Vores nye byudvikling #5

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR 5 ∙ SEPTEMBER 2016 VORESNYEBYUDVIKLING.DK

VORES NYE BYUDVIKLING

4

MED FOKUS PÅ EN BÆREDYGTIG FREMTID

EKSPERTER Om nybyggeri

LEDER: PER HOMANN JESPERSEN Byerne er blevet mere attraktive for befolkningen

THORKILD ÆRØ

DIREKTØR FOR STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

NYBYGGERI I AARHUS Nye kræftbehandlingsmuligheder på vej

”Danmark er ikke så urbant som Holland og England” Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen september 2016

LETBANEN

GRØNNE PROJEKTER

DRONER

vil skabe muligheder

skaber vækst

gør byggearbejdet lettere

GIV DEN UKENDTE LUFTHAVN ET NAVN

GIV OS DIT BUD PÅ ET NYT NAVN PÅ

UKENDTLUFTHAVN.DK OG VIND STORE PRÆMIER

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

NICOLAIS TIPS!

“Byboerne værdsætter den høje mobilitet, men den må ikke forringe livskvaliteten i byen.”

Jeg anbefaler at læse artiklen på side 8 om projektet LOOP CITY. Letbanen, der står klar i 2023/24, kommer til at køre fra Lundtofte i nord til Ishøj station og åbner op for en masse nye udviklingsmuligheder.

God læselyst!

Nicolai Filsøe, Projektleder

INDHOLD 4

Aktuelle projekter

6

Grøn Vækst Horsens

8

Letbanen vil skabe muligheder

10 100 Resilient Cities

Per Homann Jespersen

12 Profilinterview – Thorkild Ærø

Lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC

14 Nye kræftbehandlingsmuligheder 16 Droner i byggebranchen 18 Ekspertpanel 20 Nyt brokvarter i Aarhus

STORBYERNE ER ATTRAKTIVE

B

yerne – de store byer – har i de sidste årtier vundet i betydning på snart sagt alle fronter. Over en 10-års periode er de fem største danske kommuners andel af indbyggertallet steget 5%, andel af arbejdspladser steget 6½% og andelen af de beskæftigede med hele 9% - en voldsom centralisering. Byerne er blevet mere attraktive for befolkningen, især dem i arbejde, og for virksomhederne.

Byernes stigende attraktivitet er et resultat af mange forskellige trends. Én af de væsentligste er at byerne giver muligheder for at leve et sundt og alsidigt liv, der ikke som førhen er fysisk begrænset til bolig og parker, men hvor også dele af gadearealet er inddraget i dagliglivet og hvor fritidsmuligheder er blevet stærkt udvidet.

Adgangen til transportmidler gør, at man ikke er bundet til byen. Man kan forholdsvis let opleve landlig idyl, komme i skoven eller opleve andre byer.

Den frihedsfølelse, som er knyttet til mobiliteten lader sig endnu bedre realisere med bopæl i storbyen.

Dermed er også en grundlæggende modsætning i fremtidens byudvikling tematiseret: Byboerne værdsætter den høje mobilitet, som byen giver, men ønsker samtidig, at den trafik som mobiliteten giver anledning til, ikke må forringe livskvaliteten i byen. Den nødvendige trafik i byen må ikke forure-

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

22 Forstaden hitter

ne og trafikken skal klare sig med meget mindre plads, hvis der også skal være plads til byliv. En bilist optager cirka 10 gange så meget plads som en cyklist eller en buspassager. Det er biltrafikken, der må reduceres.

Allerede nu er det en udfordring, som viser sig som bl.a. trængsel i byerne.

Udfordringen her består i at begrænse biltrafikken til det mest nødvendige – og i hvert tilfælde sørge for, at biler i byen er biler, som har start eller mål i byen, altså at fjerne gennemkørende trafik. Så der skal noget ’pisk’ til.

Gulerødder i form af attraktive alternative transportmuligheder, gode cykelog gangfaciliteter, bus, letbane og metro, skal der selvfølgelig også til, men er ikke tilstrækkeligt.

Når byerne vokser med flere boliger og flere arbejdspladser giver det endnu større udfordringer – der skal findes løsninger som kun giver en marginal forøgelse af biltrafikken – når der kommer 20% flere indbyggere og arbejdspladser i København, er der ikke plads til 20% mere biltrafik.

Pisk er aldrig populært – tænk på diskussionen om betalingsringen/trængselsringen – men politikerne må tage mod til sig og finde de rette virkemidler, der kan understøtte en trafikal udvikling, der giver masser af mobilitet, men ikke ret meget biltrafik.

voresnyebyudvikling.dk

taarbæk huse

Giv avisen videre!

VORES NYE BYUDVIKLING Project Manager:

Nicolai Filsøe

nicolai.filsoe@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder Mette Bisgaard Cover photo: Svenn Hjartarson Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Rammeløse vinduespartier

Dinesen massive plankegulve

6 projektsalgsboliger centralt i det idylliske Taarbæk

Boligerne for dig der vil lidt mere, og som forstår dig på detaljen. Taarbæk Huse, er ikke bare standard nybyg, men arkitekttegnet, for at passe ind i det særlige miljø i Taarbæk, og har usædvanligt mange fine detaljer, både inde som ude.

Kvalitet er en selvfølge i alle aspekter. Unik placering - unikke boliger

www.taarbaekhuse.com

VOLA armaturer

Unoform U-series køkkener

Den Grønne Fatning som nyfortolkning af ”de gamle brokvarterer” Herlevs nye bydel, Den Grønne Fatning, henter inspiration fra de charmerende gamle brokvarterer i København, hvor etagebyggerierne omkranser den hyggelige gård som kvarterets hjerte. I ”Den Grønne Fatning” er der både plads til udeliv og nybyggeri af høj kvalitet.

De kommende beboere i Herlevs nye boligkvarter, Den Grønne Fatning, får boliger med en sjælden kombination af fællesskab, bæredygtighed og innovative arkitektoniske

løsninger. Den Grønne Fatnings inspirationskilde er nemlig de klassiske, intime brokvarterer, som vi kender fra det gamle smukke København.

FAKTA | Den Grønne Fatning Samlet bebygget etageareal ca. 26.800 m2.

Udlejningsboliger: 153 stk. / 75–122 m2 / 2-4 værelser Ejerboliger: 37 stk. / 90–117 m2 / 3-4 værelser Almene ungdomsboliger: 48 stk. / 48 m2 Byggestart: primo januar 2017 Byggetid hele projektet 2½ år – fordelt på 4 byggefelter Første indflytning: medio 2018 Afslutning byggeri: medio 2019

Tilsat helt moderne tænkning i såvel arkitekturen, udendørs arealerne og materialevalget.

Dette møde mellem det nye og det traditionelle puster sjæl i nybyggeriet fra dag et.

Fælles byhaver i første sals højde Navnet ” Fatning” henviser til områdets fortid som hjemsted for glødelampe fabrikken Osrams danske afdeling. ”Den Grønne” handler om den grønne gård og byggeriets bæredygtighed, hvor overfladerne forsinker regnvandets nedløb, så afløbene kan håndtere selv

store mængder regn. Kvarteret bygges efter LAR (lokal afledning af regnvand) principperne, som intelligent leder vandet ud i underjordiske bassiner.

fælles aktivitetsrum. Og ganske som i gamle dage, kan beboere overskue børnenes leg fra vinduerne eller fra de altaner, som alle lejlighederne udstyres med.

Den Grønne Fatning får fælles byhaver. Originalt placeret i første sals højde som inviterer til samvær mellem Den Grønne Fatnings beboere. Haverne rækker ned mod gadeplanet via nogle af facaderne, hvor grønne planter forbinder gården og haverne.

Det traditionelle gårdrum har også en markant, innovativ komponent. Nemlig parkeringspladserne under grønsværen, som er hævet for at give plads til beboernes biler. En intelligent måde at sikrer beboerne parkeringsplads uden at skæmme kvarterets udseende.

Den store gård mellem de fire byggerier fungerer som et stort

www.dengronnefatning.dk ELF Development A/S

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

INTERESSANTE PROJEKTER LIGE NU Martin Rostrup Hansen, Lumon, Danmark

Jens Mølbak, adm. direktør, Mølbak Landinspektører A/S

Rune Holm Madsen, Produktionsdirektør, NCC

SLIP FOR REGN OG BLÆST PÅ ALTANEN

MERE END 2.000 BOLIGER I PIPELINEN

NY BEHANDLINGSBYGNING TIL DET NYE RIGSHOSPITAL

– Kører du en tur til Ørestaden eller til Nordhavn i København, vil du lynhurtigt få øje på de mange tomme altaner, som står ubrugte hen – også på sommerdage.

Vejret i Danmark er jo desværre svært at regne med, og mange dage om året blæser det ret kraftigt. Især for beboere på anden sal og op efter kan vinden være svær at holde ud, selvom det er sommer. Vi hos Lumon har en løsning. Vi har udviklet et foldeglassystem, som kun består af glas og ikke har nogen indramning. Det rammefri glas bevarer arkitekturen bedre, fordi det ikke er ligeså iøjnefaldende. Bager solen fra en skyfri himmel, kan du åbne helt op for det rammefri foldeglassystemet og nyde vejret. Blæser eller regner det i stedet, kan du skærme af og stadig sidde i læ. Det tager kun få sekunder at lukke altanen af for vind og vejr, hvis det pludselig trækker op. Det betyder, at altanen kan benyttes hele året når som helst.

Vores nyeste produkt er et altanværn uden balustre.

Produktet er meget ligesom traditionelt indspændt glas, dog har vores nye altanværn åbenlyse fordele. Prisen er lavere, og du har mulighed for senere at få Lumons foldeglasinddækning eftermonteret. Intet ved altanværnet skal ændres for at få foldeglasset eftermonteret. Så kan du sidde ude på altanen hele året, også selvom du bor i Danmark.

– Mølbak Landinspektører A/S er aktør på en lang række bygge-, by-, omdannelses- og infrastrukturprojekter i og uden for København. I projekterne leverer vi ydelser inden for vores specialer ’Areal og Rettigheder’, ’Matrikel og Jura’, ’Landmåling og Data’, samt ’Plan og Udvikling’. Der har længe været tendens til øget urbanisering indenfor Københavns bygrænse, men de senere år har udviklingen også bevæget sig ud til forstæderne. Omegnskommunerne har fået gang i større anlægs- og infrastrukturprojekter og Mølbak Landinspektører A/S følger nøje med i denne udvikling.

Vi har igennem lang tid haft stor succes med at målrette rådgivning til private lodsejere og udviklere i forhold til planlægning og udvikling af boligområder og omdannelse af områder til boligbebyggelse. Markedstendensen har betydet, at vi i 2015 og 2016 har styrket vores rådgivningskompetencer, herunder på planlægning- og procesrådgivningsområdet. Det er sket ved ansættelse af to nye afdelingschefer, som begge har stor erfaring fra tidligere ansættelser.

– I Danmark har vi altid bygget meget med beton, og det gør vi stadig. Men moderne arkitektur kræver, at vi begynder at arbejde mere og mere med stål som byggemateriale. Stål er meget lettere og kræver ikke ligeså mange understøttende elementer, som beton for eksempel gør. I NCC er vi i gang med at bygge Nordfløjen til Det Nye Rigshospital i København. Det bliver en behandlingsbygning med over 200 sengepladser og som forventes at stå færdig i 2018. Her har vi på den ene af to fløje anvendt stål i stedet for beton, eftersom den del af Nordfløjen svæver tre etager over Finseninstituttet. Det ville ikke være muligt, hvis vi byggede med beton. At arbejde med stål kræver samtidig særlige kompetencer, og den stigende tendens til at bygge med stål har betydet, at vi i NCC har rekrutteret stålspecialister. På den måde ved vi, at kvaliteten er på plads.

Vores målrettede fokus på byudviklingssegmentet betyder, at vi inden for den næste planperiode samlet har mere end 2.000 boliger i pipelinen i omegnskommunerne omkring København, alle ejet af private lodsejere og virksomheder.

Tekst: Ida Østerlund

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEBYUDVIKLING.DK

Bygherre: Københavns Kommune Tegnet af: Christensen & Co. Arkitekter a/s

Bygherre: Boligselskabet Domea København Tegnet af: Mangor & Nagel

Renovering: Taasinge Elementer

DANMARKS MEST EKSTROVERTE SKØJTEHAL

LYSETS HUS REJSER SIG I ØRESTADEN

SKIFT FACADE OG SPAR PÅ ENERGIEN

Mangor & Nagel har tegnet bygningen, og Boligselskabet Domea København er bygherre. Domea.dk er bygherrerådgiver og står for byggeforretningsførelsen.

Lejlighederne varierer i størrelse fra 70 kvadratmeter op til næsten 115 kvadratmeter. Alle lejligheder har enten altan eller terrasse.

– Mange af de klassiske betonbyggerier fra 1970’erne er isoleret meget dårligt, og vi kan fjerne hele facaden og sætte en ny og energioptimeret ind, der også er mere tidsvarende og inspirerende i udtrykket, fortæller Martin Tholstrup, der er salgschef hos Taasinge Elementer.

– I begyndelsen af februar var der rejsegilde på den 6000 kvadratmeter store skøjtehal i Arenkvarteret i Ørestaden, som skal rumme en bred vifte af aktiviteter og tiltrække borgere fra hele byen. Københavns Kommune er bygherre, og hallen er tegnet af Christensen & Co. Arkitekter a/s.

– Hallen skal passe ind i byrummet, især fordi den her hal jo ikke kommer til at ligge i et industrikvarter, men på ”Rådhuspladsen” i Ørestaden. Derfor har vi blandt andet valgt at arbejde med glaspartier for at åbne hallen op og gøre den en aktiv del af gadebilledet, fortæller arkitekt og projektleder Benjamin Weber fra Christensen & Co. Ved siden af skøjtehallen ligger Royal Arena, der kan samle op mod 15.000 mennesker. Og de store glasfacader, der åbner skøjtehallen op udadtil, giver forbipasserende et kig ind til isen og ind på skøjteløberne i et univers, som traditionelt set har været meget lukket. Med åbenheden håber man også at kunne tiltrække flere til isen, hvilket ligger godt i tråd med den nye skole i kvarteret, hvor idræt har en fremtrædende rolle, og ambitionerne hos den nystiftede hockeyklub Copenhagen Lions.

– Vi har skabt hallen, så den har mulighed for at knopskyde indvendigt. Det er som et par lidt for store bukser med ekstra plads. Pladsen kan bruges til at lave flere tilskuerpladser, flere toiletter, flere klubrum, eller hvad man ønsker fremover. At fremtiden er tænkt ind fra begyndelsen sikrer, at hallen bliver ved med at være et smukt indslag i bybilledet, siger Benjamin Weber. Til sommer er det tid til at finde skøjterne frem, for der slår hallen dørene op.

– Smukt foldet som origami af et stykke hvidt papir træder lysets hus frem på hjørnet af Robert Jacobsens Vej og Ejler Billes Allé i den østlige del af Ørestaden. Huset, der rummer 50 almene boliger i forskellige størrelser, har en hvid facetteret facade. En facade som skaber liv i bybilledet og efterlader et indtryk af et imødekommende og foranderligt hus, der kan rumme mangfoldigheden og livet i bydelen.

– Vi ville gerne tegne et markant hus, som man kan huske, når man besøger Ørestaden. Vi har arbejdet med at udnytte lyset optimalt både inde i lejlighederne og i forbindelse med den facetterede facade, som virkelig skiller sig ud fra de murede huse i nabolaget, fordi den ændrer karakter, når lyset og vejret skifter. Alt sammen indenfor de økonomiske rammer for alment boligbyggeri, fortæller Claus Jørgensen, som er kreativ chef hos Mangor & Nagels afdeling i København. Mangor & Nagel har blandt andet tegnet en stribe nyskabende almene boliger rundt omkring i Danmark. Huset springer i højderne fra fire til seks etager. Altanerne nærmest flyder med en unaturlig lethed.

– Vi vil gerne bidrage til at skabe et aktivt og meget grønt gårdrum med et let kuperet terræn, som står i kontrast til gaden, siger Claus Jørgensen.

5

– Rundt omkring i Danmark står kedelige betonfacader på boligblokke og sender et trist gråt smil til beboerne. Hos Taasinge Elementer har de specialiseret sig i at udskifte hele facaden med for eksempel præfabrikerede elementer med skifer, glas, træ, eller hvilket udtryk man ønsker sig. Det giver ikke bare smukkere bygninger, men også besparelser på varmeregningen på mellem 30-60 procent.

I Århus præger en smuk skiferfacade nu blandt andet Langkærparken, og i Hvidovre er Taasinge Elementer i gang med at give boligerne i Friheden et nyt energioptimeret udtryk, og det samme gælder de fjorten etager i Sorgenfrivang i Virum. Facaderne kommer med præfabrikerede døre og vinduer, og det betyder, at skiftet af facaderne ofte kan foretages hurtigt, så beboerne ikke behøver at skulle genhuses. Det gør det mindre besværligt for beboerne og sparer på udgifter til genhusning. Taasinge Elementer arbejder ikke blot med at renovere bygninger, men også med at skabe spændende facader på nybyggeri, som for eksempel den facetterede facade på lysets hus i Ørestaden, som du kan læse om her på siden.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Diskovej 2 · 7100 Vejle · Denmark Tel +45 7642 4500 · Fax +45 7642 0545 danpro@danpro.dk · www.danpro.dk

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

MULIGHEDER – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

I HORSENS TØR DE SATSE GRØNT I Horsens Kommune er de ikke bange for at satse på bæredygtige projekter. Projekterne skaber vækst og værdi for kommunens uddannelser og erhvervsliv.

Horsens Kommune har længe været kendt for fængslet og den smukke fjord, men sådan skal det ikke udelukkende være længere. Kommunen har igangsat en politisk erhvervssatsning, der skal gøre byen mere bæredygtig.

Borgmester Peter Søren fortæller, at byrådet har besluttet at bakke virksomheder op i at skabe vækst gennem grøn og bæredygtig omstilling.

– Erhvervssatsningen kaldes ’Grøn Vækst Horsens’. Vi vil skabe samarbejder mellem virksomheder, uddannelser, herunder især VIA University College, forsyningsselskaber, fonde og kommunen. Vi hjælper iværksættere med startprojekter og større virksomheder med at reducere omkostninger eller afprøve ny teknologi, siger Peter Sørensen.

”Vi er rigtig gode til at sige ’vi prøver sgu’.”

Han tilføjer, at snak om bæredygtighed i erhvervsliv ofte forbliver floskler.

– Vi vil ikke bare være bæredygtige og grønne på papiret. Vi vil

Derfor arbejder VIA University College, Campus Horsens, rigtig tæt sammen med erhvervslivet.

– Vi har gode forudsætninger for samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelse. VIA University College her i byen kan hjælpe os med effektdokumentation på vores grønne projekter og samtidig få fingrene i virkeligheden. Det giver god synergi, siger Peter Sørensen.

Borgmester Peter Søren fortæller, at byrådet har besluttet at bakke virksomheder op i at skabe vækst gennem grøn og bæredygtig omstilling.

gøre det og være det rigtigt, siger borgmesteren.

Direktør for Teknik og Miljø i Horsens Kommune Tom Heron fortsætter: – Energi-, affalds- og spildevandssektorerne skal tænkes sammen.

Affald skal blive til råvarer. Virksomheder skal opnå nye markeder eller reducerede omkostninger via grønne løsninger. Det ses direkte på vækst og bundlinje og øger konkurrenceevnen. Og så hjælper det kommunen til at nå målene på klima- og CO2-området.

I Horsens har de et meget pragma-

tisk tankesæt. De er gode til at give selvstændige erhvervsdrivendes projekter en chance.

– Vi er rigtig gode til at sige ’vi prøver sgu’. Hvis tingene går galt, slagter vi ikke hinanden. Et negativt resultat er også et resultat. Vi tør give folk med grønne projekter en chance, også selv om den videnskabelige dokumentation ikke er helt på plads, siger Tom Heron.

Der er mange projekter på skemaet.

Deriblandt afprøvning af intelligente og energirigtige pumpesystemer med Grundfos, ukrudtsbekæmpelse via ultralyd, afprøvning af motorteknologi til reduktion af brændstof, gasdrevne bybusser og skraldebiler og et intelligent strømbesparingssystem til kontorer. Det er ikke småting, men flere projekter har allerede set dagens lys.

– På Fængslet er der sammen med firmaet IBF allerede etableret såkaldte permeable belægninger og et stort underjordisk rørbassin.

Det er modstandsdygtigt over for skybrud og kraftig regn. Belægningerne leder vandet til bassinet, hvorfra det trænger ud i jorden.

Koncertgæsterne forbliver altså tørskoede. En måned efter projektet var færdigt, ramte det kraftigste skybrud i Danmark siden 1941 Horsens. 115 mm. regn på tre timer og systemet bestod prøven til UG, fortæller Tom Heron.

Horsens Kommune har også et stort ønske om, at endnu flere studerende skal blive boende i byen, når de har færdiggjort deres uddannelse.

Spar op til 20% på varmeregningen med 0 kr. i investering Sæt gang i den grønne omstiling med nærvarme Vi fremmer den grønne omstilling gennem miljøvenlige varmeløsninger til boligejere og virksomheder i samarbejde med kommuner, regioner og staten.

Læs mere på www.bestgreen.dk

Miljøvenlig opvarmning 0 kr. i investering Enkelt og vedligeholdelsesfrit - Det kalder vi nærvarme

Fremtiden i Horsens Kommune ser lys og grøn ud. Mange flere grønne projekter vil komme i fremtiden.

Kommunen ønsker at gå forrest med bæredygtighed.

– Taberne i det her kan blive de virksomheder, der ikke tror på grøn omstilling. Bæredygtighed kan skabe arbejdspladser, vækst, innovation, produktudvikling og økonomisk overskud. De virksomheder, der ser bæredygtighed som en døgnflue, vil få det svært om 10-15 år. Det handler om at turde satse på det rigtige, og vi vil som kommune bakke op på alle de måder, vi kan, slutter Peter Sørensen.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA • H orsens Kommune er en del af Region Midtjylland.

• Horsens er kendt for sine store koncerter og events, middelalderfestival, Fængslet og fjorden.

• Den seneste opgørelse viser, at befolkningstallet stiger med i gennemsnit 880 borgere i Horsens Kommune om året.

• Det gør Horsens Kommune til en af hurtigst voksende kommuner i Danmark.

ANNONCE

EN 3D-MODEL HAR FØRST FULD VÆRDI, NÅR DEN ER 100 % DETALJERET Når man står over for et stort byggeprojekt, er der rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Ingeniørrådgiverne hos 3D Structural Design har som ambition, at byggeriet skal rejse sig fra jorden helt fejlfrit. Det kræver et ordentligt forarbejde.

3D Structural Design er et rådgivende ingeniørfirma med fødderne godt plantet i den nordjyske muld i Hjørring, men de er involveret i projekter i det meste af verden. Deres arbejder spænder både fra helt traditionel ingeniørrådgivning til specialarbejder for entreprenører og især stålentreprenører. De har arbejdet med 3D-modellering og projektering af bærende konstruktioner i snart 20 år, og lige meget hvem kunden er, så er en helhjertet indsats og en maksimal detaljeringsgrad i højsædet.

– Vores arbejde går primært ud på at lave digitale 3D-modeller af byggeprojekter. 3D-modellerne opbygges løbende gennem projekteringen, og der bliver gradvis tilføjet mere detaljering og mere information. Det sker både via egen projektering og via kommunikation med de øvrige involverede parter. I hele forløbet bliver 3D-modellen brugt som omdrejningspunkt til projektgranskning og afklaring.

Og det uanset om det er en enkel trappe eller en kompliceret konstruktion, fortæller Knud Hjortflod Nielsen, senior civilingeniør, bygningskonstruktion AAU. Med anvendelse af en 3D-model er det nemmere at fokusere på at få løst eventuelle konflikter og mangler, før selve produktet bliver sendt i produktion. Men det stiller også en række krav til 3D-modellen. Tiden er en afgørende faktor i projekteringen. Derfor er en hurtig og præcis kommunikation med alle parter meget vigtig.

– Alting skal ikke bare være rigtigt og fuldt detaljeret. Det skal være 110 pct. rigtigt i forhold til, hvad der er forventet fra alle involverede leverandører. Vi tolererer ikke fejl, og det betyder, at alle skal være enige. Det kan dog være en udfordring, da det kan tage lang tid at få alle involverede parter til at efterse og godkende hver enkelt detalje, fortæller Knud Hjortflod Nielsen.

3D Structural Design udfører også alle former for beregninger og dimensionering af de bærende konstruktioner, og resultaterne af disse beregninger bliver naturligvis løbende implementeret i 3D-modellen. På den måde vises den præcise konstruktion i takt med at oplysningerne kommer på plads.

Den detaljerede 3D-model er det centrale midtpunkt for al kommunikation med de øvrige involverede aktører i et projekteringsforløb. Al kommunikation går typisk gennem firmaet, som til sidst kommer til at stå med den 3D-model, som bliver det færdige resultat.

– Det, som måske starter med at være en skitse bag på en papirpose, ender i løbet af projekteringen med at blive det faktiske facit. Det er både spændende og motiverende at følge et projekt fra start til slut, siger civilingeniøren, og tilføjer:

– Vi løser jo både små og store opgaver. Vi har masser erfaring, og derfor er vi drøneffektive til at løse alle slags opgaver med de beregningsog modelleringsværktøjer, vi anvender i dag.

Udfordringerne kan ligge i en kompleks geometri som eksempelvis dobbeltkrumme konstruktioner, men det kan også være store og langvarige projekter, som kræver en minutiøs planlægning i tæt samarbejde med entreprenører og værksteder.

Vi synes naturligvis, at det er sjovest, når vi får lov at vise, hvad vi kan med vores effektive og fuldt detaljerede 3D-model, siger han.

Knud Hjortflod Nielsen fortæller, at behovet for den tætte dialog mellem parterne ikke nødvendigvis bliver hverken enklere eller hurtigere af at anvende 3D-modeller. Men dialogen foregår på et langt bedre og mere detaljeret grundlag, så chancerne for at opnå et fejlfrit resultat er markant større.

Han fortæller også, at der i de senere år i Danmark har været en tendens til at fokusere på billig projektering og produktion i andre lande.

Det kan medføre, at kommunikationen mellem de involverede parter og leverandører vanskeliggøres. Det kan derfor ende med at have den modsatte effekt af det forventede, så den totale projekteringsomkostning bliver større i sidste ende.

Del af jernbanebro TP30 ved Vallensbæk. Stål- og betonmodellering udført af henholdsvis 3D Structural Design og CN3.

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTID – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

Letbanen vil stå klar i 2023/2024 og åbner op for en masse nye projekter og udviklingsmuligheder, fortæller Anja Kraag, programchef, LOOP CITY.

LETBANEN GIVER ENORMT VÆKSTPOTENTIALE Ti kommuner langs Ring 3 i København er gået sammen med Region Hovedstaden og staten om projektet LOOP CITY. Det giver et stort udviklingspotentiale.

Ti kommuner langs Ring 3 i Kø-

benhavn gik i 2009 sammen med Region Hovedstaden og staten om projektet LOOP CITY. Dengang handlede samarbejdet primært om at få letbanen op at stå. Letbanen har i dag fået sin godkendelse. Den står klar i 2023/24 og åbner op for en masse nye projekter og udviklingsmuligheder – både i LOOP CITY og i hele Greater Copenhagen.

– Det startede egentlig med de fælles udfordringer, vi havde i de forskellige kommuner. Hovedstaden har længe været bagud vækstmæssigt i forhold til andre store europæiske byer som Berlin og Hamborg. Derfor diskuterede vi mulige forbedringer af vores infrastruktur.

Vi kom frem til, at netop en forbedring af infrastrukturen kunne være en løftestang til udvikling og vækst i de ti kommuner, fortæller Anja Kraag, programchef, LOOP CITY og fortsætter: – Vi kunne se i Bergen, at for hver offentligt letbaneinvesteret krone, fik de 13 kroner tilbage, så

vi gik sammen om projektet om en letbane langs Ring 3.

Letbanen kører fra Lundtofte i nord til Ishøj Station i syd uden for København. Det betyder, at pendlere nu ikke er nødt til at køre med S-tog ind over København eller med bus for at komme fra den ene by til den anden. De kan nu tage smutvej uden om trafikpropperne.

– Det betyder rigtig meget for et område at få skinnebåren infrastruktur. Borgerne sparer en masse transporttid, fordi letbanen kører i eget tracé og ikke skal dele plads med bilerne i myldretiden.

Men det er ikke kun borgerne i de kommuner, der er placeret langs Ring 3, der får glæde af letbanen.

Også erhvervslivet får en bid af kagen.

– Mange virksomheder vil forhåbentligt opdage, at transporttiden herud ikke kommer til at betyde noget for dem selv eller for deres ansatte. Vi har lavere kvadratmeterpriser sammenlignet med inde i København, og med sådan en kort tur kommer det til at blive et trækplaster for erhvervsdrivende, siger Anja Kraag.

I 1960’erne blev der etableret en masse industri langs Ring 3, og i dag forsøger LOOP CITY at finde

en løsning på optimal udnyttelse af lokalerne. De vil trække både erhvervsliv og flere borgere til forstadsbyerne omkring letbanen.

Sammen står kommunerne stærkere,

og det har betydet, at de med region og stat i ryggen har kunnet indgå i et EU-støttet projekt om flere arbejdspladser ud fra intelligent byudvikling.

“Letbanen kommer til at binde beboerne i LOOP CITY sammen både fysisk og mentalt.”

– Når man kigger samlet på de ti kommuner, har de et indbyggertal på 360.000 borgere. Det svarer til en mellemstor europæisk by. Med så mange sammen er det nemmere at finde nogle ligeså kloge hoveder som opfinderne til Pokémon Go. De skal bare være gode til byudvikling og SmartCity-løsninger i stedet, siger programchefen.

Anja Kraag forklarer, at et samarbejde

mellem så mange parter ikke udelukkende er en dans på roser. Det kan være udfordrende til tider.

– Det er selvfølgelig svært at arbejde så mange sammen, fordi ingen i netværkssamarbejdet formelt har det sidste ord. Vi skal arbejde sammen på tværs af partier og meninger, og samtidig skal alle være glade. Det kan være en stor udfordring. Men vi finder altid ud af det, understreger hun og fortsætter: – Letbanen kommer til at generere omtrent 20.000 arbejdspladser og 40.000 nye borgere til LOOP CITY-kommunerne, så potentialet er stort og udfordringer mange, fortæller Anja Kraag.

I Glostrup Kommune får de fire letbanestationer. Den nuværende Glostrup Station kommer til at blive et af de helt store knudepunkter på strækningen. Faktisk bliver Glostrup Station Danmarks femte største, og den kommer til at aflaste Hovedbanegården og Nørreport Station. Alene med letbanen kommer der til at være cirka 6000 passagerer dagligt. LOOP CITY vil sammen med Glostrup Kommune igangsætte en arkitektkonkurrence om at designe stationen mest optimalt.

Hoffmann har en dedikeret erklæring om at bryde grænser og være den løsningsorienterede byggepartner. I tæt og involverende samarbejde med kunden fokuserer vi al vor professionalisme, entusiasme og kreativitet på at udvikle løsninger, der sætter den endelige slutbrugers ønsker og behov i centrum.

Se mere på www.hoffmann.dk

LOOP CITY går en lys fremtid i møde

med mange flere investeringer, nye byggerier og en forbedret mobilitet som følge af letbanen, spår Anja Kraag: – Jeg tror, at LOOP CITY i fremtiden kommer til ikke kun at være fysisk, men også mentalt bundet sammen. I Danmark har vi en tendens til at gøre afstande større, end de reelt set er. Men letbanen og vores andre projekter kommer til at binde os sammen på en måde, så de i forvejen korte afstande virker mindre. Vi kommer ved flere stationer til at kunne se en stor udvikling.

– Beboere i Herlev Kommune får glæde af for eksempel Ishøj Strand, som virkelig er en glemt perle. Det tager kun cirka en halv times tid med letbanen at komme hjem igen, slutter Anja Kraag, programchef hos LOOP CITY. Tekst: Ida Østerlund

FAKTA LOOP CITY består af følgende parter: Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Transport- og Bygningsministeriet og Erhvervsstyrelsen.

LOOP CITY er et af Greater Copenhagens største samlede udviklingsområder.

Markedsorienteret

byudvikling Konference og workshop

Alt for ofte udarbejdes lokalplaner med et indhold, som i de værste tilfælde resulterer i, at den planlagte udvikling af et område aldrig bliver realiseret. Det skyldes ofte for lidt viden om de faktorer, som har betydning for realiseringen af projekterne.

Denne viden får deltagerne på denne konference. Konferencen er målrettet planlæggere og byggesagsbehandlere i kommunerne, rådgivere og projektudviklere.

Onsdag den 16. november 2016 i Aarhus. Sted: Oplyses senere. Tilmelding: konference@npconsult.dk Pris: Kr. 2.995,- eksklusiv moms pr. deltager inkl. morgenmad, frokost og kaffe.

Program 9.15 10.00 10.15 10.45

11.45

13.45 14.15 15.30

Myndighedskravenes betydning for projektøkonomien.

Lokalplan. Byggetilladelse. Øvrige myndighedskrav.

Workshop med case og kaffe.

Case: Karolinegården, BOAX Ejendomme.

Projektøkonomi i praksis.

Dagen slutter.

Indlægsholdere: Jesper Bøge Pedersen, Partner, Bech-Bruun, Susanne Aakjaer Holst, Director, Deloitte, Anette Kjærulff Nielsen, Adm. direktør, BOAX Ejendomme, NP Consult ApS, Niels Parmo Christensen, direktør.

Vi glæder os til at se dig til en spændende og lærerig dag.

Arrangør: NP Consult ApS, Adelgade 102A, 8660 Skanderborg.

TIL

LEJE

60 butikskæ der søger 250 l edige lejem ål

Får du et buti kslokale ledig t, eller mangle r du allerede som søger ne nu en lejer, så top dit lejemå har vi måske l. I vores data hvoraf 60 kæ en b a se er registre der har oplyst ret ca. 400 kæ butikskæde, , at de tilsam d er, men søger 25 0 ledige lejem Vi skaber kon å l. ta kt e n ti l lejer og du va Lejer du ud ti retager selv fo l en af kædern rhandlinger o e modtager vi g fremvisning et honorar fra er. dig. Servicen For mere info e r gratis for kæ rmation konta derne. kt os via www .npretail.dk e ller info@npre tail.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

Vh. Lau, Anne , Karina og N iels

NP RETAIL

Grafik: Lene Rosenberg 27125189

12.30 13.15

Morgenmad.

Velkomst og introduktion.

Status på ejendomsmarkedet med fokus på butikker, boliger og kontorer.

Byudvikling i dagens marked. Lejeniveauer og afkast.

Optimalt udbud af offentlige arealer og bygninger.

Fastsættelse af udbudsvilkår og proces.

Erfaringer med offentlige udbud (gode og dårlige).

Status på moms-problematikker.

Byfortætning i praksis.

Hvilke byer vil få succes med byfortætning?

Hvilken betydning har parkeringsnormer/parkeringsfonde?

Store og små muligheder for byfortætning.

Frokost og netværk.

Ejendomsinvestorens regnemetoder.

Projektøkonomi. Finansiering. Krav til avance.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 FOKUS – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

I VEJLE JUBLER DE, NÅR DET REGNER

HVAD SÅ MORTEN STRANDGAARD

Vejle er sammen med byer som New York og Bangkok blevet udtaget til netværket ”100 Resilient Cities”. De arbejder for at skabe modstandsdygtige byer.

I Vejle er de glade. De er nemlig blevet udtaget blandt mange ansøgere til det verdensomspændende netværk ”100 Resilient Cities” som den eneste skandinaviske by. I netværket, ejet af Rockefeller Fonden, deler medlemsbyerne nye løsninger på de samfundsudfordringer, de møder på klimaområdet.

– Resiliens er en slags bæredygtighed med en lidt anden indgangsvinkel. Det handler om at gøre sig robust. Vi vil gøre vores udfordringer med for eksempel skybrud og vandstandsstigninger i Vejle til muligheder, så vi kan være resiliente og modstandsdygtige, fortæller Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune.

Vejle er en af de 10 byer i Danmark,

som er defineret som oversvømmelsestruet, fordi byen ligger i et lavtliggende område af landet.

– Så sent som i sidste uge havde vi oversvømmelse, hvor vi fik testet vores psykiske rummelighed og beredskab. Enhver oversvømmelse er faktisk interessant, for vi vil ikke bare leve i bæredygtig harmoni med vandet. Vi vil juble, når det regner, fortæller Lisbet Wolters.

som så mange andre, lavet en arkitektkonkurrence og ladet vinderen designe bydelen, fortæller Lisbet Wolters og uddyber: – Vi har inddraget borgere og interessenter og lavet forskellige temagrupper. Vi vil ikke trække en plan ned over området. Vi har gennem vandringer i området med fokus på natur, fællesskab og identitet ladet borgerne få indsigt i processen, fortæller hun.

Ny Rosborg bliver ikke færdig i mor-

Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune.

Som første led i processen mod større robusthed vil Vejle Kommune etablere et radarstyret sluseog pumpeanlæg. Ved skybrud eller kraftig regn sænker anlægget vandstanden i åerne og begrænser oversvømmelserne så vidt muligt.

På den måde sikrer byen erhvervsliv og boliger langs vandområderne og beskytter samtidig åens fauna.

Selvom Vejler leger med de store

drenge i netværket, har fjordbyen faktisk også noget at tilbyde de andre medlemsbyer.

– Det er et fantastisk netværk, hvor vi henter viden, vi ellers aldrig

ville få, fortæller Lisbet Wolters og fortsætter: – Vi har undret os over, at vi i Vejle er med sammen med så store byer, men de lader sig faktisk også inspirere af os. De ser især på vores sociale tilgang til arbejdsprocessen, og den måde hvorpå vi inddrager borgerne.

Borgerinddragelsen har de især

benyttet sig af under planlægningen af den nye bydel, Ny Rosborg.

Bydel bliver bygget på strategien om resiliens, hvor idéer om både vandreservoir og regnhaver er oppe at vende. Vejle Kommune har ikke,

gen. Faktisk er Vejle fra politisk side blevet bedt om at tage sig god tid.

– Vi er meget opmærksomme på at tage os god tid til projektet.

Vi vil sørge for at bydelen får nogle kvalitetssikre klimaløsninger. Man kan ikke bygge en bæredygtig bydel alene, så vi leder også efter de rigtige investorer, slutter Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA •V ejle er kendt for sin arkitektur, for eksempel lejlighedskomplekset ”Bølgen”.

• Vejle er en af de få provinsbyer med befolkningstilvækst.

• Borgerne er især glade for byens arkitektur, den fantastiske natur samt en beliggenhed lige midt i Danmark, så det er let at pendle.

Morten Strandgaard, driftsansvarlig, REAL Projects.

Om at være projektsalgsmægler – Som projektsalgsmægler går mit job ud på at sælge boliger, der endnu ikke er bygget. Det stiller nogle krav – både til mig som sælger, men også til køberne. De er nødt til at stole på, hvad jeg som mægler fortæller dem. Der har desværre været rigtig mange eksempler på, at ejendomsmæglere har lovet noget, de ikke har kunnet holde, især inden for projektsalg.

Så står bygherren og køberen tilbage med et problem. Men det vil vi gøre op med hos REAL Projects.

Vi er en lille mæglerforretning baseret på facts. Vores sælgere skal kende til byggeri og have noget erfaring, så de ved, hvad de snakker om. Ejendomsmægleres dårlige omdømme vil vi gøre op med.

Vi har hos REAL Projects ikke for mange projekter, men vi har de rigtige. Vores projekter er nemlig nogle, som kan noget andet. Det er enten unikt byggeri eller en særlig beliggenhed. Vi har et projekt lige nu på Taarbæk Strandvej, hvor vi sælger seks boliger, der er under opførelse. Det sker næsten aldrig, at der opføres noget derude. Dét er et særligt sted og samtidig unikke boliger.

Tekst: Ida Østerlund

KlimaHavnen i Middelfart

- Udvikling af det bynære havneområde i Middelfart Med investeringer i klimasikring af det bynære havneområde i Middelfart sætter Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand nu projekt KlimaHavnen i søen.

Investeringerne skal sikre området mod havvandsstigninger og øgede regnvandsmængder og samtidig bidrage til at by og havn bindes bedre sammen. Der skabes dermed grobund for et endnu mere rigt og mangfoldigt byliv langs Middelfarts attraktive havnefront.

KlimaHavnen er en del af KlimaLaboratoriet i Middelfart, som også rummer KlimaByen – Danmarks Smukkeste Klimatilpasning. Læs mere på www.klimabyen.dk Projektleder Helle Baker kan kontaktes på: Tlf.: +45 6115 6155 / mail: hbn@klimabyen.dk

Loop City er et samarbejdsprojekt mellem 10 kommuner, region og stat om by- og erhvervsudvikling langs Ring 3. Samarbejdets parter er Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Transportministeriet og Erhvervsstyrelsen.

Loop City er et unikt dansk eksempel på samskabende, strategisk byledelse om udmøntning af de store potentialer for by- og erhvervsudvikling, som den nye infrastruktur langs Ring 3 fører med sig.

De fælles mål for Loop City er: skabe en bæredygtig og dynamisk by- og erhvervsudvikling omkring den nye letbane forbedre bykvaliteten og grundlaget for bosætning og erhvervsudvikling i hele korridoren blive et internationalt demonstrationsprojekt for god, samskabende, strategisk byledelse tiltrække investeringer få flere passagerer i den kollektive trafik gennem at fokusere på de fysiske rammer og stationsnærhed

www.loopcity.dk

Vi kan præcis det samme som de andre landinspektører. Vi er bare ikke som dem. Det er måske fordi vi griner mere. Har højere til loftet og kalder en spade for en spade. Vi har plads til ambitioner og drive, samt opgaver i alle størrelser og indenfor alle områder.

FOTO: BIG & GLESSNER

No job too extraordinary!

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Jørgen True

12 PROFIL – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

URBANISERINGSUDFORDRINGER SKAL PLANLÆGGES VÆK B O O K E T G R AT I S

ISOLERINGSTJEK og få et godt tilbud

30 23 04 04

Ring eller besøg os på klhisolering.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEBYUDVIKLING.DK 13

HVAD SÅ FRANS BJØRN-THYGESEN

"Det er afgørende for os alle, hvordan vores boliger, bygninger og byer har det."

Danskerne centraliserer sig i og omkring byerne.

Vi bør derfor fokusere på god planlægning for at undgå de problemer, det medfører, mener Thorkild Ærø.

Danmark har i de seneste årtier oplevet en større

urbanisering. Men ekstreme benævnelser i medierne som ’den rådne banan’ og ’akademikerghettoer’ skal tages med et gran salt, mener Thorkild Ærø, direktør i Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Vi flytter mod byerne, men det går ikke stærkere, end at vi kan og bør planlægge udviklingen, så vi undgår problemer, forklarer han.

– Det er et globalt fænomen, at befolkninger centraliserer sig i større byområder. I Danmark er vi ikke så urbane, som de er i for eksempel Holland og England. Men udviklingen går markant den vej, forklarer Thorkild Ærø.

Udviklingen giver en række udfordringer både i byerne og på landet. Tilflytningsbyerne oplever et hårdt pres. Trafik og service og især de stigende boligpriser er en udfordring.

– Med meget høje boligpriser bliver det svært at holde en varieret beboersammensætning, som er klart den mest rationelle og fornuftige måde at bo på. Vi skal i byerne også have plads til politimanden og læreren for at kunne besætte de job, de varetager. Der er generelt et stort behov for at arbejde med boligpolitik i de pressede byer, hvis kvaliteten skal holdes.

Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at vi i Danmark oplever urbanisering. Det sker også i trekantsområdet, Skanderborg Kommune og i ’Det Østjyske Bybånd’.

– Det er heller ikke sådan, at mange flytter fra et husmandssted i udkanten af Hjørring Kommune til indre Nørrebro. Men en familie bosat på et husmandssted i udkanten af Hjørring flytter typisk tættere på Hjørring by. Der er generelt

færre og færre, der bor i det åbne land i yderområderne, siger Thorkild Ærø.

Der er mange faktorer, der forårsager denne urbanisering. Tab af arbejdspladser ved udflytning af industriarbejdspladser til udlandet og centralisering af indkøbsmuligheder er nogle af dem. Urbaniseringen hænger også sammen med fænomenet byfornyelse, og det avler mere urbanisering.

– I 80’erne og 90’erne var der nogle steder i bymidterne for eksempel på Vesterbro, hvor det var uhørt at bo med børn på grund af forurening og dårlige boligforhold. Sådan er det ikke i dag, fortæller Thorkild Ærø og fortsætter: – Københavns Kommune lagde for eksempel en plan om at trække andre end studerende og ældre til byen, og det har de haft succes med. I dag er hovedstadens bymidte et af de mest populære steder at bosætte sig - også for børnefamilier.

Byfornyelse skal tænkes igennem for at fungere.

Men det er ikke kun i de områder, folk flytter til, der har behov for fornyelser. De steder folk flytter fra, møder også en række – dog helt andre – problemer, som kræver byfornyelse. Der står en masse gamle bygninger tilbage, og de skaber en slags ond cirkel.

– Ingen har lyst til at være nabo til et ubeboeligt hus med træplader for vinduerne. Mennesker vil bo et sted, der ikke er dødt. Det handler for kommunerne om enten at få husene sat i stand eller revet ned. Huse har ikke godt af at stå ubeboede længe. De får fugtproblemer, hvis de ikke varmes op, og opvarmning er dyrt, forklarer Thorkild Ærø.

Statens Byggeforskningsinstitut lavede en undersøgelse for et par år siden, der viste, at der skønsmæssigt står 60.000 overflødige huse rundt omkring i landet, og udviklingen er fortsat, så i dag er der flere.

– Nogle af de 60.000 skal rives ned, og her handler det om at have en nedrivningsplan. Der er gode eksempler på kommuner, som har taget hånd om problemet. Men en by med forladte huse risikerer, at mulige tilflyttere kører videre og kigger på bolig i den næste by. Det er ofte en bedre idé at rive gamle huse ned, så potentielle tilflyttere får øje på kvaliteterne.

– Der er heldigvis stadig mange, der drømmer om et liv på landet, så folk flytter også ud af byen, selvom tendensen er mest modsat, understreger Thorkild Ærø.

I fremtiden spår direktøren for Statens Byggeforsk-

ningsinstitut, at udviklingen fortsætter.

– Centraliseringen fortsætter, så vi er nødt til at planlægge os ud af de udfordringer, vi møder.

Både på landet og i byen. Vores land er ikke stort, så vi skal have en bedre sammenhæng via fornyelser, bedre infrastruktur og større kenskab til yderområderne. På den måde undgår vi afskårne områder, siger han.

Selvom tendensen ofte skildres i medierne, mener Thorkild Ærø ikke, at der bliver gjort nok.

– Vi skylder os selv at have fokus på dette problem. Det er afgørende for os alle, hvordan vores boliger, bygninger og byer har det. Vi behøver god planlægning, og den kommer ikke af sig selv.

Beboere skal inddrages, så der bliver taget hånd om problemerne i fællesskab. Vi er alle agenter i det her, slutter direktøren for Statens Byggeforskningsinstitut, Thorkild Ærø.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA De kommuner, der oplever mest fraflytning, er udkantskommuner som for eksempel Langeland, Lemvig og Lolland Kommune.

De kommuner, der oplever mest tilflytning, er København, Aarhus, Odense og deres oplandskommuner.

Frans Bjørn-Thygesen, lufthavnschef, CEO i Karup Lufthavn.

Rejs til og fra Karup Lufthavn – Vi har rigtig meget at tilbyde vores erhvervs- såvel som charterkunder her i Karup Lufthavn. Vi har billige, OP TIL 8 regelmæssige indenrigsflyvninger om dagen, rabat til studerende og pensionister, fri parkering, god infrastruktur til og fra lufthavnen, flere charterdestinationer til Grækenland blandt andet. Vi blev faktisk i juni i år af OAG udpeget til at være den tredje mest punktlige lufthavn i verden ud af 1.200 lufthavne. Problemet er bare, at der ikke er særlig mange, der ved, at vi eksisterer. Det er kun kommunerne lige omkring os, der kender til os og vores optimale placering centralt i Jylland. Derfor har vi en navnekonkurrence på vores hjemmeside. Vores flyrute er strategisk vigtig for erhvervslivet og kommer mere end 150.000 passagerer til gode i 2016. Skal man fra Midtjylland til København, er det oplagt at vælge at flyve fra Karup Lufthavn. Det tager 45 minutter, og man undgår motorvejskø eller aflyste toge. Vi har billetter fra 199 kroner stykket. Inden 2018 er vores mål at fordoble antallet af passagerer, og det vil vi gøre ved at tilbyde timefrekvens og en række nye services både for erhvervsog charterpassagerer.

Tekst: Ida Østerlund

• INSPIRATION

ALT OM TRÆGULV NÅR DU SKAL VÆLGE NYT ELLER VEDLIGEHOLDE DIT TRÆGULV

Find inspiration og viden om trægulv på gulvlæggerier.dk

• TIPS TIL VEDLIGEHOLDELSE • VALG AF NYT TRÆGULV • FORHANDLERE OG SHOWROOMS • CERTIFICEREDE GULVLÆGGERE • WEBSHOP

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 FOKUS – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

NY KRÆFTBEHANDLING PÅ VEJ Byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi er i gang i Arhus. Hermed vil der være nye kræftbehandlingsmuligheder på vej.

Protonterapi mod cancer er på vej til Danmark. I Aarhus er entreprenørfirmaet Hoffmann A/S i gang med byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi.

kræftsvulsten, fortæller Anders Blichfeldt, projektchef hos Hoffmann A/S, som står for byggeriet, der udføres i totalentreprise.

I Aarhus er der nye kræftbehand-

kelterapi er en partikelaccelerator.

Anlægget kræver en speciel og kompliceret bygning, som indeholder en masse avanceret teknologi.

Det er essentielt, at strålingen ikke forsvinder ud af bygningen og påvirker omgivelserne. Partikelterapianlægget bliver derfor monteret i en strålebeskyttende betonbunker med fire meter tykke vægge og dæk.

Byggeriet består, udover bunkeren, af en klinikdel, der indeholder undersøgelsesrum, scannerum og kontorer.

lingsmuligheder på vej. På Aarhus Universitetshospital i Skejby kommer der for første gang i Danmark et protonterapicenter kaldet Dansk Center for Partikelterapi. Her kan man mere skånsomt behandle cancer. I dag får nogle kræftramte børn tilbudt at rejse til udlandet for at blive behandlet med partikelterapi, da det mindsker risikoen for cancer senere i livet. Men snart kan kræftramte børn og voksne modtage behandling herhjemme.

– Traditionel røntgenstråling skader en masse andre celler i kroppen end selve svulsten, men med den nye protonbehandling kan man mere præcist bestråle selve

Hjertet i det nye center for parti-

Bygherren Region Midtjylland valgte at gennemføre en dialogbaseret konkurrence. Med de 3 prækvalificerede teams brugte de dialogfasen til

at få afklaret byggeriets udfordringer. Hoffmann A/S vandt, da teamet præsenterede det både billigste og logistisk bedste byggeri.

Rådgiverteamet består af ingeniørfirmaet Alectia A/S, Aarhus Arkitekterne A/S og det hollandske ingeniørfirma Royal Haskoning, som har opført tilsvarende anlæg i Holland.

Bygherrerne og entreprenørteamet har derudover været på en fælles tur i USA for at se opførelsen af en næsten identisk bunker til en partikelterapianlæg, der ligesom anlægget i Skejby, leveres af amerikanske Varian.

Projektets kompleksitet kræver et

meget tæt samarbejde. De op til fire meter tykke betonvægge, som skal forhindre partikelstrålingen i at påvirke omgivelserne er ikke støbt tilfældigt. Placering og indstøbning af de mange kølerør, rør til medi-

cinske gasser, ventilationskanaler samt foringsrør for elinstallationer kræver nøje planlægning og gennemtænkte overvejelser for at kunne indpasses i støbeprocesserne.

– Vi har for at undgå fejl siddet under samme tag i en fælles tegnestue i hele projekteringsforløbet, og i udførelsesfasen har alle håndværkerne fælles kantine. Tidsplanen for byggeriet er meget stram, så det er helt essentielt at der er et tæt samarbejde. Det gør fejlraten mindre at være med i hinandens arbejdsprocesser, fortæller projektlederen og fortsætter: – Hele byggeriet er tegnet i 3D, så det altid er muligt at gå ind i 3D-modellen og se, hvordan f.eks. rørføringen i betonen er tænkt. Vi har holdt mange koordineringsmøder med beton- og installationsentreprenørerne med 3D-modellen som centrum, så vi bedre har kunnet planlægge installationsarbejdet

rigtigt i forhold til støbeprocesserne. Det er en rigtig stor prioritet i vores arbejdsproces.

I marts i år begyndte støbningen til de 11.000 kubikmeter beton, som bunkeren skal bestå af, og den ventes færdigstøbt ultimo januar 2017.

– Den 9. juni 2017 skal bunkeren være køreklar med ventilation, køling og permanent elforsyning, så vi har travlt, siger Anders Blichfeldt.

Hele byggeriet står færdigt i juni 2018, derefter bliver der installeret MR-scannere og CT-scannere. Aarhus Universitetshospital forventer at kunne behandle den første cancerramte patient i oktober 2018.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA •P artikelterapi kan ramme tumoren mere præcist og bivirkninger og risiko for ny stråleinduceret kræft reduceres.

• Alle danske børn, som skal have strålebehandling, vil blive tilbudt partikelterapi.

ANNONCE

FANØ MANGLER LEJEBOLIGER TIL NYE BØRNEFAMILIER Det er en positiv historie, at så mange børnefamilier, gerne vil flytte til Fanø. Udfordringen er blot den, at øen ikke kan tilbyde tilstrækkeligt med lejeboliger.

Fanø er en selvstændig kommune i det sydvestlige hjørne af Danmark med 3350 indbyggere. Det er en 56 kvadratkilometer langstrakt sand-ø i Vadehavet ud for Esbjergs kyst. Fanø er med sin unikke natur en del af Nationalpark Vadehavet. Øen byder på en fantastisk kombination af uberørt natur, et særligt lokalsamfund og storbyens mange tilbud i Esbjerg.

Esbjerg ligger nemlig blot 12 minutters sejlads væk. I Esbjerg finder du et stort udvalg af arbejdspladser og et væld af uddannelsesmuligheder. Færgerne sejler op til 3 gange i timen fra 05:00 til 00:00, så det er nemt at komme til og fra øen.

På Fanø bor en bred befolkningsgruppe af både ældre, yngre og børnefamilier, og diversiteten bidrager til vores solide

lokalsamfund. På Fanø har vi en skole med 380 elever, og skolen har klassetrin fra 0.-10. Klasse. Mange af Fanøs unge vælger efter endt skolegang at fortsætte på en ungdomsuddannelse i Esbjerg. Til småbørnsfamilier er der tilbud om både dagpleje, børnehave og aldersintegreret institution.

Det er muligt at gøre alle nødvendige indkøb på Fanø. Vi har et bredt udvalg af dagligvarebutikker, interessante specialbutikker, frisør, apotek, restauranter af meget høj kvalitet og meget mere.

Det eneste vi akut mangler her på øen, er investorer, der ønsker at hjælpe børnefamilier til Fanø. Vi har nemlig en masse børnefamilier, som ønsker at

prøve det søde ø-liv af i en lejebolig. Alle vores lejeboliger på øen har en rigtig lang venteliste. Vi søger derfor hjælpende hænder til at investere i etableringen af nye lejeboliger, så de mange børnefamilier kan få deres drøm om at bo på Fanø opfyldt. Vi har flere familier, som er klar til at flytte i morgen, så investeringen er sikker.

Byudvikling, der skaber plads til mere liv

Genua House, Snekkersten

Innovater A/S samarbejder med en bred vifte af investorer omkring ejendomsudvikling, og med et kompetent netværk og en stærk kapitalbase varetager Innovater detailprojekter, kombinationsbyggeri og byfornyelse i hele Danmark.

Lige nu omdanner vi det tidligere Borupgårdcenter i Snekkersten til Genua House med Irma, Netto, pizzaria og 29 attraktive lejligheder, der alle får altan eller tagterrasse med udsigt mod Øresund.

Lejlighederne bliver udbudt til salg fra 11. september 2016.

Interesseret? Så se mere på genuahouse.dk.

Butik, apotek og boliger, Allerød

Du er også velkommen til at kontakte vores medarbejdere i Aarhus eller København, hvis du ønsker at høre om mulighederne for andre attraktive ejendomsinvesteringer med høj kapitalforretning inden for retail og bolig.

innovater.dk

Marselisborg Havnevej 56 • Aarhus Dronningens Tværgade 9B • København K Tel. 7026 7010 • info@innovater.dk

Butik og boliger, Åbyen, Aarhus

00 MILLIONER KR. TIL APNAGAARDS BEBOE 800 MILLIONER KR. TIL

nger på Vapnagaard. De holder til i en række kælder lokaler i blokkene.

Annonce Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 MULIGHEDER – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

sdag på Vapnagaard, hvor alle foreninger og klubber der holder til på Vapnagaard viser hvad de laver. Der er mellem ber og foreninger på Vapnagaard. De holder til i en række kælder lokaler i blokkene.

Et kig ud over hele den 1742 lejligheder store bebyggelse blokkene.

DRONER GØR ARBEJDSLIVET LETTERE

VAPNAGAARDS BEBOERE DRONER GØR

renoveringen af Sønderparken indflydelse, så de føler, at de er med vi havde handlet nu, var det blevet lsingør vil i løbet pænt og skarpt, Otto Kjems Petersen, projektleder, Amagerværket benytter sig af droner i opførslen af det store projekt og det drager de stor fordel af, fortæller Jette Kristiane Ølshøj Pedersen.

Fjernvarme Fyn. og Korskærparken i Fredericia, i processen og ikke bare er ligegylmeget dyrere på sigt,” forklarer Da pengene i L noverede boliger hvor man frem til 2016 bruger Jacob Jürs. allei alm d en pris på 800 dige,” forklarer Jacob Jürs. GrundHvordan1,4 kom I på, attilhører bruge droner jeres arbejde? milliarder kroner. Med andre ord er lånene yders r det en af læggende arbejdede man ud fra en – Vi skal hvert år inspicere nogle bliver der lige nu brugt milliarder dog betales filosofi om, at bebeboerne skulle ns dyreste renogamle, storeaf kedler skal og brændere på anlægget, hvor vi manuelt kroner til renovering af deheralmenderfor vil husle vise forståelse for, at deres hjem erne har været kører en stol op og ned for at renoveringen af Sønderparken indflydelse, så de føler, at de er med vi havde handlet nu, var det blevet rgere i Helsingør vil i løbet pænt og skarpt, ” siger Jacob fortænkte, beboerne iV nyttige boliger. En afgørende i en periode var en arbejdsplads. et. tjekkeårsag for skader. Jeg om

”Man skal i Fredericia, meget dyrere på sigt,” forklarer Da pengene i Landsbyggefo med 300 – 500 er de ekstra penge, som Christiansarbejde med at oghvorKorskærparken man frem til 2016 bruger 1,4 Jacob Jürs. tilhører alle almene boligbyg ”Men meget borg har tilladt Landsbyggefonden milliarder kroner. Med andre ord er lånene yderst fordelagtige en mindre atder investere.

Fonden administrerer lige nu brugt milliarder af skal dog betales tilbagevarm over give beboerne ”Atbliverbruge droner overskuddet fra de almennyttige sen har du blan kroner til renovering af de almenderfor vil huslejen også stige ”Man skal boliger og har normalt et budget altan og nyt bad forpå beboerne i Vapnagaard – nyttige boliger.

En afgørende årsag er en enorm følelser for 500 kr. i månedeh er deto ekstra penge, som Christiansmilliarder kroner om året. med 300 –facebook-side arbejde med at effektivisering.” ”Men meget vil du spare borg har tilladt Landsbyggefonden stedet, og det at investere. Fonden administrerer en mindreogvarmeudgift, generelt trori give beboerne godt tilfredseogmf I 2013 besluttede politikerne imidoverskuddet fra de almennyttige sen har du blandt andet fået gør man ved at ligheder.

Faktis lertid, at fonden måtte investere boliger og har normalt et budget på altan og nyt badeværelse. På følelser for årlige yderligere fireom milliarder kroner i to milliarder kroner året. facebook-side harfraflytnin vi en livli give dem reel og det er nokerdr renovering af almene boliger. Iog 2012 stedet, og det generelt tror jeg, folk harmed haftderes mednye re øgede politikerne også Landsbyggodt tilfredse politikerne imidindflydelse.” gør man ved at ligheder. Faktisk kan Jürs vi se,fra lertid,gefondens at fonden måtte investere ler Jacob renoveringsramme med

BYGGEARBEJDET LETTERE

i processen og ikke bare er ligegylbo i ny renoverede boligerBygherren skulle på den anden gaard. Med en pris på 800 dige,” forklarer Jacob Jürs. Grundside være meget bevidst om, at han ne tidligt, så de r kroner er det en af læggende arbejdede man ud fra en ge forskellige valg reno-arbejdede I 2020 skal Amagerværket kun filosofi fyre i folks Opførslen af et så stort projekt om, athjem. bebeboerne skulle kshistoriens dyreste kræverhvis en masse opmåling med bæredygtig biomasse.

Derfor ”Jeg ville lyve, jeg sagde, atog , og deres boliger vise forståelse for, at deres hjem beboerne har været forberedelse både før og under selve bygger de en ny blok, BIO4, hvor en byggesag til over 800 millioner renoveringen.

Det i en periode var en arbejdsplads. ele forløbet. projektet. Til det benytter Amagerdroner gør arbejdsprocessen meget

vi mon kunne tjekke kedlerne for skader ved hjælp fra en drone med kamera. Jeg spurgte Entreprenørerne ApS, om de kunne hjælpe.

De sagde, at vi da kunne prøve, og det viste sig ikke at være så tosset.

Vi kan ikke reparere kedlerne med dronen, men vi kan se, hvor vi skal reparere. Det sparer os for en masse besvær.

forhold i den samme model, som det nye anlæg projekteres i. Denne mulighed har de endnu ikke benyttet, men der er et klart potentiale.

Derudover fortæller hun: – At benytte dronerne er en enorm effektivisering, da det simpelthen går lynhurtigt sammenlignet med landmåling. Traditionelt ville man have haft et måleteam ude, som ville bruge lang tid med manuelt at få skrevet data ned. Med dronen automatiseres datalagringen. Det går meget hurtigere.

skulle på den anden forløbBygherren uden værket problemer.

Men mit de stor droner, og det drager side være meget bevidst om, at han fordel af, Jette Kristiane generelle indtryk er,fortæller at beboerne Ølshøj Pedersen: HOFOR ogforskellige på Kraftarbejdede i folks hjem. ne foretage valg sidder med en–oplevelse af reelle processen, ”Amagerværket lyder Det er hvis væsentligt nemmere værkshalvøen Refshaleøen un- ”Jeg ville meværket skal se indbydende ud, lyve, jeg sagde, at og g hvordan, deres boliger Hvilke fordele er der ved droneforbedringer, og boliger de er glade der er informahurtigere at foretage landopmålinnår man ser det fra byen.

Man kan derstøtter København Kommunes inspektion? en byggesag til over 800 millioner ud efter renoveringen. Det komme helt tæt på BIO4, når det ambition-om at blive verdens første gerJacob med droner på vores 100.000 for, ” vurderer Jürs fra Boligoliggården bolig– Før tog det næsten 4 dage at forløb uden problemer. Men mit erne, CO2-neutrale der skal bo der, og planmæssigt står færdigt i januar hovedstad i 2025. m2 byggeplads. De giver samtidigt inspicere kedlerne. Nu tager det 6 overingen.

Han er gården. generelle indtryk er, at beboerne avde Det vi hele tiden fokus på timer. Det er omkostningstungt at i 2020. Der bliver etableret en betyder, at værket skal omstille meget detaljerede øjebliksbilleder, på dem beboerbladene gøre det manuelt uden drone, fordi sidder med en oplevelse af for reelle age i processen,” lyder I 2013 besluttede udkigspost i cirka 45 meters højde varmeproduktionen fra kul til bæsom danner grundlag mængvi er nødt til at køre op og ned med blik over hele København til redygtig Projektet BIO4 deberegning på flytning jord for forbedringer, og boliger de erafboglade acob Jürs, derbiomasse. erog informaog Tagryggen, Vapnagaard er Helsingørs største med stolen bare for at tjekke for den ene side og det store lager af flis derfor i gang. - boligeksempel, fortæller hun.Boligfor,” vurderer Jacob Jürs fra årlige fraflytningsprocent er yderligere fire milliarder kroner i skader, varlig Boliggården men med dronen forkortes 4,1 milliarder kr.

De ekstra penge unikerimulighed ligområde med sine 57 boligblokke, til forbrænding på den anden side.

– Vi fandt ud af, at den mest Første officielle spadestik blev lavet det er nok denvistørste renovering af almene boliger. I var 2012 t bag renoveringen.

Han er gården. processen meget.

Nu kører bare suc frasåledes Landsbyggefonden ogsåog eringen set måde bådeat omdanne alligevel på 800 fortæller, millioner prisseddelen på de 800 mil- BIO4 bliver både et varetegn rentable kraftvar-er prisen den 1. september 2016, hvor borgViceprojektchefen at data Med op oghaft reparerer, hvor dromed renoveringen, ” øgede politikerne også Landsbyg- stolen har redaktør på beboerbladene for bæredygtig kraftvarmeprodukdronerne kan udnyttes til meget lioner på var at bygge en helt for ny atfra mester Frank Jensen var til stede. nenville via kameraet viser skaderne. den direkte årsag til, atmed man de ogmeværket fraogbeboerkroner renovere sjældent kroner har Vapanagaards ler Jacob Jürs fra Boliggårde gefondens renoveringsramme aard Nyt Tagryggen, og Vapnagaard er Helsingørs største boVi ved lige nøjagtigt,FAKTA det er. mere, end de har gjort i BIO4-problok med alt, hvad det indebærer.

Det nye kraftvarmeværk bliver et tion og et udflugtsmål. Du kan læse lave denkr. helt store renovering på både tid oghvor høj. Især fordi, at Vapnagaard ikke renovering kvalificeret til titlen som er haft ingen om, 4,1 milliarder De ekstra penge or en tvivl unik ligområde med sine 57 boligblokke, Det sparer penge.

Jeg Projektet harmulighed de valgt at kalde BIO4, unikt et af slagsen, da man har lagt meget mere om projektet på jektet. Blandt andet kan man bruge er slet ikke i tvivl om, at droneVapnagaard. kvalificerede til at en af Danmarkshistoriens største dene var forJette at Kristiane fra Landsbyggefonden var også ge renoveringen set bådeumiddelbart ermeget prisen på 800 millioner Med prisseddelen på de 800 milfortæller Ølshøj alligevelde vægt på arkitektur for at gøre bygpræcise koordinater www.hofor.dk/amagervaerket.

Vapnagaard inspektion bliver større i fremtiden.i Helsi Pedersen, viceprojektchef i direkte i et 3D-modelleringsværktøj ningen til en har mere integreret del af ”Uden pengene fraville Landsbygvære nedslidt. renoveringer.

Der er imidlertid e mest muligt. den direkte årsag til, at man errens side ogsom fra er beboerkroner for at renovere sjældent lioner kroner Vapanagaards boligbyggeri opført FAKTA dervedatoverføre eksisterende København.

De ønsker, til kraftvarTekst: Ida lejligheder. Østerlund Tekst: Ida Østerlund 1742 M lave den helt store renovering på høj.

Isærogfordi, Vapnagaard ikke renovering kvalificeret titlen som hamBIO4-projektet. er bebyggelse der ingen tvivl om, ”Før renoveringen ville jeg karakstadig et stykke op tilatnogen af gefonden ville renoveringen ikke nnyttig færdig med en stor Vapnagaard. umiddelbart kvalificerede at en største af Danmarkshistoriens største væggrundene var for at terisere de renoveringer som for have været muligt, derfor ville Vapnagaard vi som mere end vores lejligheder somtilrimei Helsingør er et almen nye køkkenfacader ”Uden pengene fra Landsbygvære nedslidt. renoveringer.

Der er imidlertid edubeboerne mest muligt. boligbyggeri opført i 1969/71 der t eksempel Vejleåparken i Ishøj, heller ikke bare låne en lille portion parkerer folk, ligt gode lejligheder. Problemet var vinduer, badeværel 1742 lejligheder. Man er tæt på at ”Før renoveringen ville jeg karak- stadig et stykke op til nogen af gefonden ville renoveringen ikke en almennyttig bebyggelse og i køkke der blev renoveret for hele 1,5 penge, men gøre det ordentligt.færdig med engavlene de med at give en meget tiltrængt fornyelse af de stor renovering, der de største renoveringer som for have været muligt, derfor ville vi e relevans som mere end terisere vores lejligheder som rimeog etablering af dø nye køkkenfacader, gavle, indgang kroner fra i2003 ønskede et en flotlille byggeri, for hvor stedet. hvor bådeProblemet betonen og eksempel Vejleåparken Ishøj,– 2008. hellerViikke bare låne portionog nu ted, du Det parkerer folk,ydre rammer, ligt gode lejligheder. var milliarder udeområderne vinduer, badeværelser, franskeforn alta Ider samme størrelsefor finder vi også penge, mener vi også, at bebyggelsen står ve beboerne reelat give taget var i dårlig stand,fornyelse og hvis afikke gavlene og i køkkenfacaderne, sam Læs mere på: www blev renoveret hele 1,5 men gøre det ordentligt. man arbejde med en meget tiltrængt de

kal bo der, og lettere. og borgerne tidligt, ele tiden fokus påså de

give dem reel indflydelse.”

e følelser for stedet. Det ved at give beboerne reel

ydre rammer, hvor både betonen og taget var i dårlig stand, og hvis ikke

NSPEKTION MED DRONE

INSPEKTION MED DRONE

milliarder kroner fra 2003 – 2008.

I samme størrelse finder vi også

RENOVERING RENOVERING

Vi ønskede et flot byggeri, og nu mener vi også, at bebyggelsen står

BOLIGRENOVERING

BOLIGRENOVERING

og etablering af dørtelefoner. Desu udeområderne fornyet.

Læs mere på: www.vapnet.dk

MILJØSANERIN

MILJØSANERING

VELKOMMEN OMBORD HOS LE34 Vi leverer nøjagtighed til tiden, så du kan realisere visionerne Landinspektørfirmaet LE34 er Danmarks førende droneoperatør, og vi byder dig velkommen ombord: Hvis du planlægger et anlægsprojekt, skal dokumentere udført arbejde eller kortlægge omgivelserne, har du behov for præcis viden om landskabets dimensioner.

Med droner får du hurtig og effektiv måling af store områder og vanskeligt tilgængelige objekter. LE34 indsamler data i den kvalitet, du har brug for.

Vi leverer én samlet 3D model der giver dig et overblik, som du let kan anvende i dit videre arbejde.

Søren Nørmølle Partner, Landinspektør +45 2688 3809 san@le34.dk www.le34.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 EKSPERTPANEL – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

Helle Baker Norden, Projektleder for Klimabyen, Middelfart Spildevand

Dorthe Frilund Jensen, Projektdirektør ved Ringkøbing K

Vibeke Kinch, Kommunaldirektør i Fanø Kommune

Sonja Lebech Lunde, Controller, Nomeco

KLIMAHAVNEN I MIDDELFART

RINGKØBING K

LEJEBOLIGER PÅ FANØ

NOMECO ONE

– Middelfart Kommune er foregangskommune inden for klimatilpasning, og i samarbejde med Middelfart Spildevand og Realdania er vi i gang med at anlægge KlimaByen, hvor vi bruger klimatilpasning som løftestang for at udvikle byen.

I KlimaByens søsterprojekt KlimaHavnen i Middelfart vil vi vise, hvordan man på én gang kan håndtere stigende havvand og skybrudsregn i Middelfarts bymidte og havn og på samme tid videreudvikle by- og havneområdet og derved sikre grobund for et rigt og mangfoldigt byliv langs den 1,6 km lange havnestrækning. Det gør vi for eksempel ved at bygge et bydige langs havnefronten. Udover at skærme af for stigende havvand, skal bydiget også skal have en række bymæssige funktioner, som skaber bedre forbindelse mellem by og havn, og som gør havnen til et grønnere og sjovere sted at opholde sig for byens borgere.

Både KlimaHavnen og KlimaByen er demonstrationsprojekter, som aktuelt vises frem på Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Det er vi naturligvis meget stolte af.

– Ringkøbing K er en åben naturbydel, hvor de kommende beboere lever i byen midt i naturen med fjorden som nabo. I Ringkøbing K kan der bygges nye, moderne og energirigtige byhuse af høj kvalitet.

Her kan man både trække sig tilbage og indgå i et levende grønt naboskab - tæt på Ringkøbings kulturliv og indkøbsliv.

Siden sommeren 2015 har Ringkøbing K omdannet det tidligere landbrugsareal til et attraktivt naturområde med skov, enge, en ferskvandssø, en genslynget bæk, bærhaver og frugtlunde. Der er etableret stisystemer, som sikrer sammenhæng med det øvrige stiforløb i Ringkøbing. Vandløb og søer, der afleder regnvand fra byggegrundene, indgår også som en del af naturoplevelsen i byudviklingsområdet.

Ved at have skabt alt det, der skal gøre området attraktivt, før de første huse er bygget, får kommende beboere i Ringkøbing K direkte adgang til naturen fra dag ét. Det er en helt særlig attraktionsværdi i Ringkøbing K. Og området er allerede taget i brug af byens borgere og besøgende.

– Fanø Kommune er faktisk, modsat mange andre danske øer, i vækst. Vi får mange forespørgsler fra yngre, veluddannede børnefamilier, som gerne vil bo på Fanø. De kommer hovedsagligt fra Esbjerg, København og Aarhus og ønsker at prøve ø-livet. Mange børnefamilier ønsker at leje en bolig til at starte med for at afprøve tilværelsen på en ø før de eventuelt investerer i egen bolig. Problemet er, at vi her på øen har meget få lejeboliger, og der står i forvejen over 140 personer på venteliste. Vi søger derfor investorer til at investere i etablering af lejeboliger på Fanø. Vi har lækre byggegrunde, vi har 5-6 børnefamilier, som er klar til at flytte i morgen, og vi kan garantere, at lejeboligerne vil være udlejet fra dag ét.

Det er en sikker investering. Der er mange fordele ved Fanø. Det tager for eksempel kun 12 minutter med færgen til Esbjerg, og den sejler fra kl. 05.00 til 00:00 hver dag flere gange i timen. Politikerne har gjort en stor indsats for trække børnefamilier hertil, så vores institutionspladser er meget billige. Vi appellerer simpelthen til en gruppe børnefamilier, som ønsker at ændre deres liv, men vi mangler lidt hjælp.

– Phoenix’ største investering nåede mandag d. 15/08/2016 en milepæl.

Nordens største medicinallager blev budt velkommen til Køge af borgmesteren med overrækkelse af byggetilladelse. En halv milliard kroner er investeret i projektet, og vi forventer at være klar til indflytning i sommeren 2018. Byggeriet udspringer af, at vi i Nomeco ønsker at samle vores forskellig medicinallagre og services for lægemiddelindustrien samt administration for Nomecos industridivision, Nomeco HealthCare Logistics, et sted. Selve lageret kommer til at have 50.000-55.000 pallepladser. Lageret vil være et fuld automatisk 30 meters højlager med både køl og almindelig opbevaring. Det er et stort teknologisk spring for os. Placeringen i Køge er heller ikke helt tilfældig. Hos Køge Transportcenter har de god erfaring med at modtage virksomheder. Byggegrunden og lokalplanen var klar på forhånd. Derudover har Køge en god placering. Der er hverken langt til Øresundsbroen, den kommende Femernbro eller København. Vi er klar, og vi regner med at tage første spadestik i slutninger af 2016.

De første byggegrunde, der nu er sat til salg til developere og investorer, ligger med udsigt til Ringkøbing Fjord midt i det nyanlagte naturområde.

Tekst: Ida Østerlund

Favrskov for fremtiden Attraktive boligområder og trygt nærmiljø Som nabo til Aarhus ligger Favrskov Kommune klar med aktive byer og landsbyer. Skoler og daginstitutioner, Gudenåen, Frijsenborgskovene, idrætshaller og en rigdom af andre fritidsmuligheder.

Fra Hadsten, Hammel og Hinnerup er der gode busforbindelser til universitetet og Skejby Sygehus.

Togforbindelser og direkte adgang til motorvej E45 placerer Favrskov centralt i Østjyllands store arbejdskraftopland.

At Favrskov samtidig er en veldrevet kommune med et højt serviceniveau i hverdagen, gør det til et nærliggende valg – også for dig.

Ligger din families fremtid i Favrskov?

Vi har et spændende udvalg af byggegrunde.

Kontakt Køb og Salg: Helle Langkjær Tlf. 89 64 51 04 Mobil: 29 74 70 16 Grundsalg@favrskov.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 FREMTID – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

Foto: Claus Bonnerup – Illustrationer: Arkitema Architects

UDFORDRINGER BLIVER TIL MULIGHEDER

Byggeriet af det første nye brokvarter siden 1930'erne er i fuld gang.

AARHUS FÅR ET NYT BROKVARTER Med Åbyen har Innovater A/S sat gang i byggeriet af Aarhus første nye brokvarter siden 1930’erne. En grøn bydel med boliger, butikker og plads til udeliv.

Hvert år vokser Aarhus med 40005000 nye indbyggere, og byen summer af byggeri, der skal skabe boliger til de mange nye aarhusianere. I byens hjerte bliver den tidligere bryggerigrund omdannet til CeresByen med 1100 boliger. Ud mod vandet skyder Aarhus Ø op med højhuse og havnebade. I Risskov omdannes et industriområde til det bæredygtige byudviklingsprojekt Risskovbrynet.

“Vi er meget stolte over at være de første til at bygge her, og vi har meget høje ambitioner for området.”

Og så er der Åbyen, som kommer til at udgøre første del af Aarhus’ nye brokvarter, der på længere sigt

skal binde midtbyen sammen med forstaden Åbyhøj. ”Aarhus Kommune fik mange individuelle ønsker om at omdanne erhverv til bolig på strækningen fra midtbyen ud ad Søren Frichs Vej til Ringgaden. Der var brug for at sikre sammenhæng i byudviklingen og på den baggrund blev visionen for et nyt brokvarter skabt,” forklarer Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus.

De store linjer er tegnet med inspiration fra andre velfungerende bydele. ”Vi vil gerne skabe en tæt bydel med sin egen identitet og med nogle bymæssige kvaliteter som velfungerende gader, plads til udeliv og et bredt spektrum af beboertyper,” lyder det fra rådmanden.

Det første spadestik til Åbyen blev taget i maj, og i slutningen af august var der rejsegilde på den første bygning. En ejendom i syv etager med dagligvarebutikken Netto i stueetagen, 102 lejligheder og parkeringskælder. På butikkens tag bliver der i andensals højde anlagt en tagterrasse og en bred trappe ned til jorden, der inviterer til fællesskab og afslapning. ”Vi er meget stolte over at være de første til at bygge her, og vi har

meget høje ambitioner for området,” siger Morten Lykke, adm. direktør for Innovater A/S, der sammen med NREP A/S er udvikler på Åbyens første bygning, som er tegnet af Arkitema Architects og bygges af totalentreprenør Raundahl & Moesby. ”De tre første bygninger i Åbyen kommer til at sende et stærkt signal om, hvilken bydel man er ved at skabe. Derfor har stadsarkitekt Stephen Willacy haft ekstra fokus på både byrum, bygninger og materialer, og vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde,” siger Kim Risager, seniorpartner hos Arkitema.

Udover den første bygning udvikler

Innovater og NREP fire boligblokke med i alt 164 lejligheder, der er tegnet af Årstiderne Arkitekter og i gang med at blive opført af JCN Bolig. Derudover består Åbyens første etape af Åbyen Kollegiet med 200 studieboliger og ERDA-projektet på i alt 12.100 m2 udlejningsboliger.

Desuden er yderligere 50.000 boligkvadratmeter under lokalplansopstart med forventet byggestart andet halvår 2017. ”Der bliver 1500 nye hjem i Åbyen, og med et bredt udvalg af boligtyper vil vi give både unge,

singler, familier og seniorer lyst til at bo her,” siger Morten Lykke.

En af kommunens visioner for det nye brokvarter er netop, at det skal være en mangfoldig bydel, der skaber sammenhængskraft mellem Åbyhøjs villakvarterer, åens vilde natur og midtbyens muligheder. ”Naturen er noget af det århusianerne sætter allermest pris på, og det er da enestående, at man kan bo så tæt på byen og samtidig have Aarhus Ådals vilde natur med græssende køer i baghaven. Derfor er det også mit håb, at denne måde at bygge nyt og tættere på kan være modellen for, hvordan vi kan skabe plads til flere århusianere uden at røre ved den natur, der omgiver byen,” siger rådmand Kristian Würtz.

Ud over de syv bygninger i Åbyens første etape, følger etape 2 med karrébyggeri i varierende højde. Det bringer Åbyens samlede boligareal op på 100.000 m2.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA Byggeriet af Åbyen skaber i alt 100.000 m2 nye boliger på et tidligere industriområde i Aarhus. Innovater A/S udvikler 21.000 boligkvadratmeter og en dagligvarebutik samt yderligere 20.000 boligkvadratmeter i etape 2.

I Hinnerup har arealbegrænsninger betydet, at midtbyen skal bygges op i højden med etageboliger, og det bliver taget godt imod hos byens borgere.

Favrskov Kommune har tre byer med H – Hammel, Hadsten og Hinnerup. Tre lige store, men forskellige byer med tre forskellige udviklingsmuligheder. Ikke mindst Hinnerup står over for en spændende forandring.

– I Hinnerup har vi den udfordring, at vi er nødt til at fortætte byen, da grundvandshensyn lægger grænser for byens vækst. Selvom det reelt set er en begrænsning, er det for os en mulighed for at udvikle byen og bygge den op i højden, siger Helle Jakobsen, plan- og byggechef i Favrskov Kommune.

I Hinnerup er Midtbyens Beboerforening stærk, og byen har altid været optaget af at bevare det gamle stationsbymiljø. Samtidig med det nye etagebyggeri kommer letbanen også inden længe til byen, og det betyder endnu mere forandring. Helle Jakobsen og resten af kommunen havde forventet, at borgerne ville stille sig mere på bagbenene over de nye planer, men sådan blev det ikke.

– Byens borgere har taget overraskende positivt imod de nye ideer. Vi er meget fortrøstningsfulde, men vi er også bevidste om, at når vi har oplevet det som en positiv modtagelse, er det fordi, vi har været åbne under processen.

Borgerne har haft et indtryk af en åben dialog, hvor forslag har været velkomne, siger Helle Jakobsen og fortsætter: – Vi har blandt andet holdt borgermøder, dialogcafé, byvandring, gåture i letbanens spor. Til vores byværksted havde vi en interaktiv 3D-model af byen, hvor folk kunne afprøve de forskellige muligheder på en skærm. Det gav en god aha-oplevelse.

– Udviklingen i Hinnerup betyder, at byen i fremtiden vil få endnu mere liv. Letbanen kommer til at gå mellem Hinnerup og Aarhus Hovedbanegård, og det betyder, at det for eksempel også bliver muligt for studerende at bo her, slutter plan- og byggechef Helle Jakobsen, i Favrskov Kommune.

Tekst: Ida Østerlund

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 AKTUELT – VORESNYEBYUDVIKLING.DK

FORSTADSLEJLIGHEDER HITTER Boligpresset i hovedstaden går også ud over forstæderne, som må bygge til for at mætte efterspørgslen. I Herlev er byggeriet Den Grønne Fatning på vej.

tere. Derfor kommer der også 600 cykelparkeringspladser til rådighed for beboerne i Den Grønne Fatning.

Udviklingschefen fra ELF Development A/S fortæller, at befolkningsdiversiteten i byggeriet er vigtigt.

Derfor bliver der både udbudt ejerlejligheder, lejeboliger, dagligvarebutik og ungdomsboliger, og ELF Development A/S skal også selv skal eje og drive udlejningsboligerne.

– Vi har været i gode hænder hos vores meget erfarne samarbejdspartnere. Arkitekterne fra Arkitektfirmaet Mangor & Nagel, København N er rigtig gode til lokalplaner og til at se tingene i et større perspektiv. Derudover har vi haft et lokalt og meget erfarent ingeniørfirma Norconsult – Wessberg fra Herlev til at hjælpe os med planlægning af projektets disponering. De har en masse lokal viden, som vi har benyttet. Derudover har entreprenøren Enemærke & Petersen fra Ringsted taget godt hånd om så et stort projekt, som Den Grønne Fatning. Man må sige, at vi har været i de bedste hænder helt fra starten, siger han.

Hovedstaden mærker i disse år et

enormt pres. Boligpriserne er skyhøje, og det gør det svært for de mange tilflyttere at finde en bolig.

Det lægger ikke kun et pres på København, men også kommunerne omkring København, da mange flytter derud. I Herlev nordvest for København mærker de meget til tendensen. Derfor bliver der i Herlev, såvel som i mange andre kommuner langs Ring 3, bygget nye boliger i de gamle erhvervs- og industriområder. Det sidste nye projekt på stammen i Herlev hedder Den Grønne Fatning, og det er ELF Development A/S, der står bag.

– Vores nye lejlighedskomplekser Den Grønne Fatning er meget urbane og moderne, og vi vil gøre dem så grønne, som navnet hentyder. Der kommer fælles taghaver og tagterrasser på nogle af boligblokkene, og andre får græs på toppen, fortæller Niels Thorup, udviklingschef, ELF Development A/S og fortsætter:

“Vi har fået en ny generation af voksne, som hellere vil have nybyggede lejligheder i forstaden frem for et parcelhus.”

– Bebyggelsen er ret usædvanlig for byen. Herlev er jo normalt typehusenes hovedstad, men Den Grønne Fatning kommer til at bestå af fire lejlighedskarreer, hvor den ene hjørnebygning har 11 etager. Det kommer til at kunne ses i bybilledet. Alle lejligheder får desuden altaner, og vi gør meget for at skabe grønne frirum med planter og natur, så man får forstad og by i én, siger han.

Niels Thorup, udviklingschef, ELF Development A/S.

Den Grønne Fatning bliver etableret i

det gamle erhvervsområde i Herlev.

Mange af de tidligere erhvervsbygninger langs Ring 3 bliver revet ned henover de næste år for at imødekomme den store efterspørgsel på boliger tæt på København. Ifølge Niels Thorup har vi i Danmark fået en ny generation af voksne, som ikke nødvendigvis efterspørger parcelhuse og rækkehuse. Mange ønsker i højere grad nybyggede lejligheder med tilhørende grønne

områder, hvor man let kan komme til og fra byen.

– Infrastrukturen omkring Den Grønne Fatning er rigtig god. Inden for få år kommer letbanen, som kommer til at køre langs Ring 3, Herlev Station er ikke langt væk, og er man i bil, er motorvejsnettet også tæt på, fortæller Niels Thorup.

I løbet af 2017 vil Herlev også blive forbundet til netværket af Supercykelstier, som skal gøre cykelturen til og fra København let-

Byggeriet har byggestart i primo januar 2017. Det kommer til at tage cirka 2,5 år i alt at bygge alle fire karreer, som bliver bygget i etaper.

Første indflytning kommer til at ske i medio 2018.

Ud over Den Grønne Fatning har ELF Development A/S gang i andre byggeprojekter, som har en masse tilfælles. Blandt andet er Irmabyen i nabokommunen Rødovre en endnu større udgave af Den Grønne Fatning. Begge projekter har samme udgangspunkt, hvor alle boligtyper udbydes, så der bliver en varieret beboersammensætning, og hvor grønne frirum skal binde det hele sammen.

Tekst: Ida Østerlund

FAKTA Den Grønne Fatning tilbyder forskellige boligtyper for at skabe en god befolkningsdiversitet. Byggeriet kommer til at bestå af: • Udlejningsboliger: 153 stk. på 75-122 m2, 2-4 værelser.

• Ejerboliger: 37 stk. på 90-117 m2, 3-4 værelser.

• Ungdomsboliger: 48 stk. på 48 m2.

• Dagligvarebutik på 1200 m2.

BIG Blue Sk

ive 2040 - vis

ion

BEHOV FOR MERE MARKEDSORIENTERET BYUDVIKLING

Niels Parmo Christensen, ejendomsrådgiver hos NP Consult ApS.

Mange kommuner oplever, at byggemulighederne i diverse lokalplaner ikke bliver udnyttet ordentligt af ejendomsinvestorer og projektudviklere. Ofte forstår kommunerne ikke årsagen, da disse lokalplaner er udarbejdet på baggrund af konkret interesse for et område.

Ifølge ejendomsrådgiver Niels Parmo Christensen fra NP Consult ApS skyldes det i nogle situationer, at kommunernes planlæggere ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan vilkårene i kommuneplaner og lokalplanerne påvirker projektøkonomien for ejendomsinvestorerne.

– Kravene i en lokalplan har forskellig økonomisk påvirkning for projekterne. Krav som måske umiddelbart kan virke små og ubetydelige, kan forringe projektøkonomien med 1.000-2.000 kroner pr. m² byggeri. Det er ofte den fulde projektavance, som dermed forsvinder, og projektet bliver så ikke realiseret, siger Niels Parmo Christensen.

Han har på den baggrund besluttet at invitere planlæggere, rådgivere og ejendomsinvestorer til en konference om markedsorienteret byudvikling. Her vil han sammen med førende specialister fra advokatfirmaet Bech-Bruun, revisionsfirmaet Deloitte samt projektudvikler Boax give deltagerne en indsigt i de faktorer, som ofte afgør om et projekt kan realiseres eller ej. Foreløbig program for konferencen fremgår af side ni.

Tekst: Ida Østerlund

Attraktive byggegrunde til salg i Ringkøbings nye natur-bydel De første byggegrunde i Ringkøbings nye naturbydel Ringkøbing K ligger med udsigt til Ringkøbing Fjord midt i et nyanlagt naturområde med bl.a. skov, enge og vådområder.

Ringkøbing K har vendt op og ned på den traditionelle måde at lave byudvikling på.

I Ringkøbing K er naturen nemlig kommet før husene.

Siden sommeren 2015 er det tidligere, fjordnære landbrugsareal blevet omdannet til et attraktivt naturområde med skov, enge, en ferskvandssø, en genslynget bæk, bærhaver, frugtlunde og stisystemer. Vandløb og søer, der afleder regnvand fra byggegrundene, indgår også som en del af naturoplevelsen i by-udviklingsområdet.

Ved at skabe naturen før husene, får kommende beboere direkte adgang til naturen fra dag ét. Det er en helt særlig attraktionsværdi i Ringkøbing K. Og området er allerede taget i brug af byens borgere og besøgende.

Kontakt: Projektdirektør Dorthe Frilund Jensen, Ringkøbing K dfj@ringkoebingk.dk Læs mere om Ringkøbing K www.ringkoebingk.dk

Om Ringkøbing K Ringkøbing K udvikles i et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg. Ringkøbing K sælger byggegrunde til investorer og developere. De kommende boliger skal udvikles i henhold til Ringkøbing K’s kvalitetsprogram og parternes visioner for byudviklingen.

Ringkøbing K står for den overordnede byggemodning og infrastruktur uden for matrikelskel.

Tvilum Landinspektørfirma A/S Droneopmåling, Rådgivning om ejendomsudvikling og teknisk måling

Opera Hedeland Opmåling med drone af Danmarks størtste permanente udendørsscene

Tvilum Landinspektørfirma A/S tilbyder udførelse af: Droneopmåling • Georefereret ortofoto • Punktsky • 3D højdemodel (DEM / DTM) og højdekurver • Skråfoto og luftfoto • 360 graders interaktiv panorama

Rådgivning om ejendomsudvikling • Ejendomsdannelse • Ejerlejligheder • Ejendomsdata • Projekteringsgrundlag • Tinglysning

Teknisk måling

• Præcisionsopmåling • Afsætning af byggerier • Laserscanning • Situationsplaner • Deformationsmåling

Terrænmodel og volumenberegning

Tvilum Landinspektørfirma A/S

Se vores præsentationsvideo

Luftfoto af byrum/arkitektur

•

Hillerød

•

Kastrup

•

Ortofoto af varmeslanger

København

•

4825 1100

Landinspektørfirma A/S Herredsvejen 14 Postbox 19 3400 Hillerød •

tvilum@tvilum.dk

•

www.tvilum.dk

Tlf. 4825 1100 Fax. 4825 1012