Vores nye uddannelser #5 by Contentway

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR. 5 ∙ FEBRUAR 2016 VORESNYEUDDANNELSER.DK

VORES NYE UDDANNELSER MED FOKUS PÅ STUDIEVALG OG KARRIEREMULIGHEDER 2016

BLIV MASKINMESTER

En teknisk lederuddannelse

EUX ÅBNER DØRE

Læs om de mange spor

SÆT STRØM PÅ KARRIEREN Ny elektrikeruddannelse

”Det vigtige er, at man vælger noget, man elsker” ANDREAS MOGENSEN ASTRONAUT

Annoncetillæg i Ekstra Bladet februar 2016

En mulighed du kun får én eneste gang i livet Uddannelse og oplevelser for livet

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – VORESNYEUDDANNELSER.DK

Foto: Kim Vadskær

JASMINAS TIPS! Jeg synes, det er spændende som uddannelsesmulighederne har udviklet sig, og det er dejligt, at erhvervsuddannelserne har fået et løft, derfor anbefaler jeg artiklerne på side 16 og 24.

“I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem.”

Jasmina Kalesic, Projektleder

INDHOLD 4

Erhvervsskolerne

Højskoler

Erhvervsakademierne

10 EUX 12 Alternativt 14 EUX Business 16 Bliv slagter 18 Interview: Andreas Mogensen 20 HF x 2 22 Maritim uddannelse

Esben Lunde Larsen

24 Elektriker/maskinmester

Uddannelses- og forskningsminister

26 Maskinsnedker, EUX og Talentskolen 28 Læs i Kina 30 High-school 31 Sabbatår

UDDANNELSE GIVER FRIHED

ære unge Inden længe skal mange af jer træffe et meget vigtigt valg. Måske et af de vigtigste i jeres liv. Jeg tænker selvfølgelig på valget af en uddannelse. En uddannelse har betydning for det enkelte menneskes dannelse og bidrag til samfundets udvikling: Dannelse er, at man kan begå sig som menneske i et samfund, hvor man trækker både på en historisk og kulturel arv i det land, man kommer fra, og at man kan omsætte den arv i samspil med nutiden både nationalt og internationalt. På ens uddannelser er det derfor vigtigt, at den faglige kunnen, man erhverver sig, sættes ind i en større sammenhæng, der både har tråde tilbage i tiden og fremadrettet. På den måde giver uddannelse frihed og muligheder for den enkelte. Valget af uddannelse er vigtigt. Det er et valg, som kan spille en hovedrolle i jeres liv, og som kommer til at sætte retningen for de næste mange år. Der er ingen tvivl om, at det for mange er et svært valg. Skal man være ingeniør eller sygeplejerske? Studere økonomi eller psykologi? Der er knap 900 uddannelsesudbud at vælge imellem. Så det kræver, at I gør jer umage med forarbejdet, inden I vælger, hvor I vil søge om optagelse. Tal med venner og familie. Eller besøg nogle af de uddannelsesinstitutioner, I overvejer, og tag en snak med en studievejleder. Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

32 Maskinmesterskole 34 Kvote 2

I kan også besøge hjemmesiden Uddannelseszoom, som er et online værktøj, der giver jer mulighed for at sammenligne forskellige uddannelser og skabe et overblik. Her kan I se, hvor mange studerende, der dropper ud af de forskellige uddannelser, hvor meget færdiguddannede tjener, og hvor mange af dem, der har fået job. Jeg vil gerne opfordre jer til at overveje, om den uddannelse, I vil søge ind på, har gode jobudsigter. Når I står med et eksamensbevis i hånden er det afgørende, at I får mulighed for at sætte jeres nye kompetencer i spil på arbejdsmarkedet. I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem. Studerende tilbydes betalt uddannelse, stor fleksibilitet og endda løn for at studere i form af SU. Derfor skal man også yde sit bedste hele vejen igennem. Man skal vise flid. Studere på fuld tid og møde engageret op til undervisningen med mod på at blive dygtigere. Det vil komme jer til gode i den anden ende, når I med en uddannelse i baggagen har mere frihed til at være herre over jeres eget liv. Men først skal I træffe jeres vigtige valg. Tænk jer rigtig godt om. Det er jeres valg – og jeres frihed. Jeg ønsker jer held og lykke.

voresnyeuddannelser.dk

Giv avisen videre!

VORES NYE UDDANNELSER

Project Manager: Jasmina Kalesic jasmina.kalesic@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorﬀ Assistant Editor: Frank Motzkus Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder, Lina Gilbe Cover photo: NASA/ESA-J.Blair Distribution: Ekstra Bladet European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespeciﬁkke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Tag det store spring ud i din fremtid sammen med MyEducation Bliv bedre rustet til din videre uddannelse i det danske skolesystem Tænk ikke for længe over om et High School ophold er noget for dig. Du kan komme af sted når du er mellem 15-18 år. Når du har truffet valget om at tage på et High School ophold, så udnytter du en unik chance og tager et stort skridt ind i din fremtid. Du kan til sin tid fortsætte din skolegang i Danmark, efterfølgende starte på et studium eller dit erhvervsliv med et stort forspring. Alle som har et udlandsophold i bagagen, får stor kulturel viden og er flydende i et fremmedsprog. Dermed har de en kæmpe fordel. MyEducation klæder dig godt på til opholdet i en anden kultur. Dette gør vi lige fra du kommer til det første informationsmøde sammen med dine forældre og indtil til du rejser. Du får undervejs informationsbreve og kommer til et stort forberedelsesmøde med deltagelse af tidligere High School elever, MyEducation hjælper dig med alt omkring din ansøgningspakke. Hvis du skal til et land med visumkrav, ordner vi det hele for dig inklusive selve visumansøgningen, så du slipper for at skulle sætte dig ind i visumregler og krav.

På et High School ophold har du alle muligheder for at få oplevelser for livet – udnyt muligheden

MyEducation • Axeltorv 6, 1. sal • 1609 København V • Tlf. 7027 3011 • www.myeducation.dk

ANNONCE

ELEKTRIKERUDDANNELSEN DER MATCHER FREMTIDENS UDFORDRINGER At være elektriker i dag indebærer ofte mange andre elementer end at sætte lamper op på en byggeplads og montere kabler. Derfor er uddannelsen nu blevet tilpasset fremtidens krav og udfordringer. Dansk El-Forbund har sammen installatørerne i TEKNIQ lanceret en helt ny elektrikeruddannelse.

– Der er stor forskel på opgavetyperne for en elektriker i dag. Vores medlemmer kommer fra vidt forskellige brancher. Det har fået os til at skræddersy en ny og mere attraktiv uddannelse - både for virksomhederne og for lærlingene, siger Jørgen Juul Rasmussen, der er forbundsformand i elektrikernes fagforening Dansk El-Forbund. Førhen bestod uddannelsen af fem specialer, men i dag er de specialer blevet erstattet af 28 valgfrie moduler. Den nye elektrikeruddannelse er en 4-4 ½-årig erhvervsuddannelse, der består af en kombination af skoleperioder og praktik. Virksomhed og lærling kan med de forskellige moduler i fællesskab skræddersy uddannelsen, så den passer til både virksomhedens og lærlingen ønsker og behov. – I dag dækker elbranchen et hav af forskellige områder og opgavetyper. Derfor giver det ikke længere mening blot at have fem specialer, som hører en tid til, hvor elektrikere typisk blev uddannet hos de klassiske elinstallatører, fortæller Jørgen Juul Rasmussen. Elbranchen efterspørger i stigende grad mere specialiseret arbejdskraft. – Derfor har vi sammensat en ny uddannelse, der skal gøre det mere attraktivt for de unge at blive elektrikere, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Uddannelsen til elektriker består af et grundforløb på 20 uger, tre hovedforløb, praktik og en svendeprøve. Skoleperioderne udgør i alt 55-60 uger, og praktikugerne udgør 148-168 uger. – I løbet af den første skoleperiode får lærlingen et teoretisk grundforløb, hvor man lærer om alle de grundlæggende installationer i faget. Herefter følger en praktikperiode, og så kan den enkelte lærling sammen med praktikstedet vælge blandt de 28 moduler, der kan bygges ovenpå, forklarer Benny Yssing, som er leder af uddannelsesafdelingen hos Dansk El-Forbund. En lærling vil typisk vælge 4-5 moduler i løbet af uddannelsen. Det kan være forskellige nicher, man specialiserer sig i, eller det kan være moduler, som gradvist bygger mere viden ovenpå samme faglige område. Modulerne gør det også nemmere for elektrikere at efteruddanne sig, fordi det er lettere efter endt uddannelse at finde netop det modul, som arbejdsgiveren har brug for. Med den nye uddannelse håber Dansk El-Forbund at endnu flere unge vil få øjnene op for elektrikerfaget, samt at flere virksomheder vil byde sig til som praktikpladser. – Jeg er selv uddannet elektriker, og det er et fag, hvor det er relativt let at få job, fordi efterspørgslen er så stor. I fremtiden forventer vi endnu mere produktion i Danmark, så der er et væld af forskellige jobmuligheder og masser af fremtid i faget, fortæller forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er elektrikeruddannelsen den næstmest populære erhvervsuddannelse efter reformen.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb. Læs mere om Dansk El-Forbund på www.def.dk.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – VORESNYEUDDANNELSER.DK

DEN FAGLÆRTE VEJ TIL V Erhvervsuddannelser er i stigende kurs. Du tillærer dig kompetencer, som branchen efterspørger, og der er gode muligheder for at læse videre, lyder begrundelsen.

Tilbage i 2000 meldte den daværende

regering ud, at det danske samfund fremover skulle leve af viden, og i samme ombæring at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en gymnasial ungdomsuddannelse. Dermed antydede regeringen også, at produktionssamfundet reelt var dødt. Det gik dengang hårdt udover erhvervsuddannelserne, som fik færre og dårligere stillede elever at arbejde med og heraf også et negativt ry med lav status og prioritet. I dag har den berømte pibe for længst fået en anden lyd. Ifølge Undervisningsministeriet og den nye reform vedtaget i 2014 skal 30 pct. af en ungdomsårgang have en erhvervsuddannelse i 2025. Med det nuværende optag på ca. 18,5 procent af en ungdomsårgang svarer

det til omtrent 10.000 elever mere, der skal findes andre steder fra. Og direktør i brancheforeningen Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, fornemmer da også en klar, positiv udvikling af erhvervsuddannelserne. – Det er min opfattelse, at erhvervsuddannelserne er gået fra at have en lav samfundsstatus til i dag at blive talt op af politikere og meningsdannere, der samtidigt sætter meget ambitiøse mål for, hvilken retning uddannelserne skal bevæge sig i, fortæller han. Som den måske mest markante ændring nævner Lars Kunov, at hvor erhvervsuddannelserne tidligere koncentrerede sig om at få alle med, fokuserer de i dag på at klæde eleverne på til at levere præcis det, virksomhederne har brug for. Samtidig er adgangskravene steget, og du har som elev ikke længere uendelige forsøg til at klare de afgørende prøver i forløbene. Ændringer, der allerede kan mærkes på den

årgang, der startede i sommeren 2015. – De seneste elever, vi har fået ind rundt omkring i landet, er mere motiveret og udstråler, at de har lyst til at lære. Der er mindre tendens til frafald og mere ro i undervisningen, fortæller Lars Kunov. Tidligere har erhvervsuddannelserne

fået hug for at være snævre studieretninger, der låste dig fast i et fag eller en branche resten af livet. Men med den nye reform er der også sket ændringer på det område. Grundforløbene er blevet bredere og mere introducerende, så der er mulighed for at læse direkte videre på erhvervsakademierne. Med nødvendig supplering har du også muligheden for at søge ind på flere af landets universiteter. Og så er EUX Business kommet til. En helt ny toårig ungdomsuddannelse, hvor du både tager grundforløbet på en faglig erhvervsuddannelse og sideløbende undervises i fag på gym-

Direktør i foreningen Danske Erhvervsskoler Lars Kunov.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEUDDANNELSER.DK

L VIDEN

nasiale niveauer, der munder ud i et HF eksamensbevis. Herfra kan du så søge ud i erhvervslivet eller tage en videregående uddannelse. – Du kan sige, at erhvervsuddannelserne, og naturligvis i høj grad også EUX, er et godt kort til at få et job, men også til at læse videre. Enten her og nu eller senere i livet. På den måde har uddannelsesformen rykket sig meget, siger Lars Kunov. Erhvervsskolen Hansenberg i Kol-

ding sender hvert år ca. 500 elever videre ud i erhvervslivet. Langt størstedelen af dem går direkte med deres svendebrev i hånden ud og får et job, fortæller direktør Birger Hørning. Derfor er han helt på linje med sin branchedirektørs opfattelse af erhvervsuddannelsernes positive muligheder. – Tager du fag som automekaniker, vvs og smed, er der simpelthen så stor efterspørgsel, at eleverne har rigtige muligheder. Alle nye huse i dag er eksempelvis proppet med

Direktør i erhvervsskolen Hansenberg Birger Hørning.

grønne, energibesparende installationer, som det kræver en faglært vvs’er at kunne montere. Og dem er der langt fra nok af, siger han. Ifølge Birger Hørning går de højere adgangskrav til erhvervsuddannelserne hånd i hånd med branchernes udvikling, hvor forbrugernes krav til de enkelte fag ligeledes stiger. I dag er det eksempelvis ikke nok at kunne bruge dine hænder som automekaniker. Dertil er mekanikken i køretøjer blevet for teknisk og kompleks. Det er mindst ligeså vigtigt at kunne diagnosticere og analysere. – Du kommer hele vejen rundt om faget på uddannelserne i dag, hvilket betyder, at overgangen fra uddannelse til job er helt fantastisk, fordi eleverne ender vidt forskellige steder i den pågældende branche. I rigtig mange erhverv har vi en overgangsfrekvens på mellem 80-90 pct., fortæller Birger Hørning. Der er noget om frekvenssnakken. Erhvervsuddannelser-

HF-Cold Hawaii

ne dækker i dag 105 forskellige brancher. Alt fra klassiske håndværker- og servicefag til data- og teknologiindustrien benytter sig af medarbejdere, der startede sin karriere tilbage i erhvervsskolernes klasselokaler. Som Lars Kunov siger det: – Du finder ikke nogen branche i dag, hvor du ikke bruger erhvervsuddannelser. Alt hvad der er bygget og konstrueret, er enten administreret eller opført af mennesker med den baggrund. Tekst: Mads Severinsen

FAKTA • EUX kombinerer en faglig erhvervsuddannelse med gymnasiale fag (HF). • Uddannelsen omfatter både tekniske og merkantile grene. • Varigheden varierer fra forløb til forløb, men uddannelsestiden vil normalt være længere end varigheden for den pågældende ordinære erhvervsuddannelse. • Der er mulighed for efterfølgende at tage en videregående uddannelse.

Gør Vestkysten til dit klasselokale og ta’ en 2-årig hf med surf

Få surf på skemaet og bo på surf-kollegie i Klitmøller, Cold Hawaii. Thisted

Nykøbing

Munkevej 9 Limfjordsvej 95 7700 Thisted 7900 Nykøbing M Tlf. 70 70 12 34 Tlf. 70 70 12 34

Se vuctm.dk, facebook.com/hfcoldhawaii eller kontakt os på +45 70 70 12 34

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INSPIRATION – VORESNYEUDDANNELSER.DK

SPÆNDENDE HØJSKOLER BLIV BUDT OP TIL EN DANS FOR LIVET Et højskoleophold skal give dig kvalitet

og æstetik, som du kan tage med dig gennem hele livet. Vestjyllands Højskole, der ligger ved Ringkøbing Fjord, har i mange år markeret sig som en af de mest banebrydende højskoler i Danmark, når det kommer til dans og andre kreative fag såsom teater, musik, billedkunst, forfatterlinje og keramik. Højskolen, der de sidste 25-30 år har arbejdet med bæredygtighed og økologi, har også fag i madlavning og konditori på programmet, samt den helt unikke grønne linje der handler om økologisk iværksætteri.

– Vi er en almen højskole. Forstået på den måde at vi har en bred tilgang til tingene, og man kan kombinere fag på kryds og tværs, bygge bro og fordybe sig i alt det, som hjertet dikterer i de tre, fem eller otte måneder, man er hos os, fortæller Else Mathiassen, der er forstander på Vestjyllands Højskole. Højskolen, der har mere end 20 tønder land, giver mulighed for at arbejde tæt på jorden og tæt på bæredygtigheden. Omkring 95 procent af maden er økologisk, og eleverne kan arbejde med blandt andet forandringshaver, men også byhaver,

da eleverne jo både tager deres viden som økologiske iværksættere med sig til land og by. Højskolen er dybt forankret i det lokale miljø, og har givet inspiration til flere professionelle dansere, forfattere og andre kreative. – Vi er stolte af, at nogle af eleverne skaber sig en professionel karriere efter at have besøgt os. Men hele idéen her er, at man skal tage lærdom, æstetik og kvalitet med til hele livet, og ikke nødvendigvis begrænse det til det professionelle felt. Det er vores mission og fornemste opgave, forklarer Else Mathiassen.

EN REJSE I SELVINDSIGT Ti dages intensiv undervisning i

swahili og så er man godt klædt på til at få mere indsigt i sig selv på et højskoleophold på Zanzibar. Andreas Hebsgaard er en af de unge, som rejste til Zanzibar. Med i bagagen var lysten til at møde helt nye kulturer. Andreas rejste af sted med forestillingen om, at ingeniørstudiet ventede hjemme i Danmark. Mødet med Afrika, Højskolen Zanzibar og den fremmede verden fik dog Andreas til at ændre studieplaner i en helt anden retning. – I dag læser jeg filosofi i Odense på Syddansk Universitet. Mit møde

med Zanzibar gjorde mig nysgerrig på at forstå mere om, hvordan folk tænker, hvordan alt hænger sammen. Mødet med en helt anden kultur ændrede min nysgerrighed radikalt, fortæller Andreas. For Andreas kom ideen om at tage på Højskolen Zanzibar, da han og en kammerat sad og talte om mulighederne for at rejse ud og lære noget i verden. Zanzibar Højskolen, der er en privatejet tanzaniansk-skandinavisk højskole, har igennem de sidste 11 år fyldt ”refleksionsbagagen” på mere end 1000 skandinaviske højskolekursister. På højskolen bliver

der undervist i fag som selvindsigt, kulturforståelse og miljøkendskab. Eleverne får et intensivt kursus i swahili for at kunne kommunikere og samarbejde med lokalbefolkningen.

NØGLEN TIL AT FORSTÅ DIG SELV OG VERDEN Et møde med Tanzania og lokalbefolkningen giver en fællesmenneskelig forståelse af både dig selv og verden. De helt store rejser var det ikke blevet til for Gustav Borre Andersen inden turen gik til Tanzania med Uldum Højskole. Gustav valgte at rejse sammen med en højskole for at få struktur og sikkerhed på rejsen kombineret med faglig indsigt. – Jeg ledte efter en almen højskole med en meget bred appel, og da jeg fandt Uldum Højskole, så det bare alt for fedt ud. Jeg havde ikke et bestemt rejsemål i tankerne, men deres beskrivelse af Tanzania gav

mig lysten til at komme af sted, siger Gustav. Gustav rejste seks uger til Afrika i forlængelse af sit højskoleophold på Uldum Højskole. De seks uger i Afrika bød på ophold i små landsbyer og en indsigt i livet i de store moderne byer som Dar es-Salaam, der er modelleret efter vestligt forbillede med moderne huse, Coca Cola og iPhones i gadebilledet. – Turen viste mig blandt andet, hvor store kontrasterne er mellem land og by. Vi oplevede også forskelligheden i erhvervene. Vi var med i marken, besøgte en skrædder og den

lokale medicinmand samt en åndemanerdanser, fortæller Gustav. Efter højskoleopholdet rejste Gustav til Kenya, hvor turen blandt andet gik forbi hovedstaden Nairobi samt besøg til Ngorongoro og Lake Manyara med alle de ikoniske afrikanske dyr. Og på en støvet vej i en bus slog det Gustav, at han gerne vil tilbage og arbejde en periode i Afrika. Så nu er målet at læse samfundsfundsfag og bygge videre på alle de antropologiske indtryk opholdet på Uldum Højskole gav. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INDSIGT – VORESNYEUDDANNELSER.DK

SUCCES I TEORI OG PRAKSIS Peter Andresen er lige blevet færdig med sin bacheloruddannelse og har allerede fået job hos det firma hvor han var i praktik.

Københavns Erhvervsakademi KEA har stor succes med at kombinere teori og praksis i dets uddannelser. Resultatet er at flere studerende kommer i job efter uddannelsen. Erhvervsakademiuddannelserne indeholder minimum 10 ugers virksom-

hedspraktik, som er obligatorisk del af akademiuddannelsens to

år. Målet er give de studerende de kompetencer som erhvervslivet konkret efterspørger. KEA er en af de videregående uddannelsesinstitutioner, der har arbejdet målrettet på at udvikle uddannelserne så de er tilpasset erhvervslivets behov i så høj grad som mulig. – Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Når vi udvikler nye

uddannelsesretninger bliver de testet i et aftagerpanel, som består af aktører fra relevante brancher. De ser på om uddannelsen har relevans og om der er nok praktikpladser, og ikke mindst om der er jobs til de studerende efterfølgende, fortæller KEA’s erhvervschef Jørgen Ravnsbæk Andersen og fortsætter: – Praktikken er ofte den studerendes første kontakt med arbejdsmarkedet, her kommer de til at arbejde med konkrete udfordringer, som de også vil møde efter uddannelsen. Samtidig er praktikken en god mulighed for virksomheden til at lære en ny medarbejder at kende. På nogen af studierne er der endda mere end 60 procent, der bliver fastansat hos de virksomheder, de har været i praktik hos, siger Jørgen Ravnsbæk Andersen. Fremtiden er lovende for erhvervs-

akademiuddannelser med en tæt tilknytning til erhvervslivet. Beskæftigelsen er generelt stigende, og alene i november sidste år blev

der skabt 5.000 nye jobs i Danmark. Efterspørgslen på studerende med stærke tekniske kompetencer stiger særligt meget, men også inden for softwareudvikling og it er der kraftig efterspørgsel.

Peter Andresen er en af de studerende, der har fået maksimalt udbytte af sit praktikforløb. Han har netop afsluttet sin uddannelse som multimediedesigner med en overbygning inden for web development, og har nu fået job hos it virksomheden Labster hvor han var i praktik. – Jeg har altid været vild med at arbejde med computere, og startede egentlig på humtek på RUC. Men jeg syntes der var for meget teori. Jeg faldt i stedet for multimediedesign på KEA, fordi der er en mere praktisk og kreativt tilgang, fortæller han om baggrunden for sit uddannelsesvalg. Praktikforløbet hos Labster var en

vigtig oplevelse for Peter Andresen,

fordi han kom på sporet af det han allerhelst ville arbejde med, og som havde særlig talent for. – Man lærer en masse om sit fag på KEA, men man specialiserer sig ikke. Det synes jeg først kom med praktikforløbet. Det er her man får erfaring og får indblik i hvordan man kan bruge teorien, siger han og afslutter: – Der er mange muligheder på KEA, men det er vigtigt at bruge studiemiljøet og netværket. Det var på den måde jeg kom i kontakt med Labster.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Der er ni erhvervsakademier i Danmark der tilsammen tilbyde 27 videregående uddannelser. Erhvervsakademiuddannelserne varer mellem fire og fem semestre og kan suppleres med de såkaldte top-up bacheloruddannelser der typisk varer halvandet år.

TAG EN ERHVERVSUDDANNELSE PÅ

HANSENBERG 28 UDDANNELSER · HTX · 10. KLASSE Skru din uddannelse sammen hos os

Bliv alt fra smed og mediegrafiker til frisør og dyrepasser

DU KAN STADIG NÅ DET! Læs mere om dine muligheder på www.hansenberg.dk

Skovvangen 28 · 6000 Kolding · T: 7932 0100 · hansenberg@hansenberg.dk

VEJEN TIL VIDEN FVU: Forberedende voksenundervisning i dansk og matematik AVU: 9. - 10. klasse Almen voksenuddannelse. Giver adgang til HF eller erhvervsskole 2 årig HF i en fast klasse Højere forberedelseseksamen. Giver adgang til alle videregående uddannelser HF enkeltfag: Skræddersyet uddannelsesforløb til dig Målrettede uddannelsespakker Ordblindeundervisning

HF & VUC NORDSJÆLLAND • Hillerød • Helsingør • Frederiksværk • Frederikssund For mere information

www.vucns.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 INDBLIK – VORESNYEUDDANNELSER.DK

EUX: ÉN UDDANNELSE, MANGE MULIGHEDER sens væsentligste styrker, udtaler Elsebeth Nygaard, Chefkonsulent på UddannelsesGuiden for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling & Styrelsen for It og Læring: – Med en EUX får du to uddannelser på en gang: Både en håndværksmæssig uddannelse, som du kan søge job på efterfølgende, og en række hf fag, som du kan søge optagelse på de videregående uddannelser på baggrund af. Derfor omtaler vi uddannelsen over for alle, som skal vælge en ungdomsuddannelse, forklarer Elsebeth Nygaard. Claudia Hoffmann Dose, Souschef hos UU-Sjælsø i Birkerød, og Elsebeth Nygaard, Chefkonsulent på UddannelsesGuiden.

Er du færdig med 9. eller 10. klasse, og har du svært ved at vælge mellem studenterhuen og et praktisk fag? Så er EUX uddannelsen nok noget for dig. Det helt særlige ved den 3 ½ -

vestjyllandshojskole.dk

4-årige EUX uddannelse er, at den giver dig mulighed for at kombinere en gymnasial eksamen med en erhvervsuddannelse. Efter EUX

1. del får du et bevis på, at du har opnået generel studiekompetence. Derefter kan du vælge at stoppe og tage en videregående uddannelse på f.eks. et erhvervsakademi. For at få en fuld EUX uddannelse fortsætter du på hovedforløbet og finder en elevplads inden for den erhvervsgren, du tænder allermest på – det kan være inden for administration, salg, offentlig administration, rej-

seliv, revision, spedition, shipping, økonomi eller som advokat- eller lægesekretær. Går du hele vejen med den fulde EUX-uddannelse, kan du læse videre på nøjagtigt samme vilkår, som dem der valgte gymnasievejen. Du har bare både en studenterhue og et svendebrev i hånden. Og netop dén kombination af teori og praksis er en af uddannel-

Hos landets UU-centre ser man også

et stort potentiale i EUX uddannelsen. Her lægges der ekstra kræfter i at øge opmærksomheden på den relativt nye uddannelse, både over for elever og forældre: – Uddannelsen appellerer til den unge og ikke mindst de unges forældre. Frygten for at vælge en erhvervsuddannelse begrundes ofte med, at man lægger sig fast på én karrierevej i en ung alder, mens især det almene gymnasium åbner mange døre. Derfor tilgodeser EUX

uddannelsen muligheden for at kunne bygge ovenpå senere hen, udtaler Claudia Hoffmann Dose, Souschef hos UU-Sjælsø i Birkerød. Hun vurderer, at det først og fremmest gælder om at vække nysgerrigheden blandt de unge, som ellers pr. automatik ville vælge gymnasiet – for EUX uddannelsen kommer man altså heller ikke sovende til: – Mens ens kammerater fra holdet på erhvervsuddannelsen har fået fri, står den måske på mere matematik til EUX’erne slutter Claudia Hoffmann Dose. Tekst: Rikke Hellerup Madsen

FAKTA EUX uddannelsen har et rekord lavt frafald på 12 procent sammenlignet med andre erhvervsuddannelser, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Er du over 20 år, kan du vælge EUX Business for voksne. Desuden skal alle finans- og kontorelever gennemføre et ét årigt EUX grundforløb, fra og med 1. august sidste år.

Start i sep., jan. eller marts - vælg 3, 5 eller 8 måneder

Besøg os eller bestil brochurer: Vestjyllands Højskole, 6950 Ringkøbing, 9675 3777 / kontor@vestjyllandshojskole.dk

Dans Musik Sanger Forfatter Maleri Keramik Teater Kokkeri Konditori Øko. iværk sætter og meget m ere...

EUX TEKNISK

EUX = gymnasieniveau + svendebrev Med en teknisk EUX får du mulighed for at opnå gymnasieniveau samtidig med, du gennemfører en erhvervsuddannelse. På den måde bliver du ligestillet med dem, der har en gymnasieuddannelse, samtidig med, at du får svendebrev på en erhvervsuddannelse.

Med en teknisk EUX kan du læse videre og videreuddanne dig - en EUX giver nemlig generel studiekompetence. Samtidig får du præcis den samme skoleundervisning og praktik på erhvervsuddannelsesdelen, som de øvrige elever. Læs mere på www.celfeud.dk eller kontakt en elevvejleder på tlf. 54 888 999, mail celf@celf.dk.

Kringelborg Allé 7 · DK-4800 Nykøbing F. Tel. +45 54 888 888 · E-mail: celf@celf.dk · www.celfeud.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 INSPIRATION – VORESNYEUDDANNELSER.DK

HER SURFER DE SIG TIL EN HF Clara Bénée tabte sit hjerte til HF-Cold Hawaii, hvor man bliver klogere og samtidig kan surfe på Danmarks bedste bølger.

Clara Bénée var egentlig i gang med

3.g, da hun faldt over en flyer for Thy-Mors HF & VUC. Normalt ville en flyer for et sted i Udkantsdanmark ikke have fanget den 20årige københavners opmærksomhed, men overskriften ”HF-Cold Hawaii” fik hende til at stoppe op. – Den beskrev, hvordan man på Thy-Mors HF & VUC kunne kombinere et HF-kursus med masser af surfing i Klitmøller på den nordjyske vestkyst, fortæller hun. Og da Clara Bénée både var træt af gymnasiet og samtidig havde en passion for surfing, besluttede hun sig for at tage en tur til Nordjylland. – Jeg var lidt skeptisk i starten, det er jo langt fra København og familie og venner. Men så snart, jeg kom derover var jeg faktisk solgt. Der er fantastiske surfmuligheder

og en ret speciel stemning i byen. Det er et rigtigt hyggeligt sted. På trods af Klitmøllers charme havde Clara Bénée regnet med at tage hjem til København hver weekend. Men den plan holdt ikke. – Nej, jeg har faktisk ikke været hjemme ret mange gange, griner hun. Vi bor alle sammen på Klitmøller Gl. Kro & Badehotel, så det er også lidt højskoleagtigt og hyggeligt. Det er et sted, hvor man gerne vil være – også i weekenden. HF-Cold Hawaii har eksisteret siden

2014 og er et tiltag, der skal tiltrække unge til området. Og det er en målsætning, der er lykkes over al forventning. Faktisk kommer unge fra hele landet for at dyrke deres interesse – eller passion – for surfing og samtidig blive klogere på de traditionelle HF-fag. Uddannelsen er tilrettelagt, så den veksler mellem almindelig HF og praktisk undervisning i surfing. Men fordi de perfekte bølgers ankomst ikke lader sig indskrive i et skoleskema, foregår

HF-Cold Hawaii tilbyder almindelig HF-undervisning og masser af surfing. 20-årige Clara Bénée fra København har forelsket sig i både surfing og den lille nordjyske by Klitmøller.

skoleundervisningen på sportens præmisser. Det betyder, at eleverne surfer, hvis der er vejr til det, og så i stedet sidder på skolebænken om aftenen. Det er et koncept, der tiltaler mange. – Det er super skønt, at der er noget mere end det rent faglige, man kan bruge sin energi på, siger Clara Bénée, der er færdig med for-

løbet til sommer. Men hun har ikke travlt med at komme væk fra Danmarks surfcentrum nummer et. – Nej, jeg regner med at arbejde heroppe sommeren over, og derefter måske tage ud og rejse. Måske til et sted, hvor vandet er bare en lille bitte smule varmere end her ved Klitmøller, smiler hun.

FAKTA Man behøver ikke være bidt af en gal surfer for at gå på HF-Cold Hawaii. Omkring halvdelen af eleverne er surfentusiaster, mens resten bare synes, det er sjovt. Den toårige uddannelse giver adgang til de samme videregående uddannelser, som en traditionel HF-eksamen.

Tekst: Frank Ulstrup

G R E N AA G Y M N AS I U M - når

du skal have en ungdomsuddannelse!

STX

NYHED

LÆS EUX FRISØR Bliv faglært med studenterhue – vælg en EUX uddannelse på Tradium Kombiner din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Læs EUX Business med handel og kontor eller få en håndværksmæssig uddannelse kombineret med fag på gymnasialt niveau på EUX Tech. Fra august 2016 kan du også læse EUX Frisør med fokus på design, erhvervsøkonomi og innovation. tradium.dk

ole k s t s o k

IB 

STX - 10 spændende studieretninger



HF og HF-sport



IB Diploma - international studentereksamen



Kostskole - masser af socialt liv

se mere på www.grenaa-gym.dk

VERDEN LIGGER IKKE FOR DINE EC T N N O C A KE US FØDDER. ÅBENT H ENDNU... 6 UAR 201 24. FEBR 2 -18 KL. 1 A DE 2 9 N G S G R E B GULD HN 2 20 0 K B

SØG IND PÅ KEA KEA udbyder videregående uddanelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så er det sagt. Men vi synes egentlig, det er vigtigere at fortælle dig, at KEA leder efter mønsterbrydere, der kan og vil udfordre status quo for at skabe en bedre verden med teknik og design. Tager du udfordringen op?

DIGITAL

BYG

DESIGN

TEKNIK

KEA.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 FOKUS – VORESNYEUDDANNELSER.DK

DET BEDSTE FRA GYMNASIET OG ERHVERVSLIVET ER SAMLET I ÉN UDDANNELSE EUX Business er en ny ungdomsuddannelse, som kan noget, mange unge har efterspurgt. Den giver adgang til at blive elev i en virksomhed og mulighed for at læse videre. Julie vil gerne være elev i et stort

firma og arbejde med administration. Eller måske vil hun læse videre og blive sygeplejerske. Hun er ikke sikker, og derfor har hun valgt en ungdomsuddannelse, hvor hun kan gå begge veje. Hun har valgt EUX. En række nye uddannelser er dukket op i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. EUX Business er én af dem. Uddannelsen favner de unge, der både vil have en faglig uddannelse og muligheden for at kunne læse videre på f.eks. Erhvervsakademiet, Professionshøjskolen eller universitetet. I dag går omkring 74 procent af de unge fra 9. og 10. klasse videre i gymnasiet, mens under 20 procent vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Den fordeling skal laves om, hvis der skal være job til alle på fremtidens arbejdsmarked. Der er brug for flere faglærte, mener både politikere og eksperter. – Med EUX har vi fået et tilbud med et højt fagligt niveau. Vi håber, det kan hjælpe med at rette op på den skæve fordeling, fortæller Hans Henning Nielsen, der er forstander ved EUX Business og EUD Business på Aarhus Business College. EUX Business er en helt ny ungdoms-

uddannelse på landets handelsskoler. Uddannelsen er bygget op, så man tager grundforløbet til en faglig erhvervsuddannelse samtidig med, at man får fag på gymnasiale niveauer og dermed studiekompetence. En EUX Business er målrettet erhvervslivet, men den giver adgang til alle videregående uddannelser på lige fod med og på samme vilkår som de gymnasiale uddannelser. På en EUX Business kan man specialisere sig inden for Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse. I løbet af de første to år får man fag på gymnasialt niveau og kompetencer, der er efterspurgte af erhvervslivet. Uddannelsen byder også på en lang række spændende valgfag.

Efter to år er man klar til at begynde

karrieren i erhvervslivet med en toårig elevplads, eller man kan læse videre. – Når vi taler om erhvervsuddannelser, er der traditionelt mange øjne, som kigger med: Politikere, arbejdstagere og arbejdsgivere i erhvervslivet. Det er en udfordring at imødekomme alle, men vi er landet et godt sted med EUX Business, som jeg ser masser af potentiale i. Her kan vi uddanne fremtidens medarbejdere til handel, kontor og butik, siger Hans Henning Nielsen.

”Med den nye EUX uddannelse har vi et helt nyt tilbud med et højt fagligt niveau.” De første elever begyndte på uddannelsen i august 2015. Og der er ingen tvivl om, at der er behov for en moderne uddannelse, som i højere grad er målrettet erhvervslivet end en almindelig studentereksamen. – Alene her hos os i Aarhus efteruddanner vi hvert år 300 røde gymnasiehuer, som ikke er endt på rette hylde. Det er jo fuldstændig spild af tid, at de unge har valgt en gymnasieuddannelse, som de ender med ikke at kunne bruge til noget. Det koster på selvtilliden, og det koster skattekroner, siger Hans Henning Nielsen. Som socialdemokraten Mattias Tes-

faye så fint sagde: Nogle gange er det bedre med et stort kørekort end en lille studentereksamen. Det er helt klart et udsagn, der er værd at tænke lidt over. Der er stadig en samfundsnorm, som dikterer, at gymnasiet er det eneste rigtige. Den opfattelse bør vi have ændret, så de unge i stedet finder den rette uddannelse i første forsøg. – En studentereksamen er bestemt en god ting, men den er bare ikke for alle. Jeg ønsker mig en

Hans Henning Nielsen, der er forstander ved EUX Business og EUD Business på Aarhus Business College, glæder sig over den helt nye ungdomsuddannelse EUX Business, der både er målrettet erhvervslivet og muligheden for at læse videre.

holdningsændring i samfundet generelt, hvor der bliver sat spørgsmål ved, om gymnasiet nu også altid er det rigtige valg for den unge. Med EUX Business har vi skabt et godt og brugbart alternativ til de unge, som er interesseret i en uddannelse, der er mere praktikerorienteret end den traditionelle gymnasieuddannelse, siger Hans Henning Nielsen.

”En studentereksamen er bestemt en god ting, men den er bare ikke for alle.” Det er klart, at ønsker man at være

læge eller advokat, så skal man vælge f.eks. gymnasiet efterfulgt af universitetet. EUX Business henvender sig til dem, der gerne vil være tæt på erhvervslivet. Om nogle år når de første unge har gennemført uddannelsen, kan de søge mod

jobs som for eksempel markedsføringsøkonomer, finansøkonomer, logistikassistenter, revisionsassistenter og ledere i detailbranchen. Uddannelsen klæder de unge på til at bestride administrative funktioner i både den offentlige og private sektor. Mange af fremtidens HK’ere kan med fordel vælge EUX Business. – I 00’erne så vi en klar tendens til, at alle blev uddannet så meget så muligt. Nu er vi stoppet lidt op og kigger mere på, om man bliver uddannet rigtigt. Der er jo ikke noget ved at have en uddannelse bare for uddannelsens skyld. Den skal gerne kunne omsættes til noget brugbart ude i erhvervslivet, forklarer Hans Henning Nielsen. Ud over Aarhus Business College kan

man læse EUX Business på mere end 25 handelsskoler fordelt over hele Danmark – lige fra EUC Nord i Hirtshals, til Svendborg Erhvervsskole til ZBC i Vordingborg. Fælles er nogle grundlæggende retningslinjer for uddannelserne. Derudover har hver enkelt skole mulighed for

at målrette valgfag og give uddannelsen en profil. Uddannelsen er stadig så ny, at mange af skolerne lige nu overvejer, hvordan de vil påvirke den individuelt. Aarhus Business College vil gerne give uddannelsen en internationalt orienteret profil med et element af lederskab, fordi mange af de unge med en EUX i baglommen vil komme ud som mellemledere eller ledere i f.eks. detailbranchen. Derudover skal der være fokus på netværk, fordi det er en stærk force at kunne fastholde kunder og udbygge forretninger. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA I 2015 har 73,9 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,5 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet. 21,1 procent af de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om EUX. Kilde www.uvm.dk

an-

at vejer, ivivil ret nge af men re en. på orce ud-

ansen

9. og algt itet. klasse,

ritet. en ønske

Få hele verden som arbejdsplads – bliv maskinmester Er du fremtidens tekniske leder? Og vil du have hele verden som arbejdsplads? Så bliv maskinmester og få adgang til en verden af muligheder. Med Danmarks bredeste tekniske uddannelse får du adgang til nøglepositioner i de fleste brancher. Maskinmestre er tekniske ledere, der administrerer komplekse tekniske anlæg og varetager ledelsesopgaver inden for søfart, offshore, industrien, hospitaler, service og rådgivning, byggeri samt forsyning med el, vand og varme. Det gør de nationalt, det gør de globalt. Som ledere har de ansvar for optimering, drift, vedligehold, sikkerhed, miljø og udviklingen af ny teknologi til fremtidens vækst og energiproduktion.

Læs mere om mulighederne på maskinmester.dk og worldcareers.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 OVERBLIK – VORESNYEUDDANNELSER.DK

VEJE TIL SLAGTERFAGET UDDANNELSEN DER GIVER BLOD PÅ TANDEN Lige nu arbejder Lasse Lindsted tre

talentprogrammet, hvor vi sender medarbejderen rundt i alle afdelingerne gennem et års tid, fortæller Hans Karpinski, der har ansvaret for rekruttering af lærlinge hos Danish Crown Horsens. Under selve uddannelsen til industrislagter er eleverne hos Danish Crown tilknyttet en mentor, som kan hjælpe med alt lige fra det faglige til de mere personlige ting, hvis eleven har brug for at vende nogle problemstillinger. Eleverne er sammen på slagteriet, men kommer også ud blandt de uddannede slagtere for at fornemme hurtigheden og

måneder i hver afdeling hos Danish Crown i Horsens som et led i at kvalificere sig til talentprogrammet, der skal uddanne fremtidige ledere. Lasse Lindsted er uddannet industrislagter med speciale i svineslagtning hos Danish Crown. En uddannelse der giver mulighed for at specialisere sig i tre retninger: svineslagtning, kreaturslagtning eller forædling, hvor man producerer pølser og lignende. – Vi vil gerne holde på de bedste medarbejdere og give dem nogle muligheder for at arbejde sig op i koncernen. Så et af de tiltag, vi har hos os, er

rutinen, der skal til. I Horsens er der altid omkring 20-25 elever tilknyttet. – Her er et godt arbejdsmiljø. Det er et stort slagteri, så der er mange at tale med. Vi har gode arbejdstider med 40 timer om ugen, hvilket giver ekstra ferie, som man mere eller mindre selv kan bestemme, hvornår man vil afholde. Og så er her muligheder for at udvikle sig hen mod nye arbejdsområder f.eks. gennem talentprogrammet, som jeg håber at kvalificere mig til, siger Lasse Lindsted.

KOM I LÆRE SOM ÆGTE MESTERSLAGTER. Peter Larsen arbejder hos Dansk Su-

permarked Group, hvor han netop er blevet færdig med en uddannelse som detailslagter og nu er ved at kvalificere sig til at blive slagtermester. – Jeg har aldrig været glad for at gå i skole, så for mig var det en stor fordel at kunne tage min uddannelse på en arbejdsplads. Hver dag er der et ansvar at stå op til, også i forhold til mine kolleger. Jeg har været glad for forløbet hos Dansk Supermarked Group, fordi jeg har udviklet mig rigtigt meget og fået alle kundskaberne som slagter, men også et indblik i økonomi, andre faggruppers arbej-

de samt lederskab, fortæller Peter Larsen. Under uddannelsen deltog Peter Larsen blandt andet i Dansk Supermarked Groups Mesterskab, hvor slagtereleverne konkurrer mod hinanden. Første gang blev det til en delt fjerdeplads, og året efter blev det til en flot sølvmedalje. – I år kommer vores mesterskaber både til at omhandle slagterelever og bagerelever, fordi vi kan mærke hvordan det styrker eleverne fagligt og personligt. Vi vil gerne udvikle vores elever og give dem nogle gode rammer. Og faktisk er det sådan, at

ser man på varehuscheferne, så er fire ud af ti begyndt som elever i Dansk Supermarked Group, fortæller Jon Skålerud, der er HR Senior Manager Talent Management & Learning. Hos Dansk Supermarked Group får du ikke blot kundskaberne som slagter, men du lærer også at samarbejde med andre faggrupper, når du som en del af uddannelsen er med til at bygge et Storcenter med forskellige typer butikskoncepter op på Dansk Supermarked Groups eget kursuscenter. Her skal eleverne få det hele til at fungere, inden rigtige kunder bliver budt inden for.

Peter Larsen er uddannet slagter fra Dansk Supermarked Group og arbejder mod at blive slagtermester.

NY SKOLE HOS COOP Fremtiden begynder på madskolen hos Coop, der laver deres helt egen erhvervsskole for slagtere, bagere, konditorer og delikatessemedarbejdere. – Eleverne er jo vores fremtid, og derfor vil vi gerne have dem engageret lige fra folkeskolen, så de kan komme ind på vores grundforløb og komme i gang med uddannelsen, der kan åbne op for mange karrieremuligheder, fortæller Morten Lauridsen, der er Teamchef i HR Ekspertisecenter i talent-, leder- og kompetenceudvikling. Inden madskolen, der skal forankre den danske madkultur, kommer de

unge gennem en række food camps, hvor de bliver screenet for deres talenter, så de kan blive tilbudt en plads på skolen. – Madskolen fungerer nærmest som en efterskole, hvor eleverne bor og får løn under opholdet. Uddannelserne udbyder vi i samarbejde med relevante erhvervsskoler, så vi får en høj faglig profil, siger Morten Lauridsen. Coop er Danmarks største elevarbejdsplads med mere end 1.000 elever om året, hvor en stor del af dem efterfølgende får job og muligheder for at arbejde sig op i koncernen.

– Det er en helt klassisk karrierevej hos os at begynde som elev, arbejde sig op og blive butikschef, regionschef eller fagchef inden for det relevante område. For er man faglært med flair for ledelse, så er man en stjerne her hos os med en lysende fremtid, forklarer Morten Lauridsen. Du kan nominere en kandidat til madskolen (også dig selv) på www. kenderduen.dk og blive kontaktet af headhuntere.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 PROFIL – VORESNYEUDDANNELSER.DK

VEJEN FREM ER IKKE ALTID ENSRETTET

Andreas Mogensen har holdt flere foredrag om turen til ISS.

Historien om Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, bliver ofte kogt ned til historien om en idealist, der aldrig veg fra sin drengedrøm. Den glemmer at fortælle om et par svingærinder og lykketræf undervejs. – Dét, som ofte går tabt i medierne

er, at min vej dertil, hvor jeg er i dag, ikke har været så snorlige, som det ofte bliver gjort til, indleder Andreas Mogensen og fortsætter: – Historien om mig plejer at være, at drømmen om at blive astronaut har boet i mig siden jeg var dreng, og at jeg er gået målrettet

Gun-filmen ramte biograferne. ALLE drenge på min alder ville være jægerpiloter, ligesom Tom Cruise. Først lidt senere, da Andreas gik i 4.-5. klasse og begyndte at lære om NASA og de amerikanske astronauters missioner til månen, begyndte han at overveje, om Niel Armstrong egentlig ikke havde et endnu sejere job end Tom Cruise: – Det var ikke så meget den tekniske eller videnskabelige side, der fascinerede mig ved rumfart dengang. Det var mere det eventyrlige i at blive skudt ud i rummet, forklarer han:

"Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset” efter den hele mit liv. Det er også en rigtig fin historie, men den er altså også ret forsimplet, smiler Andreas Mogensen, hvis drengedrøm faktisk startede et andet sted: – Jeg boede i Californien i midt 80’erne, lige på den tid hvor Top

– Jeg kan huske, at jeg syntes det måtte være det mest spændende et menneske nogensinde kunne opnå. Det syntes jeg for så vidt stadigvæk, smiler han og fortæller, hvordan han plejede at ligge omme i bagagerummet på de lange køreture i Ca-

lifornien og fantasere om det ydre rum, mens han så op på stjernerne. Andreas Mogensen er vokset op med en far, der gjorde karriere inden for shippingindustrien. Farens job krævede, at familien rejste meget, og før Andreas Mogensen var fyldt 16 år, havde han nået at bo tre år i Bangkok, tre år i Singapore og fem år i Californien, inden familien vendte hjem til Danmark, hvor Andreas Mogensen begyndte i 9. klasse på Rygaardskolen i Hellerup og fortsatte på den Internationale Skole i samme by, hvorfra han fik, hvad der svarer til en studentereksamen. Med studenterhuen i hus skulle den 18-årige Andreas Mogensen beslutte, hvilken vej han nu ville gå: – Jeg kan huske, at jeg gik ind på studievejlederens kontor, og fik stukket en bog i hånden med en A-Z oversigt over uddannelser i England. Under A, på den allerførste side, stod der: Aerospace Engineering. Jeg havde aldrig hørt om det før, men jeg tror ikke, jeg nåede til B, for jeg vidste med det samme, at det var det rigtige for mig, fortæller Andreas.

Andreas Mogensen startede på uddannelsen til Aerospace Engineer i London. Man forestiller sig måske, at det var blandt ligesindede, men sådan var det ikke helt: – Det lyder nok underligt, men fordi England ikke var et industriland, drømte de fleste af mine medstuderende faktisk om at arbejde i bank og finansverdenen, forklarer Andreas Mogensen, og jobtilbuddene inden for rumfart hang da heller ikke ligefrem på træerne, da han graduerede som Aerospace ingeniør fra Imperial College London i 1999: – Så stod jeg der som færdiguddannet uden nogle oplagte jobmuligheder. På det her tidspunkt var jeg godt træt af at studere, og jeg gad faktisk ikke at læse videre, fortæller Andreas Mogensen. I den periode afholdt universitetet nogle karrieredage, hvor diverse firmaer forsøgte at værge nyuddannede guldæg. Dét endte med at bringe Andreas i en uventet retning. En omvej, der senere skulle vise sig at være godt givet ud: – Jeg faldt helt tilfældigt over oliegiganten Schlumberger. På det tidspunkt syntes jeg egentlig, at idéen om at komme ud og rejse, lave

noget praktisk og bo på en boreplatform, lød fedt fortæller Andreas. – Og det er egentlig skægt, at jeg endte lige der på en boreplatform i Vestafrika i et job som havde meget lidt at gøre med Aerospace Engineering, fortætter han: – Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset. Det er nemlig ikke nok bare at have den tekniske uddannelsesbaggrund for at blive astronaut, man skal også have noget praktisk eller operationel erfaring, hvor man har stået i usædvanlige eller vanskelige situationer – og at leve isoleret på en boreplaform minder faktisk ret meget om at være isoleret fra omverden i det ydre rum. Efter to år på boreplatformen i

Afrika, indså Andreas Mogensen, at tiden var inde til at sadle om, hvis han nogensinde skulle tilbage på sporet med rumfart, så han vendte næsen hjem til Danmark og fik et job som reguleringsingeniør på Vestas i Ringkøbing, inden han igen vendte tilbage til universitetet og fik en ph.d.-grad ved University of Texas:

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEUDDANNELSER.DK 19

Foto: Lene Hindsgaul Nielsen

JERNET ER VARMT FOR SMEDENE

Niels Averhoff (tv) er faglærer på erhvervsskolen HANSENBERG.

Vejen ud i rummet gik gennem et langt uddannelsesforløb. Andreas Mogensen blev ph.d. i 2007.

eplat- – Da jeg besluttede mig for en s. ph.d.-uddannelse sendte jeg en t jeg håndfuld ansøgninger til de mest rm i prestigefyldte universiteter i USA. meget Jeg sendte også en ansøgning til gine- DTU i Lyngby. Beskeden fra DTU var, at baseret på den omregning, de havde foretaget, regnede man t ikke med, at jeg havde de fornødne et er faglige kompetencer til at kunne en fuldføre et ph.d. studie – ja, jeg fik for simpelthen et afslag fra Lyngby og så et ja fra Amerika, smiler Andreas ti- Mogensen og på trods af smilet, kan et i man mærke, at det bekymrer ham: ua– Det er faktisk et stort problem n bo- at flere og flere studerende med ineget ternationale uddannelser har svært en i ved at komme ind på de danske universiteter. Jeg kender danske studenter, der har fået afslag fra Danmark og ender med at læse på en, at Cambridge og Oxford – det er da vis fjollet, runder han af, inden vi tager på fat på næste kapitel. ndte et Andreas afsluttede sin ph.d. i 2007. å Næste store vendepunkt kom en n igen dag i maj det følgende år, da ESA og (European Space Agency) annony of cerede, at de søgte aspiranter til det europæiske astronautkorps.

Andreas Mogensen søgte ind. 8.413 andre håbefulde europæere gør det samme. Selve ansøgningsprocessen varer et helt år. Første optagelsesrunde bestod af 9 timers hardcore, computerbaserede kognitive tests. 200 ville blive inviteret videre til næste runde, men på det tidpunkt havde Andreas Mogensen så godt som opgivet troen på at komme med i opløbet: – Efter de kognitive tests, tænkte jeg, at jeg havde gjort mit bedste, men at det nok ikke strakte sig videre end dertil for mig. Det var virkelig en svær prøve, så jeg var helt ude af mig selv af glæde, da jeg fik invitationen til næste runde, fortæller Andreas Mogensen og uddyber: – Det, der adskiller europæiske fra amerikanske astronauter, er, at man skal være mere end almindeligt heldig, for at der lige præcis er en optagelsesrunde, når man er på det rette sted i sit liv. På NASA kan astronauter måske nå at søge 3-4 gange, før de kommer ind, men den mulighed har vi ikke i Europa, fordi midlerne til bemandet rumfart er meget mere begrænsede. Holdet før os startede for eksempel helt tilbage

i 1992 – og der gik altså lige 17 år, før de søgte igen, så at ESA søgte astronauter akkurat i 2008, hvor min alder og min fase i karrieren passede ind, er nok der, hvor jeg har været allermest heldig, fortæller Andreas Mogensen. – Det havde været på tale, at ESA ville søge astronauter tidligere, men på grund af en ulykke i 2003, hvor den amerikanske rumfærge Columbia brændte op i atmosfæren, endte alting med at blive skubbet to år. Hvis det ikke var sket, så havde ESA måske søgt astronauter som planmæssigt to år før – hvor jeg stadig var under uddannelse – og så var det højst sandsynligt ikke blevet mig, forklarer Andreas Mogensen og tøver ved det næste spørgsmål, som handler om, hvordan han har det med at være nogens rollemodel i dag, hvor han kan kalde sig selv for den første dansker i rummet: – Jeg er glad for chancen for at inspirere den næste generation, men jeg synes, man skal være forsigtig med det der prædikat ’rollemodel’. Jeg har jo selv truffet nogle valg i mit liv, som måske ikke egner sig for andre. Det vigtige er, at man vælger noget, man elsker. Du bliver

måske aldrig glad i livet, hvis du vælger at tage ud på en boreplatform, kun fordi du gerne vil noget andet med det senere. På en måde kan man sige, at jeg egentlig bare har grebet de muligheder, jeg har fået undervejs. For selvom astronautdrømmen måske altid har været derinde i baghovedet et sted – og jeg nogle gange har lavet nogle justeringer for at holde dørene til den drøm åbne – syntes jeg egentlig, at det er vigtigere at få frem, at succes kræver fleksibilitet. – Det kræver, at man tør tage de chancer, som opstår, slutter Andreas Enevold Mogensen, Danmarks første astronaut. Tekst: Rikke Hellerup Madsen

FAKTA Andreas Mogensen har en Mastergrad i rumog luftfartsteknologi fra Imperial College i London. I 2009 blev han præsenteret i ESA's hovedkvarter i Paris, som en del af det europæiske astronautkorps. Siden har han bl.a. skulle lære russisk, før han den. 2. september 2015 var klar til sin første mission.

Glem alt om rene bukser og hvide skjorter, men vær sikker på at få en uddannelse med gode muligheder for spændende jobs og videreuddannelse. I Kolding har erhvervsskolen HANSENBERG stor succes med deres smedeuddannelse. Her lægges vægt på et højt fagligt niveau, og deres elever klarer sig godt i internationale Skills-mesterskaber. Niels Averhoff er faglærer på HANSENBERG, og ifølge ham kommer man ikke sovende til de gode smedejobs. – Det kræver specialkompetencer at betjene udstyret i dag, og det er også nødvendigt med gode almene kundskaber som matematik, fysik og engelsk, fortæller Niels Averhoff om vilkårene i smedebranchen. – Til gengæld er der stort behov for kvalificerede lærlinge. Der er pladser til dem, der vil. Dertil kommer, at man har mulighed for at arbejde inden for rigtig mange forskellige områder som industri, offshore, byggeri, tilføjer han. Der er stor fokus på at forberede eleverne til arbejdslivet efter skolen. For mange af eleverne er lærepladsen den første erhvervserfaring, fordi de kommer direkte fra 10. klasse. – Vi gør meget ud af at kaste de unge ud i arbejdet med metal. Så kan det være, det ikke er helt perfekt, men de får nogle små succesoplevelser, og det er vigtigt. Vi hjælper også med at skrive ansøgninger og præsentere sig, når de skal ud og finde en praktikplads, understreger Niels Averhoff. I forberedelsen af de unge lægger Niels Averhoff størst vægt på, at undervisningen ligner arbejdet ude i den virkelige verden mest muligt. – Som svend skal man arbejde hurtigt og få noget fra hånden. Men det er også nødvendigt, at kunne tænke selvstændigt og arbejde projektorienteret. Det prøver vi at lære de unge: At de til en vis grad har frit spil til at løse deres opgaver. Danske smede er populære over hele verden på grund af den gode uddannelse, og derudover er der flere gode muligheder for videreuddannelse til fx. maskinmester eller ingeniør. Profiler som er ekstremt eftertragtede. – For den kreative elev, som har gnisten, er der rigtig mange muligheder, slutter Niels Averhoff. Tekst: Frank Motzkus

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 INSPIRATION – VORESNYEUDDANNELSER.DK

FORDYB DIG I HFFAGENE PÅ EN HELT NY MÅDE Lyngby HF lancerer fra august i år et nyt bud på HF-uddannelsen, hvor der er fokus på fordybelse, tættere kontakt til lærerne og mulighed for at arbejde intensivt med et fag om dagen. Den nye måde at tage en to-årig HF

på, starter op fra august, men allerede nu er eleverne på Lyngby HF vant til at arbejde med projektorienteret undervisning og kan have to til tre fag om dagen samlet i stedet for seks eller syv forskellige lektioner. – Vi har set på de erfaringer, andre skoler har med at strukturere undervisningen anderledes, så eleverne får mulighed for at involvere sig mere i undervisningen. Det har givet os lyst til at videreudvikle den

projektorienterede model. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i et emne en hel dag, men de har selvfølgelig stadig nogle rammer for, hvordan de skal afrapportere eller afslutte dagen, fortæller Peer Høgsbro, der er lærer på Lyngby HF. Et fag om dagen giver muligheder

for at lægge mere vægt på de udforskende og eksperimenterende sider af fagene, og det er oplagt at komme ud og undersøge, hvad fagene kan anvendes til uden for klasserummet. En anden fordel er, at når man arbejder intensivt på skolen en hel dag med tingene, vil der være færre lektier hjemme og større muligheder for at få lærerens hjælp i løbet af dagen.

Ikke a skole Mang uddan arbejd for at

Kursis

Nord kurse tager været

På Lyngby HF har både Cecilie Blauenfeldt Larsen, der er elev og lærer Peer Høgsbro gode erfaringer med at fordybe sig i et enkelt emne i løbet af en dag.

Allerede nu har Lyngby HF høstet gode erfaringer med den projektorienterede undervisning. – Vi har blandt andet arbejdet med et vandprojekt, hvor vi var ude at tage vandprøver og lede efter liv i søen, og efter en studietur til Berlin har vi lavet dokumentar om Tysklands historie. Jeg synes, det giver så meget at have tid til at fordybe sig. Der er stadig retningslinjer for, hvad vi skal aflevere, men vi får friere tøjler, og det giver større lyst til at involvere sig i opgaverne, fortæller Cecilie Blauenfeldt Larsen,

Med fjernundervisning hos VUC.nu kan du tage en hf-uddannelse hjemmefra eller på farten

der læser HF på første år og glæder sig over den nye undervisningsform. Den projektorienterede undervisning

fremmer også mulighed for at arbejde tværfagligt og bruge fagene på nye måder, og eleverne kommer i højere grad til at arbejde sammen. – Den eneste udfordring indtil videre har faktisk kun været at få grupperne til at fungere, hvis vores lærere har sat dem sammen på forhånd. Vi er jo meget forskellige elever, og aldersmæssigt spænder

vi i min klasse fra 17 til 35 år, så det fungerer bedst, når vi selv må lave grupperne. Men det er lærerne meget lydhøre overfor, afslutter Cecilie Blauenfeldt Larsen. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA 2-årig HF henvender sig især til unge, der kommer fra 10. klasse, har rejst og arbejdet eller endnu ikke har fået en gymnasial uddannelse.

TAG EN HF NÅR DU HAR TID OG LYST Online undervisning hos VUC.nu giver dig frihed og fleksibilitet til uddannelse, når det passer ind i din hverdag. Undervisningen er 100% online, og du kan vælge mellem målrettede hf-forløb, der gør dig klar til videre uddannelse: • Højere forberedelseseksamen (hf) som enkeltfag eller en hel hf, hvis du gerne vil blive klar til start på en videregående uddannelse • Hf-forløb hvor du tager netop de fag, du mangler, for at komme videre i uddannelse til f.eks politibetjent, pædagog eller socialrådgiver

V A

E D

Se mere og tilmeld dig på www.vuc.nu eller ring til en vejleder på 7361 3331 / 6265 6840

/Fjernundervisning

FJERNUNDERVISNING

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEUDDANNELSER.DK – INDBLIK 21

PLADS TIL MANGFOLDIGHED Ikke alle tager den lige vej fra skolen til drømmeuddannelsen. Mange tager et smut forbi andre uddannelser eller får erfaringer fra arbejdsmarkedet. HF er løsningen for at komme på ret kurs igen. Kursisternes profil på HF & VUC

Nordsjælland er typisk for HF kurser over hele Danmark. Her optager man unge og voksne, der har været ude og få lidt flere oplevelser

end kammeraterne på samme alder. Typisk vælger kursisterne en HF, fordi de har brug for at komme i gang med en bred, adgangsgivende uddannelse for at komme ind på drømmestudiet. HF & VUC Nordsjælland har fire afdelinger i Frederiksværk, Frederikssund, Hillerød og Helsingør, og gennemsnitsalderen er omkring 18 år, med et spænd fra 16 til 25 år. Det giver en skole med mangfoldig-

hed, men også en skole med meget målrettede elever, hvilket imødekommes med mange muligheder for at skræddersy uddannelsesforløbene så de passer til den enkeltes fremtidsønsker. Alexander Knudsen på 23 år er en af

dem, der har valgt at skifte spor, og sætter pris på at være i samme båd som andre, der er i samme situation. Efter at have arbejdet flere år

Mangfoldighed er et kendetegn ved HF uddannelserne. Her ses Anastasija Ismail (yderst til venstre) og Alexander Knudsen (nummer to fra højre) sammen med et par studiekammerater.

som tjener, er han således i gang med at forberede sig på, at søge ind på en videregående uddannelse. – Jeg skal bruge nogle naturvidenskabelige fag, og her på HF i Hillerød er alt, hvad jeg kunne drømme om. Der er en god struktur på undervisningen, og det er superfedt at kunne have nogle diskussioner med andre i klassen, der også har noget livserfaring. Lærerne virker meget engagerede, og det skinner tydeligt igennem, at de også har prøvet lidt af hvert, siger han. Men der kan være mange årsager til at vælge HF. Ofte bliver HF betragtet som et alternativ til gymnasiet. 18-årige Anastasija Ismail har prøvet begge dele, og hun valgte rigtig anden gang. – Jeg har gået i 10. klasse, hvorefter jeg gik på STX, men det var ikke noget for mig. Så havde jeg hørt godt om HF & VUC – her er plads til alle. Man kan mærke, at folk er mere modne, og at folk selv har valgt det. Samtidig er her også hyggeligt og rart at være med plads til forskellighed og vi har et godt sammenhold i min klasse, fortæl-

ler hun om studiemiljøet på HF & VUC Nordsjælland. Der tages højde for målrettetheden og seriøsiteten hos kursisterne når undervisningsforløbet tilrettelægges. Undervejs bliver kursisterne mødt som voksne mennesker af en engageret lærerstab, der aktivt har valgt HF-undervisning til. Det fortæller Trine Larsen som er HF-uddannelsesleder. – Vores undervisere brænder for deres fag – og de har et ret godt øje for, hvad der skal til for at motivere kursisterne i forhold til at knække den faglige nød, afslutter hun. Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Statistikkerne siger at det generelt er de mellemlange uddannelser, som kursisterne på VUC og HF går videre til, men der er også en stor andel, der har ambitioner om at søge ind på universitetet.

VI HJÆLPER DIG MED AT FINDE DEN RIGTIGE VEJ... EUROPEAN MEDIA PARTNER PRÆSENTERER DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESGUIDE FOR 2016

VORESNYEUDDANNELSER.DK EUROPEANMEDIAPARTNER.COM

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 FOKUS – VORESNYEUDDANNELSER.DK

EN UDDANNELSE UDEN GRÆNSER

Per Jørgensen er formand for Maskinmestrenes Forening.

Både Anne Windfeldt Trolle, direktør i Dansk Rederiforening og Henrik Holck, Executive Vice President i DFDS peger på gode beskæftigelsesmuligheder for maskinmestre.

BUD EFTER HAVETS MESTRE Der er efterspørgsel på folk med lederuddannelser inden for den maritime verden. Særligt godt ser det ud for maskinmestrene, lyder det fra branchen. De kan virke fascinerende og næsten

uoverskueligt store, skibene, når du står i en havn og iagttager dem lægge til kaj. Robuste og majestætiske, bygget til at manøvre rundt i verdenshavene i alle slags vejrforhold. Et inferno af hestekræfter og teknologiske elementer. Og så den altid interessante bro, hvorfra kaptajnen navigerer sit skib med sikker hånd. Har du nogensinde stået der på kajen og, midt i den umiddelbare fascination, overvejet, om du skulle gå havets vej, er det måske slet ikke så dumt endda. Der er nemlig bud efter dem, der mestrer de maritime discipliner, fortæller direktør i Dansk Rederiforening, Anne Windfeldt Trolle. – Vi oplever en stor efterspørgsel på særligt maskinmestre, fordi de både kan søge mod havet efter endt uddannelse, men også kan gå i land med det samme og søge over i en anden industri, hvor man benytter sig af store maskiner og tekniske anlæg. Også blandt skibsførerne er der efterspørgsel. Den ser vi mest inden for offshore markedet lige nu, siger hun. Det er altså maskinmestrene, der

leder arbejdet i skibenes maskinrum. De er ansvarlige for, at både maskiner og anlæg kører og virker efter hensigten. Til det formål behøves naturligvis en dækkende uddannelse. Den er udformet som en klassisk professionsbachelor, der byder på praktik undervejs. Alt efter om du søger ind med gym-

nasial eller håndværksmæssig baggrund, tager uddannelsen mellem 3,5 – 4,5 år at komme igennem. Og på vejen stifter du så bekendtskab med alt fra motorlære og miljøteknik til procesanalyser og administrativ ledelse, som tilsammen giver dig en af de bredeste kompetence-cv’er blandt de danske teknikuddannelser. Det sætter krav til de studerende. – Du skal være til maskiner og teknik, have lyst til at reparere, bygge ting og skille dem ad igen for at se, hvordan de virker. Men det er også en lederuddannelse – det er meget vigtigt at forstå. Du skal have lyst til at tage det ledelsesmæssige ansvar på et stort skib eller i en større virksomhed i land, fortæller Anne Windfeldt Trolle. Dansk Rederiforening er ikke alene om at pege på de gode beskæftigelsesmuligheder for maskinmestrene. Executive Vice President i rederiet DFDS, Henrik Holck, er helt på samme kurs som sin branchedirektør. – Det er en fantastisk uddannelse, de her mennesker erhverver sig. Og at de kan varetage funktioner både på land og til søs gør dem særdeles attraktive for virksomhederne. Vores maskinmestre i DFDS er meget innovative og bruger deres faglighed til vedligeholde og optimere maskinerne, så vores skibe eksempelvis sparer på bunkerolie og udleder mindre Co2, siger han. De mange beskæftigelsesmuligheder

gør maskinmesteruddannelsen til en potentiel spændende karrierevej for mange kommende studerende. Men det kan naturligvis også være svært ved uddannelsens start at vide præcis, hvilken retning forstavnen skal peges i – til søs eller

mod land. Heldigvis udelukker det ene ikke det andet på et senere tidspunkt, hvis de nødvendige tilretninger laves. Og faktisk er der også andre veje ind i skibets maskinrum: skibsofficersuddannelsen. Skibsofficersuddannelsen er den maritime verdens internationale lederuddannelse. Det er her, de store kaptajner støbes. Den første fireårige juniordel indeholder praktik og undervisning om alt fra navigation og skibsteknik til ledelse og økonomi. På den efterfølgende seniordel kan du søge to veje. Ned i maskinrummet eller op på broen. Med tiden kommer du til at stå for sikkerheden om bord, planlægge sejlruterne og navigere skibet undervejs. Når skibet lægger til i havne rundt omkring i de fjerne verdenshjørner, er det også dig, der står for kontakten til de fremmede myndigheder og skal sørge for, at skibet bliver både aflastet og fyldt korrekt. – Kaptajnen har den øverste kommando, og han løser en kæmpe ledelsesmæssig opgave. Han er ansvarlig for godt arbejdsmiljø, godt sømandsskab og god ledelse. Internationalt er branchen meget tilfredse med danske kaptajner og navigatører. Der skal nok være fine beskæftigelsesmuligheder for dem fremover, selvom verdensbilledet pt. ser lidt anderledes ud, blandt andet grundet lave oliepriser, fortæller Henrik Holck. Sidst har du også mulighed for at specialisere dig inden for begge retninger samtidigt. Ifølge Henrik Holck kan der dog godt spores en lille forskellighed blandt de studerende på de to seniorretninger. – Unge mennesker, der vælger navigatørens vej, vil til søs. Sådan er det ikke nødvendigvis med maskin-

mestrene, siger han og suppleres af Anne Windfeldt Trolle: – Navigatørerne kan også bruge deres uddannelse i land. Ofte ser vi, at de sejler i en række år og efterfølgende ender som driftschefer eller i andre lederstillinger hos rederierne, fortæller hun. Et skibs besætning består selvfølgelig langt fra kun af maskinmestre og navigatører. Der findes et sandt hav af muligheder for en karriere til søs og endnu flere, hvis stillingerne i land tælles med. Alt fra bagere og kokke til akademikeruddannede jurister og psykologer er der brug for i den maritime verden. Henrik Holck har dog en vigtig pointe over for de kommende mænd og kvinder af havet. – Mange rederier har ruter over hele kloden, og kommer du ind sådan et sted, får du mulighed for at komme rundt og opleve verden. Men helt så romantisk er det nu ikke. Det er altså store moderne skibe, og der er jo også masser af arbejdsopgaver, når skibet er i havn, slutter han. Tekst: Mads Severinsen

FAKTA • Med en uddannelse som skibsofficer kan du på seniordelen specialisere dig som både maskinmester og/eller navigatør. • Efter endt uddannelse vil du starte i en oplæringsfunktion hos et rederi eller på land, hvis du vælger den retning. • Der er rigtig gode beskæftigelses- og lønmuligheder. • Se mere på worldcareers.dk.

Maskinmestre har vind i sejlene på arbejdsmarkedet, og der er næsten ingen grænser for mulighederne. Maskinmestrenes Forening har i flere år arbejdet målrettet på at øge interessen for uddannelsen, og indsatsen har i høj grad båret frugt. En af de største trusler mod Danmarks velstand er at der ikke uddannes nok eksperter til at drive et højteknologisk samfund. Det er nødvendigt at have tekniske ledere der kan sikre at energiforsyning, installationer og produktionsvirksomheder fungerer problemfrit. Disse ledere er ofte uddannede maskinmestre. Maskinmestrenes Forening (MF) var en af de første, der advarede om at Danmark i fremtiden ville komme til at mangle kvalificerede tekniske medarbejdere. – Det var i 2004, og da tog vi en beslutning om at sætte gang i markedsføringen af faget og uddannelsen. Siden er maskinmesteruddannelsen en af dem, der er vokset mest. Dengang var der 1.000 i uddannelse, hvor der i dag er 3.000, fortæller formand for MF Per Jørgensen. Han understreger dog, at der er brug for endnu flere: – Hvis man kigger på jobsiderne lige nu er der mere end 1.000 stillinger, som maskinmestre og ingeniører kan udfylde, og mere end 200 stillinger hvor en maskinmesteruddannelse er et krav. Maskinmestre er tekniske generalister, og uddannelsen berører de fleste områder inden for teknik. Per Jørgensen siger selv at maskinmesteren skal beherske teknologien. Derfor er variationen af funktioner da også omfattende, og man kan stort set arbejde inden for alle tekniske discipliner – nationalt og internationalt. – Udfordringen for os er at bevare kvaliteten i uddannelsen, samtidig med at der uddannes flere kandidater. Derfor er et af vores seneste initiativer en grundig analyse af vores medlemmers ’aftagere’, og deres opfattelse af maskinmestrenes kompetenceniveau. Vi er ikke færdige, men meget tyder på at de er meget tilfredse, fortæller Per Jørgensen. Af de vigtigste årsager til den store efterspørgsel og tilfredshed med maskinmestrene, fremhæver Per Jørgensen blandt andet, at de er innovative og løsningsorienterede, de er gode til at optimere de anlæg de arbejder med, og så at de er virkelig gode ledere. Tekst: Frank Motzkus

Kom til åbent hus på Fredericia Maskinmesterskole. I Esbjerg den 27. februar eller Fredericia den 5. marts

E R

mestre-

ne på æsten ne. ri at øge g indgt. d kke drive et er edere g, inksomsse kinening diden fice-

Bliv maskinmester

vi en marnrudokset ud000, Jørg, at

er00 og inend me-

eneer de k. Per nmeien. oner kan tekg in-

en, s flere es sealyse e’, og strekke at r Per

en hed æver t de tee de at de

otzkus

Til åbent hus kan du: • Høre om maskinmesteruddannelsen • Høre om adgangskrav • Få mere at vide om maskinmesterstudiets opbygning og studiemiljø • Møde virksomheder der løbende mangler maskinmestre • Se skolens lokaler og faciliteter

Åbe nt hu s kl. 10 -14 Læs videre på www.fms.dk

Fremtidens tekniske leder er maskinmester

Niels Bohrs Vej 3 · 6700 Esbjerg Købmagergade 86 · 7000 Fredericia · tlf. 75 92 28 33 · E-mail: fms@fms.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

24 AKTUELT – VORESNYEUDDANNELSER.DK

FREMTIDENS ELEKTRIKERE ER PÅ VEJ I august sidste år var der premiere på den nye elektrikeruddannelse. Allerede nu ser det ud til at både virksomheder og elever får glæde af mere fleksibilitet og bedre muligheder for at specialisere sig. Det er det markedet efterspørger. I 2012 gik elektrikernes fagforening

Dansk El-Forbund og elinstallatø-

rernes arbejdsgiverforening Tekniq sammen om at skabe grundlaget for en reform af elektrikeruddannelsen. En analyse af elinstallatørbranchen forudså at virksomhederne ville blive mere og mere specialiserede, og at de elektrikere der blev uddannet efter den daværende ordning ville komme til at mangle værdifulde kompetencer.

I august sidste år blev den nye elektrikeruddannelse en realitet og den giver både virksomheder og lærlinge mange flere muligheder. Benny Yssing og Tina Voldby har været med i hele processen og må gælde som uddannelsens arkitekter. De fortæller her om resultatet. – Uddannelsen baserede sig før på fire specialer kun med et få antal

Henrik Fugmann er direktør og indehaver af Fugmann A/S og har permanent 20 lærlinge ansat blandt andet har Christian Venbjerg netop afsluttet sin uddannelse som EUX-elektriker som en af de første 34 i Danmark.

valgfrie uger. Med den nye uddannelse kan en virksomhed og en lærling skræddersy sit eget uddannelsesforløb til de forretningsområder virksomheden arbejder med aktuelt, men som også matcher de fremtidige kompetencebehov, siger Tina Voldby som er underdirektør i TEKNIQ. Tekniske installationer bliver mere og mere komplekse, og hvis man vil være rigtig god er specialisering en absolut nødvendighed. – Der er ingen der kan alt. Derfor giver den nye uddannelse mulighed for at hæve kompetenceniveauet inden for flere områder. Hvor der før blev udbudt 4 specialer i skoleforløbene er der nu 28 moduler at vælge mellem, uddyber Benny Yssing. Han er leder af Dansk El-Forbunds uddannelsessektion, og konstaterer at den gamle ordning var næsten skævvredet i forhold til behovet på arbejdsmarkedet: – For eksempel var der kun fire procent der søgte ind på linjen for bygningsautomatik på den gamle ordning, mens det var en af de mest søgte moduler blandt de 500 lærlin-

ge, der ind til nu har indgået aftaler med virksomheder. Det er simpelthen blevet lettere at finde et speciale sammen med lærestedet. For de virksomheder som ansætter og

uddanner elektrikerne er reformen en stærk forbedring. Det er blandt andet holdningen hos installationsvirksomheden Fugmann, der har 20 lærlinge ansat. Her se man fordele på mange niveauer. – Der er et stort behov for elektrikere og det bliver ikke mindre. Reformen giver flere virksomheder mulighed for at tage lærlinge, fordi det er lettere at finde moduler, der passer til specifikke behov, fortæller direktør og indehaver Henrik Fugmann. Hans erfaringer med den nye uddannelse er lovende. Der er en bedre gennemførelse og fordi hovedforløbet i uddannelsen er lagt tidligere får lærlingene basisfærdighederne hurtigere. – Det er jo en fordel for alle. Lærlingenes produktivitet stiger og de får en bedre uddannelse, afslutter han. Tekst: Frank Motzkus

Man møder næsten alle typer tekniske installationer under uddannelsen til maskinmester. Både i teori og praksis.

TAG DANMARKS BREDESTE TEKNISKE LEDERUDDANNELSE

En uddannelse som maskinmester favner bredt. Jens Færgemand Mikkelsen, der er administrationschef på Fredericia Maskinmesterskole, fortæller her om uddannelsen og alle de jobmuligheder, den åbner op for. Hvorfor skal man vælge maskinme-

steruddannelsen? – Det skal man, fordi det er Danmarks bredeste tekniske lederuddannelse, som kan bruges i mange forskellige brancher og på mange forskellige arbejdspladser. Førhen

knyttede maskinmesteruddannelsen sig typisk til de maritime erhverv. På uddannelsen lærer man stadig, de ting der skal til, for at man kan arbejde til søs, men den moderne uddannelse sigter meget bredere. Faktisk er det kun omkring 20 procent af vores færdiguddannede elever, som arbejder til søs. På Fredericia Maskinmesterskole har vi mange fælles lektioner i klassen, så de studerende oplever en høj kvalitet af undervisningen samt et godt studiemiljø, der er præget af fællesskab, faglighed og nærhed.

Hvilke krav er der til uddannelsen?

– Der er mange veje ind til uddannelsen som maskinmester – nogle kommer direkte fra gymnasiet eller en tilsvarende uddannelse, mens andre kommer med en håndværksmæssig uddannelse i baglommen. Kommer man direkte fra gymnasiet kræver det nogle håndværksmæssige opgraderinger, og for håndværkerne kan der være brug for opgradering i eksempelvis matematik. Derfor varierer det lidt, hvor lang tid uddannelsen tager, men den teoretiske del tager tre år,

hvor man det sidste halve år er i praktik i en virksomhed, og skriver sit afgangsprojekt. Vi har gode erfaringer med praktikpladser til de studerende, der jo kommer med teoretisk viden om maskinteknik, elektroteknik, proces og automation samt ledelse.

skibsfart og offshore, industri, service og rådgivning, bygge og anlæg, energiforsyning, vand og renovation. En maskinmester har en bred faglig fundering og dermed en god forståelse for mange forskellige brancher i et fag, der er præget af lav arbejdsløshed.

Hvilke fremtidsperspektiver er der i

uddannelsen? – Omkring 70 procent af de færdiguddannede maskinmestre arbejder på ledelsesniveau inden for en lang række brancher som

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Lasse, 25 år Slagtersvend hos Danish Crown

EN VERDENSKLASSEUDDANNELSE TIL DE KNIVSKARPE Bliv industrislagterlærling i Danish Crown - ét af verdens største slagterier. Du lærer faget og håndværket af vores erfarne mestre, og du får en uddannelse i absolut verdensklasse, som du kan bygge videre på. Et stolt fag med et stærkt fællesskab Du lærer at opskære dyr og omsætte kødet til produkter, som sælges både i Danmark og på verdensmarkedet. Du lærer at bruge den automatiske styringsteknik, og du lærer også om kvalitets- og kødkontrol. Det tager to år at blive udlært industrislagter. Tager du ét år mere, bliver du industrislagter med speciale. Begge uddannelser giver dig et svendebrev og gør dig til en del af et stolt fag med et stærkt fællesskab - både på arbejdspladsen og i branchen. Knivskarpe karrieremuligheder – også i udlandet Hos Danish Crown ved vi, at hvis vi skal klare os godt både i Danmark og ude i verden, skal vi have de bedste og dygtigste medarbejdere. Vi sørger derfor løbende for efteruddannelse, så vi altid har de skarpeste medarbejdere overalt i organisationen. Vi satser målrettet på intern rekruttering på alle niveauer, så du har gode muligheder for at gøre karriere i Danish Crown – også i vores slagterier ude i verden. Og hvis du ikke vil blive i Danish Crown, har du et stærkt udgangspunkt for at komme videre. Har du talent? – Det har vi! Vi har et talentprogram, hvor vi tilbyder særlige udviklingsmuligheder for de dygtigste medarbejdere, som blandt andet består af træning, kurser og efteruddannelse. Hårdt arbejde betaler sig Danish Crowns uddannelse til industrislagter er til dig, der ved, at succes kræver hårdt arbejde og forstår, at en mør bøf kræver sejt håndværk! Ansøg via vores hjemmeside: http://www.danishcrown.dk/Job.aspx Her kan du også møde nogle af vores knivskarpe lærlinge.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

26 INSPIRATION – VORESNYEUDDANNELSER.DK

SNEDKERE ER IKKE TRÆMÆND Snedkere er eftertragtede håndværkere, og det er endda muligt at kombinere faget med en gymnasial uddannelse som EUX. Der er ledige praktikpladser som maskinsnedker lige nu.

Nicklas Agerbo er færdig med sin maskinsnedker EUX til august, og har en ambition om at fortsætte i en produktionsvirksomhed.

TALENT KAN DYRKES Det er hårdt arbejde at forberede sig til at søge ind på en videregående kunstnerisk uddannelse, og det kan være svært at vide hvad der skal til. Næstved Kommune oprettede Talentskolen for to år siden, for at give unge en hjælpende hånd. De kunstneriske højskoler så som kunstaka-

demierne, teaterskolerne eller filmskolen kræver optagelsesprøver baseret på selvstændige kunstneriske produktioner, hvor udøvernes evner som kunstnere bliver vurderet. Når det gælder musik, har de otte MGK centre (Musikalsk Grundkursus) været blandt de få offentlige tilbud til at udvikle kreative unges talent og forberede dem til optagelsesprøverne. Det lavede Næstved Kommune om på i 2014, da byens Talentskole blev oprettet. På skolens fire linjer kan unge fra hele Sjælland møde ligesindede og få seriøs undervisning inden for henholdsvis scenekunst, skrivning, film og kunst. Kurserne er opbygget som MGK’en med aftenkurser, som kan varetages sideløbende med enten en ungdomsuddannelse eller et arbejde. Det er lykkedes Næstveds Talentskole, at skabe et kreativt miljø, som i dag tiltrækker unge fra hele regionen og som giver liv i byen. Emil Krog Rasmussen på 20 år er midt i sit

forløb på kunst og designlinjen. For ham har muligheden for at dyrke passionen for billedkunst gjort en kæmpe forskel.

– Jeg har mulighed for at udfolde mig maksimalt på Talentskolen. Samtidig har det givet mig lyst til at fortsætte i denne retning, og søge ind på Kunstakademiet, fortæller Emil Krog Rasmussen, som dertil sætter stor pris på det sociale element. – Vi har det super hyggeligt. Jeg har ikke mange venner, der interesserer sig for kunst, men her møder jeg mange forskellige, der vil det samme. Nogen kommer helt fra København, siger han. Selv kører han fra Maribo de to gange om ugen, hvor der er undervisning. Talentskolen bruger et hav af professionelle kunstnere som gæstelærere, og Emil Krog Rasmussen sætter stor pris på de forskellige input som lærerne bidrager med. – Vi arbejder med forskellige temaer og materialer, og jeg får rigtig mange indtryk og erfaringer, som gør mig til en bedre kunstner. Det er for mærkeligt kun at betragte sine egne ting. Erfarne lærere kan sætte fingrene på ting ved mine produktioner, som jeg selv har tænkt på kunne være bedre. Det er vigtigt at få den feedback, fortæller han, og afslutter: – Samtidig er der et element af håndværk, som jeg godt kan lide, f.eks. når vi støber gips og lærer hvordan man gør. Jeg har altid godt kunne lide at hamre og banke i ting, og sådan har vi alle nogle individuelle ting vi gerne vil udvikle.

Tekst: Frank Motzkus

Danmark er kendt for gode snedkertraditioner. Vi er verdenskendte for vores klassiske arkitekttegnede møbler, men også vores bundsolide gode håndværk inden for byggeriet. Men tiderne er forbi, hvor alt bliver lavet i hånden. I dag handler snedkerfaget lige så meget om, at kunne styre en højteknologisk CNC maskine. Både håndværk og højteknologi er vigtige dele i snedkeruddannelsen, og mange vælger at bruge den som trinbræt til videreuddannelse til arkitekt, design eller ingeniør. Det er oven i købet blevet lettere at bygge videre på den gode håndværkeruddannelse ved at kombinere den med en gymnasial uddannelse – som en EUX. Der er god beskæftigelse for snedkere, og det er især maskinsnedkere som er efterspurgte både på møbel- og vinduesvirksomheder. Produktionen bliver mere og mere automatiseret, og der er brug for nogen, der kan betjene maskinerne, og optimere og styre produktionsprocesser. Alligevel er der 20 ledige praktikpladser lige nu. En af de unge, der synes snedkervejen er den rigtige vej, er Nicklas Agerbo på 21 år. Efter 10. klasse startede han på en maskinsnedker EUX. For ham var det en god idé fordi han fik nogle gode muligheder også efter læretiden. – Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med træ, men jeg var dog ikke overbe-

vist om at jeg skulle være maskinsnedker resten af livet. Jeg overvejede måske at blive arkitekt senere, fortæller Nicklas Agerbo. Han kan godt lide kombinationen af skolegang og arbejdet på sin læreplads hos SGS Doors. Netop lærepladsen giver ifølge Nicklas Agerbo den mest værdifulde erfaring. Her får han lov til at prøve de fleste funktioner i produktionen, og efterhånden har han fået en hel del selvstændigt ansvar. – Jeg synes det er spændende at arbejde med styring og programmering af CNC maskiner, og det har jeg haft rig mulighed for her. Jeg har droppet idéen om at blive arkitekt, for arbejdet med at styre en produktion er mere spændende. Vi har jo også en massivtræsafdeling hvor jeg kan lære det gamle værktøj at kende, siger han og tilføjer: – Der er stor frihed her hvor jeg er i lære, og jeg kan løse mine opgaver meget selvstændigt. Nogle af CNC maskinerne kan utroligt meget. Jeg synes jeg har været heldig. Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Med en EUX er det muligt at opnå generel studiekompetencer til videregående uddannelser, sammen med sit svendebrev. Uddannelsen varer fire år og tre måneder, fordelt over to skoleperioder og mindst to praktikperiode.

Emil Krog Rasmussen startede på Talentskolen i 3.g. Efter studentereksamen har han taget et sabbatår, hvor han arbejder sideløbende med, at han følger talentskolens kurser.

2-ÅRIGT HF DIN UDDANNELSE DIN FREMTID

Lyngby HF | Nybrovej 114 | 2800 Konges Lyngby | vuclyngby.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

28 MULIGHEDER – VORESNYEUDDANNELSER.DK

BLIV GLOBAL PIONER Allerede i gymnasiet besluttede Sakse

Dalum, at han ville skrive sit speciale i udlandet, og i dag læser Sakse Dalum på andet år på Nanoscience and Technology ved SDC. – En dag sad jeg på biblioteket ved en computer, og pludselig dukkede der en annonce op fra Sino-Danish Center for Education & Research, hvor jeg fik mulighed for at læse i Kina. Så det var ikke svært at tage beslutningen om at læse Nanoscience and Technology i Beijing, fortæller Sakse Dalum, der afleverer speciale her til sommer og dermed får kandidatgraden fra to universiteter - det danske og det kinesiske.

SDC ønsker at styrke samarbejdet mellem Danmark og Kina inden for uddannelse og forskning, til gavn for begge parter. Centeret er baseret i Beijing, og der er syv forskellige studier at engagere sig i. Udover Nanoscience and Technology, som Sakse Dalum studerer, er der: Water & Environment, Neuroscience & Neuroimaging, Innovation Management, Public Management & Social Development, Omics og Chemical and Biochemical Engineering. – Computerproducenterne står over for nogle store udfordringer de næste år, da de er ved at nå den teoretiske grænse for, hvor småt man kan skalere den teknologi, man har brugt de sidste fyrre år til at lave processorer med. Et af problemerne stammer fra energispild i form af varme, så jeg undersøger om bestemte typer af ultratynde materialer – der kun er enkelte atomlag tykke – kan udnytte denne spildvar-

me til at lave strøm og derved gøre dem mere effektive og miljøvenlige, forklarer Sakse Dalum, som har en god og engageret sparringspartner i sin kinesiske vejleder.

Sakse Dalum er glad for opholdet i Kina, indblikket i kulturen og muligheden for at arbejde med nogle uhyre hurtige computere i et forskningsmiljø, hvor kineserne udgiver omkring halvdelen af alle verdens artikler omkring nanoteknologi. Der er dog også udfordringer i hverdagen. Undervisningen foregår naturligvis på engelsk, som nogle af de kinesiske studerende ikke mestrer alt for godt. Sakse Dalum selv har derimod prøvet at lære en smule kinesisk og kan omkring 400 -500 tegn, som flittigt bliver brugt til at bygge bro mellem Danmark og Kina.

Lær 3D, CGI oG anImatIon tIL spIL, fILm oG rekLame BLIv 3D DIGItaL/Game artIst på en 3-årIG uDDanneLse Læs mere på truemax.dk

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Foto: Guiping Ji

I 2008 blev Sino-Danish Center for Education & Research (SDC) stiftet med ønsket om at styrke båndene mellem Kina og Danmark, og give danske studerende mulighed for at studere og tage en kandidatuddannelse i Beijing.

Sakse Dalum har valgt at realisere drømmen om at læse i Kina og skriver nu speciale i Beijing.

Har du svært ved at vælge.. Højskole eller rejse?

r pladse ledige uar å til febr til nu p

ig meld d len.dk -hojsko r a ib z n a z

Gør begge dele og få dit livs oplevelse med

En unik kombination af højskole, udenlandsrejse, volontørarbejde, safari og masser af eventyr.

EN AF VERDENS FØRENDE 3D CGI & ANIMATIONSSKOLER

Find mere info på www.zanzibar-hojskolen.dk

Følg med i højskolens hverdag på

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

30 INSPIRATION – VORESNYEUDDANNELSER.DK

VIBORG BLIVER INTERNATIONAL

Emma (yderst th) til det traditionsrige prom.

Laura (yderst th) med sit fodboldhold.

PÅ REJSE MOD SELVSIKKERHEDEN De første udvekslingsrejser startede tilbage I 1950’erne, og siden er flere og flere unge rejst ud for at finde oplevelser, kompetencer og selvsikkerhed med i bagagen til studier hjemme i Danmark. Ferierejsen sammen med familien

gik til Florida, og mødet med USA blev begyndelsen på et eventyr for de to tvillingesøstre Laura og Emma Overgård Jensen. – Turen til Florida gav mig lyst til at vende tilbage og se mere af USA, fortæller Emma, der sammen med søsteren Laura vendte tilbage på et ti måneders high school ophold. Opholdet blev arrangeret af MyEducation, der hvert år sender danske unge til et hav af destinationer over hele verden. På High School, som Au Pair, på Go Campus eller som Trainee/Intern. I programmet fra MyEducation er

det værtsfamilier i USA, der vælger de studerende, så Emma drog til en lille skole i en lille by i North Dakota, hvor en familie havde valgt hende. – Jeg var spændt, da jeg skulle afsted, for jeg havde faktisk aldrig hørt om staten, og da jeg ankom, må jeg indrømme, at jeg ved første øjekast var lidt skuffet, for det var virkelig en lille by og en meget lille skole - selv efter danske forhold, siger Emma. Byen, der ikke rummede mere end omkring 1000 beboere, havde nu alligevel nogle positive overraskelser i ærmet. – Opholdet på skolen gav en hel masse erfaringer. Engelsk og historie er obligatoriske fag, men derudover havde jeg blandt andet amerikansk politik samt anatomi, som jeg har haft stor fornøjelse af i biologitimerne på det danske

gymnasium, jeg går på nu, fortæller Emma. Skolen er noget anderledes end i Danmark, fordi der er mange flere tests undervejs. – Vi oplevede begge, at have tests dagligt, så en dag kunne man få 10 i karakter og dagen efter 02, hvilket man lige skulle vænne sig til. Det er helt normalt, at underviserne tester i de enkelte fag, og var man ”uheldig” en dag, kunne man jo have tests i en lang række forskellige fag, siger Emma. – Jeg havde en sjov oplevelse med idræt, der er meget anderledes end i Danmark. Der er jo så mange sportsaktiviteter i fritiden, så jeg forventede, at idrætstimerne ville være ret intense. Men der er reelt ikke ret meget tid til at dyrke sport, fordi tiden går med alt muligt andet som omklædning osv. Så jeg synes egentligt, at sporten i fritiden var meget mere interessant end idrætstimerne på skolen, fortæller Laura.

”Der er stor støtte fra værtsfamilierne og MyEducation undervejs.” De to tvillingesøstre havde aldrig

været adskilt længere end en enkelt nat, så i dagene op mod afrejsen, var der spænding og lidt nerver på. De to piger rejste med cirka en uges mellemrum mod ti måneders ophold i USA. Undervejs i forløbet så de ikke hinanden. Det er faktisk et godt råd, som MyEducation giver de unge med på vejen, at det

bedste er, at undgå at se familie eller venner under opholdet. Det kan nemlig give for meget hjemve, og en af grundene til, at man rejser ud, er at stå på egne ben og løse nogle af de udfordringer, der opstår undervejs. – Værtsfamilierne og MyEducation støtter os undervejs. Min værtsfamilie havde fire små børn, og jeg kunne hurtigt mærke, at det ikke lige var den bedste situation for mig, så min engelsklærer på skolen tilbød mig at flytte ind hos hende, og så faldt tingene meget mere i hak, forklarer Emma. Laura mødte sin værtsfamilie i Ten-

nessee og skulle bo i en forstad til Nashville. – Mit første møde med Nashville var varmen. Hold da op, hvor var der varmt i lufthavnen, og luftfugtigheden var meget høj, fortæller Laura. Netop varmen blev lidt af en udfordring for Laura, som spillede fodbold om eftermiddagen, men netop sporten og fritidsaktiviteterne var med til at knytte bånd til de andre elever. – De går meget op i sport og fritidsaktiviteter i USA. Når der for eksempel var en vigtig kamp, skulle vi møde i det helt rigtige tøj, for havde man ikke ”uniformen” på, jamen så kom man bare ikke til at spille, siger hun.

Emma giver sin søster ret i, at når man rejser ud, er det en god ide at engagere sig i de mange fritidsaktiviteter, fordi det styrker de sociale bånd. – Det handler om at involvere sig i så meget som muligt, fordi så føler mig sig hurtigere hjemme, og de andre elever begynder at kende en, siger Emma.

For de to søstre har opholdet arrangeret af MyEducation været en rejse i selvsikkerhed og en rejse for livet. Og det varer ikke længe, før Laura tager en tur tilbage og besøger sin værtsfamilie og venner i Nashville. – Jeg blev meget bedre til engelsk under mit ophold og mere selvsikker, fordi man pludselig er på egen hånd. Samtidig er man i trygge rammer hos en værtsfamilie, fortæller Emma, og Laura supplerer: – Inden vi rejste sagde mange til os: ”I klarer ikke at være adskilt i så lang tid.” Vi så ikke hinanden i 10 måneder og jo heller ikke vores familie, men vi klarede det og fik masser af oplevelser med i bagagen, som vi gør brug af i dag. Og ja, det er da hårdt ind imellem, og hos MyEducation har de en formuleringer, der lyder: Det er ligeså naturligt at græde, når man er ked af det, som det er at grine, når man er glad. Det er godt at huske på undervejs, hvis tingene bliver svære. De to søstre går nu i 1.g på et dansk gymnasium, hvor de ikke længere er bange for at sige noget i engelsktimerne. Og efter at have været ude at stå på egne ben kan de to søstre også mærke, at der skal mere til, før man giver op eller ikke kan overskue tingene. Så rådet til andre danske unge er: bare se at komme afsted.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA MyEducation har siden 1995 hjulpet unge mennesker mellem 15 og 35 år med at komme til udlandet: på High School, som Au Pair, på Go Campus eller som Trainee/Intern. Missionen er at fremme unges kulturelle og sproglige forståelse samt at styrke deres faglig kompetencer til deres fortsatte uddannelsesforløb.

Mads Fedder Henriksen er uddannelseschef på Viborg Katedralskole.

Skolen tilbyder nu det anerkendte IB Diploma programme, der åbner døren til alverdens læreanstalter. Men det kræver hårdt arbejde, siger uddannelseschefen. Den 1. august 2016 tager Viborg Katedralskole hul på et helt nyt kapitel i sin 900 år lange historie. Det sker, når et endnu ukendt antal unge begynder på det toårige IB Diploma Programme, hvor al undervisning foregår på engelsk. Uddannelsen henvender sig til de 1619-årige som et mere internationalt alternativ til gymnasiet. Ud over et solidt fagligt og bredt dannende indhold er IB-programmet nemlig internationalt anerkendt, som ”the gold standard of education”. – Hvis du skal ind på en videregående uddannelse i udlandet, er en IB-eksamen mange steder et virkelig stærkt papir, også selvom man ikke er elite-student, forklarer uddannelseschef og IB coordinator Mads Fedder Henriksen. På IB følger den studerende seks fag – under halvt så mange som på det danske gymnasium. Til gengæld får man ikke sin eksamen, hvis man dumper i bare ét af fagene. – Kravene er ret kontante, og uddannelsen er på nogle måder mere krævende end en studentereksamen. Dermed er det heller ikke en uddannelse, der henvender sig til alle og enhver. Man skal være motiveret og indstillet på at arbejde hårdt, men til gengæld får man et virkelig godt papir på de knap to år, uddannelsen strækker sig over, siger Mads Fedder Henriksen. Deadline for at søge er den 1. marts, men skolen regner med, at der løbende vil komme ansøgninger særligt fra udlandet hen over foråret og sommeren. Og selvom det også er muligt at tage uddannelsen i blandt andet København og Aalborg, regner man med, at de danske studerende vil komme fra hele landet. – Vi er jo i den heldige situation, at vi har plads til 137 studerende på vores kollegium. Så hvis man er villig til at give den en skalle, så er det ikke geografien, der skal afholde én, afslutter Mads Fedder Henriksen.

Tekst: Frank Ulstrup

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEUDDANNELSER.DK – MULIGHEDER 31

eschef

ndte bner ejde,

EN OPLEVELSE FOR LIVET Man udvikler sine sociale, kulturelle og sproglige kompetencer ved at kombinere højskole- og udlandsophold.

borg yt rie. antal IB unUde 16onalt er et de mlig Sabbatåret er en unik mulighed ”the for at komme ud og opleve verden.

Det kan øge udbyttet af opholdet

ere, er at kombinere udlandsrejsen med højskole eller arbejde. et vom larer I sabbatåret rejser mange unge ud nator i verden og kommer hjem med

oplevelser for livet. Og i en globae liseret verden med Skype, billige ge flybilletter og engelsk på højt niveau m. ksa- kan man komme langt på egen ét af hånd, fortæller Joan Lott Carlsen. Hun driver rejsebureauet Travel g ud- Alott, der bl.a. arrangerer ’working mere holidays’– et koncept, som går ud sapå, at rejsebureauet bringer unge e en g til sammen med virksomheder i lande mo- som Australien og Canada, som de f.eks. mangler sæsonarbejdere om n et sommeren eller i skisæsonen. to – I virkeligheden kan man meget over, selv nu om dage, men der er mange praktiske ting, som kan være svære 1. d, at at gennemskue, siger Joan Lott nin- Carlsen og fortsætter: – Er der f.eks. en arbejdsgiver, der ver om ikke udbetaler løn, kan man stå på dan- bar bund. Vi har samarbejdsaftaler avn med virksomhederne, og dermed at de er man sikker på at få udbetalt løn. fra Man er generelt mere sikker, hvis tion, der skulle opstå et eller andet. Typiske job kan være receptionist, nde an stuepigejob, opvasker, tjener eller e, job i en bar. Om sommeren kan skal man være heldig at få et job i forlydder stelsesparken Luna Park i Sydney, fortæller Joan Lott Carlsen, og Ulstrupsiger, at fælles for alle job er, at man

får løn. Et samlet program koster i omegn af 25.000-30.000 kr. og inkluderer bl.a. flybillet, afhentning i lufthavnen, forsikring og visum. Ofte bor de unge sammen, og når man har fri, er man typisk ude at være sammen med de andre unge. – Der er rigtig mange, der siger, at det er en oplevelse for livet. Det at skulle stå på egne ben og selv træffe beslutningerne. Det er ikke bare lige at ringe til mor og far, som hvis man bor i Danmark. Samtidig får man et stort netværk, for man møder lokale og andre unge fra hele verden, siger Joan Lott Carlsen og fortsætter: – Når man er færdig med at gå i gymnasiet, har man gået i skole i 13-14 år. Så er det vigtigt at få lidt frihed og komme lidt væk hjemmefra. Man kommer desuden ud og bruger sit engelsk, så det kommer helt på plads. Man taler engelsk hver dag på arbejde og med de andre unge.

En anden mulighed er tage på højskole i udlandet. Cathrine Everhøj fra Dansk Studie Center, som bl.a. arrangerer højskoleophold i udlandet, fortæller, at formålet er at skabe et godt fællesskab mellem de unge, som rejser og bor med hinanden. Derudover er der fokus på rejseoplevelsen i form af, at de unge lærer landets kultur bedre at kende, end hvis man rejser som turist. Samtidig har man fag, såsom personlig udvikling og kommuni-

kation, som man på sigt kan bruge i arbejdslivet. – Vi tilbyder kun fag, som man senere kan bruge på ens kommende uddannelse og arbejdsplads. Et højskoleophold i udlandet kan give et kickstart af ens karriere, f.eks. hvis man skal søge ind på kvote 2. Der er rigtig mange, der bruger deres kursusbeviser til at søge ind på kvote 2, siger Cathrine Everhøj. Hos Dansk Studie Center kan man vælge mellem enkeltdestinationer eller kombinere turen med flere forskellige lande. På alle rejser starter et højskoleophold med en introuge, hvor deltagerne lærer hinanden at kende. På introturen bor man i kortere perioder forskellige steder med én-fem andre personer, og man kan typisk komme til at bo på hostels, hoteller eller vandrehjem. Efter introugen bor holdet samlet på hoteller eller hostels af god standard og beliggenhed. Her deler de typisk værelse med to til tre andre fra holdet, og værelserne har ofte eget køkken og bad. På det tidspunkt begynder de første undervisningsmoduler, som består af 4-5 timer om dagen. Om eftermiddagen og i weekenderne har man fri og mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, såsom surfing eller roadtrip. – Vi lægger vægt på, at man kommer ud og oplever kulturen og kommer ud og får lov at leve som de lokale, hvis man har lyst til det. Eksempelvis på Maldiverne

kommer man ud og bor med lokalbefolkningen, besøger de lokale skoler og laver projekter, der kan gøre en forskel for de lokale, siger Cathrine Everhøj.

”Der er ingen tvivl om, at det giver perspektiv på hverdagen og på det liv, vi fører herhjemme.” Hun mener, at opholdet er med til at udvide deltagernes horisont. – At møde andre kulturer og se, hvordan de lokale bor og lever deres liv, kan være med til at sætte ens eget liv og hverdag i perspektiv. Det er virkelig sundt og givende at opleve, hvordan lokale – trods begrænsede midler – får det bedste ud af livet og formår at finde lykken i hverdagens små glæder.

elefanter, som har været brugt som turistattraktioner, deltaget i cirkus, eller er blevet mishandlet. Arbejdet består i at holde områderne omkring dyrene rene og være med til at fodre elefanterne og sørge for, at elefanterne får et så naturligt liv som muligt. – De unge får noget ud af det personligt og kommer ud og møder andre kulturer, men frivilligt arbejde er også blevet populært, fordi de unge gerne vil hjælpe andre, siger Michael Atzen, marketingchef i KILROY Denmark og fortsætter: – Der er ingen tvivl om, at det giver perspektiv på hverdagen og på det liv, vi fører herhjemme. Specielt hvad angår frivilligt arbejde, oplever man nogle andre forhold, f.eks. i måden man bor på. Der bliver taget hånd om en, men det er spartansk, og maden er ikke femstjernet. Undervejs kan man godt tænke, at det er hårdt, men det er helt klart med til at udvide ens horisont og give en ballast i forhold til, hvad man skal i gang med herhjemme bagefter. Tekst: Daniel Hedelund

En tredje mulighed er frivilligt ar-

bejde i udlandet, som rejsebureauet KILROY blandt andet arrangerer. Rejsebureauet engagerer sig i sociale projekter og natur- og miljøprojekter i Sydafrika, Syd- og Mellemamerika og Asien. Eksempelvis kan man arbejde på en farm i Thailand, hvor formålet er at hjælpe

FAKTA Der er flere fordele ved at bruge sabbatåret på en udlandsrejse og kombinere det med arbejde eller højskole. Foruden den personlige ballast det giver, har man mulighed for at forbedre sit engelske, styrke sit CV og udvide sin horisont.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

32 FOKUS – VORESNYEUDDANNELSER.DK

UDDANNELSEN DER SKABER LEDERE Maskinmesteruddannelsen er Danmarks bredeste tekniske lederuddannelse, og giver mulighed til at gå mange veje i erhvervslivet. Rasmus Ramsgård Bjerge går ned

ad gågaden i Aarhus på vej mod Aarhus Maskinmesterskole og ottende semester ud af ni. Studiet har været en helt særlig og positiv oplevelse for Rasmus Ramsgård Bjerge, der begyndte med en VVS-uddannelse i baglommen. – Jeg var lidt spændt på, om jeg kunne klare uddannelsen. Jeg har aldrig været så glad for at sidde på skolebænken, men følte at nu var jeg klar. Studiemiljøet på skolen er godt, og vi arbejder meget i grupper og sammen med virksomheder. Så for mig har det været en overraskende god oplevelse, fortæller han. Maskinmesteruddannelsen leverer rigtig mange ledere til industrien og

erhvervslivet. Brancher som skibsfart og offshore, industri, service og rådgivning, bygge og anlæg, energiforsyning, vand og renova-

Rasmus Ramsgård Bjerge er i gang med ottende semester ud af ni på Aarhus Maskinmesterskole, der har omkring 50 procent studerende med en håndværksmæssig baggrund og 50 procent fra gymnasial baggrund.

tion er blandt de største aftagere af maskinmesterskolernes kandidater. Samtidig er faget præget af lav arbejdsløshed. – For mig er maskinmesteruddannelsen sådan en uddannelse, der er omgærdet af respekt og som åbner en masse døre til industrien og erhvervslivet. Uddannelsen har et godt sigte både nationalt og internationalt, og med den store

bredde favner uddannelsen et væld af jobmuligheder, forklarer Rasmus Ramsgård Bjerge. På Aarhus Maskinmesterskole er der

en bred sammensætning af studerende. Der er studerende, som kommer med en håndværksmæssig uddannelse samt studerende, der kommer lige fra gymnasiet. Dem, der kommer med en relevant hånd-

GRIB MULIGHEDEN!

værksmæssig baggrund, skal først bestå et seks måneders adgangskursus med dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi på gymnasialt niveau. Herefter starter de på maskinmesteruddannelsens 4. semester. Dem, der kommer med studentereksamen, starter på 1. semester. På 1. og 2. semester opøver de en række håndværksmæssige færdigheder, de lærer bl.a. at svejse. På 3. semester

Tag din kandidatuddannelse i Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •

Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering

er de i virksomhedspraktik. På 4. semester sluses de så sammen med de studerende, som kommer fra adgangskurset. Rasmus Ramsgård Bjerge har en drøm om at komme til at arbejde med energioptimering og er faktisk godt i gang med at orientere sig om mulighederne. – Jeg har allerede en forespørgsel ude hos en virksomhed, men det må jeg jo nok hellere lade være med at fortælle så meget om endnu, slutter Rasmus Ramsgård Bjerge, der nu er ved at være fremme ved skolen og næsten fremme ved afslutningen af studiet. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Maskinmesteruddannelsen består af et treårigt teoretisk uddannelsesforløb. Inden da skal man måske have nogle opkvalificerende kurser eventuelt kombineret praktik – alt afhængigt af hvilken uddannelsesmæssig baggrund man har.

KINA

ANS ØG 1. a NING pril SFR 201 IST 6

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com

www.sinodanishcenter.com

FØLG OS PÅ: Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.

AARHUS UNIVERSITY

www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter

n e l o k s t n e tal

mbitiøs erende og a r i p s n i n e ... er ns: or fremtide rugekasse f

rmere, o f r e p l a c i s e, mu skuespiller attere og f r o f , e r e n kunst filmskabere. dde. nal rækkevi o i t a n d e m om at ømmefabrik Vi er en dr men med dig m a s t v i s n e int Vi arbejder potentiale. t oces vil udvikle di dviklingspr u e k s i r e n t ns ende Din egen ku nelle, udøv o i s s e f o r p mfolk t af ttere og fil a f blive guide r o f , e r e vor perform de miljø, h n e r d kunstnere, r o f d u erende og nder for i et inspir ge, der bræ n u e r d n a d n me du er samme om dig. s det samme dig at udtrykke f a t e g a t p r og er o lem 15-25 å l Så hvis du e m r e u d , hvis bejdet, kunstnerisk iøst til ar r e s å g t a l len. har lyst ti å Talentsko p g i d l i t lads så er der p

len.nu o k s t n e l a t å Læs mere p

OPTAGELSE 2016 | DANSK CENTER FOR KUNSTNERISK TALENTUDVIKLIN G

Sidste frist for tilmelding til optagelsesprøver d. 1. marts 2016

SØG NU!

Skuespiller mer Musical perfor Film instru ktør Bille dkunstner Forfatter tter Manuskriptfor fa af gr Foto Klip per Anim ator Designer

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

34 INSPIRATION – VORESNYEUDDANNELSER.DK

DEN GODE KVOTE 2 ANSØGNING Et par af landets universiteter giver her et bud på, hvordan du skriver den gode motiverede ansøgning til kvote 2.

– Mange vælger eksempelvis at skrive om, hvor motiverede de er for komme ind på uddannelsen, at de vil give sig 120 pct. Motivation er bestemt også vigtigt, men den skal være fagligt begrundet. Det kan måske være, at du som uddannet sygeplejerske via dit arbejde har fået lyst til at kunne stille diagnoser, fortæller hun.

Kl. 12.00 den 15. marts 2016 er nok

et tidspunkt, der allerede her i januar står highlightet i kalenderne rundt omkring hos de personer, der vælger kvote 2-vejen til drømmestudiet. En kærkommen mulighed for de (måske) kommende studerende, som ikke har et højt nok karaktersnit til at stryge gennem det brede felt af ansøgere til mange af landets videregående uddannelser. Ved kvote 2 kigges der nemlig ikke udelukkende efter 10 og 12-taller. Der lægges i høj grad vægt på en motiveret ansøgning og erfaringer, der kan kobles til den givne uddannelse. Det får år efter år rigtig mange mennesker til tasterne. Nogle af dem ender med at sidde svedende foran skærmen med et tomt dokument og skule til det lille ur i hjørnet, der tikker mod deadline. Fordi hvordan er den gode kvote 2 ansøgning egentlig bygget op, og hvad indeholder den?

Hvad er så de klassiske fælder, ansøgere har tendens til at falde i? I Aarhus peger Anne-Marie Christensen på udokumenterede klichéer, som kommer til at stå alene på papiret. – Nogen skriver, ’at de altid har drømt om at blive tandplejer’. Hvis de har det, er det selvfølgelig rigtig fint at skrive, men så skal det også uddybes og dokumenteres i ansøgningen, hvilket det sjældent kan. Og så læser jeg enkelte gange en ansøgning, hvor jeg kan fornemme, at personen ikke for alvor har sat sig ind i, hvad uddannelsen og faget indeholder. Det er altså et no-go, fortæller hun. Randi Charlotte Tang Nielsen oplever ligeledes nogle faldgruber, når hun læser ansøgninger igennem. – For os giver CV’et det kronologiske overblik, der beskriver ansøgerens erhvervserfaring, frivillige arbejde, tidligere uddannelse med mere. Nogle skriver også deres ansøgning som et CV, men det skal du ikke. Det er rigtig vigtigt at beskrive, hvorfor dine erfaringer er relevante for uddannelsen, og hvordan du kan bruge dem, siger hun.

Ifølge Anne-Marie Christensen, studie-

vejleder ved tandplejeruddannelsen på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og kliniske Tandteknikere (SKT) på Aarhus Universitet, kan du med fordel drage en parallel til arbejdsverdenen. Den motiverede ansøgning minder nemlig meget om det, du ofte vil sende til en måske kommende arbejdsgiver. – Arbejdspladser er interesseret i at vide, hvorfor de skal tage netop dig ind. Hvad kan du byde ind med? De går gennem den samme udvælgelsesproces af kandidater, som vi gør, når vi læser kvote 2 ansøgninger, og det er stort set de samme elementer, der er udslagsgivende i begge sammenhænge, siger hun. På tandplejerstudiet læser Anne-Marie Christensen bunkevis af motiverede ansøgninger. På baggrund af de erfaringer, kan hun pege på nogle generelle tendenser i de tekster, der klarer sig gennem nåleøjet. – Vi plejer at sige maksimalt en side plus CV. Brug pladsen til at beskrive dig selv, dine erfaringer og kompetencer og lav en kobling til, hvordan du kan bruge dem på uddannelsen. De virkelig dygtige formår også at fortælle, hvad de kan tilbyde selve faget, siger hun og understreger, at der er i sidste ende er tale om en helhedsvurdering: – Vi har ikke specifikke karakterkrav hos os, men vi kigger alligevel på udvalgte karakterer. Eksempel-

Anne-Marie Christensen, studievejleder ved tandplejeruddannelsen på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og kliniske Tandteknikere (SKT) på Aarhus Universitet.

vis skal vores studerende have det danskfaglige på plads for at klare sig gennem uddannelsen. Og så tæller både relevant erhvervs- og studieerfaring også i den samlede vurdering, fortæller Anne-Marie Christensen. Studievejleder hos Københavns Uni-

versitet, Randi Nielsen, har også læst utallige kvote 2 ansøgninger og sendt de mest kvalificerede ansøgninger videre til endelig prioritering hos optagelsesudvalgene på fagene. Hun gør opmærksom på, at de forskellige universiteter vurderer deres kvote 2-ansøgere på hver deres måde. Det skyldes, at universiteterne selv må fastsætte de optagelseskriterier, der indgår i den konkrete vurdering af den enkelte ansøger. I hovedstaden er det for

eksempelvis sjældent, at karaktergennemsnit er afgørende. Her er det mere en individuel helhedsvurdering ud fra syv kriterier, hvor den motiverede ansøgning, der må fylde op til to sider, vægter højt sammen med CV og den vedhæftede dokumentation. Hun er dog helt på linje med sin aarhusianske kollega om at drage paralleller til erhvervslivet. – Det er den samme proces, ansøgeren gennemgår. Først skal du researche og indsamle viden om uddannelsen: Hvordan ser det faglige indhold ud, og hvordan er studielivet? Er der meget praktik i uddannelsen eller skal du læse store tekstmængder? Og kommer du til at arbejde mest alene eller i grupper? Dernæst kan du kigge på de krav, der stilles til kompetencer. Hvad skal du være god til for at kunne

klare uddannelsen? De informationer og refleksioner er vigtige, fordi optagelsesudvalgene ser på, om du vil være en god studerende, der kan gennemføre uddannelsen på normeret tid. Det er også vigtigt at vise i ansøgningen, at du ved, hvad du går ind til, siger Randi Nielsen.

Selv med vejledernes gode råd, kan det dog være svært at komme ind på drømmestudiet. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet søgte 51.200 om optagelse på en videregående uddannelse i 2015 gennem kvote 2. Det var næsten 2.000 mere end året før. Her søgte 91.231 personer på tværs af kvoterne om at komme ind på en uddannelse, hvoraf 65.094 personer fik deres ønske opfyldt. Det enkelte kvote 2 optag svinger fra studie til studie. Tekst: Mads Severinsen

Flere gange i løbet af året afholder

Københavns Universitet kvote 2 workshops, hvor kommende ansøgere kan sparre med hinanden og få andre medansøgeres øjne på deres CV. Det er samtidigt en oplagt mulighed for Randi Nielsen og hendes kollegaer til at dele et par nyttige ansøgningsråd. Ét af dem er at starte i god tid, så det bliver en overskuelig proces. Et andet handler om at vinkle motivationsfaktoren rigtigt.

FAKTA Ansøgningstjeklisten • Start med at tjekke universitets hjemmeside. Er du indforstået med uddannelsens indhold? • Fortæller du noget om dig selv, der kan kobles til uddannelsen? • Har du fremhævet relevante erfaringer og faglig motivation? • Har du kontrolleret hele den samlede pakke for stavefejl og slåfejl?

at er n, at on n t kan et r noser,

n?I iiene

har Hvis gtig gså søgn. n mme, at faget o,

n opr, når m. olonsøge med anal du krieledan

kan nd anet n 5 n

af en oner kelte e til

rinsen

BLIV MASKINMESTER I AARHUS På Aarhus Maskinmesterskole kan du vælge at tage uddannelsen som enten fremmøde- eller fjernundervisning. • Vælger du fjernundervisning, kan du studere uafhængig af geografi og på en fleksibel måde, uden at du behøver flytte til Aarhus. • Vælger du den traditionelle fremmødeundervisning, byder vi dig velkommen til Danmarks bedste studieby! Kom til u-days den 25., 26. og 27. februar i Aarhus og besøg Aarhus Maskinmesterskole til Danmarks største åbent-hus-arrangement for videregående uddannelser.

Læs mere om Aarhus Maskinmesterskole på www.aams.dk

STX-student på kun 2 år En studentereksamen fra 2-årig STX på VUF giver samme kompetence som en 3-årig studentereksamen fra gymnasiet VUF er et seriøst uddannelsesmiljø med høj faglighed. Vi ligger centralt på Frederiksberg og har et af Danmarks bedste karaktergennemsnit.

Ta’ et kigpå indenfor

vuf.nu