CULES.DK
Franco & Real Madrid
Real Madrid vandt også i 1975, men Franco døde inden sæsonen sluttede. 3 Copa del Rey triumfer 1962, 1970, 1974 Igen vandt Real Madrid også i 1975, men Franco døde inden sæsonen sluttede. Desuden, kan man tydeligt se at Cope del Rey blev nedprioriteret ligesom den stadig gøres den dag i dag. Franco bragte liv i pokalskabet. 6 Europa Cup titler 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966 Europa tilhørte nærmest Real Madrid i denne periode. De vandt alt, hvad der var værd at vinde. 1 Cup winners cup titel 1971 Real Madrid var ikke altid med i det fineste selskab. I 1971 vandt de Pokalvindernes cup, som denne cup hedder på dansk. Den eksisterer i øvrigt ikke mere. 1 Inter-Continental cup triumf 1960
Skrevet af Thomas Jensen Den 4. December 1892, blev lille Francisco Paulino Hermenegildo Teódulo Franco y Bahamonde Salgado Pardo født. Han er bedre kendt som Francisco Franco. I sportens verden, kender man ham mest fra hans tid i Real Madrid, hvor han havde meget indflydelse, og var skyld i megen af deres succes. Men hvad fik ham til at gå ind i fodboldens ædle verden? Jo, Franco fandt ud af at, fodboldspillet kunne give ham mere popularitet i politikkens verden. Det samme vidste Mussolini, der også udnyttede sportens fineste kunst, fodbold, af politiske årsager. Lad os starte med at se hvad Real Madrid præsterede i den periode Franco havde indflydelse i klubben. Jeg har fundet frem til at det var i 1950’erne at han første gang gjorde sig bemærket som Real Madrid fan, og hans indflydelse stoppede først da han døde, i 1975: 13 Spanske mesterskaber 1954, 1955, 1957, 1958, 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1967, 1968, 1969, 1972
I 1960 beviste Real Madrid at det var verdens bedste hold, ved at vinde denne turnering. Det er nemlig den turnering som vi kender som VM for klubhold. Nogen vil måske mene, at dette var normalt for Real Madrid. Men faktisk så havde de ikke vundet det spanske mesterskab siden 1933, så det er jo klart at han nogle steder bliver betegnet som en ’helt’. Men langt de fleste synes ikke han var en helt, men en skurk. Rivaliseringen mellem FC Barcelona, og Real Madrid Rivaliseringen i mellem Real Madrid og Barcelona er legendarisk. I årene 1915-16 lagde man, for første gang, mærke til det exceptionelle had. Det skete i en pokalkamp, hvor der egentligt kun skulle have været to kampe, men udviklede sig til 4 hektiske kamp. Barcelona tabte, men de anklagede Real Madrid, for at have bestukket dommeren. Det var således dette man mente, var startskuddet til hadet, og dermed til de legendariske FC Barcelona - Real Madrid kampe. En kamp begge hader at tabe.
Side 1 af 3
CULES.DK Hadet mellem Barcelona og Real Madrid, var, som sagt, allerede stort inden Franco fik indflydelse i Real Madrid, men det var ligesom om, at Franco satte en ny betydning af had igennem disse klubber. Først forbød han det catalanske sprog offentligt. Altså man måtte ikke tale catalansk på tv. Samtidig blev catalanske bøger brændt, heriblandt skolebøger osv. Dette havde intet med fodbold at gøre, men som stolte catalonier blev Barcelona spillerne, meget stødt over dette. Dette blev dog meget værre, for Barcelona, inden for det sportslige. I 1939 den 1. april, får Franco al magten over Spanien, som følge af borgerkrigen. En borgerkrig, der havde ødelagt hele 1938-39 sæsonen. Da Franco nu havde magt, kunne han næsten gøre hvad han ville. Efter en mindre krise, finder Barcelona endelig formen i sæsonen 194243. FC Barcelona havde spillet sig hele vejen til semifinalen i Copa del Rey, hvor de skulle møde ingen ringere end Real Madrid. Barcelona vandt den første kamp 3-0, og mange mente at de ville gå sikkert videre. Men før kickoff til den næste kamp, aflagde Francos styrker et besøg hos dommeren, og Barcelonas spillere, samt træner. De fortalte dem, at hvis Real Madrid tabte kampen, ville der ske ubehagelige ting. Barcelona spillerne gik på banen, og tabte hele 11-1. Dermed var Real Madrid klar til finalen, og som du kan se længere oppe, så tabte de den. Det skyldes i høj grad at pokalturneringen var meget nedprioriteret blandt tophold, hvilket den stadig er den dag i dag. Dette var dog blot en af få episoder, som der har været i mellem Real Madrid, og Barcelona under Francos styre. Det er derfor, at denne kamp er en af de mægtigste kampe overhovedet. Men den mest kendte episode med Franco, var uden tvivl den måde han kaprede Alfredo di Stefano på. Det skete i sæsonen 1952/53. Barcelona var meget interesseret i at købe di Stefano, men Real Madrid var ligeledes interesseret. På det tidspunkt var han ejet af to klubber; Argentinske River Plate, og colombianske Millionarios. Real Madrid havde inviteret Alfredo di Stefano, og resten af Millionarios holdet på besøg, til deres 50 års jubilæum. Det var her at Barcelona folkene fik øjnene op for den 30-årige Stefano.
Desværre for Real Madrid, trak Barcelona det længste strå, og sikrede sig di Stefano’s underskrift. Efter at han havde underskrevet, tog Barcelona til Venezuela for at spille en venskabskamp. Men deres direktør, som var Enric Marti, tog det catalanske flag med, og viste det offentligt. I første omgang fik det ikke konsekvenser, og Barcelona spillede kampen. Det var først da de landede i en spansk lufthavn, at der skete noget. Enric Marti, blev kørt over til det spanske fodboldforbund, som mere eller mindre var styret af Franco. De krævede at Stefano skulle spille i Barcelona i to år, og herefter 2 år i Real Madrid. Dette var bestemt noget Enric Marti ikke gad. Derfor sagde han: ”Værsgo! Di Stefano er jeres kylling.” I dag, over 50 år senere kender man Alfredo di Stefano særlig godt. Han er nemlig en af klubbens største, hvis ikke den største, legender. Sovjet – Spanien Det var ikke kun i Real Madrid at Franco havde en del indflydelse. Da Franco havde overtaget Spanien, den 1. April 1939, som resultatet af borgerkrigen, fik han også indflydelse på landsholdet. Han gjorde nu ikke det store væsen af sig, men der var nogle få episoder, omkring ham Franco. I 1960 Lev Jasijn var der EM i Frankrig, det var desuden det første EM nogensinde, og Spanien deltog. Spanien spillede ganske godt, og slog Polen i kvalifikationen. Men EM foregik på en anden måde dengang. I selve turneringen var der kun 4 hold med, og Spanien var ikke et af dem. De røg ud lige inden, at de skulle møde Sovjet, der havde den legendariske målmand Lev Jasjin på mål. Spanien røg dog ikke ud fordi de var sportsligt dårligere end Sovjet, men simpelthen fordi Franco trak holdet ud af turneringen, fordi Sovejtunionen var kommunister, mens han selv var fascist. Sovjet gik dermed til turneringen, uden nogle problemer, og det endte med at de vandt. I finalen stod de overfor Jugoslavien, som blev slået med 2-1, takket være storspil fra Lev Jasjin.
Side 2 af 3
CULES.DK Ved det næste EM, 4 år senere i Spanien, var Spanien endnu en gang med. Denne gang kom de helt ind i turneringen, hvor Ungarn, Sovjetunionen og Danmark også var at finde. Spanien slog Ungarn, og var klar til finalen, hvor de skulle møde Sovjetunionen som slog Danmark 3-0. Franco valgte dog at lade Spanien blive i turneringen. Finalen blev spillet i et voldsomt regnvejr, men Spanien trak sig alligevel ud af kampen som vindere. De vandt 2-1, og kunne dermed lade sig hylde som Europamestre. Dette er Spaniens eneste titel i EM sammenhæng indtil nu.
Franco dør Den 20 november 1975 dør Franco. På dette tidspunkt var han 82 år gammel. ”Verdens mest ubegrædte lig” skrev aviserne i dagene efter hans død. Franco sad altså på magten i 36 år, og havde endda valgt sin egen afløser., nemlig Kong Juan Carlos som overtog tronen den 22. november, altså to dage efter Francos død. Det var helt sikkert at det nuværende styre ikke kunne fortsætte, hvilket Juan Carlos var klar over. Derfor fandt han mange folk, til at starte det nye reformarbejde i Spanien. Alle de fanger der var blevet sat i spjældet, grundet politik blev nu løsladt. Politiske partier blev tilladt, ytringsfriheden blev genindført, baskerne og catalonierne fik et bedre forhold til resten af Spanien, og det spanske kongehus kom tilbage til magten. Det var hermed slut på Franco. Den sidste, af de tre store diktatorer, var død. Hitler og Mussolini døde begge i 1945, mens der skulle gå hele 30 år, før Franco døde.
Side 3 af 3