I tvivl om din diagnose eller behandlingsmuligheder?

Second opinions fra førende speciallæger i ind- og udland. www.yourseconddoctor.com

Bedre indeklima – sundere helbred Et godt indeklima er altafgørende for dit velbefindende.

Electrolux Luftrenser fjerner op til 99,97% af de allergener og partikler, der påvirker dit helbred. Lider du af astma, allergi, hjerte- og lungesygdom eller lign. giver det tryghed at have sund, ren luft i dit hjem.

Læs mere på www.electrolux.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Fotolia

46 SUNDHED & MEDICIN – ANALYSEHELSE.DK

Ifølge seniorrådgiver og Ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed, Anne Illemann Christensen, er det i høj grad ændret livsstil, der gør, at type 2-diabetes i dag også rammer mange yngre mennesker.

KAMPEN MOD DIABETES FORTSÆTTER de sidste 20 år fordoblet, så mellem 250.000 og 300.000 danskere i dag er ramt af sygdommen.

Udover at belaste sundhedsøko­ nomien, har sygdommen store konsekvenser for de ramtes livskva­ litet. Eksempelvis har gruppen af diabetikere hvert år 1,7 mio. flere lægebesøg end personer uden dia­ betes. Dertil kommer, at der hvert år tilkendes 130 nye førtidspensioner som følge af sygdommen.

Men det allerværste er, at antallet af diabetikere fortsat er kraftigt stigende. Stigningen vurderes at skyldes en kombination af fed­

Anne Illemann Christensen, der er

seniorrådgiver og Ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed, forklarer, at type 2-diabetes udgør 80-90 pro­ cent af diabetestilfældene. Sygdom­ men blev tidligere kaldt ”gammel­ mands sukkersyge”, men i dag er det begreb misvisende, siger hun, da også kvinder og yngre mennesker får sygdommen.

– Som følge af ændret levevis i form af større fysisk inaktivitet, usund kost og overvægt er type

2-diabetes gået fra primært at ram­ me ældre mennesker til i dag også at ramme yngre personer. Det betyder en kraftig forringet livskvalitet for rigtig mange mennesker, hvilket gør sygdommen til et oplagt indsatsom­ råde. Af samme grund stiller hand­ lingsplanen også skarpt på det, man kan gøre selv. Det handler grund­ læggende om at få danskerne til at leve mere sundt. Det er ret enkelt, siger Anne Illemann Christensen – i hvert fald i teorien.

– Det handler grundlæggende om, at vi skal spise sundt, motionere og undgå at blive svært overvægtige, siger hun og peger på motionen som en særligt vigtig faktor. Motion er utroligt gavnlig, fordi den både øger kroppens følsomhed over for insulin, så man dermed undgår for stor sukkerkoncentration i blodet – og dertil kommer selvfølgelig, at

motion i sig selv modvirker, at vi bliver overvægtige.

Men én ting er som bekendt teori, noget andet praksis. Derfor har regeringen afsat intet mindre end 65 mio. kr., til i årene 2017-2020 at føre handlingsplanen ud i livet.

Men selvom udviklingen i syg­ dommen går den gale vej, er der håb siger Anne Illemann Christensen og henviser til, at mange flere danske­ re gennem de seneste år er blevet bevidste om deres sundhed.

Dog forholder det sig sådan, at der fortsat ses en social ulighed i forekomsten af diabetes, tilføjer hun.

– Vi kan se i vores undersøgelser, at type 2-diabetes er mest udbredt blandt personer med en kort uddan­ nelse og blandt personer uden for arbejdsmarkedet. Sygdommen kan

i princippet ramme alle, men da der foreligger en genetisk disposition for udvikling af type-2 diabetes, bør man være særligt opmærksom, hvis der er diabetes i familien. Udover det er de klassiske symptomer på diabetes tørst, forøget vandladning, vægttab og træthed, siger Anne Illemann Christensen.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Type 2-diabetes er én af de såkaldte folkesygdomme, der er defineret ved, at mere end én procent af befolkningen lider af dem. Øvrige folkesygdomme inkluderer KOL, hjerte-kar- og muskel-skelet-sygdomme, kræft og psykiske lidelser.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK ANNONCE

DI1018116,01111/16DK

Antallet af diabetestilfælde er gennem

meepidemien, en ældre befolkning, længere overlevelse på grund af bedre behandling og tidligere diag­ nostik.

For at bremse den udvikling sid­ der regeringen i øjeblikket og lægger sidste hånd på en national diabetes­ handlingsplan, der bl.a. fokuserer på forebyggelse og tidlig opsporing.

What science can do En proaktiv tilgang til diabetes I Danmark er det ikke alle personer med type 2-diabetes, der opnår en tilstrækkelig blodsukkersænkning inden for det første halve år af deres behandling.

AstraZeneca fokuserer på tidlig kombinationsbehandling for derved at øge muligheden for tidlig opnåelse af behandlingsmål.

AstraZeneca A/S, Arne Jacobsens Allé 13, DK-2300 Copenhagen S

Med 65 mio. kr. i ryggen skal regeringens handlingsplan bremse den voldsomme vækst i antallet af mennesker med bl.a. type 2-diabetes.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEHELSE.DK – SUNDHED & MEDICIN 47

NYE FORSKNINGSRESULTATER TIL GAVN FOR OVERVÆGTIGE Fem til ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af den hormonelle forstyrrelse, Polycystisk Ovarie Syndrom (PCO).

Syndromet betyder bl.a., at kvinderne har en forhøjet risiko for at udvikle overvægt og uønsket hårvækst af den mandlige type. Men værst af alt for mange af kvinderne er, at PCO har gjort det svært for dem at blive gravide. Men nu er der heldigvis godt nyt til de ramte kvinder.

På Copenhagen Fertility Cen­ ter har læge og Ph.d.-studerende Christina B. Rasmussen og pro­ fessor dr.med. Svend Lindenberg nemlig opnået gode resultater med præparatet Victoza, som egentlig er en medicin til behandling af sukkersyge.

– Vores forskning har vist, at det med en kombination af livsti­ lændringer og behandling med Metformin og Victoza er muligt for patienter i denne gruppe at opnå betydelige vægttab. Dermed kan de hurtigt indgå i fertilitetsbehandling – og vel at mærke uden de mange komplikationer, som man ofte ser i den traditionelle PCO-behandling, fortæller Svend Lindenberg.

Foto: PR-foto

Af samme grund ærgrer det Svend Lindenberg, at sygesikringen endnu ikke yder tilskud til behand­ lingen med Victoza.

– Vi håber selvfølgelig, at det kommer efterhånden, som de gode resultater bliver udbredt. Udover en kraftigt forbedret livskvalitet hos de berørte kvinder, er der heller ingen tvivl om, at det rent samfunds­ økonomisk vil være en rigtig god investering.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Professor dr.med. Svend Lindenberg fra Copenhagen Fertility Center er en af de få læger, der benytter – og har succes med lægemidlet Victoza i behandlingen af PCO.

Den traditionelle behandling af

PCO-patienter har tidligere bestået af livstilsændringer, diæter, hor­ monbehandlinger i kombination med Metformin for at nedsætte kvindernes insulinresistens. Men succesen er ofte udeblevet, fordi kvinderne har haft svært ved at tabe sig.

– Med brugen af Victoza, er gruppen derimod langt bedre stillet, siger Svend Lindenberg og peger på, at den nye behandlingsform ikke kun gør det lettere for de berørte kvinder at blive gravide, men at den også reducerer deres risiko for at udvikle cancer, blodpropper og forhøjet blodtryk.

Udover ufrivillig barnløshed og vægtstigninger, kan PCO resultere i hårtab, uønsket hårvækst, forhøjet blodtryk, sukkersyge og blødningsforstyrrelser. Ca. halvdelen af alle kvinder med PCO er overvægtige med tendens til æblefacon.

SUKKERET TRUER DIT HELBRED Sukker er den del af danskernes kost, der udgør den største trussel mod folkesundheden. Det siger Mette Pedersen, der er formand for Foreningen af Kliniske Diætister.

Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Foto: Michael Madsen

En ny behandlingsmetode hjælper overvægtige kvinder med den hormonelle forstyrrelse, PCO, med at tabe sig og blive gravide.

PATIENTDATA PÅ PLEJE­ PERSONALETS SMARTPHONES

Ascom arbejder med at optimere og udvikle hospitalsløsninger, der kan være med til at spare tid og minimere risikoen for fejl – til gavn for både personale og patienter.

– Vores løsninger gør det muligt at understøtte de kliniske arbejdsgange, der hver dag finder sted på hospitalerne. Vi hjælper personalet med at få et mere holistisk overblik over patienterne ved at indsamle og præsentere patientdata på plejepersonalets smartphone og centralt placerede skærme på afdelingsniveau, siger Jens Andersen, salgsdirektør i Ascom.

– Ved at gøre patientdata tilgængelig for plejepersonalet, hvor som helst, når som helst, sikrer vi at de hele tiden har målrettet og beriget information lige ved hånden, forklarer Jens Andersen og tilføjer, at også specialister på andre afdelinger kan tilgå patientens data og give en ”second opinion” uden at skulle være fysisk til stede ved sengepladsen. Det kan medvirke til at øge kvaliteten af de kliniske beslutninger, personalet skal træffe, og sikre en mere effektiv pleje.

Tekst: Tobias Petersen ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ANNONCE

Varigt vægttab uden løftede pegefingre!

Kom i gang for

1600,-

Er reolen fyldt med slankebøger, men viser vægten stadig 5, 20 eller 30 kg. for meget?

Har du, trods mange forsøg, endnu ikke tabt dig det, du drømmer om?

nikken SOVI kan du lære, hvordan du sammensætter din mad ud fra helt almindelige råvarer, som du kan købe i helt almindelige forretninger, så du endelig får smidt de kilo, du drømmer om.

Hemmeligheden bag et varigt vægttab er, at lave en kostomlægning, der er nem og overskuelig for dig og hele familien. Du skal kunne spise velsmagende mad – også i en travl hverdag. Men du behøver ikke at lave alt om, spise pulver eller følge komplicerede regler og dyre madplaner.

Kom godt i gang for kun 1.600 kr., og vær opmærksom på, at mange sundhedsforsikringer helt eller delvist dækker behandling ved besøg hos klinisk diætist.

Vil du også være mæt og opnå et varigt vægttab med fokus på mad du kan lide?

Hanne Juul er diætist og hjælper hver dag klienter med at opnå store vægttab. For at have succes med et varigt vægttab, handler det om at få styr på blodsukkeret, så du holder dig både mæt, frisk og sund. Så enkelt er det. Uden pisk. Uden sult.

Alt, hvad du behøver, er at få lagt en kostplan, der er lavet specielt til dig og dine behov. Hos Kostkli-

Reducer eller fjern dine symptomer ved PCO/PCOS Har du PCOS, og oplever du gener som overvægt, nedsat fertilitet, uønsket hårvækst, uren hud og humørsvingninger? Vidste du, at du gennem kostomlægning kan reducere eller helt fjerne dine symptomer fra PCOS ?

Uanset om du vil opnå et vægttab eller har PCOS, så er kosten vigtig at have fokus på.

Kostvejledning hos Kostklinikken SOVI omhandler valg af sunde fødevarer og sunde vaner med

udgangspunkt i mad, der giver en god mæthedsfølelse, fantastisk energi og mindst påvirkning af blodsukkeret.

Læs mere i bøgerne Diætistens Low Carb og Spis dig Rask Bøgerne er udgivet af Politikens Forlag og kan købes landet over i boghandlen.

Kostklinikken SOVI – Aut. Klinisk Diætist Hanne Juul Tlf. 2972 1151 • www.kostklinikkensovi.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Lizette Kabre, KU

48 PROFIL SUNDHED & MEDICIN – ANALYSEHELSE.DK

NU VED VI, HVORDAN KOST VIRKER PÅ FOLK ANNONCE

Energi

giver overskud Energi giver overskud med 4 energigivende urter, L-Carnitin og vitaminer & mineraler

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEHELSE.DK 49

”Fordi vi er forskellige, reagerer vi forskelligt på medicin, kost og motion.”

En simpel blodsukkermåling er nøglen til vægttab, fortæller professor Arne Astrup, der er bogaktuel med ”Spis dig slank efter dit blodsukker”.

Ifølge overlæge, professor og institutleder for

Institut for Idræt og Ernæring ved Det Naturog Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Arne Astrup, står kost- og ernæ­ ringsforskningen over for et afgørende nybrud.

Hvor videnskaben før har troet, at alle skulle gøre det samme for at tabe sig, er erkendelsen nu den, at det, der virker for den ene, ikke nødvendigvis virker for den anden.

– Mennesker er forskellige. Det gælder både genetisk og i forhold til vores adfærd. Og fordi vi er forskellige, reagerer vi forskelligt på medicin, kost og motion. Det er det nye, der er kommet ind i det. Vi er blevet meget bedre til at forstå, hvordan medicin og kost virker på folk, siger Arne Astrup, der har arbejdet indgående med kost og ernæring siden sin disputats om det men­ neskelige stofskifte i 1986.

Han peger på kræftbehandling som et område, hvor lægerne allerede arbejder ud fra idéen om at målrette behandlingen til den enkelte patient.

Det, der på fagsprog kaldes precision medicine.

– Et af de områder, hvor man bruger det her meget aktivt, er kræftbehandlingen. Står man eksempelvis over for en patient med brystkræft, er fremgangsmåden, at man tager en prøve ud af svulsten for at undersøge, hvilken type kræft­ celler der er tale om. Man kan bl.a. ved at se på kræftcellernes arveanlæg fastslå, hvilken type me­ dicin, der skal bruges til at slå dem ihjel, og hvor følsomme de er over for stråling. Det betyder, at man kan skåne patienten mod en behandling, der har en masse bivirkninger og måske ikke virker særlig godt. Man kan med det samme give den behandling, der er mest effektiv over for netop den type kræftceller, patienten har, siger Arne Astrup.

I sin nye bog ”Spis dig slank efter dit blodsukker”

forklarer Arne Astrup sammen med sin med­ forfatter, ernæringsekspert Christian Bitz, ud fra samme idé om forskellighed, at der grundlæg­ gende findes tre typer mennesker, A, B og C, som skal følge hver deres type kostråd, hvis de ønsker at tabe sig. Den enkeltes blodsukker afgør, hvil­ ken type vedkommende er, og da man enten selv kan måle sit blodsukker eller hurtigt kan få det målt hos sin praktiserende læge, kan man let og ubesværet finde ud af, hvilken type kostråd man skal følge, hvis man ønsker at tabe sig. En indsigt, Arne Astrup finder bemærkelsesværdig.

– Vi har fået lidt af et videnskabeligt gennem­ brud. Vi har fundet ud af, at forskelle i sukker­ stofskiftet afgør, om man bliver meget mæt af at spise kulhydrater, eller om man bliver mæt af at spise fedt og protein. Det har forløst en stor videnskabelig diskussion, som har stået på i mange år. I 90’erne sagde vi, at man skulle skære ned på fedtet, hvis man ville tabe sig, mens vi i de sidste ti år har sagt, at løsningen var at skære ned på kulhydraterne. Men alle har sådan set ret, siger Arne Astrup.

Han tilføjer, at gennembruddet vil have store positive konsekvenser, både for den enkelte og for befolkningen som helhed.

– Det er klart, at når man har givet de samme kostråd til hele befolkningen, og der derfor er en del, der har fået kostråd, de faktisk har taget på af, så ødelægger det resultaterne, både for den gruppe og for gennemsnittet. Det gør, at en gruppe af befolkningen bliver frustreret, fordi den slankekur, de har fået af deres læge eller diætist eller har læst om, i virkeligheden gjorde det endnu sværere for dem at holde vægten. Men der har vi altså løst problemet, for nu er vi i stand til ud fra nogle helt simple målinger at afgøre, hvilken gruppe de tilhører, og dermed sikre, at de får succes med deres vægttab, siger Arne Astrup. ”Spis dig slank efter dit blodsukker” inde­ holder beskrivelser af de tre typer samt kostråd

og opskrifter, der passer til hver af dem. At der vitterligt er tale om et gennembrud bekræftes af verdens førende ernæringsforsker, professor dr.med. Walter Willett, Harvard School of Public Health, Boston, USA, som har skrevet forordet til bogen.

Opdelingen i tre grupper er et eksempel på, at

abstraktionsniveauet inden for lægevidenskaben er stigende, og spørger man Arne Astrup, er han ikke i tvivl om, at udviklingen vil fortsætte i den retning. Samtidig ser han positivt på forskningen i tarmbakterier, der viser lovende resultater.

– Jeg vil skyde på, at vi om fem år vil se, at en blanding af blodprøver og afføringsprøver tilsammen vil give den enkelte en skræddersyet plan for, hvad vedkommende skal gøre. Det kan lyde kompliceret, men i virkeligheden bliver det meget simpelt. Der vil være nogle fødevarer, man skal undgå, og andre, man skal have flere af, siger Arne Astrup.

Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Arne Astrup er med mere end 600 videnskabelige publikationer en af verdens mest produktive forskere inden for overvægt og fedme. Han har desuden bl.a. stået i spidsen for Ernæringsrådet og EU-kostprojektet ”Diogenes”. Du kan læse mere om blodprøve, kostplaner og opskrifter på GlucoDiet.dk.

PROFILINTERVIEWS Se vores andre interessante profilinterviews med bl.a. forhenværende fodboldlandstræner Morten Olsen, motivationsekspert Mark Anthony samt Line Eckermann fra Firmasund på analysehelse.dk

DIGITAL KRONIKØR: Mia Damhus Vores sundhedsudgifter vokser; hospitalerne vokser, og alligevel vokser antallet af danskere med ondt i sundheden. Flere og flere får kroniske lidelser, antallet af overvægtige stiger, og fremskrivninger inden for sundhedsøkonomien er skræmmende. Hvor skal pengene komme fra?

En målrettet indsats omkring livsstilsændringer kunne gøre en stor forskel både forebyggende, men ikke mindst behandlende.

Det er bare svært at ændre vaner!

Mange sundhedsprofessionelle fortæller, at selvom de anbefaler motion eller vægttab, sker der ikke noget.

Inden for ernæringsterapi og funktionel medicin arbejder vi med ambitiøse ændringer i folks livsstil. Det kan vi gøre, fordi vores klienter er motiverede. De har valgt at komme, oftest på grund af kroniske problemer og utilstrækkelig effekt af andre behandlinger. Men hvad med alle dem, som ikke har ressourcer til selv at sætte noget i gang? Mange års amerikansk forskning viser, at gruppeforløb med samtidig fokus på kost, bevægelse og stresshåndtering gør det muligt for deltagerne at ændre radikalt i deres livsstil. Og der er både økonomiske og helbredsmæssige gevinster.

Læs hele kronikken på analyseindustri.dk ANNONCE

B-vitaminer giver energi og mindsker træthed (bl.a.

B2, B3, B5).

Frigives i to tempi

Afhjælper træthed. Øger udholdenhed ved sportsudøvelse

– købes i din lokale Matas og Helsam samt udvalgte Apoteker

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

50 SUNDHED & MEDICIN – ANALYSEHELSE.DK

PARADENTOSE OG MUNDHULEKRÆFT BEKYMRER FORSKER Foto: PR-foto

Færre danskere har i dag huller i tænderne. Til gengæld bør vi gøre noget for de mange mennesker, der lider af paradentose og den farlige mundhulekræft, siger forsker.

Det kommer nok ikke som nogen

større overraskelse, at mennesker i udviklingslandene har problemer med tand- og mundsygdomme.

Men at der i Danmark, hvor den kommunale børnetandpleje blev indført i 1971, stadig er mange, der har problemer med tænder og mund, vil måske overraske de fleste. Én af de få, der tværtimod ikke er spor overrasket, er professor på Odontologisk Institut ved Køben­ havns Universitet, Poul Erik Peter­ sen. Han har forsket i folkesund­ hed i årtier, og står bag en række globale initiativer for forbedring af mundsundheden i Afrika, Asien, Mellemøsten og Østeuropa. Men danskernes tænder og mundhuler har han også holdt et vågent øje med – også selvom vi i dag har markant færre tandsygdomme end tidligere.

– Sundere tænder betyder, at vi bevarer vores naturlige tænder me­ get længere end tidligere, og dermed er risikoen for, at de angribes af paradentose øget tilsvarende, siger Poul Erik Petersen. Han peger på, at 20 procent af 65-74-årige har tegn

almene kroniske sygdomme, og at tandplejepersonaler skal inddrages yderligere.

– Efter min mening bør man etablere et langt stærkere samarbej­ de mellem tandplejepersonale og de instanser, der arbejder med tobaks­ forebyggelsesprogrammer. Det vil give rigtig god mening i en dansk kontekst, hvor vi har fået kontrol med de grundlæggende problemer som huller i tænderne og nu står over for nye udfordringer, lyder det fra Poul Erik Petersen.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA – Vi bør se paradentose og mundhulekræft i et større perspektiv, og informere bedre om deres sammenhæng med de almene kroniske lidelser, siger profes­ sor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet, Poul Erik Petersen.

på sygdommen, der gradvist kan føre til løse tænder.

Et andet område, der bekymrer professoren, er forekomsten af mundhulekræft. I dag lever godt 2.000 mennesker med diagnosen. I Nordeuropa er Danmark det land, hvor sygdomsrisikoen er højest, og tobak og alkohol er de to største

risikofaktorer. Poul Erik Petersen mener, at vi i folkesundhedsarbejdet bør fokusere meget mere på de to sygdomme.

– Paradentose og mundhulekræft er efter min mening to af de mest oversete folkesundhedsproblemer, vi har i dag, og som vi er nødt til at gøre noget ved. Vi kunne f.eks. starte med at inddrage risikoen for

mundsygdomme i antiryge-kam­ pagner, og vi kunne informere bedre om, at mundhulekræft og paraden­ tose deler risikofaktorer med mange af de almene kroniske lidelser.

Af samme grund mener Poul Erik Pe­

tersen, at indsatsen for mundsund­ hed i højere grad bør knyttes sammen med forebyggelsen af de

I Europa ligger Danmark på en syvendeplads i forekomsten af kræft i munden, mens vi i Nordeuropa indtager en trist førsteplads. Årsagen er primært, at vi ryger og drikker for meget.

VÆR PÅ FORKANT AF DIN SUNDHED Læger bør i højere grad fungere som sparringspartnere i forhold til sygdomsforebyggelse, mener innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet. Læs hele artiklen på analysehelse.dk ANNONCE

ÅBENT ALLE DAGE I DECEMBER

GladTand – i gode hænder Dine tænder kan bevares

Hos GladTand prioriterer vi tandbevarende behandling. Klinikkens tandlæger er efteruddannet i metoder som bevarer markant mere af dine egne tænder ved kronebehandling.

Har du paradentose kan vores eksperter også hjælpe dig, både i forhold til vurdering og behandling.

Behageligt tandlægebesøg – også ved større behandlingsbehov

Se mere www.Gla på dtand.dk eller kon takt os p 38342421 å

Vi forsøger på alle måder at gøre dit besøg så lidt ubehageligt som muligt.

Har du ikke været til tandlæge længe eller er der meget som trænger laver vi sammen en plan for din behandling. Du får altid et skriftligt prisoverslag ved større behandlinger og vi hjælper dig også gerne med tilskud fra Danmark.

GladTand:

Særlig kompetence indenfor kroner og paradentose Overslag inden behandling ✔ Mulighed for lavrentelån ✔ Åbent i weekenden – uden ekstra gebyr. ✔ ✔

Kathrine Kjær Tandlæge, Klinikchef GladTand

rel helbredsmæssig betydning. Laserlyset udrydder bakterier i mikroskopiske kanaler på tandrøddernes overflade, hvor antibiotika ikke kan trænge ind.

Tandkødslommerne bliver skyllet med et middel for at effektivisere spredningen af laserlyset, samt et antibakterielt middel for at forhindre smitte mellem tænder under behandlingen. Der anbefales et bakteriehæmmende mundskyllemiddel, samt tilførsel af specifikke mælkesyrebakterier, som naturligt findes i vores organisme og har en særlig evne til at binde sig til slimhinder i mund-, svælg-, mave- og tarmsystemet. De konkurrerer med de sygdomsfremkaldende bakterier om næringsstofferne og pladsen, producerer et stof som direkte bekæmper de uønskede bakterier, samt forbedrer optagelsen af næringsstofferne fra tarmsystemet. Dette giver også en sundhedsfremmende virkning indefra, for hele kroppen.

Effektiv behandling af parodentose

Ud fra en genetisk og bakteriologisk test laver vi en målrettet behandlingsplan. En omhyggelig mekanisk rensning og evt. antibiotika, følges op med laserterapi.

Med denne smertevenlige metode kan vi oftest undgå den ubehagelige operation, hvor man fjerner tandkød.

Den genetiske analyse giver en udvidet forståelse af

parodentosen. Den integreres i behandlingsplanen og påvirker fremtidig vedligeholdelse. Den bakteriologiske analyse identificerer både typer og mængde af parodentosbakterier, samt evt. antibiotikaresistens, og er bestemmende for valg af antibiotika.

Testen er simpel og smertefri. Den udføres i klinikken og bliver analyseret på et biomolekylært/mikrobiologisk laboratorium med speciale inden for parodentose.

Omfanget af parodentosebehandlingen baseres på sværhedsgraden og kræver derfor altid en indviduel vurdering.

Yderligere oplysninger omkring behandlingen, kan fås på tlf. 4495 0902

Metoden er meget effektiv, og nærmest revolutionerende indenfor behandling af parodentose. Behandlingen udrydder parodentosebakterierne, ikke kun i tandkødslommerne, men i hele kroppen, hvilket har en gene-

brandwerk.dk | 11.2017

Parodentose er en betændelsestilstand i kæbeknoglen, en folkesygdom som de fleste får før eller senere. Man kan gå med parodentose i årevis, uden symptomer eller synlige tegn. Ubehandlet kan tænderne løsne sig og mistes. Traditionel operation er ikke altid tilstrækkelig.

Farum Hovedgade 11a DK-3520 Farum klinik@farumtand.dk

www.farumtand.dk ANNONCE

Skift til PLUS1 Tandlægeklinik

kvalitetsbehandling i trygge rammer

RING OG BESTIL TID I DAG Tlf. 3670 7600 info@plus1.dk - plus1.dk Eller send SMS med teksten RINGOP til 1245 - så ringer vi dig op

Vores koncept er enkelt. Vi behandler med omsorg i trygge rammer og har fokus på at give dig en oplevelse af kvalitet, fra du bestiller tid til du er færdigbehandlet.

er specialiserede og arbejder på tværs af klinikkerne og udveksler viden og erfaringer til gavn for vores patienter.

Komplekse behandlinger vurderes for eksempel altid af flere behandlere.

Field’s

På vores 4 store og lyse klinikker behandler vi efter moderne metoder og med nyeste udstyr. Vores behandlere

Vi glæder os til at høre fra dig og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig.

Lægecentret 1. sal nr. 193 Rødovre

Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal Ørestad

Rødovre Centrum

Healthcare Center Ballerup Borupvang 3C, Ballerup

NY KLINIK

Få en Firmaaftale som får smilet frem Markedets billigste tandbehandling ved 1. besøg, fast rabat på frie ydelser, akuttider samme dag, udvidede åbningstider inkl. lørdagsåbent. Og så er det omkostningsfrit for virksomheden og gælder alle i husstanden. Ring 3670 7600 og hør, hvordan du kan tilbyde dine medarbejdere en kvalitetsaftale på tandbehandling.

Vi udfører alle former for behandling Parodontose, kroner og broer, fyldninger, tandregulering, mundog kæbekirurgi, tandblegning og kosmetiske behandlinger, eftersyn og tandrensning, implantater og proteser mv.

København City Banegårdspladsen 1, 10. sal v/Tivoli og Hovedbanegården

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-fotos

Foto: PR-foto

52 SUNDHED & MEDICIN – ANALYSEHELSE.DK

Christian Graversen, direktør for Welfare Tech.

SUNDHEDENS FREMTID ER DIGITAL Vi går mod øget digitalisering inden for sundhedsområdet, og det skal vi være glade for, fastslår direktør for Welfare Tech, Christian Graversen.

Sundhedsområdet er i fuld gang med at blive digitaliseret, og ifølge direktør for Welfare Tech, Christian Graversen, er det en god nyhed for hr. og fru Jensen, der bl.a. kan se frem til lavere medicinomkostnin­ ger og færre bivirkninger.

– Jeg forventer, at digitaliseringen vil føre til, at medicineringen bliver billigere, og at patienterne får en bedre oplevelse med færre bivirk­ ninger, fordi vi vil blive bedre til at ordinere den rigtige medicin. I dag ordinerer vi en masse medicin, der ikke bliver spist, og det gør behand­ lingen dyrere for patienterne, siger Christian Graversen.

Digitaliseringen handler i høj grad om at skabe datapunkter tæt på patienterne, så det bliver muligt at indsamle de data, der skal danne grundlag for forbedringerne. Som patienter vil vi opleve det i form af eksempelvis digitale pilleglas, og selvom nogle måske skal bruge lidt tid på at vænne sig til den fagre nye verden, er der god grund til at se lyst på udviklingen, mener Welfare Tech-direktøren.

– Jeg tror, det vil komme den enkelte til gavn, sundhedsvæsnet til gavn og medicinalindustrien til gavn, at man får mere vished om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger Christian Graversen.

Han peger på, at digitaliseringen er en forudsætning for precision medicine, og henviser til kræftbe­ handlingen som et eksempel på et

område, hvor man allerede i dag er i stand til at målrette behandlingen til den enkelte patient.

– Vi ser det allerede i dag inden for kræftbehandling. Man er i stand til at være meget præcis med, hvor man docerer kemoterapien. Eller fryser eller brænder noget. Det gør, at resten af kroppen ikke bliver belastet af den kradse medicin, siger Christian Graversen.

“Vi vil blive bedre til at ordinere den rigtige medicin.”

Digitaliseringen er den ene af to

dominerende trends, Christian Gra­

versen peger på, når han spørges, hvad der vil præge sundhedsområ­ det i de kommende år. Den anden er en omlægning af forretningsmo­ dellerne i branchen, som dog ifølge Welfare Tech-direktøren halter lidt i Danmark.

– Vi er på vej mod det, der hedder valuebased health. Det vil sige, at i stedet for, at man betaler for udstyret, så betaler man for effekten af udstyret. Det betyder, at man skal afregne på en anden måde end man gør i dag, og den omlægning går langsomt i Danmark, synes jeg, siger Christian Gravesen.

Han understreger, at ansvaret for den træge omlægning ikke entydigt kan placeres hos hverken medicinal­ industrien eller sundhedsvæsnet.

– Det er både producenten og hospitalet, der skal lægge deres for­

retningsmodel og afregningsmodel om, så det er svært for begge parter.

Det er ikke kun det offentliges skyld, og det er ikke kun de private virk­ somheders skyld. Det er noget, man skal løse sammen, afslutter Christi­ an Graversen.

Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Welfare Tech er Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi. Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter i samarbejde med virksomheder, kommune, regioner og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK ANNONCE

SWISSLOG LEVERER AUTOMATISEREDE LØSNINGER DER ØGER EFFEKTIVITETEN OG FORBEDRER PATIENTOPLEVELSEN PÅ INNOVATIVE HOSPITALER. MAKSIMAL PATIENTSIKKERHED OG ØKONOMISK EFFEKTIVITET www.swisslog.com - healthcare.nordic@swisslog.com - telefon +45 9690 7100

Ascom Myco 2

- Ascoms Healthcare Platform samlet i én smartphone* • Få hjælp til at håndtere alarmtræthed • Få bedre overblik på farten • Filtrér og prioritér patientkald og alarmer • Intelligent integration til kliniske systemer • Få bedre workflows ved at minimere unødige afbrydelser • Målrettet og beriget information lige ved hånden

* Løsningen kræver tilkøb af flere af Ascoms produkter.

Styrk tilgængeligheden af omfattende dataindsamling - Øget mobilitet sikrer effektiv behandling En ny løsning fra Ascom gør det muligt at indsamle patientdata på tværs af fabrikater af medicinsk udstyr tilkoblet patienter med særlige overvågningsbehov. Plejepersonalet kan nu via deres smartphones få adgang til nær-realtidsdata, når og hvor som helst.

ternes tilstand ved at præsentere patientdata på tværs af medicoteknisk udstyr. Det betyder, at plejepersonalet kan udnytte patientdataene på en ny og mere effektiv måde end tilfældet er i dag, forklarer Jens Andersen, salgsdirektør i Ascom.

Patientdata er en central faktor i en effektiv og sikker behandling. På hospitalerne registreres der i dag massive mængder data, ikke mindst i kraft af patienttilsluttet medicinsk overvågningsudstyr. Indtil videre har man dog ikke høstet det fulde udbytte af disse data.

Understøtter det digitale hospital Normalt får plejepersonalet blot en notifikation, når det medicinske udstyr afgiver en alarm. Nu kan personalet få adgang til nær-realtidsdata fra alt det tilsluttede udstyr og kan overvåge patientens tilstand, uanset tid og sted.

Hidtil har det nemlig kun været muligt at udnytte dataene udstyr for udstyr og dermed formidle fragmenter af et patientbillede. Det ændrer en ny hospitalsløsning fra Ascom på, som gør det muligt at indsamle data fra alt det udstyr, der er tilkoblet en patient og bl.a. præsentere det på plejepersonalets smartphones.

- Plejepersonalet kan se og indtaste patientdata direkte på deres smartphones, hvilket er en særdeles nyttig funktion ikke mindst i dag, hvor personalet fx skal overvåge flere patienter over et større geografisk område på de nye supersygehuse, siger Jens Andersen og tilføjer, at en anden fordel er, at mere data indsamles, noget automatisk, noget mobilt, og dermed hurtigt bliver tilgængeligt i andre systemer. Det betyder bl.a, at specialister kan tilgå data via patientjournalen, der uden forsinkelser bliver opdateret med vores løsning.

Nyt patientoverblik - Det har længe været muligt håndtere alarmer fra det medicinske udstyr leveret af mange forskellige specialiserede leverandører, og andre har længe kunnet hente data ud af de enkelte producenters udstyr og lagre dem i patientjournalerne. Med den nye løsning kan vi bidrage med et mere holistisk billede af patien-

Automatiseret score-beregning Et andet område, hvor den nye løsning også bidrager med værdi, er med en automatiseret

Vil du vide mere om, hvordan Ascom Applikation Suite og Ascom Myco 2 smartphone kan hjælpe dig, så besøg ascom.dk.

beregning for f.eks. ”Early Warning Scores” (EWS). EWS anvendes til bedømmelse af patienters kognitive tilstand, og foregår i dag ofte som en helt manuel proces. Sygeplejersken iagttager patienten, aflæser målinger på det tilsluttede udstyr, noterer og triagerer patienten.

Nu kan sygeplejersken få målingerne fra udstyret direkte ind på sin smartphone, hvor hun samtidig kan indtaste sine egne iagttagelser.

- Fordelen er, at alle data straks kan registreres elektronisk i patientjournalen. Man undgår dermed de potentielle fejlkilder, der kan opstå foran computeren, når sygeplejersken skal føre de håndskrevne noter over i patientjournalen.

Samtidig udregner løsningen automatisk relevante score, som sygeplejersken også kan se på sin smartphone, uddyber Jens Andersen.

- Ascom har mange års erfaring med at udvikle og levere løsninger til sundhedssektoren, og tager udgangspunkt i plejepersonalets reelle arbejdssituationer og opgaver. Vi har installationer på stort set alle landets hospitaler og har derfor et ret godt indblik i branchens udfordringer, og hvordan løsninger skal designes, så de kan medvirke til en mere effektiv pleje, afslutter Jens Andersen

ascom.dk

ascom

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

54 SUNDHED & MEDICIN – ANALYSEHELSE.DK

INVESTÉR MERE I SUNDHEDSFORSKNINGEN Foto: Søren Svendsen

Sundhedsforskning er en styrkeposition for Danmark, men vi må ikke hvile på laurbærrene. Interview med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Politisk har Sophie Hæstorp Ander­

sen beskæftiget sig med sundhed i 15 år. Fra 2001 til 2005 som Social­ demokratiets sundhedsordfører, fra 2006 til 2007 som medlem af forberedelsesudvalget og regionsrå­ det i Region Hovedstaden, fra 2009 til 2013 som sundhedsordfører for Socialdemokratiet og siden 2014 som regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Lægger man dertil, at den i dag 42-årige socialdemo­ krat tilbage i 2006 afsluttede sin statskundskabsuddannelse med et speciale om styringsrelationer i det danske sundhedsfelt, understreges billedet af en politiker med viden og erfaring inden for det område, hun arbejder med. Og da hun bliver spurgt om tilstanden i det danske sundhedsvæsen, tøver hun da heller ikke med at svare.

– I Danmark er vi langt fremme med at tage sundheds-IT og vel­ færdsteknologi i brug. Det skyldes, at vi har et velfærdssamfund, hvor det er sådan, at hvis borgerne er visiterede til hjælp eller sundheds­ behandling, så går vi rigtig langt for at hjælpe dem med at have en hver­ dag, der er til at leve, siger Sophie Hæstorp Andersen.

”I Danmark er vi langt fremme med at tage sundheds-IT og velfærds­teknologi i brug” – Omvendt betyder udviklingen omkring medicinpriser, prakti­ serende læger og det, at vi bliver flere og flere ældre, at vi er hårdt pressede. Derfor bliver vi løbende nødt til at kigge på innovationen.

Mange gange skal teknologien ikke kun anvendes, fordi det kan give et kvalitetsmæssigt løft, men også for at se på, om vi kan spare ressourcer, uddyber hun.

at én procent af BNP skal investeres i forskning. Begge dele ser regions­ rådsformanden positivt på, om end hun gerne ser, at man investerer endnu mere i sundhedsforskningen.

– Når man laver nedskæringer på universiteterne, bliver vi også berørt af det. Vi har en lang række fremtrædende forskere i Region Hovedstaden, som er lektorer og professorer på universitetet samtidig med, at de er ansat hos os. Hvis de pludselig ikke får de midler, der skal til for at blive ved med at opretholde deres fantastiske forskning inden for eksempelvis HIV-vaccine, infekti­ onsmedicin eller fertilitet, så er det ikke kun universiteterne, der bliver berørt. Det berører også hele sam­ spillet med virksomheder som Novo og Ferring. Internationale virksom­ heder, der ønsker at lave klinisk forskning her i Danmark, påpeger Sophie Hæstorp Andersen.

– I regeringsgrundlaget har man sagt, at man skal investere mindst én procent af bruttonationalproduktet i offentligt finansieret forskning. Det indgik også i den gamle regerings regeringsgrundlag. Men nu må vi jo se. Der er meget stort brug for, at det ikke bare er én procent generelt set, men at man målretter mere af det, efter min mening, til sundheds­ forskningsområdet, afslutter hun.

Tekst: Tobias Petersen

Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Det store pres på økonomien bety­

der, at det ikke længere er nok, at nye behandlingsformer forbedrer kvaliteten for patienterne. Hvis de ikke samtidig medfører besparelser på budgetterne, vælges de fra. Det ærgrer Sophie Hæstorp Andersen, at det er sådan.

– Vi laver nogle forsøg lige nu ude på Bispebjerg Hospital for lungepatienter. Hvis man har en lungesygdom, har man det rigtig dårligt og har rigtig svært ved at komme ned ad trapperne, hvis man bor i København, simpelthen fordi man ikke kan få vejret. Kan vi gøre livet lettere for dem ved, at de kan komme i kontakt med lægen og lave genoptræning i eget hjem? Det er

sådan noget, jeg synes ser spænden­ de ud, siger hun.

– Men det kræver nogle indle­ dende investeringer. Og der bliver vi nogle gange presset af økonomien.

Vi skal nogle gange vente unødigt lang tid på at få at vide, at det her er en entydigt god business case for borgeren og for økonomien. Ellers kan vi simpelthen ikke få penge til at gå i gang med det, forklarer hun.

Som eksempel på afstanden mellem

innovation og handling fortæller Sophie Hæstorp Andersen om en nylig tur til Kina, hvor hun var med til at præsentere en dansk virksom­ hed, som har udviklet såkaldte san­ sefødestuer, der med lys og lyd gør

fødsler mindre smertefulde. Den første sansefødestue blev udviklet på Nordsjællands Hospital, og yder­ ligere to er installeret på Hvidovre Hospital.

– Så spørger de jo i Kina: Tre fødestuer? Hvorfor har I ikke instal­ leret dem alle steder, hvis I synes, de er så fantastiske? Hvorfor har I ikke implementeret dem i resten af Danmark? Eller i hvert fald i hele Region Hovedstaden? Der kommer vi nogle gange til kort og må sige: Ja, det var så det, der lige kunne blive råd til, siger hun.

Den nye regering har oprettet et

ministerium for innovation og indskrevet i sit regeringsgrundlag,

FAKTA Da man senest opgjorde tallene i 2014, var de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsnet 155,1 mia. kr. Heraf stod regionerne for hovedparten af udgifter med 114,4 mia. kr., mens kommunerne og staten stod for henholdsvis 39,7 mia. kr. og 0,9 mia. kr.

FOREBYG I STEDET FOR AT HELBREDE

Ambitiøse medarbejdere kan få mange fordele, hvis de skeler til, hvordan elitesportsudøvere opnår high performance ved at fokusere på en sund livsstil og samtidig undgå stress og uoplagthed. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

VELVÆRE DEKORATION

MERAKI BØRSTE

HUMDAKIN LAUNDRY SOAP

YARD ETC. DISH SOAP

MERAKI MAKEUP SÆT

MERAKI SALT SCRUB

THE DYBDAHL CO. AMERICAN WHITE PELICAN

HOUSE DOCTOR RUKA VASE

BY LASSEN KUBUS 4

KAY BOJESEN ABE

HOUSE DOCTOR WALLS SPEJL

VIPP 13 PEDALSPAND

ENELBRECHTS KEVI X

CARL HANSEN CH29

FRITZ HANSEN SVANE

CARL HANSEN CH25

PP MØBLER FLAGLINESTOLEN

FRITZ HANSEN OXFORD

NEW MAGS A BEAUTIFUL MESS

NEW MAGS 100 GREAT DANES

NEW MAGS THE WATCH BOOK

NEW MAGS VEGAN CUSINE

NEW MAGS ULTIMATE TOYS FOR MEN

FLOS SNOOPY

GUBI BL1

VIPP 524

FLOS 2097/50

FRITZ HANSEN KAISER IDELL

LIGHTYEARS CARAVAGGIO

RUG SOLID BOMULDSTÆPPE

OYOY ADVENTURE BEDDING

ORDINARY THINGS FOLKSTONE GRAY

FERM LIVING FLAMINGO

HUMDAKIN KNITTED DISHCLOTHS

TO BE LIVING LINES PLAID

TEKSTILER

BELYSNING

BØGER

MØBLER

SKANDINAVISK SNÖ

NEW MAGS VELO 2ND GEAR

Danmarks designshop

Nyholmvej 3 • 7500 Holstebro • Tlf. 97 42 36 77 • Fax 97 42 33 77 • info@livingshop.dk